# Dansk Folkepartis Ungdom (DFU)
## https://dfungdom.dk/vores-politik

Uddannelse
EU
Forsvar og nationens sikkerhed
Udlændinge, integration og flygtninge
Retspolitik
Velfærd
Dyrevelfærd
Kirke og kultur
Udenrigspolitik
Økonomi
Demokrati og folkestyre
Miljø og klima
Arbejdsprogram
Dansk Fakta Univers
Lokalt
Aalborg/Nordjylland
Vestjylland
Århus/Østjylland
Sydjylland
Fyn
Bornholm
Sjælland
København & Omegn
Landsformanden
Uddannelse
EU
Forsvar og nationens sikkerhed
Udlændinge, integration og flygtninge
Retspolitik
Velfærd
Dyrevelfærd
Udenrigspolitik
Kirke og kultur
Økonomi
Demokrati og folkestyre
Miljø og klima
Arbejdsprogram
Udannelse
EU
Forsvar og nationens sikkerhed
Udlændinge, integration og flygtninge
Retspolitik
Velfærd
Dyrevelfærd
Udenrigspolitik
Kirke og kultur
Økonomi
Demokrati og folkestyre
Miljø og klima

## https://dfungdom.dk/arbejdsprogram

Arbejdsprogram
Arbejdsprogram 2026
1. Initiativer for øget fertilitet og familiedannelse
2. En reel hjemrejsepolitik
Initiativer for øget fertilitet og familiedannelse
Danmark står over for en alvorlig demografisk udfordring med faldende fødselstal og en aldrende befolkning. DFU ønsker derfor, at der arbejdes målrettet med initiativer, som styrker familiedannelse og øger fertilitetsraten i Danmark. Det skal være lettere og mere attraktivt at stifte familie og få børn i en yngre alder. DFU ønsker blandt andet større fokus på økonomisk tryghed for børnefamilier, bedre vilkår for unge forældre samt initiativer, der understøtter danskernes muligheder for at få de børn, de ønsker.
En reel hjemrejsepolitik
DFU ønsker, at der arbejdes aktivt med en reel hjemrejsepolitik i Danmark. Udlændinge uden lovligt ophold, afviste asylansøgere og kriminelle udlændinge skal konsekvent sendes hjem til deres hjemlande. Danmark skal føre en fast og konsekvent udlændingepolitik, hvor midlertidigt ophold også reelt er midlertidigt. DFU ønsker derfor øget fokus på hjemsendelser, hjemrejsecentre og internationale aftaler, der understøtter en effektiv hjemrejsepolitik. Forslaget er allerede i det politiske program, men ønskes tilføjet til arbejdsprogrammet for 2026.

## https://dfungdom.dk/kopi-af-demokrati-og-folkestyre

Miljø og klima
Vi er tilhængere af:

At vi skal investere i vedvarende energi

At der skal sikres gode forhold for virksomhederne og en god miljøpolitik

At vi skal indføre A-kraft i Danmark

At skifergas skal forbydes

At vi skal styrke økologisk landbrug

At der skal flere midler til kystsikring

At vi bevare den danske natur

At vi skal bruge de gode ideer og innovationen til at kunne få en grønnere fremtid

At fjerne forbuddet mod kernekraft

At kulturlandskaber og lokalområder skal sikres og fokus på Danmarks udledning af co2 skal stoppes
Det er vi fordi:
Danmark er et land med skønne naturområder og skønne landskaber, som vi skal passe på og værne om. Derfor er det også vigtigt for os, at vi fører en miljø- og klimapolitik, hvor Danmark er med til at gå forrest i verden for en mere miljøvenlig og CO2-neutral verden. Danmark er et af de førende lande inden for vedvarende energi, men vi skal nå endnu længere.
Vi skal værne om Danmark. Derfor er det vigtigt, at vi tænker på miljøet i et langsigtet perspektiv. Landbruget har gennem århundreder været en vigtig del af Danmark og fylder i dag mere end 60 % af Danmarks areal. Derfor skal vi tænke ansvarligt, retfærdigt og realistisk, når vi har en fælles opgave om miljøet.
Vi mener, at Danmark skal føre en miljø- og klimapolitik, der fastsætter en profitabel balance mellem klimamål og arbejdsmarkedet/industrien. Det skal på den ene side tilsikres, at Danmark fortsætter sin gode linje med at nedsætte CO2-udslip og sikre, at miljøet ikke lider overlast. På den anden side skal vi fastholde og forbedre rimelige forhold for virksomhederne, som kan blive for udfordrede af for høje miljøkrav. Virksomhederne er kernen i arbejdsmarkedet og vores fortsatte vækst. Det er derfor vigtigt, at virksomhederne kan følge med i forhold til de stadigt højere miljøkrav. Derfor skal flere afgifter afskaffes, så disse byrder for virksomhederne lettes.
Vedvarende energi
Danmark skal fortsætte med at være i superligaen inden for vedvarende energi. Vi skal investere mere i forskning i vedvarende energi og i, hvordan disse forhold eksekveres bedst muligt. Energisektoren leverer tusindvis af danske jobs, samtidig med at sektoren er med til at give Danmark en unik rolle i verden, når det kommer til klimaaftaler og reduktion af den globale opvarmning. Derfor ønsker vi at tilføre flere penge til udviklingen af vedvarende energi og forskningen inden for forskellige energikilder.
A-kraft
Vi skal altid forsøge at forske i billigere, mere effektive og renere energiformer. Her er A-kraft en unik mulighed. A-kraft bliver brugt af flere af vores nabolande, da energiformen er enorm billig for forbrugerne og ikke skader miljøet. Derfor skal Danmark bestræbe sig på benytte A-kraft som energikilde i fremtiden. Der skal derfor potentielt opføres atomkraftværker.
Skifergas
Vi vil aktivt kæmpe for, at der bliver etableret et forbud mod at lave skifergasboringer - også kendt som Fracking - på dansk grund. Skifergas udgør en fare for det danske grundvand, som er noget af det reneste grundvand i verden. Gevinsten ved skifergas er på ingen måde tæt på at retfærdiggøre denne risiko. Desuden er skifergas kun anset for at være en midlertidig energiløsning i samfundet, indtil den vedvarende energi kan tage over.
Økologisk landbrug
Vi ønsker at skærpe kravene over for økologiske landbrug. Vi skal sikre, at når man vælger økologi, så kan man være sikker på, at fødevarerne er sprøjtefri. Derfor mener vi, at grænsen mellem et konventionelt og et økologisk landbrug skal øges. Derudover skal mængden af sprøjtemidler i det økologiske landbrug skæres betydeligt. Der skal bl.a. være ulovligt at sprøjte i vådområder, hvor sprøjtemidler kan sive ned i grundvandet. En landbrugsbedrift skal ikke have mulighed for at drive både økologisk og konventionelt landbrug. Her må man tage stilling som landmand. Forbrugernes tillid til det danske økologimærke skal vægtes højest, og derfor skal det være sikkert, at der ikke sker fejl internt på landbrugsbedrift.
Investering i kystsikring
I Danmark oplever vi oftere og oftere, at Danmark bliver ramt af storme, der efterlader store skader både på vores veje, borgernes huse og offentlige bygninger. Samfundet og staten bør tage et ansvar og hjælpe de borgere, som rammes af disse vejrforhold. Vi skal derfor investere massivt i kystsikring overalt i Danmark.
Bevaring af den danske natur
Den danske natur har gennem generationer været en arv vi har givet videre, og det skal den blive ved med. Derfor ønsker DFU at der skal indføres flere nationalparker med urørt skov, hvor planter og dyrearter sjal boltre sig i. For at denne natur kan udfolde sig bedst muligt, ønsker DFU også at vindmøller kun skal stå på hav, da det kan ødelægge hele landskaber, og dertil er de også mest effektive på havet.
Det der er lige så vigtigt at kunne give videre til de kommende generationer, er grundvandet. Det er en unik ressource vi skal passe på, sammen med landmændene.
De små og kloge løsninger
I DFU ser vi den grønne omstilling med realistiske briller. Det betyder ikke, at vi ikke er ambitiøse, men mere at vi anerkender at vi ikke kan forbyde benzin-og dieselbiler i morgen. Derfor foreslår DFU at man indfører en klimamærkning på fødevare, så forbrugeren får de bedste muligheder for at kunne tage et klimavenligt valg. Dertil er DFU åbne overfor, at man i landbruget får større muligheder for at dyrke GMO afgrøder, da dette er mere klimavenligt og man vil kunne maksimere fødevareproduktionen. Men også kloge tiltag som, at der skal gives en økonomisk gulerod, til boligejer, der ønsker at efterisolere deres ældre huse, da dette vil spare på varmeforbruget. Dette er både godt for klimaet og husejerens pengepung. Det er de kloge og smarte løsninger der tilsammen gør Danmark mere klimavenlige.
Fjern forbuddet mod kernekraft
Forbuddet mod kernekraft fra 1985 blev i høj grad baseret på frygt for ulykker som Tjernobyl og den daværende teknologi. Siden da er der sket store teknologiske fremskridt inden for kernekraft. Ny teknologi såsom små modulære reaktorer (SMR) kan potentielt gøre kernekraft både sikrere, mere fleksibel og mere økonomisk end traditionelle kernekraftværker. Samtidig kan kernekraft bidrage med stabil lavemissionsenergi, som ikke er afhængig af vejrforhold på samme måde som sol- og vindenergi. Det nuværende forbud begrænser desuden danske virksomheders muligheder for forskning og udvikling inden for området og risikerer at flytte arbejdspladser og investeringer til udlandet. DFU ønsker derfor at fjerne forbuddet mod kernekraft, så Danmark igen kan deltage i forskning og udvikling af moderne kernekraftteknologi.
Sikring af kulturlandskaber og lokalområder og stop fokus på Danmarks udledning af co2
Danmark udleder cirka 0,1 % af verdens samlede menneskeskabte CO2-udledning. Danmark fylder derfor relativt lidt i det globale
klimaregnskab, men DFU mener samtidig, at vi har et ansvar for at værne om et rent, sundt og velholdt miljø i vores eget land. DFU ønsker derfor et større politisk fokus på beskyttelsen af Danmarks natur, kulturlandskaber og lokalområder fremfor ensidig prioritering af globale CO2-reduktioner. Vi mener, at den nationale indsats i højere grad bør koncentreres om konkrete forbedringer af naturpleje, affaldshåndtering og beskyttelse af sårbare områder. Alle danskere bør opfordres til at tage ansvar for deres omgivelser og undgå henkastning af affald i både byer og naturområder. Dette gælder i særlig grad vores unikke kulturlandskaber som den jyske hede, Lille Vildmose, Silkeborgsøerne og Vadehavet, hvor der findes en enestående biodiversitet og naturværdi, som kræver særlig
beskyttelse. På den baggrund ønsker DFU et politisk skifte, hvor fokus i højere grad rettes mod konkret naturbeskyttelse i Danmark frem for primært at måle og styre politik ud fra Danmarks andel af den globale CO2- udledning.

## https://dfungdom.dk/kopi-af-dyrevelfærd

Udenrigspolitik
Vi er tilhængere af:

At Danmark styrker sit samarbejde med Israel og flytter sin ambassade til Jeusalem

At udviklingsbistanden skal afskaffes

At vi skal styrke det nordisk samarbejde i Nordisk Råd.

At bevare og styrke Rigsfællesskabet

At der etableres et afvisningsberedskab på Grønland og Færøerne

At vi straks skal udtræde af de europæiske menneskerettigheder samt FN's flygtninge- menneskerettigheds- og statsløsekonventionen

At Danmark skal styrke sit engagement i det Arktiske

At Hongkong og Taiwan anerkendes som selvstændige lande

At Danmark anlægger en hård kurs overfor Kina
Det er vi fordi:
Den danske udenrigspolitik skal altid tage udgangspunkt i Danmarks ve og vel. Internationale aftaler der forværrer det danske selvstyre og demokrati, skal annulleres fra dansk side. Dansk udenrigspolitik skal sikre Danmarks position internationalt samt sikre Danmarks sikkerhed.
Israel
Israel er det eneste fungerende demokratiske land i Mellemøsten, der ligger værdimæssigt og kulturelt på linje med vesten. Israel er en vigtig samarbejdspartner for Danmark og Vesten og derfor ønsker vi et stadigt tættere samarbejde med Israel både omkring handel, diplomati og sikkerhedspolitik. Konflikten mellem Israel og Palæstina er et vigtigt udenrigspolitisk anliggende. Danmark har interesse i Israels sikkerhed fortsatte eksistensberettigelse. Vi støtter Israels kamp imod terrororganisationerne Hamas og Hitzbollah, landets kamp for at bevare sin selvstændighed, dets trosretning og værdier samt landets kamp mod muslimske lande, som ikke ønsker Israel som land i deres nærområde. Vi mener derfor også, at for at understrege Danmarks stadig stigende samarbejde med Israel bør Danmark anerkende Jerusalem som landets hovedstad og flytte vores ambassade dertil.
Afskaffelse af udviklingsbistanden
Vi mener, at udviklingsbistanden skal afskaffes, fordi den ikke har hjulpet til øget produktion i landene, som har modtaget pengene. Udviklingsbistanden har langt hen ad vejen ikke tjent sit formål og derfor bør afskaffes.
Styrkelse af Nordisk Råd
Som et alternativ til Danmarks EU-medlemskab ønsker vi at styrke af Nordisk Råd, bestående af landene; Danmark, Sverige, Norge, Finland samt Island. Det gør vi for at bevare de nordiske værdier i en ellers alt for globaliseret verden. Det nordiske samarbejde skal arbejde med de daglige problemstillinger, samt styrke de nordiske lande i forhandlinger med den øvrige verden. Vi skal ligeledes styrke frihandelen mellem landene.
Rigsfællesskabet
Det danske rigsfællesskab bestående af Danmark og henholdsvis Færøerne og Grønland skal bevares. Rigsfællesskabet har en historisk tradition for at dele de økonomiske goder imellem sig, så hele befolkningen i samme fællesskab har gode sociale og økonomiske muligheder. Denne form for solidaritet ser vi gerne bevaret og styrket. Vi vender os imod ethvert forsøg på at bryde det tætte forhold, der er mellem befolkningerne i henholdsvis Danmark, Grønland og Færøerne.
Udtrædelse af de europæiske menneskerettigheder samt FN’s flygtninge-, menneskerettigheds- og statsløsekonvention
Vi ønsker øjeblikkelig udtrædelse af de europæiske menneskerettigheder samt FN’s flygtninge- menneskeretigheds- og statsløsekonvention, da disse begrænser den danske stats mulighed for selvstændig ageren, suverænitet og underminerer dansk lov, der eksempelvis forhindrer Danmark i at hjemsende hårdkogte kriminelle.
Danmark skal styrke sig engagement i det Arktiske
Kampen om herredømmet i Arktis tager til år for år og her er det vigtigt at Danmark bider sig fast til bordkanten og arbejder for at bevare sit krav på dele af det Arktis. Vi mener, at store dele af det Arktiske burde høre under den danske krone. Det er vigtigt, at et lille land som Danmark står fast i kampen om Arktis. Derfor mener vi også, at Danmark skal styrke sin militære tilstedeværelse i det Arktiske. Dette skal gøres både med flere skibe, droner og en markant forøgelse, af de overvågnings kapaciteter Danmark på nuværende tidspunkt har til rådighed.
Taiwan og Hongkong skal anerkendes som selvstændige lande
Vi i Dansk Folkepartis Ungdom mener, at de to demokratiske selvstyrende områder som Taiwan og Hongkong bør anerkendes som selvstændige lande. Den Kinesiske stat underminere hver dag de demokratiske institutioner og gældende regler og love i de to selvstyrende områder, og forbryder sig mod de internationale aftaler der er vedrørende Hong Kong og Taiwan. De to lande har samtidig en historisk berettigelse for at være selvstændige lande. Vi mener grundlæggende, at det er i Danmarks interesse at stå last og brast med opblomstrende demokratier og støtte dem i deres kamp for selvstændighed og frihed.
Danmark skal anlægge en hårdere kurs overfor Kina
Overalt i verden prøver Kina at etablere og styrke sin position som supermagt. Danmark og vesten bør stå sammen og fast imod Kinas fremmarch. Det er hverken i vores eller vestens interesse, at et antidemokratisk, kommunistisk og totalitært land får nogen indflydelse på hvordan vi lever vores samfund. Allerede i dag ser vi kinesiske forsøg på at angribe kritisk dansk infrastruktur og underminere vores demokratiske spilleregler og samfund samtidig med, at de på verdensplan krænker territorier i eksempelvis det sydkinesiske hav og i Arktis.
Kina er ikke en ven, men en fjende for vesten og de øvrige vestlige lande som bør og skal bekæmpes.

## https://dfungdom.dk/kopi-af-erhvervsuddannelser

EU
Vi er tilhængere af:

At Danmark skal meldes ud af EU

At der skal være flere forbehold og mindre suverænitetsafgivelse

At Danmark skal træde ud af Schengensamarbejdet og oprettelse permanen dansk grænsekontrol

At Danmark skal indgå flere handelsaftaler

At Danmark skal indgå i mellemstatslige, samarbejder fremfor overstatslige

At landbrugsstøtten skal afskaffes

At Tyrkiet ikke skal indlemmes i EU

At flyttecirkusset mellem Bruxelles og Strasbourg stoppes

At der implementeres yderligere forbehold over EU

At førtiltrædelsesbistanden skal afskaffes
Det er vi fordi:
Danskerne skal være herre i eget hus. Det danske demokrati og den danske befolkning kan aldrig blive underlagt andre love end dem, som Folketinget påfører. Vi skal bremse EU's stadig større indflydelse over nationalstaterne og indgå i flere mellemstatslige samarbejder.
Dansk udmeldelse af EU
I en nationalstat som den danske er det vigtigt, at beslutninger træffes så tæt på borgerne som muligt. Dette sikres bedst ved, at det er Folketinget, som træffer beslutningerne og efterfølgende kan holdes ansvarlig overfor landets borgere. Vi er derfor imod Danmarks medlemskab af EU og ønsker øjeblikkelig udmeldelse.
Stop for al europæisk integration
Vi vil på den baggrund bekæmpe ethvert forsøg på øget europæisk integration, hvor de deltagende nationalstaters status som selvstændige statssamfund reelt er truet. De historiske, folkelige, sproglige, kulturelle, økonomiske, sociale og religiøse forskelle mellem de europæiske folkeslag er for store til, at man kan omdanne Europa til et ”Europas forenede stater”. Nationalstaterne er garanten for, at folket høres – derfor er et opgør med den europæiske føderalisme en nødvendighed.
Mere frihandel
Vi støtter alle bestræbelser på at skabe reel frihandel mellem verdens nationer. EU er imidlertid ikke noget fyrtårn for international frihandel, men har derimod udviklet sig til en lukket klub, der går mere op i protektionisme end i at skabe mere frihandel i verden.
Ophør Schengensamarbejdet
Vi ønsker, at Schengensamarbejdet skal tilbagerulles og at den permanente grænsekontrol genetableres. Den frie bevægelighed i EU har åbnet op for social dumping og østeuropæisk arbejdsplads, som lægger pres på lønningerne for danske håndværkere og ufaglærte. Derudover reducerer Schengensamarbejdet muligheden for at kontrollere, hvem der kommer ind i Danmark og i Europa, herunder terrorister eller andre kriminelle. Derudover ønsker DFU at genindføre et grænsegendarmeri, som er specialiseret i kontrol ved grænsen. Både på land men også til søs.
Afskaf landbrugsstøtten
Vi er for internationalt samarbejde og ønsker at øge samarbejdet med de lande, som bliver blokeret og bremset af landbrugsstøtten - herunder afrikanske lande og andre ulande. Landbrugsstøtten øger priserne på europæiske varer og gør det umuligt at handle med Afrika og andre ulande. Landbrugsstøtten fastholder disse lande i fattigdom. Derfor ønsker vi at afskaffe EU's landbrugsstøtte og indgå i et handelssamarbejde med Afrika for via samhandel at hjælpe dem ud af fattigdom. Vi er ligeledes positive overfor at indgå flere handelsaftaler rundt om i verden.
Tyrkiet skal aldrig med i EU
Vi mener ikke, at Tyrkiet skal optages som medlem af EU. Landet overholder ikke menneskerettighederne, ytringsfriheden eller pressefriheden. Dertil kommer, at Tyrkiet har en negativ tilgang til vestlige værdier, ligesom man fratager sine borgere demokratiske rettigheder.
EU’s flyttecirkus mellem Bruxelles og Strasbourg skal stoppes
I dag flytter Europa Parlamentet rundt mellem Bruxelles og Strasbourg 11 gange om året, hvilket resulterer i en trecifret millionregning til de europæiske borgere. Dette er blot et af mange eksempler på ligegyldig bureaukratisering i det europæiske arbejde, hvis eneste formål er at tilgodese et medlemsland, nemlig Frankrig, hvor alle EU’s borgere så betaler regningen. Europa Parlamentet skal kun lægge et sted og det er og bliver i Bruxelles.
Flere forbehold
Indtil en eventuel udmeldelse af EU, ønsker Dansk Folkepartis Ungdom, at der implementeres yderligere forbehold over for Den Europæiske Union. Danmark bør derfor genindføre sit forsvarsforbehold samt indføre fire yderligere forbehold. Disse forbehold omfatter et velfærdsforbehold, et socialforbehold, et familieforbehold og et tobaksforbehold. Formålet med disse forbehold er at sikre dansk autonomi. EU skal ikke have indflydelse på vores minimumslønninger, barselsregler, internationale missioner eller reguleringen af snus og mentolcigaretter.
Afskaf førtiltrædelsesbistanden i EU
I Dansk Folkepartis Ungdom er vi af den overbevisning, at Danmark skal ud af EU. Indtil da må vi imidlertid forholde os til de gældende forhold i EU. Et af de gældende forhold er EU’s kandidatlandsordning. Ordningen er en skandale. Her udbetales
nemlig astronomiske beløb til korrupte stater, herunder Albanien, BosnienHercegovina, Moldova, Montenegro, Nordmakedonien og Tyrkiet. Recep Erdogan og andre autoritære statsledere får således gavn af Danmarks økonomiske bidrag til EU, som kapitaliserer på danske skatteborgeres hårdt tjente penge, og det skal stoppe nu. I Dansk Folkepartis Ungdom ønsker vi derfor at afskaffe EU’s førtiltrædelsesbistand.

## https://dfungdom.dk/kopi-af-eu

Forsvar og nationens sikkerhed
Vi er tilhængere af:

At Danmark skal fortsætte sit engagement i NATO

At forsvaret skal skabe tryghed og sikkerhed for Danmark

At alle våbenfører mænd der fylder 18 år skal i værnepligt

At værnepligten skal forlænges til 12 måneder og at man bliver genindkaldt med jævne mellemrum

At der skal oprettes et fælles nordisk forsvarssamarbejde

At forsvarsbudgettet årligt skal udgøre 3% af BNP

At Danmark styrker sin tilstedeværelse i Rigsfællesskabet

At forsvarschefen får helhedsansvaret tilbage

At der skal være en større fokus på vores danske helte

At der skal afsættes flere midler til fastholdelse, den stående styrke og militært materiel

At det civile beredskab skal styrkes
Det er vi fordi:
Et stærkt forsvar er forudsætningen for Danmarks beståen. Et stærkt forsvar er også den bedste garanti for, at danske værdier og selvstændighed ikke kommer under pres.
Frihed er ikke nogen selvfølge i denne verden, hvorfor vi også er nødsaget til at have et forsvar, der er i stand til at kunne håndhæve dansk suverænitet og integritet på dansk territorium. Vi mener derimod som udgangspunkt, at Danmark alene skal deltage i internationale missioner, hvis Danmarks deltagelse enten er af klar national interesse eller har et humanitært formål.
Øget engagement i NATO
Det er samtidig af største vigtighed, at Danmark fastholder sit stærke engagement i NATO. NATO er den bedste garant og forsvar for vestlige værdier og demokrati og et tæt forhold til vores militære alliancepartnere i NATO er vitalt for danske interesser. Derimod ønsker vi ingen tilknytning til en EU-hær, da en sådan kun vil føre til splittelse mellem NATO-landene og alligevel kun ville kunne operere med taktisk- og tekniskstøtte fra USA. NATO er og bliver kernen i den danske forsvars- og sikkerhedspolitik.
Stærkt territorialforsvar
Vi mener, at det er vigtigt at sikre såvel et stærkt territorialforsvar samt muligheden for at udsende danske soldater til missioner af international og/eller humanitær karakter. Derfor har vi en forpligtelse til at opprioritere forsvarets økonomi, så vi hele tiden sørger for, at det danske forsvar har ressourcerne til at løse de opgaver, som Folketinget pålægger Forsvaret.
Det er vigtigt, at Det Danske Forsvar bygger på en enhedstanke, der gør, at dansk forsvar altid råder over de våbentyper og støttefunktioner, der er nødvendige for at kunne opretholde forsvaret af dansk territorium. Af nye våbentyper mener vi, at vi skal genindføre Ubådseskadren, som er det bedste våben til at observere fjendtlige skibe og undervandsbåde i danske farvand. Derfor skal Danmark igen have et territorialt forsvar på linje med vores internationale engagement, hvorfor der er behov for flere soldater i Det Danske Forsvar.
Styrk værnepligten
Vi vil prioritere den danske værnepligt. Helt grundlæggende skal værnepligten forlænges til 12 måneder, og man skal genindkalde folk med jævne mellemrum, så de kan få genopfrisket basale militære færdigheder. Flere unge skal således gennemgå værnepligt, dels på grund af den grundlæggende viden, som de unge kan erhverve og tage med sig videre i livet og dels fordi, at dette muliggør, at der kan indkaldes ekstra mænd, hvis Danmark har brug for dem til at løse krig, kriser og katastrofer som et led i Danmarks totalforsvar. I forhold til sidstnævnte er det vigtigt med et godt uddannet forsvar. Vi foreslår derfor at værnepligten bliver for alle mænd, der er fyldt 18 år.
Fælles nordisk forsvar
Vi mener, at der skal oprettes et fælles nordisk forsvarssamarbejde med henblik på at sikre nordens suverænitet i Østersøen, således at de nordiske lande har større kontrol over Østersøen. Dette skal ske ved hjælp af en fælles nordisk koordineret militær flåde indsats, så vi sikrer, at ingen uvedkommende militære fartøjer er i nordisk farvand, eksempelvis ubåde fra Rusland.
Vi skal nemlig ikke acceptere, at uvedkommende fartøjer frit kan sejle igennem nordisk farvand, hvor de kan patruljere og udspionere nordiske hære og lande. Danmark skal blandt andet erhverve sig kampdygtige missilubåde, som skal indgå som et led i en større samlet nordisk koalition imod uvedkommende fartøjer i Østersøen og i det Arktiske Hav. Koalitionen skal ikke blot bestå af ubåde men ligeledes af øvrigt militært udstyr og faciliteter, såsom fælles kystvagt og radarudstyr, som kan indgå i kampen mod fjendtlige fartøjer i Østersøen. Derudover skal det nye nordiske forsvarssamarbejde også indebære flere fælles øvelser med deltagelse af samtlige af de nordiske lande samt fælles indkøb af nyt materiel.
3% af BNP på forsvarsbudgettet
Vi ønsker, at der bruges 3% af landets på militæret i Danmark for at sikre et forsvar, der kan klare udefra kommende hændelser. Det store løft i forsvarsbudgettet skal gå til indkøb af nyt materiel; eksempelvis flere kampfly, flere kampvogne, bedre uddannelse og opstart af droneprogram, en udvidelse af den stående styrke, udvidelse af værnepligten, større prioritering og hjælp til veteraner, en styrkelse af hjemmeværnet og en generel opprioritering af hærens tre værn. Derudover er der behov for et øget fokus på fastholdelse og efteruddannelse af forsvarets personel. Vi mener derfor også, at mange af de forøgede midler skal gå til en totalrenovering af landets kaserner og faciliteter da disse i for lang tid er blevet forsømt. Det er også vigtig, at vi nu hvor vi efterlever NATO’s krav om at bruge minimum 2% af vores BNP på forsvaret, at vi også anskaffer os de kapaciteter og det materiale, som vi også har forpligtet os på overfor de øvrige medlemmer af alliancen som eksempelvis tankfly til at kunne tanke vores kampfly i luften. Det er dog vigtigt at understrege, at forsvaret også selv skal have en større indflydelse på, hvad pengene konkret skal bruges til og hvilket udstyr, der skal anskaffes.
Øget dansk indsats i Rigsfællesskabet
Danmark skal opretholde sin suverænitet i hele kongeriget. Derfor er det også vigtigt, at Danmark styrker sin militære tilstedeværelse i både Rigsfællesskabet og i Arktis. Dette skal ske gennem større overvågning med hjælp fra droner, skibe, fly, radar- og sonarudstyr. Ydermere skal Danmark oprette et afvisningsberedskab på Grønland og på Færøerne, så Danmark kan håndhæve Rigsfællesskabets territorier mod udefrakommende.
Forsvarschefen skal have helhedsansvaret tilbage
Ved forsvarsforliget i 2013 indskrænkede man forsvarschefens magt, indflydelse og beslutningskompetence over forsvaret og oprettede otte styrelser, hvor forsvarschefen nu er chef for forsvarskommandoen. Denne reform af ledelsesstrukturen i forsvaret har lige siden været et problem både i forhold til  koordination, ledelse og tillid og bør derfor tilbagerulles. Det må og skal være forsvarschefen, der har ansvaret for hele det danske forsvar og ikke et ansvar der er fordelt ud på otte styrelser og personer.
Øget støtte til danske veteraner
Når den danske regering og stat påtager sig ansvaret for at sende danskere i krig rundt om i verdenen, er det også vigtigt, at staten tager ansvar for dem, når de kommer hjem igen. Vores soldater er ude og gøre en stor indsats for Danmark og det internationale samfund og derfor skal de også modtage hjælp, når de kommer hjem igen. At være i krig er en alvorlig ting, der påvirker mange familier og især soldaten selv psykisk. Derfor skal og bør vi også satse mere på at yde større omsorg for vores danske helte ved blandt andet at afsætte flere midler til støtte. Hele den danske mentalitet, opfattelse og holdning til veteraner, der har været i krig, og generelt om vores soldater bør ændres til, at vi som borgere generelt ære, respektere og hylder vores soldater meget mere.
Flere midler til fastholdelse, den stående styrke og militært materiel
Der skal afsættes flere midler til at forbedre løn, arbejdsvilkår og karrieremuligheder for militært personel. Det er helt afgørende for at fastholde soldater i hæren. For at sikre et robust og parat forsvar, skal der investeres mere i den stående styrke. Dette inkluderer rekruttering af nye soldater og uddannelse af eksisterende personel for at opretholde en høj beredskabsgrad. Derudover skal der afsættes betydelige midler til at købe nyt militært materiel. Dette omfatter investering i ny teknologi, opdatering af eksisterende udstyr og anskaffelse af avancerede våbensystemer for at sikre, at vores forsvar er teknologisk overlegen og operationelt effektivt. Yderligere investeringer i militær infrastruktur såsom baser, træningsfaciliteter og logistikcentre er nødvendige for at støtte en effektiv og parat styrke. Moderne og veludstyrede faciliteter er afgørende for at sikre optimal træning og beredskab.
Styrk det civile beredskab
Et lands primære opgave er at beskytte sit eget territorium og sine egne borgere. Danske politikere har i årtier prioriteret internationale engagementer og velmenende fredsprojekter højere end vores egen sikkerhed. Dette har efterladt os med utilstrækkelige midler til sikring af vores egne borgere i tilfælde af krig og konflikt. Nationale beredskabsplaner må derfor opdateres og professionaliseres, og kommunerne have de nødvendige ressourcer og beføjelser til at udarbejde konkrete beredskabsplaner. Det omhandler planer for evakuering af borgere, sikring af kritisk infrastruktur, sikring af de mest udsatte borgeres velfærd og generel beskyttelse af civilbefolkningen. I DFU mener vi, at Danmark skal kunne tage vare på sine egne borgere i krisetider. Derfor er det nødvendigt at styrke både de nationale og de lokale beredskabs tiltag markant.

## https://dfungdom.dk/kopi-af-forsvar-og-nationens-sikkerhed

Udlændinge, integration og flygtninge
Vi er tilhængere af:

At der kommet et totalt stop for flygtninge – de skal hjælpes i nærområderne

At indvandrere skal assimilere sig

At vi er imod et multikulturelt samfund

At det skal være sværere at opnå dansk statsborgerskab og dobbelt statsborgerskab afskaffes

At det skal være lettere at udvise kriminelle udlændinge

At der skal tages et opgør med parallelsamfund og indføres arbejdspligt for indvandrere

At der skal være et opgør med social kontrol og ghettoer

At der indføres et totalt forbud mod chador, kupler og minareter, bønnekald, stormoskéer, samt muligheden for at lave flere moskéer

At der indføres et forbud mod religiøse hovedbeklædninger på offentlige institutioner

At pointsystemet genindføres

At Danmark skal påbegynde remigration

At der indføres at forbud mod remitter
Det er vi fordi:
Danskerne er et hjerteligt folk og Danmark er et åbent land, der byder folk velkommen. Men det forudsætter, at de mennesker der kommer til Danmark, er villige til at tilegne sig det danske sprog samt respektere og efterleve dansk kultur og danske traditioner. Udlændinge, der søger permanent ophold i Danmark, skal med andre ord lade sig assimilere i det danske samfund.
Når man assimilerer sig, bliver man optaget i noget allerede eksisterende, mens man, når man integrerer sig, bliver optaget eller indsluset som en mere eller mindre tilpasset del af helheden. En indvandrer til Danmark skal være et positivt bidrag fra dag ét.
Totalt asyl og flygtninge stop
Flygtninge skal hjælpes i deres nærområder frem for i Danmark, da man derved dels kan hjælpe mange flere mennesker indenfor den samme økonomiske ramme og dels kan friholde flygtningene for et nyttesløst kulturchok i forbindelse med deres midlertidige ophold i et vidt fremmed land. På denne måde hjælper vi flere mennesker i nød og vi giver bedre forudsætninger for deres videre liv og færden samt, at vi friholder Danmark for integrationsproblemer af økonomisk, social eller kulturel karakter.
Vi ønsker et totalt flygtningestop i Danmark, så vi kan koncentrere os om at yde hjælp til flygtninge i nærområderne. Flygtningehjælpen skal ekstraordinært finansieres gennem øjeblikkelig økonomisk bistand til kriseområder. Disse økonomiske midler skal derfor ikke finansieres via Finansloven under ulandsbistanden, men skal være en reservebeholdning, der tilsidesættes hvert år til akutte situationer.
De flygtninge, der allerede er kommet til Danmark skal som udgangspunkt forlade Danmark igen, når der atter bliver fred i deres eget hjemland i henhold til forskrifterne i FN-konventionerne. En flygtning er en person, som opholder sig midlertidigt i Danmark af nød – ikke for at blive. Vedkommende må derfor rejse hjem igen og bidrage til genopbygningen af sit eget land, når det igen bliver muligt.
Bådflygtninge der kommer i land ved de sydvendte kyster i EU, skal sendes tilbage, så snart disse opdages. Dette skal gøres for at underminere de menneskesmuglere, der tjener på at sende flygtninge ud på farefulde ture, hvor risikoen for forlis er stor (Den australske model).
Danmark er danskernes land
Danmark er danskernes land. Vi vender os imod tankerne om et multikulturelt samfund, der vil medføre splittelse og utryghed. Alle velfærdsydelser skal gøres afhængige af i hvor lang tid, man har opholdt sig i Danmark. Danmark hverken kan eller skal være hele verdens ”bistandskontor”. De goder, der er tilgængelige for den danske befolkning, er goder, man som nytilkommen gradvist skal gøre sig fortjent til. Der er ikke tale om goder, der per definition tildeles enhver, der krydser grænsen.
Højere krav for at opnå dansk statsborgerskab
Der skal være høje kriterier for opnåelse af dansk statsborgerskab. At blive dansk statsborger er ikke en ret, men derimod et privilegium! Det er med andre ord noget, man skal gøre sig fortjent til. For at opnå dansk statsborgerskab skal man som minimum kunne tale, forstå og skrive dansk, have opnået kendskab til dansk kultur, sprog og historie, være i beskæftigelse og besidde en grundlæggende loyalitet overfor Danmark.
Vi mener, at man som minimum skal have været bosat i Danmark i 10 år, før man kan søge om dansk statsborgerskab. Statsborgerskabet skal gøres betinget, det vil sige det kan fratages igen ved kriminalitet. Endvidere skal man kunne dansk, samfundsfag og matematik på 9. klasses niveau med et karaktergennemsnit på 6 for at bestå danskprøven. Men dertil skal ansøgere om statsborgerskab skrive en motiveret ansøgning og deltage i “demokrati-samtaler” for et eventuelt statsborgerskab.
Der ønskes en afskaffelse af dobbeltstatsborgerskaber, eftersom en person kun kan være borger i ét land og have én nationalitet. Derfor kan dobbelt statsborgerskab ikke forekomme.
Vi mener desuden, at man ud over de fornødne prøver skal aflægge en troskabsed til Danmark og i forhold til Grundloven på samme måde, som man i USA har “pledge of allegiance”. Endvidere skal denne troskabsed bestå i, at man vil beskytte, værne og være en aktiv del af det danske demokrati, at man går ind for ytringsfrihed, religionsfrihed, som de grundlæggende værdier, hvorpå vores samfund er bygget. Det betyder også, at der i indfødsretsprøven skal være spørgsmål om danske værdier. Derudover mener vi, at man skal sværge på, at man vil indordne dig under danske kristne normer, værdier og traditioner. Hvis en person bryder med indholdet af denne ed, skal det være muligt at fratage vedkommende statsborgerskabet. Vi går derfor ind for, at der bliver genindført et pointsystem for opnåelse af dansk statsborgerskab. Derudover skal statsborgerskabs ansøgningerne deles op i landegrupper og religioner, så det er nemmere at fravælge bestemte grupper af ansøgninger. Dertil skal der oprettes et loft på maks. 500 nye statsborgerskaber om året.
Opgør med parallelsamfund
Indvandrere og flygtninge der kommer hertil, skal ikke samles i ghettoer, hvor der kan dannes multikulturelle parallelsamfund og opbygges et større had mod Danmark og vesten. Indvandrere og flygtninge der kommer hertil, skal derimod være bosat blandt danskerne, så de får en daglig gang med herboende danskere og således lærer at gebærde sig i forhold til danske normer, traditioner og værdier. Dertil skal der være arbejdspligt for indvandrere, så de ikke ender på offentlig forsørgelse.
Investere i forebyggelse af social kontrol
Vi ønsker at tage et opgør med den sociale kontrol og kvindeundertrykkelse, der eksisterer i ghettomiljøer og parallelsamfund. Vi ønsker ikke, at der finder social kontrol sted i Danmark og derfor ønsker vi at investere i forebyggelse af social kontrol og kvindeundertrykkelse i religiøse miljøer. Vi ved i dag, at imamerne har en kæmpe rolle at spille i de religiøse domstole og “vejledningen” i social kontrol. Disse imamer skal straffes hårdt og udvises hvis dette er muligt.
Opgør med religiøse symboler
I Danmark har vi religionsfrihed - ikke religionslighed. Derfor mener vi, at kupler og minareter på moskéer skal forbydes. Opsætning af kupler og minareter på moskéer i Danmark for at indkalde til bøn skal ikke forekomme. Bønnekald bør i den sammenhæng forbydes helt. Derudover hører der heller ikke stormoskeer hjemme i Danmark, derfor ønsker DFU også et generelt forbud imod flere moskeer i landet. Vi vil samtidig tage et generelt opgør med den muslimske hovedbeklædning chador, der bør forbydes i det offentlige rum, da vi mener, den er et symbol på kvindeundertrykkelse. Danmark er et sekulært samfund og det er vigtigt, at dette afspejler sig i de danske skoler og på alle offentlige arbejdspladser, hvor vi derfor ønsker et forbud mod alle religiøse hovedbeklædninger på de offentlige institutioner.
Remigration
Efter mange årtiers forfejlet udlændingepolitik, hvor alt for mange mennesker har fået uberettiget ophold i landet, ønsker DFU ikke kun at stoppe for en yderligere indvandring, men også begynde massive hjemsendelser af folk, der allerede er i landet. Alt for mange udlændinge har vist sig uvillige eller umulige at assimilere i samfundet. En officiel remigrationspolitik fra dansk side er derfor en
nødvendighed. Vi foreslår derfor en målrettet og systematisk remigration, der omfatter hjemsendelse af kriminelle uden dansk statsborgerskab, ikke-danske statsborgere der ikke kan forsørge sig selv, samt flygtninge fra lande, hvor der nu hersker fred. Konkret vil vi gennemgå alle tildelte statsborgerskaber de sidste 20 år, kræve genbekræftelse af alle statsborgerskaber givet inden for de sidste 10 år og fratage dansk statsborgerskab fra alle dømte kriminelle med udenlandsk baggrund. Danmark skal udtræde af de internationale konventioner, der begrænser vores udlændingepolitik, etablere permanent og effektiv grænsekontrol, nægte bistand til lande, der nægter at tage imod deres egne statsborgere, og låse porten på de danske udrejsecentre, så ingen kan forlade dem
frivilligt før hjemsendelse. Vi vil kæmpe for, at kriminelle udlændinge afsoner deres straffe uden for Danmarks grænser, indføre et permanent indrejseforbud for alle hjemrejste migranter, stoppe retskravet på familiesammenføring, opspore og udvise alle illegale migranter og sætte en stopper for alle permanente opholdstilladelser. Derudover skal alle udlændinge på politiets bandeliste udvises øjeblikkeligt. Kun gennem en konsekvent og målrettet remigration kan vi skabe et trygt, sammenhængende og velfungerende Danmark.
Forbyd remitter
For at forhindre sikre økonomisk stabilitet og forhindre kapitalflugt, skal remitter fra Danmark til udlandet forbydes. Dette vil sikre, at penge tjent i Danmark forbliver inden for landets økonomi og bidrager til national vækst og velstand. Ved atforbyde remitter kan vi mindske risikoen for, at pengeoverførsler bruges til at finansiere ulovlige aktiviteter, såsom terrorisme og organiseret kriminalitet. Dette bidrager til øget national sikkerhed og beskyttelse af danske borgere. Forbud mod remitter vil tilskynde nogle indvandrere til at investere deres indtjening i Danmark, mens andre sandsynligvis vælger slet ikke at søge mod Danmark i første omgang, da incitamentet til at søge ophold i Danmark mindskes betydeligt

## https://dfungdom.dk/kopi-af-forsvar-og-nationens-sikkerhed-1

Retspolitik
Vi er tilhængere af:

At kriminelle skal straffes hårdere, der indføres højere minimumsstraffe og ofrene skal hjælpes bedre end i dag

At der indføres medicinsk kastration af seksualforbrydere

At Danmark indfører et nationalt fingeraftryk -og DNA-register

At udlændinge udvises for bestandig ved grov kriminalitet

At der indføres 3-strikes and out ved grov kriminalitet

At de danske straffe bliver længere og livstidsdommene skal skærpes, så den er for livstid

At Luksusgoder skal fjernes for fængslerne

At vi indføre ungdomsdomstolen og den kriminelle lavalder afskaffes

At pebersprayen skal legaliseres

At der indføres permanent grænsekontrol og markant mere overvågning

At racismeparagraffen afskaffes

At der der kommer øget fokus færdselsforseelser, samt højere straffe

Forbyd bederum på uddannelsesinstitutioner

At der tilføres flere ressourcer til politiet og der kommer mere lokalt politi

At hvis en person har begået personfarlig kriminalitet, kan denne person ikke indrejse til Danmark

At der kommer et øget fokus på kriminalforsorgen

At det kommer strammere regler for fyrværkeri i Danmark

At afskaffe prøveløsladelse

At Danmark skal indføre en forfatningsdomstol

At indføre et forbud mod reklamer for gambling

At straffen for tyveri mod gravsteder skal hæves

At indføre hårdere straffe for civil ulydighed og trafikblokader

At forbyde Hizb ut-Tahrir

At koranloven skal afskaffes
Det er vi fordi:
Vi er et lov-og-orden-parti, der ønsker skærpede straffe for al personfarlig kriminalitet som mord, vold, voldtægt, pædofili og røveri samt narkokriminalitet og tyverier. Der må aldrig herske tvivl om, at et retfærdigt retssamfund håndhæver lovene og straffer kriminelle, og på den måde sætter ofrene i centrum.
Desværre er straffene alt for lave i Danmark. Derfor skal strafferammer sættes kraftigt i vejret – ligesom der skal indføres minimumsstraffe for en række forbrydelser.
Medicinsk kastration
I forhold til sædelighedsforbrydelser såsom voldtægt og pædofili er vi tilhængere af medicinsk kastration af seksualforbryderen, så vedkommende forhindres i at begå lignende kriminalitet. Dermed øges den almindelige danskers sikkerhed og ofrenes retssikkerhed tilgodeses.
Nationalt DNA- og fingeraftryksregister
Danmark bør indføre et nationalt DNA- og fingeraftryksregister, der kan lette politiets arbejde og øge muligheden for opklaring af personfarlige forbrydelser blandt andet mord, voldtægt, pædofili eller grov vold.
3-strikes-and-you-out
Udlændinge, der begår personfarlig og/eller grov kriminalitet, herunder også økonomisk svindel skal omgående udvises på livstid.
Indfør livstidsdom
Den danske livstidsdom skal skærpes, så livstidsdommen er på livstid og ikke kun 16 år.
Fjern luksusgoderne i fængslet
Når man sidder i fængsel i Danmark, så sidder man der for at tage sin straf, derfor skal de indsatte fratages alle goder med undtagelse af få fællesarealer. Dertil skal det ikke være muligt for hårdkogte kriminelle at kunne afsone noget af deres straf i et åbent fængsel. Desuden skal prøveløsladelser og orlov ikke gælde personfarlige og/eller organiserede kriminelle. “Strafrabatter” skal dertil også fjernes samt rabatter på bøder.
Dertil skal fængslerne begrænse alle goder i form af tv, internet og andet, ved at flytte disse ting ud i fællesarealer, men med begrænset adgang. Det samme gælder motionsfaciliteterne i alle landets fængsler.
Indførelse af ungdomsdomstol, samt afskaffelse af den kriminelle lavalder
Vi går ind for en ungdomsdomstol, så unge under 18 kan komme for en ungdomsdomstol og prøve retssystemet indefra. Det betyder dertil, at vi også ønsker at afskaffe den kriminelle lavalder, da kriminalitet ikke er afhængig af gerningsmandens alder.
Der er ikke tale om, at unge skal omgås hårdkogte kriminelle eller sidde i fængsel. De skal anbringes på institutioner, hvor der opholder sig andre unge fra det kriminelle miljø. Vi skal ikke sætte børn i fængsel. Dette skal give de unge en fornemmelse af, hvilken løbebane de er på vej ud på, således at de kan få rettet op og tilpasset sig samfundets normer og værdier, inden det for alvor kan gå galt, når de bliver voksne.
Rehabilitering
Vi ønsker at hjælpe kriminelle videre til et godt liv. Det er vigtigt, at samfundet - samtidig med at de kriminelle gives hårdere straffe - hjælper dem videre til et liv uden kriminalitet. Derfor skal investeringerne i forskning i kriminalitet øges, så vi kan finde bedre måder, hvorpå vi kan forebygge ny kriminalitet og færre tilbagefald til denne løbebane. Støtte til de kriminelle kan foregå i fængslet under afsoningen. I fængslet tilbydes uddannelse og hjælpemidler, som de kriminelle kan benytte sig af i fængslet.
Legaliser peberspray
Det er ethvert menneskes ret, at kunne forsvare og passe på sig selv. Det er dybt forkasteligt, at vi som samfund gør uskyldige kvinder (og mænd) til kriminelle ved ikke at legalisere peberspray til selvforsvar. Peberspray er et passivt forsvarsvåben som ikke giver varige skader på øjnene - Det er derfor en helt grundlæggende frihedsrettighed, at have lov til at bærenetop peberspray i tasken eller lommen.
Det er for enhver tydeligt, at peberspray kan være med til at stoppe en kriminel handling i at eskalere, blot ved en simpel pacificering af gerningsmanden. Vi bør derfor lovliggøre peberspray til nødværge og sørge for at trygheden kan komme tilbage bl.a. i nattelivet!
Indfør permanent grænsekontrol
Vi har behov for at indføre permanent grænsekontrol ved alle de danske grænseovergange, så vi selv kan kontrollere, hvad der kommer ind over landets grænser. Hvert år importeres der flere tons euforiserende stoffer, skydevåben og andet, der ikke ønskes indført i Danmark.
Grænseoverskridende kriminalitet hærger også i disse år. For at stoppe den grænseoverskridende kriminalitet vil det være oplagt med toldere ved den dansk-tyske grænse. Alt for længe har Danmark været et “eldorado-land” for grænseoverskridende tyvebander. Vi skal stå vagt for vores egen dør, da dette rent faktisk har en effekt. Hvis en person har begået personfarlig kriminalitet, kan denne person ikke rejse ind i Danmark. Dette er nødvendigt for at sikre den danske befolknings sikkerhed.
Øget overvågning
Staten skal sikre, at alle værktøjer tages i brug i bekæmpelsen af kriminalitet. Her er overvågning et godt redskab. De steder hvor overvågning er blevet implementeret, har man opnået gode resultater. Dette begrænser ikke din og min frihed eller mistænkeliggør en hel befolkning. Overvågning betyder forbedret sikkerhed for alle! Ingen kriminelle skal føle sig trygge i Danmark. Overvågning er den lovlydige borgers usynlige sikkerhedsbetjent og den kriminelles værste mareridt. Derfor skal vi indføre mere overvågning.
Afskaf racismeparagraffen
Vi mener, at racismeparagraffen skal afskaffes. I dagens Danmark er der ikke brug for en paragraf, som forhindrer borgerne i at udtale sig om minoriteter. Det at udtale sig om minoriteter er en del af vores ytringsfrihed og man skal ikke straffes for at have en holdning, så længe man ikke opfordrer til vold (i hvilket tilfælde vi har anden lovgivning, som gør sig gældende). Vi tror på, at vi gennem dialog kan ændre ekstreme holdninger - ikke ved at straffe dem.
Racismeparagraffen indskrænker altså vores ytringsfrihed og det mener vi ikke er rimeligt i et demokratisk samfund. Derfor er denne paragraf ikke til gavn for nogen.
Hårdere og strengere straffe for færdselsforseelser
Vi mener, der skal slås hårdt ned på folk der kører uhensigtsmæssigt i trafikken som vanvidsbilister. Alt for mange kommer til skade i trafikken årligt og det skal vi have stoppet. Derfor mener vi at det skal være meget nemmere at tage folks kørekort, sende dem op til nye køreprøver, konfiskerer folks køretøjer og at der generelt skal være langt højere bøder.
Dertil mener vi, at vi skal tage helt nye metoder i brug overfor visse kriminelle. Vi vil gøre det muligt at politiet kan frakende folk retten til at eje et køretøj og at få frakendt sit kørekort bestandigt.
I forhold til spritbilister skal der fremover kunne installeres en alkometer lås i deres køretøj for at sikre og forebygge at de ikke kører beruset rundt i deres køretøjer for en periode.
Forbyd bederum
Mange uddannelsesinstitutioner er nu indrettet med et bederum, eller som det bliver kaldt; fordybelsesrum. Disse rum skal fjernes. Religion er en privatsag, der hører til indenfor hjemmets fire vægge.
Flere ressourcer til politiet og lokale politistationer
Nationen er forpligtet til at sikre sine borgere sikkerhed og tryghed. Ingen danskere skal være i tvivl om, at hjælpen kommer, når der kaldes. Derfor skal der tilføres flere midler til politiet og ske en opprioritering af politiets ressourcer. Disse nye midler skal blandt andet gå til opdatering af materiale og flere politifolk. Nyt materiale og udstyr kunne eksempelvis være et indkøb af strømpistoler og pistoler der skyder med gummikugler. Midlerne skal også gå til at få udvidet den danske politistyrke markant. Politiet skal i det hele taget have flere beføjelser i forhold til deres daglige arbejde.
Vi mener, at det er vigtigt at politiet er lokalt til stede i nærheden af borgerne i lokalsamfundene rundt omkring i Danmark. Derfor går vi ind for at der oprettes langt flere lokale politistationer i hele landet. Dette vil både styrke den lokale tryghed og tillid til politiet.
Kriminalforsorgens betingelser
I takt med at at vi ønsker at tilføje flere ressourcer til politiet og anklagemyndigheden, ønsker vi også at kriminalforsorgen skal have nogle bedre rammebetingelser. Derfor ønsker vi, at fængselsfunktionærernes generelle udstyr udvides til også at omfatte strømpistoler og peberspray. Danmark skal generelt lade sig inspirere mere af det amerikanske fængselssystem. Vi anerkender derfor også at det kræver mere personale med efteruddannelse, for at kunne håndtere de mange fængslede og mere farlige forbrydere.
Strammere regler for fyrværkeri
Vi mener, at man i Danmark bør stramme reglerne for hvornår man kan købe og skyde fyrværkeri af sådan så at perioden bliver begrænset til at lægge meget tættere op af nytårsaften. Det burde først være tilladt at købe og skyde fyrværkeri af den 29. december. Dette skal ske for at tage hensyn til både Danmarks mange veteraner og de danske dyr.
Danmark skal afskaffe prøveløsladelse
Vi skal sikre retfærdighed og tryghed i Danmark! Prøveløsladelse underminerer retssystemets troværdighed og skaber utryghed
blandt ofre og borgere. For at styrke retsfølelsen og sikre, at forbrydere afsoner deres fulde straf, foreslår vi at afskaffe prøveløsladelse i Danmark. Kriminelle skal afsone den fulde straf, som domstolene har fastlagt, uden mulighed for tidlig
løsladelse. Dette vil sende et klart signal om, at kriminalitet har konsekvenser, og sikre en højere grad af retfærdighed for ofrene og samfundet som helhed
Danmark skal indføre en forfatningsdomstol
Vi skal beskytte Danmarks demokratiske værdier og retssikkerhed! For at sikre en stærkere beskyttelse af Danmarks grundlov og borgernes rettigheder, foreslår vi oprettelsen af en forfatningsdomstol. En forfatningsdomstol vil have beføjelse til at vurdere lovgivningens overensstemmelse med grundloven og beskytte borgernes frihedsrettigheder mod overgreb fra staten. Dette vil styrke
retsstaten, sikre en bedre magtadskillelse og give borgerne et vigtigt redskab til at forsvare deres grundlæggende rettigheder. Ved at indføre en forfatningsdomstol står vi fast på demokratiets og retssikkerhedens principper.
Forbud mod gamblingreklamer
DFU ønsker et forbud mod reklamer for gambling og pengespil i Danmark. Gamblingreklamer er i dag massivt til stede på sociale medier, tv og sportsbegivenheder, hvor de især påvirker unge mennesker. Spilafhængighed kan have alvorlige økonomiske og
sociale konsekvenser for både den enkelte og deres familie. Derfor mener DFU ikke, at aggressiv markedsføring af gambling skal være tilladt i Danmark.
Hæv straffen for tyveri mod gravsteder
DFU mener, at straffen for tyveri mod gravsteder skal hæves. Denne type kriminalitet kan ikke sidestilles med almindeligt tyveri, da der også er en alvorlig moralsk og følelsesmæssig dimension forbundet med forbrydelsen. Der er tale om handlinger, som krænker både de afdødes fred og de pårørendes mulighed for at mindes deres familiemedlemmer i værdighed.
Samtidig vi ønsker derfor bedre og mere omfattende videoovervågning af kirkegårde, så det bliver nemmere for politiet at identificere og retsforfølge gerningsmændene. Øget overvågning vil både kunne virke præventivt og sikre, at flere forbrydelser bliver opklaret. DFU foreslår derfor, at tyveri fra gravsteder og kirkegårde fremover skal behandles som en skærpende omstændighed i straffeloven, således at gerningsmænd mødes med hårdere straffe end ved almindeligt tyveri.
Hårdere straffe for civil ulydighed og trafikblokader
DFU ønsker hårdere straffe for civil ulydighed, der forstyrrer samfundet og begrænser almindelige borgeres frihed. Særligt trafikblokader og aktioner, der forhindrer mennesker i at komme på arbejde, til sygehuset eller udføre samfundskritiske funktioner, skal mødes med markant strengere konsekvenser. Politisk aktivisme må aldrig gå ud over lovlydige danskeres hverdag og sikkerhed.
Forbyd Hizb ut-Tahrir
Hizb ut-Tahrir er en islamistisk organisation, der arbejder for oprettelsen af et globalt kalifat og aktivt modarbejder demokratiske
samfundsværdier. Organisationen er allerede forbudt i flere europæiske lande. DFU mener, at organisationer, der arbejder imod demokratiet og fremmer islamistisk ekstremisme, ikke bør have frit spillerum i Danmark. Derfor ønsker vi et forbud mod Hizb ut-Tahrir efter gældende retsstatslige principper og med respekt for grundlovens rammer.
Afskaffelse af koranloven
Koranloven er den almindelige betegnelse for ændringen af straffelovens § 110 e, som gør det strafbart at behandle religiøse
skrifter utilbørligt. DFU mener ikke, at dansk lovgivning bør formes af voldsmandens veto eller religiøse minoriteters særkrav. Ytringsfriheden skal forsvares, også når ytringer virker provokerende eller stødende. Derfor ønsker vi at afskaffe koranloven.

## https://dfungdom.dk/kopi-af-uddannelse-1

Uddannelse
EU
Forsvar og nationens sikkerhed
Udlændinge, integration og flygtninge
Retspolitik
Velfærd
Dyrevelfærd
Kirke og kultur
Udenrigspolitik
Økonomi
Demokrati og folkestyre
Miljø og klima
Arbejdsprogram
Dansk Fakta Univers
Lokalt
Aalborg/Nordjylland
Vestjylland
Århus/Østjylland
Sydjylland
Fyn
Bornholm
Sjælland
København & Omegn
Landsformanden
Velfærd
Uddannelse
EU
Forsvar og nationens sikkerhed
Udlændinge, integration og flygtninge
Retspolitik
Velfærd
Dyrevelfærd
Udenrigspolitik
Kirke og kultur
Økonomi
Demokrati og folkestyre
Miljø og klima
Arbejdsprogram

## https://dfungdom.dk/kopi-af-udenrigspolitik

Kirke og kultur
Vi er tilhængere af:

At indføre gratis adgang til museer

At dansk kultur, normer og værdier skal bevares

At den danske stat og kirke er uadskillelige

At der skal skæres ned på kulturstøtte til projekter, der ikke lægger nok fokus på dansk kulturhistorie

At vi skal bevare folkebibliotekerne

At DR skal holde sig til sin kerneopgave

At der indføres strengere krav for byfornyelse og restaureringer af facader

At Store Bededag skal genindføres

 At eventuelle afskaffelser af helligdage kræver obligatoriske folkeafstemninger

At styrke kendskabet til klassiske danske forfattere i folkeskolen

At styrke den danske tilstedeværelse i Slesvig

At begrænse facadeskilte på fremmedsprog

At indføre en dansk sproglov

At indføre et forbud mod nye moske byggerier

At FN- og EU flaget skal fjernes i flagloven

At give støtte til nationale og kulturelle arrangementer
Det er vi fordi:
Danmarks kultur, -værdier, -normer og -traditioner er vores lands hjerte. Den danske kultur er formet af tusindårig historie og har resulteret i det Danmark, vi kender i dag, hvor fællesskab, næstekærlighed og i høj grad foreningslivet binder befolkningen sammen. Danmark er et land, hvor kristendommen er gennemtrængende i vores hverdag, og det skal det forblive. Kulturpolitikken er ikke en fast størrelse, men den skal bruges aktivt i at fremme nationens kulturforståelse og være med til at danne de næste generationer af danskere.
Gratis adgang til museer
De danske fortidsminder skal bevares med en særlig respekt. De fortæller historien om Danmark, og danskerne, og vi fortjener som folk i en nationalstat disse minder bevaret, så også kommende generationer kan få glæde af dem. Viden om de danske fortidsminder skal ligeledes formidles bedre til befolkningen. Derfor skal der principielt være gratis adgang til statsanerkendte museer, og der skal sættes penge af til en langt bedre formidling af kulturarven.
Styrk Danmarks kulturarv
I Dansk Folkepartis Ungdom mener vi, at der skal afsættes midler til at bevare og restaurere historiske steder, monumenter og bygninger, der er en vigtig del af vores nationale kulturarv. Dette vil sikre, at kommende generationer kan lære om
Danmarks rige historie. Som samfund skal vi aktivt fremme traditioner, skikke og kulturelle begivenheder, der styrker vores nationale identitet og sammenhængskraft. Dette kan omfatte støtte til lokale festivaler, markeder og kulturbegivenheder, der fejrer vores kulturarv. Der skal investeres i uddannelsesprogrammer og formidlingsaktiviteter, der bringer vores kulturarv tættere på borgerne. Dette kan omfatte skolebesøg på historiske steder, undervisningsmateriale og online ressourcer om vores kulturarv. Vi skal værneom vores sprog og regionale traditioner, der udgør en vigtig del af vores kulturelle arv. Dette indebærer støtte til bevarelse af dialekter, sagn, myter og folkeeventyr. Kunst og kulturinstitutioner, herunder museer, teatre og kunstgallerier, skal understøttes økonomisk for at sikre, at de kan fortsætte med at formidle og bevare vores kulturarv på en levende og engagerende måde.
Danskhed og Den Danske Folkekirke hører sammen
Den Danske Folkekirke er helt central for forståelsen af den danske kultur. Folkekirken er Danmarks religiøse og åndelige grundlag, og kirken har i bred udstrækning fungeret som kulturens vugge. Vi ønsker at bevare folkekirken som statskirke med Folketinget som lovgiver, da det sikrer en solidt funderet og folkeligt forankret kirke med plads til rummelighed og mangfoldighed inden for forskellige kirkelige og teologiske retninger. Et armslængdeprincip i hvad kirkeministeriet kan blande sig i, ude i de lokale sogne, bør derfor indføres, så ikke der bliver taget teologiske eller politiske beslutninger ned over folkekirken. Dertil ønsker DFU, at man skal kunne trække kirkeskatten fra i sin selvangivelse, ligesom man kan når man er medlem af andre trosretninger.
Danmark er et kristent samfund
Danmark har dybe rødder i den kristne tradition, og denne arv bør fortsat have en tydelig plads i samfundet. Folkekirken som institution fortjener respekt og skal i videst muligt omfang have frihed til at udfolde sig teologisk uden unødig politisk indblanding. En folkekirke præget af politiske hensyn, hvor Folketinget spiller en for dominerende rolle, risikerer at svække og splitte den folkelige, historiske og kulturelle betydning, som kirken repræsenterer. Derfor mener DFU, at kristendommen generelt bør fylde mere i både
samfundet og det offentlige rum. Danmark er et kristent samfund, hvor Folkekirken ikke bør politiseres, men hvor beslutninger i højere grad forankres lokalt hos de enkelte menighedsråd. Den kristne tro udgør en bærende del af det værdigrundlag, som det danske samfund hviler på.
Folkebibliotekerne understøtter folkeoplysning og demokrati
Folkebibliotekerne er en grundpille i den danske folkeoplysning og i vores demokrati. Den lige adgang til bibliotekerne for alle borgere er med til at sikre et lige, demokratisk og veluddannet samfund. Derfor kæmper vi for, at bibliotekerne fortsat skal bevares og udvikles, så der også i fremtiden er sikret et levedygtigt biblioteksvæsen i Danmark.
DR skal udelukkende bedrive objektiv public service og levere kulturfremmende indhold
Vi mener helt grundlæggende at Danmarks Radio er for altomfattende i deres mediedækning og har glemt dens kerneopgave, nemlig public service. Alt for ofte ser vi, hvordan DR sender programmer der ingen berettigelse har på en statsfinansieret kanal, men lige så godt kunne høre til hos en privat tv-udbyder. Danmark bruger et større milliardbeløb årigt på at finansiere en medievirksomhed hvor størstedelen af indholdet og de programmer der sendes burde udbydes af en privat virksomhed. Vi mener dog stadig, at det er vigtigt med et statsligt medie, der fokuserer på at formidle ordentligt og dansk public service i en tid hvor store udenlandske medievirksomheder vinder indtog i Danmark. Derudover er det også DR’s opgave at levere kulturfremmende indhold, der ikke nødvendigvis ville kunne overleve udelukkende på markedsvilkår.
Strengere krav til lokalplaner
Verden forandrer sig med hastige skridt, også når det handler om kunst og arkitektur. Dette er nødvendigvis ikke et problem, men når man i lokalplaner tillader arkitektoniske katastrofer og smadrer pæne købstæder med moderne kunst og modernistisk arkitektur, smadrer man også dansk kulturarv. Kongens København har igennem flere årtier været udsat for en åndelig og kunstnerisk terror, hvor der er kommet flere grimme souvenirbutikker, end gode butikker. Denne udvikling er også kommet til syne i de fleste større byer i Danmark, og denne tendens vil siden også rykke ud i de mindre købstæder. Udviklingen skal altid ske med respekt for historien og byggestilene.
Genindfør Store Bededag
Store Bededag er en dybt forankret tradition i Danmark, der fortjener at bevares. Dagen bringer mennesker sammen på tværs af generationer og skaber fællesskab og samhørighed. Det er en tid for eftertanke, hvor vi kan reflektere over vores liv og
værdier. Bevarelse af denne tradition respekterer vores kulturelle og religiøse ståsted og opretholder en åndelig praksis for mange mennesker. Selvom der kan være plads til tilpasning og modernisering, er det vigtigt at holde fast i essensen af Store Bededag
for at bevare vores fælles arv.
Obligatoriske folkeafstemninger ved eventuelle afskaffelser af helligdage.
Helligdage er folkeeje – ikke politikereje.
Gennem generationer har danske familier kunne drage fordel af Danmarks helligdage. Nogle går i kirke, andre slapper af derhjemme med familien. Helligdagene giver tid og plads til tilværelsens vigtigste formål: at være sammen i de nære fællesskaber, herunder i særdeleshed med familien. Når Danmarks helligdage har så stor værdi for det levede liv i de nære
fællesskaber, bør det således også være de nære fællesskaber, som afgør helligdagenes skæbne. Derfor foreslår vi, I Dansk Folkepartis Ungdom, indførelsen af obligatoriske folkeafstemninger ved eventuelle afskaffelser af helligdage. Således er det borgerne, familierne og fællesskaberne – og altså blot en lille elite på Christiansborg – som afgør om fremtidige helligdage bør stå ved magt eller ej.
Styrk kendskabet til klassiske danske forfattere
DFU mener, at danske skoleelever skal have et stærkere kendskab til de klassiske danske forfattere og den litterære kulturarv, som har været med til at forme Danmark gennem generationer. I dag oplever mange, at klassiske danske forfattere fylder mindre i
undervisningen, selvom deres værker spiller en central rolle i forståelsen af dansk historie, kultur og sprog. Forfattere som H.C. Andersen, Holberg, Grundtvig, Blicher, Rørdam, Oehlenschläger og Ingemann har haft stor betydning for dansk identitet og bør fortsat have en naturlig plads i folkeskolen. DFU foreslår derfor, at undervisningen i dansk i højere grad skal prioritere klassisk dansk litteratur og sikre, at elever møder et bredt udvalg af danske forfattere gennem deres skolegang. Formålet er både at styrke elevernes sproglige forståelse og deres kendskab til den danske kulturarv og vor lands historie.
Styrk den danske tilstedeværelse i Slesvig
Historien om det slesvigske spørgsmål er historien om et svigt, der til stadighed kræver national handling. Da Det Radikale Venstre valgte folkeafstemning frem for retfærdighed, opgav man områder, der kulturelt, historisk og folkeligt havde en klar tilknytning til Danmark. Det selvom en folkeafstemning i et område med ca. 60 års undertrykkelse af dansk identitet reelt ingen legitimitet har. Det var et valg præget af svaghed og national apati, der også præger de radikale i dag. Konsekvenserne mærkes endnu, nationen er mindre og kulturelt fattigere end vi kunne have været. Danmark skal derfor føre en langt mere offensiv og målrettet kultur
politik i Slesvig. Det danske mindretal er ikke blot en minoritet i Tyskland, de er en del af det danske folk, som aktivt skal styrkes og
udvides. Vi vil i DFU massivt prioritere danske institutioner i Slesvig: skoler, dagtilbud og kultur, med det klare mål, at de vokser i både omfang og tiltrækningskraft. Danske tilbud skal være det foretrukne valg for stadig flere borgere i Slesvig.
Samtidig skal fordelene ved at være Dansk i Slesvig styrkes markant. Borgere i Slesvig med tilknytning til Danmark skal have reel og
udvidet adgang til fri rejse i Danmark samt danske velfærdsydelser, sundhed og uddannelse. På længere sigt bør Danmark have en klar og utvetydig ambition: gennem demokratiske og fredelige midler at arbejde for en tættere tilknytning til Slesvig. Det kræver en aktiv indsats for at styrke dansk identitet og tilstedeværelse i området. Danmark skal ikke længere være tilbageholdende i Slesvig. Vi skal være villige til at fremme vores nationale interesser, kultur og folk.
Begrænsning af facadeskilte på fremmedsprog
DFU mener, at det danske sprog skal have en stærk og synlig plads i det offentlige rum. Facadeskilte og butiksnavne er en del af bybilledet og dermed også en del af den kulturelle identitet og sammenhængskraft i Danmark. Derfor foreslår DFU, at facadeskilte på fremmedsprog som udgangspunkt ikke skal være tilladt uden særlig godkendelse fra en offentlig myndighed. Skiltning i det offentlige rum bør først og fremmest være på dansk, så bybilledet afspejler det danske sprog og den danske kultur.
DFU anerkender dog, at der findes særlige turistområder - eksempelvis ved Vestkysten og andre områder med mange
udenlandske besøgende - hvor fremmedsprogede skilte kan være relevante og praktiske. Derfor foreslår vi, at virksomheder i særlige tilfælde skal kunne søge om tilladelse til at benytte skilte på andre sprog. DFU foreslår desuden, at virksomheder, som opsætter facadeskilte på fremmedsprog uden godkendelse, skal kunne mødes med bøder og påbud om at ændre skiltningen. Formålet er at sikre, at dansk fortsat er det dominerende sprog i det offentlige rum og i danske bymiljøer.
Dansk sproglov
Det danske sprog er under pres fra en stigende anglificering. Engelsk fylder mere og mere i danske unges hverdag gennem sociale medier, videospil og populærkultur, og engelske ord og vendinger erstatter i stigende grad danske udtryk. Samtidig oplever mange danskere, at høje engelskkundskaber er blevet en nødvendighed på arbejdsmarkedet, særligt i større virksomheder hvor koncernsproget er engelsk. DFU mener, at det danske sprog og dets kulturelle identitet skal beskyttes. Derfor ønsker vi en dansk sproglov, som sikrer dansk som hovedsprog i det offentlige rum, i offentlige institutioner og på danske uddannelser. Det er vigtigt, at danskerne lærer fremmedsprog som engelsk, men det må ikke ske på bekostning af det danske sprogs stilling og identitet.
Forbud mod at bygge nye moskéer
DFU mener at moskéer er noget der hører muslimske lande til og vi vil ikke bare se passivt til mens at islamiserigen breder sig og moskéer skyder op flere steder i landet. Derfor ønsker vi at der bliver sat en stopper for alle nye moskébyggerier ved at indføre et forbud mod opførsel af moskeer. Samtidig ønsker vi at få nedlægge så mange moskeer i Danmark som muligt da vi ved at social kontrol, terrorstøtte og general udanske tendenser finder sted i mange moskéer. Og det er kæmpe stort problem og en trussel mod vores samfund. Vi ønsker også få hjemsendt alle imamer der prædiker samfundsundergravende og udanske ting som kvindenedgørelse, kristen- og jødehad og opfordring til jihad.
Fjern FN- og EU flaget i flagloven
DFU støtter en dansk flaglov, der tydeligt fastslår, at intet flag eller symbol står over Dannebrog i Danmark. Dannebrog er et centralt nationalt symbol og bør derfor have en særlig status, ikke blot kulturelt, men også lovgivningsmæssigt. Vores fælles normer, værdier og traditioner er tæt knyttet til Dannebrog, og derfor er det vigtigt at bevare den danske identitet og samhørighed. I den nye flaglov, som Folketinget vedtog i 2024, er følgende flag tilladt ud over Dannebrog: det færøske, grønlandske, islandske, norske, svenske, finske og tyske flag samt FN- og EU-flaget. DFU ønsker at ændre flagloven, så FN- og EU-flaget fjernes fra listen over tilladte flag. DFU mener, at disse symboler repræsenterer en udvikling, hvor dansk selvstændighed, nationale symboler, valuta, forsvar og kultur i stigende grad udfordres og svækkes til fordel for overnationale interesser. DFU ønsker derfor en flaglov, der tydeligt prioriterer Dannebrog og den danske nation. I Danmark flager vi med Dannebrog!
Støtte til nationale og kulturelle arrangementer
I DFU mener vi, at alle danskere skal have mulighed for at deltage i nationale og kulturelle arrangementer som Sankt Hans, 4.-5. maj, Grundlovsdag, Genforeningen og lignende mærkedage, uanset hvor i landet de bor. Disse arrangementer er med til at styrke fællesskabet, den nationale sammenhængskraft og kendskabet til dansk historie og kultur. Derfor mener vi, at kommunerne i højere grad bør prioritere økonomisk støtte til lokale arrangementer, som markerer vigtige nationale begivenheder og danske traditioner.
DFU foreslår, at kommunernes by-, kultur- og fritidsudvalg aktivt går i dialog med lokale arrangører for at undersøge, hvordan kommunen bedst kan hjælpe med blandt andet økonomisk støtte, reklame, praktisk assistance og bemanding. Mange mindre byer og lokalsamfund har engagerede frivillige, men mangler de nødvendige ressourcer til at gennemføre større arrangementer.
Det er en prioritet for DFU at sikre, at arrangementer der hylder vores historie, folk og fædreland bliver stablet på benene i hele landet, så danskere ikke nødvendigvis skal rejse til de største byer for at kunne deltage. Et større fokus på lokale arrangementer vil samtidig styrke kendskabet til lokalhistorien og skabe større tilknytning til både lokalsamfundet og den danske kulturarv. DFU mener derfor, at kommunerne bør afsætte flere midler til arrangementer, der styrker danske traditioner, historie og fællesskab på lokalt plan.

## https://dfungdom.dk/uddanelse

Uddannelse
EU
Forsvar og nationens sikkerhed
Udlændinge, integration og flygtninge
Retspolitik
Velfærd
Dyrevelfærd
Kirke og kultur
Udenrigspolitik
Økonomi
Demokrati og folkestyre
Miljø og klima
Arbejdsprogram
Dansk Fakta Univers
Lokalt
Aalborg/Nordjylland
Vestjylland
Århus/Østjylland
Sydjylland
Fyn
Bornholm
Sjælland
København & Omegn
Landsformanden
Uddannelse
Uddannelse
EU
Forsvar og nationens sikkerhed
Udlændinge, integration og flygtninge
Retspolitik
Velfærd
Dyrevelfærd
Udenrigspolitik
Kirke og kultur
Økonomi
Demokrati og folkestyre
Miljø og klima
Arbejdsprogram

## https://dfungdom.dk/kopi-af-retspolitik

Familie
Vi er tilhængere af:

At man trækker den liberale navnelov tilbage

At man har familiepolitik med økonomiske incitamenter

At man forbyder solomødre at blive befrugtet på statens regning

At man har en særskilt straf for forbrydelser mod fostre, således at vold, voldtægt og mord på gravide kvinder straffes dobbelt

At børnepenge skal afskaffes for udenlandske statsborgere

At man bevarer refleksionsperioden

At man indfører et statsligt fradrag for hjemmepasning og hjemmeskolingen
Det er vi fordi:
Vi skal værne om den traditionelle familie; far, mor og børn, nemlig kernefamilien. Alle undersøgelser peger på, at den klassiske kernefamilie, er der, hvor de kommende generationer får det bedste udgangspunkt. Familien er et af de første fællesskaber, vi mennesker bliver en del af og herfra resten af civilsamfundet udspringer. Det er herfra, dannelsen af det enkelte menneske starter. Familien er også fremtiden, dem der har børn, holder vores alles fremtid i hænderne. Uden børn er der ingen til at føre vores dejlige danske fællesskab videre. Vi skal derfor sikre og tilgodese danske børnefamilier. Det er for DFU vigtigt, at familien igen bliver grundstenen i vores samfund og at staten ikke tager over på familiens områder.
Navneloven af 2006
I 2006 besluttede folketinget at lave en af verdens mest liberale navnelove. Man kan i dag kalde sit barn for stort set alt. Denne individualisering og ønsket om at gøre sit barn unik er blevet en farlig samfundsstrømning. Man skal ikke kunne kalde sit barn alt, det er imod barnets interesser.
Familiepolitik med økonomiske incitamenter
For at støtte familier i de første, ofte mest økonomisk udfordrende år, skal der indføres skattelettelser for familier med 3 eller flere børn under 5 år. Dette vil give familierne mere økonomisk råderum og bidrage til en bedre start på børnenes liv. Danske familier med 4 eller flere børn skal desuden fritages for at betale arbejdsmarkedsbidrag.
Sambeskatningen af ægtefæller skal genindføres, således at det bliver økonomisk fordelagtigt for én ægtefælle at være hjemmegående. Dette vil give familier større fleksibilitet i forhold til arbejds-og familieliv og understøtte familiens mulighed for
at træffe de valg, der bedst passer deres livsstil og værdier. Derudover skal der tilbydes rentefrie lån til børnefamilier, hvor begge forældre er under uddannelse eller i lære. Dette vil lette den økonomiske byrde for unge familier, der arbejder på at forbedre deres fremtidige økonomiske situation gennem uddannelse og oplæring. Ovenstående ordning gør sig kun gældende for børnefamilier, hvor statsborgerskabet kan spores 5 generationer tilbage for minimum den ene forælder.
Solomødre
Rigtig mange børn i Danmark kommer til verden via fertilitetsbehandling. Men hvad endnu værre er, at der er blevet en tendens, at alene-kvinder i en høj alder bliver befrugtet, vel og mærke ene og alene på statens regning. Et barn har krav på at have en mor og far, det krav bør statens fertilitetsbehandling understøtte. Derfor ønsker DFU, at statens fertilitetsbehandling kun skal henvende sig til par og ægtefolk.
Særskilt straf for at begå forbrydelser mod fostre, således at vold, voldtægt og mord på gravide kvinder straffes dobbelt
I Dansk Folkepartis Ungdom mener vi, at der skal indføres en særskilt straf, der fordobler straffen for enhver forbrydelse begået mod en gravid kvinde, hvor fosteret lider skade eller dør som følge af forbrydelsen. Dette inkluderer vold, voldtægt og mord. Samtidig med at vi skærper straffen for forbrydelser mod fostre, skal staten forpligte sig på at hjælpe gravide kvinder, som har været udsat for personfarlig kriminalitet i det størst mulige omfang. Dette omfatter gratis adgang til alle former for sundhedspleje, psykologhjælp, rådgivning og retshjælp for ofre for vold og overgreb under graviditet.
Børnepenge
I dag har alle danske og europæiske borgere i Danmark krav på børnepenge. Det synes vi i DFU er forrykt. Hvordan kan det være, at en gæstearbejder, hvis børn aldrig har sat sine ben i Danmark, kan få det samme i børnepenge som en dansk lønmodtagers børn? Børnepenge er udelukkende forbeholdt de danske statsborgere.
Bevaring af refleksionsperioden
Flere og flere danskere lader sig skille, det er både ærgerligt for børnene og samfundet. Men for, at folk ikke tager forhastede beslutninger ønsker DFU, at man skal bevare separationsperioden på et år. Da refleksionsperioden sidst blev indført reddede den mange ægteskaber, for hver skilsmisse er en for meget. Så for børnenes bedste - bevar refleksionsperioden.
Fradrag til hjemmepasning og hjemmeskoling
Siden 60’erne har danske familier parkeret deres børn i socialdemokratiske institutioner, først i dagpleje, så børnehave og til sidst folkeskolen. Vi har bygget et velfærdssamfund, der fratager den ganske almindelige families mulighed for, at kunne passe og undervise sit eget barn. Med et så højt skattetryk som vi har i Danmark, er det nærmest umuligt, at kunne leve på en almindelig indkomst i barnets tidlige år. Derfor ønsker DFU at indføre et skattefradrag for hjemmepasning og hjemmeskoling. Man skal kunne gå hjemme med sit eget barn. Dette vil være med til at skabe en bedre livskvalitet for de danske børnefamilier, som ikke ønsker at lade sig “tvinge” til at sende sit barn i disse socialdemokratiske institutioner.

## https://dfungdom.dk/kopi-af-uddannelse

Folkeskole
Vi er tilhængere af:

At der skal indføres niveaudelt undervisning i folkeskolen

At folkeskolen skal tilbyde mere og bedre vejledning for elever og mere efteruddannelse af lærerne

At der maksimalt må være 24 elever pr. klasse. Klasserne må maksimalt bestå af 10 % tosprogede elever, og al modersmålsundervisning skal forbydes

At disciplinen og respekten skal tilbage i folkeskolen sammen med mindst 2 morgensamlinger i ugen

At folkeskolereformen skal reformeres

At inklusionen har slået fejl og indsatsen med ordblindhed skal styrkes

At muslimske friskoler skal lukkes og forbydes

At vi skal indføre obligatorisk kristendomsundervisning i folkeskolen, samt styrke historieundervisningen

At der skal være bedre muligheder for at vælge fri- og privatskoler
Det er vi fordi:
Folkeskolen er det første spadestik for enhver dansker i det danske uddannelsessystem. Det er her, at grundstenen bliver lagt for, hvilken vej man vælger at gå og finder sine egne styrker og kvalifikationer. Derfor mener vi, at den danske folkeskole fortsat skal være en af de bedste i verdenen. Men det kræver forandringer og handlinger. Undervisningen skal målrettes den enkelte elev, vejledning skal forbedres og tildeles alle elever og friheden til private aktiviteter skal tilbage. Vi ønsker en folkeskole, der giver de bedste muligheder for alle danskere. Det er, her fremtidens Danmark formes.
Niveaudelt undervisning
Niveauet i den danske folkeskole skal fortsat være blandt de bedste i verden. Det sikres ved en niveaudelt undervisning, så fagligt svage elever ikke bliver tabt, samtidigt med at de fagligt stærkeste bliver udfordret. Derved skaber vi en folkeskole i balance, en folkeskole hvor fagligheden styrkes samt en folkeskole, hvor undervisningen kan målrettes og tilpasses den enkelte elevs behov.
Bedre uddannelsesvejledning, samt bedre uddannelse af lærerne
Vi skal sikre en bedre vejledning i folkeskolen, som sikrer vejledning til alle elever og ikke kun til de få. Bedre vejledning sætter den enkelte elevs kvalifikationer i højsæde og vi skal derfor sørge for, at lærerne har tid til den enkelte elev. Derfor mener vi, at der maksimalt skal være 24 elever i hver klasse. I takt med de krav der stilles til lærerstaben, ønsker vi, at de kommende generationer af læreruddannelsen foregår på universitetsniveau ligesom i vores naboland, Finland. Det vil være med til at skabe grobund for en bedre uddannelse til vores børn.
Maks 10 % af klassen må være tosprogede
Andelen af 2-sprogede elever må maksimalt udgøre 10 % af klassen. Vi er imod modersmålsundervisning, da vi i DFU er tilhængere af assimilation og mener, at modersmålsundervisning modarbejder netop assimilationsindsatsen.
Disciplin og respekt er afgørende
Disciplinen og respekten for lærerne skal tilbage som en nødvendig forudsætning for et godt læringsmiljø. Det skal således være en klar forventning ved skolestart, til at forældre i samråd med skolen engagerer sig i at sikre, at børnene er læringsparate og klar til at indgå i et klassefællesskab. At være læringsparat betyder, at børnene kan sidde stille, være stille og række hånden op, når de vil bidrage med noget. At kunne indgå konstruktivt i et klassefællesskab vil sige, at børnene kan tilpasse sig til klassehelheden og indordne sig efter et fælles regelsæt, der gælder for alle. For at denne disciplin kan genoprettes i det danske skolesystem, ønsker vi at lærerne og eleverne er Dis, samt at der indføres skoleuniformer i folkeskolen. At være Dis og gå med skoleuniformer er ikke gammeldags, men stadig højaktuelt i en verden der konstant er under forandring.
Morgensamling skal styrke dansk kultur
Der skal minimum være to ugentlige fælles morgensamlinger, hvor der synges morgensange fra den danske Højskolesangbog eller den danske Salmebog og hvor lærerne på skift italesætter og forklarer baggrunden for og indholdet af de danske sange. Dette gøres for at videregive den danske kulturarv og understøtte de mange integrationstiltag, som samfundet i øvrigt investerer i.
Reform af folkeskolereformen
Vi prioriterer de unges frihed, faglighed og trivsel højt. Folkeskolereformen har bidraget til en længere skoledag, hvor eleverne får reduceret deres muligheder for at dyrke deres fritidsaktiviteter. Reformen har også bidraget til, at lærerne får dårligere forberedelsestid, ligesom den har svækket muligheden for, at eleverne kan studere i deres eget tempo og på eget niveau. Folkeskolereformen har medført stressede elever, stressede lærere og stressede forældre. Derfor er vi modstandere af folkeskolereformen. Vi ønsker en folkeskole, hvor eleverne får friheden tilbage - frihed til at dyrke deres fritidsaktiviteter efter skole og frihed til at studere på eget niveau.
Endvidere ønsker vi, at der afsættes mere tid til lærernes forberedelse af undervisningen, ligesom vi ønsker at styrke efteruddannelsen af lærerne, så undervisningen følger med tiden og er interessant for alle elever.
Stop inklusion
Vi mener, at inklusionen i folkeskolen har slået fejl og derfor skal vi stoppe inklusionen i folkeskolerne. Inklusion gavner hverken de velfungerende børn eller børn med særlige udfordringer. Børn med særlige udfordringer har behov for øget opmærksomhed og støtte i specialklasser på landets folkeskoler, mens de velfungerende børn har krav på en undervisning, der ikke afbrydes hyppigt af forskellige forhold, som inklusionen af den meget brede børnegruppe giver anledning til.
Øget fokus på ordblindhed
Vi ønsker at styrke indsatsen for at afhjælpe vanskelighederne ved ordblindhed. Der skal sættes ind langt tidligere i forhold til ordblindhed end der gøres i dag, så vi kan få afdækket ordblindhed så tidligt som muligt, så vi kan hjælpe og støtte allerede fra de første skoleår. Jo tidligere vi sætter ind, jo større chancer er der for, at vi kan gøre udfordringen mindre for de pågældende børn. Vi er således tilhængere af, at der afsættes flere midler til dette formål i folkeskolen.
Luk og forbyd alle muslimske friskoler
Vi ønsker at lukke og forbyde alle muslimske friskoler i Danmark. Som ung i Danmark er det utrolig vigtigt, at man vokser op i den danske kultur med en dansk hverdag og at man tager de danske traditioner, værdier og normer til sig og efterlever disse. Dette bidrager muslimske friskoler ikke til. Ligeledes er det dokumenteret, at flere af de muslimske friskoler har promoveret terrororganisationer. De muslimske friskoler understøtter parallelsamfundet og giver incitament til, at de tosprogede elever ikke integrerer sig.
Obligatorisk kristendomsundervisning i folkeskolen, samt styrke historieundervisningen
Derudover skal det være forbudt at blive fritaget fra kristendomsundervisningen i folkeskolen samt at få fri på andre religioners helligdage end de traditionelle kristne helligdage. Kristendommen samt andre religiøse fortællinger har haft stor betydning for vores civilisation og historien gennem hele menneskehedens og vor lands historie og derfor bør denne undervisning ikke kunne fravælges.
DFU ønsker også at teologi bliver en fast del af kristendomsundervisningen så elever får en dybere forståelse af Bibelen, kirkehistorie, kristent etik og moral - og ikke bare de ‘børnevenlige’ historier fra Bibelen. Dertil ønsker vi, at historieundervisningen skal opprioriteres, med øget fokus på dansk historie. Det ønsker vi da historieundervisningen er en del af at kunne blive et dannet menneske og kunne forstå hvad vi som danskere er børn af.
Bedre muligheder for at vælge fri- og privatskoler
I Danmark har vi en stolt tradition for fri- og privatskoler. Selvom der gennem de seneste år har været en hetz imod forældre, der vælger at sætte sine børn på fri- og privatskoler, ønsker DFU ikke at følge med på denne hetz. Fri- og privatskoler løfter en kæmpe samfundsopgave ved at holde liv i lokalområderne, den kristne tradition og løfter de elever der ellers ikke ville kunne gennemføre skolegangen i en almindelig folkeskole!

## https://dfungdom.dk/kopi-af-videregående-uddannelser

Erhvervsuddannelser
Vi er tilhængere af:

At uddannelsessnobberi skal stoppes

At vi skal stoppe med at uddanne folk til arbejdsløshed

At der skal markant flere midler til erhvervsskolerne

At alle skal være sikker på praktik- og lærlingepladser

At flere erhvervsuddannelser skal have autorisation
Det er vi fordi:
Vi ved, at uddannelse er vejen til vækst og velfærd, men i alt for mange år har et særligt uddannelsessnobberi forstyrret det egentlige mål - nemlig at uddanne dem til arbejde som samfundet har brug for. Vi ved, at erhvervsuddannelserne og det hårde fysiske arbejde er fuldstændig afgørende for, at et samfund fungerer. Derfor vil vi opprioritere håndværkeruddannelserne (EUD), SOSU-skolerne og erhvervsakademierne.
Vi er parate til at omprioritere den økonomiske fordelingsnøgle mellem uddannelserne, så erhvervsuddannelser og de korte videregående uddannelser får et tiltrængt løft.
Opprioriter erhvervsuddannelserne
Det er prestigefyldt at være håndværker i Danmark. Derfor vil vi prioritere erhvervsuddannelserne og tilføje flere midler til erhvervsskolerne.
Vi er stolte over vores danske håndværkere. Derfor ønsker vi, at de giver deres viden videre til den næste generation af håndværkere. De større virksomheder skal være forpligtede til at tage flere lærlinge ind. Vi vil have indført et økonomisk incitament til at oprette flere praktikpladser.
Flere praktikpladser og lærepladser
Vi mener generelt, at de danske unge under uddannelse skal have lettere ved at finde en praktikplads. Det er ikke retfærdigt, at unge under uddannelse ikke kan få de praktikpladser, som de har brug for. Derfor skal det gøres økonomisk attraktivt at udbyde praktikpladser og der skal være en mere intensiv dialog med virksomhederne om det. Dertil ønsker DFU, at der indføres sociale klausuler. Det betyder, at når et offentligt projekt sættes i udbud, bliver det et krav på at virksomheden tager lærlinge.
Der skal være flere erhvervsuddannelser, der har autorisation, så vi sikrer, at fremtidens Danmark bliver bygget af uddannet arbejdskraft.
