# Rød-Grøn Ungdom (RGU)
## https://rgungdom.dk/politik

Principprogram
Principprogrammet er vores overordnede vision for en bedre verden. Det indeholder ikke konkrete politiske mærkesager, men beskriver vores syn på verden, som den er i dag, og hvordan vi gerne vil forandre den.
Arbejdsprogram
Arbejdsprogrammet præsenterer vores politik på forskellige områder. Det er ikke fuldstændig udtømmende eller fastlåste politiske papirer, men derimod holdningspapirer med mere og mindre konkrete politiske forslag. Læs de enkelte kapitler nedenfor, eller læs det samlede arbejdsprogram her.
Politiske udtalelser
Her kan de finde Rød-Grøn Ungdoms vedtagne politiske udtalelser om diverse emner, som er vigtige for os som unge og socialister. Vores politiske udtalelser er vedtaget af Rød-Grøn Ungdoms hovedbestyrelse, der repræsenterer alle lokalafdelinger i organisationen.
Politiske Udspil
Rød-Grøn Ungdoms forslag til god og gratis offentlig transport i hele landet

## https://rgungdom.dk/principprogram

Principprogram
Senest revideret på landsmødet 2025
Vi drømmer om et socialistisk samfund, der er retfærdigt, demokratisk, solidarisk og bæredygtigt. Det er retfærdigt, når alle har lige adgang til de ressourcer, der skal til for, at man kan leve et godt, meningsfuldt liv. Det er bæredygtigt, når samfundet eksisterer inden for naturens grænser og ikke ødelægger forudsætningerne for, at også fremtidige generationer kan leve gode og meningsfulde liv. Det er demokratisk, når alle har lige adgang til at deltage i beslutninger, der påvirker deres eget liv – både når det handler om, hvordan vi løser klimakrisen, og når det skal besluttes, om den lokale folkeskole skal lukkes. Og det er solidarisk, når vores fællesskaber tager ansvar for at alle, uanset, køn, etnicitet, seksualitet, ophav, religion og handicap, har samme muligheder for at leve gode og meningsfulde liv.
Sådan er samfundet ikke i dag. Verden i dag er præget af ulighed og uretfærdighed. Den dominerende struktur i økonomien er kapitalisme. Det betyder, at ejerskab over de ressourcer og arbejdspladser, de flestes liv og velvære afhænger af, er forbeholdt en lille elite: kapitalistklassen. Alle os andre, som ikke kan leve af vores ejendom, må i stedet leve af at sælge vores arbejdskraft på markedet. Kapitalismen fungerer sådan, at kapitalistklassen hele tiden udnytter folk hårdere og hårdere - hvis en enkelt ‘god’ kapitalist vælger at være blidere end de andre, bliver den udkonkurreret af mere skruppelløse kapitalister. Det er et dødsræs, der skaber kriser. Jordens ressourcer bliver udnyttet så hårdt, at vi står i en klimakrise, og der opstår ulighedskriser, når arbejdere skal producere mere og mere, uden at lønnen følger med. Kapitalismens tendens til at centralisere verdens velstand og magt hos en lille elite er uretfærdig, uholdbar og udemokratisk.
Vi vil forandre samfundet ved at tage udgangspunkt i konkrete socialistiske forandringer og løsninger, der kan lade sig gøre i dag og samtidig forskyder samfundets magtforhold og dermed, hvad der kan lade sig gøre i morgen – med et mål om at endegyldigt udskifte det kapitalistiske system, dets jagt på evig vækst og profit til de rigeste, med et socialistisk demokrati, der forvalter samfundsøkonomien efter fællesskabets ønske. Når økonomien bliver demokratisk, kan vi løse fremtidens kriser, understøtte bæredygtighed og sikre en fair fordeling af samfundets ressourcer.
En vision om socialisme

 Vi kæmper for at skabe et retfærdigt, demokratisk, solidarisk og bæredygtigt samfund; vi kæmper for et socialistisk samfund. Målet kan føles langt væk og vejen derhen uoverskuelig. Derfor skal reel forandring tage udgangspunkt i konkrete ændringer, man kan foretage her og nu. Samtidig er det vigtigt, at vi tør tale om og forestille os et alternativ til det samfund, vi ser i dag. Uden en samlet vision kan det være svært at se, hvilken vej man skal gå – og arbejder man for et mål i fællesskab, er det nemmere at gå den lange vej sammen.
Retfærdighed
Samfundet skal være retfærdigt. Et samfund er retfærdigt, hvis alle har lige adgang til de materielle og sociale forudsætninger, der skal til for at leve et meningsfuldt liv. De materielle forudsætninger er adgangen til mad, bolig, sundhed, uddannelse, sikkerhed og deslige. De sociale forudsætninger er følelsen af at have en meningsfuld hverdag og at blive anerkendt som menneske uanset ens køn, etnicitet, seksualitet, ophav, religion og handicap. Vi ønsker et samfund, hvor vi ikke begrænses af normer, strukturer og diskriminerende lovgivning. Et retfærdigt samfund er også et samfund, hvor det er helt utænkeligt, at mennesker bliver råbt ad på gaden, fordi de skiller sig ud. Hvor du ikke skal sende mange flere jobansøgninger, hvis dit navn klinger mellemøstligt. Hvor du ikke skal frygte at din bolig bliver revet ned, fordi dine forældre ikke er født i Danmark. Og, hvor du ikke kan se frem til en lavere løn, fordi du arbejder i et såkaldt “kvindefag”. Et samfund er ikke retfærdigt, hvis ikke alle har lige adgang til at leve et godt og meningsfuldt liv. Derfor er et socialistisk samfund også et retfærdigt samfund.
Bæredygtighed
Samfundet skal være bæredygtigt. Et samfund er bæredygtigt, hvis det formår at være retfærdigt, demokratisk og solidarisk og samtidig opretholder de klima- og miljømæssige forhold, som sikrer de materielle forudsætninger for gode liv. Vores samfund er forbundet med naturen og eksisterer inden for dens rammer. Derfor må vi værne om andre arters overlevelse og velvære for at sikre vores egen.
Vi anerkender, at naturen sætter grænser for os: Vi kan ikke blive ved med at få billig energi fra fossile brændstoffer, og vi kan ikke blive ved med udpine landbrugsjorden med kunstgødning og monokultur i en evig jagt efter mere madproduktion. Vi bliver nødt til at tage hensyn til vores hjem. Sammen skal vi tage ansvar, og tydeliggøre, at disse grænser ikke betyder, at vi skal gå på kompromis med vores visioner for et socialistisk samfund, da vores vision om socialisme netop er bæredygtig. Når kapitalismen vægter profit højere end miljøet, hvilket vi gang på gang ser eksempler på, er det eneste svar det socialistiske svar. Og med den rette indretning kan vi skabe et samfund, der er socialt retfærdigt og miljømæssigt bæredygtigt. Dette gælder i Danmark og i verden som helhed. Derfor er et bæredygtigt samfund også et socialistisk samfund.
Demokrati
Samfundet skal være demokratisk. Et samfund er demokratisk, når alle har lige adgang til at deltage i de beslutninger, der påvirker deres liv. Det betyder, at man skal have indflydelse på, hvordan vi løser store fælles problemer som klima- og ulighedskriser, men også på hvorvidt den lokale folkeskole skal lukkes, og hvordan den nye lokalplan skal udformes.
Visionen udfoldes delvist i den demokratiske stat med frie og lige valg, der giver folkevalgte mandat til at træffe netop disse beslutninger. Men den demokratiske vision drejer sig ikke kun om demokratiske valg – den drejer sig om hele samfundet. Beslutninger, der træffes i banker og virksomheder, på uddannelsesinstitutioner, i boligorganisationer og lignende, bør være et anliggende for de mennesker, beslutningerne påvirker – ikke for magtfulde bestyrelser og enkeltpersoner. Derfor er alles lige adgang til at deltage i de beslutninger, der påvirker dem, en hjørnesten i vores vision om et demokratisk og socialistisk samfund.
Solidaritet
Samfundet skal være solidarisk. Et samfund er solidarisk, hvis man samarbejder med hinanden – ikke kun, fordi man får noget personligt ud af det, men fordi man oprigtigt går op i, at andre har det godt. Det er kernen i et velfungerende fællesskab. Samfundet er solidarisk, når fællesskabet sørger for, at alle har lige adgang til de ressourcer, der er nødvendige for, at man kan leve et meningsfuldt liv, og når fællesskabet sørger for, at alle har lige adgang til at bestemme rammerne for deres eget liv. Det gælder såvel indenfor som mellem landegrænser. Derfor er solidariske fællesskaber afgørende for vores vision om et solidarisk samfund – og dermed for et socialistisk samfund.
Nogle typer af fællesskaber kan dog modarbejde retfærdighed og demokrati. Fællesskaber er forbundet med spørgsmålet om grænserne for, hvem der er inkluderet – og ikke mindst for, hvem der er ekskluderet. I nogle tilfælde trækkes de grænser hårdt op og forstærkes af skræmmebilleder og frygt. Det har konsekvenser for de mennesker, der diskrimineres på baggrund af køn, etnicitet, seksualitet, ophav, religion og handicap. Det har det i Danmark, og det har det i hele verden. Det er uretfærdigt, det er udemokratisk og det er forkert. Derfor er vi feminister, antiracister og globale socialister. Feminister, fordi vi anerkender, at mennesker har forskellige muligheder for at leve gode, sunde og trygge liv, alt efter hvilke privilegier de har. Antiracister, fordi det samfund, vi ønsker, ikke ekskluderer og undertrykker folk på baggrund af deres identitet. Og globale socialister, fordi vi ved, at et socialistisk samfund ikke kan skabes indenfor Danmarks grænser, men kræver, at vi arbejder sammen på tværs af hele verden.
Verden i dag
Vores mål er et retfærdigt, demokratisk, solidarisk og bæredygtigt samfund, som beskrevet ovenfor – et socialistisk samfund. Men den verden, vi lever i i dag, er langt fra den verden, vi kæmper for. De, der ejer samfundets største virksomheder, udgør en lille og magtfuld økonomisk elite - nemlig kapitalistklassen. I stedet for at leve af at sælge deres arbejde, kan de leve af den værdi, vi andre skaber ved at arbejde for dem. De tilraner sig en enorm andel af den samlede velstand – og dermed også magten til at opretholde et kapitalistisk system, der kommer de få til gode på bekostning af de mange.
Det er et demokratisk problem, at beslutninger om, hvordan økonomien drives, træffes af meget få mennesker som ingen har stemt på. Finansmarkedet og de store virksomheders produktionsevne er kæmpestore magtfaktorer i samfundet, som kun skal stå til ansvar for deres ejere. Ikke nok med det, så gør dette forhold også, at for størstedelen af almindelige mennesker stopper demokratiet, så snart de møder ind på arbejde. Kapitalismen i sig selv, er altså uforenelig med et demokratisk samfund.
Verdens samlede drivhusgasudledninger fortsætter med at stige i en situation, hvor vi er på randen af et klimakollaps med usigeligt store konsekvenser for vores planet og de mennesker, der bebor den. Den igangværende masseudryddelse af dyre- og planteliv buldrer uhindret videre. Samtidig forstærker og accelerer klimakrisen den globale ulighed i livsvilkår mellem rige og fattige mennesker. Vi befinder os med andre ord i selvforstærkende uligheds-, klima- og biodiversitetskriser.
Fælles for disse kriser er, at de har rod i de egenskaber, der karakteriserer den kapitalistisk dominerede økonomi – egenskaber, der både skaber disse kriser og forhindrer løsningen af dem. Den kapitalistiske økonomi bygger på at tjene profit. Hvis den ene kapitalist ikke gør det, bliver den udkonkurreret af den anden. Derfor levner et kapitalistisk system ikke plads til at tage de radikale opgør, som kriserne forlanger af os. Netop den kapitalistiske logik, der kræver en evig jagt på mere profit, presser kloden til kogepunktet. Og netop denne logik, der skaber tendensen til at koncentrere absurde mængder af rigdom hos de få, er skyld i den enorme og uretfærdige ulighed, der i dag eksisterer – såvel indenfor som mellem verdens lande. Men lige så vigtigt placerer denne vækst- og ulighedsmekanisme en enorm magt hos den lille elite, der tilraner sig enorme rigdomme – en magt, den aktivt udnytter til at forhindre et opgør med de kriser, der hærger verden.
Samtidig er det klart, at denne ulighedsmekanisme ikke rammer alle mennesker lige hårdt: Økonomisk ulighed er tæt knyttet til - men bestemt ikke begrænset til - køn og etnicitet. Uligheden er rodfæstet og bliver forstærket i det samme sociale system - kapitalismen. Undertrykkelse og ulighed på baggrund af vores forskelligheder foregår ikke i siloer, men bygger på og forstærker hinanden. De forskelligheder kan særligt være, men er ikke begrænset til køn, etnicitet, seksualitet, ophav, religion, og handicap.
Det vil for nogle betyde at de har lettere adgang til leve det liv de vil og for andre, at de har dårligere adgang til at leve det liv de gerne vil - den adgang er et stort privilegium. Vores forskelligheder og de privilegier, der udspringer af dem, er afhængige af tid og sted. Derfor kan de også overlappe hinanden og ændre sig over tid.
Vores forskelligheder er med til at påvirke de muligheder, vi har, og rammer forskelligt fra person til person. De muligheder eller begrænsninger vores køn for eksempel giver os, er ikke isoleret fra de muligheder og begrænsninger, der følger af vores hudfarve. Vores feminisme er derfor intersektionel.
Mennesker er forskellige. Det giver verden farve og gør den interessant. Men vores forskelligheder kan også bruges til at opdele os. Når forskellighed bruges til at opdele os i rigtige og forkerte, os og dem, taber vi alle. Den opdeling betyder for nogle mennesker, at de har lettere ved at leve det liv de gerne vil, få deres stemme hørt og blive repræsenteret, mens samme opdeling betyder, at andre bliver begrænset. Det er uretfærdigt. De forskellige erfaringer vi bærer på, forskellige behov, ønsker og krav vi har fortjener gensidig anerkendelse. De er et grundlæggende afsæt for at skabe forandringer, der ikke opretholder disse ulighedsmekanismer.
Men den kapitalistiske økonomi, der i dag dominerer, er ikke kun uretfærdig i kraft af de negative konsekvenser, der følger af de kriser den afføder – den er uretfærdig i sig selv. Det er i sig selv uretfærdigt, at der i en verden med enorm velstand er mennesker, der lever i fattigdom med ekstremt begrænsede muligheder for at leve gode og meningsfulde liv – både i rige lande som Danmark og i allerhøjeste grad også i det globale syd og andre fattigere dele af verden. Det er uretfærdigt, at mennesker er afskåret fra afgørende indflydelse på valg med store konsekvenser for deres liv og hverdag. Det gælder både, hvordan deres arbejdsliv er organiseret; hvordan deres lokalsamfund udvikler sig; og deres mulighed for at bestemme over deres egne boliger og boligområder – og listen fortsætter. Det er uretfærdigt, at nogle mennesker har ringere mulighed for at leve gode og meningsfulde liv alene på grund af deres køn, etnicitet, religion, seksualitet og lignende. Og det er uretfærdigt, at de mennesker, der rammes hårdest af de katastrofale klimaforandringer, de ikke selv har skabt, ingen indflydelse har på, hvor store mængder drivhusgasser, der udledes.
Vi står altså midt i en klassekamp. På den ene side står kapitalistklassen, der bliver rige på den værdi, vi andre skaber gennem vores arbejde. På den anden side står alle vi andre - arbejderklassen
Vejen til forandring
Vi er ikke tvivl om, at den verden, vi lever i, ikke er den verden, vi ønsker at leve i. Det er derfor vi kæmper for forandring. Men hvordan gør vi det? Hvordan bruger vi bedst vores kræfter i kampen for et retfærdigt og socialistisk samfund?
Vejen til det samfund vi drømmer om går gennem konkrete forandringer, der kan påbegyndes i dag. Vi ændrer ikke samfundet ved at hæve topskatten med et par procenter. Det betyder ikke, at vi ikke skal og kan arbejde for at gøre netop det – men vi skal altid huske, hvad de virkelige forandringer kræver. De kræver, at vi flytter hegnspæle. Gennemfører politikker og organiserer mennesker på måder, der forskubber de grundlæggende magtforhold i samfundet – de magtforhold, der handler om både økonomi, køn og etnicitet, og som netop står i vejen for reel forandring. Vi forskubber magtforholdene, når vi kæmper for at vinde valg, så vi kan demokratisere finanssektoren og give mulighed for at medarbejdere kan oprette og overtage de virksomheder, de arbejder i. Og vi forskubber magtforholdene, når vi organiserer mennesker i handlende fællesskaber, der både kan presse politikerne til handling - men lige så vigtigt: skabe konkret forandring i deres egen hverdag ved at organisere sig i lokale fællesskaber. Og vi forskubber magtforholdene, når vi giver plads, bygger broer og er fælles om at lave politik, der tager udgangspunkt i os alle - også os, hvis stemme og oplevelser ikke bliver hørt i dag.
Venstrefløjen har traditionelt været splittet i sin strategi for at skabe forandringer. Nogle har anset den kapitalistiske økonomis natur og de uretfærdigheder og skæve magtforhold, den har skabt, som så stærke, at den eneste mulighed for reel forandring er en pludselig omstyrtning af kapitalismen og samfundet. Andre har troet på, at kapitalismens værste uretfærdigheder kan afbødes og mildnes til en grad, der ikke nødvendiggør et brud med den kapitalistiske økonomi.
Vi tror ikke, at det er et spørgsmål om enten-eller. Kapitalismen bør ikke anskues som et totalsystem. Vi lever i et samfund, der uden tvivl er domineret af en kapitalistisk økonomi. Men vi ser også, hvordan alternative indretninger af samfundsøkonomien kan fungere som fundament i kampen for et socialistisk samfund. Det gælder for eksempel vores offentlige sundhedsvæsen, hvor det ikke er størrelsen på din pengepung, der afgør om du kan blive behandlet. Det gælder den almene boligsektor, der er demokratisk ejet og styret, og hvor ingen tjener penge på andres hjem. Og det gælder de forbruger- og medarbejderejede virksomheder, der skyder frem, hvor ingen tjener penge på andres arbejde og forbrug.
Det er indlysende, at den verden, vi drømmer om, er radikalt anderledes end den verden, vi kender. Det er ikke kosmetiske ændringer, der skal til for at gøre op med den enorme ulighed og den truende klimakatastrofe. Målet må aldrig blot være at afbøde og mildne de værste uretfærdigheder i den verden, vi lever i – målet er et socialistisk samfund.
Sammen for en bedre verden
Vi tror på, at vejen til et demokratisk, socialistisk og retfærdigt samfund er at insistere på at flytte hegnspæle og forskubbe magtforhold. Derfor er der brug for Rød-Grøn Ungdom til at rykke holdninger, organisere flere og gennemføre radikale politikker.
Vi vil gøre verden til retfærdig, bæredygtig, demokratisk og solidarisk. Derfor skal vi være mange mennesker, der kæmper den samme kamp, men i mange forskellige arenaer. Vores nære hverdagsliv er en arena; her kæmper vi i skolegården, ved middagsbordet, i fredagsbaren og i det demokratiske foreningsliv; vores elevråd, vores fagforening og vores beboerforening. Vores land er en arena; her kæmper vi på gader og stræder, til demonstrationer og i samfundsdebatten, i folketinget og i valgkampe. Vores verden er en arena; her kæmper vi klimakampen, kampen mod fattigdom og undertrykkelse og kampen for international solidaritet. De forskellige arenaer er ikke uafhængige størrelser, men derimod dybt sammenflettede, og derfor skal vi prioritere dem alle sammen højt. Kun ved at kæmpe både lokalt, nationalt og globalt kan vi lykkes med at erstatte kapitalismen og dens mangeartede undertrykkelse, som verden i dag lider under, med socialisme. Vi har brug for hinanden. Når vi er mange nok, kan vi skabe forandring og flytte magt.
Hvis vi vil opnå en retfærdig, bæredygtig, demokratisk og solidarisk verden, skal vi også have en retfærdig, bæredygtig, demokratisk og solidarisk organisation. Det betyder, at vi skal sikre, at alle medlemmer har lige adgang til at være med og træffe beslutninger uanset, hvem man er, og hvilke forudsætninger man har. Det betyder også, at vores landsmøder, kampagner og øvrige arbejde skal være demokratisk, så alle medlemmer har mulighed for at bidrage og blive hørt. Endelig betyder det, at vores organisation skal være et solidarisk fællesskab, hvor vi udover at kæmpe for en bedre verden også tager os af hinanden.
I vores udadvendte arbejde skal vi også altid arbejde for at bære disse principper med os. Det betyder, at vores politik – hvad end det er kampagner, deltagelse i debatter eller valgkampe – både skal sigte efter at ændre verden og samtidig sigte efter hele tiden at engagere flere i vores kamp. Både ved at tage diskussionen i nærområderne og gå dør til dør, ved at tage diskussionerne i klasselokalet og til familiefødselsdagen, og ved konsekvent at påpege og kritisere magthavernes ageren og politik. Men vi skal også sigte efter at engagere flere mennesker i vores organisation og i de bevægelser, der kæmper for de samme mål, som vi selv gør. Det skal være bærende principper i vores organisering og arbejde, at vi kæmper for at mobilisere, diskutere og være synlige – alt sammen i et sprog, der åbner vejen ind til vores organisation for andre unge mennesker. Vi vil være en organisation, hvor dørtærsklen er lav, og hvor alle kan være med uanset erfaring og baggrund. Vi vil skabe nye og kreative måder at være med på, som styrker unge i troen på, at de kan være med til at skabe et socialistisk samfund. Sammen skaber vi et åbent fællesskab – og en bedre verden.

## https://rgungdom.dk/arbejdsmarked

Arbejdsmarked
Senest revideret på landsmødet d 24.-26. marts 2023
De fleste af os kommer til at bruge størstedelen af vores liv på at arbejde. Arbejde har stor betydning for vores identitet og trivsel. Derfor er ordentlige forhold på arbejdsmarkedet og for mennesker, der står udenfor det, en betingelse for et retfærdigt samfund.
I Danmark forhandler fagforeninger og arbejdsgiverforeninger vores løn- og arbejdsvilkår, hvilket giver en høj grad af medindflydelse og sikkerhed for arbejdere. Det skal vi holde fast i og udvikle på, og det skal også gælde os unge, som på arbejdsmarkedet i dag ofte oplever usikkerhed og dårlige løn- og arbejdsvilkår. Arbejdsmarkedet skal være et trygt, sikkert og godt for alle.
For de, der af den ene eller anden grund ikke er en del af arbejdsmarkedet, bør forholdene også være gode. Vi skal sikre plads til dem, der holdes udenfor i dag, ved at gøre arbejdsmarkedet mere rummeligt, og vi skal styrke sikkerhedsnettet, så mennesker gribes af tryghed og sikkerhed, når deres livsomstændigheder bliver vanskelige.
Mennesker uden arbejde oplever en byge af krav, kontrol, fattigdomsydelser og sanktioner, der har til formål at fremme deres motivation til at arbejde. Det er helt forfejlet. Efter årtier, hvor det sociale sikkerhedsnet er blevet udhulet og indskrænket, er det på tide at skifte kurs.
Derfor kæmper RGU også for, at unge organiserer sig, og at de inkluderes i udviklingen af den fremtidige fagbevægelse.
Rød-Grøn Ungdom arbejder for:
Løn- og arbejdsvilkår
- En gradvis reduktion af arbejdstiden frem mod en 30-timers arbejdsuge
- Et stop for den stigende pensionsalder
- At indføre en mindre rigid pensionsordning, der gør det nemmere at gå ned i arbejdstid eller overgå̊ til et mere skånsomt arbejde inden den egentlige pension
- En øget indsats i bekæmpelsen af social dumping
- At staten, regionerne og kommunerne bestræber sig på at handle med virksomheder, der har tegnet overenskomst og prioriterer at anvende dem i offentlige udbud
- Kædeansvar i offentlige kontrakter, så hovedleverandøren har ansvaret for, at dens underleverandører overholder overenskomster og arbejdsmiljølovgivningen. Der etableres tilsynsgrupper, som skal sikre sig, at kædeansvaret overholdes og have ansvaret for at give virksomhederne bøder ved brud på ansvaret
- At arbejdsmiljøloven skærpes og arbejdsmiljørepræsentanterne gives flere rettigheder, så de eksempelvis kan stoppe farligt arbejde med det samme
- At alle arbejdspladser er klædt på til at tage imod elever og ansatte af alle køn
- At bekæmpelse af diskrimination skrives ind i arbejdsmiljøloven
- Bedre beskyttelse mod arbejdsskader og nedslidning på arbejdspladsen samt større bøder til virksomheder, der ikke tager ansvaret alvorligt
- At psykiske og fysiske arbejdsskader ligestilles
- Flere medarbejdere til arbejdstilsynet og flere uanmeldte besøg på virksomhederne
- Et pointsystem, som vi kender det fra fødevarekontrollens smileyordning, så forbrugere kan sikre sig at de handler hos virksomheder, hvor arbejdsforholdene er i orden
- At pressede sektorer i det offentlige, herunder bl.a. sundhedssektoren, tildeles flere midler til at forbedre arbejdsmiljøet, så nyt personale tiltrækkes og erfarne fastholdes
- At udligne lønforskellen mellem mande- og kvindedominerede fag eksempelvis ved at afskaffe tjenestemandsreformen fra 1969 og lave en lavt- og ligelønspulje
- At fradrag på fagforenings- og A-kassekontingent kun skal gælde fagforeninger som forhandler overenskomster
- At frikortsværdien for unge under 25 år bliver forhøjet med mindst 10%
Sikre ansættelser
- At der nedsættes en kommission, som skal undersøge, hvor udbredte løse ansættelser og 0-timers-kontrakter er. Kommissionen skal også komme med bud på, hvordan løn- og arbejdsvilkår kan forbedres for løstansatte
- At platformsøkonomiske virksomheder betragtes som arbejdsgivere i lovgivningen, og at der vedtages et tydeligt arbejdsgiverbegreb, så der gøres op med “falske selvstændige” som man eksempelvis ser hos Wolt
- Bedre og lettere klageadgang for deltidsansatte og vikarer, der udsættes for løndiskrimination i henhold til reglerne i Deltidsloven og Vikarloven
Arbejdsløshed og beskæftigelse
- En omfattende reform af dagpengesystemet og beskæftigelsesindsatsen med færre krav, mindre kontrol, bedre økonomisk sikkerhed og garanti for kvalificerede medarbejdere
- At borgere får et tryggere ledighedsforløb, ved at A-kasserne gradvist overtager ansvaret for forløbene fra jobcentrene, eksempelvis gennem en udvidelse af A-kasse forsøgene
- At den almindelige dagpengeperiode forlænges fra 2 til 5 år
- At dimittendsatsen for nyuddannede øges til almindeligt dagpengeniveau
- At det bliver nemmere at få ret til sygedagpenge, hvis man rammes af sygdom eller får en skade
- At de fattigdomsskabende ydelser og tiltag såsom uddannelseshjælp, “hjemrejseydelse”, kontanthjælpsloft og 225-timersregel fjernes
- At aktivering følger borgerens behov og ønsker. Det skal være slut med meningsløse aktiveringstiltag som minifleksjobs, nyttejobs og virksomhedspraktikker, der ofte bliver misbrugt som billig arbejdskraft
- At borgeren kan tilvælge fleksjob, førtidspension eller efteruddannelse i tilfælde af nedsat arbejdsevne
- At al anvendelse af straf i beskæftigelsessystemet stoppes
- At indføre ret til og oplysning om muligheden for en uddannet bisidder med til samtaler på Jobcentret og andre kommunale instanser i forbindelse med arbejdsløshed og/eller sygemelding
- At sikre, at kontanthjælpsmodtagere samt modtagere af uddannelseshjælp ikke får stil- let krav om at oplyse årsag ved sygdom
Ung på arbejdsmarkedet
- En lærepladsgaranti, som sikrer alle erhvervsskoleelever retten til en læreplads
- At virksomheder tildeles større bøder, hvis de ikke tager nok elever
- At virksomhederne får højere refusion for deres lærepladser, så̊ incitamentet til at oprette lærepladser bliver større
- At det offentlige tager et særligt ansvar for, at der oprettes flere lærepladser og sætter ambitiøse krav i deres kontrakter
- Et lønløft til unge på arbejdsmarkedet, hvad end der er tale om ufaglærte, studentermedhjælpere eller elever
- En grøn jobgaranti for unge, hvor det offentlige kan henvise unge uden for arbejdsmarkedet til bæredygtige jobs
- Økonomisk understøttelse af iværksættere, som vil stifte bæredygtige demokratiske virksomheder
- Strammere kontrol med om virksomhederne overholder reglerne for ungarbejdere, eksempelvis hvor meget de må løfte, og hvilke maskiner de må benytte

## https://rgungdom.dk/asyl-integration

Asyl og integration
Senest revideret på landsmødet d. 24.-26. marts 2023
Ingen pakker hele deres liv ned i en rygsæk og forlader alt, de kender, for sjov. Lige nu er over 80 millioner mennesker på flugt fra diktaturer, krig og forfølgelse. I Danmark og andre rige lande har vi en særlig forpligtelse til at hjælpe flygtninge. Både fordi vi har ressourcerne, men også fordi vi bærer en del af skylden for deres flugt. Det er helt almindelige mennesker, der betaler prisen for vores forfejlede politik. Siden 2001 har Vesten - med USA i spidsen - forsøgt at bombe sig til demokrati i Afghanistan, Mellemøsten og Nordafrika. Det har ikke skabt fred - det har skabt fattigdom, undertrykkelse og korruption, som har drevet store menneskemængder på flugt. Samtidig har den vestlige verdens enorme forurening medført klima- og miljøkatastrofer, der ligeledes driver folk på flugt. Det anslås, at der allerede i 2050 vil være 200 millioner klimaflygtninge. Flygtningekrisen og klimakrisen hænger sammen, og vi skal sætte massivt ind i bekæmpelsen af klimakrisen, hvis vi skal undgå at tvinge millioner af mennesker ud af deres hjem og sende dem på flugt.
Når grænsebommen er krydset, og flygtninge kommer til Danmark, skal vi sikre, at vi giver dem beskyttelse og en retfærdig asylbehandling. Langt de fleste flygtninge har ikke mulighed for, i deres levetid, at vende tilbage til det land, de er flygtet fra. Dem skal vi kunne sikre et trygt liv i Danmark. I flere årtier har politikerne ikke prioriteret integrationen, men derimod gjort det så svært som muligt at blive en del af det danske samfund. Dette har vi senest set med Paradigmeskiftet, som i praksis har vist sig at modvirke integrationen af borgere på arbejdsmarkedet. Greb som den fattigdomsskabende “hjemrejseydelse”, umenneskelige forhold på udrejsecentrene eller “Ghettoloven” har skubbet indvandrere længere væk fra samfundet. Fattigdom og fremmedgørelse skaber parallelsamfund og ekstremisme - ikke god integration.
Flygtninge, asylansøgere og efterkommere oplever diskrimination, had og vold i vores land. At få racistiske tilråb på gaden, blive afvist fra natklubber eller frygten for at blive udsat for hadforbrydelser er en del af minoritetsetniske danskeres virkelighed. Tal fra Justitsministeriets offerundersøgelse fra perioden 2008-2019 viser, at ca. 5000 personer om året udsættes for racistisk motiverede forbrydelser. Samtidigt er der kun registreret 312 anmeldelser hos politiet, og kun 12 af dem er endt med en dom. Manglen på både anmeldelser og domme vidner om en kultur og et retssystem, der svigter ofre for racisme og diskrimination. En kultur, hvor alle ikke anses som en lige del af samfundet. Det er et direkte produkt af et politisk ræs mod bunden om, hvem der kan være mest flygtninge- og indvandrerfjendsk. Fra Facebook til Folketinget bliver minoritetsetniske personer fremstillet som “dovne”, “kriminelle” og “udanske”. Det er statsracisme, og vi har desperat brug for politik, der trækker den modsatte retning. Vi ønsker et retssystem, der styrker retssikkerheden for minoritetspersoner og anerkender den diskrimination de udsættes for. En diskrimination, som skal bekæmpes i alle dens former.
Rød-Grøn Ungdom arbejder for:
Asyl og flygtninge
- At Danmark forpligter sig internationalt på at forebygge de ting der driver folk på flugt. Uanset om det er krig, diktatur, fattigdom, klima- og miljøkatastrofer eller forfølgelse på baggrund af religion, etnicitet, politisk overbevisning samt køn- og seksualitet
- At Danmark skal være foregangsland for en solidarisk flygtningepolitik, og at der laves en retfærdig fordeling af flygtningene i Europa
- At Danmark tager 10.000 kvoteflygtninge hvert år, og at det ikke længere skal påvirke vurderingen af kvoteflygtninge, hvor nemme de er at integrere, så de svageste risikerer at blive frasorteret
- Et totalt stop af tvangsudsendelser til usikre forhold
- At alle udrejsecentre lukkes, og at beboerne så vidt muligt tildeles midlertidig opholdstilladelse
- At flygtningenævnet udvides, og de ekstra pladser går til organisationer, der beskæftiger sig med flygtninge, samt at nævnet sikres reel uafhængighed og ikke underlægges et politisk styret ministerium
- At det bliver nemmere at få familiesammenføring
- At alle tiltag og planer, der fralægger Danmark ansvaret for en retfærdig asylbehandling afskaffes - eksempelvis planen om asylbehandling i tredjelande
- At udlændinge, der fast har opholdt sig i Danmark på en midlertidig opholdstilladelse i 2 år, får ret til permanent opholdstilladelse
- At det bliver nemmere at få statsborgerskab og permanent opholdstilladelse i Danmark, gennem en grundlæggende forandring af ansøgelsesprocessen, hvor det er gratis at ansøge, indfødsretsprøven afskaffes og blandt andre sprog-, vandels- og beskæftigelseskravene lempes markant. Derudover skal uddannelse anerkendes som beskæftigelse i vurderingen
- At alle som har været bosiddende i Danmark i minimum 10 år, automatisk opnår ret til statsborgerskab
- At alle flygtninge skal have samme rettigheder uanset ophav, etnicitet, religion, køn, seksualitet, handicap og andre omstændigheder
Integration
- At “hjemrejseydelsen” fjernes, og at flygtninge tildeles samme rettigheder i tildelingen af ydelser som danske statsborgere
- Gratis tolkebistand i det offentlige, så lægen ikke fravælges, når sprogbarrieren er for stor og ydelsen for lav
- Mere støtte til tosprogede børn og unge i skolerne
- Gratis og kvalitetssikret sprogundervisning samt modersmålsundervisning for alle med dansk som andetsprog
- At der laves flere gratis kultur- og fritidstilbud til udsatte unge, og at de gøres permanente
- Større offentligt tilskud til organisationer, der styrker fællesskaber på tværs af etnicitet
- Et større tilskud til organisationer og/eller tiltag, der styrker fysisk såvel som psykisk sundhed hos etniske minoritetsgrupper
- At etniske minoritetsgrupper i langt højere grad end i dag tages med på råd, når det kommer til at styrke integrationen
Bekæmpelse af diskrimination og racisme
- En øremærket pulje til at fremme ligestilling iblandt etniske minoriteter
- At serveringssteder kan fratages alkoholbevilling ved gentagne anmeldelser om racisme og diskrimination
- At racismeparagraffen skærpes, så den beskytter flere mod at blive udsat for racisme
- At der oprettes en enhed i politiet, som skal opspore mørketallet af racistisk motiverede hadforbrydelser
- At det bliver nemmere at anmelde forbrydelser som hadmotiverede, og at anmeldelserne tages seriøst
- At der udarbejdes regler og retningslinjer, der forebygger og bekæmper politiets mistænkeliggørelse af almindelige mennesker på baggrund af etnicitet
- At der vedtages en handleplan mod racisme, som forpligter politikerne til at nedbringe antallet af hadforbrydelser samt diskrimination i hverdagen. Fremskridt skal være målbare, og planen skal evalueres løbende
- At der i det offentlige såvel som det private permanent indføres blind rekruttering, hvor navn, alder og køn ikke står i jobansøgninger, så man ikke risikerer at fravælges på bag- grund af køn, alder, hudfarve, etnicitet, religion eller klangen af sit navn
- Stærkere indsatser for borgere udsat for vold eller social kontrol

## https://rgungdom.dk/bolig

Bolig
Senest revideret på landsmødet d. 24.-26. marts 2023
Boligen er ikke kun noget vi bor i – den er selve rammen for vores hjem, vores tryghed og vores sundhed. Boligen bør ikke være et spekulationsobjekt, man skal tjene penge på, men en menneskeret. Den er forudsætningen for, at alle har lige adgang til at leve et godt og meningsfuldt liv. Derfor er det et politisk ansvar at sørge for, at alle har adgang til en bolig.
Den bedste måde at sørge for gode boliger til alle er ved at sikre en stærk almen boligsektor, der ikke skal skabe profit, og som er demokratisk styret af beboerne. Desværre svækkes den almene boligsektor på mange områder. For eksempel river man gode, almene boliger ned for at bygge nye, private alternativer. Dette forklares ofte med, at man vil have mere ”blandede boligområder”, men er som regel blot et direkte politisk angreb på etniske minoriteter, socialt udsatte og fattige borgere, der tvangsflyttes fra deres hjem. Derudover betyder stigende brug af valuarvurderinger på andelsboligområdet, at andelspriserne stiger og stiger.
Reelt blandede byer og boligområder er en god ting, og derfor vil vi gerne skabe flere almene og demokratiske boformer i de områder, hvor der i dag primært er dyre ejerboliger – så længe de ikke skabes på bekostning af naturområder. Generelt skal vi sikre, at alle har mulighed for at vælge en bolig i nærheden af det, der er vigtigt for dem, hvad enten det er deres familie og venner, deres fritidsinteresser eller deres uddannelse og arbejde. Det kræver at almene boligområder og kollegier understøttes af ordentlige, offentlige transportmuligheder, der gør det attraktivt at bo der.
Rød-Grøn Ungdom arbejder for:
Boliger til alle
- At Lejeloven og Lov om midlertidig regulering af boligforholdene sammenskrives til én permanent lejelov med fordel til lejeren
- At lejen i alle privatejede udlejningsboliger fastsættes omkostningsbestemt
- En boliggaranti for alle – først og fremmest unge under 30 år
- At der bygges flere blandede boformer, fx kollektiver og bofællesskaber.
- At alle nedrivninger af gode, ordentlige boliger stoppes og gøres ulovlige.
- At afskaffe og forebygge ufrivillig hjemløshed
- At ghettoloven afskaffes
- At der skal være bopælspligt i alle boliger
- At den månedlige husleje for studieboliger maksimalt må udgøre 60% af den udeboende SU
- At der i kommuner med mangel på billige boliger indføres mulighed for at ekspropriere private boliger mod kompensation, hvis de har stået tomme i mere end 2 år
En demokratisk boligsektor
- At der bygges flere almene, billige boliger samt kollegier – også i velhaverområder.
- At indføre forkøbsret til 1) lejere, der vil etablere sig som afdelinger af almene boligselskaber, og 2) almene boligselskaber, der ønsker at opkøbe privatejede ejendomme
- Erhvervsuddannelser skal altid være et gyldigt adgangskrav til kollegier, og alle former for karakterkrav til studieboliger skal afskaffes
En boligsektor uden spekulation
- En omfattende regulering af bolighajer og private boligspekulanters muligheder for huslejestigninger og anden lejerfjendtlig adfærd
- At afskaffe valuarvurderinger af andelsboliger
- At beskatte arbejdsfrie, boligrelaterede indkomster højt
En grøn boligsektor
- At indføre strenge, klimavenlige krav til nybyggeri samt nedrivnings- og renoveringsprojekter
- At indføre krav til klimavenlig brug af Landsbyggefondens midler og give lejerne fuld kontrol herover
- At forbedre den offentlige transport i og omkring almene boligområder og kollegier.

## https://rgungdom.dk/feminisme

Hør kapitlet på lyd i bunden af hjemmesiden
Feminisme
Vedtaget på landsmødet 2025
Vi er feminister, fordi vi vil skabe en fri og lige verden for alle. I dag er vores forskelligheder rod til forskelsbehandling og undertrykkelse. For eksempel giver vores køn os særlige muligheder og begrænsninger. Det samme gør vores etnicitet, krop, seksuelle orientering og klasse – og disse er ikke isoleret fra hinanden. Det er uretfærdigt og skader langt de fleste af os. Derfor er vi i RGU intersektionelle feminister.
Den feministiske bevægelse har brug for en ny retning og fornyet energi. Det er vigtigt, at unge i dag har lyst til at kalde sig selv feminister. I tråd med dette, er det dog vigtigt at betegnelsen feminist ikke blot bliver en identitetsmarkør. Feminismen er et kald til handling og et udtryk for vores vilje til at forandre verden omkring os – fra de nære relationer til de grundlæggende samfundsstrukturer – og dermed træde i fodsporene af fortidens utallige stærke feminister.
Feminismens opgaver fra et klasseperspektiv
Det er ikke feminismens opgave at hjælpe kvinder med at investere i fossil industri, blive dominerende chefer eller bestyrelsesmedlemmer i Danske Bank eller Blackstone. Feminismen er ikke til for, at de mest privilegerede kvinder kan blive en del af den magtelite, der forvalter og forstærker de strukturer, som ødelægger vores planet og undertrykker millioner af mennesker.
Feminismen skal i stedet pege på de allerrigeste og deres politiske allierede, som har interesse i at splitte os op i kasser, så vi bruger hinanden som syndebukke og afledes fra det faktum, at de aktivt opretholder et politisk system, der fremmer ulighed, ufrihed og undertrykkelse.
Som feminister skal vi prioritere kampe, som gavner de værst stillede og det brede fællesskab, og som forandrer vores måde at tænke værdi på. Det er kampe, vi vinder gennem kollektiv handling og ikke gennem individuel konkurrence.
Systemkritik af patriarkatet
Vi er feminister, fordi vi vil være den tunge modvægt til den undertrykkelse, der får næring i et patriarkalsk samfund. Patriarkatet er et system, som har gjort rige mænd til politiske, sociale og økonomiske autoriteter, som har definitionsretten på etik, moral og normer. Den samfundsindretning opildner til vold især mod kvinder og kønsminoriteter, og den fastholder mænd i en snæver kønsrolle, som skaber ekstrem mistrivsel og kortere liv.
Vores forståelse af køn
Som feminister erkender vi, at køn er mere end biologi. Køn er roller, vi pålægges fra fødslen; et sæt af forventninger til personlighed, evner, interesser og udseende. Det er, når vi kollektivt vælger at bryde med de roller og normer at, vi bevæger os fremad som samfund. Et samfund uden strengt definerede kønsroller er et samfund, hvor vi kan vælge vores uddannelse, udseende, kærester og liv ud fra hvad vi ønsker – ikke ud fra, hvad gamle traditioner dikterer.
Kvinde under patriarkatet
For kvinder betyder patriarkatet og kønsrollerne f.eks., at de forventes at yde ulønnet omsorg på bekostning af egen frihed. Hvert eneste år arbejder kvinder i Danmark ni fuldtidsuger mere i hjemmet end mænd, hvilket leder til højere stressniveau, lavere indkomst, færre muligheder og i sidste ende: mindre uafhængighed.
Patriarkatet medfører også at det kvindedominerede omsorgsarbejde, som udføres af sosu-arbejdere, sygeplejersker, pædagoger og skolelærere, underprioriteres konsekvent på et økonomisk plan med lavere lønninger og nedskæringer – en tendens der bidrager til det faktum at vi stadig ikke har opnået reel ligeløn i Danmark.
Kvinder bliver straffet for at klæde sig “forkert” og for at tale sammen i det offentlige rum. Hver tredje kvinde udsættes for vold og overgreb, og i krig og konflikt anvendes voldtægt ofte som våben. Kvinder tvinges til at føde mod deres vilje, fordi abort mange steder enten er utilgængeligt eller ulovligt – i nogle tilfælde med døden til følge.
Alt for mange kvinder fastholdes i fysisk, psykisk og seksuelt voldelige forhold. Med overfyldte krisecentre og underfinansierede civilsamfundsorganisationer næres vold og social kontrol. Samtidig tjener det voldsudøverens interesse, at partnervold er tabubelagt. Der er udpræget ulighed i muligheden for at forlade et voldeligt ægteskab: En kvinde, der er kommet til Danmark via familiesammenføring, risikerer at miste sin opholdstilladelse, hvis hun bliver skilt. Enhver skal kunne forlade et voldeligt forhold. Vi ved, at partnervold kan lede til partnerdrab, som er den type drab, der slår flest kvinder ihjel i Danmark.
Med andre ord: Opretholdelsen af patriarkatet slår kvinder ihjel.
Mand under patriarkatet
Feminismen skal sikre svar på, hvordan grundlæggende systemændringer vil gavne os alle – også mænd. Selvom mænd strukturelt har mere magt og flere penge, lever de kortere, ender hyppigere i misbrug og lever oftere i ensomhed, isolation og hjemløshed. Mænd begår 3 ud af 4 selvmord om året. Under patriarkatet frygter mænd nemlig at blive set som svage, hvis de beder om hjælp og udviser sårbarhed – denne frygt kan tilmed være velbegrundet, da mænd, der stemples som ‘svage’, straffes socialt med mobning og had.
Mænd fortjener bedre. Mænd fortjener tætte relationer, der er åbne, ærlige og sårbare. Mænd fortjener at have tid og frihed til at leve det liv, de selv ønsker.
Queer under patriarkatet
Mennesker er langt mere end hvad ordene “mand” og “kvinde” kan rumme. Men patriarkatet straffer dem, der afviger. At have et utraditionelt kønsudtryk har meget håndgribelige konsekvenser – særligt for dem, der vokser op uden rollemodeller i lokalsamfundet. Systemet legitimerer, at gerningspersoner diskriminerer, ytrer sig hadefuldt og er voldelige over for mennesker, der bryder med de forventninger, der er til køn. Systemet beskytter ikke dem, det går ud over. Det fører til ekstrem mistrivsel, som i værste fald har døden til følge. Værst står det til, når konservative mænd i magtfulde positioner misbruger menneskers tro og deres tillid til at undertrykke alle os, som ligger lavere i deres hierarki.
Frihed
Vi vil skabe et samfund, som giver den enkelte person frihed til selv at vælge, hvordan de vil leve, og som skaber rammerne for, at ingen skal lide last af forældede kønsroller. Kvinder, mænd og LGBT+-personer skal have lige rettigheder uden modkrav. Forskellighed er forudsætningen for et velfungerende samfund. Det skal ikke straffes.
Polarisering
Som feminister skal vi samle – ikke bidrage til splittelse. Lige nu ser vi, hvordan det ideologiske skel mellem unge mænd og kvinder vokser stødt: Kvinder sætter krydset til venstre, mænd til højre. På sociale medier bliver vi fodret af en algoritme, der låser os inde i ekkokamre og afholder os fra at lytte til hinanden og møde hinanden med nysgerrighed. Det splitter os. I stedet for at pege på tech-milliardærerne og deres politiske allierede, bliver vi hinandens syndebukke. Vi skal dyrke samtalen – ikke hadet.
Systemkritik af kapitalismen
Patriarkatet belønner traditionelt maskuline værdier og straffer feminine. Det er en grundlæggende fejl, at vi har et system, hvor aktiespekulanter værdisættes højere end en god forælder. Det er netop den forskruede værdisættelse, der beriger eliten, men begrænser alle os andre. Mens systemet belønner rovdriften af jorden og udnyttelsen af mennesker, straffer det alle os, der forsøger at dyrke det, der giver vores liv mening: Fællesskab, selvbestemmelse og omsorg. Derfor skal vi som samfund ikke bare anerkende, men ophøje omsorgens betydning; både den lønnede omsorg, som en pædagog eller sygeplejerske udviser, men også den ulønnede omsorg, som en forælder giver sit barn eller en ven tilbyder en anden.
Feminisme kommer alle til gode
Under patriarkatet har de rigeste magt over vores alles liv. Det er derfor, de klamrer sig til traditionelle kønsroller. Vi vil tage magten tilbage, så vi alle kan skabe meningsfulde liv for os selv og hinanden.
Vi vil et omsorgsfuldt samfund, hvor alle kan være åbne frem for ensomme. Hvor alle lever i frihed og sikkerhed. Hvor alle har muligheden for at frigøre sig fra fortidens syn på kønsidentitet. Hvor vores køn ikke skal definere hvilket liv, vi kan leve.
Rød-Grøn Ungdom arbejder for:
Bekæmpelse af vold og social kontrol
- At Danmark lægger massivt internationalt pres på lande, der systematisk undertrykker kvinder og minoriteter – fx gennem stop for samhandel, diplomatiske sanktioner eller kulturelt boycott
- At seksuel vold anerkendes som en torturform
- Grundig og systematisk screening for forfølgelse, seksuel vold og partnervold i asyl- og krisecentre
- At familiesammenførte personer automatisk opnår selvstændig opholdstilladelse
- At politiet tildeles øremærkede ressourcer til uddannelse i behandling af ofre for hadforbrydelser og seksuel vold
- At SSA-reserven afskaffes, og afgørende kriseindsatser som fx Danner, Sabaah og Mandecentret i stedet finansieres permanent på finansloven
- At der sættes mere fokus på genuddannelse frem for straf af personer, der er dømt for hadforbrydelser og/eller kønsbaseret vold
Familie og omsorgsarbejde
- At børn får juridisk ret til alle deres forældre
- At pensionen bliver delt ligeligt mellem alle forældre i hele barselsperioden, uagtet barslens fordeling
- At pensionen ved skilsmisse deles ligeligt mellem begge parter
- En 3-3-3-model for barsel, hvor hver forældre tildeles ⅓ af barslen, mens den sidste ⅓ kan fordeles af parterne selv
- At soloforældres og regnbuefamiliers muligheder for barsel ligestilles med traditionelle kernefamiliers
- At retten til børns sygedage forbedres markant og øremærkes, så alle forældre tager del i omsorgsarbejdet
- At nonbinære kønsidentiteter skal anerkendes juridisk, således at nonbinære får ret til juridisk kønsskifte, og en kønsneutral markør i bl.a. pas og CPR nummer
- At lovliggøre juridisk kønsskifte for børn uanset alder
- At afskaffe kønnet CPR-nummer
- At sexarbejde anerkendes som et officielt erhverv, så sexarbejdere får de samme rettigheder som alle andre arbejdere.

## https://rgungdom.dk/groenoekonomi

Hør kapitlet på lyd i bunden af hjemmesiden
Grøn økonomi
Senest revideret på landsmødet d. 5.-7. april 2024
Jorden er udpint og ødelagt, og det er afgørende, at vi sikrer en levedygtig fremtid for alle samtidig med, at vi ikke overskrider klodens begrænsninger. Det indebærer, at vi skal skabe en økonomi, som muliggør reel nulemmission af drivhusgasser, mangfoldig biodiversitet og økonomisk tryghed for alle.
Den nuværende kapitalistiske økonomi overskrider systematisk klodens begrænsninger til fordel for en snæver elites profit. Dette fripas til profitskabelse for store virksomheder og privatpersoner har skabt en økonomi, der truer med at ødelægge selve forudsætningerne for, at mennesker kan leve gode, sunde og trygge liv. Vi gennemlever lige nu konsekvenserne af denne økonomiske doktrin. Hvis vi vil bekæmpe fremtidens klimakatastrofer og samtidig sikre social retfærdighed, må vi ændre vores økonomi fundamentalt.
Det kræver et opgør med finanssektorens rolle i økonomien. De sidste årtiers vækst har været baseret på finansiel spekulation og ikke produktion. Det har endt med at berige de mest velhavende, uden de har løftet en finger, og samtidig er den økonomiske ulighed steget konstant i Danmark. I stedet for finans skal vores økonomi fokusere på reel produktion af goder og varer. Vi skal imødegå den økologiske krise gennem en mobilisering af arbejdskraft, som radikalt omlægger produktion, energi og infrastruktur. Kun derigennem kan vi skabe et reelt bæredygtigt samfund, som både tager højde for klodens begrænsninger og den almene borgers velvære. Vores økonomis højeste prioritet må være at skabe trygge og værdifulde liv for de mennesker, som hver dag bidrager til samfundet – og ikke at forgylde en snæver elite.
Reel klimahandling kræver, at borgernes interesser skal kunne trumfe de profitdrevne virksomheders interesser. Det er dermed essentielt, at den grønne omstilling sker gennem demokratiske organer, hvor borgerne har indflydelse. Staten er i dag den eneste institution, der har ressourcer nok til både at stå imod de fossile virksomheders profitinteresser, og som kan sætte gang i en reel grøn omstilling af økonomien. Det er meget risikabelt at agere så passivt, som vi har set skiftende regeringer gøre. I stedet skal staten være ambitiøs og spille en central rolle i at planlægge og koordinere den grønne omstilling. Staten skal regulere grønt, investere grønt og sætte gang i grøn produktion blandt andet ved at tage skarpe klimahensyn.
De rigeste lande har udlevet et klimasvigt gennem ekstremt ulighedsskabende handelsaftaler. Handelsaftalerne har tilgodeset private selskabers jagt efter profit, mens de har tilsidesat lokale behov i lande med værdifulde og essentielle naturressourcer. Hvis vi skal facilitere en grøn økonomi, må der være et opgør med disse udbyttende handelsaftaler og de internationale institutioner, som opretholder dem. Vi har brug for at skabe international solidaritet i den grønne omstilling.
Rød-Grøn Ungdom arbejder for:
Den overordnede ramme
- Et fornyet fokus på investeringer i en grøn omstilling af de danske industrier
- Målrettede afgifter som sikrer en omstilling af de mest CO2 udledende industri- og importvarer, herunder en høj CO2-afgift
- Et centralt planlagt stop af klimaskadelig produktion, samt akut omfordeling af arbejdskraft til grøn produktion
- En handlekraftig stat, som sikrer retfærdig omfordeling og økonomisk tryghed for borgerne i den grønne omstilling
Finans og banker
- At Nationalbanken benytter sig af differentierede renter, således at banker med grønne investeringsprofiler og udlån bliver tilbudt lavere renter
- At forhindre, at virksomheder kan bruge overskud til at opkøbe egne aktier for at drive deres aktiepris højere op
- Et loft over dividender for virksomheder med store CO2-udslip, så klimainvestering kan prioriteres i stedet
- At der kan vælges en demokratisk kapitalforvalter, som kan investere statens overskud. Derudover skal pensionskasser også kunne tilvælge denne demokratiske kapitalforvalter
- Et offentligt bankalternativ, som udfordrer kommercielle banker
- At Danmark begynder at annullere gæld hos dybt forgældede lande, som dermed får mulighed for at investere i den grønne omstilling
Industri
- At der skal investeres massivt i grøn industri med krav om, at virksomheden har overenskomst, udviser respekt for den lokale natur og tager ansvar i tilfælde af utilsigtet forurening
- At industri, hvor alternativer til CO2-udledninger ikke findes, skal anvende CO2-fangst hurtigst muligt, for akut at nedsætte deres klimaaftryk. Staten skal spille en aktiv rolle i at muliggøre CO2-fangst gennem massive grønne investeringer
- At kompetencerne og teknologien fra den fossile industri i stedet skal anvendes til at lagre CO2 i undergrunden
- Fuld elektrificering af industri, som benytter procesopvarmning
- At der afsættes varig finansiering til videreuddannelse af arbejdere i klimabelastende erhverv for at sikre en grøn jobgaranti
- At ressourcer, der importeres til gavn for den grønne omstilling, ikke må komme fra ulige handel, slavelignende arbejdsforhold eller ved at udpine naturen i andre lande
- At Danmark skal støtte etableringen af flere andelsvirksomheder og demokratisering af arbejdspladser som et alternativ til aktieselskaber og andre ikke-demokratiske virksomhedsformer
Statens rolle
- At folketinget erklærer klimanødtilstand, og dermed kan tage ekstraordinære midler i brug for at sikre, at vi når vores CO2-mål
- At staten skal påtage sig en koordinerende rolle mellem diverse produktionssektorer og derigennem sikre fuldførelsen af ambitiøse tværsektorielle klimaprojekter
- At tilbudsloven ændres, så det bliver obligatorisk for offentlige institutioner at opstille kriterier for virksomheders samlede udledning, når en udbyder skal vælges
- At offentlige udbud gennem de indkøbte ydelser fremmer den grønne omstilling gennem en prioritering af ny klimateknologi fra leverandører, frem for blot det billigste givne tilbud
- Milliardinvesteringer i grøn forskning, herunder bæredygtige og energieffektive systemer såsom Power-to-X og innovative projekter for genanvendelse af plastik . Der skal samtidigt stilles modkrav til private virksomheder, som ønsker at have andel i denne statsstøttede forskning
Den individuelle borger
- Fuld statslig støtte til udrulning af fjernvarme og varmepumper
- At sikre et prisloft på el- og varmepriser
- Statsgaranterede lån til energieffektiviseringer af egen bolig
- Et forbud mod fossile forbrugsreklamer i det offentlige rum

## https://rgungdom.dk/international

International politik
Senest revideret på landsmødet d. 10.-12. april 2026
Danmark er et lille land i en stor verden. Vi kan mærke det, når multinationale selskaber køber vores jord eller presser vores lønninger og når stormagter truer vores sikkerhed. På trods af vores lille størrelse skal Danmark bidrage til at skabe store forandringer i verden. Dette skal vi gøre som del af globale fællesskaber, der sammen kan løse de grænseoverskridende kriser og bevæge verden fremad mod mere demokrati, klimahandling, frihed og fred.
Vi orienterer os internationalt, fordi vi som socialister ønsker en verden uden krig og ulighed. Verden er voldsomt ulige, og vi vil gerne sikre værdige forhold for folk overalt. Derfor skal der rettes op på ubalancen. I dag tvinger urimelige handelsaftaler, udemokratiske institutioner og brutale krige folk ud i fattigdom og undergraver muligheden for udvikling i verdens fattigste lande, mens magtfulde multinationale firmaer skummer fløden i skattely.
Vi drømmer om et stærkt internationalt fællesskab, som vægter hensyn til mennesker og miljø langt højere end virksomhedernes rettigheder til at tromle og trumfe. Det kræver stærke internationale og europæiske samarbejder, hvor lønmodtagerrettigheder, lighed, klima og natur sættes i centrum. Det eksisterende EU er grundlagt på varetagelsen af kapitalistiske handelsinteresser og vil derfor kræve gennemgribende strukturelle forandringer, for at kunne arbejde for mere socialistiske og demokratiske samfund. Alligevel er EU en afgørende kampplads, hvor vi bliver nødt til at være til stede. For når højreorienterede kræfter bygger mure, ødelægger arbejdsliv og smadrer klimaet, skal de mødes med al den modstand, vi kan mønstre. Vi ønsker et europæisk samarbejde, der ikke er baseret på nyliberalistiske traktater. Her skal mennesker, miljø og klima sættes over hensynet til kortsigtet profit. EU skal være et samarbejde, der arbejder for en retfærdig, demokratisk, solidarisk og bæredygtig verden. Frihandelsaftaler, der har til formål at tilgodese virksomheder og investorer på bekostning af klima, arbejdstager- og menneskerettigheder, skal stoppes. Samarbejdet skal demokratiseres i forhold til det nuværende EU. Reel international handling kræver en fælles indsats. Derfor kæmper vi sammen med den europæiske venstrefløj, fagbevægelse og klimabevægelse for at trække EU’s politik mest muligt i en demokratisk retning.
Stormagters overgreb på andre stater skal stoppes. Når autoritære stater undertrykker andre staters selvbestemmelse med brutale overgreb, er det afgørende, at vi står fast på fundamentale friheds- og menneskerettigheder, som vi anser som ukrænkelige demokratiske værdier. Danmark skal arbejde for, at krænkelser af international lov og folkeretten mødes af skarpe sanktioner – uanset hvem, der begår krænkelserne.
I Danmark har vi fulgt USA’s militære linje og bombet og destabiliseret lande som Irak, Afghanistan, Syrien, Libyen og Yemen i forfejlede angrebskrige. Den proces har undermineret og udhulet vores eget forsvar, fordi pengene er gået til krig frem for sikkerhed. I Rød-Grøn Ungdom siger vi stop for imperialistiske angreb. Vi vil støtte stater, der udsættes for sådanne angreb. Samtidig vil vi støtte en forsvarspolitisk indsats, som reelt sikrer og styrker Danmark med et defensivt territorialforsvar.
Vi må derfor forholde os kritisk til projekter, der udspringer af imperialisme, også når de tager form gennem NATO. Vi tager stærkt afstand fra enhver form for imperialisme, uanset hvor den kommer fra. Derfor er det nødvendigt konsekvent at påpege og kritisere såkaldte “fredsbevarende missioner”, når de i praksis fungerer som imperialistiske indgreb. Netop fordi NATO skal være en forsvarsalliance, må vi klart og tydeligt sige fra, når alliancen bruges som dække for handlinger, der underminerer andre lande, rammer civile og tilmed truer med at invadere Grønland
Vi skal tage ansvar for de grænseoverskridende problemer, vi har været med til at skabe, og derfor skal vi forpligte os til at yde langt mere i udviklingsbistand, så vi kan hjælpe i verdens brændpunkter.
Hvis verden skal bevæge sig fremad, skal vi tage fat ved problemernes rod. Det kan vi både gøre i fællesskab med resten af kloden, og ved at Danmark skaber indflydelse ved hjælp af eksemplets magt. Vores mål er et retfærdigt, demokratisk, solidarisk og bæredygtigt samfund. En lille og magtfuld kerne skal ikke styre slagets gang i verdensøkonomien og holde internationale løsninger på klima- og flygtningekriser tilbage. Derfor skal vi insistere på at flytte hegnspæle og forskubbe magtforhold - både i Danmark, Norden, Europa og resten af verden.
Rød-Grøn Ungdom arbejder for:
Danmark i Norden
- Et tættere politisk, socialt, kulturelt og militært samarbejde med de øvrige nordiske lande
- At Færøerne og Grønlands kamp for selvforsyning, velstand og klimahandling støttes med de nødvendige midler
- At Grønlands og Færøernes ret til selvstændighed og krav om inddragelse i udenrigspolitiske spørgsmål imødekommes
Danmark i den Europæiske Union
- At EU’s processer og institutioner bliver mere demokratiske bl.a. ved, at initiativretten til at stille nye lovforslag skal tilfalde de folkevalgte politikere i EU frem for Kommissionen
- At EU altid skal vægte hensyn til klima, arbejdstager- og menneskerettigheder højere end det indre marked
- At EU skal modarbejde og frigøre sig fra den ny-imperialistiske indflydelse, som Rusland, USA og Kina forsøger at udøve gennem økonomisk, militær og politisk indflydelse – både stat til stat og stat til enkeltstående politiske aktører
- At EU skal indtænke klima- og arbejdsforhold i udbudsregler
- At ingen skal kunne købe sig til indflydelse i EU, og at der er åbenhed om alle former for lobbyisme og pengeinteresser
- At den nuværende model for EU- landbrugsstøtte erstattes af massiv støtte til demokratiske, bæredygtige og økologiske landbrug
- At Frontex nedlægges, og at der skabes sikre ruter og en fælles fordelingsnøgle for flygtninge og migranter til Europa
- Et dansk veto mod EU’s Mercosur- handelsaftale, der har alvorlige konsekvenser for klima og natur
- At EU som minimum lever op til Paris- aftalen og går forrest i den grønne omstilling
- Et krav om en europæisk togfond og en tilbagerulning af liberaliseringen af jernbanenettet i EU-landene
- At Danmark bevarer sit euro- og retsforbehold samt arbejder for at der indføres yderligere forbehold - eksempelvis et arbejdsmarkedsforbehold, der beskytter den danske arbejdsmarkedsmodel
- EU skal støtte og anerkende Palæstina og stoppe våbensalg til Israel
- At Danmark skal være modstander af Serbiens optagelse i EU, indtil Serbien anerkender Kosovo som et selvstændigt land
- At retten til abort skal være en menneskeret i alle EU-medlemslande
Danmark i verden
- At Danmark bidrager til at bekæmpe global ulighed, ved at arbejde for at nedbryde de strukturer, der fastholder det globale syd i fattigdom. Det skal vi gøre ved at Danmark, i vores relation til andre lande, særligt handelsrelationer, skal arbejde for retten til selvbestemmelse for alle nationer, samt at understøtte skabelsen og opretholdelsen af stærke civilsamfund
- At Danmark står fast på retten til selvbestemmelse, når det eksempelvis gælder Kashmir, Kurdistan, Palæstina, Skotland og Vestsahara
- At Rusland på baggrund af landets brutale invasion af Ukraine, sanktioneres
- Vi skal stræbe mod en fuldstændig frigørelse fra USA og Rusland energimæssigt, forretningsmæssigt og i forhold til den danske infrastruktur
- At Danmark fortsat støtter det ukrainske folk økonomisk i kampen for deres land blandt andet i form af våbenlevering og humanitær hjælp
- At Danmark er med til at styrke Europarådet, der står bag den europæiske menneskerettighedskonvention- og domstol
- At Danmark ubetinget støtter og følger menneskerettighedskonventionen
- At Danmark anerkender Palæstina som stat og Jerusalem som Palæstinas anerkendte hovedstad samt deltager i "Boycott, Divestment and Sanctions kampagnen (BDS)", og dermed forbyder import af israelsk producerede varer
- At blokaden af Gaza ophæves, at Israels apartheidpolitik afskaffes, og at forbrydelser mod folkeretten og menneskerettighederne får konsekvenser
- At Danmark erstatter Oslo-akkorderne som politisk udgangspunkt for fred, med et internationalt pres for nye, retfærdige og ambitiøse forhandlinger mellem Palæstina og Israel
- At Danmark skal presse Peace Implementation Council til at nedlægge Den Høje Repræsentant-embedet i Bosnien og Hercegovina
- At give folk fra lande uden fri abort gratis abort i Danmark
Forsvar og sikkerhed
- At forsvaret omlægges, så vi finansierer og opbygger et territorialt forsvar af Danmark, med fokus på moderne krigsførelse med en styrkelse af Forsvaret for cybersikkerhed og bekæmpelse af terror
- At Danmark klart og konsekvent siger fra overfor imperialisme, og forholder sig kritisk til NATO og fremtidige “fredsbevarende missioner”
- At Danmark arbejder for at finde et stærkt europæisk eller nordisk forsvarssamarbejde som alternativ til NATO
- At Danmark holder sig uden for fremtidige angrebskrige og skarpt kritiserer militære aggressioner og krav fra lande som Tyrkiet og USA
- At vi ikke skal huse amerikanske soldater, våben og aktiviteter på dansk jord
- At Center for Cybersikkerhed rykkes ud af Forsvarets Efterretningstjeneste og ændres til en civil myndighed, som kan levere stærkere cybersikkerhed uden at gå på kompromis med retten til privatliv
- At vi sikrer retten til at nægte værnepligt og politisk arbejde i militæret uden, at det resulterer i en plet på straffeattesten eller påtvungen samfundstjeneste
- Bedre vilkår og flere midler til veteraner samt sikring af erstatning til soldater, som er blevet skadet i udlandet
- At danske våbenproducenter udelukkende må sælge militært isenkram til demokratiske lande, der overholder menneskerettighederne
- At det danske militærs anskaffelser så vidt muligt produceres af staten og våbenproducenter i demokratiske lande, der overholder menneskerettighederne
- At Danmark skal donere mere til FN, involvere sig mere i FN’s diplomatiske arbejde og deltage i flere af FN’s fredsbevarende missioner
- At Danmark ratificerer atomnedrustningsaftalen og målrettet arbejder for en global, gensidig nedrustning af verdens atomvåben
- At Irak- og Afghanistankommissionerne genåbnes, så sandheden om Danmarks krige kan komme frem i lyset.

## https://rgungdom.dk/klima

Klima
Senest revideret på landsmødet d. 5.-7. april 2024
Verden bliver varmere, vejret bliver voldsommere, vandstanden stiger, og store områder bliver ubeboelige for både dyr og mennesker. Nogle dele af kloden oplever ekstrem tørke og skovbrande, mens andre oplever oversvømmelser. Alt dette sker for øjnene af os, og det bliver kun værre i takt med, at vi udleder mere drivhusgas. Klimakrisen er den største udfordring, menneskeheden står overfor.
Bagved de fortsatte voldsomme udledninger står en håndfuld magtfulde mennesker og firmaer, som har tjent styrtende med penge på en verdensøkonomi, der ødelægger planetens klima. I en kapitalistisk økonomi er virksomheder tvunget til at maksimere profit, selv om det er på bekostning af planeten.
Vi kæmper for, at Danmark er CO2-neutralt i 2040, og dette kræver øjeblikkelig handling. Vi kan ikke vente på, at dem, som tjener på klimakrisen, pludselig vågner op og sætter gang i en ambitiøs grøn omstilling. Krisen er for stor og farlig til at sætte vores lid til dem, der har forårsaget den. I stedet må omstillingen planlægges demokratisk. Vi mener derfor, at fællesskabet skal eje al energiinfrastruktur og drive det demokratisk, så vi kan producere vores strøm på fællesskabets præmisser. Sådan sørger vi for, at der ikke er en magtfuld ejerklasse, der udnytter krisen til at berige sig selv og sikrer, at det i stedet er fællesskabet, der står til at vinde, når vi udbygger vores vedvarende energi.
Vi må sætte alt ind for at bremse klimakrisen. Vi skal hurtigt omstille vores energiproduktion, måden vi producerer på, måden vi transporterer på, og vi skal stoppe al udvinding af fossilt brændsel. Det er enormt store ændringer af vores samfund. Vi må sørge for at ingen bliver tabt på jorden, og det kan vi kun opnå med en retfærdig omstilling.
Derfor skal vi skabe en transportsektor, hvor alle kan bevæge sig fra A til B uden at belaste kloden, hvad end transporten foregår med den kollektive transport eller med en elbil. Det kræver, at vi forbedrer den offentlige transport især på landet, og at billetten bliver skattefinansieret, samt at vi opsætter flere ladestandere. Al denne grønne infrastruktur skal være demokratisk drevet og ejet i fællesskab. Hele transportsektoren skal være grøn. Det samme skal vores byer, og det kan vi opnå med fornuftig byplanlægning, der sætter mennesker og miljøet i fokus frem for biler.
Vi må også indse, at vi er kommet i gang med den grønne omstilling for sent. Krisen er allerede over os i form af ekstremt vejr, stigende vandstande og en biodiversitetskrise. Det betyder, at vi må tilpasse vores infrastruktur og beredskab, så vi kan klare fremtidens vejrforhold. For at opnå en bæredygtig og retfærdig fremtid må vi altså tage tyren ved hornene og gennemføre en ambitiøs klimapolitik med meget mere kollektivt ejerskab.
Rød-Grøn Ungdom arbejder for:
Den overordnede ramme
- Minimum 80% reduktion i udledningen af drivhusgasser i 2030 og nulemission i 2040
- Skarpe klima- og miljøkrav i alle store anlægsprojekter
- At infrastruktur, der er afgørende for klima og miljø, som affald- og rensningssektoren, energisektoren og den kollektive transport, skal være offentligt ejet
Fossil infrastruktur
- At det ikke skal være muligt at åbne nye olie- og gasfelter
- At vi stopper al udvinding af olie og gas i Danmark senest 2040
- At Danmarks strøm og varme bliver fossilfrit og CO2-neutralt senest 2040
Fremtidens energi
- Massive investeringer og demokratisk ejerskab i vedvarende energi som vindmøller og solceller
- Fuldt demokratisk ejerskab over dansk energiinfrastruktur
- At teknologi, der gør os bedre til at lagre og udnytte strøm, som Power-to-X, implementeres og udbygges hurtigst muligt, og ikke først følger efter den fossile afvikling
- Bedre fordeling af strøm på tværs af Nordeuropa
- Et forbud mod import af træer fældet til biomasse
Kollektiv transport
- Gratis offentlig transport og massiv udbygning af denne især på landet og i de mindre byer
- Udbygning af jernbanenettet og fuld elektrificering af alle togbaner hurtigst muligt, samt fuld elektrificering af godstransport inden 2035
- At forbyde indenrigsflyvninger i Danmark og korte flyruter med undtagelse af Bornholm. Derudover et forbud mod privatfly
Privat transport
- Et forbud mod salg og import af nye diesel- og benzinbiler senest i slutningen af 2030
- En opgradering af den private transport ved at optimere, opbygge og tilgængeliggøre vores elbiler og ladestandere
- Et stop af al udvidelse af motorvejsnetværket
- En progressiv passagerafgift, hvor passagerafgiften bliver dyrere for hver flyrejse, man tager
- At alle elbiler bliver produceret med universaloplader
Byrum
- At vores byrum skal være for fodgængere, cyklister og offentlig transport frem for privatbilisme
- Nulemissionszoner i midten af de største byer
- En reduktion af hastigheden i danske byer fra 50km/t til 40 km/t
Klimatilpasning
- Bæredygtig skybrudssikring og et kloaksystem, der kan håndtere fremtidens oversvømmelser
- Lokaldemokratisk styret kystsikring

## https://rgungdom.dk/miljoeoglandbrug

Miljø og landbrug
Senest revideret på landsmødet 5-7. april 2024
Biodiversitet er afgørende for os i Danmark og for resten af verden, da økosystemerne bidrager til at sikre, at vi har adgang til ren luft og frisk vand. Artsudryddelse, overfiskeri, afskovning, forurening og udpining af jord har skabt en biodiversitetskrise. Færre træer, planter og mikroorganismer i havene betyder mindre organisk materiale på kloden til at optage og lagre CO2, mens den globale opvarmning forsurer havene, og mange dyre- og plantearter uddør i stadigt stigende tempo. Der er ikke nok plads til dem, fordi deres levesteder forsvinder eller ødelægges. Det skal vi ændre ved at lave en samlet plan for arealanvendelsen i Danmark.
Dette vil særligt være af betydning for landbruget, der skal omstilles grundlæggende, da det har indflydelse på vores biodiversitet, havmiljø og drikkevand i høj grad, og det tegner til at blive den sektor med den største udledning af drivhusgasser i 2030. Danmark er det næstmest opdyrkede land i verden og det land, hvor der produceres mest kød pr. indbygger. Hele 80% af landbrugsarealet bruges til dyrkningen af husdyrfoder. En mindsket animalsk produktion skal derfor give plads til regenerative landbrug, mere dyrevelfærd og vild natur.
Jorde, som ligger op ad kysten, samt floder, sandede jorde og lavbundsjorde bør udtages fra landbrugsproduktionen af hensyn til havmiljøet, drikkevandet og CO2-udledningerne.
Det danske landbrug har en enorm historisk betydning for vores lands udvikling. Hvis det atter skal have det, så er det nu landmændene skal gå forrest i den grønne omstilling. Det skal ske med økonomisk støtte fra staten og i overensstemmelse med arealanvendelsesplanen. Ingen skal tabes på jorden. På trods af hvad store virksomhedsejere eller landbrugslobbyen påstår, så vil den grønne omstilling af landbruget være en udvikling, ikke en afvikling. Det skal være landmændene og fællesskabets interesser, der er de drivende kræfter i et nyt, grønt landbrug – ikke storkapital og investorer.
Når kapital og virksomhedsinteresser får frit løb, vil de altid finde nye måder at udnytte og ødelægge jordens ressourcer i jagt på profit. Det er det, vi ser ske med havbrug – en heftigt voksende industri, men ikke en holdbar løsning på overfiskeri. Mens havbrug til opdræt af muslinger eller tang kan være gavnligt, så kan havbrug til fiskeopdræt være enormt skadeligt for havmiljøet.
Derfor skal der stilles skarpere modkrav til virksomheder, der udnytter naturressourcer. Gentagne gange er virksomheder sluppet af sted med at forurene uden at blive stillet til ansvar. Det skal slås fast, at man ikke kan forurene fælles goder som vores drikkevand, jordbund eller luft uden at betale en dyr pris for det.
I Rød-Grøn Ungdom kæmper vi for en verden, hvor der igen er plads til vild natur, vandet vi drikker er rent, og vores have atter bliver fulde af liv.
Rød-Grøn Ungdom arbejder for:
Den overordnede ramme:
- At folketinget vedtager en arealanvendelsesplan for hele Danmark
Naturgenoprettelse
- Etablering af mere vild natur, herunder at 30% af Danmarks landareal skal udpeges som naturnationalparker, blandt andet ved statsligt opkøb af private jorder
- At 10% af Danmarks areal bliver strengt beskyttet natur
- Al statsskov omlægges til urørt skov
- At der gives statslig støtte til FSC-certificeringer
- Øget støtte til private aktører, som ønsker at omlægge dele af deres arealer til vild natur
- En stærkere beskyttelse mod affredningen af grønne områder
- En hårdere håndhævelse af naturbeskyttelsesloven
- At etablere aktiv rewilding flere steder i Danmark
- At reformere dyrevelfærdsloven, så reel rewilding muliggøres
- At gøre det obligatorisk for folketinget at drøfte konklusionerne af biodiversitetsrådets årlige rapport
- En ny biodiversitetslov baseret på de internationale biodiversitetsmål, Danmark har forpligtet sig til aktivt at arbejde hen imod
- At Danmark støtter kampagnen Stop Ecocide i EU- og FN-lovgivning
Landbrug
- En strukturomlægning af landbruget, der skaber regenerative landbrug
- At mindst 20% af den direkte landbrugsstøtte øremærkes til naturbeskyttelse
- Et forbud mod import af fødevarer, der er produceret som følge af afskovning, og at reducere importen af klimaskadelige fødevarer
- Et loft på samlet antal af husdyr i den danske animalske produktion
- At hæve standarden for dyrevelfærd i alle former for husdyrproduktionen
- Et forbud mod pelsproduktion
- At lavbundsjorde omlægges til vild natur, blandt andet gennem statslige opkøb af private jorder
- At alle sprøjtegifte forbydes og udfases
- At indføre afgifter på kvælstof i kunstgødning
- At størstedelen af al gylle skal bioforgasses inden den bruges som gødning
- At minimum 1% af Danmarks landbrugsareal omlægges til vedvarende energiinfrastruktur såsom solceller og vindmøller
Grundvand og havmiljø
- At 30% af Danmarks havareal bliver beskyttet natur og 10% bliver strengt beskyttet
- At særligt sandede landbrugsjorder og jorder tæt ved vandmiljøer omlægges til vild natur
- At udledningen af kvælstof reduceres med 35% til maks 35.000 tons årligt
- Et forbud mod fiskeri med bundslæbende redskaber og en omlægning til naturskånsomt fiskeri fra danske havne
- Et forbud mod havbrug til opdræt af fisk

## https://rgungdom.dk/s/1-maj-udtalelse-2023.pdf

FOR EN RETFÆRDIG FREMTID
POLITISK UDTALELSE
VEDTAGET PÅ HOVEDBESTYRELSESMØDET D. 22 APRIL 2023

1. maj er en særlig dag for socialister på tværs af kloden. Her samles vi i fællesskab for
at mindes de sejre, vi har kæmpet hjem, og samtidigt minder vi os selv og hinanden om,
hvor langt vi stadig har før samfundet er retfærdigt, lige og bæredygtigt for alle
mennesker.
Vi har i Danmark fået en centrum-højreregering bestående af Socialdemokratiet, Venstre
og Moderaterne, som fører kynisk overklassepolitik, der tager fra de fleste og giver til de
rigeste. Det er både uretfærdig, fejlagtig og naiv politik, som går ud over unge,
lavindkomstgrupper og samfundets mest udsatte og øger uligheden og polariseringen.
I dag er det Arbejdernes Internationale Kampdag, og i Rød-Grøn Ungdom kæmper vi
fortsat for en 30-timers arbejdsuge, imod regeringens fridagstyveri og for unges ret til en
ordentlig dagpengesats.
I regeringens utrættelige jagt på øget arbejdsudbud har de tyvstjålet en fridag fra
danskerne. En dag hvor familier havde tid til at finde ro, og hvor unge velfortjent har
kunnet koble af og finde fornyet energi i en ellers presset hverdag. I Danmark oplever
hele 29% af den voksne befolkning at være stresset i hverdagen, mens tallet er 31% for
16-24-årige (SST, 2022). Skal vi komme det høje stressniveau til livs og øge kvaliteten af
danskernes liv, skal vi ikke arbejde mere – vi skal arbejde mindre. Vi kæmper for retten til
mere fritid – vi vil nedsætte arbejdsugen til 30 timer!
Den 5. maj i år bliver sidste gang, de offentligt ansatte får genetillæg for deres arbejde
på Store Bededag. SOSU’er, pædagoger og sygeplejersker er nogle af de grupper, der
kommer til at mærke en reel lønnedgang, når Store Bededag bliver sløjfet som en
helligdag. For eksempel vil det i gennemsnit koste 833 kroner i mistet tillæg at gå på
arbejde for en socialpædagog (Socialpædagogen Online, 2023). De kvindedominerede
fag er allerede hårdt pressede. Lønnen er lav, medarbejderne har rygende travlt, og de
mangler kollegaer. Derfor er det hul i hovedet at fjerne fritid, løntillæg og kollegaer fra de
offentligt ansatte. Vi står side om side med vores dygtige velfærdsarbejdere og kæmper
imod regeringens klassefjendske politik!
Et politisk flertal bestående af bl.a. Socialdemokratiet, SF og Radikale Venstre vedtog i
2022 katastrofalt at nedskære den i forvejen lave dagpengesats for unge, som netop er
dimitteret fra uddannelsen, og som skal forsøge at finde fodfæste på det danske
arbejdsmarked. Den forringede dagpengesats for nyuddannede træder på symbolsk vis i
kraft den 1. maj i år, og er i vores optik decideret ungdomsfjendsk. Debatten om
dagpenge kommer tit til at handle om akademikere, men forringelserne går også ud over
vores nyuddannede lærere, pædagoger, sygeplejersker, faglærte og andre vigtige
faggrupper. Vi kæmper imod nedskæringer i dagpengesatsen!
I Rød-Grøn Ungdom står vi skulder ved skulder i solidaritet for retten til et godt arbejdsliv
– i dag på 1. maj og hver eneste dag indtil målet om et socialistisk samfund er nået.

## https://rgungdom.dk/s/50-Principprogram.pdf

Principprogram
Senest revideret på landsmødet d. 10.-12. april 2026

Principprogrammet er vores overordnede vision for en bedre verden. Det indeholder ikke konkrete
politiske mærkesager, men beskriver vores syn på verden, som den er i dag, og hvordan vi gerne vil
forandre den.

Vi kæmper for et socialistisk samfund, der er retfærdigt, demokratisk, solidarisk og bæredygtigt. Det
er retfærdigt, når alle har lige adgang til de ressourcer, der skal til for, at man kan leve et godt,
meningsfuldt liv. Det er bæredygtigt, når samfundet eksisterer inden for naturens grænser og ikke
ødelægger forudsætningerne for, at også fremtidige generationer kan leve gode og meningsfulde liv.
Det er demokratisk, når alle har lige adgang til at deltage i beslutninger, der påvirker deres eget liv –
både når det handler om, hvordan vi løser klimakrisen, og når det skal besluttes, om den lokale
folkeskole skal lukkes. Og det er solidarisk, når vores fællesskaber tager ansvar for at alle, uanset,
køn, etnicitet, seksualitet, ophav, religion og handicap, har samme muligheder for at leve gode og
meningsfulde liv.

Sådan er samfundet ikke i dag. Verden i dag er præget af ulighed og uretfærdighed. Den
dominerende struktur i økonomien er kapitalisme. Det betyder, at ejerskab over de ressourcer og
arbejdspladser, de flestes liv og velvære afhænger af, er forbeholdt en lille elite: kapitalistklassen.
Alle os andre, som ikke kan leve af vores ejendom, må i stedet leve af at sælge vores arbejdskraft på
markedet. Kapitalismen fungerer sådan, at kapitalistklassen hele tiden udnytter folk hårdere og
hårdere - hvis en enkelt ‘god’ kapitalist vælger at være blidere end de andre, bliver den
udkonkurreret af mere skruppelløse kapitalister. Det er et dødsræs, der skaber kriser. Jordens
ressourcer bliver udnyttet så hårdt, at vi står i en klimakrise, og der opstår ulighedskriser, når
arbejdere skal producere mere og mere, uden at lønnen følger med. Kapitalismens tendens til at
centralisere verdens velstand og magt hos en lille elite er uretfærdig, uholdbar og udemokratisk.

Vi vil forandre samfundet ved at tage udgangspunkt i konkrete socialistiske forandringer og løsninger,
der kan lade sig gøre i dag og samtidig forskyder samfundets magtforhold og dermed, hvad der kan
lade sig gøre i morgen – med et mål om at endegyldigt udskifte det kapitalistiske system, dets jagt
på evig vækst og profit til de rigeste, med et socialistisk demokrati, der forvalter
samfundsøkonomien efter fællesskabets ønske. Når økonomien bliver demokratisk, kan vi løse
fremtidens kriser, understøtte bæredygtighed og sikre en fair fordeling af samfundets ressourcer.

En vision om socialisme
Vi kæmper for at skabe et retfærdigt, demokratisk, solidarisk og bæredygtigt samfund; vi kæmper
for et socialistisk samfund. Målet kan føles langt væk og vejen derhen uoverskuelig. Derfor skal reel
forandring tage udgangspunkt i konkrete ændringer, man kan foretage her og nu. Samtidig er det
vigtigt, at vi tør tale om og forestille os et alternativ til det samfund, vi ser i dag. Uden en samlet
vision kan det være svært at se, hvilken vej man skal gå – og arbejder man for et mål i fællesskab, er
det nemmere at gå den lange vej sammen.

Retfærdighed
Samfundet skal være retfærdigt. Et samfund er retfærdigt, hvis alle har lige adgang til de materielle
og sociale forudsætninger, der skal til for at leve et meningsfuldt liv. De materielle forudsætninger er
adgangen til mad, bolig, sundhed, uddannelse, sikkerhed og deslige. De sociale forudsætninger er
friheden til at leve meningsfulde liv uanset køn, etnicitet, seksualitet, ophav, religion og handicap. Vi
ønsker et samfund, hvor alle har mulighed for at blive anerkendt som mennesker, og hvor vi ikke
begrænses af normer, strukturer og diskriminerende lovgivning. Et retfærdigt samfund er også et
samfund, hvor det er helt utænkeligt, at mennesker bliver råbt ad på gaden, fordi de skiller sig ud.
Hvor du ikke skal sende mange flere jobansøgninger, hvis dit navn klinger mellemøstligt. Hvor du ikke
skal frygte at din bolig bliver revet ned, fordi dine forældre ikke er født i Danmark. Og, hvor du ikke
kan se frem til en lavere løn, fordi du arbejder i et såkaldt “kvindefag”. Et samfund er ikke retfærdigt,
hvis ikke alle har lige adgang til at leve et godt og meningsfuldt liv. Derfor er et socialistisk samfund
også et retfærdigt samfund.

Bæredygtighed
Samfundet skal være bæredygtigt. Et samfund er bæredygtigt, hvis det formår at være retfærdigt,
demokratisk og solidarisk og samtidig opretholder de klima- og miljømæssige forhold, som sikrer de
materielle forudsætninger for gode liv. Vores samfund er forbundet med naturen og eksisterer inden
for dens rammer. Derfor må vi værne om andre arters overlevelse og velvære for at sikre vores egen.

Vi anerkender, at naturen sætter grænser for os: Vi kan ikke blive ved med at få billig energi fra
fossile brændstoffer, og vi kan ikke blive ved med udpine landbrugsjorden med kunstgødning og
monokultur i en evig jagt efter mere madproduktion. Vi bliver nødt til at tage hensyn til vores hjem.
Sammen skal vi tage ansvar, og tydeliggøre, at disse grænser ikke betyder, at vi skal gå på
kompromis med vores visioner for et socialistisk samfund, da vores vision om socialisme netop er
bæredygtig. Når kapitalismen vægter profit højere end miljøet, hvilket vi gang på gang ser eksempler
på, er det eneste svar det socialistiske svar. Og med den rette indretning kan vi skabe et samfund,
der er socialt retfærdigt og miljømæssigt bæredygtigt. Dette gælder i Danmark og i verden som
helhed. Derfor er et bæredygtigt samfund også et socialistisk samfund.

Demokrati
Samfundet skal være demokratisk. Et samfund er demokratisk, når alle har lige adgang til at deltage
i de beslutninger, der påvirker deres liv. Det betyder, at man skal have indflydelse på, hvordan vi
løser store fælles problemer som klima- og ulighedskriser, men også på hvorvidt den lokale
folkeskole skal lukkes, og hvordan den nye lokalplan skal udformes.

Visionen udfoldes delvist i den demokratiske stat med frie og lige valg, der giver folkevalgte mandat
til at træffe netop disse beslutninger. Men den demokratiske vision drejer sig ikke kun om
demokratiske valg – den drejer sig om hele samfundet. Beslutninger, der træffes i banker og
virksomheder, på uddannelsesinstitutioner, i boligorganisationer og lignende, bør være et anliggende
for de mennesker, beslutningerne påvirker – ikke for magtfulde bestyrelser og enkeltpersoner. Derfor

er alles lige adgang til at deltage i de beslutninger, der påvirker dem, en hjørnesten i vores vision om
et demokratisk og socialistisk samfund.

Solidaritet
Samfundet skal være solidarisk. Et samfund er solidarisk, hvis man samarbejder med hinanden – ikke
kun, fordi man får noget personligt ud af det, men fordi man oprigtigt går op i, at andre har det godt.
Det er kernen i et velfungerende fællesskab. Samfundet er solidarisk, når fællesskabet sørger for, at
alle har lige adgang til de ressourcer, der er nødvendige for, at man kan leve et meningsfuldt liv, og
når fællesskabet sørger for, at alle har lige adgang til at bestemme rammerne for deres eget liv. Det
gælder såvel indenfor som mellem landegrænser. Derfor er solidariske fællesskaber afgørende for
vores vision om et solidarisk samfund – og dermed for et socialistisk samfund.

Nogle typer af fællesskaber kan dog modarbejde retfærdighed og demokrati. Fællesskaber er
forbundet med spørgsmålet om grænserne for, hvem der er inkluderet – og ikke mindst for, hvem der
er ekskluderet. I nogle tilfælde trækkes de grænser hårdt op og forstærkes af skræm mebilleder og
frygt. Det har konsekvenser for de mennesker, der diskrimineres på baggrund af køn, etnicitet,
seksualitet, ophav, religion og handicap. Det har det i Danmark, og det har det i hele verden. Det er
uretfærdigt, det er udemokratisk og det er forkert. Derfor er vi feminister, antiracister og globale
socialister. Feminister, fordi vi anerkender, at mennesker har forskellige muligheder for at leve gode,
sunde og trygge liv, alt efter hvilke privilegier de har. Antiracister, fordi det samfund, vi ønsker, ikke
ekskluderer og undertrykker folk på baggrund af deres identitet. Og globale socialister, fordi vi ved,
at et socialistisk samfund ikke kan skabes indenfor Danmarks grænser, men kræver, at vi arbejder
sammen på tværs af hele verden.

Verden i dag
Vores mål er et retfærdigt, demokratisk, solidarisk og bæredygtigt samfund, som beskrevet ovenfor –
et socialistisk samfund. Men den verden, vi lever i i dag, er langt fra den verden, vi kæmper for. De,
der ejer samfundets største virksomheder, udgør en lille og magtfuld økonomisk elite - nemlig
kapitalistklassen. I stedet for at leve af at sælge deres arbejde, kan de leve af den værdi, vi andre
skaber ved at arbejde for dem. De tilraner sig en enorm andel af den samlede velstand – og dermed
også magten til at opretholde et kapitalistisk system, der kommer de få til gode på bekostning af de
mange.

Det er et demokratisk problem, at beslutninger om, hvordan økonomien drives, træffes af meget få
mennesker som ingen har stemt på. Finansmarkedet og de store virksomheders produktionsevne er
kæmpestore magtfaktorer i samfundet, som kun skal stå til ansvar for deres ejere. Ikke nok med det,
så gør dette forhold også, at for størstedelen af almindelige mennesker stopper demokratiet, så
snart de møder ind på arbejde. Kapitalismen i sig selv, er altså uforenelig med et demokratisk
samfund.

Verdens samlede drivhusgasudledninger fortsætter med at stige i en situation, hvor vi er på randen
af et klimakollaps med usigeligt store konsekvenser for vores planet og de mennesker, der bebor

den. Den igangværende masseudryddelse af dyre- og planteliv buldrer uhindret videre. Samtidig
forstærker og accelererer klimakrisen den globale ulighed i livsvilkår mellem rige og fattige
mennesker. Vi befinder os med andre ord i selvforstærkende uligheds-, klima- og biodiversitetskriser.

Fælles for disse kriser er, at de har rod i de egenskaber, der karakteriserer den kapitalistisk
dominerede økonomi – egenskaber, der både skaber disse kriser og forhindrer løsningen af dem. Den
kapitalistiske økonomi bygger på at tjene profit. Hvis den ene kapitalist ikke gør det, bliver den
udkonkurreret af den anden. Derfor levner et kapitalistisk system ikke plads til at tage de radikale
opgør, som kriserne forlanger af os. Netop den kapitalistiske logik, der kræver en evig jagt på mere
profit, presser kloden til kogepunktet. Og netop denne logik, der skaber tendensen til at koncentrere
absurde mængder af rigdom hos de få, er skyld i den enorme og uretfærdige ulighed, der i dag
eksisterer – såvel indenfor som mellem verdens lande. Men lige så vigtigt placerer denne vækst- og
ulighedsmekanisme en enorm magt hos den lille elite, der tilraner sig enorme rigdomme – en magt,
den aktivt udnytter til at forhindre et opgør med de kriser, der hærger verden.

Samtidig er det klart, at denne ulighedsmekanisme ikke rammer alle mennesker lige hårdt:
Økonomisk ulighed er tæt knyttet til - men bestemt ikke begrænset til - køn og etnicitet. Uligheden
er rodfæstet og bliver forstærket i det samme sociale system - kapitalismen. Undertrykkelse og
ulighed på baggrund af vores forskelligheder foregår ikke i siloer, men bygger på og forstærker
hinanden. De forskelligheder kan særligt være, men er ikke begrænset til køn, etnicitet, seksualitet,
ophav, religion, og handicap.

Det vil for nogle betyde at de har lettere adgang til leve det liv de vil og for andre, at de har
dårligere adgang til at leve det liv de gerne vil - den adgang er et stort privilegium. Vores
forskelligheder og de privilegier, der udspringer af dem, er afhængige af tid og sted. Derfor kan de
også overlappe hinanden og ændre sig over tid.

Vores forskelligheder er med til at påvirke de muligheder, vi har, og rammer forskelligt fra person til
person. De muligheder eller begrænsninger vores køn for eksempel giver os, er ikke isoleret fra de
muligheder og begrænsninger, der følger af vores hudfarve. Vores feminisme er derfor intersektionel.

Mennesker er forskellige. Det giver verden farve og gør den interessant. Men vores forskelligheder
kan også bruges til at opdele os. Når forskellighed bruges til at opdele os i rigtige og forkerte, os og
dem, taber vi alle. Den opdeling betyder for nogle mennesker, at de har lettere ved at leve det liv de
gerne vil, få deres stemme hørt og blive repræsenteret, mens samme opdeling betyder, at andre
bliver begrænset. Det er uretfærdigt. De forskellige erfaringer vi bærer på, forskellige behov, ønsker
og krav vi har fortjener gensidig anerkendelse. De er et grundlæggende afsæt for at skabe
forandringer, der ikke opretholder disse ulighedsmekanismer.

Men den kapitalistiske økonomi, der i dag dominerer, er ikke kun uretfærdig i kraft af de negative
konsekvenser, der følger af de kriser den afføder – den er uretfærdig i sig selv. Det er i sig selv
uretfærdigt, at der i en verden med enorm velstand er mennesker, der lever i fattigdom med

ekstremt begrænsede muligheder for at leve gode og meningsfulde liv – både i rige lande som
Danmark og i allerhøjeste grad også i det globale syd og andre fattigere dele af verden. Det er
uretfærdigt, at mennesker er afskåret fra afgørende indflydelse på valg med store konsekvenser for
deres liv og hverdag. Det gælder både, hvordan deres arbejdsliv er organiseret; hvordan deres
lokalsamfund udvikler sig; og deres mulighed for at bestemme over deres egne boliger og
boligområder – og listen fortsætter. Det er uretfærdigt, at nogle mennesker har ringere mulighed for
at leve gode og meningsfulde liv alene på grund af deres køn, etnicitet, religion, seksualitet og
lignende. Og det er uretfærdigt, at de mennesker, der rammes hårdest af de katastrofale
klimaforandringer, de ikke selv har skabt, ingen indflydelse har på, hvor store mængder
drivhusgasser, der udledes.

Vi står altså midt i en klassekamp. På den ene side står kapitalistklassen, der bliver rige på den
værdi, vi andre skaber gennem vores arbejde. På den anden side står alle vi andre - arbejderklassen.

Vejen til forandring
Vi er ikke tvivl om, at den verden, vi lever i, ikke er den verden, vi ønsker at leve i. Det er derfor vi
kæmper for forandring. Men hvordan gør vi det? Hvordan bruger vi bedst vores kræfter i kampen for
et retfærdigt og socialistisk samfund?

Vejen til det samfund vi drømmer om går gennem konkrete forandringer, der kan påbegyndes i dag.
Vi ændrer ikke samfundet ved at hæve topskatten med et par procenter. Det betyder ikke, at vi ikke
skal og kan arbejde for at gøre netop det – men vi skal altid huske, hvad de virkelige forandringer
kræver. De kræver, at vi flytter hegnspæle. Gennemfører politikker og organiserer mennesker på
måder, der forskubber de grundlæggende magtforhold i samfundet – de magtforhold, der handler
om både økonomi, køn og etnicitet, og som netop står i vejen for reel forandring. Vi forskubber
magtforholdene, når vi kæmper for at vinde valg, så vi kan demokratisere finanssektoren og give
mulighed for at medarbejdere kan oprette og overtage de virksomheder, de arbejder i. Og vi
forskubber magtforholdene, når vi organiserer mennesker i handlende fællesskaber, der både kan
presse politikerne til handling - men lige så vigtigt: skabe konkret forandring i deres egen hverdag
ved at organisere sig i lokale fællesskaber. Og vi forskubber magtforholdene, når vi giver plads,
bygger broer og er fælles om at lave politik, der tager udgangspunkt i os alle - også os, hvis stemme
og oplevelser ikke bliver hørt i dag.

Venstrefløjen har traditionelt været splittet i sin strategi for at skabe forandringer. Nogle har anset
den kapitalistiske økonomis natur og de uretfærdigheder og skæve magtforhold, den har skabt, som
så stærke, at den eneste mulighed for reel forandring er en pludselig omstyrtning af kapitalismen og
samfundet. Andre har troet på, at kapitalismens værste uretfærdigheder kan afbødes og mildnes til
en grad, der ikke nødvendiggør et brud med den kapitalistiske økonomi.

Vi tror ikke, at det er et spørgsmål om enten-eller. Kapitalismen bør ikke anskues som et totalsystem.
Vi lever i et samfund, der uden tvivl er domineret af en kapitalistisk økonomi. Men vi ser også,
hvordan alternative indretninger af samfundsøkonomien kan fungere som fundament i kampen for

et socialistisk samfund. Det gælder for eksempel vores offentlige sundhedsvæsen, hvor det ikke er
størrelsen på din pengepung, der afgør om du kan blive behandlet. Det gælder den almene
boligsektor, der er demokratisk ejet og styret, og hvor ingen tjener penge på andres hjem. Og det
gælder de forbruger- og medarbejderejede virksomheder, der skyder frem, hvor ingen tjener penge
på andres arbejde og forbrug.

Det er indlysende, at den verden, vi drømmer om, er radikalt anderledes end den verden, vi kender.
Det er ikke kosmetiske ændringer, der skal til for at gøre op med den enorme ulighed og den truende
klimakatastrofe. Målet må aldrig blot være at afbøde og mildne de værste uretfærdigheder i den
verden, vi lever i – målet er et socialistisk samfund.

Sammen for en bedre verden
Vi tror på, at vejen til et demokratisk, socialistisk og retfærdigt samfund er at insistere på at flytte
hegnspæle og forskubbe magtforhold. Derfor er der brug for Rød-Grøn Ungdom til at rykke
holdninger, organisere flere og gennemføre radikale politikker.

Vi vil gøre verden til retfærdig, bæredygtig, demokratisk og solidarisk. Derfor skal vi være mange
mennesker, der kæmper den samme kamp, men i mange forskellige arenaer. Vores nære hverdagsliv
er en arena; her kæmper vi i skolegården, ved middagsbordet, i fredagsbaren og i det demokratiske
foreningsliv; vores elevråd, vores fagforening og vores beboerforening. Vores land er en arena; her
kæmper vi på gader og stræder, til demonstrationer og i samfundsdebatten, i folketinget og i
valgkampe. Vores verden er en arena; her kæmper vi klimakampen, kampen mod fattigdom og
undertrykkelse og kampen for international solidaritet. De forskellige arenaer er ikke uafhængige
størrelser, men derimod dybt sammenflettede, og derfor skal vi prioritere dem alle sammen højt. Kun
ved at kæmpe både lokalt, nationalt og globalt kan vi lykkes med at erstatte kapitalismen og dens
mangeartede undertrykkelse, som verden i dag lider under, med socialisme. Vi har brug for hinanden.
Når vi er mange nok, kan vi skabe forandring og flytte magt.

Hvis vi vil opnå en retfærdig, bæredygtig, demokratisk og solidarisk verden, skal vi også have en
retfærdig, bæredygtig, demokratisk og solidarisk organisation. Det betyder, at vi skal sikre, at alle
medlemmer har lige adgang til at være med og træffe beslutninger uanset, hvem man er, og hvilke
forudsætninger man har. Det betyder også, at vores landsmøder, kampagner og øvrige arbejde skal
være demokratisk, så alle medlemmer har mulighed for at bidrage og blive hørt. Endelig betyder det,
at vores organisation skal være et solidarisk fællesskab, hvor vi udover at kæmpe for en bedre
verden også tager os af hinanden.

I vores udadvendte arbejde skal vi også altid arbejde for at bære disse principper med os. Det
betyder, at vores politik – hvad end det er kampagner, deltagelse i debatter eller valgkampe – både
skal sigte efter at ændre verden og samtidig sigte efter hele tiden at engagere flere i vores kamp.
Både ved at tage diskussionen i nærområderne og gå dør til dør, ved at tage diskussionerne i
klasselokalet og til familiefødselsdagen, og ved konsekvent at påpege og kritisere magthavernes
ageren og politik. Men vi skal også sigte efter at engagere flere mennesker i vores organisation og i

de bevægelser, der kæmper for de samme mål, som vi selv gør. Det skal være bærende principper i
vores organisering og arbejde, at vi kæmper for at mobilisere, diskutere og være synlige – alt
sammen i et sprog, der åbner vejen ind til vores organisation for andre unge mennesker. Vi vil være
en organisation, hvor dørtærsklen er lav, og hvor alle kan være med uanset erfaring og baggrund. Vi
vil skabe nye og kreative måder at være med på, som styrker unge i troen på, at de kan være med til
at skabe et socialistisk samfund. Sammen skaber vi et åbent fællesskab – og en bedre verden.

## https://rgungdom.dk/s/Abort-udtalelse.pdf

POLITISK UDTALELSE
ABORT

I 2023 kan vi fejre 50 år med retten til fri abort i Danmark. Men på verdensplan kan
vi desværre stadig se, at den samme progressive holdning om ret til egen krop og
selvbestemmelse herover bliver mere og mere snæversynet, og kvinder får deres
rettigheder frataget. Den samme tendens er også at finde i Danmark. Her drejer
samtalen sig atter om den danske abortgrænse. Derfor er kampen ikke slut endnu.
Vi skal som feminister bekæmpe den højredrejning, som abort-debatten har taget
over de sidste mange år.
Kampen er vigtig af mange grunde. For at værne om retten til det frie valg; retten til
selvbestemmelse; og retten til den krop, man er i besiddelse af. Som det er nu, er
det muligt at få foretaget en lovlig abort helt frem til 22 uger i graviditeten. Det er
bare ikke ens eget valg - det er systemets. I dag skal man igennem lag på lag af
bureaukrati i form af abortsamråd for at kunne få foretaget en abort efter 12. uge.
Men kroppen er kun ens egen, og de valg man tager i forhold til sin krop, skal kun
bestemmes af en selv.
I Rød-Grøn Ungdom kæmper vi for at hæve den frie abortgrænse, ideelt til 22. uge
og at fjerne kravet om forældresamtykke ved aborter for unge mellem 15-17 år, for
lad os trække en tydelig streg i sandet: der er ingen, som får en abort for sjov eller
på grund af tilfældigheder.
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20
Kampen for den frie abort, er kampen for
respekt, autonomi og menneskerettigheder

Man får en abort, fordi det er nødvendigt. Retten til abort er en basal sundheds-
og menneskerettighed, og det er en kæmpe byrde for samfundet, hvis retten til
abort bliver indsnævret. Ingen kvinder bør påtvinges at fuldføre en graviditet
Det er hverken etisk overfor gravide, eller de børn som bliver sat i verden.
Vi, i Rød-Grøn Ungdom, synes det er vigtigt, at vi bliver ved med at blande os i
debatten. Vi står nemlig på skuldrene af mange tidligere generationer, som har
kæmpet for vores ret til den frie abort. Det er et ansvar, som vi bliver nødt til at
løfte. Der er meget modstand til den her basale frihed, på grund af fortidens
forældede modstand Men de tidligere udkæmpede kampe må ikke være
forgæves, for den enkeltes ret til selvbestemmelse over egen krop, er en af de
vigtigste frihedsrettigheder.
Derfor kæmper vi for:
At abortgrænsen hæves til 22. uge
At fjerne kravet om forældresamtykke ved aborter for unge mellem 15-17 år
At nedlægge abortsamrådene
At give færinger gratis abort i Danmark
At styrke grupper og initiativer der hjælper og støtter folk før under og efter
abort.
At forbedre og udvide muligheden for at få psykologisk og praktisk hjælp af
det offentlige efter abort
21
22
23
24
25
26
27
28
29
30
31
32
33
34
35
36
37
38
39
40
41
42

## https://rgungdom.dk/s/Det-fulde-arbejdsprogram.pdf

Arbejdsprogram for Rød-Grøn Ungdom
Senest revideret på
Rød-Grøn Ungdoms landsmøde den 10.-12. april 2026

Arbejdsmarked
Senest revideret på landsmødet d 24.-26. marts 2023
De fleste af os kommer til at bruge størstedelen af vores liv på at arbejde. Arbejde har stor
betydning for vores identitet og trivsel. Derfor er ordentlige forhold på arbejdsmarkedet og for
mennesker, der står udenfor det, en betingelse for et retfærdigt samfund.
I Danmark forhandler fagforeninger og arbejdsgiverforeninger vores løn- og arbejdsvilkår, hvilket
giver en høj grad af medindflydelse og sikkerhed for arbejdere. Det skal vi holde fast i og udvikle
på, og det skal også gælde os unge, som på arbejdsmarkedet i dag ofte oplever usikkerhed og
dårlige løn- og arbejdsvilkår. Arbejdsmarkedet skal være et trygt, sikkert og godt for alle.
For de, der af den ene eller anden grund ikke er en del af arbejdsmarkedet, bør forholdene også
være gode. Vi skal sikre plads til dem, der holdes udenfor i dag, ved at gøre arbejdsmarkedet
mere rummeligt, og vi skal styrke sikkerhedsnettet, så mennesker gribes af tryghed og sikkerhed,
når deres livsomstændigheder bliver vanskelige.
Mennesker uden arbejde oplever en byge af krav, kontrol, fattigdomsydelser og sanktioner, der
har til formål at fremme deres motivation til at arbejde. Det er helt forfejlet. Efter årtier, hvor det
sociale sikkerhedsnet er blevet udhulet og indskrænket, er det på tide at skifte kurs.
Derfor kæmper RGU også for, at unge organiserer sig, og at de inkluderes i udviklingen af den
fremtidige fagbevægelse.
Rød-Grøn Ungdom arbejder for:
Løn- og arbejdsvilkår
•En gradvis reduktion af arbejdstiden frem mod en 30-timers arbejdsuge
•Et stop for den stigende pensionsalder
•At indføre en mindre rigid pensionsordning, der gør det nemmere at gå ned i arbejdstid eller
overgå̊  til et mere skånsomt arbejde inden den egentlige pension
•En øget indsats i bekæmpelsen af social dumping
•At staten, regionerne og kommunerne bestræber sig på at handle med virksomheder, der har
tegnet overenskomst og prioriterer at anvende dem i offentlige udbud

•Kædeansvar i offentlige kontrakter, så hovedleverandøren har ansvaret for, at dens
underleverandører overholder overenskomster og arbejdsmiljølovgivningen. Der etableres
tilsynsgrupper, som skal sikre sig, at kædeansvaret overholdes og have ansvaret for at give
virksomhederne bøder ved brud på ansvaret
•At arbejdsmiljøloven skærpes og arbejdsmiljørepræsentanterne gives flere rettigheder, så de
eksempelvis kan stoppe farligt arbejde med det samme
•At alle arbejdspladser er klædt på til at tage imod elever og ansatte af alle køn
•At bekæmpelse af diskrimination skrives ind i arbejdsmiljøloven
•Bedre beskyttelse mod arbejdsskader og nedslidning på arbejdspladsen samt større bøder til
virksomheder, der ikke tager ansvaret alvorligt
•At psykiske og fysiske arbejdsskader ligestilles
•Flere medarbejdere til arbejdstilsynet og flere uanmeldte besøg på virksomhederne
•Et pointsystem, som vi kender det fra fødevarekontrollens smileyordning, så forbrugere kan
sikre sig at de handler hos virksomheder, hvor arbejdsforholdene er i orden
•At pressede sektorer i det offentlige, herunder bl.a. sundhedssektoren, tildeles flere midler til at
forbedre arbejdsmiljøet, så nyt personale tiltrækkes og erfarne fastholdes
•At udligne lønforskellen mellem mande- og kvindedominerede fag eksempelvis ved at afskaffe
tjenestemandsreformen fra 1969 og lave en lavt- og ligelønspulje
•At fradrag på fagforenings- og A-kassekontingent kun skal gælde fagforeninger som
forhandler overenskomster
•At frikortsværdien for unge under 25 år bliver forhøjet med mindst 10%
Sikre ansættelser
•At der nedsættes en kommission, som skal undersøge, hvor udbredte løse ansættelser og 0-
timers-kontrakter er. Kommissionen skal også komme med bud på, hvordan løn- og
arbejdsvilkår kan forbedres for løstansatte

•At platformsøkonomiske virksomheder betragtes som arbejdsgivere i lovgivningen, og at der
vedtages et tydeligt arbejdsgiverbegreb, så der gøres op med “falske selvstændige” som man
eksempelvis ser hos Wolt
•Bedre og lettere klageadgang for deltidsansatte og vikarer, der udsættes for løndiskrimination
i henhold til reglerne i Deltidsloven og Vikarloven
Arbejdsløshed og beskæftigelse
•En omfattende reform af dagpengesystemet og beskæftigelsesindsatsen med færre krav,
mindre kontrol, bedre økonomisk sikkerhed og garanti for kvalificerede medarbejdere
•At borgere får et tryggere ledighedsforløb, ved at A-kasserne gradvist overtager ansvaret for
forløbene fra jobcentrene, eksempelvis gennem en udvidelse af A-kasse forsøgene
•At den almindelige dagpengeperiode forlænges fra 2 til 5 år
•At dimittendsatsen for nyuddannede øges til almindeligt dagpengeniveau
•At det bliver nemmere at få ret til sygedagpenge, hvis man rammes af sygdom eller får en
skade
•At de fattigdomsskabende ydelser og tiltag såsom uddannelseshjælp, “hjemrejseydelse”,
kontanthjælpsloft og 225-timersregel fjernes
•At aktivering følger borgerens behov og ønsker. Det skal være slut med meningsløse
aktiveringstiltag som minifleksjobs, nyttejobs og virksomhedspraktikker, der ofte bliver misbrugt
som billig arbejdskraft
•At borgeren kan tilvælge fleksjob, førtidspension eller efteruddannelse i tilfælde af nedsat
arbejdsevne
•At al anvendelse af straf i beskæftigelsessystemet stoppes
•At indføre ret til og oplysning om muligheden for en uddannet bisidder med til samtaler på
Jobcentret og andre kommunale instanser i forbindelse med arbejdsløshed og/eller
sygemelding
•At sikre, at kontanthjælpsmodtagere samt modtagere af uddannelseshjælp ikke får stil- let
krav om at oplyse årsag ved sygdom
Ung på arbejdsmarkedet

•En lærepladsgaranti, som sikrer alle erhvervsskoleelever retten til en læreplads
•At virksomheder tildeles større bøder, hvis de ikke tager nok elever
•At virksomhederne får højere refusion for deres lær epladser, så̊  incitamentet til at oprette
lærepladser bliver større
•At det offentlige tager et særligt ansvar for, at der oprettes flere lærepladser og sætter
ambitiøse krav i deres kontrakter
•Et lønløft til unge på arbejdsmarkedet, hvad end der er tale om ufaglærte,
studentermedhjælpere eller elever
•En grøn jobgaranti for unge, hvor det offentlige kan henvise unge uden for arbejdsmarkedet til
bæredygtige jobs
•Økonomisk understøttelse af iværksættere, som vil stifte bæredygtige demokratiske
virksomheder
•Strammere kontrol med om virksomhederne overholder reglerne for ungarbejdere, eksempelvis
hvor meget de må løfte, og hvilke maskiner de må benytte

Asyl og integration
Senest revideret på landsmødet d. 24.-26. marts 2023
Ingen pakker hele deres liv ned i en rygsæk og forlader alt, de kender, for sjov. Lige nu er over 80
millioner mennesker på flugt fra diktaturer, krig og forfølgelse. I Danmark og andre rige lande har
vi en særlig forpligtelse til at hjælpe flygtninge. Både fordi vi har ressourcerne, men også fordi vi
bærer en del af skylden for deres flugt. Det er helt almindelige mennesker, der betaler prisen for
vores forfejlede politik. Siden 2001 har Vesten - med USA i spidsen - forsøgt at bombe sig til
demokrati i Afghanistan, Mellemøsten og Nordafrika. Det har ikke skabt fred - det har skabt
fattigdom, undertrykkelse og korruption, som har drevet store menneskemængder på flugt.
Samtidig har den vestlige verdens enorme forurening medført klima- og miljøkatastrofer, der
ligeledes driver folk på flugt. Det anslås, at der allerede i 2050 vil være 200 millioner
klimaflygtninge. Flygtningekrisen og klimakrisen hænger sammen, og vi skal sætte massivt ind i
bekæmpelsen af klimakrisen, hvis vi skal undgå at tvinge millioner af mennesker ud af deres
hjem og sende dem på flugt.
Når grænsebommen er krydset, og flygtninge kommer til Danmark, skal vi sikre, at vi giver dem
beskyttelse og en retfærdig asylbehandling. Langt de fleste flygtninge har ikke mulighed for, i
deres levetid, at vende tilbage til det land, de er flygtet fra. Dem skal vi kunne sikre et trygt liv i
Danmark. I flere årtier har politikerne ikke prioriteret integrationen, men derimod gjort det så
svært som muligt at blive en del af det danske samfund. Dette har vi senest set med
Paradigmeskiftet, som i praksis har vist sig at modvirke integrationen af borgere på
arbejdsmarkedet. Greb som den fattigdomsskabende “hjemrejseydelse”, umenneskelige forhold
på udrejsecentrene eller “Ghettoloven” har skubbet indvandrere længere væk fra samfundet.
Fattigdom og fremmedgørelse skaber parallelsamfund og ekstremisme - ikke god integration.
Flygtninge, asylansøgere og efterkommere oplever diskrimination, had og vold i vores land. At få
racistiske tilråb på gaden, blive afvist fra natklubber eller frygten for at blive udsat for
hadforbrydelser er en del af minoritetsetniske danskeres virkelighed. Tal fra Justitsministeriets
offerundersøgelse fra perioden 2008-2019 viser, at ca. 5000 personer om året udsættes for
racistisk motiverede forbrydelser. Samtidigt er der kun registreret 312 anmeldelser hos politiet, og
kun 12 af dem er endt med en dom. Manglen på både anmeldelser og domme vidner om en
kultur og et retssystem, der svigter ofre for racisme og diskrimination. En kultur, hvor alle ikke

anses som en lige del af samfundet. Det er et direkte produkt af et politisk ræs mod bunden
om, hvem der kan være mest flygtninge- og indvandrerfjendsk. Fra Facebook til Folketinget bliver
minoritetsetniske personer fremstillet som “dovne”, “kriminelle” og “udanske”. Det er statsracisme,
og vi har desperat brug for politik, der trækker den modsatte retning. Vi ønsker et retssystem, der
styrker retssikkerheden for minoritetspersoner og anerkender den diskrimination de udsættes
for. En diskrimination, som skal bekæmpes i alle dens former.
Rød-Grøn Ungdom arbejder for:
Asyl og flygtninge
•At Danmark forpligter sig internationalt på at forebygge de ting der driver folk på flugt. Uanset
om det er krig, diktatur, fattigdom, klima- og miljøkatastrofer eller forfølgelse på baggrund af
religion, etnicitet, politisk overbevisning samt køn- og seksualitet
•At Danmark skal være foregangsland for en solidarisk flygtningepolitik, og at der laves en
retfærdig fordeling af flygtningene i Europa
•At Danmark tager 10.000 kvoteflygtninge hvert år, og at det ikke længere skal påvirke
vurderingen af kvoteflygtninge, hvor nemme de er at integrere, så de svageste risikerer at blive
frasorteret
•Et totalt stop af tvangsudsendelser til usikre forhold
•At alle udrejsecentre lukkes, og at beboerne så vidt muligt tildeles midlertidig opholdstilladelse
•At flygtningenævnet udvides, og de ekstra pladser går til organisationer, der beskæftiger sig
med flygtninge, samt at nævnet sikres reel uafhængighed og ikke underlægges et politisk
styret ministerium
•At det bliver nemmere at få familiesammenføring
•At alle tiltag og planer, der fralægger Danmark ansvaret for en retfærdig asylbehandling
afskaffes - eksempelvis planen om asylbehandling i tredjelande
•At udlændinge, der fast har opholdt sig i Danmark på en midlertidig opholdstilladelse i 2 år, får
ret til permanent opholdstilladelse
•At det bliver nemmere at få statsborgerskab og permanent opholdstilladelse i Danmark,
gennem en grundlæggende forandring af ansøgelsesprocessen, hvor det er gratis at ansøge,

indfødsretsprøven afskaffes og blandt andre sprog-, vandels- og beskæftigelseskravene
lempes markant. Derudover skal uddannelse anerkendes som beskæftigelse i vurderingen
•At alle som har været bosiddende i Danmark i minimum 10 år, automatisk opnår ret til
statsborgerskab
•At alle flygtninge skal have samme rettigheder uanset ophav, etnicitet, religion, køn, seksualitet,
handicap og andre omstændigheder
Integration
•At “hjemrejseydelsen” fjernes, og at flygtninge tildeles samme rettigheder i tildelingen af ydelser
som danske statsborgere
•Gratis tolkebistand i det offentlige, så lægen ikke fravælges, når sprogbarrieren er for stor og
ydelsen for lav
•Mere støtte til tosprogede børn og unge i skolerne
•Gratis og kvalitetssikret sprogundervisning samt modersmålsundervisning for alle med dansk
som andetsprog
•At der laves flere gratis kultur- og fritidstilbud til udsatte unge, og at de gøres permanente
•Større offentligt tilskud til organisationer, der styrker fællesskaber på tværs af etnicitet
•Et større tilskud til organisationer og/eller tiltag, der styrker fysisk såvel som psykisk sundhed
hos etniske minoritetsgrupper
•At etniske minoritetsgrupper i langt højere grad end i dag tages med på råd, når det kommer
til at styrke integrationen
Bekæmpelse af diskrimination og racisme
•En øremærket pulje til at fremme ligestilling iblandt etniske minoriteter
•At serveringssteder kan fratages alkoholbevilling ved gentagne anmeldelser om racisme og
diskrimination
•At racismeparagraffen skærpes, så den beskytter flere mod at blive udsat for racisme
•At der oprettes en enhed i politiet, som skal opspore mørketallet af racistisk motiverede
hadforbrydelser

•At det bliver nemmere at anmelde forbrydelser som hadmotiverede, og at anmeldelserne
tages seriøst
•At der udarbejdes regler og retningslinjer, der forebygger og bekæmper politiets
mistænkeliggørelse af almindelige mennesker på baggrund af etnicitet
•At der vedtages en handleplan mod racisme, som forpligter politikerne til at nedbringe antallet
af hadforbrydelser samt diskrimination i hverdagen. Fremskridt skal være målbare, og planen
skal evalueres løbende
•At der i det offentlige såvel som det private permanent indføres blind rekruttering, hvor navn,
alder og køn ikke står i jobansøgninger, så man ikke risikerer at fravælges på bag- grund af
køn, alder, hudfarve, etnicitet, religion eller klangen af sit navn
•Stærkere indsatser for borgere udsat for vold eller social kontrol

Bolig
Senest revideret på landsmødet d. 24.-26. marts 2023
Boligen er ikke kun noget vi bor i – den er selve rammen for vores hjem, vores tryghed og vores
sundhed. Boligen bør ikke være et spekulationsobjekt, man skal tjene penge på, men en
menneskeret. Den er forudsætningen for, at alle har lige adgang til at leve et godt og
meningsfuldt liv. Derfor er det et politisk ansvar at sørge for, at alle har adgang til en bolig.
Den bedste måde at sørge for gode boliger til alle er ved at sikre en stærk almen boligsektor,
der ikke skal skabe profit, og som er demokratisk styret af beboerne. Desværre svækkes den
almene boligsektor på mange områder. For eksempel river man gode, almene boliger ned for at
bygge nye, private alternativer. Dette forklares ofte med, at man vil have mere ”blandede
boligområder”, men er som regel blot et direkte politisk angreb på etniske minoriteter, socialt
udsatte og fattige borgere, der tvangsflyttes fra deres hjem. Derudover betyder stigende brug af
valuarvurderinger på andelsboligområdet, at andelspriserne stiger og stiger.
Reelt blandede byer og boligområder er en god ting, og derfor vil vi gerne skabe flere almene og
demokratiske boformer i de områder, hvor der i dag primært er dyre ejerboliger – så længe de
ikke skabes på bekostning af naturområder. Generelt skal vi sikre, at alle har mulighed for at
vælge en bolig i nærheden af det, der er vigtigt for dem, hvad enten det er deres familie og
venner, deres fritidsinteresser eller deres uddannelse og arbejde. Det kræver at almene
boligområder og kollegier understøttes af ordentlige, offentlige transportmuligheder, der gør det
attraktivt at bo der.
Rød-Grøn Ungdom arbejder for:
Boliger til alle
•At Lejeloven og Lov om midlertidig regulering af boligforholdene sammenskrives til én
permanent lejelov med fordel til lejeren
•At lejen i alle privatejede udlejningsboliger fastsættes omkostningsbestemt
•En boliggaranti for alle – først og fremmest unge under 30 år
•At der bygges flere blandede boformer, fx kollektiver og bofællesskaber.
•At alle nedrivninger af gode, ordentlige boliger stoppes og gøres ulovlige.

•At afskaffe og forebygge ufrivillig hjemløshed
•At ghettoloven afskaffes
•At der skal være bopælspligt i alle boliger
• At den månedlige husleje for studieboliger maksimalt må udgøre 60% af den udeboende SU
•At der i kommuner med mangel på billige boliger indføres mulighed for at ekspropriere private
boliger mod kompensation, hvis de har stået tomme i mere end 2 år
En demokratisk boligsektor
•At der bygges flere almene, billige boliger samt kollegier – også i velhaverområder.
•At indføre forkøbsret til 1) lejere, der vil etablere sig som afdelinger af almene boligselskaber, og
2) almene boligselskaber, der ønsker at opkøbe privatejede ejendomme
•Erhvervsuddannelser skal altid være et gyldigt adgangskrav til kollegier, og alle former for
karakterkrav til studieboliger skal afskaffes
En boligsektor uden spekulation
•En omfattende regulering af bolighajer og private boligspekulanters muligheder for
huslejestigninger og anden lejerfjendtlig adfærd
•At afskaffe valuarvurderinger af andelsboliger
•At beskatte arbejdsfrie, boligrelaterede indkomster højt
En grøn boligsektor
•At indføre strenge, klimavenlige krav til nybyggeri samt nedrivnings- og renoveringsprojekter
•At indføre krav til klimavenlig brug af Landsbyggefondens midler og give lejerne fuld kontrol
herover
•At forbedre den offentlige transport i og omkring almene boligområder og kollegier.

Feminisme
Vedtaget på landsmødet 2025
Vi er feminister, fordi vi vil skabe en fri og lige verden for alle. I dag er vores forskelligheder rod til
forskelsbehandling og undertrykkelse. For eksempel giver vores køn os særlige muligheder og
begrænsninger. Det samme gør vores etnicitet, krop, seksuelle orientering og klasse – og disse er
ikke isoleret fra hinanden. Det er uretfærdigt og skader langt de fleste af os. Derfor er vi i RGU
intersektionelle feminister.
Den feministiske bevægelse har brug for en ny retning og fornyet energi. Det er vigtigt, at unge i
dag har lyst til at kalde sig selv feminister. I tråd med dette, er det dog vigtigt at betegnelsen
feminist ikke blot bliver en identitetsmarkør. Feminismen er et kald til handling og et udtryk for
vores vilje til at forandre verden omkring os – fra de nære relationer til de grundlæggende
samfundsstrukturer – og dermed træde i fodsporene af fortidens utallige stærke feminister.
Feminismens opgaver fra et klasseperspektiv
Det er ikke feminismens opgave at hjælpe kvinder med at investere i fossil industri, blive
dominerende chefer eller bestyrelsesmedlemmer i Danske Bank eller Blackstone. Feminismen er
ikke til for, at de mest privilegerede kvinder kan blive en del af den magtelite, der forvalter og
forstærker de strukturer, som ødelægger vores planet og undertrykker millioner af mennesker.
Feminismen skal i stedet pege på de allerrigeste og deres politiske allierede, som har interesse i
at splitte os op i kasser, så vi bruger hinanden som syndebukke og afledes fra det faktum, at de
aktivt opretholder et politisk system, der fremmer ulighed, ufrihed og undertrykkelse.
Som feminister skal vi prioritere kampe, som gavner de værst stillede og det brede fællesskab,
og som forandrer vores måde at tænke værdi på. Det er kampe, vi vinder gennem kollektiv
handling og ikke gennem individuel konkurrence.
Systemkritik af patriarkatet
Vi er feminister, fordi vi vil være den tunge modvægt til den undertrykkelse, der får næring i et
patriarkalsk samfund. Patriarkatet er et system, som har gjort rige mænd til politiske, sociale og
økonomiske autoriteter, som har definitionsretten på etik, moral og normer. Den
samfundsindretning opildner til vold især mod kvinder og kønsminoriteter, og den fastholder
mænd i en snæver kønsrolle, som skaber ekstrem mistrivsel og kortere liv.

Vores forståelse af køn
Som feminister erkender vi, at køn er mere end biologi. Køn er roller, vi pålægges fra fødslen; et
sæt af forventninger til personlighed, evner, interesser og udseende. Det er, når vi kollektivt
vælger at bryde med de roller og normer at, vi bevæger os fremad som samfund. Et samfund
uden strengt definerede kønsroller er et samfund, hvor vi kan vælge vores uddannelse, udseende,
kærester og liv ud fra hvad vi ønsker – ikke ud fra, hvad gamle traditioner dikterer.
Kvinde under patriarkatet
For kvinder betyder patriarkatet og kønsrollerne f.eks., at de forventes at yde ulønnet omsorg på
bekostning af egen frihed. Hvert eneste år arbejder kvinder i Danmark ni fuldtidsuger mere i
hjemmet end mænd, hvilket leder til højere stressniveau, lavere indkomst, færre muligheder og i
sidste ende: mindre uafhængighed.
Patriarkatet medfører også at det kvindedominerede omsorgsarbejde, som udføres af sosu-
arbejdere, sygeplejersker, pædagoger og skolelærere, underprioriteres konsekvent på et
økonomisk plan med lavere lønninger og nedskæringer – en tendens der bidrager til det faktum
at vi stadig ikke har opnået reel ligeløn i Danmark.
Kvinder bliver straffet for at klæde sig “forkert” og for at tale sammen i det offentlige rum. Hver
tredje kvinde udsættes for vold og overgreb, og i krig og konflikt anvendes voldtægt ofte som
våben. Kvinder tvinges til at føde mod deres vilje, fordi abort mange steder enten er
utilgængeligt eller ulovligt – i nogle tilfælde med døden til følge.
Alt for mange kvinder fastholdes i fysisk, psykisk og seksuelt voldelige forhold. Med overfyldte
krisecentre og underfinansierede civilsamfundsorganisationer næres vold og social kontrol.
Samtidig tjener det voldsudøverens interesse, at partnervold er tabubelagt. Der er udpræget
ulighed i muligheden for at forlade et voldeligt ægteskab: En kvinde, der er kommet til Danmark
via familiesammenføring, risikerer at miste sin opholdstilladelse, hvis hun bliver skilt. Enhver skal
kunne forlade et voldeligt forhold. Vi ved, at partnervold kan lede til partnerdrab, som er den
type drab, der slår flest kvinder ihjel i Danmark.
Med andre ord: Opretholdelsen af patriarkatet slår kvinder ihjel.
Mand under patriarkatet
Feminismen skal sikre svar på, hvordan grundlæggende systemændringer vil gavne os alle –
også mænd. Selvom mænd strukturelt har mere magt og flere penge, lever de kortere, ender

hyppigere i misbrug og lever oftere i ensomhed, isolation og hjemløshed. Mænd begår 3 ud af 4
selvmord om året. Under patriarkatet frygter mænd nemlig at blive set som svage, hvis de beder
om hjælp og udviser sårbarhed – denne frygt kan tilmed være velbegrundet, da mænd, der
stemples som ‘svage’, straffes socialt med mobning og had.
Mænd fortjener bedre. Mænd fortjener tætte relationer, der er åbne, ærlige og sårbare. Mænd
fortjener at have tid og frihed til at leve det liv, de selv ønsker.
Queer under patriarkatet
Mennesker er langt mere end hvad ordene “mand” og “kvinde” kan rumme. Men patriarkatet
straffer dem, der afviger. At have et utraditionelt kønsudtryk har meget håndgribelige
konsekvenser – særligt for dem, der vokser op uden rollemodeller i lokalsamfundet. Systemet
legitimerer, at gerningspersoner diskriminerer, ytrer sig hadefuldt og er voldelige over for
mennesker, der bryder med de forventninger, der er til køn. Systemet beskytter ikke dem, det går
ud over. Det fører til ekstrem mistrivsel, som i værste fald har døden til følge. Værst står det til,
når konservative mænd i magtfulde positioner misbruger menneskers tro og deres tillid til at
undertrykke alle os, som ligger lavere i deres hierarki.
Frihed
Vi vil skabe et samfund, som giver den enkelte person frihed til selv at vælge, hvordan de vil leve,
og som skaber rammerne for, at ingen skal lide last af forældede kønsroller. Kvinder, mænd og
LGBT+-personer skal have lige rettigheder uden modkrav. Forskellighed er forudsætningen for et
velfungerende samfund. Det skal ikke straffes.
Polarisering
Som feminister skal vi samle – ikke bidrage til splittelse. Lige nu ser vi, hvordan det ideologiske
skel mellem unge mænd og kvinder vokser stødt: Kvinder sætter krydset til venstre, mænd til
højre. På sociale medier bliver vi fodret af en algoritme, der låser os inde i ekkokamre og
afholder os fra at lytte til hinanden og møde hinanden med nysgerrighed. Det splitter os. I
stedet for at pege på tech-milliardærerne og deres politiske allierede, bliver vi hinandens
syndebukke. Vi skal dyrke samtalen – ikke hadet.
Systemkritik af kapitalismen
Patriarkatet belønner traditionelt maskuline værdier og straffer feminine. Det er en
grundlæggende fejl, at vi har et system, hvor aktiespekulanter værdisættes højere end en god

forælder. Det er netop den forskruede værdisættelse, der beriger eliten, men begrænser alle os
andre. Mens systemet belønner rovdriften af jorden og udnyttelsen af mennesker, straffer det
alle os, der forsøger at dyrke det, der giver vores liv mening: Fællesskab, selvbestemmelse og
omsorg. Derfor skal vi som samfund ikke bare anerkende, men ophøje omsorgens betydning;
både den lønnede omsorg, som en pædagog eller sygeplejerske udviser, men også den
ulønnede omsorg, som en forælder giver sit barn eller en ven tilbyder en anden.
Feminisme kommer alle til gode
Under patriarkatet har de rigeste magt over vores alles liv. Det er derfor, de klamrer sig til
traditionelle kønsroller. Vi vil tage magten tilbage, så vi alle kan skabe meningsfulde liv for os selv
og hinanden.
Vi vil et omsorgsfuldt samfund, hvor alle kan være åbne frem for ensomme. Hvor alle lever i
frihed og sikkerhed. Hvor alle har muligheden for at frigøre sig fra fortidens syn på kønsidentitet.
Hvor vores køn ikke skal definere hvilket liv, vi kan leve.
Rød-Grøn Ungdom arbejder for:
Bekæmpelse af vold og social kontrol
•At Danmark lægger massivt internationalt pres på lande, der systematisk undertrykker kvinder
og minoriteter – fx gennem stop for samhandel, diplomatiske sanktioner eller kulturelt boycott
•At seksuel vold anerkendes som en torturform
•Grundig og systematisk screening for forfølgelse, seksuel vold og partnervold i asyl- og
krisecentre
•At familiesammenførte personer automatisk opnår selvstændig opholdstilladelse
•At politiet tildeles øremærkede ressourcer til uddannelse i behandling af ofre for
hadforbrydelser og seksuel vold
•At SSA-reserven afskaffes, og afgørende kriseindsatser som fx Danner, Sabaah og
Mandecentret i stedet finansieres permanent på finansloven
•At der sættes mere fokus på genuddannelse frem for straf af personer, der er dømt for
hadforbrydelser og/eller kønsbaseret vold
Familie og omsorgsarbejde

•At børn får juridisk ret til alle deres forældre
•At pensionen bliver delt ligeligt mellem alle forældre i hele barselsperioden, uagtet barslens
fordeling
•At pensionen ved skilsmisse deles ligeligt mellem begge parter
•En 3-3-3-model for barsel, hvor hver forældre tildeles ⅓ af barslen, mens den sidste ⅓ kan
fordeles af parterne selv
•At soloforældres og regnbuefamiliers muligheder for barsel ligestilles med traditionelle
kernefamiliers
•At retten til børns sygedage forbedres markant og øremærkes, så alle forældre tager del i
omsorgsarbejdet
•At nonbinære kønsidentiteter skal anerkendes juridisk, således at nonbinære får ret til juridisk
kønsskifte, og en kønsneutral markør i bl.a. pas og CPR nummer
•At lovliggøre juridisk kønsskifte for børn uanset alder
•At afskaffe kønnet CPR-nummer
•At sexarbejde anerkendes som et officielt erhverv, så sexarbejdere får de samme rettigheder
som alle andre arbejdere.

Grøn økonomi
Senest revideret på landsmødet d. 5.-7. april 2024
Jorden er udpint og ødelagt, og det er afgørende, at vi sikrer en levedygtig fremtid for alle
samtidig med, at vi ikke overskrider klodens begrænsninger. Det indebærer, at vi skal skabe en
økonomi, som muliggør reel nulemmission af drivhusgasser, mangfoldig biodiversitet og
økonomisk tryghed for alle.
Den nuværende kapitalistiske økonomi overskrider systematisk klodens begrænsninger til fordel
for en snæver elites profit. Dette fripas til profitskabelse for store virksomheder og
privatpersoner har skabt en økonomi, der truer med at ødelægge selve forudsætningerne for, at
mennesker kan leve gode, sunde og trygge liv. Vi gennemlever lige nu konsekvenserne af denne
økonomiske doktrin. Hvis vi vil bekæmpe fremtidens klimakatastrofer og samtidig sikre social
retfærdighed, må vi ændre vores økonomi fundamentalt.
Det kræver et opgør med finanssektorens rolle i økonomien. De sidste årtiers vækst har været
baseret på finansiel spekulation og ikke produktion. Det har endt med at berige de mest
velhavende, uden de har løftet en finger, og samtidig er den økonomiske ulighed steget konstant
i Danmark. I stedet for finans skal vores økonomi fokusere på reel produktion af goder og varer.
Vi skal imødegå den økologiske krise gennem en mobilisering af arbejdskraft, som radikalt
omlægger produktion, energi og infrastruktur. Kun derigennem kan vi skabe et reelt bæredygtigt
samfund, som både tager højde for klodens begrænsninger og den almene borgers velvære.
Vores økonomis højeste prioritet må være at skabe trygge og værdifulde liv for de mennesker,
som hver dag bidrager til samfundet – og ikke at forgylde en snæver elite.
Reel klimahandling kræver, at borgernes interesser skal kunne trumfe de profitdrevne
virksomheders interesser. Det er dermed essentielt, at den grønne omstilling sker gennem
demokratiske organer, hvor borgerne har indflydelse. Staten er i dag den eneste institution, der
har ressourcer nok til både at stå imod de fossile virksomheders profitinteresser, og som kan
sætte gang i en reel grøn omstilling af økonomien. Det er meget risikabelt at agere så passivt,
som vi har set skiftende regeringer gøre. I stedet skal staten være ambitiøs og spille en central
rolle i at planlægge og koordinere den grønne omstilling. Staten skal regulere grønt, investere
grønt og sætte gang i grøn produktion blandt andet ved at tage skarpe klimahensyn.
De rigeste lande har udlevet et klimasvigt gennem ekstremt ulighedsskabende handelsaftaler.
Handelsaftalerne har tilgodeset private selskabers jagt efter profit, mens de har tilsidesat lokale

behov i lande med værdifulde og essentielle naturressourcer. Hvis vi skal facilitere en grøn
økonomi, må der være et opgør med disse udbyttende handelsaftaler og de internationale
institutioner, som opretholder dem. Vi har brug for at skabe international solidaritet i den grønne
omstilling.
Rød-Grøn Ungdom arbejder for:
Den overordnede ramme
•Et fornyet fokus på investeringer i en grøn omstilling af de danske industrier
•Målrettede afgifter som sikrer en omstilling af de mest CO2 udledende industri- og
importvarer, herunder en høj CO2-afgift
•Et centralt planlagt stop af klimaskadelig produktion, samt akut omfordeling af arbejdskraft til
grøn produktion
•En handlekraftig stat, som sikrer retfærdig omfordeling og økonomisk tryghed for borgerne i
den grønne omstilling
Finans og banker
•At Nationalbanken benytter sig af differentierede renter, således at banker med grønne
investeringsprofiler og udlån bliver tilbudt lavere renter
•At forhindre, at virksomheder kan bruge overskud til at opkøbe egne aktier for at drive deres
aktiepris højere op
•Et loft over dividender for virksomheder med store CO2-udslip, så klimainvestering kan
prioriteres i stedet
•At der kan vælges en demokratisk kapitalforvalter, som kan investere statens overskud.
Derudover skal pensionskasser også kunne tilvælge denne demokratiske kapitalforvalter
•Et offentligt bankalternativ, som udfordrer kommercielle banker
•At Danmark begynder at annullere gæld hos dybt forgældede lande, som dermed får
mulighed for at investere i den grønne omstilling
Industri

•At der skal investeres massivt i grøn industri med krav om, at virksomheden har overenskomst,
udviser respekt for den lokale natur og tager ansvar i tilfælde af utilsigtet forurening
•At industri, hvor alternativer til CO2-udledninger ikke findes, skal anvende CO2-fangst hurtigst
muligt, for akut at nedsætte deres klimaaftryk. Staten skal spille en aktiv rolle i at muliggøre
CO2-fangst gennem massive grønne investeringer
•At kompetencerne og teknologien fra den fossile industri i stedet skal anvendes til at lagre
CO2 i undergrunden
•Fuld elektrificering af industri, som benytter procesopvarmning
•At der afsættes varig finansiering til videreuddannelse af arbejdere i klimabelastende erhverv
for at sikre en grøn jobgaranti
•At ressourcer, der importeres til gavn for den grønne omstilling, ikke må komme fra ulige
handel, slavelignende arbejdsforhold eller ved at udpine naturen i andre lande
•At Danmark skal støtte etableringen af flere andelsvirksomheder og demokratisering af
arbejdspladser som et alternativ til aktieselskaber og andre ikke-demokratiske
virksomhedsformer
Statens rolle
•At folketinget erklærer klimanødtilstand, og dermed kan tage ekstraordinære midler i brug for
at sikre, at vi når vores CO2-mål
•At staten skal påtage sig en koordinerende rolle mellem diverse produktionssektorer og
derigennem sikre fuldførelsen af ambitiøse tværsektorielle klimaprojekter
•At tilbudsloven ændres, så det bliver obligatorisk for offentlige institutioner at opstille kriterier
for virksomheders samlede udledning, når en udbyder skal vælges
•At offentlige udbud gennem de indkøbte ydelser fremmer den grønne omstilling gennem en
prioritering af ny klimateknologi fra leverandører, frem for blot det billigste givne tilbud
Milliardinvesteringer i grøn forskning, herunder bæredygtige og energieffektive systemer såsom
Power-to-X og innovative projekter for genanvendelse af plastik . Der skal samtidigt stilles
modkrav til private virksomheder, som ønsker at have andel i denne statsstøttede forskning
Den individuelle borger

•Fuld statslig støtte til udrulning af fjernvarme og varmepumper
•At sikre et prisloft på el- og varmepriser
•Statsgaranterede lån til energieffektiviseringer af egen bolig
•Et forbud mod fossile forbrugsreklamer i det offentlige rum

International politik
Senest revideret på landsmødet d. 10.-12. april 2026
Danmark er et lille land i en stor verden. Vi kan mærke det, når multinationale selskaber køber
vores jord eller presser vores lønninger og når stormagter truer vores sikkerhed. På trods af vores
lille størrelse skal Danmark bidrage til at skabe store forandringer i verden. Dette skal vi gøre
som del af globale fællesskaber, der sammen kan løse de grænseoverskridende kriser og
bevæge verden fremad mod mere demokrati, klimahandling, frihed og fred.
Vi orienterer os internationalt, fordi vi som socialister ønsker en verden uden krig og ulighed.
Verden er voldsomt ulige, og vi vil gerne sikre værdige forhold for folk overalt. Derfor skal der
rettes op på ubalancen. I dag tvinger urimelige handelsaftaler, udemokratiske institutioner og
brutale krige folk ud i fattigdom og undergraver muligheden for udvikling i verdens fattigste
lande, mens magtfulde multinationale firmaer skummer fløden i skattely.
Vi drømmer om et stærkt internationalt fællesskab, som vægter hensyn til mennesker og miljø
langt højere end virksomhedernes rettigheder til at tromle og trumfe. Det kræver stærke
internationale og europæiske samarbejder, hvor lønmodtagerrettigheder, lighed, klima og natur
sættes i centrum. Det eksisterende EU er grundlagt på varetagelsen af kapitalistiske
handelsinteresser og vil derfor kræve gennemgribende strukturelle forandringer, for at kunne
arbejde for mere socialistiske og demokratiske samfund. Alligevel er EU en afgørende kampplads,
hvor vi bliver nødt til at være til stede. For når højreorienterede kræfter bygger mure, ødelægger
arbejdsliv og smadrer klimaet, skal de mødes med al den modstand, vi kan mønstre. Vi ønsker et
europæisk samarbejde, der ikke er baseret på nyliberalistiske traktater. Her skal mennesker, miljø
og klima sættes over hensynet til kortsigtet profit. EU skal være et samarbejde, der arbejder for
en retfærdig, demokratisk, solidarisk og bæredygtig verden. Frihandelsaftaler, der har til formål
at tilgodese virksomheder og investorer på bekostning af klima, arbejdstager- og
menneskerettigheder, skal stoppes. Samarbejdet skal demokratiseres i forhold til det nuværende
EU. Reel international handling kræver en fælles indsats. Derfor kæmper vi sammen med den
europæiske venstrefløj, fagbevægelse og klimabevægelse for at trække EU’s politik mest muligt i
en demokratisk retning.
Stormagters overgreb på andre stater skal stoppes. Når autoritære stater undertrykker andre
staters selvbestemmelse med brutale overgreb, er det afgørende, at vi står fast på fundamentale
friheds- og menneskerettigheder, som vi anser som ukrænkelige demokratiske værdier. Danmark

skal arbejde for, at krænkelser af international lov og folkeretten mødes af skarpe sanktioner –
uanset hvem, der begår krænkelserne.
I Danmark har vi fulgt USA’s militære linje og bombet og destabiliseret lande som Irak,
Afghanistan, Syrien, Libyen og Yemen i forfejlede angrebskrige. Den proces har undermineret og
udhulet vores eget forsvar, fordi pengene er gået til krig frem for sikkerhed. I Rød-Grøn Ungdom
siger vi stop for imperialistiske angreb. Vi vil støtte stater, der udsættes for sådanne angreb.
Samtidig vil vi støtte en forsvarspolitisk indsats, som reelt sikrer og styrker Danmark med et
defensivt territorialforsvar.
Vi må derfor forholde os kritisk til projekter, der udspringer af imperialisme, også når de tager
form gennem NATO. Vi tager stærkt afstand fra enhver form for imperialisme, uanset hvor den
kommer fra. Derfor er det nødvendigt konsekvent at påpege og kritisere såkaldte
“fredsbevarende missioner”, når de i praksis fungerer som imperialistiske indgreb. Netop fordi
NATO skal være en forsvarsalliance, må vi klart og tydeligt sige fra, når alliancen bruges som
dække for handlinger, der underminerer andre lande, rammer civile og tilmed truer med at
invadere Grønland.
Vi skal tage ansvar for de grænseoverskridende problemer, vi har været med til at skabe, og
derfor skal vi forpligte os til at yde langt mere i udviklingsbistand, så vi kan hjælpe i verdens
brændpunkter.
Hvis verden skal bevæge sig fremad, skal vi tage fat ved problemernes rod. Det kan vi både gøre
i fællesskab med resten af kloden, og ved at Danmark skaber indflydelse ved hjælp af
eksemplets magt. Vores mål er et retfærdigt, demokratisk, solidarisk og bæredygtigt samfund. En
lille og magtfuld kerne skal ikke styre slagets gang i verdensøkonomien og holde internationale
løsninger på klima- og flygtningekriser tilbage. Derfor skal vi insistere på at flytte hegnspæle og
forskubbe magtforhold - både i Danmark, Norden, Europa og resten af verden.
Rød-Grøn Ungdom arbejder for:
Danmark i Norden
•Et tættere politisk, socialt, kulturelt og militært samarbejde med de øvrige nordiske lande
•At Færøerne og Grønlands kamp for selvforsyning, velstand og klimahandling støttes med de
nødvendige midler

•At Grønlands og Færøernes ret til selvstændighed og krav om inddragelse i udenrigspolitiske
spørgsmål imødekommes
Danmark i den Europæiske Union
•At EU’s processer og institutioner bliver mere demokratiske bl.a. ved, at initiativretten til at stille
nye lovforslag skal tilfalde de folkevalgte politikere i EU frem for Kommissionen
•At EU altid skal vægte hensyn til klima, arbejdstager- og menneskerettigheder højere end det
indre marked
•At EU skal modarbejde og frigøre sig fra den ny-imperialistiske indflydelse, som Rusland, USA og
Kina forsøger at udøve gennem økonomisk, militær og politisk indflydelse – både stat til stat
og stat til enkeltstående politiske aktører
•At EU skal indtænke klima- og arbejdsforhold i udbudsregler
•At ingen skal kunne købe sig til indflydelse i EU, og at der er åbenhed om alle former for
lobbyisme og pengeinteresser
•At den nuværende model for EU- landbrugsstøtte erstattes af massiv støtte til demokratiske,
bæredygtige og økologiske landbrug
•At Frontex nedlægges, og at der skabes sikre ruter og en fælles fordelingsnøgle for flygtninge
og migranter til Europa
•Et dansk veto mod EU’s Mercosur- handelsaftale, der har alvorlige konsekvenser for klima og
natur
•At EU som minimum lever op til Paris- aftalen og går forrest i den grønne omstilling
•Et krav om en europæisk togfond og en tilbagerulning af liberaliseringen af jernbanenettet i
EU-landene
•At Danmark bevarer sit euro- og retsforbehold samt arbejder for at der indføres yderligere
forbehold - eksempelvis et arbejdsmarkedsforbehold, der beskytter den danske
arbejdsmarkedsmodel
•EU skal støtte og anerkende Palæstina og stoppe våbensalg til Israel
•At Danmark skal være modstander af Serbiens optagelse i EU, indtil Serbien anerkender
Kosovo som et selvstændigt land

•At retten til abort skal være en menneskeret i alle EU-medlemslande
Danmark i verden
•At Danmark bidrager til at bekæmpe global ulighed, ved at arbejde for at nedbryde de
strukturer, der fastholder det globale syd i fattigdom. Det skal vi gøre ved at Danmark, i vores
relation til andre lande, særligt handelsrelationer, skal arbejde for retten til selvbestemmelse
for alle nationer, samt at understøtte skabelsen og opretholdelsen af stærke civilsamfund
•At Danmark står fast på retten til selvbestemmelse, når det eksempelvis gælder Kashmir,
Kurdistan, Palæstina, Skotland og Vestsahara
•At Rusland på baggrund af landets brutale invasion af Ukraine, sanktioneres
•Vi skal stræbe mod en fuldstændig frigørelse fra USA og Rusland energimæssigt,
forretningsmæssigt og i forhold til den danske infrastruktur
•At Danmark fortsat støtter det ukrainske folk økonomisk i kampen for deres land blandt andet
i form af våbenlevering og humanitær hjælp
•At Danmark er med til at styrke Europarådet, der står bag den europæiske
menneskerettighedskonvention- og domstol
•At Danmark ubetinget støtter og følger menneskerettighedskonventionen
•At Danmark anerkender Palæstina som stat og Jerusalem som Palæstinas anerkendte
hovedstad samt deltager i "Boycott, Divestment and Sanctions kampagnen (BDS)", og dermed
forbyder import af israelsk producerede varer
•At blokaden af Gaza ophæves, at Israels apartheidpolitik afskaffes, og at forbrydelser mod
folkeretten og menneskerettighederne får konsekvenser
•At Danmark erstatter Oslo-akkorderne som politisk udgangspunkt for fred, med et
internationalt pres for nye, retfærdige og ambitiøse forhandlinger mellem Palæstina og Israel
•At Danmark skal presse Peace Implementation Council til at nedlægge Den Høje
Repræsentant-embedet i Bosnien og Hercegovina
•At give folk fra lande uden fri abort gratis abort i Danmark
Forsvar og sikkerhed

•At forsvaret omlægges, så vi finansierer og opbygger et territorialt forsvar af Danmark, med
fokus på moderne krigsførelse med en styrkelse af Forsvaret for cybersikkerhed og
bekæmpelse af terror
•At Danmark klart og konsekvent siger fra overfor imperialisme, og forholder sig kritisk til NATO
og fremtidige “fredsbevarende missioner
•At Danmark arbejder for at finde et stærkt europæisk eller nordisk forsvarssamarbejde som
alternativ til NATO
•At Danmark holder sig uden for fremtidige angrebskrige og skarpt kritiserer militære
aggressioner og krav fra lande som Tyrkiet og USA
•At vi ikke skal huse amerikanske soldater, våben og aktiviteter på dansk jord
•At Center for Cybersikkerhed rykkes ud af Forsvarets Efterretningstjeneste og ændres til en civil
myndighed, som kan levere stærkere cybersikkerhed uden at gå på kompromis med retten til
privatliv
•At vi sikrer retten til at nægte værnepligt og politisk arbejde i militæret uden, at det resulterer i
en plet på straffeattesten eller påtvungen samfundstjeneste
•Bedre vilkår og flere midler til veteraner samt sikring af erstatning til soldater, som er blevet
skadet i udlandet
•At danske våbenproducenter udelukkende må sælge militært isenkram til demokratiske lande,
der overholder menneskerettighederne
•At det danske militærs anskaffelser så vidt muligt produceres af staten og våbenproducenter i
demokratiske lande, der overholder menneskerettighederne
•At Danmark skal donere mere til FN, involvere sig mere i FN’s diplomatiske arbejde og deltage i
flere af FN’s fredsbevarende missioner
•At Danmark ratificerer atomnedrustningsaftalen og målrettet arbejder for en global, gensidig
nedrustning af verdens atomvåben
•At Irak- og Afghanistankommissionerne genåbnes, så sandheden om Danmarks krige kan
komme frem i lyset.

Klima
Senest revideret på landsmødet d. 5.-7. april 2024
Verden bliver varmere, vejret bliver voldsommere, vandstanden stiger, og store områder bliver
ubeboelige for både dyr og mennesker. Nogle dele af kloden oplever ekstrem tørke og
skovbrande, mens andre oplever oversvømmelser. Alt dette sker for øjnene af os, og det bliver
kun værre i takt med, at vi udleder mere drivhusgas. Klimakrisen er den største udfordring,
menneskeheden står overfor.
Bagved de fortsatte voldsomme udledninger står en håndfuld magtfulde mennesker og firmaer,
som har tjent styrtende med penge på en verdensøkonomi, der ødelægger planetens klima. I en
kapitalistisk økonomi er virksomheder tvunget til at maksimere profit, selv om det er på
bekostning af planeten.
Vi kæmper for, at Danmark er CO2-neutralt i 2040, og dette kræver øjeblikkelig handling. Vi kan
ikke vente på, at dem, som tjener på klimakrisen, pludselig vågner op og sætter gang i en
ambitiøs grøn omstilling. Krisen er for stor og farlig til at sætte vores lid til dem, der har
forårsaget den. I stedet må omstillingen planlægges demokratisk. Vi mener derfor, at
fællesskabet skal eje al energiinfrastruktur og drive det demokratisk, så vi kan producere vores
strøm på fællesskabets præmisser. Sådan sørger vi for, at der ikke er en magtfuld ejerklasse, der
udnytter krisen til at berige sig selv og sikrer, at det i stedet er fællesskabet, der står til at vinde,
når vi udbygger vores vedvarende energi.
Vi må sætte alt ind for at bremse klimakrisen. Vi skal hurtigt omstille vores energiproduktion,
måden vi producerer på, måden vi transporterer på, og vi skal stoppe al udvinding af fossilt
brændsel. Det er enormt store ændringer af vores samfund. Vi må sørge for at ingen bliver tabt
på jorden, og det kan vi kun opnå med en retfærdig omstilling.
Derfor skal vi skabe en transportsektor, hvor alle kan bevæge sig fra A til B uden at belaste
kloden, hvad end transporten foregår med den kollektive transport eller med en elbil. Det
kræver, at vi forbedrer den offentlige transport især på landet, og at billetten bliver
skattefinansieret, samt at vi opsætter flere ladestandere. Al denne grønne infrastruktur skal være
demokratisk drevet og ejet i fællesskab. Hele transportsektoren skal være grøn. Det samme skal
vores byer, og det kan vi opnå med fornuftig byplanlægning, der sætter mennesker og miljøet i
fokus frem for biler.

Vi må også indse, at vi er kommet i gang med den grønne omstilling for sent. Krisen er allerede
over os i form af ekstremt vejr, stigende vandstande og en biodiversitetskrise. Det betyder, at vi
må tilpasse vores infrastruktur og beredskab, så vi kan klare fremtidens vejrforhold. For at opnå
en bæredygtig og retfærdig fremtid må vi altså tage tyren ved hornene og gennemføre en
ambitiøs klimapolitik med meget mere kollektivt ejerskab.
Rød-Grøn Ungdom arbejder for:
Den overordnede ramme
•Minimum 80% reduktion i udledningen af drivhusgasser i 2030 og nulemission i 2040
•Skarpe klima- og miljøkrav i alle store anlægsprojekter
•At infrastruktur, der er afgørende for klima og miljø, som affald- og rensningssektoren,
energisektoren og den kollektive transport, skal være offentligt ejet
Fossil infrastruktur
•At det ikke skal være muligt at åbne nye olie- og gasfelter
•At vi stopper al udvinding af olie og gas i Danmark senest 2040
•At Danmarks strøm og varme bliver fossilfrit og CO2-neutralt senest 2040
Fremtidens energi
•Massive investeringer og demokratisk ejerskab i vedvarende energi som vindmøller og solceller
•Fuldt demokratisk ejerskab over dansk energiinfrastruktur
•At teknologi, der gør os bedre til at lagre og udnytte strøm, som Power-to-X, implementeres og
udbygges hurtigst muligt, og ikke først følger efter den fossile afvikling
•Bedre fordeling af strøm på tværs af Nordeuropa
•Et forbud mod import af træer fældet til biomasse
Kollektiv transport
•Gratis offentlig transport og massiv udbygning af denne især på landet og i de mindre byer

•Udbygning af jernbanenettet og fuld elektrificering af alle togbaner hurtigst muligt, samt fuld
elektrificering af godstransport inden 2035
•At forbyde indenrigsflyvninger i Danmark og korte flyruter med undtagelse af Bornholm.
Derudover et forbud mod privatfly
Privat transport
•Et forbud mod salg og import af nye diesel- og benzinbiler senest i slutningen af 2030
•En opgradering af den private transport ved at optimere, opbygge og tilgængeliggøre vores
elbiler og ladestandere
•Et stop af al udvidelse af motorvejsnetværket
•En progressiv passagerafgift, hvor passagerafgiften bliver dyrere for hver flyrejse, man tager
•At alle elbiler bliver produceret med universaloplader
Byrum
•At vores byrum skal være for fodgængere, cyklister og offentlig transport frem for privatbilisme
•Nulemissionszoner i midten af de største byer
•En reduktion af hastigheden i danske byer fra 50km/t til 40 km/t
Klimatilpasning
•Bæredygtig skybrudssikring og et kloaksystem, der kan håndtere fremtidens oversvømmelser
•Lokaldemokratisk styret kystsikring

Miljø og landbrug
Senest revideret på landsmødet 5-7. april 2024
Biodiversitet er afgørende for os i Danmark og for resten af verden, da økosystemerne bidrager
til at sikre, at vi har adgang til ren luft og frisk vand. Artsudryddelse, overfiskeri, afskovning,
forurening og udpining af jord har skabt en biodiversitetskrise. Færre træer, planter og
mikroorganismer i havene betyder mindre organisk materiale på kloden til at optage og lagre
CO2, mens den globale opvarmning forsurer havene, og mange dyre- og plantearter uddør i
stadigt stigende tempo. Der er ikke nok plads til dem, fordi deres levesteder forsvinder eller
ødelægges. Det skal vi ændre ved at lave en samlet plan for arealanvendelsen i Danmark.
Dette vil særligt være af betydning for landbruget, der skal omstilles grundlæggende, da det har
indflydelse på vores biodiversitet, havmiljø og drikkevand i høj grad, og det tegner til at blive den
sektor med den største udledning af drivhusgasser i 2030. Danmark er det næstmest opdyrkede
land i verden og det land, hvor der produceres mest kød pr. indbygger. Hele 80% af
landbrugsarealet bruges til dyrkningen af husdyrfoder. En mindsket animalsk produktion skal
derfor give plads til regenerative landbrug, mere dyrevelfærd og vild natur.
Jorde, som ligger op ad kysten, samt floder, sandede jorde og lavbundsjorde bør udtages fra
landbrugsproduktionen af hensyn til havmiljøet, drikkevandet og CO2-udledningerne.
Det danske landbrug har en enorm historisk betydning for vores lands udvikling. Hvis det atter
skal have det, så er det nu landmændene skal gå forrest i den grønne omstilling. Det skal ske
med økonomisk støtte fra staten og i overensstemmelse med arealanvendelsesplanen. Ingen
skal tabes på jorden. På trods af hvad store virksomhedsejere eller landbrugslobbyen påstår, så
vil den grønne omstilling af landbruget være en udvikling, ikke en afvikling. Det skal være
landmændene og fællesskabets interesser, der er de drivende kræfter i et nyt, grønt landbrug –
ikke storkapital og investorer.
Når kapital og virksomhedsinteresser får frit løb, vil de altid finde nye måder at udnytte og
ødelægge jordens ressourcer i jagt på profit. Det er det, vi ser ske med havbrug – en heftigt
voksende industri, men ikke en holdbar løsning på overfiskeri. Mens havbrug til opdræt af
muslinger eller tang kan være gavnligt, så kan havbrug til fiskeopdræt være enormt skadeligt for
havmiljøet.

Derfor skal der stilles skarpere modkrav til virksomheder, der udnytter naturressourcer. Gentagne
gange er virksomheder sluppet af sted med at forurene uden at blive stillet til ansvar. Det skal
slås fast, at man ikke kan forurene fælles goder som vores drikkevand, jordbund eller luft uden
at betale en dyr pris for det.
I Rød-Grøn Ungdom kæmper vi for en verden, hvor der igen er plads til vild natur, vandet vi
drikker er rent, og vores have atter bliver fulde af liv.
Rød-Grøn Ungdom arbejder for:
Den overordnede ramme
•At folketinget vedtager en arealanvendelsesplan for hele Danmark Naturgenoprettelse
•Etablering af mere vild natur, herunder at 30% af Danmarks landareal skal udpeges som
naturnationalparker, blandt andet ved statsligt opkøb af private jorder
•At 10% af Danmarks areal bliver strengt beskyttet natur
•Al statsskov omlægges til urørt skov
•At der gives statslig støtte til FSC-certificeringer
•Øget støtte til private aktører, som ønsker at omlægge dele af deres arealer til vild natur
•En stærkere beskyttelse mod affredningen af grønne områder
•En hårdere håndhævelse af naturbeskyttelsesloven
•At etablere aktiv rewilding flere steder i Danmark
•At reformere dyrevelfærdsloven, så reel rewilding muliggøres
•At gøre det obligatorisk for folketinget at drøfte konklusionerne af biodiversitetsrådets årlige
rapport
•En ny biodiversitetslov baseret på de internationale biodiversitetsmål, Danmark har forpligtet
sig til aktivt at arbejde hen imod
•At Danmark støtter kampagnen Stop Ecocide i EU- og FN-lovgivning
Landbrug

•En strukturomlægning af landbruget, der skaber regenerative landbrug
•At mindst 20% af den direkte landbrugsstøtte øremærkes til naturbeskyttelse
•Et forbud mod import af fødevarer, der er produceret som følge af afskovning, og at reducere
importen af klimaskadelige fødevarer
•Et loft på samlet antal af husdyr i den danske animalske produktion
•At hæve standarden for dyrevelfærd i alle former for husdyrproduktionen
•Et forbud mod pelsproduktion
•At lavbundsjorde omlægges til vild natur, blandt andet gennem statslige opkøb af private
jorder
•At alle sprøjtegifte forbydes og udfases
•At indføre afgifter på kvælstof i kunstgødning
•At størstedelen af al gylle skal bioforgasses inden den bruges som gødning
•At minimum 1% af Danmarks landbrugsareal omlægges til vedvarende energiinfrastruktur
såsom solceller og vindmøller
Grundvand og havmiljø
•At 30% af Danmarks havareal bliver beskyttet natur og 10% bliver strengt beskyttet
•At særligt sandede landbrugsjorder og jorder tæt ved vandmiljøer omlægges til vild natur
•At udledningen af kvælstof reduceres med 35% til maks 35.000 tons årligt
•Et forbud mod fiskeri med bundslæbende redskaber og en omlægning til naturskånsomt
fiskeri fra danske havne
•Et forbud mod havbrug til opdræt af fisk

Socialpolitik
Vedtaget på landsmødet d. 10.-12. april 2026
Vi kan alle blive socialt udsatte
Et godt samfund er et samfund, hvor alle uden undtagelser kan leve et værdigt og meningsfuldt
liv. Hvor ingen bliver efterladt alene, når livet bliver svært. Hvor vi griber hinanden, hvis nogen
falder.
For livet er ikke en lige vej. Enhver kan blive ramt af angst, stress eller depression. Enhver kan
blive syg med kræft eller få et hjerteanfald. Enhver kan blive fyret eller ende i en ulykke, der giver
varige mén på krop og sjæl. Fra den ene dag til den anden kan livet slå revner.
Alligevel bliver samfundet ofte beskrevet, som om vi er delt i to faste grupper: Dem, der klipper
hækken, passer jobbet og bidrager – og dem, der er “dovne” og “en byrde for fællesskabet”. Men
sådan ser virkeligheden ikke ud. Intet menneske er bare én ting. Intet liv forløber uden modgang.
Grænserne mellem at være ovenpå og at være udsat er hverken faste eller retfærdige. De kan
ændre sig hurtigt. Men hvem griber os, når stress fører til stofafhængighed? Eller når langvarig
arbejdsløshed fører til fattigdom?
Vores samfund skal indrettes på en måde, hvor ingen efterlades på perronen – for alle fortjener
en plads. Et samfund med et stærkt sikkerhedsnet er til for os alle.
Et stærkt socialt sikkerhedsnet
Lige nu har vi et samfund med alt for snævre rammer, og et velfærdssystem, der langt fra formår
at gribe alle, der har brug for hjælp. I stedet bliver mange mødt af en labyrint af kompliceret jura
og sagsbehandlere, der ikke har tid til dem.
Systemet er bygget til at skynde folk ud med færrest mulige penge: kroner-øre-logik, mistillid,
sanktioner og kontrol frem for støtte. For de mennesker, der skal have hjælp, skaber det
systemstress. Det kan forværre den sygdom eller det misbrug, de skulle have hjælp for – eller
endda give dem selvmordstanker.
De mennesker, der skal hjælpe, presses af stadigt voksende opgaver, snævre økonomiske
rammer og styring efter måltal, som underminerer deres faglighed og tvinger dem til at handle i
strid med

deres professionelle vurdering, og til tider også med loven. Resultatet er et sygt system, hvor
mange socialarbejdere går syge på arbejde, forlader deres fag i massevis og i værste fald bliver
patienter i det velfærdssamfund, de skulle være med til at bære. Det rammer borgerne i form af
lange ventetider, konstante relationsbrud og svækket retssikkerhed, når kontinuitet og faglig
opfølgning forsvinder.
De voldsomme problemer er et resultat af profitmotiv på velfærdsområdet og årtiers udhuling
af velfærden, der har reduceret socialområdet til nedskæringer forklædt som effektivisering og
virksomhedslignende drift frem for omsorg og støtte. Det skaber forråelse, konflikter og mistillid i
mødet mellem socialarbejdere og borgere, der begge er fanget i et presset system.
Vi ved, at socialarbejdere søger deres fag for at gøre en forskel – og forlader det, fordi de
forhindres i at gøre netop det. Der er behov for grundlæggende, systemiske forandringer, hvor
ressourcerne følger opgaverne, fagligheden sættes fri, og socialarbejdet tager udgangspunkt i
menneskers behov frem for økonomiske regneark.
Et samfund med forskellighed som udgangspunkt
I det kapitalistiske system knyttes menneskeværd ofte til evnen til at arbejde inden for snævre
rammer for produktivitet og effektivitet. Derfor præger ableisme – idéen om, at nogle kroppe og
funktionsevner er mere værd end andre – både vores institutioner, vores arbejdsmarked og den
politiske prioritering. Det kan vi ikke acceptere.
Mennesker lever med vidt forskellige kropslige og funktionelle forudsætninger. Mennesker har
værdi, fordi de er mennesker – ikke fordi de kan presses ind i et arbejdsmarked og et samfund,
der er indrettet efter forestillingen om den “normale” krop og det “normale” sind.
Vi vil et samfund med forskellighed som udgangspunkt, der sikrer alle ret til støtte,
selvbestemmelse og fuld deltagelse i samfundet på lige vilkår. Handicappolitik er derfor ikke
særpolitik, men et spørgsmål om velfærd, lighed og menneskerettigheder i praksis – vores
opgave er at sikre de rettigheder for alle.
En tryg opvækst uanset baggrund
Alt for mange børn vokser op under vilkår, som ingen børn nogensinde burde kende til. Det er
ikke tilfældigt, at det rammer, men det er tilfældigt, hvem det rammer.
Negativ social arv er ikke et personligt nederlag, men et politisk svigt. Når et udsat barn bliver til
en udsat voksen, har systemet fejlet. Når fattigdom, psykisk mistrivsel og utryghed går i arv,

hænger det sammen med et økonomisk system, der skaber, reproducerer og holdes kørende af
ulighed, og et patriarkalsk samfund, hvor omsorgsarbejde nedprioriteres, og vold i hjemmet alt
for ofte overses eller håndteres for sent.
Børn, der vokser op under svære omstændigheder, har større risiko for skolevægring, mistrivsel,
misbrug, hjemløshed og kriminalitet. Ikke fordi de er dårlige børn, men fordi deres opvækst
bærer præg af gentagne flytninger og ustabile relationer, som gør det svært at opbygge tillid. I
et system, hvor effektivitet og budgetter vejer tungere end relationer, bliver de børn, der kræver
mest omsorg, også dem, der får mindst.
Det skal aldrig være et lotteri, om et barn får hjælp eller ej. Derfor skal vi have et system, der
altid sætter barnet først. I dag træffes beslutninger i systemer, der er indrettet til voksne, med
fagsprog og strukturer, der gør det svært for børn at forstå, hvad der skal ske i deres eget liv.
Sådan skal det aldrig være.
Særligt anbragte børn bliver svigtet af systemet, når de fylder 18 år. Hvor unge med en stabil
opvækst kan læne sig op ad forældre, fodboldtrænere, skolelærere og andre voksne i deres liv,
er anbragte unges netværk ofte begrænset til professionelle socialarbejdere, som forsvinder, når
systemet trækker sig. Behovet for hjælp stopper ikke pludseligt, når man fylder 18 år. Derfor skal
vi sikre at udsatte unge får den rette hjælp ind i et stabilt voksenliv.
Fællesskab fungerer
Vi vil et samfund, hvor vi anerkender, at livet bevæger sig i faser, og at vi alle – før eller siden –
får brug for hinanden. Derfor bygger vi et samfund på fællesskab frem for konkurrence, og på
solidaritet frem for mistillid. Vi hjælper hinanden, ikke af medlidenhed, men af erkendelsen af, at
vores mangfoldighed er en styrke. Forskellighed i erfaringer, kroppe, livsformer og perspektiver
gør os klogere, mere robuste og mere solidariske. Når vi indretter samfundet efter det princip,
bliver forskelligheden ikke en byrde – det bliver vores største ressource.
RGU arbejder for:
Stærkt socialt sikkerhedsnet
•At tilføre markant flere midler til socialområdet, så socialrådgivere kan opnormeres,
arbejdspresset nedbringes og rammerne for fagligt forsvarligt arbejde forbedres

•At forpligte kommunerne til at fastsætte og overholde lokale sagslofter, herunder en øvre
grænse for antallet af borgere pr. socialrådgiver
•At give socialarbejdere ret til regelmæssig, kvalificeret supervision og faglig sparring.
•At sikre nyuddannede socialarbejdere ret til intro- og mentorordninger
•At oprette og igangsætte efteruddannelser for socialrådgivere, herunder en
børnerådgiveruddannelse og en handicaprådgiveruddannelse, så lovgivning – herunder
Barnets Lov omsættes til praksis 1
•At tilknytte socialrådgivere til skoler og almen praksis for at forebygge og gribe problemer
tidligere
• At sikre ressourcer til kommunerne så pleje kan tilbydes i de mindre byer så borgere der
modtager pleje kan beholde deres tilknytning til deres lokalsamfund
•At Budgetloven fra 2012 ophæves
•At der indføres forbud mod profit på velfærd
Børn og unge
•At sikre, at anbragte børn og unge altid får forklaret møders kontekster og beslutninger i et
sprog, de forstår. Deres ønsker, perspektiver og begrundelser skal tydeligt fremgå af sagen, og
der skal altid følges op
•At nuværende og tidligere anbragte får hjælp til at finde deres børnesagsakter og til at læse
og bearbejde indholdet
•Løbende kontrol med kommunerne for at sikre, at de aktivt informerer om retten til en
bisidder – og støtter børn og unge i at gøre brug af den
•At forpligte kommunerne at sikre børn og unge reel indflydelse på valg af anbringelsessted, så
anbringelser sker ud fra barnets behov i stedet for ledig kapacitet
•At alle børn og unge gratis får adgang til foreningsliv og fritidsaktiviteter
•At styrke støtten i familieretlige sager, så børn ikke tabes i konflikter mellem forældre
 Barnets lov trådte i kraft den 1. januar 2024 og havde til formål at styrke børns rettigheder på en række 1
punkter (Social- og Boligministeriet)

•At afskaffe børnefattigdom i Danmark, herunder gennem en forhøjet og målrettet børnestøtte
•At børn og unge, der udsættes for fysisk eller psykisk vold, rent faktisk bliver set, hørt og hjulpet
ved at indføre en national, bindende strategi, der styrker børns ret til beskyttelse og
traumehjælp. For eksempel ret til gratis behandling efter vold, obligatorisk dokumentation ved
mistanke om vold, uddannelse af fagfolk i børns rettigheder og opsporing, og støtte til børn,
der tør fortælle om deres oplevelser
•At forpligte alle kommuner til at nedsætte et udsatteråd
Unge i overgang
•At alle anbragte, indlagte og indsatte unge har adgang til en fast kontaktperson og en tryg
voksen indtil det fylder 30 år – også uden for almindelig arbejdstid
•At alle udsatte unge bliver tilbudt ungestøtte  2
•En boliggaranti for udsatte unge i overgangen til voksenlivet
•At give udsatte unge støtte til at opnå økonomisk tryghed, herunder hjælp til privatøkonomi,
gældsrådgivning og gældssanering
•At forpligte kommunerne til, at ungeplaner og fremtidsplaner altid udarbejdes sammen med
den unge og på tværs af fagligheder
•Systematisk opfølgning med unge, der takker nej til ungestøtte, så hjælpen fortsat er
tilgængelig
•At etablere lokale mødesteder i alle kommuner, hvor unge kan opbygge livskompetencer,
fællesskaber og netværk
•At oprette let tilgængelige tilbud med fokus på aktivitet, fællesskab og meningsfuld
beskæftigelse for unge, der som følge af indgribende livskriser ikke er klar til uddannelse
•At udvide ungestøttemodellen til også at omfatte unge, der løslades fra fængsler, samt unge
med længerevarende tilknytning til psykiatri eller somatik
 Ungestøtte (tidligere efterværn) er et tilbud om støtte til udsatte unge i alderen 18-22 år, der umiddelbart 2
før det fyldte 18. år har været anbragt uden for hjemmet eller haft en fast kontaktperson (Social- og
Boligministeriet)

•At arbejdet med resocialisering og handleplaner starter tidligt i afsoningen og intensiveres 3
•At igangværende uddannelsesforløb ikke afbrydes ved flytning mellem institutioner
Økonomisk tryghed
•At afskaffe fattigdom
•At hæve alle overførselsindkomster til et niveau, man kan leve et værdigt liv af og sikre, at de
rettidigt inflationsreguleres
•At afskaffe gensidig forsørgerpligt, økonomiske sanktioner og andre fattigdomsskabende tiltag 4
i beskæftigelsessystemet, og fastslå i lovgivningen, at retten til forsørgelse gælder ubetinget
gennem hele sygdoms- og ledighedsforløbet
•At erstatte kontrol, mistænkeliggørelse og unødige revurderinger med tillidsbaseret
sagsbehandling, hvor lægefaglige vurderinger og borgerens eget ønske vægtes højest
•Lettere adgang til førtidspension og seniorpension for mennesker med varigt nedsat
arbejdsevne og stop ressourceforløb, hvor arbejdsevnen åbenlyst ikke kan genoprettes
Sundhed og sikkerhed
•At overføre stofmisbrugsbehandling til regionerne for at styrke og koordinere indsatsen mellem
stofmisbrugsbehandling og psykiatri, så borgere med dobbeltdiagnoser ikke falder mellem to 5
stole
•Bedre sikring af hurtig stofmisbrugsbehandling til unge og en helhedsorienteret tilgang, så
integrationen mellem sociale indsatser, psykiatri og stofmisbrugsbehandling styrkes
•At styrke forebyggelsen af partnervold og partnerdrab gennem bedre finansiering af
krisecentre, ret til akut bolig og hurtigere beskyttelsesforanstaltninger
•At sikre økonomisk støtte til mennesker, der udsættes for partnervold og er i en ustabil
økonomisk situation, så økonomi aldrig er grund til at blive i et forhold
Handicap og tilgængelighed
 Integration af en person i samfundet efter at vedkommende i en periode har været sat uden for det 3
almindelige samfundsliv, fx i forbindelse med afsoning i et fængsel (Den Danske Ordbog)
 Den lovmæssige pligt til at forsørge sig selv, sin ægtefælle og sine børn under 18 år (Retsinformation)4
 Når man både har en psykisk lidelse og et misbrug (Psykiatrifonden)5

•At det kompenserende princip bliver juridisk bindende i praksis ved at indføre en national ret 6
til nødvendig støtte, hjælpemidler og ledsagelse uden økonomiske loftsordninger eller
kommunale besparelseshensyn – og med faste sagsbehandlingsfrister
•At styrke tilsynet med handicaptilbud og bosteder markant ved at genindføre hyppige, fysiske
tilsyn og stoppe nedskæringer på kontrolområdet, så der ikke kan gå flere år uden kvalitetstjek
af tilbuddene
•At omdanne private handicapbosteder til selvejende institutioner og forbyde profitudtræk, så
eventuelle overskud geninvesteres i borgernes trivsel, personale og faglighed
•Nationale krav til universel tilgængelighed i byrum og byggeri, herunder handicapvenlige
fortove, ramper, elevatorer, tydelig skiltning og krav om en fast andel handicapegnede boliger i
alt nybyggeri
•At sikre meningsfuld inklusion i uddannelse og arbejdsmarked for mennesker med handicap og
divergens. Dette skal gøres ved at give ret til kompenserende støtte, fleksible forløb, bedre
ordblindestøtte, tilgængelige undervisningsmaterialer og økonomisk sikkerhed under
uddannelse og praktik
•At handicaptillægget til SU udvides, så det gælder for gymnasieelever og hjemmeboende
studerende.
 At borgere med en funktionsnedsættelse i videst muligt omfang bliver kompenseret for følgerne af 6
funktionsnedsættelsen og stilles lige med andre borgere (Retsinformation)

Sundhed
Senest revideret på landsmødet d. 4-6. april 2025
For Rød-Grøn Ungdom er det en selvfølge, at alle skal have mulighed for at kunne leve et sundt
liv. Det forudsætter lige adgang til at modtage ordentlig og gratis behandling – både for fysiske
såvel som psykiske lidelser. Sådan er det ikke i dag. Uligheden i sundhed har været stigende de
seneste mange år, og det bliver tydeligere, at privatiseringen af vores sundhedsvæsen stiller
dem, der i forvejen har mindst, værre og forringer kvaliteten i vores offentlige sundhedssystem.
De af os, der lever i økonomisk trængsel, har ikke råd til medicin og tandlægebesøg. De af os,
der lever med sociale problemer, bliver i højere grad ramt af kroniske folkesygdomme. Listen
over levevilkår, der skaber ulighed i sundhed, er lang, og vi efterlades med et tydeligt billede af,
at sundhedsproblemer har sociale og samfundsmæssige årsager. På Lolland er den forventede
levealder over 5 år lavere end i Gentofte. Mænd med høj indkomst lever 10 år længere end
mænd med lav indkomst. Det er uacceptabelt. Vi anser det som fællesskabets opgave at sikre
sundheden for alle befolkningsgrupper.
Vores sundhedsvæsen er udhulet, underfinansieret og usammenhængende – og den politiske
midte samt højrefløjen bærer et klart ansvar for den tilstand. Ved at behandle sundhedsvæsenet
som en privat virksomhed, der konstant skal optimeres, har de lagt grundlaget for årtiers
systematiske besparelser. Disse besparelser har skabt et alvorligt underskud, som rammer os
alle – uanset om det drejer sig om psykisk sygdom, fysisk sygdom eller en blanding. Vi kan ikke
acceptere, at vores velfærdssamfund udsættes for denne nedgang. Det er på tide at modvirke
årtiers besparelser, sikre ordentlige vilkår for medarbejderne i sundhedsvæsenet og derigennem
sikre tryghed på tværs af befolkningsgrupper.
Ifølge sundhedsstyrelsen er andelen af danskere med dårligt mentalt helbred steget markant
siden 2010. Dårligt mentalt helbred rammer skævt i samfundet og påvirker især lavtlønnede,
kvinder samt personer med psykiske handicap. Godt mentalt helbred forudsætter at mennesker
har mulighed for at indgå i meningsfulde fællesskaber. Derfor skal vi som samfund sikre
mangfoldighed, tilgængelighed, og gode vilkår på vores skoler, arbejdspladser og i vores
foreningsliv. Samtidig skal vi prioritere psykiatrien langt mere end vi gør i dag. Den forebyggende
indsats, der foregår på kommunalt plan, er nøglen til at hindre udvikling af psykisk sygdom og
kræver langsigtede investeringer. Samtidig med dette skal kvaliteten i sundhedssystemet, når
behandling er nødvendig, forbedres markant. Det er vigtigt, at det system, der skal sikre

sundheden, er et offentligt, demokratisk og omsorgsfuldt system af god kvalitet – både for
medarbejdere og borgere.
Rød-Grøn Ungdom arbejder for:
Fysisk sundhed
•At alle har adgang til deres egen praktiserende læge
•Gratis adgang til tandlæge for alle – først og fremmest unge under 30, lavindkomstgrupper og
socialt udsatte
•At fødselsforberedelse foregår på små hold med samme jordemoder hver gang
•At alle besøg på hospitalet foregår med den samme jordemoder og med mere jordemodertid
både før og under graviditet
•At familier først sendes hjem fra fødegangen, når de er klar
•Opkvalificering af privatpraktiserende læger med henblik på at klæde dem bedre på til at
identificere sårbare gravide
•Øget fokus på hvordan hudsygdomme viser sig på mørk hud samt en grundig udvidelse af
eksemplerne på hudsygdomme i Lægehåndbogen
•Gratis adgang til skolemad, der lever op til sundhedsstyrelsens anbefalinger, herunder et krav
om anvendelse af økologiske råvarer, der lever op til bronze-certificering efter Det Økologiske
Spisemærke (30-60%)
•En yderligere afgiftsstigning på tobak svarende til en gennemsnitlig prisstigning på i alt 39 kr. En
pakke cigaretter vil herefter koste omkring 99 kr. Afgiftsstigningen skal følges ad med social
kompensation.
•Nemmere og gratis adgang til fysioterapi
•At der skal tilføres flere ressourcer til sundhedsvæsenet med henblik på, at kvaliteten øges ud
over den demografiske udvikling
•At forældre og andre autoritetspersoner får tilsendt samtalemateriale i forhold til at snakke
om pubertær udvikling, nikotinafhængighed, stofmisbrug og alkoholproblematikker blandt
unge

Psykisk sundhed
•En fortsat langsigtet og stabil økonomisk investering i psykiatrien, samt at midlerne bruges på
personaleressourcer og den daglige drift, hvor der er mest brug for dem
•At ydernummersystemet afskaffes, så sygesikringen i stedet følger patienten, men så længe
ydernummersystemet findes, skal flere psykologer tildeles ydernumre således, at udbuddet af
psykologer i offentligt regi øges
•Et øget fokus på tidlig indsats, opsporende og forebyggende arbejde samt rettidig hjælp
•Opkvalificering af lærerne ude på skolerne og ordentlig uddannelse på selve
læreruddannelsen, så lærerne i højere grad klædes på til at støtte børn og unge med
udfordringer og diagnoser
•At nedbringe tvang i psykiatrien ved at videreuddanne personalet og sikre bedre normeringer
på psykiatriske afdelinger
•At psykologer, der er ansat i det offentlige, skal have ret til supervision
•At styrke overblikket over og lette adgangen til offentlige psykosociale indsatser for unge i alle
kommuner med særligt fokus på dobbeltdiagnoser
•At nedbringe ventetiden for psykisk syge og udfordrede
•Gratis adgang til psykologhjælp, der ikke er afgrænset til så få sessioner, som tilfældet er i dag
•At udvide indikationerne for at blive henvist til psykolog
•Et øget fokus på mental sundhed på medicinuddannelsen
•At styrke indsatsen for færdiguddannede læger, så de opkvalificeres i håndteringen af psykisk
sundhed
•Et øget fokus på at modarbejde stigmatisering af etniske minoriteter, lgbtqi+-personer og
overvægtige i sundhedsvæsenet At fokus på tværfaglighed i det psykiatriske
behandlingssystem fastholdes, udvides og videreudvikles
•At styrke arbejdsforholdene i psykiatrien samt styrke grund- og videreuddannelser på
psykiatriområdet

•Et trivselsråd, der skal vurdere Danmarks psykiske og sociale situation, samt hjælpe politikerne
med at forbedre landets trivsel
•At sikre adgangen til kønsbekræftende behandling for transkønnede unge allerede fra
pubertetens start
Sundhedssystemet og medicinalindustrien
•En differentieret behandlingsgaranti, så alvorlige sygdomme behandles hurtigt, mens mindre
alvorlige kan vente længere
•At udredningsgarantien udvides, så den ikke kun gælder i hospitalsvæsenet, men også når
borgere henvises til speciallægepraksis, fx privatpraktiserende psykiatere og gynækologer
•At alle med andet modersmål end dansk har adgang til gratis tolk i sundhedsvæsenet
•Lige adgang til lægehjælp for alle asylansøgere på dansk jord
•At sundhedssektoren skal målsætte sig en markant reduktion af CO2-udledningen på lige fod
med resten af samfundet
•At de ansatte i sundhedsvæsenet skal opleve en lønstigning, således at deres løn reflekterer
den kritiske funktion, de udfører for samfundet
•At stoppe besparelser på sundhedsområdet og tilføre sektoren markant flere penge til
finansiering af kortere ventetider, bedre arbejdsvilkår, nyere og mere effektive behandlinger og
mere lighed i sundhedsvæsenet
•At medicinalindustrien nationaliseres
•Gratis receptpligtig medicin
•At der kommer mere gennemsigtighed med medicinalindustriens omkostninger relateret til
udvikling og produktion af lægemidler
•At afskaffe egenbetaling på lægeerklæringer
•Mere og bedre normkritisk seksualundervisning i folkeskolen og på ungdomsuddannelser
•At den tvungne refleksionsperiode på 6 måneder, når en person ønsker at foretage juridisk
kønsskifte, afskaffes

•At vi under internationale sundhedskriser indgår i en international solidarisk fordeling af
medicinske remedier og vacciner
•At vi vil kæmpe for at ophæve store virksomheders patenter på livsvigtig viden inden for
vacciner, der ellers kunne have reddet mange menneskeliv
•At stoppe nedskæringer på administrativt personale i sundhedssektoren, idet de er essentielle
for at frigøre tid til sundhedspersonalet og sikre et effektivt, nært og velfungerende
sundhedsvæsen
•En bedre og strengere offentlig regulering af store medicinalfirmaers prissætning, så livsvigtig
medicin i Danmark og udlandet ikke overprissættes i en sådan grad, at det skader
sundhedsøkonomien og forhindrer syge borgeres adgang til behandling
•En omfattende reducering af ventetiderne til behandling af transkønnede, så forløbet kan
starte hurtigst muligt efter en henvisning modtages

Uddannelse
Senest revideret på landsmødet 2025
Uddannelsessystemet er nøglen til at bygge et retfærdigt, solidarisk, bæredygtigt og demokratisk
samfund. Det er vores uddannelser, der skaber tømreren og mureren, som skal bygge vores
boliger, psykiateren, lægen og sygeplejersken, som skal behandle os, når vi bliver syge, samt
juristen og ingeniøren, der skal udvikle vores demokrati og skabe en grøn fremtid. Lige fra
grundskole til videregående uddannelse har samfundet derfor et enormt ansvar for, at den
udvikling kan finde sted under trygge rammer. Generationer før os har vundet retten til at tage
en uddannelse uanset størrelsen på vores pengepung. Nu er det op til os at skabe et
uddannelsessystem, der for alvor gør op med uligheden i vores medfødte udgangspunkter. For
efter utallige ture med sparekniven er vores forudsætninger for at blive klogere, dygtigere og
modigere gennem uddannelse blevet forringet. Vi vil skabe et uddannelsessystem uden barrierer,
som skaber trivsel og plads til læring.
Grundskolen er første stop på en lang rejse i uddannelsessystemet. Selve visionen for den
danske folkeskole er, at den skal kunne favne bredt og samle børn på tværs af klasse- og
kulturskel - en folkeskole, der kan favne alle børn uanset hvilke fysiske eller psykiske
forudsætninger, de møder op med. En vision, der desværre er langt fra den folkeskole, vi ser i
dag. En forfejlet folkeskolereform har skabt en ny hverdag med for lange skoledage, for lidt
forberedelsestid til lærerne og mindre tid til den enkelte elev. Folkeskolen har ganske enkelt ikke
længere de rammer, det kræver at løfte de svageste – men det er netop folkeskolens vigtigste
opgave. Derudover er mange af de små folkeskoler i provinsen de seneste år blevet lukket og
samlet i de større byer. Det skader lokalsamfundene og betyder, at eleverne får en hverdag med
overfyldte klasseværelser og lang transporttid.
En alt for stor andel af unge får aldrig en ungdomsuddannelse. Det vidner om et
uddannelsessystem, der ikke formår at favne bredt nok. Når man mødes med regler og krav, hver
gang man skal videre i systemet, bliver mange tabt undervejs. Et eksempel på, hvor
uddannelsessystemet svigter, er manglen på lærepladser. Mange erhvervsskoleelever mangler en
læreplads. Det gør det langt sværere for dem at færdiggøre deres uddannelse. Det er særligt et
problem for kvinder og minoriteter, som har sværest ved at opnå en uddannelsesaftale. Det
burde være en selvskreven ret at kunne færdiggøre den uddannelse, man begynder på. Det er
en skandale, når vi ved, at vi vil mangle faglært arbejdskraft i fremtiden. Samtidig er det de selv
samme unge, som oplever, at det er deres uddannelser, der bliver ramt hårdest af besparelser.

Også professionsuddannelserne har alt for ofte været udsat for skiftende regeringers spareknive.
Alt for mange lærere, pædagoger, socialrådgivere og sygeplejersker flygter fra fagene på grund af
de vilkår, der venter dem, og for mange falder fra, fordi uddannelserne er blevet så udhulede. Vi
har brug for dygtige folk til at tage sig af vores børn og unge, ældre og syge, og det kræver et
ordentligt kvalitetsløft af praktikken og inspirerende koblinger mellem teori og praksis.
Tiden til fordybelse, specialisering og faglig stolthed skal genvindes - også på universiteterne. Det
intime klasselokale er blevet erstattet af den propfyldte forelæsningssal. Fag, som bidrager til
vores viden om kultur og mennesker, er lukningstruede, fordi de ikke er erhvervsrettede” nok, og
feedback hører fortiden til. Vi skal sikre de studerendes mulighed for læring og udvikling gennem
kvalificeret feedback, og vi skal bevare og styrke de videregående uddannelser, fordi de er med
til at dygtiggøre og specialisere os.
Et godt uddannelsessystem er et, der løfter børn og unge, og som hjælper eleverne med at finde
ud af, hvad de brænder for. Men med karakterræs, præstationspres, perfekthedskultur,
mangelfuld uddannelsesvejledning og en jungle af forskellige adgangskrav er vores
uddannelsessystem blevet inficeret med prestigeforskelle, usikkerhed og mistrivsel. Vi unge burde
blive tilskyndet til at gå åbent og nysgerrigt på opdagelse i den verden af muligheder,
uddannelse er. I stedet bliver vi påvirket til at “bruge vores snit” og “blive til noget”. Vi kræver et
opgør med den kultur, der gør nogle uddannelser finere end andre, og som stigmatiserer FGU’en,
erhvervsuddannelserne og professionsuddannelserne. Vi vil sikre uddannelsesvejledning i
verdensklasse. Vi vil give plads til læring for læringens skyld – for vi ved, at uddannelse aldrig er
spildt.
I Rød-Grøn Ungdom vil vi tilbagerulle forringelserne på vores uddannelser og skabe
undervisnings- og læringsglæde på ny. Vi vil investere massivt i at uddanne den dygtigste og
gladeste generation hidtil. Derfor vil vi bekæmpe markedsstyringen af vores uddannelser og
skabe et mangfoldigt uddannelsessystem med tid til fordybelse.
Rød-Grøn Ungdom arbejder for:
Den overordnede ramme
•At årtiers systematiske besparelser, der har forringet undervisningskvaliteten, samt
arbejdsvilkår for lærere, pædagoger og det øvrige personale på skolerne, tilbageføres, og at
der geninvesteres i uddannelsessystemet
•Mere indflydelse til elev- og studenterrepræsentanter i uddannelsesbestyrelser og -råd

•En forhøjelse af SU’en og elevlønnen og en sikring af, at den følger den generelle lønudvikling
•At alle uddannelsesinstitutioner forpligtes til at lave en handleplan for bekæmpelse af
diskrimination, racisme og mobning og samtidig en handlingsplan for at styrke diversitet og
fællesskab
•At revurdere karaktersystemet, samt anvendelsen af det, med et formål om at gøre langt
større brug af både mundtlig og skriftlig feedback
•En grøn omstilling af uddannelsessektoren, der sikrer 70% CO2-reduktion inden 2030
•En elevfordeling på grundskoler og ungdomsuddannelser, der styrker diversiteten blandt
eleverne
•Forbud mod gule fagforeninger i skoleudvalg og skolebestyrelser
•Totalforbud mod skjult brugerbetaling på alle uddannelser
•Gratis efterskole
•At alle unge, der er i gang med en uddannelse, får lige adgang til kollegier og studieboliger
Grundskole
•Langt større fokus på og støtte til ord- og talblinde med en tidligere og mere effektiv screening
samt nemmere adgang til vejledning og hjælpemidler
•Tolærerordninger i alle obligatoriske fag
•En afskaffelse af de obligatoriske nationale færdighedstests
•At der udbydes skattefinansieret, sund og grøn skolemad på alle skoler
•At seksualundervisningen får et fast timetal og har fokus på køn, seksualitet, grænser, normer
og samtykke
•Folkeskolelærere skal have opkvalificering i hvordan man opdager tegn på diagnoser, der kan
medføre indlæringsvanskeligheder. Som eksempelvis ADHD eller autisme
•Folkeskolelærere skal tilbydes opkvalificering i specialpædagogiske kompetencer med henblik
på at styrke inklusionsindsatsen
•Kortere skoledage, der giver tid til fritid

•At de kunstneriske og praktiske fag styrkes og prioriteres til og med 9. klasse
•At faget ”Håndværk og design” igen deles op i to fag: Håndarbejde og sløjd.
•At lærernes forberedelsestid øges
•Et klasseloft i folkeskolen på gennemsnitligt 20 elever pr. klasse for hver enkelt skole
•En nytænkning af uddannelsesvejledningen med mere individuel vejledning, øget brug af
brobygning og praktik og fokus på den enkelte elevs behov En økonomisk og politisk
prioritering af specialskoletilbuddene samt flere ressourcer til folkeskolernes arbejde med
specialelever
•Massive investeringer i inklusionsindsatsen i folkeskolen med særligt fokus på
specialpædagogisk opkvalificering og co-teaching
•Øget politisk fokus på og økonomiske investeringer i udvikling og udbredelse af
undervisningsmidler og fysiske rammer, der tilgodeser inklusionsindsatsen
•At genindføre forældrenes mulighed for at stoppe grundskolelukninger ved en bindende
folkeafstemning i det pågældende skoledistrikt
•At SFOen bliver gratis i alle kommuner
Ungdomsuddannelser
•At droppe adgangskrav til alle ungdomsuddannelser
•At bevare 10 klasse som et selvstændigt privat og kommunalt tilbud
•Binding på skolernes tilskud, så midler til undervisning ikke bruges på bygninger,
administration, markedsføring og ledelse
•Mere elevdemokrati og en mere gennemsigtig styring og bestyrelsessammensætning
•At den obligatoriske seksualundervisning får et fast timeantal og har fokus på køn, seksualitet,
grænser, normer og samtykke
•En aktiv indsats mod mental mistrivsel og støtte til elever med særlige behov
•Et handicaptillæg til unge på gymnasiale uddannelser

•Et lærepladskrav, som sikrer alle erhvervsskoleelever på ikke-dimensionerede
erhvervsuddannelser retten til en læreplads
•At erhvervsskoleelever får adgang til ungdomskort på lige fod med studerende på gymnasiale-
videregående uddannelser
•At kommunerne og regioner får større beføjelser til at kræve elev- og praktikpladser hos
underleverandører
•At skoleoplæringsydelsen hæves, så den svarer til en almindelig elevløn
•En massiv investering i erhvervsskolerne, så de har adgang til den nyeste teknologi inden for
deres felt samt gode faciliteter til undervisningen
•At udformningen af erhvervsskoleelevernes uddannelsesaftaler i langt højere grad inddrager
dem og tager udgangspunkt i deres behov
•Mere tid til fordybelse og mindre test- og eksamensrettet undervisning på gymnasieskolerne
•At mindske adgangskravene for GIF (Gymnasialt Indslusningsforløb for Flygtninge og
Indvandrere)
•At modvirke højere adgangskrav, flere fag, tungere pensum og en øget arbejdsbyrde, der
akademiserer og skævvrider gymnasierne yderligere. Desuden risikerer dette at føre til øget
mistrivsel og stress samt udelukkelse af flere unge fra gymnasiet
•At gymnasiernes taxametertilskud hæves, så de tilføres flere penge. Derudover en bevarelse af
A-fags taxametret og en overgang fra det nuværende elevtaxameter til et holdtaxameter.
•At der indføres bedre mulighed for brobygning til videregående uddannelser på alle
ungdomsuddannelser
•At bevare HF
Videregående uddannelser
•Massive investeringer i professionsuddannelserne, som skal forebygge frafald, skabe et sundere
læringsmiljø og give tid til den enkelte studerende
•Et kvalitetsløft af praktikken, herunder retten til uddannede praktikvejledere, på alle
professionsuddannelser

•At alle ungdomsuddannelser bliver adgangsgivende til videregående uddannelser
•At der åbnes flere uddannelsespladser uden for de store byer, men uden at lukke de
studiepladser i byerne, der er behov for – eksempelvis velfærdsuddannelser – og uden at
presse de eksisterende studiemiljøer i byerne
•At lukningstruede fag bevares
•En øremærket pulje til at styrke studiemiljøet på uddannelserne
•Mere fysisk undervisning og et forøget minimumstimetal

## https://rgungdom.dk/s/Politisk-Udtalelse-Ret-til-eftervrn.pdf

POLITISK UDTALELSE
RET TIL EFTERVÆRN
vedtaget på hovedbestyrelsesmøde d. 10. juni 2023

Anbragte børn og unge mister som udgangspunkt støtten i livets op- og nedture, når de fylder
18 år. Det sker i en tid, hvor de unge bliver myndige og skal have overblik over bolig, job,
uddannelse og økonomi. Mens hjemmeboende unge i gennemsnit flytter hjemmefra, når de
fylder 22 år, bliver anbragte unge ofte smidt ud hjemmefra, når de fylder 18 år. Det er
fødselsdagsgaven vi som samfund giver til nogle af dem, der kan have mest brug for støtte i
overgangen til voksenlivet.
Anbragte unge kan af kommunen bevilges efterværn, der med en kontaktperson skal støtte
den unge i en god overgang til voksenlivet til og med det 22. år.
Efterværnet er den bedste investering for tidligere anbragte. Hvorvidt man har boet med sine
forældre, på en institution eller med en plejefamilie, skal absolut ikke være udslagsgivende for,
om man har adgang til et godt liv. Det er dog ikke alle kommuner, der er enige i, at efterværn
er en investering, og derfor er der forskel i hvor høj grad kommunerne bevilger efterværn til
tidligere anbragte. I nogle kommuner kræves der egenbetaling for den bevilgede støtte - det
betyder, at mens unge uden efterværn kan spare op af deres hårdt tjente penge, så skal andre
betale for den hjælp, de har allermest brug for for at kunne hænge sammen.
Et godt efterværn er nøglen til at sikre, at de tidligere anbragte understøttes til at blive i
uddannelse eller i arbejde og forebygger samtidig hjemløshed og kriminalitet. En vigtig måde at
understøtte den positive udvikling er ved at anerkende, at man kan få ar på sjælen før, under
og efter en anbringelse. De ar skal vi som samfund hjælpe med at hele, så de mennesker, som
samfundet passer på og agerer forældre til, oplever, at vi tager vores ansvar seriøst. I stedet
for, at de unge skal nå derud, hvor det står grelt til i deres liv, så er det vigtigt, at kommunen
tager initiativ til, at den unge får mulighed for hjælp og støtte.
Alle mennesker er forskellige og derfor skal efterværnet også tilpasses den tidligere anbragte,
så den rummer og understøtter det udviklingspotentiale, som den unge har.
at alle anbragte unge skal oplyses om deres rettigheder omkring efterværn
at efterværn gøres til en ret for alle
at efterværnet udvides til man fylder 30 år
retten til at genoptage sit efterværn - også hvis man flytter kommune
at efterværnet tilrettelægges i samarbejde med den unge med afsæt i udviklingspotentiale
at der ikke opkræves egenbetaling for efterværn
Gratis psykologhjælp til tidligere anbragte resten af livet
Derfor kæmper vi for:
Ret til efterværn
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20
21
22
23
24
25
26
27
28
30
31
32
33
34
35
29

## https://rgungdom.dk/s/Politisk-udtalelse-8-marts-2022.pdf

Politisk udtalelse
ÅRETS VIGTIGSTE
FEMINISTISKE KAMPE
Vedtaget på hovedbestyrelsesmødet d. 5. februar 2022

I året, der er gået, fik ligelønsbevægelsen fornyet luft under vingerne. Frustrationen over dårlige løn- og
arbejdsvilkår voksede, og sygeplejerskerne gik forrest og gik på strejke. I stedet for at løse problemet,
standsede den socialdemokratiske regering konflikten, men kampen fortsætter.
Vi har ikke ligeløn i Danmark. Kvinder tjener mindre end mænd – gennemsnitligt 14,4% mindre i timen.1 Det
er en kløft, der trækker lange tråde tilbage i historien, og den skal udryddes. Dér, hvor kvinder har samme
uddannelse, samme job i samme sektor og profession, som deres mandlige kollegaer, er der en
gennemsnitlig lønforskel på 7%. Men generelt varetager mænd og kvinder ikke de samme slags jobs. Vores
arbejdsmarked er kønsopdelt, og arbejdet med sundhed og omsorg er domineret af kvinder.
I Danmark er cirka 9 ud af 10 sygeplejersker, hjemmehjælpere og plejehjemspersonale kvinder. Og globalt
laver kvinder to tredjedele af det lønnede omsorgsarbejde. Når det kommer til det ubetalte
omsorgsarbejde – såsom rengøring, madlavning og opdragelse i hjemmet – er det endnu mere opdelt: her
laver kvinder hele tre fjerdedele.
Omsorgsarbejde er længe blevet nedvurderet, underprioriteret og underbetalt. Det har mindre social
prestige og dårligere løn- og arbejdsvilkår. Det er i sig selv uretfærdigt. Men det betyder også, at vi kan se
ind i en krise for vores velfærd, hvor vi mangler pædagoger, sygeplejersker, sosu’er og mange andre vigtige
funktioner. Det er en gigantisk udfordring at rekruttere til og fastholde mennesker i fagene.
De jobs, der er domineret af kvinder, betales langt lavere end jobs, hvor der er en overvægt af mænd. Og
de jobs beskæftiger sig med alt det, der er forudsætningen for vores fællesskab. I Rød-Grøn Ungdom vil vi
ikke sidde på vores hænder og vente på, at beslutningstagerne bliver klar til at handle. Fremtiden er
feministisk. Som feminister og socialister tror vi på et frit, lige og omsorgsfuldt samfund. Derfor kæmper vi
for:
- At der afsættes penge til at løse lavtlønsproblemet
- En langsigtet og konkret plan for, hvordan ligeløn sikres frem mod 2030
- National plan for rekruttering og fastholdelse af mennesker i sundheds- og omsorgssektoren
- At afskaffe tjenestemandsreformen fra 1969
- Fokus på normering for at forbedre trivsel og arbejdsmiljø på arbejdspladsen

1 https://www.vive.dk/da/nyheder/2020/koensskaevt-arbejdsmarked-skaber-loenforskelle-mellem-kvinder-og-
maend/

## https://rgungdom.dk/s/Politisk-udtalelse-EU-bestemt-mindsteln.pdf

EU-BESTEMT MINDSTELØN
POLITISK UDTALELSE
VEDTAGET PÅ HOVEDBESTYRELSESMØDE D. 3. DECEMBER 2022
Et nyt direktiv om EU-bestemt mindsteløn kommer til at betyde, at EU
kan blande sig i danske løn- og arbejdsforhold og undergrave den
danske arbejdsmarkedsmodel. Det kommer helt konkret til at medføre
dårligere lønninger og arbejdsforhold på fremtidens arbejdsmarked.
Selvom både Det Europæiske Råd og Europa Parlamentet har vedtaget
direktivet, er der en sidste chance: regeringen kan indgive et
annullationssøgsmål ved EU-domstolen mod mindstelønsdirektivet
senest d. 18. januar 2023.
I Rød-Grøn Ungdom kæmper vi for et arbejdsmarked, der er trygt,
sikkert og godt for alle. Vi mener naturligvis, at alle lønmodtagere i EU
skal have ordentlige forhold, men vi mener dette bliver gjort gennem
en styrket faglig organisering i enkeltlandene. Hvis EU’s direktiv går
igennem, kan arbejdsmarkedet forandre sig drastisk i en negativ
retning. Derfor kæmper vi for at regeringen søger
annullationssøgsmål, så vi kan sige fra over for EU-bestemt
mindsteløn. På denne måde kan vi passe på den danske model, og
sikre et arbejdsmarked med ordentlige løn- og arbejdsforhold.

## https://rgungdom.dk/s/Politisk-udtalelse-til-1-maj-2022.pdf

POLITISK UDTALELSE
FREMTIDENS HÆNDER
VEDTAGET PÅ HOVEDBESTYRELSESMØDE D. 30. APRIL 2022

Fremtidens trygge, grønne og lige samfund bliver skabt af menneskers arbejde. På
byggepladsen, på sygehuset og i skolen bygger vi i fællesskab den verden, vi lever i.
Menneskers arbejdstid er ofte præget af slid, tvang og pres - og derfor er det en
kerneopgave for os som socialister at sikre demokrati og rettigheder på arbejdet. Målet
er demokratisk medbestemmelse i alle dele af vores liv.
Der når vi kun hen, hvis vi samler os og kæmper side om side med vores kolleger og
klassekammerater, vores venner og dem, vi ikke kender. Det kan godt føles ensomt, når
du står med problemer og uretfærdigheder på arbejdspladsen. Derfor må vi finde
sammen i fagforeninger, hvor vi mærker, at vi er mange. Og når vi er mange, kan vi flytte
bjerge.
I dag er det Arbejdernes Internationale Kampdag, hvor vi fejrer vores fælles fremskridt
og kigger mod de kampe, vi endnu ikke har vundet. For os i Rød-Grøn Ungdom er der
særligt tre kampe, vi vil sætte fokus på i dag. Vi kæmper for ligeløn, for en 30-timers
arbejdsuge og imod den stigende pensionsalder.
I Danmark tjener kvinder mindre end mænd, og særligt i de traditionelle kvindefag er
uretfærdigheden tydelig. Sygeplejersker, hjemmehjælpere, plejehjemspersonale og
mange flere fortjener ikke kun samfundets respekt, men reel økonomisk retfærdighed. Vi
vil have Folketinget til at afskaffe tjenestemandsreformen fra 1969 og afsætte penge til
at løse lavtlønsproblemet.
Det er ikke en naturlov, at vi har en 37-timers arbejdsuge. Det er derimod resultatet af
lange, seje kampe for bedre arbejdsvilkår. Vi bliver fortsat mere og mere produktive på
vores arbejdsplads, men oplever hverken tilsvarende lønstigninger eller færre
arbejdstimer. Nu er det tid til at sænke arbejdstiden til 30 timer med fuld
lønkompensation. Det vil både få flere i job, give mere fritid og mindske nedslidning.
Endelig vil vi stoppe den stigning af pensionsalderen, som et flertal af politikerne i
Folketinget står bag. Hvis stigningen fortsætter, har vores generation udsigt til først at gå
på pension midt i 70’erne. Det bliver Europas højeste pensionsalder, og det går særligt
ud over dem af os, der kommer tidligt ud på arbejdsmarkedet og laver hårdt fysisk
arbejde. Vi vil bevare pensionsalderen på 67 år, da vi har ret til gode år efter arbejdslivet.
I Rød-Grøn Ungdom er vi klar til at stå skulder ved skulder - i dag på 1. maj og hver
eneste dag fremover.

## https://rgungdom.dk/s/Udspil_-_Bind_Danmark_sammen.pdf

Bind Danmark sammen
Rød-Grøn Ungdoms forslag til god og
gratis offentlig transport i hele landet

Januar 2024

Bind Danmark sammen
Den offentlige transport er i krise. For nylig
har DSB meldt ud, at billetpriserne på tog vil
stige med omkring 10% pr. 21 januar 2024.1
Samtidig stiger priserne også i busdriften,
hvor dyrere brændstofpriser, faldende pas-
sagertal og stramme budgetter i kommuner
og regioner også fører til nedskæringer i an-
tal afgange og ruter.2 I byer som Holstebro
og Frederikshavn bliver bybusserne skåret
helt væk.3,4
Imens togene og busserne er ramt af pris-
stigninger og forringelser, går udviklingen i
vores transportsektor den helt forkerte vej.
Flere unge vælger privatbilismen til og of-
fentlig transport fra.5 Dansk Industri peger
på, at fravalget kan begrundes ved, at of-
fentlig transport i dag er for dyrt og ufleksi-
belt, når man skal til uddannelser eller på
arbejde.
Vi bliver nødt til at tænke nyt om fremtidens
transport. Rød-Grøn Ungdom foreslår indfø-
relsen af skattefinansieret offentlig trans-
port samt bevarelsen af lukningstruede bus-
ruter. Følgende tre tiltag skal sikre transport-
muligheder for alle i fremtiden - uanset hvor
man bor eller hvad ens indkomst er.
1. Gratis offentlig transport: Imple-
menteringen af et landsdækkende
system med skattefinansieret offent-
lig transport. Så kan vi sikre trans-
portmuligheder for alle - uanset ind-
komst.
2. Bevar lukningstruede busruter: En
økonomisk indsprøjtning til trans-
portselskaberne, der dækker deres
underskud til gengæld for at de be-
varer lukningstruede busruter. Der-
med bliver kollektiv transport en at-
traktiv mulighed - uanset hvor man
bor.
3. Hyppigere afgange: En forøgelse af
antallet af busafgange for at mini-
mere ventetiden og gøre busserne
mere attraktive for pendlerne.

På næste side findes vores finansiering af de
tre tiltag. Vores udspil finansieres nemlig af
en årlig 1%-beskatning af formuer over 35
mio. kr.

1 DR, 2023: ”Togrejser bliver op mod 13 procent dyrere næste år”: https://www.dr.dk/nyheder/seneste/togrejser-bliver-op-mod-
13-procent-dyrere-naeste-aar
2 Politiken, 2023: ”Busserne er inde i en ”dødsspiral””: https://politiken.dk/indland/art9546757/Busserne-er-inde-i-en-»dødsspiral«
3 TV Midtvest 2023: ”Slut med bybusser i Holstebro – Økonomien hænger ikke sammen”: https://www.tvmidtvest.dk/midt-og-
vestjylland/slut-med-bybusser-i-holstebro-oekonomien-haenger-ikke-sammen
4 DR, 2023: ”Kommune skrotter lokale busruter og hæver prisen på flextrafik”: https://www.dr.dk/nyheder/regionale/nordjyl-
land/kommune-skrotter-lokale-busruter-og-haever-prisen-paa-flextrafik”
5 Dansk Industri 2020: ”Færre unge pendlere vælger kollektiv transport”: https://www.danskindustri.dk/brancher/di-trans-
port/analysearkiv/brancheanalyser/2021/6/farre-unge-pendlere-valger-kollektiv-transport/

Finansiering
De samlede omkostninger for gratis offent-
lig transport vil være 10,75 mia. kroner årligt.
Transportselskabernes underskud er på 773
mio. kroner, som vi vil dække til gengæld for
et løfte om ikke at lukke nogen busruter. Ud-
over at bevare de lukningstruede busruter,
vil vi tilføre ca. 1 mia. for at sikre hyppigere
afgange.
Finansieringen af udspillet består af en 1%-
beskatning af formuer over 35 millioner kro-
ner, (dvs. den del af formuen, som overstiger
35 millioner kroner), der vil indbringe 12,82
mia. kroner årligt.
Udspillet er overfinansieret med 300 mio. i
tilfælde af, at initiativerne skulle være dy-
rere end antaget. Tiltagene er nemlig bereg-
net isoleret og mulige interne effekter mel-
lem forslagene er ikke indregnet.

Tabel 1: Finansieringsgrundlaget for “Bind Danmark Sammen”:

Initiativer i aftalen
Mia. kr. i
2024-priser
Frafald af billetindtægter på of-
fentlig transport1
10,75
Bevarelse af lukningstruede busru-
ter2
0,77
Hyppigere busafgange3 0,99
Samlet 12,52

Finansiering
Formuebeskatning på 1% af for-
muer over 35 millioner kr.4
12,82

Overfinansiering 0,30

Anmærkninger:
1) Kilde: Egne beregninger ud fra DTU’s notat: “Effekter af
gratis kollektiv transport” som var bestilt af Transport- og
Boligministeriet. https://www.ft.dk/samling/20191/alm-
del/TRU/bilag/257/2158158/index.htm
2) Kilde: Trafikselskabernes samlede underskud er på 1,35
mia. kr. KL og Danske regioner har lånt 600 mio., og regerin-
gen har afsat 100 mio. kr., men det efterlader stadig et hul
på 773 mio. kr i 2024-priser.: https://www.kollektivtra-
fik.dk/bevar-den-kollektive-transport/2882
3) Kilde: Egne beregninger ud fra rapporten: “Flere buspas-
sagerer: Hvad skal der til?”  udgivet af Danske Regioner, KL
og Trafikselskaberne i Danmark. Vi har anvendt tal ud fra et
højt ambitionsniveau i forhold til drifts udvidelser.
https://legacy.altinget.dk/misc/busrapport.pdf
4) Kilde: Egne beregninger ud fra Oxfam Ibis’ analyse: "Mar-
kant stigning i formuerne blandt de rigeste – en formueskat
på de rigeste danskere kan give 12 mia. kr.” I analysen er
mekanisk tilbageløb og Skatteministeriets adfærdseffekter
indregnet i den endelige værdi. https://oxfam.dk/docu-
ments/analyser/davos/oxfamibis_minitrapport_mar-
kant_stigning_i_formuerne_blandt_de_rigeste.pdf

## https://rgungdom.dk/s/atomkraft.pdf

I Rød-Grøn Ungdom mener vi ikke, at atomkraft er den energikilde, som fremtiden
skal bygges på. Atomkraft er dyrt og tager så lang tid at bygge, at vores grønne
infrastruktur burde være så langt fremme til den tid, at et nybygget
atomkraftværk på dansk jord er overflødigt.
Netop fordi klimakrisen raser, og vi har travlt, giver det dog heller ikke mening at
lukke eksisterende
atomkraftværker i fx Tyskland og Sverige, som kan være med til at sikre en
udfasning af fossile brændstoffer.

Vi arbejder i stedet for massive investeringer i grønne energikilder som sol og
vind, som er billigere og hurtigere, og hvor vi i Danmark allerede har en
verdensledende industri med redskaberne til at opskalere.
Vi er ikke principielle modstandere af atomkraft, men uret tikker, og vi må være
realistiske omkring, hvordan vi hurtigst muligt gør os uafhængige af fossil energi. I
den sammenhæng er idéen om atomkraft på dansk jord en distraktion. Det, vi
mangler, er ikke nye energiformer, men modet og viljen til at gennemføre en grøn
industrisatsning, som kan opsamle Danmarks solstråler og vindpust og gøre dem
til byggestenene for en fair fremtid.
Atomkraft
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20

## https://rgungdom.dk/socialpolitik

Socialpolitik
Vedtaget på landsmødet d. 10.-12. april 2026
Vi kan alle blive socialt udsatte
Et godt samfund er et samfund, hvor alle uden undtagelser kan leve et værdigt og meningsfuldt liv. Hvor ingen bliver efterladt alene, når livet bliver svært. Hvor vi griber hinanden, hvis nogen falder.
For livet er ikke en lige vej. Enhver kan blive ramt af angst, stress eller depression. Enhver kan blive syg med kræft eller få et hjerteanfald. Enhver kan blive fyret eller ende i en ulykke, der giver varige mén på krop og sjæl. Fra den ene dag til den anden kan livet slå revner.
Alligevel bliver samfundet ofte beskrevet, som om vi er delt i to faste grupper: Dem, der klipper hækken, passer jobbet og bidrager – og dem, der er “dovne” og “en byrde for fællesskabet”. Men sådan ser virkeligheden ikke ud. Intet menneske er bare én ting. Intet liv forløber uden modgang.
Grænserne mellem at være ovenpå og at være udsat er hverken faste eller retfærdige. De kan ændre sig hurtigt. Men hvem griber os, når stress fører til stofafhængighed? Eller når langvarig arbejdsløshed fører til fattigdom?
Vores samfund skal indrettes på en måde, hvor ingen efterlades på perronen – for alle fortjener en plads. Et samfund med et stærkt sikkerhedsnet er til for os alle.
Et stærkt socialt sikkerhedsnet
Lige nu har vi et samfund med alt for snævre rammer, og et velfærdssystem, der langt fra formår at gribe alle, der har brug for hjælp. I stedet bliver mange mødt af en labyrint af kompliceret jura og sagsbehandlere, der ikke har tid til dem.
Systemet er bygget til at skynde folk ud med færrest mulige penge: kroner-øre-logik, mistillid, sanktioner og kontrol frem for støtte. For de mennesker, der skal have hjælp, skaber det systemstress. Det kan forværre den sygdom eller det misbrug, de skulle have hjælp for – eller endda give dem selvmordstanker.
De mennesker, der skal hjælpe, presses af stadigt voksende opgaver, snævre økonomiske rammer og styring efter måltal, som underminerer deres faglighed og tvinger dem til at handle i strid med deres professionelle vurdering, og til tider også med loven. Resultatet er et sygt system, hvor mange socialarbejdere går syge på arbejde, forlader deres fag i massevis og i værste fald bliver patienter i det velfærdssamfund, de skulle være med til at bære. Det rammer borgerne i form af lange ventetider, konstante relationsbrud og svækket retssikkerhed, når kontinuitet og faglig opfølgning forsvinder.
De voldsomme problemer er et resultat af profitmotiv på velfærdsområdet og årtiers udhuling af velfærden, der har reduceretsocialområdet til nedskæringer forklædt som effektivisering og virksomhedslignende drift frem for omsorg og støtte. Det skaber forråelse, konflikter og mistillid i mødet mellem socialarbejdere og borgere, der begge er fanget i et presset system.
Vi ved, at socialarbejdere søger deres fag for at gøre en forskel – og forlader det, fordi de forhindres i at gøre netop det. Der er behov for grundlæggende, systemiske forandringer, hvor ressourcerne følger opgaverne, fagligheden sættes fri, og socialarbejdet tager udgangspunkt i menneskers behov frem for økonomiske regneark.
Et samfund med forskellighed som udgangspunkt
I det kapitalistiske system knyttes menneskeværd ofte til evnen til at arbejde inden for snævre rammer for produktivitet og effektivitet. Derfor præger ableisme – idéen om, at nogle kroppe og funktionsevner er mere værd end andre – både vores institutioner, vores arbejdsmarked og den politiske prioritering. Det kan vi ikke acceptere.
Mennesker lever med vidt forskellige kropslige og funktionelle forudsætninger. Mennesker har værdi, fordi de er mennesker – ikke fordi de kan presses ind i et arbejdsmarked og et samfund, der er indrettet efter forestillingen om den “normale” krop og det “normale” sind.
Vi vil et samfund med forskellighed som udgangspunkt, der sikrer alle ret til støtte, selvbestemmelse og fuld deltagelse i samfundet på lige vilkår. Handicappolitik er derfor ikke særpolitik, men et spørgsmål om velfærd, lighed og menneskerettigheder i praksis – vores opgave er at sikre de rettigheder for alle.
En tryg opvækst uanset baggrund
Alt for mange børn vokser op under vilkår, som ingen børn nogensinde burde kende til. Det er ikke tilfældigt, at det rammer, men det er tilfældigt, hvem det rammer.
Negativ social arv er ikke et personligt nederlag, men et politisk svigt. Når et udsat barn bliver til en udsat voksen, har systemet fejlet. Når fattigdom, psykisk mistrivsel og utryghed går i arv, hænger det sammen med et økonomisk system, der skaber, reproducerer og holdes kørende af ulighed, og et patriarkalsk samfund, hvor omsorgsarbejde nedprioriteres, og vold i hjemmet alt for ofte overses eller håndteres for sent.
Børn, der vokser op under svære omstændigheder, har større risiko for skolevægring, mistrivsel, misbrug, hjemløshed og kriminalitet. Ikke fordi de er dårlige børn, men fordi deres opvækst bærer præg af gentagne flytninger og ustabile relationer, som gør det svært at opbygge tillid. I et system, hvor effektivitet og budgetter vejer tungere end relationer, bliver de børn, der kræver mest omsorg, også dem, der får mindst.
Det skal aldrig være et lotteri, om et barn får hjælp eller ej. Derfor skal vi have et system, der altid sætter barnet først. I dag træffes beslutninger i systemer, der er indrettet til voksne, med fagsprog og strukturer, der gør det svært for børn at forstå, hvad der skal ske i deres eget liv. Sådan skal det aldrig være.
Særligt anbragte børn bliver svigtet af systemet, når de fylder 18 år. Hvor unge med en stabil opvækst kan læne sig op ad forældre, fodboldtrænere, skolelærere og andre voksne i deres liv, er anbragte unges netværk ofte begrænset til professionelle socialarbejdere, som forsvinder, når systemet trækker sig. Behovet for hjælp stopper ikke pludseligt, når man fylder 18 år. Derfor skal vi sikre at udsatte unge får den rette hjælp ind i et stabilt voksenliv.
Fællesskab fungerer
Vi vil et samfund, hvor vi anerkender, at livet bevæger sig i faser, og at vi alle – før eller siden – får brug for hinanden. Derfor bygger vi et samfund på fællesskab frem for konkurrence, og på solidaritet frem for mistillid. Vi hjælper hinanden, ikke af medlidenhed, men af erkendelsen af, at vores mangfoldighed er en styrke. Forskellighed i erfaringer, kroppe, livsformer og perspektiver gør os klogere, mere robuste og mere solidariske. Når vi indretter samfundet efter det princip, bliver forskelligheden ikke en byrde – det bliver vores største ressource.
Rød-Grøn Ungdom arbejder for:
Stærkt socialt sikkerhedsnet
- At tilføre markant flere midler til socialområdet, så socialrådgivere kan opnormeres, arbejdspresset nedbringes og rammerne for fagligt forsvarligt arbejde forbedres
- At forpligte kommunerne til at fastsætte og overholde lokale sagslofter, herunder en øvre grænse for antallet af borgere pr. socialrådgiver
- At give socialarbejdere ret til regelmæssig, kvalificeret supervision og faglig sparring.
- At sikre nyuddannede socialarbejdere ret til intro- og mentorordninger
- At oprette og igangsætte efteruddannelser for socialrådgivere, herunder en børnerådgiveruddannelse og en handicaprådgiveruddannelse, så lovgivning – herunder Barnets Lov[1] – omsættes til praksis
- At tilknytte socialrådgivere til skoler og almen praksis for at forebygge og gribe problemer tidligere
- At sikre ressourcer til kommunerne så pleje kan tilbydes i de mindre byer så borgere der modtager pleje kan beholde deres tilknytning til deres lokalsamfund
- At Budgetloven fra 2012 ophæves
- At der indføres forbud mod profit på velfærd
Børn og unge
- At sikre, at anbragte børn og unge altid får forklaret møders kontekster og beslutninger i et sprog, de forstår. Deres ønsker, perspektiver og begrundelser skal tydeligt fremgå af sagen, og der skal altid følges op
- At nuværende og tidligere anbragte får hjælp til at finde deres børnesagsakter og til at læse og bearbejde indholdet
- Løbende kontrol med kommunerne for at sikre, at de aktivt informerer om retten til en bisidder – og støtter børn og unge i at gøre brug af den
- At forpligte kommunerne at sikre børn og unge reel indflydelse på valg af anbringelsessted, så anbringelser sker ud fra barnets behov i stedet for ledig kapacitet
- At alle børn og unge gratis får adgang til foreningsliv og fritidsaktiviteter
- At styrke støtten i familieretlige sager, så børn ikke tabes i konflikter mellem forældre
- At afskaffe børnefattigdom i Danmark, herunder gennem en forhøjet og målrettet børnestøtte
- At børn og unge, der udsættes for fysisk eller psykisk vold, rent faktisk bliver set, hørt og hjulpet ved at indføre en national, bindende strategi, der styrker børns ret til beskyttelse og traumehjælp. For eksempel ret til gratis behandling efter vold, obligatorisk dokumentation ved mistanke om vold, uddannelse af fagfolk i børns rettigheder og opsporing, og støtte til børn, der tør fortælle om deres oplevelser
- At forpligte alle kommuner til at nedsætte et udsatteråd
Unge i overgang
- At alle anbragte, indlagte og indsatte unge har adgang til en fast kontaktperson og en tryg voksen indtil det fylder 30 år – også uden for almindelig arbejdstid
- At alle udsatte unge bliver tilbudt ungestøtte[2]
- En boliggaranti for udsatte unge i overgangen til voksenlivet
- At give udsatte unge støtte til at opnå økonomisk tryghed, herunder hjælp til privatøkonomi, gældsrådgivning og gældssanering
- At forpligte kommunerne til, at ungeplaner og fremtidsplaner altid udarbejdes sammen med den unge og på tværs af fagligheder
- Systematisk opfølgning med unge, der takker nej til ungestøtte, så hjælpen fortsat er tilgængelig
- At etablere lokale mødesteder i alle kommuner, hvor unge kan opbygge livskompetencer, fællesskaber og netværk
- At oprette let tilgængelige tilbud med fokus på aktivitet, fællesskab og meningsfuld beskæftigelse for unge, der som følge af indgribende livskriser ikke er klar til uddannelse
- At udvide ungestøttemodellen til også at omfatte unge, der løslades fra fængsler, samt unge med længerevarende tilknytning til psykiatri eller somatik
- At arbejdet med resocialisering[3] og handleplaner starter tidligt i afsoningen og intensiveres
- At igangværende uddannelsesforløb ikke afbrydes ved flytning mellem institutioner
Økonomisk tryghed
- At afskaffe fattigdom
- At hæve alle overførselsindkomster til et niveau, man kan leve et værdigt liv af og sikre, at de rettidigt inflationsreguleres
- At afskaffe gensidig forsørgerpligt[4], økonomiske sanktioner og andre fattigdomsskabende tiltag i beskæftigelsessystemet, og fastslå i lovgivningen, at retten til forsørgelse gælder ubetinget gennem hele sygdoms- og ledighedsforløbet
- At erstatte kontrol, mistænkeliggørelse og unødige revurderinger med tillidsbaseret sagsbehandling, hvor lægefaglige vurderinger og borgerens eget ønske vægtes højest
- Lettere adgang til førtidspension og seniorpension for mennesker med varigt nedsat arbejdsevne og stop ressourceforløb, hvor arbejdsevnen åbenlyst ikke kan genoprettes
Sundhed og sikkerhed
- At overføre stofmisbrugsbehandling til regionerne for at styrke og koordinere indsatsen mellem stofmisbrugsbehandling og psykiatri, så borgere med dobbeltdiagnoser[5] ikke falder mellem to stole
- Bedre sikring af hurtig stofmisbrugsbehandling til unge og en helhedsorienteret tilgang, så integrationen mellem sociale indsatser, psykiatri og stofmisbrugsbehandling styrkes
- At styrke forebyggelsen af partnervold og partnerdrab gennem bedre finansiering af krisecentre, ret til akut bolig og hurtigere beskyttelsesforanstaltninger
- At sikre økonomisk støtte til mennesker, der udsættes for partnervold og er i en ustabil økonomisk situation, så økonomi aldrig er grund til at blive i et forhold
Handicap og tilgængelighed
- At det kompenserende princip[6] bliver juridisk bindende i praksis ved at indføre en national ret til nødvendig støtte, hjælpemidler og ledsagelse uden økonomiske loftsordninger eller kommunale besparelseshensyn – og med faste sagsbehandlingsfrister
- At styrke tilsynet med handicaptilbud og bosteder markant ved at genindføre hyppige, fysiske tilsyn og stoppe nedskæringer på kontrolområdet, så der ikke kan gå flere år uden kvalitetstjek af tilbuddene
- At omdanne private handicapbosteder til selvejende institutioner og forbyde profitudtræk, så eventuelle overskud geninvesteres i borgernes trivsel, personale og faglighed
- Nationale krav til universel tilgængelighed i byrum og byggeri, herunder handicapvenlige fortove, ramper, elevatorer, tydelig skiltning og krav om en fast andel handicapegnede boliger i alt nybyggeri
- At sikre meningsfuld inklusion i uddannelse og arbejdsmarked for mennesker med handicap og divergens. Dette skal gøres ved at give ret til kompenserende støtte, fleksible forløb, bedre ordblindestøtte, tilgængelige undervisningsmaterialer og økonomisk sikkerhed under uddannelse og praktik
- At handicaptillægget til SU udvides, så det gælder for gymnasieelever og hjemmeboende studerende.
[1] Barnets lov trådte i kraft den 1. januar 2024 og havde til formål at styrke børns rettigheder på en række punkter (Social- og Boligministeriet)
[2] Ungestøtte (tidligere efterværn) er et tilbud om støtte til udsatte unge i alderen 18-22 år, der umiddelbart før det fyldte 18. år har været anbragt uden for hjemmet eller haft en fast kontaktperson (Social- og Boligministeriet)
[3] Integration af en person i samfundet efter at vedkommende i en periode har været sat uden for det almindelige samfundsliv, fx i forbindelse med afsoning i et fængsel (Den Danske Ordbog)
[4] Den lovmæssige pligt til at forsørge sig selv, sin ægtefælle og sine børn under 18 år (Retsinformation)
[5] Når man både har en psykisk lidelse og et misbrug (Psykiatrifonden)
[6] At borgere med en funktionsnedsættelse i videst muligt omfang bliver kompenseret for følgerne af funktionsnedsættelsen og stilles lige med andre borgere (Retsinformation)

## https://rgungdom.dk/sundhed

Sundhed
Senest revideret på landsmødet d. 4-6. april 2025
For Rød-Grøn Ungdom er det en selvfølge, at alle skal have mulighed for at kunne leve et sundt liv. Det forudsætter lige adgang til at modtage ordentlig og gratis behandling – både for fysiske såvel som psykiske lidelser. Sådan er det ikke i dag. Uligheden i sundhed har været stigende de seneste mange år, og det bliver tydeligere, at privatiseringen af vores sundhedsvæsen stiller dem, der i forvejen har mindst, værre og forringer kvaliteten i vores offentlige sundhedssystem.
De af os, der lever i økonomisk trængsel, har ikke råd til medicin og tandlægebesøg. De af os, der lever med sociale problemer, bliver i højere grad ramt af kroniske folkesygdomme. Listen over levevilkår, der skaber ulighed i sundhed, er lang, og vi efterlades med et tydeligt billede af, at sundhedsproblemer har sociale og samfundsmæssige årsager. På Lolland er den forventede levealder over 5 år lavere end i Gentofte. Mænd med høj indkomst lever 10 år længere end mænd med lav indkomst. Det er uacceptabelt. Vi anser det som fællesskabets opgave at sikre sundheden for alle befolkningsgrupper.
Vores sundhedsvæsen er udhulet, underfinansieret og usammenhængende – og den politiske midte samt højrefløjen bærer et klart ansvar for den tilstand. Ved at behandle sundhedsvæsenet som en privat virksomhed, der konstant skal optimeres, har de lagt grundlaget for årtiers systematiske besparelser. Disse besparelser har skabt et alvorligt underskud, som rammer os alle – uanset om det drejer sig om psykisk sygdom, fysisk sygdom eller en blanding. Vi kan ikke acceptere, at vores velfærdssamfund udsættes for denne nedgang.
Det er på tide at modvirke årtiers besparelser, sikre ordentlige vilkår for medarbejderne i sundhedsvæsenet og derigennem sikre tryghed på tværs af befolkningsgrupper.
Ifølge sundhedsstyrelsen er andelen af danskere med dårligt mentalt helbred steget markant siden 2010. Dårligt mentalt helbred rammer skævt i samfundet og påvirker især lavtlønnede, kvinder samt personer med psykiske handicap. Godt mentalt helbred forudsætter at mennesker har mulighed for at indgå i meningsfulde fællesskaber. Derfor skal vi som samfund sikre mangfoldighed, tilgængelighed, og gode vilkår på vores skoler, arbejdspladser og i vores foreningsliv. Samtidig skal vi prioritere psykiatrien langt mere end vi gør i dag. Den forebyggende indsats, der foregår på kommunalt plan, er nøglen til at hindre udvikling af psykisk sygdom og kræver langsigtede investeringer. Samtidig med dette skal kvaliteten i sundhedssystemet, når behandling er nødvendig, forbedres markant. Det er vigtigt, at det system, der skal sikre sundheden, er et offentligt, demokratisk og omsorgsfuldt system af god kvalitet – både for medarbejdere og borgere.
Rød-Grøn Ungdom arbejder for:
Fysisk sundhed
- At alle har adgang til deres egen praktiserende læge
- Gratis adgang til tandlæge for alle – først og fremmest unge under 30, lavindkomstgrupper og socialt udsatte
- At fødselsforberedelse foregår på små hold med samme jordemoder hver gang
- At alle besøg på hospitalet foregår med den samme jordemoder og med mere jordemodertid både før og under graviditet
- At familier først sendes hjem fra fødegangen, når de er klar
- Opkvalificering af privatpraktiserende læger med henblik på at klæde dem bedre på til at identificere sårbare gravide
- Øget fokus på hvordan hudsygdomme viser sig på mørk hud samt en grundig udvidelse af eksemplerne på hudsygdomme i Lægehåndbogen
- Gratis adgang til skolemad, der lever op til sundhedsstyrelsens anbefalinger, herunder et krav om anvendelse af økologiske råvarer, der lever op til bronze-certificering efter Det Økologiske Spisemærke (30-60%)
- En yderligere afgiftsstigning på tobak svarende til en gennemsnitlig prisstigning på i alt 39 kr. En pakke cigaretter vil herefter koste omkring 99 kr. Afgiftsstigningen skal følges ad med social kompensation.
- Nemmere og gratis adgang til fysioterapi
- At der skal tilføres flere ressourcer til sundhedsvæsenet med henblik på, at kvaliteten øges ud over den demografiske udvikling
- At forældre og andre autoritetspersoner får tilsendt samtalemateriale i forhold til at snakke om pubertær udvikling, nikotinafhængighed, stofmisbrug og alkoholproblematikker blandt unge
Psykisk sundhed
- En fortsat langsigtet og stabil økonomisk investering i psykiatrien, samt at midlerne bruges på personaleressourcer og den daglige drift, hvor der er mest brug for dem
- At ydernummersystemet afskaffes, så sygesikringen i stedet følger patienten, men så længe ydernummersystemet findes, skal flere psykologer tildeles ydernumre således, at udbuddet af psykologer i offentligt regi øges
- Et øget fokus på tidlig indsats, opsporende og forebyggende arbejde samt rettidig hjælp
- Opkvalificering af lærerne ude på skolerne og ordentlig uddannelse på selve læreruddannelsen, så lærerne i højere grad klædes på til at støtte børn og unge med udfordringer og diagnoser
- At nedbringe tvang i psykiatrien ved at videreuddanne personalet og sikre bedre normeringer på psykiatriske afdelinger
- At psykologer, der er ansat i det offentlige, skal have ret til supervision
- At styrke overblikket over og lette adgangen til offentlige psykosociale indsatser for unge i alle kommuner med særligt fokus på dobbeltdiagnoser
- At nedbringe ventetiden for psykisk syge og udfordrede
- Gratis adgang til psykologhjælp, der ikke er afgrænset til så få sessioner, som tilfældet er i dag
- At udvide indikationerne for at blive henvist til psykolog
- Et øget fokus på mental sundhed på medicinuddannelsen
- At styrke indsatsen for færdiguddannede læger, så de opkvalificeres i håndteringen af psykisk sundhed
- Et øget fokus på at modarbejde stigmatisering af etniske minoriteter, lgbtqi+-personer og overvægtige i sundhedsvæsenet
- At fokus på tværfaglighed i det psykiatriske behandlingssystem fastholdes, udvides og videreudvikles
- At styrke arbejdsforholdene i psykiatrien samt styrke grund- og videreuddannelser på psykiatriområdet
- Et trivselsråd, der skal vurdere Danmarks psykiske og sociale situation, samt hjælpe politikerne med at forbedre landets trivsel
- At sikre adgangen til kønsbekræftende behandling for transkønnede unge allerede fra pubertetens start
Sundhedssystemet og medicinalindustrien
- En differentieret behandlingsgaranti, så alvorlige sygdomme behandles hurtigt, mens mindre alvorlige kan vente længere
- At udredningsgarantien udvides, så den ikke kun gælder i hospitalsvæsenet, men også når borgere henvises til speciallægepraksis, fx privatpraktiserende psykiatere og gynækologer
- At alle med andet modersmål end dansk har adgang til gratis tolk i sundhedsvæsenet
- Lige adgang til lægehjælp for alle asylansøgere på dansk jord
- At sundhedssektoren skal målsætte sig en markant reduktion af CO2-udledningen på lige fod med resten af samfundet
- At de ansatte i sundhedsvæsenet skal opleve en lønstigning, således at deres løn reflekterer den kritiske funktion, de udfører for samfundet
- At stoppe besparelser på sundhedsområdet og tilføre sektoren markant flere penge til finansiering af kortere ventetider, bedre arbejdsvilkår, nyere og mere effektive behandlinger og mere lighed i sundhedsvæsenet
- At medicinalindustrien nationaliseres
- Gratis receptpligtig medicin
- At der kommer mere gennemsigtighed med medicinalindustriens omkostninger relateret til udvikling og produktion af lægemidler
- At afskaffe egenbetaling på lægeerklæringer
- Mere og bedre normkritisk seksualundervisning i folkeskolen og på ungdomsuddannelser
- At den tvungne refleksionsperiode på 6 måneder, når en person ønsker at foretage juridisk kønsskifte, afskaffes
- At vi under internationale sundhedskriser indgår i en international solidarisk fordeling af medicinske remedier og vacciner
- At vi vil kæmpe for at ophæve store virksomheders patenter på livsvigtig viden inden for vacciner, der ellers kunne have reddet mange menneskeliv
- At stoppe nedskæringer på administrativt personale i sundhedssektoren, idet de er essentielle for at frigøre tid til sundhedspersonalet og sikre et effektivt, nært og velfungerende sundhedsvæsen
- En bedre og strengere offentlig regulering af store medicinalfirmaers prissætning, så livsvigtig medicin i Danmark og udlandet ikke overprissættes i en sådan grad, at det skader sundhedsøkonomien og forhindrer syge borgeres adgang til behandling
- En omfattende reducering af ventetiderne til behandling af transkønnede, så forløbet kan starte hurtigst muligt efter en henvisning modtages

## https://rgungdom.dk/uddannelse

Uddannelse
Senest revideret på landsmødet 2025
Uddannelsessystemet er nøglen til at bygge et retfærdigt, solidarisk, bæredygtigt og demokratisk samfund. Det er vores uddannelser, der skaber tømreren og mureren, som skal bygge vores boliger, psykiateren, lægen og sygeplejersken, som skal behandle os, når vi bliver syge, samt juristen og ingeniøren, der skal udvikle vores demokrati og skabe en grøn fremtid. Lige fra grundskole til videregående uddannelse har samfundet derfor et enormt ansvar for, at den udvikling kan finde sted under trygge rammer. Generationer før os har vundet retten til at tage en uddannelse uanset størrelsen på vores pengepung. Nu er det op til os at skabe et uddannelsessystem, der for alvor gør op med uligheden i vores medfødte udgangspunkter. For efter utallige ture med sparekniven er vores forudsætninger for at blive klogere, dygtigere og modigere gennem uddannelse blevet forringet. Vi vil skabe et uddannelsessystem uden barrierer, som skaber trivsel og plads til læring.
Grundskolen er første stop på en lang rejse i uddannelsessystemet. Selve visionen for den danske folkeskole er, at den skal kunne favne bredt og samle børn på tværs af klasse- og kulturskel - en folkeskole, der kan favne alle børn uanset hvilke fysiske eller psykiske forudsætninger, de møder op med. En vision, der desværre er langt fra den folkeskole, vi ser i dag. En forfejlet folkeskolereform har skabt en ny hverdag med for lange skoledage, for lidt forberedelsestid til lærerne og mindre tid til den enkelte elev. Folkeskolen har ganske enkelt ikke længere de rammer, det kræver at løfte de svageste – men det er netop folkeskolens vigtigste opgave. Derudover er mange af de små folkeskoler i provinsen de seneste år blevet lukket og samlet i de større byer. Det skader lokalsamfundene og betyder, at eleverne får en hverdag med overfyldte klasseværelser og lang transporttid.
En alt for stor andel af unge får aldrig en ungdomsuddannelse. Det vidner om et uddannelsessystem, der ikke formår at favne bredt nok. Når man mødes med regler og krav, hver gang man skal videre i systemet, bliver mange tabt undervejs. Et eksempel på, hvor uddannelsessystemet svigter, er manglen på lærepladser. Mange erhvervsskoleelever mangler en læreplads. Det gør det langt sværere for dem at færdiggøre deres uddannelse. Det er særligt et problem for kvinder og minoriteter, som har sværest ved at opnå en uddannelsesaftale. Det burde være en selvskreven ret at kunne færdiggøre den uddannelse, man begynder på. Det er en skandale, når vi ved, at vi vil mangle faglært arbejdskraft i fremtiden. Samtidig er det de selv samme unge, som oplever, at det er deres uddannelser, der bliver ramt hårdest af besparelser.
Også professionsuddannelserne har alt for ofte været udsat for skiftende regeringers spareknive. Alt for mange lærere, pædagoger, socialrådgivere og sygeplejersker flygter fra fagene på grund af de vilkår, der venter dem, og for mange falder fra, fordi uddannelserne er blevet så udhulede. Vi har brug for dygtige folk til at tage sig af vores børn og unge, ældre og syge, og det kræver et ordentligt kvalitetsløft af praktikken og inspirerende koblinger mellem teori og praksis.
Tiden til fordybelse, specialisering og faglig stolthed skal genvindes - også på universiteterne. Det intime klasselokale er blevet erstattet af den propfyldte forelæsningssal. Fag, som bidrager til vores viden om kultur og mennesker, er lukningstruede, fordi de ikke er erhvervsrettede” nok, og feedback hører fortiden til. Vi skal sikre de studerendes mulighed for læring og udvikling gennem kvalificeret feedback, og vi skal bevare og styrke de videregående uddannelser, fordi de er med til at dygtiggøre og specialisere os.
Et godt uddannelsessystem er et, der løfter børn og unge, og som hjælper eleverne med at finde ud af, hvad de brænder for. Men med karakterræs, præstationspres, perfekthedskultur, mangelfuld uddannelsesvejledning og en jungle af forskellige adgangskrav er vores uddannelsessystem blevet inficeret med prestigeforskelle, usikkerhed og mistrivsel. Vi unge burde blive tilskyndet til at gå åbent og nysgerrigt på opdagelse i den verden af muligheder, uddannelse er. I stedet bliver vi påvirket til at “bruge vores snit” og “blive til noget”. Vi kræver et opgør med den kultur, der gør nogle uddannelser finere end andre, og som stigmatiserer FGU’en, erhvervsuddannelserne og professionsuddannelserne. Vi vil sikre uddannelsesvejledning i verdensklasse. Vi vil give plads til læring for læringens skyld – for vi ved, at uddannelse aldrig er spildt.
I Rød-Grøn Ungdom vil vi tilbagerulle forringelserne på vores uddannelser og skabe undervisnings- og læringsglæde på ny. Vi vil investere massivt i at uddanne den dygtigste og gladeste generation hidtil. Derfor vil vi bekæmpe markedsstyringen af vores uddannelser og skabe et mangfoldigt uddannelsessystem med tid til fordybelse.
Rød-Grøn Ungdom arbejder for:
Den overordnede ramme
- At årtiers systematiske besparelser, der har forringet undervisningskvaliteten, samt arbejdsvilkår for lærere, pædagoger og det øvrige personale på skolerne, tilbageføres, og at der geninvesteres i uddannelsessystemet
- Mere indflydelse til elev- og studenterrepræsentanter i uddannelsesbestyrelser og -råd
- En forhøjelse af SU’en og elevlønnen og en sikring af, at den følger den generelle lønudvikling
- At alle uddannelsesinstitutioner forpligtes til at lave en handleplan for bekæmpelse af diskrimination, racisme og mobning og samtidig en handlingsplan for at styrke diversitet og fællesskab
- At revurdere karaktersystemet, samt anvendelsen af det, med et formål om at gøre langt større brug af både mundtlig og skriftlig feedback
- En grøn omstilling af uddannelsessektoren, der sikrer 70% CO2-reduktion inden 2030
- En elevfordeling på grundskoler og ungdomsuddannelser, der styrker diversiteten blandt eleverne
- Forbud mod gule fagforeninger i skoleudvalg og skolebestyrelser
- Totalforbud mod skjult brugerbetaling på alle uddannelser
- Gratis efterskole
- At alle unge, der er i gang med en uddannelse, får lige adgang til kollegier og studieboliger
Grundskole
- Langt større fokus på og støtte til ord- og talblinde med en tidligere og mere effektiv screening samt nemmere adgang til vejledning og hjælpemidler
- Tolærerordninger i alle obligatoriske fag
- En afskaffelse af de obligatoriske nationale færdighedstests
- At der udbydes skattefinansieret, sund og grøn skolemad på alle skoler
- At seksualundervisningen får et fast timetal og har fokus på køn, seksualitet, grænser, normer og samtykke
- Folkeskolelærere skal have opkvalificering i hvordan man opdager tegn på diagnoser, der kan medføre indlæringsvanskeligheder. Som eksempelvis ADHD eller autisme
- Folkeskolelærere skal tilbydes opkvalificering i specialpædagogiske kompetencer med henblik på at styrke inklusionsindsatsen
- Kortere skoledage, der giver tid til fritid
- At de kunstneriske og praktiske fag styrkes og prioriteres til og med 9. klasse
- At faget ”Håndværk og design” igen deles op i to fag: Håndarbejde og sløjd.
- At lærernes forberedelsestid øges
- Et klasseloft i folkeskolen på gennemsnitligt 20 elever pr. klasse for hver enkelt skole
- En nytænkning af uddannelsesvejledningen med mere individuel vejledning, øget brug af brobygning og praktik og fokus på den enkelte elevs behov
- En økonomisk og politisk prioritering af specialskoletilbuddene samt flere ressourcer til folkeskolernes arbejde med specialelever
- Massive investeringer i inklusionsindsatsen i folkeskolen med særligt fokus på specialpædagogisk opkvalificering og co-teaching
- Øget politisk fokus på og økonomiske investeringer i udvikling og udbredelse af undervisningsmidler og fysiske rammer, der tilgodeser inklusionsindsatsen
- At genindføre forældrenes mulighed for at stoppe grundskolelukninger ved en bindende folkeafstemning i det pågældende skoledistrikt
- At SFOen bliver gratis i alle kommuner
Ungdomsuddannelser
- At droppe adgangskrav til alle ungdomsuddannelser
- At bevare 10 klasse som et selvstændigt privat og kommunalt tilbud
- Binding på skolernes tilskud, så midler til undervisning ikke bruges på bygninger, administration, markedsføring og ledelse
- Mere elevdemokrati og en mere gennemsigtig styring og bestyrelsessammensætning
- At den obligatoriske seksualundervisning får et fast timeantal og har fokus på køn, seksualitet, grænser, normer og samtykke
- En aktiv indsats mod mental mistrivsel og støtte til elever med særlige behov
- Et handicaptillæg til unge på gymnasiale uddannelser
- Et lærepladskrav, som sikrer alle erhvervsskoleelever på ikke-dimensionerede erhvervsuddannelser retten til en læreplads
- At erhvervsskoleelever får adgang til ungdomskort på lige fod med studerende på gymnasiale- videregående uddannelser
- At kommunerne og regioner får større beføjelser til at kræve elev- og praktikpladser hos underleverandører
- At skoleoplæringsydelsen hæves, så den svarer til en almindelig elevløn
- En massiv investering i erhvervsskolerne, så de har adgang til den nyeste teknologi inden for deres felt samt gode faciliteter til undervisningen
- At udformningen af erhvervsskoleelevernes uddannelsesaftaler i langt højere grad inddrager dem og tager udgangspunkt i deres behov
- Mere tid til fordybelse og mindre test- og eksamensrettet undervisning på gymnasieskolerne
- At mindske adgangskravene for GIF (Gymnasialt Indslusningsforløb for Flygtninge og Indvandrere)
- At modvirke højere adgangskrav, flere fag, tungere pensum og en øget arbejdsbyrde, der akademiserer og skævvrider gymnasierne yderligere. Desuden risikerer dette at føre til øget mistrivsel og stress samt udelukkelse af flere unge fra gymnasiet
- At gymnasiernes taxametertilskud hæves, så de tilføres flere penge. Derudover en bevarelse af A-fags taxametret og en overgang fra det nuværende elevtaxameter til et holdtaxameter.
- At der indføres bedre mulighed for brobygning til videregående uddannelser på alle ungdomsuddannelser
- At bevare HF
Videregående uddannelser
- Massive investeringer i professionsuddannelserne, som skal forebygge frafald, skabe et sundere læringsmiljø og give tid til den enkelte studerende
- Et kvalitetsløft af praktikken, herunder retten til uddannede praktikvejledere, på alle professionsuddannelser
- At alle ungdomsuddannelser bliver adgangsgivende til videregående uddannelser
- At der åbnes flere uddannelsespladser uden for de store byer, men uden at lukke de studiepladser i byerne, der er behov for – eksempelvis velfærdsuddannelser – og uden at presse de eksisterende studiemiljøer i byerne
- At lukningstruede fag bevares
- En øremærket pulje til at styrke studiemiljøet på uddannelserne
- Mere fysisk undervisning og et forøget minimumstimetal

## https://rgungdom.dk/s/Principprogram.pdf

Principprogram
Senest revideret på landsmødet 2025
Vi drømmer om et socialistisk samfund, der er retfærdigt, demokratisk, solidarisk og bæredygtigt.
Det er retfærdigt, når alle har lige adgang til de ressourcer, der skal til for, at man kan leve et
godt, meningsfuldt liv. Det er bæredygtigt, når samfundet eksisterer inden for naturens grænser
og ikke ødelægger forudsætningerne for, at også fremtidige generationer kan leve gode og
meningsfulde liv. Det er demokratisk, når alle har lige adgang til at deltage i beslutninger, der
påvirker deres eget liv – både når det handler om, hvordan vi løser klimakrisen, og når det skal
besluttes, om den lokale folkeskole skal lukkes. Og det er solidarisk, når vores fællesskaber tager
ansvar for at alle, uanset, køn, etnicitet, seksualitet, ophav, religion og handicap, har samme
muligheder for at leve gode og meningsfulde liv.
Sådan er samfundet ikke i dag. Verden i dag er præget af ulighed og uretfærdighed. Den
dominerende struktur i økonomien er kapitalisme. Det betyder, at ejerskab over de ressourcer og
arbejdspladser, de flestes liv og velvære afhænger af, er forbeholdt en lille elite: kapitalistklassen.
Alle os andre, som ikke kan leve af vores ejendom, må i stedet leve af at sælge vores
arbejdskraft på markedet. Kapitalismen fungerer sådan, at kapitalistklassen hele tiden udnytter
folk hårdere og hårdere - hvis en enkelt ‘god’ kapitalist vælger at være blidere end de andre,
bliver den udkonkurreret af mere skruppelløse kapitalister. Det er et dødsræs, der skaber kriser.
Jordens ressourcer bliver udnyttet så hårdt, at vi står i en klimakrise, og der opstår ulighedskriser,
når arbejdere skal producere mere og mere, uden at lønnen følger med. Kapitalismens tendens
til at centralisere verdens velstand og magt hos en lille elite er uretfærdig, uholdbar og
udemokratisk.
Vi vil forandre samfundet ved at tage udgangspunkt i konkrete socialistiske forandringer og
løsninger, der kan lade sig gøre i dag og samtidig forskyder samfundets magtforhold og dermed,
hvad der kan lade sig gøre i morgen – med et mål om at endegyldigt udskifte det kapitalistiske
system, dets jagt på evig vækst og profit til de rigeste, med et socialistisk demokrati, der
forvalter samfundsøkonomien efter fællesskabets ønske. Når økonomien bliver demokratisk, kan
vi løse fremtidens kriser, understøtte bæredygtighed og sikre en fair fordeling af samfundets
ressourcer.
En vision om socialisme
Vi kæmper for at skabe et retfærdigt, demokratisk, solidarisk og bæredygtigt samfund; vi
kæmper for et socialistisk samfund. Målet kan føles langt væk og vejen derhen uoverskuelig.
Derfor skal reel forandring tage udgangspunkt i konkrete ændringer, man kan foretage her og nu.
Samtidig er det vigtigt, at vi tør tale om og forestille os et alternativ til det samfund, vi ser i dag.
Uden en samlet vision kan det være svært at se, hvilken vej man skal gå – og arbejder man for
et mål i fællesskab, er det nemmere at gå den lange vej sammen.

Retfærdighed
Samfundet skal være retfærdigt. Et samfund er retfærdigt, hvis alle har lige adgang til de
materielle og sociale forudsætninger, der skal til for at leve et meningsfuldt liv. De materielle
forudsætninger er adgangen til mad, bolig, sundhed, uddannelse, sikkerhed og deslige. De
sociale forudsætninger er følelsen af at have en meningsfuld hverdag og at blive anerkendt som
menneske uanset ens køn, etnicitet, seksualitet, ophav, religion og handicap. Vi ønsker et
samfund, hvor vi ikke begrænses af normer, strukturer og diskriminerende lovgivning. Et
retfærdigt samfund er også et samfund, hvor det er helt utænkeligt, at mennesker bliver råbt ad
på gaden, fordi de skiller sig ud. Hvor du ikke skal sende mange flere jobansøgninger, hvis dit
navn klinger mellemøstligt. Hvor du ikke skal frygte at din bolig bliver revet ned, fordi dine
forældre ikke er født i Danmark. Og, hvor du ikke kan se frem til en lavere løn, fordi du arbejder i
et såkaldt “kvindefag”. Et samfund er ikke retfærdigt, hvis ikke alle har lige adgang til at leve et
godt og meningsfuldt liv. Derfor er et socialistisk samfund også et retfærdigt samfund.
Bæredygtighed
Samfundet skal være bæredygtigt. Et samfund er bæredygtigt, hvis det formår at være
retfærdigt, demokratisk og solidarisk og samtidig opretholder de klima- og miljømæssige
forhold, som sikrer de materielle forudsætninger for gode liv. Vores samfund er forbundet med
naturen og eksisterer inden for dens rammer. Derfor må vi værne om andre arters overlevelse og
velvære for at sikre vores egen.
Vi anerkender, at naturen sætter grænser for os: Vi kan ikke blive ved med at få billig energi fra
fossile brændstoffer, og vi kan ikke blive ved med udpine landbrugsjorden med kunstgødning og
monokultur i en evig jagt efter mere madproduktion. Vi bliver nødt til at tage hensyn til vores
hjem. Sammen skal vi tage ansvar, og tydeliggøre, at disse grænser ikke betyder, at vi skal gå på
kompromis med vores visioner for et socialistisk samfund, da vores vision om socialisme netop
er bæredygtig. Når kapitalismen vægter profit højere end miljøet, hvilket vi gang på gang ser
eksempler på, er det eneste svar det socialistiske svar. Og med den rette indretning kan vi skabe
et samfund, der er socialt retfærdigt og miljømæssigt bæredygtigt. Dette gælder i Danmark og i
verden som helhed. Derfor er et bæredygtigt samfund også et socialistisk samfund.
Demokrati
Samfundet skal være demokratisk. Et samfund er demokratisk, når alle har lige adgang til at
deltage i de beslutninger, der påvirker deres liv. Det betyder, at man skal have indflydelse på,
hvordan vi løser store fælles problemer som klima- og ulighedskriser, men også på hvorvidt den
lokale folkeskole skal lukkes, og hvordan den nye lokalplan skal udformes.
Visionen udfoldes delvist i den demokratiske stat med frie og lige valg, der giver folkevalgte
mandat til at træffe netop disse beslutninger. Men den demokratiske vision drejer sig ikke kun
om demokratiske valg – den drejer sig om hele samfundet. Beslutninger, der træffes i banker og
virksomheder, på uddannelsesinstitutioner, i boligorganisationer og lignende, bør være et
anliggende for de mennesker, beslutningerne påvirker – ikke for magtfulde bestyrelser og

enkeltpersoner. Derfor er alles lige adgang til at deltage i de beslutninger, der påvirker dem, en
hjørnesten i vores vision om et demokratisk og socialistisk samfund.
Solidaritet
Samfundet skal være solidarisk. Et samfund er solidarisk, hvis man samarbejder med hinanden –
ikke kun, fordi man får noget personligt ud af det, men fordi man oprigtigt går op i, at andre har
det godt. Det er kernen i et velfungerende fællesskab. Samfundet er solidarisk, når fællesskabet
sørger for, at alle har lige adgang til de ressourcer, der er nødvendige for, at man kan leve et
meningsfuldt liv, og når fællesskabet sørger for, at alle har lige adgang til at bestemme
rammerne for deres eget liv. Det gælder såvel indenfor som mellem landegrænser. Derfor er
solidariske fællesskaber afgørende for vores vision om et solidarisk samfund – og dermed for et
socialistisk samfund.
Nogle typer af fællesskaber kan dog modarbejde retfærdighed og demokrati. Fællesskaber er
forbundet med spørgsmålet om grænserne for, hvem der er inkluderet – og ikke mindst for, hvem
der er ekskluderet. I nogle tilfælde trækkes de grænser hårdt op og forstærkes af
skræmmebilleder og frygt. Det har konsekvenser for de mennesker, der diskrimineres på
baggrund af køn, etnicitet, seksualitet, ophav, religion og handicap. Det har det i Danmark, og
det har det i hele verden. Det er uretfærdigt, det er udemokratisk og det er forkert. Derfor er vi
feminister, antiracister og globale socialister. Feminister, fordi vi anerkender, at mennesker har
forskellige muligheder for at leve gode, sunde og trygge liv, alt efter hvilke privilegier de har.
Antiracister, fordi det samfund, vi ønsker, ikke ekskluderer og undertrykker folk på baggrund af
deres identitet. Og globale socialister, fordi vi ved, at et socialistisk samfund ikke kan skabes
indenfor Danmarks grænser, men kræver, at vi arbejder sammen på tværs af hele verden.
Verden i dag
Vores mål er et retfærdigt, demokratisk, solidarisk og bæredygtigt samfund, som beskrevet
ovenfor – et socialistisk samfund. Men den verden, vi lever i i dag, er langt fra den verden, vi
kæmper for. De, der ejer samfundets største virksomheder, udgør en lille og magtfuld økonomisk
elite - nemlig kapitalistklassen. I stedet for at leve af at sælge deres arbejde, kan de leve af den
værdi, vi andre skaber ved at arbejde for dem. De tilraner sig en enorm andel af den samlede
velstand – og dermed også magten til at opretholde et kapitalistisk system, der kommer de få til
gode på bekostning af de mange.
Det er et demokratisk problem, at beslutninger om, hvordan økonomien drives, træffes af meget
få mennesker som ingen har stemt på. Finansmarkedet og de store virksomheders
produktionsevne er kæmpestore magtfaktorer i samfundet, som kun skal stå til ansvar for deres
ejere. Ikke nok med det, så gør dette forhold også, at for størstedelen af almindelige mennesker
stopper demokratiet, så snart de møder ind på arbejde. Kapitalismen i sig selv, er altså
uforenelig med et demokratisk samfund.
Verdens samlede drivhusgasudledninger fortsætter med at stige i en situation, hvor vi er på
randen af et klimakollaps med usigeligt store konsekvenser for vores planet og de mennesker,
der bebor den. Den igangværende masseudryddelse af dyre- og planteliv buldrer uhindret

videre. Samtidig forstærker og accelerer klimakrisen den globale ulighed i livsvilkår mellem rige
og fattige mennesker. Vi befinder os med andre ord i selvforstærkende uligheds-, klima- og
biodiversitetskriser.
Fælles for disse kriser er, at de har rod i de egenskaber, der karakteriserer den kapitalistisk
dominerede økonomi – egenskaber, der både skaber disse kriser og forhindrer løsningen af dem.
Den kapitalistiske økonomi bygger på at tjene profit. Hvis den ene kapitalist ikke gør det, bliver
den udkonkurreret af den anden. Derfor levner et kapitalistisk system ikke plads til at tage de
radikale opgør, som kriserne forlanger af os. Netop den kapitalistiske logik, der kræver en evig
jagt på mere profit, presser kloden til kogepunktet. Og netop denne logik, der skaber tendensen
til at koncentrere absurde mængder af rigdom hos de få, er skyld i den enorme og uretfærdige
ulighed, der i dag eksisterer – såvel indenfor som mellem verdens lande. Men lige så vigtigt
placerer denne vækst- og ulighedsmekanisme en enorm magt hos den lille elite, der tilraner sig
enorme rigdomme – en magt, den aktivt udnytter til at forhindre et opgør med de kriser, der
hærger verden.
Samtidig er det klart, at denne ulighedsmekanisme ikke rammer alle mennesker lige hårdt:
Økonomisk ulighed er tæt knyttet til - men bestemt ikke begrænset til - køn og etnicitet.
Uligheden er rodfæstet og bliver forstærket i det samme sociale system - kapitalismen.
Undertrykkelse og ulighed på baggrund af vores forskelligheder foregår ikke i siloer, men bygger
på og forstærker hinanden. De forskelligheder kan særligt være, men er ikke begrænset til køn,
etnicitet, seksualitet, ophav, religion, og handicap.
Det vil for nogle betyde at de har lettere adgang til leve det liv de vil og for andre, at de har
dårligere adgang til at leve det liv de gerne vil - den adgang er et stort privilegium. Vores
forskelligheder og de privilegier, der udspringer af dem, er afhængige af tid og sted. Derfor kan
de også overlappe hinanden og ændre sig over tid.
Vores forskelligheder er med til at påvirke de muligheder, vi har, og rammer forskelligt fra person
til person. De muligheder eller begrænsninger vores køn for eksempel giver os, er ikke isoleret fra
de muligheder og begrænsninger, der følger af vores hudfarve. Vores feminisme er derfor
intersektionel.
Mennesker er forskellige. Det giver verden farve og gør den interessant. Men vores forskelligheder
kan også bruges til at opdele os. Når forskellighed bruges til at opdele os i rigtige og forkerte, os
og dem, taber vi alle. Den opdeling betyder for nogle mennesker, at de har lettere ved at leve
det liv de gerne vil, få deres stemme hørt og blive repræsenteret, mens samme opdeling betyder,
at andre bliver begrænset. Det er uretfærdigt. De forskellige erfaringer vi bærer på, forskellige
behov, ønsker og krav vi har fortjener gensidig anerkendelse. De er et grundlæggende afsæt for
at skabe forandringer, der ikke opretholder disse ulighedsmekanismer.
Men den kapitalistiske økonomi, der i dag dominerer, er ikke kun uretfærdig i kraft af de negative
konsekvenser, der følger af de kriser den afføder – den er uretfærdig i sig selv. Det er i sig selv

uretfærdigt, at der i en verden med enorm velstand er mennesker, der lever i fattigdom med
ekstremt begrænsede muligheder for at leve gode og meningsfulde liv – både i rige lande som
Danmark og i allerhøjeste grad også i det globale syd og andre fattigere dele af verden. Det er
uretfærdigt, at mennesker er afskåret fra afgørende indflydelse på valg med store konsekvenser
for deres liv og hverdag. Det gælder både, hvordan deres arbejdsliv er organiseret; hvordan
deres lokalsamfund udvikler sig; og deres mulighed for at bestemme over deres egne boliger og
boligområder – og listen fortsætter. Det er uretfærdigt, at nogle mennesker har ringere mulighed
for at leve gode og meningsfulde liv alene på grund af deres køn, etnicitet, religion, seksualitet og
lignende. Og det er uretfærdigt, at de mennesker, der rammes hårdest af de katastrofale
klimaforandringer, de ikke selv har skabt, ingen indflydelse har på, hvor store mængder
drivhusgasser, der udledes.
Vi står altså midt i en klassekamp. På den ene side står kapitalistklassen, der bliver rige på den
værdi, vi andre skaber gennem vores arbejde. På den anden side står alle vi andre -
arbejderklassen
Vejen til forandring
Vi er ikke tvivl om, at den verden, vi lever i, ikke er den verden, vi ønsker at leve i. Det er derfor vi
kæmper for forandring. Men hvordan gør vi det? Hvordan bruger vi bedst vores kræfter i kampen
for et retfærdigt og socialistisk samfund?
Vejen til det samfund vi drømmer om går gennem konkrete forandringer, der kan påbegyndes i
dag. Vi ændrer ikke samfundet ved at hæve topskatten med et par procenter. Det betyder ikke,
at vi ikke skal og kan arbejde for at gøre netop det – men vi skal altid huske, hvad de virkelige
forandringer kræver. De kræver, at vi flytter hegnspæle. Gennemfører politikker og organiserer
mennesker på måder, der forskubber de grundlæggende magtforhold i samfundet – de
magtforhold, der handler om både økonomi, køn og etnicitet, og som netop står i vejen for reel
forandring. Vi forskubber magtforholdene, når vi kæmper for at vinde valg, så vi kan
demokratisere finanssektoren og give mulighed for at medarbejdere kan oprette og overtage de
virksomheder, de arbejder i. Og vi forskubber magtforholdene, når vi organiserer mennesker i
handlende fællesskaber, der både kan presse politikerne til handling - men lige så vigtigt: skabe
konkret forandring i deres egen hverdag ved at organisere sig i lokale fællesskaber. Og vi
forskubber magtforholdene, når vi giver plads, bygger broer og er fælles om at lave politik, der
tager udgangspunkt i os alle - også os, hvis stemme og oplevelser ikke bliver hørt i dag.
Venstrefløjen har traditionelt været splittet i sin strategi for at skabe forandringer. Nogle har
anset den kapitalistiske økonomis natur og de uretfærdigheder og skæve magtforhold, den har
skabt, som så stærke, at den eneste mulighed for reel forandring er en pludselig omstyrtning af
kapitalismen og samfundet. Andre har troet på, at kapitalismens værste uretfærdigheder kan
afbødes og mildnes til en grad, der ikke nødvendiggør et brud med den kapitalistiske økonomi.
Vi tror ikke, at det er et spørgsmål om enten-eller. Kapitalismen bør ikke anskues som et
totalsystem. Vi lever i et samfund, der uden tvivl er domineret af en kapitalistisk økonomi. Men vi

ser også, hvordan alternative indretninger af samfundsøkonomien kan fungere som fundament i
kampen for et socialistisk samfund. Det gælder for eksempel vores offentlige sundhedsvæsen,
hvor det ikke er størrelsen på din pengepung, der afgør om du kan blive behandlet. Det gælder
den almene boligsektor, der er demokratisk ejet og styret, og hvor ingen tjener penge på andres
hjem. Og det gælder de forbruger- og medarbejderejede virksomheder, der skyder frem, hvor
ingen tjener penge på andres arbejde og forbrug.
Det er indlysende, at den verden, vi drømmer om, er radikalt anderledes end den verden, vi
kender. Det er ikke kosmetiske ændringer, der skal til for at gøre op med den enorme ulighed og
den truende klimakatastrofe. Målet må aldrig blot være at afbøde og mildne de værste
uretfærdigheder i den verden, vi lever i – målet er et socialistisk samfund.
Sammen for en bedre verden
Vi tror på, at vejen til et demokratisk, socialistisk og retfærdigt samfund er at insistere på at
flytte hegnspæle og forskubbe magtforhold. Derfor er der brug for Rød-Grøn Ungdom til at rykke
holdninger, organisere flere og gennemføre radikale politikker.
Vi vil gøre verden til retfærdig, bæredygtig, demokratisk og solidarisk. Derfor skal vi være mange
mennesker, der kæmper den samme kamp, men i mange forskellige arenaer. Vores nære
hverdagsliv er en arena; her kæmper vi i skolegården, ved middagsbordet, i fredagsbaren og i
det demokratiske foreningsliv; vores elevråd, vores fagforening og vores beboerforening. Vores
land er en arena; her kæmper vi på gader og stræder, til demonstrationer og i
samfundsdebatten, i folketinget og i valgkampe. Vores verden er en arena; her kæmper vi
klimakampen, kampen mod fattigdom og undertrykkelse og kampen for international solidaritet.
De forskellige arenaer er ikke uafhængige størrelser, men derimod dybt sammenflettede, og
derfor skal vi prioritere dem alle sammen højt. Kun ved at kæmpe både lokalt, nationalt og
globalt kan vi lykkes med at erstatte kapitalismen og dens mangeartede undertrykkelse, som
verden i dag lider under, med socialisme. Vi har brug for hinanden. Når vi er mange nok, kan vi
skabe forandring og flytte magt.
Hvis vi vil opnå en retfærdig, bæredygtig, demokratisk og solidarisk verden, skal vi også have en
retfærdig, bæredygtig, demokratisk og solidarisk organisation. Det betyder, at vi skal sikre, at
alle medlemmer har lige adgang til at være med og træffe beslutninger uanset, hvem man er, og
hvilke forudsætninger man har. Det betyder også, at vores landsmøder, kampagner og øvrige
arbejde skal være demokratisk, så alle medlemmer har mulighed for at bidrage og blive hørt.
Endelig betyder det, at vores organisation skal være et solidarisk fællesskab, hvor vi udover at
kæmpe for en bedre verden også tager os af hinanden.
I vores udadvendte arbejde skal vi også altid arbejde for at bære disse principper med os. Det
betyder, at vores politik – hvad end det er kampagner, deltagelse i debatter eller valgkampe –
både skal sigte efter at ændre verden og samtidig sigte efter hele tiden at engagere flere i vores
kamp. Både ved at tage diskussionen i nærområderne og gå dør til dør, ved at tage
diskussionerne i klasselokalet og til familiefødselsdagen, og ved konsekvent at påpege og

kritisere magthavernes ageren og politik. Men vi skal også sigte efter at engagere flere
mennesker i vores organisation og i de bevægelser, der kæmper for de samme mål, som vi selv
gør. Det skal være bærende principper i vores organisering og arbejde, at vi kæmper for at
mobilisere, diskutere og være synlige – alt sammen i et sprog, der åbner vejen ind til vores
organisation for andre unge mennesker. Vi vil være en organisation, hvor dørtærsklen er lav, og
hvor alle kan være med uanset erfaring og baggrund. Vi vil skabe nye og kreative måder at være
med på, som styrker unge i troen på, at de kan være med til at skabe et socialistisk samfund.
Sammen skaber vi et åbent fællesskab – og en bedre verden.

## https://rgungdom.dk/s/Arbejdsmarkedspolitik.pdf

Arbejdsmarked Senest revideret på landsmødet d 24.-26. marts 2023
De fleste af os kommer til at bruge størstedelen af vores liv på at arbejde. Arbejde har stor
betydning for vores identitet og trivsel. Derfor er ordentlige forhold på arbejdsmarkedet og for
mennesker, der står udenfor det, en betingelse for et retfærdigt samfund.
I Danmark forhandler fagforeninger og arbejdsgiverforeninger vores løn- og arbejdsvilkår, hvilket
giver en høj grad af medindflydelse og sikkerhed for arbejdere. Det skal vi holde fast i og udvikle
på, og det skal også gælde os unge, som på arbejdsmarkedet i dag ofte oplever usikkerhed og
dårlige løn- og arbejdsvilkår. Arbejdsmarkedet skal være et trygt, sikkert og godt for alle.
For de, der af den ene eller anden grund ikke er en del af arbejdsmarkedet, bør forholdene også
være gode. Vi skal sikre plads til dem, der holdes udenfor i dag, ved at gøre arbejdsmarkedet
mere rummeligt, og vi skal styrke sikkerhedsnettet, så mennesker gribes af tryghed og sikkerhed,
når deres livsomstændigheder bliver vanskelige.
Mennesker uden arbejde oplever en byge af krav, kontrol, fattigdomsydelser og sanktioner, der
har til formål at fremme deres motivation til at arbejde. Det er helt forfejlet. Efter årtier, hvor det
sociale sikkerhedsnet er blevet udhulet og indskrænket, er det på tide at skifte kurs.
Derfor kæmper RGU også for, at unge organiserer sig, og at de inkluderes i udviklingen af den
fremtidige fagbevægelse.
Rød-Grøn Ungdom arbejder for:
Løn- og arbejdsvilkår
•En gradvis reduktion af arbejdstiden frem mod en 30-timers arbejdsuge
•Et stop for den stigende pensionsalder
•At indføre en mindre rigid pensionsordning, der gør det nemmere at gå ned i arbejdstid eller
overgå̊  til et mere skånsomt arbejde inden den egentlige pension
•En øget indsats i bekæmpelsen af social dumping
•At staten, regionerne og kommunerne bestræber sig på at handle med virksomheder, der har
tegnet overenskomst og prioriterer at anvende dem i offentlige udbud
•Kædeansvar i offentlige kontrakter, så hovedleverandøren har ansvaret for, at dens
underleverandører overholder overenskomster og arbejdsmiljølovgivningen. Der etableres
tilsynsgrupper, som skal sikre sig, at kædeansvaret overholdes og have ansvaret for at give
virksomhederne bøder ved brud på ansvaret
•At arbejdsmiljøloven skærpes og arbejdsmiljørepræsentanterne gives flere rettigheder, så de
eksempelvis kan stoppe farligt arbejde med det samme
•At alle arbejdspladser er klædt på til at tage imod elever og ansatte af alle køn
•At bekæmpelse af diskrimination skrives ind i arbejdsmiljøloven
•Bedre beskyttelse mod arbejdsskader og nedslidning på arbejdspladsen samt større bøder til
virksomheder, der ikke tager ansvaret alvorligt
•At psykiske og fysiske arbejdsskader ligestilles
•Flere medarbejdere til arbejdstilsynet og flere uanmeldte besøg på virksomhederne
•Et pointsystem, som vi kender det fra fødevarekontrollens smileyordning, så forbrugere kan
sikre sig at de handler hos virksomheder, hvor arbejdsforholdene er i orden
•At pressede sektorer i det offentlige, herunder bl.a. sundhedssektoren, tildeles flere midler til at
forbedre arbejdsmiljøet, så nyt personale tiltrækkes og erfarne fastholdes
•At udligne lønforskellen mellem mande- og kvindedominerede fag eksempelvis ved at afskaffe
tjenestemandsreformen fra 1969 og lave en lavt- og ligelønspulje

•At fradrag på fagforenings- og A-kassekontingent kun skal gælde fagforeninger som forhandler
overenskomster
•At frikortsværdien for unge under 25 år bliver forhøjet med mindst 10%
Sikre ansættelser
•At der nedsættes en kommission, som skal undersøge, hvor udbredte løse ansættelser og 0-
timers-kontrakter er. Kommissionen skal også komme med bud på, hvordan løn- og
arbejdsvilkår kan forbedres for løstansatte
•At platformsøkonomiske virksomheder betragtes som arbejdsgivere i lovgivningen, og at der
vedtages et tydeligt arbejdsgiverbegreb, så der gøres op med “falske selvstændige” som man
eksempelvis ser hos Wolt
•Bedre og lettere klageadgang for deltidsansatte og vikarer, der udsættes for løndiskrimination
i henhold til reglerne i Deltidsloven og Vikarloven
Arbejdsløshed og beskæftigelse
•En omfattende reform af dagpengesystemet og beskæftigelsesindsatsen med færre krav,
mindre kontrol, bedre økonomisk sikkerhed og garanti for kvalificerede medarbejdere
•At borgere får et tryggere ledighedsforløb, ved at A-kasserne gradvist overtager ansvaret for
forløbene fra jobcentrene, eksempelvis gennem en udvidelse af A-kasse forsøgene
•At den almindelige dagpengeperiode forlænges fra 2 til 5 år
•At dimittendsatsen for nyuddannede øges til almindeligt dagpengeniveau
•At det bliver nemmere at få ret til sygedagpenge, hvis man rammes af sygdom eller får en
skade
•At de fattigdomsskabende ydelser og tiltag såsom uddannelseshjælp, “hjemrejseydelse”,
kontanthjælpsloft og 225-timersregel fjernes
•At aktivering følger borgerens behov og ønsker. Det skal være slut med meningsløse
aktiveringstiltag som minifleksjobs, nyttejobs og virksomhedspraktikker, der ofte bliver misbrugt
som billig arbejdskraft
•At borgeren kan tilvælge fleksjob, førtidspension eller efteruddannelse i tilfælde af nedsat
arbejdsevne
•At al anvendelse af straf i beskæftigelsessystemet stoppes
•At indføre ret til og oplysning om muligheden for en uddannet bisidder med til samtaler på
Jobcentret og andre kommunale instanser i forbindelse med arbejdsløshed og/eller
sygemelding
•At sikre, at kontanthjælpsmodtagere samt modtagere af uddannelseshjælp ikke får stil- let
krav om at oplyse årsag ved sygdom
Ung på arbejdsmarkedet
•En lærepladsgaranti, som sikrer alle erhvervsskoleelever retten til en læreplads
•At virksomheder tildeles større bøder, hvis de ikke tager nok elever
•At virksomhederne får højere refusion for deres lær epladser, så̊  incitamentet til at oprette
lærepladser bliver større
•At det offentlige tager et særligt ansvar for, at der oprettes flere lærepladser og sætter
ambitiøse krav i deres kontrakter
•Et lønløft til unge på arbejdsmarkedet, hvad end der er tale om ufaglærte,
studentermedhjælpere eller elever
•En grøn jobgaranti for unge, hvor det offentlige kan henvise unge uden for arbejdsmarkedet til
bæredygtige jobs
•Økonomisk understøttelse af iværksættere, som vil stifte bæredygtige demokratiske
virksomheder

•Strammere kontrol med om virksomhederne overholder reglerne for ungarbejdere, eksempelvis
hvor meget de må løfte, og hvilke maskiner de må benytte

## https://rgungdom.dk/s/Asyl-og-integration.pdf

Asyl og integration Senest revideret på landsmødet d. 24.-26. marts 2023
Ingen pakker hele deres liv ned i en rygsæk og forlader alt, de kender, for sjov. Lige nu er over 80
millioner mennesker på flugt fra diktaturer, krig og forfølgelse. I Danmark og andre rige lande har
vi en særlig forpligtelse til at hjælpe flygtninge. Både fordi vi har ressourcerne, men også fordi vi
bærer en del af skylden for deres flugt. Det er helt almindelige mennesker, der betaler prisen for
vores forfejlede politik. Siden 2001 har Vesten - med USA i spidsen - forsøgt at bombe sig til
demokrati i Afghanistan, Mellemøsten og Nordafrika. Det har ikke skabt fred - det har skabt
fattigdom, undertrykkelse og korruption, som har drevet store menneskemængder på flugt.
Samtidig har den vestlige verdens enorme forurening medført klima- og miljøkatastrofer, der
ligeledes driver folk på flugt. Det anslås, at der allerede i 2050 vil være 200 millioner
klimaflygtninge. Flygtningekrisen og klimakrisen hænger sammen, og vi skal sætte massivt ind i
bekæmpelsen af klimakrisen, hvis vi skal undgå at tvinge millioner af mennesker ud af deres
hjem og sende dem på flugt.
Når grænsebommen er krydset, og flygtninge kommer til Danmark, skal vi sikre, at vi giver dem
beskyttelse og en retfærdig asylbehandling. Langt de fleste flygtninge har ikke mulighed for, i
deres levetid, at vende tilbage til det land, de er flygtet fra. Dem skal vi kunne sikre et trygt liv i
Danmark. I flere årtier har politikerne ikke prioriteret integrationen, men derimod gjort det så
svært som muligt at blive en del af det danske samfund. Dette har vi senest set med
Paradigmeskiftet, som i praksis har vist sig at modvirke integrationen af borgere på
arbejdsmarkedet. Greb som den fattigdomsskabende “hjemrejseydelse”, umenneskelige forhold
på udrejsecentrene eller “Ghettoloven” har skubbet indvandrere længere væk fra samfundet.
Fattigdom og fremmedgørelse skaber parallelsamfund og ekstremisme - ikke god integration.
Flygtninge, asylansøgere og efterkommere oplever diskrimination, had og vold i vores land. At få
racistiske tilråb på gaden, blive afvist fra natklubber eller frygten for at blive udsat for
hadforbrydelser er en del af minoritetsetniske danskeres virkelighed. Tal fra Justitsministeriets
offerundersøgelse fra perioden 2008-2019 viser, at ca. 5000 personer om året udsættes for
racistisk motiverede forbrydelser. Samtidigt er der kun registreret 312 anmeldelser hos politiet, og
kun 12 af dem er endt med en dom. Manglen på både anmeldelser og domme vidner om en
kultur og et retssystem, der svigter ofre for racisme og diskrimination. En kultur, hvor alle ikke
anses som en lige del af samfundet. Det er et direkte produkt af et politisk ræs mod bunden
om, hvem der kan være mest flygtninge- og indvandrerfjendsk. Fra Facebook til Folketinget bliver
minoritetsetniske personer fremstillet som “dovne”, “kriminelle” og “udanske”. Det er statsracisme,
og vi har desperat brug for politik, der trækker den modsatte retning. Vi ønsker et retssystem, der
styrker retssikkerheden for minoritetspersoner og anerkender den diskrimination de udsættes
for. En diskrimination, som skal bekæmpes i alle dens former.
Rød-Grøn Ungdom arbejder for:
Asyl og flygtninge
• At Danmark forpligter sig internationalt på at forebygge de ting der driver folk på flugt. Uanset
om det er krig, diktatur, fattigdom, klima- og miljøkatastrofer eller forfølgelse på baggrund af
religion, etnicitet, politisk overbevisning samt køn- og seksualitet
• At Danmark skal være foregangsland for en solidarisk flygtningepolitik, og at der laves en
retfærdig fordeling af flygtningene i Europa

• At Danmark tager 10.000 kvoteflygtninge hvert år, og at det ikke længere skal påvirke
vurderingen af kvoteflygtninge, hvor nemme de er at integrere, så de svageste risikerer at blive
frasorteret
• Et totalt stop af tvangsudsendelser til usikre forhold
• At alle udrejsecentre lukkes, og at beboerne så vidt muligt tildeles midlertidig
opholdstilladelse
• At flygtningenævnet udvides, og de ekstra pladser går til organisationer, der beskæftiger sig
med flygtninge, samt at nævnet sikres reel uafhængighed og ikke underlægges et politisk
styret ministerium
• At det bliver nemmere at få familiesammenføring
• At alle tiltag og planer, der fralægger Danmark ansvaret for en retfærdig asylbehandling
afskaffes - eksempelvis planen om asylbehandling i tredjelande
• At udlændinge, der fast har opholdt sig i Danmark på en midlertidig opholdstilladelse i 2 år,
får ret til permanent opholdstilladelse
• At det bliver nemmere at få statsborgerskab og permanent opholdstilladelse i Danmark,
gennem en grundlæggende forandring af ansøgelsesprocessen, hvor det er gratis at ansøge,
indfødsretsprøven afskaffes og blandt andre sprog-, vandels- og beskæftigelseskravene
lempes markant. Derudover skal uddannelse anerkendes som beskæftigelse i vurderingen
• At alle som har været bosiddende i Danmark i minimum 10 år, automatisk opnår ret til
statsborgerskab
• At alle flygtninge skal have samme rettigheder uanset ophav, etnicitet, religion, køn,
seksualitet, handicap og andre omstændigheder
Integration
• At “hjemrejseydelsen” fjernes, og at flygtninge tildeles samme rettigheder i tildelingen af
ydelser som danske statsborgere
• Gratis tolkebistand i det offentlige, så lægen ikke fravælges, når sprogbarrieren er for stor og
ydelsen for lav
• Mere støtte til tosprogede børn og unge i skolerne
• Gratis og kvalitetssikret sprogundervisning samt modersmålsundervisning for alle med dansk
som andetsprog
• At der laves flere gratis kultur- og fritidstilbud til udsatte unge, og at de gøres permanente
• Større offentligt tilskud til organisationer, der styrker fællesskaber på tværs af etnicitet
• Et større tilskud til organisationer og/eller tiltag, der styrker fysisk såvel som psykisk sundhed
hos etniske minoritetsgrupper
• At etniske minoritetsgrupper i langt højere grad end i dag tages med på råd, når det kommer
til at styrke integrationen
Bekæmpelse af diskrimination og racisme
• En øremærket pulje til at fremme ligestilling iblandt etniske minoriteter
• At serveringssteder kan fratages alkoholbevilling ved gentagne anmeldelser om racisme og
diskrimination
• At racismeparagraffen skærpes, så den beskytter flere mod at blive udsat for racisme
• At der oprettes en enhed i politiet, som skal opspore mørketallet af racistisk motiverede
hadforbrydelser
• At det bliver nemmere at anmelde forbrydelser som hadmotiverede, og at anmeldelserne
tages seriøst
• At der udarbejdes regler og retningslinjer, der forebygger og bekæmper politiets
mistænkeliggørelse af almindelige mennesker på baggrund af etnicitet

• At der vedtages en handleplan mod racisme, som forpligter politikerne til at nedbringe
antallet af hadforbrydelser samt diskrimination i hverdagen. Fremskridt skal være målbare, og
planen skal evalueres løbende
• At der i det offentlige såvel som det private permanent indføres blind rekruttering, hvor navn,
alder og køn ikke står i jobansøgninger, så man ikke risikerer at fravælges på bag- grund af
køn, alder, hudfarve, etnicitet, religion eller klangen af sit navn
• Stærkere indsatser for borgere udsat for vold eller social kontrol

## https://rgungdom.dk/s/Bolig.pdf

Bolig Senest revideret på landsmødet d. 24.-26. marts 2023
Boligen er ikke kun noget vi bor i – den er selve rammen for vores hjem, vores tryghed og vores
sundhed. Boligen bør ikke være et spekulationsobjekt, man skal tjene penge på, men en
menneskeret. Den er forudsætningen for, at alle har lige adgang til at leve et godt og
meningsfuldt liv. Derfor er det et politisk ansvar at sørge for, at alle har adgang til en bolig.
Den bedste måde at sørge for gode boliger til alle er ved at sikre en stærk almen boligsektor,
der ikke skal skabe profit, og som er demokratisk styret af beboerne. Desværre svækkes den
almene boligsektor på mange områder. For eksempel river man gode, almene boliger ned for at
bygge nye, private alternativer. Dette forklares ofte med, at man vil have mere ”blandede
boligområder”, men er som regel blot et direkte politisk angreb på etniske minoriteter, socialt
udsatte og fattige borgere, der tvangsflyttes fra deres hjem. Derudover betyder stigende brug af
valuarvurderinger på andelsboligområdet, at andelspriserne stiger og stiger.
Reelt blandede byer og boligområder er en god ting, og derfor vil vi gerne skabe flere almene og
demokratiske boformer i de områder, hvor der i dag primært er dyre ejerboliger – så længe de
ikke skabes på bekostning af naturområder. Generelt skal vi sikre, at alle har mulighed for at
vælge en bolig i nærheden af det, der er vigtigt for dem, hvad enten det er deres familie og
venner, deres fritidsinteresser eller deres uddannelse og arbejde. Det kræver at almene
boligområder og kollegier understøttes af ordentlige, offentlige transportmuligheder, der gør det
attraktivt at bo der.
Rød-Grøn Ungdom arbejder for:
Boliger til alle
• At Lejeloven og Lov om midlertidig regulering af boligforholdene sammenskrives til én
permanent lejelov med fordel til lejeren
• At lejen i alle privatejede udlejningsboliger fastsættes omkostningsbestemt
• En boliggaranti for alle – først og fremmest unge under 30 år
• At der bygges flere blandede boformer, fx kollektiver og bofællesskaber.
• At alle nedrivninger af gode, ordentlige boliger stoppes og gøres ulovlige.
• At afskaffe og forebygge ufrivillig hjemløshed
• At ghettoloven afskaffes
• At der skal være bopælspligt i alle boliger
• At den månedlige husleje for studieboliger maksimalt må udgøre 60% af den udeboende
SU
• At der i kommuner med mangel på billige boliger indføres mulighed for at ekspropriere
private boliger mod kompensation, hvis de har stået tomme i mere end 2 år
En demokratisk boligsektor
• At der bygges flere almene, billige boliger samt kollegier – også i velhaverområder.
• At indføre forkøbsret til 1) lejere, der vil etablere sig som afdelinger af almene
boligselskaber, og 2) almene boligselskaber, der ønsker at opkøbe privatejede
ejendomme
• Erhvervsuddannelser skal altid være et gyldigt adgangskrav til kollegier, og alle former for
karakterkrav til studieboliger skal afskaffes

En boligsektor uden spekulation
• En omfattende regulering af bolighajer og private boligspekulanters muligheder for
huslejestigninger og anden lejerfjendtlig adfærd
• At afskaffe valuarvurderinger af andelsboliger
• At beskatte arbejdsfrie, boligrelaterede indkomster højt
En grøn boligsektor
• At indføre strenge, klimavenlige krav til nybyggeri samt nedrivnings- og
renoveringsprojekter
• At indføre krav til klimavenlig brug af Landsbyggefondens midler og give lejerne fuld
kontrol herover
• At forbedre den offentlige transport i og omkring almene boligområder og kollegier.

## https://rgungdom.dk/s/Feminisme.pdf

Feminisme
Vedtaget på landsmødet 2025
Vi er feminister, fordi vi vil skabe en fri og lige verden for alle. I dag er vores forskelligheder rod til
forskelsbehandling og undertrykkelse. For eksempel giver vores køn os særlige muligheder og
begrænsninger. Det samme gør vores etnicitet, krop, seksuelle orientering og klasse – og disse er
ikke isoleret fra hinanden. Det er uretfærdigt og skader langt de fleste af os. Derfor er vi i RGU
intersektionelle feminister.
Den feministiske bevægelse har brug for en ny retning og fornyet energi. Det er vigtigt, at unge i
dag har lyst til at kalde sig selv feminister. I tråd med dette, er det dog vigtigt at betegnelsen
feminist ikke blot bliver en identitetsmarkør. Feminismen er et kald til handling og et udtryk for
vores vilje til at forandre verden omkring os – fra de nære relationer til de grundlæggende
samfundsstrukturer – og dermed træde i fodsporene af fortidens utallige stærke feminister.
Feminismens opgaver fra et klasseperspektiv
Det er ikke feminismens opgave at hjælpe kvinder med at investere i fossil industri, blive
dominerende chefer eller bestyrelsesmedlemmer i Danske Bank eller Blackstone. Feminismen er
ikke til for, at de mest privilegerede kvinder kan blive en del af den magtelite, der forvalter og
forstærker de strukturer, som ødelægger vores planet og undertrykker millioner af mennesker.
Feminismen skal i stedet pege på de allerrigeste og deres politiske allierede, som har interesse i
at splitte os op i kasser, så vi bruger hinanden som syndebukke og afledes fra det faktum, at de
aktivt opretholder et politisk system, der fremmer ulighed, ufrihed og undertrykkelse.
Som feminister skal vi prioritere kampe, som gavner de værst stillede og det brede fællesskab,
og som forandrer vores måde at tænke værdi på. Det er kampe, vi vinder gennem kollektiv
handling og ikke gennem individuel konkurrence.
Systemkritik af patriarkatet
Vi er feminister, fordi vi vil være den tunge modvægt til den undertrykkelse, der får næring i et
patriarkalsk samfund. Patriarkatet er et system, som har gjort rige mænd til politiske, sociale og
økonomiske autoriteter, som har definitionsretten på etik, moral og normer. Den
samfundsindretning opildner til vold især mod kvinder og kønsminoriteter, og den fastholder
mænd i en snæver kønsrolle, som skaber ekstrem mistrivsel og kortere liv.
Vores forståelse af køn
Som feminister erkender vi, at køn er mere end biologi. Køn er roller, vi pålægges fra fødslen; et
sæt af forventninger til personlighed, evner, interesser og udseende. Det er, når vi kollektivt
vælger at bryde med de roller og normer at, vi bevæger os fremad som samfund. Et samfund
uden strengt definerede kønsroller er et samfund, hvor vi kan vælge vores uddannelse, udseende,
kærester og liv ud fra hvad vi ønsker – ikke ud fra, hvad gamle traditioner dikterer.

Kvinde under patriarkatet
For kvinder betyder patriarkatet og kønsrollerne f.eks., at de forventes at yde ulønnet omsorg på
bekostning af egen frihed. Hvert eneste år arbejder kvinder i Danmark ni fuldtidsuger mere i
hjemmet end mænd, hvilket leder til højere stressniveau, lavere indkomst, færre muligheder og i
sidste ende: mindre uafhængighed.
Patriarkatet medfører også at det kvindedominerede omsorgsarbejde, som udføres af sosu-
arbejdere, sygeplejersker, pædagoger og skolelærere, underprioriteres konsekvent på et
økonomisk plan med lavere lønninger og nedskæringer – en tendens der bidrager til det faktum
at vi stadig ikke har opnået reel ligeløn i Danmark.
Kvinder bliver straffet for at klæde sig “forkert” og for at tale sammen i det offentlige rum. Hver
tredje kvinde udsættes for vold og overgreb, og i krig og konflikt anvendes voldtægt ofte som
våben. Kvinder tvinges til at føde mod deres vilje, fordi abort mange steder enten er
utilgængeligt eller ulovligt – i nogle tilfælde med døden til følge.
Alt for mange kvinder fastholdes i fysisk, psykisk og seksuelt voldelige forhold. Med overfyldte
krisecentre og underfinansierede civilsamfundsorganisationer næres vold og social kontrol.
Samtidig tjener det voldsudøverens interesse, at partnervold er tabubelagt. Der er udpræget
ulighed i muligheden for at forlade et voldeligt ægteskab: En kvinde, der er kommet til Danmark
via familiesammenføring, risikerer at miste sin opholdstilladelse, hvis hun bliver skilt. Enhver skal
kunne forlade et voldeligt forhold. Vi ved, at partnervold kan lede til partnerdrab, som er den
type drab, der slår flest kvinder ihjel i Danmark.
Med andre ord: Opretholdelsen af patriarkatet slår kvinder ihjel.
Mand under patriarkatet
Feminismen skal sikre svar på, hvordan grundlæggende systemændringer vil gavne os alle –
også mænd. Selvom mænd strukturelt har mere magt og flere penge, lever de kortere, ender
hyppigere i misbrug og lever oftere i ensomhed, isolation og hjemløshed. Mænd begår 3 ud af 4
selvmord om året. Under patriarkatet frygter mænd nemlig at blive set som svage, hvis de beder
om hjælp og udviser sårbarhed – denne frygt kan tilmed være velbegrundet, da mænd, der
stemples som ‘svage’, straffes socialt med mobning og had.
Mænd fortjener bedre. Mænd fortjener tætte relationer, der er åbne, ærlige og sårbare. Mænd
fortjener at have tid og frihed til at leve det liv, de selv ønsker.
Queer under patriarkatet
Mennesker er langt mere end hvad ordene “mand” og “kvinde” kan rumme. Men patriarkatet
straffer dem, der afviger. At have et utraditionelt kønsudtryk har meget håndgribelige
konsekvenser – særligt for dem, der vokser op uden rollemodeller i lokalsamfundet. Systemet
legitimerer, at gerningspersoner diskriminerer, ytrer sig hadefuldt og er voldelige over for

mennesker, der bryder med de forventninger, der er til køn. Systemet beskytter ikke dem, det går
ud over. Det fører til ekstrem mistrivsel, som i værste fald har døden til følge. Værst står det til,
når konservative mænd i magtfulde positioner misbruger menneskers tro og deres tillid til at
undertrykke alle os, som ligger lavere i deres hierarki.
Frihed
Vi vil skabe et samfund, som giver den enkelte person frihed til selv at vælge, hvordan de vil leve,
og som skaber rammerne for, at ingen skal lide last af forældede kønsroller. Kvinder, mænd og
LGBT+-personer skal have lige rettigheder uden modkrav. Forskellighed er forudsætningen for et
velfungerende samfund. Det skal ikke straffes.
Polarisering
Som feminister skal vi samle – ikke bidrage til splittelse. Lige nu ser vi, hvordan det ideologiske
skel mellem unge mænd og kvinder vokser stødt: Kvinder sætter krydset til venstre, mænd til
højre. På sociale medier bliver vi fodret af en algoritme, der låser os inde i ekkokamre og
afholder os fra at lytte til hinanden og møde hinanden med nysgerrighed. Det splitter os. I
stedet for at pege på tech-milliardærerne og deres politiske allierede, bliver vi hinandens
syndebukke. Vi skal dyrke samtalen – ikke hadet.
Systemkritik af kapitalismen
Patriarkatet belønner traditionelt maskuline værdier og straffer feminine. Det er en
grundlæggende fejl, at vi har et system, hvor aktiespekulanter værdisættes højere end en god
forælder. Det er netop den forskruede værdisættelse, der beriger eliten, men begrænser alle os
andre. Mens systemet belønner rovdriften af jorden og udnyttelsen af mennesker, straffer det
alle os, der forsøger at dyrke det, der giver vores liv mening: Fællesskab, selvbestemmelse og
omsorg. Derfor skal vi som samfund ikke bare anerkende, men ophøje omsorgens betydning;
både den lønnede omsorg, som en pædagog eller sygeplejerske udviser, men også den
ulønnede omsorg, som en forælder giver sit barn eller en ven tilbyder en anden.
Feminisme kommer alle til gode
Under patriarkatet har de rigeste magt over vores alles liv. Det er derfor, de klamrer sig til
traditionelle kønsroller. Vi vil tage magten tilbage, så vi alle kan skabe meningsfulde liv for os selv
og hinanden.
Vi vil et omsorgsfuldt samfund, hvor alle kan være åbne frem for ensomme. Hvor alle lever i
frihed og sikkerhed. Hvor alle har muligheden for at frigøre sig fra fortidens syn på kønsidentitet.
Hvor vores køn ikke skal definere hvilket liv, vi kan leve.
Rød-Grøn Ungdom arbejder for:
Bekæmpelse af vold og social kontrol
-At Danmark lægger massivt internationalt pres på lande, der systematisk undertrykker
kvinder og minoriteter – fx gennem stop for samhandel, diplomatiske sanktioner eller kulturelt
boycott

-At seksuel vold anerkendes som en torturform
-Grundig og systematisk screening for forfølgelse, seksuel vold og partnervold i asyl- og
krisecentre
-At familiesammenførte personer automatisk opnår selvstændig opholdstilladelse
-At politiet tildeles øremærkede ressourcer til uddannelse i behandling af ofre for
hadforbrydelser og seksuel vold
-At SSA-reserven afskaffes, og afgørende kriseindsatser som fx Danner, Sabaah og 1
Mandecentret i stedet finansieres permanent på finansloven
-At der sættes mere fokus på genuddannelse frem for straf af personer, der er dømt for
hadforbrydelser og/eller kønsbaseret vold
Familie og omsorgsarbejde
-At børn får juridisk ret til alle deres forældre
-At pensionen bliver delt ligeligt mellem alle forældre i hele barselsperioden, uagtet barslens
fordeling
-At pensionen ved skilsmisse deles ligeligt mellem begge parter
-En 3-3-3-model for barsel, hvor hver forældre tildeles ⅓ af barslen, mens den sidste ⅓ kan
fordeles af parterne selv
-At soloforældres og regnbuefamiliers muligheder for barsel ligestilles med traditionelle
kernefamiliers
-At retten til børns sygedage forbedres markant og øremærkes, så alle forældre tager del i
omsorgsarbejdet
-At nonbinære kønsidentiteter skal anerkendes juridisk, således at nonbinære får ret til juridisk
kønsskifte, og en kønsneutral markør i bl.a. pas og CPR nummer
-At lovliggøre juridisk kønsskifte for børn uanset alder
-At afskaffe kønnet CPR-nummer
-At sexarbejde anerkendes som et officielt erhverv, så sexarbejdere får de samme rettigheder
som alle andre arbejdere.
 Puljen til Social-, Sundhed- og Arbejdsmarkedsinitiativer, der fordeles årligt og gælder 4 år frem1

## https://rgungdom.dk/s/Grn-konomi.pdf

Grøn økonomi Senest revideret på landsmødet d. 5.-7. april 2024
Jorden er udpint og ødelagt, og det er afgørende, at vi sikrer en levedygtig fremtid for alle
samtidig med, at vi ikke overskrider klodens begrænsninger. Det indebærer, at vi skal skabe en
økonomi, som muliggør reel nulemmission af drivhusgasser, mangfoldig biodiversitet og
økonomisk tryghed for alle.
Den nuværende kapitalistiske økonomi overskrider systematisk klodens begrænsninger til fordel
for en snæver elites profit. Dette fripas til profitskabelse for store virksomheder og
privatpersoner har skabt en økonomi, der truer med at ødelægge selve forudsætningerne for, at
mennesker kan leve gode, sunde og trygge liv. Vi gennemlever lige nu konsekvenserne af denne
økonomiske doktrin. Hvis vi vil bekæmpe fremtidens klimakatastrofer og samtidig sikre social
retfærdighed, må vi ændre vores økonomi fundamentalt.
Det kræver et opgør med finanssektorens rolle i økonomien. De sidste årtiers vækst har været
baseret på finansiel spekulation og ikke produktion. Det har endt med at berige de mest
velhavende, uden de har løftet en finger, og samtidig er den økonomiske ulighed steget konstant
i Danmark. I stedet for finans skal vores økonomi fokusere på reel produktion af goder og varer.
Vi skal imødegå den økologiske krise gennem en mobilisering af arbejdskraft, som radikalt
omlægger produktion, energi og infrastruktur. Kun derigennem kan vi skabe et reelt bæredygtigt
samfund, som både tager højde for klodens begrænsninger og den almene borgers velvære.
Vores økonomis højeste prioritet må være at skabe trygge og værdifulde liv for de mennesker,
som hver dag bidrager til samfundet – og ikke at forgylde en snæver elite.
Reel klimahandling kræver, at borgernes interesser skal kunne trumfe de profitdrevne
virksomheders interesser. Det er dermed essentielt, at den grønne omstilling sker gennem
demokratiske organer, hvor borgerne har indflydelse. Staten er i dag den eneste institution, der
har ressourcer nok til både at stå imod de fossile virksomheders profitinteresser, og som kan
sætte gang i en reel grøn omstilling af økonomien. Det er meget risikabelt at agere så passivt,
som vi har set skiftende regeringer gøre. I stedet skal staten være ambitiøs og spille en central
rolle i at planlægge og koordinere den grønne omstilling. Staten skal regulere grønt, investere
grønt og sætte gang i grøn produktion blandt andet ved at tage skarpe klimahensyn.
De rigeste lande har udlevet et klimasvigt gennem ekstremt ulighedsskabende handelsaftaler.
Handelsaftalerne har tilgodeset private selskabers jagt efter profit, mens de har tilsidesat lokale
behov i lande med værdifulde og essentielle naturressourcer. Hvis vi skal facilitere en grøn
økonomi, må der være et opgør med disse udbyttende handelsaftaler og de internationale
institutioner, som opretholder dem. Vi har brug for at skabe international solidaritet i den grønne
omstilling.
Rød-Grøn Ungdom arbejder for:
Den overordnede ramme
• Et fornyet fokus på investeringer i en grøn omstilling af de danske industrier
• Målrettede afgifter som sikrer en omstilling af de mest CO2 udledende industri- og
importvarer, herunder en høj CO2-afgift
• Et centralt planlagt stop af klimaskadelig produktion, samt akut omfordeling af arbejdskraft til
grøn produktion

•En handlekraftig stat, som sikrer retfærdig omfordeling og økonomisk tryghed for borgerne i
den grønne omstilling
Finans og banker
• At Nationalbanken benytter sig af differentierede renter, således at banker med grønne
investeringsprofiler og udlån bliver tilbudt lavere renter
• At forhindre, at virksomheder kan bruge overskud til at opkøbe egne aktier for at drive deres
aktiepris højere op
• Et loft over dividender for virksomheder med store CO2-udslip, så klimainvestering kan
prioriteres i stedet
• At der kan vælges en demokratisk kapitalforvalter, som kan investere statens overskud.
Derudover skal pensionskasser også kunne tilvælge denne demokratiske kapitalforvalter
• Et offentligt bankalternativ, som udfordrer kommercielle banker
• At Danmark begynder at annullere gæld hos dybt forgældede lande, som dermed får
mulighed for at investere i den grønne omstilling
Industri
• At der skal investeres massivt i grøn industri med krav om, at virksomheden har overenskomst,
udviser respekt for den lokale natur og tager ansvar i tilfælde af utilsigtet forurening
• At industri, hvor alternativer til CO2-udledninger ikke findes, skal anvende CO2-fangst hurtigst
muligt, for akut at nedsætte deres klimaaftryk. Staten skal spille en aktiv rolle i at muliggøre
CO2-fangst gennem massive grønne investeringer
• At kompetencerne og teknologien fra den fossile industri i stedet skal anvendes til at lagre
CO2 i undergrunden
• Fuld elektrificering af industri, som benytter procesopvarmning
• At der afsættes varig finansiering til videreuddannelse af arbejdere i klimabelastende erhverv
for at sikre en grøn jobgaranti
• At ressourcer, der importeres til gavn for den grønne omstilling, ikke må komme fra ulige
handel, slavelignende arbejdsforhold eller ved at udpine naturen i andre lande
• At Danmark skal støtte etableringen af flere andelsvirksomheder og demokratisering af
arbejdspladser som et alternativ til aktieselskaber og andre ikke-demokratiske
virksomhedsformer
Statens rolle
•At folketinget erklærer klimanødtilstand, og dermed kan tage ekstraordinære midler i brug for
at sikre, at vi når vores CO2-mål
• At staten skal påtage sig en koordinerende rolle mellem diverse produktionssektorer og
derigennem sikre fuldførelsen af ambitiøse tværsektorielle klimaprojekter
• At tilbudsloven ændres, så det bliver obligatorisk for offentlige institutioner at opstille kriterier
for virksomheders samlede udledning, når en udbyder skal vælges
• At offentlige udbud gennem de indkøbte ydelser fremmer den grønne omstilling gennem en
prioritering af ny klimateknologi fra leverandører, frem for blot det billigste givne tilbud
• Milliardinvesteringer i grøn forskning, herunder bæredygtige og energieffektive systemer såsom
Power-to-X og innovative projekter for genanvendelse af plastik . Der skal samtidigt stilles
modkrav til private virksomheder, som ønsker at have andel i denne statsstøttede forskning
Den individuelle borger
• Fuld statslig støtte til udrulning af fjernvarme og varmepumper
• At sikre et prisloft på el- og varmepriser
• Statsgaranterede lån til energieffektiviseringer af egen bolig
• Et forbud mod fossile forbrugsreklamer i det offentlige rum

## https://rgungdom.dk/s/62-International-politik.pdf

International politik
Senest revideret på landsmødet d. 10.-12. april 2026

Danmark er et lille land i en stor verden. Vi kan mærke det, når multinationale selskaber køber vores
jord eller presser vores lønninger og når stormagter truer vores sikkerhed. På trods af vores lille
størrelse skal Danmark bidrage til at skabe store forandringer i verden. Dette skal vi gøre som del af
globale fællesskaber, der sammen kan løse de grænseoverskridende kriser og bevæge verden
fremad mod mere demokrati, klimahandling, frihed og fred.

Vi orienterer os internationalt, fordi vi som socialister ønsker en verden uden krig og ulighed. Verden
er voldsomt ulige, og vi vil gerne sikre værdige forhold for folk overalt. Derfor skal der rettes op på
ubalancen. I dag tvinger urimelige handelsaftaler, udemokratiske institutioner og brutale krige folk ud
i fattigdom og undergraver muligheden for udvikling i verdens fattigste lande, mens magtfulde
multinationale firmaer skummer fløden i skattely.

Vi drømmer om et stærkt internationalt fællesskab, som vægter hensyn til mennesker og miljø langt
højere end virksomhedernes rettigheder til at tromle og trumfe. Det kræver stærke internationale og
europæiske samarbejder, hvor lønmodtagerrettigheder, lighed, klima og natur sættes i centrum. Det
eksisterende EU er grundlagt på varetagelsen af kapitalistiske handelsinteresser og vil derfor kræve
gennemgribende strukturelle forandringer, for at kunne arbejde for mere socialistiske og
demokratiske samfund. Alligevel er EU en afgørende kampplads, hvor vi bliver nødt til at være til
stede. For når højreorienterede kræfter bygger mure, ødelægger arbejdsliv og smadrer klimaet, skal
de mødes med al den modstand, vi kan mønstre. Vi ønsker et europæisk samarbejde, der ikke er
baseret på nyliberalistiske traktater. Her skal mennesker, miljø og klima sættes over hensynet til
kortsigtet profit. EU skal være et samarbejde, der arbejder for en retfærdig, demokratisk, solidarisk
og bæredygtig verden. Frihandelsaftaler, der har til formål at tilgodese virksomheder og investorer
på bekostning af klima, arbejdstager- og menneskerettigheder, skal stoppes. Samarbejdet skal
demokratiseres i forhold til det nuværende EU. Reel international handling kræver en fælles indsats.
Derfor kæmper vi sammen med den europæiske venstrefløj, fagbevægelse og klimabevægelse for at
trække EU’s politik mest muligt i en demokratisk retning.

Stormagters overgreb på andre stater skal stoppes. Når autoritære stater undertrykker andre staters
selvbestemmelse med brutale overgreb, er det afgørende, at vi står fast på fundamentale friheds- og
menneskerettigheder, som vi anser som ukrænkelige demokratiske værdier. Danmark skal arbejde
for, at krænkelser af international lov og folkeretten mødes af skarpe sanktioner – uanset hvem, der
begår krænkelserne.

I Danmark har vi fulgt USA’s militære linje og bombet og destabiliseret lande som Irak, Afghanistan,
Syrien, Libyen og Yemen i forfejlede angrebskrige. Den proces har undermineret og udhulet vores eget
forsvar, fordi pengene er gået til krig frem for sikkerhed. I Rød-Grøn Ungdom siger vi stop for
imperialistiske angreb. Vi vil støtte stater, der udsættes for sådanne angreb. Samtidig vil vi støtte en
forsvarspolitisk indsats, som reelt sikrer og styrker Danmark med et defensivt territorialforsvar.

Vi må derfor forholde os kritisk til projekter, der udspringer af imperialisme, også når de tager form
gennem NATO. Vi tager stærkt afstand fra enhver form for imperialisme, uanset hvor den kommer fra.
Derfor er det nødvendigt konsekvent at påpege og kritisere såkaldte “fredsbevarende missioner”, når
de i praksis fungerer som imperialistiske indgreb. Netop fordi NATO skal være en forsvarsalliance, må
vi klart og tydeligt sige fra, når alliancen bruges som dække for handlinger, der underminerer andre
lande, rammer civile og tilmed truer med at invadere Grønland

Vi skal tage ansvar for de grænseoverskridende problemer, vi har været med til at skabe, og derfor
skal vi forpligte os til at yde langt mere i udviklingsbistand, så vi kan hjælpe i verdens brændpunkter.

Hvis verden skal bevæge sig fremad, skal vi tage fat ved problemernes rod. Det kan vi både gøre i
fællesskab med resten af kloden, og ved at Danmark skaber indflydelse ved hjælp af eksemplets
magt. Vores mål er et retfærdigt, demokratisk, solidarisk og bæredygtigt samfund. En lille og
magtfuld kerne skal ikke styre slagets gang i verdensøkonomien og holde internationale løsninger på
klima- og flygtningekriser tilbage. Derfor skal vi insistere på at flytte hegnspæle og forskubbe
magtforhold - både i Danmark, Norden, Europa og resten af verden.

Rød-Grøn Ungdom arbejder for:

Danmark i Norden
- Et tættere politisk, socialt, kulturelt og militært samarbejde med de øvrige nordiske lande
- At Færøerne og Grønlands kamp for selvforsyning, velstand og klimahandling støttes med de
nødvendige midler
- At Grønlands og Færøernes ret til selvstændighed og krav om inddragelse i udenrigspolitiske
spørgsmål imødekommes

Danmark i den Europæiske Union
- At EU’s processer og institutioner bliver mere demokratiske bl.a. ved, at initiativretten til at
stille nye lovforslag skal tilfalde de folkevalgte politikere i EU frem for Kommissionen
- At EU altid skal vægte hensyn til klima, arbejdstager- og menneskerettigheder højere end det
indre marked
- At EU skal modarbejde og frigøre sig fra den ny-imperialistiske indflydelse, som Rusland, USA
og Kina forsøger at udøve gennem økonomisk, militær og politisk indflydelse – både stat til
stat og stat til enkeltstående politiske aktører
- At EU skal indtænke klima- og arbejdsforhold i udbudsregler
- At ingen skal kunne købe sig til indflydelse i EU, og at der er åbenhed om alle former for
lobbyisme og pengeinteresser
- At den nuværende model for EU- landbrugsstøtte erstattes af massiv støtte til demokratiske,
bæredygtige og økologiske landbrug
- At Frontex nedlægges, og at der skabes sikre ruter og en fælles fordelingsnøgle for flygtninge
og migranter til Europa

- Et dansk veto mod EU’s Mercosur- handelsaftale, der har alvorlige konsekvenser for klima og
natur
- At EU som minimum lever op til Paris- aftalen og går forrest i den grønne omstilling
- Et krav om en europæisk togfond og en tilbagerulning af liberaliseringen af jernbanenettet i
EU-landene
- At Danmark bevarer sit euro- og retsforbehold samt arbejder for at der indføres yderligere
forbehold - eksempelvis et arbejdsmarkedsforbehold, der beskytter den danske
arbejdsmarkedsmodel
- EU skal støtte og anerkende Palæstina og stoppe våbensalg til Israel
- At Danmark skal være modstander af Serbiens optagelse i EU, indtil Serbien anerkender
Kosovo som et selvstændigt land
- At retten til abort skal være en menneskeret i alle EU-medlemslande

Danmark i verden
- At Danmark bidrager til at bekæmpe global ulighed, ved at arbejde for at nedbryde de
strukturer, der fastholder det globale syd i fattigdom. Det skal vi gøre ved at Danmark, i
vores relation til andre lande, særligt handelsrelationer, skal arbejde for retten til
selvbestemmelse for alle nationer, samt at understøtte skabelsen og opretholdelsen af
stærke civilsamfund
- At Danmark står fast på retten til selvbestemmelse, når det eksempelvis gælder Kashmir,
Kurdistan, Palæstina, Skotland og Vestsahara
- At Rusland på baggrund af landets brutale invasion af Ukraine, sanktioneres
- Vi skal stræbe mod en fuldstændig frigørelse fra USA og Rusland energimæssigt,
forretningsmæssigt og i forhold til den danske infrastruktur
- At Danmark fortsat støtter det ukrainske folk økonomisk i kampen for deres land blandt
andet i form af våbenlevering og humanitær hjælp
- At Danmark er med til at styrke Europarådet, der står bag den europæiske
menneskerettighedskonvention- og domstol
- At Danmark ubetinget støtter og følger menneskerettighedskonventionen
- At Danmark anerkender Palæstina som stat og Jerusalem som Palæstinas anerkendte
hovedstad samt deltager i "Boycott, Divestment and Sanctions kampagnen (BDS)", og dermed
forbyder import af israelsk producerede varer
- At blokaden af Gaza ophæves, at Israels apartheidpolitik afskaffes, og at forbrydelser mod
folkeretten og menneskerettighederne får konsekvenser
- At Danmark erstatter Oslo-akkorderne som politisk udgangspunkt for fred, med et
internationalt pres for nye, retfærdige og ambitiøse forhandlinger mellem Palæstina og Israel
- At Danmark skal presse Peace Implementation Council til at nedlægge Den Høje
Repræsentant-embedet i Bosnien og Hercegovina
- At give folk fra lande uden fri abort gratis abort i Danmark

Forsvar og sikkerhed

- At forsvaret omlægges, så vi finansierer og opbygger et territorialt forsvar af Danmark, med
fokus på moderne krigsførelse med en styrkelse af Forsvaret for cybersikkerhed og
bekæmpelse af terror
- At Danmark klart og konsekvent siger fra overfor imperialisme, og forholder sig kritisk til
NATO og fremtidige “fredsbevarende missioner
- At Danmark arbejder for at finde et stærkt europæisk eller nordisk forsvarssamarbejde som
alternativ til NATO
- At Danmark holder sig uden for fremtidige angrebskrige og skarpt kritiserer militære
aggressioner og krav fra lande som Tyrkiet og USA
- At vi ikke skal huse amerikanske soldater, våben og aktiviteter på dansk jord
- At Center for Cybersikkerhed rykkes ud af Forsvarets Efterretningstjeneste og ændres til en
civil myndighed, som kan levere stærkere cybersikkerhed uden at gå på kompromis med
retten til privatliv
- At vi sikrer retten til at nægte værnepligt og politisk arbejde i militæret uden, at det
resulterer i en plet på straffeattesten eller påtvungen samfundstjeneste
- Bedre vilkår og flere midler til veteraner samt sikring af erstatning til soldater, som er blevet
skadet i udlandet
- At danske våbenproducenter udelukkende må sælge militært isenkram til demokratiske
lande, der overholder menneskerettighederne
- At det danske militærs anskaffelser så vidt muligt produceres af staten og våbenproducenter
i demokratiske lande, der overholder menneskerettighederne
- At Danmark skal donere mere til FN, involvere sig mere i FN’s diplomatiske arbejde og deltage
i flere af FN’s fredsbevarende missioner
- At Danmark ratificerer atomnedrustningsaftalen og målrettet arbejder for en global, gensidig
nedrustning af verdens atomvåben
- At Irak- og Afghanistankommissionerne genåbnes, så sandheden om Danmarks krige kan
komme frem i lyset.

## https://rgungdom.dk/s/Klima.pdf

Klima Senest revideret på landsmødet d. 5.-7. april 2024
Verden bliver varmere, vejret bliver voldsommere, vandstanden stiger, og store områder bliver
ubeboelige for både dyr og mennesker. Nogle dele af kloden oplever ekstrem tørke og
skovbrande, mens andre oplever oversvømmelser. Alt dette sker for øjnene af os, og det bliver
kun værre i takt med, at vi udleder mere drivhusgas. Klimakrisen er den største udfordring,
menneskeheden står overfor.
Bagved de fortsatte voldsomme udledninger står en håndfuld magtfulde mennesker og firmaer,
som har tjent styrtende med penge på en verdensøkonomi, der ødelægger planetens klima. I en
kapitalistisk økonomi er virksomheder tvunget til at maksimere profit, selv om det er på
bekostning af planeten.
Vi kæmper for, at Danmark er CO2-neutralt i 2040, og dette kræver øjeblikkelig handling. Vi kan
ikke vente på, at dem, som tjener på klimakrisen, pludselig vågner op og sætter gang i en
ambitiøs grøn omstilling. Krisen er for stor og farlig til at sætte vores lid til dem, der har
forårsaget den. I stedet må omstillingen planlægges demokratisk. Vi mener derfor, at
fællesskabet skal eje al energiinfrastruktur og drive det demokratisk, så vi kan producere vores
strøm på fællesskabets præmisser. Sådan sørger vi for, at der ikke er en magtfuld ejerklasse, der
udnytter krisen til at berige sig selv og sikrer, at det i stedet er fællesskabet, der står til at vinde,
når vi udbygger vores vedvarende energi.
Vi må sætte alt ind for at bremse klimakrisen. Vi skal hurtigt omstille vores energiproduktion,
måden vi producerer på, måden vi transporterer på, og vi skal stoppe al udvinding af fossilt
brændsel. Det er enormt store ændringer af vores samfund. Vi må sørge for at ingen bliver tabt
på jorden, og det kan vi kun opnå med en retfærdig omstilling.
Derfor skal vi skabe en transportsektor, hvor alle kan bevæge sig fra A til B uden at belaste
kloden, hvad end transporten foregår med den kollektive transport eller med en elbil. Det
kræver, at vi forbedrer den offentlige transport især på landet, og at billetten bliver
skattefinansieret, samt at vi opsætter flere ladestandere. Al denne grønne infrastruktur skal være
demokratisk drevet og ejet i fællesskab. Hele transportsektoren skal være grøn. Det samme skal
vores byer, og det kan vi opnå med fornuftig byplanlægning, der sætter mennesker og miljøet i
fokus frem for biler.
Vi må også indse, at vi er kommet i gang med den grønne omstilling for sent. Krisen er allerede
over os i form af ekstremt vejr, stigende vandstande og en biodiversitetskrise. Det betyder, at vi
må tilpasse vores infrastruktur og beredskab, så vi kan klare fremtidens vejrforhold. For at opnå
en bæredygtig og retfærdig fremtid må vi altså tage tyren ved hornene og gennemføre en
ambitiøs klimapolitik med meget mere kollektivt ejerskab.
Rød-Grøn Ungdom arbejder for:
Den overordnede ramme
• Minimum 80% reduktion i udledningen af drivhusgasser i 2030 og nulemission i 2040
• Skarpe klima- og miljøkrav i alle store anlægsprojekter
• At infrastruktur, der er afgørende for klima og miljø, som affald- og rensningssektoren,
energisektoren og den kollektive transport, skal være offentligt ejet

Fossil infrastruktur
• At det ikke skal være muligt at åbne nye olie- og gasfelter
• At vi stopper al udvinding af olie og gas i Danmark senest 2040
• At Danmarks strøm og varme bliver fossilfrit og CO2-neutralt senest 2040
Fremtidens energi
• Massive investeringer og demokratisk ejerskab i vedvarende energi som vindmøller og
solceller
• Fuldt demokratisk ejerskab over dansk energiinfrastruktur
• At teknologi, der gør os bedre til at lagre og udnytte strøm, som Power-to-X,
implementeres og udbygges hurtigst muligt, og ikke først følger efter den fossile afvikling
• Bedre fordeling af strøm på tværs af Nordeuropa
• Et forbud mod import af træer fældet til biomasse
Kollektiv transport
• Gratis offentlig transport og massiv udbygning af denne især på landet og i de mindre
byer
• Udbygning af jernbanenettet og fuld elektrificering af alle togbaner hurtigst muligt, samt
fuld elektrificering af godstransport inden 2035
• At forbyde indenrigsflyvninger i Danmark og korte flyruter med undtagelse af Bornholm.
Derudover et forbud mod privatfly
Privat transport
• Et forbud mod salg og import af nye diesel- og benzinbiler senest i slutningen af 2030
• En opgradering af den private transport ved at optimere, opbygge og tilgængeliggøre
vores elbiler og ladestandere
• Et stop af al udvidelse af motorvejsnetværket
• En progressiv passagerafgift, hvor passagerafgiften bliver dyrere for hver flyrejse, man
tager
• At alle elbiler bliver produceret med universaloplader
Byrum
• At vores byrum skal være for fodgængere, cyklister og offentlig transport frem for
privatbilisme
• Nulemissionszoner i midten af de største byer
• En reduktion af hastigheden i danske byer fra 50km/t til 40 km/t
Klimatilpasning
• Bæredygtig skybrudssikring og et kloaksystem, der kan håndtere fremtidens
oversvømmelser
• Lokaldemokratisk styret kystsikring

## https://rgungdom.dk/s/Milj-og-landbrug.pdf

Miljø og landbrug Senest revideret på landsmødet 5-7. april 2024
Biodiversitet er afgørende for os i Danmark og for resten af verden, da økosystemerne bidrager
til at sikre, at vi har adgang til ren luft og frisk vand. Artsudryddelse, overfiskeri, afskovning,
forurening og udpining af jord har skabt en biodiversitetskrise. Færre træer, planter og
mikroorganismer i havene betyder mindre organisk materiale på kloden til at optage og lagre
CO2, mens den globale opvarmning forsurer havene, og mange dyre- og plantearter uddør i
stadigt stigende tempo. Der er ikke nok plads til dem, fordi deres levesteder forsvinder eller
ødelægges. Det skal vi ændre ved at lave en samlet plan for arealanvendelsen i Danmark.
Dette vil særligt være af betydning for landbruget, der skal omstilles grundlæggende, da det har
indflydelse på vores biodiversitet, havmiljø og drikkevand i høj grad, og det tegner til at blive den
sektor med den største udledning af drivhusgasser i 2030. Danmark er det næstmest opdyrkede
land i verden og det land, hvor der produceres mest kød pr. indbygger. Hele 80% af
landbrugsarealet bruges til dyrkningen af husdyrfoder. En mindsket animalsk produktion skal
derfor give plads til regenerative landbrug, mere dyrevelfærd og vild natur.
Jorde, som ligger op ad kysten, samt floder, sandede jorde og lavbundsjorde bør udtages fra
landbrugsproduktionen af hensyn til havmiljøet, drikkevandet og CO2-udledningerne.
Det danske landbrug har en enorm historisk betydning for vores lands udvikling. Hvis det atter
skal have det, så er det nu landmændene skal gå forrest i den grønne omstilling. Det skal ske
med økonomisk støtte fra staten og i overensstemmelse med arealanvendelsesplanen. Ingen
skal tabes på jorden. På trods af hvad store virksomhedsejere eller landbrugslobbyen påstår, så
vil den grønne omstilling af landbruget være en udvikling, ikke en afvikling. Det skal være
landmændene og fællesskabets interesser, der er de drivende kræfter i et nyt, grønt landbrug –
ikke storkapital og investorer.
Når kapital og virksomhedsinteresser får frit løb, vil de altid finde nye måder at udnytte og
ødelægge jordens ressourcer i jagt på profit. Det er det, vi ser ske med havbrug – en heftigt
voksende industri, men ikke en holdbar løsning på overfiskeri. Mens havbrug til opdræt af
muslinger eller tang kan være gavnligt, så kan havbrug til fiskeopdræt være enormt skadeligt for
havmiljøet.
Derfor skal der stilles skarpere modkrav til virksomheder, der udnytter naturressourcer. Gentagne
gange er virksomheder sluppet af sted med at forurene uden at blive stillet til ansvar. Det skal
slås fast, at man ikke kan forurene fælles goder som vores drikkevand, jordbund eller luft uden
at betale en dyr pris for det.
I Rød-Grøn Ungdom kæmper vi for en verden, hvor der igen er plads til vild natur, vandet vi
drikker er rent, og vores have atter bliver fulde af liv.
Rød-Grøn Ungdom arbejder for:
Den overordnede ramme
• At folketinget vedtager en arealanvendelsesplan for hele Danmark

Naturgenoprettelse
• Etablering af mere vild natur, herunder at 30% af Danmarks landareal skal udpeges som
naturnationalparker, blandt andet ved statsligt opkøb af private jorder
• At 10% af Danmarks areal bliver strengt beskyttet natur
• Al statsskov omlægges til urørt skov
• At der gives statslig støtte til FSC-certificeringer
• Øget støtte til private aktører, som ønsker at omlægge dele af deres arealer til vild natur
• En stærkere beskyttelse mod affredningen af grønne områder
• En hårdere håndhævelse af naturbeskyttelsesloven
• At etablere aktiv rewilding flere steder i Danmark
• At reformere dyrevelfærdsloven, så reel rewilding muliggøres
• At gøre det obligatorisk for folketinget at drøfte konklusionerne af biodiversitetsrådets
årlige rapport
• En ny biodiversitetslov baseret på de internationale biodiversitetsmål, Danmark har
forpligtet sig til aktivt at arbejde hen imod
• At Danmark støtter kampagnen Stop Ecocide i EU- og FN-lovgivning
Landbrug
• En strukturomlægning af landbruget, der skaber regenerative landbrug
• At mindst 20% af den direkte landbrugsstøtte øremærkes til naturbeskyttelse
• Et forbud mod import af fødevarer, der er produceret som følge af afskovning, og at
reducere importen af klimaskadelige fødevarer
• Et loft på samlet antal af husdyr i den danske animalske produktion
• At hæve standarden for dyrevelfærd i alle former for husdyrproduktionen
• Et forbud mod pelsproduktion
• At lavbundsjorde omlægges til vild natur, blandt andet gennem statslige opkøb af private
jorder
• At alle sprøjtegifte forbydes og udfases
• At indføre afgifter på kvælstof i kunstgødning
• At størstedelen af al gylle skal bioforgasses inden den bruges som gødning
• At minimum 1% af Danmarks landbrugsareal omlægges til vedvarende energiinfrastruktur
såsom solceller og vindmøller
Grundvand og havmiljø
• At 30% af Danmarks havareal bliver beskyttet natur og 10% bliver strengt beskyttet
• At særligt sandede landbrugsjorder og jorder tæt ved vandmiljøer omlægges til vild natur
• At udledningen af kvælstof reduceres med 35% til maks 35.000 tons årligt
• Et forbud mod fiskeri med bundslæbende redskaber og en omlægning til naturskånsomt
fiskeri fra danske havne
• Et forbud mod havbrug til opdræt af fisk

## https://rgungdom.dk/s/61-Socialpolitik.pdf

Socialpolitik
Vedtaget på landsmødet d. 10.-12. april 2026

Vi kan alle blive socialt udsatte
Et godt samfund er et samfund, hvor alle uden undtagelser kan leve et værdigt og meningsfuldt liv.
Hvor ingen bliver efterladt alene, når livet bliver svært. Hvor vi griber hinanden, hvis nogen falder.

For livet er ikke en lige vej. Enhver kan blive ramt af angst, stress eller depression. Enhver kan blive
syg med kræft eller få et hjerteanfald. Enhver kan blive fyret eller ende i en ulykke, der giver varige
mén på krop og sjæl. Fra den ene dag til den anden kan livet slå revner.
Alligevel bliver samfundet ofte beskrevet, som om vi er delt i to faste grupper: Dem, der klipper
hækken, passer jobbet og bidrager – og dem, der er “dovne” og “en byrde for fællesskabet”. Men
sådan ser virkeligheden ikke ud. Intet menneske er bare én ting. Intet liv forløber uden modgang.

Grænserne mellem at være ovenpå og at være udsat er hverken faste eller retfærdige. De kan
ændre sig hurtigt. Men hvem griber os, når stress fører til stofafhængighed? Eller når langvarig
arbejdsløshed fører til fattigdom?

Vores samfund skal indrettes på en måde, hvor ingen efterlades på perronen – for alle fortjener en
plads. Et samfund med et stærkt sikkerhedsnet er til for os alle.

Et stærkt socialt sikkerhedsnet
Lige nu har vi et samfund med alt for snævre rammer, og et velfærdssystem, der langt fra formår at
gribe alle, der har brug for hjælp. I stedet bliver mange mødt af en labyrint af kompliceret jura og
sagsbehandlere, der ikke har tid til dem.

Systemet er bygget til at skynde folk ud med færrest mulige penge: kroner-øre-logik, mistillid,
sanktioner og kontrol frem for støtte. For de mennesker, der skal have hjælp, skaber det
systemstress. Det kan forværre den sygdom eller det misbrug, de skulle have hjælp for – eller endda
give dem selvmordstanker.

De mennesker, der skal hjælpe, presses af stadigt voksende opgaver, snævre økonomiske rammer
og styring efter måltal, som underminerer deres faglighed og tvinger dem til at handle i strid med
deres professionelle vurdering, og til tider også med loven. Resultatet er et sygt system, hvor mange
socialarbejdere går syge på arbejde, forlader deres fag i massevis og i værste fald bliver patienter i
det velfærdssamfund, de skulle være med til at bære. Det rammer borgerne i form af lange
ventetider, konstante relationsbrud og svækket retssikkerhed, når kontinuitet og faglig opfølgning
forsvinder.

De voldsomme problemer er et resultat af profitmotiv på velfærdsområdet og årtiers udhuling af
velfærden, der har reduceret socialområdet til nedskæringer forklædt som effektivisering og

virksomhedslignende drift frem for omsorg og støtte. Det skaber forråelse, konflikter og mistillid i
mødet mellem socialarbejdere og borgere, der begge er fanget i et presset system.

Vi ved, at socialarbejdere søger deres fag for at gøre en forskel – og forlader det, fordi de forhindres i
at gøre netop det. Der er behov for grundlæggende, systemiske forandringer, hvor ressourcerne
følger opgaverne, fagligheden sættes fri, og socialarbejdet tager udgangspunkt i menneskers behov
frem for økonomiske regneark.

Et samfund med forskellighed som udgangspunkt
I det kapitalistiske system knyttes menneskeværd ofte til evnen til at arbejde inden for snævre
rammer for produktivitet og effektivitet. Derfor præger ableisme – idéen om, at nogle kroppe og
funktionsevner er mere værd end andre – både vores institutioner, vores arbejdsmarked og den
politiske prioritering. Det kan vi ikke acceptere.

Mennesker lever med vidt forskellige kropslige og funktionelle forudsætninger. Mennesker har værdi,
fordi de er mennesker – ikke fordi de kan presses ind i et arbejdsmarked og et samfund, der er
indrettet efter forestillingen om den “normale” krop og det “normale” sind.

Vi vil et samfund med forskellighed som udgangspunkt, der sikrer alle ret til støtte, selvbestemmelse
og fuld deltagelse i samfundet på lige vilkår. Handicappolitik er derfor ikke særpolitik, men et
spørgsmål om velfærd, lighed og menneskerettigheder i praksis – vores opgave er at sikre de
rettigheder for alle.

En tryg opvækst uanset baggrund
Alt for mange børn vokser op under vilkår, som ingen børn nogensinde burde kende til. Det er ikke
tilfældigt, at det rammer, men det er tilfældigt, hvem det rammer.

Negativ social arv er ikke et personligt nederlag, men et politisk svigt. Når et udsat barn bliver til en
udsat voksen, har systemet fejlet. Når fattigdom, psykisk mistrivsel og utryghed går i arv, hænger det
sammen med et økonomisk system, der skaber, reproducerer og holdes kørende af ulighed, og et
patriarkalsk samfund, hvor omsorgsarbejde nedprioriteres, og vold i hjemmet alt for ofte overses
eller håndteres for sent.

Børn, der vokser op under svære omstændigheder, har større risiko for skolevægring, mistrivsel,
misbrug, hjemløshed og kriminalitet. Ikke fordi de er dårlige børn, men fordi deres opvækst bærer
præg af gentagne flytninger og ustabile relationer, som gør det svært at opbygge tillid. I et system,
hvor effektivitet og budgetter vejer tungere end relationer, bliver de børn, der kræver mest omsorg,
også dem, der får mindst.

Det skal aldrig være et lotteri, om et barn får hjælp eller ej. Derfor skal vi have et system, der altid
sætter barnet først. I dag træffes beslutninger i systemer, der er indrettet til voksne, med fagsprog

og strukturer, der gør det svært for børn at forstå, hvad der skal ske i deres eget liv. Sådan skal det
aldrig være.

Særligt anbragte børn bliver svigtet af systemet, når de fylder 18 år. Hvor unge med en stabil
opvækst kan læne sig op ad forældre, fodboldtrænere, skolelærere og andre voksne i deres liv, er
anbragte unges netværk ofte begrænset til professionelle socialarbejdere, som forsvinder, når
systemet trækker sig. Behovet for hjælp stopper ikke pludseligt, når man fylder 18 år. Derfor skal vi
sikre at udsatte unge får den rette hjælp ind i et stabilt voksenliv.

Fællesskab fungerer
Vi vil et samfund, hvor vi anerkender, at livet bevæger sig i faser, og at vi alle – før eller siden – får
brug for hinanden. Derfor bygger vi et samfund på fællesskab frem for konkurrence, og på solidaritet
frem for mistillid. Vi hjælper hinanden, ikke af medlidenhed, men af erkendelsen af, at vores
mangfoldighed er en styrke. Forskellighed i erfaringer, kroppe, livsformer og perspektiver gør os
klogere, mere robuste og mere solidariske. Når vi indretter samfundet efter det princip, bliver
forskelligheden ikke en byrde – det bliver vores største ressource.

RGU arbejder for:

Stærkt socialt sikkerhedsnet
- At tilføre markant flere midler til socialområdet, så socialrådgivere kan opnormeres,
arbejdspresset nedbringes og rammerne for fagligt forsvarligt arbejde forbedres
- At forpligte kommunerne til at fastsætte og overholde lokale sagslofter, herunder en øvre
grænse for antallet af borgere pr. socialrådgiver
- At give socialarbejdere ret til regelmæssig, kvalificeret supervision og faglig sparring.
- At sikre nyuddannede socialarbejdere ret til intro- og mentorordninger
- At oprette og igangsætte efteruddannelser for socialrådgivere, herunder en
børnerådgiveruddannelse og en handicaprådgiveruddannelse, så lovgivning – herunder
Barnets Lov1 – omsættes til praksis
- At tilknytte socialrådgivere til skoler og almen praksis for at forebygge og gribe problemer
tidligere
- At sikre ressourcer til kommunerne så pleje kan tilbydes i de mindre byer så borgere der
modtager pleje kan beholde deres tilknytning til deres lokalsamfund
- At Budgetloven fra 2012 ophæves
- At der indføres forbud mod profit på velfærd

Børn og unge
- At sikre, at anbragte børn og unge altid får forklaret møders kontekster og beslutninger i et
sprog, de forstår. Deres ønsker, perspektiver og begrundelser skal tydeligt fremgå af sagen,
og der skal altid følges op
 1 Barnets lov trådte i kraft den 1. januar 2024 og havde til formål at styrke børns rettigheder på en række
punkter (Social- og Boligministeriet)

- At nuværende og tidligere anbragte får hjælp til at finde deres børnesagsakter og til at læse
og bearbejde indholdet
- Løbende kontrol med kommunerne for at sikre, at de aktivt informerer om retten til en
bisidder – og støtter børn og unge i at gøre brug af den
- At forpligte kommunerne at sikre børn og unge reel indflydelse på valg af anbringelsessted,
så anbringelser sker ud fra barnets behov i stedet for ledig kapacitet
- At alle børn og unge gratis får adgang til foreningsliv og fritidsaktiviteter
- At styrke støtten i familieretlige sager, så børn ikke tabes i konflikter mellem forældre
- At afskaffe børnefattigdom i Danmark, herunder gennem en forhøjet og målrettet
børnestøtte
- At børn og unge, der udsættes for fysisk eller psykisk vold, rent faktisk bliver set, hørt og
hjulpet ved at indføre en national, bindende strategi, der styrker børns ret til beskyttelse og
traumehjælp. For eksempel ret til gratis behandling efter vold, obligatorisk dokumentation
ved mistanke om vold, uddannelse af fagfolk i børns rettigheder og opsporing, og støtte til
børn, der tør fortælle om deres oplevelser
- At forpligte alle kommuner til at nedsætte et udsatteråd

Unge i overgang
- At alle anbragte, indlagte og indsatte unge har adgang til en fast kontaktperson og en tryg
voksen indtil det fylder 30 år – også uden for almindelig arbejdstid
- At alle udsatte unge bliver tilbudt ungestøtte2
- En boliggaranti for udsatte unge i overgangen til voksenlivet
- At give udsatte unge støtte til at opnå økonomisk tryghed, herunder hjælp til privatøkonomi,
gældsrådgivning og gældssanering
- At forpligte kommunerne til, at ungeplaner og fremtidsplaner altid udarbejdes sammen med
den unge og på tværs af fagligheder
- Systematisk opfølgning med unge, der takker nej til ungestøtte, så hjælpen fortsat er
tilgængelig
- At etablere lokale mødesteder i alle kommuner, hvor unge kan opbygge livskompetencer,
fællesskaber og netværk
- At oprette let tilgængelige tilbud med fokus på aktivitet, fællesskab og meningsfuld
beskæftigelse for unge, der som følge af indgribende livskriser ikke er klar til uddannelse
- At udvide ungestøttemodellen til også at omfatte unge, der løslades fra fængsler, samt unge
med længerevarende tilknytning til psykiatri eller somatik
- At arbejdet med resocialisering3 og handleplaner starter tidligt i afsoningen og intensiveres
- At igangværende uddannelsesforløb ikke afbrydes ved flytning mellem institutioner

 2 Ungestøtte (tidligere efterværn) er et tilbud om støtte til udsatte unge i alderen 18-22 år, der umiddelbart
før det fyldte 18. år har været anbragt uden for hjemmet eller haft en fast kontaktperson (Social- og
Boligministeriet) 3 Integration af en person i samfundet efter at vedkommende i en periode har været sat uden for det
almindelige samfundsliv, fx i forbindelse med afsoning i et fængsel (Den Danske Ordbog)

Økonomisk tryghed
- At afskaffe fattigdom
- At hæve alle overførselsindkomster til et niveau, man kan leve et værdigt liv af og sikre, at de
rettidigt inflationsreguleres
- At afskaffe gensidig forsørgerpligt4, økonomiske sanktioner og andre fattigdomsskabende
tiltag i beskæftigelsessystemet, og fastslå i lovgivningen, at retten til forsørgelse gælder
ubetinget gennem hele sygdoms- og ledighedsforløbet
- At erstatte kontrol, mistænkeliggørelse og unødige revurderinger med tillidsbaseret
sagsbehandling, hvor lægefaglige vurderinger og borgerens eget ønske vægtes højest
- Lettere adgang til førtidspension og seniorpension for mennesker med varigt nedsat
arbejdsevne og stop ressourceforløb, hvor arbejdsevnen åbenlyst ikke kan genoprettes

Sundhed og sikkerhed
- At overføre stofmisbrugsbehandling til regionerne for at styrke og koordinere indsatsen
mellem stofmisbrugsbehandling og psykiatri, så borgere med dobbeltdiagnoser5 ikke falder
mellem to stole
- Bedre sikring af hurtig stofmisbrugsbehandling til unge og en helhedsorienteret tilgang, så
integrationen mellem sociale indsatser, psykiatri og stofmisbrugsbehandling styrkes
- At styrke forebyggelsen af partnervold og partnerdrab gennem bedre finansiering af
krisecentre, ret til akut bolig og hurtigere beskyttelsesforanstaltninger
- At sikre økonomisk støtte til mennesker, der udsættes for partnervold og er i en ustabil
økonomisk situation, så økonomi aldrig er grund til at blive i et forhold

Handicap og tilgængelighed
- At det kompenserende princip6 bliver juridisk bindende i praksis ved at indføre en national ret
til nødvendig støtte, hjælpemidler og ledsagelse uden økonomiske loftsordninger eller
kommunale besparelseshensyn – og med faste sagsbehandlingsfrister
- At styrke tilsynet med handicaptilbud og bosteder markant ved at genindføre hyppige,
fysiske tilsyn og stoppe nedskæringer på kontrolområdet, så der ikke kan gå flere år uden
kvalitetstjek af tilbuddene
- At omdanne private handicapbosteder til selvejende institutioner og forbyde profitudtræk, så
eventuelle overskud geninvesteres i borgernes trivsel, personale og faglighed
- Nationale krav til universel tilgængelighed i byrum og byggeri, herunder handicapvenlige
fortove, ramper, elevatorer, tydelig skiltning og krav om en fast andel handicapegnede
boliger i alt nybyggeri
- At sikre meningsfuld inklusion i uddannelse og arbejdsmarked for mennesker med handicap
og divergens. Dette skal gøres ved at give ret til kompenserende støtte, fleksible forløb,
 4 Den lovmæssige pligt til at forsørge sig selv, sin ægtefælle og sine børn under 18 år (Retsinformation) 5 Når man både har en psykisk lidelse og et misbrug (Psykiatrifonden)
6 At borgere med en funktionsnedsættelse i videst muligt omfang bliver kompenseret for følgerne af
funktionsnedsættelsen og stilles lige med andre borgere (Retsinformation)

bedre ordblindestøtte, tilgængelige undervisningsmaterialer og økonomisk sikkerhed under
uddannelse og praktik
- At handicaptillægget til SU udvides, så det gælder for gymnasieelever og hjemmeboende
studerende.

## https://rgungdom.dk/s/Sundhed.pdf

Sundhed Senest revideret på landsmødet d. 4-6. april 2025
For Rød-Grøn Ungdom er det en selvfølge, at alle skal have mulighed for at kunne leve et sundt
liv. Det forudsætter lige adgang til at modtage ordentlig og gratis behandling – både for fysiske
såvel som psykiske lidelser. Sådan er det ikke i dag. Uligheden i sundhed har været stigende de
seneste mange år, og det bliver tydeligere, at privatiseringen af vores sundhedsvæsen stiller
dem, der i forvejen har mindst, værre og forringer kvaliteten i vores offentlige sundhedssystem.
De af os, der lever i økonomisk trængsel, har ikke råd til medicin og tandlægebesøg. De af os,
der lever med sociale problemer, bliver i højere grad ramt af kroniske folkesygdomme. Listen
over levevilkår, der skaber ulighed i sundhed, er lang, og vi efterlades med et tydeligt billede af,
at sundhedsproblemer har sociale og samfundsmæssige årsager. På Lolland er den forventede
levealder over 5 år lavere end i Gentofte. Mænd med høj indkomst lever 10 år længere end
mænd med lav indkomst. Det er uacceptabelt. Vi anser det som fællesskabets opgave at sikre
sundheden for alle befolkningsgrupper.
Vores sundhedsvæsen er udhulet, underfinansieret og usammenhængende – og den politiske
midte samt højrefløjen bærer et klart ansvar for den tilstand. Ved at behandle sundhedsvæsenet
som en privat virksomhed, der konstant skal optimeres, har de lagt grundlaget for årtiers
systematiske besparelser. Disse besparelser har skabt et alvorligt underskud, som rammer os
alle – uanset om det drejer sig om psykisk sygdom, fysisk sygdom eller en blanding. Vi kan ikke
acceptere, at vores velfærdssamfund udsættes for denne nedgang.
Det er på tide at modvirke årtiers besparelser, sikre ordentlige vilkår for medarbejderne i
sundhedsvæsenet og derigennem sikre tryghed på tværs af befolkningsgrupper.
Ifølge sundhedsstyrelsen er andelen af danskere med dårligt mentalt helbred steget
markant siden 2010. Dårligt mentalt helbred rammer skævt i samfundet og påvirker især
lavtlønnede, kvinder samt personer med psykiske handicap. Godt mentalt helbred
forudsætter at mennesker har mulighed for at indgå i meningsfulde fællesskaber. Derfor skal vi
som samfund sikre mangfoldighed, tilgængelighed, og gode vilkår på vores skoler,
arbejdspladser og i vores foreningsliv. Samtidig skal vi prioritere psykiatrien langt mere
end vi gør i dag. Den forebyggende indsats, der foregår på kommunalt plan, er nøglen til at
hindre udvikling af psykisk sygdom og kræver langsigtede investeringer. Samtidig med dette skal
kvaliteten i sundhedssystemet, når behandling er nødvendig, forbedres markant. Det er vigtigt, at
det system, der skal sikre sundheden, er et offentligt, demokratisk og omsorgsfuldt system af god
kvalitet – både for medarbejdere og borgere.
Rød-Grøn Ungdom arbejder for:
Fysisk sundhed
•At alle har adgang til deres egen praktiserende læge
•Gratis adgang til tandlæge for alle – først og fremmest unge under 30,
lavindkomstgrupper og socialt udsatte
•At fødselsforberedelse foregår på små hold med samme jordemoder hver gang
•At alle besøg på hospitalet foregår med den samme jordemoder og med mere
jordemodertid både før og under graviditet
•At familier først sendes hjem fra fødegangen, når de er klar

•Opkvalificering af privatpraktiserende læger med henblik på at klæde dem bedre på til
at identificere sårbare gravide
•Øget fokus på hvordan hudsygdomme viser sig på mørk hud samt en grundig udvidelse
af eksemplerne på hudsygdomme i Lægehåndbogen
•Gratis adgang til skolemad, der lever op til sundhedsstyrelsens anbefalinger, herunder et
krav om anvendelse af økologiske råvarer, der lever op til bronze-certificering efter Det
Økologiske Spisemærke (30-60%)
•En yderligere afgiftsstigning på tobak svarende til en gennemsnitlig prisstigning på i alt 39
kr. En pakke cigaretter vil herefter koste omkring 99 kr. Afgiftsstigningen skal følges ad med
social kompensation.
•Nemmere og gratis adgang til fysioterapi
•At der skal tilføres flere ressourcer til sundhedsvæsenet med henblik på, at kvaliteten øges
ud over den demografiske udvikling
•At forældre og andre autoritetspersoner får tilsendt samtalemateriale i forhold til at
snakke om pubertær udvikling, nikotinafhængighed, stofmisbrug og
alkoholproblematikker blandt unge
Psykisk sundhed
•En fortsat langsigtet og stabil økonomisk investering i psykiatrien, samt at midlerne
bruges på personaleressourcer og den daglige drift, hvor der er mest brug for dem
•At ydernummersystemet afskaffes, så sygesikringen i stedet følger patienten, men så
længe ydernummersystemet findes, skal flere psykologer tildeles ydernumre således, at
udbuddet af psykologer i offentligt regi øges
•Et øget fokus på tidlig indsats, opsporende og forebyggende arbejde samt rettidig hjælp
•Opkvalificering af lærerne ude på skolerne og ordentlig uddannelse på selve
læreruddannelsen, så lærerne i højere grad klædes på til at støtte børn og unge med
udfordringer og diagnoser
•At nedbringe tvang i psykiatrien ved at videreuddanne personalet og sikre bedre
normeringer på psykiatriske afdelinger
•At psykologer, der er ansat i det offentlige, skal have ret til supervision
•At styrke overblikket over og lette adgangen til offentlige psykosociale indsatser for unge i
alle kommuner med særligt fokus på dobbeltdiagnoser
•At nedbringe ventetiden for psykisk syge og udfordrede
•Gratis adgang til psykologhjælp, der ikke er afgrænset til så få sessioner, som tilfældet er
i dag
•At udvide indikationerne for at blive henvist til psykolog
•Et øget fokus på mental sundhed på medicinuddannelsen
•At styrke indsatsen for færdiguddannede læger, så de opkvalificeres i håndteringen af
psykisk sundhed
•Et øget fokus på at modarbejde stigmatisering af etniske minoriteter, lgbtqi+-personer og
overvægtige i sundhedsvæsenet
•At fokus på tværfaglighed i det psykiatriske behandlingssystem fastholdes, udvides og
videreudvikles
•At styrke arbejdsforholdene i psykiatrien samt styrke grund- og videreuddannelser på
psykiatriområdet
•Et trivselsråd, der skal vurdere Danmarks psykiske og sociale situation, samt hjælpe
politikerne med at forbedre landets trivsel
•At sikre adgangen til kønsbekræftende behandling for transkønnede unge allerede fra
pubertetens start

Sundhedssystemet og medicinalindustrien
•En differentieret behandlingsgaranti, så alvorlige sygdomme behandles hurtigt, mens
mindre alvorlige kan vente længere
•At udredningsgarantien udvides, så den ikke kun gælder i hospitalsvæsenet, men også når
borgere henvises til speciallægepraksis, fx privatpraktiserende psykiatere og gynækologer
•At alle med andet modersmål end dansk har adgang til gratis tolk i sundhedsvæsenet
•Lige adgang til lægehjælp for alle asylansøgere på dansk jord
•At sundhedssektoren skal målsætte sig en markant reduktion af CO2-udledningen på lige
fod med resten af samfundet
•At de ansatte i sundhedsvæsenet skal opleve en lønstigning, således at deres løn
reflekterer den kritiske funktion, de udfører for samfundet
•At stoppe besparelser på sundhedsområdet og tilføre sektoren markant flere penge til
finansiering af kortere ventetider, bedre arbejdsvilkår, nyere og mere effektive
behandlinger og mere lighed i sundhedsvæsenet
•At medicinalindustrien nationaliseres
•Gratis receptpligtig medicin
•At der kommer mere gennemsigtighed med medicinalindustriens omkostninger relateret
til udvikling og produktion af lægemidler
•At afskaffe egenbetaling på lægeerklæringer
•Mere og bedre normkritisk seksualundervisning i folkeskolen og på ungdomsuddannelser
•At den tvungne refleksionsperiode på 6 måneder, når en person ønsker at foretage juridisk
kønsskifte, afskaffes
•At vi under internationale sundhedskriser indgår i en international solidarisk fordeling af
medicinske remedier og vacciner
•At vi vil kæmpe for at ophæve store virksomheders patenter på livsvigtig viden inden for
vacciner, der ellers kunne have reddet mange menneskeliv
•At stoppe nedskæringer på administrativt personale i sundhedssektoren, idet de er
essentielle for at frigøre tid til sundhedspersonalet og sikre et effektivt, nært og
velfungerende sundhedsvæsen
•En bedre og strengere offentlig regulering af store medicinalfirmaers prissætning, så
livsvigtig medicin i Danmark og udlandet ikke overprissættes i en sådan grad, at det
skader sundhedsøkonomien og forhindrer syge borgeres adgang til behandling
•En omfattende reducering af ventetiderne til behandling af transkønnede, så forløbet kan
starte hurtigst muligt efter en henvisning modtages

## https://rgungdom.dk/s/Uddannelse-kpd8.pdf

Uddannelse Senest revideret på landsmødet 2025
Uddannelsessystemet er nøglen til at bygge et retfærdigt, solidarisk, bæredygtigt og demokratisk
samfund. Det er vores uddannelser, der skaber tømreren og mureren, som skal bygge vores
boliger, psykiateren, lægen og sygeplejersken, som skal behandle os, når vi bliver syge, samt
juristen og ingeniøren, der skal udvikle vores demokrati og skabe en grøn fremtid. Lige fra
grundskole til videregående uddannelse har samfundet derfor et enormt ansvar for, at den
udvikling kan finde sted under trygge rammer. Generationer før os har vundet retten til at tage
en uddannelse uanset størrelsen på vores pengepung. Nu er det op til os at skabe et
uddannelsessystem, der for alvor gør op med uligheden i vores medfødte udgangspunkter. For
efter utallige ture med sparekniven er vores forudsætninger for at blive klogere, dygtigere og
modigere gennem uddannelse blevet forringet. Vi vil skabe et uddannelsessystem uden barrierer,
som skaber trivsel og plads til læring.
Grundskolen er første stop på en lang rejse i uddannelsessystemet. Selve visionen for den
danske folkeskole er, at den skal kunne favne bredt og samle børn på tværs af klasse- og
kulturskel - en folkeskole, der kan favne alle børn uanset hvilke fysiske eller psykiske
forudsætninger, de møder op med. En vision, der desværre er langt fra den folkeskole, vi ser i
dag. En forfejlet folkeskolereform har skabt en ny hverdag med for lange skoledage, for lidt
forberedelsestid til lærerne og mindre tid til den enkelte elev. Folkeskolen har ganske enkelt ikke
længere de rammer, det kræver at løfte de svageste – men det er netop folkeskolens vigtigste
opgave. Derudover er mange af de små folkeskoler i provinsen de seneste år blevet lukket og
samlet i de større byer. Det skader lokalsamfundene og betyder, at eleverne får en hverdag med
overfyldte klasseværelser og lang transporttid.
En alt for stor andel af unge får aldrig en ungdomsuddannelse. Det vidner om et
uddannelsessystem, der ikke formår at favne bredt nok. Når man mødes med regler og krav, hver
gang man skal videre i systemet, bliver mange tabt undervejs. Et eksempel på, hvor
uddannelsessystemet svigter, er manglen på lærepladser. Mange erhvervsskoleelever mangler en
læreplads. Det gør det langt sværere for dem at færdiggøre deres uddannelse. Det er særligt et
problem for kvinder og minoriteter, som har sværest ved at opnå en uddannelsesaftale. Det
burde være en selvskreven ret at kunne færdiggøre den uddannelse, man begynder på. Det er
en skandale, når vi ved, at vi vil mangle faglært arbejdskraft i fremtiden. Samtidig er det de selv
samme unge, som oplever, at det er deres uddannelser, der bliver ramt hårdest af besparelser.
Også professionsuddannelserne har alt for ofte været udsat for skiftende regeringers spareknive.
Alt for mange lærere, pædagoger, socialrådgivere og sygeplejersker flygter fra fagene på grund af
de vilkår, der venter dem, og for mange falder fra, fordi uddannelserne er blevet så udhulede. Vi
har brug for dygtige folk til at tage sig af vores børn og unge, ældre og syge, og det kræver et
ordentligt kvalitetsløft af praktikken og inspirerende koblinger mellem teori og praksis.
Tiden til fordybelse, specialisering og faglig stolthed skal genvindes - også på universiteterne. Det
intime klasselokale er blevet erstattet af den propfyldte forelæsningssal. Fag, som bidrager til
vores viden om kultur og mennesker, er lukningstruede, fordi de ikke er erhvervsrettede” nok, og
feedback hører fortiden til. Vi skal sikre de studerendes mulighed for læring og udvikling gennem
kvalificeret feedback, og vi skal bevare og styrke de videregående uddannelser, fordi de er med
til at dygtiggøre og specialisere os.

Et godt uddannelsessystem er et, der løfter børn og unge, og som hjælper eleverne med at finde
ud af, hvad de brænder for. Men med karakterræs, præstationspres, perfekthedskultur,
mangelfuld uddannelsesvejledning og en jungle af forskellige adgangskrav er vores
uddannelsessystem blevet inficeret med prestigeforskelle, usikkerhed og mistrivsel. Vi unge burde
blive tilskyndet til at gå åbent og nysgerrigt på opdagelse i den verden af muligheder,
uddannelse er. I stedet bliver vi påvirket til at “bruge vores snit” og “blive til noget”. Vi kræver et
opgør med den kultur, der gør nogle uddannelser finere end andre, og som stigmatiserer FGU’en,
erhvervsuddannelserne og professionsuddannelserne. Vi vil sikre uddannelsesvejledning i
verdensklasse. Vi vil give plads til læring for læringens skyld – for vi ved, at uddannelse aldrig er
spildt.
I Rød-Grøn Ungdom vil vi tilbagerulle forringelserne på vores uddannelser og skabe
undervisnings- og læringsglæde på ny. Vi vil investere massivt i at uddanne den dygtigste og
gladeste generation hidtil. Derfor vil vi bekæmpe markedsstyringen af vores uddannelser og
skabe et mangfoldigt uddannelsessystem med tid til fordybelse.
Rød-Grøn Ungdom arbejder for:
Den overordnede ramme
• At årtiers systematiske besparelser, der har forringet undervisningskvaliteten, samt
arbejdsvilkår for lærere, pædagoger og det øvrige personale på skolerne, tilbageføres, og
at der geninvesteres i uddannelsessystemet
• Mere indflydelse til elev- og studenterrepræsentanter i uddannelsesbestyrelser og -råd
• En forhøjelse af SU’en og elevlønnen og en sikring af, at den følger den generelle
lønudvikling
• At alle uddannelsesinstitutioner forpligtes til at lave en handleplan for bekæmpelse af
diskrimination, racisme og mobning og samtidig en handlingsplan for at styrke diversitet
og fællesskab
• At revurdere karaktersystemet, samt anvendelsen af det, med et formål om at gøre langt
større brug af både mundtlig og skriftlig feedback
• En grøn omstilling af uddannelsessektoren, der sikrer 70% CO2-reduktion inden 2030
• En elevfordeling på grundskoler og ungdomsuddannelser, der styrker diversiteten blandt
eleverne
• Forbud mod gule fagforeninger i skoleudvalg og skolebestyrelser
• Totalforbud mod skjult brugerbetaling på alle uddannelser
• Gratis efterskole
• At alle unge, der er i gang med en uddannelse, får lige adgang til kollegier og studieboliger
Grundskole
• Langt større fokus på og støtte til ord- og talblinde med en tidligere og mere effektiv
screening samt nemmere adgang til vejledning og hjælpemidler
• Tolærerordninger i alle obligatoriske fag
• En afskaffelse af de obligatoriske nationale færdighedstests
• At der udbydes skattefinansieret, sund og grøn skolemad på alle skoler
• At seksualundervisningen får et fast timetal og har fokus på køn, seksualitet, grænser,
normer og samtykke
• Folkeskolelærere skal have opkvalificering i hvordan man opdager tegn på diagnoser, der
kan medføre indlæringsvanskeligheder. Som eksempelvis ADHD eller autisme
• Folkeskolelærere skal tilbydes opkvalificering i specialpædagogiske kompetencer med
henblik på at styrke inklusionsindsatsen

• Kortere skoledage, der giver tid til fritid
• At de kunstneriske og praktiske fag styrkes og prioriteres til og med 9. klasse
• At faget ”Håndværk og design” igen deles op i to fag: Håndarbejde og sløjd.
• At lærernes forberedelsestid øges
• Et klasseloft i folkeskolen på gennemsnitligt 20 elever pr. klasse for hver enkelt skole
• En nytænkning af uddannelsesvejledningen med mere individuel vejledning, øget brug af
brobygning og praktik og fokus på den enkelte elevs behov
• En økonomisk og politisk prioritering af specialskoletilbuddene samt flere ressourcer til
folkeskolernes arbejde med specialelever
• Massive investeringer i inklusionsindsatsen i folkeskolen med særligt fokus på
specialpædagogisk opkvalificering og co-teaching
• Øget politisk fokus på og økonomiske investeringer i udvikling og udbredelse af
undervisningsmidler og fysiske rammer, der tilgodeser inklusionsindsatsen
• At genindføre forældrenes mulighed for at stoppe grundskolelukninger ved en bindende
folkeafstemning i det pågældende skoledistrikt
• At SFOen bliver gratis i alle kommuner
Ungdomsuddannelser
• At droppe adgangskrav til alle ungdomsuddannelser
• At bevare 10 klasse som et selvstændigt privat og kommunalt tilbud
• Binding på skolernes tilskud, så midler til undervisning ikke bruges på bygninger,
administration, markedsføring og ledelse
• Mere elevdemokrati og en mere gennemsigtig styring og bestyrelsessammensætning
• At den obligatoriske seksualundervisning får et fast timeantal og har fokus på køn,
seksualitet, grænser, normer og samtykke
• En aktiv indsats mod mental mistrivsel og støtte til elever med særlige behov
• Et handicaptillæg til unge på gymnasiale uddannelser
• Et lærepladskrav, som sikrer alle erhvervsskoleelever på ikke-dimensionerede
erhvervsuddannelser retten til en læreplads
• At erhvervsskoleelever får adgang til ungdomskort på lige fod med studerende på
gymnasiale- videregående uddannelser
• At kommunerne og regioner får større beføjelser til at kræve elev- og praktikpladser hos
underleverandører
• At skoleoplæringsydelsen hæves, så den svarer til en almindelig elevløn
• En massiv investering i erhvervsskolerne, så de har adgang til den nyeste teknologi inden
for deres felt samt gode faciliteter til undervisningen
• At udformningen af erhvervsskoleelevernes uddannelsesaftaler i langt højere grad
inddrager dem og tager udgangspunkt i deres behov
• Mere tid til fordybelse og mindre test- og eksamensrettet undervisning på
gymnasieskolerne
• At mindske adgangskravene for GIF (Gymnasialt Indslusningsforløb for Flygtninge og
Indvandrere)
• At modvirke højere adgangskrav, flere fag, tungere pensum og en øget arbejdsbyrde, der
akademiserer og skævvrider gymnasierne yderligere. Desuden risikerer dette at føre til
øget mistrivsel og stress samt udelukkelse af flere unge fra gymnasiet
• At gymnasiernes taxametertilskud hæves, så de tilføres flere penge. Derudover en
bevarelse af A-fags taxametret og en overgang fra det nuværende elevtaxameter til et
holdtaxameter.
• At der indføres bedre mulighed for brobygning til videregående uddannelser på alle
ungdomsuddannelser
• At bevare HF

Videregående uddannelser
• Massive investeringer i professionsuddannelserne, som skal forebygge frafald, skabe et
sundere læringsmiljø og give tid til den enkelte studerende
• Et kvalitetsløft af praktikken, herunder retten til uddannede praktikvejledere, på alle
professionsuddannelser
• At alle ungdomsuddannelser bliver adgangsgivende til videregående uddannelser
• At der åbnes flere uddannelsespladser uden for de store byer, men uden at lukke de
studiepladser i byerne, der er behov for – eksempelvis velfærdsuddannelser – og uden at
presse de eksisterende studiemiljøer i byerne
• At lukningstruede fag bevares
• En øremærket pulje til at styrke studiemiljøet på uddannelserne
• Mere fysisk undervisning og et forøget minimumstimetal
