# Radikal Ungdom (RU)
## https://radikalungdom.com/klima-og-miljoe

Klima og Miljø
I Radikal Ungdom tror vi på en grøn omstilling, der har rødder i vores økonomi. Med ambitiøse statslige krav og målsætninger, skal vi skabe økonomiske rammer, der sikrer, at markedet tager højde for naturen. Som udvikler nye og bedre måder at leve på, der er i balance med de planetære grænser.
Emil de Bekker, klima- og miljøordfører
Fremhævet politik

      Siden 2012 har ulven været set i Danmark for første gang i flere hundrede år. Bestanden af ulve forventes af stige til 50 ulve de næste par år, hvilket er positivt, idet Danmarks manglende sammenhængene natur i forvejen skaber mindre gode forhold for ulven. Ulven er menneskesky, og der har ikke været et angreb på mennesker i mere end 50 år. Dog sker det hver år, at husdyr bliver ofre for ulveangrev, men det er marginaler sammenliget med landbrugsindustrien, der samlet slagter flere mio. af kvæg, får, grise og kyllinger om året. Dermed er ulven ikke hovedårsag til husdyrs død. Det er desuden muligt at forhindre ulveangreb med ulvehegn, hvilket altid vil være et bedre alternativ end at skyde. Derfor mener Radikal Ungdom, at vi skal omfavne ulvens tilstedeværelse til fulde og lade være med at regulere bestanden i Danmark, ligesom vi fortsat skal have ulven som totalfredet i EU. Vi mener ikke, at løsningen er at skyde ulven, hvis man er utryg eller frygter for sine husdyr. Vi anerkender, at mødet med ulven kan være enormt utrygskabende, men vi mener ikke, at det er en grund til at slå den ihjel.

      Danmark har et historisk ansvar for klimakrisen, da de store mængder drivhusgasser, vi har udledt, påvirker lande under udvikling uproportionalt meget og os uproportionalt lidt. Det har betydet en ændring i leveforhold i disse områder.

      En husstand uden ’nej tak’-skilt på deres postkasse får i gennemsnit 60 kg reklamer om året, og mange læser ikke de fleste af dem, hvilket er spild af ressourcer. Omkring 40 % af de danske husstande smider halvdelen eller mere væk uden at kigge på dem. Det repræsenterer et CO₂e-udslip på omkring 80.000 ton om året - samme udledning som ved at flyve lidt over en halv million passagerer fra København til Bruxelles.

      Nogle af de største konsekvenser ved klimaforandringer, som Danmark kommer til at se mere til, er stormfloder, grundvandsstigninger og skybrud. De danske kyster er særligt udsat, og det er derfor nødvendigt at klimatilpasse og kystsikre Danmark.

      Den danske folkekirke ejer i dag cirka 11.000 hektar jord, hvoraf cirka 7.000 af dem drives som landbrugsjord og forpagtes på markedsvilkår. Samtidigt er den danske natur presset, blandt andet på grund af arealmangel. Ved omlæggelse til natur kan arealerne i langt højere grad komme det danske folk til gode. Derudover mener Radikal Ungdom ikke, at det er kirkens opgave at eje landbrugsjord. Derfor mener Radikal Ungdom, at al jord, der ikke direkte anvendes af kirken, som kirkegårde og lignende, omlægges til natur. Der skal på disse arealer tillades offentlig adgang.

      De nuværende afgifter på drivhusgasser er uregelmæssige og giver i visse tilfælde rabatter til de virksomheder, der udleder mest. Dette er uhensigtsmæssigt, da det kan fordyre erhvervslivets omstilling ved at svække incitamentet for både forbrugere og virksomheder til at træffe grønne valg.

      Registrerings- og periodisk ejer-afgift er en dårlig måde at beskatte bilismen. Den gør det dyrt at købe en bil og relativt billigere, jo mere man kører i den. Radikal Ungdom mener derfor, at man skal omlægge registrerings- og periodisk ejer-afgift til en GPS-baseret roadpricing. På den måde kan man tage højde for, at de samfundsmæssige omkostninger ved bilisme - fx. kødannelse, støj og luftforurening - er forskellige alt efter hvor man kører. Således vil vi få en mere effektiv beskatning af biler, der i højere grad tager højde for bilismens omkostninger, men samtidig gør det lettere at have bil, hvor det er nødvendigt.

      De unge flytter til de store byer, og store dele af Danmark bliver afbefolket. For at løse dette har man valgt at flytte uddannelser ud af de store byer. Radikal Ungdom mener, at man i stedet burde give de unge muligheden for at bo udenfor de store byer mens de studerer i de store byer. Et vigtigt element i det er, at mange unge på SU ikke har råd til en bil. Derfor mener Radikal Ungdom, at man skal udvide det offentlige transportnet uden for de store byer, ikke bare for de unge, men også for de ældre, der ikke længere kan køre, og ikke mindst også for at give hele Danmark et grønt alternativ til privatbilisme.

      Radikal Ungdom mener, at der bør oprettes et statskontrolleret klima-mærke til dagligvarer, som skal informere om varens klimaaftryk.

      Bioenergi udgør omkring 2/3 af Danmarks samlede forbrug af vedvarende energi, hvilket svarer til omkring 1/4 af det totale energiforbrug. Produktionen af denne biomasse kræver årligt et skovareal på størrelse med Sjælland og Fyn tilsammen. I klima-regnskabet regnes denne biomasse som CO₂e-neutral, men dette er ofte ikke tilfældet, da der ikke altid bliver plantet nye træer, og hvor der gør, bliver skovene monokulturelle og optager mindre kulstof - derudover tager genopvoksning af træer også tid, som vi ikke har. Det er en skævvridning af markedet, at biomasse, der ofte øger koncentrationen af drivhusgasser i atmosfæren, ligestilles med nulemissionsenergi. Derfor mener Radikal Ungdom, at biomasses afgiftsfritagelse bør fjernes, hvis det ikke kan leve op til bæredygtighedskrav, og at det danske biomasseforbrug maksimalt må være 10% af det totale energiforbrug.

# Accordion-indhold

## Omfavn ulvene i Danmark
Siden 2012 har ulven været set i Danmark for første gang i flere hundrede år. Bestanden af ulve forventes af stige til 50 ulve de næste par år, hvilket er positivt, idet Danmarks manglende sammenhængene natur i forvejen skaber mindre gode forhold for ulven. Ulven er menneskesky, og der har ikke været et angreb på mennesker i mere end 50 år. Dog sker det hver år, at husdyr bliver ofre for ulveangrev, men det er marginaler sammenliget med landbrugsindustrien, der samlet slagter flere mio. af kvæg, får, grise og kyllinger om året. Dermed er ulven ikke hovedårsag til husdyrs død. Det er desuden muligt at forhindre ulveangreb med ulvehegn, hvilket altid vil være et bedre alternativ end at skyde.
Derfor mener Radikal Ungdom
, at vi skal omfavne ulvens tilstedeværelse til fulde og lade være med at regulere bestanden i Danmark, ligesom vi fortsat skal have ulven som totalfredet i EU. Vi mener ikke, at løsningen er at skyde ulven, hvis man er utryg eller frygter for sine husdyr. Vi anerkender, at mødet med ulven kan være enormt utrygskabende, men vi mener ikke, at det er en grund til at slå den ihjel.

## Hæv klimaverdensstøtte
Danmark har et historisk ansvar for klimakrisen, da de store mængder drivhusgasser, vi har udledt, påvirker lande under udvikling uproportionalt meget og os uproportionalt lidt. Det har betydet en ændring i leveforhold i disse områder.

## Gør reklamer til et tilvalg
En husstand uden ’nej tak’-skilt på deres postkasse får i gennemsnit 60 kg reklamer om året, og mange læser ikke de fleste af dem, hvilket er spild af ressourcer. Omkring 40 % af de danske husstande smider halvdelen eller mere væk uden at kigge på dem. Det repræsenterer et CO₂e-udslip på omkring 80.000 ton om året - samme udledning som ved at flyve lidt over en halv million passagerer fra København til Bruxelles.

## Danmark skal have en national klimatilpasningsplan
Nogle af de største konsekvenser ved klimaforandringer, som Danmark kommer til at se mere til, er stormfloder, grundvandsstigninger og skybrud. De danske kyster er særligt udsat, og det er derfor nødvendigt at klimatilpasse og kystsikre Danmark.

## Omlæg kirkens arealer til natur
Den danske folkekirke ejer i dag cirka 11.000 hektar jord, hvoraf cirka 7.000 af dem drives som landbrugsjord og forpagtes på markedsvilkår.
Samtidigt er den danske natur presset, blandt andet på grund af arealmangel. Ved omlæggelse til natur kan arealerne i langt højere grad komme det danske folk til gode.
Derudover mener Radikal Ungdom ikke, at det er kirkens opgave at eje landbrugsjord.
Derfor mener Radikal Ungdom, at al jord, der ikke direkte anvendes af kirken, som kirkegårde og lignende, omlægges til natur. Der skal på disse arealer tillades offentlig adgang.

## Hæv og ensart CO₂e afgiften
De nuværende afgifter på drivhusgasser er uregelmæssige og giver i visse tilfælde rabatter til de virksomheder, der udleder mest. Dette er uhensigtsmæssigt, da det kan fordyre erhvervslivets omstilling ved at svække incitamentet for både forbrugere og virksomheder til at træffe grønne valg.

## Omlæg registreringsafgiften til roadpricing
Registrerings- og periodisk ejer-afgift er en dårlig måde at beskatte bilismen. Den gør det dyrt at købe en bil og relativt billigere, jo mere man kører i den.
Radikal Ungdom mener derfor
, at man skal omlægge registrerings- og periodisk ejer-afgift til en GPS-baseret roadpricing. På den måde kan man tage højde for, at de samfundsmæssige omkostninger ved bilisme - fx. kødannelse, støj og luftforurening - er forskellige alt efter hvor man kører. Således vil vi få en mere effektiv beskatning af biler, der i højere grad tager højde for bilismens omkostninger, men samtidig gør det lettere at have bil, hvor det er nødvendigt.

## Bedre offentlig transport i Udkantsdanmark
De unge flytter til de store byer, og store dele af Danmark bliver afbefolket. For at løse dette har man valgt at flytte uddannelser ud af de store byer. Radikal Ungdom mener, at man i stedet burde give de unge muligheden for at bo udenfor de store byer mens de studerer i de store byer. Et vigtigt element i det er, at mange unge på SU ikke har råd til en bil.
Derfor mener Radikal Ungdom,
at man skal udvide det offentlige transportnet uden for de store byer, ikke bare for de unge, men også for de ældre, der ikke længere kan køre, og ikke mindst også for at give hele Danmark et grønt alternativ til privatbilisme.

## Opret et statskontrolleret klimamærke
Radikal Ungdom mener,
at der bør oprettes et statskontrolleret klima-mærke til dagligvarer, som skal informere om varens klimaaftryk.

## Ligestil biomasse med andre energikilder
Bioenergi udgør omkring 2/3 af Danmarks samlede forbrug af vedvarende energi, hvilket svarer til omkring 1/4 af det totale energiforbrug. Produktionen af denne biomasse kræver årligt et skovareal på størrelse med Sjælland og Fyn tilsammen.
I klima-regnskabet regnes denne biomasse som CO₂e-neutral, men dette er ofte ikke tilfældet, da der ikke altid bliver plantet nye træer, og hvor der gør, bliver skovene monokulturelle og optager mindre kulstof - derudover tager genopvoksning af træer også tid, som vi ikke har.
Det er en skævvridning af markedet, at biomasse, der ofte øger koncentrationen af drivhusgasser i atmosfæren, ligestilles med nulemissionsenergi.
Derfor mener Radikal Ungdom
, at biomasses afgiftsfritagelse bør fjernes, hvis det ikke kan leve op til bæredygtighedskrav, og at det danske biomasseforbrug maksimalt må være 10% af det totale energiforbrug.

## https://radikalungdom.com/social-sundhed-og-udlndninge-1

Social og sundhed
Ungradikal social- og sundhedspolitik tror på forebyggelse, retten til egen krop og regulering frem for forbud.
Vi tror på, at alle - uanset hvor tabuiseret deres sygdom - har ret til god behandling, og at samfundets svageste skal hjælpes, ikke udskammes
Agnes Nivi Lundqvist Eisenhardt
Social-, sundhed- og udlændingeordfører
Fremhævet politik

      Radikal Ungdom ønsker at indføre gratis menstruationsprodukter på alle offentlige danske uddannelsesinstitutioner. Frygten for at bløde igennem distrahere mentalt fra undervisningen, og manglen på menstruationsprodukter og frygten for at bløde igennem kan i værste fald lede til, at mennesker med menstruation misser undervisning. Uregelmæssige menstruationscyklusser er især udbredt de første par år, man har menstruation, og det er derfor særligt vigtigt, at de danske folkeskoler er særligt opmærksomme på at have gratis menstruationsprodukter på toiletterne.

      Mange unge lider af mistrivsel og dårligt mentalt helbred. Psykologhjælp kan være dyrt, især på en SU. Den nuværende nationale ordning tilbyder unge op til 24 år gratis psykologhjælp, hvis de har fået en angst- eller depressionsdiagnose eller indenfor et år af bestemte voldsomme traumer. Dette er ikke optimalt, da nogle først søger hjælp senere, og selvom mistrivsel og psykisk sygdom ikke er det samme, så kan mistrivsel udvikle sig til psykisk sygdom. Radikal Ungdom mener derfor, at psykologhjælp bør være gratis for alle under 25 år. Fra Psykiatri-programmet.

      I Radikal Ungdom mener vi, at man har retten til at bestemme over egen kro, uanset hvor gammel man er. Derfor bør man fjerne kravet om tilladelse fra forældre (eller værge), hvis man er under 18 år og ugift. At få foretaget en abort kan være en meget personlig og svær beslutning, men retten til egen krop er altid ens egen, uanset hvor gammel man er. Den unge bør ca. en måned efter abortindgrebet modtage en besked i sin e-boks med opfølgende orientering om de muligheder, der er for støttesamtaler.

      Siden 2009 har man vaccineret piger imod HPV. I dag vaccinerer man også drengebørn, men dette er tilbydes drenge, som er født i juli 2007 eller senere. Selvom HPV-vaccinen er mest kendt for at beskytte mod livmoderhalskræft, men det beskytter også imod andre kræftformer og kønsvorter. Mænd bør ikke være afhængige af deres seksuelle partneres beskyttelse. Desuden har vaccinedækningen hos kvinder i mange år ikke været høj nok til flokimmunitet. Tidligere har man tilbudt vaccinen i catch up programmer til kvinder op til 25 år, da man mener, at dette vil være effektivt. Radikal Ungdom mener derfor, at man bør oprette et lignende catch up program for mænd under 25.

      I dag sker der for mange sagsbehandlingsfejl på handicapområdet. Fejlene kan både skyldes, at der mangler den nødvendige ekspertise ude i kommunerne, eller at der er en interessekonflikt i kommunerne, fordi de både er med til at afgøre sagerne og finansiere ydelserne. Derfor mener Radikal Ungdom, at handicapområdet skal flyttes væk fra kommunerne og ud i regionerne. Dog skal kommunerne stadig finansiere området, men det er ikke dem, der afgør sagerne.

      I dag er sundhedssektoren mest fordelt imellem regionerne og kommunerne. Dette kan skabe problematikker, når en patient overgår fra det ene system til et andet system, samt at nogle kommuner ikke er store nok eller har ressourcerne til at tilbyde genoptræning eller outpatient behandling til mindre udbredte lidelser. Regionernes økonomi har derudover været underprioriteret, og når de har udgifter, er det kun retfærdigt, hvis de får muligheden for at lave deres eget budget igennem skat. Radikal Ungdom mener derfor, at: - Regionerne skal bevares
- Regionerne skal have mulighed for at inddrive skat
- Regionerne skal i højere grad end i dag erfaringsudveksle
- IT systemerne imellem regionerne og almen praksis skal være kompatible, men da forskellige specialer har forskellige behov, behøver de ikke komme med helt ens, så længe de effektivt kan snakke sammen
- Genoptræning, hjemmepleje og plejehjem skal drives af regionerne. Forebyggelse af udbredte risikofaktorer fx rygning skal forsat være i kommunerne, mens forebyggelse af sjældnere og mere komplekse forebyggelsestiltag kan ske i samarbejde med regionerne eller andre kommuner.
- Samarbejdet mellem almen praktiserende, speciallæger i klinikker og sygehusene skal styrke

      I dag skal sexarbejdere betale skat og moms ligesom andre erhvervsdrivende, men de får ikke rettigheder og beskyttelse igen. Derfor vil sexarbejdere kunne organisere sig, så de ville kunne varetage egne interesser og få mulighed for ting som dagpenge, arbejdsskadeerstatning samt hjælpepakker i forbindelse med eksempelvis Covid-19. At sexarbejde bliver ligestillet som et arbejde og erhverv vil derfor give sexarbejdere en række rettigheder, de i dag ikke har. Radikal Ungdom mener derfor, at sexarbejde skal anerkendes som et erhverv med de rettigheder og muligheder som fører med andre erhverv. Fra programmet Anerkend Sexarbejde

      Naloxon bruges til effektivt og hurtigt at stoppe overdoser af opiater som heroin og morfin. I dag kan man i Danmark kun købe naloxon på recept, men flere lande har med stor succes fjernet receptpligten på naloxon og set deres dødsrater ved overdosis falde. Fra USA ved vi, at højere udbredelse af naloxon kan reducere dødeligheden med op til 50%. Radikal Ungdom mener derfor, at naloxon bør kunne købes på apoteket uden recept. I samme omgang mener Radikal Ungdom, at man bør revurdere restriktioner på bloddonation for de kvinder, som har sex med MSM.

      Behandling og rehabilitering af psykiatriske patienter er i dag spredt mellem kommune og region. Det skaber forskellige udfordringer for patienter, der ender mellem forskellige instanser. For at patienten trygt kan sikres en sammenhængende behandling, hvor ingen ender som kastebold mellem forskellige systemer eller falder mellem to instanser, må man samarbejde mere mellem kommune og region. Målet er et sammenhængende forløb uanset hvem man er som bruger, og hvor man er i forløbet - man skal som bruger ikke mærke forskel på at være i det kommunale eller regionale system. Derfor mener Radikal Ungdom at: - alle kommuner skal have tilknytning til et Psykiatriens Hus, som samler forebyggende og ambulant behandlende indsatser under ét tag.
- der i et Psykiatriens Hus bør være regionale ambulante behandlingssenge og kommunale tryghedssenge. En behandlingsseng fungerer sådan, at man under sit ambulante ophold bliver tilset af fagligt personale, som kan hjælpe borgeren med justering af medicin eller lignende. Den kommunale tryghedsseng skal derimod ikke fungere behandlende, men som et tilbud udsatte borgere kan benytte, hvis de har behov for kontakt med uddannet personale, en samtale eller et sted at være, hvis de oplever en forværring i deres tilstand der gør, at de ikke er trygge i eget hjem. Alene visheden om at tilbuddene eksisterer, er med til at skabe tryghed og stabilitet i borgerens hverdag.
- kommuner og regioner i fællesskab skal udarbejde et Psykiatriens Hus, der passer til behovene i det pågældende område. På denne måde kan man f.eks. have indsatser til behandling af misbrug ifm. psykisk sygdom. Det betyder ikke, at alle kommuner skal holde et Psykiatriens Hus selv, men det tilstræbes, at alle kommuner har tilknytning til et i en nærliggende kommune.
- Psykiatriens Hus skal være i løbende udvikling, hvor man udvikler nye metoder og tilbud f.eks. samarbejdsformer og udviklingsprojekter, som inkluderer flere faggrupper end kun social- og behandlingspsykiatrien. På denne måde skal Psykiatriens Hus være et sted for tværgående projekter, hvor også pårørende kan involveres.
- Psykiatriens Hus bør samarbejde med et hospital, hvor hospitalet kan supervisere, når behovet opstår for evt. indlæggelse af en patient.
 Fra Psykiatri-programmet

      Den gode sociale indsats har borgeren i centrum og ikke en lovgivning, der spænder ben. Folketinget har et ansvar for at skabe økonomisk og lovgivningsmæssigt givtige rammer, som sikrer, at hver enkelt kommune kan tilpasse den sociale indsats til det givne behov. Det er ikke Folketingets opgave at detailstyre kommunernes arbejde. Det er nødvendigt med enkle og klare retningslinjer for indsatsen for socialt udsatte. Dette er afgørende for at sikre borgerens retssikkerhed. Det er meningsløst, at vi i dag har et uoverskueligt og uigennemsigtigt system, som kan resultere i svære belastningsreaktioner og mistrivsel hos borgeren. Det er et eksempel på, hvorfor der er brug for et opgør med silotænkningen i det offentlige system og i lovgivningen. Lovgivning: - Socialområdet er præget af meget, og nogle gange selvmodsigende, lovgivning. Derfor skal vi have en grundig gennemgang, der kigger lovgivningen igennem og kommer med forslag til forenkling og forbedring. Man bør i den proces også finde løsninger på, hvordan man forholder sig, når serviceloven og anden lovgivning, f.eks. beskæftigelsesloven, lapper ind over hinanden.
- Forenkling og afbureaukratisering er afgørende i lovgivningen, der omhandler den frivillige sociale sektor. Man bør arbejde hen imod løsninger, der sikrer den fornødne kontrol, men ikke skader den værdi, som organisationerne skaber for udsatte borgere.
- Lovgivningen er så kompleks, at sagsbehandlere er specialiseret i enten voksne eller børn og unge. Det skaber problemer for unge i overgangen fra barn til voksen i systemet. Derfor bør man søge at forenkle loven, så den er gennemskuelig for borgere og fagpersoner.
- Der skal være klare regler for, hvordan man kan træffe beslutninger på borgerens vegne, såfremt borgeren ikke selv er i stand til dette.
- Lovgivningen på socialområdet skal opdateres, så den passer ind i en virkelighed med mange teknologiske og digitale muligheder, der kan komme borgeren til gode.
 Uddrag fra programmet Radikal Ungdoms Socialpolitiske Principper

# Accordion-indhold

## Gratis menstruationsprodukter på uddannelsesinstitutioner
Radikal Ungdom ønsker at indføre gratis menstruationsprodukter på alle offentlige danske uddannelsesinstitutioner.
Frygten for at bløde igennem distrahere mentalt fra undervisningen, og manglen på menstruationsprodukter og frygten for at bløde igennem kan i værste fald lede til, at mennesker med menstruation misser undervisning.
Uregelmæssige menstruationscyklusser er især udbredt de første par år, man har menstruation, og det er derfor særligt vigtigt, at de danske folkeskoler er særligt opmærksomme på at have gratis menstruationsprodukter på toiletterne.

## Gratis psykologhjælp til unge under 25
Mange unge lider af mistrivsel og dårligt mentalt helbred. Psykologhjælp kan være dyrt, især på en SU. Den nuværende nationale ordning tilbyder unge op til 24 år gratis psykologhjælp, hvis de har fået en angst- eller depressionsdiagnose eller indenfor et år af bestemte voldsomme traumer. Dette er ikke optimalt, da nogle først søger hjælp senere, og selvom mistrivsel og psykisk sygdom ikke er det samme, så kan mistrivsel udvikle sig til psykisk sygdom.
Radikal Ungdom mener derfor, at psykologhjælp bør være gratis for alle under 25 år.
Fra Psykiatri-programmet.

## Fjern kravet om forældretilladelse for abort
I Radikal Ungdom mener vi,
at man har retten til at bestemme over egen kro, uanset hvor gammel man er. Derfor bør man fjerne kravet om tilladelse fra forældre (eller værge), hvis man er under 18 år og ugift. At få foretaget en abort kan være en meget personlig og svær beslutning, men retten til egen krop er altid ens egen, uanset hvor gammel man er. Den unge bør ca. en måned efter abortindgrebet modtage en besked i sin e-boks med opfølgende orientering om de muligheder, der er for støttesamtaler.

## Opret et catch up HPV-vaccineprogram for mænd under 25
Siden 2009 har man vaccineret piger imod HPV. I dag vaccinerer man også drengebørn, men dette er tilbydes drenge, som er født i juli 2007 eller senere. Selvom HPV-vaccinen er mest kendt for at beskytte mod livmoderhalskræft, men det beskytter også imod andre kræftformer og kønsvorter.
Mænd bør ikke være afhængige af deres seksuelle partneres beskyttelse. Desuden har vaccinedækningen hos kvinder i mange år ikke været høj nok til flokimmunitet. Tidligere har man tilbudt vaccinen i catch up programmer til kvinder op til 25 år, da man mener, at dette vil være effektivt.
Radikal Ungdom mener derfor,
at man bør oprette et lignende catch up program for mænd under 25.

## Flyt handicapområdet fra kommunerne til regionerne
I dag sker der for mange sagsbehandlingsfejl på handicapområdet. Fejlene kan både skyldes, at der mangler den nødvendige ekspertise ude i kommunerne, eller at der er en interessekonflikt i kommunerne, fordi de både er med til at afgøre sagerne og finansiere ydelserne.
Derfor mener Radikal Ungdom
, at handicapområdet skal flyttes væk fra kommunerne og ud i regionerne. Dog skal kommunerne stadig finansiere området, men det er ikke dem, der afgør sagerne.

## Styrk regionerne
I dag er sundhedssektoren mest fordelt imellem regionerne og kommunerne. Dette kan skabe problematikker, når en patient overgår fra det ene system til et andet system, samt at nogle kommuner ikke er store nok eller har ressourcerne til at tilbyde genoptræning eller outpatient behandling til mindre udbredte lidelser.
Regionernes økonomi har derudover været underprioriteret, og når de har udgifter, er det kun retfærdigt, hvis de får muligheden for at lave deres eget budget igennem skat.
Radikal Ungdom mener derfor, at:
Regionerne skal bevares
Regionerne skal have mulighed for at inddrive skat
Regionerne skal i højere grad end i dag erfaringsudveksle
IT systemerne imellem regionerne og almen praksis skal være kompatible, men da forskellige specialer har forskellige behov, behøver de ikke komme med helt ens, så længe de effektivt kan snakke sammen
Genoptræning, hjemmepleje og plejehjem skal drives af regionerne. Forebyggelse af udbredte risikofaktorer fx rygning skal forsat være i kommunerne, mens forebyggelse af sjældnere og mere komplekse forebyggelsestiltag kan ske i samarbejde med regionerne eller andre kommuner.
Samarbejdet mellem almen praktiserende, speciallæger i klinikker og sygehusene skal styrke

## Anerkend sexarbejde som erhverv
I dag skal sexarbejdere betale skat og moms ligesom andre erhvervsdrivende, men de får ikke rettigheder og beskyttelse igen. Derfor vil sexarbejdere kunne organisere sig, så de ville kunne varetage egne interesser og få mulighed for ting som dagpenge, arbejdsskadeerstatning samt hjælpepakker i forbindelse med eksempelvis Covid-19. At sexarbejde bliver ligestillet som et arbejde og erhverv vil derfor give sexarbejdere en række rettigheder, de i dag ikke har.
Radikal Ungdom mener derfor, at sexarbejde skal anerkendes som et erhverv med de rettigheder og muligheder som fører med andre erhverv.
Fra programmet Anerkend Sexarbejde

## Reducer dødeligheden af overdosis
Naloxon bruges til effektivt og hurtigt at stoppe overdoser af opiater som heroin og morfin. I dag kan man i Danmark kun købe naloxon på recept, men flere lande har med stor succes fjernet receptpligten på naloxon og set deres dødsrater ved overdosis falde. Fra USA ved vi, at højere udbredelse af naloxon kan reducere dødeligheden med op til 50%.
Radikal Ungdom mener derfor
, at naloxon bør kunne købes på apoteket uden recept.
I samme omgang mener Radikal Ungdom,
at man bør revurdere restriktioner på bloddonation for de kvinder, som har sex med MSM.

## Sammenhængende forløb i psykiatrien
Behandling og rehabilitering af psykiatriske patienter er i dag spredt mellem kommune og region. Det skaber forskellige udfordringer for patienter, der ender mellem forskellige instanser. For at patienten trygt kan sikres en sammenhængende behandling, hvor ingen ender som kastebold mellem forskellige systemer eller falder mellem to instanser, må man samarbejde mere mellem kommune og region. Målet er et sammenhængende forløb uanset hvem man er som bruger, og hvor man er i forløbet - man skal som bruger ikke mærke forskel på at være i det kommunale eller regionale system.
Derfor mener Radikal Ungdom at:
alle kommuner skal have tilknytning til et Psykiatriens Hus, som samler forebyggende og ambulant behandlende indsatser under ét tag.
der i et Psykiatriens Hus bør være regionale ambulante behandlingssenge og kommunale tryghedssenge. En behandlingsseng fungerer sådan, at man under sit ambulante ophold bliver tilset af fagligt personale, som kan hjælpe borgeren med justering af medicin eller lignende. Den kommunale tryghedsseng skal derimod ikke fungere behandlende, men som et tilbud udsatte borgere kan benytte, hvis de har behov for kontakt med uddannet personale, en samtale eller et sted at være, hvis de oplever en forværring i deres tilstand der gør, at de ikke er trygge i eget hjem. Alene visheden om at tilbuddene eksisterer, er med til at skabe tryghed og stabilitet i borgerens hverdag.
kommuner og regioner i fællesskab skal udarbejde et Psykiatriens Hus, der passer til behovene i det pågældende område. På denne måde kan man f.eks. have indsatser til behandling af misbrug ifm. psykisk sygdom. Det betyder ikke, at alle kommuner skal holde et Psykiatriens Hus selv, men det tilstræbes, at alle kommuner har tilknytning til et i en nærliggende kommune.
Psykiatriens Hus skal være i løbende udvikling, hvor man udvikler nye metoder og tilbud f.eks. samarbejdsformer og udviklingsprojekter, som inkluderer flere faggrupper end kun social-  og behandlingspsykiatrien. På denne måde skal Psykiatriens Hus være et sted for tværgående projekter, hvor også pårørende kan involveres.
Psykiatriens Hus bør samarbejde med et hospital, hvor hospitalet kan supervisere, når behovet opstår for evt. indlæggelse af en patient.
Fra Psykiatri-programmet

## Radikal Ungdoms socialpolitiske principper
Den gode sociale indsats har borgeren i centrum og ikke en lovgivning, der spænder ben. Folketinget har et ansvar for at skabe økonomisk og lovgivningsmæssigt givtige rammer, som sikrer, at hver enkelt kommune kan tilpasse den sociale indsats til det givne behov. Det er ikke Folketingets opgave at detailstyre kommunernes arbejde.
Det er nødvendigt med enkle og klare retningslinjer for indsatsen for socialt udsatte. Dette er afgørende for at sikre borgerens retssikkerhed. Det er meningsløst, at vi i dag har et uoverskueligt og uigennemsigtigt system, som kan resultere i svære belastningsreaktioner og mistrivsel hos borgeren. Det er et eksempel på, hvorfor der er brug for et opgør med silotænkningen i det offentlige system og i lovgivningen.
Lovgivning:
Socialområdet er præget af meget, og nogle gange selvmodsigende, lovgivning. Derfor skal vi have en grundig gennemgang, der kigger lovgivningen igennem og kommer med forslag til forenkling og forbedring. Man bør i den proces også finde løsninger på, hvordan man forholder sig, når serviceloven og anden lovgivning, f.eks. beskæftigelsesloven, lapper ind over hinanden.
Forenkling og afbureaukratisering er afgørende i lovgivningen, der omhandler den frivillige sociale sektor. Man bør arbejde hen imod løsninger, der sikrer den fornødne kontrol, men ikke skader den værdi, som organisationerne skaber for udsatte borgere.
Lovgivningen er så kompleks, at sagsbehandlere er specialiseret i enten voksne eller børn og unge. Det skaber problemer for unge i overgangen fra barn til voksen i systemet. Derfor bør man søge at forenkle loven, så den er gennemskuelig for borgere og fagpersoner.
Der skal være klare regler for, hvordan man kan træffe beslutninger på borgerens vegne, såfremt borgeren ikke selv er i stand til dette.
Lovgivningen på socialområdet skal opdateres, så den passer ind i en virkelighed med mange teknologiske og digitale muligheder, der kan komme borgeren til gode.
Uddrag fra programmet Radikal Ungdoms Socialpolitiske Principper

## https://radikalungdom.com/oekonomi-og-erhverv

Økonomi og Erhverv
Radikal Ungdom mener, at det danske skattesystem i dag er indrettet med alt for lidt fokus på den enkeltes muligheder. I stedet fokuserer det på en øvre ressourcestærk samfundsklasse.
Vi mener, at et retfærdigt skattesystem i langt højere grad bør fokusere på beskatningen af bolig, formue, arv og CO2e i stedet for mellem-, top- og toptopskat som tilfældet er i dag.
Fremhævet politik

      Radikal Ungdom mener, at det er forkert, at arv er afgørende for ens muligheder i livet. Derfor mener vi, at der skal være loft på hvor mange store summer man kan arve. Dette arveloft skal være ens for familieejede virksomheder og privatpersoner, således at man ikke opfordrer til kunstige virksomhedskonstruktioner for at skatteoptimere. Dog mener vi, at man samtidig skal implementere og understøtte tiltag, der sikrer at det fortsat kan lade sig gøre at drive virksomhederne under privat ejerskab. Et godt eksempel herpå er henstandsordningen, hvor man kan udskyde sin skattebetaling op til 30 år.

      Alle danske lønmodtagere indbetaler hver måned en del af deres indkomst til den statslige investeringsfond ATP til såkaldt 'Livslang pension'. Det giver god mening, at borgerne på denne måde selv bærer en del af ansvaret for at skabe fundamentet for en økonomisk bæredygtig pensionisttilværelse. Men det nuværende system begrænser danskernes frihed til selv at vælge, hvordan og af hvem deres pensionsopsparing skal forvaltes. Radikal Ungdom mener derfor, at danskernes pensionsmidler ikke længere skal være bundet til ATP, så den enkelte borger selv kan beslutte, hvordan og af hvem pengene skal forvaltes. Dermed vil de borgere, der ønsker det, få bedre mulighed for at sætte præg på vigtige forhold som risikovillighed, investeringstyper og bæredygtighed.

      Foreningslivet er rygraden i samtlige af fællesskaberne i Danmark og en stor del af dansk kultur. Samtidigt er det en god måde at møde mennesker fra andre samfundslag end ens eget, og vi ved, at børn der deltager i foreningslivet, trives bedre. Dog er der nogle børn og unge mennesker, som står udenfor disse fællesskaber, nemlig de socialt udsatte, og dem som mistrives allermest. Foreningslivet er en vigtig del af børn og unges dannelse, og derfor må det ikke være din eller dine forældre økonomi, der står i vejen for, at man kan deltage i noget så centralt for det danske samfund. Derfor mener Radikal Ungdom, at unge eller deres værge bør kunne trække sit kontingent fra i skat frem til, at barnet fylder 18 år. Dog skal der være en maksimal grænse på 3000 kr årligt, og fradraget skal kun gælde i tilfælde hvor forældre/værge har en indkomst blandt de 25% laveste i Danmark.

      Radikal Ungdom mener, at den private pensionsopsparing spiller en nøglerolle i danskernes pensionsopsparing. Vi mener, at incitamentet til, at investere i sin egen pension skal være så stor som muligt. PAL-skatten er beskatning af pensionsafkastet, og med den straffer vi mennesker, der tager ansvar og investerer i egen pensionsopsparing. Radikal Ungdom mener derfor, at PAL-skatten skal sænkes således at incitamentet til investering i egen pensionsopsparing fremmes.

      I Radikal Ungdom mener vi, at det skal gøres til et lovkrav, at man anonymiserer jobansøgninger mht. navn og billede. Dette skal sikre, at kandidater ikke fravælges på grund af etnicitet eller køn i udvælgelsesprocessen. Det er veldokumenteret, at mennesker underbevidst er påvirkede af fordomme, vi ikke selv er klar over, vi har, og disse kommer til udtryk, når der skal tages en hurtig beslutning, såsom når man læser en jobansøgning. Ved at gøre det til et krav, at arbejdsgiverne modtager og bedømmer “blinde jobansøgninger”, sikres det ved lov, at folk i Danmark bliver behandlet ens, når de søger et job. For nogle stillinger giver det dog god mening ikke at have anonymiserede ansøgninger. Dette kan for eksempel være topposter i et firma, i headhunting processer eller fordi arbejdsgiveren har et mål om øget diversitet i blandt de ansatte. Hvis det kan begrundes, at det giver specielt god mening ikke at have en blind ansøgningsproces, kan firmaer derfor vælge at gøre jobansøgningerne åbne, men det skal begrundes i opslagsteksten. Vedtaget HB3 23/24

      Radikal Ungdom mener grundlæggende at indkomstskat skal fylde mindre i det samlede skattesystem. Vi synes nemlig ikke, at man skal straffe folk for at gå på arbejde. Ved at gøre det mere attraktivt at arbejde vil man samtidig øge det strukturelle arbejdsudbud og dermed den samlede velstand. Derfor mener Radikal Ungdom, at top- og top-topskatten skal afskaffes, så alle har lige incitament til at arbejde - også dem med højere indkomster.

      Radikal Ungdom mener ikke, at studerende skal holdes tilbage fra at tage et arbejde under deres uddannelse, fordi de måske risikerer at blive trukket i SU. Vi ser det som noget positivt, at studerende kan gå ud og få sig et arbejde og skabe sig kompetencer og kontakter til en fremtidig karriere uden at være bange for at miste SU’en. Desuden bør årsfribeløbet heller ikke begrænse studerende, som på grund af økonomiske behov er nødt til at arbejde ved siden af studiet for at få hverdagen til at hænge sammen. Vedtaget HB2 2023

      I Radikal Ungdom mener vi ikke, at der skal være skattemæssige fordele ved at være gift. Når man er gift, har man mulighed for at benytte sin partners uudnyttede personfradrag, både ift. indkomstskatten og beskatningen af aktier, man kan trække underskuddet fra sin partners skat, hvis man driver en personlig virksomhed med underskud, og man bliver trukket i offentlige ydelser, hvis ens partner har en fast indtægtskilde da man har gensidig forsørgerpligt. Dette ønsker vi afskaffet, så alle bliver behandlet som individer under dansk lovgivning. Da ægteskabet er en privat sag, skal staten ikke give incitamenter til, om man bliver gift eller ej. Ej heller burde det være noget resten af samfundet finansierer. Vi mener, at der skal være ens økonomiske spilleregler for alle, ligegyldigt om man er gift, kærester eller single. Vi ønsker dog ikke at afskaffe de skattemæssige fordele for ægtefæller og registrerede samlevende mht. arv.

      Radikal Ungdom mener, at der skal være en ensartet moms på alle produkter ligegyldigt, hvad der bliver solgt. En uensartet moms giver mere bureaukrati i skatteopkrævning og gør det unødvendigt kompliceret at drive virksomhed. Hvis man gerne vil regulere et produkts pris ift. andre produkter – f.eks. på grund af sundheds-, klima-, eller miljømæssige årsager – er det bedre at lægge en punktafgift på det specifikke område. Moms er lavet til at finansieret statskassens forbrug og ikke til at regulere forbrugernes valg. Derfor vil Radikal Ungdom ikke have nye momsfritagelser og arbejde efter at afskaffe undtagelserne til momsreglerne. Herunder afgiftsfritagelsen af aviser, undervisnings- og sundhedsydelser. Dog vil Radikal Ungdom gerne bevare det ved ejendomssalg for ikke at skævvride markedet mellem privatpersoner og virksomheder.

      Radikal Ungdom mener, at alle borgere skal kunne tjene en rimelig grundindkomst, før de begynder at betale skat. Det danske skattesystem skal være simpelt, retfærdigt og motiverer til at tage et arbejde. Et hævet bundfradrag øger gevinsten ved at arbejde, hvilket særlig lavindkomstgrupper nyder godt af. Et højere bundfradrag er altså en effektiv måde at give skattelettelse til dem, der har mest brug for det. Det er administrativt enkelt og understøtter Radikal Ungdoms mål om et mere retfærdigt og mindre bureaukratisk skattesystem. Derfor ønsker Radikal Ungdom at forhøje det nuværende bundfradrag således at skatten bidrager til frihed, ansvar og lighed – ikke forstærker ulighed og afhængighed.

# Accordion-indhold

## Hæv arveafgiften
Radikal Ungdom mener,
at det er forkert, at arv er afgørende for ens muligheder i livet. Derfor mener vi, at der skal være loft på hvor mange store summer man kan arve.
Dette arveloft skal være ens for familieejede virksomheder og privatpersoner, således at man ikke opfordrer til kunstige virksomhedskonstruktioner for at skatteoptimere.
Dog mener vi, at man samtidig skal implementere og understøtte tiltag, der sikrer at det fortsat kan lade sig gøre at drive virksomhederne under privat ejerskab. Et godt eksempel herpå er henstandsordningen, hvor man kan udskyde sin skattebetaling op til 30 år.

## Afskaf ATP's monopol
Alle danske lønmodtagere indbetaler hver måned en del af deres indkomst til den statslige investeringsfond ATP til såkaldt 'Livslang pension'. Det giver god mening, at borgerne på denne måde selv bærer en del af ansvaret for at skabe fundamentet for en økonomisk bæredygtig pensionisttilværelse. Men det nuværende system begrænser danskernes frihed til selv at vælge, hvordan og af hvem deres pensionsopsparing skal forvaltes.
Radikal Ungdom mener derfor
, at danskernes pensionsmidler ikke længere skal være bundet til ATP, så den enkelte borger selv kan beslutte, hvordan og af hvem pengene skal forvaltes. Dermed vil de borgere, der ønsker det, få bedre mulighed for at sætte præg på vigtige forhold som risikovillighed, investeringstyper og bæredygtighed.

## Kontingenter til foreningslivet skal kunne trækkes fra i skat
Foreningslivet er rygraden i samtlige af fællesskaberne i Danmark og en stor del af dansk kultur. Samtidigt er det en god måde at møde mennesker fra andre samfundslag end ens eget, og vi ved, at børn der deltager i foreningslivet, trives bedre. Dog er der nogle børn og unge mennesker, som står udenfor disse fællesskaber, nemlig de socialt udsatte, og dem som mistrives allermest.
Foreningslivet er en vigtig del af børn og unges dannelse, og derfor må det ikke være din eller dine forældre økonomi, der står i vejen for, at man kan deltage i noget så centralt for det danske samfund.
Derfor mener Radikal Ungdom, at unge eller deres værge bør kunne trække sit kontingent fra i skat frem til, at barnet fylder 18 år. Dog skal der være en maksimal grænse på 3000 kr årligt, og fradraget skal kun gælde i tilfælde hvor forældre/værge har en indkomst blandt de 25% laveste i Danmark
.

## Sænk Pal-Skatten
Radikal Ungdom mener, at den private pensionsopsparing spiller en nøglerolle i danskernes pensionsopsparing. Vi mener, at incitamentet til, at investere i sin egen pension skal være så stor som muligt. PAL-skatten er beskatning af pensionsafkastet, og med den straffer vi mennesker, der tager ansvar og investerer i egen pensionsopsparing.
Radikal Ungdom mener derfor,
at PAL-skatten skal sænkes således at incitamentet til investering i egen pensionsopsparing fremmes.

## Krav om blinde jobansøgninger
I Radikal Ungdom mener vi,
at det skal gøres til et lovkrav, at man anonymiserer jobansøgninger mht. navn og billede. Dette skal sikre, at kandidater ikke fravælges på grund af etnicitet eller køn i udvælgelsesprocessen.
Det er veldokumenteret, at mennesker underbevidst er påvirkede af fordomme, vi ikke selv er klar over, vi har, og disse kommer til udtryk, når der skal tages en hurtig beslutning, såsom når man læser en jobansøgning. Ved at gøre det til et krav, at arbejdsgiverne modtager og bedømmer “blinde jobansøgninger”, sikres det ved lov, at folk i Danmark bliver behandlet ens, når de søger et job. For nogle stillinger giver det dog god mening ikke at have anonymiserede ansøgninger. Dette kan for eksempel være topposter i et firma, i headhunting processer eller fordi arbejdsgiveren har et mål om øget diversitet i blandt de ansatte.
Hvis det kan begrundes, at det giver specielt god mening ikke at have en blind ansøgningsproces, kan firmaer derfor vælge at gøre jobansøgningerne åbne, men det skal begrundes i opslagsteksten.
Vedtaget HB3 23/24

## Afskaf topskatten
Radikal Ungdom mener grundlæggende
at indkomstskat skal fylde mindre i det samlede skattesystem. Vi synes nemlig ikke, at man skal straffe folk for at gå på arbejde. Ved at gøre det mere attraktivt at arbejde vil man samtidig øge det strukturelle arbejdsudbud og dermed den samlede velstand.
Derfor mener Radikal Ungdom
, at top- og top-topskatten skal afskaffes, så alle har lige incitament til at arbejde - også dem med højere indkomster.

## Afskaf årsfribeløbet på SU
Radikal Ungdom mener ikke,
at studerende skal holdes tilbage fra at tage et arbejde under deres uddannelse, fordi de måske risikerer at blive trukket i SU.
Vi ser det som noget positivt, at studerende kan gå ud og få sig et arbejde og skabe sig kompetencer og kontakter til en fremtidig karriere uden at være bange for at miste SU’en.
Desuden bør årsfribeløbet heller ikke begrænse studerende, som på grund af økonomiske behov er nødt til at arbejde ved siden af studiet for at få hverdagen til at hænge sammen.
Vedtaget HB2 2023

## Afskaf skattemæssige fordele og ulemper ved ægteskab
I Radikal Ungdom mener vi ikke
, at der skal være skattemæssige fordele ved at være gift. Når man er gift, har man mulighed for at benytte sin partners uudnyttede personfradrag, både ift. indkomstskatten og beskatningen af aktier, man kan trække underskuddet fra sin partners skat, hvis man driver en personlig virksomhed med underskud, og man bliver trukket i offentlige ydelser, hvis ens partner har en fast indtægtskilde da man har gensidig forsørgerpligt.
Dette ønsker vi afskaffet, så alle bliver behandlet som individer under dansk lovgivning. Da ægteskabet er en privat sag, skal staten ikke give incitamenter til, om man bliver gift eller ej. Ej heller burde det være noget resten af samfundet finansierer.
Vi mener, at der skal være ens økonomiske spilleregler for alle, ligegyldigt om man er gift, kærester eller single. Vi ønsker dog ikke at afskaffe de skattemæssige fordele for ægtefæller og registrerede samlevende mht. arv.

## Ensartet moms
Radikal Ungdom mener,
at der skal være en ensartet moms på alle produkter ligegyldigt, hvad der bliver solgt. En uensartet moms giver mere bureaukrati i skatteopkrævning og gør det unødvendigt kompliceret at drive virksomhed. Hvis man gerne vil regulere et produkts pris ift. andre produkter – f.eks. på grund af sundheds-, klima-, eller miljømæssige årsager – er det bedre at lægge en punktafgift på det specifikke område. Moms er lavet til at finansieret statskassens forbrug og ikke til at regulere forbrugernes valg.
Derfor vil Radikal Ungdom ikke have nye momsfritagelser og arbejde efter at afskaffe undtagelserne til momsreglerne. Herunder afgiftsfritagelsen af aviser, undervisnings- og sundhedsydelser. Dog vil Radikal Ungdom gerne bevare det ved ejendomssalg for ikke at skævvride markedet mellem privatpersoner og virksomheder.

## Hæv bundfradraget
Radikal Ungdom mener
, at alle borgere skal kunne tjene en rimelig grundindkomst, før de begynder at betale skat. Det danske skattesystem skal være simpelt, retfærdigt og motiverer til at tage et arbejde. Et hævet bundfradrag øger gevinsten ved at arbejde, hvilket særlig lavindkomstgrupper nyder godt af.
Et højere bundfradrag er altså en effektiv måde at give skattelettelse til dem, der har mest brug for det. Det er administrativt enkelt og understøtter Radikal Ungdoms mål om et mere retfærdigt og mindre bureaukratisk skattesystem.
Derfor ønsker Radikal Ungdom
at forhøje det nuværende bundfradrag således at skatten bidrager til frihed, ansvar og lighed – ikke forstærker ulighed og afhængighed.

## https://radikalungdom.com/uddannelse

Uddannelse
Uddannelse handler ikke kun om at tilbyde udbud til de næste generationer, men om hvem de næste generationer skal være. Derfor kæmper vi for at uddanne kritisk tænkende, demokratiske borgere – uanset hvem de er, og hvor de kommer fra. Uddannelse er limen, der binder borgere sammen. Derfor skal det prioriteres som aldrig før i en tid med polarisering, geografisk ulighed og demokratier i tilbagefald.
Fremhævet politik

      Radikal Ungdom mener, at mål og målinger på daginstitutionsområdet skal være forankret i et børneperspektiv og understøtte børnenes trivsel og udvikling i fællesskaber, leg og læring. Vi mener, at det er vigtigt, at børn har ret til medbestemmelse og mulighed for at følge deres egne initiativer og interesser. Derfor mener Radikal Ungdom, at: - Udviklingen af mål og målinger skal ske i samarbejde med pædagoger og pædagogiske ledere. Dette vil kræve investering i kompetenceudvikling og tilstrækkelig forberedelsestid.
- Mål og målinger bør prioritere inklusion af alle børn samt tidlig identifikation og støtte til børn i udsatte positioner, så de kan deltage fuldt ud i fællesskabet og få den nødvendige støtte til deres udvikling.
- Mål skal være fleksible og kunne tilpasses den enkelte institutions behov og ressourcer, hvilket vil styrke ejerskabet til målene og fremme en varieret pædagogisk praksis.
 Ledelsen og pædagogerne i fællesskab skal træffe beslutninger om, hvilke metoder og aktiviteter der bedst understøtter målene. Dette vil sikre en bottom-up tilgang, hvor praksisinformerede beslutninger prioriteres.

      Radikal Ungdom ønsker at indføre gratis menstruationsprodukter på alle offentlige danske uddannelsesinstitutioner. Frygten for at bløde igennem distrahere mentalt fra undervisningen, og manglen på menstruationsprodukter og frygten for at bløde igennem kan i værste fald lede til, at mennesker med menstruation misser undervisning. Uregelmæssige menstruationscyklusser er især udbredt de første par år, man har menstruation, og det er derfor særligt vigtigt, at de danske folkeskoler er særligt opmærksomme på at have gratis menstruationsprodukter på toiletterne.

      I Radikal Ungdom ønsker vi at sikre, at det er muligt at tage en ungdomsuddannelse i alle dele af landet, og at der i videst muligt omfang er adgang til alle former for ungdomsuddannelser. Det skal sikre et mere sammenhængende Danmark, hvor det bliver mere attraktivt at bo og uddanne sig uden for de store byer. For at opnå dette er det nogle steder i landet nødvendigt at oprette flere ungdomsuddannelser. Dette må dog kun ske på forudsætning af, at: - Det ikke har en betydelig effekt for kvaliteten af undervisningen.
- Hver enkelt sags oprettelse overvejes og begrundes selvstændigt og med udgangspunkt i det omgivende lokalsamfund.
- Det er en lokalt funderet beslutning.

      Ingen har ret til at bestemme den enkelte unges uddannelsesvalg på nær personen det drejer sig om. Forældre skal dermed ikke have noget at skulle have sagt, når det kommer til deres børns uddannelsesvalg. Derfor mener Radikal Ungdom, at vi skal fjerne kravet om forældreunderskrifter på ansøgninger til ungdomsuddannelser, når man er under 18 år.

      Radikal Ungdom mener, at man skal bevare 10-klasse og HF som ungdomsuddannelser. Uddannelserne er med til at løfte mange unge, som enten skal bruge et år mere på skolebænken eller ikke passer ind i en klassisk gymnasial uddannelse med standpunktskarakterer eller et ufleksibelt skema. Dertil er uddannelserne med til at give fleksibilitet i uddannelsessystemet og har gennem årene udviklet sig til store uddannelsespolitiske succeser. Radikal Ungdom hilser den nye EPX-uddannelse velkommen som et potentielt bud på en ungdomsuddannelse, der bygger bro mellem den praktiske faglighed, det boglige og det sociale liv, som i dag mangler som tilbud. Men vi mener ikke, at det skal komme på bekostning af, at man lukker 10-klasse, HF og HTX.

      Danske skoler og gymnasier skal undervise i de danske forfattere og kunstnere, som de selv mener, giver mening for dem at undervise i. At rigidt regulere hvilke forfattere, der skal undervises i, er mere tvang og bringer ikke nødvendigvis bedre undervisning. De enkelte uddannelsesinstitutioner og de enkelte lærere skal være dem, der tilrettelægger den gode undervisning i dansk litteratur. Vi anerkender, at der mangler kvinde- og minoritetsrepræsentation for bedst muligt at give en ensidig forståelse af dansk litteratur og dens mangfoldighed. Vi tror dog på, at lærere og skoler bedre kan implementere nye værker og forfattere, end staten kan. Derfor ønsker Radikal Ungdom, at litteraturkanonen bliver afskaffet i det danske uddannelsessystem.

      For mange er det at komme på efterskole en utrolig givende oplevelse, som kan være med til at udvikle elever både fagligt og personligt. Den nuværende elevstøtte har dog den ulempe, at den holder elever fra lavindkomstfamilier ude selvom netop denne gruppe ofte har allermest at vinde ved et efterskoleophold. Der bør derfor kigges nærmere på den mængde af støtte, som gives, så den i højere grad gør det muligt for elever fra lavindkomstfamilier at komme på efterskole uden at søge særskilt lokal støtte eller private fonde. Samtidig bør det afspejles, at efterskoler er et privat tilbud, derfor skal der stadig indgå et niveau af egenbetaling også for lavindkomstfamilier. På den måde kan efterskolerne i højere grad blive en mulighed for alle, uanset social eller økonomisk baggrund. Derfor mener Radikal Ungdom at den nuværende model for elevstøtte på efterskoler bør ændres, så flere børn fra lavindkomstfamilier får mulighed for at komme på efterskole.

      Radikal Ungdom ønsker at indføre seksualundervisning for elever på erhvervsskolernes grundforløb 2. I dag er seksualundervisning ikke en del af den obligatoriske undervisning for elever på erhvervsskolernes GF2. Det er problematisk og skævvridende, da ikke alle elever har gået på GF1, hvor seksualundervisning allerede indgår i undervisningen. Radikal Ungdom mener at en normkritisk seksualundervisning, målrettet erhvervslivet og med udgangspunkt i de arbejdsmiljøer man skal ud i, er et givende og vigtigt redskab. Seksualundervisning er lige vigtigt, uagtet om du går på gymnasiet eller en erhvervsuddannelse, og hvad enten du er 17 eller 37 år. Gennem seksualundervisning lærer man at kende egne grænser, får en større forståelse for acceptabel adfærd og andres grænser i professionelle sammenhænge, og bliver derfor styrket i at kunne sige fra, overfor de eventuelle usunde kulturer man måtte møde på sin læreplads eller i sit senere arbejdsliv.

      AI udgør gradvist en større og større del af den teknologiske verdensorden og dertil stiger behovet for at fastsætte regler for håndteringen heraf. Særligt på uddannelsesinstitutioner har manglende retningslinjer ift. brug af AI til alt fra almen undervisning til eksaminer, vist sig at være yderst problematisk. For at sikre at institutionerne og deres ansatte klædes på til at undervise i, og diktere brug af AI med retmæssigt grundlag mener RU at: 1. AI skal være en del af uddannelsen på lærerseminariet 2. For nuværende færdiguddannede lærere kræves der deltagelse i et længere kursus som skal uddanne i kunstig intelligens - både juridisk og praktisk RU mener, at kunstig intelligens er et værktøj, som eleverne skal lære at benytte samtidig med en aldersrelevant kildekritisk tilgang til dets resultater. Generelt ønsker vi et uddannelsessystem, som bevæger sig mere mod forståelse over udenadslære. Dog anerkender vi, at der på de videregående uddannelser er stor variation i, hvordan AI i fremtiden kommer til at blive anvendt indenfor de fagområder, og undervisningen i AI bør skræddersyes efter dette, nærmere end en one-size fits all model.

      Det danske uddannelsessystem og det danske arbejdsmarked er et af verdens bedste, men der er på nuværende tidspunkt en kultur og uddannelsesstruktur, som er meget ufleksibel, og som gør, at flere vælger en kandidatuddannelse, blot fordi de ellers ikke tror, de vil kunne finde arbejde. Derfor mener Radikal Ungdom, at det danske arbejdsmarked skal omlægges fra et arbejdsmarked, som primært henvender sig til kandidatuddannede, til et mere bachelorvenligt arbejdsmarked, blandt andet gennem 3 konkrete tiltag. Virksomheder og arbejdsgivere skal gøre det mere klart for de studerende, at bacheloruddannelser har de erhvervskompetencer, som de efterspørger. Der skal udvikles og omstruktureres på bacheloruddannelserne, så de bliver mere erhvervsrelevante og erhvervskompetencegivende. Ydermere bør man udvide retskravet fra 3 år til 5 år. Det giver bedre muligheder for, at der kan prøves kræfter med arbejdsmarkedet, uden at døren til kandidatuddannelser smækker i.

# Accordion-indhold

## Skab bedre rammer for børns trivsel og udvikling i daginstitutionerne
Radikal Ungdom mener,
at mål og målinger på daginstitutionsområdet skal være forankret i et børneperspektiv og understøtte børnenes trivsel og udvikling i fællesskaber, leg og læring. Vi mener, at det er vigtigt, at børn har ret til medbestemmelse og mulighed for at følge deres egne initiativer og interesser.
Derfor mener Radikal Ungdom, at:
Udviklingen af mål og målinger skal ske i samarbejde med pædagoger og pædagogiske ledere. Dette vil kræve investering i kompetenceudvikling og tilstrækkelig forberedelsestid.
Mål og målinger bør prioritere inklusion af alle børn samt tidlig identifikation og støtte til børn i udsatte positioner, så de kan deltage fuldt ud i fællesskabet og få den nødvendige støtte til deres udvikling.
Mål skal være fleksible og kunne tilpasses den enkelte institutions behov og ressourcer, hvilket vil styrke ejerskabet til målene og fremme en varieret pædagogisk praksis.
Ledelsen og pædagogerne i fællesskab skal træffe beslutninger om, hvilke metoder og aktiviteter der bedst understøtter målene. Dette vil sikre en bottom-up tilgang, hvor praksisinformerede beslutninger prioriteres.

## Flere ungdomsuddannelser i landdistrikterne
I Radikal Ungdom ønsker vi at sikre
, at det er muligt at tage en ungdomsuddannelse i alle dele af landet, og at der i videst muligt omfang er adgang til alle former for ungdomsuddannelser. Det skal sikre et mere sammenhængende Danmark, hvor det bliver mere attraktivt at bo og uddanne sig uden for de store byer. For at opnå dette er det nogle steder i landet nødvendigt at oprette flere ungdomsuddannelser. Dette må dog kun ske på forudsætning af, at:
Det ikke har en betydelig effekt for kvaliteten af undervisningen.
Hver enkelt sags oprettelse overvejes og begrundes selvstændigt og med udgangspunkt i det omgivende lokalsamfund.
Det er en lokalt funderet beslutning.

## Fjern krav om forældreunderskrifter for ansøgere på ungdomsuddannelser under 18 år.
Ingen har ret til at bestemme den enkelte unges uddannelsesvalg på nær personen det drejer sig om. Forældre skal dermed ikke have noget at skulle have sagt, når det kommer til deres børns uddannelsesvalg.
Derfor mener Radikal Ungdom,
at vi skal fjerne kravet om forældreunderskrifter på ansøgninger til ungdomsuddannelser, når man er under 18 år.

## Bevar 10-klasse, HF og HTX
Radikal Ungdom mener
, at man skal bevare 10-klasse og HF som ungdomsuddannelser. Uddannelserne er med til at løfte mange unge, som enten skal bruge et år mere på skolebænken eller ikke passer ind i en klassisk gymnasial uddannelse med standpunktskarakterer eller et ufleksibelt skema. Dertil er uddannelserne med til at give fleksibilitet i uddannelsessystemet og har gennem årene udviklet sig til store uddannelsespolitiske succeser.
Radikal Ungdom hilser den nye EPX-uddannelse velkommen som et potentielt bud på en ungdomsuddannelse, der bygger bro mellem den praktiske faglighed, det boglige og det sociale liv, som i dag mangler som tilbud. Men vi mener ikke, at det skal komme på bekostning af, at man lukker 10-klasse, HF og HTX.

## Afskaf litteraturkanonen
Danske skoler og gymnasier skal undervise i de danske forfattere og kunstnere, som de selv mener, giver mening for dem at undervise i. At rigidt regulere hvilke forfattere, der skal undervises i, er mere tvang og bringer ikke nødvendigvis bedre undervisning. De enkelte uddannelsesinstitutioner og de enkelte lærere skal være dem, der tilrettelægger den gode undervisning i dansk litteratur.
Vi anerkender, at der mangler kvinde- og minoritetsrepræsentation for bedst muligt at give en ensidig forståelse af dansk litteratur og dens mangfoldighed. Vi tror dog på, at lærere og skoler bedre kan implementere nye værker og forfattere, end staten kan.
Derfor ønsker Radikal Ungdom
, at litteraturkanonen bliver afskaffet i det danske uddannelsessystem.

## Styrk adgangen til efterskoler
For mange er det at komme på efterskole en utrolig givende oplevelse, som kan være med til at udvikle elever både fagligt og personligt. Den nuværende elevstøtte har dog den ulempe, at den holder elever fra lavindkomstfamilier ude selvom netop denne gruppe ofte har allermest at vinde ved et efterskoleophold.
Der bør derfor kigges nærmere på den mængde af støtte, som gives, så den i højere grad gør det muligt for elever fra lavindkomstfamilier at komme på efterskole uden at søge særskilt lokal støtte eller private fonde. Samtidig bør det afspejles, at efterskoler er et privat tilbud, derfor skal der stadig indgå et niveau af egenbetaling også for lavindkomstfamilier.
På den måde kan efterskolerne i højere grad blive en mulighed for alle, uanset social eller økonomisk baggrund.
Derfor mener Radikal Ungdom
at den nuværende model for elevstøtte på efterskoler bør ændres, så flere børn fra lavindkomstfamilier får mulighed for at komme på efterskole.

## Indfør normkritisk seksualundervisning på GF2
Radikal Ungdom ønsker at indføre seksualundervisning for elever på erhvervsskolernes grundforløb 2. I dag er seksualundervisning ikke en del af den obligatoriske undervisning for elever på erhvervsskolernes GF2. Det er problematisk og skævvridende, da ikke alle elever har gået på GF1, hvor seksualundervisning allerede indgår i undervisningen.
Radikal Ungdom mener at en normkritisk seksualundervisning, målrettet erhvervslivet og med udgangspunkt i de arbejdsmiljøer man skal ud i, er et givende og vigtigt redskab. Seksualundervisning er lige vigtigt, uagtet om du går på gymnasiet eller en erhvervsuddannelse, og hvad enten du er 17 eller 37 år. Gennem seksualundervisning lærer man at kende egne grænser, får en større forståelse for acceptabel adfærd og andres grænser i professionelle sammenhænge, og bliver derfor styrket i at kunne sige fra, overfor de eventuelle usunde kulturer man måtte møde på sin læreplads eller i sit senere arbejdsliv.

## Brug af AI på uddannelsesområdet
AI udgør gradvist en større og større del af den teknologiske verdensorden og dertil stiger behovet for at fastsætte regler for håndteringen heraf. Særligt på uddannelsesinstitutioner har manglende retningslinjer ift. brug af AI til alt fra almen undervisning til eksaminer, vist sig at være yderst problematisk.
For at sikre at institutionerne og deres ansatte klædes på til at undervise i, og diktere brug af AI med retmæssigt grundlag mener RU at:
1.  AI skal være en del af uddannelsen på lærerseminariet
2.  For nuværende færdiguddannede lærere kræves der deltagelse i et længere kursus som skal uddanne i kunstig intelligens - både juridisk og praktisk
RU mener, at kunstig intelligens er et værktøj, som eleverne skal lære at benytte samtidig med en aldersrelevant kildekritisk tilgang til dets resultater. Generelt ønsker vi et uddannelsessystem, som bevæger sig mere mod forståelse over udenadslære. Dog anerkender vi, at der på de videregående uddannelser er stor variation i, hvordan AI i fremtiden kommer til at blive anvendt indenfor de fagområder, og undervisningen i AI bør skræddersyes efter dette, nærmere end en one-size fits all model.

## Gør det danske arbejdsmarked bachelorvenligt
Det danske uddannelsessystem og det danske arbejdsmarked er et af verdens bedste, men der er på nuværende tidspunkt en kultur og uddannelsesstruktur, som er meget ufleksibel, og som gør, at flere vælger en kandidatuddannelse, blot fordi de ellers ikke tror, de vil kunne finde arbejde.
Derfor mener Radikal Ungdom, at det danske arbejdsmarked skal omlægges fra et arbejdsmarked, som primært henvender sig til kandidatuddannede, til et mere bachelorvenligt arbejdsmarked, blandt andet gennem 3 konkrete tiltag. Virksomheder og arbejdsgivere skal gøre det mere klart for de studerende, at bacheloruddannelser har de erhvervskompetencer, som de efterspørger. Der skal udvikles og omstruktureres på bacheloruddannelserne, så de bliver mere erhvervsrelevante og erhvervskompetencegivende. Ydermere bør man udvide retskravet fra 3 år til 5 år. Det giver bedre muligheder for, at der kan prøves kræfter med arbejdsmarkedet, uden at døren til kandidatuddannelser smækker i.

## https://radikalungdom.com/ret-1

Ret
Med lov skal land bygges - stærke retsprincipper er en grundsten for et retfærdigt og ordentligt samfund. I radikale unge tror vi på, at retspolitikken skal være værktøj til at beskytte rettigheder og værdier – ikke en arena for symbolpolitik. Vi tror på et retssystem som beskytter borgernes frihedsrettigheder og samtidig fokuserer på rehabilitering frem for straf. I Radikal Ungdom tror vi på individets ret til retfærdighed.
Emily May Mikkelsen
Kultur-, ret- og ligestillingsordfører
Fremhævet politik

      Vores demokrati bliver stærkere, jo flere, der deltager aktivt i det, og jo flere, der er med til at påvirke de beslutninger, som tages på vores alles vegne, men samtidig er den generation, som skal leve længst med konsekvenserne af nutidens politik – den unge generation – en demografisk og demokratisk minoritet; at sænke valgretsalderen vil derfor skabe en bedre balance mellem yngre og ældre generationers demokratiske indflydelse. Desuden peger forskning på, at jo tidligere unge stemmer, jo sikrere er deres valgdeltagelse resten af livet. På den måde vil en lavere valgretsalder også være med til at fremtidssikre vores demokrati, som vi aldrig må tage for givet. Derfor mener Radikal Ungdom, at valgretsalderen skal sænkes til 15 år ved alle valg i Danmark.

      Radikal Ungdom mener, at cannabis skal legaliseres. Det kan ikke benægtes, at cannabis er et potentielt skadeligt stof, dog er det ikke nødvendigvis mere skadeligt end eksempelvis alkohol og tobak. Ud fra princippet om frihed under ansvar skal vi hellere oplyse borgerne om, hvilke konsekvenser et forbrug af cannabis har, snarere end at forbyde det. Desuden vil det bringe misbrugere af cannabis tættere på behandlingssystemet, hvis det legaliseres, fordi folk i mindre grad vil frygte at gå til myndighederne med deres problemer. Derfor kan en legalisering også skifte fokus over på at hjælpe misbrugere. Derudover vil en legalisering af cannabis være med til at fratage kriminelle organisationer en af deres primære indtægtskilder og derved være med til at nedbringe kriminaliteten.

      Brug af fængselsstraf er et nødvendigt onde, idet denne hårde sanktionsform tjener et reelt og legitimt formål ved at bidrage til at fastholde en stabil og pålidelig retsorden. Samtidigt må det dog fastholdes, at brugen af fængselsstraf beviseligt er med til at øge kriminaliteten i Danmark - idet fængselsdømte har større sandsynlighed for at begå ny kriminalitet end personer, hvis domme fuldbyrdes af andre sanktioner. Radikal Ungdom mener derfor, at mængden af domme, der fuldbyrdes med korte fængselsstraffe (3 - 6 måneder) bør reduceres markant. Dette kan opnås ved at ændre loven således det ikke længere er muligt at idømme fængselsstraf for simpel vold ved første overtrædelse. Simpel vold (defineret i straffelovens § 244, stk. 1) omfatter primært lussinger, slag og kast med ufarlige objekter , der ikke efterlader ofret med varige mén. Idet der derfor stadig er behov for straf af en art, bør forbryderne i stedet straffes ved fodlænke-, betingede domme, vilkår om tilsyn, samfundstjeneste og bøder.

      Da man i sin tid skrev den danske grundlov, var det umuligt at forudse, hvordan verden har forandret sig, hvor naturen og menneskelige levevilkår er truet. Den menneskeskabte klima- og biodiversitetskrise betyder, at ting som ren luft og rent vand, ikke er en selvfølge længere.

      Politiet skal benytte sig af kropskamera, når de patruljerer. Politiet har et voldsmonopol i vores samfund, og der har været op til flere episoder, hvor borgere mener, at de er blevet udsat for politivold eller chikane af politiet. I flere tilfælde ender forbipasserende borgere med at optage episoder med politiet. Ved kropskamera hos politiet, bliver politibetjente altid nødt til at agere forsvarligt, da konkrete beviser for både for civile og politiet bliver tilgængelige.

      Det danske kongehus er en institution, der strider mod de demokratiske værdier, Danmark står for. Ingen bør være født med større, grundlovssikrede rettigheder. Dette stemmer ikke overens med værdien om, at alle skal have lige muligheder. Derfor mener Radikal Ungdom, at det danske monarki skal afskaffes.

      Radikal Ungdom mener, at retssystemet eksisterer for at forhindre kriminalitet og rehabilitere kriminelle. Med udgangspunkt i en anerkendelse af lovbryderes medmenneskelighed ønsker vi ikke at straffe for straffens skyld, men for at opretholde retsstaten, resocialisere lovbryderne i samfundet og forhindre ny kriminalitet. Dette mål nås bedst, når fængslede har mulighed for på forskellig vis at komme tilbage i samfundet fx gennem uddannelse. Et behov for at opnå retfærdighed ved at straffe lovbrydere er naturligt og forståeligt, men fokus bør være på at forhindre kriminalitet og give mennesker muligheder – og det bidrager hårdere straffe af forbrydere grundlæggende ikke til.

      Radikal Ungdom mener, at maskeringsforbuddet bør afskaffes, idet forbuddet er iliberalt og fratager individet retten til at iklæde sig det tøj, man har lyst til. At iklæde sig beklædningsgenstande med religiøs tilknytning bør være legitimt i et liberalt demokrati, og Radikal Ungdom mener således ikke, at staten bør bestemme, hvordan individer vil udtrykke deres identitet gennem deres tøj. Maskeringsforbuddet, der reelt er et forbud mod burka og niqab, blev til i et ønske om at gøre op med den sociale kontrol, der eksisterer i visse minoritetsmiljøer. Radikal Ungdom anerkender disse problemer og mener, at de bør adresseres, men at maskeringsforbuddet rammer skævt i forhold til faktisk at løse de problemer, som det adresserer. Maskeringsforbuddet hjælper nemlig ikke de kvinder, som lever i miljøer med høj grad af social kontrol, men kriminaliserer kvinderne, hvad enten de bærer klædet af fri vilje eller som resultat af social kontrol, hvilket næppe løser de bagvedliggende problemer.

      Som det er nu, rejser kun Højesteretten sager om evt. forfatningsstridigheder, men kun ganske sjældent og ofte i forbindelse med civile søgsmål. Det vil derfor øge retssikkerheden, hvis der bliver oprettet en forfatningsdomstol (evt. med forbindelse til Højesteretten), som skal kontrollere, hvorvidt vedtagen lovgivning er i overensstemmelse med Grundloven og internationale konventioner, Danmark er tilsluttet. Derfor mener Radikal Ungdom, at der skal oprettes en dansk forfatningsdomstol, der skal kontrollere, om en lov eller praksis i den offentlige forvaltning er forfatningsstridig. Dommerne skal udpeges efter en administrativ procedure, hvor udelukkende merit er en faktor.

      Etisk Råd har til opgave at vejlede Folketinget om etiske problemstillinger. De udarbejder anbefalinger på en lang række etiske områder. I Radikal Ungdom mener vi dog, at det ville være mere demokratisk at lade etiske overvejelser ligge hos de folkevalgte politikere. Ansvaret for svære etiske beslutninger skal ikke kunne fralægges på et udpeget råd, som danskerne ikke har indflydelse på, men tages af dem, som befolkningen kan holde ansvarlige ved valg. Derudover er netop etik et område, hvor det ofte er svært at udpege entydige rigtige svar, hvorfor vi finder det problematisk at lade en lille gruppe menneskers holdning veje tungere end andres. Derfor mener Radikal Ungdom, at Etisk Råd skal reformeres, så de stadig kan redegøre for mulige etiske dilemmaer på f.eks. sundhedsområdet, men ikke kommer med anbefalinger, hvor de vurderer hvilken løsning, der er mest rigtig.

# Accordion-indhold

## Sænk valgretsalderen til 15 år ved alle valg
Vores demokrati bliver stærkere, jo flere, der deltager aktivt i det, og jo flere, der er med til at påvirke de beslutninger, som tages på vores alles vegne, men samtidig er den generation, som skal leve længst med konsekvenserne af nutidens politik – den unge generation – en demografisk og demokratisk minoritet; at sænke valgretsalderen vil derfor skabe en bedre balance mellem yngre og ældre generationers demokratiske indflydelse. Desuden peger forskning på, at jo tidligere unge stemmer, jo sikrere er deres valgdeltagelse resten af livet. På den måde vil en lavere valgretsalder også være med til at fremtidssikre vores demokrati, som vi aldrig må tage for givet.
Derfor mener Radikal Ungdom
, at valgretsalderen skal sænkes til 15 år ved alle valg i Danmark.

## Legalisér cannabis
Radikal Ungdom mener,
at cannabis skal legaliseres. Det kan ikke benægtes, at cannabis er et potentielt skadeligt stof, dog er det ikke nødvendigvis mere skadeligt end eksempelvis alkohol og tobak. Ud fra princippet om frihed under ansvar skal vi hellere oplyse borgerne om, hvilke konsekvenser et forbrug af cannabis har, snarere end at forbyde det. Desuden vil det bringe misbrugere af cannabis tættere på behandlingssystemet, hvis det legaliseres, fordi folk i mindre grad vil frygte at gå til myndighederne med deres problemer. Derfor kan en legalisering også skifte fokus over på at hjælpe misbrugere. Derudover vil en legalisering af cannabis være med til at fratage kriminelle organisationer en af deres primære indtægtskilder og derved være med til at nedbringe kriminaliteten.

## Ingen fængselsstraf for simpel vold
Brug af fængselsstraf er et nødvendigt onde, idet denne hårde sanktionsform tjener et reelt og legitimt formål ved at bidrage til at fastholde en stabil og pålidelig retsorden. Samtidigt må det dog fastholdes, at brugen af fængselsstraf beviseligt er med til at øge kriminaliteten i Danmark - idet fængselsdømte har større sandsynlighed for at begå ny kriminalitet end personer, hvis domme fuldbyrdes af andre sanktioner.
Radikal Ungdom mener derfor,
at mængden af domme, der fuldbyrdes med korte fængselsstraffe (3 - 6 måneder) bør reduceres markant. Dette kan opnås ved at ændre loven således det ikke længere er muligt at idømme fængselsstraf for simpel vold ved første overtrædelse. Simpel vold (defineret i straffelovens § 244, stk. 1) omfatter primært lussinger, slag og kast med ufarlige objekter , der ikke efterlader ofret med varige mén. Idet der derfor stadig er behov for straf af en art, bør forbryderne i stedet straffes ved fodlænke-, betingede domme, vilkår om tilsyn, samfundstjeneste og bøder.

## Indskriv grønne paragraffer i den danske grundlov
Da man i sin tid skrev den danske grundlov, var det umuligt at forudse, hvordan verden har forandret sig, hvor naturen og menneskelige levevilkår er truet. Den menneskeskabte klima- og biodiversitetskrise betyder, at ting som ren luft og rent vand, ikke er en selvfølge længere.

## Indfør kropskamera i politiet
Politiet skal benytte sig af kropskamera, når de patruljerer. Politiet har et voldsmonopol i vores samfund, og der har været op til flere episoder, hvor borgere mener, at de er blevet udsat for politivold eller chikane af politiet. I flere tilfælde ender forbipasserende borgere med at optage episoder med politiet. Ved kropskamera hos politiet, bliver politibetjente altid nødt til at agere forsvarligt, da konkrete beviser for både for civile og politiet bliver tilgængelige.

## Afskaf det danske monarki
Det danske kongehus er en institution, der strider mod de demokratiske værdier, Danmark står for. Ingen bør være født med større, grundlovssikrede rettigheder. Dette stemmer ikke overens med værdien om, at alle skal have lige muligheder.
Derfor mener Radikal Ungdom
, at det danske monarki skal afskaffes.

## Resocialisering før mavefornemmelser
Radikal Ungdom mener,
at retssystemet eksisterer for at forhindre kriminalitet og rehabilitere kriminelle. Med udgangspunkt i en anerkendelse af lovbryderes medmenneskelighed ønsker vi ikke at straffe for straffens skyld, men for at opretholde retsstaten, resocialisere lovbryderne i samfundet og forhindre ny kriminalitet. Dette mål nås bedst, når fængslede har mulighed for på forskellig vis at komme tilbage i samfundet fx gennem uddannelse.
Et behov for at opnå retfærdighed ved at straffe lovbrydere er naturligt og forståeligt, men fokus bør være på at forhindre kriminalitet og give mennesker muligheder – og det bidrager hårdere straffe af forbrydere grundlæggende ikke til.

## Afskaf maskeringsforbuddet
Radikal Ungdom mener
, at maskeringsforbuddet bør afskaffes, idet forbuddet er iliberalt og fratager individet retten til at iklæde sig det tøj, man har lyst til. At iklæde sig beklædningsgenstande med religiøs tilknytning bør være legitimt i et liberalt demokrati, og Radikal Ungdom mener således ikke, at staten bør bestemme, hvordan individer vil udtrykke deres identitet gennem deres tøj. Maskeringsforbuddet, der reelt er et forbud mod burka og niqab, blev til i et ønske om at gøre op med den sociale kontrol, der eksisterer i visse minoritetsmiljøer. Radikal Ungdom anerkender disse problemer og mener, at de bør adresseres, men at maskeringsforbuddet rammer skævt i forhold til faktisk at løse de problemer, som det adresserer. Maskeringsforbuddet hjælper nemlig ikke de kvinder, som lever i miljøer med høj grad af social kontrol, men kriminaliserer kvinderne, hvad enten de bærer klædet af fri vilje eller som resultat af social kontrol, hvilket næppe løser de bagvedliggende problemer.

## Opret en forfatningsdomstol
Som det er nu, rejser kun Højesteretten sager om evt. forfatningsstridigheder, men kun ganske sjældent og ofte i forbindelse med civile søgsmål. Det vil derfor øge retssikkerheden, hvis der bliver oprettet en forfatningsdomstol (evt. med forbindelse til Højesteretten), som skal kontrollere, hvorvidt vedtagen lovgivning er i overensstemmelse med Grundloven og internationale konventioner, Danmark er tilsluttet.
Derfor mener Radikal Ungdom,
at der skal oprettes en dansk forfatningsdomstol, der skal kontrollere, om en lov eller praksis i den offentlige forvaltning er forfatningsstridig. Dommerne skal udpeges efter en administrativ procedure, hvor udelukkende merit er en faktor.

## Reformér Etisk Råd
Etisk Råd har til opgave at vejlede Folketinget om etiske problemstillinger. De udarbejder anbefalinger på en lang række etiske områder. I Radikal Ungdom mener vi dog, at det ville være mere demokratisk at lade etiske overvejelser ligge hos de folkevalgte politikere.
Ansvaret for svære etiske beslutninger skal ikke kunne fralægges på et udpeget råd, som danskerne ikke har indflydelse på, men tages af dem, som befolkningen kan holde ansvarlige ved valg. Derudover er netop etik et område, hvor det ofte er svært at udpege entydige rigtige svar, hvorfor vi finder det problematisk at lade en lille gruppe menneskers holdning veje tungere end andres.
Derfor mener Radikal Ungdom
, at Etisk Råd skal reformeres, så de stadig kan redegøre for mulige etiske dilemmaer på f.eks. sundhedsområdet, men ikke kommer med anbefalinger, hvor de vurderer hvilken løsning, der er mest rigtig.

## https://radikalungdom.com/kultur-3

Kultur
Kulturen er det, der former og binder os sammen som mennesker. Den giver os evnen til at udforske, tænke frit og stille spørgsmål ved samfundet. I Radikal Ungdom mener vi, at kulturen skal følge med tiden og afspejle den samtid, vi lever i. Derfor ønsker vi en mangfoldig kultur, der prioriteres højt, favner bredt – og er frit tilgængelig for alle.
Fremhævet politik

      Kulturministeriet anerkender ikke stand-up comedy på linje med anden scenekunst, hvorfor de ikke har ret til kunst- og kulturstøtte. Dette er udtryk for et forfejlet syn på kunsten, da kulturministeriet ikke skal agere smagsdommer over hvilke kunsttyper, der er fine nok til at modtage støtte. Stand-up er et af de mest benyttede kulturtilbud i Danmark målt på antal solgte billetter. Humor er ikke bare pjat, men et vigtigt element i både den mentale og fysiske sundhed. Derfor mener Radikal Ungdom, at stand-up comedy skal anerkendes på linje med andet scenekunst.

      Det er vigtigt, at vores kulturliv repræsenterer det samfund vi lever i. Derfor er det vigtigt, at alle grupper i vores samfund finder emner og tematikker i kulturlivet, som de kan forholde sig til og spejle sig i. At målrette kunst til unge vil gavne både diverse kulturelle institutioner og unge mennesker. Ved at gøre op med forestillingen om, at nymoderne eller Instagram-kurateret kunst er lavkulturelt eller af lavere kvalitet, vil man kunne få unge til at engagere sig i et kulturliv, der desperat har brug for fornyelse. Derfor mener Radikal Ungdom, at kulturministeriet skal oprette en pulje specifikt til kunst og kultur, der er målrettet unge mennesker.

      I Radikal Ungdom ønsker vi at flere unge, uafhængigt af deres økonomiske kapital, skal have mulighed for at tilgå vores kultur. Derfor mener Radikal Ungdom, at man skal indføre et kulturpas, som kan bruges i kulturlivet, men også i høj grad i foreningslivet - hvad enten det gælder sportsklubber, spejderforeninger eller politiske ungdomsforeninger. På denne måde kan man både styrke lokale foreninger, som har dalende medlemstal, og samtidig skabe fællesskab og kulturoplevelser for alle unge.

      Public service er til for at udfordre danskernes viden og holdninger, så vi undgår ekkokamre og polarisering, men i stedet styrker sammenhængskraften. Radikal Ungdom mener derfor, at: - Vi skal værne om armslængdeprincippet
- public service-kontrakten bør baseres på brede politiske forlig forhandlet hver 5 år
- public service-kontrakten bør forpligte DR til nuanceret og aktivt at dække de politiske processer i EU.
- public service-medier må ikke forpligtes til at fremstille noget politisk motiveret billede af Danmark.
 Fra Kulturprogrammet

      Danske skoler og gymnasier skal undervise i de danske forfattere og kunstnere, som de selv mener, giver mening for dem at undervise i. At rigidt regulere hvilke forfattere, der skal undervises i, er mere tvang og bringer ikke nødvendigvis bedre undervisning. De enkelte uddannelsesinstitutioner og de enkelte lærere skal være dem, der tilrettelægger den gode undervisning i dansk litteratur. Vi anerkender, at der mangler kvinde- og minoritetsrepræsentation for bedst muligt at give en ensidig forståelse af dansk litteratur og dens mangfoldighed. Vi tror dog på, at lærere og skoler bedre kan implementere nye værker og forfattere, end staten kan. Derfor ønsker Radikal Ungdom, at litteraturkanonen bliver afskaffet i det danske uddannelsessystem.
Emily May Mikkelsen
Kultur-, ret- og ligestillingsordfører

      Dybdeborende journalistik er et offentligt gode, som i stigende grad er presset af digitale medier og clickbait nyheder. Særligt den journalistik, der retter sig kritisk mod offentlige myndigheder og ofte kræver meget forarbejde med aktindsigtsansøgninger og sagsgennemgang osv, er økonomisk udfordret. Man kan ved at støtte disse medier sikre gennemarbejdet journalistik og mindske mængden af falske clickbait nyheder. Dette vil være med til at modarbejde den globale tendens i retning af polarisering, ekkokamre og mistillid. Derfor mener Radikal Ungdom, at der frem mod 2030 bør uddeles en årlig demokratimilliard til uafhængige medier, der offentliggør publicistiske og dybdeborende nyhedsmateriale. Denne skal gives gennem en ansøgningsproces fra et uafhængigt råd udnævnt af pressenævnet og folketingets ombudsmand. Bevillingen til rådet skal være 10-årig

      Det frivilligt organiserede sport og idrætsliv i Danmark er unikt og fortjener fortsat støtte, dog skal vi være åbne overfor nye sportsgrene - også indenfor den digitale verden Radikal Ungdom mener derfor, at: - foreninger, der træner i Gaming og digital sport, skal have mulighed for at søge støtte, såfremt de på lige fod med andre sportsforeninger organiserer sig struktureret og demokratisk.
- statslig støtte til E-sport skal kun gives i et omfang, der ikke er konkurrenceforvridende.
 Fra Kulturprogrammet

      Saudi-Arabien er blevet værtsland for VM i herrefodbold 2034. Det er tydeligt i rapporten fra FIFA, der farver afsnittet om menneskerettigheder gult, at de ikke scorer topkarakter her. Saudi-Arabien scorer intet i frit demokrati. Det er et land, der undertrykker kvinder, bryder menneskerettighederne, behandler migrantarbejdere forfærdeligt, spærrer politiske modstandere inde eller på anden måde umyndiggør dem og listen fortsætter. Radikal Ungdom mener, at Danmark bør boykotte VM i Saudi-Arabien, da vi ikke mener, at et land med disse problemer skal hyldes og tjene penge på en begivenhed der potentielt kan eskalere forfærdelighederne yderligere

      Radikal Ungdom mener, at sommerhusreglen skal afskaffes. Det er principielt forkert, at danskere kan købe et sommerhus i andre EU-lande, men borgere fra andre EU-lande ikke kan købe et sommerhus i Danmark. Vi er af den overbevisning, at en afskaffelse af sommerhusreglen vil give mere liv til områder, som danskerne ikke har lyst til at have sommerhus i. Desuden mener Radikal Ungdom, at skattefradraget for privatudlejning af sommerhuse og udlejning igennem bureau bør forhøjes fra de nuværende satser. Disse bør øges til et niveau, som vil gøre det mere attraktivt at udleje sit sommerhus. Det vil være til gavn for både danskere og udlændinge, som ønsker at leje sommerhus i Danmark.

      Staten skal ikke betale for hverken unge eller voksnes kørekort. Vil man gerne have et kørekort eller generhverve sit kørekort, mener Radikal Ungdom, at man selv skal betale for det. Med en skattefinansieret køreskole er vi bange for, at køreskoleeleverne ikke gør sig umage og tager deres undervisning lige så alvorligt som i dag. Dermed ender de med at spilde mange køretimer – eller tage markant flere end de har behov for, for at de er sikre på at bestå deres køreprøve i første forsøg. Dertil lever mange danskere i dag uden at skulle bruge at køre bil, hvorfor det ikke virker retfærdigt eller rimeligt, at de skal finansiere andre tillæring af at køre bil. Radikal Ungdom anerkender, at samfundet har et ansvar for, at alle kan komme rundt i landet, men det understøttes allerede af den kollektive trafik. Radikal Ungdom mener ikke, at det er statens ansvar at lære folk at køre bil.

# Accordion-indhold

## Anerkend stand-up som scenekunst
Kulturministeriet anerkender ikke stand-up comedy på linje med anden scenekunst, hvorfor de ikke har ret til kunst- og kulturstøtte. Dette er udtryk for et forfejlet syn på kunsten, da kulturministeriet ikke skal agere smagsdommer over hvilke kunsttyper, der er fine nok til at modtage støtte. Stand-up er et af de mest benyttede kulturtilbud i Danmark målt på antal solgte billetter. Humor er ikke bare pjat, men et vigtigt element i både den mentale og fysiske sundhed.
Derfor mener Radikal Ungdom,
at stand-up comedy skal anerkendes på linje med andet scenekunst.

## Skab en kulturpulje målrettet til unge
Det er vigtigt, at vores kulturliv repræsenterer det samfund vi lever i. Derfor er det vigtigt, at alle grupper i vores samfund finder emner og tematikker i kulturlivet, som de kan forholde sig til og spejle sig i. At målrette kunst til unge vil gavne både diverse kulturelle institutioner og unge mennesker. Ved at gøre op med forestillingen om, at nymoderne eller Instagram-kurateret kunst er lavkulturelt eller af lavere kvalitet, vil man kunne få unge til at engagere sig i et kulturliv, der desperat har brug for fornyelse.
Derfor mener Radikal Ungdom
, at kulturministeriet skal oprette en pulje specifikt til kunst og kultur, der er målrettet unge mennesker.

## Giv alle danske unge adgang til kulturlivet
I Radikal Ungdom ønsker vi at flere unge, uafhængigt af deres økonomiske kapital, skal have mulighed for at tilgå vores kultur.
Derfor mener Radikal Ungdom
, at man skal indføre et kulturpas, som kan bruges i kulturlivet, men også i høj grad i foreningslivet - hvad enten det gælder sportsklubber, spejderforeninger eller politiske ungdomsforeninger. På denne måde kan man både styrke lokale foreninger, som har dalende medlemstal, og samtidig skabe fællesskab og kulturoplevelser for alle unge.

## En stærk public service
Public service er til for at udfordre danskernes viden og holdninger, så vi undgår ekkokamre og polarisering, men i stedet styrker sammenhængskraften.
Radikal Ungdom mener derfor,
at:
Vi skal værne om armslængdeprincippet
public service-kontrakten bør baseres på brede politiske forlig forhandlet hver 5 år
public service-kontrakten bør forpligte DR til nuanceret og aktivt at dække de politiske processer i EU.
public service-medier må ikke forpligtes til at fremstille noget politisk motiveret billede af Danmark.
Fra Kulturprogrammet

## Uddel en årlig demokratimilliard til uafhængige medier
Dybdeborende journalistik er et offentligt gode, som i stigende grad er presset af digitale medier og clickbait nyheder. Særligt den journalistik, der retter sig kritisk mod offentlige myndigheder og ofte kræver meget forarbejde med aktindsigtsansøgninger og sagsgennemgang osv, er økonomisk udfordret.
Man kan ved at støtte disse medier sikre gennemarbejdet journalistik og mindske mængden af falske clickbait nyheder. Dette vil være med til at modarbejde den globale tendens i retning af polarisering, ekkokamre og mistillid.
Derfor mener Radikal Ungdom, at der frem mod 2030 bør uddeles en årlig demokratimilliard til uafhængige medier, der offentliggør publicistiske og dybdeborende nyhedsmateriale.
Denne skal gives gennem en ansøgningsproces fra et uafhængigt råd udnævnt af pressenævnet og folketingets ombudsmand. Bevillingen til rådet skal være 10-årig

## E-sport
Det frivilligt organiserede sport og idrætsliv i Danmark er unikt og fortjener fortsat støtte, dog skal vi være åbne overfor nye sportsgrene - også indenfor den digitale verden
Radikal Ungdom mener derfor,
at:
foreninger, der træner i Gaming og digital sport, skal have mulighed for at søge støtte, såfremt de på lige fod med andre sportsforeninger organiserer sig struktureret og demokratisk.
statslig støtte til E-sport skal kun gives i et omfang, der ikke er konkurrenceforvridende.
Fra Kulturprogrammet

## Boykot VM 2034 i Saudi-Arabien
Saudi-Arabien er blevet værtsland for VM i herrefodbold 2034. Det er tydeligt i rapporten fra FIFA, der farver afsnittet om menneskerettigheder gult, at de ikke scorer topkarakter her. Saudi-Arabien scorer intet i frit demokrati. Det er et land, der undertrykker kvinder, bryder menneskerettighederne, behandler migrantarbejdere forfærdeligt, spærrer politiske modstandere inde eller på anden måde umyndiggør dem og listen fortsætter.
Radikal Ungdom mener, at Danmark bør boykotte VM i Saudi-Arabien, da vi ikke mener, at et land med disse problemer skal hyldes og tjene penge på en begivenhed der potentielt kan eskalere forfærdelighederne yderligere

## Lad tysken opkøbe vestkysten
Radikal Ungdom mener,
at sommerhusreglen skal afskaffes. Det er principielt forkert, at danskere kan købe et sommerhus i andre EU-lande, men borgere fra andre EU-lande ikke kan købe et sommerhus i Danmark. Vi er af den overbevisning, at en afskaffelse af sommerhusreglen vil give mere liv til områder, som danskerne ikke har lyst til at have sommerhus i. Desuden mener Radikal Ungdom, at skattefradraget for privatudlejning af sommerhuse og udlejning igennem bureau bør forhøjes fra de nuværende satser. Disse bør øges til et niveau, som vil gøre det mere attraktivt at udleje sit sommerhus. Det vil være til gavn for både danskere og udlændinge, som ønsker at leje sommerhus i Danmark.

## Nej tak til skattebetalt kørekort
Staten skal ikke betale for hverken unge eller voksnes kørekort. Vil man gerne have et kørekort eller generhverve sit kørekort,
mener Radikal Ungdom,
at man selv skal betale for det. Med en skattefinansieret køreskole er vi bange for, at køreskoleeleverne ikke gør sig umage og tager deres undervisning lige så alvorligt som i dag. Dermed ender de med at spilde mange køretimer – eller tage markant flere end de har behov for, for at de er sikre på at bestå deres køreprøve i første forsøg. Dertil lever mange danskere i dag uden at skulle bruge at køre bil, hvorfor det ikke virker retfærdigt eller rimeligt, at de skal finansiere andre tillæring af at køre bil. Radikal Ungdom anerkender, at samfundet har et ansvar for, at alle kan komme rundt i landet, men det understøttes allerede af den kollektive trafik. Radikal Ungdom mener ikke, at det er statens ansvar at lære folk at køre bil.

## https://radikalungdom.com/eu-og-udenrigs

EU og Udenrigs
Som Danmarks internationale ungdomsparti tror vi på, at samarbejde og diplomati er vejen til en fredeligere verden. Vi ønsker at styrke EU, så vi sammen i Europa kan arbejde for grøn omstilling, demokrati og menneskerettigheder. De største kampe tages på den internationale bane, og vi må løfte i flok for at nå i mål med den bæredygtige udvikling og FN’s verdensmål.
Tristan Emil Løve Balsløw
EU-, forsvar-, og udenrigsordfører
Fremhævet politik

      Ansvar for sikkerhed skal være fælles, når problemet med illegal indvandring er det. Kontrol af EU’s landegrænser samt omkringliggende farvande skal være et fælles anliggende, og indsatsen skal prioriteres sammen med efterforskningen i ruterne for trafficking af narkotika- og menneskehandel. Derfor mener Radikal Ungdom, at Europol og Frontex skal styrkes markant, samtidig med at de i højere grad skal samarbejde for at imødegå narkotika- og menneskehandel.

      Den europæiske digitale infrastruktur kræver støtte for at øge virksomhedssamarbejde i unionen, styrke EU’s digitale konkurrenceevne samt give borgerne bedre adgang til information. Den europæiske energiinfrastruktur har ligeledes brug for støtte til energinettets nye udfordringer. Dette inkluderer optimering af brug af vedvarende energiressourcer og at minimere afhængighed for energiressourcer fra tredjelande Derfor mener Radikal Ungdom, at flere midler fra EU's regionalfond skal gå til øget udvikling af den europæiske digitale infrastruktur samt at skabe bedre forhold for det fælleseuropæiske energinet.

      Radikal Ungdom mener, at EU bør oprette en fælles tog-fond, der skal finansiere en ombygning og strømlining af tog systemerne på tværs af europa. Ombygningen skal ske, så at hele det europæiske tognet bliver til magnetsvævebaner, der har kapacitet til at klare togkørsel på minimum 500 km/t. Klimakrisen er alvorlig, og transportsektoren er en af de store udledere af co2. Her er flytrafik en særlig stor co2 udleder. Derfor må man kigge på drastiske ændringer til mere co2-neutrale transportmuligheder, eksempelvis højhastigheds- og magnetsvævebane tog, som man har opført med succes i Kina og Japan eksempelvis. De høje hastigheder og effektiviteten i togsystemet vil få folk til at benytte togene oftere end nu, og også erstatte deres flyvetur. Det vil nedbringe co2 udledning. Samtidigt vil det også skabe de arbejdspladser og være en ekspansiv finanspolitik, som meget af det sydlige Europa har brug for i eftermælet af den økonomiske krise som følge af Corona Krisen. Teknologien findes i Kina og Japan, men pga. Kinas historie med krænkelser af menneskerettighederne foretrækker Radikal Ungdom at EU-landene i fællesskab henter know-howen i et samarbejde med det Japanske Transportministerium og Japanske tog-virksomheder.

      EU er et samarbejde som hele tiden er i udvikling og den skal den også blive ved med. I dag kæmper mange lande for at blive optaget i det europæiske samarbejde, og det skal tages seriøst. Radikal Ungdom anser EU-udvidelsen for at være en mulighed for at styrke Unionen, fremme dens værdier og øge dens indflydelse på den globale scene. Det er dog afgørende, at denne proces foregår på en måde, der sikrer en stærk og samlet Union, klar til at møde fremtidens udfordringer. Vi understreger behovet for at sikre, at alle ansøgerlande får konkrete og realistiske udsigter til medlemskab, samtidig med at vi opretholder en streng overholdelse af optagelseskriterierne, Københavnskriterierne. Derfor mener Radikal Ungdom, at: - Alle lande, der opfylder de fastsatte kriterier, skal betragtes som seriøse kandidater til EU-medlemskab, uanset kulturelt ståsted. Dette indebærer, at hvis lande en dag opfylder Københavnerkriterierne og andre relevante betingelser, skal overvejes seriøst som potentielle nye medlemslande. For mange lande kræver det dog, at de gør en indsats for at demokratisere deres institutioner.
 - EU skal forpligte sig til aktivt at assistere ansøgerlande i deres bestræbelser på at opfylde de nødvendige kriterier, herunder at hjælpe med at håndtere den bureaukratiske byrde, der kan være forbundet med processen. Her kunne man med fordel indføre en form for mentorordning, hvor nyere medlemslande, såsom Kroatien, der har know-how i deres embedsværk om ansøgningsprocessen, kan hjælpe ansøgerlande så deres optagelse kan gå så hurtigt og stabilt som muligt. Dette skal dog betinges af aktiv deltagelse fra ansøgerlandene.
 - Optagelsen af nye medlemslande vil nødvendiggøre en række reformer inden for EU, især i relation til landbrugs- og strukturpolitikken. Det er vigtigt, at EU forbereder sig på disse ændringer for at sikre en retfærdig og effektiv omfordeling af ressourcer og støtte til alle medlemslande.

      Flere lande har et flaskepantssystem, og som konsekvens af borgernes mobilitet i EU vil stadig flere flaskebeholdere flytte land. For at sikre genbrugssystemet af flasker skal flaskepantsystemet udvides til hele EU. Derfor mener Radikal Ungdom, at der skal etableres et fælleseuropæisk flaskepantsystem.

      Danmarks retsforbehold begrænser vores muligheder for fuldt engagement i EU's retssamarbejde, hvilket er kritisk i bekæmpelsen af grænseoverskridende kriminalitet, herunder vores samarbejde med Europol. Denne holdning svækker vores indflydelse og vores evne til at bidrage til en mere effektiv og retfærdig europæisk retsorden. Ophævelsen af retsforbeholdet vil ikke kun styrke Danmarks kapacitet i kampen mod international kriminalitet, men også udvide vores indflydelse inden for EU. De nuværende begrænsede løsninger, som kun tillader deltagelse på udvalgte områder, tilbyder ikke Danmark nogen ægte magt eller klarhed omkring vores position, især i relation til Europol. Det er afgørende, at Danmark opnår fuld deltagelse for effektivt at kunne præge og bidrage til udformningen af EU's retspolitiske landskab. Derfor mener Radikal Ungdom, at: · Danmark bør afskaffe sit forbehold over for det retlige samarbejde.

      I Radikal Ungdom mener vi, at befolkningsgrupper, der ønsker løsrivelse af deres område, skal have retten til en folkeafstemning om deres egen fremtid. Dertil skal Danmark og EU presse på for, at en sådan folkeafstemning bliver igangsat af nationale regeringer med valgobservatører, der skal sikre en legitim og demokratisk afstemning, samt at landene herefter bliver inkorporeret i FN. Dette indebærer befolkninger i områder som: - Tibet
- Hong Kong
- Catalonien
- Vestsahara
- Jammu og Kashmir
- Somaliland
 Radikal Ungdom mener også, at følgende områder, som de facto har selvbestemmelse, skal anerkendes som suveræne stater: - Taiwan.
 Vi anerkender, at forskellige områder og befolkningsgrupper har deres egen unikke historie, er udsat for forskellige former for undertrykkelse, og har forskellige ønsker for deres egen fremtid, men vi mener, at alle folkefærd grundlæggende har en iboende ret til selvbestemmelse over deres egen fremtid. Dette skal dog altid ske med baggrund i demokratiske processer og dialog og må aldrig retfærdiggøres ved brug af vold, terrorisme eller krigsforbrydelser.

      Radikal Ungdom mener, at civilbefolkningen i krigszoner som Syrien og Afghanistan skal beskyttes. Der skal derfor oprettes flygtningekorridorer, hvor humanitære organisationer har mulighed for at nå frem med nødhjælp og lignende samt sikre, at flygtninge kan komme ud af de krigshærgede områder.

      Mediedækning af den europæiske dagsorden lider af et demokratisk underskud. Dette er problematisk, da meget dansk lovgivning vedtages i Bruxelles, uden det bliver videreformidlet til danskerne. Hvis danske borgere, politikere og firmaer ikke informeres om, hvad der foregår i EU, mister vi mulighed for indflydelse på vigtige politiske dagsordner, og demokratiets afstand til borgerne øges. Derfor mener Radikal Ungdom, at Danmark skal sende flere diplomater til EU, da dette vil styrke Danmarks indflydelse på europæisk lovgivning, og at der burde gives statstilskud til medier, der seriøst og kontinuerligt dækker europæisk politik. Mediedækningen skal naturligvis stadig være fri og partipoltisk uafhængig. Statstilskuddet skal blot give medierne øget incatement til at dække den europæiske dagsorden, selvom det ikke i første omgang giver et økonomisk overskud. På den måde vil den enkelte danskers stemme styrkes i EU, og Danmark kan få mere indflydelse på den europæiske dagsorden, hvilket betyder, at Danmark bliver en større spiller på den internationale scene.

      Klimaforandringerne vil forårsage flere konflikter over ressourcer som vand. Konsekvenserne af dette er stigende mængder af klimaflygtninge, - og migranter og dermed et stigende behov for humanitær assistance. Konfliktforebyggelse kommer derfor til at blive en central del af den fremtidige danske udenrigs- og udviklingspolitik. Større investeringer i klimatilpasningsprojekter vil blandt andet kræve mere forskning på området. Derfor mener Radikal Ungdom, at Danmark bør oprette et nyt forskningscenter, der skal undersøge dansk konfliktforebyggelse af klimatiske konflikter samt understøtte det danske klimadiplomati med faglighed og analyser.

# Accordion-indhold

## Styrk Frontex og Europol
Ansvar for sikkerhed skal være fælles, når problemet med illegal indvandring er det. Kontrol af EU’s landegrænser samt omkringliggende farvande skal være et fælles anliggende, og indsatsen skal prioriteres sammen med efterforskningen i ruterne for trafficking af narkotika- og menneskehandel.
Derfor mener Radikal Ungdom,
at Europol og Frontex skal styrkes markant, samtidig med at de i højere grad skal samarbejde for at imødegå narkotika- og menneskehandel.

## Fokuser på digital infrastruktur og fælles energinet
Den europæiske digitale infrastruktur kræver støtte for at øge virksomhedssamarbejde i unionen, styrke EU’s digitale konkurrenceevne samt give borgerne bedre adgang til information.
Den europæiske energiinfrastruktur har ligeledes brug for støtte til energinettets nye udfordringer. Dette inkluderer optimering af brug af vedvarende energiressourcer og at minimere afhængighed for energiressourcer fra tredjelande
Derfor mener Radikal Ungdom,
at flere midler fra EU's regionalfond skal gå til øget udvikling af den europæiske digitale infrastruktur samt at skabe bedre forhold for det fælleseuropæiske energinet.

## Højhastighedstog i Europa
Radikal Ungdom mener,
at EU bør oprette en fælles tog-fond, der skal finansiere en ombygning og strømlining af tog systemerne på tværs af europa. Ombygningen skal ske, så at hele det europæiske tognet bliver til magnetsvævebaner, der har kapacitet til at klare togkørsel på minimum 500 km/t. Klimakrisen er alvorlig, og transportsektoren er en af de store udledere af co2. Her er flytrafik en særlig stor co2 udleder. Derfor må man kigge på drastiske ændringer til mere co2-neutrale transportmuligheder, eksempelvis højhastigheds- og magnetsvævebane tog, som man har opført med succes i Kina og Japan eksempelvis. De høje hastigheder og effektiviteten i togsystemet vil få folk til at benytte togene oftere end nu, og også erstatte deres flyvetur. Det vil nedbringe co2 udledning. Samtidigt vil det også skabe de arbejdspladser og være en ekspansiv finanspolitik, som meget af det sydlige Europa har brug for i eftermælet af den økonomiske krise som følge af Corona Krisen. Teknologien findes i Kina og Japan, men pga. Kinas historie med krænkelser af menneskerettighederne foretrækker Radikal Ungdom at EU-landene i fællesskab henter know-howen i et samarbejde med det Japanske Transportministerium og Japanske tog-virksomheder.

## EU-Udvidelse: En fair og principfast tilgang
EU er et samarbejde som hele tiden er i udvikling og den skal den også blive ved med. I dag kæmper mange lande for at blive optaget i det europæiske samarbejde, og det skal tages seriøst. Radikal Ungdom anser EU-udvidelsen for at være en mulighed for at styrke Unionen, fremme dens værdier og øge dens indflydelse på den globale scene. Det er dog afgørende, at denne proces foregår på en måde, der sikrer en stærk og samlet Union, klar til at møde fremtidens udfordringer. Vi understreger behovet for at sikre, at alle ansøgerlande får konkrete og realistiske udsigter til medlemskab, samtidig med at vi opretholder en streng overholdelse af optagelseskriterierne, Københavnskriterierne.
Derfor mener Radikal Ungdom, at:
Alle lande, der opfylder de fastsatte kriterier, skal betragtes som seriøse kandidater til EU-medlemskab, uanset kulturelt ståsted. Dette indebærer, at hvis lande en dag opfylder Københavnerkriterierne og andre relevante betingelser, skal overvejes seriøst som potentielle nye medlemslande. For mange lande kræver det dog, at de gør en indsats for at demokratisere deres institutioner.
EU skal forpligte sig til aktivt at assistere ansøgerlande i deres bestræbelser på at opfylde de nødvendige kriterier, herunder at hjælpe med at håndtere den bureaukratiske byrde, der kan være forbundet med processen. Her kunne man med fordel indføre en form for mentorordning, hvor nyere medlemslande, såsom Kroatien, der har know-how i deres embedsværk om ansøgningsprocessen, kan hjælpe ansøgerlande så deres optagelse kan gå så hurtigt og stabilt som muligt. Dette skal dog betinges af aktiv deltagelse fra ansøgerlandene.
Optagelsen af nye medlemslande vil nødvendiggøre en række reformer inden for EU, især i relation til landbrugs- og strukturpolitikken. Det er vigtigt, at EU forbereder sig på disse ændringer for at sikre en retfærdig og effektiv omfordeling af ressourcer og støtte til alle medlemslande.

## Opret et fælleseuropæisk pantsystem
Flere lande har et flaskepantssystem, og som konsekvens af borgernes mobilitet i EU vil stadig flere flaskebeholdere flytte land. For at sikre genbrugssystemet af flasker skal flaskepantsystemet udvides til hele EU.
Derfor mener Radikal Ungdom
, at der skal etableres et fælleseuropæisk flaskepantsystem.

## Afskaf retsforbeholdet
Danmarks retsforbehold begrænser vores muligheder for fuldt engagement i EU's retssamarbejde, hvilket er kritisk i bekæmpelsen af grænseoverskridende kriminalitet, herunder vores samarbejde med Europol. Denne holdning svækker vores indflydelse og vores evne til at bidrage til en mere effektiv og retfærdig europæisk retsorden. Ophævelsen af retsforbeholdet vil ikke kun styrke Danmarks kapacitet i kampen mod international kriminalitet, men også udvide vores indflydelse inden for EU. De nuværende begrænsede løsninger, som kun tillader deltagelse på udvalgte områder, tilbyder ikke Danmark nogen ægte magt eller klarhed omkring vores position, især i relation til Europol. Det er afgørende, at Danmark opnår fuld deltagelse for effektivt at kunne præge og bidrage til udformningen af EU's retspolitiske landskab.
Derfor mener Radikal Ungdom, at:
·       Danmark bør afskaffe sit forbehold over for det retlige samarbejde.

## Befri undertrykte områder og stater
I Radikal Ungdom mener vi,
at befolkningsgrupper, der ønsker løsrivelse af deres område, skal have retten til en folkeafstemning om deres egen fremtid.
Dertil skal Danmark og EU presse på for, at en sådan folkeafstemning bliver igangsat af nationale regeringer med valgobservatører, der skal sikre en legitim og demokratisk afstemning, samt at landene herefter bliver inkorporeret i FN.
Dette indebærer befolkninger i områder som:
Tibet
Hong Kong
Catalonien
Vestsahara
Jammu og Kashmir
Somaliland
Radikal Ungdom mener også, at følgende områder, som de facto har selvbestemmelse, skal anerkendes som suveræne stater:
Taiwan.
Vi anerkender, at forskellige områder og befolkningsgrupper har deres egen unikke historie, er udsat for forskellige former for undertrykkelse, og har forskellige ønsker for deres egen fremtid, men vi mener, at alle folkefærd grundlæggende har en iboende ret til selvbestemmelse over deres egen fremtid. Dette skal dog altid ske med baggrund i demokratiske processer og dialog og må aldrig retfærdiggøres ved brug af vold, terrorisme eller krigsforbrydelser.

## Flygtningekorridorer i krigszoner
Radikal Ungdom mener,
at civilbefolkningen i krigszoner som Syrien og Afghanistan skal beskyttes. Der skal derfor oprettes flygtningekorridorer, hvor humanitære organisationer har mulighed for at nå frem med nødhjælp og lignende samt sikre, at flygtninge kan komme ud af de krigshærgede områder.

## Styrk dansk EU-engagement
Mediedækning af den europæiske dagsorden lider af et demokratisk underskud. Dette er problematisk, da meget dansk lovgivning vedtages i Bruxelles, uden det bliver videreformidlet til danskerne. Hvis danske borgere, politikere og firmaer ikke informeres om, hvad der foregår i EU, mister vi mulighed for indflydelse på vigtige politiske dagsordner, og demokratiets afstand til borgerne øges.
Derfor mener Radikal Ungdom
, at Danmark skal sende flere diplomater til EU, da dette vil styrke Danmarks indflydelse på europæisk lovgivning, og at der burde gives statstilskud til medier, der seriøst og kontinuerligt dækker europæisk politik.
Mediedækningen skal naturligvis stadig være fri og partipoltisk uafhængig. Statstilskuddet skal blot give medierne øget incatement til at dække den europæiske dagsorden, selvom det ikke i første omgang giver et økonomisk overskud.
På den måde vil den enkelte danskers stemme styrkes i EU, og Danmark kan få mere indflydelse på den europæiske dagsorden, hvilket betyder, at Danmark bliver en større spiller på den internationale scene.

## Opret Center for Klima, Konfliktforebyggelse og Internationalt Samarbejde
Klimaforandringerne vil forårsage flere konflikter over ressourcer som vand. Konsekvenserne af dette er stigende mængder af klimaflygtninge, - og migranter og dermed et stigende behov for humanitær assistance.
Konfliktforebyggelse kommer derfor til at blive en central del af den fremtidige danske udenrigs- og udviklingspolitik. Større investeringer i klimatilpasningsprojekter vil blandt andet kræve mere forskning på området.
Derfor mener Radikal Ungdom,
at Danmark bør oprette et nyt forskningscenter, der skal undersøge dansk konfliktforebyggelse af klimatiske konflikter samt understøtte det danske klimadiplomati med faglighed og analyser.

## https://radikalungdom.com/ligestilling-1

Ligestilling
I Radikal Ungdom mener vi, at alle skal have lige muligheder - uanset køn, etnicitet, seksualitet eller social baggrund. Som individ råder du over egne valg, og dine mulighederne skal aldrig lade sig begrænse af ydre faktorer eller deterministiske holdninger der fortæller dig hvad du burde gøre. Vi tror på, at dine drømme skal sættes fri – ikke sættes i kasser.
Emily May Mikkelsen
Kultur-, ret- og ligestillingsordfører
Fremhævet politik

      Ikke alle kan få børn uden hjælp. Derfor har vi i dag utallige former for fertilitetsbehandling, så næsten alle par kan få et barn, hvor mindst den ene sociale forælder også er biologisk forælder. Men det gælder ikke, hvis moderen/mødrene ikke kan blive gravid, eller hvis parret består af to mænd. Derudover har den nuværende lovgivning om rugemoderskab været medvirkende til en kraftig stigning i antallet af udenlandske kommercielle rugemoderskaber, hvor økonomisk og socialt udsatte kvinder udnyttes. Derfor mener Radikal Ungdom, at rugemoderskab, herunder betalt rugemoderskab, skal lovliggøres, sådan så flere, der vil være forældre, kan blive det.

      Radikal Ungdom mener, at den danske regering bør lægge pres på den færøske regering for at indføre fri abort. Fri abort og retten til egen krop er en dansk mærkesag. Danmark er et foregangsland, når det kommer til at støtte fri abort i udviklingslande, og derfor bør færinger ligesom danskere og grønlændere have retten til fri abort. Indtil da mener Radikal Ungdom, at færinger, som ønsker at få foretaget en abort, skal have retten til fri abort i det danske sundhedsvæsen uden krav om bopæl i Danmark eller dansk CPR-nummer. Denne ret skal være gratis.

      I dag kan mænd med fx rejsningsproblemer få statsstøttet hjælp og medicin. Dog kan kvinder i dag som lider af anorgasmie, som altså ikke kan få orgasmer, ikke få offentlig hjælp, men må selv betale for en sexolog. Dette er diskriminering på baggrund af køn, da det prioriterer en køns seksuelle nydelse over det andets. Derfor mener Radikal Ungdom, at kvinder, som er generet af anorgasmia, bør have mulighed for at få tilskud til sexolog med lægehenvisning. Desuden skal sexolog-uddannelsen gøres til en skattebetalt og SU-berettiget uddannelse, og den danske stat burde støtte forskning inden for den kvindelige orgasme og seksuelle nydelse.

      Den nuværende barselslovgivning gør forskel på kønnene og udelukker muligheden for flere juridiske forældre. Der er udfordringer med kvinder i den fødedygtige alder, der bliver fravalgt på arbejdsmarkedet, mænd, der ikke får lov til at tage barsel af deres arbejdsgiver, og personer tilhørende seksuelle minoriteter, som stilles dårligere end den traditionelle familie. Derfor mener Radikal Ungdom: ● Barselsorloven i Danmark skal simplificeres til, at hver forælder har 16 ugers barsel og 16 uger til fri disponering, hvilket er svarende til, at den samlede mængde barsel efter fødslen bibeholdes på 48 uger. ● Den fødende kvindes ret til fravær fra arbejde, når der skønnes at være 4 uger til fødslen, skal bevares i henhold til barselslovens § 6. I tilfælde af flere juridiske forældre foreslår Radikal Ungdom følgende løsning: ● I tilfælde af tre juridiske forældre tilfalder 1/4 af barselsorloven hver forælder, mens 1/4 er til fri disponering. ● I tilfælde af fire juridiske forældre tilfalder 1/5 af barselsorloven hver forælder, mens 1/5 er til fri disponering.

      Staten skal ikke kunne diktere dit liv under påskud af at kunne beskytte landet senere hen. Værnepligten i dag er forældet og sørger ikke for bedre beskyttelse af landet, da meget få videreuddanner sig. Man bliver ikke en bedre soldat af at være tvunget til at blive det. Vi skal sørge for et stærkt og effektivt forsvar, som er lige for alle! I dag er langt de fleste af de værnepligtige også frivillige. I stedet skal vi lægge vores kræfter i at forbedre kulturen i forsvaret og at udvikle udstyr, der ikke kun er skabt ud fra en mandlig model.

      Ungeråd er med til at sikre, at børn og unge har indflydelse på den politiske dagsorden. Det er allerede lovpligtigt, at hver kommune skal oprette et ældre- eller seniorråd til at rådgive byrådet, så hvorfor ikke lave en lignende konstellation for unge? Meget kommunalpolitik har direkte indflydelse på børn og unges hverdag. Derfor mener Radikal Ungdom, at kommunale ungeråd skal oprettes i alle landets kommuner. Den individuelle sammensætning og måde at vælge repræsentanter er op til de enkelte kommuner, dog skal ungerådene minimum have høringsret i spørgsmål, der vedrører børn og unge.

      CPR-nummeret er forældet og usikkert, da man i dag kan finde frem til en persons CPR-nummer online ved blot at kende personens navn og fødselsdato. CPR-nummeret kan derfor alt for let anvendes til at få indsigt i personlige informationer eller til misbrug og identitetstyveri af særligt grov karakter. CPR-nummeret skal derfor udskiftes med en mere moderne løsning, der tager højde for disse problemstillinger. Radikal Ungdom mener derfor, at: - Borgere skal kunne anmode om et nyt personnummer, der hverken indeholder fødselsdato eller køn.
- De nuværende CPR-numre skal udfases til fordel for personnumre, der ikke indeholder fødselsdato eller køn i takt med, at folk udskifter deres pas, kørekort og sygesikringsbevis

      Selvom mænd frit kan gå topløs i det offentlige rum, risikerer kvinder at få en bøde for blufærdighedskrænkende adfærd for samme opførsel. Selvom loven er ens for alle køn, bliver kvinden behandlet anderledes. Kvindens anatomi bliver censureret på sociale medier, hvilket kan begrænse den offentlige debat og er hermed en krænkelse af ytringsfriheden. Derfor mener Radikal Ungdom: - Straffelovens paragraf 232 skal konkretiseres, så det fremgår, at en topløs kvinde i offentlige rum ikke kan betragtes som blufærdighedskrænkende.
- Ligestillingsloven skal have indskrevet, at det er imod loven at diskriminere mellem det mandlige og kvindelige bryst.
- Danmark skal kræve, at større sociale medier, såsom Facebook, ikke må censurere topløse billeder uden pornografisk formål. Mindre, lukkede sociale medier til specifikke målgrupper undtages, da disse ikke ses for at være i den offentlige debat.

      I 2019 var der ifølge Danmarks Statistik 1465 danske familier, hvor to personer af samme køn bor sammen og har hjemmeboende børn. Mange af disse børn har flere end to sociale forældre, som er aktivt involveret i store dele af barnets opvækst, men disse har ikke de rettigheder, som følger med forældreskab. Denne problemstilling rammer flere ikke-traditionelle familiekonstruktioner. Derfor mener Radikal Ungdom: - Det juridiske forældreskab skal kunne tilfalde mere end to personer, dog maksimalt fire.
 - Det skal tilstræbes, at barnet maksimalt er bosat i to husstande.

# Accordion-indhold

## Tillad betalt rugemoderskab
Ikke alle kan få børn uden hjælp. Derfor har vi i dag utallige former for fertilitetsbehandling, så næsten alle par kan få et barn, hvor mindst den ene sociale forælder også er biologisk forælder. Men det gælder ikke, hvis moderen/mødrene ikke kan blive gravid, eller hvis parret består af to mænd. Derudover har den nuværende lovgivning om rugemoderskab været medvirkende til en kraftig stigning i antallet af udenlandske kommercielle rugemoderskaber, hvor økonomisk og socialt udsatte kvinder udnyttes.
Derfor mener Radikal Ungdom
, at rugemoderskab, herunder betalt rugemoderskab, skal lovliggøres, sådan så flere, der vil være forældre, kan blive det.

## Forbyd ikke-medicinsk omskæring af alle børn
Radikal Ungdom mener,
For at undgå en stigning i uautoriserede omskæringer - ofte kaldet “køkkenbordsomskæringer” – samt andre negative sociale konsekvenser som et forbud vil kunne medføre, skal der være en periode mellem forbuddets vedtagelse og dets implementering, hvor myndighederne gennem bl.a. forebyggelses- og oplysningsinitiativer skal forsøge at imødegå og modvirke de problemer, således at den negative slagside ville blive minimal.

## Støt færingers ret til abort
Radikal Ungdom mener
, at den danske regering bør lægge pres på den færøske regering for at indføre fri abort. Fri abort og retten til egen krop er en dansk mærkesag. Danmark er et foregangsland, når det kommer til at støtte fri abort i udviklingslande, og derfor bør færinger ligesom danskere og grønlændere have retten til fri abort.
Indtil da mener Radikal Ungdom, at færinger, som ønsker at få foretaget en abort, skal have retten til fri abort i det danske sundhedsvæsen uden krav om bopæl i Danmark eller dansk CPR-nummer. Denne ret skal være gratis.

## Ligestil den kvindelige orgasme
I dag kan mænd med fx rejsningsproblemer få statsstøttet hjælp og medicin. Dog kan kvinder i dag som lider af anorgasmie, som altså ikke kan få orgasmer, ikke få offentlig hjælp, men må selv betale for en sexolog. Dette er diskriminering på baggrund af køn, da det prioriterer en køns seksuelle nydelse over det andets.
Derfor mener Radikal Ungdom
, at kvinder, som er generet af anorgasmia, bør have mulighed for at få tilskud til sexolog med lægehenvisning. Desuden skal sexolog-uddannelsen gøres til en skattebetalt og SU-berettiget uddannelse, og den danske stat burde støtte forskning inden for den kvindelige orgasme og seksuelle nydelse.

## Ligestil barslen
Den nuværende barselslovgivning gør forskel på kønnene og udelukker muligheden for flere juridiske forældre. Der er udfordringer med kvinder i den fødedygtige alder, der bliver fravalgt på arbejdsmarkedet, mænd, der ikke får lov til at tage barsel af deres arbejdsgiver, og personer tilhørende seksuelle minoriteter, som stilles dårligere end den traditionelle familie.
Derfor mener Radikal Ungdom:
●      Barselsorloven i Danmark skal simplificeres til, at hver forælder har 16 ugers barsel og 16 uger til fri disponering, hvilket er svarende til, at den samlede mængde barsel efter fødslen bibeholdes på 48 uger.
●      Den fødende kvindes ret til fravær fra arbejde, når der skønnes at være 4 uger til fødslen, skal bevares i henhold til barselslovens § 6.
I tilfælde af flere juridiske forældre foreslår Radikal Ungdom følgende løsning:
●      I tilfælde af tre juridiske forældre tilfalder 1/4 af barselsorloven hver forælder, mens 1/4 er til fri disponering.
●      I tilfælde af fire juridiske forældre tilfalder 1/5 af barselsorloven hver forælder, mens 1/5 er til fri disponering.

## Indfør frivillig værneret for alle
Staten skal ikke kunne diktere dit liv under påskud af at kunne beskytte landet senere hen. Værnepligten i dag er forældet og sørger ikke for bedre beskyttelse af landet, da meget få videreuddanner sig. Man bliver ikke en bedre soldat af at være tvunget til at blive det. Vi skal sørge for et stærkt og effektivt forsvar, som er lige for alle! I dag er langt de fleste af de værnepligtige også frivillige. I stedet skal vi lægge vores kræfter i at forbedre kulturen i forsvaret og at udvikle udstyr, der ikke kun er skabt ud fra en mandlig model.

## Opret ungeråd i alle landets kommuner
Ungeråd er med til at sikre, at børn og unge har indflydelse på den politiske dagsorden. Det er allerede lovpligtigt, at hver kommune skal oprette et ældre- eller seniorråd til at rådgive byrådet, så hvorfor ikke lave en lignende konstellation for unge? Meget kommunalpolitik har direkte indflydelse på børn og unges hverdag.
Derfor mener Radikal Ungdom
, at kommunale ungeråd skal oprettes i alle landets kommuner. Den individuelle sammensætning og måde at vælge repræsentanter er op til de enkelte kommuner, dog skal ungerådene minimum have høringsret i spørgsmål, der vedrører børn og unge.

## Indfør nyt personnummer
CPR-nummeret er forældet og usikkert, da man i dag kan finde frem til en persons CPR-nummer online ved blot at kende personens navn og fødselsdato. CPR-nummeret kan derfor alt for let anvendes til at få indsigt i personlige informationer eller til misbrug og identitetstyveri af særligt grov karakter. CPR-nummeret skal derfor udskiftes med en mere moderne løsning, der tager højde for disse problemstillinger.
Radikal Ungdom mener derfor
, at:
Borgere skal kunne anmode om et nyt personnummer, der hverken indeholder fødselsdato eller køn.
De nuværende CPR-numre skal udfases til fordel for personnumre, der ikke indeholder fødselsdato eller køn i takt med, at folk udskifter deres pas, kørekort og sygesikringsbevis

## Free the nipple
Selvom mænd frit kan gå topløs i det offentlige rum, risikerer kvinder at få en bøde for blufærdighedskrænkende adfærd for samme opførsel. Selvom loven er ens for alle køn, bliver kvinden behandlet anderledes. Kvindens anatomi bliver censureret på sociale medier, hvilket kan begrænse den offentlige debat og er hermed en krænkelse af ytringsfriheden.
Derfor mener Radikal Ungdom:
Straffelovens paragraf 232 skal konkretiseres, så det fremgår, at en topløs kvinde i offentlige rum ikke kan betragtes som blufærdighedskrænkende.
Ligestillingsloven skal have indskrevet, at det er imod loven at diskriminere mellem det mandlige og kvindelige bryst.
Danmark skal kræve, at større sociale medier, såsom Facebook, ikke må censurere topløse billeder uden pornografisk formål. Mindre, lukkede sociale medier til specifikke målgrupper undtages, da disse ikke ses for at være i den offentlige debat.

## Lovliggør juridisk forældreskab til mere end 2 forældre
I 2019 var der ifølge Danmarks Statistik 1465 danske familier, hvor to personer af samme køn bor sammen og har hjemmeboende børn. Mange af disse børn har flere end to sociale forældre, som er aktivt involveret i store dele af barnets opvækst, men disse har ikke de rettigheder, som følger med forældreskab. Denne problemstilling rammer flere ikke-traditionelle familiekonstruktioner.
Derfor mener Radikal Ungdom:
Det juridiske forældreskab skal kunne tilfalde mere end to personer, dog maksimalt fire.
Det skal tilstræbes, at barnet maksimalt er bosat i to husstande.

## https://radikalungdom.com/ls-mere-ret

      Radikal Ungdom ønsker en afkriminalisering af alle narkotiske stoffer, hvorved det fortsat vil være ulovligt at sælge narkotika, men at besiddelsen bliver afkriminaliseret. Den nuværende restriktive lovgivning på området har spillet fallit samtidig med, at den ikke hjælper de udsatte stofmisbrugere. En afkriminalisering af narkotiske stoffer skal følges op af en massiv satsning på bl.a. behandlingstilbud, rehabiliteringstilbud og forebyggelse af stofmisbrug. En stofmisbruger skal udelukkende betragtes ud fra et socialt og sundhedsfagligt perspektiv, hvor fokus skal være på, at de sociale myndigheder finder ud af, hvorledes den pågældende borger hjælpes bedst muligt. Ved gennemførelsen af en ny og moderne narkotikalovgivning er det oplagt at skele til Portugal, der i 2001 afkriminaliserede konsumeringen af narkotika med stor succes. Det problematiske stofmisbrug er faldet, antallet af skader og sygdomme i forbindelse med stofmisbrug er faldet og den portugisiske stat har i dag færre udgifter som følge af stofmisbrug end før afkriminaliseringen.

      Radikal Ungdom mener ikke, at man skal have aldersverificering på Pornosider, som den danske regering ellers lægger op til i en forsøgsordning. Det er et unødvendigt bureaukratisk indgreb i myndige menneskers seksualitet. Det vil derimod gøre, at børn og unge, som søger pornografisk materiale, vil blive ledt ind på mere lyssky sider af internettet i deres søgen, hvor der ingen kontrol er med det materiale, som de udsættes for. Dertil er det absurd, at unge der er gamle nok til at bolle, ikke må se andre mennesker bolle bare fordi, at det er på film.

      Det danske kongehus er en institution, der strider mod de demokratiske værdier, Danmark står for. Ingen bør være født med større, grundlovssikrede rettigheder. Dette stemmer ikke overens med værdien om, at alle skal have lige muligheder. Derfor mener Radikal Ungdom, at det danske monarki skal afskaffes.

      Det er vigtigt, at befolkningen skal kunne holde snor i magthaverne. Offentlighedsloven fra 2013 gør det sværere. Den øger afstanden mellem borgere og det politiske system, da den mørklægger store dele af kommunikationen mellem ministre og embedsværket og gør muligheden for agtindsigt ringere. Derfor mener Radikal Ungdom, at offentlighedsloven bør afskaffes. For gennemsigtigheden, for offentligheden og for borgerne.

      Radikal Ungdom mener, at udenrigsministeriets sanktionsliste og den medfølgende mulighed for at udstede indrejseforbud på baggrund af religiøs forkyndelse skal afskaffes. Listen er kort samt lettere tilfældig og i nogle af tilfældene er de udtalelser, som ligger til grund for at være på listen gamle eller slet ikke forstyrrende for den offentlige orden. Med andre ord er den ikke særligt effektiv. Derudover forbyder listen folk adgang til alle 26 Schengen lande og sætter derfor et dårligt eksempel, som man kan frygte, at nogle illiberale regeringer vil bruge på en markant værre måde.

      Straffelovens §136 stk. 2 og 3 gør det ulovligt at billige terror. I Radikal Ungdom mener vi, at den offentlige debat skal være fri. Vi vil hellere møde kontroversielle eller uinformerede holdninger med modargumenter og dialog, ikke med lov og straf. Derfor mener Radikal Ungdom, at vi skal afskaffe straffelovens §136 stk. 2 og 3.

      I Danmark er der bestemte regler for, hvilke flag man må flage med. For eksempel må man ikke flage med udenlandske flag uden tilladelse fra politiet. Radikal Ungdom mener, at disse regler bør afskaffes. Splitflaget skal dog fortsat forbeholdes statslige myndigheder.

      Radikal Ungdom mener, at maskeringsforbuddet bør afskaffes, idet forbuddet er iliberalt og fratager individet retten til at iklæde sig det tøj, man har lyst til. At iklæde sig beklædningsgenstande med religiøs tilknytning bør være legitimt i et liberalt demokrati, og Radikal Ungdom mener således ikke, at staten bør bestemme, hvordan individer vil udtrykke deres identitet gennem deres tøj. Maskeringsforbuddet, der reelt er et forbud mod burka og niqab, blev til i et ønske om at gøre op med den sociale kontrol, der eksisterer i visse minoritetsmiljøer. Radikal Ungdom anerkender disse problemer og mener, at de bør adresseres, men at maskeringsforbuddet rammer skævt i forhold til faktisk at løse de problemer, som det adresserer. Maskeringsforbuddet hjælper nemlig ikke de kvinder, som lever i miljøer med høj grad af social kontrol, men kriminaliserer kvinderne, hvad enten de bærer klædet af fri vilje eller som resultat af social kontrol, hvilket næppe løser de bagvedliggende problemer.

      Det er kun med den frie debat, at vi alle kan blive klogere. Racismeparagraffen er en begrænsning på ytringsfriheden, og den frie samtale skal ikke bremses af staten. Racismeparagraffen gør de dømte til martyrer for dem, som ser sig enige med de racistiske ytringer. Disse personer ser en dom som staten, der censurerer personer, den er uenig med, og dette er uhensigtsmæssigt. I stedet burde alle ytringer komme frem i lyset, så de kan dømmes i fællesskab, og holdninger kan ændres. Derfor mener Radikal Ungdom, at racismeparagraffen skal afskaffes.

      Telefoner og andre personlige devices er for mange en essentiel del af deres hverdag. Disse bruges til utroligt mange ting, og den information, der ligger på dem, kan fortælle rigtig meget om en person. Da denne hverdagselektronik er så privat for en borger, er det også vigtigt at beskytte indholdet på dem, hvis man vil beskytte folks privatliv. Men i dag har politiet og offentlige myndigheder lov til at få adgang til devices med private oplysninger. Derfor mener Radikal Ungdom, at ingen person nogensinde skal tvinges til at låse et device op for politiet eller en anden offentlig myndighed, ligesom politiet heller ikke skal have lov til at oplåse en telefon vha. dens fingeraftryksscanner og brug af vold. Særlig tilladelse kan dog gives af en domstol, hvis: Der er konkret, begrundet mistanke for, at information på telefonen kan bruges til at forhindre personfarlig kriminalitet. At tilgå informationen på telefonen er afgørende og nødvendigt for at oplyse sagen. At kun det materiale på telefonen, som er strengt nødvendig for sagen, undersøges og lagres.

      I Radikal Ungdom mener vi, at mennesker med handicap skal have lige adgang til demokratiet. Sådan som det er nu, har mange mennesker med handicap udfordringer, når de skal ned til stemmeurnerne og stemme. For blinde og svagsynede ligger problematikken i, at der ikke ligger de hjælpemidler fremme, som de har brug for til at kunne stemme. Mange mennesker med handicap, der sidder i kørestol, har desuden oplevet, at de ikke har kunnet få lov til at stemme, fordi deres valgsted ikke var handicaptilgængeligt. Dette er dybt problematisk, og som en kommunal opgave burde kommunerne have taget teten. Derfor mener Radikal Ungdom, at alle kommuner så vidt muligt skal stille hjælpemidler til rådighed, der muliggør valghandlingen for alle eller oprette et handicapvenligt valgsted.

      Retten til at “blive delagtiggjort i videnskabens fremskridt og dens goder” er sikret i FN’s menneskerettighedskonventions artikel 27. Denne ret burde inkludere at tilgå resultater og viden fra offentligt finansieret forskning. Vi støtter op om EU’s open access-strategi, men ønsker, at Danmark selv skal gå forrest i kampen. Derfor mener Radikal Ungdom, at al ikke-sikkerhedsrelateret forskning finansieret af offentlige danske midler skal være gyldent Open Access-certificeret. Dette betyder, at forskningen fra dens udgivelse er offentlig tilgængelig uden nogen form for betaling eller forbehold.

      Ophavsret giver monopol på at udgive værker i en vis periode. Det giver kunstnere større incitament til at skabe noget, men begrænser kraftigt, hvor meget andre kunstnere kan gøre brug af værket. I tidens løb er mange værker blevet til som genfortællinger eller variationer af andres eller ved genbrug af karakterer fra andre historier. Dette er næsten umuliggjort af den nuværende ophavsretslovgivning. Patenter gælder til gengæld kun i 20 år, fordi vi ved opfindelser anerkender fordelene ved at genbruge andre folks arbejde. Ophavsretsloven skal ændres, så den i højere grad opnår sit formål med at fremme kreativitet. Derfor mener Radikal Ungdom, at Bern-konventionen skal ændres, og ophavsretsperioden ændres til 20 år efter offentliggørelse. Indehavere af ophavsret, som får deres ophavsret væsentligt forkortet ved dette forslag, skal være berettigede til en rimelig kompensation.

      Politiet skal benytte sig af kropskamera, når de patruljerer. Politiet har et voldsmonopol i vores samfund, og der har været op til flere episoder, hvor borgere mener, at de er blevet udsat for politivold eller chikane af politiet. I flere tilfælde ender forbipasserende borgere med at optage episoder med politiet. Ved kropskamera hos politiet, bliver politibetjente altid nødt til at agere forsvarligt, da konkrete beviser for både for civile og politiet bliver tilgængelige.

      Radikal Ungdom mener, at ofre og folk, som frifindes i kriminalsager, har ret til at få artikler anonymiseret, altså at få fjernet deres navne og billeder fra medier efter sagens afslutning. Ofre kan have et ønske om, at enkle begivenheder ikke definerer offentlighedens opfattelse resten af deres liv, og frifundne skal have mulighed for i højst mulig grad at gå tilbage til deres normale liv. I tilfælde, hvor ofret er afgået ved døden eller mindreårig, skal de pårørende have mulighed for at få det fjernet. En sådan anmodning om anonymisering skal afgøres af en domstol. Hvis domstolen skønner, at information om sagen trods frifindelse stadig vil have samfundsmæssig relevans, eller en anonymisering ikke i praksis vil kunne gennemføres meningsfuldt, kan anmodningen afvises.

      Da man i sin tid skrev den danske grundlov, var det umuligt at forudse, hvordan verden har forandret sig, hvor naturen og menneskelige levevilkår er truet. Den menneskeskabte klima- og biodiversitetskrise betyder, at ting som ren luft og rent vand, ikke er en selvfølge længere. Radikal Ungdom mener derfor, at borgerne i Danmark skal have rettigheder grundfæstet i grundloven, der sikrer adgang til bl.a. et sundt miljø, adgang til rent drikkevand og ren luft. Ved at indskrive grønne paragraffer i grundloven, skaber vi en kontrakt til fremtidens generationer om et mere bæredygtigt Danmark.

      Brug af fængselsstraf er et nødvendigt onde, idet denne hårde sanktionsform tjener et reelt og legitimt formål ved at bidrage til at fastholde en stabil og pålidelig retsorden. Samtidigt må det dog fastholdes, at brugen af fængselsstraf beviseligt er med til at øge kriminaliteten i Danmark - idet fængselsdømte har større sandsynlighed for at begå ny kriminalitet end personer, hvis domme fuldbyrdes af andre sanktioner. Radikal Ungdom mener derfor, at mængden af domme, der fuldbyrdes med korte fængselsstraffe (3 - 6 måneder) bør reduceres markant. Dette kan opnås ved at ændre loven således det ikke længere er muligt at idømme fængselsstraf for simpel vold ved første overtrædelse. Simpel vold (defineret i straffelovens § 244, stk. 1) omfatter primært lussinger, slag og kast med ufarlige objekter , der ikke efterlader ofret med varige mén. Idet der derfor stadig er behov for straf af en art, bør forbryderne i stedet straffes ved fodlænke-, betingede domme, vilkår om tilsyn, samfundstjeneste og bøder.

      I dag må man bestå sin køreprøve når man er 17 år, og dermed lever man altså op til de krav, der er for at være bilist. Grænsen for, hvornår man må køre bil alene skal ikke afhænge af ens alder, men af, hvornår man må bestå sin køreprøve. Dette vil også give en endnu større frihed til unge, som bor uden for storbyerne. Radikal Ungdom mener derfor, at 17-årige skal have ret til at køre bil alene. Således at de har samme rettigheder som alle andre bilister, som har bestået deres køreprøve og fået kørekort.

      Alle har ret til eget liv. Passiv dødshjælp er allerede lovligt, men der eksisterer en gråzone, som vi burde tage stilling til. Patienter der lider og som ønsker at modtage aktiv dødshjælp, skal have muligheden for at få dette fra en læge Radikal Ungdom mener derfor: - Aktiv dødshjælp skal være tilladt i tilfælde, hvor patienten lider under uhelbredelig konstant og ubærlig fysisk lidelse. Såfremt patienten er mindreårig, skal patienten have sine forældres eller værges samtykke.
- Lægen skal være overbevist om - Patientens samtykke er frivilligt, velovervejet og informeret ift. symptomdæmpende behandlingsmuligheder eller manglen derpå.
- Have skriftligt konsulteret mindst en anden uafhængig læge, som skal være enig i patientens tilstand

 Læger og andet sundhedspersonale skal have retten til at sige fra i at deltage i aktiv dødshjælp.

      Radikal Ungdom mener, at cannabis skal legaliseres. Det kan ikke benægtes, at cannabis er et potentielt skadeligt stof, dog er det ikke nødvendigvis mere skadeligt end eksempelvis alkohol og tobak. Ud fra princippet om frihed under ansvar skal vi hellere oplyse borgerne om, hvilke konsekvenser et forbrug af cannabis har, snarere end at forbyde det. Desuden vil det bringe misbrugere af cannabis tættere på behandlingssystemet, hvis det legaliseres, fordi folk i mindre grad vil frygte at gå til myndighederne med deres problemer. Derfor kan en legalisering også skifte fokus over på at hjælpe misbrugere. Derudover vil en legalisering af cannabis være med til at fratage kriminelle organisationer en af deres primære indtægtskilder og derved være med til at nedbringe kriminaliteten.

      Snus er et tobaksprodukt med rusmiddel status. Det er indskrevet i EU’s tobaksdirektiv, at snus ikke må sælges i EU lande. Dog har Sverige et forbehold, der sikrer at de må producere og sælge snus. Snus blev tidligere beskrevet som kræftfremkaldende, og det skulle fremgå på selve produktet, men dette blev ændret i 1999. I Danmark må der sælges det, som kaldes skåret portions tyggetobak. Det er semantik, der er den eneste væsentlige forskel mellem det og det produkt, som kaldes snus. Radikal Ungdom mener derfor, at snus bør kunne produceres og sælges i Danmark på samme vilkår som rygetobak. Derudover skal der ligesom i cigaretter være krav om den maksimale dosis, som frigives i koppen. Den danske stat mister en betydelig økonomisk mulighed for skatter og afgifter, når rigtig snus importeres ulovligt fra Sverige. Derudover mener vi, at mennesker er frie til selv at bestemme, hvilket rusmiddel de ønsker at benytte. Der er også visse negative eksternaliteter, som undgås ved brug af snus frem for rygetobak. Der findes ikke “passiv snusindtagelse”. Dermed ikke sagt, at snus skal anses for sundt på nogen måde, og ligesom alle andre tobaksprodukter skal potentielle sundhedsrisici fremgå på produktet.

      Radikal Ungdom er modstandere af overvågning gennem ansigtsgenkendelse, da det er et brud på det frie individs bevægelse og derfor et brud på basale frihedsrettigheder. I Danmark har vi allerede 300.000 overvågningskameraer i det offentlige. En øget mængde overvågning, og mere frihedsberøvende overvågning som ansigtsgenkendelse, vil mindske den enkeltes frie bevægelighed, og netop derfor er Radikal Ungdom imod brugen af ansigtsgenkendelse. Langsomt er der indført mere og mere overvågning i Danmark, og hvis vi begynder at implementere ansigtsgenkendelse som et nyt overvågningsformat, rykker vi os blot tættere på et totalitært overvågningsregime.

      Som det er nu, rejser kun Højesteretten sager om evt. forfatningsstridigheder, men kun ganske sjældent og ofte i forbindelse med civile søgsmål. Det vil derfor øge retssikkerheden, hvis der bliver oprettet en forfatningsdomstol (evt. med forbindelse til Højesteretten), som skal kontrollere, hvorvidt vedtagen lovgivning er i overensstemmelse med Grundloven og internationale konventioner, Danmark er tilsluttet. Derfor mener Radikal Ungdom, at der skal oprettes en dansk forfatningsdomstol, der skal kontrollere, om en lov eller praksis i den offentlige forvaltning er forfatningsstridig. Dommerne skal udpeges efter en administrativ procedure, hvor udelukkende merit er en faktor.

      Etisk Råd har til opgave at vejlede Folketinget om etiske problemstillinger. De udarbejder anbefalinger på en lang række etiske områder. I Radikal Ungdom mener vi dog, at det ville være mere demokratisk at lade etiske overvejelser ligge hos de folkevalgte politikere. Ansvaret for svære etiske beslutninger skal ikke kunne fralægges på et udpeget råd, som danskerne ikke har indflydelse på, men tages af dem, som befolkningen kan holde ansvarlige ved valg. Derudover er netop etik et område, hvor det ofte er svært at udpege entydige rigtige svar, hvorfor vi finder det problematisk at lade en lille gruppe menneskers holdning veje tungere end andres. Derfor mener Radikal Ungdom, at Etisk Råd skal reformeres, så de stadig kan redegøre for mulige etiske dilemmaer på f.eks. sundhedsområdet, men ikke kommer med anbefalinger, hvor de vurderer hvilken løsning, der er mest rigtig.

      Radikal Ungdom mener, at retssystemet eksisterer for at forhindre kriminalitet og rehabilitere kriminelle. Med udgangspunkt i en anerkendelse af lovbryderes medmenneskelighed ønsker vi ikke at straffe for straffens skyld, men for at opretholde retsstaten, resocialisere lovbryderne i samfundet og forhindre ny kriminalitet. Dette mål nås bedst, når fængslede har mulighed for på forskellig vis at komme tilbage i samfundet fx gennem uddannelse. Et behov for at opnå retfærdighed ved at straffe lovbrydere er naturligt og forståeligt, men fokus bør være på at forhindre kriminalitet og give mennesker muligheder – og det bidrager hårdere straffe af forbrydere grundlæggende ikke til.

      Sessionslogning betyder, at telefonselskaber og internetudbydere er forpligtet af loven til at registrere og gemme oplysninger om alle borgernes digitale aktiviteter, såsom IP-adresse, besøgte hjemmesider og servere, men også telefonaktivitet som SMS og opkald. Tidligere har udbydere været forpligtet til at foretage denne sessionslogning generelt, men den foretages nu blot undtagelsesvist i perioder, hvor der foreligger tilstrækkeligt konkrete omstændigheder, der giver anledning til at antage, at Danmark står over for en alvorlig trussel mod den nationale sikkerhed. Radikal Ungdom mener, at sådan systematisk overvågning ikke hører til i et frit demokrati som det danske. Radikal Ungdom mener derfor, at sessionslogning af almindelige borgere skal stoppes. Ønsker politiet eller andre organer at overvåge en mistænkt eller kriminel på nettet via sessionslogning, skal der indhentes en dommerkendelse. Finder man ikke den overvågede skyldig, skal al indhentet data slettes.

      Vores demokrati bliver stærkere, jo flere, der deltager aktivt i det, og jo flere, der er med til at påvirke de beslutninger, som tages på vores alles vegne, men samtidig er den generation, som skal leve længst med konsekvenserne af nutidens politik – den unge generation – en demografisk og demokratisk minoritet; at sænke valgretsalderen vil derfor skabe en bedre balance mellem yngre og ældre generationers demokratiske indflydelse. Desuden peger forskning på, at jo tidligere unge stemmer, jo sikrere er deres valgdeltagelse resten af livet. På den måde vil en lavere valgretsalder også være med til at fremtidssikre vores demokrati, som vi aldrig må tage for givet. Derfor mener Radikal Ungdom, at valgretsalderen skal sænkes til 15 år ved alle valg i Danmark.

      Der er en seksuel minoritet, der tænder på mindreårige. Langt størstedelen af disse mennesker begår aldrig en alvorlig forbrydelse, men for at sikre, at så få som muligt begår overgreb på mindreårige, kan andre remedier sættes i brug for at klinisk pædofiles seksuelle behov til dels bliver opfyldt. Dermed undgår man overgreb på børn, og det kan afhjælpe den følelse af skam, som man kan føle som pædofil. Derfor mener Radikal Ungdom, at det skal være lovligt at benytte lolitadukker udformet som børn i forløb hos eks. en psykolog.

      Staten skal ikke kunne bestemme, hvordan du udtrykker dig, når det ikke skader nogen. Lige nu er det ulovligt for tatovører at tatovere folk på deres ansigt og hænder, selvom de er myndige og ønsker det. Det er absurd, at staten skal bestemme over vores krop, hvis det ikke går ud over andre. Radikal Ungdom mener derfor, at tatoveringsloven skal ændres således, at tatovører gerne må tatovere på hænder, hals og i hoved på folk over 18 år, der ønsker dette.
Her ser du Radikal Ungdoms holdninger til en række retspolitiske spørgsmål.
I bunden af siden finder du vores programmer, som er længere uddybninger af Radikal Ungdoms politik.

# Accordion-indhold

## Afkriminaliser narkotika
Radikal Ungdom ønsker en afkriminalisering af alle narkotiske stoffer, hvorved det fortsat vil være ulovligt at sælge narkotika, men at besiddelsen bliver afkriminaliseret. Den nuværende restriktive lovgivning på området har spillet fallit samtidig med, at den ikke hjælper de udsatte stofmisbrugere.
En afkriminalisering af narkotiske stoffer skal følges op af en massiv satsning på bl.a. behandlingstilbud, rehabiliteringstilbud og forebyggelse af stofmisbrug. En stofmisbruger skal udelukkende betragtes ud fra et socialt og sundhedsfagligt perspektiv, hvor fokus skal være på, at de sociale myndigheder finder ud af, hvorledes den pågældende borger hjælpes bedst muligt. Ved gennemførelsen af en ny og moderne narkotikalovgivning er det oplagt at skele til Portugal, der i 2001 afkriminaliserede konsumeringen af narkotika med stor succes. Det problematiske stofmisbrug er faldet, antallet af skader og sygdomme i forbindelse med stofmisbrug er faldet og den portugisiske stat har i dag færre udgifter som følge af stofmisbrug end før afkriminaliseringen.

## Afskaf aldersverificering på pornosider
Radikal Ungdom mener ikke, at man skal have aldersverificering på Pornosider, som den danske regering ellers lægger op til i en forsøgsordning. Det er et unødvendigt bureaukratisk indgreb i myndige menneskers seksualitet. Det vil derimod gøre, at børn og unge, som søger pornografisk materiale, vil blive ledt ind på mere lyssky sider af internettet i deres søgen, hvor der ingen kontrol er med det materiale, som de udsættes for. Dertil er det absurd, at unge der er gamle nok til at bolle, ikke må se andre mennesker bolle bare fordi, at det er på film.

## Afskaf offentlighedsloven anno 2013
Det er vigtigt, at befolkningen skal kunne holde snor i magthaverne. Offentlighedsloven fra 2013 gør det sværere. Den øger afstanden mellem borgere og det politiske system, da den mørklægger store dele af kommunikationen mellem ministre og embedsværket og gør muligheden for agtindsigt ringere.
Derfor mener Radikal Ungdom, at offentlighedsloven bør afskaffes. For gennemsigtigheden, for offentligheden og for borgerne.

## Afskaf hadprædikantlisten
Radikal Ungdom mener,
at udenrigsministeriets sanktionsliste og den medfølgende mulighed for at udstede indrejseforbud på baggrund af religiøs forkyndelse skal afskaffes.
Listen er kort samt lettere tilfældig og i nogle af tilfældene er de udtalelser, som ligger til grund for at være på listen gamle eller slet ikke forstyrrende for den offentlige orden. Med andre ord er den ikke særligt effektiv. Derudover forbyder listen folk adgang til alle 26 Schengen lande og sætter derfor et dårligt eksempel, som man kan frygte, at nogle illiberale regeringer vil bruge på en markant værre måde.

## Afskaf loven om billigelse af terror
Straffelovens §136 stk. 2 og 3 gør det ulovligt at billige terror.
I Radikal Ungdom mener vi, at den offentlige debat skal være fri. Vi vil hellere møde kontroversielle eller uinformerede holdninger med modargumenter og dialog, ikke med lov og straf.
Derfor mener Radikal Ungdom,
at vi skal afskaffe straffelovens §136 stk. 2 og 3.

## Afskaf lovgivning om flagning
I Danmark er der bestemte regler for, hvilke flag man må flage med. For eksempel må man ikke flage med udenlandske flag uden tilladelse fra politiet.
Radikal Ungdom mener,
at disse regler bør afskaffes. Splitflaget skal dog fortsat forbeholdes statslige myndigheder.

## Afskaf racismeparagraffen
Det er kun med den frie debat, at vi alle kan blive klogere. Racismeparagraffen er en begrænsning på ytringsfriheden, og den frie samtale skal ikke bremses af staten. Racismeparagraffen gør de dømte til martyrer for dem, som ser sig enige med de racistiske ytringer. Disse personer ser en dom som staten, der censurerer personer, den er uenig med, og dette er uhensigtsmæssigt. I stedet burde alle ytringer komme frem i lyset, så de kan dømmes i fællesskab, og holdninger kan ændres.
Derfor mener Radikal Ungdom, at racismeparagraffen skal afskaffes.

## Beskyt privat indhold på personlige apparater
Telefoner og andre personlige devices er for mange en essentiel del af deres hverdag. Disse bruges til utroligt mange ting, og den information, der ligger på dem, kan fortælle rigtig meget om en person. Da denne hverdagselektronik er så privat for en borger, er det også vigtigt at beskytte indholdet på dem, hvis man vil beskytte folks privatliv. Men i dag har politiet og offentlige myndigheder lov til at få adgang til devices med private oplysninger.
Derfor mener Radikal Ungdom, at ingen person nogensinde skal tvinges til at låse et device op for politiet eller en anden offentlig myndighed, ligesom politiet heller ikke skal have lov til at oplåse en telefon vha. dens fingeraftryksscanner og brug af vold. Særlig tilladelse kan dog gives af en domstol, hvis:
Der er konkret, begrundet mistanke for, at information på telefonen kan bruges til at forhindre personfarlig kriminalitet.
At tilgå informationen på telefonen er afgørende og nødvendigt for at oplyse sagen.
At kun det materiale på telefonen, som er strengt nødvendig for sagen, undersøges og lagres.

## Giv mennesker med handicap lige adgang til demokratiet
I Radikal Ungdom mener vi, at mennesker med handicap skal have lige adgang til demokratiet. Sådan som det er nu, har mange mennesker med handicap udfordringer, når de skal ned til stemmeurnerne og stemme. For blinde og svagsynede ligger problematikken i, at der ikke ligger de hjælpemidler fremme, som de har brug for til at kunne stemme. Mange mennesker med handicap, der sidder i kørestol, har desuden oplevet, at de ikke har kunnet få lov til at stemme, fordi deres valgsted ikke var handicaptilgængeligt. Dette er dybt problematisk, og som en kommunal opgave burde kommunerne have taget teten.
Derfor mener Radikal Ungdom, at alle kommuner så vidt muligt skal stille hjælpemidler til rådighed, der muliggør valghandlingen for alle eller oprette et handicapvenligt valgsted.

## Gør al offentlig finansieret forskning Open Access certificeret
Retten til at “blive delagtiggjort i videnskabens fremskridt og dens goder” er sikret i FN’s menneskerettighedskonventions artikel 27. Denne ret burde inkludere at tilgå resultater og viden fra offentligt finansieret forskning.
Vi støtter op om EU’s open access-strategi, men ønsker, at Danmark selv skal gå forrest i kampen.
Derfor mener Radikal Ungdom
, at al ikke-sikkerhedsrelateret forskning finansieret af offentlige danske midler skal være gyldent Open Access-certificeret. Dette betyder, at forskningen fra dens udgivelse er offentlig tilgængelig uden nogen form for betaling eller forbehold.

## Gør ophavsretsloven friere
Ophavsret giver monopol på at udgive værker i en vis periode. Det giver kunstnere større incitament til at skabe noget, men begrænser kraftigt, hvor meget andre kunstnere kan gøre brug af værket. I tidens løb er mange værker blevet til som genfortællinger eller variationer af andres eller ved genbrug af karakterer fra andre historier. Dette er næsten umuliggjort af den nuværende ophavsretslovgivning. Patenter gælder til gengæld kun i 20 år, fordi vi ved opfindelser anerkender fordelene ved at genbruge andre folks arbejde. Ophavsretsloven skal ændres, så den i højere grad opnår sit formål med at fremme kreativitet.
Derfor mener Radikal Ungdom
, at Bern-konventionen skal ændres, og ophavsretsperioden ændres til 20 år efter offentliggørelse. Indehavere af ophavsret, som får deres ophavsret væsentligt forkortet ved dette forslag, skal være berettigede til en rimelig kompensation.

## Indfør retten til at blive glemt i medierne
Radikal Ungdom mener,
at ofre og folk, som frifindes i kriminalsager, har ret til at få artikler anonymiseret, altså at få fjernet deres navne og billeder fra medier efter sagens afslutning. Ofre kan have et ønske om, at enkle begivenheder ikke definerer offentlighedens opfattelse resten af deres liv, og frifundne skal have mulighed for i højst mulig grad at gå tilbage til deres normale liv. I tilfælde, hvor ofret er afgået ved døden eller mindreårig, skal de pårørende have mulighed for at få det fjernet.
En sådan anmodning om anonymisering skal afgøres af en domstol. Hvis domstolen skønner, at information om sagen trods frifindelse stadig vil have samfundsmæssig relevans, eller en anonymisering ikke i praksis vil kunne gennemføres meningsfuldt, kan anmodningen afvises.

## Indskriv grønne paragraffer i den danske grundlov
Da man i sin tid skrev den danske grundlov, var det umuligt at forudse, hvordan verden har forandret sig, hvor naturen og menneskelige levevilkår er truet. Den menneskeskabte klima- og biodiversitetskrise betyder, at ting som ren luft og rent vand, ikke er en selvfølge længere.
Radikal Ungdom mener derfor,
at borgerne i Danmark skal have rettigheder grundfæstet i grundloven, der sikrer adgang til bl.a. et sundt miljø, adgang til rent drikkevand og ren luft. Ved at indskrive grønne paragraffer i grundloven, skaber vi en kontrakt til fremtidens generationer om et mere bæredygtigt Danmark.

## Lad 17-årige køre bil alene
I dag må man bestå sin køreprøve når man er 17 år, og dermed lever man altså op til de krav, der er for at være bilist. Grænsen for, hvornår man må køre bil alene skal ikke afhænge af ens alder, men af, hvornår man må bestå sin køreprøve. Dette vil også give en endnu større frihed til unge, som bor uden for storbyerne.
Radikal Ungdom mener derfor, at
17-årige skal have ret til at køre bil alene. Således at de har samme rettigheder som alle andre bilister, som har bestået deres køreprøve og fået kørekort.

## Legalisér aktiv dødshjælp
Alle har ret til eget liv. Passiv dødshjælp er allerede lovligt, men der eksisterer en gråzone, som vi burde tage stilling til. Patienter der lider og som ønsker at modtage aktiv dødshjælp, skal have muligheden for at få dette fra en læge
Radikal Ungdom mener derfor
:
Aktiv dødshjælp skal være tilladt i tilfælde, hvor patienten lider under uhelbredelig konstant og ubærlig fysisk lidelse. Såfremt patienten er mindreårig, skal patienten have sine forældres eller værges samtykke.
Lægen skal være overbevist om
Patientens samtykke er frivilligt, velovervejet og informeret ift. symptomdæmpende behandlingsmuligheder eller manglen derpå.
Have skriftligt konsulteret mindst en anden uafhængig læge, som skal være enig i patientens tilstand
Læger og andet sundhedspersonale skal have retten til at sige fra i at deltage i aktiv dødshjælp.

## Legalisér snus
Snus er et tobaksprodukt med rusmiddel status. Det er indskrevet i EU’s tobaksdirektiv, at snus ikke må sælges i EU lande. Dog har Sverige et forbehold, der sikrer at de må producere og sælge snus. Snus blev tidligere beskrevet som kræftfremkaldende, og det skulle fremgå på selve produktet, men dette blev ændret i 1999. I Danmark må der sælges det, som kaldes skåret portions tyggetobak. Det er semantik, der er den eneste væsentlige forskel mellem det og det produkt, som kaldes snus.
Radikal Ungdom mener derfor
, at snus bør kunne produceres og sælges i Danmark på samme vilkår som rygetobak. Derudover skal der ligesom i cigaretter være krav om den maksimale dosis, som frigives i koppen. Den danske stat mister en betydelig økonomisk mulighed for skatter og afgifter, når rigtig snus importeres ulovligt fra Sverige. Derudover mener vi, at mennesker er frie til selv at bestemme, hvilket rusmiddel de ønsker at benytte. Der er også visse negative eksternaliteter, som undgås ved brug af snus frem for rygetobak. Der findes ikke “passiv snusindtagelse”. Dermed ikke sagt, at snus skal anses for sundt på nogen måde, og ligesom alle andre tobaksprodukter skal potentielle sundhedsrisici fremgå på produktet.

## Nej til ansigtsgenkendelse
Radikal Ungdom er modstandere af overvågning gennem ansigtsgenkendelse, da det er et brud på det frie individs bevægelse og derfor et brud på basale frihedsrettigheder. I Danmark har vi allerede 300.000 overvågningskameraer i det offentlige. En øget mængde overvågning, og mere frihedsberøvende overvågning som ansigtsgenkendelse, vil mindske den enkeltes frie bevægelighed, og netop
derfor er Radikal Ungdom imod
brugen af ansigtsgenkendelse. Langsomt er der indført mere og mere overvågning i Danmark, og hvis vi begynder at implementere ansigtsgenkendelse som et nyt overvågningsformat, rykker vi os blot tættere på et totalitært overvågningsregime.

## Stop systematisk sessionslogning
Sessionslogning betyder, at telefonselskaber og internetudbydere er forpligtet af loven til at registrere og gemme oplysninger om alle borgernes digitale aktiviteter, såsom IP-adresse, besøgte hjemmesider og servere, men også telefonaktivitet som SMS og opkald. Tidligere har udbydere været forpligtet til at foretage denne sessionslogning generelt, men den foretages nu blot undtagelsesvist i perioder, hvor der foreligger tilstrækkeligt konkrete omstændigheder, der giver anledning til at antage, at Danmark står over for en alvorlig trussel mod den nationale sikkerhed.
Radikal Ungdom mener,
at sådan systematisk overvågning ikke hører til i et frit demokrati som det danske. Radikal Ungdom mener derfor, at sessionslogning af almindelige borgere skal stoppes.
Ønsker politiet eller andre organer at overvåge en mistænkt eller kriminel på nettet via sessionslogning, skal der indhentes en dommerkendelse. Finder man ikke den overvågede skyldig, skal al indhentet data slettes.

## Tillad salg af børnelolitadukker som forebyggende indsats
Der er en seksuel minoritet, der tænder på mindreårige. Langt størstedelen af disse mennesker begår aldrig en alvorlig forbrydelse, men for at sikre, at så få som muligt begår overgreb på mindreårige, kan andre remedier sættes i brug for at klinisk pædofiles seksuelle behov til dels bliver opfyldt. Dermed undgår man overgreb på børn, og det kan afhjælpe den følelse af skam, som man kan føle som pædofil.
Derfor mener Radikal Ungdom
, at det skal være lovligt at benytte lolitadukker udformet som børn i forløb hos eks. en psykolog.

## Ændr tatoveringsloven
Staten skal ikke kunne bestemme, hvordan du udtrykker dig, når det ikke skader nogen. Lige nu er det ulovligt for tatovører at tatovere folk på deres ansigt og hænder, selvom de er myndige og ønsker det. Det er absurd, at staten skal bestemme over vores krop, hvis det ikke går ud over andre.
Radikal Ungdom mener
derfor, at tatoveringsloven skal ændres således, at tatovører gerne må tatovere på hænder, hals og i hoved på folk over 18 år, der ønsker dette.

## https://radikalungdom.com/tiltrkning-af-kvalificeret-udenlandsk-arbejdskraft

Tiltrækning af kvalificeret udenlandsk arbejdskraft
Øget international rekruttering skal fremtidssikre Danmark
Danmark har behov for markant mere international arbejdskraft. Den demografiske udvikling betyder, at vi bliver for mange ældre udenfor arbejdsmarkedet, og for få til at forsørge dem. Det forventes, at der i 2040 vil være dobbelt så mange danskere i alderen over 70 år, samtidig med at befolkningstallet for den øvrige befolkning vil forblive på det nogenlunde samme niveau. Hvis ikke vi handler nu, så kommer vi i fremtiden til at stå med en alvorlig mangel på arbejdskraft, da der ikke er nogle tegn på, at fertilitetsraten vil stige.
Udfordringen med mangel på arbejdskraft deler vi med mange andre lande, som vi normalt sammenligner os med. Til forskel fra lande som Tyskland, Sverige og Holland, så halter Danmarks indsats for at tiltrække mere international arbejdskraft dog markant bagefter. Det er dybt bekymrende, da manglen på arbejdskraft gør sig gældende i hele det danske samfund, og i hele landet. Fx var der i 2018 kun 17 ledige smede i hele Syd- og Sønderjylland, og samlet set mangler vi alt fra læger, håndværkere, landmænd, ingeniører og en lang række andre faggrupper.
Alle erfaringer viser, at international arbejdskraft bidrager positivt til produktiviteten. Kombinationen af danske og internationale medarbejdere på arbejdspladserne bidrager desuden til øget innovation og idéer, når danske perspektiver og kompetencer blandes med udenlandske erfaringer og perspektiver.
Langt vigtigere er øget international rekruttering ikke en trussel mod danskere i arbejde. Tværtimod. Danske virksomheder siger i dag nej til ordrer, fordi de ikke har arbejdskraft nok til at tage imod dem. Det forhindrer virksomhederne i at udbygge, og dermed skabe flere arbejdspladser. I værste fald mister vi, som følge af manglen på arbejdskraft, arbejdspladser, da nogle virksomheder vælger at rykke produktionen til udlandet. Den store mangel på alle former for arbejdskraft er en bombe under velfærdsstaten.
For at sikre øget international rekruttering ønsker Radikal Ungdom en liberal og målrettet tilgang til rekrutteringen af international arbejdskraft. Radikal Ungdom ønsker dog samtidig at understrege, at international arbejdskraft selvfølgelig skal arbejde under danske løn- og overenskomstmæssige vilkår.
Programmet er dels skrevet ud fra et liberalt synspunkt om, at det at være åben i sig selv er en værdi, da det siger noget om os som folk, og vores lyst til at modtage inspiration fra udlandet. Vigtigst er programmet skrevet ud fra en erkendelse af, at der går en direkte linje mellem vores evne til at tiltrække og fastholde international arbejdskraft, og vores mulighed for at finansiere og udbygge velfærdsstaten. Hver gang vi rekrutterer en ekstra håndværker, ingeniør eller læge til Danmark, så stiger vores evne til at finansiere den grønne omstilling, ansætte ekstra pædagoger i vores daginstitutioner, eller investere massivt i uddannelse. Hver gang manglen på arbejdskraft tvinger virksomheder til at sige nej til ordrer eller flytte til udlandet, så er det et alvorligt tab for Danmark. Derfor er det afgørende for Radikal Ungdom, at øget international rekruttering generelt set gøres til en politisk topprioritet – på nationalt, såvel som kommunalt niveau.

Demand-tilgang til udenlandsk arbejdskraft
For at forbedre muligheden for at tiltrække udenlandsk arbejdskraft ønsker Radikal Ungdom en mere liberal tilgang til immigration kombineret med en demand-tilgang. I lande med demand-tilgang gives opholdstilladelse på baggrund af, hvorvidt samfundet har brug for arbejdskraft i den relevante branche. Det varierer fra land til land, hvem der vurderer, om der er behov for arbejdskraften. Vi ønsker i vid udstrækning, at det danske marked selv regulerer dette behov, da det er den enkelte virksomhed, der har bedst mulighed for at vurdere, hvilken arbejdskraft den har brug for. Dette sker blandt andet ved at liberalisere rammerne for immigration.
Radikal Ungdom ønsker, at:
- Når en ikke-EU borger bliver tilbudt en permanent ansættelseskontrakt i Danmark, modtager vedkommende automatisk arbejds- og opholdstilladelse i 2 år.
- Tilladelsen forlænges hvert år med 2 år yderligere, hvis immigranten stadig er beskæftiget.
- Immigranten bliver tilbudt permanent opholdstilladelse efter 3 år, hvis denne stadig er i beskæftigelse
- Således skæres en del af det bureaukrati og de ansøgningsprocedurer, som både afholder folk fra at komme til Danmark og fra at blive, væk. For yderligere at gøre det danske arbejdsmarked tilgængeligt for borgere uden for EU, foreslår Radikal Ungdom desuden:
- At borgere uden for EU, der ønsker at søge job i Danmark, kan få et 3 måneders jobsøgningsvisum. Dette visum giver adgang til Danmark, men ikke nogen nogen sociale ydelser.
Lige rettigheder
For at undgå konkurrenceforvridning mellem dansk arbejdskraft og udenlandsk arbejdskraft er der behov for en sikring af lige rettigheder. Det er helt centralt, at danskere og udlændinge deltager på lige fod på arbejdsmarkedet. Derfor:
- Skal arbejdskraftindvandrere deltage på lige fod med danskere på arbejdsmarkedet og arbejde under samme overenskomst som deres danske kollegaer. Hvis man forhandler egen løn og dermed ikke hører inde under en overenskomst, vil man typisk være specialist inden for sit felt. De får normalt en høj løn, og her er der derfor meget lille risiko for at trykke lønniveauet. Da det særligt er denne type arbejdskraft, vi ønsker at tiltrække, skal de naturligvis have mulighed for at forhandle egen løn på lige fod med danskere.
- For at sikre, at udlændinge ønsker at komme til Danmark, blive i Danmark og bidrage med deres kompetencer og kultur, skal de sikres en række andre rettigheder såsom:
- At arbejdskraftsindvandrere skal have adgang til de samme sociale ydelser, som danskerne har.
- Liberaliserede, simplere og gennemskuelige familiesammenføringsregler – eksempelvis afskaffelse af 24-årsreglen og tilknytningskravet - som middel til at tiltrække dygtige udlændinge. Visse udlændinge med vigtige kompetencer kan have svært ved at få ægtefælle og børn til Danmark pga. gældende familiesammenføringslovgivning.
- Desuden skal alle jobsøgende udlændinge have ret til et velkomstmøde i deres lokale jobcenter, hvor de får gennemgået forholdene for jobsøgning i Danmark, såsom opstilling af ansøgning og CV, hjemmesider med opslåede stillinger osv.
Internationale studerende
I øjeblikket er det sådan, at studerende, der færdiggør en uddannelse i Danmark, kun tilbydes 6 måneders opholdstilladelse efter afsluttet uddannelse. Har de ikke fundet et arbejde inden da, skal de søge opholdstilladelse på lige fod med alle andre. Når det danske samfund har investeret i en uddannelse til en person, er det ikke hensigtsmæssigt, hvis denne ikke får muligheden for at bidrage til det danske samfund.
Derfor mener vi, at:
- Udenlandske studerende, der har taget en hel uddannelse i Danmark, automatisk skal tilbydes to års opholds- og arbejdstilladelse efter endt uddannelse.
Imødekommende bureaukrati
En længere tid med udlændingekritiske regeringer har budt på ugentlige ændringer i lovgivningen angående udlændinge, opholdstilladelser osv. Dette har skabt et kompliceret og mistroisk system, som virker afskrækkende på potentielle nye borgere og bidragydere til det danske samfund. Der skal derfor ske en holdningsændring i enheder som Udlændingestyrelsen samtidig med, at denne udvikling skal understøttes af en afbureaukratisering af systemet. Udover de ændringer, vi allerede har været inde på i dette program, foreslår vi derfor, at:
- Reglerne omkring opholdstilladelser, arbejdstilladelser mv. gennemgås af en kommission, der har to formål: - Afbureaukratisere og forsimple love, regler og praksisser.
- Vurdere om love, regler og praksisser fremmer eller skader Danmarks evne til at tiltrække relevant arbejdskraft og komme med ændringsforslag til forbedringer.

- Både nationale, regionale og kommunale offentlige instanser som minimum skal være tosprogede; dansk og engelsk, således at de, der ønsker det, kan vælge at kommunikere med det offentlige på engelsk.
- Så meget sagsbehandling som muligt skal digitaliseres, således at borgeren selv kan følge med i og bidrage til egen sagsbehandling. Dette skal sikre en hurtigere og mindre omkostningstung sagsbehandling. Afbureaukratisering vil fremme mulighederne inden for denne udvikling.
Det offentlige system er noget af det første, man møder, når man kommer til Danmark for at arbejde eller uddanne sig. Om dette møde opleves som enkelt, imødekommende og serviceorienteret eller besværligt, kompliceret og fjendsk er afgørende for, om Danmark kan tiltrække de kompetencer, der i fremtiden skal sikre det danske velfærdssamfunds beståen.
Med dette program ønsker Radikal Ungdom styrke Danmarks mulighed for at få det bedste ud af en globaliseret verden. Samtidig ønsker vi, at Danmark bliver et foregangsland i forhold til at sikre global brain-circulation til hele verdens fordel. I krisetider såvel som opgangstider vil vi vise, at en liberal tilgang til immigration og synet på verden som et globalt arbejdsmarked er fremtiden.
Kommunerne
Kommuner spiller en afgørende – men ofte meget overset rolle – ift. at integrere den internationale arbejdskraft i lokalområdet, og sikre fastholdelsen af den internationale arbejdskraft.
Særligt ift. boligforhold, dagpasning, skoletilbud og uddannelsestilbud har kommunerne mulighed for at bidrage. Derudover bør kommunerne også have fokus på, at den internationale arbejdskraft også socialt falder til, da Danmark får bundkarakter på ”Ease of settling in” i en undersøgelse, hvor international arbejdskraft i over 65 lande har bedømt landene ud fra en række relevante parametre.
Derfor mener vi, at:
- kommuner med særligt mange internationale medarbejdere bør arbejde for at udbrede certificerede internationale skoler. Alle kommuner bør desuden sikre, at deres normale dagtilbud og folkeskoler er rustede til effektivt at modtage børnene til international arbejdskraft, og få dem til at falde på plads.
- kommunerne skal spille en aktiv rolle ift. at få de nye internationale borgere gjort opmærksom på mulighederne for at indgå i det lokale fritids- og kulturliv, samt øvrige aktiviteter eller mødesteder, som civilsamfundet og kommunen stiller til rådighed.
- kommunerne skal hjælpe medfølgende ægtefæller/ partnere med at komme i beskæftigelse. Det kan bl.a. ske ved at gøre opmærksom på jobmuligheder, formidle kontakt mellem ægtefællen/partneren og virksomheder, og rådgive om muligheder for efter- og videreuddannelse, såfremt det skønnes mest optimalt. Årsagen er indlysende: Tal fra DI viser, at 81 % af højtuddannede udlændinge fortsat opholder sig i Danmark 5 år efter deres ankomst, hvis ægtefællen/partneren minimum et år efter deres ankomst også var i arbejde. Det samme gør sig kun gældende for 68 % af de højtuddannede udlændinge, hvis ægtefællen/partneren ikke er i beskæftigelse minimum et år efter deres ankomst.
- der bør satses markant mere på såkaldte International Citizens Service Centers (ICS), der samler alle de relevante myndigheder, som international arbejdskraft eller studerende har behov for at være i kontakt med. I de kommuner hvor centrene i findes er det en stor succes, men desværre er centrene ikke udbredte nok, samtidig med at deres åbningstider er for korte.
Reformer
For en øget rekruttering og integrering i Danmark, er det nødvendigt at reformere de ordninger, som den internationale arbejdskraft har mulighed for at komme på, og opholde sig under i Danmark.
Radikal Ungdom mener, at:
- beløbsgrænsen skal nedsættes fra de nuværende 408.800 kr. til 325.000 kr. Det mener vi, da den nuværende beløbsgrænse er for høj ift. den løn, som danske virksomheder tilbyder for de stillinger, som de mangler arbejdskraft til. Den gennemsnitlige danskers årlige indtjening ligger under 325.000 kr.
- danske virksomheder skal have lov til at udbetale løn til deres ansatte på udenlandske kontoer. Det nuværende krav om, at løn kun må udbetales til danske kontoer er bureaukratisk for den internationale arbejdskraft, som kun skal opholde sig i Danmark i få måneder pga. korttidsansættelser. Ydermere medfører kravet, at mange danske virksomheder oplever, ikke at kunne udbetale løn til deres medarbejdere i de første måneder efter deres ankomst. Det skyldes, at det er en omstændig og tidskrævende proces for udlændinge, at få oprettet en konto i danske banker. Da virksomhederne indberetter skat af de udbetalte lønninger, er der ikke risiko for, at et bortfald af kravet vil føre til skatteunddragelse fra de internationale medarbejderes side.

## https://radikalungdom.com/antiradikalisering

Antiradikalisering
Indledning
Det er vores klare opfattelse, at radikalisering er et socialt problem, der skyldes marginalisering, isolation og/eller manglende anerkendelse. De radikaliserede har tit været udsat for enorme svigt - enten hjemmefra eller fra samfundet, der ikke har formået at inkludere dem i fællesskabet. Derfor har vi, samfundet, også et stort ansvar for at blive bedre til at kunne rumme udsatte mennesker. Dette program tager hovedsageligt udgangspunkt i den forebyggende indsats, da vi mener, at det er her, fokus bør ligge.
Kommunen
De kommunale medarbejdere spiller en afgørende rolle i forebyggelsen og bekæmpelsen af radikalisering. Derfor er det vigtigt, at de kommunale medarbejdere er klædt på til opgaven. Radikalisering er et komplekst og kontektsafhængigt fænomen og sætter derfor store krav til de enkelte socialrådgivere, sagsbehandlere og andre kommunale medarbejder - de skal både kunne spotte radikalisering og være i stand til at reagere på det. For at forbedre forebyggelsesindsatsen foreslår Radikal Ungdom, at der oprettes antiradikaliseringscentre, hvor kommunale medarbejdere og politi indgår i et tværfagligt samarbejde. På den måde sikres det, at ekspertisen samles ét sted og at indsatsen intensiveres. Af hensyn til det forebyggende arbejde, der ligger i at møde de unge, foreslår Radikal Ungdom, at centrene oprettes på steder, hvor der er risiko for radikalisering, f.eks. i udsatte boligområder. Derudover ønsker Radikal Ungdom at opprioritere indsatsen omkring barnets og den unges nærmiljø.
Radikal Ungdom mener, at:
- Omfanget af undervisning i, hvordan radikalisering kan forebygges på socialrådgiver- og sagsbehandleruddannelserne skal øges.
- Efteruddannelser i håndtering og forebyggelse af radikalisering skal intensiveres blandt kommunale medarbejdere
- Der skal oprettes antiradikaliseringscentre, som kommune og politi er en integreret del af. Centrene skal indeholde telefoniske hotlines, mødefaciliteter og andre logistiske værktøjer, kommune og politi kan bruge i deres daglige indsats mod radikalisering. Centrene skal ligge i de områder, hvor der er mest radikalisering.
- De succesfulde kommunale mentorordninger skal bruges aktivt i kampen mod radikalisering. Tidligere radikaliserede personer skal indgå i mentorordningerne.
- Indsatsen for at rådgive forældre om radikalisering skal opprioriteres.
- Der skal oprettes antiradikaliserings-hotlines, så bekymrede borgere kan ringe ind, modtage vejledning om radikalisering og/eller indberette hændelser til kommune og politi.
- Der skal være bedre muligheder for at søge information og finde værktøjer til at bekæmpe radikalisering på kommunale hjemmesider.
Grundskolen
Radikalisering kan opstå alle steder i samfundet - også i folkeskolen. Derfor ønsker Radikal Ungdom, at lærerne har et skarpt blik for de elever, der udvikler radikaliseringstegn og derfor skal lærerne og pædagogerne i grundskolen uddannes bedre i at spotte radikalisering og indgå i det forebyggende arbejde med at få barnet eller den unge tilbage på rette vej. Radikal Ungdom vil bl.a. gøre op med faget kristendom, der kan eksludere andre trosretninger fra fællesskabet. Lærerne skal desuden være i stand til at indgå i klassens diskussioner og modargumentere yderligtgående holdninger i klassen. Dette kræver indsigt og uddannelse. Derudover ser vi gerne, at tidligere radikaliserede personer inddrages i oplysningsarbejdet i grundskolen. Ved at få tidligere radikaliserede til at fortælle om deres erfaringer, kan vi give den enkelte elev større indsigt i radikaliseringsprocessen og sætte ham eller hende i stand til at spotte radikaliseringstegn hos en klassekammerat. Radikal Ungdom vil:
- Lade samarbejdet mellem skole, socialforvaltning og politi - SSP - udgøre kernen i den antiradikaliseringsindsats, der finder sted i de danske folkeskoler.
- Tilbyde gratis efteruddannelse til lærere og pædagoger, der arbejder i områder, der er særligt udfordrede af radikalisering
- Erstatte kristendomsundervisningen med religionsundervisning
- Gøre tidligere radikaliserede til en del af undervisningen
Ungdomsuddannelserne
Det er vigtigt at man også på ungdomsuddannelserne tager ansvar vedrørende radikalisering. Dette skal altid ske med fokus på den enkelte elev, og vi ønsker ikke, at have en fast definition på, hvornår en person kan betragtes som radikaliseret. Det er derfor altafgørende, at lærere, elever og kompetente medarbejdere indgår i processen; lærerne skal efteruddannes, så de bliver i stand til at spotte sociale problemer som kan føre til radikalisering og eleverne skal vide, hvor de skal henvende sig, hvis de har bekymringer omkring radikalisering hos en medstuderende. Endelig skal der oprettes en national pulje, der gør det muligt for ungdomsuddannelserne at oprette tiltag, der kan forebygge og bekæmpe radikalisering.
Radikal Ungdom mener, at:
- Lærerne på ungdomsuddannelserne skal efteruddannes.
- Der skal oprettes en vidensbank på tværs af ungdomsuddannelser og folkeskoler, hvor erfaringer og konkrete teknikker til at håndtere radikalisering kan deles.
- Ungdomsuddannelserne skal kunne søge midler fra en national pulje til at ansætte kompetent personale eller oprette tiltag, der kan hjælpe med forebyggelsen og bekæmpelsen af radikalisering.
Civilsamfundet
Vi mener, at civilsamfundet og i særdeleshed foreningslivet kan spille en vigtig rolle i forebyggelsen af antiradikalisering - især for børn og unge fra socialt udsatte familier med anden etnisk baggrund end dansk. Deltagelse i det danske foreningsliv kan fungere som en positiv erstatning til for fællesskabet i forskellige ekstremistiske grupper, idet man gennem en forening kan opnå en følelse af sammenhold og samhørighed, anerkendelse af ens evner og personlighed samt et stærkt tilhørsforhold til en bestemt gruppe mennesker. Derudover giver aktiv deltagelse i foreningslivet mulighed for at diskutere samfunds- og kulturforhold med jævnaldrende fra forskellige sociale lag, hvilket har stor demokratisk værdi. Dette er tilfældet, hvad enten det drejer sig om deltagelse i en lokal idrætsforening, en politisk organisation, en spejdertrup eller noget helt fjerde.
Radikal Ungdom ønsker, at:
- Der udvikles en mere rummelig kultur inden for foreningslivet. Denne rummelighed bør blandt andet komme til udtryk ved en større accept af, at nogle drenge og piger er utrygge ved fællesbadning og at nogle unge kvinder føler sig bedst tilpas ved at beholde deres tørklæde på under en håndboldkamp. Endvidere bør foreninger i højere grad give mulighed for at deltage i alkoholfri arrangementer for de unge voksne.
- Der skal øget fokus på at skabe foreningsaktiviteter i udsatte boligområder.
- Ordninger, hvor kontingentet for udsatte familier bliver betalt, skal udbredes
- Der skal oprettes offentlige puljer til foreninger, som ønsker at igangsætte projekter og kampagner, som har til formål at hverve nye medlemmer af anen etnisk herkomst.
Endelig mener vi, at religiøse og politiske foreninger har et ansvar for at holde øje med tegn på radikalisering blandt deres medlemmer og italesætte problemstillingen. I forlængelse heraf er det vigtigt, at f.eks. Dansk Ungdoms Fællesråd tør tage ansvar for radikalisering internt i foreningerne, hvis noget sådant kommer til udtryk.
Trossamfundene
Trosamfundene er væsentlige aktører i kampen mod radikalisering idet de religiøse fællesskaber ofte spiller en stor rolle i målgruppens liv.
Derfor mener Radikal Ungdom, at:
- Den antiradikaliseringspakke, som Folketinget har vedtaget, skal udvides, så den inkluderer et samarbejde mellem trossamfundene og staten.
Exit-programmer
Det er dybt bekymrende, når unge har hele deres sociale netværk i de radikaliserede miljøer. Vi skal gøre det muligt for de unge at komme ud af de ekstremistiske miljøer via exit-programmer, der kan støtte den unge i hans eller hendes beslutning om et nyt liv og hjælpe med at skabe nye sociale netværk.
Radikal Ungdom mener, at:
- Der på landsplan skal oprettes exit-centre i forlængelse af de tidligere nævnte antiradikaliseringscentre. Disse centre skal især kunne rådgive om beskæftigelse og uddannelsesmuligheder, der kan skabe en ny fremtid for den radikaliserede.
- Exit-centrene skal tilknyttes et korps af mentorer, der som et rejsehold kan besøge radikaliserede i hele landet og fortælle om alternativerne til de radikaliserede miljøer og den hjælp, der tilbydes.
- Et mentorkorps også skal kunne besøge og holde oplæg på forskellige institutioner.
- Når de unge har påbegyndt et exit-program, skal de tilbydes tilknytning til netværksgrupper med andre tidligere radikaliserede personer, så de kan støtte hinanden og skabe et nyt netværk.
- Der skal nedsættes et tværfagligt samarbejde organ mellem PET, fængselsbetjentene og Kriminalforsorgen, der skal vurdere om indsatte i landets fængsler, der udviser tegn på radikalisering, skal indgå i et exit-program. På den måde sikrer vi, at frygten for radikalisering hos en indsat er fagligt begrundet.
Online radikalisering
Radikalisering via internettet bliver mere og mere udbredt. Vi skal derfor sørge for at både børn, unge og forældre er klædt ordentligt på at imødegå de nye udfordringer, dette medfører. Fokus skal være på at lære børn at være kildekritiske samt at øge dialogen mellem børn og forældre omkring hvad børnene oplever og læser på nettet.
Radikal Ungdom mener, at:
- Folkeskolen skal give eleverne kompetencer til at orientere sig og forholde sig kritisk over for den kæmpe mængde informationer, som findes på internettet.
- Antiradikaliserings-hotlines også skal kunne rådgive forældre om online radikalisering og vejlede i hvad forældre kan gøre, hvis de frygter at deres børn indgår i radikaliserede fællesskaber på nettet.
Tonen i den politiske debat
Ord skaber virkelighed og alt for længe har den hårde tone mod f.eks. danske muslimer gjort, at disse mennesker har følt sig uønskede i samfundet. Dette har med stor sikkerhed skabt et godt fundament for at de ekstremistiske miljøer kan radikalisere unge, der ikke føler sig som en del af samfundets fællesskab. Derfor ønsker Radikal Ungdom, at der skabes en ny politisk debatkultur omkring udlændinge og etniske minoriteter i vores samfund. Dette skal ske ved at italesætte det problematiske i, at politikere og/eller partier dæmoniserer bestemte grupper af borgere i Danmark.
Internationalt samarbejde
Det internationale samarbejde er væsentligt i bekæmpelsen af radikalisering. Radikalisering er ikke kun et dansk problem, men en global udfordring, der skal løses i fællesskab. Derfor skal det være nemt for myndighederne i de enkelte lande at udveksle erfaringer og viden med hinanden og de europæiske og internationale myndigheder, der arbejder med radikalisering, skal styrkes og løbende forbedres. Desuden skal der gøres en større indsats for at standse radikaliseringen i nærområdernes flygtningelejre.
Radikal Ungdom mener, at:
- Der skal oprettes en international vidensbank, der indeholder viden om antiradikalisering samt værktøjer til håndtering og forebyggelse.
- Der løbende skal foretages evalueringer med henblik på at styrke og forbedre antiradikaliseringsindsatsen mellem nationale politikorps, Europol og Interpol.
Hellige krigere
Det er et stigende problem, at mange danskere rejser ned til krigshærgede områder for at deltage i krig. Dog mener vi, at der er forskel på, hvem du rejser ned og kæmper for og/eller imod og at der derfor ikke automatisk skal udstedes udrejseforbud til de plagede områder. Det er vigtigt, at vores modsvar til problemet med hellige krigere ikke bliver indskrænkning af borgernes mulighed for at færdes frit. Radikal Ungdom mener, at:
- Overvågning af danske borgere i udlandet altid skal ske med en retskendelse.
- En begrundet mistanke om radikalisering ikke er nok til, at politiet kan fratage passet og udstede et udrejseforbud for den mistænkte. I Danmark er man uskyldig til det modsatte er bevist, hvilket gælder for alle borgere og i alle situationer.
- Hjemvendte hellige krigere, der beviseligt har deltaget i væbnet konflikt mod den danske stat og vores allierede, skal straffes med fængsel og påtvinges en resocialiserende indsats.
- Dømte hellige krigere ikke må afsone sammen med andre fanger, hvor der er risiko for radikalisering. - Personer, der er vendt hjem fra krigsområder, for hvem det ikke kan bevises, at de har deltaget i kamp mod den danske stat eller vores allierede, men hvor der er begrundet mistanke om radikalisering, skal følges tæt af PET og de sociale myndigheder uden at det går på kompromis med retsstatslige principper.

## https://radikalungdom.com/en-humanistisk-hjemsendelsespolitik

En humanistisk hjemsendelsespolitik
Indledning
Mange asylansøgere tager jævnligt en farefuld rejse mod Europa og Danmark for at søge om asyl. En stor del af disse asylansøgere får nægtet asyl, og derfor vælger de enten frivilligt at rejse hjem igen eller insistere på at få asyl i Danmark og dermed ende i et udrejsecenter. I en lang årrække har man forsøgt at stramme vilkårene i udrejsecentrene for afviste asylansøgere og udvisningsdømte udlændinge, uden at det har haft nogen stor effekt for hjemsendelse. Dette program er Radikal Ungdoms bud på, hvordan man skaber en humanistisk hjemsendelsespolitik, hvor man støtter en aktiv hjemsendelsespolitik, men som er betinget af, at man tildeler ordentlige og acceptable forhold for de udviste.
Udrejsecentre
I dag bor afviste asylansøgere, udvisningsdømte kriminelle og personer på tålt ophold i de samme centre. Udvisningsdømte er kriminelle, og det samme er personer på tålt ophold. Er man dog på tålt ophold, har man begået en alvorlig forbrydelse, som f.eks. terror. Afviste asylansøgere har blot ikke en valid grund til at få asyl. Det er derfor absurd, at uskyldige mennesker potentielt kan bo med terrorister.
I øjeblikket bor de udviste på udrejsecentrene Kærshovedgård og Sjælsmark, hvis man nægter at medvirke i sin hjemsendelse. Så snart man er villig til at rejse, bliver man flyttet til asylcenter Avnstrup. Man deler derfor folk op i, om de vil medvirke til deres hjemrejse eller ej. Det kan dog virke motiverende, hvis modvillige bor sammen med villige.
Derfor mener Radikal Ungdom, at:
- Udrejsecentre skal være opdelt efter, hvilken status man har, hvorfor man er nødsaget til at etablere et eller flere nye udrejsecentre udover de 2 eksisterende. Dette gør man for at skabe et mere målrettet fokus på, hvordan man hjemsender dem.
- Personer, der ikke vil medvirke til hjemsendelse, skal stadig bo sammen med folk, der er villige til at rejse hjem. Når en person er rejst hjem, kan de hjælpe med at motivere de tilbageblivende til at gøre det samme.
- Ansatte skal have lov til at spise måltider og lave sociale aktiviteter med beboerne. Dette vil bidrage til en mere troværdig og personlig relation. Det vil både hjælpe beboere med ikke at føle sig overvåget af personalet, men også til at personalet ikke skal skabe en upersonlig distance under måltiderne.
- Forholdene på udrejsecentrene skal være ordentlige og værdige, fremfor at have et ensidigt fokus på at forværre dem.

Hjemsendelsespolitik
I Radikal Ungdom støtter vi en aktiv hjemsendelsespolitik for udlændinge, der ikke længere har opholdskrav i Danmark. Det gælder for 3 typer af grupper: Kriminelle udvisningsdømte udlændinge, folk på tålt ophold samt afviste asylansøgere. Lovlydige udlændinge, der bidrager positivt til samfundet fx gennem deres arbejde, bør staten ikke opfordre til at repatriere, da der ikke eksisterer noget grundlag for dette. I Radikal Ungdom tror vi på, at man i langt højere grad skal anvende guleroden fremfor pisken for at hjemsende udvisningsdømte udlændinge. Erfaringerne viser, at selvom man etablerer udrejsecentre med utålelige vilkår, rejser udlændingene ikke hjem. Dette afhænger nemlig af den enkelte udlændinges situation og status.
Derfor mener Radikal Ungdom, at:
- Udvisningsdømte skal som udgangspunkt udvises. Dog skal processen for hjemsendelse være forskellig alt efter, om der er tale om afviste asylansøgere, folk på tålt ophold eller udvisningsdømte udlændinge.
- At man i langt højere grad skal arbejde på at øge incitamentet for at hjemsende de udvisningsdømte, fremfor at udsætte dem for dårlige forhold på udrejsecentrene.
- At man i langt højere grad skal kigge på de individuelle årsager til, hvorfor udvisningsdømte ikke rejser hjem. Herefter bør man forsøge at imødekomme årsagerne til nægtet udrejse og arbejde sig hen imod at indfri de udvisningsdømtes ønsker inden for rimelighedens grænser, således man kan hjemsende dem.
- Beløbet for repatriering for udviste skal hæves, således flere motiveres til at rejse hjem. Den ene halvdel af bonussen skal gives for tidspunktet på udrejsen og den anden halvdel skal udbetales efter 12 måneder.
- Repatriering behøves ikke nødvendigvis bestå af penge, men det tilsvarende beløb kan sagtens suppleres med incitamentsfremmende tiltag for at hjemsende den enkelte udlænding. Det kan fx bestå af noget materielt, et stykke jord i hjemlandet eller noget andet helt tredje - alt afhængigt af den enkeltes behov.
- Danmark bør indgå i en tættere dialog og samarbejde med de udvisningsdømtes hjemlande i arbejdet for at få dem hjemsendt.
Afviste asylansøgere
Det kan være et hårdt liv som afvist asylansøger, da mange, efter at blive afvist, enten er bange for at rejse til deres hjemland eller pinligt berørte over det. For nogle er frygten for at blive forfulgt og tortureret i hjemlandet grund nok til, at de ikke vil rejse hjem. For andre kan det være, at hele landsbyen har samlet sammen til, at man kunne rejse, og det vil derfor være et nederlag at rejse hjem. Der er dog en gruppe, som ikke har muligheden for at træffe et selvstændigt valg. Her er børn en udsat gruppe, som ikke har meget at skulle have sagt. De har været på en ubehagelig flugt fra deres hjemland. Når de bliver placeret på udrejsecentre, er det endnu en ting, som er ude af deres magt. I Danmark beskytter vi altid børnene, hvis staten ikke mener, at de voksne tager ordentligt vare på dem. Dette bør også gælde børn, som ikke er statsborgere, men som opholder sig på danske centre, da barnets tarv altid skal komme først.
Derfor mener Radikal Ungdom, at:
- Hvis de afviste asylansøgere ikke kan rejse hjem grundet, at de fx har mistet deres identifikationspapirer, og hjemlandet dermed ikke kan modtage dem, skal man undersøge mulighederne for, om de kan få opholdstilladelse. Dette er på baggrund af en vurdering om, at der ikke er udsigt til, at man kan sende dem hjem netop for at undgå langvarige ophold på udrejsecentrene.
- Uledsagede børn under 18 år, som heller ikke har udsigt til at kunne hjemsendes af forskellige årsager, skal kunne få tildelt en værge.
- Man igennem arbejdet for at hjemsende de afviste asylansøgere, forsøger at ruste dem til at vende hjem. Dette kan fx være ved at give dem noget psykologhjælp eller tildele dem nogle kvalifikationer, som de kan anvende i hjemlandet.
- Årligt skal man revidere den enkelte afviste asylansøgers asylansøgning og situation i hjemlandet, idet situationen i hjemlandet hurtigt kan ændre sig til at være alt for farlig for, at myndighederne kan hjemsende dem. Dermed kan myndighederne se på mulighederne for at tildele den afviste asylansøger asyl, såfremt det er nødvendigt.
Udvisningsdømte
I årevis har der vokset sig en større nultolerance over for kriminelle udlændinge i Danmark, mens reglerne for udvisning er blevet strammet op. Selvom de kriminelle udlændinges handlinger er uacceptable, kan Danmark ikke fuldstændigt fralægge sig ansvaret og hjemsende dem til deres “hjemlande”. En del af disse kriminelle udlændinge er født i Danmark eller opvokset i Danmark en del år, hvorfor det ikke giver nogen mening at skubbe ansvaret til hjemlandene, som den enkelte nødvendigvis ikke har et stort kendskab eller tilknytning til. Radikal Ungdom ønsker at skabe nogle grundlæggende principper for udvisning af kriminelle udlændinge.
Behandlingen af de udviste kriminelle bør derfor deles op i følgende kategorier:
- Udlændinge med midlertidig opholdstilladelse.
- Udlændinge med permanent opholdstilladelse.
- Flygtninge.
- Statsborgerskab tildelt ved lov.
Radikal Ungdom mener derfor, at:
- Såfremt der skal være tale om udvisning af udlændinge, bør forbrydelsen være af grov eller gentagende karakter.
- Personer med dansk statsborgerskab aldrig kan få frataget deres statsborgerskab eller udvises - også selvom disse har dobbeltstatsborgerskab.
- Det kun bør være muligt at udvise personer med permanent opholdstilladelse, såfremt den enkelte har været bosiddende i Danmark under 10 år. Herudover skal udvisningen fortsat hvile på en proportionalitetsvurdering af den enkelte udlænding.
- Der skal eksistere undtagelser for udvisning af personer med permanent opholdstilladelse med ophold i over 10 år, såfremt der er tale om ubetingede fængselsstraffe i mindst 60 dage for overtrædelse af straffelovens kapitel 12 (forbrydelser mod statens selvstændighed og sikkerhed) eller kapitel 13 (forbrydelser mod statsforfatningen og de øverste myndigheder m.v.)
- Personer født i Danmark med enten midlertidig opholdstilladelse eller permanent opholdstilladelse kan aldrig udvises.
- Flygtninge med ophold i under 10 år skal fortsat kunne få en udvisningsdom, men denne forudsætter, at den enkelte flygtning efter afsoning opholder sig i et udrejsecenter, indtil udrejse er mulig til hjemlandet. Såfremt den enkelte flygtning har været bosiddende i et udrejsecenter i mere end 3 år uden mulig udrejse til hjemlandet, bør staten igen tildele vedkommende opholdstilladelse med forbehold og opsyn.
- Danmark bør i langt højere grad indrette sig efter domme fra den europæiske menneskerettighedsdomstol. Tillige bør Danmark rette sig ind efter anbefalinger og kritik fra FN og andre menneskerettighedsorganisationer.
Tålt ophold
Tålt ophold bliver typisk tildelt til mennesker, som ikke kan hjemsendes grundet risiko for dødsstraf eller tortur i forbindelse med en hjemsendelse. Derudover skal de enten have begået en alvorlig lovovertrædelse, overtrådt straffeloven eller betragtes som en trussel for nationens sikkerhed. Derfor har Danmark ikke hjemmel til at hjemsende disse individer, da det ville være i modstrid med de internationale menneskerettigheder. Man er heller ikke i stand til at hjemsende forbryderne til deres hjemland, da hjemlandene ikke ønsker at tage imod dem, og de garanterer nødvendigvis heller ikke de kriminelles menneskerettigheder. Danmark er grundet de nævnte omstændigheder tvunget til at tildele disse forbrydere tålt ophold og lade dem opholde sig i Danmark, indtil man er nået til enighed med det pågældende hjemland og forsikret individets sikkerhed.
Derfor mener Radikal Ungdom, at:
- Der skal etableres et tæt samarbejde med de kriminelle udlændinges hjemlande med henblik på hjemsendelse, såfremt hjemlandet kan forpligtelse sig på at efterleve den kriminelles menneskerettigheder.
- Hele EU bør arbejde for at lave nogle fælles aftaler med andre lande om at sikre de udviste kriminelles menneskerettigheder i hjemlandene, når de hjemsendes. Samtidig bør EU sende nogle observatører til hjemlandene for at sikre, at de udviste kriminelles menneskerettigheder ikke krænkes.
- Danmark skal fortsat udsende de udviste kriminelle i rehabiliteringsforløb, selvom de har afsonet deres dom. Dette skal også sikre, at de ikke kommer ind i en ny kriminel løbebane i deres hjemland.
Ellebæk
Udlændingecenter Ellebæk blev i 2020 erklæret for at være et af de værste udrejsecentre i EU af Europarådets Torturkomité. Denne titel burde Danmark ikke være stolte af, idet de afviste asylansøgere Ellebæk er frihedsberøvet, selvom de ikke har begået nogen kriminel handling. I 2020 forbedrede regeringen omgivelserne på Ellebæk med mindre, lukkede udeområder samt nye møbler i mændenes afdeling. Beboerne på Ellebæk bliver dog fortsat frihedsberøvet og får en nedværdigende behandling, hvilket strider imod menneskerettighederne. De indespærrede får fx 15 dages isolation for at være i besiddelse af en telefon, mens det er dokumenteret, at selvmordstruede placeres nøgne i isolation.
Derfor mener Radikal Ungdom, at:
- Udlændingecentret Ellebæk skal lukkes helt, da grundlaget for at frihedsberøve asylansøgere ikke er eksisterende, idet disse ikke har begået noget kriminelt.
- Såfremt politiet eller myndighederne finder et grundlag for at frihedsberøve asylansøgerne for en begået kriminel handling, bør man i stedet placere dem i et almindeligt fængsel eller tildele dem en anden form for straf.
- Afviste asylansøgere i stedet skal placeres i et almindeligt udrejsecenter. Politiet kan dog med en dommerkendelse give de afviste asylansøgere fodlænke på, såfremt de frygter, at de vil gå under jorden på baggrund af udfaldet på deres sag.
- Man i EU etablerer fælles regelsæt og retningslinjer for frihedsberøvelse af afviste asylansøgere og deres rettigheder.

## https://radikalungdom.com/opholdstilladelse-asyl-statsborgerskab

Opholdstilladelse, asyl & statsborgerskab
Indledning
I Radikal Ungdom mener vi, at de nuværende regler for midlertidig, permanent og humanitær opholdstilladelse samt reglerne for statsborgerskab er for skrappe. Vi mener, at det er vigtigt, at vi stiller krav til herboende borgere, der ønsker at blive en del af vores samfund - men vi skal ikke stille så høje krav, at det helt afholder eller afskrækker folk fra at søge om at blive en del af fællesskabet. Reglerne skal være gennemsigtige og fair. Der skal desuden tages hensyn til ansøgere med nedsat funktionsevne eller svære psykiske problemer. Der skal også tages hensyn til folks ret til at leve med den, de elsker. Radikal Ungdom ønsker ikke at sætte grænser for kærligheden.
Midlertidig opholdstilladelse
Midlertidig opholdstilladelse kan for nuværende opnås på to måder: Asyl og familiesammenføring.
Asyl
Asyl gives, hvis der er fare for forfølgelse på grund af race, religion, nationalitet, politisk holdning eller sociale tilhørsforhold. Til denne liste ønsker Radikal Ungdom at tilføje seksuel orientering, kønsidentitet og kollektiv forfølgelse.
Asyl gives også, hvis der er fare for dødsstraf, tortur eller anden umenneskelig eller nedværdigende behandling.
Familiesammenføring
Radikal Ungdom mener, at reglerne for familiesammenføring bør ændres som følger:
- Ansøger skal bestå Dansk A1 senest 6 måneder efter opnået opholdstilladelse.
- Ægtefællen i Danmark skal kunne forsørge sig selv og sin udenlandske ægtefælle, men vurderingen bør være op til den enkelte sagsbehandler. Radikal Ungdom mener, at man som an søger godt må have modtaget sociale ydelser og ønsker derfor at afskaffe den del af forsørgelseskravet, der bevirker, at en ansøger, der har modtaget sociale ydelser 3 år forud for afgørelse om familiesammenføring, får afslag.
- Boligkravet fastholdes men lempes, så de enkelte sager vurderes individuelt.
- Den økonomiske sikkerhedsstillelse fastholdes.
- Hvis ægtefællen, som ønskes til Danmark, ikke er Dansk eller Nordisk statsborger, skal ansøgeren have permanent opholdstilladelse i Danmark.
- Hvis der er tale om gifte, skal ægteskabet godkendes efter dansk ret.
- 24-års-reglen afskaffes.
- Integrationskravet afskaffes
Permanent opholdstilladelse
Radikal Ungdom ønsker at ændre reglerne for permanent opholdstilladelse som følger:
- Ansøger skal være over 18 år.
- Da processen om at ansøge for permanent opholdstilladelse kan tage lang tid skal det være muligt at starte ansøgningsprocessen for permanent opholdstilladelse når man er 17 år. Dog bevilges den permanente opholdstilladelse først når ansøgeren er 18.
- De nuværende karensperioder afskaffes. Det er god retspolitik, at man efter afsoning af sin straf får en ny chance. Undtagelser herfra er ubetingede fængselsstraffe i mindst 60 dage for overtrædelse af straffelovens kapitel 12 (forbrydelser mod statens selvstændighed og sikkerhed) eller kapitel 13 (forbrydelser mod statsforfatningen og de øverste myndigheder m.v.) - sådanne overtrædelser medfører, at man helt er udelukket fra at få permanent opholdstilladelse i Danmark.
- For nuværende er det ikke muligt for ansøger at få permanent opholdstilladelse, hvis han eller hun har gæld til det offentlige. Dette ønsker Radikal Ungdom ændret til, at hvis ansøger har gæld, skal han/hun have en afdragsordning med det offentlige for at være kvalificeret til permanent opholdstilladelse.
- En ansøger, der har fået henstand af det offentlige, skal kunne søge om permanent opholdstilladelse.
- Kravet om, at ansøger ikke må have modtaget offentlig hjælp 3 år før ansøgningsbehandling, fastholdes i sin hensigt, men nedsættes fra 3 år til 1 år. Samtidig fjernes revalidering fra kravet, så dette udelukkende omhandler kontanthjælp:
- Erklæring om integration og aktivt medborgerskab i Danmark afskaffes.
- Beskæftigelseskravet lempes. I dag skal man have været i ordinær fuldtidsbeskæftigelse eller under SU-berettiget uddannelse i mindst 3 år inden for de sidste 5 år. Dette ønsker Radikal Ungdom ændret, så man skal have været i beskæftigelse eller under uddannelse i mindst 1 år ud af de seneste 3 år.
- Kravet om, at man skal være under uddannelse eller i arbejde, når Udlændingestyrelsen træffer deres afgørelse, afskaffes.
- Ansøger skal minimum have bestået Danskprøve 1 eller tilsvarende. I sin opbygning svarer denne prøve til folkeskolens afgangsprøve i eksempelvis engelsk.
- Har ansøger nået folkepensionsalderen, eller er han/hun førtidspensionist, undtages han/hun fra reglerne om beskæftigelse og uddannelse.
- Regler for ansøgere med en stærk tilknytning til Danmark fastholdes.
- Ansøgere, der som følge af et handicap ikke kan leve op til en eller flere af betingelserne vil, jf. FN’s handicapkonvention blive undtaget disse.
Statsborgerskab
Radikal Ungdom mener, at kravene til statsborgerskab skal slettes. Statsborgerskab skal fremover gives til personer med permanent opholdstilladelse, såfremt de ønsker det. Når en ansøger modtager sin permanente opholdstilladelse, får vedkommende automatisk et tilbud om dansk statsborgerskab.

## https://radikalungdom.com/integration

Integration
Indledning
Radikal Ungdom har en vision om et samfund bestående af demokrati og åbenhed, hvor mennesker uanset etnisk oprindelse, religion, seksuel orientering og politisk overbevisning kan leve ligeværdigt sammen. Vores grundsyn er båret af respekt for universelle friheds- og menneskerettigheder for den enkelte borger og fællesskabet, herunder ytringsfrihed, ligeværdighed, ligestilling og beskyttelse af mindretal.
Rettigheder og pligter
Radikal Ungdom mener, at alle borgere i Danmark er ligeværdige og skal sikres lige muligheder. Nye borgere skal oplyses om deres rettigheder, så de føler sig som et anerkendt medlem af det danske samfund. Det danske system skal beskytte alle borgere uanset etnicitet og derfor skal forskelsbehandling på baggrund af etnicitet skal ikke tolereres. Rettigheder er en vigtig del af den danske identitet og manglende rettigheder hos etniske minoriteter er derfor grundlæggende et integrationsproblem. Derfor skal udlændinge, også have del i velfærden.
Med rettigheder følger også pligter. Integrationen går begge veje og vi skal også have forventninger til en gensidig proces. Ved ikke at forvente, at rettigheder også kræver pligter, taler vi ned til dem, vi prøver at integrere.
Forslag
- At udlændinge oplyses om herboende borgeres helt basale demokratiske rettigheder. Denne oplysning kan varetages af enten en offentlig myndighed, eller eksempelvis et givent lands ambassade.
- Det er vigtigt, at man tør stille krav til flygtninge og indvandrere. Man bør ikke positivt forskelsbehandle folk med anden etnicitet end dansk. I skolesystemet bør der eksempelvis ikke være berøringsangst overofr at stille krav til udenlandske børn og deres familier.
Uddannelse og læring
Uddannelse og læring udgør en central del i integrationen af udlændinge. Sprog, dannelse og kulturel forståelse læres primært gennem vores institutioner og uddannelsessystem. Derfor er det fundamentalt, at integrationen i landets grundskoler, dagsinstitutioner og fritidsordninger prioriteres højt. Kulturmødet er af afgørende betydning for alle borgere i Danmark. Gennem kulturmødet dannes forståelsen og empatien for andre befolkningsgrupper end sin egen. Derfor opfordrer Radikal Ungdom til et mangfoldigt og rummeligt uddannelsessystem med plads til forskellighed og kreativitet, hvor udlændinges kompetencer udnyttes og ikke går tabt i bureaukratiske systemer.
Forslag
- Børn, som kommer til Danmark i vuggestue- eller børnehavealderen, skal så vidt muligt i danske institutioner, da dette vil skabe den mest effektive integration.
- Det er højst ønskværdigt, at børn hurtigst muligt kommer i dansk skole, da dette skaber den bedste integration. Børn, der ankommer i den tidlige skolealder, skal meget gerne placeres direkte i en dansk folkeskole, da børn hurtigt lærer nye sprog. Ældre elever bør som start puttes i en modtageklasse med henblik på at komme i dansk skole så hurtigt som muligt. Hvornår dette bør finde sted, er en individuel vurdering.
- Øget fokus på oplysning om sundhed gennem sundhedsplejerskeordningen til flygtningefamilier.
- Børn med anden etnisk baggrund end dansk, skal behandles på lige vilkår med etnisk danske børn, i vores uddannelsessystem.
- Ekstern psykologbistand til børneinstitutioner, der har flygtningebørn. Bistanden skal hjælpe børnene gennem en svær hverdag og bidrage til at opdage og håndtere traumer hos børn.
- At alle tosprogede elever tilbydes modersmålsundervisning, og denne skal tilbydes af kommunerne.
- Der skal være et øget fokus på at skabe en mangfoldig og tolerant folkeskole imellem minoriteterne og majoritetsbefolkningen i henhold til bekæmpelse af diskrimination.
- Der skal afsættes flere penge på lærerseminariet for at uddanne lærere i at undervise tosprogede elever for at skabe en øget forståelse for de udfordringer, som tosprogede elever kan døje med, og hvordan disse udfordringer skal tackles. På samme vis skal der afsættes flere penge til kurser og efteruddannelse for i forvejen uddannede lærere, således at disse også har mulighed for at opkvalificere deres kompetencer inden for dette felt.
- Elevsammensætningen i de enkelte folkeskoler bør afspejle kommunens befolkningssammensætning i det omfang det er muligt. Pladsanvisningen i daginstitutioner og på folkeskoler skal derfor i sin fordeling tage hensyn til både transporttid, personligt ønske og socioøkonomiske parametre som forældres indkomst og uddannelse. Af disse parametre skal socioøkonomiske forhold være den tungest vejende. Det skal naturligvis kun være gældende for elever, der starter i skole efter indførelsen af de nye regler.
Arbejdsmarkedet
Den bedste vej til integration er gennem arbejdsmarkedet. Sådan er det både for danske borgere på kanten af samfundet, men også for udlændinge. Deltagelse i danske fællesskaber er afgørende for at lære sprog og kultur. Udlændinge skaber værdi, mangfoldighed, kreativitet og profit for danske virksomheder og bidrager derfor positivt til vores samfund. Danmarks demografiske udvikling gør, at vi i fremtiden får hårdt brug for kvalificeret udenlandsk arbejdskraft. Derudover skal staten understøtte iværksætterkulturen hos udlændinge. Igennem iværksætteri gives muligheder for at bryde med negative subkulturer. For Radikal Ungdom er det vigtigt at understrege, at flygtninge ikke nødvendigvis skal bidrage på arbejdsmarkedet fra dag 1. Det må forventes, at mange flygtninge har psykiske problemer og derfor ikke er i stand til at bidrage på arbejdsmarkedet. Arbejdsparate flygtninge og arbejdskraftsindvandrere forventes at deltage på arbejdsmarkedet.
Forslag
- Fagforeninger og arbejdsgiverorganisationer skal indgå aktivt i afmystificeringen af udlændinge.
- Opfordre til mangfoldighedspolitik hos virksomheder, der skal fokusere på allerede ansatte udlændinge og hvordan de får udlændinge ind i deres virksomhed.
- Hurtig tilknytning til arbejdsmarkedet til arbejdsparate flygtninge. Dette gøres blandt andet ved at tilbyde efteruddannelse til flygtninge.
- At der bør indføres indslusningsløn. Indslusningslønnen skal være begrænset til to år, og lønne skal være gradvist stigende i takt med, at den enkelte flygtning bliver bedre rodfæstet på det danske arbejdsmarked. Flygtninge, der arbejder i et indslusningsforløb, skal modtage økonomisk kompensation i form af ret til et særligt fradrag, der sikrer dem en fornuftig indkomst. Indslusningsløn er nyt på det danske arbejdsmarked og derfor er det vigtigt, at der ved indførelsen løbende evalueres på ordningens virkning.
- Det bør være muligt for asylansøgere at arbejde fra dag 1, og derfor bør alle barrierer for at komme på arbejdsmarkedet og i praktik som asylansøger fjernes.
- Kommuner skal implementere branchepakkekonceptet som integrationsindsats, der er et sammenhængende forløb, hvor man igennem målrettede virksomhedsforløb opkvalificerer ufaglærte flygtninge og får dem ind på arbejdsmarkedet.
- Indvandrere skal ved ankomst til landet informeres om deres rettigheder på arbejdsmarkedet.
Kultur og civilsamfundet
Kultur er ikke kun kulturelle tilbud, men også om hvordan borgerne er sammen i frivillige fællesskaber. Derfor er kultur en bærende del af integrationen og muligeden for at forstå hvilket samfund, man er en del af. Den kulturelle forståelse skabes også gennem foreningslivet i civilsamfundet, der løfter en stor del af integrationen gennem fritidsaktiviteter. Inddragelse af hele familien (rettigheder og pligter).
Forslag
- Kommunerne har ansvar for at få integreret udlændinge i kultur- og idrætslivet. Det skal bl.a. ske ved øremærket økonomisk støtte til kulturaktiviteter for familier med anden etnisk baggrund for at fremme integrationen inden for dette område. Det kan fx være i form af et kultur- og fritidspas, hvor kontingentbetalingen bl.a. kan blive dækket helt eller delvist.
- Undervisning i forståelse af dansk kultur til flygtninge.
- Tilbud om mentorordninger mellem danske familier og udlændingefamilier.
- Foreningslivet bør tage ansvar for integrationen. Foreningslivet er en vigtig aktør, når det kommer til god integration. Derfor bør de skabe gode muligheder for indvandrere og flygtninge til at engagere sig i foreningslivet.
Udsatte boligområder
I Danmark har vi desværre områder, hvor socialt marginaliserede borgere er klumpet sammen i store boligområder. Det gavner ikke trygheden i områderne, men heller ikke integrationen af de borgere, der lever i disse områder. Derfor vil Radikal Ungdom arbejde for, at de danske boligområder, udsatte eller ej, har et mangfoldigt præg, der afspejler befolkningen.
Forslag
- Afskaffelse af ghettolisten
- Man kan med fordel tilbyde flygtninge bopæl i små byer, som er hårdt ramte af urbaniseringen. Flygtninge skal ikke placeres i forvejen udsatte boligområder.
- Planloven skal ændres, så også mindre økonomisk bemidlede familier, får mulighed for at bo i mere lukrative områder. Således undgår vi eliteghettoer og desuden vil det sikre, at mennesker på tværs af sociale klasser mødes.
- Civilsamfundet skal spille en rolle i de udsatte boligområder og inddragelse af beboerne i deres aktiviteter.
- Afskaffelse af politiets mulighed for at udpege særlige kriminalitets- og utryghedsplagede områder, hvor straffen for visse kriminalitetsformer i en periode skærpes, som der er lagt op med ghettoplanen.
Forebyggelse af kriminalitet
Den kriminalpræventive indsats overfor borgere på kanten af samfundet skal have et stærkt resocialiserende sigte. Fængslet skal være sidste udvej. Derfor ønsker Radikal Ungdom, at det resocialiserende sociale arbejde vægtes højt i integrationsarbejdet på alle niveauer – fra vuggestue til arbejdsmarkedet.
Radikal Ungdom tror ikke på økonomiske sanktioner mod udlændinge, som et middel til at opnå bedre integration. Ved at sanktionere hårdt økonomisk, kan man tvinge folk over i fattigdom og en kriminel løbebane.
Forslag
- Gøre opmærksom på fordelen ved rollemodeller i integrationsarbejdet.
- Bedre muligheder for at blive socialt aktiveret i sit nærområde.
- Nærpoliti i belastede boligområder, da det medvirker til et bedre forhold mellem de unge og politiet.
- At sættes hurtigt ind mod ungdomskriminalitet gennem et styrket SSP-samarbejde.
- De kriminalpræventive indsatser skal tillige foregå i folkeskolen, som skal have fokus på at opdage de sociale udfordringer samt den mistrivsel, som tosprogede døjer med. Dette kan både være med henblik på oplevelser af omsorgssvigt, social kontrol, mistrivsel i hjemmet, oplevelser af stigmatisering og racisme mm. Disse indsatser kan ske i samspil imellem kommuner, folkeskolen og relevante frivillige foreninger.
Det inkluderende fællesskab
Integrationen går begge veje og derfor er det også forventeligt, at når vi sætter krav til udlændinge, så sætter vi også krav til os selv som samfund. Radikal Ungdom ønsker, at når udlændinge kommer til Danmark, skal de føle ligeværdige og som en velkommen del af samfundet.
Forslag
- Offentlige institutioner tager hensyn til medarbejdere og brugeres religiøse og kulturelle forskelle.
- Oplysning om etniske minoriteter og religions- og kulturforståelse i de danske uddannelsesinstitutioner på grundskole- og ungdomsuddannelsesniveau
- Inddragelse af udlændinge i demokratiske institutioner, såsom forældrebestyrelser og lokalråd.

## https://radikalungdom.com/laes-mere-sosuu-2

Udlændingepolitik
Her ser du Radikal Ungdoms holdninger til en række udlændingepolitiskespørgsmål.
I bunden af siden finder du vores programmer, som er længere uddybninger af Radikal Ungdoms politik.

      Hjemrejseydelsen giver flygtninge et minimalt beløb at leve for om måneden. Bedre integration af flygtninge skabes ikke ved at reducere deres indtægt. Den store nedgang i flygtninges indtægt er en ny fattigdomsydelse, der ikke vil integrere, men marginalisere flygtninge. Flygtninge skal i stedet ligestilles med danske statsborgere på kontanthjælp. Derfor mener Radikal Ungdom, at selvforsørgelses,- og hjemrejseydelsen skal afskaffes.

      I Danmark er man uskyldig indtil andet er bevist. Det er et basalt retsstatsprincip. Desværre gælder dette princip ikke nødvendigvis for indvandrere og flygtninge, når de søger arbejde eller frivilligt arbejde, hvor de arbejder med i direkte kontakt med børn og unge. Hvis man er kommet til Danmark fra et land hvor ens fulde juridiske baggrund ikke kan indhentes, kan arbejdsgiver ikke indhente en fuld børneattest. Nogle arbejdsgivere godkender den rene men ufuldkomne børneattest. Nogle foreninger har lavet supervisionsordninger eller helhedsvurderinger. Men det er svært for små firmaer og foreninger at vide hvordan de må agere ift. dette tilfælde, og nogle vælger derfor ikke at ansætte dem. At give indvandrere og flygtninge mulighed for at deltage i foreningslivet er godt for alle; Det er godt for foreningerne, fordi de kan få flere frivillige, det er godt for børnene, da de kan få flere rollemodeller, og det er godt for integrationen. For erhvervslivet er der mulighed for at ansætte mere arbejdskraft, især i sektorer som sundhed, uddannelse og børnepasning, hvor der mangler folk. Radikal Ungdom mener derfor, at man lig folk født i Danmark skal antage indvandrers og flygtninges børneattester som rene.

      I dag har immigranter ikke mulighed for at låne bøger på biblioteket. Dette er spild, fordi der går meget integration og kulturel udveksling tabt, når man ikke får adgang til basale institutioner såsom biblioteket på lige fod med danske statsborgere. Derfor mener Radikal Ungdom, at immigranter og asylansøgere, der har søgt opholdstilladelse eller asyl i Danmark, skal have mulighed for at benytte de offentlige biblioteker til at hjemlåne materiale derfra

      Radikal Ungdom mener, at personer, som er født i Danmark, og som har bestået folkeskolens afgangsprøve, skal blive tilbudt dansk statsborgerskab i fødselsdagsgave, når de fylder 18 år. Disse borgere har større tilknytning til Danmark end til deres forældres hjemland, derfor giver det god mening at anerkende dem som ligeværdige borgere og give dem de rettigheder, et statsborgerskab indebærer. Dette inkluderer også stemmeret, som er en af de vigtigste rettigheder i et demokratisk samfund.

      At lære dansk er essentielt for integrationen. Dog må vi anerkende, at dette kan tage tid, hvorfor der vil være en periode, hvor det er svært som udlænding at navigere i de muligheder, man har, såvel som de krav, staten stiller. Selvom flygtninge selvfølgelig fortsat skal have danskundervisning, kan der dog være brug for en midlertidig måde at øge udlændinges forståelse for de breve, som de modtager fra staten og kommunerne. På den måde gør man udlændinge opmærksomme på deres rettigheder og krav samtidig med, at man aflaster presset på udlændinges børn, der ofte fungerer som tolke for deres forældre. Derfor mener Radikal Ungdom, at dokumenter og breve fra statslige institutioner skal oversættes til de 5 mest talte sprog blandt minoriteter i Danmark.

      Radikal Ungdom ønsker at indføre et partnervisum. Dette gør det muligt for danske statsborgere at få sin partner til Danmark på et tidsbegrænset etårigt visum med mulighed for forlængelse. Med indførslen af partnervisummet ønsker Radikal Ungdom at gøre livet lettere for forelskede danskere. De mennesker kæmper i dag mod et bureaukratisk og ulogisk system, der forhindrer dem i et samliv med deres partner. Et partnervisum vil hjælpe danskere, der arbejder eller læser i et land uden for Norden, EU/EØS samt Schweiz og som forelsker sig, imens de opholder sig i udlandet. Rent praktisk mener Radikal Ungdom, at hvis man får et partnervisum, skal begge parter være myndige. Radikal Ungdom mener, at der skal oprettes 2 typer partnervisum. Den første type er ligesom med arbejdstilladelse, hvor den udenlandske partner skal opfylde de samme krav som med et normalt arbejdsvisum med undtagelse af, at det ikke kræves, at partneren på forhånd har et arbejde. Den anden type partnervisum vil være uden arbejdstilladelse, hvor den udenlandske partner skal opfylde samme krav som med et almindeligt turistvisum. En del af kærestevisummet vil være, at den udenlandske partner ikke har ret til velfærdsydelser, medmindre vedkommende er i arbejde eller uddannelse med undtagelse af sociale ydelser. Efter 3 års ophold med partnervisummet har den udenlandske partner mulighed for at søge om midlertidig opholdstilladelse, såfremt vedkommende fortsat er i arbejde eller under uddannelse.

      Radikal Ungdom mener, at flygtninge, der opholder sig på midlertidig opholdstilladelse, ikke skal kunne hjemsendes, selvom forholdene i deres hjemland ændrer sig til det bedre, hvis de er i beskæftigelse. Dette skal sikre, at Danmark ikke mister arbejdskraft, som der i øjeblikket er massiv mangel på. Samtidig sikrer det en tryg hverdag for de pågældende mennesker, som derfor ikke behøver være bekymret for pludseligt at blive sendt tilbage til deres hjemland.

      Der findes ikke en samlet løsning for certificering af tolke. Dette er dybt problematisk, da ukvalificerede tolke let kan føre til misforståelser eller mangelfulde og misvisende beskrivelser, hvilket kan have afgørende betydning for vurderingen af fx en asylsag. Én ud af fire sagsbehandlerne i Udlændingestyrelsen oplever ofte usikkerhed i oplysningerne i sagen på grund af dårlig eller mangelfuld tolkning. Derfor mener Radikal Ungdom, at: - Der skal indføres en sproglig certificering af tolke, hvor der stilles langt højere krav til deres kompetencer og sprogkvalifikationer
- Der skal oprettes en statsanerkendt SU-berettiget tolkeuddannelse
- Der skal indføres en offentligt tilgængelig liste over tolke og deres kompetenceniveau samt et gradvist indført krav om, at myndighederne kun må anvende tolke med kompetencer på et vist niveau.
- I tilfælde af akut opstået behov for en tolk (eks. Ikke-dansktalende børn med akut behov for hjælp), sænkes krav om uddannelse, certificering eller lignende for tolken, så det akutte behov for tolkning kan varetages, indtil der kan findes en uddannet eller på anden vis certificeret tolk, der kan fortsætte opgaven.
- Implementere en offentligt tilgængelig liste over tolke og deres kompetencer og et gradvist indført krav om, at myndighederne kun må anvende tolke med den rette godkendelse
- Såfremt det ikke er muligt at anskaffe autoriserede tolke med den rette godkendelse på bestemte sprog, bør der være mulighed for at anvende tolke med kompetencer over et vist niveau.
 Dette er i tråd med Rigsrevisionens anbefalinger, der beskriver de gode erfaringer fra Norge med lignende tiltag.

      Et af de bedste midler til at fremme integrationen, er at få flygtninge i arbejde hurtigst muligt. At ansætte en flygtning i sin virksomhed kan i starten være en stor opgave, og kræve flere ressourcer, men det styrker integrationen, øger forståelse for kultur og sprog, samt giver flygtninge en værdig tilværelse med mulighed for at bidrage til samfundet. Selvom dette på kort sigt kan virke som en udgift, er det en investering, som betaler sig på langt sigt. Vi kan for eksempel se, at “Sammen om integration”-ordningen fra år 2015 fik antallet af flygtninge i arbejde til at stige fra 21% til 38%. Derfor mener Radikal Ungdom, at - ”Sammen om integration”-ordningen, skal udvides til at gælde alle virksomheder i Danmark. - Ordningen skal suppleres med en økonomisk ordning lignende fleksjob-ordningen, hvor staten dækker en del af lønudgifterne i en periode. - Desuden skal der fra statens side sættes ekstra ind for at hjælpe med at opkvalificere flygtninge gennem danskkurser og andre relevante kurser, så de hurtigst muligt kan fungere som en aktiv del af virksomheden.

# Accordion-indhold

## Afskaf selvforsørgelses- og hjemrejseydelsen
Hjemrejseydelsen giver flygtninge et minimalt beløb at leve for om måneden. Bedre integration af flygtninge skabes ikke ved at reducere deres indtægt. Den store nedgang i flygtninges indtægt er en ny fattigdomsydelse, der ikke vil integrere, men marginalisere flygtninge. Flygtninge skal i stedet ligestilles med danske statsborgere på kontanthjælp.
Derfor mener Radikal Ungdom
, at selvforsørgelses,- og hjemrejseydelsen skal afskaffes.

## Antag indvandrers børneattester som rene
I Danmark er man uskyldig indtil andet er bevist. Det er et basalt retsstatsprincip. Desværre gælder dette princip ikke nødvendigvis for indvandrere og flygtninge, når de søger arbejde eller frivilligt arbejde, hvor de arbejder med i direkte kontakt med børn og unge. Hvis man er kommet til Danmark fra et land hvor ens fulde juridiske baggrund ikke kan indhentes, kan arbejdsgiver ikke indhente en fuld børneattest. Nogle arbejdsgivere godkender den rene men ufuldkomne børneattest. Nogle foreninger har lavet supervisionsordninger eller helhedsvurderinger. Men det er svært for små firmaer og foreninger at vide hvordan de må agere ift. dette tilfælde, og nogle vælger derfor ikke at ansætte dem. At give indvandrere og flygtninge mulighed for at deltage i foreningslivet er godt for alle; Det er godt for foreningerne, fordi de kan få flere frivillige, det er godt for børnene, da de kan få flere rollemodeller, og det er godt for integrationen. For erhvervslivet er der mulighed for at ansætte mere arbejdskraft, især i sektorer som sundhed, uddannelse og børnepasning, hvor der mangler folk.
Radikal Ungdom mener derfor,
at man lig folk født i Danmark skal antage indvandrers og flygtninges børneattester som rene.

## Giv asylansøgere og immigranter lov til at låne bøger
I dag har immigranter ikke mulighed for at låne bøger på biblioteket. Dette er spild, fordi der går meget integration og kulturel udveksling tabt, når man ikke får adgang til basale institutioner såsom biblioteket på lige fod med danske statsborgere.
Derfor mener Radikal Ungdom,
at immigranter og asylansøgere, der har søgt opholdstilladelse eller asyl i Danmark, skal have mulighed for at benytte de offentlige biblioteker til at hjemlåne materiale derfra

## Giv statsborgerskab til efterkommere i 18-års fødselsdagsgave
Radikal Ungdom mener,
at personer, som er født i Danmark, og som har bestået folkeskolens afgangsprøve, skal blive tilbudt dansk statsborgerskab i fødselsdagsgave, når de fylder 18 år. Disse borgere har større tilknytning til Danmark end til deres forældres hjemland, derfor giver det god mening at anerkende dem som ligeværdige borgere og give dem de rettigheder, et statsborgerskab indebærer. Dette inkluderer også stemmeret, som er en af de vigtigste rettigheder i et demokratisk samfund.

## Gør statslige dokumenter tilgængelige på flere sprog
At lære dansk er essentielt for integrationen. Dog må vi anerkende, at dette kan tage tid, hvorfor der vil være en periode, hvor det er svært som udlænding at navigere i de muligheder, man har, såvel som de krav, staten stiller. Selvom flygtninge selvfølgelig fortsat skal have danskundervisning, kan der dog være brug for en midlertidig måde at øge udlændinges forståelse for de breve, som de modtager fra staten og kommunerne. På den måde gør man udlændinge opmærksomme på deres rettigheder og krav samtidig med, at man aflaster presset på udlændinges børn, der ofte fungerer som tolke for deres forældre. Derfor mener Radikal Ungdom, at dokumenter og breve fra statslige institutioner skal oversættes til de 5 mest talte sprog blandt minoriteter i Danmark.

## Kærlighed uden grænser
Radikal Ungdom ønsker
at indføre et partnervisum. Dette gør det muligt for danske statsborgere at få sin partner til Danmark på et tidsbegrænset etårigt visum med mulighed for forlængelse. Med indførslen af partnervisummet ønsker Radikal Ungdom at gøre livet lettere for forelskede danskere. De mennesker kæmper i dag mod et bureaukratisk og ulogisk system, der forhindrer dem i et samliv med deres partner. Et partnervisum vil hjælpe danskere, der arbejder eller læser i et land uden for Norden, EU/EØS samt Schweiz og som forelsker sig, imens de opholder sig i udlandet. Rent praktisk mener Radikal Ungdom, at hvis man får et partnervisum, skal begge parter være myndige. Radikal Ungdom mener, at der skal oprettes 2 typer partnervisum. Den første type er ligesom med arbejdstilladelse, hvor den udenlandske partner skal opfylde de samme krav som med et normalt arbejdsvisum med undtagelse af, at det ikke kræves, at partneren på forhånd har et arbejde. Den anden type partnervisum vil være uden arbejdstilladelse, hvor den udenlandske partner skal opfylde samme krav som med et almindeligt turistvisum. En del af kærestevisummet vil være, at den udenlandske partner ikke har ret til velfærdsydelser, medmindre vedkommende er i arbejde eller uddannelse med undtagelse af sociale ydelser. Efter 3 års ophold med partnervisummet har den udenlandske partner mulighed for at søge om midlertidig opholdstilladelse, såfremt vedkommende fortsat er i arbejde eller under uddannelse.

## Personer i beskæftigelse på midlertidig opholdstilladelse skal ikke kunne hjemsendes
Radikal Ungdom mener,
at flygtninge, der opholder sig på midlertidig opholdstilladelse, ikke skal kunne hjemsendes, selvom forholdene i deres hjemland ændrer sig til det bedre, hvis de er i beskæftigelse. Dette skal sikre, at Danmark ikke mister arbejdskraft, som der i øjeblikket er massiv mangel på. Samtidig sikrer det en tryg hverdag for de pågældende mennesker, som derfor ikke behøver være bekymret for pludseligt at blive sendt tilbage til deres hjemland.

## Større krav til tolke
Der findes ikke en samlet løsning for certificering af tolke. Dette er dybt problematisk, da ukvalificerede tolke let kan føre til misforståelser eller mangelfulde og misvisende beskrivelser, hvilket kan have afgørende betydning for vurderingen af fx en asylsag. Én ud af fire sagsbehandlerne i Udlændingestyrelsen oplever ofte usikkerhed i oplysningerne i sagen på grund af dårlig eller mangelfuld tolkning.
Derfor mener Radikal Ungdom, at:
Der skal indføres en sproglig certificering af tolke, hvor der stilles langt højere krav til deres kompetencer og sprogkvalifikationer
Der skal oprettes en statsanerkendt SU-berettiget tolkeuddannelse
Der skal indføres en offentligt tilgængelig liste over tolke og deres kompetenceniveau samt et gradvist indført krav om, at myndighederne kun må anvende tolke med kompetencer på et vist niveau.
I tilfælde af akut opstået behov for en tolk (eks. Ikke-dansktalende børn med akut behov for hjælp), sænkes krav om uddannelse, certificering eller lignende for tolken, så det akutte behov for tolkning kan varetages, indtil der kan findes en uddannet eller på anden vis certificeret tolk, der kan fortsætte opgaven.
Implementere en offentligt tilgængelig liste over tolke og deres kompetencer og et gradvist indført krav om, at myndighederne kun må anvende tolke med den rette godkendelse
Såfremt det ikke er muligt at anskaffe autoriserede tolke med den rette godkendelse på bestemte sprog, bør der være mulighed for at anvende tolke med kompetencer over et vist niveau.
Dette er i tråd med Rigsrevisionens anbefalinger, der beskriver de gode erfaringer fra Norge med lignende tiltag.

## Udbred initiativer til flygtninge på arbejdsmarkedet
Et af de bedste midler til at fremme integrationen, er at få flygtninge i arbejde hurtigst muligt. At ansætte en flygtning i sin virksomhed kan i starten være en stor opgave, og kræve flere ressourcer, men det styrker integrationen, øger forståelse for kultur og sprog, samt giver flygtninge en værdig tilværelse med mulighed for at bidrage til samfundet.
Selvom dette på kort sigt kan virke som en udgift, er det en investering, som betaler sig på langt sigt. Vi kan for eksempel se, at “Sammen om integration”-ordningen fra år 2015 fik antallet af flygtninge i arbejde til at stige fra 21% til 38%.
Derfor mener Radikal Ungdom, at
-        ”Sammen om integration”-ordningen, skal udvides til at gælde alle virksomheder i Danmark.
-        Ordningen skal suppleres med en økonomisk ordning lignende fleksjob-ordningen, hvor staten dækker en del af lønudgifterne i en periode.
-        Desuden skal der fra statens side sættes ekstra ind for at hjælpe med at opkvalificere flygtninge gennem danskkurser og andre relevante kurser, så de hurtigst muligt kan fungere som en aktiv del af virksomheden.

## https://radikalungdom.com/klimaflygtninge

Klimaflygtninge
Indledning
Krigen i Syrien og de mange mennesker på flugt gik først op for den danske regering og befolkning den dag i sommeren 2015, hvor der vadede syrere på de danske motorveje. Dette på trods af, at flygtningestrømmen har stået for vores dør i mange år.
Vi må ikke gentage historien. Vi ved med sikkerhed, at klimaflygtninge vil komme. De findes allerede, men de er endnu ikke søgt væk fra deres egen region – men det er blot et spørgsmål om tid. Alligevel har hverken FN, EU eller Danmark en løsning på, hvordan man løser den kommende klimaflygtningekrise.
I dette program forsøger vi at komme med vores bud på en løsning.
Definition af en klimaflygtning
På nuværende tidspunkt er mennesker, der flygter grundet klimarelaterede årsager ikke defineret som flygtninge under FN’s flygtningekonvention. Det er et kæmpe problem, da klimaflygtninge bliver en af fremtidens store udfordringer for verdenssamfundet. Vandstandene i verdenshavene stiger og der kommer flere og længere tørkeperioder og naturkatastrofer. Ifølge flere beregninger vil denne udvikling resultere i flere hundrede millioner klimaflygtninge alene i dette århundrede. For at imødekomme dette problem er det derfor nødvendigt, at man hurtigst muligt bliver enige om en juridisk definition af, hvornår man er klimaflygtning, så disse vil være beskyttet under international lovgivning.
Da klimaforandringerne i høj grad kommer til at ramme udviklingslandene hårdest, er det umuligt at adskille fattigdomsflygtninge og klimaflygtninge fuldstændigt fra hinanden. Dette skal dog tilstræbes juridisk.
Forskellen mellem fattigdomsflygtninge og klimaflygtninge består nemlig i, at en fattigdomsflygtning – på trods af dårlige levevilkår – har muligheden for at kunne leve, der hvor personen bor.
Radikal Ungdom definerer en klimaflygtning således: ”En klimaflygtning er en person, der er tvunget på flugt grundet klimaforandringsforårsagede hændelser, der truer vedkommendes eksistensgrundlag.”
Forebyggelse og klimatilpasning
Det væsentligste vi kan gøre for at mindske antallet af klimaflygtninge, er at mindske de globale klimaforandringer. Derfor skal der være stort fokus på at overholde Paris-aftalens mål om at holde den globale temperaturstigning under to grader i forhold til den præ-industrielle tid. Det er dog ikke formålet med dette program at komme med en løsning på dette. I stedet vil vi komme med løsninger på, hvordan områder kan klimatilpasses, så færre er nødt til at flygte, selvom klimaet ændrer sig. Klimaflygtninge er et globalt problem og kræver derfor også globale løsninger i FN-regi. Økonomisk stærke lande som for eksempel Holland har selv pengene til at betale for klimatilpasningen af deres land, mens udviklingslande som Bangladesh ikke har, og skal hjælpes med FN-midler.
Det er vigtigt, at der etableres et samarbejde mellem lokalbefolkningen og FN's repræsentanter om klimatilpasningen. Det er FN, der har pengene, men det er lokalbefolkningen, der kender området bedst. Desuden er det vigtigt, at de lokale har ejerskab over projektet. Der er primært tre typer klimaskabte katastrofer, som kan skabe klimaflygtninge: oversvømmelser, tørke og kraftige storme og orkaner. Disse katastrofer skal forebygges forskelligt;
Klimatilpasning i forbindelse med oversvømmelse
Klimaforandringer vil give flere oversvømmelser af forskellige grunde. Dels fordi den generelle vandstand stiger, dels på grund af meget regn og dels på grund af hyppigere stormflod.
Radikal Ungdom mener at:
- Vandstigninger og stormfloder bør forebygges med dæmninger, de steder det er muligt.
- Færrest muligt bør bo i oversvømmelsestruede kystområder. Dette kan man sørge for ved enten at hæve det beboede område eller flytte folk længere op i landet.
- Der ikke bør bygges nye bygninger i områder, der har stor risiko for oversvømmelse.
- I områder hvor oversvømmelser sker på grund af meget regn, skal man sikre, at vandet har mulighed for at løbe til havet eller søer uden om beboede områder, for eksempel med kloaknet, der kan aflaste de lokale floder.
Klimatilpasning i forbindelse med tørke
Nogle steder vil på grund af klimaforandringer rammes hyppigere af tørke, og deraf vil nogle steder mangle mad.
Radikal Ungdom mener at:
- Lokalbefolkningen skal hjælpes til at dyrke mere tørkeresistente afgrøder, som majs og quinoa.
- Der bør forskes i udvikling af genmodificerede afgrøder, som kan klare tørke endnu bedre end de nuværende. Dette vil desuden mindske antallet af krigsflygtninge, da mangel på mad er med til at eskalere eksisterende konflikter.
Klimatilpasning i forbindelse med kraftige storme og orkaner
Endelig vil klimaforandringer betyde flere kraftige storme og orkaner. Områder ramt af disse vil dog være beboelige det meste af tiden, og klimatilpasningen handler derfor om at mindske ødelæggelser og tab af liv, mens uvejret står på.
Radikal Ungdom mener at:
- Der skal investeres i, at bygninger i orkanudsatte områder skal kunne klare de høje vindstyrker. Når en voldsom orkan er varslet, skal det være let for beboerne at få materialer og viden til yderligere sikring af for eksempel vinduer og døre.
- Der skal være en plan for, hvor lokalbefolkningen kan evakueres hen, hvis dette er nødvendigt. For mindre øsamfund kan dette blive i et andet land.
- Det skal være let tilgængeligt at sikre boliger mod orkaner, så beboerne kan vende tilbage til deres hjem efter en orkan og ikke behøver at flygte fra et ødelagt hjem.
Klimaflygtninge og EU
EU har et ansvar overfor resten af omverden. De humane værdier, det europæiske samarbejde er bygget op omkring, står for prøve, når mennesker ser deres hjem blive opslugt af klimaforandringer. Det er i sådanne situationer, at EU skal stå sammen og bidrage til at hjælpe de mennesker, der for alvor flygter for deres liv. For at sikre en stabil og medmenneskelig håndtering af den voksende klimaflygtningekrise, er det vigtig at etablere et fremtidsdriftigt system, der kan tage hånd om disse mennesker.
Radikal Ungdom mener derfor, at:
- EU skal tage et stort ansvar, og modtage en del af de klimaflygtninge og kvoteflygtninge der er truet på deres liv, og hvis hjemland ikke længere er menneskelig beboeligt.
- EU skal bidrage til forebyggelse af klimaændringer i udviklingslande, og bør yderligere bidrage som mægler for at sikre aftaler, der giver klimaflygtninge ophold i deres nærområde.
Relokering
Klimaforandringer er en realitet, vi er nødt til at acceptere. Det er vigtigt, at verdenssamfundet får lavet langtidsholdbare internationale aftaler, der sikrer, at klimaflygtningene bliver fordelt på den mest hensigtsmæssige måde.
Det er svært at udvikle politik på baggrund af noget, der sker i fremtiden, da man af gode grunde ikke kender verdenssituationen på det pågældende tidspunkt. Men vi forestiller os en situation, hvor klimaflygtninge flygter til det nærmeste sikre område, og gennem FN søger asyl derfra.
Radikal Ungdom mener, at den mest hensigtsmæssige relokering sker ved at:
- Klimaflygtninge så vidt muligt bliver relokeret regionalt.
- Der skal tages højde for kultur, religion og etnicitet når klimaflygtninge relokeres. Dette sikrer færre konflikter, da kultursammenstød alle tider har skabt konflikter.
- Danmark og resten af verdenssamfundet ikke skal føre en ’’ude af øje, ude af sind’’- politik men engagere sig selv både økonomisk og menneskeligt i relokeringen af klimaflygtninge.
- FN eller EU skal hjælpe de lande som står til at blive ramt af klimaudfordringer med at lave holdbare aftaler med deres nabolande om, hvad der skal ske, såfremt de bliver ramt af klimaforårsagede katastrofer.
Klimaflygtninge er per definition permanent fordrevne, da deres hjem ikke er og ikke vil blive mulig at vende hjem til. Derfor skal relokeringen naturligvis være permanent. Det er vigtigt, at klimaflygtningene bliver en integreret del af samfundet, og ikke ligger samfundet til last.
Radikal Ungdom mener, at en permanent relokering indebærer at:
- Klimaflygtningene får arbejdstilladelse ganske kort efter deres relokering.
- Klimaflygtningene har udsigt til statsborgerskab for at undgå et opdelt samfund.
- Der laves tiltag der hjælper på integrationen af klimaflygtning som for eksempel sprogundervisningen.
- Klimaflygtningenes menneskerettigheder respekteres

## https://radikalungdom.com/ls-mere-kultur-1

      Danske skoler og gymnasier skal undervise i de danske forfattere og kunstnere, som de selv mener, giver mening for dem at undervise i. At rigidt regulere hvilke forfattere, der skal undervises i, er mere tvang og bringer ikke nødvendigvis bedre undervisning. De enkelte uddannelsesinstitutioner og de enkelte lærere skal være dem, der tilrettelægger den gode undervisning i dansk litteratur. Vi anerkender, at der mangler kvinde- og minoritetsrepræsentation for bedst muligt at give en ensidig forståelse af dansk litteratur og dens mangfoldighed. Vi tror dog på, at lærere og skoler bedre kan implementere nye værker og forfattere, end staten kan. Derfor ønsker Radikal Ungdom, at litteraturkanonen bliver afskaffet i det danske uddannelsessystem.

      Kulturministeriet anerkender ikke stand-up comedy på linje med anden scenekunst, hvorfor de ikke har ret til kunst- og kulturstøtte. Dette er udtryk for et forfejlet syn på kunsten, da kulturministeriet ikke skal agere smagsdommer over hvilke kunsttyper, der er fine nok til at modtage støtte. Stand-up er et af de mest benyttede kulturtilbud i Danmark målt på antal solgte billetter. Humor er ikke bare pjat, men et vigtigt element i både den mentale og fysiske sundhed. Derfor mener Radikal Ungdom, at stand-up comedy skal anerkendes på linje med andet scenekunst.

      Saudi-Arabien er blevet værtsland for VM i herrefodbold 2034. Det er tydeligt i rapporten fra FIFA, der farver afsnittet om menneskerettigheder gult, at de ikke scorer topkarakter her. Saudi-Arabien scorer intet i frit demokrati. Det er et land, der undertrykker kvinder, bryder menneskerettighederne, behandler migrantarbejdere forfærdeligt, spærrer politiske modstandere inde eller på anden måde umyndiggør dem og listen fortsætter. Radikal Ungdom mener, at Danmark bør boykotte VM i Saudi-Arabien, da vi ikke mener, at et land med disse problemer skal hyldes og tjene penge på en begivenhed der potentielt kan eskalere forfærdelighederne yderligere

      I Radikal Ungdom ønsker vi at flere unge, uafhængigt af deres økonomiske kapital, skal have mulighed for at tilgå vores kultur. Derfor mener Radikal Ungdom, at man skal indføre et kulturpas, som kan bruges i kulturlivet, men også i høj grad i foreningslivet - hvad enten det gælder sportsklubber, spejderforeninger eller politiske ungdomsforeninger. På denne måde kan man både styrke lokale foreninger, som har dalende medlemstal, og samtidig skabe fællesskab og kulturoplevelser for alle unge.

      I sommeren 2020 fik de gratis færgeforbindelser stor betydning for det danske kulturliv, idet flere unge, ældre og danske familier besøgte øer i Danmark, som de aldrig har besøgt før. Dette styrkede sammenhængskraften ved at skabe fælles kultur rundt i hele Danmark. Det gavnede de små erhverv på øerne og rederierne, som får deres færger fyldt op, samtidig med, at det gjorde det mere attraktivt at komme ud i det danske land. Derfor mener Radikal Ungdom, at det skal være gratis for fodgængere og cyklister at tage færgerne til de små øer.

      Foreningslivet er rygraden i samtlige af fællesskaberne i Danmark og en stor del af dansk kultur. Samtidigt er det en god måde at møde mennesker fra andre samfundslag end ens eget, og vi ved, at børn der deltager i foreningslivet, trives bedre. Dog er der nogle børn og unge mennesker, som står udenfor disse fællesskaber, nemlig de socialt udsatte, og dem som mistrives allermest.

      Radikal Ungdom mener, at sommerhusreglen skal afskaffes. Det er principielt forkert, at danskere kan købe et sommerhus i andre EU-lande, men borgere fra andre EU-lande ikke kan købe et sommerhus i Danmark. Vi er af den overbevisning, at en afskaffelse af sommerhusreglen vil give mere liv til områder, som danskerne ikke har lyst til at have sommerhus i. Desuden mener Radikal Ungdom, at skattefradraget for privatudlejning af sommerhuse og udlejning igennem bureau bør forhøjes fra de nuværende satser. Disse bør øges til et niveau, som vil gøre det mere attraktivt at udleje sit sommerhus. Det vil være til gavn for både danskere og udlændinge, som ønsker at leje sommerhus i Danmark.

      Det er vigtigt, at vores kulturliv repræsenterer det samfund vi lever i. Derfor er det vigtigt, at alle grupper i vores samfund finder emner og tematikker i kulturlivet, som de kan forholde sig til og spejle sig i. At målrette kunst til unge vil gavne både diverse kulturelle institutioner og unge mennesker. Ved at gøre op med forestillingen om, at nymoderne eller Instagram-kurateret kunst er lavkulturelt eller af lavere kvalitet, vil man kunne få unge til at engagere sig i et kulturliv, der desperat har brug for fornyelse. Derfor mener Radikal Ungdom, at kulturministeriet skal oprette en pulje specifikt til kunst og kultur, der er målrettet unge mennesker.

      Staten skal ikke betale for hverken unge eller voksnes kørekort. Vil man gerne have et kørekort eller generhverve sit kørekort, mener Radikal Ungdom, at man selv skal betale for det. Med en skattefinansieret køreskole er vi bange for, at køreskoleeleverne ikke gør sig umage og tager deres undervisning lige så alvorligt som i dag. Dermed ender de med at spilde mange køretimer – eller tage markant flere end de har behov for, for at de er sikre på at bestå deres køreprøve i første forsøg. Dertil lever mange danskere i dag uden at skulle bruge at køre bil, hvorfor det ikke virker retfærdigt eller rimeligt, at de skal finansiere andre tillæring af at køre bil. Radikal Ungdom anerkender, at samfundet har et ansvar for, at alle kan komme rundt i landet, men det understøttes allerede af den kollektive trafik. Radikal Ungdom mener ikke, at det er statens ansvar at lære folk at køre bil.

      Ungeråd er med til at sikre, at børn og unge har indflydelse på den politiske dagsorden. Det er allerede lovpligtigt, at hver kommune skal oprette et ældre- eller seniorråd til at rådgive byrådet, så hvorfor ikke lave en lignende konstellation for unge? Meget kommunalpolitik har direkte indflydelse på børn og unges hverdag. Derfor mener Radikal Ungdom, at kommunale ungeråd skal oprettes i alle landets kommuner. Den individuelle sammensætning og måde at vælge repræsentanter er op til de enkelte kommuner, dog skal ungerådene minimum have høringsret i spørgsmål, der vedrører børn og unge.

      Dybdeborende journalistik er et offentligt gode, som i stigende grad er presset af digitale medier og clickbait nyheder. Særligt den journalistik, der retter sig kritisk mod offentlige myndigheder og ofte kræver meget forarbejde med aktindsigtsansøgninger og sagsgennemgang osv, er økonomisk udfordret. Man kan ved at støtte disse medier sikre gennemarbejdet journalistik og mindske mængden af falske clickbait nyheder. Dette vil være med til at modarbejde den globale tendens i retning af polarisering, ekkokamre og mistillid. Derfor mener Radikal Ungdom, at der frem mod 2030 bør uddeles en årlig demokratimilliard til uafhængige medier, der offentliggør publicistiske og dybdeborende nyhedsmateriale. Denne skal gives gennem en ansøgningsproces fra et uafhængigt råd udnævnt af pressenævnet og folketingets ombudsmand. Bevillingen til rådet skal være 10-årig
Her ser du Radikal Ungdoms holdninger til en række kulturpolitiskespørgsmål.
I bunden af siden finder du vores programmer, som er længere uddybninger af Radikal Ungdoms politik.

# Accordion-indhold

## Gør færgeturene til de danske småøer gratis
I sommeren 2020 fik de gratis færgeforbindelser stor betydning for det danske kulturliv, idet flere unge, ældre og danske familier besøgte øer i Danmark, som de aldrig har besøgt før.
Dette styrkede sammenhængskraften ved at skabe fælles kultur rundt i hele Danmark. Det gavnede de små erhverv på øerne og rederierne, som får deres færger fyldt op, samtidig med, at det gjorde det mere attraktivt at komme ud i det danske land.
Derfor mener Radikal Ungdom,
at det skal være gratis for fodgængere og cyklister at tage færgerne til de små øer.

## Kontingenter til foreningslivet skal kunne trækkes fra i skat
Foreningslivet er rygraden i samtlige af fællesskaberne i Danmark og en stor del af dansk kultur. Samtidigt er det en god måde at møde mennesker fra andre samfundslag end ens eget, og vi ved, at børn der deltager i foreningslivet, trives bedre. Dog er der nogle børn og unge mennesker, som står udenfor disse fællesskaber, nemlig de socialt udsatte, og dem som mistrives allermest.

## https://radikalungdom.com/kultur-1

Kultur
Indledning
Kulturområdet er et stort og dynamisk område, derfor er ambitionerne med dette program ikke at kortlægge hele området, men i stedet påvise nogle gennemgående forslag. Der findes gennemgående udfordringer på kulturområdet bl.a. inklusion af unge og geografisk repræsentation som dette program ønsker at italesætte. Derudover er der stor forskel på kvaliteten af de rammer for kultur som forskellige lokaler byder på. Med dette program ønskes det at skitsere en ungradikal kulturpolitik, der fremmer diversitet, dynamik og dannelse.
Kulturpolitiske principper
Fri og nyskabende kultur er vigtige forudsætninger for, at samfundet kan udvikle sig, udfordre og oplyse borgerne. Ofte kan kulturel produktion og distribution fungere på frie markedsvilkår, eller skabes af civilsamfundet. Hvis kulturen udelukkende faciliteters af markedet og civilsamfundet, er der dog en risiko for, at nytænkningen risikovilligheden og mangfoldigheden forsvinder. Desuden er der en risiko for, at nogle mennesker ikke vil have mulighed for at deltage i kulturlivet. Ligeledes bør kulturen heller ikke være afhængig af politiske forhold. Et kulturliv, der er detailstyret ovenfra, risikerer at blive fattigt, tilsandet og ensformigt og derved miste det udfordrende element, der sætter spørgsmålstegn til konventionel tænkning og herskende samfundsnormer.
Radikal Ungdom mener derfor, at:
- alle borgere uanset alder, uddannelse, indkomst og bopæl, skal sikres adgang til et bredt udbud af kulturelle oplevelser og mulighed for at tilegne sig dannelse og deltagelse i foreningsaktiviteter og sport.
- der er gode økonomiske og lovgivningsmæssige rammer for fri og uafhængig kunstnerisk produktion.
- der fortsat skal være et armslængdeprincip i fordelingen af midlerne til kulturen og kunsten.
- kulturkanonen, litteraturkanonen og Danmarkskanonen skal afskaffes, og lignende forsøg på at presse politisk bestemte standarder for god kultur og kunst ned over samfundet skal undgås.
Den lokale kultur
De danske kommuner er ansvarlige for at fordele op mod 80% af de danske kulturmidler, ikke til de glamourøse begivenheder, men til det frivilligheds Danmark, der hver dag sikre den lokale sammenhængskraft og udfylder danskernes behov for dannende samvær. Det grundlag, som foreningslivet og dets samarbejde med kommunerne danner om den lokale kultur, har allerede skabt et utroligt rigt kulturliv, men desværre er disse rammer ikke i stand til at rumme al den kultur, der skabes på lokalt og regionalt plan. Radikal Ungdom ønsker at give alle samfundsgrupperinger de bedste betingelser for til at tage del i kulturlivet. Det er derfor helt centralt at udvikle økonomiske og bureaukratiske rammer, som gør det muligt at understøtte den diverse kulturskabelse. Det er derfor især vigtigt at skabe bedre rammer for økonomisk udfordrede og aldersgruppen 15-25 år, da der i disse grupper er markant underrepræsenterede i blandt kulturskabere.
Radikal Ungdom mener derfor, at:
- alle kommuner bør have forskellige kulturpuljer, hvor adgangskravene, dokumentationskravene og tidsfristen skal være afhængig af beløbet. Der skal i højere grad være mulighed for at ansøge om mindre beløb til mindre og kortvarige projekter.
- kommuner bør stille en fastansat i kulturforvaltningen til rådighed, til at hjælpe foreninger med at navigere det kommunale bureaukrati og bygge bro mellem kommunen og lokale kulturskabere. Denne ansatte kan naturligvis også have andre arbejdsopgaver, der ikke omhandler de frivillige foreninger.
- På kommunalt plan bør der udarbejdes retningslinjer for positiv kontakt med kulturlivet, herunder specifikke retningslinjer for at hjælpe bl.a. unge kulturskabere.
- et ungdomsorienteret kulturorgan, der varetager unges kulturelle og demokratiske interesser, f.eks. et ungdomshus eller et ungeråd, på sigt bliver en påkrævet kommunal opgave.
- kommunernes skal arbejde for at stille et åbent kulturhus til rådighed for det generelle kulturliv på lige fod med etablerede foreninger. Her kan kommunerne med fordel tage udgangspunkt i medborgerhuse som Roskilde Kommunes “INSP!”.
- Der oprettes kulturråd i alle af Danmark Regioner. Kulturrådene skal bestå af de enkelte kommuner i regionens kulturrådsformænd, de større kulturinstitutioner, medlemmer af lokale kulturbestyrelser og har til opgave at skabe og koordinere tværkommunale initiativer, samt at forvalte økonomien omkring disse projekter.”
- forskningskravet for lokale museer kan afskaffes per begrundet ansøgning til fordel for et formidlingskrav.
De nationale kulturinstitutioner
De store nationale og statsfinansierede kulturinstitutioner, er de søjler, som resten af det dansk kulturliv hviler på. Udsigten til en potentiel kommerciel karriere, samt stoltheden over kvaliteten af de nationale kulturinstitutioner er således en central drivkraft bag frivilligt engagement i kultur landet over. Radikal Ungdom mener, at nationale kulturinstitutioner i høj grad bidrager til den almene dannelse af landets borgere. De nationale kulturinstitutioner forstås i det program som statsejede eller finansierede museer, teatre og orkester samt landsdelsorkestrene.
 De har til opgave at sikre landets kulturelle sammenhængskraft og historiske selvbevidsthed, samt motiverer landet borgere til at reflektere over livet, mennesket og samfundets tilstand på dansk. Det er derfor også meget vigtigt, at institutionerne er så politisk uafhængige som muligt, så en kritisk demokratisk debat er mulig. Der ligger desuden stadig en udfordring i, at sikrer en divers repræsentation og målgruppe, der skal italesættes.
Radikal Ungdom mener derfor, at:
- alle statslige kulturinstitutioner skal ved ansøgning kunne blive tildelt midler til specifikke projekter som satellit udstillinger, hvis disse forbedre institutionens geografiske repræsentation.
- alle statslige eller permanent statsstøttede kulturinstitutioner skal påkræves at oprette en ungerådgivningsgruppe, samt rådgivningsgrupper bestående af andre underrepræsenterede gruppering, såfremt det findes relevant.
- alle statsbetalte museer skal have gratis entré.
- unge, når de fylder 18, udleveres de et “kultur klippekort” med kategoribestemte midler til rådighed, efter en model udarbejdet på kommunalt plan, til at bedst tilfredsstille lokalområdets behov
- alle statslige kulturinstitutioner med hovedsæde i landets større byer (København, Aarhus, Odense og Aalborg) udarbejder en strategi for at øge deres geografiske repræsentation.
- Statens Kunstfond bør oprette puljer fokuseret på økonomisk udfordrede kunstnere
- Kunstfaglige udvalg under Statens Kunstfonds bør i højere grad tilstræbe et repræsentativt aldersspænd.
Public Service
Skal det repræsentative demokrati fungere, er det helt centralt, at borgerne har mulighed for at navigere i den komplekse verden som vi lever i, og har adgang til så saglige og objektive information om deres magthavere som muligt. For Radikal Ungdom er det derfor helt centralt, at medieverden og nyhedsstrømmen kan fungere autonomt fra det politiske landskab. Public service er til for at udfordre danskernes viden og holdninger, så vi undgår ekkokamre og polarisering, men i stedet styrker sammenhængskraften. Objektiviteten er desuden helt central, så vi så vidt muligt kan undgå fake news. Derfor ønsker vi at værne om armslængdeprincippet og fastholde Danmarks Radio som uafhængigt nyhedsmedie og kulturinstitution.
Radikal Ungdom mener derfor, at:
- public service-kontrakten bør baseres på brede politiske forlig forhandlet hver 5 år
- public service-kontrakten bør fastlægge DR forpligtigelse til udvikle tv-programmer og formater, som i højere grad faciliteter tovejskommunikation med seer-inddragelse
- DR fortsat bør have ret til at anvende alle platforme, som de finder relevante for at leve op til public service-kontrakten.
- public service-kontrakten bør forpligte DR til nuanceret og aktivt at dække de politiske processer i EU.
- public service-medier må ikke forpligtes til at fremstille noget politisk motiveret billede af Danmark.
- Medielicensen ændres, så der ved indkrævning tages højde for borgernes indkomst, samt specielle grupper som studerende, pensionister, kontanthjælpsmodtagere m.v.
- ingen public service-medier bør pålægges nogle rigide krav om den geografiske placering af hovedkvarter eller produktionsfaciliteter. Disse bør i stedet pålægges at udarbejde en generel strategi for geografisk repræsentation af de nyheder som rapporteres.
- hvis TV2 skal privatiseres yderligere, bør de regionale tv-kanaler forblive statsejede ellers skal DR udvikle et alternativt.
Uddannelsen af kultur-talenter
Rammerne om dansk kultur tegnes ofte af enkelte individer med særlige kompetencer eller engagement på lokalt plan. Udviklingen af nutidens talenter er altså en helt central del af udvikling af fremtidens kultur. I forhold til talentudvikling ser Radikal Ungdom dog på nuværende tidspunkt flere udfordringer.
Radikal Ungdom mener derfor, at
- den midlertidige gymnasieordning for unge med særligt engagement i civilsamfundet bør udbredes til flere gymnasier
- programmer lignende Forfatterskolen for Unge, Musikalsk Grundkursus og Scenekunstnerisk Grundforløb bør udarbejdes for digitale kunstarter samt design og arkitektur
- Alle talentudviklingsprogrammer sidestilles med ”Team Danmark”, og får dermed samme samarbejdsmuligheder med de danske uddannelsesinstitutioner.
- udviklingen af det talentskabende miljø bør vægtes med flere økonomiske ressourcer end udviklingen af det enkelte talent.
- alle statsfinansierede talentprogrammer og kunstneriske uddannelser bør udarbejde en trivselsstrategi med fokus på deres deltagernes mentale sundhed.
- alle unge gives mulighed for kontakt til en studievejleder med viden om de kunstneriske uddannelser, og at disse præsenteres som del af den obligatorisk gruppevejledning.
- at karriereudviklingsplaner fortsat bør udarbejdes og eksekveres for alle relevante kunstarter.
- alle talentprogrammer bør udvikle strategier mod relevant repræsentation af alle samfundsgrupper med fokus på lige adgang.
- En pædagogisk re-orientering bør gennemføres af diverse talentprogrammer, således at fokusset i højere grad bliver på den del af et talent der kommer med engagement og flid, frem for blot den del af talentet, der skyldes genetik. Talentprogrammerne skal desuden understøttes i at benytte en meget høj grad af differentieret undervisning, således at det har mulighed for at hjælpe talentfulde børn i mange afskygninger.
Sport & E-sport
 Det frivilligt organiserede sport og idrætsliv i Danmark er unikt og fortjener fortsat støtte, dog skal vi være åbne overfor nye sportsgrene - også indenfor den digitale verden. E-Sport er et voksende fænomen og vi ser danskere præsterer fantastisk rundt omkring i verden i dens forskellige underdiscipliner. Det er essentielt, at unge med interesse i E-sportens verdenen har mulighed for træning og fællesskab i foreninger. Det er spild af talent ikke at anerkende E-sport og give unge, spirende talenter den nødvendige støtte til en potentiel professionel karriere. E-sporten er dog i en unik situation, da organiseringen af hold og konkurrencer er langt mere kommerciel end i traditionelle sportsgrene, hvilket gør statsstøtte mere kompliceret.
Radikal Ungdom derfor mener, at:
- der skal oprettes en hovedorganisation til digital sport og organiseret gaming. Denne opgave kunne med rette underlægges E-Sport Danmark og ses som E-sportens pendant til DIF.
- foreninger, der træner i Gaming og digital sport, skal have mulighed for at søge støtte, såfremt de på lige fod med andre sportsforeninger organiserer sig struktureret og demokratisk.
- E-sportens hovedorganisation skal have til opgave at organisere nationale turneringer for landets E-sports foreninger hvor det er relevant, og hvor et kommercielt alternativ ikke eksisterer i dag.
- talentfulde E-Sportsstjerner skal igennem Team Danmark programmet have mulighed for en forlænget ungdomsuddannelse på lige fod med organisationer under DIF.
- for de E-Sports discipliner, hvor det er relevant, bør e-sportens hovedorganisation have ansvaret for at udpege og forvalte det danske landshold.
- statslig støtte til E-sport skal kun gives i et omfang, der ikke er konkurrenceforvridende.

## https://radikalungdom.com/hospitaler

Hospitaler
Én indgang til sundhedssystemet
I dag har sundhedssystemet nogle grundlæggende strukturelle udfordringer, da opgaverne er fordelt på henholdsvis regionerne og kommuner. Det er et problem for borgeren, at regionerne tager sig af sygehusbehandlingen, mens at kommunerne håndterer forebyggelse og genoptræning samt hjemmeplejen og plejehjem.
Radikal Ungdom mener derfor, at:
- kommunernes opgaver med genoptræning, hjemmepleje og plejehjem skal samles i regionerne, så borgeren får en gnidningsfri adgang til sundhedssystemet
- samarbejdet mellem praktiserende læger og sygehuse skal styrkes; herunder skal særligt koordinationen mellem afdelinger og sygehuse på tværs af regioner styrkes.
- det skal være et krav, at IT-systemerne i alle landets regioner og kommuner skal være kompatible, så informationer kan komme på tværs af forskellige systemer. Systemerne behøver ikke nødvendigvis at være de samme, da forskellige kommuner og regioner har forskellige behov - men af hensyn til borgeren skal f.eks. journaler kunne sendes problemfrit mellem forskellige systemer.
- Forebyggelse stadig skal være et kommunalt ansvarsområde, fordi nærvær er centralt for den gode forebyggelse.
Centralisering
For at få det optimale ud af det danske hospitalsvæsen, må centralisering på landets sygehuse fortsat prioriteres. Ved f.eks. at samle forskning på et hospital, kan forskningsprocessen optimeres, da den specialiserede viden er samlet på et sted. På nuværende tidspunkt er den generelle tilfredshed hos patienterne for alle landets hospitaler varierende, mens tilfredsheden på landets store sygehuse er væsentlig større. Større hospitaler kan derfor yde et generelt højere serviceniveau end mindre hospitaler og derfor bør hospitalerne fortsat sammenlægges i høj grad.
Radikal Ungdom mener, at:
- Centralisering fortsat skal prioriteres i det danske sundhedsvæsen
- Standardydelser og akutbehandling for fremtiden skal foretages på sundhedshuse fordelt over hele landet, som kan yde generelle standardydelser tæt på borgerne.
Det frie sygehusvalg
Radikal ungdoms vision er, at det offentlige hospitalsvæsen er patientens umiddelbare førstevalg i mødet med de forskellige mulige behandlingssteder og behandlingstilbud. Radikal Ungdom mener at et godt samspil mellem den private og offentlige sundhedssektor er vigtigt, og støtter derfor det frie sygehusvalg.
Hvis man som patient på et dansk offentligt sygehus ikke modtager behandling indenfor to måneder (én måned ved alvorlig sygdom) efter afsluttet udredning, har man ret til at vælge en behandling på et privathospital i Danmark eller på et offentligt sygehus i EU/EØS-land eller Schweiz. Udenlandsk behandling kræver, at regionerne har aftaler med udenlandske hospitaler på det pågældende behandlingsområde, men i dag har mange behandlingsområder ingen udenlandske aftalesygehuse. Det er vigtigt at man inden for EU deler viden om behandling og sygdomme, så man kan sikre den bedst mulige behandling for europæiske borgere. Derfor skal EU i højere grad samarbejde på tværs af grænser om offentlige hospitaler.
Radikal Ungdom mener derfor, at:
- At danske regioner aktivt bør arbejde for at få flere aftalesygehuse i EU/EØS-landene.
- De danske regioner bør have som generelt mål at få flere behandlinger dækket ind i europæiske aftaler således, at de danske borgere har størst mulig reel international valgfrihed i forbindelse med udvidet frit sygehusvalg.
- EU skal oprette europæiske supersygehuse med speciale i sjældne sygdomme, hvor man kan samle forskning og viden inden for forskellige områder. Disse europæiske sygehuse skal supplere de nationale sygehuse.
Prioriteringsinstitut
Radikal Ungdom mener, at Danmark skal have et stærkt og fleksibelt hospitalsvæsen. Et stærkt og fleksibelt hospitalsvæsen kræver muligheder for at tage de mest effektive beslutninger, som sikre den højeste kvalitet for patienterne for så få penge som muligt.
I dag har sundhedsvæsnet nogle grundlæggende økonomiske udfordringer. Det er derfor essentielt at sundhedsvæsnet kan prioritere hospitalsmedicin på baggrund af købspris, for at undgå markant stigende udgifter på medicin, som skal finansieres gennem besparelser andre steder i sundhedsvæsnet.
Radikal Ungdom mener derfor, at:
- Danmark skal have et prioriteringsinstitut, som kan forhandle med medicinalindustrien, således at man kan sikre en bedre prisforhandling og udbud, så de danske patienter stadig får medicin af høj kvalitet, men til en betydelig lavere indkøbspris.
- Et dansk prioriteringsinstitut skal bestå af fagfolk, som på baggrund på deres faglighed skal vurdere nye medicinprodukter og anden behandling som f.eks. kirurgi på baggrund af bl.a. hvorvidt de giver øget livsforlængelse, færre bivirkninger og større livskvalitet. Prioriteringsinstituttet skal finde en fair købspris og prioritere på baggrund af sammenspillet mellem medicinens effekt og pris.
Frivillige i hospitaler
Frivillige på hospitalerne er en vigtig brik i at give patienterne en god oplevelse i forbindelse med deres ophold på et hospital. Frivillige kan f.eks. være besøgsvenner, snakke med patienter i venteværelset, servere kaffe, hjælpe patienter med maden, følge patienter til undersøgelser og være det uddannede personales ekstra øjne.
Radikal Ungdom mener derfor, at:
- Hospitaler i højere grad indtænke brugen frivillige for at give patienterne en bedre oplevelse med hospitalsopholdet. Frivilligt arbejde må ikke erstatte den offentlige kerneydelse, som det uddannede personale giver patienten - frivilligt arbejde skal derimod supplere den offentlige sundhedsydelse med opmærksomhed og menneskelighed.
- Hospitalerne skal samarbejde med frivillige organisationer om at lave opkvalificerende kurser til frivillige, samt matche de frivilliges kompetencer til de forskellige opgaver som f.eks. fast besøgsven eller sorgbearbejdning.
Forskning på hospitaler
Det er vigtigt at der laves forskning på de danske hospitaler, da det er centralt at skabe viden omkring forskellige sygdomme og behandlinger.
Radikal Ungdom mener derfor, at:
- Forskning på sygehuse skal prioriteres højt, så vi fortsat kan skabe ny sundhedsfaglig viden.
- Styring af brugen af afsatte forskningsmidler skal styrkes, så det sikres at afsatte forskningsmidler bliver brugt på den forskning, som de er tiltænkt.
Patientforeninger
Radikal Ungdom mener, at det så vidt muligt bør tilsigtes, at offentlige tilskudsmuligheder ikke bidrager til en skævvridning i sundhedssystemet. I Danmark findes enkelte meget stærke patientforeninger, hvis økonomiske vækst og gennemslagskraft kan skævvride prioriteringerne i sundhedsvæsenet. Patientforeningernes store kapacitet er til stor gavn for deres respektive patientgrupper, men deres magtfulde position kan have afgørende konsekvenser for andre patientgrupper, hvis patientforening besidder færre ressourcer.
Radikal Ungdom mener derfor, at:
- At offentlige tilskudsmidler til patientforeninger bør tilsigtes ikke at skævvride prioriteringerne i sundhedsvæsenet.
- At én offentlig indsamlingsdag bør gå på runde mellem de etablerede patientforeninger fra år til år.
Kost
Kosten på sygehuse har en stor betydning for patienterne, og kan spille en afgørende rolle for patienternes indlæggelsestid. Det danske hospitalsvæsen står overfor en række udfordringer på området, da kosten på en lang række hospitaler er underprioriteret. Det gælder både kostens ernæringsværdi, samt underernæring, som 40 % af alle indlagte patienter lider af. Det er derfor afgørende at prioritere en sund og ernærende kost er afgørende for patienterne.
Radikal Ungdom mener derfor, at:
- Der skal udarbejdes en sund kostplan til den enkelte patient med behov, hvor sund og næringsrig mad er i fokus.
- Frivillige skal inddrages til at hjælpe patienterne med indtagelsen af deres måltider, hvis patienten lider af underernæring.

## https://radikalungdom.com/forebyggelse

Forebyggelse – tobak, alkohol og fedme
Mange danskere lider af livstilssygdomme som følge af tobak, alkohol og/eller fedme. I fremtiden vil vi se et stigende antal af patienter med lidelser grundet en usund livsstil. Derudover dør et stort antal danskere tidligere på grund af de tre største livsstilssyndere.
Ifølge Forebyggelseskommissionen ligger Danmark under gennemsnittet på listen over udvalgte OECD-landes middellevetid. Det lader sig ikke forklare af samlede sundhedsomkostninger som procent af BNP, hvor Danmark ligger i toppen af listen. Det peger i retning af et stort overforbrug af tobak, alkohol og usund mad. Derfor er det her, man må sætte ind, hvis man ønsker at forhøje danskernes levealder.
Det danske sundhedsvæsen ligger under for presset, når flere danskere lider af livsstilssygdomme, og hvis man vil bevare et bæredygtigt sundhedsvæsen i fremtiden, er man nødt til at gøre noget nu. Man er nødt til at forkorte antallet af dage patienter ligger på hospitalet med lidelser, der er afledt af tobak, alkohol og/eller fedme. Derudover er man nødt til at sænke antallet af patienter med flere end en kronisk sygdom, der er afledt af en usund livsstil. Det tal er lige nu stærkt stigende.
Hvis vi ikke tager fat i disse problematikker, kommer en betydelig procentdel af vores unge generation også til at leve et kortere liv med mere sygdom, end de ellers ville have gjort. Regeringen fremsatte i 2016 et mål om en røgfri generation 2030[1], hvor ingen børn og unge ryger. Det er et fantastisk mål, men der er desværre ikke kommet tilsvarende handling. Lige nu stiger antallet af unge rygere.
Radikal Ungdom mener, at forebyggelse og sundhedsfremme er et fælles ansvar og en vigtig del af et sammenhængende samfund. Derfor giver vi vores bud på, hvordan vi bedst kommer livsstilssygdomme til livs. Fælles for vores initiativer på de tre områder er en stærk forebyggelses- og sundhedsfremmende indsats, der involverer sundhedsmyndigheder, virksomheder og uddannelsesinstitutioner.
Tobaksrygning
Ca. 13.600 ud af årligt ca. 60.000 dødsfald i Danmark skyldes tobaksrelaterede sygdomme. Tobaksrelaterede sygdomme koster dertil årligt det danske samfund adskillige milliarder kroner i form af midler til behandling af sygdomme og en ringere arbejdsevne.
Hvorledes vi som samfund skal håndtere tobaksrygning er yderst omdiskuteret. En ting står dog klart; efter flere årtiers nedgang i antallet af rygere, er udviklingen de seneste år stagneret. Vi står således ved en skillevej. Enten kan vi vælge at se passivt til, mens tusinder af personer årligt fortsat vil dø alt for tidligt og blive unødvendigt syge. Eller vi kan tage skeen i den anden hånd og med modige og beslutsomme skridt tage et tigerspring på vejen mod den første røgfrie generation. Gør vi det, har vi udsigt til store resultater. Således har Irland gennem en progressiv rygepolitik på bare fire år formået, at nedbringe antallet af rygere i det irske samfund fra 21 % til 14 %.
Radikal Ungdom foreslår følgende initiativer:
- Supplerende samtale med sundhedssygeplejerske. Oplysning er et vigtigt redskab i kampen for at få nedbragt antallet af rygere. Radikal Ungdom foreslår derfor, at elever i de danske folkeskoler i de tidlige teenageår skal til en supplerende samtale om rygning, kost og alkohol med skolens sundhedssygeplejerske. Fire ud af fem rygere startede med at ryge i teenageårene, derfor er det her, man må sætte ind.
- Salg af tobaksvarer: På trods af en 18 års aldersgrænse for køb af tobaksvarer, så overholder flertallet af de danske detailbutikker og kiosker ikke den gældende lovgivning. Meget tyder på, at det skyldes, at butikkerne ikke oplever konsekvenser af ikke at overholde gældende lovgivning. Derfor mener Radikal Ungdom, at det er nødvendigt med flere kontrolbesøg og højere bøder til butikker, der bryder lovgivningen.
- Små og mellemstore virksomheder skal også have mulighed for at tilbyde rygestopkurser: Arbejdspladsens indstilling til rygning og dens opbakning til rygestop er afgørende for medarbejdernes chance for at gennemføre et succesfuldt rygestop. Programmer, der fokuserer på sund livsstil blandt medarbejdere på arbejdspladsen er mere effektive end programmer, der fokuserer på individuel sundhedsadfærd. I dag har kun 21% af virksomhederne tilbud til rygere, der ønsker at stoppe. - Radikal Ungdom mener derfor, at også små- og mellemstore virksomheder skal have bedre mulighed for at tilbyde rygestopkurser. Mange mindre virksomheder har ikke sundhedsfaglige ressourcer eller størrelse til at igangsætte rygestopkurser af høj kvalitet. Ved at samarbejde på tværs af sektorer kan kommunerne evt. i samarbejde med interesseorganisationer tilbyde ressourcer og kompetencer til lokale virksomheder, der ønsker at igangsætte rygestopkurser på arbejdspladsen.

- Standardisering af cigaretpakker: Cigaretpakker bør uanset brand standardiseres efter irsk forbillede. Standardiseringen betyder, at alle cigaretkartoner udelukkende produceres i neutrale farver og får den samme skriftstørrelse og skrifttype på pakken, samtidig med at logoer fjernes. Initiativet skal medvirke til at fjerne den branding, der ligger i de enkelte mærker og deres forskellige cigaretter. Forskningen viser, at særligt børn og unge grad bliver tiltrukket af bestemte cigaretmærker, da man tillægger det identitet.
- Afgiftsstigning: Radikal Ungdom mener, at afgiften på tobaksvarer bør hæves, så en pakke cigaretter kommer til at koste 100 kr. Prisen er den vigtigste enkeltfaktor, der kan afholde børn og unge fra at begynde at ryge. I Norge har man hævet prisen på tobaksvarer og oplevet et drastisk fald i børn og unges rygning. Derudover bør Danmark tilslutte sig WHO’s protokol om bekæmpelse af ulovlig handel med tobaksvarer, og arbejde for et øget samarbejde og prisharmonisering på tværs af grænser, da det vil mindske incitamentet til grænsehandel og illegal handel med tobak.
- Passiv rygning på arbejdspladsen: Radikal Ungdom mener, at arbejdspladser, hvor den private sfære møder den professionelle, som f.eks. plejehjem, døgninstitutioner og fængsler, skal udarbejde en rygepolitik. Denne rygepolitik skal udarbejdes beboerne og de ansatte imellem. Denne skal have fokus på beboernes privatliv i eget hjem, men samtidig have fokus på, hvordan ingen ansatte skal udsættes for passiv rygning på arbejdspladsen.
- Tobaksvarer skal opbevares under disken: At tobaksvarer er synlige i store smarte indrammede bokse som i Netto eller stillet på række i øjenhøjde bag ekspedienten er stor reklame for tobaksprodukterne og er i høj grad med til at påvirke unge til at begynde at ryge. Derfor mener Radikal Ungdom, at tobaksvarer i detailhandel og kiosker skal sættes ned under disken, så de er ude af syne, og man derved skal bede ekspedienten bag kassen om varen.
Alkohol
I Danmark har vi en alkoholkultur, som udgør en risiko ift. at leve et langt og sundt liv. I 2010 drak voksne danskere på 14 år eller derover i gennemsnit 667 genstande årligt. Alkohol kan være årsagen til en lang række fysiske og psykiske sygdomme. Årligt er alkohol skyld i, eller medvirkende til, 5% af alle dødsfald i Danmark.
Et overforbrug af alkohol kan medføre sociale konsekvenser som kriminalitet, vold, arbejdsskader og anbringelse af børn fra misbrugsramte familier. Er du vokset op i en familie præget af alkoholmisbrug, kan det spænde ben for dine muligheder i fremtiden. Børn, der er vokset op i misbrugsfamilier har større risiko for selv at have et misbrug, opleve vold i hjemmet eller få psykiske lidelser.
Danske unge har et rekordhøjt alkoholforbrug sammenlignet med andre unge europæere. Især unge under uddannelse drikker meget. Over halvdelen af de 15-25-årige synes, at unge på deres egen alder drikker for meget. Når unge selv efterspørger en kulturændring, må det være samfundets ansvar at skabe rammer og regler, hvor denne ændring kan finde sted.
Radikal Ungdom mener derfor, at:
- Der skal indføres strengere straffe til de butikker og udskænkningssteder, som ikke overholder gældende regler på området. Radikal Ungdom mener, at højere bødestraffe og flere stikprøvekontroller kan være gavnlige metoder til at sikre, at flere butikker overholder loven for salg og udskænkning af alkohol. I dag er salg og udskænkning af alkohol til ikke-myndige formelt forbudt, men desværre forholder det sig således, at aldersgrænserne ofte ikke overholdes i praksis.
- Skoler og uddannelsesinstitutioner skal spille en aktiv rolle i at forme ungdomskulturens forhold til alkohol. De unge skal selv være med til at ændre alkoholkulturen. Derfor er det vigtigt at skoler og uddannelsesinstitutioner forholder sig til problemet, fordi de skaber rammerne i de unges hverdag. Radikal Ungdom mener derfor, at alle grundskoler skal have et forløb omkring alkohol i samarbejde med sundhedsplejersken og forældrene. Ungdomsuddannelserne, hvor de unge har mulighed for at drikke alkohol i sammenhæng med gymnasiefester, fredagsbarer etc., har desuden et særligt ansvar for at sikre at alkoholkulturen blandt de unge ikke løber løbsk i overgangen fra grundskolen til ungdomsuddannelser. Dette skal ske ved at lave en handlingsplan i samarbejde med skolens elever
- Forbyd tilbud samt reklamer for alkohol i det offentlige rum og i tv. Radikal Ungdom mener, at tilbud på alkohol og reklamer i tv og det offentlige rum skal forbydes, da vi ved, at reklamer og tilbud regulerer folks adfærd, og derfor gør dem mere tilbøjelige til at købe det.
Fedme
Fedme er i Danmark såvel som i andre velstående lande et voksende problem, så vi i dag kan tale om en decideret fedmeepidemi. Epidemien er yderst omkostningsfuld for samfundet og går ud over de berørtes, levetid og livsvilkår. Radikal Ungdom ønsker en aktiv indsats, der skal bidrage til at vende udviklingen. Indsatsen bør tage udgangspunkt i, at vi alle har et medansvar for folkesundheden.
Ingen kan frasige sig ansvaret. Og med en stort skatteyderbetalt velfærdsstat, så betaler vi alle regningen, hvis vi blot ser passivt til. Radikal Ungdom mener derfor, at det er afgørende, at vi tager skeen i den anden hånd og aktivt søger at bremse udviklingen.
Radikal Ungdom foreslår derfor:
- Kommunale madordninger: Der skal indføres kommunale madordninger i folkeskolen, der sikrer alle børn sunde og nærende måltider. Radikal Ungdom mener, at det er kommunen, skolen og eleverne, der skal fastlægge retningslinjerne for udformningen. En madordning vil først og fremmest sikre folkeskoleeleverne nogle sunde kostvaner, men vil ligeledes give mulighed for kontinuerligt at inddrage eleverne i madlavningen. Det vil være et værdifuldt supplement til den normale madkundskabsundervisning, så vi sikrer, at alle folkeskoleelever fra barnsben lærer at tilberede sund og spændende mad.
- Fokus på bevægelse i folkeskolen: De danske folkeskoler bør leve op til folkeskolereformens mål om øget fokus på bevægelse og aktivitet, således at eleverne dagligt bevæger sig minimum 45 minutter. Dette skal ikke blot ske i pauserne, men ved at leve op til målene om bevægelse som en integreret del af undervisningen. Det er her afgørende, at skolerne sikres tilstrækkeligt med ressourcer til at leve op til reformens mål, samtidig med at lærerne har mulighed for at efteruddanne sig inden for området. Yderligere bør man fra ministeriets side stille et omfattende idékatalog til rådighed for lærerne, således at det bliver let for lærerne at integrere det i deres undervisning i og pauserne.
- Ekstra besøg hos sundhedsplejersken: Fundamentet for manges kostvaner og livsmønstre lægges i teenageårene. Det er således afgørende, at vi sikrer, at folkeskoleelever i udskolingen er oplyste om vigtigheden af sunde kostvaner og tilstrækkelig motion, da sunde mønstre i teenageårene øger sandsynligheden markant for at de forbliver med at have sunde vaner gennem hele livet. Radikal Ungdom foreslår, at sundhedsplejerskeordningen på de danske folkeskoler styrkes, således at alle danske folkeskoleelever sikres et ekstra besøg hos sundhedssygeplejersken. Det ekstra besøg hos sundhedssygeplejersken skal bruges på en specifik snak om sundhed, søvn, kostvaner, motion, rygning og alkohol.
- Indretning af dagligvarebutikker: Samtlige aktører i detailhandelen bør opfordres til gennem deres brancheorganisation, at udarbejde retningslinjer for indretningen af de danske supermarkeder og butikker, samt placeringen af fødevarer i butikken (herunder, hvor højt oppe de er placeret på hylden). Atter er det afgørende, at der tages hensyn til mindre kiosker, således at deres forretning ikke skades.
- Nøglehulsmærket i EU: Det danske nøglehulsmærke som koncept bør gennem EU udbredes i hele det europæiske fællesskab, så alle produkter i EU, der lever op til en række fastlagte kriterier, får det samme logo. Nøglehulsmærket har været en stor succes og har vist sig godt til at guide de nordiske forbrugere. Derfor kan det med fordel udbredes i hele Europa til gavn for hele kontinentets folkesundhed.
- Motion på recept: Radikal Ungdom mener, at det i alle kommuner bør være muligt at få motion på recept for overvægtige samt for relevante kroniske patienter og patienter i aktuelle risikotilstande[2]. Det sker ud fra det faktum, at fysisk træning i nogle tilfælde er ligeså effektiv eller endnu mere effektiv end medicinsk behandling af fx hypertension, type 2-diabetes, KOL, kræft og overvægt. Medicin på recept fungerer ved, at en praktiserende læge udskriver et tilbud på et gratis superviseret og organiseret motion til patienten i et passende tidsrum. Udskrivningen af motion på recept bør følges op af omfattende kontroller på ambulatorier både før, under og efter forløbet, da det ved forsøg har vist sig afgørende for at fastholde patienten i motion. Også efter recepten på motion er udløbet.
[1] Ingen børn og unge ryger, og færre end 5% voksne ryger

## https://radikalungdom.com/sundhedsetik

Sundhedsetik
Indledning
Der sker en hastig af udvikling af nye teknologier og muligheder for behandling inden for sundhedsområdet. Disse nye teknologier samt behandlings- og forebyggelsesmuligheder på sundhedsområdet kan give anledning til en række etiske spørgsmål, der sættes på dagsorden i samfundsmæssige debatter ved forskellige medier som aviser, tidsskrifter, dokumentarfilm m.v. Debatten relaterer sig som oftest til det enkelte menneske, menneskehedens og/eller samfundets udvikling.
Som følge af denne hastige teknologiske udvikling er der brug for løbende politikudvikling. For at være trit med tiden har Radikal Ungdom et program for sundhedsetik med det formål at skabe et overblik over politikken inden for området, ligesom det skal anses som et dynamisk program, hvor man løbende kan tilføje og fjerne alt afhængig af relevans og aktualitet. Samfundet bevæger sig og ny viden giver nye spørgsmål. For Radikal Ungdom står det enkelte individ i centrum for diskussionen. Radikal Ungdom tager udgangspunkt i menneskets frie valg efter overvejelser på baggrund af de muligheder og konsekvenser et valg har for det vælgende menneske. Dette valg bør ske ud fra rationelle samt individuelle betragtninger og ikke som følge af andres holdninger, således alle og en enhver kan leve efter egen overbevisning, sine egne ideer, ideologi og principper. Dog skal dette altid ske med respekt for andres liv, rettigheder og velfærd.

Aktiv dødshjælp
Aktiv dødshjælp er ikke lovligt i Danmark. Handlingen er strafbar efter Straffelovens § 239 om drab efter begæring fra offeret. Radikal Ungdom vil ændre dette, så det bliver muligt for læger, at begrænse lidelserne for uhelbredeligt syge efter patientens eget udtrykkelige ønske.
Ydermere findes passiv dødshjælp, der handler om undladelse af behandling, som ellers ville kunne forlænge en patients liv. Dette være sig afbrydelse af respirator eller medicinsk behandling. På baggrund af lægefaglig vurdering er det ikke nødvendigvis ulovligt at undlade sådan behandling, hvis det kun er livsforlængende for en kortere periode.
I praksis findes der en gråzone, idet det ikke anses for ulovligt og uberettiget, såfremt der gives smertestillende, beroligende og lignende behandling, der utilsigtet kan medføre en risiko for, at døden indtræder på et lidt tidligere tidspunkt, hvis en behandling af patient for i øvrigt er udsigtsløs efter lægelig vurdering. Desuden sker det også af og til, at der skrues op for disse præparater – ofte morfin – for at fremme dette, eftersom smertestillende anses for vigtigere end en kortere livsforlængelse.
Det er ikke optimalt, at nogle læger føler de omgås reglerne, når de udøver passiv dødshjælp eller befinder sig i en gråzone for aktiv dødshjælp. Det er heller ikke ønskeligt for patienterne at de skal vente på en mulighed for at blive trappet ud af den behandling der holder deres liv i gang, i stedet for at få en tryg afslutning på livet med lægelig og menneskelig omsorg.
Dette er særligt relevant for patienter med længerevarende kroniske sygdomme, der medfører adskillige smerter eller andre svære symptomer, som evt. udvikler sig med tiden og ikke har udsigt til forbedring med nogen former for behandling.
Radikal Ungdom vil derfor lovliggøre aktiv dødshjælp i tilfælde, hvor følgende krav er opfyldt:
- Aktiv dødshjælp skal ydes af en læge
- Patienten skal i lide under "konstant og ubærlig fysisk lidelse"
- Patienten skal enten være myndig eller have sine forældre/værgers samtykke for at kunne modtage aktiv dødshjælp
- Derudover bør følgende regler gælde for lægen
Lægen skal:
- Være overbevist om, at patientens anmodning er frivillig og velovervejet
- Være overbevist om, at patientens lidelser er uhelbredelige og ubærlige
- Have informeret patienten om tilstand og udsigter
- Sammen med patienten være overbevist om, at der ikke er nogen anden fornuftig løsning på den situation patienten er i.
- Have konsulteret mindst én anden uafhængig læge, som har set patienten og skriftligt givet hans mening til kende om de gældende krav til - omhyggelig og samvittighedsfuld handlemåde, som de fremgår af punkt 1-4.
- Have mulighed for at sige fra, hvis lægen ikke selv ønsker at udføre aktiv dødshjælp
 Abort
Radikal Ungdom mener, at udgangspunktet for abort skal være kvindernes mulighed for selv at bestemme over deres egen krop samt deres ansvarsbevidsthed for om den gravide kan drage omsorg over barnet – altså fri abort.
I løbet af graviditetsperioden opstår der en periode, hvorfra fosteret får menneskelige egenskaber såsom sanser og vejrtrækning. Med tiden hvor der således opstår liv, skal man derfor også være opmærksom på barnets menneskerettigheder.
På samme måde er det at blive gravid også en del af det at være seksuel aktiv, hvilket forældrene ikke skal bestemme, når det drejer sig om abort, såfremt piger opfylder den seksuelle lavalder.

 Derfor mener Radikal Ungdom, at:
- At den fri abort forlænges fra de nuværende 12 uger til 22 uger. Hvis grænsen hæves, bliver det muligt, at scanningen kan opdage flere genetiske sygdomme. Derved kan det også hindre, at kvinder er nødt til at tage til udlandet for at få foretaget indgreb, der ikke er tilladt i Danmark.
- At der som udgangspunkt ikke kan ske abort efter 22 uger, hvis barnet efter lægefaglig vurdering kan leve et normalt liv med relevant støtte, uanset om det har et handicap. (Se dog nedenstående undtagelser til abort efter 22. uge) at der stadig kan ske abort efter 22. uge, såfremt - Graviditeten er sket på baggrund af voldtægt eller andet groft strafbart forhold
- Fosteret lider af alvorlige misdannelser eller andre alvorlige psykiske/fysiske lidelser
- Kvindens helbred udsættes for stor fare i forbindelse med graviditeten

- At abortgrænsen sænkes fra 18 til 15 år, hvormed kvinden kan få abort uden forældres samtykke, således dette følger den seksuelle lavalder.
 Forældrene skal dog stadig underrettes herom, da de for så vidt stadig har myndighed over den unge kvinde. Dispensation fra underretning kan opnås, hvis særlige omstændigheder taler herfor.
- At der kan opnås dispensation til selvbestemmelse om fri abort for piger under 15 uden forældresamtykke, hvis særlige forhold taler for dette. Reglen er i stil med den nuværende, hvor man kan få dispensation, såfremt man er under 18.

Organdonation
Radikal Ungdom ser transplantation af organer som en vigtig mulighed for at redde liv eller forbedre livet for syge mennesker. Da der i Danmark er mangel på organer til transplantation, dør der hvert år personer, der venter på et organ, ligesom mennesker, der med medicinsk hjælp kan overleve at vente på organer, udsættes for unødvendig tab af livskvalitet. Derfor ønsker vi at ændre lovgivningen om tilmelding til donorregistret, så antallet af donorer kan øges. Vi respekterer, at det er op til det enkelte menneske at vælge, om man ønsker at være donor, men ser et problem i, at mange aldrig træffer dette valg. I den nuværende lovgivning om organdonation kræves der udtrykkeligt samtykke, hvilket betyder, at man enten selv positivt har tilkendegivet sig som organdonor ved tilmelding til donorregistret eller at de nærmeste pårørende ved en persons død godkender, at personens organer anvendes til transplantation – med mindre man har udtrykt forbud mod brug af sine organer.

Samtidig er der et antal organer, der aldrig finder vej fra donor til modtager, da man i de fleste lande kun finder frem til 50 – 80 % mulige donorer i tide.

På en europæisk målestok ligger Danmark i den lavere ende hvad angår antallet af organdonorer i forhold til befolkningstal – den såkaldte donorrate. Norge, Sverige og Finland, der alle har højere donorrater end Danmark, har en lovgivning om formodet samtykke, hvilket betyder, at man kan anvende en persons organer, hvis ikke personer har udtrykt modvilje mod det. I Norge og Sverige kan de pårørende dog sige nej, hvis der ikke foreligger udtrykkeligt samtykke fra afdøde. I Spanien, som har den højeste donorrate i Europa, er der ifølge lovgivningen formodet samtykke. I Spanien er man desuden bedre til at opdage potentielle donorer. Dette sker gennem et opsøgende arbejde, hvor særligt uddannede koordinatorer står for at holde overblik over mulige donorer og for kontakten med de pårørende.

 Derfor mener Radikal Ungdom:
- At der bør indføres automatisk tilmelding til donorregistret fra borgerens fyldte 18. år. Enhver myndig borger kan framelde sig donorregistret helt eller delvist og skal informeres om denne mulighed ved sin 18 års fødselsdag.
- For børn under 18 år skal det fortsat være forældremyndighedens indehaveres beslutning, om barnets organer må anvendes til transplantation ved hjernedød.
- Før en organtransplantation foretages med en afdød person som donor, skal de pårørende, så vidt det er muligt, informeres om det.
- At der på relevante danske sygehuse skal ansættes donorkoordinatorer, der skal have til opgave at sikre, at potentielle donorer opdages i tide samt at stå for kontakten med de pårørende. Organkoordinatorerne skal ud over den relevante lægefaglige uddannelse (transplantationslæge) være uddannet til at håndtere svære samtaler med de pårørende.
Æg- og sæddonation
Som et liberalt ungdomsparti, er Radikal Ungdom positivt indstillet over for alternative befrugtningsinitiativer. Som hovedregel, er Radikal Ungdom åbne for, at alle kan donere æg og sæd. Den eneste begrænsning herfor ligger i, om den pågældende donor risikerer at udgøre en større risiko med henblik på modtagerens sundhedstilstand, hvis man ser i forhold til øvrige donorer.
Kvinder skal, i modsætning til i dag, derfor også have mulighed for at donere æg til sin kvindelige partner, således at begge bliver ”biologiske” forældre.
- Juridisk er den fødende kvinde i dag per definition den biologiske forælder, mens virkeligheden er, såfremt der foregår ægdonation, at begge kvinder vil blive biologisk involveret i barnets tilblivelse. Kvinden, der bærer barnet, uanset om det er med sit eget æg eller ej, påvirker også barnets arvemasse – nemlig via epigenetikken.
Det forhindres i dag af §5, kapitel 2 i Lov om assisteret reproduktion m.v.: “Der må ikke etableres assisteret reproduktion, medmindre ægcellen stammer fra den kvinde, der skal føde barnet, eller sæden stammer fra hendes partner.”
Denne ordlyd forhindrer desuden også, at en lesbisk der har behov for ægdonation for at kunne blive gravid i at få denne hjælp.
Derfor ønsker Radikal Ungdom at:
- Ændre ordlyden i Lov om assisteret reproduktions §5 fra "Der må ikke etableres assisteret reproduktion, medmindre ægcellen stammer fra den kvinde, der skal føde barnet, eller sæden stammer fra hendes partner." Til: " Der må ikke etableres assisteret reproduktion, medmindre ægcellen stammer fra den kvinde, der skal føde barnet eller hendes partner, eller sæden stammer fra hendes partner.

## https://radikalungdom.com/ldre-borgere

Ældre borgere
Indledning
Demografien er i hastig forandring. Der bliver i løbet af en årrække langt flere ældre og tilsvarende færre yngre i befolkningen. Den almindelige modtager af hjemmehjælp er gennemsnitligt 75 år. Når det dermed forventes, at antallet af 75-årige frem mod 2050 fordobles samtidig med arbejdsstyrken falder, så er det nødvendigt at håndtere udfordringen i tide. Det positive er til gengæld, at ældre i takt med befolkningens velstand i højere grad vil være uden fysiske og psykiske skavanker samt på arbejdsmarkedet i længere tid end hidtil. Derved er der ikke nødvendigvis klar sammenhæng mellem antallet af ældre og hjemmehjælpsmodtagere. Samtidig er der dog flere, som lever længere tid med kroniske sygdomme og/eller andre plejekrævende forhold. Den eksakte problemstilling kan således ikke forudses nu, men der bør være en stærk opmærksomhed herpå, inden handlemulighederne er udtømte.
Debatten er ikke kun vigtig grundet demografiens udvikling. Det bør også lægge enhver for at gøre sig tanker omkring, hvordan vi udvikler forholdene for dem, der har knoklet i mange år for sig selv sine nærmeste og velfærdssamfundet. Dét er anstændig socialpolitik.
Samtidig skal det også tages til overvejelse, om det giver reelt lige muligheder at behandle det forskellige ens. Alle individer har et forskelligt udgangspunkt. Forskellige forudsætninger. Forskellige behov. Hvorfor skal alle så have det samme, når de fylder 65? Det handler om at behandle de lige tilfælde lige, mens forskellige situationer skal behandles forskelligt. Derved sikres, at alle uanset social baggrund, økonomi og fysiske samt psykiske forhold får reelt lige muligheder for at udfylde sit potentiale.
Fremtidens plejehjem
Du vågner, gammel af dage, på et plejehjem og trykker på en knap. Din intelligente seng er indstillet sådan, at du nænsomt sættes op, drejes rundt og nærmest glider ud af sengen ved egen kraft. Du skal ikke vente på to plejere som på de gammeldags plejehjem. Du kan stå op, når det passer dig. Du kan udføre de rutiner, du havde, da du boede hjemme. På din telefon trykker du din morgenmadsbestilling ind, hvis du ikke bare vil have det samme som i går. Du lifter herefter dig selv ud på toilettet med loftliften. Har du stadig gangfunktion og skulle du falde på vejen, registrerer sensorer i gulvet det, og hjælpen er på vej. Når du uskadt frem, er toiletbesøget nemt klaret. Toilettet både skyller og tørrer dig af sig selv, og bagefter hæver det sig, så du nemmere kan komme af. Efter morgenmaden er der frit slag på det temaopdelte plejehjem: Klassisk musik, wellness, kogekunst. Men du skal huske, at du også har nogle pligter, alt efter hvad dine kompetencer er.
Det er den hverdag, vi drømmer om. Anstændig livsførelse, selvhjulpenhed og livskvalitet, skal være mindst muligt påvirket af din alder.
Radikal Ungdoms visioner for plejehjem og ældre, er at skabe livskvalitet hos ældre på plejehjem i Danmark. De har gjort en stor arbejdsindsats gennem mange år.
Teknologi skal ikke anses som et udefrakommende onde. Derfor er det vigtigt, at teknologien ikke presses ind over den ældre. Implementeringen skal ske i samarbejde med den ældre, så der er fælles ejerskab til proces og produkt. Dem, der er særligt utrygge eller ikke magter at anvende ny teknologi skal tilbydes andre løsninger.
Med en stigende ældrebefolkning, der lever længere, opnår de ældre flere kroniske sygdomme end tidligere. Særligt er der en stigning i antallet af demente på vej. For at tage vare på denne udvikling, er det vigtigt at specialisere de forskellige plejehjem og udvikle faglige miljøer inden for demens, rehabilitering, dobbeltdiagnoser m.v.
Derfor mener Radikal Ungdom, at:
- Velfærdsteknologi skal indfases i et sådant omfang, at gennemsnitligt 50 % af en dag kan klares af den ældre selv på et plejehjem.
- I alle kommuner skal der nedsættes brugerråd, der afprøver velfærdsteknologi, hvor man frivilligt kan melde sig til at indgå i forsøg.
- Borgere der er utrygge ved ny teknologi mødes med opmærksomhed og respekt.
- Uniformer skal afskaffes hos plejehjemsansatte med fokus på at bevare hygiejnen.
- Plejehjem skal indrettes på en mere hjemlig måde end de er i dag.
- Plejehjemmene skal specialiseres inden for relevante områder.
- Kommunerne skal begrænse den detaljerede styring af tid og enkeltydelser med henblik på at sikre større fleksibilitet og mere plads til faglighed i mødet mellem borger og medarbejder.
- Der skal mere fokus på ældres selvbestemmelse og hvad ældre kan bidrage med på plejehjemmene.
- Fokus på fortsat at inddrage frivillige foreninger og organisationer i arbejdet på plejehjem.

Forbedret sagsbehandling
Når en borger ansøger om et hjælpemiddel eller en ydelse er det vigtigt, at lovgivning og vejledning er klar samt nem at forstå. Borgeren skal kende egen retsstilling, og vide hvad der skal til for at få et hjælpemiddel eller en ydelse. Dermed undgås også unødig sagsbehandling.
Tilsvarende skal afgørelserne tillige være nemme og klare at forstå for borgeren, således det kan vurderes, om afgørelsen bør ankes. Det er især vigtigt, at klagemulighederne bliver specifikt forklaret, så borgerne med sikkerhed ved, at de kan påklage en afgørelse, hvis de ikke er enige i resultatet, jf. også forvaltningslovens (FVL) § 25.
For forvaltningen er det vigtigt, at afgørelserne afgøres på baggrund af nem og overskuelig lovgivning samt dertilhørende vejledninger. Det giver en overskuelighed og smidighed i sagsbehandlingen.
Love som især kan give fortolkningsproblemer, er dem hvor det kan ”afhænge af en konkret, individuel vurdering” om man kan tildeles noget eller ej. Det er selvfølgelig nødvendigt i de fleste tilfælde, at der gøres brug af konkrete, individuelle vurderinger af de enkelte borgers behov, fordi alle borgers livssituation er forskellige. Det vigtige er blot, at der er en større grad af gennemskuelighed i forhold til hvilke hensyn og kriterier, der i så fald er væsentlige. Det letter sagsbehandlingen for forvaltningen, og gør det lettere for den enkelte borger at kende sine grundlæggende rettigheder samt fremkomme med relevante hensyn i sin afgørelse.
Mange borgere modtager afslag som følge af kommunens økonomi. Derfor er det vigtigt med reel klarhed over, hvornår økonomiske årsager kan retfærdiggøres i et socialretligt hensyn. For borgerens egen retssikkerhed skal det i højere grad fastsættes politisk, om kommunens økonomi eller borgerens værdighed og integritet bør vægtes højest og ud fra hvilke kriterier. Kommunalbestyrelsen har som udgangspunkt en generel forpligtelse til at handle økonomisk ansvarligt – som følge af kommunens kvalitetsstandard. Det betyder, at kommunalbestyrelsen skal inddrage både faglige og økonomiske hensyn, når der skal træffes afgørelse.
Hensynet til kommunernes økonomi må dog efter Radikal Ungdoms opfattelse aldrig stå alene, da kommunalbestyrelsens afgørelse skal baseres på en konkret, individuel vurdering af borgerens behov. Dette er særligt aktuelt på baggrund af Køge-dommen, hvor Højesteret vurderede, at Køge Kommune lovligt havde sparet på borgernes ældrepleje ud fra økonomiske hensyn.
Derfor mener Radikal Ungdom, at:
- Der skal mere fokus på klart sprog mellem kommune/statslige myndigheder og borger
- Der skal gives statslige tilskud og incitamenter til flere kommunale borgerrådgivere (kommunale ombudsmænd) evt. i samarbejde mellem kommuner.
- Der i FVL § 24, stk. 1 skærpes, at væsentlige kriterier for ansøgninger givet ved vejledninger skal tydeliggøres i begrundelsen.
- Der skal udarbejdes vejledninger i regi af Serviceloven, der tydeliggør saglige hensyn i sagsbehandlingen.
- Det skal tydeliggøres i hvilket omfang økonomiske hensyn må indgå som hensyn i en ansøgningsafgørelse.
- Det skal hjemles, at en kommunalbestyrelse ikke kan afvise at hjælpe borgere, der har krav på hjælp efter loven med henvisning til kommunens økonomi, således Køge-dommen ikke kan få præjudikatsværdi (kommuner anvender dommen som argument/retskilde).
- Der efter inspiration fra Aarhus bør indføres retningslinjer, som indenfor 24 timer sikrer borgeren et svar på klager over manglende pleje eller omsorg. Erfaringer fra Holland viser, at 50 % af alle klagesager efterfølgende droppes, sagsbehandlingstiden reduceres og både borgertilfredshed og medarbejdernes tilfredshed stige, når modellen anvendes.
Brugerbetaling
”For hvis alle får lige meget, er der nogen som får for meget og endnu værre, så er der nogle som får for lidt”. (Citat Margrethe Vestager, d. 12. januar, 2014)
Udgangspunktet i et socialliberalt velfærdssamfund er, at der skal spændes et socialt sikkerhedsnet under dem, der ikke kan selv. Samtidig ligger der heri en erkendelse af, at vi ikke kan hjælpe alle. Der skal være lige muligheder for alle til at leve en anstændig livsførelse efter at have bidraget til samfundet gennem en årrække. Lige muligheder drejer sig om at være uafhængig af social baggrund, fysisk eller psykisk funktion, økonomi m.v..
Da vi samtidig ikke kan hjælpe alle, er det også vigtigt, at vi differentierer på baggrund af ovenstående parametre. Har man en ægtefælle i fuldt fysisk vigør, skal man så have samme mulighed for at få bevilget hjælp til indkøb, som den enlige uden familie og netværk? Har man en solid pension, formue og friværdi – skal man så have samme støtte til rengøring, som en ufaglært med kun folkepension, der tidligt gik på pension og var uden for arbejdsmarkedet i en årrække?
Fundamentet for at overveje differentieret brugerbetaling handler om, at der samtidig skal sikres en klar incitamentsstruktur for, at det kan betale sig at spare op og indbetale på sin pension. Grundlaget for en model om differentieret brugerbetaling falder bort, såfremt opsparingsincitamentet ikke er til stede. Det forudsættes således, at dette incitament er til stede.
Endvidere bør kommunerne ikke tjene penge på at levere ekstra ydelser til borgerne (tilkøbsydelser). Der er allerede et marked for private leverandører, der tilbyder tilkøbsydelser. Såfremt kommunerne godtages som udbyder af tilkøbsydelser er der en risiko for at underminere private leverandører. Kommunen skal fastsætte serviceniveauet og visitere borgeren til en ydelse, som opfylder det eksakte behov, som borgeren har brug for. Dette kan ske ved en privat eller offentlig leverandør. Om borgeren herudover ønsker at tilkøbe yderligere ydelser skal ikke være en kommunal opgave, da de fastsætter et politisk anerkendt serviceniveau.
Derfor mener Radikal Ungdom, at:
- Differentiering af støtte og brugerbetaling skal ske med udgangspunkt i, at der fortsat er et stærkt incitament til opsparing.
- Ydelser skal tildeles ud fra et konkret, individuelt behov og ikke alder.
- Kommunerne fortsat ikke skal tilbyde tilkøbsydelser
- Der skal indføres delvis brugerbetaling på kommunalvisiteret praktisk hjælp. Denne brugerbetaling skal være differentieret på baggrund af den pågældendes formue.
- Enhver form for brugerbetaling skal ske under hensynstagen til provenuvirkninger af øgede administrationsomkostninger.
Svage ældre
Med det faldende arbejdsudbud er det vigtigt, at der sker en særlig indsats over for de svageste ældre. Det er vigtigt man ikke alene parkeres som svag, men også bliver vurderet ud fra de potentialer, alle mennesker er i besiddelse af. Rehabilitering er derfor en vigtig indsats, men det kræver at alle parter er klart engageret på opgaven, og arbejder motiveret samt på evident grundlag.
For at sikre et råderum og fokus på borgere med størst behov ønsker Radikal Ungdom desuden et større fokus på den differentierede indsats. Der skal ses på borgerens individuelle behov og potentiale. Borgere, der har et reelt potentiale for at forbedre deres funktionsevne, hjælpes til så vidt muligt selv at klare dagligdagen og dermed forblive uafhængige af hjælp længst muligt. Dette frigør økonomi til dem med et større behov og giver den enkelte mere livskvalitet. Borgere med omfattende og komplekse plejebehov skal i stedet modtage en mere kompenserende hjælp, der er koordineret med sygeplejefaglige indsatser.
På nuværende tidspunkt udøver de fleste kommuner forebyggende hjemmebesøg til de +80-årige for at tilbyde en forebyggende indsats ved at indlede dialog om vedkommendes tilstand og få overblik over, om der er forhold, der kan forbedres, så den ældre kan leve længst muligt i eget hjem. Hjemmehjælpskommissionen har imidlertid anbefalet, at et sådan hjemmehjælpsbesøg ligeledes tilbydes de 65-79-årige, hvor særlige årsager taler herfor. På den måde kan man støtte den særligt svage ældre i god tid inden større funktionstab.
Med det stigende antal ældre sammenholdt med længere gennemsnitlig levealder betyder det, at de ældre får flere sygdomme, de må leve med. Det betyder endvidere, at langt flere ældre lever med flere sygdomme og dermed har dobbeltdiagnoser. Dette har den konsekvens, at en slags medicin eller behandling, der virker positivt på en sygdom kan have krydsbivirkninger for den anden. Derfor skal der arbejdes med at kompetenceudvikle personale i et krydsfelt af diagnoser.
Derfor mener Radikal Ungdom, at:
- Borgere mellem 65 og 79 år i særlige risikogrupper (misbrug, lige mistet ægtefælle, særlige sygdomme m.v.) skal tilbydes et forebyggende hjemmebesøg
- Der bør i højere grad åbnes op for gruppebaserede tilbud frem for udelukkende individuelle forebyggelsesbesøg i borgerens eget hjem for at få flere i tale og styrke netværksdannelse
- Kommuner og relevante statslige myndigheder skal i højere grad arbejde med systematisk dokumentation og tilvejebringe mere evidensbaseret viden om effekter af forskellige indsatser om rehabilitering
- At der skal mere fokus på uddannelse i dobbeltdiagnoser
Ældre tilhørende seksuelle minoriteter
Adgang til sundhed, social støtte og omsorg samt bolig
Ældre tilhørende seksuelle minoriteter var unge i en tid, hvor der var store personlige omkostninger ved at være åben omkring seksuelle præferencer, der afveg fra normen. En gruppe af disse ældre medborgere frygter fortsat for diskrimination eller oplever reel diskrimination.
Ældre tilhørende seksuelle minoriteter med kontakt til hjemmeplejen eller plejepersonale oplever i forskelligt omfang heterosexisme, manglende forståelse eller endda verbal fjendtlighed.
Ældre tilhørende en seksuel minoritet er i øget risiko for at være isolerede og alene sammenlignet med ældre medborgere generelt.

 Derfor opfordrer Radikal Ungdom til at:
- LGBTQ-området skal ind i kommunernes værdighedspolitik, så længe kommunerne er forpligtede til at have formuleret en sådan.
- Sætte fokus på specielle forhold omkring non-heteroseksuelle ældre. Dette kan ske ved hjælp af vidensdeling mellem plejehjem og yderligere efteruddannelse af personale.
- Der nationalt prioriteres mere økonomisk støtte til Regnbue-projekter, som kommer længere ud i landet end blot de største byer.
- Der i regionerne og hos interesseorganisationer sættes penge af til forskning i blandt andet: udfoldelsen af seniorers seksualitet, hvilke behov ældre non-heteroseksuelle har i større og mindre byer, ældre non-heteroseksuelles sundhed.
- Landets kommuner faciliterer seksualundervisning - og rådgivning for ældre, inklusiv for LGBTQ-personer.
- Der skal lettes adgang og viden om de forskellige tilbud i landets kommuner for non- heteroseksuelle, gerne samlet i en pjece.
- Kommunale LGBT-huse skal kunne rumme alle generationer.
Sikring af finansiel sikkerhed og alternative familieforhold
Ældre tilhørende seksuelle minoriteter har ofte et utraditionelt supportnetværk, hvor venskaber fylder en del og antages for at være familie, særligt i de tilfælde, hvor den ældre ikke har nogle børn. Det ses dog, at disse supportnetværk slet ikke bliver inkluderet i diskussioner om den ældre tilhørende en seksuel minoritets pleje og økonomiske forhold.
Når det kommer til pensionsordninger ses dog lovgivningsmæssige udfordringer, da hvis ens pensionsordning er fra før 2008, er det ikke muligt at begunstige sin samlever - og på intet tidspunkt kan samlevers stedbørn (dvs. børn fra tidligere ægteskaber) begunstiges.
Derfor opfordrer Radikal Ungdom til at:
- Der nationalt udarbejdes en pjece om de særlige juridiske forhold for LGBT-personer.
- Det skal være muligt at ændre sine pensionsordninger fra før 2008, således at samlevere kan begunstiges.

## https://radikalungdom.com/socialt-udsatte-boligomrder

Socialt udsatte boligområder
Nogle boligafdelinger i Danmark har en væsentligt større andel af arbejdsløse, kriminelle og personer på overførselsindkomst end det øvrige samfund. Disse afdelinger kæmper med et dårligt renommé og en selvforstærkende negativ effekt. Undersøgelser har vist, at den negative sociale arv bliver større og svære at bryde, des længere tid man bor i et område med sociale problemer. Der er derfor brug for en stor og koordineret indsat for at nå målet om at boligafdelingerne skal ligne de omkringliggende områder. Med dette menes, at folk der bor i boligområderne skal have samme erhvervsfrekvens og økonomiske muligheder som det omgivne samfund.
De seneste mange års arbejde i områderne har ikke haft den ønskede virkning. Det er derfor nødvendigt, at se på området med nye øjne og nye initiativer. Radikal Ungdom har følgende forslag til, hvordan man kan hjælpe disse områder.
Arbejde
Det er vigtigt, at øge den generelt lave erhvervsfrekvens, der typisk kendetegner boligområderne. Øgede indtægter og en aktiv dagligdag vil give en større livskvalitet. Det er derudover et stort samfundsmæssigt spild at folk ikke er på arbejdsmarkedet.
Radikal Ungdom foreslår følgende for at få flere i arbejde:
- Mindre dele af relevante virksomheder såsom jobcentre og socialcentre flyttes ud i nærheden af socialt udsatte områder.
- Uddannelsesinstitutioner som social- og sundhedsuddannelse, erhvervsuddannelser, og lign. lægges ligeledes i nærhed af socialt udsatte områder.
- Det skal være muligt, at oprette små virksomheder, som kunsthåndværk, skræddere og lign. i omdannede lejemål i socialt udsatte boligområder.
- Der oprettes socioøkonomiske virksomheder - ligeledes i omdannede lejemål.
Formålet med at integrere jobcentre i socialt udsatte boligområder er, at lette kontakten til det offentlige og i højere grad motivere arbejdsløse og personer med sociale problemer til at opsøge og bruge de muligheder der stilles til rådighed.
Formålet med at have erhvervsuddannelser i nærheden af socialt udsatte boligområder er, at afstand til uddannelse har indflydelse på frafald. De uddannelser der ønskes flyttet er uddannelser der statistisk set er de mest søgte blandt beboere i socialt belastede områder.
Ideen med at nedlægge små og utidssvarende lejligheder, som typisk findes i stueetagen af boligblokkene og omdanne dem til mindre virksomheder, er at give ufaglærte en mulighed for at få arbejde og måske egen virksomhed, som typisk vil producere kunsthåndværk eller håndarbejde. Disse arbejdspladser vil typisk blive besat af kvinder fra mellemøsten, der laver traditionelt håndværk.
Socioøkonomiske virksomheder henvender sig til personer, der ikke er i stand til at varetage et normalt arbejde. Virksomhedernes formål er i høj grad, at give disse personer en meningsfuld hverdag. I boligområderne kan de tiltrække andre virksomheder og derved skabe forretningsliv.
Køb af bolig
Et vigtigt punkt i den sociale indsat i de socialt udsatte boligområder er, at fastholde veluddannede og ressource stærke beboere. Boligområderne tiltrækker typisk unge og arbejdsløse pga. den lave husleje. Derfor er det vigtigt, at det bliver attraktivt at blive boende i boligområderne.
Radikal Ungdom forslår derfor:
- Tilladelse til køb og salg af boliger
- Mulighed for at den enkelte beboer kan købe sin egen bolig, og der kan sælges boliger enkeltvis i boligområdet
- At den nuværende ordning med 30 % rente og afdragsfrit lån i forbindelse med køb bibeholdes
- At en købt bolig kun må udlejes til den pågældende husleje
Tanken er, at folk kan blive ”herre i eget hus”. For at gøre det mere attraktivt, købes boligen på særlige fordelagtige vilkår, med et 30 % rente- og afdragsfrit lån.
Ligeledes er det vigtigt, at salget koordineres landsdækkene, for at det er de rigtige bolig der kommer til salg og ikke kun de allermest attraktive.

Image
Ligeledes er det vigtigt, at få ændret den negative klang, som forbindes med socialt udsatte boligområde.
Radikal Ungdom forslår derfor følgende:
- At ændre navne på veje om områder
- At opdele veje i mindre dele
- At afskaffe ghetto-betegnelsen
Tiltrækning af beboere
For at skabe øget interesse for boligområderne, kan der gives positiv særbehandling til ressourcestærke personer.
Radikal Ungdom foreslår følgende:
- at personer på overførselsindkomst skal kunne afvises
- at enlige skal have lov til at bebo en 3-værelses lejlighed og opefter
- at der gives fortrinsret til studerende og personer med fast arbejde
Disse forslag vil have til formål, at regulere, hvem der kommer ind i afdelingen og skabe en positiv spiral. Det skal samtidig bemærkes, at det selvfølgelig ikke er muligt, at lade personer på overførselsindkomst i stikken. Disse personer skal tilbydes tilsvarende lejligheder i andre boligområder.
Nybyggeri
Radikal Ungdom ønsker, at skabe plads til forskellighed i nybyggerier, ved at nybyggerier af almene boliger bygges med blandende boligformer for at tiltrække en bred befolkningsgruppe.
- Nybyggerier skal bestå af både ejerboliger, andelsboliger, almene boliger og butikker

Social indsats
Den sociale indsats i områderne er nøglen til at løse sociale problemer.
Radikal Ungdom forslår følgende:
- Et områdesekretariat i hvert område med fælles koordinator
- At alle tilbud vedrørende sociale medarbejdere samles i ét hus
- At alle områder der er defineret som et socialt udsat boligområde, skal have udarbejdet en helhedsplan i samarbejde med de forskellige parter.
- At informationsmateriale om aktiviteter og tilbud i området skal være på flere sprog
- At der åbnes klubber i området, samt unikke fritidstilbud
- At alle børn og unge i området skal have mulighed for at benytte sig af fritidstilbud
- At der gives hjælp til unge med at finde et fritidsjob
Ideen med at have et fælles områdesekretariat er at have én person, som koordinerer indsatsen mellem kommune, boligselskab og andre aktører, der udfører socialt arbejde. Dette vil sikre den mest effektive indsats. At samle alle sociale medarbejdere, der har med boligområdet at gøre vil gøre det lettere for beboerne at vide, hvor de skal gå hen med problemer, samt mulighed for en helhedsorienteret løsning. Derudover giver det mulighed for sparring mellem medarbejderne og erfaringsudveksling til glæde for alle.
Områdets unge skal så vidt muligt aktiveres i fritidstilbud der giver positive oplevelser, samt et sted at være efter skole/uddannelse.
Der skal være støtte til, at skabe et mangfoldigt foreningsliv, både hvad angår sportslige, kulturelle og sociale foreninger for at skabe et trygt og inkluderende lokalsamfund. Det er centralt at den enkeltes families økonomi ikke skal være en hindring for at deltage i fritidsaktiviteter og det skal være en mulighed for økonomisk dårligt stillede at kunne ansøge om støtte til foreningsmedlemsskab
Foreningslivet skal også kunne omfavne den andel af unge, der ikke ønsker at være aktiv i foreningerne, der primært tiltaler børn. Dette er med henblik på at undgå at de hænger ud på gader og for at styrke tilknytningen til lokale rollemodeller. Der skal også være mulighed for at få vejledning til at finde et fritidsarbejde, der ikke går ud over deres uddannelse.
I forbindelse med større helhedsplaner for afdelingen kan det kommer på tale, at nedrive boligblokke i socialt udsatte boligområder. Dette skal kun ske, hvis det er en del af en større sammenhængende plan for området.
Finansiering
Social indsats og strukturændringer i et socialt udsat boligområde er meget dyrt. Det vil ikke gavne noget, at lægge udgifterne over på beboerne, da sociale problemer er et samfundsmæssigt problem.
Radikal Ungdom forslår følgende:
- Landsbyggefondens midler skal hovedsageligt bruges til renovering
- Stat og kommune skal finansiere det sociale område, eksempelvis gennem øgede satspuljemidler
- Udbygning af infrastruktur er en opgave for kommunen, regionen og staten
Landsbyggefondens opgave var oprindeligt at medfinansierer renoveringer i trængende afdelinger, men har i de seneste boligforlig fået en stadig større udgift i forbindelse med sociale opgaver. En social opgave er noget der kommer hele samfundet til gode og det bør derfor udelukkende være en udgift for kommune og stat.
Beboerdemokrati
Det er en forudsætning, at beboerne i de socialt udsatte boligområder bakker op om nye tiltag, da den danske almene sektor er opbygget med et meget stærkt beboerdemokrati, hvilket Radikal Ungdom ønsker at bibeholde.

## https://radikalungdom.com/anerkend-sexarbejde

Anerkend sexarbejde
Indledning
Sexarbejde bliver ofte stigmatiseret i medierne og blandt politikere. I Radikal Ungdom mener vi dog, at sexarbejde skal anerkendes og ligestilles med andre erhverv. Sexarbejde er ofte blevet omtalt som prostitution, men dette udtryk indikerer, at det ikke er et rigtigt arbejde og det er et begreb, der dækker over både sexarbejde og sextrafficking. Sidstnævnte skal selvfølgelig være og er ulovligt, hvorimod sexarbejde er frivilligt. Sexarbejde er et paraplybegreb, der indeholder ting som escort, klinik, cam-work, strip, pornografisk arbejde osv., men dette program vil kun omhandle sexarbejde, hvor der indgår fysisk seksuel kontakt.
1. Anerkend sexarbejde som erhverv
At sexarbejde bliver ligestillet som et arbejde og erhverv vil give sexarbejdere en række rettigheder, de i dag ikke har. I dag skal sexarbejdere betale skat og moms ligesom andre erhvervsdrivende, men de får ikke rettigheder og beskyttelse igen. Derfor vil sexarbejdere kunne organisere sig, så de ville kunne varetage egne interesser og få mulighed for ting som dagpenge, arbejdsskadeerstatning samt hjælpepakker i forbindelse med eksempelvis Covid-19.
2. Inkluder sexarbejderne
Alt for ofte bliver debatten om sexarbejde taget uden inddragelse af de mennesker, den handler om. I Radikal Ungdom mener vi, at branchen og fagpersoner i højere grad skal være inddraget i debatten og i politikudviklingen på området omkring sexarbejde. Dette skal også være med til at genoprette tilliden til myndighederne, som folk i branchen ofte føler, de har mistet, og som gør, at de ikke tør at henvende sig. Dette er et kæmpe problem, som også er et resultat af den store stigmatisering, der er forbundet ved at være sexarbejder. Derfor mener vi, at der bør være et stort fokus på dialogen mellem branchen og myndighederne og på at genoprette tilliden.
3. Invester massivt i den sociale og psykiatriske indsats
Sexarbejde er i sig selv ikke et socialt problem, men kan for mange være en branche valgt af nød. Det er derfor utroligt vigtigt at investere i både den sociale og psykiatriske indsats, så ingen behøver at vælge imellem sexarbejde eller tyveri for f.eks. at få råd til deres medicin. Denne indsats bør bl.a. lægges steder som flere herbergspladser og bedre stofbehandling.
4. Opdater ”Rufferiparagaffen”
Vi vil opdatere §233 og §233a, som ulovliggør, at man må tjene penge på, at andre mennesker sælger seksuelle ydelser. Hensigten er at beskytte handlede mennesker, men den rammer forkert, fordi den gør det svært for sexarbejdere eksempelvis at leje lokaler eller sikkerhedsvagter. Derfor skal den nye paragraf beskytte handlede mennesker, ved at straffe dem, der gennem vold, trusler om vold eller anden ulovlig tvang forårsager, at en anden sælger seksuelle ydelser. Den nye paragraf skal også beskytte dem, der frivilligt sælger seksuelle ydelser, ved at straffe dem, der udnytter eller forsøger at udnytte en person, der sælger seksuelle ydelser.
5. Opret en brancheorganisation for og af sexarbejdere
Vi vil oprette en brancheorganisation for sexarbejdere, der kan varetage erhvervets interesser, udøve rådgivning samt indsamle viden på området. En sådan forening bør være drevet af folk fra branchen samt fagpersoner. I tråd med dette vil det derfor også være nærliggende at afskaffe statens “exitpulje til prostitution”, fordi rådgivning og service til branchens medlemmer netop bør ske gennem en faglig brancheorganisation.
6. Indfør branchevejledning
En national branchevejledning (inspireret af den New Zealandske model, men tilpasset danske forhold) for virksomheder, som udbyder seksuelle ydelser skal sikre, at der bliver stillet og opfyldt krav til sundhed, sikkerhed, rimelige forhold, tilbud om rådgivning og lignende.
Branchevejledningen skal udarbejdes af sexarbejdere og fagfolk f.eks. fra foreningen SIO (Sexarbejderenes InteresseOrganisation).
Derudover skal arbejdstilsynet føre tilsyn med, at eksempelvis mindreårige ikke arbejder eller er i branchen på anden vis.

## https://radikalungdom.com/laes-mere-sosuu-1

Social- og sundhedspolitik
Her ser du Radikal Ungdoms holdninger til en række social- og sundhedspolitiskespørgsmål.
I bunden af siden finder du vores programmer, som er længere uddybninger af Radikal Ungdoms politik.
Sundhed

      At udsætte mennesker, og især unge, for normgivende og urealistiske billeder af kroppe kan føre til dårligt selvværd, der kan påvirke en sund levevis. Udover at skabe et forvrænget billede af kroppen, så skader det også modellernes arbejdsforhold på de modelbureauer, som har så skrappe krav til modellens vægt og kropsform, at modellen er nødsaget til at sulte sig. Disse modellers sundhed burde beskyttes, og ved dette sikres også, at modelbranchen er nødt til at hyre modeller, der ikke har en usund krop, og det kan dermed også forbedre et usundt kropssyn hos befolkningen.

      Når EU godkender kemikalier, godkendes hvert stof individuelt. En grænseværdi for brugen i produkter sættes baseret på dyreforsøg samt en forsigtighedsfaktor. Det skønnes, at kemikaliet ikke udgør en betydelig sundhedsrisiko såfremt man bruger produktet som forventet, og man kun får sundhedsskadelige stoffer af denne art fra dette ene produkt. Men mennesker og dyr udsættes ofte for kemikalier i kombinationer og fra flere kilder. Nogle grænseværdier for individuelle stoffer tager stilling til, at de fleste er i kontakt med det fra flere kilder, men ingen grænseværdier tager hensyn til, at man bliver udsat for flere stoffer, som har samme skadelige effekt. Kombinationen af flere stoffer, som alle har en lille risiko, kan dog give en betydelig sundhedsrisiko til sammen. Kombinationen af flere stoffer med samme virkning og flere kilder med samme stof, som man møder i sin hverdag, hedder cocktaileffekten. Det er vigtigt, at vores lovgivning reflekterer den nuanceret miljøpåvirkning og sundhedsskade på et helhedsniveau og ikke kun individuelt stof niveau, så sundheds- og miljørisikoer ikke undervurderes. Radikal Ungdom mener derfor, at cocktaileffekten skal indgå i godkendelsen af kemikalier.

      I Radikal Ungdom mener vi, at man har retten til at bestemme over egen kro, uanset hvor gammel man er. Derfor bør man fjerne kravet om tilladelse fra forældre (eller værge), hvis man er under 18 år og ugift. At få foretaget en abort kan være en meget personlig og svær beslutning, men retten til egen krop er altid ens egen, uanset hvor gammel man er. Den unge bør ca. en måned efter abortindgrebet modtage en besked i sin e-boks med opfølgende orientering om de muligheder, der er for støttesamtaler.

      Mange unge lider af mistrivsel og dårligt mentalt helbred. Psykologhjælp kan være dyrt, især på en SU. Den nuværende nationale ordning tilbyder unge op til 24 år gratis psykologhjælp, hvis de har fået en angst- eller depressionsdiagnose eller indenfor et år af bestemte voldsomme traumer. Dette er ikke optimalt, da nogle først søger hjælp senere, og selvom mistrivsel og psykisk sygdom ikke er det samme, så kan mistrivsel udvikle sig til psykisk sygdom. Radikal Ungdom mener derfor, at psykologhjælp bør være gratis for alle under 25 år. Fra Psykiatri-programmet.

      Radikal Ungdom ønsker at indføre gratis menstruationsprodukter på alle offentlige danske uddannelsesinstitutioner. Frygten for at bløde igennem distrahere mentalt fra undervisningen, og manglen på menstruationsprodukter og frygten for at bløde igennem kan i værste fald lede til, at mennesker med menstruation misser undervisning. Uregelmæssige menstruationscyklusser er især udbredt de første par år, man har menstruation, og det er derfor særligt vigtigt, at de danske folkeskoler er særligt opmærksomme på at have gratis menstruationsprodukter på toiletterne.

      Tandlægebesøg kan nemt blive dyrt. 7 ud af 10 tandlæger oplever, at patienter dagligt eller flere gange om ugen afviser behandling grundet prisen. Munden er en del af kroppen og ikke separat fra den. Fx kan bakterier fra munden sprede sig til hjertet og give betændelse. Radikal Ungdom mener derfor, at ikke-kosmetisk tandlægehjælp skal være skattebetalt.

      Rygning og indtagelse af diverse former for nikotin og tobak er den enkeltfaktor, som har den største negative indflydelse på danskernes helbred. Tobaksproducenter er begyndt at producere anden afhængighedsskabende produkter i takt med, at flere vestlige lande har sat afgifter på cigaretter, og derfor giver det god mening at sætte en afgift på alle nikotinprodukter, således at de alle vil koster minimum 100 kr. Derfor mener Radikal Ungdom, at alle slags nikotinprodukter som minimum skal koste 100 kroner, samtidig med at afgiften opjusteres i takt med forbrugerprisindekset. Produkter, som sælges som håndkøbsmedicin med henblik mod rygestop, fx. nikotintyggegummi, skal dog undtages denne afgift.

      I dag er der næsten ingen krav til solarier på trods af, at det er alment kendt, at det er sundhedsskadeligt at tage sol. Herunder er der ingen aldersgrænse, hvorfor man i princippet kan trille på sin trehjulede cykel ned i det nærmeste solcenter ligegyldig, hvor gammel man er. Radikal Ungdom mener, at der skal være en 15-års aldersgrænse på solarier. Hvis solcentret er bemandet, kan ID-tjekkes af den ansatte på stedet. Hvis ikke, kan man tjekke aldersgrænsen f.eks. ved åbning af solboksen med Mit-ID. Dertil mener Radikal Ungdom, at der bør være en afgift på brug solarier til at finansiere de ekstraudgifter, som solarierne påfører det danske sundhedsvæsen.

      Alle forbrugere skal kunne træffe et aktivt valg i forbindelse med de produkter, de køber. Dette bør bl.a. gøres ved en mærkning på produkter med hormonforstyrrende stoffer. Mærkningen skal indeholde ordene ”Hormonforstyrrende stoffer” og angive hvilke konsekvenser, der er ved brug. Grænseværdien skal ligge, hvor der er risiko for, at det er skadeligt for mennesker. Derudover skal produkter målrettet børn og gravide ikke indeholde hormonforstyrrende stoffer over denne grænseværdi, da hormonforstyrrelsen har større betydning for børn og fostre. Derfor mener Radikal Ungdom, at alle produkter, der indeholder hormonforstyrrende stoffer over en vis grænseværdi mærkes, så den enkelte forbruger nemmere kan tage et aktivt valg

      Siden 2009 har man vaccineret piger imod HPV. I dag vaccinerer man også drengebørn, men dette er tilbydes drenge, som er født i juli 2007 eller senere. Selvom HPV-vaccinen er mest kendt for at beskytte mod livmoderhalskræft, men det beskytter også imod andre kræftformer og kønsvorter. Mænd bør ikke være afhængige af deres seksuelle partneres beskyttelse. Desuden har vaccinedækningen hos kvinder i mange år ikke været høj nok til flokimmunitet. Tidligere har man tilbudt vaccinen i catch up programmer til kvinder op til 25 år, da man mener, at dette vil være effektivt. Radikal Ungdom mener derfor, at man bør oprette et lignende catch up program for mænd under 25.

      Kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) er den hyppigste dødsårsag i Danmark. 40% af alle rygere får KOL, og en stor andel får svær KOL. KOL er altså både en udbredt og farlig sygdom, som desværre ofte fanges sent. Mange søger nemlig først læge, når de kun har halvdelen af deres lungefunktion tilbage. Men det er billigt og nemt at screene for KOL, og tidlig behandling giver folk meget bedre odds. Udover at tidlig behandling er godt for individet, så har alvorlige KOL forløb også en stor samfundsudgift i form af indlæggelser og mistet arbejdskraft. Radikal Ungdom mener derfor, at der bør oprettes et KOL-screeningsprogram.

      På global plan dør 700 000 mennesker hvert år af lægemiddelresistente infektioner. I 2050 estimeres det, at det vil være 10 mio. Områder, som har et højere forbrug af antibiotika, har også flere antibiotikaresistente bakterier. I dag er det ulovligt med få undtagelser at sælge antibiotika uden recept i alle EU-lande. Dog er der stor forskel på, hvor godt forbuddet overholdes. En undersøgelse har vist, at kun 79% af adspurgte i Grækenland havde fået deres sidste antibiotikakur gennem recept, hvorimod det var tilfældet for 98% i Sverige. Sygdomme kender ikke grænser. Det er derfor et fælles ansvar at bruge antibiotika ansvarligt, så vi også kan behandle fremtidens infektioner. Radikal Ungdom mener derfor, at EU bør lave en samlet indsats for at reducere salget af håndkøbsantibiotika.

      Naloxon bruges til effektivt og hurtigt at stoppe overdoser af opiater som heroin og morfin. I dag kan man i Danmark kun købe naloxon på recept, men flere lande har med stor succes fjernet receptpligten på naloxon og set deres dødsrater ved overdosis falde. Fra USA ved vi, at højere udbredelse af naloxon kan reducere dødeligheden med op til 50%. Radikal Ungdom mener derfor, at naloxon bør kunne købes på apoteket uden recept.

      Radikal Ungdom mener, at den frie abortgrænse skal forlænges fra 12 til 22 uger. Det mener vi af flere årsager: - Denne grænse gør det muligt at få svar på screeninger for genetiske sygdomme. I dag godkendes langt størstedelen af anmodninger for en abort grundet alvorlig sygdom hos fosteret. Dette ville give den gravide hurtigere adgang til en abort og i nogle tilfælde mildere abort, som alligevel ville blive godkendt.
- Mange europæiske lande har højere grænser, heriblandt Sverige, som har en abortgrænse på 22 uger. Ved at hæve abortgrænsen minimerer vi behovet for abortturisme.
- Mange føler at indblanding af samrådet af abort, selvom de godkender aborten, nedsætter deres autonomi. Som moderne sundhedsvæsen bør vi sætte individets autonomi højt. Desuden vurderer eksperter ikke antallet af senaborter vil stige.
- Den gamle grænse fra 1972 baserer sig på, hvad der blev opfattet som medicinsk sikkert dengang. Medicinen har udviklet sig siden da. Flere eksperter og WHO har udtalt, at aborter kan udføres sikkert indenfor og efter den forslået grænse.
 Vi anerkender, at nogle som vælger abort, især abort efter den nuværende grænse, gør det grundet eget eller fosterets helbred, og ikke fordi de ikke ønskede et barn. Rettigheder og hjælp, som tilbydes gravide, som får abort efter 12. uge, bør stadig gælde. Med hensyn til abort efter uge 22 mener Radikal Ungdom, at man bør have de samme regler som i dag.

      I dag er sundhedssektoren mest fordelt imellem regionerne og kommunerne. Dette kan skabe problematikker, når en patient overgår fra det ene system til et andet system, samt at nogle kommuner ikke er store nok eller har ressourcerne til at tilbyde genoptræning eller outpatient behandling til mindre udbredte lidelser. Regionernes økonomi har derudover været underprioriteret, og når de har udgifter, er det kun retfærdigt, hvis de får muligheden for at lave deres eget budget igennem skat. Radikal Ungdom mener derfor, at: - Regionerne skal bevares
- Regionerne skal have mulighed for at inddrive skat
- Regionerne skal i højere grad end i dag erfaringsudveksle
- IT systemerne imellem regionerne og almen praksis skal være kompatible, men da forskellige specialer har forskellige behov, behøver de ikke komme med helt ens, så længe de effektivt kan snakke sammen
- Genoptræning, hjemmepleje og plejehjem skal drives af regionerne. Forebyggelse af udbredte risikofaktorer fx rygning skal forsat være i kommunerne, mens forebyggelse af sjældnere og mere komplekse forebyggelsestiltag kan ske i samarbejde med regionerne eller andre kommuner.
- Samarbejdet mellem almen praktiserende, speciallæger i klinikker og sygehusene skal styrke

      Graviditet er ikke en sygdom, men gravide kan have behov for tiltag på arbejdspladsen for deres og deres fosters sundhed. Fx kan visse kemikalier være fosterskadelige, og voldsomme stød mod maven kan resultere i en tilstand, hvor den gravide kan forbløde. Skade og sygdom hos gravide kan dog forebygges. 2 ud af 3 gravide ender nemlig med at blive fraværsmeldt under deres graviditet, hvor det for mange er mere end en måned eksklusiv barsel. I Region Syddanmark lavede man derfor et pilotprojekt, hvor man gav jordemødre et kursus i arbejdsmedicin. Pilotprojektet var en succes. Jordemødrene kunne i de fleste tilfælde hjælpe, og der var sjældent behov for at kontakte en arbejdsmedicinsk læge. Færre blev syge- og fraværsmeldte, 94% af lederne på arbejdspladserne synes tiltagene var realistiske, og 90% af de gravide havde det bedre og føler sig tryggere. At færre bliver syge og kan arbejde længere sikkert og trygt er godt både for individets egen og samfundets økonomi. Derudover kan en bedre tilknytning til arbejdspladsen under graviditet forhåbentlig reducere de karrieremæssige konsekvenser for kvinder forbundet med at få børn. Radikal Ungdom mener derfor, at der skal indføres et vejledningstilbud hvor gravide og deres ledere kan snakke med arbejdsmiljø jordemødre.
Social

      I dag skal sexarbejdere betale skat og moms ligesom andre erhvervsdrivende, men de får ikke rettigheder og beskyttelse igen. Derfor vil sexarbejdere kunne organisere sig, så de ville kunne varetage egne interesser og få mulighed for ting som dagpenge, arbejdsskadeerstatning samt hjælpepakker i forbindelse med eksempelvis Covid-19. At sexarbejde bliver ligestillet som et arbejde og erhverv vil derfor give sexarbejdere en række rettigheder, de i dag ikke har. Radikal Ungdom mener derfor, at sexarbejde skal anerkendes som et erhverv med de rettigheder og muligheder som fører med andre erhverv. Fra programmet Anerkend Sexarbejde

      Over hver. 10. studerende på de videregående uddannelser har et handikap. Studerende med handikap har værre trivsel, højere dropout rate og større økonomisk usikkerhed. Den gennemsnitlige ventetid for handikap SU er for høj. Dette kan skabe unødvendige økonomiske problemer og usikkerhed for den studerende. Oveni dette er det den studerende, som betaler for de lægeerklæringer og dokumentation, som uddannelsesinstitutionen finder nødvendigt for at tildele særlige vilkår såsom ekstra tid til eksamen, uanset hvor meget og hvor dyr dokumentation, uddannelsesinstitutionen må kræve. Ventetiden på svar om særlige vilkår kan desuden strække sig over flere eksamensperioder, hvilket kan resultere i, at den studerende dumper flere forsøg uden nogensinde at få tildelt de særlige vilkår, som ville give den studerende lige muligheder for at bestå. Derfor mener Radikal Ungdom - Den studerende skal max lægge ud for en lægeerklæring per sag. Såfremt uddannelsesinstitutionen finder det nødvendigt med yderligere dokumentation fx i form af endnu en lægeerklæring eller en speciallægeerklæring, skal uddannelsesinstitutionen betale dette ligesom arbejdsgiver gør.
- Ved ansøgninger om særlige vilkår skal der være en konklusion indenfor 3 måneder eller max en eksamenssæson. Såfremt dette ikke kan overholdes, skal dumpede forsøg på den studerendes eksamener efter de 3 måneder slettes.
- Såfremt en studerende med flere særlige vilkår kun kan få nogle af dem opfyldt til en given eksamen, skal den studerende informeres om dette på forhånd.
- Ventetiden på handikap SU skal nedsættes til max 3 måneder.

      I dag kan det koste mange penge at tage på krisecenter i Danmark. Dette kan stoppe voldsofre i dårlige økonomiske situationer og ofre, som udsættes for økonomisk kontrol og vold, som ofte går hånd i hånd med andre former for vold, fra at søge hjælp. Et alternativ til krisecentre er kriselinjer. Disse linjer hjælper også en stor del af ofre med rådgivning om at slippe væk fra volden. Men de er desværre af og til i risiko for at blive sparet væk i finansloven. I Radikal Ungdom ønsker vi, at flere ofre kan få den hjælp, de har brug for, uanset hvilken form det tager eller deres økonomiske situation. Radikal Ungdom mener derfor, at kriselinjer skal bevares og brugerbetalingen på krisecentre skal fjernes.

      I dag sker der for mange sagsbehandlingsfejl på handicapområdet. Fejlene kan både skyldes, at der mangler den nødvendige ekspertise ude i kommunerne, eller at der er en interessekonflikt i kommunerne, fordi de både er med til at afgøre sagerne og finansiere ydelserne. Derfor mener Radikal Ungdom, at handicapområdet skal flyttes væk fra kommunerne og ud i regionerne. Dog skal kommunerne stadig finansiere området, men det er ikke dem, der afgør sagerne.

      I Radikal Ungdom anser vi menneskehandel som et globalt problem og en kæphest af astronomiske dimensioner, når det kommer til udbredelsen af menneskerettigheder. Derfor vil vi i fremtiden arbejde på at bekæmpe menneskehandel, og ligeså vigtigt beskytte dens, desværre, alt for mange ofre. Det mener vi, da menneskehandel dels er blandt de mest traumatiserende og ødelæggende forbrydelser, som noget menneske kan udsættes for, og derudover er det en grov krænkelse af helt basale menneskerettigheder. Derfor mener Radikal Ungdom, at ofre for menneskehandel skal beskyttes bedre ved: - Asylansøgere skal i højere grad godkendes
- Der skal udføres mere opsøgende arbejde for at kortlægge de store mørketal, der kan forhindre identifikation, af og støtte til ofre
- Den første kontakt med ofrene foretages af specialuddannet personale, heriblandt psykologer og socialrådgivere, i stedet for politiet
- At kæmpe for flere internationale samarbejder for at mindske antallet af ofre

      I dag er der ingen retningslinjer i kommuner og regioner for håndtering af overgreb på borgere. Sådan retningslinjerne bør tage stilling til, hvordan man giver relevante oplysninger videre til andre relevante myndigheder f.eks. Styrelsen for Patientsikkerhed eller politiet. Derudover bør man forholde sig til egen rolle ift. arbejdsgiver til mistænkte. Retningslinjerne skal gælde selvom medarbejderen vælger at sige sin stilling op if. mistanken. Derfor mener Radikal Ungdom, at regioner og kommuner bør lave retningslinjer for, hvordan man bør håndtere sager, hvor sundheds-, omsorgs- eller plejepersonale mistænkes for noget strafbart f.eks. seksuelle overgreb på patienter.

      Der er løbende sager om ansatte på hospitalerne og i kommunerne, som opsøges udenfor deres arbejdstid af utilfredse patienter og klienter, enten fysisk eller på deres private mobiler. I nogle tilfælde er der endda tale om overfald og trusler. I dag står ansattes fulde navn nemlig på deres ID og i patienternes journaler, hvilket gør det nemt at opspore dem og deres familie. Det er dog vigtigt for patienterne, at de kan identificerer ansatte i den professionelle setting, hvis de for eksempel har brug for at klage. Radikal Ungdom mener derfor, at ansatte skal have lov til kun at blive identificeret ved fornavn og et personalenummer.

# Accordion-indhold

## Beskyt modellers sundhed i modebranchen
At udsætte mennesker, og især unge, for normgivende og urealistiske billeder af kroppe kan føre til dårligt selvværd, der kan påvirke en sund levevis. Udover at skabe et forvrænget billede af kroppen, så skader det også modellernes arbejdsforhold på de modelbureauer, som har så skrappe krav til modellens vægt og kropsform, at modellen er nødsaget til at sulte sig. Disse modellers sundhed burde beskyttes, og ved dette sikres også, at modelbranchen er nødt til at hyre modeller, der ikke har en usund krop, og det kan dermed også forbedre et usundt kropssyn hos befolkningen.

## Cocktaileffekten skal med i EU’s kemikaliestrategi
Når EU godkender kemikalier, godkendes hvert stof individuelt. En grænseværdi for brugen i produkter sættes baseret på dyreforsøg samt en forsigtighedsfaktor. Det skønnes, at kemikaliet ikke udgør en betydelig sundhedsrisiko såfremt man bruger produktet som forventet, og man kun får sundhedsskadelige stoffer af denne art fra dette ene produkt.
Men mennesker og dyr udsættes ofte for kemikalier i kombinationer og fra flere kilder. Nogle grænseværdier for individuelle stoffer tager stilling til, at de fleste er i kontakt med det fra flere kilder, men ingen grænseværdier tager hensyn til, at man bliver udsat for flere stoffer, som har samme skadelige effekt. Kombinationen af flere stoffer, som alle har en lille risiko, kan dog give en betydelig sundhedsrisiko til sammen.
Kombinationen af flere stoffer med samme virkning og flere kilder med samme stof, som man møder i sin hverdag, hedder cocktaileffekten. Det er vigtigt, at vores lovgivning reflekterer den nuanceret miljøpåvirkning og sundhedsskade på et helhedsniveau og ikke kun individuelt stof niveau, så sundheds- og miljørisikoer ikke undervurderes.
Radikal Ungdom mener derfor, at cocktaileffekten skal indgå i godkendelsen af kemikalier.

## Gratis tandlægehjælp
Tandlægebesøg kan nemt blive dyrt. 7 ud af 10 tandlæger oplever, at patienter dagligt eller flere gange om ugen afviser behandling grundet prisen. Munden er en del af kroppen og ikke separat fra den. Fx kan bakterier fra munden sprede sig til hjertet og give betændelse.
Radikal Ungdom mener derfor, at ikke-kosmetisk tandlægehjælp skal være skattebetalt.

## Hæv prisen på niktonprodukter til 100 kr
Rygning og indtagelse af diverse former for nikotin og tobak er den enkeltfaktor, som har den største negative indflydelse på danskernes helbred. Tobaksproducenter er begyndt at producere anden afhængighedsskabende produkter i takt med, at flere vestlige lande har sat afgifter på cigaretter, og derfor giver det god mening at sætte en afgift på alle nikotinprodukter, således at de alle vil koster minimum 100 kr.
Derfor mener Radikal Ungdom
, at alle slags nikotinprodukter som minimum skal koste 100 kroner, samtidig med at afgiften opjusteres i takt med forbrugerprisindekset. Produkter, som sælges som håndkøbsmedicin med henblik mod rygestop, fx. nikotintyggegummi, skal dog undtages denne afgift.

## Indfør 15 års aldersgrænse på solarier
I dag er der næsten ingen krav til solarier på trods af, at det er alment kendt, at det er sundhedsskadeligt at tage sol. Herunder er der ingen aldersgrænse, hvorfor man i princippet kan trille på sin trehjulede cykel ned i det nærmeste solcenter ligegyldig, hvor gammel man er.
Radikal Ungdom mener, at der skal være en 15-års aldersgrænse på solarier. Hvis solcentret er bemandet, kan ID-tjekkes af den ansatte på stedet. Hvis ikke, kan man tjekke aldersgrænsen f.eks. ved åbning af solboksen med Mit-ID.
Dertil mener Radikal Ungdom, at der bør være en afgift på brug solarier til at finansiere de ekstraudgifter, som solarierne påfører det danske sundhedsvæsen.

## Mærkning af hormonforstyrrende stoffer
Alle forbrugere skal kunne træffe et aktivt valg i forbindelse med de produkter, de køber. Dette bør bl.a. gøres ved en mærkning på produkter med hormonforstyrrende stoffer. Mærkningen skal indeholde ordene ”Hormonforstyrrende stoffer” og angive hvilke konsekvenser, der er ved brug. Grænseværdien skal ligge, hvor der er risiko for, at det er skadeligt for mennesker. Derudover skal produkter målrettet børn og gravide ikke indeholde hormonforstyrrende stoffer over denne grænseværdi, da hormonforstyrrelsen har større betydning for børn og fostre.
Derfor mener Radikal Ungdom
, at alle produkter, der indeholder hormonforstyrrende stoffer over en vis grænseværdi mærkes, så den enkelte forbruger nemmere kan tage et aktivt valg

## Opret et KOL-screeningsprogram
Kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) er den hyppigste dødsårsag i Danmark. 40% af alle rygere får KOL, og en stor andel får svær KOL. KOL er altså både en udbredt og farlig sygdom, som desværre ofte fanges sent. Mange søger nemlig først læge, når de kun har halvdelen af deres lungefunktion tilbage. Men det er billigt og nemt at screene for KOL, og tidlig behandling giver folk meget bedre odds. Udover at tidlig behandling er godt for individet, så har alvorlige KOL forløb også en stor samfundsudgift i form af indlæggelser og mistet arbejdskraft.
Radikal Ungdom mener derfor,
at der bør oprettes et KOL-screeningsprogram.

## Reducer salg af håndkøbsantibiotika i EU
På global plan dør 700 000 mennesker hvert år af lægemiddelresistente infektioner. I 2050 estimeres det, at det vil være 10 mio. Områder, som har et højere forbrug af antibiotika, har også flere antibiotikaresistente bakterier.
I dag er det ulovligt med få undtagelser at sælge antibiotika uden recept i alle EU-lande. Dog er der stor forskel på, hvor godt forbuddet overholdes. En undersøgelse har vist, at kun 79% af adspurgte i Grækenland havde fået deres sidste antibiotikakur gennem recept, hvorimod det var tilfældet for 98% i Sverige.
Sygdomme kender ikke grænser. Det er derfor et fælles ansvar at bruge antibiotika ansvarligt, så vi også kan behandle fremtidens infektioner.
Radikal Ungdom mener derfor,
at EU bør lave en samlet indsats for at reducere salget af håndkøbsantibiotika.

## Reducer dødeligheden af overdosis
Naloxon bruges til effektivt og hurtigt at stoppe overdoser af opiater som heroin og morfin. I dag kan man i Danmark kun købe naloxon på recept, men flere lande har med stor succes fjernet receptpligten på naloxon og set deres dødsrater ved overdosis falde. Fra USA ved vi, at højere udbredelse af naloxon kan reducere dødeligheden med op til 50%.
Radikal Ungdom mener derfor
, at naloxon bør kunne købes på apoteket uden recept.

## Sæt abortgrænsen til 22 uger
Radikal Ungdom mener,
at den frie abortgrænse skal forlænges fra 12 til 22 uger. Det mener vi af flere årsager:
Denne grænse gør det muligt at få svar på screeninger for genetiske sygdomme. I dag godkendes langt størstedelen af anmodninger for en abort grundet alvorlig sygdom hos fosteret. Dette ville give den gravide hurtigere adgang til en abort og i nogle tilfælde mildere abort, som alligevel ville blive godkendt.
Mange europæiske lande har højere grænser, heriblandt Sverige, som har en abortgrænse på 22 uger. Ved at hæve abortgrænsen minimerer vi behovet for abortturisme.
Mange føler at indblanding af samrådet af abort, selvom de godkender aborten, nedsætter deres autonomi. Som moderne sundhedsvæsen bør vi sætte individets autonomi højt. Desuden vurderer eksperter ikke antallet af senaborter vil stige.
Den gamle grænse fra 1972 baserer sig på, hvad der blev opfattet som medicinsk sikkert dengang. Medicinen har udviklet sig siden da. Flere eksperter og WHO har udtalt, at aborter kan udføres sikkert indenfor og efter den forslået grænse.
Vi anerkender, at nogle som vælger abort, især abort efter den nuværende grænse, gør det grundet eget eller fosterets helbred, og ikke fordi de ikke ønskede et barn. Rettigheder og hjælp, som tilbydes gravide, som får abort efter 12. uge, bør stadig gælde.
Med hensyn til abort efter uge 22 mener Radikal Ungdom, at man bør have de samme regler som i dag.

## Tilbyd gravide samtale med arbejdsmiljø jordemødre
Graviditet er ikke en sygdom, men gravide kan have behov for tiltag på arbejdspladsen for deres og deres fosters sundhed. Fx kan visse kemikalier være fosterskadelige, og voldsomme stød mod maven kan resultere i en tilstand, hvor den gravide kan forbløde. Skade og sygdom hos gravide kan dog forebygges.
2 ud af 3 gravide ender nemlig med at blive fraværsmeldt under deres graviditet, hvor det for mange er mere end en måned eksklusiv barsel. I Region Syddanmark lavede man derfor et pilotprojekt, hvor man gav jordemødre et kursus i arbejdsmedicin. Pilotprojektet var en succes. Jordemødrene kunne i de fleste tilfælde hjælpe, og der var sjældent behov for at kontakte en arbejdsmedicinsk læge. Færre blev syge- og fraværsmeldte, 94% af lederne på arbejdspladserne synes tiltagene var realistiske, og 90% af de gravide havde det bedre og føler sig tryggere.
At færre bliver syge og kan arbejde længere sikkert og trygt er godt både for individets egen og samfundets økonomi. Derudover kan en bedre tilknytning til arbejdspladsen under graviditet forhåbentlig reducere de karrieremæssige konsekvenser for kvinder forbundet med at få børn.
Radikal Ungdom mener derfor,
at der skal indføres et vejledningstilbud hvor gravide og deres ledere kan snakke med arbejdsmiljø jordemødre.

## Bedre vilkår for studerende med handikap på videregående uddannelser
Over hver. 10. studerende på de videregående uddannelser har et handikap. Studerende med handikap har værre trivsel, højere dropout rate og større økonomisk usikkerhed.
Den gennemsnitlige ventetid for handikap SU er for høj. Dette kan skabe unødvendige økonomiske problemer og usikkerhed for den studerende. Oveni dette er det den studerende, som betaler for de lægeerklæringer og dokumentation, som uddannelsesinstitutionen finder nødvendigt for at tildele særlige vilkår såsom ekstra tid til eksamen, uanset hvor meget og hvor dyr dokumentation, uddannelsesinstitutionen må kræve.
Ventetiden på svar om særlige vilkår kan desuden strække sig over flere eksamensperioder, hvilket kan resultere i, at den studerende dumper flere forsøg uden nogensinde at få tildelt de særlige vilkår, som ville give den studerende lige muligheder for at bestå.
Derfor mener Radikal Ungdom
Den studerende skal max lægge ud for en lægeerklæring per sag. Såfremt uddannelsesinstitutionen finder det nødvendigt med yderligere dokumentation fx i form af endnu en lægeerklæring eller en speciallægeerklæring, skal uddannelsesinstitutionen betale dette ligesom arbejdsgiver gør.
Ved ansøgninger om særlige vilkår skal der være en konklusion indenfor 3 måneder eller max en eksamenssæson. Såfremt dette ikke kan overholdes, skal dumpede forsøg på den studerendes eksamener efter de 3 måneder slettes.
Såfremt en studerende med flere særlige vilkår kun kan få nogle af dem opfyldt til en given eksamen, skal den studerende informeres om dette på forhånd.
Ventetiden på handikap SU skal nedsættes til max 3 måneder.

## Fjern brugerbetaling på krisecentre og bevar kriselinjer
I dag kan det koste mange penge at tage på krisecenter i Danmark. Dette kan stoppe voldsofre i dårlige økonomiske situationer og ofre, som udsættes for økonomisk kontrol og vold, som ofte går hånd i hånd med andre former for vold, fra at søge hjælp.
Et alternativ til krisecentre er kriselinjer. Disse linjer hjælper også en stor del af ofre med rådgivning om at slippe væk fra volden. Men de er desværre af og til i risiko for at blive sparet væk i finansloven.
I Radikal Ungdom ønsker vi, at flere ofre kan få den hjælp, de har brug for, uanset hvilken form det tager eller deres økonomiske situation. Radikal Ungdom mener derfor, at kriselinjer skal bevares og brugerbetalingen på krisecentre skal fjernes.

## Forbedr beskyttelsen af ofre for menneskehandel
I Radikal Ungdom anser vi menneskehandel som et globalt problem og en kæphest af astronomiske dimensioner, når det kommer til udbredelsen af menneskerettigheder. Derfor vil vi i fremtiden arbejde på at bekæmpe menneskehandel, og ligeså vigtigt beskytte dens, desværre, alt for mange ofre. Det mener vi, da menneskehandel dels er blandt de mest traumatiserende og ødelæggende forbrydelser, som noget menneske kan udsættes for, og derudover er det en grov krænkelse af helt basale menneskerettigheder.
Derfor mener Radikal Ungdom,
at ofre for menneskehandel skal beskyttes bedre ved:
Asylansøgere skal i højere grad godkendes
Der skal udføres mere opsøgende arbejde for at kortlægge de store mørketal, der kan forhindre identifikation, af og støtte til ofre
Den første kontakt med ofrene foretages af specialuddannet personale, heriblandt psykologer og socialrådgivere, i stedet for politiet
At kæmpe for flere internationale samarbejder for at mindske antallet af ofre

## Indfør retningslinjer for håndtering af overgreb på borgere
I dag er der ingen retningslinjer i kommuner og regioner for håndtering af overgreb på borgere. Sådan retningslinjerne bør tage stilling til, hvordan man giver relevante oplysninger videre til andre relevante myndigheder f.eks. Styrelsen for Patientsikkerhed eller politiet. Derudover bør man forholde sig til egen rolle ift. arbejdsgiver til mistænkte. Retningslinjerne skal gælde selvom medarbejderen vælger at sige sin stilling op if. mistanken.
Derfor mener Radikal Ungdom,
at regioner og kommuner bør lave retningslinjer for, hvordan man bør håndtere sager, hvor sundheds-, omsorgs- eller plejepersonale mistænkes for noget strafbart f.eks. seksuelle overgreb på patienter.

## Tillad efternavnsfrie skilte i det offentlige
Der er løbende sager om ansatte på hospitalerne og i kommunerne, som opsøges udenfor deres arbejdstid af utilfredse patienter og klienter, enten fysisk eller på deres private mobiler. I nogle tilfælde er der endda tale om overfald og trusler. I dag står ansattes fulde navn nemlig på deres ID og i patienternes journaler, hvilket gør det nemt at opspore dem og deres familie. Det er dog vigtigt for patienterne, at de kan identificerer ansatte i den professionelle setting, hvis de for eksempel har brug for at klage.
Radikal Ungdom mener derfor
, at ansatte skal have lov til kun at blive identificeret ved fornavn og et personalenummer.

## https://radikalungdom.com/radikal-ungdoms-socialpolitiske-principper

Radikal Ungdoms socialpolitiske principper
Indledning
For Radikal Ungdom er det gode samfund, et samfund, der sikrer lige muligheder for alle uanset baggrund. Derfor er hjælp og understøttelse af socialt udsatte borgere en af velfærdsstatens vigtigste opgaver. I det følgende program beskrives Radikal Ungdoms principper for, hvordan denne opgave løftes bedst muligt.
 Socialt udsatte borgere er en betegnelse for borgere, der er udsatte på mange forskellige måder og i forskellige grader. Det store spektrum inden for udsathed stiller krav til vores system. Vi skal kunne håndtere mange forskellige sager, og ikke putte borgere i kasser. Målet for den sociale indsats er så vidt muligt at gøre borgeren i stand til at skabe og mestre sit eget liv. Vi skal give lige muligheder. Det kan vi kun gøre gennem forskellige tilbud til forskellige behov, og vi behandler dermed folk ens ved at behandle dem forskelligt.
 Udsathed er et komplekst fænomen, derfor dækker vores principper ikke alt, men bør ses som et grundlag for, hvordan man fører socialpolitik kommunalt, regionalt og nationalt. Socialpolitik er ikke et område, der kan afgrænses fra andre politikområder f.eks. uddannelses-, sundheds- og integrationspolitik. Man bør derfor være bevidst om, at den sociale indsats prioriteres i samspil med andre områder. Derved hjælper og understøtter man borgeren i mange facetter af livet.
 Vi har ikke løsningen på alle problemer, men ønsker at sætte socialpolitik til debat for at opnå en bedre indsats og forståelse for, hvordan sociale problemer bedst kan løses.
Vi tager afsæt i fire grundlæggende værdier, der bør være fundamentet for socialpolitik:
1. Det selvstændige individ og retten til et værdigt liv
 2. Tillid til borgere og fagpersoner
 3. Et sammenhængende og gennemskueligt system
 4. En retfærdig omfordeling
1. Det selvstændige individ og retten til et værdigt liv
Hvorfor?
Radikal Ungdom mener grundlæggende, at individet skal være centrum for den sociale indsats. Målene for den sociale indsats er også forskellige alt efter, hvem borgeren er, og hvilke behov og udfordringer, der er tale om. Det skal vi som samfund anerkende. Nogle vil kunne hjælpes helt ud af social udsathed, mens andre fortsat kan have brug for at være i løbende kontakt med det sociale system for at kunne mestre eget liv. Nogle vil gennem hele deres liv have brug for, at der sættes stabile rammer for deres livsførelse. Derudover er det også en vigtig værdi for os, at borgere, der kan selv, skal selv.
Hvordan?
- Vi skal gøre op med tanken om, at standardiserede sociale indsatser kan hjælpe alle til et bedre liv. Derfor skal indsatsen ske i samskabelse med borgeren, borgerens netværk og andre relevante aktører. Inddragelse af borgerens netværk bør altid ske efter borgerens eget ønske.
- Vi vil sikre en fleksibel indsats, der følger borgerens liv. Det er afgørende, at det sociale system kan håndtere ændringer i borgerens livsforløb og følge borgeren igennem livsfaser.
- For en fleksibel social indsats bør man for nogle borgere give mulighed for, at borgeren selv er med til at tilrettelægge sin indsats gennem et “Indsatskatalog”, som giver borgeren mulighed for selv at sammensætte forskellige tiltag i sin indsats inden for de økonomisk fastsatte rammer.
- Det er et centralt princip for det ideelle system, at der fra borgerens perspektiv er fuld gennemsigtighed og åbenhed. Borgeren skal have tillid til, at systemet vil borgeren det bedste, hvis den sociale indsats skal lykkes. Derfor skal der være tydeligere og mere gennemskuelig kommunikation mellem borgeren og de sociale instanser, samt en fast kontaktperson så borgeren altid har en fast indgang til systemet.
- Den opfølgende indsats er ligeledes vigtig, fordi borgeren skal sikres en tryg overgang til et liv, som man i højere grad selv mestrer.
2. Tillid til fagpersoner
Hvorfor?
For at sikre den bedste sociale indsats er det afgørende at sikre tillid til fagpersoner. Det er afgørende, at fagpersoner har handlerum til at lave den indsats, som de vurdere er bedst for den enkelte borger. En vigtig forudsætning for dette er, at det er veluddannet personale med tid til den enkelte borger, som står bag den sociale indsats. Borgeren skal kunne have tillid til, at systemet vil borgeren det bedste. Det er grundlæggende for den ideelle indsats, at den bygger på menneskelige relationer, fordi nøglen til social forandring sker i relationen mellem mennesker.
Hvordan?
- Man skal fra Folketingets side gennem lovgivning først og fremmest sikre frie og stabile rammevilkår for kommunernes arbejde med at håndtere sociale udfordringer. Herunder ligger et grundlæggende princip om decentralisering og tillid til de kommunalt ansattes faglighed og kompetencer inden for eget fagområde.
- Sagsbehandlerne skal i højere grad sættes fri til at bruge de redskaber, som de mener er mest gavnlig for borgeren.
- Man bør i videst muligt omfang lade sig inspirere af den svenske model i de danske kommuner, så antallet af sager pr. socialrådgiver reduceres.
- Det er afgørende, at den tidlige, forebyggende indsats prioriteres, fordi vi ved, at det er den bedste investering for individet såvel som for samfundet. Den tidlige indsats forudsætter et socialt system, der er aktivt opsporende, hvor borgerne er, f.eks. i daginstitutioner, på uddannelsesinstitutioner og på gaden. Forskellige eksempler kunne være fastansættelse af en socialrådgiver i institutioner i socialt udsatte områder, øget brug af sundhedsplejersker eller flere ressourcer til politiets forebyggende arbejde. Det kræver også, at der sker en opkvalificering af det nuværende personale.
3. Et sammenhængende og gennemskueligt system
Hvorfor?
Den gode sociale indsats har borgeren i centrum og ikke en lovgivning, der spænder ben. Folketinget har et ansvar for at skabe økonomisk og lovgivningsmæssigt givtige rammer, som sikrer, at hver enkelt kommune kan tilpasse den sociale indsats til det givne behov. Det er ikke Folketingets opgave at detailstyre kommunernes arbejde.
Det er nødvendigt med enkle og klare retningslinjer for indsatsen for socialt udsatte. Dette er afgørende for at sikre borgerens retssikkerhed. Det er meningsløst, at vi i dag har et uoverskueligt og uigennemsigtigt system, som kan resultere i svære belastningsreaktioner og mistrivsel hos borgeren. Det er et eksempel på, hvorfor der er brug for et opgør med silotænkningen i det offentlige system og i lovgivningen.
Hvordan?
Sammenhæng:
- Der er behov for et opgør med silotænkningen i det offentlige system, og det kræver først og fremmest, at vi fremmer samarbejde og koordination mellem alle dele af systemet, den frivillige sociale sektor og fonde. Det er nødvendigt for kontinuerlige og helhedsorienterede løsninger.
- Det skal være lettere at involvere og inddrage aktører fra den frivillige sociale sektor. Vi ser den frivillige sociale sektor som en samarbejdspartner med megen specialiseret viden og mange kompetencer, som man bør gøre brug af i den sociale indsats.
- Der skal være fokus på at nedbryde barrierer og skabe glidende overgange på tværs af kommunale forvaltninger og regionerne, her særligt når man overgår fra børne- og ungetilbud til voksentilbud.
- Hver borger skal være tilknyttet en central sagskoordinator, som koordinerer mellem alle forvaltninger og sektorer. Denne sagskoordinator er som udgangspunkt tilknyttet kommunen og har det overordnede ansvar for borgerens forløb samt at følge borgeren i systemet. Sagskoordinatorerne er yderligere organiseret i teams for at sikre en stabil indsats, hvis sagskoordinatoren skifter arbejde, er langvarigt sygemeldt eller andet. - Sagskoordinatoren skal sikre, at:
- Borgeren har én indgang til systemet.
- De relevante aktører og borgerens netværk kan samles til netværksmøder.
- Borgere med komplekse problemstillinger som f.eks. misbrug og psykisk sygdom ikke bliver kastebold mellem kommune og region.
- Borgeren sideløbende med den sociale indsats kan være i et forebyggende eller behandlende sundhedstilbud.
- Man bør opprioritere politiets rolle i den borgernære, forebyggende indsats. Derudover bør man styrke samarbejde mellem uddannelsesinstitutioner, politi og kommuner, som man kender som SSP-samarbejdet.
- For at håndtere opgaver, der kræver en særlig høj grad af specialisering, skal der være rammer, der muliggør, at flere kommuner kan gå sammen med regionen om en koordineret, specialiseret indsats. Et eksempel kunne være, at regionen har specialiserede socialrådgivere ansat til at varetage disse specialiserede opgaver i samarbejde med kommunerne.
- Digitaliseringsværktøjer skal bruges som en hjælp til koordinering af borgerens sag mellem forskellige aktører. På den måde kan man sikre sammenhæng for borgeren. Vi mener, at de offentlige systemer har pligt til at beskytte borgernes data på bedst mulig måde. Derfor skal data kun bruges, når borgeren har givet samtykke og til præcis det, som borgeren har givet samtykke til.
Lovgivning:
- Socialområdet er præget af meget, og nogle gange selvmodsigende, lovgivning. Derfor skal vi have en grundig gennemgang, der kigger lovgivningen igennem og kommer med forslag til forenkling og forbedring. Man bør i den proces også finde løsninger på, hvordan man forholder sig, når serviceloven og anden lovgivning, f.eks. beskæftigelsesloven, lapper ind over hinanden.
- Forenkling og afbureaukratisering er afgørende i lovgivningen, der omhandler den frivillige sociale sektor. Man bør arbejde hen imod løsninger, der sikrer den fornødne kontrol, men ikke skader den værdi, som organisationerne skaber for udsatte borgere.
- Lovgivningen er så kompleks, at sagsbehandlere er specialiseret i enten voksne eller børn og unge. Det skaber problemer for unge i overgangen fra barn til voksen i systemet. Derfor bør man søge at forenkle loven, så den er gennemskuelig for borgere og fagpersoner.
- Der skal være klare regler for, hvordan man kan træffe beslutninger på borgerens vegne, såfremt borgeren ikke selv er i stand til dette.
- Lovgivningen på socialområdet skal opdateres, så den passer ind i en virkelighed med mange teknologiske og digitale muligheder, der kan komme borgeren til gode.
4. En retfærdig omfordeling
 Hvorfor?
 En grundlæggende ambition om at løfte samfundets mest udsatte borgere kræver ressourcer. For at skabe lige muligheder for alle i samfundet er det afgørende, at ressourcerne bliver fordelt efter behov, fordi vi grundlæggende ønsker at skabe lige muligheder for alle. En retfærdig omfordeling er også at sikre, at ressourcer bruges på indsatser, der giver borgeren værdi i livet.
Hvordan?
- En stabil social indsats er afhængig af langsigtede investeringer. Derfor er det ikke acceptabelt, at grundlæggende ting i indsatsen for socialt udsatte som f.eks. sengepladser i psykiatrien er finansieret af midlertidige satspuljebevillinger. Det skaber utryghed og ustabilitet for personalet, og går i sidste ende ud over borgerne.
- Vi skal investere i opsporende, tidlige og forebyggende indsatser, fordi en tidlig indsats sikrer en bedre mulighed for en god social indsats til borgerens bedste. Derfor bør man investere i flere socialrådgivere, familierådgivere og sundhedsplejersker, der skal stå for det opsporende arbejde og sikre en tidlig indsats.
- Det er grundlæggende nødvendigt at have de rigtige ressourcer på socialområdet, og oftest flere end i dag. Det kan vi sikre ved at differentiere velfærdsydelser som børnecheck, folkepension og aldersrelaterede ydelser. På den måde kan vi målrette ressourcer mod udsatte borgere, i stedet for borgere, der kan klare sig selv.
- Det skal være et bærende princip, at der ikke må ligge skjulte økonomiske incitamenter i kommunernes behandling af borgernes sager. Man skal sikre en sagsbehandling, der gør, at kommunerne ikke har incitament til at spare penge under behandlingen af borgerens sag.
- Vi mener, at man skal ensrette brugerbetaling for institutionspladser på handicapområdet med almenområdet. Som det er lige nu, får man dækket hele institutionspladsen, hvis man har et barn med handicap. Ændringen betyder, at man selv som forælder bør betale, hvad der svarer til en almindelig institutionsplads, og kun får dækket de yderligere omkostninger.

## https://radikalungdom.com/psykiatri

Radikal Ungdoms psykiatriprogram
Hver femte dansker rammes på et tidspunkt af psykiske udfordringer og psykiske lidelser rammer mange i den danske befolkning. Der er flere børn og unge i behandling i psykiatrien og et ud af fem børn viser tegn på dårlig mental sundhed i det daglige liv. At have en psykisk lidelse er omkostningsfuldt for dit daglige liv, bl.a. socialt og i forbindelse med arbejde eller uddannelse. Psykiske lidelser og dårlig mental sundhed udgør den største byrde ift. omkostninger, fordi disse ofte er årsager til langtidssygemelding og førtidspension.
Der er brug for en grundlæggende nytænkning af psykiatrien, som vi kender den i dag, hvis vi skal imødekomme og vende den negative udvikling. Vi ønsker i Radikal Ungdom et bæredygtigt psykiatrisk system, som bør hvile på et grundlæggende princip om individet i centrum.
I psykiatrien ser vi i dag en række store problemer. Dem søger vi med dette program at løse gennem en nytænkning af, hvordan det psykiatriske system bør fungere. Langsigtet finansiering er en forudsætning for vores forslag, som skal sikre en forbedring af personalets uddannelse og normering, udvide mulighederne for forebyggelse af tvang og konflikt, forbedre samarbejdet mellem kommuner og regioner og give bedre fysiske rammer til psykiatrien. Derfor skal psykiatrien som helhed opprioriteres og på finansloven.
Psykiatriens hus – samarbejde mellem kommune og region
Behandling og rehabilitering af psykiatriske patienter er i dag spredt mellem kommune og region. Det skaber forskellige udfordringer for patienter, der ender mellem forskellige instanser. For at patienten trygt kan sikres en sammenhængende behandling, hvor ingen ender som kastebold mellem forskellige systemer eller falder mellem to instanser, må man samarbejde mere mellem kommune og region. Målet er et sammenhængende forløb uanset hvem man er som bruger, og hvor man er i forløbet - man skal som bruger ikke mærke forskel på at være i det kommunale eller regionale system.
Derfor mener Radikal Ungdom at:
- alle kommuner skal have tilknytning til et Psykiatriens Hus, som samler forebyggende og ambulant behandlende indsatser under ét tag.
- der i et Psykiatriens Hus bør være regionale ambulante behandlingssenge og kommunale tryghedssenge. En behandlingsseng fungerer sådan, at man under sit ambulante ophold bliver tilset af fagligt personale, som kan hjælpe borgeren med justering af medicin eller lignende. Den kommunale tryghedsseng skal derimod ikke fungere behandlende, men som et tilbud udsatte borgere kan benytte, hvis de har behov for kontakt med uddannet personale, en samtale eller et sted at være, hvis de oplever en forværring i deres tilstand der gør, at de ikke er trygge i eget hjem. Alene visheden om at tilbuddene eksisterer, er med til at skabe tryghed og stabilitet i borgerens hverdag.
- kommuner og regioner i fællesskab skal udarbejde et Psykiatriens Hus, der passer til behovene i det pågældende område. På denne måde kan man f.eks. have indsatser til behandling af misbrug ifm. psykisk sygdom. Det betyder ikke, at alle kommuner skal holde et Psykiatriens Hus selv, men det tilstræbes, at alle kommuner har tilknytning til et i en nærliggende kommune.
- Psykiatriens Hus skal være i løbende udvikling, hvor man udvikler nye metoder og tilbud f.eks. samarbejdsformer og udviklingsprojekter, som inkluderer flere faggrupper end kun social- og behandlingspsykiatrien. På denne måde skal Psykiatriens Hus være et sted for tværgående projekter, hvor også pårørende kan involveres.
- Psykiatriens Hus bør samarbejde med et hospital, hvor hospitalet kan supervisere, når behovet opstår for evt. indlæggelse af en patient.
Psykiatriske afdelinger
Landet over har de psykiatriske afdelinger været udfordret af massive besparelser, som er gået ud over de fysiske omgivelser og personalets normering samt specialisering på afdelingerne. Det er nu gået for vidt.
Vi skal i stedet investere i afdelingerne. Der skal være mere personale, der skal have mulighed for at efteruddanne sig løbende. Vi skal så vidt muligt forebygge tvang på afdelingerne og arbejde med det fysiske miljø som en faktor, der har betydning for brugen af tvang.
Radikal Ungdom mener derfor, at:
- der skal være en bedre normering på afdelingerne og dermed mere personale for at sikre en stabil og tryg tilværelse for patienten og trygge rammer for personalet.
- der skal være et medicinfrit supplement til behandling med medicin. Dette supplement kan eksempelvis være samtaleterapi, miljøterapi, fysioterapi og lignende.
- man skal indgå i dialog med patienten om den medicinske behandling og diagnose, såfremt at dette ses muligt uden risiko for skade på patienten eller dennes omgivelser.
- der skal arbejdes aktivt på at forebygge alle former for tvang. Dette kan eksempelvis gøres ved at indrette afdelingerne således, at man mindsker risikoen for konflikt. Denne indretning kunne f.eks. indebære åbne, lyse lokaler, tilgængeligt personale i samme omgivelser som patienterne, let adgang til udendørsarealer og lignende.
- Der på psykiatriske afdelinger er mulighed for som patient at få behandling og hjælp til håndtering af somatiske lidelser og livstilssygdomme. Behandlingsforløbet skal kunne køres sideløbende med psykiatrisk behandling. Et eksempel på en specialist, som kan tilknyttes en psykiatrisk afdeling kunne være en diabeteslæge. Psykiatriske patienter lever gennemsnitligt markant kortere end den gennemsnitlige dansker. Den primære grund til dette er de somatiske lidelser, som mange psykiatriske patienter også har. I modsætning til mange andre patientgrupper, er mange psykiatriske patienter for ustabile til at kunne følge de traditionelle sundhedstilbud. Dette er desværre et eksempel på ulighed i sundhed, og man bør derfor målrette tilbud om behandling til denne patientgruppe gennem de psykiatriske afdelinger.
- Der skal ansættes peer-medarbejdere på alle landets psykiatriske sengeafsnit. Psykiatrien er presset på ressourcer, og derfor skal der ansættes uddannet personale med personlige erfaringer med psykisk sårbarhed og recovery, som har en unik indsigt, som kan bruges til at støtte andre, der oplever psykisk sårbarhed. Peer-relationen bygger på lighed og gensidighed og bidrager derfor med et andet element, end sundhedspersonalet kan tilbyde i behandlingsforløbet.
Kommunen
Kommunen er den centrale aktør i forhold til forebyggelse og rehabilitering i forbindelse med psykiatriske diagnoser. Som borger kan det være meget vanskeligt at finde ud af, hvem der har ansvaret for hvad i deres behandling, og det kan kræve mange ressourcer af borgeren. Det er uacceptabelt, at man som borger kan blive mere syg af at være i systemet. I Radikal Ungdom mener vi derfor, at der skal gøres op med silotænkningen i kommunen, hvor man i stedet skal sætte borgeren i fokus og bruge hele netværket i både rehabiliteringen eller forebyggelsen. Der må aldrig være tvivl om, hvem der har det bærende ansvar i alle aspekter af borgerens sag.
Derfor mener Radikal Ungdom, at:
- behandlingen i socialpsykiatrien skal baseres på netværksmøder, hvor de relevante fagpersoner, pårørende og rådgivere mødes om en koordineret indsats med borgeren i fokus. Mindst én person fra teamet skal være gennemgående gennem hele forløbet.
- man som udgangspunkt ikke skal skifte sagsbehandler imod borgerens eget ønske
- borgerens netværk skal inddrages efter borgerens ønske som en del af forebyggelse og rehabilitering.
- der i forbindelse med netværksmøder skal være klare retningslinjer for ansvarsdelingen mellem de forskellige aktører, f.eks. at den der modtager henvendelse, indkalder til første netværksmøde. Derudover skal der være klarhed over den koordinerede indsats i ansvarsfordelingen mellem kommune og region.
- kommunen skal sigte mod at samarbejde med evt. arbejdsplads, uddannelsesinstitution eller andre relevante aktører, der omgiver borgeren som et led i at sikre, at borgeren i videst muligt omfang beholder tilknytning til f.eks. arbejde eller uddannelse.
- det for borgere med psykiatriske diagnoser, vil være særligt gavnligt at udvide måltallet for fleksjob i det kommunale system, samt at lette visitering til fleksjob, da fleksjob vedkommer mange borgere i det kommunale system.
- socialpsykiatrien helt grundlæggende skal sikres af kommunerne, men at kommunerne så vidt muligt bør supplere ved at samarbejde med frivillige foreninger om eksempelvis mentorordninger, bisidderordninger og besøgsvenner.
- Alle patienter ved udskrivelse fra en psykiatrisk afdeling får tilbud om at blive tilknyttet en social vicevært, som i perioden efter indlæggelsen har til formål at tjekke op på borgeren, skabe tryghed i borgerens hverdag og sikre, at borgeren får en god overgang til det kommunale system. Dermed etableres et meget tættere samarbejde mellem patient, region og kommune ved udskrivelse fra en psykiatrisk afdeling. Dette har også til formål at forebygge genindlæggelser.
Børn og unge
Fremtiden skal bygges af nutidens børn og unge. Det er derfor altafgørende, at vi tidligere bliver dygtigere til at opdage, behandle og støtte børn og unge med psykiatriske diagnoser eller tegn på psykisk mistrivsel. Det gør vi med en massiv kommunal indsats, hvor vi opkvalificerer socialrådgiverne på området og generelt sikrer den unge en sikker og tryg overgang til det voksne liv.
Derfor mener Radikal Ungdom, at:
- alle børn og unge under 25 år skal have adgang til gratis psykologhjælp.
- det skal sikres, at unge med en psykisk lidelse eller psykisk mistrivsel, så vidt muligt, behandles af samme socialrådgiver, selvom de fylder 18 år f.eks. til de er 25. Dette gøres for at sikre en god overgang til voksenlivet.
- der skal være fokus på at nedbringe socialrådgivernes sager, så man undgår overbebyrdede medarbejdere, der ikke har tid og ressourcer til at følge alle sager.
Forskning og uddannelse
For at Danmark kan have verdens bedste psykiatri, bør man efterstræbe at uddanne specialiseret personale og forske for at finde de bedste løsninger på de udfordringer, som vi står overfor. Personalet skal tidligt tilbydes efteruddannelse, så de har den nyeste viden og bedste forudsætning for at behandle og forebygge sværhedsgraden af sygdommen.
Desuden skal der samarbejdes på tværs af professioner, så forskningen og projekterne har en holistisk tilgang og så medicinforbruget i psykiatrien kan specialiseres ud fra den enkeltes behov. Derudover skal vi samarbejde på tværs af landegrænser så forskningen bliver så bred og detaljeret som muligt.
Derfor mener Radikal Ungdom at:
- det sundhedsfaglige personale, der arbejder på psykiatriske afdelinger skal tilbydes efteruddannelse i psykiatriområdet som en integreret del af arbejdet. Det kunne eksempelvis være et modul i konfliktnedtrapning eller kommunikation. Personalet tilbydes således løbende efteruddannelse efter anciennitet.
- der skal forskes målrettet i psykiatrisk medicin og ny sundhedsteknologi, således at man bliver mere specialiseret i at give den optimale medicin til den enkelte i kombination med andre behandlingsformer.
- EU i højere grad skal være hjemsted for tværgående forskningsprojekter i psykiatriske sygdomme, hvor man kan samle forskning og udveksle viden.

## https://radikalungdom.com/skat

Skat
Indledning
Radikal Ungdom mener, at et retfærdigt skattesystem skal balancere den enkeltes mulighed for succes med at mindske ulighed. Her er det helt centralt, at folk så vidt muligt skal have lige muligheder og frihed til at opnå hvad de vil med deres liv.
Desuden mener vi også, at det er vigtigt at være opmærksom på uligheden i samfundet, da den er helt afgørende for sammenhængskraften og retfærdighedsfølelsen.
I dette program tager vi udgangspunkt i et uændret samlet skatteprovenu - altså tager vi ikke stilling til størrelsen på det offentlige forbrug, blot måden der beskattes på.
Derudover mener vi at skattereglerne ideelt set ensrettes internationalt gennem samarbejder som EU og OECD.
Indkomstskat
Radikal Ungdom mener grundlæggende at indkomstskat skal fylde mindre i det samlede skattesystem. Vi synes nemlig ikke, man skal straffe folk for at gå på arbejde. Ved at gøre det mere attraktivt at arbejde vil man samtidig øge det strukturelle arbejdsudbud og dermed den samlede velstand. Derfor mener vi, at indskomstskattesatsen skal sænkes markant.
Desuden mener vi, at top- og top-topskatten skal afskaffes, således at skattesatsen er flad for alle indkomster. Vi ser nemlig hellere, at det er gennem bolig-, formue- og arvebeskatning, vi beskatter de rigeste.
Kapital- og boligskat
Radikal Ungdom mener, at man fortsat har satserne på selskabs- og aktieskat, således at den totale beskatning svarer til indkomstskattesatsen.Derudover mener Radikal Ungdom, at boligbeskatning skal udgøre en større andel af det samlede skatteprovenu, idet det ikke på samme måde som indkomstskat skader incitamentet til at arbejde.
Radikal Ungdom mener, at grundskylden skal hæves væsentligt, således at det bliver den primære kilde til boligbeskatning og fylder væsentligt mere i det samlede skatteprovenu. Det gør vi, fordi værdien af ens grund i høj grad skyldes den generelle samfundsudvikling omkring grunden snarere end ens egen indsats.
Derudover mener vi, at ejendomsværdiskatten skal sættes op, således at investeringer i bolig ikke bliver favoriseret over andre typer af investeringer i vores skattesystem. Herunder mener vi også, at rentefradraget skal afskaffes.
Arveskat
Radikal Ungdom mener, at det er forkert, at arv er afgørende for ens muligheder i livet. Derfor mener vi, at der skal være loft på hvor mange store summer man kan arve.
Dette arveloft skal være ens for familieejede virksomheder og privatpersoner, således at man ikke opfordrer til kunstige virksomhedskonstruktioner for at skatteoptimere.
Dog mener vi, at man samtidig skal implementere og understøtte tiltag, der sikrer at det fortsat kan lade sig gøre at drive virksomhederne under privat ejerskab. Et godt eksempel herpå er henstandsordningen, hvor man kan udskyde sin skattebetaling op til 30 år.
Afgifter
Radikal Ungdom mener, at afgifter kan være et godt værktøj til at påvirke markedet i den rigtige retning i situationer, hvor negative eksternaliteter skaber markedsfejl. Her vil vi især fremhæve en høj og ensartet CO2-afgift, roadpricing og afgift på nikotinprodukter som gode eksempler på afgifter, der retter markedsfejl og på den måde giver en samfundsgevinst.
Formueskat
Radikal Ungdom mener, at formueskatten skal genindføres for de største formuer. Det vil altså være en selvstændig skat på nettoformuer over 15 mio. kroner, hvad der også svarer til de 1% største formuer i landet. Dette kan til dels ses som et ekstra progressivt element til kapitalbeskatningen. Formålet er, at afdæmpe uligheden og samtidig give incitament til at landets formuer kommer ud at arbejde i stedet for blot at stå på en konto.

## https://radikalungdom.com/automatisering

Automatisering – vejen til det ideelle scenarie
Indledning
En verden med øget automatisering og færre jobs. Det kan være konsekvensen af de udviklinger vi ser i samfundet. Sker det, er det noget, vi skal tage stilling til. Det er dermed præmissen for dette program. En rapport fra OECD estimerer, at 45% af danske jobs vil blive automatiseret de næste 30 år. Det er en meget stor gruppe mennesker, som skal finde en ny levevej og plads i samfundet. Det er en af de helt store udfordringer, vi kommer til at skulle løse i de næste år, og det vil kræve radikale ændringer at omfavne de kommende forandringer.
I Radikal Ungdom byder vi disse forandringer velkommen. Vi anerkender, at selvom problemerne er store, er mulighederne endnu større. Vi tror på, at konsekvensen af den teknologiske udvikling til sidst vil blive et samfund ulige noget vi nogensinde har set. Og vi hylder den verden, som er konsekvensen af den.
Herunder skitserer vi først vores opfattelse af hvilke udfordringer, vi står over for, herefter det endemål vi tror på, og slutteligt vores visioner for løsninger, der skal lede vejen derhen. Det her er ét muligt scenarie, og det der kræver mest politisk forberedelse. Hvis automatiseringen skaber et samfund, der i større grad ligner det nuværende, end hvad der er beskrevet i dette program, er det heller ikke alle tiltag i dette program, der bliver nødvendige. Vi beskriver derfor løsningen til det politisk mest krævende scenarie og kan tilpasse kursen mod mindre vidtgående ændringer, hvis ændringen af samfundet bliver mindre end ventet. Det er vigtigt, at tilpasningen af vores politik bør gå denne vej i stedet for hele tiden at jagte efter at følge med udviklingen. Det er i dette perspektiv at man skal læse vores program og vores bud på en måde at forme fremtiden.
De udfordringer vi står over for
Vi befinder os på rigtigt mange måder i dag i en tid i kæmpe forandring. Programmet her fokuserer på automatiseringen. Med automatiseringen menes den process, der omdanner jobs traditionelt besat af mennesker til jobs besat af computere; enten i form af robotter eller som computerprogrammer. Det er en proces, som vi tror vil udvikle sig kraftigt over de næste 30 år. Faktisk er den allerede i gang. Eksempelvis rapporterer 6% af amerikanske indbyggere, at de allerede har mistet løn, timer eller jobs på grund af automatiseringen.
I Radikal Ungdom er vi positive over for automatiseringen, og ser det som en mulighed for menneskeheden. Det er dog langt fra alle der er lige positive. Et amerikansk studie viser, at amerikanske borgere generelt er mere bekymrede over for automatiseringen end positivt indstillede. Det er en forståelig holdning, men hvis den spreder sig, kan det begrænse automatiseringen og dens medfølgende goder.
En anden udfordring er den ulige fordeling af ressourcer. I takt med at robotter overtager større dele af produktionen, vil de mennesker, der ejer dem besidde en stigende magt og
kapital. Det ser vi som både et økonomisk og demokratisk problem, som det er vigtigt, at vi modvirker.
Slutteligt er der problemet med de sociale konsekvenser af liv med færre og færre jobs. Vores samfund er langt hen ad vejen bygget op om arbejde og det at hige efter mere, og hvis flere og flere mister muligheden for det kan det danne nye former for klassesamfund. Det er et problem som muligvis er det største ved udviklingen, og som kræver at vi tør tænke vores samfund og ideologi i helt nye baner.
Vi vil forsøge at komme med nogle af vores svar i det sidste afsnit i programmet, men først skitseres det scenarie som vi anser som det bedste endemål.
Det ideelle scenarie
Den naturlige konsekvens af automatisering og digitalisering vil over tid være en overflødiggørelse af det meste menneskelige arbejdskraft. Selvom det er meget svært at forudsige fremtiden, og selvom det præcise tidspunkt for scenariet er oppe til debat, er det forventeligt at vi inden for en overskuelig tidsramme på mellem 30 og 100 år opnår en samfundssituation, der er radikalt anderledes end den vi har nu.
Hvordan sådan et samfund præcis vil se ud er svært at forudsige. Nogle anser de fleste mulige scenarier som dystopiske, og argumenterer for at løbsk teknologi eller overflødiggørelsen af menneskelig arbejdskraft vil lede til menneskehedens undergang. Imens vi anerkender de problemstillinger, tror vi i Radikal Ungdom på muligheden for et bedre udfald. Vi tror på at resultatet af den nuværende teknologiske udvikling over tid vil være en markant anderledes verden, hvori de fleste af de problemer vi som menneskehed på nuværende tidspunkt oplever som sygdom, knaphed og i yderste tilfælde død vil være overvundet. Selvom det kan virke drømmende og urealistisk på nuværende tidspunkt er det værd at have in mente, at verden aldrig har ændret sig så hurtigt som nu, og hver eneste gang vi opnår en teknologisk milepæl og skuer tilbage på den med fortidens briller, har den forekommet lige så usandsynlig som den der skitseres her.
Det er ikke et samfund uden problemer, og det er for nu blot en vision. Men vi tror på at vi med de rigtige politiske remedier som skitseret nedenunder, og med løbende revision af vores samfund præget af politisk mod til at omvælte forhenværende politiske dogmer kan opnå et samfund som dette, der vil være ulige noget menneskeheden endnu har oplevet
Vejen derhen
For at opnå et sådant samfund er der dog mange udfordringer, der undervejs skal takles. Som skitseret tidligere kan en øget automatisering i høj grad ramme befolkningen og deres mulighed for at arbejde og derigennem forsørge sig selv. Det ser vi som et af menneskehedens største problemer over de næste mange år. Vores samfundsmodel bygger på løn som belønning for arbejde. Men i et samfund med mindre og mindre arbejde vil der i stigende grad blive behov for en anden model.
I Radikal Ungdom tror vi ikke på ideen om, at den rigtige løsning er at kæmpe for bevarelsen af jobs. Udviklingen mod automatisering af menneskelig arbejdskraft er naturlig og ustoppelig, og uanset hvad vi gør, er faktum, at samfundet vil ændre sig radikalt. I stedet ønsker vi så vidt muligt at modvirkede negative konsekvenser af dette. For at gøre dette er det nødvendigt at det nuværende beskæftigelsesfokuserede sociale system erstattes med et system der passer til en virkelighed med mindre arbejde. Og her mener vi at en løsning baseret på universel basisindkomst er den mest oplagte. En universel basisindkomst, ofte omtalt som en “borgerløn”, er en ydelse der månedligt udbetales alle borgere i et givent samfund. Ydelsen vil være skattepligtige på linje med alt andet løn, og vil ikke skulle påvirkes af andre sociale ydelser. Det er vores vision at denne over tid erstatter alle andre sociale ydelser og i yderste tilfælde vil vokse til en størrelse hvor den kan erstatte en indkomst. Der er mange fordele ved et sådant system. En af de mest åbenlyse er det faktum, at det er en simplificering af den nuværende model for sociale ydelser. Dette vil i højere grad blive nødvendigt i takt med at ansættelsesforhold ændres til laver arbejdstid og færre fastansættelser. På et ideologisk plan vil indførelsen af en sådan ydelse dog også give borgerne i et land en højere grad af økonomisk frihed. Det vil muliggøre at tage flere risici i forhold til iværksætteri eller anden selvstændig aktivitet, såvel som det vil fjerne noget af presset ved i stigende grad at se sin kilde til indkomst forsvinde. Derudover vil det hjælpe med at formindske noget af den ulighed automatiseringen uundgåeligt vil skabe. Vi forestiller os, at denne ydelse skal starte på et relativt lavt niveau og herefter over tid i takt med at vi bevæger os mod målet stige. Det sidste værktøj i vores proces er en øget adgang til viden og eksperter. Vi anerkender at området på nuværende tidspunkt er meget teoretisk og ringe dækket. Derfor ønsker vi øget fokus på forskning på området, såvel som vi ønsker at integrere relevante fag på området i uddannelsessystemet generelt. Det vil betyde at vi i højere grad vil inddrage STEM-fag (science, technology, engineering, mathematics) i undervisningen, lige fra folkeskoleniveau til videregående uddannelser. Vi vil desuden arbejde for at formidle de positive sider af automatiseringen i højere grad, da vi tror på at det er en nødvendig del af processen at få folk til at forstå at automatiseringen er en mulighed rettere end en hæmsko.
Radikal Ungdom mener derfor at
- Det bør være et forskningsmæssigt fokus at undersøge konsekvenser og politiske muligheder ved automatisering
- STEM-fag skal prioriteres i uddannelsessystemet og skal spille en integreret rolle på tværs af fag. En del af denne undervisning skal fokusere på mulighederne og fordelene ved automatisering
- Danmark bør i fremtiden implementere en universel basisindkomstordning som erstatning for det nuværende beskæftigelsesfokuserede sociale sikkerhedsnet når en stigende teknologisk arbejdsløshed gør det nødvendigt
- Det politiske fokus skal generelt ikke ligge på at genskabe jobs, men snarere på så vidt muligt at ændre arbejdsmarkedet til en situation med mindre arbejdstid og færre jobs.
- Målet med denne udvikling skal være over tid at opnå de teknologiske midler til på bæredygtig vis at have et samfund uden ressourceknaphed. Det skal desuden være et mål i sig selv at sprede denne udvikling så alle mennesker får gavn af den.

## https://radikalungdom.com/laes-mere-oekonomi-og-erhverv

Økonomi og erhverv
Her ser du Radikal Ungdoms holdninger til en række økonomi- og erhvervspolitiske spørgsmål.
I bunden af siden finder du vores programmer, som er længere uddybninger af Radikal Ungdoms politik.
Skattepolitik

      I Radikal Ungdom mener vi ikke, at der skal være skattemæssige fordele ved at være gift. Når man er gift, har man mulighed for at benytte sin partners uudnyttede personfradrag, både ift. indkomstskatten og beskatningen af aktier, man kan trække underskuddet fra sin partners skat, hvis man driver en personlig virksomhed med underskud, og man bliver trukket i offentlige ydelser, hvis ens partner har en fast indtægtskilde da man har gensidig forsørgerpligt. Dette ønsker vi afskaffet, så alle bliver behandlet som individer under dansk lovgivning. Da ægteskabet er en privat sag, skal staten ikke give incitamenter til, om man bliver gift eller ej. Ej heller burde det være noget resten af samfundet finansierer. Vi mener, at der skal være ens økonomiske spilleregler for alle, ligegyldigt om man er gift, kærester eller single. Vi ønsker dog ikke at afskaffe de skattemæssige fordele for ægtefæller og registrerede samlevende mht. arv.

      Radikal Ungdom mener grundlæggende at indkomstskat skal fylde mindre i det samlede skattesystem. Vi synes nemlig ikke, at man skal straffe folk for at gå på arbejde. Ved at gøre det mere attraktivt at arbejde vil man samtidig øge det strukturelle arbejdsudbud og dermed den samlede velstand. Derfor mener Radikal Ungdom, at top- og top-topskatten skal afskaffes, så alle har lige incitament til at arbejde - også dem med højere indkomster.

      Radikal Ungdom mener ikke, at studerende skal holdes tilbage fra at tage et arbejde under deres uddannelse, fordi de måske risikerer at blive trukket i SU. Vi ser det som noget positivt, at studerende kan gå ud og få sig et arbejde og skabe sig kompetencer og kontakter til en fremtidig karriere uden at være bange for at miste SU’en. Desuden bør årsfribeløbet heller ikke begrænse studerende, som på grund af økonomiske behov er nødt til at arbejde ved siden af studiet for at få hverdagen til at hænge sammen. Vedtaget HB2 2023

      Radikal Ungdom mener, at der skal være en ensartet moms på alle produkter ligegyldigt, hvad der bliver solgt. En uensartet moms giver mere bureaukrati i skatteopkrævning og gør det unødvendigt kompliceret at drive virksomhed. Hvis man gerne vil regulere et produkts pris ift. andre produkter – f.eks. på grund af sundheds-, klima-, eller miljømæssige årsager – er det bedre at lægge en punktafgift på det specifikke område. Moms er lavet til at finansieret statskassens forbrug og ikke til at regulere forbrugernes valg. Derfor vil Radikal Ungdom ikke have nye momsfritagelser og arbejde efter at afskaffe undtagelserne til momsreglerne. Herunder afgiftsfritagelsen af aviser, undervisnings- og sundhedsydelser. Dog vil Radikal Ungdom gerne bevare det ved ejendomssalg for ikke at skævvride markedet mellem privatpersoner og virksomheder.

      Radikal Ungdom mener, at det er forkert, at arv er afgørende for ens muligheder i livet. Derfor mener vi, at der skal være loft på hvor mange store summer man kan arve. Dette arveloft skal være ens for familieejede virksomheder og privatpersoner, således at man ikke opfordrer til kunstige virksomhedskonstruktioner for at skatteoptimere. Dog mener vi, at man samtidig skal implementere og understøtte tiltag, der sikrer at det fortsat kan lade sig gøre at drive virksomhederne under privat ejerskab. Et godt eksempel herpå er henstandsordningen, hvor man kan udskyde sin skattebetaling op til 30 år.

      Radikal Ungdom mener, at alle borgere skal kunne tjene en rimelig grundindkomst, før de begynder at betale skat. Det danske skattesystem skal være simpelt, retfærdigt og motiverer til at tage et arbejde. Et hævet bundfradrag øger gevinsten ved at arbejde, hvilket særlig lavindkomstgrupper nyder godt af. Et højere bundfradrag er altså en effektiv måde at give skattelettelse til dem, der har mest brug for det. Det er administrativt enkelt og understøtter Radikal Ungdoms mål om et mere retfærdigt og mindre bureaukratisk skattesystem. Derfor ønsker Radikal Ungdom at forhøje det nuværende bundfradrag således at skatten bidrager til frihed, ansvar og lighed – ikke forstærker ulighed og afhængighed.

      Foreningslivet er rygraden i samtlige af fællesskaberne i Danmark og en stor del af dansk kultur. Samtidigt er det en god måde at møde mennesker fra andre samfundslag end ens eget, og vi ved, at børn der deltager i foreningslivet, trives bedre. Dog er der nogle børn og unge mennesker, som står udenfor disse fællesskaber, nemlig de socialt udsatte, og dem som mistrives allermest. Foreningslivet er en vigtig del af børn og unges dannelse, og derfor må det ikke være din eller dine forældre økonomi, der står i vejen for, at man kan deltage i noget så centralt for det danske samfund. Derfor mener Radikal Ungdom, at unge eller deres værge bør kunne trække sit kontingent fra i skat frem til, at barnet fylder 18 år. Dog skal der være en maksimal grænse på 3000 kr årligt, og fradraget skal kun gælde i tilfælde hvor forældre/værge har en indkomst blandt de 25% laveste i Danmark.

      Radikal Ungdom mener, at den private pensionsopsparing spiller en nøglerolle i danskernes pensionsopsparing. Vi mener, at incitamentet til, at investere i sin egen pension skal være så stor som muligt. PAL-skatten er beskatning af pensionsafkastet, og med den straffer vi mennesker, der tager ansvar og investerer i egen pensionsopsparing. Radikal Ungdom mener derfor, at PAL-skatten skal sænkes således at incitamentet til investering i egen pensionsopsparing fremmes.

      Det er ikke retfærdigt, at man som dansk statsborger, der endnu ikke har fået valgret, skal betale skat uden at være med til at bestemme, hvad pengene skal bruges til. Derfor mener Radikal Ungdom, at danske statsborgere skal fritages for at betale skat, indtil de har fået stemmeret, og at man altså ikke skal betale indkomstskat, før man er gammel nok til at stemme.
Virksomheder og organisationer

      I Radikal Ungdom mener vi, at det skal gøres til et lovkrav, at man anonymiserer jobansøgninger mht. navn og billede. Dette skal sikre, at kandidater ikke fravælges på grund af etnicitet eller køn i udvælgelsesprocessen. Det er veldokumenteret, at mennesker underbevidst er påvirkede af fordomme, vi ikke selv er klar over, vi har, og disse kommer til udtryk, når der skal tages en hurtig beslutning, såsom når man læser en jobansøgning. Ved at gøre det til et krav, at arbejdsgiverne modtager og bedømmer “blinde jobansøgninger”, sikres det ved lov, at folk i Danmark bliver behandlet ens, når de søger et job. For nogle stillinger giver det dog god mening ikke at have anonymiserede ansøgninger. Dette kan for eksempel være topposter i et firma, i headhunting processer eller fordi arbejdsgiveren har et mål om øget diversitet i blandt de ansatte. Hvis det kan begrundes, at det giver specielt god mening ikke at have en blind ansøgningsproces, kan firmaer derfor vælge at gøre jobansøgningerne åbne, men det skal begrundes i opslagsteksten. Vedtaget HB3 23/24

      Det er EU's ansvar at sikre, at produkter forhandlet på EU's indre marked lever op til EU's krav om produktsikkerhed, forbrugersikkerhed og EU’s miljølovgivning. Ikke forbrugerens. Derudover skal EU sikre, at der er fair konkurrence på EU's indre marked, hvilket kræver, at alle produkter lever op til ens produktions- og sikkerhedskrav. Platforme som Temu og Shein oversvømmer markedet med billige og skadelige produkter, hvilket bidrager til overforbrug og miljøskadelig købsadfærd uden at stå til regnskab. Dette ses både i form af overforbrug og ubæredygtig produktion. Derudover er der i flere tilfælde blevet sporet PFAS (evigheds kemikalier) og andre sundhedsskadelige kemikalier, som er forbudte i EU i produkterne, som er havnet hos forbrugeren. E-commerce virksomheder som Shein og Temu sender deres pakker som “små pakker” til forbrugeren (dropshipping), og kan dermed udnytte “Small Parcels Loophole”. Små pakker, primært med hensigt på privat post, med en værdi på under 150€ undergår ikke den samme kontrol i tolden som andre forsendelser. Derfor mener Radikal Ungdom at: ● Alle E-commerce platforme, som opererer på EU's indre marked, skal leve op til alle EU's standarder i forhold til forbruger sikkerheds- og miljølovgivning og vilkår for gennemsigtighed og forudsigelige arbejdsvilkår. ● EU skal lave en revurdering af E-commerce direktivet så alle oversøiske E-commerce platforme behandles som importører, og dermed stille dem ansvarlig for de produkter de forhandler. ● EU skal indgå i flere Free Trade Agreements med lande, der ikke er EU-medlemslande, hvilket sikre fair adgang til EU's indre marked. ● EU skal sikre, at al import undergår den samme kontrol i forhold til miljø-, sikkerhed og gennemsigtighedskrav, lige meget om det er normale forsyningskæder eller dropshipping gennem E-commerce.

      Økonomisk støtte til opstillede ved valg bør være gennemsigtig. Støtte forvrider nemlig, hvem der fremtræder i medielandskabet under valg, og man kan potentielt købe sig til indflydelse. Vi ser også en omgåelse af de nuværende indberetningsregler ved at donere mange mindre beløb til forskellige dele af det samme parti. Derfor mener Radikal Ungdom, at: Støtte til både personer og partier, der er på valg, på over 10.000 kr. om året skal offentliggøres i en database, senest seks uger efter støtten er givet. Grænsen ændres til to uger, hvis der er udskrevet folketingsvalg, eller der er mindre end to måneder til et andet valg. Mht. indberetningsreglerne skal alle donationer til kandidater og lokale partiforeninger tælles som et samlet beløb. Alle danske medier bør vise eventuel støtte i deres kandidatdatabase.
Offentlige ydelser

      Alle danske lønmodtagere indbetaler hver måned en del af deres indkomst til den statslige investeringsfond ATP til såkaldt 'Livslang pension'. Det giver god mening, at borgerne på denne måde selv bærer en del af ansvaret for at skabe fundamentet for en økonomisk bæredygtig pensionisttilværelse. Men det nuværende system begrænser danskernes frihed til selv at vælge, hvordan og af hvem deres pensionsopsparing skal forvaltes. Radikal Ungdom mener derfor, at danskernes pensionsmidler ikke længere skal være bundet til ATP, så den enkelte borger selv kan beslutte, hvordan og af hvem pengene skal forvaltes. Dermed vil de borgere, der ønsker det, få bedre mulighed for at sætte præg på vigtige forhold som risikovillighed, investeringstyper og bæredygtighed.

      Radikal Ungdom mener ikke, at studerende skal holdes tilbage fra at tage et arbejde under deres uddannelse, fordi de måske risikerer at blive trukket i SU. Vi ser det som noget positivt, at studerende kan gå ud og få sig et arbejde og skabe sig kompetencer og kontakter til en fremtidig karriere uden at være bange for at miste SU’en. Desuden bør årsfribeløbet heller ikke begrænse studerende, som på grund af økonomiske behov er nødt til at arbejde ved siden af studiet for at få hverdagen til at hænge sammen. Motivation: SU bør ikke forhindre studerende i at arbejde ved siden af studiet. Arbejde giver værdifulde kompetencer, erfaring og netværk, og mange studerende har økonomisk behov for en sidelønnende indkomst. Derfor bør årsfribeløbet ikke begrænse studerende unødigt eller skabe frygt for at miste SU.

      Radikal Ungdom mener, at vi skal gøre op med den universelle folkepension og i stedet lave en differentieret folkepension, hvor dem med størst nettoformue får de mindste ydelser. Vi foreslår derfor en model, hvor folkepensionsydelser progressivt reduceres efter størrelse på nettoformue. Således vil vi samle folkepensionen i ét system og dermed udfase ældrechecken og samtidig lægge mere vægt på arbejdsmarkedspensioner som bærende kraft i det danske pensionssystem.

# Accordion-indhold

## Fjern skat for unge uden stemmeret
Det er ikke retfærdigt, at man som dansk statsborger, der endnu ikke har fået valgret, skal betale skat uden at være med til at bestemme, hvad pengene skal bruges til.
Derfor mener Radikal Ungdom
, at danske statsborgere skal fritages for at betale skat, indtil de har fået stemmeret, og at man altså ikke skal betale indkomstskat, før man er gammel nok til at stemme.

## Udvid EU-standarder til at gælde Temu og Shein
Det er EU's ansvar at sikre, at produkter forhandlet på EU's indre marked lever op til EU's krav om produktsikkerhed, forbrugersikkerhed og EU’s miljølovgivning. Ikke forbrugerens. Derudover skal EU sikre, at der er fair konkurrence på EU's indre marked, hvilket kræver, at alle produkter lever op til ens produktions- og sikkerhedskrav.
Platforme som Temu og Shein oversvømmer markedet med billige og skadelige produkter, hvilket bidrager til overforbrug og miljøskadelig købsadfærd uden at stå til regnskab. Dette ses både i form af overforbrug og ubæredygtig produktion. Derudover er der i flere tilfælde blevet sporet PFAS (evigheds kemikalier) og andre sundhedsskadelige kemikalier, som er forbudte i EU i produkterne, som er havnet hos forbrugeren. E-commerce virksomheder som Shein og Temu sender deres pakker som “små pakker” til forbrugeren (dropshipping), og kan dermed udnytte “Small Parcels Loophole”. Små pakker, primært med hensigt på privat post, med en værdi på under 150€ undergår ikke den samme kontrol i tolden som andre forsendelser.
Derfor mener Radikal Ungdom at:
●      Alle E-commerce platforme, som opererer på EU's indre marked, skal leve op til alle EU's standarder i forhold til forbruger sikkerheds- og miljølovgivning og vilkår for gennemsigtighed og forudsigelige arbejdsvilkår.
●      EU skal lave en revurdering af E-commerce direktivet så alle oversøiske E-commerce platforme behandles som importører, og dermed stille dem ansvarlig for de produkter de forhandler.
●      EU skal indgå i flere Free Trade Agreements med lande, der ikke er EU-medlemslande, hvilket sikre fair adgang til EU's indre marked.
●      EU skal sikre, at al import undergår den samme kontrol i forhold til miljø-, sikkerhed og gennemsigtighedskrav, lige meget om det er normale forsyningskæder eller dropshipping gennem E-commerce.

## Øg gennemsigtigheden om økonomisk støtte til partier og politikere
Økonomisk støtte til opstillede ved valg bør være gennemsigtig. Støtte forvrider nemlig, hvem der fremtræder i medielandskabet under valg, og man kan potentielt købe sig til indflydelse. Vi ser også en omgåelse af de nuværende indberetningsregler ved at donere mange mindre beløb til forskellige dele af det samme parti.
Derfor mener Radikal Ungdom
, at: Støtte til både personer og partier, der er på valg, på over 10.000 kr. om året skal offentliggøres i en database, senest seks uger efter støtten er givet. Grænsen ændres til to uger, hvis der er udskrevet folketingsvalg, eller der er mindre end to måneder til et andet valg. Mht. indberetningsreglerne skal alle donationer til kandidater og lokale partiforeninger tælles som et samlet beløb. Alle danske medier bør vise eventuel støtte i deres kandidatdatabase.

## Afskaf årsfribeløbet på SU
Radikal Ungdom mener ikke, at studerende skal holdes tilbage fra at tage et arbejde under deres uddannelse, fordi de måske risikerer at blive trukket i SU.
Vi ser det som noget positivt, at studerende kan gå ud og få sig et arbejde og skabe sig kompetencer og kontakter til en fremtidig karriere uden at være bange for at miste SU’en.
Desuden bør årsfribeløbet heller ikke begrænse studerende, som på grund af økonomiske behov er nødt til at arbejde ved siden af studiet for at få hverdagen til at hænge sammen.
Motivation: SU bør ikke forhindre studerende i at arbejde ved siden af studiet. Arbejde giver værdifulde kompetencer, erfaring og netværk, og mange studerende har økonomisk behov for en sidelønnende indkomst. Derfor bør årsfribeløbet ikke begrænse studerende unødigt eller skabe frygt for at miste SU.

## Differentiér folkepensionen
Radikal Ungdom mener, at vi skal gøre op med den universelle folkepension og i stedet lave en differentieret folkepension, hvor dem med størst nettoformue får de mindste ydelser.
Vi foreslår derfor en model, hvor folkepensionsydelser progressivt reduceres efter størrelse på nettoformue. Således vil vi samle folkepensionen i ét system og dermed udfase ældrechecken og samtidig lægge mere vægt på arbejdsmarkedspensioner som bærende kraft i det danske pensionssystem.

## https://radikalungdom.com/fremtidens-finansielle-regulering

Fremtidens finansielle regulering
Den finansielle udvikling fra 1980 til i dag
Siden 1980’erne er den finansielle sektor blevet stadig mere liberaliseret og dereguleret. Dereguleringen har været drevet at ønsket om mere effektive finansielle markeder og de større samfundsmæssige gevinster der skulle følge heraf. EU påbegyndte oprettelsen af et fælleseuropæisk kapitalmarked i starten af 90’erne, og markedet der for så vidt blev færdigoprettet i starten af 2000’erne er derfor oprettet i den tro, at regulering i høj grad er noget der skal gøre det muligt, at agere så frit som muligt på de finansielle markeder snarere end at være kontrolleret og begrænset.
Dereguleringen har givet mulighed for en øget grad af finansiel innovation. Finanssektoren er således blevet i stand til i højere grad at flytte risiko rundt i det finansielle system. Den finansielle innovation har uden tvivl haft mange gode konsekvenser, men som den finansielle krise har vist, er den enkeltes kortsigtede interesser ikke altid i overensstemmelse med samfundets interesser og regulering er derfor nødvendigt.
Årsagen til finanskrisen skal findes mange steder – vigtige årsager inkluderer utilstrækkelige matematiske modeller, mangel på samfundsmæssig ansvarlighed, snævertsynet tilgang til risiko, globale ubalancer, utilsvarende regulering, manglende initiativ fra finanssektoren for at sikre stabilitet og overdreven tiltro til markedet. I dette program forsøger vi at gøre rede for, hvordan Radikal Ungdom ønsker at forbedre reguleringen af den finansielle sektor. I næste afsnit udlægger vi vores politiske prioriteter og derefter konkrete forslag til hvordan vi vil realisere vores politiske prioriteter.
Det er blevet sagt, at ud af de sidste 3 finansielle kriser er de 10 blevet forudsagt. At forudsige kriser og modvirke dem er meget svært, især fordi deres konkrete årsag ofte er forskellig fra gang til gang. Derfor er det Radikal Ungdoms overbevisning, at det er mindst lige så vigtigt, at sikre en informationel infrastruktur og bevidstgørelse, så nye problemer i finanssektoren kan opdages inden sektoren kører af sporet. Vi opfordrer derfor landets, EU's og verdens politikere til at indgå i en forpligtende, dybdeborende og løbende debat med finansverdenen om, hvordan fremtidige finanskriser kan undgås.
Politiske prioriteter
Finanssektorens aktiviteter kan have store konsekvenser for almindelige mennesker og virksomheder. Derfor ønsker Radikal Ungdom med en stærkere regulering af den finansielle sektor, at sikre finansiel stabilitet. Når der ikke er krise i sektoren ønsker vi endvidere at sikre plads til finansiel innovation. Regulering er nødvendig for at beskytte samfundet imod finansiel nedsmeltning, men vi skal samtidig være opmærksomme på, at overregulering kan resultere i økonomisk lavvækst, at dele af samfundet der har brug for kapital ikke kan får adgang til det og at overregulering ironisk nok kan være med til at skabe finansielle kriser. Den finansielle og efterfølgende økonomiske krise der brød ud i 2008 har vist nødvendigheden af en større kontrol og mere regulering med den finansielle sektor. En stor del af lovgivningen og reglerne vedrørende den finansielle sektor er lokal, mens de finansielle markeder især inden for de sidste 20-30 år er blevet mere globale og sammenhængende. Dette skal afspejles i reguleringen der både skal være lokalt forankret, men også have et stort fokus på de globale finansielle markeder. Derfor skal der være stærke globale aktører der regulerer de finansielle markeder og som arbejder tæt sammen med de lokale reguleringsinstitutioner.
Politiske forslag
Samspil mellem national og global regulering
Den regulering og kontrol der er nødvendig for at de finansielle markeder ikke ender i samme krise som den nuværende skal være todelt. Den skal bestå af:
- National kontrol, regulering og lovgivning der sikrer at der er den fornødne kontrol med finansielle virksomheder og at staten kan gribe ind, når der er problemer. I EU skal dette koordineres mellem medlemslandene.
- Global kontrol, regulering og lovgivning der definerer nogle globale standarder for finansielt tilsyn, samt fastlægger ansvarsområder for forskellige jurisdiktioner. Dette skal koordineres gennem internationale institutioner som IMF, G20, FN, IBS m.fl..
Der er internationalt mellem landene allerede en del arbejde i gang (i især G20 og IMF) med at udarbejde nogle fælles globale spilleregler, retningslinjer samt kontrol- og tilsynsregler der skal sikre at vi ikke globalt får endnu en finansiel krise. Dette arbejde skal styrkes, og flyttes til mere demokratiske fora. Store dele af den finansielle regulering foregår i institutioner, der er styret af private aktører så som International Accounting Standards Board (IASB). IASB har demonstreret, at kedelige teknikaliteter kan være forskellen på finanskrise og stabilitet. Derfor bør IASB og tilsvarende globale reguleringsaktører være underlagt FN.
I EU er der også blevet sat et arbejde i gang med at sikre et årvågent finansielt tilsyn og en effektiv regulering på tværs af landene. Arbejdet har bl.a. ligget i at få oprettet et Financial Stability Board (FSB) og ECBs rolle mht. kommende finansiel regulering og tilsyn er blevet diskuteret. Dette arbejde skal styrkes og såvel lokale centralbanker (som f.eks. Nationalbanken) og ECB skal have en større rolle i reguleringen af de finansielle markeder end de har haft tidligere.
- Finanstilsynets mandat skal styrkes, og det skal gøres langt lettere for finanstilsynet at day-to-day gribe ind over for bankerne ved ulovligheder. Eksempelvis skal det være nemmere for Finanstilsynet af afsætte en bankdirektør og en bestyrelse.
- Nationalbanken samt ECB skal have en større rolle i reguleringen og tilsynet med den finansielle sektor. Således skal ECB være hovedaktør i European Systemic Risk Board.
Europæiske reguleringsinstitutioner
Radikal Ungdom ønsker at prioritere finansiel stabilitet og fri kapitalbevægelighed. Derfor ønsker vi at EU’s medlemslande overgiver suverænitet til EU, så EU gennem oprettelsen af ny EU-regulering, kan sikre finansiel stabilitet og fri kapitalbevægelighed.
- Radikal Ungdom støtter oprettelsen af European Securities and Markets Autorities, European Banking Authorities samt European Insurance and Occupational Pensions Authorities. Radikal Ungdom mener, at de nye reguleringsorganer skal have en høj grad af kompetence overfor nationale regulatorer. Nationale regulatorer skal kunne appellere EU-regulatorernes beslutninger til EU-domstolen, hvis beslutningerne vurderes at være i uoverensstemmelse med subsidiaritetsprincippet.
- Radikal Ungdom støtter oprettelsen af European Systemic Risk Board. Organet skal overvåge den systemiske risiko. European Systemic Risk Board skal have adgang til at undersøge finansvirksomheders aktiviteter og skal desuden have medlemmer valgt af og blandt finanssektorens markedsaktører.
- Radikal Ungdom ønsker at EU-medlemmerne hvert år indbetaler penge til en EU-fond, så EU kan fungere som lender-of-last-resort i tilfælde hvor nedsmeltningen af finansielle institutioner truer finanssystemet i et eller flere medlemslande.
Regulering af derivater Brugen af derivater har gjort det meget uklart, hvem der sidder på hvilken risiko. Denne mangel på gennemsigtighed er i høj grad skyld i at vi har fået en finanskrise, og løses problemet med mangel på gennemsigtighed sig ikke, så kan vi snart forvente en ny finanskrise. Derfor mener Radikal Ungdom, at det bør være af højeste prioritet, at gennemsigtigheden i de finansielle markeder øges. Radikal Ungdom vil øge gennemsigtigheden på de finansielle markeder ved at forslå, at EU påtager sig at indføre følgende praksis på verdensplan: Der skal indføres incitamenter, så markedsaktører har økonomiske incitamenter til at benytte ”Central Clearing Houses”. Incitamenterne skal blandt andet give sig i lempeligere kapitalkrav, hvis et aktiv er handlet gennem et Central Clearing House.
Radikal Ungdom er meget negativ stillet overfor Europaparlaments venstrefløj der forsøg på at indføre regler således, alle nye typer af finansielle produkter skal godkendes før de kan handles. En sådan mekanisme vil i høj grad nedsætte mængden af finansiel innovation på markedet og dermed mindske markeds evne til effektivt at allokere kapital.
Et problem der er nødvendigt at regulere er den måde den finansielle sektor laver strukturerede produkter de efterfølgende sælger videre. Når en bank laver et finansielt produkt ud fra underliggende pengestrømme og sælger det videre kan det være svært for køber præcist at vurdererisikoen på det købte produkt. Derimod har banken når de sælger deres finansielle produkt videre også solgt risikoen videre. Derfor er det nødvenddigt,at bankerne også holder en del af de produkter de laver i deres egen portefølje for at sikre de ikke sælger alt for risikable produkter videre i markedet. Derfor skal der helt konkret stilles krav om, at bankerne selv holder 5 procent af de produkter de laver og sælger i deres egen portefølje.
Årlig afrapportering
Uheldige incitamenter har været medvirkende til skabelsen af den finansielle krise. Incitamenterne har været med til at skabe upålidelige kreditvurderinger samt kortsigtet kassetænkning fra investorernes side. Radikal Ungdom mener ikke, at statslig indblanding i bankernes lønsystemer er hensigtsmæssigt og anser statslig regulering for at udgøre en reel fare for den finansielle stabilitet. I stedet ønsker Radikal Ungdom, at finanssektoren hvert år offentliggør en rapport, der redegør for hvordan incitamenter bruges i sektoren og som kritisk evaluerer incitamenternes påvirkning af den finansielle stabilitet samt sikring af effektive ”Corporate Governance” strukturer. Rapporten skal desuden kritisk gennemgå i hvilket omfang finanssektorens ansatte er i stand til at overskue samfundskonsekvenserne af deres handlinger. Rapporten skal inddrage centrale interessenters kommentarer og perspektiver.
Finanskrisen har demonstreret, at opbygningen af stor systemisk risiko kan føre omfattende konsekvenser med sig. Finanssektoren har haft et alt for snævert syn på risiko, idet de har betragtet risiko, som noget der primært var forankret i et bestemt værdipapir. Systemisk risiko består i høj grad af de metoder finanssektoren anvender sig af. Det var således det faktum, at alt for mange investorer anvendte de samme risiko-beregninger (med de samme fejl), der tillod en enkelt metodisk fejl at få så store konsekvenser som de har fået. På tilsvarende vis var det den udbredte tiltro til misvisende ratings, der førte til systemets sammenbrud. Derfor bør finanssektoren for fremtiden at offentlige gøre en rapport for opbygningen af systemisk risiko fra den praksis banksektoren benytter sig af.
Too big to fail
Flere finansielle institutioner er i dag blevet så store, at de er for store til at gå fallit – og hvis verdens regeringer lader dem gå fallit, så risikere stabiliteten i finanssystemet at komme i fare. Det er yderst problematisk, at uansvarlig opførsel ikke skal følges op af en opløsning af selskabet.
Radikal Ungdom mener, at EU bør arbejde for at G20 beslutter, at offentlige institutioner på forskelle niveauer niveauer skal overvåge om finansielle institutioner bliver too-big-to-fail. IMF skal således have kompetence og pligt til at stå for tvangsopdelingen af en finansiel institution, hvis den er global af karakter og hvis det ikke kan godtgøres, at institutionen ikke er too-big-to-fail. På samme vis skal EU have kompetence og pligt til at stå for tvangsopdelingen af en finansiel institution, hvis den er europæisk snarere end global af karakter og hvis det ikke kan godtgøres, at institutionen ikke er too-big-to-fail.
Kapitalkrav
Nogle få lande tiltrækker finansielle institutioner ved at fjerne alt den regulering, der irriterer institutionerne, men som er central for finansiel stabilitet. Kapitalmarkederne er globale og det er derfor nødvendigt at tage stilling til, at mange finansielle produkter stammer fra steder, hvor regulering mangler. I fastsættelsen af kapital-krav til finansielle institutioner tages der ikke hensyn til under hvilket finansielt system institutionens produkter er fremstillet. Som finanskrisen har vist har manglende regulering ført til, at store dele af AAA-ratede produkter, deres rating til trods, er blevet værdiløse.
- Radikal Ungdom mener, at finansielle produkter der stammer fra lande der ikke lever op regulering, der som minimum lever op den en regulering, der er fastsat af den globale standardsætter, skal nedvurderes i beregningen af kapitalkrav. Den globale standardsætter skal samtidig yde finansiel støtte til udviklingslandes arbejde for at leve op til standarderne.
- Radikal Ungdom mener, at kapitalkravene over en periode bør sættes op til 10 %.
Endvidere har den lokale regulering og kontrol med de finansielle markeder ikke vist sig tilstrækkelig og vidtgående nok til effektivt at opdage faresignalerne i de finansielle markeder og sikre at vi ikke havner i den krise som vi nu står midt i.
Beskatning af finanssektoren
Radikal Ungdom mener, at Regeringen bør arbejde for indførslen af en global beskatningsmodel af finanssektoren som anbefalet af IMF. Beskatningsmodellen skal medvirke til at lade banksektoren betale for de negative eksternaliteter, den påfører real økonomien og for at finansiere en fond, der skal kunne understøtte IMF, regionale institutioner så som EU og nationalstater, hvis de igen tvinges til at garantere for svigtende finansielle institutioner.

## https://radikalungdom.com/delkonomi

Deleøkonomi
Indledning
Som samfund skal vi omfavne udvikling og være med til at forme den, da dette er noget af det vigtigste vi kan gøre for at sikre, at danskerne får de bedst mulige vilkår. Dette betyder også at det er vigtigt, at vi omfavner og regulerer deleøkonomien, således den bliver til gavn for hele Danmark og alle danskere. Der findes næsten ingen eksempler på et samfund, der er blevet rigere eller friere ved at bekæmpe en sådan udvikling. Derimod findes der et utal af eksempler på, at lykken tilsmiler dem som er klar til at reformere og imødekomme udvikling. I dette tilfælde er denne udvikling deleøkonomi. Med dette in mente er det vigtigt at der sikres ordentlige rammevilkår, hvor innovation, fair konkurrence og mere klimavenligt forbrug er i fokus. Det er dog også vigtigt, at vi ikke lader os forblænde af disse nye muligheder. Derfor skal vi sikre, at den skat, som skal betales, bliver betalt. Derudover skal vi som samfund også insistere på, at den danske model tænkes ind i deleøkonomien. Ved at sikre gode rammevilkår for innovation, sikre at der betales skat og holde fast i den danske model, bliver Danmark ikke kun økonomisk rigere, men vi kan også blive grønnere og give forbrugere bedre adgang til service af høj kvalitet. Det er både en økonomisk ansvarlig tilgang til deleøkonomien, men det er også den eneste tilgang, man kan have, hvis man gerne vil forme deleøkonomien og ikke lade sig forme af den.
Skat og lovgivning
En stor udfordring ved deleøkonomien er, at det kræver mere af os som samfund ift. skat og lovgivning. Dette skal dog ikke betyde at vi som samfund går glip af nye muligheder i deleøkonomien, i stedet skal vi ændre vores skatteindkrævning på området, så vi bliver i stand til at gribe de nye muligheder. Vi skal sikre, at de penge, der tjenes, bidrager til samfundet ved skattebetaling af alle penge, tjent gennem deleøkonomiske platforme. Det betyder både for penge tjent på serviceydelser, såsom kørsel, håndværk eller rengøring og på deling af allerede eksisterende varer, såsom materiel i form af værktøj, bolig eller andet udstyr.
Systemet skal bygges op således at platformene skal have ansvaret for at sikre, at der bliver betalt skat af de tjente penge i tjenesterne, fx gennem direkte kobling med Skats digitale platforme. Omvendt har Skat ansvaret for at gøre det let og muligt for virksomheder, at indgå samarbejde med de forskellige platforme vedrørende betaling af skat.
Radikal Ungdom mener derfor, at:
- Hvis ikke de deleøkonomiske tjenester følger den danske lovgivning på området, skal de ikke bemyndiges retten. Såfremt de er på det danske marked når lovgivningen brydes, fratages retten til at udbyde tjenesten på det danske marked.
- Der skal udvikles en smartere digital indberetningsløsning, hvor de deleøkonomiske platforme og dertilhørende digitale betalingsløsninger automatisk kan indsende relevant skatteinformation om brugernes indtægter fra både serviceydelser og deling af materiel. Desuden skal en indgang til det offentlige i stil med https://deleoekonomien.dk/ bibeholdes.
- Skatteyderne skal sikres et fast bundfradrag på 36.000 kr. ved udlejning af sommerhuse og helårsboliger, og privat udlejning af hhv. bil og båd på 5.000 kr. Dette
- betinges af at skatteyderen benytter en tredjepart (fx en digital platform), der indberetter brugernes fulde indtægter til skattemyndighederne.
- De deleøkonomiske platforme skal forpligtes til at tydeliggøre klagerettigheder, returret, forsikringsvilkår og andre forbrugerrettigheder, så det er tydeligt og simpelt for brugerne. Dette for at skabe en større tillid til forretningsmodellerne for både brugere og udbydere.
- Det skal være muligt at udleje sin bolig i 90 dage om året uden statslig eller kommunal tilladelse.
Arbejdstagerrettigheder
Når man tager et arbejde i Danmark, skal det være under ordentlige forhold. Det har vi som samfund kæmpet for længe, og det skal vi fortsat kæmpe for. Derfor skal vi også holde fast i dette princip, når det handler om deleøkonomien og de personer som tager et arbejde på diverse platforme. Da disse platforme introducerer helt nye måder at tage et arbejde på, opstår der derfor også nye udfordringer. Udfordringerne kan både være, at der ikke er en tydelig ansvarsfordeling, når det handler om forsikring af medarbejdere, men de kan også omhandle lønniveau eller sågar, hvilke rettigheder kunden har. Der skal derfor sørges for, at arbejdsmarkedets parter ser på dette og sørger for at der findes ordentlige løsninger med det mål at fremme innovation, bæredygtighed og vækst. Ydermere skal der ikke være tvivl om, hvad en platform er samt hvilket ansvar bruger og udbyder har.
- Vi skal værne om den danske model, ved at bruge den til at imødekomme deleøkonomien. Derfor mener Radikal Ungdom at der skal nedsættes en kommission bestående af fagfolk, som udarbejder generelle retningslinjer for brug og arbejdstagervilkår på deleøkonomiske platforme.
- Da der altid kan ske uheld o.l., der skal dækkes af en forsikring, er det også vigtigt med en medarbejder forsikring på deleøkonomiske platforme. Derfor mener Radikal Ungdom, at arbejdsmarkedets parter også her skal afgøre, hvordan forsikringsansvaret er fordelt.

## https://radikalungdom.com/flles-fremtid-danmark-i-forandring

Fælles fremtid Danmark i forandring
I Danmark, som i hele verden, flytter folk fra land til by, og arbejdspladserne koncentreres i vækstcentre omkring de største byer. Danmark er, sammen med Sverige, et af de lande i EU, som de seneste år har oplevet den største relative flytning fra land til by. 22 pct. af den danske befolkning bor i storbyområder, og siden 2007 er det tal steget med godt 6 pct. Som land er vi ikke karakteriseret ved, at vi bor i megabyer, men ved, at vi bor i store og mellemstore byer. 71 pct. af befolkningen bor i store og mellemstore byområder. For at sikre vækst og udvikling i hele landet, ønsker vi en række tiltag, der kan sikre fremskridt i hele landet.
Økonomi og skat
I dag inddriver kommunerne egen skat til eget budget. Det er i grundtanken en fin idé, men det har skabt en skævvridning mellem rige og fattige kommuner. Specielt i yderområderne er der et problem, eftersom andelen af mennesker på offentlig forsørgelse er større end den er i de rige kommuner. Derfor skal der laves et anderledes fordelingssystem mellem kommunerne. Yderligere skal skattestoppet på ejendom ophæves. Ifølge en analyse fra boligøkonomisk videnscenter rammer skattestoppet på boliger yderområderne. Mens folk i storbyen får skattelettelser hvert år på deres bolig, får man i mange yderområder intet ud af skattestoppet. Derfor er det vigtigt, at skattestoppet på boliger afskaffes, for ellers vil det medføre en ond cirkel i yderområderne, hvor man presser boligøkonomien ned. Radikal Ungdom mener derfor at:
- Der bør være en fast procentsats af kommuneskatten skal fordeles mellem kommunerne efter en fordelingsnøgle, der tager hensyn til udgifter til ældre, børn, arbejdsløse og lignende. Dette skal afløse den nuværende fordelingsordning, der udregnes med udgangspunkt i strukturelle overskud.
- Københavnerudligningen skal afskaffes.
- Skattestoppet på boliger skal fjernes.
- Skatten på boliger fortsat skal være progressiv, på 2 trin, og grænsen skal opdateres efter det strukturelle niveau på boligmarkedet.
Arbejdspladser
Arbejdspladser er en helt centralt i at skabe yderområder med vækst og udvikling. Derfor skal der være en mere ligelig fordeling af statslige arbejdspladser. Dette skal dog ikke foregå gennem store udflytninger af statslige styrelser over kort tid, og med massive konsekvenser for de ansatte, men derimod gennem en mere glidende udflytning af arbejdsplader. Dette kan bl.a. ske ved at udflytte styrelser over tid, udflytte dele af styrelse eller udflytte funktioner i styrelser til allerede eksisterende institutioner placeret uden for hovedstadsområdet. Yderområder skal gennem fokus på styrkeområder skabe private arbejdspladser bl.a. inden for områder som grøn energi og turisme, hvor et stort potentiale for udvikling ligger gemt. Derudover skal det private erhvervsliv i yderområder styrkes ved at øge lånemulighederne for iværksættere i yderområder, der i dag har store problemer med at optage lån.
Radikal Ungdom ønsker derfor at:
- Gennemføre en glidende udflytning af statslige arbejdspladser. Arbejdspladserne skal placeres strategisk i forhold til særlige lokale fokus på udvalgte sektorer for at opnå synlige effekter og bedre offentlig-privat samarbejde.
- Sikre et passende udbud af praktiserende læger i hele landet gennem økonomisk incitamenter. Dette kan bl.a. være lønforhold, men også kontrakter med studerende om efterfølgende ansættelse og betalt SU-lån. Hvilken model, der vælges, er dog op til de enkelte regioner.
- Øge statslig kapital til regionale vækstfonde i yderområder. Disse penge skal sikre, at yderområder også begynder at bidrage med vækst til den samlede samfundsøkonomi.
- Tilbagerulle regeringens besparelser på grønne initiativer og institutioner i yderområder, herunder bl.a. bevillinger til Geotermin og Samsøe Energiakademi.
- En mere strømlinet turistinformation og øgede bevillinger til promovering af den danske kystturisme.
- Indføre stop for byggeprojekter inden for kystbeskyttelseslinjen, der ødelægger de frie kyster.
- Afskaffe sommerhusreglen for at styrke turismen.
Kultur
Kultur er det, der binder os mennesker sammen. Danmark har en lang tradition for at skabe stærke, kulturrige lokalsamfund, bygget op af civile, men i led med den stadig voksende urbanisering, falder landsbyerne langsomt hen, og det lokale kulturliv falmer. For at styrke kommuner og byers evne til at tiltrække nye beboere, er man nødt til at sikre god grobund for et rigt kulturliv.
Radikal Ungdom mener derfor at:
- Et stærkt, lokalt kulturliv er et kulturliv, der inddrager borgerne omkring den. Radikal Ungdom opfordrer kommunerne til, i større grad, at inddrage borgerne og lokalsamfundet i de demokratiske processer. Det kan bl.a. ske ved at de enkelte lokalsamfund får større rådighed over den økonomi, der berører kulturen nær dem, og til dels få lov til selv at beslutte hvad og hvordan, der skal fokuseres derpå.
- Langt de færreste kommuner har økonomisk råderum til selv at opretholde store kulturinstitutioner, men alle kommuner har brug for et rigt kulturliv. Kommunerne kan i større grad sikre stærke, dygtige kulturinstitutioner, hvis der samarbejdes omkring det på tværs af kommunegrænserne. For at øge mulighederne for netop dette, og sikre nye som gamle kulturinitiativers stemme i den politiske debat, skal der oprettes kulturråd i regionerne. Disse kulturråd kan bestå af de enkelte kommuners kulturrådsformænd, de større kulturinstitutioner, medlemmer af kulturstyrelsen og skal have mulighed for at inddrage relevante personer fra det regionale kulturliv.
- De små, lokale kulturinstitutioner, såsom spillesteder, teatre etc., skal have større mulighed for at få bevilligede økonomiske midler.
- Besparelser på kulturområdet rammer et kulturliv, der allerede kører med et stramt budget, hårdt. Besparelserne kommer specielt til at skade ydrekommunernes evne til udbyde en rig kultur, og i sidste ende deres evne til at tiltrække nye borgere. Besparelser på kulturområdet får derved store konsekvenser for samfundet, og skal ikke gennemføres.
Uddannelse
Uddannelse er en helt afgørende faktor for at sikre liv i udkantsområderne. Det skal som vidt muligt undgås at få sorte pletter på landkortet. De unge skal have mulighed for få en ungdomsuddannelse inden for en rimelig geografisk afstand. Afstand har betydning for uddannelsesvalg og frafald. Der skal dermed sikres et geografisk spredt og varieret udbud af alle ungdomsuddannelser. Der er behov for at koordinere kapacitet og elevfordeling, så
kapaciteten udnyttes og flere gymnasier kan overleve. Der er en voksende tildens til, at de unge flytter til de større byer for at uddanne sig, hvilket splitter lokalsamfundene. Der skal sikres et udbud, som får unge i alle dele af landet til at tage en uddannelse og som samtidig sikrer, at det sker på et højt fagligt niveau. Derfor skal der sikres et godt samarbejde på tværs af uddannelsesinstitutioner og virksomheder, om en regional koordinering af udbud.
Radikal Ungdom mener derfor at:
- For at sikre uddannelse i yderområderne skal der tages hånd om de mindre landsbyskoler, som er et vigtigt samlingssted for de børnefamilier, som bor i områderne. Det er med til at skabe trygge rammer for beboerene. Kommunerne skal udnytte muligheder for at slå administrationerne sammen i de mindre folkeskoler, for at opretholde de mindre, lokale skoler.
- Der skal etableres flere campusskoler i yderområderne, for at skabe et bedre socialt og fagligt klima for de unge. Øget geografisk tilskud til skoler i yderkommunerne.
- Erhvervsuddannelser skal have mere samarbejde med det lokale erhvervsliv. Det skal der ske for at det lokale erhvervsliv får kvalificeret arbejdskraft, som de selv har haft medindflydelse på. Det vil samtidig være med til at skabe flere praktikpladser i lokalområderne.
- Nyetablerede voksen- og efteruddannelsescentre bør samarbejde tættere med regionsrådene og regionale vækstfora for at koordinere en efteruddannelsesindsats, som målretter de ledige i yderområderne.
- Omprioriteringsbidraget, hvis besparelser især går ud over uddannelsesinstitutioner i udkantskommunerne, skal afskaffes.

## https://radikalungdom.com/erhvervsprogram

Erhvervsprogram
En positiv udvikling i dansk erhvervsliv er fuldstændig afgørende for danske borgeres velfærd. Derfor er Radikal Ungdom fokuseret på at skabe et konkurrencedygtigt erhvervsliv, der kan sikre danske arbejdspladser med gode lønninger og arbejdsforhold. Dette kræver dog, at man skaber bedre rammebetingelser for dansk erhvervsliv. Danmark skal vinde fremtidens øgede konkurrence ved at have den bedst uddannede arbejdsstyrke, en sammenhængende infrastruktur, en bedre adgang til risikovillig kapital, mere forskning i fremtidens løsninger og flere dygtige udlændinge på det danske arbejdsmarked. Vi tror, at disse elementer er afgørende for at kunne konkurrere i en verden, hvor erhvervsudviklingen de kommende år, vil være præget af massiv konkurrence, øget globalisering og en revolution indenfor IT og robotteknologi. Derudover ønsker Radikal Ungdom at skabe en nation af iværksættere. Vi skal give langt flere danskere modet på, og mulighederne for, at starte deres egen virksomhed. På den måde vil Danmark som nation blive rigere, og vi vil kunne bidrage med vores viden og idéer til at løse udfordringer i hele verden indenfor eksempelvis grøn omstilling og velfærdsteknologi.
Lokale rammer
Mange kommuner har svært ved at skabe nye arbejdspladser og tage de rette initiativer til at iværksætte projekter lokalt. Derfor mener Radikal Ungdom, at der skal skabes bedre rammer for lokale virksomheder, så især iværksættere har mulighed for at få kommunen i vækst - både kulturelt og økonomisk. Det vil på lang sigt ikke kun gavne kommunerne men også væksten i hele Danmark. For hvis mange små og mellemstore virksomheder kommer i vækst, vil beskæftigelsen blive øget, hvilket vil sikre at flere kan komme ud og tage del i arbejdsmarkedet.
Derfor mener Radikale ungdom at:
- Der skal være en øget udlicitering af primært tekniske opgaver. Kommunernes tekniske opgaver såsom plæneklipning og opsamling af affald bør udbydes til private. Det vil øge konkurrencen og give bedre muligheder for, at små renovationsvirksomheder kan vokse.
- Kommunerne skal stille attraktive lokaler og områder til rådighed. Kødbyen i København er et klokkeklart eksempel på, hvordan Københavns Kommune har skabt kultur og vækst ved at tiltrække mange små iværksætter med gode idéer. Udover lokaler og et attraktivt område er hovedingrediensen for disse områder, at virksomhederne ikke har nogen afståelsesret. Ved en fjernelse af afståelsesretten sikrer man, at der hele tiden er en udskiftning af forskellige entreprenører.
- Der skal være en ordentlig kommunal digital infrastruktur. Vil man skabe de bedste forhold for at blive iværksætter, er adgangen til det digitale marked fuldstændigt afgørende. Der bør derfor afsættes flere midler til udviklingen af teknologisk infrastruktur i Danmark.
- Der skal være længere støtteordninger til iværksætterforeninger. På nuværende tidspunkt har alt for mange kommuner korte kontrakter med den lokale iværksætterforening. Dette betyder, at iværksætterforeninger skal bruge alt for mange kræfter på at sikre næste bevilling i stedet for at rådgive iværksættere.
- Der skal laves en strømlining af kommunale, regionale, nationale og europæiske støtteordninger. I dag er der alt for mange forskellige indgange til disse ordninger og alt for mange forskellige indgange til iværksættersparring. Ved at samle flere af disse vækstorienterede tiltag i én administration, vil iværksætterne lettere kunne få den rette hjælp, sparring og kapital
- Der skal investeres massivt i infrastruktur, så de forskellige landsdele i Danmark bliver bundet bedre sammen.
Fremtidens arbejdskraft
For at sikre det danske erhvervsliv i fremtiden er det altafgørende med en arbejdsstyrke, som formår at tilpasse sig et erhvervsliv i forandring. En stærkere iværksætterkultur og en mere kreativ tilgang til det at drive virksomhed, er ikke noget der skabes fra den ene dag til den anden men derimod en langvarig proces. Grundlaget for idégenerering og iværksætteri findes gennem hele livet, men skal støttes i langt højere grad end det ses i dag i eksempelvis folkeskolen. Derudover skal vi skabe en arbejdsstyrke, som igennem hele arbejdslivet har mulighed for at efteruddanne sig. For når robotter og kunstig intelligens rykker ind på det danske arbejdsmarked, skal vi være omstillingsparate og udnytte teknologiens muligheder.
Derfor mener Radikal Ungdom at:
- Folkeskoleelever skal opnå en højere teknologisk forståelse ved blandt andet at stifte bekendtskab med grundlæggende programmering. Dette gøres, for at understøtte det teknologiske aspekt af iværksætteri og samtidig elevernes generelle ageren i en højteknologisk verden.
- Der skal skabes et landsdækkende iværksætterprojekt, hvor folkeskoler kan vælge at omlægge deres undervisning i en mere projektorienteret retning, hvor målet er, at eleverne selv skal opleve at være iværksætter.
- Iværksættere som er under ungdoms- og videregående uddannelse, skal kunne tilbydes at studere på deltid på samme vilkår som elitesportsudøvere. Dette skaber bedre rum og mulighed for at være ung og iværksætter.
- Tanken om ”åben skole” skal i højere grad også inddrage lokale iværksættere og virksomheder, både for at skabe større synlighed om virksomhedernes rolle i lokalområdet og for at skabe større bevidsthed om muligheden for at arbejde som iværksætter.
- Man skal skabe større og bedre muligheder for at skifte spor i sin karriere og løfte sit uddannelsesniveau ved for eksempel at gå fra at være ufaglært til faglært gennem voksenlærling-ordningen eller fra faglært til en videregående uddannelse.
- Der skal oprettes en uddannelseskonto, så lønmodtagere løbende gennem deres liv sparrer op til efteruddannelse på samme måde, som de sparrer op til pension.
- Der skal oprettes en medarbejdergaranti til danske virksomheder. Denne består i, at alle Danske virksomheder skal have lov til at rekruttere i udlandet, såfremt arbejdskraften ikke kan findes i Danmark. Det er dog et krav, at danske løn- og arbejdsforhold overholdes.

## https://radikalungdom.com/nytnkning-af-beskftigelsessystemet

Nytænkning af beskæftigelsessystemet
Indledning
Radikal Ungdom ønsker et beskæftigelsessystem, der i højere grad er fokuseret på at hjælpe den enkelte ledige. Derfor ønsker vi et langt mere simpelt system, hvor kontrol og bureaukrati erstattes med professionel vejledning og konkurrencedygtige tilbud til den enkelte ledige. Radikal Ungdom ser derfor kommunernes rolle som meget begrænset blandt dagpengemodtagere. I stedet ønsker vi at bygge beskæftigelsesindsatsen på tillid til den enkelte og en stærk indsats i a-kasserne, da vi mener, at de er langt bedre rustet til at lave jobvejledning end det kommunale jobcenter. Ledige, der ikke er tilknyttet en a-kasse eller har opbrugt deres dagpengeret, skal have tilbuddet om enten at få jobvejledning gennem det offentlige eller gennem anden aktør, herunder private tilbud og kommunale selskaber. En øget privatisering af beskæftigelsesindsatsen er tiltrængt på et område, hvor det kommunale tilbud af flere omgange har vist sig at være af for lav kvalitet. Samtidig vil den øgede valgfrihed for den enkelte give mulighed for medbestemmelse over den beskæftigelsesindsats, der i sidste ende gerne skal munde ud i en konkret varig beskæftigelse.
Derfor mener Radikal Ungdom, at:
- Kommunerne som udgangspunkt ikke skal lave opfølgende kontrolsamtaler i løbet af dagpengeperioden, men at det derimod skal stå som et frivilligt supplement til den jobvejledning, der sker gennem a-kasserne.
- kommunikation om ret og pligt i forhold til ledige på dagpenge skal gå gennem a-kassen samt digital kommunikation fra det offentlige.
- Kommunerne stadige er ansvarlige for tildeling af efteruddannelse mm. for ledige på dagpenge.
- Alle ledige mindst skal have et relevant tilbud om varig jobvejledning gennem anden aktører.
- Kommuner skal indgå resultatorienterede lønkontrakter med anden aktør for at sikre resultater af investeringer i ledige.
Integrationsindsats for nytilkomne flygtninge
Når flygtninge ankommer til Danmark, har de som udgangspunkt ikke samme kvalifikationer som danske borgere mht. sprog og arbejdskultur. For at fremme integrationen skal flygtninge indsluses på arbejdsmarkedet så hurtigt som muligt, således de bliver selvforsørgende. Danske virksomheder skal derfor have to valg, som øger incitamentet for at ansætte flygtninge: Indslusningsløn og en elevlønsordning til integrationselever. I den sammenhæng skal de konkrete modeller udformes i trepartsforhandlinger mellem arbejdsmarkedets parter.
Radikal Ungdom mener, at:
- Indslusningen skal foregå gradvist over en tidshorisont på to år ved at starte med en mindsteløn for flygtninge, som derefter stiger igennem det toårige forløb.
- Flygtninge, som arbejder for en indslusningsløn, skal have en økonomisk kompensation i form af et særligt fradrag, som skal sikre dem en fornuftig indkomst.
- Elevløsordningen skal ligeledes indføres gennem trepartsforhandlinger med henblik på at lade flygtninge blive ansat på samme løningsvilkår som elever.
- Sideløbende skal flygtningene stadigvæk modtage danskundervisning.
- Integrationselever skal kunne modtage elevlønnen i op til to år.
- Flygtninge skal modtage et midlertidigt CPR-nummer for at mindske de bureaukratiske forhindringer ved at ansætte en flygtning.
Dimitterede
Når en studerende i Danmark har afsluttet en su-givende uddannelse, har den studerende to valgmuligheder, enten har man et fuldtidsjob, eller også går man på offentlig forsørgelse (dagpenge/kontanthjælp). Dette system er langt fra optimalt. Det forholder sig sådan på arbejdsmarkedet, at hvis man allerede har et job, er det langt nemmere at finde et nyt, hvis man sammenligner med dem, der står udenfor arbejdsmarkedet. Det viser sig også ved, at det er de langtidsledige, der er sværest at få i arbejde. Derfor er der brug for en tredje mulighed. Rigtig mange studerende i dag har et studiejob. Et studiejob er for langt de fleste 8-14 timer. I den tredje mulighed, der fremlægges, vil vi lave et nyt system under arbejdstitlen ESU (Efter studium understøttelse). Kort sagt går det ud på, at man beholder sin SU med de givne regler, der er til stede i SU-systemet allerede (fribeløb, sats og diverse), plus man står til rådighed for arbejdsmarkedet. Dette skal ses som et alternativ til dagpenge, og derfor er den også sat tidsbegrænset til 2 år. På den måde sikrer vi, at dem der har muligheden stadigvæk bidrager med vækst til arbejdsmarkedet, selvom de ikke lige med det samme kan finde et fuldtidsjob, og staten sparer penge på offentlige ydelser (da de skal betale skat af de penge, de tjener).
Radikal Ungdom mener derfor, at:
- Der skal være mulighed for at beholde studiejob og modtage en ydelse, der er den samme som SU efter endt studie.
- Man skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet på samme krav som arbejdsløse.
- Man kan maks. være i systemet i 2 år.
- Den dimitterende dagpengesats skal sættes til 10000 kr, med mulighed for at tillæg efter samme regler som SU.

## https://radikalungdom.com/virksomhedsetik

Virksomhedsetik
Indledning
Med stigende verdenshandel samt globalisering af virksomheder, er nødvendigheden for fokus på de etiske aspekter stigende. Når danske virksomheder outsourcer deres produktion, kan de ikke også outsource deres ansvar for, at deres produkter produceres etisk korrekt. Det samme gælder, når virksomheder benytter sig af udenlandske leverandører.
Radikal Ungdom anerkender, at virksomheder er til for at skabe profit, og derfor ikke naturligt tænker på de etiske aspekter af deres drift, såfremt dette ikke medvirker til øget profit. Det er derfor ønskeligt, når forbrugerne fravælger virksomhederne for at handle uetisk, da dette kan få de pågældende virksomheder til at ændre kurs. Radikal Ungdom finder det dog ikke realistisk, at den enkelte forbruger i alle tilfælde kan indsamle tilstrækkelig information vedrørende de produkter, som købes, til at kunne træffe en oplyst beslutning om, hvorvidt produktet opfylder de etiske krav, som må forventes af produkter købt i Danmark. Det er derfor en politisk opgave at sikre, at virksomhedernes drift lever op til grundlæggende etiske værdier, og Radikal Ungdom mener derfor, at det bør være lovpligtigt for virksomheder at handle efter et etisk regelsæt, hvis de vil have mulighed for at afsætte deres varer i Danmark. Dette program
Krav til arbejdskraft
For Radikal Ungdom er det vigtigt at sikre, at den arbejdskraft der benyttes i produktion og fremstilling af varer opfylder basale etiske krav, så virksomhedernes varer ikke fremstilles på baggrund af illegitim arbejdskraft. Radikal Ungdom mener derfor at følgende regler bør gælde:
- Slaveri eller lignende form for påtvungen arbejde ikke er tilladt
- At arbejdere ikke bliver diskrimineret pga. af køn, seksualitet, race eller lign.
- At arbejdere har ret til at organisere sig i fagforeninger.
Arbejdsforhold
For Radikal Ungdom er det vigtigt at arbejdsforholdende for arbejderne er i orden, da arbejdsforholdende i høj grad påvirker den enkelte arbejders levevilkår.
- Der ikke i produktionen må anvendes kemikalier og skadelige stoffer, som arbejderen har direkte kontakt med, uden det fornødne sikkerhedsudstyr.
- Der skal være mulighed for at arbejderen kan få opfyldt basale behov såsom indtagelse af føde og væske, samt mulighed for toiletbesøg mv.
Korruption
Korruption er i høj grad med til at ødelægge et velfungerende samfund, da det bliver uigennemsigtigt hvad man som virksomhed skal betale for bestemte produkter eller serviceydelser. Ligeledes kan korruption favoriseret bestemte virksomheder. Korruption er derfor ingenlunde gavnligt og derfor mener Radikal Ungdom:
- Ingen former for korruption i forbindelse med produktion eller frembringelse af varer, skal være tilladt.
Konsekvenser ved brud
Såfremt virksomheder bryder reglerne for virksomhedsetik, medfører det naturligvis en straf herfor. Som udgangspunkt kan alle led i forbindelse med afsætning af en vare holdes ansvarlig for brud på reglerne, heraf undtaget forbrugeren eller virksomheden som selv anvender produktet til støtteaktivitet (hvor produktet ikke indgår som del af deres egen produktion eller frembringelse af ydelse). Det er således op til virksomhederne selv at sikre sig igennem kontrakter mv. at reglerne bliver overholdt af deres leverandører. Virksomheder vil kunne gøre regres overfor deres leverandører efter almindelige handelsregler, såfremt de etiske regler bliver brudt.
Konkret ønsker Radikal Ungdom følgende:
- Forældelsesfrist for indvendinger mod brud på virksomhedsetisk lov er 3 år, gældende fra den dag reglen bliver brudt.
- Ved mindre brud på reglerne gives en advarsel til virksomheden og påbud om at rette op på bruddet. Såfremt dette ikke er opfyldt ved efterfølgende kontrol, tildeles virksomheden karantæne, for at afsætte det/de produkter hvor der har været brud på loven. Karantænen fastsættes efter proportionalitetsprincippet (desto grovere brud, desto længere karantæne).
- Ved groft brud på reglerne (fx systematisk brud over længere periode) gives karantæne for afsætning af de konkrete produkter hvor der er begået brud på lovgivningen. Desuden vil virksomheden som har afsat produktet/produkterne i Danmark kunne tildeles bøde.
Kontrol
Radikal Ungdom anerkender at langt de fleste danske virksomheder umuligt vil kunne kontrollere forholdene i virksomheder i andre lande. Derfor anser Radikal Ungdom det som en statslig opgave at foretage kontrol for virksomhederne, som kommer under beskyldning, eller selv ønsker undersøgt, at deres produkter hvor de etiske regler er blevet brudt, i det omfang det vurderes relevant at foretage en sådan kontrol. For at kunne udfører denne kontrol skal følgende fra statsligt side iværksættes:
- Der oprettes fra faste task-forces tilknyttet ambassaderne i de lande, hvor Danmark har meget samhandel fx Kina.
- Der kan midlertidig indsættes task-forces tilknyttet ambassaderne i lande med mindre samhandel med Danmark, såfremt dette skønnes nødvendigt.
- I de lande hvor samarbejdet med nationale/lokale myndigheder vurderes tilstrækkeligt i forhold til udførelsen af kontrol, nedsættes der ikke task-forces.
- Virksomheder der foretager egenkontrol af reglerne, kan ved dokumentation af samme, få tilskud til at udfører denne kontrol.
Bæredygtighed
For Radikal Ungdom er det vigtigt at vi værner om vores klode. Dette skal også komme til udtryk i vores forbrug af goder, og køb af samme. Derfor er det vigtigt at der bliver stillet krav til at produktionen af varer der afsættes i Danmark, er fremstillet bæredygtigt korrekt. Derfor ønsker Radikal Ungdom at stille følgende krav:
- Produkter afsat i Danmark skal være produceret under hensyntagen til at nedbringe CO2 udslip.
- Produkter afsat i Danmark skal være produceret under hensyntagen til at mindske udledning af lokal forurening
- Produkter afsat i Danmark skal være produceret efter nærhedsprincippet (ressource til slutprodukt skal være så tæt på hinanden som mulig).

## https://radikalungdom.com/finansielle-institutioner

Finansielle institutioner
Indledning
I et moderne samfund, beskæftiger borgerne sig konstant med finansielle institutioner. Det er alt fra de banker der låner dem penge til deres nye bil, til de forsikringsvirksomheder der forsikrer bilen, over de investeringsvirksomheder der investerer deres pension i bilproducentens aktier. Den spredning af risiko, adgang til kapital og mulighed for investering som disse giver adgang til er nødvendigt for vores samfund. Vi bør give dem størst mulig handlefrihed inden for lovens rammer, og sætte disse rammer så branchen økonomiske-, klimamæssige, og sociale ansvar ikke negligeres uden at blande os unødvendigt i deres drift. Der eksisterer dog også en række problemer med disse institutioner. Det går galt, når banker vælger at forsøge at omgå reglerne, og ender i omfattende hvidvasksager. Det går galt, når vi tillader finansielle instrumenter på markedet som forbrugerne ikke kan gennemskue, såsom avancerede kviklån, eller instrumenter som ikke engang bankerne selv kan gennemskue som de derivater der var med til at skabe den amerikanske finanskrise. Det går galt når vi giver bankerne for stor magt over økonomien ved at lade dem ignorere den risiko de udsætter sig selv og deres kunder for, og herefter med det samme redder dem fordi vi ikke kan tåle at de krakker. Det går galt når vi som investorer i de finansielle institutioner, ikke kan gennemskue om vores penge investeres med bæredygtighed for øje og når bankhemmeligheden misbruges til at massiv skatteunddragelse. Det er problemer som disse vi ønsker at løse i dette program.
Regulation af risiko
Et af de store problemer ved moderne finansielle institutioner, er dem der skabes når deres handler ender skidt og de står tilbage med et tab. Chancen for at dette sker, bankernes risiko, er ikke som sådan skidt i sig selv. Det er en del af den måde finansielle markeder fungerer: forskellige instrumenter er forbundet med forskellige risici. Det er det, der skaber årsagen til at købe og sælge i første omgang.
Et marked uden regulering af risiko kan dog heller ikke fungere. Den finansielle sektor præges af en række forskellige markedsfejl, som forhindrer de markedsmekanismer vi ellers stoler på i at drive den finansielle sektor. Et eksempel kan være finansielle institutioner der sidder med mere information, hvilket de kan bruge til at vildlede deres kunder. Det kan også være problematisk, at
institutioner i et moderne samfund er dybt gensidigt afhængige. Det kan betyde, at starter en krise et sted, vil det kunne starte en vidtrækkende dominoeffekt af konkurser.
Dette sker ved sammenfaldet af institutioner der betragtes som “Too big to fail”, hvor staten tidligere ofte har set sig nødsaget til at agere sidste udvej og låne penge til bankerne. Dette system ser vi i Radikal Ungdom som udgangspunkt som problematisk. Det giver bankerne et incitament til at tage for risikable beslutninger i forventningen om at skulle de fejle, så vil de blive understøttet af staten, hvor vi hellere ser, at et system hvor bankerne dækker for hinanden oprettes. Løsningen er heller ikke, at finansielle institutioner skal splittes op af risikohensyn. Vi foreslår i stedet, at vi arbejder videre med de mere omfattende krav til finansielle institutioners sikkerhed, som er blevet bygget op i EU efter finanskrisen.
Derfor mener Radikal Ungdom
- At reglerne for uigennemskuelige instrumenter som dem der delvist forårsagede den globale finanskrise skal strammes, gennem deltagelsen i den Europæisk Kapitalmarkedsunion.
- At staten som udgangspunkt ikke skal agere lender of last resort, men at denne rolle i stedet skal udføres af en fælles fond for institutioner som de betaler til proportionalt med deres størrelse. Denne skal ideelt set oprettes på fælleseuropæisk plan
- At Danmark skal deltage i den Europæiske Bankunion og derigennem indføre Basel III kravene som praksis for danske finansielle institutioner, dog under hensyntagen til særlige danske institutioner som Realkreditforeninger
Gennemsigtighed og ansvarlighed
For at sikre et finansielt system der er så retfærdigt som muligt, er det vigtigt at det er både gennemsigtigt og mødes med krav om ansvarlighed. Vi ønsker at opnå dette, ved at stille bagmændene bag svindel og hvidvask personligt til ansvar i en større grad end det i dag er muligt. Når en veluddannet medarbejder i en finansiel institution beslutter sig for at bidrage til hvidvask eller skattesvindel er det kalkuleret kriminalitet med profitmaksimering for øje. Der er brug for en større grad af personligt ansvar da det kan opvejes mod det potentielle udbytte. Denne straf skal ramme personligt, og ikke kunne bæres af organisationen de arbejder for. Derudover ønsker vi at styrke EU-apperaturet for bekæmpelse af skattely gennem bedre registre over lande, der snyder, og
de værdipapirer der snydes med. Dette ønsker vi at kombinere med en periode hvor fortidige svindlere kan melde sig selv og betale deres skat uden yderligere straf for at mindske mængden af sager der skal indledes under de strammere regler. Slutteligt skal denne lovgivning have flere midler til at blive håndhævet - og styrkes gennem en mærkning for forbrugere der tydeliggør hvilke institutioner der driver god praksis på området. Vi vil både straffe og nudge bankerne så de holder sig på dydens side.
Radikal Ungdom mener derfor
- At det i højere grad skal gøres muligt at straffe personer direkte ansvarlig for hvidvask og skattely med f.eks. personlige bøder og fængselsstraf, eller fratagelsen af retten til at drive praksis som revisor og advokat
- At lande på EUs sortliste for skattely-lande fortsat skal presses og udsættes for sanktioner
- At der skal indføres et europæisk register over værdipapirer så det er tydeligt om papirer flyttes i skattely
- At OECDs kriterier for udlevering af bankoplysninger skal revurderes så det bliver nemmere for medlemslande at opdage skattesvindel
- At der fra lovens stramning skal oprettes en frit-lejde periode på 6 måneder, hvor enhver kan betale tidligere undgået skat uden straf
- At der skal afsættes flere penge til at håndhæve denne lovgivning
- At der skal indføres en europæisk standard og dertilhørende mærkning for gennemsigtighed i bankverdenen som skal bruges til at vise forbrugere hvilke banker der gør en indsats over for hvidvask og skattesvindel
Kvik- og forbrugslån
Radikal Ungdom mener generelt ikke, at staten skal regulere de kontrakter som individer indgår. Vi må dog erkende, at der er problemer med de kvik- og forbrugslån vi har i dag. Alt for mange, især unge, ender som dårlige betalere med stor gæld.
I stedet for at forbyde lån, formelt eller i praksis med et for lavt renteloft, ønsker vi at lave mere elegante indgreb. Vi vil gerne forbedre håndhævelsen af den karensperiode der i dag skal være på 48 timer fra en kontrakt indgås til pengene er hos forbrugeren. Oven i det, skal kviklånsvirksomhederne i højere grad benytte de registre der findes for dårlige betalere før de udsteder lån. Vi er enige med FinansDanmark om at de bør kunne bruge de allerede eksisterende
rammer rettere end at oprette et helt nyt system. Vi vil gøre det tydeligere hvor dyrt det er at tage et kviklån, og mindske fristelsen: Det nylige reklameforbud skal gælde alle kviklån, ikke kun dem med ÅOP over 25%, og når man tager et lån skal den samlede pris for lånet oplyses ved siden af den månedlige indbetaling og størrelsen - hvis lånet ikke har en løbetid, så den gennemsnitlige betaling for andre kunder. Dette skal ikke gøres med småt i bunden, men markedsføres grafisk ens med lånets størrelse. Slutteligt vil vi have et forbud mod at sælge forbrugslån sammen med forbrugsgoder, så man ikke kan købe ting på afbetaling direkte gennem f.eks. elektronikvirksomheder både i fysiske butikker og online. Det tror vi på vil få forbrugere til at reevaluere deres dyre køb før de gældsætter sig selv.
Derfor mener Radikal Ungdom
- At den nuværende ordning for kviklån med et loft på 35% er et acceptabelt kompromis mellem tilgængeligheden af lån og de sociale hensyn.
- At regler for karensperiode efter optagelsen af et kviklån skal håndhæves skarpere
- At kviklånsvirksomheder skal pålægges, i samarbejde med allerede eksisterende registre over dårlige betalere, at forbedre deres kreditvurdering af nye kunder.
- At forbuddet mod reklamer for kviklån skal udvides til alle typer kviklån
- At kviklånsvirksomheder skal pålægges at oplyse den samlede pris for lånet lige så tydeligt som lånets størrelse og de månedlige indbetalinger
- At forbrugslån aldrig skal kunne købes på samme sted, fysisk eller digitalt, som forbrugsgoder
En grøn og retfærdig finansiel sektor
De seneste år er finansielle institutioner i stigende grad blevet mødt med krav om at tage et større bæredygtigt og socialt ansvar. Radikal Ungdom ser positivt på dette, men vi ønsker ikke at detailregulere det ved lov. Vi vil opstille mekanismer der hjælper virksomhederne med selv at gøre dette. Først og fremmest vil vi tydeliggøre hvilke virksomheder der opfylder ambitiøse krav om ansvarlighed med en fælles europæisk mærkningsordning. Vi håber dette vil gøre det nemmere for forbrugere at vælge bæredygtige institutioner, og vi ser det som et pejlemærke for hvor vi placerer statslige investeringer.
Skattesystemet mener vi som udgangspunkt er tilstrækkeligt og retfærdigt såfremt vi kan slå hårdt ned på skattely og svindel. Vi støtter ikke en europæisk skat på finansielle transaktioner, da vi mener en sådan er grundlæggende misforstået i dens formål og effekt. Med en skat på finansielle transaktioner, ofte fejlagtigt kaldt en Tobin-skat, vil vi blot flytte handlen til aktiebørser i udlandet - som f.eks. London, efter Brexit, hvilket ikke er ønskværdigt. Derudover er vi ikke for et loft over direktørers lønninger, men støtter dog det nuværende bonusloft, da det er med til at regulere risiko ved at gøre det mindre attraktivt at træffe kortsigtede beslutninger for virksomhedsledere. Vi mener dog ikke det er statens rolle ellers at blande sig i lønnen mellem aktionærer og deres direktører. Radikal Ungdom mener derfor:
- At der indføres en fælleseuropæisk mærkning for social, klima og miljømæssig bæredygtighed. Alle finansielle institutioner, der investerer i virksomheder skal pålægges at angive denne.
- At offentlige institutioner kun benytter finansielle institutioner med et højt-mærket niveau
- At systemet for beskatning af finansielle institutioner hvor værdistigningen beskattes ikke reformeres på nuværende tidspunkt, og der altså derfor ikke indføres en europæisk skat på finansielle transaktioner
- At det nuværende loft over bonusser i den finansielle sektor skal strømlines så det gælder alle finansielle institutioner, men at et loft over grundlønnen er en dårlig idé

## https://radikalungdom.com/laes-mere-klima-og-miljoe

Klima- og miljøpolitik
Her ser du Radikal Ungdoms holdninger til en række klima- og miljøpolitiske spørgsmål.
I bunden af siden finder du vores programmer, som er længere uddybninger af Radikal Ungdoms politik.
Landbrug og dyrevelfærd

      Radikal Ungdom mener, at det statslige økologimærke skal afskaffes. Årsagen er, at tiden er løbet fra økologi som varemærke for en bæredygtig landbrugsform. I økologiske landbrugsvarer må man ikke bruge syntetiske sprøjtemidler, mens naturlige sprøjtemidler stadigvæk er tilladt. Det forårsager en udbredt misforståelse om, at økologi er bedre for miljø og klima. Det er desværre ikke tilfældet, da man fortsat gøder markerne med samme udledning af kvælstof og iltsvind til naturen som følge. Økologiske marker er ofte mindre udbytterige, hvorfor de giver mindre plads til naturen, da man skal opdyrke et større areal for at få de samme fødevarer. Dette gør faktisk varerne værre for klimaet end de konventionelle alternativet. Derfor ender økologi desværre samlet med at vildlede forbrugerne. Samtidig er nye tekniske løsninger ikke inkluderet i økologi, f.eks. nye sikre GMO’er og vertikalt landbrug (i industrihaller), da fødevarerne her ikke bliver produceret i jord, men f.eks. med frie rødder eller i vat. Radikal Ungdom vil ikke forbyde økologi, men mærket skal ikke længere have særstatus i den danske stat. I stedet vil Radikal Ungdom indføre en række andre mærkningsordninger for miljøpåvirkning, dyrevelfærd, naturbeskyttelse, pesticidforbrug og klimapåvirkning, så forbrugerne får et retvisende billede af deres køb. Det vil vi udarbejde sammen med landbruget og detailhandlen.

      I naturen er mink enspændere med territorier på 2,5 km². I fangenskab har de kun små metalbure at gøre godt med. Dette betyder, at mink under opdræt er stressede, og derfor gør en del af dem skade på sig selv og andre mink. Hvert år slipper tusinder af mink fri fra de stressende bure og ud i den danske natur, hvor de ødelægger økosystemer, da det er en invasiv art. De mink, der ikke lykkedes med at undslippe, risikerer at lide en pinefuld død, når de gasses, da de kan holde vejret i lang tid. Derfor mener Radikal Ungdom, at minkavl, ligesom i mange andre lande, skal forbydes i Danmark. Radikal Ungdom mener desuden, at opdræt og salg af minkpels skal forbydes i EU, og at EU skal arbejde for et globalt forbud.

      Dyr bliver indavlet for at opnå nogle bestemte træk. Dette gøres ofte for at øge dyrenes produktivitet eller for at opnå et bestemt udseende, men det kan medføre unødvendig smerte og ubehag for dyrene, blandt andet på grund af øget risiko for sygdomme og skadelig kropsbygning, hvilket er moralsk forkert. Derfor mener Radikal Ungdom, at indavl mellem, hvad for dyr, svarer til søskende, forældre, forældres søskende, nevøer, niecer og bedsteforældre skal forbydes.

      Vi tror på, at en grøn omstilling af landbruget i høj grad skal bæres frem af nye kræfter. Hertil mener vi, at det er oplagt at udnytte generationsskiftet til at investere i bæredygtige produktionsmetoder ved etableringen af nye bedrifter. Derfor mener Radikal Ungdom, at vi omfordeler de midler der i dag gives til landbruget, så en større del øremærkes som etableringsstøtte for unge landbrugere. Det er vigtigt at understrege, at vi ikke ønsker at tilføre flere midler til landbruget, blot sørge for at flere af de eksisterende midler går til de unge og ikke ældre etablerede landbrugere. For at grøn omstilling og generationsskifte kan følges ad, er det dog en forudsætning, at der sættes større fokus på bæredygtighed på landbrugsskolerne, end det i dag er tilfældet. Det skal fremgå klart i landbrugsuddannelsens bekendtgørelse. Desuden skal regler og krav til landbruget strømlines, for at nedbringe mængden af tid og ressourcer, der skal bruges til administration, da dette ofte er en stor byrde for den unge landbruger. Derudover er det selvfølgelig en forudsætning, at der stilles større krav til alt dansk landbrug om bla. arealer afsat til biodiversitet og naturbeskyttelse, mindre kvælstof udledt til de danske farvande og at udledningen af drivhusgasser reduceres.

      Siden 2012 har ulven været set i Danmark for første gang i flere hundrede år. Bestanden af ulve forventes af stige til 50 ulve de næste par år, hvilket er positivt, idet Danmarks manglende sammenhængene natur i forvejen skaber mindre gode forhold for ulven. Ulven er menneskesky, og der har ikke været et angreb på mennesker i mere end 50 år. Dog sker det hver år, at husdyr bliver ofre for ulveangrev, men det er marginaler sammenliget med landbrugsindustrien, der samlet slagter flere mio. af kvæg, får, grise og kyllinger om året. Dermed er ulven ikke hovedårsag til husdyrs død. Det er desuden muligt at forhindre ulveangreb med ulvehegn, hvilket altid vil være et bedre alternativ end at skyde. Derfor mener Radikal Ungdom, at vi skal omfavne ulvens tilstedeværelse til fulde og lade være med at regulere bestanden i Danmark, ligesom vi fortsat skal have ulven som totalfredet i EU. Vi mener ikke, at løsningen er at skyde ulven, hvis man er utryg eller frygter for sine husdyr. Vi anerkender, at mødet med ulven kan være enormt utrygskabende, men vi mener ikke, at det er en grund til at slå den ihjel.

      Den danske folkekirke ejer i dag cirka 11.000 hektar jord, hvoraf cirka 7.000 af dem drives som landbrugsjord og forpagtes på markedsvilkår. Samtidigt er den danske natur presset, blandt andet på grund af arealmangel. Ved omlæggelse til natur kan arealerne i langt højere grad komme det danske folk til gode. Derudover mener Radikal Ungdom ikke, at det er kirkens opgave at eje landbrugsjord. Derfor mener Radikal Ungdom, at al jord, der ikke direkte anvendes af kirken, som kirkegårde og lignende, omlægges til natur. Der skal på disse arealer tillades offentlig adgang.

      Antibiotikaresistens er en af de største globale sundhedstrusler, som menneskeheden står over for. Når bakterier bliver resistente over for medicin, kommer mennesker til at dø af sygdomme, vi i dag ellers ville kategorisere som milde infektioner, da medicin imod dem ikke længere er effektiv. Bare i Europa estimeres det, at 400.000 vil dø årligt i 2050 af sygdomme, de ikke dør af i dag. Landbruget ligger især til skyld, da det er en udbredt praksis i konventionelt landbrug at fodre dyr med antibiotika eller holde dyr på så trang plads, at bakterier og vira får rig mulighed for at mutere sig og blive resistente. Derfor mener Radikal Ungdom, at - Vi skal udfase forebyggende brug af antibiotika i landbruget på Europæisk plan inden 2025.
- Der internationalt skal forhandles om flere globale restriktioner.
- Der indføres langt skrappere minimumspladskrav for husdyr og i særdeleshed for fjerkræ.
- Der i alle EU-lande indføres restriktioner på tilgængeligheden af antibiotika, så det ikke længere kan købes i håndkøb.

Energi og infrastruktur

      Ved opstilling af solceller opleves ofte friktion grundet borgermodstand samt prisen ved opkøb af landbrugsmarker, el. Denne problematik kunne dog omgås ved at bygge solceller over motorveje, der i forvejen er statsejede, og hvor der allerede er en mangel på æstetisk fremtoning (De er pissegrimme). Yderligere viser undersøgelser, at det kan mindske risikoen for trafikulykker. Derfor mener Radikal Ungdom, at vi skal opsætte en prøvestrækning, hvor vi bygger solceller over eksisterende motorvej for at indsamle erfaring på området.

      Storebæltsbroen er et af Danmarks mest centrale stykker infrastruktur. Men lige nu er det et stykke infrastruktur, der deler Danmark i to, da man skal betale for at benytte den. Brugerbetalingen på Storebæltsbroen er ulighedsskabende. Det er de mennesker, der er bosat omkring Storebælt, der i høj grad betaler for den. Derfor mener Radikal Ungdom, at broafgiften på Storebæltsbroen skal afskaffes for offentlig transport og private køretøjer.

      De unge flytter til de store byer, og store dele af Danmark bliver afbefolket. For at løse dette har man valgt at flytte uddannelser ud af de store byer. Radikal Ungdom mener, at man i stedet burde give de unge muligheden for at bo udenfor de store byer mens de studerer i de store byer. Et vigtigt element i det er, at mange unge på SU ikke har råd til en bil. Derfor mener Radikal Ungdom, at man skal udvide det offentlige transportnet uden for de store byer, ikke bare for de unge, men også for de ældre, der ikke længere kan køre, og ikke mindst også for at give hele Danmark et grønt alternativ til privatbilisme.

      Nogle af de største konsekvenser ved klimaforandringer, som Danmark kommer til at se mere til, er stormfloder, grundvandsstigninger og skybrud. De danske kyster er særligt udsat, og det er derfor nødvendigt at klimatilpasse og kystsikre Danmark. Staten har årligt en pulje for klimatilpasning, som kommunerne kan søge, men den kan langt fra dække behovet. Lige nu ligger ansvaret i høj grad hos kommunerne, men åer og kyster kender ikke kommunegrænser. Derfor mener Radikal Ungdom, at Danmark skal have en national klimatilpasningsplan, så Danmark kan stå imod fremtidens vejr.

      EU har som mål at være CO₂e-neutrale i år 2050, og det er et skridt i den forkerte retning at blive ved med at udvinde fossile brændsler i undergrunden på et tidspunkt, som rækker udover denne periode. Derfor mener Radikal Ungdom, at Danmark i EU skal arbejde for, at der fra 2040 ikke gives nye tilladelser til at udvinde fossile brændsler i medlemslandene af hensyn til klimaet.

      Biler er et stort problem i centrum af mange af de danske byer, da de fylder meget i byernes midte og er med til at bidrage til øget luftforurening og drivhusgasudledning. Problemet med trængsel og luftforurening er værst i dagtimerne, da trafikken er mest intens i dette tidsrum. De centrale byområder er ofte områder med udbygget kollektiv transport, hvorfor der ofte er gode alternativer til privatbilisme. Derfor mener Radikal Ungdom, at de indre områder af de største danske byer skal være lukkede for biler i dagtimerne. Det skal gælde der, hvor den kollektive transport er udbygget nok til at kunne dække behovet. Udrykningskøretøjer, vigtige ærinder, transport af gangbesværede borgere og lignende skal være undtaget.

      For at forhindre klimaforandringer og mindske vores afhængighed af at importere energi fra Mellemøsten og Rusland skal vi producere vores energi med CO2e neutrale energikilder. Lige nu er det ikke muligt at opbevare strøm fra vedvarende energikilder effektivt i større skala, og derfor er det urealistisk at have et CO2e-neutralt elnet uden atomkraft, hvilket blandt andet kan ses ved, at lukkede atomkraftværker i Tyskland bliver erstattet med kulkraftværker. Moderne atomkraftværker er ekstremt sikre, og dødeligheden forbundet med dem er langt lavere end for fossile brændstoffer. Derudover er et forbud mod produktion af dansk atomkraft, mens vi samtidig importerer det, hyklerisk. Derfor mener Radikal Ungdom, at Danmark bør: - Fjerne sit de facto forbud mod dansk atomkraftproduktion. - Lave en konkret vurdering af, om opførslen af atomkraft er den bedste måde at gøre det danske elnet CO2e-neutralt. - Genstarte det danske bidrag til forskningen i atomenergi.

      Klimaforandringerne har både sikkerheds- og forsvarspolitiske konsekvenser for Danmark. I Danmark er forsvaret (og dermed vores sikkerhed) afhængig af olie fra Mellemøsten, hvilket skaber en uholdbar situation for os under en eventuel konfliktoptrapning. Forsvaret er et hængeparti i den danske grønne omstilling og skal være mere bæredygtigt, hvis vi i Danmark ønsker at forebygge klimaforandringer samt give muligheden for at kunne operere uafhængigt i fremtidige sikkerhedspolitiske konfliktoptrapninger. Derfor mener Radikal Ungdom, at forsvaret skal arbejde for at reducere sin drivhusgasudledning og reducere problematiske tilknytninger. Vi mener konkret, at: - Folketinget skal øge Forsvarsbudgettet og øremærke midler til grøn omstilling i Forsvaret.
- Forsvaret i så vidt muligt omfang skal arbejde for en total elektrificering af Forsvarets materielle og daglige drift, og at Forsvaret skal anvende alternative brændstoffer, indtil en fuld elektrificering kan finde sted.
- Danmark skal arbejde for at gøre os energipolitisk uafhængige af Mellemøsten.
- Forsvaret skal sikre biodiversitet på sine ejendomme og arealer.
- Danmark skal hjælpe vores allieredes forsvar i gang med elektrificering og grøn omstilling.
- Der skal sættes fokus på bæredygtighed i Forsvarets kost.
- Danmark skal være ledende i NATO i den grønne omstilling af Forsvaret.

      De unge flytter til de store byer, og store dele af Danmark bliver afbefolket. For at løse dette har man valgt at flytte uddannelser ud af de store byer. Radikal Ungdom mener, at man i stedet burde give de unge muligheden for at bo udenfor de store byer, mens de studerer i de store byer. Et vigtigt element i det er, at mange unge på SU ikke har råd til en bil. Derfor mener Radikal Ungdom, at man skal udvide det offentlige transportnet uden for de store byer, ikke bare for de unge, men også for de ældre, der ikke længere kan køre, og ikke mindst også for at give hele Danmark et grønt alternativ til privatbilisme.

      Mere end 20% af landvindsprojekter siden 2009 bliver droppet, ofte på grund af borgermodstand. Vi ser ofte at borgere først interesserer sig for forslagene, efter de er blevet behandlet politisk . Derfor mener Radikal Ungdom at vi skal ændre vejledning om planlægning og tilladelse til opstilling af vindmøller §3.2.1. til at gøre opsøgende borgerinddragelse obligatorisk.

      Bioenergi udgør omkring 2/3 af Danmarks samlede forbrug af vedvarende energi, hvilket svarer til omkring 1/4 af det totale energiforbrug. Produktionen af denne biomasse kræver årligt et skovareal på størrelse med Sjælland og Fyn tilsammen. I klima-regnskabet regnes denne biomasse som CO₂e-neutral, men dette er ofte ikke tilfældet, da der ikke altid bliver plantet nye træer, og hvor der gør, bliver skovene monokulturelle og optager mindre kulstof - derudover tager genopvoksning af træer også tid, som vi ikke har. Det er en skævvridning af markedet, at biomasse, der ofte øger koncentrationen af drivhusgasser i atmosfæren, ligestilles med nulemissionsenergi. Derfor mener Radikal Ungdom, at biomasses afgiftsfritagelse bør fjernes, hvis det ikke kan leve op til bæredygtighedskrav, og at det danske biomasseforbrug maksimalt må være 10% af det totale energiforbrug. I klimaregnskabet regnes denne biomasse som CO₂e-neutral, men dette er ofte ikke tilfældet, da der ikke altid bliver plantet nye træer, og hvor der gør, bliver skovene monokulturelle og optager mindre kulstof. Derudover tager genopvoksning af træer også tid, som vi ikke har. Det er en skævvridning af markedet, at biomasse, der ofte øger koncentrationen af drivhusgasser i atmosfæren, ligestilles med nulemissionsenergi. Derfor mener Radikal Ungdom, at biomasses afgiftsfritagelse bør fjernes, hvis det ikke kan leve op til bæredygtighedskrav, og at det danske biomasseforbrug maksimalt må være 10% af det totale energiforbrug.

      Registrerings- og periodisk ejer-afgift er en dårlig måde at beskatte bilismen. Den gør det dyrt at købe en bil og relativt billigere, jo mere man kører i den. Radikal Ungdom mener derfor, at man skal omlægge registrerings- og periodisk ejer-afgift til en GPS-baseret roadpricing. På den måde kan man tage højde for, at de samfundsmæssige omkostninger ved bilisme - fx. kødannelse, støj og luftforurening - er forskellige alt efter hvor man kører. Således vil vi få en mere effektiv beskatning af biler, der i højere grad tager højde for bilismens omkostninger, men samtidig gør det lettere at have bil, hvor det er nødvendigt.

      For at vi i Danmark kan blive CO₂e-neutrale, og dermed nå vores klimamål, er det afgørende, at vi bliver bedre til at opfange drivhusgasser. Selvom skov har evnen til at binde kulstof, er det ikke realistisk at opfange nok drivhusgasser udelukkende med skove, hvorfor der også er brug for teknologiske virkemidler. Derfor mener Radikal Ungdom, at vi skal fokusere mere på at opfange drivhusgasser. Dette skal gøres ved at give tilskud til forskning på området, og at give tilskud frem mod 2040 til tiltag, der har en negativ CO₂e-belastning. Tilskuddet skal finansieres gennem en CO₂e-beskatning.

      Radikal Ungdom mener, at i kompensations-planen for klimatiltag, såsom letbaner, skal støjreducerende tiltag såsom støjmure indgå. På denne måde betyder lydgenerne mindre, når grønne tiltag indføres i et lokalområde.

      Unødvendigt strømforbrug til lys skader klimaet, og lysforurening er skadelig for dyrs døgnrytme. Indirekte påvirker det altså også biodiversiteten og menneskers sundhed. Radikal ungdom mener derfor, at erhvervsejendomme og offentlige bygninger skal slukke lyset, når de ikke benyttes. Undtaget er festlig belysning og dekoration såsom julelys.
Forbrug og genanvendelse

      Radikal Ungdom mener, at cigaretfiltre skal forbydes. Cigaretfiltre er de små stykker plastik, som sidder for enden af en cigaret for at ”filtrere” røgen. Filteret blev opfundet for at give rygere en tryghed i, at røgen blev renere og dermed mindre sundhedsskadelig. Desværre har filtrene ingen gavnlige sundhedsmæssig effekt. I stedet er filtret i dag én af Danmark (og verdens) største kilder til plastikforurening i naturen med 194 millioner smidte skodder årligt alene i Danmark, hvor hvert tredje styk plastiknaturen er et cigaretfilter. Denne miljøskade og vildledning af forbrugeren står ikke mål med den lidt rarere oplevelse af at ryge en cigaret med filter. Derfor skal de forbydes.

      Plastikbæreposer er et stort problem, da den danske befolkning hvert år køber 460 millioner plastikposer, hvoraf mange ender i naturen eller ikke genanvendes. Der eksisterer allerede mange gode alternativer til plastikposer, såsom genanvendelige stofposer eller papirsposer, hvorfor plastikposerne nemt vil kunne erstattes med et bæredygtigt alternativ. Et alternativt pantsystem til genanvendelse af plastikposer vil formentlig være dyrt at drive, og det er tvivlsomt, om det vil have lige så god effektivitet som returpantsystemet. Derfor mener Radikal Ungdom, at Danmark skal forbyde salg af plastikbæreposer, man køber og får udleveret i detailhandel og i butikker. Efter et forbud skal der tages højde for, at allerede producerede plastikposer skal have lov til at blive solgt.

      Moderne elektronik har en kortere og kortere livscyklus, i stor andel på grund af batterierne. Batterier i elektronik har typisk en levetid på 3-5 år, og det er oftest ekstremt svært eller decideret umuligt at skifte batterier i elektroniske devices, i sådan grad at det foreslåede alternativ fra producenten er at købe nyt. Den korte levetid på elektronik bidrager til en slags "fast fashion"-kultur, hvor elektronik jævnligt skal erstattes. Det er dyrt for klimaet, miljøet og ikke mindst forbrugerens pengepung. Derfor mener Radikal Ungdom, at det skal være et lovkrav, at erstatning af batterier i telefoner samt elektroniske enheder større end telefoner skal være muligt, og at disse batterier ikke må limes fast på sådan vis, at erstatning af batteriet kan skade andre komponenter.

      Danmark skal gøre, hvad vi kan for at leve op til de internationale ambitioner om at undgå en global temperaturstigning på over 1,5°C eller 2°C, så vores udledninger skal reduceres drastisk og blive negative, så vi kompenserer for tidligere års skade. Derfor mener Radikal Ungdom, at Danmark skal være CO₂e neutrale i 2040 og regenerativ i 20250. Det skal vi nå ved at lave 5-årige delplaner for den grønne omstilling.

      Klimarådet har vist sig at være den vigtigste stemme fra videnskaben i dansk klimapolitik. Deres rolle forventes at blive mere værdifuld, som vi nærmer os klimamålene og fremover. Klimakrisen forsvinder ikke. Klimarådets bevilling skal derfor ikke være afhængig af særbevillinger. Derfor ønsker Radikal Ungdom, at Klimarådets bevilling skal gøres permanent samt, at den øges, så den svarer til bevillingen til De Økonomiske Råd. Dette svarer i 2022 til 30,2 millioner, en forøgelse på 5,1 millioner.

      En husstand uden ’nej tak’-skilt på deres postkasse får i gennemsnit 60 kg reklamer om året, og mange læser ikke de fleste af dem, hvilket er spild af ressourcer. Omkring 40 % af de danske husstande smider halvdelen eller mere væk uden at kigge på dem. Det repræsenterer et CO₂e-udslip på omkring 80.000 ton om året - samme udledning som ved at flyve lidt over en halv million passagerer fra København til Bruxelles. Vi ser det derfor som en bedre løsning at gøre reklamer til et tilvalg i stedet for fravalg, da vi formoder, at mængden af ulæste reklamer og dermed også mængden af CO₂e-udslip og papirspild vil blive reduceret. Derfor mener Radikal Ungdom, at danske husstande ikke skal fravælge reklamer, men derimod tilvælge dem.

      Danmark har et historisk ansvar for klimakrisen, da de store mængder drivhusgasser, vi har udledt, påvirker lande under udvikling uproportionalt meget og os uproportionalt lidt. Det har betydet en ændring i leveforhold i disse områder. Derfor mener Radikal Ungdom, at Danmark skal leve op til det aftalte i Parisaftalen og give markant flere midler direkte til klimaverdensstøtte. Disse midler i højere grad skal gå til klimatilpasning i områder, der er særligt udsat for katastrofer som produkt af global opvarmning.

      De nuværende afgifter på drivhusgasser er uregelmæssige og giver i visse tilfælde rabatter til de virksomheder, der udleder mest. Dette er uhensigtsmæssigt, da det kan fordyre erhvervslivets omstilling ved at svække incitamentet for både forbrugere og virksomheder til at træffe grønne valg. Derfor mener Radikal Ungdom, at Danmark skal have en forbedret CO₂e-afgift, der er høj og ensartet. Dette medfører: At afgiften stiger frem mod 2030, så prisen svarer til 1500 kr./per ton CO₂ e i 2030. At afgiften undlader at give rabatter. At dele af indtægterne fra CO₂e-afgiften kan bruges på investeringer i den grønne omstilling, herunder bistand til ofre for klimakrisens konsekvenser. Resten kan tilbagebetales som en klimabonus til den danske befolkning, så afgiften ikke er med til at øge uligheden. CO₂e-afgiften skal på længere sigt indføres i EU, så det ikke påvirker danske virksomheders konkurrenceevne.

      Da man i sin tid skrev den danske grundlov, var det umuligt at forudse, hvordan verden har forandret sig, hvor naturen og menneskelige levevilkår er truet. Den menneskeskabte klima- og biodiversitetskrise betyder, at ting som ren luft og rent vand, ikke er en selvfølge længere. Radikal Ungdom mener derfor, at borgerne i Danmark skal have rettigheder grundfæstet i grundloven, der sikrer adgang til bl.a. et sundt miljø, adgang til rent drikkevand og ren luft. Ved at indskrive grønne paragraffer i grundloven, skaber vi en kontrakt til fremtidens generationer om et mere bæredygtigt Danmark.

      I dag ender cigaretfiltre i høj grad i dansk natur og hav, da forbrugere ofte smider deres cigaretskodder fra sig i omgivelserne, hvorfra de ender i naturen. De er derfor en af de største årsager til plastikforurening i Danmark og internationalt. Derfor mener Radikal Ungdom, at man i EU bør pålægge tobaksproducenterne kun at bruge bionedbrydelige cigaretfiltre.

      Radikal Ungdom mener, at der bør oprettes et statskontrolleret klima-mærke til dagligvarer, som skal informere om varens klimaaftryk.

      For mange forbrugere betyder økologimærket både forbedringer for klima, miljø og biodiversitet, men den nuværende økologi tilbyder stort set ingen forbedringer for klima og biodiversitet. Kravene for økologisk landbrug hindrer også mulighed for udvikling af landbruget med forbud mod blandt andet vertikalt landbrug og GM-afgrøder. Derfor mener Radikal Ungdom, at kravene for økologisk jordbrug skal omdefineres for i højere grad at tilgodese klimaet og biodiversiteten. Dette skal konkret gøres ved: - At tillade udvalgte GM-afgrøder og muligheden for at dyrke afgrøder uden for jord.
- At der indføres et forbud mod pløjning af kulstofsrige jorde, som har en uforholdsmæssig stor drivhusgasudledning.

      Genanvendelse af affald fra bl.a. emballage kan være en del af løsningen til at minimere drivhusgasudledninger og ressourceforbrug, men mange emballagetyper er unødigt svære at genanvende, bl.a. på grund af mange forskellige materialer. En højere grad af affaldsgenanvendelse er en af de lavthængende frugter i omstillingen til en mere bæredygtig, cirkulær økonomi. Noget emballage kan dog af sikkerhedsmæssige årsager genanvendes. Såfremt en genanvendelig emballage ikke kan erstatte emballagen forsvarligt, kan der gives dispensation. Derfor mener Radikal Ungdom, at nyproduktionen af emballager, der er umuligt eller svært genanvendelige, skal udfases og forbydes frem mod 2030.

      Da drivhusgasser ikke kender landegrænser, giver det ikke mening, at adskille udenlandsk og indlands udledning. Lige nu er landes drivhusgasaftryk meget misvisende, da eksempelvis tøj produceret i Østasien og eksporteret til danske forbrugere tæller med i de pågældende landes CO₂e aftryk og ikke i Danmarks. Derfor mener Radikal Ungdom, at alle drivhusgasreduktionsmål, som Danmark sætter, skal gælde indland såvel som import fra udland. Desuden mener Radikal Ungdom, at EU’s reduktionsmål som minimum skal matche Danmarks mål på 70% i 2030, og at udenlandsk import til EU’s medlemslande ligeledes skal gælde i EU’s målsætning.

# Accordion-indhold

## Afskaf økologimærket
Radikal Ungdom mener, at det statslige økologimærke skal afskaffes. Årsagen er, at tiden er løbet fra økologi som varemærke for en bæredygtig landbrugsform.
I økologiske landbrugsvarer må man ikke bruge syntetiske sprøjtemidler, mens naturlige sprøjtemidler stadigvæk er tilladt. Det forårsager en udbredt misforståelse om, at økologi er bedre for miljø og klima. Det er desværre ikke tilfældet, da man fortsat gøder markerne med samme udledning af kvælstof og iltsvind til naturen som følge. Økologiske marker er ofte mindre udbytterige, hvorfor de giver mindre plads til naturen, da man skal opdyrke et større areal for at få de samme fødevarer. Dette gør faktisk varerne værre for klimaet end de konventionelle alternativet. Derfor ender økologi desværre samlet med at vildlede forbrugerne.
Samtidig er nye tekniske løsninger ikke inkluderet i økologi, f.eks. nye sikre GMO’er og vertikalt landbrug (i industrihaller), da fødevarerne her ikke bliver produceret i jord, men f.eks. med frie rødder eller i vat.
Radikal Ungdom vil ikke forbyde økologi, men mærket skal ikke længere have særstatus i den danske stat. I stedet vil Radikal Ungdom indføre en række andre mærkningsordninger for miljøpåvirkning, dyrevelfærd, naturbeskyttelse, pesticidforbrug og klimapåvirkning, så forbrugerne får et retvisende billede af deres køb. Det vil vi udarbejde sammen med landbruget og detailhandlen.

## Forbyd al minkavl
I naturen er mink enspændere med territorier på 2,5 km². I fangenskab har de kun små metalbure at gøre godt med. Dette betyder, at mink under opdræt er stressede, og derfor gør en del af dem skade på sig selv og andre mink. Hvert år slipper tusinder af mink fri fra de stressende bure og ud i den danske natur, hvor de ødelægger økosystemer, da det er en invasiv art. De mink, der ikke lykkedes med at undslippe, risikerer at lide en pinefuld død, når de gasses, da de kan holde vejret i lang tid.
Derfor mener Radikal Ungdom, at minkavl, ligesom i mange andre lande, skal forbydes i Danmark. Radikal Ungdom mener desuden, at opdræt og salg af minkpels skal forbydes i EU, og at EU skal arbejde for et globalt forbud.

## Forbyd indavl af dyr
Dyr bliver indavlet for at opnå nogle bestemte træk. Dette gøres ofte for at øge dyrenes produktivitet eller for at opnå et bestemt udseende, men det kan medføre unødvendig smerte og ubehag for dyrene, blandt andet på grund af øget risiko for sygdomme og skadelig kropsbygning, hvilket er moralsk forkert.
Derfor mener Radikal Ungdom, at indavl mellem, hvad for dyr, svarer til søskende, forældre, forældres søskende, nevøer, niecer og bedsteforældre skal forbydes.

## Hjælp unge landbrugere ind på markedet
Vi tror på, at en grøn omstilling af landbruget i høj grad skal bæres frem af nye kræfter. Hertil mener vi, at det er oplagt at udnytte generationsskiftet til at investere i bæredygtige produktionsmetoder ved etableringen af nye bedrifter.
Derfor mener Radikal Ungdom
, at vi omfordeler de midler der i dag gives til landbruget, så en større del øremærkes som etableringsstøtte for unge landbrugere. Det er vigtigt at understrege, at vi ikke ønsker at tilføre flere midler til landbruget, blot sørge for at flere af de eksisterende midler går til de unge og ikke ældre etablerede landbrugere.
For at grøn omstilling og generationsskifte kan følges ad, er det dog en forudsætning, at der sættes større fokus på bæredygtighed på landbrugsskolerne, end det i dag er tilfældet. Det skal fremgå klart i landbrugsuddannelsens bekendtgørelse.
Desuden skal regler og krav til landbruget strømlines, for at nedbringe mængden af tid og ressourcer, der skal bruges til administration, da dette ofte er en stor byrde for den unge landbruger.
Derudover er det selvfølgelig en forudsætning, at der stilles større krav til alt dansk landbrug om bla. arealer afsat til biodiversitet og naturbeskyttelse, mindre kvælstof udledt til de danske farvande og at udledningen af drivhusgasser reduceres.

## Udfas antibiotika i EU’s landbrug inden 2025
Antibiotikaresistens er en af de største globale sundhedstrusler, som menneskeheden står over for. Når bakterier bliver resistente over for medicin, kommer mennesker til at dø af sygdomme, vi i dag ellers ville kategorisere som milde infektioner, da medicin imod dem ikke længere er effektiv. Bare i Europa estimeres det, at 400.000 vil dø årligt i 2050 af sygdomme, de ikke dør af i dag.
Landbruget ligger især til skyld, da det er en udbredt praksis i konventionelt landbrug at fodre dyr med antibiotika eller holde dyr på så trang plads, at bakterier og vira får rig mulighed for at mutere sig og blive resistente.
Derfor mener Radikal Ungdom, at
Vi skal udfase forebyggende brug af antibiotika i landbruget på Europæisk plan inden 2025.
Der internationalt skal forhandles om flere globale restriktioner.
Der indføres langt skrappere minimumspladskrav for husdyr og i særdeleshed for fjerkræ.
Der i alle EU-lande indføres restriktioner på tilgængeligheden af antibiotika, så det ikke længere kan købes i håndkøb.

## Afprøvning af solceller over motorvej
Ved opstilling af solceller opleves ofte friktion grundet borgermodstand samt prisen ved opkøb af landbrugsmarker, el. Denne problematik kunne dog omgås ved at bygge solceller over motorveje, der i forvejen er statsejede, og hvor der allerede er en mangel på æstetisk fremtoning (De er pissegrimme). Yderligere viser undersøgelser, at det kan mindske risikoen for trafikulykker.
Derfor mener Radikal Ungdom,
at vi skal opsætte en prøvestrækning, hvor vi bygger solceller over eksisterende motorvej for at indsamle erfaring på området.

## Afskaf brugerbetaling på Storebælt
Storebæltsbroen er et af Danmarks mest centrale stykker infrastruktur. Men lige nu er det et stykke infrastruktur, der deler Danmark i to, da man skal betale for at benytte den. Brugerbetalingen på Storebæltsbroen er ulighedsskabende. Det er de mennesker, der er bosat omkring Storebælt, der i høj grad betaler for den.
Derfor mener Radikal Ungdom, at broafgiften på Storebæltsbroen skal afskaffes for offentlig transport og private køretøjer.

## Danmark skal have en national klimatilpasningsplan
Nogle af de største konsekvenser ved klimaforandringer, som Danmark kommer til at se mere til, er stormfloder, grundvandsstigninger og skybrud. De danske kyster er særligt udsat, og det er derfor nødvendigt at klimatilpasse og kystsikre Danmark.
Staten har årligt en pulje for klimatilpasning, som kommunerne kan søge, men den kan langt fra dække behovet. Lige nu ligger ansvaret i høj grad hos kommunerne, men åer og kyster kender ikke kommunegrænser.
Derfor mener Radikal Ungdom, at Danmark skal have en national klimatilpasningsplan, så Danmark kan stå imod fremtidens vejr.

## Et stop for olielicenser i EU-lande
EU har som mål at være CO₂e-neutrale i år 2050, og det er et skridt i den forkerte retning at blive ved med at udvinde fossile brændsler i undergrunden på et tidspunkt, som rækker udover denne periode.
Derfor mener Radikal Ungdom, at Danmark i EU skal arbejde for, at der fra 2040 ikke gives nye tilladelser til at udvinde fossile brændsler i medlemslandene af hensyn til klimaet.

## Færre biler i byen i dagstimerne
Biler er et stort problem i centrum af mange af de danske byer, da de fylder meget i byernes midte og er med til at bidrage til øget luftforurening og drivhusgasudledning. Problemet med trængsel og luftforurening er værst i dagtimerne, da trafikken er mest intens i dette tidsrum.
De centrale byområder er ofte områder med udbygget kollektiv transport, hvorfor der ofte er gode alternativer til privatbilisme.
Derfor mener Radikal Ungdom, at de indre områder af de største danske byer skal være lukkede for biler i dagtimerne. Det skal gælde der, hvor den kollektive transport er udbygget nok til at kunne dække behovet. Udrykningskøretøjer, vigtige ærinder, transport af gangbesværede borgere og lignende skal være undtaget.

## Gør dansk atomkraft til en mulig del af den europæiske energiforsyning
For at forhindre klimaforandringer og mindske vores afhængighed af at importere energi fra Mellemøsten og Rusland skal vi producere vores energi med CO2e neutrale energikilder.
Lige nu er det ikke muligt at opbevare strøm fra vedvarende energikilder effektivt i større skala, og derfor er det urealistisk at have et CO2e-neutralt elnet uden atomkraft, hvilket blandt andet kan ses ved, at lukkede atomkraftværker i Tyskland bliver erstattet med kulkraftværker.
Moderne atomkraftværker er ekstremt sikre, og dødeligheden forbundet med dem er langt lavere end for fossile brændstoffer. Derudover er et forbud mod produktion af dansk atomkraft, mens vi samtidig importerer det, hyklerisk.
Derfor mener Radikal Ungdom,
at
Danmark bør:
- Fjerne sit de facto forbud mod dansk atomkraftproduktion.
- Lave en konkret vurdering af, om opførslen af atomkraft er den bedste måde at gøre det danske elnet CO2e-neutralt.
- Genstarte det danske bidrag til forskningen i atomenergi.

## Gør forsvaret grønt
Klimaforandringerne har både sikkerheds- og forsvarspolitiske konsekvenser for Danmark. I Danmark er forsvaret (og dermed vores sikkerhed) afhængig af olie fra Mellemøsten, hvilket skaber en uholdbar situation for os under en eventuel konfliktoptrapning.
Forsvaret er et hængeparti i den danske grønne omstilling og skal være mere bæredygtigt, hvis vi i Danmark ønsker at forebygge klimaforandringer samt give muligheden for at kunne operere uafhængigt i fremtidige sikkerhedspolitiske konfliktoptrapninger.
Derfor mener Radikal Ungdom,
at forsvaret skal arbejde for at reducere sin drivhusgasudledning og reducere problematiske tilknytninger. Vi mener konkret, at:
Folketinget skal øge Forsvarsbudgettet og øremærke midler til grøn omstilling i Forsvaret.
Forsvaret i så vidt muligt omfang skal arbejde for en total elektrificering af Forsvarets materielle og daglige drift, og at Forsvaret skal anvende alternative brændstoffer, indtil en fuld elektrificering kan finde sted.
Danmark skal arbejde for at gøre os energipolitisk uafhængige af Mellemøsten.
Forsvaret skal sikre biodiversitet på sine ejendomme og arealer.
Danmark skal hjælpe vores allieredes forsvar i gang med elektrificering og grøn omstilling.
Der skal sættes fokus på bæredygtighed i Forsvarets kost.
Danmark skal være ledende i NATO i den grønne omstilling af Forsvaret.

## Krav om tidlig borgerinddragelse i opsætning af vedvarende energianlæg
Mere end 20% af landvindsprojekter siden 2009 bliver droppet, ofte på grund af borgermodstand. Vi ser ofte at borgere først interesserer sig for forslagene, efter de er blevet behandlet politisk .
Derfor mener Radikal Ungdom
at vi skal ændre vejledning om planlægning og tilladelse til opstilling af vindmøller §3.2.1. til at gøre opsøgende borgerinddragelse obligatorisk.

## Ligestil biomasse med andre energikilder
Bioenergi udgør omkring 2/3 af Danmarks samlede forbrug af vedvarende energi, hvilket svarer til omkring 1/4 af det totale energiforbrug. Produktionen af denne biomasse kræver årligt et skovareal på størrelse med Sjælland og Fyn tilsammen.
I klima-regnskabet regnes denne biomasse som CO₂e-neutral, men dette er ofte ikke tilfældet, da der ikke altid bliver plantet nye træer, og hvor der gør, bliver skovene monokulturelle og optager mindre kulstof - derudover tager genopvoksning af træer også tid, som vi ikke har.
Det er en skævvridning af markedet, at biomasse, der ofte øger koncentrationen af drivhusgasser i atmosfæren, ligestilles med nulemissionsenergi.
Derfor mener Radikal Ungdom
, at biomasses afgiftsfritagelse bør fjernes, hvis det ikke kan leve op til bæredygtighedskrav, og at det danske biomasseforbrug maksimalt må være 10% af det totale energiforbrug.
I klimaregnskabet regnes denne biomasse som CO₂e-neutral, men dette er ofte ikke tilfældet, da der ikke altid bliver plantet nye træer, og hvor der gør, bliver skovene monokulturelle og optager mindre kulstof. Derudover tager genopvoksning af træer også tid, som vi ikke har.
Det er en skævvridning af markedet, at biomasse, der ofte øger koncentrationen af drivhusgasser i atmosfæren, ligestilles med nulemissionsenergi.
Derfor mener Radikal Ungdom, at biomasses afgiftsfritagelse bør fjernes, hvis det ikke kan leve op til bæredygtighedskrav, og at det danske biomasseforbrug maksimalt må være 10% af det totale energiforbrug.

## Prioriter at opfange CO₂
For at vi i Danmark kan blive CO₂e-neutrale, og dermed nå vores klimamål, er det afgørende, at vi bliver bedre til at opfange drivhusgasser.
Selvom skov har evnen til at binde kulstof, er det ikke realistisk at opfange nok drivhusgasser udelukkende med skove, hvorfor der også er brug for teknologiske virkemidler.
Derfor mener Radikal Ungdom, at vi skal fokusere mere på at opfange drivhusgasser. Dette skal gøres ved at give tilskud til forskning på området, og at give tilskud frem mod 2040 til tiltag, der har en negativ CO₂e-belastning. Tilskuddet skal finansieres gennem en CO₂e-beskatning.

## Reducer støjgener
Radikal Ungdom mener
, at i kompensations-planen for klimatiltag, såsom letbaner, skal støjreducerende tiltag såsom støjmure indgå. På denne måde betyder lydgenerne mindre, når grønne tiltag indføres i et lokalområde.

## Sluk lyset når du går
Unødvendigt strømforbrug til lys skader klimaet, og lysforurening er skadelig for dyrs døgnrytme. Indirekte påvirker det altså også biodiversiteten og menneskers sundhed.
Radikal ungdom mener derfor,
at erhvervsejendomme og offentlige bygninger skal slukke lyset, når de ikke benyttes. Undtaget er festlig belysning og dekoration såsom julelys.

## Forbyd cigaretfiltre
Radikal Ungdom mener, at cigaretfiltre skal forbydes. Cigaretfiltre er de små stykker plastik, som sidder for enden af en cigaret for at ”filtrere” røgen. Filteret blev opfundet for at give rygere en tryghed i, at røgen blev renere og dermed mindre sundhedsskadelig. Desværre har filtrene ingen gavnlige sundhedsmæssig effekt. I stedet er filtret i dag én af Danmark (og verdens) største kilder til plastikforurening i naturen med 194 millioner smidte skodder årligt alene i Danmark, hvor hvert tredje styk plastiknaturen er et cigaretfilter. Denne miljøskade og vildledning af forbrugeren står ikke mål med den lidt rarere oplevelse af at ryge en cigaret med filter. Derfor skal de forbydes.

## Forbyd plastikbæreposer
Plastikbæreposer er et stort problem, da den danske befolkning hvert år køber 460 millioner plastikposer, hvoraf mange ender i naturen eller ikke genanvendes.
Der eksisterer allerede mange gode alternativer til plastikposer, såsom genanvendelige stofposer eller papirsposer, hvorfor plastikposerne nemt vil kunne erstattes med et bæredygtigt alternativ. Et alternativt pantsystem til genanvendelse af plastikposer vil formentlig være dyrt at drive, og det er tvivlsomt, om det vil have lige så god effektivitet som returpantsystemet.
Derfor mener Radikal Ungdom, at
Danmark skal forbyde salg af plastikbæreposer, man køber og får udleveret i detailhandel og i butikker. Efter et forbud skal der tages højde for, at allerede producerede plastikposer skal have lov til at blive solgt.

## Forlæng levetid af elektronik
Moderne elektronik har en kortere og kortere livscyklus, i stor andel på grund af batterierne. Batterier i elektronik har typisk en levetid på 3-5 år, og det er oftest ekstremt svært eller decideret umuligt at skifte batterier i elektroniske devices, i sådan grad at det foreslåede alternativ fra producenten er at købe nyt. Den korte levetid på elektronik bidrager til en slags "fast fashion"-kultur, hvor elektronik jævnligt skal erstattes. Det er dyrt for klimaet, miljøet og ikke mindst forbrugerens pengepung.
Derfor mener Radikal Ungdom,
at det skal være et lovkrav, at erstatning af batterier i telefoner samt elektroniske enheder større end telefoner skal være muligt, og at disse batterier ikke må limes fast på sådan vis, at erstatning af batteriet kan skade andre komponenter.

## Gør Danmark CO2e neutral i 2040 og regenerativ i 2050
Danmark skal gøre, hvad vi kan for at leve op til de internationale ambitioner om at undgå en global temperaturstigning på over 1,5°C eller 2°C, så vores udledninger skal reduceres drastisk og blive negative, så vi kompenserer for tidligere års skade.
Derfor mener Radikal Ungdom,
at Danmark skal være CO₂e neutrale i 2040 og regenerativ i 20250. Det skal vi nå ved at lave 5-årige delplaner for den grønne omstilling.

## Gør klimarådets bevilling permanent
Klimarådet har vist sig at være den vigtigste stemme fra videnskaben i dansk klimapolitik. Deres rolle forventes at blive mere værdifuld, som vi nærmer os klimamålene og fremover. Klimakrisen forsvinder ikke. Klimarådets bevilling skal derfor ikke være afhængig af særbevillinger.
Derfor ønsker Radikal Ungdom, at Klimarådets bevilling skal gøres permanent samt, at den øges, så den svarer til bevillingen til De Økonomiske Råd. Dette svarer i 2022 til 30,2 millioner, en forøgelse på 5,1 millioner.

## Gør reklamer til et tilvalg
En husstand uden ’nej tak’-skilt på deres postkasse får i gennemsnit 60 kg reklamer om året, og mange læser ikke de fleste af dem, hvilket er spild af ressourcer. Omkring 40 % af de danske husstande smider halvdelen eller mere væk uden at kigge på dem. Det repræsenterer et CO₂e-udslip på omkring 80.000 ton om året - samme udledning som ved at flyve lidt over en halv million passagerer fra København til Bruxelles.
Vi ser det derfor som en bedre løsning at gøre reklamer til et tilvalg i stedet for fravalg, da vi formoder, at mængden af ulæste reklamer og dermed også mængden af CO₂e-udslip og papirspild vil blive reduceret.
Derfor mener Radikal Ungdom, at danske husstande ikke skal fravælge reklamer, men derimod tilvælge dem.

## Hæv klimaverdensstøtte
Danmark har et historisk ansvar for klimakrisen, da de store mængder drivhusgasser, vi har udledt, påvirker lande under udvikling uproportionalt meget og os uproportionalt lidt. Det har betydet en ændring i leveforhold i disse områder.
Derfor mener Radikal Ungdom,
at Danmark skal leve op til det aftalte i Parisaftalen og give markant flere midler direkte til klimaverdensstøtte. Disse midler i højere grad skal gå til klimatilpasning i områder, der er særligt udsat for katastrofer som produkt af global opvarmning.

## Hæv og ensart CO₂e afgiften
De nuværende afgifter på drivhusgasser er uregelmæssige og giver i visse tilfælde rabatter til de virksomheder, der udleder mest. Dette er uhensigtsmæssigt, da det kan fordyre erhvervslivets omstilling ved at svække incitamentet for både forbrugere og virksomheder til at træffe grønne valg.
Derfor mener Radikal Ungdom, at Danmark skal have en forbedret CO₂e-afgift, der er høj og ensartet. Dette medfører:
At afgiften stiger frem mod 2030, så prisen svarer til 1500 kr./per ton CO₂ e i 2030.
At afgiften undlader at give rabatter.
At dele af indtægterne fra CO₂e-afgiften kan bruges på investeringer i den grønne omstilling, herunder bistand til ofre for klimakrisens konsekvenser. Resten kan tilbagebetales som en klimabonus til den danske befolkning, så afgiften ikke er med til at øge uligheden.
CO₂e-afgiften skal på længere sigt indføres i EU, så det ikke påvirker danske virksomheders konkurrenceevne.

## Kræv bionedbrydelige tobaksfiltre
I dag ender cigaretfiltre i høj grad i dansk natur og hav, da forbrugere ofte smider deres cigaretskodder fra sig i omgivelserne, hvorfra de ender i naturen.
De er derfor en af de største årsager til plastikforurening i Danmark og internationalt.
Derfor mener Radikal Ungdom, at man i EU bør pålægge tobaksproducenterne kun at bruge bionedbrydelige cigaretfiltre.

## Revider økologimærket
For mange forbrugere betyder økologimærket både forbedringer for klima, miljø og biodiversitet, men den nuværende økologi tilbyder stort set ingen forbedringer for klima og biodiversitet.
Kravene for økologisk landbrug hindrer også mulighed for udvikling af landbruget med forbud mod blandt andet vertikalt landbrug og GM-afgrøder.
Derfor mener Radikal Ungdom, at kravene for økologisk jordbrug skal omdefineres for i højere grad at tilgodese klimaet og biodiversiteten. Dette skal konkret gøres ved:
At tillade udvalgte GM-afgrøder og muligheden for at dyrke afgrøder uden for jord.
At der indføres et forbud mod pløjning af kulstofsrige jorde, som har en uforholdsmæssig stor drivhusgasudledning.

## Stop ikke-genanvendelig emballage
Genanvendelse af affald fra bl.a. emballage kan være en del af løsningen til at minimere drivhusgasudledninger og ressourceforbrug, men mange emballagetyper er unødigt svære at genanvende, bl.a. på grund af mange forskellige materialer. En højere grad af affaldsgenanvendelse er en af de lavthængende frugter i omstillingen til en mere bæredygtig, cirkulær økonomi.
Noget emballage kan dog af sikkerhedsmæssige årsager genanvendes. Såfremt en genanvendelig emballage ikke kan erstatte emballagen forsvarligt, kan der gives dispensation.
Derfor mener Radikal Ungdom
, at nyproduktionen af emballager, der er umuligt eller svært genanvendelige, skal udfases og forbydes frem mod 2030.

## Udvid reduktionsmålene til at gælde indland såvel som udland
Da drivhusgasser ikke kender landegrænser, giver det ikke mening, at adskille udenlandsk og indlands udledning.
Lige nu er landes drivhusgasaftryk meget misvisende, da eksempelvis tøj produceret i Østasien og eksporteret til danske forbrugere tæller med i de pågældende landes CO₂e aftryk og ikke i Danmarks.
Derfor mener Radikal Ungdom,
at alle drivhusgasreduktionsmål, som Danmark sætter, skal gælde indland såvel som import fra udland. Desuden mener Radikal Ungdom, at EU’s reduktionsmål som minimum skal matche Danmarks mål på 70% i 2030, og at udenlandsk import til EU’s medlemslande ligeledes skal gælde i EU’s målsætning.

## https://radikalungdom.com/energi

Energi
Indledning
Klimaforandringerne er vor tids største og mest presserende udfordring, som vores generation skal løse. Masser af forskning viser de negative konsekvenser ved ikke at gøre noget ved problemet - de konsekvenser vil vi så vidt muligt prøve at undgå.
Da energisektoren er den største udleder af CO2e i både Danmark, EU og verden, er det således den væsentligste sektor at fokusere på. Mange års investeringer og forskning har vist vejen mod en CO2e-neutral energisektor, nu er det på tide for alvor at sætte handling bag ordene.
Radikal Ungdoms energimål for 2050 er derfor, at:
- Danmarks energiforbrug netto skal være CO2e-neutralt.
- Ikke-vedvarende energiproduktion skal kun være en backup og modsvares af CO2e-reducerende tiltag.
- Danmark skal i større grad end nu udveksle energi med andre lande, så der er mest mulig vedvarende energi i nettet.
Ressourcer, energikilder og samarbejde
Radikal Ungdom mener, vi skal være uafhængige af fossile brændstoffer i 2050. Dette er både af ressourcebegrænsnings- og sikkerhedspolitiske årsager. I skiftet til vedvarende energikilder skal der dog samtidig fokuseres på, at ressourcebegrænsning og de sikkerhedspolitiske årsager ikke bliver videreført til de vedvarende energikilder. Vi skal altså ikke være i afhængige af fossile brændstoffer, men heller ikke i unødvendig grad være afhængige af nye ressourcer til brug i den grønne omstilling, for eksempel af silicium og særlige typer af sand, der bruges til havvindmøller. Dette kan medføre uhensigtsmæssige forhold i tilfælde af internationale konflikter.
Det er dog stadig vigtigt at tænke på energi på tværs af grænser, især i EU, hvis Danmarks energi primært skal komme fra vindmøller. Derfor ønsker vi en stærk energiunion i EU, hvor der er fokus på et samarbejde mellem bæredygtige, vedvarende energikilder. Energi skal produceres, hvor den er billig og sendes på tværs af grænser, hvor behovet er. EU-landene bør tilstræbe at udbygge de nuværende muligheder for at sende strøm på tværs af grænser, også til europæiske lande uden for EU. De billigste energiformer i dag er dem, der ikke udleder CO2e. Samtidig er disse energikilder stærkt vejrafhængige, og produktionen fra time til time kan derfor variere voldsomt. Dermed opstår behovet for at kunne sende den billige, bæredygtige strøm væk fra et område i store mængder.
Til tider er det dog ikke sikkert, at det er nok med vedvarende energikilder og batterier. Atomkraft er derfor en anden mulig løsning, som kan sikre CO2e-neutral energi. Vi ønsker dog ikke, at Danmark bygger atomkraft, da forsvarlig håndtering af affaldet er for besværlig, og opførelsen af nye værker er for dyr.
Da vi stadig ikke nødvendigvis kan producere al energi med vedvarende energi, ønsker vi den sidste rest produceret med energiproduktion, hvor CO2e-udledningen netto bliver nul. Dette kan for eksempel være biogas fra madaffald eller biobrændsel såsom træ. Tiltag til at hive CO2e ud af atmosfæren (Carbon Capture and Storage) vil formentlig også blive nødvendigt for at nå nul total. Derfor bør vi forske mere i dette. Det kan også hjælpe klimaindsatsen uden for energisektoren.
For at udnytte den vedvarende energi bedst muligt bør Smart Grids anvendes i større grad. Smart Grids sørger for, at man i størst mulig grad forbruger strømmen, når den er billig - fordi der er meget af den tilgængelig. For eksempel kan en elbil sluttes til nettet om eftermiddagen, men først blive opladt om natten, hvor strømmen er billigere. Omvendt kan et køleskab eller en fryser kortvarigt slukkes, hvis elnettet er presset. Udbredelsen af Smart Grids bør ske ved frivillighed og incitamenter som lavere energiafgifter til dem, der tilslutter sig tidligt. Ejere af elbiler skal dog senest to år efter anskaffelsen tilslutte sig Smart Grid.
Radikal Ungdom mener derfor:
- at der skal ske større samarbejde i EU, så energi i endnu højere grad bliver en fællesvare, der produceres, hvor det er billigt og sendes på tværs af grænser efter behov.
- at energiproduktionen i EU i størst mulig grad skal baseres på vedvarende energi, og at øvrig energiproduktion netto bliver CO2e-neutral.
- Danmarks energiproduktion skal være bæredygtig både hvad angår sikkerhedspolitik, ressourcebegrænsning og klima.
- at alle danske kulkraftværker skal udfases senest i 2030.
- at atomkraft på verdensplan kan være nødvendigt for at slippe for afhængigheden af fossile brændstoffer, men vi ønsker det ikke opført i Danmark.
- Carbon Capture and Storage (CCS) er lige nu en dyr løsning, men på europæisk plan vil det være hensigtsmæssigt at forske videre for at opfinde bedre løsninger. Uden dette vil det formentlig være umuligt at blive 100% CO2e-neutral.
- SmartGrid skal udbredes i større grad gennem frivillighed.
- at borgere, der tilslutter sig SmartGrids, skal belønnes med lavere energiafgifter.
Opvarmning og fjernvarme
En stor del af Danmarks energiforbrug går til opvarmning af huse, kontorer, skoler osv. Den energimæssigt mest fordelagtige opvarmning er i dag fjernvarme. Det er effektivt og sikkert og giver mulighed for, at man anvender fremtidens brændsler og vedvarende energikilder på en effektiv måde. Derfor skal alle bygninger kobles på fjernvarmenettet, hvor det er muligt og giver mening. Derudover skal vedvarende energi også implementeres som en del af opvarmningssystemet ved hjælp af blandt andet varmepumper.
Radikal Ungdom mener derfor:
- at alle bygninger skal kobles på fjernvarmenettet, i de tilfælde hvor det medfører energibesparelser og er samfundsøkonomisk gavnligt, dvs. størstedelen af bygninger inden for byområder
- at dele af fjernvarmenettet skal omlægges til såkaldt lavtemperaturdrift. Således kan eksempelvis overskudsvarme fra industri bedre udnyttes ved blot at blive sendt over en kort afstand ved en lavere temperatur.
- at der for bygninger uden for fjernvarmesystemet skal være krav om anvendelse af vedvarende energi, så 90 % af bygningerne uden for fjernvarmesystemet har fået integreret eks. varmepumper og solvarme i 2040.
Industri og erhvervsliv
Erhvervslivet, primært industrien, står i dag for ca. 1/3 af Danmarks totale energiforbrug. Det er her, de mest rentable energibesparelser kan findes. For at udnytte dette potentiale er det nødvendigt, at der ydes rådgivning og gives markante tilskud (eller lån) til investeringer i energioptimeret procesteknologi. Det kan dog også være nødvendigt at påvirke virksomhedernes incitament ved brug af grønne afgifter.
Radikal Ungdom mener derfor:
- at energisyn med eksterne, kvalitetssikrede energirådgivere skal være lovpligtigt mindst hvert fjerde år for alle fremstillingsvirksomheder med et vist energiforbrug.
- at grønne afgifter skal anvendes til at øge virksomhedernes incitament til at energieffektivisere. Der bør være en del tilbagebetaling via f.eks. lavere selskabsskatter eller tilskud til energieffektiviseringsprojekter.
Kvoter og skatter
Radikal Ungdom går ind for princippet om, at forureneren betaler. For at realisere dette bør alle producenter optimalt set betale afgifter i forhold til deres udledning af forurening. I øjeblikket er CO2e-kvotesystemet dog den mest realistiske løsning på verdensplan. Radikal Ungdom mener, at ideen bag et kvotesystem er god, men mængden af kvoter skal reduceres hvert år, så den står mål med den udledning, vi kan acceptere i forhold til Paris-aftalen. Desuden skal andre drivhusgasser end CO2e også underlægges kvoter - som minimum metan og lattergas.
På lang sigt ser vi helst kvoterne erstattet af en global afgift på drivhusgasser, hvor taksten løbende reguleres i forhold til at regulere udledningen, så vi kan overholde Paris-aftalen.
Radikal Ungdom mener derfor:
- at flere drivhusgasser skal lægges under kvotesystemet, som minimum også metan og lattergas.
- at der skal være kontinuerligt fokus på en nedjustering af den samlede kvotes størrelse, så udledningen holdes i overensstemmelse med vores forpligtelser i Paris-aftalen
- at EU fortsat bør gå forrest, og vise resten af verden vejen til mindre drivhusgasudledning.
- at en global afgift på drivhusgasser skal indføres på langt sigt.
Afgifter
Logikken om at det er forureneren, der betaler, skal vi selvfølgelig også følge i Danmark i forhold til vores afgifter. Her ser vi i dag en skæv beskatning på især el. Vi har dog stadig et energibehov, der skal dækkes. Det medfører, at fossile brændstoffer stadig bliver ved med at blive brugt i dag, hvor elektrificering ellers ville være en fordel.
Samtidig har vi også differentierede beskatninger på el i de forskellige sektorer, hvor erhvervslivet har en langt lavere beskatning end private og det offentlige. Det er jo selvfølgelig ikke sådan, at det forurener mindre, når det er erhvervslivet, der bruger ellen frem for en privat familie. Det skal derfor udlignes, så alle har samme incitament for at nedbringe deres klimabelastning.
Derudover vedbliver mange danskere med at have oliefyr, hvilket har en stor CO2e-udledning i forhold til, hvis der blev skiftet til eldrevne varmepumper. For at fremskynde udfasningen af oliefyr, skal afgifterne hertil øges over en årrække, der gør, at folk med disse fyr får prioriteret at få det skiftet. Samtidigt vil der (som nævnt i afsnittet om opvarmning og fjernvarme) være tilskud til at skifte til varmepumper, hvilket også delvist kunne finansieres ved hjælp af afgifterne på fyrene.
Radikal Ungdom mener derfor:
- at elafgiften i Danmark skal sænkes, idet skatten på el er for høj i forhold til den mængde drivhusgasser, der i den forbindelse udledes.
- at afgifter skal ensrettes på tværs af offentlige og private sektorer.
- at indføre højere afgifter på oliefyr, der øger incitament til at skifte til eldrevne varmepumper.
- At elafgiften fjernes fra hustandsvindmøller, varmepumper, solcelle-/solfanger-tage m.v., sådan så alt husstandsproduceret strøm er afgiftsfri som før maj 2017.
Bygninger
Energiforbruget i bygninger og boliger udgør i dag mere end 40 % af det samlede danske energiforbrug. Der er allerede opført de første huse, som ikke bruger energi. Vi ønsker, at der indføres strengere krav i bygningsreglementet i forhold til energiforbrug. Nybyggerier udgør dog under 1 % af den samlede boligmasse, så de største besparelsespotentialer findes stadig i den eksisterende boligmasse. Der skal derfor hvert år sættes mål for, at endnu flere af de
dårligst isolerede konstruktioner bringes op til de nuværende krav i bygningsreglementet. Dette nødvendiggør, at der afsættes statslige midler som tilskud til energibesparelser. Yderligere forskning i og udvikling af energieffektiviseringer er desuden nødvendigt, samt forbedret uddannelse og efteruddannelse til håndværkere og anvisninger samt vejledninger til private.
Radikal Ungdom mener derfor:
- at statsligt, regionalt og kommunalt byggeri bør gå forrest med demonstrationseksempler på energieffektive bygninger med godt indeklima og anvendelse af vedvarende energi.
- at der ved tilbygning og renovering af bygninger eller dele af bygninger, bør stilles samme energieffektiviseringskrav som ved nybygninger.
Ændret forbrugeradfærd
For at møde kravet om reduktion i energiforbrug, er det nødvendigt at se på forbrugeradfærd. I Danmark er der en masseforbrugskultur, der nærmest opfordrer til ”køb og smid væk”, hvilket resulterer i et enormt unødvendigt spild af ressourcer. Radikal Ungdom mener, at energieffektiviseringer som udgangspunkt ikke skal ske på baggrund af forringelser i livskvalitet, men efter lavthængende frugters princip.
Radikal Ungdom mener derfor:
- at det er nødvendigt med højere afgifter på forureningen i forbindelse med forbrug for at opfordre til energi- og ressourcebesparelse.
- at der i den forbindelse skal laves oplysningskampagner om energieffektivisering af eksempelvis fødevarespild
- at der på EU-plan bliver taget initiativer til at udfase hvidevarer med energimærker dårligere end A, samt at inkludere holdbarhed, genanvendelse og flere produkter i ordningen.
Ikke i min baghave
Når en vindmølle står for tæt på beboelse, giver det en række problemer for beboerne, uden de får passende kompensation for det. Deres ejendomme falder i værdi, og de bliver generet af støj og dårligt udsyn. Denne støjgrænse vil ligge ved 20 decibel for lavfrekvent støj, 44 decibel ved vind på 8 m/s og 42 decibel ved 6 m/s ved normal støj.
Derfor mener Radikal Ungdom: Beboere indenfor en støjgrænse fra en vindmølle skal have gratis strøm fra den pågældende vindmølle, når vinden blæser, tilsvarende hvis man havde solceller på taget eller ejer sin egen vindmølle.

## https://radikalungdom.com/transport

Transport
Introduktion
Infrastruktur er afgørende for udvikling og vækst i både Danmark og resten af verden. Forestil dig blot, at der hverken var tog, bus eller asfalterede veje til dit arbejde eller skole. I de senere år er det også blevet tydeligt, at infrastrukturen spiller en vigtig rolle i klimaudfordringen, da transportsektoren er det område, hvor reduktionerne er færrest.
Hvis vi virkelig ønsker at tage hånd om den globale klimakrise, er det helt nødvendigt at ændre markant i de trafikale og transportmæssige prioriteringer - både nationalt og internationalt. Vigtigst er omlægning af godstransport fra lastbiler og fly til tog og skib, samt forskning i nye transportformer, nulvækst i bilparken, og reducering af bilisme i de større byer.
Transportbranchen er meget speciel, da den på den ene side består af millioner af mennesker og virksomheder, der hver dag beslutter hvilken transport giver mening for dem, og derfor bør reguleres som et liberalt marked, men på den anden side bliver det faciliteret statsligt gennem det areal, infrastruktur og skatte rammer der er udstukket.
Vi mener derfor, at den socialliberale transportpolitik skal maksimere den personlige frihed for, hvor og hvordan man vil bevæge sig hen, dog under brede “forureneren betaler”-rammer. Offentlige investeringer i transport skal søge at maksimere væksten i samfundet, naturligvis medregnet alle eksterne omkostninger, især folkesundhed og klimarelaterede.
Bilisme
Privatbilisme har mange positive aspekter for mobiliteten i samfundet, men har også negative konsekvenser.
Privatbilismen har i mange årtier været prioriteret fra politisk side. Det var kun lige akkurat, at store projekter som Søringen, City Plan Vest, forumlinjen - som ville bygge store motorveje gennem det centrale København - blev lagt i graven i 60-70'erne, og i Aarhus har man heldigvis omgjort efterkrigstidens fejl og igen frilagt Åboulevarden.
Selv hvis alle biler kørte på el eller brint, vil bilisme stadig kræve høj pladsbrug for relativt få mennesker, kraftig støjforurening, store sundhedsomkostninger pga. ulykker, og CO2e-udledninger fra produktionen af disse biler. Det er også et helt velkendt fænomen, at udvidelse eller anlæg af veje eller parkering betyder, at folk kører længere, end de ellers ville, og dropper cyklen, bussen eller toget, og ønsker man at forbedre mobiliteten, er det altså ofte den helt forkerte vej at gå.
Disse problemer gør, at vi skal have som mål at have nulvækst i den private bilpark. Nysalg af benzin- og diesel-biler skal stoppes, der skal indføres GPS-baseret roadpricing i Danmark, og i de større byer skal man indføre markedsbaserede parkeringssystemer - også kendt som Performance-based Parking - så det over tid bliver mindsket til kun det nødvendige.
Dette roadpricing-system skal være geografisk differentieret, alt efter hvad de forskellige eksterne omkostninger er. I de større byer vil det være mest for at undgå stor trængsel og betale sundhedsomkostningerne, mens de mange kilometer kørt per indbygger udenfor de store byer leder til stor slid, der skal betales for. Dog vil der alt i alt være en højere pris i de større byer end provinsen, hvilket også er de steder alternative transportformer generelt er bedst.
Indtægten fra roadpricing, og de lavere vedligeholdelsesudgifter, skal generelt komme udbygning af den offentlige transport til gode.
Formålet med denne afgift skal være at sikre en mere effektiv udnyttelse af vejnettet. Ved registreringsafgiften bidrager man med det samme, om man kører 5.000 km årligt i Vendsyssel eller 50.000 i København, hvilket er meget skævt.
Ydermere skal der gennemgås, hvilke af vejudvidelserne i infrastrukturplanen fra 2022 er strengt nødvendige, selv med effekten af et roadpricing-system. Det, der ikke er strengt nødvendigt, skal skrottes.
Det skal dog nævnes at det ville være mindre produktivt at have roadpricing på biler, der bruges i forbindelse med erhvervskørsel - som det fx gælder for håndværkere. Disse skal selvfølgelig ikke påvirkes af de nye roadpricing-regler, da dette vil påvirke deres erhverv uhensigtsmæssigt.
Radikal Ungdom mener at:
- Kørselsfradraget skal afskaffes
- Brugerbetaling på Storebæltsbroen skal afskaffes
- Der skal indføres GPS-baseret roadpricing på al bilisme, som ikke er del af et arbejde, og registrerings- og periodiske ejer-afgifter skal afskaffes.
- Salg af nye benzin- og diesel-biler skal stoppes i 2035 på linje med EU
- Infrastrukturplanen fra 2022 skal gennemgås, og kun strengt nødvendige tiltag omhandlende veje skal gennemføres.
- Skærpede krav til elbilers dæk, så der er en reel støjreduktion i skift til elbiler.
- Der skal arbejdes efter nulvækst af den private bilpark.
- Parkering skal liberaliseres med markedsbaseret prissætning på kommunal parkering
Cyklisme og anden mikromobilitet
Cyklisme er en ekstremt effektiv transportform, som kan flytte mange mennesker på meget lidt plads med kun små omkostninger for brugeren og anlæg, og så er det et kæmpe boost for folkesundheden. Af disse grunde viser forskningen, at hver cyklet kilometer vinder samfundet 7 kr, og anlæg af cykelinfrastruktur er den investering, vi kan lave med højest afkast. Derfor skal der generelt prioriteres at investeres meget mere i cyklismen, både i form af penge og plads.
Inden for byerne, hvor cyklismen har det største potentiale for at reducere trængslen, skal der bygges brede cykelstier, hvor cyklisternes fremkommelighed, komfort og sikkerhed prioriteres, især i kryds. På mindre veje uden cykelstier skal en passende mængde bump og lignende forhindre hurtigkørende trafik. Det bør være sikkert for børn såvel som gamle at bevæge sig rundt i alle landets byer på cykel.
Omkring de store byer skal udbygges net af supercykelstier, så også ture på 10-20 kilometer føles attraktive på elcykler.
På de længere distancer skal cyklens potentiale som “last mile” køretøj styrkes. Potentialet kan eksempelvis ses i, at ½ af togture i Holland starter med en cykeltur. Dette skal ske gennem kommunale samarbejder med cykeludlejere bl.a. ved togstationer og flere cykelparkeringsanlæg her. Der skal også være nemmere at få cyklen med rundt, evt. med cykelanhængere på , og så skal det være gratis at have cykel med i offentlig transport uden for myldretid.
For at fremme omstillingen kan der bl.a. indgås partnerskaber om at bygge distributionscentre i udkanten af de større byer, hvor tog og lastbiler afsætter varer, hvorfra levering sker med mindre køretøjer.
Benzin-drevne scootere har en meget høj partikelforurening - op til 7 gange højere end biler - oveni deres ekstremt høje støjforurening. De nuværende scootere skal underlægges samme afgifter som biler, og nysalg af benzin-drevne scootere skal stoppes.
Radikal Ungdom mener at:
- Der skal være en høj prioritering af cyklisters sikkerhed, fremkommelighed og tryghed
- Der skal kæmpes for mere levering og anden erhvervskørsel på cykel i byer
- Scootere skal underlægges grøn ejerafgift med udligningsafgift
- Stop nysalg af benzin-drevne scootere
- Indfør stelnumre på elløbehjul, så de bliver nemmere at identificere i tilfælde af tyveri
Busser
Der skal udarbejdes en national strategi og handlingsplan for at sikre, at busrute-nettet udvikles og ikke nedprioriteres.
Det skal undersøges, om flextrafik skal overtage flere busruter med lavt passagertal.
Der skal udvikles mere offentlig transport, der fungerer uden om vejnettet i de større byer, for at sikre mest mulig mobilitet til flest mulige mennesker på det tilgængelige vejareal. Dette kunne være i form af letbane, BRT eller anden transport, der giver mening. Det skal dog være op til regionerne selv at beslutte, hvilken offentlig transportform, der giver bedst mening for dem.
Radikal Ungdom mener at:
- Der skal allokeres penge til udbygning af offentlig transport uden om vejnettet i flere af de større byer samt mellem trekantsområdet.
- National strategi for udvikling af busrute-nettet skal udvikles
Banedrift
I dag sker det meste af den danske togdrift med diesellokomotiver, men store dele af det danske jernbanenet ved at blive elektrificeret. Desuden betyder andre store jernbaneprojekter som Femern-forbindelsen og ny bane over Vestfyn, at jernbanen står overfor store forandringer. Dette vil føre til store fordele for klimaet, mobiliteten og togdriften, men der er altså også et politisk ansvar for at få mest muligt ud af disse investeringer.
Ud over passagertransporten skal der også kæmpes politisk for at flytte meget mere varetransport fra lastbiler over på banen for at reducere presset på vejene og hjælpe den grønne omstilling. Desuden skal der ske bedre koordinering af togdriften gennem EU.
Radikal Ungdom mener at:
- Elektrificeringen af jernbanenettet skal gennemføres så hurtigt som muligt, og timemodellen skal genindføres.
- Der skal laves en strategi for at flytte mere af godstransporten over på jernbanen, bl.a. skal baneadgang planlægges ind i nye industri- og havneområder, og der skal bygges flere kombiterminaler.
- Der skal på europæisk plan arbejdes for, at det bliver nemmere og mere økonomisk rentabelt at tage tog rundt i Europa frem for fly.

## https://radikalungdom.com/baeredygtig-turisme

Bæredygtig turisme
Indledning
I takt med at middelklassen på verdensplan stiger, og vi får flere penge mellem hænderne, tager flere og flere på ferie. Det er på mange måder positivt med den øgede velstand, dog har de flere rejser også den negative konsekvens, at det lægger et større pres på klimaet. Det anslås, at omkring 8% af verdens samlede CO2e-udledning kommer fra turisme og rejser. Det er mere end udledningen fra lande som Kina eller Indien. Denne øgede klima- og miljøbelastning har vi også en stor andel i fra både dansk og europæisk side. Danskerne tager oftere flyet på ferie, samtidig med vores forbrug stiger uforholdsmæssigt meget, mens vi er af sted. Det kan bl.a. være med til at ødelægge lokalmiljøet, hvor vi rejser hen. Så selvom den største skade altså ikke sker i Danmark, har vi derfor stadig en stor del af ansvaret for det, da de danske turister har en stor påvirkning andre steder.
Turisme er dog ikke i sig selv en dårlig ting, problemet opstår bare, når udviklingen i turismeindustrien ikke sker på bæredygtig vis. Turismeindustriens udvikling bør ligesom så mange andre industrier i langt højere grad følge FN’s verdensmål. Det vil altså sige, at der skal være et ansvarligt forbrug (mål 12), der hverken ødelægger livet på vand eller land (mål 14 og 15) og også tager sin del af ansvaret for klimaindsatsen (mål 13).
Mindre forurenende transport
Cirka ¾ af udledningen fra turismen kommer fra transporten mellem hjemmet og feriedestinationen. Det er altså her, at man virkelig kan rykke noget ift. klimabelastningen fra turisme. Derfor mener vi i Radikal Ungdom, at det er essentielt, at der kommer større muligheder for klimavenlig transport mellem de mest brugte og let tilgængelige rejsedestinationer. Flytransport står for 40% af turismens CO2e-udledning og er klart den største klimasynder per kilometer. Derfor er det den transportform, vi håber på, at folk vil fravælge. For at kunne rykke befolkningens forbrug vil indførelsen af en klimaafgift på rejsen være essentiel.
Samtidig skal vi give større mulighed for især eldrevne togrejser, da det er en af de mest klimavenlige transportformer. Det vil være essentielt mellem de større europæiske byer, hvor at direkte højhastighedstogruter virkelig ville kunne rykke noget. Det kan til dels allerede realiseres i dag, da man allerede har disse toge bl.a. i Kina og andre europæiske lande. Det er dog vigtigt, at vi også sætter flere midler af til forskning i at gøre transport over lange distancer endnu mere klimavenligt. Befolkningens rejsetrang vil næppe falde i de kommende årtier. Flere af de nedenstående tiltag vil samtidigt have fokus på verdensmål 9 i forhold til forbedring af en bæredygtig infrastruktur
Radikal Ungdom mener derfor, at:
- Der skal indføres fælles europæiske klimaafgifter på flyrejser, der enten starter eller slutter i et europæisk land. Afgiften skal mærkbart øge billetprisen for at mindske
- antallet af flyvninger. Det skal prioriteres også at få lande med uden for EU med såsom Island og Storbritannien, hvor mange mellemlander.
- En forventet klimabelastning skal fremgå på flybilletten for at skabe fokus på flyrejsers effekt på klimaet. CO2e-udledningen for en flyrejse skal samtidig omregnes til noget relaterbart for forbrugeren. Det kunne være antal tøjvaske eller kilometer i bil.
- Medlemslandene og EU skal i højere grad investere i den europæiske toginfrastruktur med især transnationale højhastighedstog i fokus, hvor togene bl.a. skal kunne konkurrere med flyene.
- Elafgifter på kollektiv transport skal fjernes for bl.a. at øge incitamentet for at skifte dieseldrevne tog og busser ud med eldrevne.
- Der for at sikre en langsigtet løsning på problemerne skal der investeres langt mere i forskning i, hvordan man gøre transport over lange distancer mere bæredygtigt.
Bæredygtig hotel- og restaurationsbranche
Hotelbranchen står for en stor del af det ekstra forbrug, der er på turistrejser. Her er ofte store buffeter med unødvendigt madspild og et stort overforbrug af tøjvask. Derfor vil vi gerne skabe større fokus på, hvordan man kan gøre hotel- og restaurationsbranchen mere bæredygtig. Med mere bæredygtighed fokuseres der ikke udelukkende på det klimamæssige, men også på social og økonomisk bæredygtighed. Ødelægges lokalmiljøet i turistområderne, kan det nemt have store og uoverskuelige konsekvenser for økonomien og derfor også lokalbefolkningen. Hotel- og restaurationsbranchen står i flere turistområder for en stor del af lokalbefolkningens arbejdspladser. Godt nok er der ikke her fokus på danske turistområder, men nærmere de turistområder som danskerne tager hen til. Det gør det noget sværere fra dansk side at gå ind og lave tiltag. Det betyder dog ikke, at vi i Danmark ikke har et ansvar for, hvordan vores borgere agerer, når de er turister i andre lande. Samtidigt kunne vi både i Danmark og gennem EU prioritere at gå forrest på dette område og derigennem inspirere andre. Der vil her være fokus på FN’s verdensmål nummer omkring anstændige jobs (mål nr. 8), bæredygtige byer og lokalsamfund (mål nr. 11) samt ansvarligt forbrug (mål nr. 12).
Radikal Ungdom mener derfor, at:
- Der skal indføres en klimamærkning af hoteller i stil med fødevaresmileyen. Denne mærkning vil da skulle tage højde for, hvad hoteller gør for at være mest muligt klimavenlige. Det ville eksempelvis være hotellernes madspild, politik omkring håndklæde- og sengetøjsvaskning, elforbrug samt isolering.
- Der skal være en maksimumsgrænse på klima- og miljøpåvirkning til hotel- og restaurationsbranchen i forhold til driften. Disse skal sætte grænser for eksempelvis madspild, tøjvask og lignende for at hindre frås.
- Der over en årrække skal indføres betaling for uudnyttet mad. Det vil øge incitamenter for at mindske mængden af overskudsmad samt at sælge den videre eller give den til institutioner som hjemløsecentre.
Forbrug under rejser
Gennemsnitligt stiger folks almindelige forbrug, når de er turister. Man køber souvenirs, tøj, badebolde og meget andet, som man normalt ikke ville have brug for derhjemme. Samtidigt kan det ofte være uoverskueligt at affaldssortere i en ny by, og turisterne smider derfor blot deres skrald i en almindelig skraldespand eller måske i den forkerte sorteringsspand. Det er dog ikke altid, at skraldet overhovedet ender i skraldespanden. Ofte ses strande og havne fyldt med plastikflasker og andet affald. Her er løsningen todelt. For det første skal forbruget af produkter som plastikflasker- og poser nedbringes. For det andet skal der findes løsninger på, at skraldet bliver smidt de forkerte steder.
Radikal Ungdom mener derfor, at:
- Affaldssortering skal forklares med letforståelige symboler i hele EU, og gerne i et endnu større samarbejde.
- Produkter, der kan sorteres, skal markeres med samme symboler, som der skal være på skraldespandene for at gøre det nemt at sortere korrekt.
- Der skal øget fokus på grøn nudging i større danske byer med mange turister. Det kunne eksempelvis være fodspor over til skraldespande. Her er en fordel også, at forståelsen ikke er afhængig af, at turisterne kan dansk.
Krydstogt
Krydstogtskibe kombinerer både rejsens transportmiddel og hotel og er derudover en rejseform, som for tiden vinder kraftigt frem. Rejseformen er på nuværende tidspunkt mere klimavenlig end flytransport. Dog er forbruget ombord på disse skibe typisk voldsomt stort, også i forhold til en normal ferie. Mulighederne for genbrug og bekæmpelse af madspild bliver begrænset, hvis der er langt til næste havn. Flere ting på krydstogtskibe udskiftes i øvrigt normalt længe inden der er behov for det, hvilket er spild af ressourcer. Desuden forurener krydstogtskibe luften i både havn og under sejlads, hvilket kan mindskes voldsomt ved større krav omkring dette.
Radikal Ungdom mener derfor, at:
- Der skal indføres afgift på billetprisen ud fra klimabelastningen ligesom med fly. Dette vil formentlig også medføre, at nye skibe kommer til at sejle på mere klimavenlige brændstoffer.
- Krydstogtskibene skal have en mærkningsordning, der minder om den for hotel- og restaurationsbranchen. Her vil mærkningen både tage højde for delen med transport og drift.
- Der skal være en maksimumsgrænse på klima- og miljøbelastning i forhold til driften i stil med dem for hotel- og restaurationsbranchen.
- Der skal være krav om, at krydstogtskibe i havn skal strømforsynes fra land, så de ikke forurener luften unødigt i havn.
- Krydstogtskibe skal, når de nærmer sig land bruge brændstof med lav udledning af blandt andet svovl- og kvælstofforbindelser, for at mindske luftforureningen. Skibe, der kun sejler langs kysten eller på floder må kun bruge denne type brændstof.
Beskyttelse af sårbare områder
Turisme kan i yderligtgående tilfælde være ødelæggende for livet på land og i havene (verdensmål 14 og 15). Både dyrearter og resten af naturen kan tage skade af for mange turister, hvilket er dårligt for biodiversiteten. Det kan samtidigt være ødelæggende for turismen på længere sigt, hvis man på kort sigt har så mange turister, at det ødelægger naturen, som ellers ofte er en turistattraktion i sig selv. Områder, der ikke naturligt er beboede, som for eksempel Antarktis, er ikke gearede til turisme. De ikke har basale ting som kloaksystemer og affaldshåndtering, og derfor vil turisme i disse områder være meget ødelæggende. Her foreslår Radikal Ungdom et forbud mod al turisme dertil for at bevare naturen i disse områder. Forskning i disse områder skal dog stadig være tilladt.
Radikal Ungdom mener derfor, at:
- Udenrigsministeriets hjemmeside skal udover at indeholde advarsler mod at tage til farlige lande også have advarsler mod at rejse til særligt miljømæssigt udsatte områder uden for EU.
- Der skal være forbud mod turisme på meget miljømæssigt udsatte områder, for eksempel på Antarktis.

## https://radikalungdom.com/baeredygtig-affaldsstrategi-for-fremtidens-danmark

Bæredygtig affaldsstrategi for fremtidens Danmark
Indledning
Samfundets syn på affald har ændret sig, fra at være noget der gerne sås gemt væk, skal det nu helst genanvendes og ses på som en ressource for samfundet. For at dette skal kunne fungere optimal mener Radikal Ungdom at der skal foretages ændringer i samfundet, til fordel for både miljøet og økonomien. Ændringerne skal foretages både for husholdninger og for virksomheder.
Frit marked for affaldshåndtering
For at sikre at affald håndteres på den mest effektive og ressourceudnyttende måde, mener vi, at affaldshåndteringen skal liberaliseres, da de kommunale forvaltninger er underlagt forvaltningsmæssige principper, der gør den nuværende affaldsbehandling ufleksibel og dyr. At sætte affaldshåndteringen i udbud vil betyde, at private virksomheder kan operere på tværs af kommunegrænser samtidig med, at virksomhederne må profitere på det genbrugelige affald, hvilket kommuner ikke må.
Ved en øget konkurrence på området vil de virksomheder, der optimerer ressourcegenanvendelse ved teknologisk udvikling samt får størst profit, ende med opgaverne. Herved skabes både private arbejdspladser i en grøn industri samtidig med, at der sikres en bæredygtig håndtering af ressourcer baseret på et frit marked.
Derfor mener Radikal Ungdom, at:
- De kommunale opgaver om affaldshåndtering skal sendes i udbud.
- Danmark skal være et foregangsland for miljørigtig og profitabel affaldshåndtering
Håndtering af husholdningsaffald
I dag står kommunerne for afhentning, sortering og håndtering af affald. Det medfører, at opgaverne løses på forskellige måder fra kommune til kommune, hvoraf de færreste har tilfredsstillende krav til husholdningers sortering af affald, da kommunernes størrelse vanskeliggør en effektiv sortering og i særdeleshed håndtering af affald. Der er i dag meget fastlåste krav til kommunernes håndtering af affald, hvilket blandt andet betyder at kommunerne ikke kan sælge affald og ikke har mulighed for at modregne potentielle indtægter fra salg af affald.
Radikal Ungdom ønsker at løse disse udfordringer ved at gennemføre en privatisering af affaldshåndteringen og nationale krav til affaldssortering og affaldshåndtering. Standardisering skal ske ved nationale krav til sortering og håndtering af affald. Kommunerne skal stadig stå for sortering og indsamling af affald, men det indsamlede affald skal sendes i udbud på det private marked.
Derfor mener Radikal Ungdom, at:
- Håndtering af sorteret affald skal sendes i udbud på det private marked.
- Der skal være nationale standarder for affaldssortering hos husholdninger.
- Der skal være nationale krav til private virksomheders håndtering af det købte affald.
- Indtægterne fra kommunernes salg af affald modregnes i kommunens beskatningen af indsamling og sortering af affald.
Håndtering af virksomhedsaffald
Virksomheders affald er meget varierende fra virksomhed til virksomhed. Industrivirksomheder er lige nu underlagt forskellige krav fra EU afhængig af affaldstype. Dette system ser vi som udgangspunkt som velfungerende pga. de meget forskellige affaldstyper, industrivirksomheder producerer (fx byggeaffald fra en trælast og kemisk affald fra en medicinalvirksomhed). Kontorer genererer i modsætning til industrivirksomheder affaldstyper, der i høj grad ligner husholdningernes. Vi mener derfor, at kontorer burde sortere affald i samme system som husholdningerne.
Fødevarevirksomheder har ligesom kontorer affald lignende husholdninger og kan derfor underlægges samme affaldshåndteringssystem. Fødevarevirksomheder genererer dog lige nu mere affald end nødvendigt, og vi mener, at man kan og burde være bedre til at udnytte madvarer inden de bliver til affald. Derfor ønsker vi at indføre en affaldsafgift på fødevarevirksomheder, der takserer deres genererede affald, således der skabes størreincitament til fx. at give potentielt affald til hjælpeorganisationer.
Derfor mener vi i Radikal Ungdom, at:
- Industrivirksomheder skal fortsat leve op til EU’s affaldshåndteringskrav. Når ny teknologi muliggør bedre affaldshåndtering, skal kravene som følge heraf opdateres.
- Kontorvirksomheder og andre virksomheder, der kun producerer affald, man kan finde i en almindelig husholdning, skal leve op til de samme krav om affaldssortering som for husholdninger.
- Der skal lægges en afgift på genereret affald fra fødevarevirksomheder

## https://radikalungdom.com/ressourcer

Ressourcer
Indledning
Det moderne samfund vi har i dag, har et stort behov for mineralressourcer; vores elektroniske genstande, bygninger, veje og den kemiske industri er alle afhængige af metaller der udvindes fra mineraler og bjergarter. Derfor giver Radikal Ungdom her sit bud på visionære løsninger på fremtidens problemstillinger. Figur 1 og Figur 2 viser, hvor meget der er behov for politiske tiltag på området.
Figur 1: Mineraler, der af EU 2014 er vurderet som kritiske for økonomien. Det ses, at Kina i øjeblikket sidder tungt på produktionen af de mest forsyningskritiske metaller (de røde prikker), hvilket kan betragtes som en betydelig trussel mod europæisk økonomi.
Figur 2: Forskellige kontinenters og landes metalforbrug og -produktion. Den sorte linje viser verdensdelen/landets andel af verdensbefolkningen, og det ses altså, at Europa producerer langt færre metaller, end de forbruger, mens Kina og Indien producerer langt mere, end de producerer.
Internationalt
Kina producerer klart flest ikke-sjældne og sjældne metaller. Dette er ikke en særlig holdbar situation, især fordi kineserne bliver rigere og deres købekraft større og de dermed snart selv vil få behov for metallerne hvilket medfører, at Europa får mulighed for at eksportere mindre. Dette bør EU gøre noget ved. Problemet med minedrift i Europa er imidlertid, at der er høje miljøkrav som hæver produktionsomkostningerne og gør det mindre konkurrencedygtigt for virksomheder at udvinde råstoffer i EU. Derfor mener vi, at EU bør gøre minedrift mere attraktivt ved hjælp af en grøn udvindingsstøtte, der sikrer en bæredygtig udvinding af råstoffer, som ikke går på kompromis med EU’s overordnede miljøplan. Derved tager EU ansvar for eget råstofforbrug hvilket også kan skabe flere arbejdspladser. Man skal passe på med at lade mindre miljøpåvirkninger forhindre en tilpas stor profitabel udvinding.
Radikal Ungdom mener, at:
- Europæiske lande bør tage ansvar for verdens ressourceforbrug og begynde at udvinde råstoffer for at undgå kinesisk dominans på markedet.
- EU bør budgettere med en grøn udviklingsstøtte til udvinding af vigtige råstoffer, vi risikerer at mangle i fremtiden.
Danmark
I øjeblikket er Danmark det eneste land i EU, som ikke har en ressource-/råstofstrategi. Dette skal vi have, så Danmark kan kortlægge, hvilke råstoffer der er kritiske og/eller problematiske og agere herefter. Danmark er grundet sine geologiske forhold ikke en stor spiller i verdens samlede råstofproduktion, men vi skal udnytte de muligheder for råstofudvinding, som vi trods alt har. Således skal vi også tage vores del af EU’s ansvar uden for store miljømæssige konsekvenser.
Radikal Ungdom mener, at:
- Danmark skal have en ressourcestrategi, hvor der på nationalt plan kortlægges, hvordan vi undgår at mangle nødvendige råstoffer i fremtiden
- Man skal undersøge mulighederne for mineraludvinding i Danmark under hensyn til både økonomi og miljø
Grønland og Arktis
Der tales ofte om store fremtidsperspektiver for råstofudvinding i Grønland og Arktis. Dette er en lovende mulighed, men den er ikke uden risici for nærmiljøet før, under og efter selve udvindingens. Desuden er det ikke alle råstoffer, Radikal Ungdom ønsker at se i hænderne på en hvilken som helst stat.
Radikal Ungdom mener, at:
- Udvinding af grønlandske og arktiske mineraler skal foregå på en måde, der tager hensyn til områdernes skrøbelige miljø.
- Minerne efter afsluttede udvindingsprojekter skal lukkes forsvarligt ned, så det nærliggende miljø ikke lider større skade ved ressourceudvindingen.
- Grønland og Arktis skal have mulighed for at udvinde radioaktivt materiale, så længe materialet bruges til energi, der beskærer CO2e-udslippet og ikke til atomvåben.

## https://radikalungdom.com/miljo

Miljø
Vandmiljø
Fremover vil det varmere klima forårsage hyppigere og kraftigere regnfald i Danmark. Imidlertid har vi endnu ikke regnvandssystemer, som kan håndtere skybrud i vores største urbane områder som København, Århus, Odense etc. Denne mangel på kapacitet i regnvandshåndteringen er nu årsag til, at der bygges flere grønne nedsivningsanlæg end nogensinde før, hvilket er yderst positivt, da det er en fornuftig måde, at undgå oversvømmelser uden at overdimensionere kloaknettet. Imidlertid er det regnvand som bliver ledt fra de store urbane miljøer ud i disse nedsivningsanlæg for det meste forurenet med miljøbelastende stoffer fra selve bebyggelsen og miljøet i området. Ved anlæggelsen af disse tænkes der ikke på belastning af grundvandet, som der nedsives til. Vi er i den heldige situation, at grundvandet stadig kan forsyne vores vandhaner med ubehandlet rent drikkevand. En situation, som man i andre lande kun kan drømme om. Grundvandet er imidlertid ikke en uudtømmelig kilde, og hvis vi ikke er opmærksomme på at sørge for, at gendannelsen af denne ressource sker på bæredygtig vis, kan vi let uforvarende forurene og ødelægge grundvandet permanent. En yderligere problematik er udvaskning af kunstgødning fra marker. Kunstgødning stimulerer algevækst, hvilket er problematisk, da alger ødelægger økosystemet og er samtidig et problem for mennesker, da det er usundt at bade i algefyldte søer og havområder.
Derfor mener Radikal Ungdom, at:
- beskyttelsen af vores grundvand er af højeste vigtighed
- det offentlige skal se vandets kredsløb som et helt system i stedet for opdelt mellem havvand, overfladevand og grundvand.
- der skal laves retningslinjer for hvordan man udlægger nedsivningsanlæg korrekt, uden af forurene grundvandet unødigt.
- der skal være øget fokus på forskning i konsekvenserne af skadelige stoffer i undergrunden og vores grundvand.
- regeringen i samarbejde med landmændene fortsat arbejder for at få nedsat udvaskningen af kunstgødning
Luftforurening
Forureningen af vores atmosfære fra virksomheder, konventionelle kraftværker eller privatforbrug bevæger sig over landegrænser, og er derfor et regionalt problem. Denne forurening er et oplagt emne for EU, og det behandles da også allerede via EU’s CO2e-kvotesystem.
Derfor mener Radikal Ungdom, at:
- der fortsat skal være støtte til nye og mere om sig gribende internationale aftaler, og fortsat støtte til de der står ved magt
- i takt med forskningen på området skal aftalerne fortsat udvikles, så de enten kan lempes eller strammes yderligere. Dette skal foregå med respekt for både økonomisk- og økologisk ansvarlighed.
- nye aftaler skal forsøges indgået med så mange deltagende lande som muligt.
- EU’s CO2e-kvotesystem skal reguleres, så der er bedre sammenhæng mellem udbud og efterspørgsel, og så det reelt får en virkning på udslippet. Hvor der i dag er et alt for stort udbud af CO2e-kvoter.
Luftforurening i byerne
I tæt bebyggede områder som vores byer er partikelforurening fra gamle køretøjer (herunder dieseldrevne lokomotiver) og brændeovne en af de største dræbere. Det er blevet bevist, at partikelforurening fører til astma og kræft hos både voksne, men også børn, hvis lunger er ekstra sårbare overfor denne forurening. VK-regeringen indførte en afgift på ældre dieselbiler uden partikelfilter - som fjerner op imod 80 % af udledningen af disse partikler fra motoren - men denne afgift blev sat så lavt, at det er urentabelt, at installere et sådant filter i sin bil, da filtrene relativt set så bliver for dyre.
Derfor mener Radikal Ungdom, at:
- afgiften på biler uden dette filter skal fastholdes
- ordningen for miljøzonerne i danske storbyer skal udvides på samme basis, som de er i de tyske storbyer, hvor de mest forurenede biler ikke køre i centrum af byerne
- der skal føres kampagner for at oplyse borgere om problematikken omkring luftforurening fra brændeovne, når fyres forkert eller i ineffektive brændeovne.
- ud fra brandinspektioner skal der oprettes et fælles register over brændeovne til brug i kommunalt- og forskningsmæssigt arbejde
- kommunen kan indføre zoner i byerne, hvor der ikke må fyres på grund af for høj målt partikelforurening.
- der i områder hvor der ikke er zoneret, er der automatisk ret til at fyre i brændeovn.
- jernbanenettet skal elektrificeres
Skove, nationalparker, natur, beplantede arealer
Det er vigtigt at gøre sig bemærket, at der i Danmark ikke findes deciderede naturlandskaber, hvor naturen er fri og uberørt. Det er Danmark for lille, for tæt befolket til, og vi har derfor i de sidste århundreder udelukkende haft kulturlandskaber. Af den grund er Radikal Ungdom åben for at lave ændringer i naturen, hvis det kan gavne andre formål, eksempelvis som tilfældet med vindmølletestcenteret i Østerild plantage. Men derfor er stadig vigtigt at værne om naturen, og forsøge at skabe områder hvor menneskets indblanding er relativ lille. Vi må og skal have små frirum for dyre- og planteliv. Decideret fredede områder skal bevares, men primært skal vi fokusere på at skabe flere større områder, som vi undlader at bebygge eller beplante, men hvor mennesker har mulighed for at opleve grønne områder og få fri luft.
Derfor mener Radikal Ungdom at:
- Dansk natur er ikke ”hellig”, og der kan og skal prioriteres i forhold til hvad vi bruger vores arealer til
- Af hensyn til både bæredygtigt miljø, dyre- og planteliv, samt menneskers behov for grønne områder skal der dog være ambitiøse mål vedr. tilstrækkelig grad af grønne og uopdyrkede områder, eksempelvis skove
- Nationalparkerne er et fremragende koncept, og der er flere steder i landet, hvor flere nationalparker kan oprettes til gavn for både naturen og befolkningen.
Nanoteknologi
Nanoteknologi har potentialet til at bibringe mange af de løsninger vi søger på nutidens miljø- og klimaproblemer. Man skal dog passe på med at række armene i vejret og råbe hurra. For lige så meget som at denne nye teknologi ligger inde med mange potentielle løsninger, lige så mange potentielle miljørisikoer er der involveret. Den risiko, der præsenterer sig ved visse nanomaterialer er, at de har så lille en størrelse, at de kan trænge igennem biologiske membraner i alle former for levende celler. Nanomaterialer
vil altså i det tilfælde af, at de bliver luftbårne kunne trænge ind i menneske- og planteceller og udgør dermed en direkte miljø- og sundhedsrisici. Derudover vil de nemt kunne ophobe sig i naturen, fordi de fleste er designet til at være svært nedbrydelige.
Derfor mener Radikal Ungdom, at:
- Forskningen inden for nanoteknologi kan give mange af de løsninger vi har brug for inden for vores nuværende klima- og miljøproblemer.
- Der inden for EU skal samarbejdes om flere fælles forskningsfaciliteter for at styrke den generelle nanoforskning på europæisk plan.
- Der er behov for yderligere forskning med vægten lagt inden for alle former for nanomaterialers miljø- og sundhedsbelastninger og risici ved disse.
- Bedømmelsen af nanoprodukter skal foregå på EU plan.
Affald i Danmark
Affald er et tilbagevendende emne i den danske miljødebat. Og med god grund. Noget affald er farligt for natur og mennesker. Andet er letsindig omgang med jordens materialer i en køb-og-smid-væk-kultur. Og sidst, men ikke mindst bliver, udfordringen med at komme af med det danske affald større og større i takt med at affaldsmængderne stiger. På nuværende tidspunkt har vi tre tilgange til affald i Danmark. Vi brænder det, genanvender det eller deponerer det. Kun genanvendelse har en bæredygtig profil. I dag genanvendes ca. 64 % af alt affald i Danmark. Dette efterlader os med et stort behov for at nyindrette det danske affaldssystem.
Mulige løsninger
Cradle to Cradle produkter
Cradle to cradle er tankegangen om fuld genanvendelse af alle former for materialer. Der er dermed ikke noget affald da materialerne i et produkt genanvendes til fremstilling af et andet produkt. Eksemplerne på cradle to cradle produkter er allerede mange i dag, og vil kunne bruges i alle typer brancher.
Etablering af biocover på lossepladser
Metan-emission fra lossepladser er til stadighed et problem. Der har været forsøg på Klitholm Losseplads med at etablerer et såkaldt biocover og det er på den måde lykkedes at reducere emissionen med mellem 75-93 procent.
Udvidet brug af affaldssortering
Store mængder af det danske affald fra private husstande er emballageaffald og andet affald, der kan genanvendes. Derfor skal vi i højere grad til at sortere affaldet, hvilket vil muliggøre en større grad genanvendelse; enten gennem omsmeltning af produkterne, at de bliver genanvendt på anden måde eller at emballage bliver renset og påfyldt varen igen. Affaldsorteringssytemet skal gøres så nemt som muligt for borgerne ved at det sorterede affald bliver hentet på deres hjemmeadresse.
Etablering af fælleseuropæisk affaldshåndteringssystem
Noget affald er så svært at håndtere eller kommer i så små mængder, at det ikke kan betale sig at håndtere det ordentligt. Dette vil kunne løses gennem etablering af et fælleseuropæisk affaldssamarbejde til håndtering af besværligt affald. Etablering af fælleseuropæisk flaskepantsystem: Flere lande er begyndt at få et flaskepantssystem og som konsekvens af borgernes mobilitet i EU vil stadig flere flaskebeholdere flytte land. For at sikre genbrugssystemet af flasker, skal flaskepantsystemet udvides til hele EU.
Derfor mener Radikal ungdom at:
- Den danske stat aktivt skal støtte op om at få flere cradle to cradle produkter i Danmark fx via en omlægning af miljøafgifterne.
- At der skal etableres biocovers på samtlige danske lossepladser for at sænke metan emissionen.
- affaldssorteringssystemet skal standardiseres, således at principperne for inddelingen og behandlingen af affald er ens i Danmark. Dette sker for at skabe større genbrug af ressourcerne, og effektivisering af affaldshåndteringen.
- At Danmark aktivt skal arbejde i EU for etablering af et fælles system for håndtering af farligt eller svært nedbrydeligt affald.
- At EU’s medlemslande skal etablere et fælles flaskepantsystem.

## https://radikalungdom.com/program-om-fodevarer

Program om Fødevarer
Indledning
I Radikal Ungdom ønsker vi fødevarer, der påvirker klima og miljø i lav grad, og vi ønsker, at alle kan få noget sundt at spise. Det er dog den enkelte borgers ret selv at vælge, hvad man vil have at spise. Borgerne skal derfor have mulighed for at træffe beslutninger på et veloplyst grundlag om, hvordan deres valg af fødevarer påvirker jordens klima og miljø samt deres egen sundhed.
Man kan forebygge mange problemer ved, at der tages stilling til dette, mens man står i supermarkedet. Problemer som klimaforandringer, fedme, overfiskeri, iltsvind og madspild kan i nogen grad afhjælpes ved, at forbrugeren efterspørger produkter, hvor dette er et mindre problem.
Mærkning af fødevarer
Behovet for at forbrugerne spiser sundere og mere miljørigtigt er presserende. Som et socialliberalt parti går vi ikke ind for tvang, men oplysning af forbrugerne, så det gøres lettere for forbrugerne at træffe bæredygtige valg. Derfor ønsker vi en mærkning af fødevarer om deres påvirkning på klima og miljø.
På nuværende tidspunkt eksisterer der en lang række mærkeordninger. Mange af dem er ukendte i den brede befolkning og giver derfor ikke den hjælp til forbrugerne, som de er tiltænkt. Vi ønsker en simplere ordning, hvor det er lettere for forbrugeren at gennemskue, hvordan deres valg påvirker klima og miljø.
Radikal Ungdom ønsker derfor, at der på europæisk plan gennemføres en ensretning af mærkningerne efter forbillede fra de energimærker, som vi kender fra fx hvidevarer, på en skala fra A til F. Radikal Ungdom mener, at det bør være obligatorisk for samtlige fødevareproducenter at tilslutte sig mærkeordningen, således at det altid er muligt for forbrugeren at træffe et aktivt valg på et oplyst grundlag.
Den nye mærkeordning skal kun gælde for fødevarer og ikke andre produkter, hvor nogle af de samme mærker bruges- som for eksempel kosmetik. Disse produkter er noget sværere at lave den foreslåede mærkeordning for. Derfor ønsker vi, at andre produkter end fødevarer mærkes som hidtil.
Klimamærket skal oplyse forbrugeren om, hvor stor en klimapåvirkning den enkelte fødevare har. Mærket skal vurderes efter CO2e-ækvivalenter udledt i forbindelse med produktion og transport til salgsstedet. Derved giver det et billede af, hvor stort et klimaaftryk forbrugerens spisevaner har, samt hvilke fødevarer der er bedst at købe, hvis man ønsker at handle klimaansvarligt. Samtidig håber vi at den øgede forbrugeropmærksomhed på emnet, vil få virksomheder til at være mere opmærksomme på den måde, de producerer deres varer.
Miljømærket skal ligesom klimamærket oplyse forbrugeren om, hvor stor en påvirkning varen har. Her bliver påvirkningen dog målt ud fra andre parametre, som f.eks. udledning af kvælstof i forbindelse med landbrug. På denne måde kan forbrugeren skelne mellem klima- og miljøpåvirkning, da disse to emner i nogle tilfælde kan være i modstrid. For eksempel udleder økologiske fødevarer typisk udleder flere drivhusgasser. Dermed kan man vælge den vare, der bedst opfylder begge behov.
Til sidst ønsker vi en samlet database, hvor det vil være muligt for forbrugeren at slå en hvilken som helst fødevare op, og deri se detaljerne ved dens mærkning. Til denne hjemmeside ønsker vi også en app, på linje med forbrugerrådet Tænk’s kemi-lup, som kan bruges til at scanne mærket og finde informationerne hurtigt.
Klimaafgifter på fødevarer
En stor mængde af den danske udledning af drivhusgasser kommer fra landbrug, som er den tredjestørste sektor efter energi og transport. På verdensplan kommer 24% af udledningen fra land- og jordbrug.
Kød, og især oksekød, udleder flest drivhusgasser per produceret kilogram. Salget af kød er hverken steget eller faldet i løbet af de sidste 10 år, og derfor må vi for at beskytte klimaet, prøve at adfærdsregulere den enkelte dansker til at købe mere klimavenligt mad.
Derfor ønsker Radikal Ungdom at påføre varer en klimaafgift, sat efter mængden af CO2e-ækvivalenter, som produktionen og salget af varen udleder. Afgiften skal være koblet op på klimamærket, så fødevarer med bedst kategori ikke pålægges en afgift, mens afgiften skal være høj på de mest klimabelastende fødevarer. Indtjeningen fra afgiften skal bruges på at sænke andre afgifter, der er til hinder for den grønne omstilling, og eventuelt på at sænke personfradraget.
Vi mener at en sådan afgift er berettiget, selvom den kan ramme socialt skævt. Der er også grønne afgifter på andre ting som transport og energi, så det giver ikke mening at fritage fødevarer. Klimaproblemet er for stort til, at der ikke arbejdes hårdt på en nedbringelse af udledningen fra alle sektorer.
Fiskeri
Radikal Ungdom mener, at vi sagtens kan stille større krav til fiskeriet generelt. Konkret vil vi sørge for at fiskeriet har det mindst mulige miljømæssige aftryk, samtidig med at vi sikrer gode vilkår for de involverede.
Det vil vi gøre gennem flere forskellige tiltag. For det første mener vi, at det er vigtigt at sikre en stabil fiskebestand; både af hensyn til fremtidens erhverv og til den generelle biodiversitet. Dette skal dog ske så skånsomt som muligt overfor befolkninger, der er afhængige af fiskeri som primær kilde til mad. Konkret ønsker vi at udføre dette ved regulering og kvoter, der først og fremmest tager højde for bæredygtigheden i fiskeriet og derefter erhvervslivets sundhed. Fremtidens biodiversitet og mulighed for fiskeri er vigtigere end nutidens indtægter. Derfor ønsker vi forbud mod fiskeri af alle arter, der på nuværende tidspunkt oplever en markant nedgang i bestanden som følge af menneskeligt fiskeri.
Derudover ønsker vi, at fiskeri skal foretages med henblik på at beskytte havmiljøet mest muligt. I dag skader uansvarligt fiskeri havet på flere forskellige måder. For det første, skader uansvarligt trawlerfiskeri havbunden, idet havbunden rives op og fiskenes levesteder ødelægges. Derfor ønsker vi at sætte større krav til fiskerne, så de bruger trawlere, der er mere skånsomme over for havbunden. Disse findes, men er ikke lige så effektive og fravælges derfor ofte af fiskerne. Derudover estimeres det, at der på verdensplan dør 300.000 delfiner, marsvin og andre små hvaler om året som følge af fangst i stornet, hvorfra de ikke kan undslippe og derfor drukner. Derfor ønsker vi at gøre det lovpligtigt, at fiskere bruger net specifikt designet til deres fangstfisk, som godt nok er mindre effektive, men mere skånsomme over for miljøet. Slutteligt ønsker vi at oprette zoner rundt om fiskenes gydesteder, hvori fiskeri skal være fuldstændig forbudt, for at sikre at fiskebestanden forbliver stabil.
Selvom det er høje krav at stille, mener vi ikke, at det er for høje krav at stille til fiskeriet. Vi ønsker at indføre disse krav snarest muligt og for alle fiskere i dansk farvand med øjeblikkelig effekt. Danske fiskere er privilegerede, har god mulighed for at være foregangsland på området og derved vise de mindre privilegerede lande vejen. Danmark bør også presse på for, at EU hurtigst muligt lever op til de ovenfornævnte krav. I fremtiden ønsker vi dog også at indføre disse sanktioner på internationalt plan, da fisk over hele verden er udrydningstruede.
Sundhed
Det danske nøglehulsmærke som koncept bør gennem EU udbredes i hele det europæiske fællesskab, således at alle produkter i EU, der lever op til en række fastlagte kriterier får det samme logo. Nøglehulsmærket har været en stor succes og har vist sig godt til at guide de nordiske forbrugere. Derfor kan det med fordel udbredes i hele Europa til gavn for hele kontinentets folkesundhed.
Madspild
Danskerne smider hvert år mange tons mad ud, der ellers kunne være spist. Det kan både mærkes på den enkeltes økonomi og på, hvor meget vi forurener. For at mindske dette skal både virksomheder og forbrugere lave nogle ændringer, men det skal hovedsageligt ske ved, at man informerer folk om konsekvenserne af madspild frem for tvang.
En stor del af spildet sker allerede inden forbrugerne har købt maden og fået den med hjem, da virksomheder står for en stor del af problemet. En del af det kan man komme til livs ved at informere virksomheder om muligheden for at undgå dette, uden at det går ud over deres indtægter.
Her kan vi kigge på andre tiltag eller ideer, der allerede er i dag, som endnu kunne skaleres meget. Det kunne eksempelvis være Too Good To Go (TGTG), hvor nogle virksomheder efter lukketid sælger de varer, der ellers skulle smides ud til en billigere pris i en samlet pose, eller WeFood der er startet af Folkekirkens Nødhjælp, som sælger fødevarer med beskadiget emballage. Vi tror på, at mange virksomheder af sig selv vil gå med ind i kampen imod madspild, selvom der til at starte med kunne være en indfasningsperiode, hvor man statsligt støttede projekter og idéer som de to ovenstående eksempler.

## https://radikalungdom.com/en-mangfoldig-natur

En mangfoldig natur
Indledning
Danmarks natur er igennem mange år med intensiv landbrugsdrift og udnyttelse blevet forarmet og befinder sig nu i et kritisk stadie. Flere dyre- og plantearter end nogensinde er i markant tilbagegang, og i Danmark vurderes 13,7% til at være enten regionalt uddøde, kritisk truede eller truede, mens 12,8 % af alle arter vurderes at være sårbare eller næsten truede. Denne tendens er gældende både nationalt og globalt, hvor det vurderes, at over en fjerdedel af verdens arter er truet af global udryddelse. Derfor ønsker Radikal Ungdom at komme med løsningsforslag til, hvordan den danske natur kan forbedres, beskyttes og udvikles, så den biologiske mangfoldighed kan sikres for eftertiden. Dette bunder både i langsigtede økonomiske og samfundsmæssige betragtninger, klimamæssige hensyn og etiske overvejelser omkring os menneskers påvirkning af livet omkring os.
Derfor mener Radikal Ungdom at:
- Den eksisterende natur skal udvikles og den generelle naturbeskyttelse forbedres.
- Andelen af Danmarks areal, hvor naturen har førsteprioritet, skal stige kraftigt, så den i 2035 udgør 33% af det samlede landareal og 66% af de indre danske farvande.
- Naturen og brugen heraf i højere grad skal være tilgængelig for alle danskere.
- Danmark aktivt skal arbejde for at sikre naturen og den biologiske mangfoldighed for eftertiden. I Danmark såvel som på globalt plan.
Mere natur
Ca. 62% af Danmarks landareal anvendes i dag til landbrugsdrift, og heraf er ca. 57% under plov. Det gør Danmark til det land i Europa med ultimativt mest landbrug, hvilket har bidraget til forarmelsen af den danske natur i form af tabte levesteder for dyr og planter. Løsningen på dette problem er der bred enighed om. Naturen har brug for mere plads. Og for at komme i mål med dette er det derfor nødvendig, at staten bidrager til at opkøbe og omlægge eksisterende landbrugsjord. De statsejede arealer i sig selv vil dog langtfra være nok, og derfor er det essentielt, at der skabes nogle rammer, hvori private får mulighed for at bidrage til både mere og vildere natur. At eje/handle natur som privat, er inden for den nuværende lovgivning vanskeligt, da det kræver, at man ejer en landbrugsejendom og desuden opfylder bopælspligten på denne. Dette ønsker Radikal Ungdom at gøre op med ved at sætte handel med natur fri, så det bliver muligt for alle - både dem der bor i byen og på landet - at eje naturarealer uden nødvendigvis at bo i nærheden. Dette tiltag vil give enormt mange mennesker mulighed for at købe natur, og dermed også presse prisen op, hvilket vil være godt for både de eksisterende landmænd og naturen, da det så bedre kan betale sig for landmænd at omlægge landbrugsjord til natur.
Derfor mener Radikal Ungdom at:
- Staten skal opkøbe landbrugsarealer og omlægge dem til natur. I udvælgelsen af disse skal der tages højde for flere forskellige samfundsforhold som f.eks. klimamæssige fordele, grundvandsbeskyttelse og bynær natur.
- Alle skal have mulighed for at eje og handle naturarealer, uagtet om man ejer en landbrugsejendom eller ej.
- Grundskylden på naturarealer skal fjernes, så det bliver mere attraktivt at eje disse.
- De statslige og kommunale institutioner som ejer eller driver landarealer der enten: - o allerede er natur, o bliver brugt som parker,
- o bliver anvendt til landbrug,
- o bliver anvendt til skovbrug skal lægge en strategi for at fremme biodiversiteten på disse arealer.

- Danmark også internationalt skal arbejde aktivt for, at tabet af naturarealer og arter bremses, og at indsatsen for at reetablere tabte naturarealer styrkes.
En vildere natur
I Radikal Ungdom ønsker vi en vildere natur, der i højere grad understøtter den biologiske mangfoldighed og FN’s verdensmål nr. 15 og 14 om hhv. livet på land og i havet. Natur, der får lov at passe sig selv uden menneskelig indblanding, rummer generelt en høj naturværdi, og grundet den manglende forvaltning er der i forhold til traditionel naturpleje tilmed både en økonomisk og biologisk win-win-situation ved at have en vildere natur. For at få en vildere natur er det oplagt at starte med de arealer, som staten i forvejen har råderet over.
Derfor mener Radikal Ungdom at:
- Den biologiske mangfoldighed skal være absolut førsteprioritet på Naturstyrelsens i alt ca. 200.000 hektar, og at konceptet rewilding (at føre naturen tilbage til dens oprindelige vilde tilstand) skal være central i denne omstilling af statens arealer.
- Der skal arbejdes intensivt på at skabe store sammenhængende naturarealer, der hvor den menneskelige påvirkning er minimal.
- Private, mod statslig kompensation, skal have mulighed for at udlægge deres arealer til urørt natur, og at denne beskyttelse skal være gældende for eftertiden.
En forvaltet natur
En del naturtyper er skabt igennem århundredes ekstensivt landbrug - eksempelvis overdrev/enge, der er skabt gennem afgræsning. Denne form for naturtyper er også vigtige at bibeholde, beskytte og udvikle, da de er grundlag for en lang række truede dyre -og plantearter. Derudover danner forvaltningen af nogle naturarealer også grundlag for en lang række samfundsinteresser; både produktionsrelaterede og rekreative såsom jagt og fiskeri. Her det afgørende at disse foregår på en bæredygtig måde under hensyn til naturen.
Ydermere har vi mennesker igennem tiden påvirket vores natur ved indførelsen af diverse ikke-hjemmehørende og invasive arter, der kan have stor negativ indflydelse på den danske flora og fauna. Det kan derfor være nødvendigt fortsat at forvalte og bekæmpe specifikke arter for at sikre den oprindelige danske natur.
Derfor mener Radikal Ungdom at:
- Der med inddragelse af relevante aktører skal lægges en national strategi for bekæmpelsen af invasive arter, og at denne indsats skal styrkes markant rent økonomisk.
- Ådsler fra dyr, der anvendes til naturpleje, skal kunne efterlades i naturen.
- Principperne om adaptiv forvaltning skal indføres for samtlige jagtbare arter i Danmark.
- Der ved alt skovrejsning eller tilplantning på kommunale eller statslige arealer, samt ved alt skovrejsning, der udføres med offentlig støtte, udelukkende skal anvendes hjemmehørende danske arter.
- Alle danske skove skal FSC certificeres og leve op til FSC’s retningslinjer for bæredygtig skovdrift, både offentlige og private.
En beskyttet natur
Tålmodighed er en af de vigtigste faktorer, når det kommer til at udvikle arealer med høj naturværdi, og derfor er det ekstra vigtigt, at vi formår at sikre og beskytte både ny og eksisterende natur for eftertiden.
På nuværende tidspunkt træffes der utallige afgørelser i diverse styrelser og kommuner, når der er konflikter mellem andre samfundsinteresser og naturbeskyttelse. Radikal Ungdom mener vi ikke, at dette er en tilstrækkelig sikring af naturen, og vi ønsker derfor et system, hvor en tilsidesættelse eller dispensation fra gældende naturbeskyttelses skal kunne prøves ved en domstol af andre end de direkte berørte parter. For at dette skal kunne fungere i praksis, vil det dog være nødvendigt ikke give denne søgsmålsret til alle og enhver. Vi foreslår her, at det kun skal være de store grønne organisationer, der får denne kompetence.
Et andet problem for vores naturbeskyttelse er vores manglende opfyldelse af EU-regulering. Her kan nævnes vandrammedirektivet, der skulle have været opfyldt i 2015, hvor Danmark stadig er langt fra at være i mål.
Derfor mener Radikal Ungdom at:
- Grønne organisationer med over 10.000 medlemmer skal kunne anlægge sag på naturens vegne.
- Der skal arbejdes målrettet på at overholde gældende EU-regulering inden for naturbeskyttelse.
- Danmarks skal presse på for, at EU øger deres ambitionsniveau med hensyn til beskyttelse af de eksisterende naturarealer.
En tilgængelig natur
En stor del af naturens værdi ligger i de oplevelser og den nytte, som mennesker kan få af den, og det er derfor afgørende, at naturen i højere grad er tilgængelig for borgerne. Dette skal både gøre sig gældende på de kommunalt og statsejede arealer såvel som på de private arealer. Fysisk adgang er dog i mange tilfælde ikke altid nok for, at folk får det fulde udbytte af deres brug af naturen, og her spiller viden og oplysning om naturen også en central rolle. Ligeledes er samspillet mellem natur og by, og den fortsatte eksistens og udvikling af grønne byrum, i mange tilfælde særligt værdifuldt, da denne form for natur i højere grad er tilgængelig for store dele af den danske befolkning.
Derfor mener Radikal Ungdom at:
- Naturen i højere grad skal være fysisk tilgængelig for alle danskerne, så folk med nedsat mobilitet også har mulighed for at få store naturoplevelser.
- Der skal som udgangspunkt tillades adgang på private arealer hele døgnet, de steder hvor man for nuværende kun må færdes om dagen.
- Natur i og tæt ved store byer har ekstra stor værdi og skal prioriteres højt i forhold til andre samfundsinteresser.
- Indsatsen for oplysning om og i den danske natur skal styrkes både for børn og voksne.
Naturen i og ved vandet
Livet under vandet er ligesom resten af Danmarks natur truet af negativ menneskelig påvirkning i form af udledning af skadelige stoffer fra land, råstofudvinding og ikke-bæredygtigt fiskeri. En del af disse områder bliver reguleret af EU-lovgivning, og her er det vigtigt, at Danmark presser på for en øget beskyttelse af især de mere sårbare havområder og maritime arter. Danmark kan dog også gøre utroligt meget på egen hånd ved f.eks. at nedbringe udledningen af kvælstof fra landbruget, produktion og spildevand og sikre, at de anvendte fiskemetoder, der tillades i danske farvande, ikke har en varig negativ effekt på biologien i havet.
Radikal Ungdom mener derfor at:
- Alt fiskeri med bundskrabende redskaber på ‘hård bund’ skal udfases over en kort årrække, og med øjeblikkelig virkning i Natura 2000 områder og naturreservater.
- Råstofindvinding i de indre danske farvande skal ske med absolut hensyn til, og med minimal påvirkning af, den eksisterende natur.
- Danmarks skal i EU arbejde for, at fiskekvoterne altid følger den faglige vurdering i forhold til de enkelte fiskebestandes tilstand.
- Den samlede udledning af kvælstof til vandmiljøet fra menneskelige aktiviteter nedbringes til maks 30.000 ton.
- Der ikke gives flere tilladelser til nye åbne havdambrug og de eksisterende skal udfases hurtigst muligt til fordel for landbaserede cirkulære opdræt.
- Vandløbsloven skal ændres fra, at vandløb primært er landbrugets afledning af vand og spildevand til, at vandløbene primært skal være natur med respekt for deres funktion som levested for dyr og planter. Dette skal b.la udmøntes i genslyngning af vandløbene.
- Indsatsen for at bjærge, og forhindre tab af, fiskeredskaber skal styrkes, blandt andet med tiltag som mærkning af fiskeudstyr og muligheden for at indlevere bjærget og udtjent fiskeriudstyr omkostningsfrit i fiskerihavne.

## https://radikalungdom.com/forurenende-skibstransport

Forurenende skibstransport
Introduktion
Menneskeskabte svovl- og kvælstofudledning har en negativ indflydelse på både miljøet og på menneskers sundhed. Det skaber syreregn, hvilket er en af nøglekomponenterne i ultrafine partikler, der giver hjerte- og lungesygdomme - herunder lungekræft. Svovlforurening i Europa anslås at have sundhedsomkostninger for 400 mia. kr. årligt, og i København alene er forureningen skyld i en samlet forkortning af leveår på 4000 år. På trods af mere stringent lovgivning, halter grænseværdierne for skibsbaseret forurening stadig langt efter, hvad reglerne for landbaseret transport er underlagt. EU har længe været forkæmper for strengere krav, men selv de nuværende grænseværdier for forurening er uambitiøse, hvis man tager de sundheds- og miljømæssige konsekvenser forureningen alvorligt.
Indførelse af forbrugerbetalte krav til forurening ved skibstransport
Som situation er lige nu, er der som udgangspunkt ikke et krav til hvor stor udledning skibe må have af NOx og SOx. Problemet med disse to kemiske forbindelser er, at de får pH-værdien i vandet til at falde, hvilket bl.a. har konsekvenser for dyrelivet. Af denne årsag har forskellige lande og institutioner har indført forskellige regulativer som skal formindske udledningen af disse grupper. I EU har man i 2015 indført SECA regulativ (Sulphur Emission Control Area), som gør, at skibe i Nordeuropæiske lande har været nødt til at reducere deres udledning af SOx og NOx fra 10.000 ppm til 1.000 ppm. Dette ønsker Radikal Ungdom at forbedre ved en gradvis reducering, sådan at SOx og NOx er nede på 0 ppm i 2030. Dette kan dog medføre, at CO2e-udledningen bliver øget. Derfor vil Radikal Ungdom have, at udledning fra skibe som minimum skal ligne det man ser ved LNG (Liquid Natural Gas), hvilket de facto vil betyde, at der ingen SOx og NOx gasser må blive udledt og at CO2e-udledningen skal falde. Rederierne beholder dog friheden til at vælge den motor og forbrændingsteknologi, de finder mest passende til at overholde kravene. Disse ændringer medfører selvfølgelig en øget omkostning til virksomhederne. Derfor skal varer, der er blevet transporteret ved skibstransport, tillægges en afgift som kan hjælpe rederierne med at omstille sig til de nødvendige miljøkrav. Denne afgift betales af forbrugeren, men vil kun resultere i prisstigninger på få promille og således ikke være mærkbar for den enkelte forbruger.
Derfor mener Radikal Ungdom, at:
- Der skal indføres gradvist stigende krav til udledning af NOx, SOx, CO2e og andre stoffer ved skibstransport. Kravene skal stige hver 5. år, indtil de i år 2030 påkræver rederier forureningsniveauer på linje med eller under LNG-motorer.
- Der skal indføres en omstillingsafgift på produkter transporteret med skib. Denne skal taksere forbrugerne, men finansiere rederiernes omkostninger af omlægning af brændstof og investering i ny motorteknologi.
Standardisering af bøder og kontrol af forurening ved skibstransport
Som det ser ud i dag i de europæiske havne, er der stor forskel fra havn til havn, hvilken behandling skibene får. Dette er både i form af kontrolbesøg, men også størrelsen af den bøde man får, hvis man ikke overholder kravene til skibenes brændstofforbrug og forurening. Et godt eksempel på dette kunne være, at man i Europas største havn, Rotterdam i Holland, har en veletableret havnekontrol, hvor bøden er mærkbar. I modsætning hertil er havne som i Gdansk i Polen, hvor kontrollen er på det absolutte minimum, og bøden dårligt er mærkbar. Forskellen fra havn til havn mellem kontrol og bødeudstedelse skyldes, at det er landene selv, der fastlægger bødestørrelse og kontrolsystem. Dette kan også betyde, i worst case scenario, at rederier kommer til at spekulere i, hvor man bedst kan slippe af sted med høj forurening, og havne kan komme til at konkurrere om lempeligheden af deres krav og system. Radikal ungdom ser derfor en stor fordel i, at dette bliver en del af EU harmoniseringen, sådan at både kontrollen og bøderne ikke har for stor variation fra medlemsland til medlemsland. Herudover skal der etableres en database over forhandlet skibsbrændstof indenfor EU, så man sikrer, at medlemslandene håndhæver kravene til kontrol.
Derfor mener Radikal Ungdom, at:
- Bøder til rederier, der ikke overholder EU-direktiver om forurening, skal standardiseres i medlemslandene, så bøderne har samme størrelse uafhængig af udstedelsesland.
- EU skal indføre krav til staterne om en bestemt frekvens kontrol af skibene der ligger til kaj.
- EU skal indføre en database over forhandlet skibsbrændstof indenfor EU, hvorved man i højere grad håndhæver krav til europæiske havnes kontrol af forurening ved skibstransport

## https://radikalungdom.com/landbrug

Landbrug
Indledning
Landbruget fylder meget i Danmark. Knapt to tredjedele af vores areal er landbrugsarealer. Men landbruget står overfor en massiv udfordring, når det skal omstille sig i en bæredygtig retning. Udfordringen giver dog også plads til forbedring af det nuværende på mange måder problematiske landbrug. Radikal Ungdom vil arbejde for rammer, der grundlæggende sikrer to ting i omstillingen af landbruget: Dels, at landbruget løser den bundne opgave at være mere klimavenligt, og samtidig giver plads og samspil til en dansk natur i krise. Alt sammen dog med overvejelser om dansk landbrugs konkurrencedygtighed og risiko for dertilhørende CO2-lækage. I tråd med Klimapartnerskabet for Landbrug og Fødevarer er Radikal Ungdoms endelige målsætning, at dansk landbrug skal være CO2-neutralt i 2050. Ydermere ønsker Radikal Ungdom at indføre en ambitiøs målsætning om 70% CO2 reduktion i 2030. I kraft af disse målsætninger vil dele af dette program derfor også være delt op i en hhv. en 10 -og 30 årsplan.
Radikal Ungdom mener overordnet, at i senest 2030 skal:
- Landbruget have reduceret sin drivhusgasudledning med 70%.
- Minimum 30% af landbrugsarealet tages ud af drift.
- Landbruget reguleres og hjælpes til omstilling inden for miljøpåvirkning, naturbeskyttelse og dyrevelfærd
Radikal Ungdom mener overordnet, at i senest 2050 skal:
- Majoriteten af landbrugets aktiviteter være plantebaserede.
- Nye løsninger som Vertical Farming være udbredte, og reglerne for brug af GMO være lempet og gjort lettere tilgængeligt.
- Landbrugsstøtten i EU udfases helt, så landbruget bliver et erhverv, der drives på lige fod med alle andre.
Et plantebaseret landbrug
I 2030 må vi samlet set udlede 22 millioner ton CO2, hvis vi skal leve op til 70% reduktionsmålsætningen. Landbruget udledte i 2020 til sammenligning cirka 10.5 millioner ton CO2 eller, hvad der svarer til 20% af den samlede nuværende udledning, og halvdelen af 2030 målsætningens samlede udledning for samfundet. Langt størstedelen af denne udledning kommer indirekte eller indirekte fra produktion af animalske fødevarer. Det står derfor klart, at landbruget står overfor en massiv omstilling fra grundlæggende at være et animalsk landbrug til grundlæggende at være et plantebaseret landbrug.
At komme hurtigt i gang med denne omstilling vil samtidig give dansk landbrug en erfaringsmæssig fordel i det spirende plantebaserede marked, der i fremtiden ifølge rapporter fra grønne tænketanke vil blive det dominerenende marked. Omstiller vi derimod ikke, risikerer vi et stort udkonkurreret animalsk landbrug.
Radikal Ungdom mener derfor, at der skal:
- Ske en omlægning af landbruget, til at majoriteten af landbrugets aktiviteter senest i 2050 er plantebaserede.
- Indføres et kvotesystem for antallet af husdyr i dansk landbrug, og lægges et mål for hvor mange kvoter, der årligt skal købes fri af staten. Dette kunne ske ved oprettelsen af en fond, der skal købe konkursramte landbrugs kvoter.
- Tilføres midler og kompetencer til Det Plantebaserede Videnscenter (som er et forum hvor landmænd deler erfaring og tester plantebaserede fødevarer og muligheder).
- Gives skattefordele til de landbrug, der er hurtige til at omstille sig til plantebaseret landbrug.
Et landbrug på mindre areal
Det danske landbrug er lige nu det mest opdyrkede i EU. Men et notat fra miljøministeriet viser, at udledningen af kvælstof skal bringes ned til 36.600 tons for at undgå iltsvind og fiskedød i fremtiden. Konkret betyder det, at 30% af det nuværende landbrugsareal skal udtages af drift. En del af denne jord vil blive frigivet hvis man, som vi ønsker, bevæger sig i en mere plantebaseret retning
Men for at nå dette mål vil Radikal Ungdom yderligere have fokus på, at man bør lægge lavbundsjord under vand. Lavbundsjord er en stor klimasynder, da det frigiver ophobede drivhusgasser at pløje disse arealer Ved permanent at braklægge disse områder, og f.eks. ved at omstille dem til lavintens dyreholdsdrift eller solcelleparker, bliver næsten alle af deres udledninger fjernet. Da en lille del af landbruget resulterer i en uforholdsmæssig stor del af jordbrugets udledninger, vil braklægning tilmed være en relativt billig klimabesparelse.
Derfor ønsker Radikal Ungdom, at:
- Vi i 2030 skal have en gradvis udtagning af jorde, hvor vi starter med at udtage de mest udledende. For at gøre dette på en retfærdig måde kunne staten enten opkøbe disse områder, og ellers kunne landbrugsstøtten fortsætte på de vådlagte jorde samtidig med, at der kan indføres afgifter på pløjede lavbundsjorde.
- Vi i 2050 ikke pløjer på nogle jorde med over 6% kulstof i Danmark.
Et miljøskånsomt landbrug
Ca. 62% af Danmarks landareal anvendes i dag til landbrugsdrift, og heraf er ca. 57% under plov. Det gør Danmark til det land i Europa med ultimativt mest landbrug, hvilket ultimativt har bidraget til forarmelsen af den danske natur i form af tabte levesteder for dyr og planter. Samtidig udgør landbruget et af de største miljøproblemer i Danmark. Det høje forbrug af gødning og udvaskning af næringsstoffer fra marker giver eutrofiering af de danske vandmiljøer, hvilket fører til iltsvind og fiskedød, der har stor indflydelse på både biodiversitet og økonomi. Eutrofiering er et akkumulerende problem, der opstår efter mange års misbrug af vandmiljøernes kapacitet, og det vil derfor tage lang tid at genoprette åer, søer og fjorde til deres oprindelige form. Landbruget anvender desuden også en del pesticider, som også har indflydelse på biodiversiteten, men som samtidig skader vores grundvand, som vi er afhængige af. Normalt regner man med, at der må lukke 30 grundvandsboringer om året grundet forurening, men de sidste år er det tal eksploderet, da man har fundet større mængder pesticidrester end tilladt.
Derfor mener Radikal Ungdom, at:
- Der skal udarbejdes en fyldestgørende plan for at landbruget tager sin del i at opfylde FN’s biodiversitetsmål.
- Der skal høje afgifter på ammoniak.
- Danmark skal leve op til kravene fra EU’s vandrammedirektiv.
- En større andel af landbrugsarealet skal have efterafgrøder, der kan opsamle kvælstof henover efterår og vinter. Dette kan gøres ved at fremme initiativer som græsmælk, der er drevet efter feed-no-food princippet, altså hvor husdyr lever af efterafgrøder.
Det økonomisk bæredygtige landbrug
Det danske landbrugserhverv står overfor en række økonomiske udfordringer. Først og fremmest modtager en ganske lille del af befolkningen, de danske landmænd, enorme summer i økonomisk støtte, og en del landbrug ville ikke være i stand til at blive drevet videre, hvis ikke denne statsstøtte holdt hånden under dem. Ydermere beskytter EU’s toldbarrierer og den høje landbrugsstøtte de europæiske landmænd mod international konkurrence, og gør dem i stand til at sælge deres produkter til kunstigt lave priser, hvilket kan være med til at udkonkurrere lokale producenter. Dette går især hårdt ud over mindre velstillede lande og bidrager til global fattigdom for lande, som ville have stor gavn af en øget eksport af landbrugsprodukter til Europa. I Radikal ungdom ønsker vi et landbrug, der er uafhængig af statsstøtte og som er konkurrencedygtigt på international plan. Dog ser det ikke ud til, at det med den nuværende landbrugspolitiske situation i Europa er realistisk, at landbrugsstøtten skulle kunne blive afskaffet. Derfor ønsker Radikal ungdom på kort sigt, at landbrugsstøtten på bedst mulig vis skal bruges til at nedbringe landbrugets klima - og miljøpåvirkning, sikre fremtidige grundvandsressourcer og gavne den generelle biodiversitet.
Radikal Ungdom mener derfor, at i senest 2030 skal:
- Landbrugsstøtten omlægges til en grøn støtte, der giver landmændene et incitament til at producere på en mere bæredygtig måde.
- Alt landbrugsstøtte, der gives til produktion af kød og produktion af foder til husdyrhold udfases - naturpleje og ekstensiv afgræsning undtaget.
- At jordejere, der omlægger deres landbrugsarealer til natur, fortsat skal kunne modtage støtte i 12 og 24 år for henholdsvis almindelige landbrugsarealer og landbrugsarealer, der kan kategoriseres som lavbundsjorde eller ligger i grunvandinvendingsområder.
- Radikal Ungdom mener derfor, at i senest 2050 skal:
- Landbrugsstøtten udfases helt, så landbruget bliver et erhverv, der drives på lige fod med alle andre.
- Danmark i EU skal arbejde for at læmpe handelsbarrierer i forhold til resten af verden, når det kommer til landbrugsprodukter - især over for udviklingslande.
Et teknisk innovativt landbrug
Selvom en reduktion af madspild ville tage os et langt stykke af vejen, så er det nødvendigt at imødekomme fremtidens fødevarebehov ved at være teknisk innovative. I Radikal Ungdom forholder vi os derfor positive overfor ny teknologi, når det kommer til landbrug, og konkret ønsker vi at fremme blandt andet Vertical Farming og brugen af genmodificerede organismer (GMO).
Vertical Farming er en landbrugsform, der fungerer indendørs på minimalt plads ved hjælp af energivenlig LED-lys, der fungerer som erstatning for sollys. Vertical Farming kan gennemsnitligt gro over 10 gange mere pr kvadratmeter end konventionelt landbrug og er dermed effektivt og kan være med til at frigive plads til natur.
GMO’er har ligeledes stort potentiale. Det kommer eksempelvis i temperatur, resistente afgrøder, afgrøder, der er modstandsdygtige overfor skadedyr og afgrøder, der skal bruge mindre vand og kan vokse tættere på hinanden.
For at fremme Vertical Farming og GMO’er ønsker Radikal Ungdom derfor at:
- Målrette promilleafgiftsfondens forskning på disse områder.
- Arbejde på en fornuftig ændring af reglerne for GMO’er, der skal gøre dem billigere at få godkendt og samtidig sikre, at store firmaer ikke udnytter deres patenter til at styre markedet.
- Vi i senest 2030 har etableret et organ, der kan kvalitetsteste nye såvel som gamle GMO-sorter. De accepterede sorter skal være tilgængelige for de danske landmænd, og ikke blot dem, der er størst.
- Afsætte midler til dansk forskning i ny GMO-teknologi, som kan hjælpe Danmark med at bibeholde ryet som fremgangsland inden for landbrug og udarbejde sikre og effektive GMO
Et landbrug med bedre dyrevelfærd og mindre sundhedsrisici
I Radikal Ungdom ønsker vi at omstille til plantebaseret landbrug på sigt. Men samtidig anerkender vi den nuværende efterspørgsel efter animalske produkter og ønsker ikke at forbyde dette og individets ret til at vælge selv. Dog er en god og høj dyrevelfærd et krav for fortsat animalsk landbrug. Situationen i dag, hvorpå visse husdyr bliver behandlet, er under al kritik. Blandt andet kastreres grise og halekuperes uden bedøvelse, hvilket, på nær indenfor dyrenes første levedøgn, er imod dyrevelfærdsloven. I konventionelle svinebrug er det almindeligt at se fuldvoksne grise på 100 kilo fikseret, med et beskedent pladskrav på kun 0,65 m², uden adgang til udearealer. Lignende problematiske forhold findes både i fjerkræs- og kvægproduktionen, hvilket gør, at Dyreværnslovens paragraf 1, med følgende ordlyd “Dyr er levende væsener og skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt men og væsentlig ulempe.”, klinger noget hult, når man ser på disse problemer.
Det vil vi i Radikal Ungdom ændre, blandt andet ved følgende forslag og ændringer:
- Øget kontrol med dyrevelfærden på dyrebrug, ligesom indgreb som kastration og halekupering forbydes, medmindre at indgrebene udføres under lokal eller fuld bedøvelse af en dyrlæge eller en tilsvarende kvalificeret person.
- Pattegrise skal i fremtiden være hos soen i mindst 40 dage, modsat de 28 dage, der er tilfældet i dag.
- Pladskravet for landbrugsdyr øges, så det svarer til kravene, der gælder for økologiske landmænd i februar 2021. For svin betyder det, at kravet øges fra minimum 0,65 m² til minimum 1,3 m².
Udbruddet af COVID-19 og efterfølgende mutationer viste desuden, at mange dyr på lidt plads også kan have store konsekvenser for omverden. I et land med flere svin end mennesker er dette ikke en uvæsentlig risiko. I de senere år har antibiotikaresistens blandt bakterier været et stigende problem. Multiresistente varianter af bakteriegruppen Stafylokokker, også kendt som MRSA, blev i 2016 fundet på næsten 90 procent af de danske svinebesætninger. MRSA er problematisk, fordi det kan medføre lungebetændelse og blodforgiftning (sepsis), særligt blandt ældre og svækkede. Disse sygdomme er alvorlige nok i sig selv, hvilket kun forværres af de manglende behandlingsmuligheder pga. resistens. I Radikal Ungdom mener vi, at vi skal lære af coronakrisen og forebygge en potentiel epidemi tidligt. Dette indebærer blandt andet, at:
- Antibiotikaforbruget i landbruget skal begrænses markant. Særligt flokmedicinering skal stoppes, idet det er en stor kilde til resistens. Derudover fører det til diarre blandt dyrene og påvirker deres naturlige tarmflora, da antibiotika ikke alene angriber patogene bakterier, men også de gavnlige bakterier, der blandt andet bidrager til fordøjelsen .
- Der udføres kontrol for MRSA i svinebesætninger oftere, og kravene til hygiejne skærpes.
- Derudover skal kravene til afstand under transporten skærpes, da MRSA primært smitter ved berøring.

## https://radikalungdom.com/modificering-af-organismer

Modificering af organismer
Indledning
Bioteknologien omhandler menneskets evne til at skabe og manipulere liv, og dette program omhandler Radikal Ungdoms syn på denne. Siden vi begyndte at opdyrke land har vi fremavlet de ønskede egenskaber og arter ved almindelig udvælgelse med relativt store konsekvenser for naturen og det omkringliggende økosystem. Ligeledes har vi udviklet mere og mere avancerede mekanismer til at forbedre vores liv og behandle sygdomme gennem biologien. I løbet af de sidste 50 år er udviklingen imidlertid accelereret voldsomt, og vi er nu i stand til at overskride enorme genetiske barrierer. Bioteknologien er en fortælling om store muligheder - og dermed også risici - ved de nye teknologier. Det er vigtigt at holde sig for øje, at enhver beslutning bør tages på et så rationelt grundlag som muligt. Vi kommer aldrig til at kende alle risici, inden vi forsøger noget nyt, men det bør ikke afholde os fra at gøre kæmpe teknologiske fremskridt og løse problemerne, når de opstår. For intet er godt, bare fordi det er naturligt. Det er tydeligt i vores civilisation og dagligdag og det gælder også for det levende her på jorden. Dette er - som med indførsel af ny teknologi på andre områder - en risikovurdering, der skal tages professionel stilling til fra gang til gang.
Modificering af planter
Vi mennesker har forædlet og udviklet landbruget de sidste mange tusind år for større udbytte og bedre vilkår. Det skal vi fortsætte med for at imødekomme fremtidens udfordringer med klima-, miljø- og fødevareproblemer på en klode med en støt stigende befolkning.
GMO er en mulig løsning på alle disse, og modificeringen af planter kan i dag udføres med meget stor præcision, men den skal komme med en række forbehold. Man skal selvfølgelig ikke bare kunne udvikle noget i et laboratorium og så sætte det direkte ud i naturen. Undersøgelser og forskning i disses påvirkning på økosystemet og andre arter skal være i højsædet for, at vi ikke udvikler uønskede konsekvenser for vores sundhed og miljø, især indtil at der kommer mere forskning på området. Heldigvis har teknologien indtil nu vist det modsatte, og vi ønsker derfor dens indtræden i dansk og europæisk landbrug.
Et marked med monopol er aldrig godt, det gælder også for GMO, især når firmaerne også leverer landmændenes såsæd. Det er derfor meget vigtigt, at staten og EU er opmærksomme på forholdene mellem landmænd og firmaer, både på det indre marked og ved import af GMO-afgrøder, for at sikre fair konkurrence og handel.
For ikke at blande ønskerne om GMO og GMO-frie varer er det vigtig, at afgrøderne ikke kan blande sig på tværs af dette skel og “forurene” de økologiske og konventionelle marker. En passende afstand mellem markerne med GMO og disse er derfor essentielt for et frit og åbent marked i landbruget
Radikal Ungdom mener at:
- GMO skal tillades i Danmark efter individuel bedømmelse
- Det skal pålægges udvikleren af GMO at dokumentere produktets sundhedsmæssige og økologiske effekter og risici. Herudover gives ingen restriktioner på, hvordan man må modificere
- Varer med indhold af genmodificeret materiale skal mærkes
- GMO skal være en integreret del af miljøarbejdet
- GMO skal være en integreret del af udviklingsarbejdet, så længe samarbejdslandene ønsker det.
- Der bør være øget offentlig forskning i og udvikling af GMO - især i udviklingsøjemed
- Kloning af planter skal tillades
Modificering af dyr og mennesker
Anvendelsen af kloning og stamceller er en ny teknologi, der indebærer mange muligheder for at forbedre livet for mange mennesker. Samtidigt er det en teknologi, der går tæt ind på vores opfattelse af mennesket og stiller spørgsmål, der udfordrer vores værdier. Netop derfor er det vigtigt, at vi kommer med konkrete bud på, hvordan denne udfordring skal imødegås. Radikal Ungdom har en moderne agenda, hvilket indebærer, at vi bestræber os på rationel stillingtagen.
Vi har en mulighed for at forhindre mange sygdomme gennem brug af ægsortering og stamceller. Dermed kan vi skabe et bedre liv for den enkelte. Men det er vigtigt at vise respekt for individets integritet. Der må man bl.a. overveje, om vi viser mest respekt for individet ved at forhindre udviklingen af en sygdom eller ved at lade være. Etiske overvejelser bør følge brugen af teknologier. Teknologierne indebærer en mulighed for misbrug, men så længe vi har en åben diskussion om emnet, har vi også mulighed for at sætte grænser for, hvad vi skal bruge teknologien til. Alle disse teknologier skal dog tages i brug på en lægefagligt forsvarlig måde.
Radikal Ungdom mener, at:
- Reproduktiv kloning skal ikke tillades for mennesker. Det vil sige at lave fostre ud fra DNA, og dermed direkte klone et menneske. Reproduktiv kloning af dyr skal være tilladt.
- Terapeutisk kloning skal tillades. Det vil sige, at det skal være tilladt at bruge ægceller og stamceller (grundbyggesten i dannelsen af fostre) til at skabe nye organer og væv.
- Xenotransplantation skal tillades. Det vil sige at overføre organer mellem forskellige arter. Almindelige regler for dyrevelfærd skal overholdes.
- Danmark skal have en offentlig stamcellebank, som skal være en aktiv del af sygehusvæsenet. Æg og stamceller skal behandles som organer med hensyn til ejerskabsforhold og donation. Under donation skal man kunne have en vis kontrol med, hvad donatet bliver anvendt til (forskning/behandling)
- Der ikke skal være en politisk grænse for, hvor længe æg skal kunne opbevares. Det skal være en lægefaglig beslutning
- Det skal være lovligt at screene æg ved kunstig befrugtning efter en positivliste over alvorlige medfødte sygdomme
- Kvinder skal - efter en lægefaglig vurdering - have offentlig adgang til kunstig befrugtning under anvendelse af ægsortering, hvis der er begrundet mistanke om arvelige sygdomme
- Det skal være tilladt at udvælge æg med særlige vævstyper med henblik på vævsdonation til nære familiemedlemmer med svære lidelser. Der må ikke være tale om organdonation, og donoren må ikke lide permanent overlast. Behandlingen skal foregå over en begrænset periode
- Det skal være tilladt at modificere menneskelige æg med henblik på at fjerne sygdomsgener

## https://radikalungdom.com/baeredygtig-byplanlaegning

Bæredygtig byplanlægning
I Danmark og resten af verden er der de sidste mange år sket en kraftig og vedvarende urbanisering, og i dag bor størstedelen af befolkningerne i byer. 75 % af CO2e-udledningen kommer fra byerne, og derfor spiller de en meget central rolle i udviklingen mod et CO2e-neutralt samfund. Her er de største muligheder for udvikling, og de største muligheder for forbedring. En central udfordring for de større danske byer er, at mindske de 3.500 dødsfald, 100.000 astmatilfælde og 2 millioner sygedage, der ifølge Folkesundhedsrapporten i dag opstår på grund af luftforureningen. Radikal Ungdom respekterer det kommunale selvstyre og byernes autonomi, og derfor skal dette program ses som et ønske og opfordring til de danske storbyer. Radikal Ungdom ønsker moderne byer, hvor beboerne kan leve fri for luftforurening, hedebølger, støjgener og farlig transport. Vi ønsker byer, som er CO2e-neutrale, som er grønne og med mange parker og træer, som er rene og sunde at leve i, som er optimeret for cyklister, kollektiv transport og virksomheder og som er dynamiske, energieffektive og smarte. Radikal Ungdom ønsker, at fremtidens byer er bæredygtige byer både miljø- og klimamæssigt, men også menneskeligt.
Holistiske tilgange til byplanlægning
Grundlæggende skal fremtidens storbyer tænkes om. Hvis vi skal opnå CO2e-neutrale byer, er det ikke nok at forbedre. Byplanlægningen skal planlægges holistisk. Det vil sige, at der i højere grad skal bygges i byklynger, hvor f.eks. skoler, bibliotek, indkøbsmuligheder og bolig er samlet for at opnå “community”-lignende bydele. Når der placeres virksomheder, skal de ikke ”bare” ud på en industrivej, men implementeres sammenhængende i bybilledet. Ligeledes skal transportmulighederne være tænkt ind i byplanlægningen, så det spiller sammen med bylivet, frem for at presses ind efter der er bygget. Byerne er for mennesker, og derfor skal byerne være levende, grønne og lyse. Parker, træer, åndehuller og åbne pladser er derfor af vital karakter for borgernes livskvalitet og gør byen rigere.
Energieffektive bygninger
Der er meget stort potentiale for energibesparelser ved at have en fokuseret indsats for at energieffektivisere bygninger. Som regel er der også indeklimafordele ved renovering af gamle bygninger eller ved energieffektivt nybyggeri. Nybyggelser tegner sig dog kun for ca. 1 % årligt af den samlede bygningsmasse, og derfor er det primært ved renoveringer, hvor der bør sættes ind med forskellige tiltag.
Derfor mener Radikal Ungdom at:
- Der bør foretages en udvidelse af reglerne for, hvilke investeringer der anses for rentable når energikonsulenter kommer ud og tjekker boliger. De nuværende regler er for konservative, især med tanke på at energipriserne vil stige fremover, hvorfor langsigtede investeringer bør ses mere positivt.
- Diskonteringsrenten skal sættes ned til max. 3,5 % for statens investeringer, så energiinvesteringer vil være mere rentabelt. Den nuværende diskonteringsrente er en unødvendig barriere.
- Beskatning af lavenergihuse bør ændres i forhold til areal-størrelse, således at der beskattes efter det indvendige areal og ikke det udvendige areal, som ellers er nuværende standard. Ændringen bør ske for at tage hensyn til at velisolerede ydermure forøger det bebyggede areal, uden at give mere indvendigt plads. Med de nuværende regler beskattes energieffektive bygninger derfor hårdere end almindelige bygninger.
- Generelt bør ejendomsbeskatningen omlægges, så den giver mere incitament til energirenoveringer, eksempelvis ved lavere beskatning for lavenergibygninger.
Affald og genbrug i byerne
Ressourcemangel vil i fremtiden blive større. Derfor er det en problemstilling, som også må være understøttet af fremtidens bæredygtige byer. En del af løsningen er affaldssortering og -håndtering, og fordelene er mange. Den helt rigtige måde at håndtere affaldet på i en by, kan både spare miljøet for udslip af giftige stoffer, og den pågældende kommune og dennes borgere for penge og tid, samt lugtgener. Ydermere kan det sikre genanvendelsen af mange dyrebare ressourcer.
Derfor mener Radikal Ungdom at:
- Systemet med nedgravede affaldscontainere, eksempelvis som i Aarhus, skal indføres i alle storbyer. Denne metode er billigst, medfører mindre skrald på gaderne og da det er lettere at tømme dem, er skraldevognen hurtigere ude af bybilledet.
- De nedgravede affaldscontainere skal kunne sortere husholdningsaffald, pap/papir, glas og batterier.
- Selvstændig sortering af plastik og metal skal indføres så snart det er teknisk muligt og rentabelt
- Biologisk affald ikke skal frasorteres, idet vi ønsker at bibeholde kraftvarmesystemet.
- Der ikke skal køre to parallelle systemer. Det bør ikke være således, at nogle bygninger er tilsluttet det tidl. system med skraldespande på hjul, mens andre er tilsluttet det nedgravede system. Dette fører bare til mere trafik med skraldebiler i byen.
Transport
Det er afgørende for enhver større by at have et velfungerende offentligt transportsystem og gode muligheder for fragt. Et centralt aspekt af storbysplanlægning er derfor også transport, som desværre ofte nedprioriteres, hvilket betyder at transporten ofte først indtænkes efter resten af byplanlægningen, med et ineffektivt system som følge. I fremtidens byer skal transportsektoren tænkes ind i lokalplanerne, som et af de bærende elementer for at opnå en reel bæredygtig byplanlægningen. Radikal Ungdom ønsker, at fjerne kravene til anlægning af parkeringspladser ved ny- eller tilbygning. På nuværende tidspunkt pålægger kommunerne i de større byer entreprenørerne at konstruere en vis mængde parkeringspladser pr. kvadratmeter eller lejlighed. Disse skaber en forventning om gratis eller billig parkering hos byens indbyggere såvel som turister. Desuden trækker det flere biler til byerne, hvilket forårsager luftforurening, og underminerer den offentlige transportindsats. Der bør i stedet satses på flere ”parkér & rejs-anlæg” i udkanten af storbyerne med gode muligheder for offentlig transport til centrum, cykelleje eller samkørsel i elbiler, der ikke giver samme luftforurening. Dette giver incitament til at flytte bilismen væk fra centrum af storbyerne og mindske trængsel og luftforurening, men stadig bevare fleksibiliteten til at transportere sig fra oplandet til storbyen, hvilken den offentlige transport ikke kan klare alle steder.
Radikal Ungdom mener at:
- Storbyerne skal have lov til at indføre bompenge indtil et reelt roadpricing-system kan indføres nationalt.
- Der skal skabes incitamenter for hurtigere indførsel af elbiler, såsom gratis parkering i byerne og el-ladestationer.
- Der skal oprettes cykel-pendlerruter som skal sammenkobles med kollektiv transport.
- Storbyerne skal kunne etablere en miljøzone uden regeringens indblanden. I miljøzonerne stilles der yderligere krav til køretøjernes udledninger, ligesom der investeres i støjdæmpende belægning på meget trafikerede vej
- De kommunale krav til antallet af parkeringspladser pr. nyopført bygning skal fjernes for at mindske udgifterne ved at forny byer.
- Der skal oprettes flere ”parkér & rejs-anlæg” i udkanten af storbyer, så det stadig er muligt at køre til byen fra oplandet, men fordelagtigt ikke at køre helt til centrum.
Grønne områder
Grønne områder i byerne, samt “grønne tage”, kan være med til at løse støj- og luftforureningen i de moderne storbyer. Ligeledes viser forskning at planter og træer positivt påvirker livskvaliteten og humøret hos mennesker. Den grønne beplantning forbedrer også gadebilledet og bymiljøet, og er samtidig med til at mindske belastningen på kloaksystemet.

## https://radikalungdom.com/et-ligevrdigt-dansk-frsk-forhold-1

Et ligeværdigt dansk-færøsk forhold
Indledning
Radikal Ungdom mener, at Færøerne har ubetinget ret til selvbestemmelse. Det færøske folk stemte allerede for en løsrivelse ved en folkeafstemning i 1946, men resultatet af folkeafstemningen blev aldrig anerkendt af den danske stat. For Radikal Ungdom er det grundlæggende, at selvstændige folk har ret til en selvstændig stat. Dette skal dog kun ske, når det færøske folk selv ønsker det. Indtil da ser vi en nødvendighed i at arbejde for øget ligeværdighed inden for rigsfællesskabets rammer.
Radikal Ungdom anerkender, at fuld ligeværdighed ikke kan opnås indenfor de eksisterende rammer for rigsfællesskabet. Det betyder dog ikke, at man ikke kan arbejde for en øget grad af ligeværdighed, indtil de to lande vil komme til at samarbejde som selvstændige stater.
Før en løsrivelse
I dag har Lagtinget ikke vetoret på dansk lovgivning, som vedrører ikke hjemtagede områder, herunder udenrigspolitik og valutapolitik. Ved at give Lagtinget en vetoret på dansk lovgivning på ikke hjemtagede områder, vil det sikre, at det bliver Færøerne, som varetager Færøernes interesser. Ved indførelse af sådan en vetoret, vil behovet for Færøernes to nordatlantiske mandater i Folketinget også frafalde, da det er her, hvor der ellers ville være mulighed for indsigelse fra Færøernes side om ikke-hjemtagede områder. Der er dog også internationale organisationer, der har indflydelse på Færøerne, hvori de ikke er repræsenteret. Blandt andet er det problematisk, at Færøerne ikke er repræsenteret i WTO, da næsten 90% af Færøernes økonomi kommer fra fiskeri og fiskeopdræt. Den indtægt gør, at det færøske folk i dag er i gang med at nedtrappe bloktilskuddet - denne proces skal Danmark støtte.
I Færøerne fylder Danmark meget i undervisningen i grundskolen. Det bør gå begge veje. For at få et ligeværdigt forhold har vi, som nation, pligt til at undervise i historiske og kulturelle anliggender inden for Færøerne.
Derfor mener Radikal Ungdom:
- At Færøerne per dags dato får en ubetinget ret til løsrivelse.
- At det færøske folk får en lov om selvbestemmelsesret, der erstatter de nordatlantiske mandater i Folketinget. Denne selvbestemmelsesret skal blandt andet indeholde en ret til ændring på dansk og international lovgivning, der skal gælde i Færøerne, så de kan omskrive loven, så den ikke gælder for dem, hvis dette ønskes.
- At Danmark skal støtte det færøske folks ønskede proces ift. nedtrapning af bloktilskuddet før en evt. løsrivelse.
- At det færøske folk har ret til sagsbehandling på samme vilkår som andre mindretalssprog i Danmark, ved at Danmark anerkender færøsk som mindretalssprog.
- At man i den danske grundskole skal undervises i færøsk kultur og historie.
Indhold af en løsrivelsesaftale
Når det færøske folk ønsker selvstændighed, skal de have muligheden for det. Dette sker ved, at en selvstændighedsaftale sættes til afstemning. Radikal Ungdom mener, at en selvstændighedsaftale som minimum skal forholde sig til, hvornår Færøerne reelt bliver selvstændigt, over hvor lang tid bloktilskuddet skal udfases, samt hvad forholdet mellem Danmark og Færøerne skal være efterfølgende.
Samtidig vil det skulle løses, at Færøerne ikke har hjemtaget domstol, udenrigspolitik, forsvar, politi og pengepolitik.
Derfor mener Radikal Ungdom
- At Færøerne bliver selvstændige, når det færøske lagting har valideret et afstemningsresultat, hvor mere end 50% af den stemmeberettigede del af det færøske folk stemmer for.
- At bloktilskuddet udfases over en 10-årig periode eller hurtigere, hvis det færøske folk ønsker det. Samtidig gives Færøerne 20% af ejerskabet over Nordsøfonden.
- At Færøerne skal overtage domstol, forsvar og politi, der i dag er styret af den danske stat, samt at det færøske folk skal have ret til at bruge den danske højesteret, indtil en færøsk højesteret oprettes, ligesom ved den dansk-islandske forbundslov af 1918.
- At samarbejde omkring valuta skal muliggøres, så det færøske folk får mulighed for egen valuta, med mulighed for at binde den op på den danske krone.
Efter en løsrivelse
I Radikal Ungdom anerkender vi, at der naturligt vil opstå samarbejdsforhold efter en eventuel løsrivelse, da der er kulturelle og historiske bånd mellem Danmark og Færøerne, der ikke bare forsvinder. Vi mener, at Danmark - efter en løsrivelse - skal arbejde for, at Færøerne bliver repræsenteret som en selvstændig stat i internationale institutioner. Danmark skal bistå Færøerne ved overgangen til en selvstændig stat og handle i Færøernes interesser.
Derfor mener Radikal Ungdom:
- At Danmark forpligter sig til at arbejde for, at Færøerne bliver repræsenteret i WTO, Nordisk Råd og FN som selvstændig stat.
- At Danmark forpligter sig til at arbejde for, at det færøske folk bibeholder de handelsaftaler, de har inden løsrivelse.
- At Danmark skal sørge for, at det færøske folk stadig har frit uddannelsesvalg, og kan studere i Danmark på samme vilkår som studerende fra EU-lande.

## https://radikalungdom.com/radikal-ungdoms-soft-power-strategi

Radikal Ungdoms Soft Power Strategi
Indledning
Når vi taler om, hvordan Danmark kan få indflydelse i verden, er det relevant at dele magtbegrebet eller “power” op i 2 dele, nemlig “hard power” og “soft power”. Dette er relevant grundet en erkendelse af, at Danmark som småstat har få muligheder for og en lille interesse i at udøve hard power, altså militær eller økonomisk magt, for at gennemføre sine mål. Derfor gør vi klogt i at fokusere på soft power, dvs. at andre stater agerer i overensstemmelse med danske interesser, men at disse stater samtidigt mener, at de er motiveret af egen vilje. Denne metode giver Danmark langt bedre mulighed for at trække verden i fredelig, retfærdig og grøn retning.
Den danske udenrigstjeneste
Både den danske statsminister, udenrigsminister, udviklingsminister og forsvarsminister taler ofte på vegne af Danmark i udenrigsanliggender. Men hver eneste dag, hvor disse ikke repræsenterer Danmark, er det i praksis hele den danske udenrigstjeneste, der er Danmarks ansigt udadtil. Udenrigstjenesten vil i fremtiden blive mødt af nye opgaver og globale problemer i det 21. århundrede. Det vil kræve et øget diplomatisk engagement i det internationale samfund og en stærkere repræsentation, og dette vil bidrage til dansk soft power. Men der er en række forudsætninger, for at dette skal kunne lade sig gøre.
Derfor mener Radikal Ungdom at:
- Den danske udenrigstjeneste skal styrkes med flere økonomiske midler.
- At repræsentationen udadtil på ambassader, konsulater og hos internationale organisationer generelt skal tildeles flere diplomater og personel til at varetage fremtidens udenrigspolitiske opgaver.
- De 17 verdensmål bør i højere grad indgå i Den danske udenrigstjenestes strategi
- Udenrigstjenesten og udenrigsministeriet i højere grad skal tildeles yderligere kompetencer og en større beslutningsdygtighed, uafhængig af statsministeriet.
Den europapolitiske fremgangsmåde
Som småstat har Danmark ikke meget gennemslagskraft, status og indflydelse i det internationale samfund, og det kan derfor være en for stor udfordring at præge den internationale debat og den verdenshistoriske kurs. Heldigvis har Danmark mulighed for at udøve soft power via regionale og internationale samarbejder, hvor Danmarks stemme er langt større, til at påvirke hele det internationale samfund i eksempelvis en grønnere retning. Som medlemsstat i fx EU har Danmark mulighed for at præge den interne dagsorden med danske interesser. Dansk soft power kunne komme til udtryk gennem en grøn dagsorden i EU med medlemsstaters opbakning til brands som fx Ørsted. Da et samlet EU potentielt kan være en aktør i det internationale system med supermagtsstatus, kan Danmark få stor indflydelse hvis vi får succes med at udøve soft power via EU.
Derfor mener Radikal Ungdom at:
- Den europæiske udenrigstjeneste (European External Action Service, EEAS) skal styrkes med flere økonomiske midler.
- Der bør oprettes en taskforce bestående af diplomater og eksperter under EEAS, der udelukkende fokuserer på grønt diplomati, dvs. hvordan EU kan lede og vise vejen for det internationale samfund i håndteringen af klimaforandringer og biodiversitetskrisen.
- De 17 verdensmål bør i højere grad indgå i EEAS’s strategi.
Dansk kultur i et globalt perspektiv
Danmarks kulturelle genkendelighed er på internationalt plan for lav, hvilket svækker Danmarks soft power. Det er vigtigt for Danmarks muligheder i verdenssamfundet, at vi har en stærk soft power profil, og det kulturelle aspekt er et punkt, hvor Danmark kan og skal forbedre sig. Det er både vigtigt, at Danmark implementerer kulturpolitiske tiltag, der gør vores soft power profil stærkere, men det er også vigtigt, at Danmark bliver bedre til at kommunikere sin kultur til verdenssamfundet.
Derfor mener Radikal Ungdom at:
- Danmark skal ændre motiverne på sine kontanter til internationalt kendte danskere gennem tiderne.
- Danmark skal oprette en post som kulturambassadør, som har til opgave at kommunikere Danmarks kultur til nationer, virksomheder og organisationer.
- Danmark skal etablere en kulturfond, som LEDC’s kan søge til dannende kultur- og kunstprojekter. For at kunne få midler, ville lande skulle leve op til en række kriterier, som er vigtige for dansk kultur som f.eks. Armslængdeprincippet.
- Danmark, gennem det Nordiske Kultursamarbejde, i højere grad skal kommunikere fælles nordisk kultur.
Det grønne foregangsland
Danmark hører til i klimakampens frontlinje. Denne kamp skal både kæmpes herhjemme, men også på globalt plan. Resten af verdenen skal understøttes i klimakampen, og Danmark skal have et grønt diplomati. Dette er en nødvendighed for at bekæmpe klimaforandringerne, og det vil også medvirke til at styrke den danske soft power, da det vil styrke Danmarks image som et grønt foregangsland. Hvis Danmark kan være et grønt foregangsland, vil andre lande følge.
Derfor mener Radikal Ungdom at:
- Der skal udpeges en dansk klimaambassadør til at etablere gode relationer og samarbejde med ledende klimaforskere og grønne virksomheder
- Danmark skal have den mest ambitiøse klimapolitik i verden og fremvise en grøn profil udadtil
- Der skal oprettes en klimaverdensstøtte, der skal fremme den grønne omstilling og sikre bæredygtig vækst i lande under udvikling
- Danske ambassader og den øvrige udenrigstjeneste så vidt som muligt skal reducere deres CO2-aftryk
- Danmark fortsat skal kæmpe for den grønne dagsorden på international plan
Uddannelse i et globalt perspektiv
Gennem en stærk og ambitiøs uddannelsespolitik kan Danmark tiltrække verdens klogeste hoveder og skabe sig en stærk profil i uddannelsessektoren. Flere udenlandske forskere og studerende, samt flere danske studerende i udlandet, vil styrke Danmark uddannelsesmæssigt og forstærke Danmarks image globalt. Hvis Danmark er et eftertragtet sted at forske og studere, vil Danmark optjene en endnu stærkere troværdighed på globalt plan.
Derfor mener Radikal Ungdom at:
- Danmark skal opbygge en status som et ’uddannelsesland’. Der skal derfor investeres massivt i uddannelse
- Danske uddannelser på alle niveauer skal have en stærk international profil
- Det skal være lettere for danskere at studere og forske i udlandet, såvel som for udlændinge at studere og forske i Danmark
- Danske uddannelsessteder i højere grad skal foretage udvekslingsprogrammer med uddannelsessteder i lande under udvikling
- Danske universiteter skal være internationalt anerkendte som eftertragtede steder at læse
Det åbne Danmark
Danmark skal være et åbent og tolerant land, hvor enhver kan føle sig velkommen. Desværre har unødvendige og fremmedfjendske tiltag, såsom burkaforbuddet, svækket Danmarks prestige globalt. Hvis Danmarks soft power skal styrkes, skal denne tendens omvendes. Danmark skal føre en politik med fokus på at skabe en fredeligere, stærkere og mere stabil verden. Dette skal både ske herhjemme hvor der blandt andet skal modtages flere flygtninge, samt i udlandet hvor lande under udvikling skal opleve mere dansk opbakning. Verden skal kunne komme til Danmark, og Danmark skal kunne komme til verden.
Derfor mener Radikal Ungdom at:
- Ulandsbistanden bør ændre navn til verdensstøtte og hæves til 1% af BNP
- Børn og unge bør udgøre et af de vigtigste fokusområder i både flygtninge- og udviklingspolitikken
- Danmark bør modtage 10.000 kvoteflygtninge pr. 3. år
- Danmark bør lægge en langt mere humanitær og løsningsorienteret linje på flygtningeområdet, hvor man forsøger at løse flygtningestrømmene på europæisk og internationalt niveau. Danmark skal ikke opfattes som et land med en stram flygtningepolitik
- Nyttesløse, symbolpolitiske regler såsom smykkeloven og håndtryksloven bør afskaffes
- Danmark skal være et inkluderende samfund, hvor alle føler sig velkommen. Samtidigt bør Danmark sikre lige rettigheder for alle dets borgere
- Danskere skal ikke straffes for at bo og arbejde i udlandet, derfor bør man blandt andet som udgangspunkt have stemmeret som udlandsdansker, uanset hvor mange år man som udlandsdansker har bosat sig i udlandet
Danmarks rolle i verdenen
På trods af at den kunne være stærkere, hører Danmark stadig til blandt verdens helt store soft power profiler. Radikal Ungdom mener, at Danmarks indflydelse i verdenen skal bruges på at sikre fred, stabilitet og fremgang.
Derfor mener Radikal Ungdom at:
- Danmark skal være et grønt foregangsland, der skubber den grønne dagsorden i internationale fora.
- Danmark skal bruge sin indflydelse på at binde lande sammen i stærke internationale fællesskaber.
- Danmark skal sikre bæredygtig vækst og velstand i den udviklende verden.

## https://radikalungdom.com/ttip-aftalen

TTIP-aftalen
Indledning
The Transatlantic Trade Investment Partnership forkortet, TTIP, er en handelsaftale mellem USA og EU, der har til formål at fjerne så mange hindringer for handel imellem de to områder, som muligt. Det betyder at både USA og EU forpligter sig til at møde en lang række af de vilkår, der optræder på den anden parts marked. Det vil sige at der skal findes fælles fodslag, på en lang række reguleringer af varer, som der er forskellige syn på, på hver sin side af Atlanten. Det er nødvendigt for at man fremover på det kommende fælles marked, har ens vilkår at drive forretning ud fra, og konkurrencen dermed er fair, landene imellem.
Frihandel er grundlæggende liberalt – det er vi for
De klassiske liberale handelsteorier foreskriver at frihandel vil øge den samlede velstand i alle lande, som indgår i frihandel. Det er hensigtsmæssigt at hvert land specialiserer sig inden for sine komparative fordele, da samhandlen reducerer priserne, fordi lande med speciale i en særlig vare kan producere dem billigere. Samtidig udkonkurreres ineffektive virksomheder, da konkurrencen og specialiseringen mellem landene fremmes. Dette vil øge den samlede velstand i USA og EU.
Radikal Ungdom – som et socialliberalt parti – mener derfor:
- At vi skal arbejde målrettet for at Danmark bliver en del af TTIP, da den fremmer handel på tværs af verdens to største handelszoner.
- At internationalt samarbejde gennem handel er en gennemført positiv måde at opbygge internationale relationer på.
- At afbureaukratisering af verdenshandlen gennem større konvergens mellem regelsæt, må anses som værende en generel positiv udvikling, som skal fortsætte i fremtiden, bl.a. gennem TTIP.
- At ineffektive virksomheder, som udfordres af TTIP grundet en skærpet konkurrence, ikke skal modtage økonomisk kompensation.
De økonomiske gevinster ved frihandel
De økonomiske gevinster ved at deltage i en frihandelsaftale med USA, er et voldsomt diskuteret område. De mindst farvede kilder anslår at den økonomiske gevinst i BNP vækst nærmer sig 0,5 % af BNP, eller 120 milliarder euro i 2027, hvilket må siges at være en betydelig gulerod for at deltage i aftalen. Effekten på de forskellige indkomstgrupper skønnes at fordele sig jævnt anslås det at effekten på uligheden bliver ingen, eller i værste fald begrænset. Det anslås at en gennemsnitlig EU familie på 545 euro og op til 80 % af denne gevinst kommer fra mindre bureaukrati når der handles. Derudover er der undersøgelser der viser at både i lavtlønnede jobs og højtlønnede jobs, vil der ske en lønstigning på 0,5% gennemsnit over hele Europa. Ifølge CEPR “center of economic political research” vil EU’s eksport til USA stige med €187 milliarder, og USA’s Eksport til EU vil stige med €159 Milliarder. Derudover vil Eksporten til resten af verden fra USA og EU stige med €33 til €80 milliarder til resten af verden, efter at en mere ens regulering vil føre til bedre stordriftsfordele, og derved bedre konkurrenceevne. Der er derudover også beskrevet i deres rapport at det samlede beløb der bliver handel for internet i europa vil stige med €445 milliarder.”
Radikal Ungdom mener, at:
- At der samlet set vil være så mange positive effekter af aftalen, økonomisk, at vi bør være villige til at afvige væsentligt fra vores nuværende praksis i Europa.
- At det fordelagtigt for hele samfundet, på tværs af sociale skel, at deltage i TTIP, da den hæver hele samfundets velstand.
Standardiseret lovgivning inden for konkurrence – hvad tillader vi?
For at konkurrencen fungerer optimalt på et marked så stort, som TTIP potentielt set bliver, kræver det konvergens imellem de regler der pålægges virksomheder. Det vil sige at, for at opnå fair konkurrence og reel mulighed for fair handel over grænser, skal der være ensartede regler på en lang række områder. Dette ser vi i dag i EU, hvor vi på en lang række områder har ens standarder for hvad vi tillader i produkter. Det samme skal vi på en række områder nu til at have med USA. Dette kan volde problemer da USA på mange områder lovgiver ud fra andre principper, og generelt har langt færre forbud end i EU og i Danmark.
Radikal Ungdom mener derfor, at:
- At forbrugernes sundhed skal være i højsædet, gennem tydelig mærkning af stoffer der mistænkes for at være skadelige.
- At der fra offentlig side skal oplyses om sundhedsrisikoen ved de nye stoffer som må forventes at indfinde sig på det danske marked, efter en TTIP aftale.
Indflydelse fra lobbyisme
TTIP aftalen er et projekt med rigtig mange interessenter, og især multinationale selskaber der rækker over både EU og USA har kæmpe interesse i at have medinflydelse på aftalen. Det giver en uforholdsmæssig stor forskel mellem public interest, og private interest lobbyister, og vil med stor sandsynlighed skabe en aftale med ulige dele der ikke er af generel samfunds interesse. er uforholdsmæssigt store indrømmelser givet til lobbyisterne for mange store virksomheder, og vi ønsker at begrænse indflydelsen fra udefrakommende, og lade statsapparaturerne arbejde uden kæmpe påvirkning fra de enkelte selskaber, for at skabe en mere fair og langsigtet handelsaftale. Forhandlingerne er lige nu hemmelige da det var et ønske fra lobbyisterne, og en stærk lobbykultur gør det så godt som umuligt at komme frem til en løsning, når så mange parter har en indflydelse i projektet. Cirka 92% af alt lobbyarbejdet kommer fra den private sektor, hvor kun 4% af den samlede lobbyisme er kategoriseret ‘public interest’.
Derfor mener Radikal Ungdom:
- At tilstedeværelsen af interessenter såsom interesseorganisationer og NGO'er, skal tillades til høringerne.
En demokratiforsvarende investorbeskyttelse
Virksomheder bør have muligheden for at sagsøge en nationalstat med henblik på at få erstatning, hvis virksomheden føler sig diskrimineret af et lovtiltag, som har en indflydelse på virksomhedens indtjening. Dette skal gøres uden om de involverede nationalstater via en ISDS-mekanisme, hvilket vil sige, at sagerne afgøres ved en international voldgift, som dermed bliver en højere myndighed en højesteret. ISDS er en nødvendig foranstaltning, da alle retssystemer i EU og i visse amerikanske stater ikke er så veludviklede som det danske. EU-kommissionens argumenter for at inddrage en ISDS-mekanisme i TTIP-aftalen er, at investorer kan opfatte nationale domstole som partiske, at de nationale domstole ikke altid tillader investorerne at rejse sager, og lande ikke altid implementerer investeringsaftaler i national lov. Dermed skal mekanismen sikre virksomhedernes retssikkerhed og effektiv investorbeskyttelse. Fordi at ISDS-mekanismen er implementeret i mange andre bilaterale frihandelsaftaler, er investorer i stigende grad begyndt at foretage investeringsbeslutninger ud fra hvor stor investorbeskyttelsen er. Altså er ISDS-mekanismen også en essentiel konkurrenceparameter.
Derfor mener Radikal Ungdom:
- At ISDS-mekanismen grundlæggende er en god idé så længe sagerne ikke berører miljø - og sundhedsmæssige restriktioner, som nationalstaterne har sat som led i en progressiv dagsorden. Mekanismen til at beskytte investeringer må altså ikke underminere miljøstandarder.
- At det kun skal være muligt for virksomheder at indbringe sager imod nationalstater til en voldgift, hvis sagen f.eks. direkte omhandler ekspropriation, enten direkte eller indirekte, uden fair kompensation eller diskriminering.
- At tvistbelæggelsen skal være forbeholdt virksomhedsrettede sager.
- At mekanismen ikke må indskrænke nationalstaternes demokratiske beslutningsevne, og at de skal have en grundlæggende rettighed til at regulere i forhold til markedet: f.eks. sukkerafgifter uden virksomhedernes samtykke.
- At de enkelte lande ikke skal have ret til at regulere virksomheder, eller lave regulativer for specifikke områder uden særligt belæg.
- At mekanismen skal være fuldt gennemsigtig og at der skal bevilliges offentlig adgang til voldgiftsdokumenter og voldgiftshøringer.
Arbejdstagerrettigheder og arbejdsmarked
I EU-kommissionens forhandlingsmandat står der kun, at frihandelsaftalen skal indeholde mekanismer, der støtter implementeringen af ILO-standarder.
Radikal Ungdom mener:
- At aftalens endelige form ikke må have en negativ effekt på den unikke danske arbejdsmarkedsmodel.
- At EU-kommissionen skal kræve, at USA ratificerer konventionen om foreningsfrihed og beskyttelsen af organisationsretten og konventionen om organisationsretten og den kollektive forhandlingsret.
Digitale rettigheder
Flere lækkede papirer og officielle dokumenter klargør, at digitale rettigheder udgøre en central del i TTIP forhandlingerne. I en tidsalder hvor det digitale marked udgøre en stadig stigende del af vores handel, er det kun naturligt at området diskuteres, men da forhandlingerne foregå bag lukkede døre, og uden tilgang for offentligheden, er det vigtigt at kun de områder der er centrale for en handelsaftale diskuteres. Den høje digitale sikkerhede i EU skal bibeholdes, samtidig med at helt basale menneskelige rettigheder på nettet er ukrænkelige. Handelsaftaler er til forhandling. Basale rettigheder er ikke.
Radikal Ungdom mener derfor:
- At netneutralitet ikke bør indgå i TTIP forhandlingerne
- At EU-borgeres personlige digitale data, ikke skal kunne overføres til amerikanske databaser der ikke overholder gældende EU standarder
- At krypteringsstandarderne ikke må sænkes, og at såkaldte ”bagdøre” i de krypterede data ikke skal lovliggøres.

## https://radikalungdom.com/udvikling

Udvikling
Indledning
Radikal Ungdom kæmper for, at alle har friheden og muligheden for at leve det liv, de vil. Vores værdier er grænseløse. Vi ser verdensstøtteen som en central del af den danske udenrigspolitik, som kan bruges til at sprede vores værdier om frie og lige muligheder for alle. Ikke alle veje fører dog til et succesfuldt resultat. Der er brug for omtanke og inddragelse af lokale aktører for at kunne få det bedste resultat frem.
Du læser hermed Radikal Ungdoms svar på, hvordan den gode verdensstøtte bør prioriteres og formidles.
Programmet giver bud på, hvor den danske bilaterale verdensstøtte bør prioriteres. Her er det især den langsigtede verdensstøtte med fokus på samfunds- og statsopbyggelse, der er prioriteret. Den multilaterale verdensstøtte er også virkelig vigtig. Den skal især bruges til at tackle situationer, hvor det er nødvendigt med flere lande, som står sammen for at tackle globale problemer.
I udarbejdelsen af programmet har vi benyttet flere politiske udvalgs viden og vores internationale projekters erfaringer med udviklingsarbejde til at finde ud af, hvordan den gode verdensstøtte bør
Den ansvarlige udviklingsbistand
Dansk udviklingsbistand er et essentielt instrument i den danske udenrigspolitik. Det er både et værktøj, der sikrer os et diplomatisk say i verden og en mulighed for at tage ansvar i verden. For at kunne tage ansvar, bør der dog skelnes mellem de to elementer af udviklingsbistanden - den langsigtede udviklingsbistand og nødhjælpen. Radikal Ungdom foreslår derfor at:
- Udviklingsbistandens primære langsigtede formål bør være at gøre sig selv unødvendig.
- Dansk udviklingsbistand skal gå til lande, hvor der er grundlag for langsigtede projekter.
- Udviklingsbistanden er målrettet efter FN’s 17 verdensmål.
- Udviklingsbistanden bør øges og optimalt udgøre 1% af det danske BNI.
- Verdensstøtten bør deles op i tre adskilte puljer, hvor den bilaterale verdensstøtte til langsigtede projekter samt den multilaterale verdensstøtte udgør størstedelen, mens nødhjælp til katastroferamte områder udgør en mindre del af budgettet.
- Militærudgifter ikke skal tælle med i andelen af den danske udviklingsbistand, fordi de ikke er en del af den danske udviklingsstrategi, og fordi det vil knytte nødhjælp til specifikke aktører i krigssituationer. Det udelukker dog ikke, at forsvaret kan tage del i humanitært arbejde, hvilket det bør.
- Udviklingsbistanden bør i højere grad bruges til udlicitering af opgaver til organisationer, som er specialiseret på det pågældende område, dette gælder specielt katastrofehjælp.
- Dele af udviklingsbistanden bør orienteres innovationsarbejdeé for at kunne effektivisere udviklingsarbejdet.
- Ulandsbistandens navn ændres til verdensstøtte.
Den sundhedsforstærkende udviklingsbistand
En af de helt centrale elementer i, at lande kan udvikle er, at befolkningen har ressourcerne til at sikre sig essentiel sundhed. På grund af mangel på ressourcer og institutioner, som f.eks. hospitaler, har udviklingslande store udfordringer i at kontrollere pandemier og sikre vacciner. Det betyder, at befolkningens levevilkår og alder er meget begrænset. Derfor foreslår Radikal Ungdom at:
- WHO bør prioritere mere fri forskning til udvikling af ny medicin til at bekæmpe sygdomme, der plager udviklingsregioner, som betyder, at det bliver mere rentabelt for virksomheder at producere medicin til globale sygdomme.
- Der bør være flere midler til IGO’er, der leverer materiale til og formidler brug af prævention.
- Dele af udviklingsbistanden skal bruges på vaccinering i udsatte områder.
- WHO bør aktivt opfordre udviklingslande til at svække deres krav til shelf-life for doneret medicin, såfremt der er grundlag for at tro, at medicinen kan bruges inden for dens holdbarhedsdato
- I forbindelse med sundhedsfremmende udviklingsbistand skal samarbejdet så vidt muligt ske direkte med hospitaler eller sundhedsfagligt personale i udviklingslandene.
Den statsopbyggende udviklingsbistand
Et af de vigtigste formål med udviklingsbistanden er, at den skal bruges til at kunne opbygge eller genopbygge stærke stater. De bygger dog ikke sig selv. Det kræver omtanke og inddragelse af aktører i civilsamfundet for at kunne skabe de bedste resultater.
 Med en stærk stat bliver det muligt at kunne indkræve skatter langt mere effektivt, både fra borgere og fra selskaber, der kunne have til formål at gemme dem i skattely. Derudover har en række norske forskere for nyligt udgivet en rapport, som viser, at lande med en central, stærk statsmagt fjerner grundlaget for, at enkeltpersoner skal beskyttes af familie. Hermed muliggøres, at personerne fritages fra de sociale bånd, der måtte være grundet familiens magt til at beskytte (og gøre det modsatte) den enkelte person. Disse mennesker får altså mulighed for at udvikle sig som friere, mere demokratisk tænkende mennesker. Dette underbygges også af ovennævnte rapport. Det er til gavn for staten selv, dets borgere og på globalt plan.
For at skabe grundlaget for stærke stater foreslår Radikal Ungdom at:
- Dele af udviklingsbistanden bør prioriteres til lande, hvor der er brug for opbygning eller genopbygning af staten.
- Pengene til infrastruktur bør gå til den private sektor i landene, så de kan facilitere arbejdspladserne og materiale til bygning af infrastruktur.
- Dele af den bilaterale udviklingsbistand til samfundsmæssige opgaver bør støtte civilsamfundsaktører direkte eller indirekte gennem IGO´er.
Den uddannelsesfremmende udviklingsbistand
Et af dansk udviklingsbistands vigtigste mål er at give landene redskaberne til langsigtet samfundsmæssig og økonomisk udvikling. Et af disse redskaber er uddannelse. Det danske uddannelsessystem har modtaget stor international anerkendelse, og dets metoder skal kunne bruges repliceret som best practice i de lande, vi udfører langsigtede udviklingsprojekter. Derfor foreslår Radikal Ungdom at:
- Den danske udviklingsbistand bør samarbejde med danske professionshøjskolers projekter ift. at koordinere og eksportere deres uddannelser og give økonomisk støtte, hvor det er relevant.
- Der gennem den danske udviklingsbistand tænkes på at sprede best practices fra uddannelsessystemet gennem udveksling, deling af viden og undervisningsmateriale, herunder IT.
- En andel af udviklingsbistanden skal gå til at styrke udsatte børn og unge i lande under udvikling.
- Danske uddannelsessteder i højere grad skal foretage udvekslingsprogrammer med uddannelsessteder i lande under udvikling.
Den grønne udviklingsbistand
For at sikre, at udviklingen af landene ikke ødelægger jordens klima og miljø, skal der også tænkes en grøn vinkel ind i udviklingsbistanden. Landbrug er her prioriteret højt, da det er vigtigt at sikre en stabil fødevareproduktion i et land. Derudover skal energinettet udvides i mange lande, og her kan man lige så godt bruge den nyeste viden til at sikre den største grad af vedvarende energi i nettet.
Derfor mener Radikal Ungdom at:
- Midler fra udviklingsbistanden bør gå til udveksling af teknologi og metoder, der kan bruges til at gøre udvidelse af landbrug i lande med mangel på dette mere klima- og miljøvenligt.
- GMO-produkter gerne må være en del af løsningen til at sikre et rentabelt og klimavenligt landbrug.
- Der bør fokuseres på afgrøder, der også passer til det forventede klima i fremtiden.
- Der skal bidrages til en udvidelse af energinettet, som i størst muligt omfang bliver med vedvarende energi.
- Midler bør gå til at uddanne lokalbefolkningen i grøn teknologi, så de selv kan få arbejdspladser ud af det.
Den demokrati- og rettighedsfremmende udviklingsbistand
 Udviklingsbistand selv giver landene og deres befolkning ressourcer, samt mulighed for at udvikle sig, men udviklingsprojekter er de, som kan sikre samfundets langsigtede udvikling. Projekter, som de Radikal Ungdom har været med til at stå for, styrker helt lokalt civilsamfundene i de lande, hvor NGO’ere og andre organisationer vælger at lave projekter i. Muligheden for civilsamfund at lære om demokrati og deres rettigheder skal også i fremtiden være mulighed for.
Derfor mener Radikal Ungdom at:
- Udviklingsbistanden blandt andet bør gå til at fremme tværpolitisk samarbejde og demokratiprojekter, hvor dette er begrænset eller ikke eksisterer.
- Udviklingsbistanden bør være orienteret mod at støtte projekter med et fokus på demokratisk og rettighedsbaseret udvikling.
- Det er en generel prioritet, at der særligt støttes samarbejder og projekter med unge og rettet mod unge.
- At der i højere grad fokuseres på at fremme minoritetsbeskyttelse i lande, hvor minoriteters rettigheder krænkes og begrænses.
Den formidlende udviklingsbistand
Udviklingsprojekter skaber betydningsfulde forskelle i verden. Sjældent er det dog, at der høres noget nyt om, hvad der sker. Oftest er det kun få personer med universitetsbaggrund, der har indblik i det. Udviklingsbistanden skal dog have et bredere ejerskab, og det kræver større indblik. Derfor foreslår Radikal Ungdom at:
- Lande, der modtager udviklingsbistand, projekter og politik skal med på skolers historie og samfundsfagsundervisning.
Den internationale udviklingsbistand
Dansk udviklingsbistand gør en stor hjælp, men den kan ikke stå alene. Til nogle projekter er der brug for international koordinering og samarbejde for at få de bedste resultater. Dog skal der stadig være mulighed i bistanden til de danske projekter. Radikal Ungdom foreslår derfor at:
- Udviklingsbistanden bør anvendes multilateralt, hvor dette er muligt, og kun bilateralt, når det førnævnte ikke er en mulighed.
- Den multilaterale udviklingsbistand som gives til NGO’er og andre humanitære organisationer, bør i højere grad gives som frie midler.
- Når bl.a. NGO’er modtager penge gennem udviklingsbistanden, bør Danmark gives passende anerkendelse for bidraget.
- De penge, som sendes fra danske hænder, skal indgå i et program, som skal styrke Danmarks ansigt udadtil – den såkaldte “Soft Power”.
- Udviklingsbistanden bør som udgangspunkt blive brugt i udlandet.
Frihandel og udvikling
Den drivende vækstfaktor i lande under udviklingsfremgang bør være den internationale handel. Frihandel har spillet en uvurderlig rolle i at drage millionvis af mennesker ud af ekstrem fattigdom, men det er desværre ikke alle lande, der har haft lige gode muligheder for at drage fordel af frihandelen. Høje toldmure i verdens rigere lande har gjort det svært for fattigere lande at kunne konkurrere. Mange lande har heller ikke stærke nok finansielle institutioner og store problemer med korruption, som gør det svært at tiltrække handel og virksomheder. Hvis frihandelen fortsat skal være den drivende vækstfaktor i udviklingspolitikken, skal denne blive mere retfærdig, og landene skal i en højere grad rustes til at drage fordel af handelen.
Derfor mener Radikal Ungdom at:
- Der bør indgås aftaler med lande under udvikling for at sikre en reducering eller fjernelse af skadelige toldmure.
- Dele af udviklingsbistanden bør bruges på at opbygge stærke institutioner og bekæmpe korruption i lande under udvikling.

## https://radikalungdom.com/eus-faelles-udenrigs-og-sikkerhedspolitik

EU’s fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik
EU skal være en supermagt. EU’s udenrigs- og sikkerhedspolitik skal baseres på principper som fred, demokrati og menneskerettigheder. Når EU-landene taler med én stemme udadtil, kan de opnå mere, end de kan hver for sig. Den tankegang ligger til grund for dette program, som giver nogle bud på politiske tiltag, der kan styrke og samle EU’s udenrigs- og sikkerhedspolitik yderligere.
EU og USA
EU skal være bannerfører for en multilateral verdensorden baseret på frihed, frihandel, demokrati og menneskerettigheder. Her er USA en vigtig partner, der dog skal tilskyndes at opretholde førnævnte værdier gennem internationale organisationer såsom FN, NATO og WTO. Eftersom USA og EU er stormagter i det internationale system med forskellige forcer, USA med en stor militær kapacitet og EU som en økonomisk og diplomatiske magtspillere, supplerer de to aktører hinanden i henhold til at sikre et stabilt, internationalt samfund. De sidste par år har USA’s ageren på den internationale scene dog båret præg af en øget isolationisme og forkastelse af det multilaterale system. USA’s ageren er en trussel mod den liberale verdensorden, der siden 2. verdenskrig har fungeret som rammen for fredelig, international sameksistens. Denne udvikling giver EU nogle nye muligheder i dens ageren på den internationale scene, men giver unægtelig også nogle nye problemer.
Radikal Ungdom anerkender dette og mener, at EU skal
- Lægge diplomatisk pres på USA for at få dem til ikke at anvende torturmetoder, såsom waterboarding, under afhøring af krigsfanger, da disse bryder med Genevekonventionen, som både EU-landene og USA har underskrevet.
- Investere massivt i grønne vedvarende energikilder og tilskynde USA til at gøre det samme, med det formål at bekæmpe klimaforandringerne, samt at gøre Vesten fri af Ruslands gasleverancer og Mellemøstens olie
- Promovere multilateralt samarbejde gennem WTO. En frihandelsaftale mellem EU og USA er glimrende, idet den støtter ideen om udbredelse af frihandel, men EU bør søge at vedtage sådanne frihandelsaftaler gennem WTO frem for bilaterale aftaler.
- Søge at løse internationale konflikter gennem FN og aktivt opfordre USA til at gøre det samme.
EU og Mellemøsten
EU har et stort potentiale for at fremme en stabil og demokratisk udvikling i Mellemøsten. Et demokratisk og fredeligt Mellemøsten er fordelagtigt både for de lokale befolkninger, som vil få en bedre tilværelse, og fordelagtigt for Europas sikkerhedspolitiske situation som vil forbedres. Som geografisk og politisk bindeled mellem Mellemøsten og Europa spiller Tyrkiet en afgørende rolle for EU’s forhold til Mellemøsten.
Derfor mener Radikal Ungdom, at EU skal
- Have en kritisk tilgang til samarbejdet med Tyrkiet. Under den nuværende ledelse af landet har Tyrkiet bevæget sig i den gale retning når det kommer til demokrati, menneskerettigheder og retsstatsprincipper. Disse er grundlæggende værdier for EU og derfor man må tage skarpt afstand til Tyrkiets ageren på den internationale scene, såvel som overfor sin egen befolkning.
- Give Tyrkiet udsigt til EU-medlemskab, såfremt landet overholder Københavnerkriterierne.
- Lægge pres på Tyrkiet til at trække deres tropper tilbage fra Nordcypern, som Tyrkiet i strid med international lov har besat, samt søge en diplomatisk løsning på konflikten.
- Arbejde for at støtte mellemøstlige civilsamfund, herunder demokratibevægelser og civile organisationer bredt set.
- Udgøre en større mæglende rolle mellem Iran og Saudi-Arabien for at fremme dialog, sikkerhed og fred i de to lande såvel som Yemen, Syrien og Irak.
- Udbygge EU’s humanitære luftbro til at indeholde nødhjælpspakker til befolkningerne i de lande, hvor der udkæmpes proxy-krige.
EU og Afrika
Europa er historisk knyttet til Afrika og har på godt og ondt haft en markant påvirkning af Afrikas udvikling gennem tiden. Som en af verdens rigeste regioner har EU en forpligtelse til at understøtte Afrikas udvikling, der både økonomisk og politisk har lidt under omverdenens tidligere kolonisering af det afrikanske kontinent. Desuden er Kina gennem en helt særegen udviklingspolitik ved at overtage det afrikanske kontinent, hvilket EU skal modsætte sig.
Derfor mener Radikal Ungdom, at EU skal:
- Fjerne toldmure mellem Afrika og EU for at sikre fair eksport og import mellem EU og Afrika gennem en frihandelsaftale med den Afrikanske Union eller de regionale handelsblokke.
- Yde vidensmæssig og finansiel bistand til at udvikle et indre marked i Afrika.
- Intensivere den kulturelle udveksling mellem EU og de afrikanske lande.
- Understøtte uddannelse i afrikanske lande gennem specialiserede hjælpepakker, der er udarbejdet i samarbejde med det pågældende land.
- Hjælpe Afrika med at tænke grønt og bæredygtigt i udviklingen af deres økonomier.
EU og Rusland
Efter Sovjetunionens fald var der et håb om, at Rusland ville indtage rollen som en ansvarlig demokratisk stormagt. Under Putin har vi dog set et Rusland, der fører en aggressiv adfærd på den internationale arena. Rusland har i strid med folkeretten invaderet Ukraine og annekteret halvøen Krim. Dette er et overgreb mod den ukrainske befolkning og hører ingen steder hjemme i nutidens Europa. Den russiske trussel er imidlertid bredere end dette, og indbefatter også massiv misinformation om EU. Disse handlinger kræver konsekvenser.
Derfor mener Radikal Ungdom, at EU skal:
At EU bør lægge massivt pres på Rusland, da den igangværende konflikt i Ukraine alene skyldes Rusland. EU bør derfor gennemføre en lang række tiltag med det formål at presse Putin og hans nærmeste allierede. Disse bør bl.a. inkludere følgende sanktioner mod Rusland og Belarus:
- En udvidelse af fastfrysningen af russiske og belarussiske aktiver i Europa
- En udelukkelse af russiske og belarussiske banker fra SWIFT-systemet, der muliggør bankoverførsler på tværs af lande.
- Lukning af russiske og belarussiske banker og erhvervslivs adgang til det europæiske kreditmarked.
- Udvide listen over russere og belarussere med indrejseforbud i hele EU på baggrund af deres forbindelse til det russiske regime.
- En strategisk udfasning af import af russiske fossile brændsler via North Stream 1, mens vi finder alternative leverandører af energi, og selv opbygger egen kapacitet for energi.
- Udelukkelse af Rusland og Belarus fra samtlige kulturelle begivenheder.
EU bør dog også yde sin støtte til Ukraine i den tragiske situation landet står i. Derfor bør EU bl.a. igangsætte følgende tiltag:
- Ukraine bør have udvidet adgang til køb af europæisk produceret militært udstyr, gerne i form af en lend-lease ordning.
- EU skal tage imod flygtninge fra Ukraine med åbne arme.
- EU skal yde fornøden humanitær bistand til Ukraines civile befolkning.
Samt at:
- At der med EU som mægler i samarbejde med de relevante lande og Rusland, der anerkendes som en væsentlig regional magt, skal søges varige løsninger på de fastlåste konflikter i Østeuropa, og Kaukasus der destabiliserer regionerne og lægger alle parter til last, bl.a. Sydossetien, Donetsk/Luhansk, Krim, Abkhasien, Nagorno-Karabakh og Transdnjestr.
- Øremærke en større del af EU’s budget til bekæmpelse af russisk disinformation og propaganda om EU
EU og Kina
De seneste år er Kina for alvor trådt ind som en stormagt på den internationale politiske scene, hvor landet har udfordret mange af de principper, der har kendetegnet den liberale verdensorden. Det kombineret med Kinas autoritære tendenser over for sin egen befolkning gør landet til en demokratisk udfordring, EU ikke kan ignorere. Kinas udviklings- og handelspolitik er ekspanderende og udspekuleret og søger frem for alt at yde indflydelse på så mange af verdens lande som muligt. Dette er med rod i den historiske “Silkevej” som gav Kina en unik handelsindgang til andre af verdens kontinenter. I dag gør Kina alt hvad der står i deres magt for at oprette en ny og mere sofistikeret Silkevej, hvor de kan yde politisk, økonomisk og kulturel kontrol og indflydelse på andre lande. Særligt i Europa har Kina interesse i at vende landene mod Vesten og det europæiske projekt gennem økonomisk politik og spredning af misinformation og propaganda.
Derfor mener Radikal Ungdom, at EU skal:
- Sikre at kinesiske virksomheder ikke opkøber europæisk infrastruktur og/eller virksomheder, der har strategisk betydning.
- F.eks. Havne, energiproduktion, telekommunikation eller faciliteter til produktion af værnemidler
- Føre en aktiv investerings- og udviklingspolitik, med det formål at begrænse Kinas opkøb og påvirkning af tredjelande såvel som europæiske lande.
- Lægges pres på Kina for at forhindre den fortsatte undertrykkelse af uighurere såvel som andre religiøse og etniske minoriteter i landet.
- Aktiv støtte op om Tibets ret til selvbestemmelse og respektere Hong Kongs suveræne privilegier.
- Arbejde for at forbyde de “wetmarkets”, hvor levende samt vilde dyr sælges og tilberedes samme sted. Formålet med dette er at mindske risikoen for fremtidige pandemier som Corona.
EU og militær
En af EU’s styrker er dets massive humanitære, økonomiske og diplomatiske kapacitet. Derfor skal det være kernen i EU’s forsøg på at løse internationale konflikter. Dog er det vigtigt, at EU har en vis militær styrke, der kan understøtte den diplomatiske indsats, samt cementere EU’s position som stormagt i det internationale samfund. EU skal forsøge at rette op på krænkelser med diplomatiske midler, men også have mod til at sætte ind med hårde sanktioner, hvis diplomatiet ikke virker.
Derfor mener Radikal Ungdom, at EU skal:
- Kombinere territorial-, luft- og havovervågning med miljøbeskyttelse. Fx skal de fly, der overvåger luftrummet, samtidig holde øje med og afrapportere olielæk fra skibe, der er synlige fra luften. Dette sikrer en billigere og mere effektiv miljøovervågning.
- Arbejde hen imod et fuldt integreret europæisk forsvar, der omfatter både fælles indkøb, drift, operationer og militærøvelser.
- Arbejde for én fælles kommandostruktur på tværs af EU.
EU, terrorisme og overvågning
Globaliseringen er kommet de europæiske lande til gavn, men den har desværre også gjort det nemmere for kriminelle og terrorister at arbejde i grænseoverskridende netværk. Det truer retssikkerheden og trygheden i de europæiske lande. Grænsebomme er dog ikke løsningen. I stedet skal Danmark tage del i et tættere europæisk samarbejde på det retslige område.
Derfor mener Radikal Ungdom, at EU skal:
- Oprette en fælles efterretningstjeneste.
- Være foregangsregion, når det kommer til databeskyttelse og borgernes privatliv - også over for USA. GDPR er et skridt i den rigtige retning, men der skal flere tiltag til.
- Intensivere Europol-samarbejdet, også med henblik på bekæmpelse af terrorisme.
EU og de ydre grænser
EU modtager et stort antal flygtninge hvert år - i særdeleshed i kølvandet på de uroligheder, der har præget Mellemøsten de sidste mange år. Det er problematisk, når EU ikke formår at give flygtningene en værdig behandling i deres forsøg på at flygte fra krig og ødelæggelse i deres hjemland.
Derfor mener Radikal Ungdom, at EU skal:
- Lave en fordelingsnøgle over flygtninge, således at de fattigste EU-lande ikke får overbelastet deres asylsystemer, men at flygtningene derimod fordeles mere ligeligt mellem EU-landene. I den forbindelse må familier ikke adskilles. Denne fordelingsnøgle skal bl.a. baseres på befolkningsstørrelse, BNP, geografisk areal, faciliteter såsom asylcentre eller lignende.
- Oprette et overstatsligt flygtningeagentur, som under hensyn til de enkelte landes asylpolitik skal stå for håndhævelsen og koordinationen af denne fordelingsnøgle.
- Opføre europæiske modtagercentre i de lande, hvorfra der kommer mange asylansøgere, herunder især de lande, der grænser op til EU. Borgerne i disse lande skal kunne søge asyl fra centrene, så de ikke tvinges til at tage på en livsfarlig rejse mod europæiske lande for at søge asyl. Dette giver asylansøgerne en mere fair behandling.
- oprette en humanitær redningspatrulje til forliste bådflygtninge i Middelhavet, som en del af Frontex. Der er behov for en fælles EU-indsats på bådflygtningeområdet, hvor det ikke er et enkelt eller nogle få medlemslande, der står med alle udgifter og ansvaret for driften.
Institutionelle forudsætninger
At være en supermagt kræver, at man kan reagere hurtigt og effektivt, når der opstår situationer, der krænker fred, demokrati og menneskerettigheder i EU såvel som i resten af verden. Hurtighed skal dog gå hånd i hånd med en mere legitim måde at træffe beslutninger om udenrigs- og sikkerhedspolitik på.
Derfor mener Radikal Ungdom, at:
- EU’s medlemslande skal løse flere fælles udenrigs- og sikkerhedspolitiske udfordringer overstatsligt gennem EU frem for mellemstatsligt.
- EU’s udenrigsrepræsentant skal fortsat vælges af Det Europæiske Råd og godkendes af hele Europa-Parlamentet med kvalificeret flertal, så vedkommende repræsenterer medlemslandene, EU-borgerne og EU’s samlede interesser.
- EU’s udenrigsrepræsentant skal spille en aktiv og fremtrædende rolle i udformningen og udøvelsen af EU’s udenrigs- og sikkerhedspolitik.
- EU’s medlemslande skal lægge deres nationale ambassader sammen i fælles EU-ambassader, hvor det dog til enhver tid skal være muligt for EU-borgeren at få hjælp på sit eget sprog. Institutionelt samarbejde fordrer politisk samarbejde og sparer penge på bygninger, administration og lignende, hvilket er positivt.
- Beslutninger i Europa-Parlamentets udenrigsudvalg skal tages med kvalificeret flertal frem for enstemmighed.
Danmarks rolle i EU’s udenrigs og sikkerhedspolitik
Danmark har en lang række diplomatiske ressourcer og et af de dygtigste forsvar i verden, men alene kan Danmark ikke gøre megen brug af sine evner og være forrest i kampen for fred, frihed, demokrati og menneskerettigheder i verden. Danmark skal derfor øge sit udenrigspolitiske engagement i EU.
I forhold til EU’s udenrigspolitik mener Radikal Ungdom, at Danmark skal:
- Afskaffe alle EU-forbeholdene, da de lukker Danmark ude af beslutningsprocessen på det udenrigs- og sikkerhedspolitiske område og forhindrer os i at stille vores militære og diplomatiske kapabiliteter til rådighed for EU.

## https://radikalungdom.com/et-nyt-og-straekere-fn-sikkerhedsrad

Et nyt og stærkere FN-sikkerhedsråd
Indledning
FN’s sikkerhedsråds beslutninger - eller mangel på samme - har i for lang tid bygget på nationalstaternes egeninteresser frem for kollektive globale sikkerhedsinteresser.
Radikal Ungdom har derfor en vision om at ændre strukturen i FN’s sikkerhedsråd, så organet bliver mere beslutningsdygtigt. Igennem historien har sikkerhedsrådet været lammet under konflikter, hvor nationer har prioriteret nationale interesser frem for reelle løsninger. Det skal være slut. Verden må og skal stå forenet i kampen for fred – som FN’s motto så rigtigt udtrykker det.
Radikal Ungdom har et optimistisk, men også pragmatisk syn på verden og på FN. Vi mener, at organisationen giver mulighed for at løse nuværende og fremtidige konflikter gennem diplomati og samarbejde. Vi ønsker at se, at organisationen agerer mere i rollen som en aktiv aktør i kampen for fred, frem for blot et forum for verdens supermagter. Vi ønsker, at organisationen kan bevare en samtidsrelevant rolle. Det kræver strukturelle ændringer. Derfor foreslår vi en omstrukturering af FN’s sikkerhedsråd, der vil gøre organet mere beslutningsdygtigt, demokratisk og samtidigt.
En samtidig struktur
FN’s Sikkerhedsråds nuværende struktur stammer tilbage fra efterkrigstiden. Men verdensordenen har ændret sig markant siden da, og derfor mener vi, at strukturen har brug for en opdatering, der kontinuerligt er samtidig. Verdensorden består i øjeblikket af flere forskellige stormagter. De fleste af disse er nationer. Men tendensen peger hen imod en udvikling, hvor regionale organisationer overtager rollen som stormagter. Derfor bør den nye struktur reflektere denne udvikling.
- For at sikre, at de faste medlemmer i fremtiden repræsenterer den aktuelle verdensorden foreslår vi, at:
- Brasilien, EU, USA, Japan, Kina, Rusland, Nigeria, Indien, og Indonesien indtræder som faste medlemmer.
- Der kan nedsættes en revurdering af de faste medlemmers status som faste medlemmer hvert tyvende år.
- Rotationsprincippet for de ikke-faste medlemmer bør have en mindre betydning i fremtiden, men den bør stadig bevares så længe, at det ikke er alle lande der direkte/indirekte er repræsenteret.
Regionale organisationer er fremtiden
Den Europæiske Union, EU, er en rollemodel for fremtidens regionale samfund. Når det er sagt er det også kun EU, der på nuværende tidspunkt kan anses som en international organisation, der kan agere som en legitim og selvstændig aktør i sikkerhedsorganer som FN’s sikkerhedsråd. Men visionen er, at der i fremtiden vil være flere regionale organisationer med EU som skitse i FN’s sikkerhedsråd. Derfor foreslår vi, at der stilles kriterier for, at regionale organisationer på sigt kan anerkendes som faste medlemmer.
Vi foreslår, at de regionale organisationer, der ansøger om et fast medlemskab af FN`s sikkerhedsråd mødes med følgende krav:
- En fælles overnational, bindende udenrigspolitik
- Et indre marked
- En overnational, bindene konvention om menneskerettigheder
Vægtede stemmer
FN’s sikkerhedsråd rummer lande med forskellige kapaciteter. Nogle lande har en større økonomisk, diplomatisk eller militær kapacitet end andre. Vi anerkender forskelligheden. Men vi mener, at FN’s Menneskerettighedserklæring, der er en af de centrale grundsten i FN, er universelt gældende for alle medlemslande. Derfor bør medlemmerne af Sikkerhedsrådet vise sig som et eksempel ift. menneskerettighederne. Vi mener, at det er fornuftigt t lave en udregningsmodel, der tager højde for en række forskellige faktorer, når stemmerne skal fordeles blandt de faste medlemmer.
For på sigt at skabe et alternativ til vetoretten og arbejde hen imod en mere demokratisk sammensætning af stemmerne i FN’s Sikkerhedsråd foreslår vi, at:
- Vetoretten skal nedlægges og indtil der på sigt findes en udregningsmodel for vægtede stemmer benyttes en såkaldt cluster veto-model i stedet.
- Der foretages en revurdering faktorerne i forhold til udregningsmodellen hvert tyvende år for at sikre en samtidig fordeling af stemmerne.
Humanitære interventioner uden FN
Radikal Ungdom mener som udgangspunkt, at alle humanitære interventioner skal hente deres legitimitet i et FN- mandat. Der kan dog forekomme situationer, hvor FNs Sikkerhedsråd ikkke kan nå til enighed. Dette gør dog ikke behovet for at intervenere mindre. FOr at sikre et legitimt grundlag for humanitære interventioner uden FN-mandag, vil Radikal Ungdom arbejde for følgende kriterier til vurdering af interventionens legitimitet:
- Der skal være tale om overhængende eller pågående krænkelser af en eller flere befolkningsgruppers mest fundamentale menneskerettigheder i henhold til FN Chartret.
- En intervention uden FN skal bakkes op af et flertal i FNs Sikkerhedsråd.
- Under hele den humanitære intervention skal der ligeledes rapporteres til og tilstræbes dialog med FNs sikkerhedsråd.
- Alle muligheder for en ikke-militær løsning skal være udtømte.
- Interventionen skal være en kollektiv aktion, og det skal sikres, at deltagerlandene tilsammen kan stille med de nødvendige midler til interventionen, således at der foreligger et rimeligt håb om succes.
- Interventionen skal være afgrænset og have et klart mål både på kort og langt sigt.
- Der skal foreligge en plan om efterfølgende politisk, militær, finansiel og evt. anden støtte til intervenerede områder.
- Interventionen skal leve op til Den Humanitære Folkeret defineret ved Genévekonventionerne og Haag-konventionerne.
Note: De Humanitære Folkerets bestemmelser dækker over beskyttelse af ofre for væbnede konflikter, beskyttelse af syge og sårede under henholdsvis landkrig og søkrig, beskyttelse af krigsfanger, beskyttelse af civile personer i krigstid, regler for ikke-internationale væbnede konflikter der har nået en vis intensitet, regler for land- og søkrigsførelse, forbud mod anvendelse af kvælende, giftige etc. gaasarter under krig, konventioner vedr. besiddelse og destruktion af biologiske og kemiske våben, regler vedr. beskyttelse af kulturværdier i tilfælde af krig samt FNs Våbenkonvention.

## https://radikalungdom.com/dansk-feministisk-udenrigspolitik

Dansk feministisk udenrigspolitik
Kvinders rettigheder og muligheder er en grundsten i Radikal Ungdoms politik. Danmark har de seneste årtier opnået en status som et foregangsland, når det kommer til kvinders rettigheder. Radikal Ungdom ønsker derfor, at Danmark gennem en ligestillingsorienteret udenrigs- og udviklingspolitik skal bidrage til, at kvinder verdenen over sikres øget ligestilling og muligheder. Det gælder, økonomisk, husligt, magtfordelings-, uddannelses-, arbejds-, og sundhedsmæssigt. En dansk ligestillingsorienteret udenrigs- og udviklingspolitik kan oplagt tage udgangspunkt i den ligestillingsorienterede udenrigspolitik, som Sverige har anlagt. Strategien betyder, at kvinders rettigheder og muligheder får topprioritet på alle niveauer i den danske udenrigs- og udviklingstjeneste. Årsagen er indlysende. Først og fremmest har Danmark en pligt til at intensivere kampen for kvinders rettigheder i en verden, hvor kvinder fortsat i alt for stort omfang er udsatte udelukkende pga. deres køn. Ydermere er en styrkelse af kvinders rettigheder og muligheder en af de grundlæggende forudsætninger for at fremme en velstående og sikker verden.
En ligestillingsorienteret udenrigs- og udviklingspolitik bør tage udgangspunkt i følgende indsatsområder:
En opgradering af udenrigstjenesten
Gennem en opgradering og tilpasning af udenrigstjenesten skal vi sikre, at udenrigstjenesten og dens ansatte har de fornødne værktøjer til en succesfuld gennemførelse af den ligestillingsorienterede udenrigs- og udviklingspolitik. Det er afgørende, at den ligestillingsorienterede udenrigspolitik ikke bliver ved gode intentioner, men resulterer i konkrete initiativer til gavn for verdens kvinder og piger. Derfor mener Radikal Ungdom, at:
- Der bør oprettes et kontor inden for Udenrigsministeriet, hvis formål er at udvikle regionale og kontinentale strategier for udbredelsen af ligestilling gennem dansk udenrigspolitik.
- Udviklingen at omfattende analyser og indsamling af data, bør få høj prioritet i udenrigstjenesten, så man konstant kan følge op på strategiens fremgang på et oplyst grundlag, så den gennemføres så effektivt som overhovedet muligt.
De internationale forbindelser
Danmark bør søge at påvirke vores allierede og samarbejdspartnere til at medvirke i at rejse spørgsmålet om kvinders position og rettigheder, så den ligestillingsorienterede udenrigs- og udviklingspolitik sikres en global udbredelse. Kvinders position og ligestilling skal dermed være en erklæret topprioritet, når Danmark indgår i forhandlinger, deltager i konferencer, eller hvor det danske diplomati på nogen anden måde kommunikerer med andre lande, NGO’er og/eller organer. Derfor mener Radikal Ungdom, at:
- Danske delegationer bør gøre ligestilling og kvinders rettigheder til en grundlæggende præmis i alle de forhandlinger og møder, som det danske diplomati indgår i. Derudover skal Danmark søge at højne EU`s bevågenhed på området.
- Danmark bør gennem vores handelspolitik søge at fremme kvinders rettigheder og position, hvilket også bør indgå som et væsentligt parameter i de handelsaftaler, som EU indgår.
Udviklingsprojekterne
Danske udviklingsprojekter er berømte for at fremme den økonomisk udvikling og sikringen af stabile samfund. De danske udviklingsprojekters eftertragtede og højt skattede position i mange lande bør Danmark udnytte til at fremme kvinders rettigheder og position. Det skal ske ved at stille krav til dem, der får gavn af projekterne, så vi sikrer, at modtagere af dansk udviklingsbistand arbejder i overensstemmelse med den ligestillingsorienterede udenrigs- og udviklingspolitiks værdier. Derfor mener Radikal Ungdom, at:
- Det bør være et krav, at modtagere af dansk udviklingsbistand udvikler konkrete handlingsplaner for at fremme kvinders rettigheder i samfundet. Det gælder både på lokalt plan i civilsamfundet, juridisk set og i landets lovgivende organer og administration. Planerne skal medvirke til at sikre kvinders økonomiske og politiske selvstændighed samt beskytte mod alle former for overgreb. Et helt grundlæggende krav ift. det juridiske plan bør være at afskaffe straffrihed for huslig vold, samt styrke retsvæsnet og kvindernes adgang til dette. Modtagerlandene skal have mulighed for at modtage støtte fra den danske udenrigstjeneste i udarbejdelsen af disse handlingsplaner, men det er essentielt, at det stadig er modtagerlandet selv, som tager teten.
- Kvinder skal sættes i fokus i danske udviklingsprojekter. Man bør så vidt muligt tilstræbe, at halvdelen af de lokale repræsentanter i udviklingsprojekterne udgøres af kvinder. Målet er, at kvinderne ved at spille centrale roller får udviklet deres kompetencer samtidig med, at de bliver bragt i en position, hvor de er afgørende for projekternes gennemførsel og succes og således ikke kan omgås af det pågældende land og/eller lokalsamfund.
- Dansk udviklingspolitik skal have øget fokus på udbredelsen af seksualundervisning i udviklingslande, der udover at oplyse om kønsorganer, prævention, samleje og kvinders seksuelle og reproduktive rettigheder, også skal fremme læren om ligestilling og kvinders rettigheder i et bredere perspektiv. Tilmed skal dansk udviklingshjælp i højere grad medvirke til, at der sikres viden om og adgang til muligheden for abort.
- Dansk nødhjælp skal levere bedre støtte til kvinder på flugt, der står i en særligt sårbar position. Støtten skal komme i form af at sikre adgang til sanitet, hygiejne, medicin og økonomisk selvstændighed, samt beskyttelse mod seksuelle overgreb, vold og menneskehandel.
- Kvinders og pigers rolle i at forebygge konflikter skal styrkes. Dette skal blandt andet ske gennem en større inddragelse af kvinder i mekanismer og systemer i fredsopbyggende og -bevarende arbejde. Ydermere bør udenrigstjenesten have et ekstra stort fokus på at støtte kvinderettighedsorganisationer og civile organisationer (NGO’er), som arbejder med konfliktforebyggelse og med at skabe dialog mellem parter.

## https://radikalungdom.com/israel-og-palstina

Israel og Palæstina - tostatsløsningen
Indledning
I omtrent de sidste 100 år er en konflikt imellem det israelske og palæstinensiske folk opblomstret i Israel/Palæstina-området. I 1948 forsøgte verdenssamfundet forgæves at finde en fredsløsning for parterne med FN’s delingsplan i det tidligere såkaldte “Mandate Palestine”.
Konflikten tog dog en anden drejning i 1967 efter Seksdagskrigen med besættelsen af resten af det historiske Palæstina. I kølvandet på Oslo-aftalen i 1993 var udsigten til fred mellem det palæstinensiske og israelske folk samt realiseringen af en tostatsløsning aldrig nogensinde tættere. På daværende tidspunkt var der dog kun 140.000 israelske bosættere i Gazastriben, Østjerusalem og Vestbredden, og udsigten til at skabe en palæstinensisk stat med bosætterne var realistisk. Antallet af bosættere er steget gevaldigt, og i dag er helt oppe på 800.000. Efterfølgende har der været andre brud på aftalen. Man må derfor erkende, at Oslo-aftalen er faldet fra hinanden og dermed ikkeeksisterende.
Fredsforhandlingerne mellem Israel og Palæstina har siden underskrivelsen af Oslo-aftalen været fastfrosset. Særligt har situationen efter Hamas’ angreb den 7. Oktober og Israels mod angreb forværret konflikten. Dette har gjort det endnu vigtigere at verdenssamfundet opsøger freden mellem de to lande i en tostatsløsning. Dette program er Radikal Ungdoms bud på konkrete tiltag, der kan hjælpe en løsning på konflikten på vej, hvor man tilgodeser både det israelske og palæstinensiske folk.
En stabil region
Som forklaret i indledningen til dette program er det henover de seneste årtier blevet evident, at de to parter ikke vil kunne leve i sameksistens uden pres fra omverdenen. Radikal Ungdom ønsker derfor at finde en løsning på konflikten, hvor begge parter har en gevaldig gevinst at hente. Dette kunne ske gennem oprettelsen af to stater i form af Israel og Palæstina.
Nedenfor fremlægges en række forslag til, hvordan sådan de to stater kunne sammensættes. Forslagene omhandler blandt andet måder, hvorpå man kan sikre sikkerhed for de to befolkningsgrupper med henblik på at sikre deres grænser.
Derfor foreslår Radikal Ungdom, at:
- det er et centralt princip i skabelsen af en fredelig løsning på konflikten, at alle parter overholder menneskerettighederne og folkeretten.
- Man bør sigte efter to stater, Israel og Palæstina, hvor palæstinensere og israelere kan bo hver for sig.
- Man igennem en fredsaftale fastsætter hvor grænserne mellem de to lande skal være
- Denne grænse skal i det nødvendige antal år være bevogtet af FNs fredsbevarende styrker.
Vejen til de to stater
Det kræver et stort stykke politisk arbejde at forme to selvstændige stater. Når disse to nationer er præget af årtiers splid og konflikt, gør dette sig endnu mere gældende. I overgangsperioden til to stater er det vigtigt, at der skabes et stærkt politisk fundament for begge nationer. Dette kræver blandt andet effektivt diplomatisk arbejde både mellem interne og eksterne aktører. Oprettelsen af den nye stat Palæstina og gentegningen af den Israelske grænse. Israel vil også kræve en gevaldig humanitær og økonomisk indsats for at sikre et stærkt økonomisk fundament, som de to stater kan opbygges omkring.
Derfor mener Radikal Ungdom, at:
- fredsforhandlinger skal påbegyndes og videreføres med de stridende parter
- forhandlingerne bør foregå̊ med en neutral tredjepart som mægler.
- alle planer om udvidelse af de israelske bosættelser skal sættes på hold.
- bevægelsesfriheden skal forbedres markant - både for mennesker og for varer. Det forudsætter, at man blandt andet påbegynder nedlæggelsen af de såkaldte separationsbarrierer og checkpoints.
- Jerusalem skal frisættes som en særlig stat under bestyrelse af FN grundet dens vigtighed for de tre store abrahamiske religioner.
Danmarks og Den Europæiske Unions rolle
Løsningen på konflikten ligger i høj grad internt mellem de to lande, men det betyder ikke, at vi blot bør se passivt til fra dansk og europæisk side. Vi bør tage ansvar i konflikten og gøre vores bedste for at sikre en fredelig og stabil løsning på den årtier-lange konflikt og presse på for skabelsen af to selvstændige stater.
Derfor mener Radikal Ungdom, at:
- Danmark skal anerkende Palæstina som en selvstændig stat og arbejde for, at Palæstina får en ambassade i EU.
- såfremt Israel og Palæstina bliver enige om en tostatsløsning på den igangværende konflikt bør Den Europæiske Union tilbyde de nye stater en associeringsaftale.

## https://radikalungdom.com/visioner-for-vaekst-og-velfaerd-i-eu-2030

Visioner for vækst og velfærd i EU 2030
Indledning
2030-planen er Radikal Ungdoms bud på, hvordan vi imødekommer fremtidens udfordringer og styrker den europæiske økonomi. Målet med 2030-planen er at udstikke kursen for fortsat vækst, og sørge for at fremtidens udfordringer kan løses på en måde, der skaber jobs og vækst i EU. Men en plan er ikke nok; der skal handling bag ordene, og ansvaret skal fordeles, hvis EU forsat skal være med i kampen om den globale førertrøje.
2030-planen indeholder både tiltag, hvor Kommissionen blot kan virke som inspirator og facilitator i en process, hvor det er medlemslandene selv, der har ansvaret for at løse udfordringerne og implementere de forskellige løsninger. Andre tiltag skal drives frem af Kommissionen, der skal sørge for, at der kommer handling bag ordene.
Udover at skabe vækst er Radikal Ungdoms 2030-plan også et udtryk for et ønske om et mere homogent EU, hvor de økonomiske uligheder mellem landene fortsat mindskes og samhørigheden øges. Planen indeholder også et klimamæssigt aspekt, da det står klart, at økonomisk vækst ikke må finde sted på bekostning af klimaet.
Øget beskæftigelse
EU står overfor en enorm demografisk udfordring i de kommende årtier. Europæerne lever længere og længere, og de får samtidig færre og færre børn. Det er derfor altafgørende at øge beskæftigelsen og mobiliteten, både for at øge væksten og for at imødekomme det stigende antal, der skal forsørges.
Mobiliteten skal forbedres, så det bliver nemmere at arbejde på tværs af Unionens landegrænser, og matche jobsøgende med ledige stillinger. EU-borgere har allerede gode muligheder for at arbejde og bosætte sig overalt i EU, men sprogbarrieren er stadig en hindring, særligt i mødet med offentlige myndigheder og institutioner. Hvis vi ønsker at realisere en øget mobilitet er det derfor fortsat nødvendigt at arbejde for en kulturændring, som gør mobilitet til en værdi i sig selv – både i uddannelsesforløb og på arbejdsmarkedet.
I kampen om økonomisk succes på det globale marked, står EU udover de traditionelle rivaler som USA og Japan nu også overfor en række nye konkurrenter som for eksempel Indien og Kina. Derfor må der i EU satses på forskning og uddannelse, så EU kan forblive et konkurrencedygtigt vidensamfund. Flere unge skal have en uddannelse, således at de kan klare sig i den konkurrence om arbejdskraft, som i stadig stigende grad bliver global.
Radikal Ungdom mener
- at engelsk overalt i Unionen bliver det første fremmedsprog, der undervises i, efter de(t) talte sprog i området.
- at der skal afsættes midler fra EU's strukturfonde til at fastholde de svageste grupper i uddannelsessystemet, og sikre at der sker lige tilgængelighed til uddannelsessystemet uagtet socialt lag.
- at EU gennem den fælleskoordinerende metode skal benchmarke uddannelsessystemerne for at kortlægge hvilke tiltag, der kan bidrage til at fastholde de svageste grupper i udanelsessystemet
- at der skal tilføjes flere midler til Erasmus+ for at styrke efter- og videreuddannelse
- at muligheden for at få anerkendt udenlandsk uddannelse og arbejdserfaring uden for EU skal forbedres f.eks. gennem en fælles EU ordning, som anerkender uddannelsesgrader på tværs af landegrænser
- at der skal afsættes midler fra EU's strukturfonde til etablering af daginstitutioner i lande, hvor manglen på alternativer indenfor børnepasning hindrer kvinder i at deltage på arbejdsmarkedet på lige fod med mænd.
- at EU-landene skal etablere fleksible tilbagetrækningsordninger fra arbejdsmarkedet
- at grundskoleklasserne, igennem hele deres skoletid, bør have venskabsklasser i udlandet, som kan danne rammen om udveksling.
- at gymnasiet skal skal udbrede og formidle information om det internationale praktikforløb, PIU og lignende tiltag.
- at professionsbachelorene bør bruge både de teoretiske og praktiske dele til at sende de studerende ud i Europa.
Forskning, viden og udvikling
Forskning og udvikling er vejen frem for EU i den internationale arbejdsdeling. EU har ikke de samme gunstige produktionsmuligheder som Kina, Indien og andre opblomstrende industrilande. For at sikre vores vækst og velstand, må vi satse på viden, forskning og udvikling.
Forskning og udvikling er en fundamental forudsætning for, at Europa kan være en økonomisk kæmpe, som resten af verden bliver nødt til at forholde sig til. Det er klart, at i det kommende årti, ønsker Radikal Ungdom at løse specifikke samfundsmæssige udfordringer. Det gælder især den demografiske udfordring og klimaudfordringen. Disse udfordringer giver Europa en enestående mulighed for at til at bygge nye milliardindustrier, som kan blive verdens førende indenfor deres felt; det er en mulighed, vi ikke må lade glide fra os.
Radikal Ungdom mener
- at seks pct. af EU-landenes BNP i 2030 skal investeres i forskning og udvikling heraf skal tre pct. komme fra den private sektor og tre pct. komme fra den offentlige.
- at EU's forskningsprogrammer skal målrettes satsningen på civilteknologi, således at forskningen i endnu højere grad bliver brugt til at løse nogle af de udfordringer, som EU står overfor
- at offentligt finansierede forskning skal opprioriteres.
- at der skal afsættes flere midler på EU's budget til forskning og udvikling, bl.a. til forsknings institutioner som FFC (Fælles Forskningscenter) og COST (European Cooperation in Science and Techonolgy)
- at der skal oprettes en europæisk erhvervs-ph.d–ordning, så videnoverførsel mellem virksomheder og universiteter sikres bedre
- at det Fælles Forskningscenters 5. Institut, Beskyttelse af Forbrugerne og deres Sundhed, skal indlede et større samarbejde med universitetshospitalerne i EU-landene
- at EU skal bevare et selvstændigt budget for rumforskning i det ottende rammeprogram og gøre det samme gældende i det niende rammeprogram efter 2020
- at ansøgningsproceduren til EU’s rammeprogrammer skal forenkles
- at Ph.D.- og forskningsopslag og resultater skal forefindes på engelsk og markedsføres i hele EU
- at der skal nedsættes et kommissariat for forskningsanvendelse, der skal arbejde med at få manifesteret resultaterne fra fri- og grundforskning
- at der skal oprettes et europæisk center for fri forskning
- at Horisont 2020 skal evalueres efter 2020. Har denne været en succes skal det videreføres, gerne med flere midler
- at der oprettes en central hjemmeside tilsvarende optagelse.dk, der gør det muligt at søge optagelse på universiteter i alle EU’s medlemslande
- at EU skal arrangere samforskningsaftaler med individuelle lande, særligt med fokus på Afrika og Asien. Dette er især for at gøre det nemmere at få forsknings visum, samt udveksle data.
Klima og bæredygtig vækst
En massiv satsning på bæredygtig vækst i EU er først og fremmest nødvendig, hvis ikke den globale opvarmning skal løbe fuldstændig løbsk. Det er bydende nødvendigt at hele verden sænker sin CO2-udledning og EU må gå forrest og være det gode eksempel, der viser resten af verden, hvordan det skal gøres.
Der er også en økonomisk gevinst at hente ved at satse grønt og have førertrøjen på inden for området, så EU kan eksportere grøn teknik og løsninger til resten af verden.
Samtidig er det også blevet klart at energiforsyning er blevet et politisk middel, som er blevet brugt mod nogle af Unionens medlemslande. Derfor skal forsyningssikkerheden sikres for alle medlemslande, så EU i højere grad bliver uafhængig af hvilke politiske vinde, der blæser.
Radikal Ungdom mener
- at 80 pct. af alle energiforskningsmidlerne skal øremærkes til forskning og udvikling af vedvarende energi og forbedret energiudnyttelse
- at tilskuddet til opførelsen af energiforsyningsinfrastruktur primært skal gives til vedvarende energi. Der skal kun gives tilskud til fossile brændstoffer for at imødekomme problemer med forsyningssikkerhed.
- at det europæiske jernbanenet skal udbygges, så transport flyttes fra veje til skinner
- at den tværnationale togdrift i EU omdannes til 100 pct. elkørende tog.
- at der skal indføres afgift på fly- og skibsbrændstoffer på EU-plan
- at det europæiske samarbejde på områder som energiudveksling, standardisering og energiinfrastruktur skal øges
- at EU på sigt erstatter det nuværende kvotesystem med en skat på drivhusgasudledning; som minimum CO2, metan og lattergas. Dette vil altid give et incitament til at mindske udledningen og ikke blot holde sig under kvoten.
- at der indføres fælles tekniske standarder for opladning af elbiler. Der skal kun være få typer kontakter tilgængelige, så man kan forvente at få opladt sin bil ved en hvilken som helst ladestander.
- at salg af nye benzin- og dieselbiler forbydes fra 2025.
International handel
Frihandel indenfor EU er en af hjørnestenene for hele det europæiske samarbejde, men frihandel bør også i højere grad tegne EU's profil udadtil. Den finansielle krise har fået mange lande til at indføre protektionistiske tiltag og politikker, men sandheden er, at ingen bliver rigere af protektionisme, tværtimod! Imens vi venter på en afslutning af Doha-runden og en global frihandelsaftale, skal EU gå forrest, og tage initiativ til mere handel på tværs og grænserne og være det gode eksempel for resten af verden. Samtidig skal EU åbne op for flere udenlandske investeringer inden for Unionens grænser. Det skal være mere attraktivt og enkelt for udenlandske investorer at investere i EU.
Radikal Ungdom mener
- at alle former for told- og handelsbarrierer mellem EU og kandidatlandene skal afskaffes
- at EU skal tage initiativ til bilaterale, asymmetriske handelsaftaler mellem EU og udviklingslande, således at udviklingslandene får fuldt og hel adgang til EU's markeder, og at der etableres individuelle overgangsordninger for udviklingslandene, der sikrer, at det enkelte udviklingsland kan blive en del af verdensmarkedet
- at EU fortsat skal arbejde for en global frihandelsaftale i WTO-regi og indtil da arbejde for flere bi- og multilaterale handelsaftaler
- at EU skal arbejde for at fælleseuropæiske tekniske standarder udbredes til globalt niveau både gennem bi- og multilaterale aftaler
- at EU skal opprioritere den økonomiske satsning indenfor arbejdet med internationale standarder, således at det i højere grad bliver EU's standarder der danner præcedens for resten af verden
- at EU's konkurrenceforvridende erhvervsstøtteordninger, såsom landbrugsstøtteordningerne, skal afvikles, således at nytilkommne vil opleve fair konkurrence
- at EU skal søge en styrkelse af iværksætteriet i udviklingslande, vi har handelsaftaler med. Dette skal gøres gennem styrkelsen af uddannelser i disse lande. EU finansierer dette gennem midler fra de erhvervsstøtteordninger, der afskaffes
Udfordringerne i Syd- og Østeuropa
Den Europæiske Union er bygget på solidaritet. Derfor yder medlemslandene hjælp til hinanden, hvad end det drejer sig om humanitære, sociale eller økonomiske problemer.
De sidste mange år har Sydeuropa været plaget af usund økonomi og finansiel ustabilitet. Finanskrisen i slut-nullerne ramte alle europæiske lande hårdt, men Sydeuropa har, i modsætning til de øvrige EU-medlemslande, ikke formået at lægge økonomien om og komme ud af krisen.
Det europæiske samarbejde har mange medlemslande, der alle sammen har sine unikke udfordringer og skavanker. Østeuropæiske EU-medlemslande har i mange år været præget af korruption og det faktum, at de ligger langt fra de øvrige EU-medlemslande både kulturelt, socialt og økonomisk. Det må være alle medlemslandes største opgave at sikre fælles fodslag og ligeværdighed landene imellem.
Ift. til udfordringerne i Sydeuropa mener Radikal Ungdom
- at der skal oprettes en jobbank der fokuserer på at gøre det nemmere for arbejdere i lande med en arbejdsløshed over 10 pct. at søge jobs i andre EU lande
- at der skal være en fælles europæisk finansminister, der sikrer stabile offentlige finanser i alle euro-lande, samt udarbejder forslag til hvordan evt. dårlige finanser kan forbedres
- at EU-domstolen skal have kompetence til at undersøge for korruption og nepotisme internt i EU-medlemslandene. Dette skal skabe større tillid til lande med historisk korrupte regeringer. Ydermere skal der ske en styrkelse af indsatsen mod EU-middelsvindel
Ift. til udfordringerne i Østeuropa, mener Radikal Ungdom
- at korruption skal nedbringes.
- at kulturudveksling mellem Østeuropa og resten af EU skal styrkes. Dette sker blandt andet gennem europæiske venskabsklasser, men også gennem fokus på støtte af østeuropæisk kulturarv, og hvordan den nationale kulturarv lægger grundlaget for transnationalt og europæisk samarbejde
- at infrastrukturen fortsat skal styrkes betragteligt i regionen. Både fysisk men særligt også digital- og energiinfrastruktur
- at EU skal styrke den sociale søjle for at sikre at de europæiske arbejdere undgår udbytning.

## https://radikalungdom.com/fremtidens-forsvar

Fremtidens Forsvar
Indledning
Efter den russiske invasion af Ukraine i februar 2022, blev den sikkerhedspolitiske situation ændret for bestandig. Rusland beviste, at de var villige til at bryde folkeretten og stille spørgsålstegn ved noget af det, der har sikret freden siden 1945: ukrænkeligheden af staters grænser.
Det kan diskuteres, om Ruslands invasion udgør så stor en trussel for Danmark, at vi skal ændre vores forsvar til et terrortorialt forsvar. Om det er tilfældet eller ej, har de vestlige landes sammenhold og solidaritet i kølvandet på invasionen gjort, at en lille stat som Danmark, der er afhængig af vores allierede for sikring af vores frihed, er nødt til at bidrage med de 2%, der kræves, og vi er nødt til at udruste forsvaret således, at vi kan bidrage, som en seriøs partner til de missioner, til fremtidens forsvarssamarbejde.
Truslen fra øst skal tages alvorligt, både fordi Ruslands aggresive fremfærd udgør en reel trussel imod vores demokratiske principper - men også pga. Danmarks geografiske sårbarhed. Ruslands hybridkrigsførelse kræver både tid, innovation og midler.
Selvom vi jf. det nationale kompromis skal investere markant mere i Forsvaret og gøre det i stand til at forsvare vores nationale terrortorium, skal vi fortsat sikre, at Forsvaret er i stand til at klare det nye årtusinds øvrige sikkerhedspolitiske udfordringer. Vi er fortsat nødt til at kunne udføre missioner af sikkerhedspolitisk og demokratisk natur, geografisk langt væk fra vores eget land. Dette forbliver det allervigtigste indsatsområde, selvom den russiske bjørn truer i horisonten
En ny måde at tænke politik og forsvar - En national sikkerhedsstrategi
Forudsætningen for at bruge Forsvaret i internationale opgaver er, at politikerne har en ide om målsætningerne. Forløbet op til vedtagelsen af Danmarks deltagelse i Irak-krigen i 2002 viste imidlertid, at der ikke altid er konsensus om de sikkerhedspolitiske prioriteringer i Folketinget. Pludselig gik Danmark fra at køre på et stærkt FN-spor til entusiastisk at deltage i en koalition af villige omkring USA. Det samme kan siges om de vidt forskellige opfattelser af formålet med Danmarks engagement i Afghanistan, der findes hos partierne bag forliget. Politiske holdningsforskelle er også i sikkerhedspolitikken en naturlig del af demokratiets orden, men det betyder også, at Danmarks deltagelse i internationale operationer er udtryk for egentlige politiske valg. Det fordrer en åben debat om de sikkerhedspolitiske udfordringer, Danmark står over for, samt de menneskelige, materielle og økonomiske omkostninger, et internationalt engagement har.
Derfor mener Radikal Ungdom, at:
- Der skal tilknyttes et sikkerhedspolitisk sekretariat til Folketinget, som kan levere input til folketingsmedlemmer og dermed styrke den parlamentariske debat om sikkerhedspolitikken.
- Folketinget skal udarbejde en national sikkerhedsstrategi, der kan bruges som afsæt til løbende diskussion og revidering af retningen i den danske sikkerhedspolitik.
- Sikkerhedsstrategien skal bør udarbejdes i et tværministerielt samarbejde mellem Udenrigs-, Udviklings-, Forsvars- og Klimaministeriet.
- Sikkerhedsstrategien skal løbende vendes i Folketingets Forsvarsudvalg og mindst en gang årligt præsenteres for det øvrige Folketing i Folketingssalen.
- Der i samarbejde mellem Forsvarschefen, ledelsen af de syv stabe samt landets ledende forsvars- og sikkerhedspolitiske eksperter bør foretages en sikkerhedspolitisk granskning på samme måde, som der i 2015 blev foretaget en udenrigspolitisk granskning. Granskningen har til formål at kortlægge Danmarks sikkerhedspolitiske kapaciteter og muligheder inden for den kommende årrække.
Et fornyet forsvar
Det danske forsvar hænger efter mange års underprioritering i laser. Den moderne tids udfordringer sætter krav til, at forsvaret skal opere på en ny måde. Det er et præmis, at der skal investeres 2% af BNP i det danske forsvar jf. det nationale kompromis af marts 2022. Det er vigtigt, at der investeres på de rette områder for, at det danske forsvar kan løse disse nutidens udfordringer, allervigtigst er det, at have et operationsdygtigt kerneforsvar. Det er i øjeblikket ikke tilfældet, og derfor er der brug for en revision og modernisering af forsvarets materiel, rekrutteringsstrategi kapaciteter og udstyr, førend vi kan videreudvikle vores Forsvar.
Derfor mener Radikal Ungdom at:
- Der er brug for en omfattende strategi for at besætte alle de ledige stillinger, der er i forsvaret i dag. Hæren, flyvevåbnet og flåden lider alle af underbemanding, og vi ser det som essentielt for forsvarets virke, at disse stillinger bemandes. Det vil ligeledes være en vej til at opnå 2%-målet.
- Det er nødvendigt med en renovering af landets kaserner for at sikre ordentlige arbejdsfaciliteter- og forhold for forsvarets ansatte. Det er afgørende for fastholdelsen af medarbejdere.
- Først når ovennævnte mål er opfyldt og der dermed er lagt et solidt grundlag for kerneforsvaret, kan vi begynde på videreudvikling af forsvarets andre grene, herunder: cyber-værn, forskning, bæredygtighed og specialisering
Privatisering
Privatisering af militære ydelser er et område med behov for, at der på det politiske niveau tages principiel stilling til, hvor langt vi vil gå. Det er nødvendigt at gøre sig klart, hvilke opgaver vi er parate til at privatisere, og hvilke vi ikke er. Der er allerede fra politisk hold taget grundlæggende stilling til privatiseringsspørgsmålet idet visse ydelser især indenfor transport og forplejning allerede er blevet udliciteret. I stedet for at tage stilling til spørgsmålet om yderligere privatisering fra sag til sag, må der fastsættes retningslinjer fra politikernes side.
Radikal Ungdom mener at:
- Der skal udarbejdes et sæt detaljerede, praktiske retningslinjer for privatisering af militære ydelser på baggrund af retningslinjerne opstillet i Montreux-papiret [1]. Retningslinjerne skal udarbejdes i samarbejde mellem Forsvarsministeriet og Værnfælles Forsvarskommando.
- Privatisering ikke er løsningen til at overkomme personalemanglen i det danske forsvar
- Direkte kamphandlinger aldrig må privatiseres
- Militære opgaver i risikozoner ikke skal privatiseres, da alt mandskab skal kunne deltage i kamphandlinger, hvis det bliver nødvendigt
Et professionelt Forsvar
I nyere tid har værnepligten været en integreret del af Forsvaret af to årsager. For det første var det indtil den Kolde Krigs afslutning nødvendigt at kunne mobilisere et stort antal våbenføre mænd til at modstå en udefrakommende invasion. For det andet ansås værnepligten for at være et en demokratisk borgers pligt. Ligeledes har Hjemmeværnet efter 2. Verdenskrig givet den almindelige dansker mulighed for at yde en indsats til nationens forsvar. Adskillige forsvarsforlig har dog efterhånden efterladt værnepligten i en så afpillet form, at den må siges at være hån imod de unge, der ikke undslipper tvangsudskrivningen.
Hjemmeværnet er i modsætning til værnepligten baseret på frivillighed, men koster alligevel de danske skatteydere op mod 500 mio. kr. om året.
Derfor mener Radikal Ungdom, at:
- Værnepligten skal afskaffes, og der bør indføres en værneret, der varer 6 måneder, sådan at den militære grunduddannelse bliver relevant i en nutidig militær sammenhæng. Værnerettens vigtigste funktion skal være at inspirere til videre uddannelse i forsvaret, for at øge rekruttering
- Det skal det være obligatorisk for mænd og kvinder at komme til Forsvarets Dag, der spiller en vigtig rolle ift. videreformidling af karrieremuligheder i Forsvaret
- De videregående uddannelser i militæret skal gøres længere for at dygtiggøre de danske styrker, således de enkelte individer i Forsvaret er mest sikker i risikozoner.
- Den nationale sikkerhedsstrategi, der udarbejdet af Folketinget, bør sikre et professionelt Forsvar, som er rettet mod løsningen af internationale opgaver i samarbejde med vores allierede.
- Hjemmeværnet skal fastholdes i sin nuværende form, idet vi anerkender, at de skaber en stor værdi ved civile indsatser, katastrofesituationer og større begivenheder
Et attraktivt Forsvar
Et professionelt Forsvar rettet mod internationale opgaver skal være attraktivt for unge af flere forskellige årsager.
Fastholdelse er særdeles vigtigt for Forsvarets funktion og størrelse, forudsat, at værnepligten afskaffes. Dermed skal man have folk til at melde sig frivilligt, hvilket kræver et langt større fokus på arbejdsforhold. Faktorer som løn og uddannelse gør f.eks., at tilskyndelsen til at søge ind til Forsvaret kan blive mindre, hvis ikke Forsvaret matcher de forhold, det omkringliggende samfund og det private erhvervsliv kan tilbyde. Dertil er det vigtigt at overgangen fra civilsamfundet til forsvaret bliver meget lettere - både for civile med og uden militær baggrund. Således at forsvaret åbnes for flere mennesker og erfarne soldater vil søge tilbage.
Derfor mener Radikal Ungdom, at:
- Der skal være mere flexicurity i Forsvaret, således at et civilt CV også tæller ift. ens stilling i Forsvaret. Dermed bliver der mindre fokus på gamle hierarkier, og mere fokus på de enkeltes kompetencer.
- Personer med en civil uddannelse skal kunne tage en kortere militær suppleringsuddannelse for derefter at kunne indgå i militære funktioner i Forsvaret
- CU'en [2] for tjenestegørende skal fastholdes. Der skal desuden lægges større fokus på at tilrettelægge dele af den militære uddannelse således, at den giver merit for et tilsvarende niveau i det civile uddannelsessystem
- Fælles geografiske udgangspunkter for de danske enheder skal tilstræbes, således at man undgår at flytte for meget rundt på ansatte og deres familier
- Hviletiden mellem udsendelser skal opretholdes og for særligt farlige missioner forlænges
En del af et attraktivt forsvar er også, at Danmark skal blive bedre til at forebygge og behandle psykiske lidelser blandt soldater. Der er ikke noget forkert eller mærkeligt i at soldater får psykiske lidelser, og det er sikkert umuligt helt at undgå, da soldaterne befinder sig i farlige situationer. Radikal Ungdom mener dog, at man kan forebygge og behandle bedre end man gør.
Vi foreslår:
- At alle soldater screenes af en psykolog inden udsendelse [3]
- At alle udsendte soldater kortvarigt skal indlogeres på en kaserne efter hjemkomst for at skabe en rolig overgang fra krigszone til civilsamfund. Soldaten må dog maksimalt tilbageholdes i én måned mod hans eller hendes vilje, medmindre psykiatrien finder det yderst uansvarligt at lukke personen ud i det danske civilsamfund
- Flere penge til psykiatrien og kommuner med kaserner skal have særligt fokus på soldater
- At tilbyde en særlig hjælp til børnefamilier hvor moderen eller faderen er udsendt – både psykologisk, men også til det praktiske
- At de danske veteranhjem implementerer en formel kanal for brugere og frivillige, der ønsker indflydelse på veteranhjemmet. Dette kunne f.eks. være en bruger- og frivillighedsrepræsentant i bestyrelsen på veteranhjemmet.
- At der skal være bedre muligheder for at modtage statslig og kommunal støtte til forskellige projekter med fokus på at styrke det sociale fællesskab blandt veteraner eller til opbygningen af støttegrupper, hvor veteraner kan mødes og søge hjælp hos hinanden.
Et internationalt Forsvar
Den ændrede sikkerhedspolitiske situation, kræver et øget fokus på grænser og territorialt forsvar. Det er dog fortsat vigtigt, at Danmark sammen med de øvrige medlemslande i NATO og EU, ikke lukker sig inde og glemmer verden omkring os. Danmarks forsvar skal derfor være designet til at kunne deltage effektivt i internationale konfliktforebyggende, fredsskabende og fredsbevarende missioner. Men løsningen af den slags opgaver forudsætter, at vi er i stand til at opbygge et beredskab, der kan opretholde Danmarks deltagelse i internationale missioner over længere tid og samtidig støtte op om nye operationer. Idet operationerne ofte vil komme til at foregå i områder langt fra Danmark og over store geografiske afstande med ufremkommeligt terræn, stiller det store krav til det danske Forsvar.
Derfor mener Radikal Ungdom, at:
- Danmark, som et trin på vejen til det fuldt integrerede europæiske forsvar, skal indgå i et nordisk samarbejde med Sverige og Norge inden for luftvåbenet og søværnet, der omfatter både indkøb, drift og operationer. Derudover bør militærøvelser i højere grad udføres i fællesskab mellem de tre lande
- Forsvaret skal opbygge kapacitet til at have 2500 mand i beredskab af gangen, således at der hurtigt kan opstilles og udsendes styrker til nye operationer
- Fleksibilitet og mobilitet skal være nøgleordene for fremtidens Forsvar
- Danmarks halvårlige bidrag til NATO’s Response Force skal øges, således at flere danske enheder løbende inddrages og trænes
- Danmark skal arbejde for oprettelse af flere sammenhængende multinationale styrker af brigadestørrelse, med den nu nedlagte SHIRBRIG-styrke som forbillede, til rådighed for hurtig og effektiv udsendelse inden for rammen af FN’s United Nations Standby Arrangement System
- Danmark skal tage internationalt ansvar. Derfor er det afgørende, at vi investerer 2% af BNP i vores forsvar
De konflikter, som det danske Forsvar vil skulle bidrage til at løse, vil tit være præget af helt anderledes sprog, kultur og normer, fattigdom og manglende udvikling samt militante grupperinger blandt de lokale. Der vil i høj grad foregå en kamp om hjerter og sind, der er nødvendig at vinde, hvis den danske tilstedeværelse i stater med en kultur markant anderledes fra vores egen, skal være en succes.
Derfor mener Radikal Ungdom, at:
- Samarbejdet mellem Forsvarsakademiet og de humanistiske og samfundsfaglige afdelinger på de danske universiteter skal øges for at sikre opbygningen af sproglig og kulturel viden i Forsvaret
- Udsendte i Forsvaret skal have en grundig indførsel i sprog og praktisk kulturforståelse inden afrejsen
- Brugen af diplomatiske forbindelser skal udbygges og danske diplomater skal spille en større rolle i Danmarks internationale engagement
- At den civile-militære indsats for genopbygning i konfliktzoner skal opprioriteres gennem afsættelse af øgede ressourcer til CIMIC-uddannelsen [5] i forsvaret og skabelsen af flere danske CIMIC-enheder
- At der som supplement til CIMIC-enhederne skal oprettes et tættere samarbejde med humanitære organisationer, der kan rykke ind sammen med fortropperne og levere konkrete forandringer fra første færd i en given konflikt
- For at skabe den bedst mulige effekt af forsvarets indsats, skal der allerede fra planlægningen af internationale, humanitære missioner, inddrages fagpersoner inden for de respektive landes kultur, sprog og befolkning, således at genopbygningen bliver på de lokales præmisser
Et europæisk Forsvar
Efter afskaffelsen af det danske forsvarsforbehold i 2022, er Danmark blevet fuldgyldige medlemmer af det europæiske forsvarssamarbejde. Der er dog fortsat diskussion om rammerne for dette forsvarssamarbejde hos medlemslandene, og det er vigtigt at vi i Danmark deltager i debatten, for at skabe et mere integreret og selvstændigt Europæisk samarbejde.
Derfor mener vi i Radikal Ungdom at:
- Der skal oprettes en fælles europæisk indsatsstyrke med fredsbevarende og fredsskabende fokus. Styrken skal ikke være en angrebsstyrke.
- Den europæiske indsatsstyrke skal være en stående styrke, og de enkelte landes bidrag til den fælles europæisk indsatsstyrke skal afhænge af landets størrelse.
- Den europæiske indsatsstyrke skal realiseres ved hjælp af en fælles kommandostruktur, fælles træning og forøgelse af det europæiske forsvarsbudget.
- En fælleskommando på det operative niveau er nødvendig for koordineringen, men den skal stadig være underlagt en politisk overbygning.
- Det er for Radikal Ungdom vigtigt, at det Europæiske forsvarssamarbejde ikke bare er er et supplement til NATO, men også kan være et alternativ, så Europa i fremtiden bedre kan varetage sine egne interesser
- At PESCO samarbejdet fortsat udvides og udvikles, så det fælles materialeindkøb effektiviseres og ensrettes
Et humanitært Forsvar
Radikal Ungdom ønsker at omdanne Forsvarets internationale engagement til en mere humanitært fokuseret indsats, end hvad den er i dag.
Den efterfølgende indsats for at genopbygge sammenbrudte stater eller stabilisere skrøbelige samfund efter en militær intervention er mindst ligeså vigtig, som interventionen i sig selv. En ting er det medmenneskelige aspekt i at hjælpe med genopbyggelsen af lokalsamfund i lande, hvor vi og vore allierede engagerer sig militært. En anden ting er, at det er langsigtet sikkerhedspolitik, som bekæmper opstanden af vakuum, hvorfra terrororganisationer kan udføre angreb på vores egen nation og andre NATO-medlemslande, samt kommer eventuelle flygtningestrømme i forkøbet.
Derfor mener Radikal Ungdom, at
- “Den militære kapacitetsopbygning og humanitære indsats, som dele af Forsvaret i dag beskæftiger sig med, skal styrkes og udvides. Som led i dette skal soldater, der ønsker at blive udsendt, gennemgå et ekstra uddannelsesforløb med fokus på kulturforståelse, genopbygningsprocesser og udførelsen af forskellige typer humanitært arbejde.”
- Udsendelsen af personel fra Beredskabsstyrelsen skal i langt højere grad anvendes, og skal udgøre stammen i ovennævnte genopbygningsindsatser. Beredskabsstyrelsen er specialiseret i at begå sig i og understøtte genopbyggelsen af civilsamfund, der har været udsat for diverse former for katastrofer. Derfor er det logisk at benytte sig af deres kompetencer i Forsvarets humanitære indsats.
- Forsvarets Freds- og Stabiliseringensfond bør tilføres et beløb svarende til 0,3% af BNP. Disse midler skal medvirke til at understøtte ovennævnte kapacitetsopbygning og dybere integrere dansk udviklingsarbejde i de internationale operationer, som danske styrker deltager i. Danmark i langt højere grad skal bidrage med styrker til FN’s fredsbevarende missioner rundt omkring i verden. Målsætningen bør være at bidrage med mindst 200 soldater årligt.
- Der generelt skal være et stærkere samarbejde mellem Udviklingsministeriet og Forsvarsministeriet.
Henvisninger
[1] Henviser til “Montreux Document on Pertinent International Legal Obligations and Good Practices for States related to Operations of Private Military and Security Companies during Armed Conflict", et dokument udviklet efter initiativ af den svejtsiske regering og Røde Kors Internationale Komité i samarbejde med eksperter fra 17 lande. Dokumentet bekræfter
staters pligt til at sikre, at private militære virksomheder og sikkerhedsfirmaer, der opererer i væbnede konflikter, agerer i overensstemmelse med international humanitær lovgivning og menneskerettighedslovgivning. Dokumentet lister også omkring 70 anbefalinger, der stammer fra god praksis.
[2] CU, eller ”Civil Uddannelse”, er en ordning, hvor tjenestegørende personel efter 18 måneders tjeneste optjener 1 uges betalt uddannelse pr. måneds tjeneste.
[3] I Tyskland og Holland har denne procedure medført færre psykiske lidelser, da potentielle syge bliver frasorteret inden udsendelse
[4] En del af problemet er at soldaters lidelser ikke bliver opdaget og i den militære mandeverden går soldaterne ofte ikke selv til psykolog. Et forsøg har vist at ved at være på en kaserne efter endt mission, bliver tilfældene opdaget.
[5] CIMIC star for Civilian Military Cooperation og er også kendt på dansk som civilt-militært samarbejde. Det er et vidtspændende begreb, der beskriver den militære funktion hvor den fungerende styrkechef interagerer og samarbejder med civile myndigheder og lokale befolkninger i missionsområder.

## https://radikalungdom.com/kina-strategi

Kina-Strategi
Indledning
Kinas økonomiske vækst siden årtusindskiftet og landets indtrædelse i WTO er en økonomisk
 succeshistorie, der har trukket millionvis af mennesker ud af fattigdom og haft en positiv effekt i
 den globale økonomi. Historien om Kina har desværre også en mørk bagside med talrige
 eksempler på krænkelser af menneskerettighederne. Samtidigt er Kina en supermagt vi i
 fremtiden i højere grad skal forholde os til sikkerhedspolitisk, da Kina sigter efter at udfordre USA’s globale militære hegemoni i 2049 ved 100-års fødselsdagen for Kinas Folkerepublik. Siden indsættelsen af Xi Jinping som Generalsekretær for Kommunistpartiet i 2012 har udviklingen i Kinas ageren taget et nyt og totalitært skift, hvorfor vi bliver nødt til at forholde os til de talrige menneskerettighedskrænkelser, som det kinesiske styre er eksponent for. Det kalder på et skift i Danmarks og EU’s kurs over for Kina. Dette program er Radikal Ungdoms bud på en ny og mere kritisk politisk kurs over for Kina og en strategi til denne.
Danmark skal i højere grad kritisere det kinesiske styre
Kina er det 21. århundredes største diktaturstat. Indenrigspolitisk har det kinesiske styre lavet overgreb på sin befolkning, blandt andet ved internering af uighurerne i “genopdragelseslejre”, undertrykkelse af tibetanere og forsøg på at afskaffe Hong-Kongernes rettigheder og selvbestemmelse. Udenrigspolitisk eksporterer det kinesiske styre censur ved at misbruge sin position i den globale økonomi til at lukke munden på kritikere. Samtidigt bruges løfter om lån, investeringer og aggressive opkøbs-strategier til at dominere staters økonomi og infrastruktur. Derudover ses det, at Kina sanktionere en række europæiske politikere, forskere og tænketanke efter at have kæmpet for menneskerettighederne i Kina og inviteret Taiwans præsident på besøg. Alt for længe har Danmark afholdt sig fra at kritisere det kinesiske styre grundet økonomiske interesser. Dette ses f.eks ved Danmarks lån af pandaer, fordi Kina benytter panda-diplomatiet som et redskab, hvor Kina udlåner pandaer som gave til sin venskabslande. Ved at acceptere udlånet af pandaer, er Danmark med til at legitimere Kinas ageren på andre politiske spørgsmål.
Derfor mener Radikal Ungdom at:
- Danmark bør i højere grad offentligt kritisere det kinesiske styre brud på basale menneskerettigheder, overgreb på deres egen befolkning, eksport af censur og udnyttelse af svagere stillede lande, selvom dette måtte medføre konsekvenser for Danmarks økonomi.
- Danmark ikke længere skal acceptere lånet af pandaerne fra Kina og dermed sende pandaerne hjem.
- Regeringen skal i imødekomme og invitere prominente personer og grupper, som f.eks. Taiwanesiske embedsfolk og modstandsfolk fra bla. Hong Kong, Tibet og Indre Mongoliet for at fremme dialogen om menneskerettighederne i Kina.
Danmarks kritiske infrastruktur
I 2010'erne har kinesisk ejede virksomheder opkøbt europæisk infrastruktur for 1600 mia. kroner. Det gælder alt fra havne og togbaner, til atomkraftværker og vindmølleparker. Denne aggressive opkøbsstrategi underbygges yderligere ved at udlåne enorme summer til infrastrukturprojekter, i fattigere europæiske lande bl.a. gennem den kinesisk ejede bank “China Exim Bank”. Disse opkøb og gældsfælder truer de europæiske staters mulighed for at prioritere egne interesser over kinesiske, da det kinesiske styre ikke er bange for at bruge hårde magtmidler mod politiske modstandere, og formentligt heller ikke vil tøve med at lukke kritisk infrastruktur ned. Radikal Ungdom mener grundlæggende, at demokratiske rettigheder er vigtigere end økonomiske interesser, og vi skal derfor til enhver tid sikre, at Kina aldrig får muligheden for at lukke vores infrastruktur ned, som konsekvens af kritik af Kina. Yderligere mener Radikal Ungdom, at det er klart, at Kina og Vestens udenrigspolitiske interesser ligger så langt fra hinanden, at vi ikke i den nærmeste fremtid bør gøre os sårbare over for det kinesiske styre. Kritisk infrastruktur bør ikke ejes af stater, vi ikke indgår i et sikkerhedspolitisk fællesskab med. Vi skal desuden støtte vores allierede, når de gør brug af deres ret til at kritisere Kina, uden det får uoverskuelige økonomiske konsekvenser.
Derfor mener Radikal Ungdom at:
- Regeringen skal i samarbejde med et uafhængigt panel af bla. eksperter, PET, interessegrupper og NGO´er igangsætte udarbejdelsen af en liste over dansk infrastruktur, der kategoriseres som kritisk for samfundet. Intet infrastruktur der fremgår af denne liste må sælges til virksomheder uden for EU.
- PET skal lave screeninger inden mindre kritisk infrastruktur sælges til selskaber uden for EU, og med et særligt fokus på risiciene ved at sælge til kinesisk ejede virksomheder.
- EU skal, gennem en økonomisk musketered, være forpligtet til samlet at mod-sanktionere usaglige kinesiske handelshindringer mod et enkelt medlemsland, for at undgå at enkelte medlemslande presses økonomisk til ikke at kritisere Kina.
- Når Danmark udvikler digital infrastruktur, herunder eksempelvis 5G netværket, skal leverandører baseret udenfor EU screenes med henblik på henblik om en aftale med den pågældende leverandør vil have sikkerhedspolitiske konsekvenser.
- EU skal påbyde at selskaber, der yder digitale ydelser i EU, skal gemme alt data angående unionsborgere i data-centre på europæisk jord undergivet unionens jurisdiktion.
Selvstændighed og opgør med ét-Kina-politkken
Det kinesiske styre står benhårdt på, at der kun er ét Kina og at ingen må påstå, at områder med mere eller mindre tilknytning til styret i Beijing skulle være andet end Kina. Det er en voldsom krænkelse af lokalbefolkningernes autonomi og selvbestemmelse. Det er dog meget forskellige situationer, de forskellige regioner står i, og problematikkerne skal derfor også løses på forskel vis.
Taiwan
Taiwan har på nuværende tidspunkt selvbestemmelse på alle områder, men kan grundet Kinas krav på landet ikke blive accepteret som en suveræn stat. Radikal Ungdom mener derfor, at Danmark og EU skal anerkende Taiwan som en suveræn stat, hvilket naturligvis vil sikre dem optagelse i FN.
Hongkong
I 1997 indgik Storbritannien og Kina en aftale kaldet “the basic law”, i denne aftale fremgår det Hongkong frem til 2047 skal have en høj grad af autonomi. Dette krav er dog blevet krænket voldsomt af styret i Beijing, og Hongkong har i praksis ikke længere demokrati. Radikal Ungdom mener derfor, at Kina som minimum skal respektere den aftale de indgik med Storbritannien, og give Hongkong mulighed for selvbestemmelse. Derudover skal Hongkong have mulighed for total selvstændighed fra Kina, såfremt et flertal i befolkningen ønsker det.
Tibet
En stor del af den tibetanske befolkning har siden Kinas invasion af landet i 1950, kæmpet imod det kinesiske styre. Det skyldes at majoriteten af det tibetanske folk ikke føler sig som kinesere. Det kinesiske styre har derudover også prøvet så vidt som muligt at fjerne den Tibetanske Buddhisme ved at sende Dalai Lama i eksil og kidnappe den udvalgte Panchen Lama. Radikal Ungdom mener derfor, at der tibetanske folk skal have retten til selv ved en folkeafstemning at vælge hvorvidt de ønsker fuldkommen uafhængighed fra Kina, den såkaldte Middle Way Approach, eller en helt tredje løsning.
Public Diplomacy overfor den kinesiske civilization
Det kinesiske styre censurerer systematisk information, der skulle være modstridende med deres eget verdensbillede og narrativ, med henblik på at den kinesiske befolkning ikke får oplysninger, der kan blive et problem for Kommunistpartiets styre. Public diplomacy er et værktøj, der bør gøres brug af i dansk- og europæisk udenrigspolitik. Ideen er at oplyse, kommunikere og samarbejde med det kinesiske civilsamfund og erhvervsliv frem for repræsentanter for styret. Alle mennesker bør have ret til alsidig information om deres egen regerings gerninger og ugerninger, samt information om hvad der foregår i deres land. For eksempel burde alle kinesere være i stand til at finde information om forbrydelserne i Xinjiang og demonstrationerne i Hongkong, men dette har været tæt på umuligt som følge af styrets censur og informations-, nyheds- og mediemonopol.
Derfor mener Radikal Ungdom at:
- EU bør udvide sit ‘EU vs Disinfo’ oplysningsprogram i sit budget.
- Udvidelsen bør bestå af en sektion med fokus på debunking af kinesisk disinformation i Europa, samt en sektion om oplysning om kinesiske indenrigsanliggender rettet mod informationssøgende og nysgerrige kinesere, således at de kan danne sig et nuanceret billede af deres land og styre.
Menneskerettigheder i Kina
Radikal Ungdom mener, at FNs menneskerettighedserklæring fra 1948 er et af historiens vigtigste dokumenter. Det er et dokument, der understreger individets universelle rettigheder og friheder, uanset udseende eller ophav. Hvis disse grundlæggende rettigheder nogensinde brydes noget sted i verden, er det vores pligt at adressere det. Der findes ikke noget FN-system til at sanktionere overtrædelser af disse rettigheder, men derimod har vi som land, og som EU-fællesskab et valg at træffe. I tilfældet ved menneskerettighedskrænkelserne i Kina er der tale om en ny systematisk og udspekuleret knægtelse og undertrykkelse af minoriteter på flere områder. Der er tale om ‘sinicization’, som kan oversættes til ‘Han-Kina-ficering’, hvilket indebærer kulturelt folkedrab på kinesiske minoriteter med henblik på at gøre Han-kinesisk kultur dominerende i alle Kinas regioner. Det mest frygtelige kendte eksempel på Han-Kina-ficering ses ved de muslimske Uighurer i den nordvestlige Xinjiang provins, som interneres af myndighederne med henblik på, at de skal assimileres ind i Han-kinesisk kultur og afvikles fra deres religion. Rapporter viser, at Uighurer efter ophold i interneringslejrene bruges som tvungen arbejdskraft i fabrikker i Xinjiang. Uighurere bruges også som arbejdskraft blandt store europæiske firmaer. En rapport fra Newlines Institute peger også på, at der foregår tvang med sterilisering, abort og indsættelse af spiraler mod Uighuriske kvinder i den reproduktive alder.
Derfor mener Radikal Ungdom at:
- Kina begår folkedrab iht. artikel 2 i FN’s Folkedrabskonvention i forbindelse med sin systematiske kampagne om at begrænse befolkningsudviklingen hos en etnisk gruppe.
- Menneskerettigheder og vores værdier skal prioriteres højere end vores økonomiske interesser
- EU i samarbejde med USA og andre relevante aktører bør sanktionere de kinesiske agenturer ansvarlige for internering af Uighurerne, i stil med USA’s Magnitsky-act sanktioner.
- Danmark og EU bør arbejde for Uighurernes frisættelse og at menneskerettigheder respekteres i Kina i alle samarbejder, der indgås.
- Import af varer lavet med slavearbejde af Uighurerne forbydes.
- Der skal stilles krav til virksomheder i EU og Danmark om at gøre op med tvunget Uighurisk arbejdskraft i deres forsyningskæder. Her skal virksomhederne selv være ansvarlig for hele forsyningskæden, gerne efter Tysklands eksempel.
- Danmark skal bruge partnerskabsaftaler til at kritisere Kinas overtrædelse af menneskerettighederne.
- Der tilbydes asyl til alle i fare for at blive forfulgt af den kinesiske stat
Kina og Arktis
Vi har de seneste år set en voksende kinesisk interesse i Arktis. Kina har blandt andet forsøgt at få magt i Arktis gennem opkøb af rettigheder til infrastruktur samt udvinding af råstoffer og handelsruter. Vi ser at Kina har fået en plads som observatør i Arktisk Råd, på trods af ikke at være i besiddelse af landområder, der ellers ville give dem retten til deltagelse i rådet. Yderligere ser vi, at den kinesiske stat opfatter Arktis som et globalt fælleseje. De Arktiske nationer og befolkninger har råderet over regionen, og Arktis bør dermed ikke betragtes som et globalt fælleseje, og lande udenfor Arktis bør derfor heller ikke medvirke i Arktisk råd. De Arktiske lande bør ikke føle sig nødsaget til at tage imod tilbud fra Kina, såfremt de ønsker at udøve minedrift i regionen eller udbygge infrastruktur.
Derfor mener Radikal Ungdom at:
- Kina og andre ikke-Arktiske lande bør fratages deres observatør-pladser i Arktisk Råd.
- Danmark bør bidrage økonomisk til udbygning af den grønlandske og færøske infrastruktur, med henblik på at stille bedre økonomiske aftaler om udvikling til rådighed end Kina.
- Kritisk infrastruktur på Grønland og Færøerne må kun sælges til virksomheder, der er hjemmehørende i EU.
- At Rigsfællesskabet med sin plads i Arktisk Råd aktivt bør modarbejde at Kina får yderligere indflydelse i den Arktiske Region.
Kina i FN
Radikal Ungdom byder Kinas øgede engagement velkommen i internationale organisationer f.eks. WTO, FN og dets underorganer såsom WHO under forudsætningen, at det er for at bidrage konstruktivt til den multilaterale dialog og sikringen af menneskerettigheder globalt. Det er dog tvivlsomt at kalde de seneste bidrag konstruktive, da man eksempelvis har tvunget WHO til at anbefale traditionel kinesisk medicin i WHO’s sundheds-manual, der ikke kan påvises at være forebyggende ud fra lægefaglig praksis. Samtidigt har man forhindret Taiwan i at deltage og bidrage i WHO med sine kompetencer i håndtering af vira med big-data, og som konsekvens forringet den globale folkesundhed grundet et selvisk nationalt hensyn. Ydermere er der tegn på, at Kina langsomt forsøger at redefinere menneskerettighederne, eksempelvis gennem sine forslag i menneskerettighedsrådet i FN, til at handle om udvikling og forbedring af leveforhold frem for om individets ukrænkelige frihed og værdighed. Præcis som ved Kinas indenrigspolitik med mangel på beskyttelse af minoriteter.
Derfor mener Radikal Ungdom:
- At Danmark bør tage initiativ i fællesskab med sine allierede for at FN’s organer fortsat er inkluderende for alle, også Taiwan.
- At Danmark bør tage initiativ i fællesskab med sine allierede, til at modarbejde forsøg på at underminere vigtigheden af individets frihed og værdighed i menneskerettighederne gennem menneskerettigheds-organerne
- Danmark bør tage initiativ til, at FN-systemet kritiserer og sanktioner Kinas menneskerettighedskrænkelser.
Sikkerhedspolitisk håndtering af Kina
Radikal Ungdom ser, at Kina har udviklet sig fra at holde lav profil i deres udenrigs- og sikkerhedspolitik til at spille en mere dominerende og aktiv rolle i det internationale system, eksemplificeret ved oprettelsen af Kinas første udenlandske militærbase på Djibouti i 2017. Dette perspektiv ses også ved Kinas oprustning med mål om at opnå et overlegent militær både til lands, vands og i luften. Mest tydeligt ses det i Det Sydkinesiske Hav, hvor Kina gør krav på enorme områder gennem den såkaldte “nine-dash-line”, som ellers blev dømt ugyldig af Den Faste Voldgiftsret i sagen ‘Philippines V. China’ fra 2016, og har i de senere år forsøgt at hævne sig ved at bygge militærbaser på små og ubeboelige klippeøer og samtidigt chikaneret omkringliggende landes skibe og fiskebåde. Disse krav skyldes et ønske om ejerskab på offshore-ressourcer i det meste af Det Sydkinesiske hav, hvilket er et komplet ugyldigt krav, og det samme er Kinas chikane-kampagne for at opnå kontrol med områderne, da de også strider imod FN's’ Havretskonvention, der begrænser landes søterritorium til 200 sømil ud fra kysterne.
Derfor mener Radikal Ungdom at:
- EU og dets medlemsstater skal føre en fælles udenrigspolitik, der kan modstå eksternt pres fra stater som Kina.
- EU og Danmark skal have en kritisk indgangsvinkel til Kinas maritime krav, f.eks. ved striden i det Sydkinesiske Hav, der sikrer nabolande suverænitet
- EU og Danmark skal have alliancer og opbygge særlige forbindelser til lande der vil samarbejde på Kina-spørgsmålet, såsom Australien, Canada, Indien, Japan, New Zealand, Sydkorea, Taiwan, Storbritannien og USA. Dette inkluderer omfattende samarbejde i udenrigsanliggender, forsvar og signal-efterretning.
- EU og dets medlemsstater skal styrke bi- og multilaterale forbindelser med Taiwan
- EU og dets medlemsstater skal i samråd med sine NATO-partnere, og NATOs Stillehavs-Allierede udvikle en fælles strategi for de udfordringer, som Kina skaber.
- EU tilbyder sig selv som mægler for ASEAN for at finde en fælles holdning til de modstridende territoriale krav i Sydkinesiske Hav og nine-dash-line samt for at sikre friheden til navigation i Indo-Stillehavet.
- Danmark bør arbejde for at NATO udvides til omfatte alliancepartnere i Asien samt at NATO formulerer det som et erklæret mål at modarbejde Kinas ambitioner om militær dominans.
Kina og udviklingspolitik
Gennem statsejede banker og Kinas omfattende Silkevejsprojekt (Belt and Road Initiative) udlånes der milliarder af dollars til svært stillede lande i form af infrastrukturprojekter. Dette vækker bekymring, da der ses en tendens, hvor flere geostrategiske havne og jorde overtages af Kina, fordi landene ikke er i stand til betale de skyhøje lån tilbage. Samtidigt ses det, at Kina i forbindelse med lånene kræver at en andel af råvarerne og arbejdskraften skal være kinesisk. Nogle har betegnet dette som ‘gældsfælde-diplomati’, der har til hensigt at opnå politisk indflydelse og strategiske fordele.
Derfor mener Radikal Ungdom at:
- EU skal tilbyde sig selv som rådgiver i svært stillede lande, der ønsker at låne penge af Kina eller andre stater.
- Man som WTO medlem og som kreditor altid skal give lån der er transparente, dvs. at låneaftalerne skal være offentligt tilgængelige.
- EU skal blive bedre til at tilbyde alternative lånemuligheder og handelsaftaler, der er mere fordelagtige og demokratiske end Kinas tilbud, til lande.
Kina og Afrika
Et eksempel på et centralt udviklingspolitisk spørgsmål er Afrika, der udvikler sig som aldrig før. Kina er Afrikas største handelspartner og investeringspartner, og dette kan have store konsekvenser for EU, og endnu vigtigere, de Afrikanske lande selv. Et rigt og udviklende Afrika er en god nyhed, og dette kræver investeringer i infrastruktur og øget handel. Kina er blevet hovedaktøren i denne udvikling, og dette er et problem, fordi disse investeringer kommer igennem gæld som binder de afrikanske lande til Kina. Eg. Kina ejer 27% af alt gæld som 38 Afrikanske stater har. Det er ikke i EU’s interesse at have Afrika bliver bundet økonomisk af Kina, da det giver Kina indflydelse i deres politiske systemer. Men Afrika vælger Kina, fordi EU ikke tilbyder et bedre alternativ. EU har fortsat toldmure og investerer ikke nok i infrastruktur i Afrika. Kort sagt skal EU tilbyde de 38 Afrikanske lande et bedre alternativ, for det er for dyrt at lade være.
Derfor mener Radikal Ungdom, at EU skal:
- Reducere toldmure til de afrikanske stater for at øge samhandlen.
- Afskaffe landbrugsstøtten i EU for at afrikanske bønder kan komme ind på EU’s marked på lige vilkår.
- Blive bedre til at tilbyde infrastrukturprojekter til Afrikanske lande med vilkår der matcher Kinas.
- Øge støtten til den Afrikanske Union, og i højere grad indgå i dialog om dette med den Afrikanske Union
Fremtidens samarbejde med Kina
Med landets menneskelige og økonomiske ressourcer har Kina kapciteterne til at være en stormagt. I de kommende årtier vil Kina søge tættere på at indtage denne position. At Kinas magtbegær opfyldes vil dog være uforeneligt med den globale verdensorden baseret på demokrati, international lov og menneskerettigheder, der er udgangspunktet for Radikal Ungdoms udenrigspolitik. Dette illustreres tydeligt ved at Kina ikke ser menneskerettigheder som grundlæggende for en stats ageren, hvilket blandt andet fremgår af ‘Document No. 9’ der blev lækket i 2013. Radikal Ungdom ser dog ikke væbnet konflikt med Kina som noget realistisk eller ønskværdigt scenarie hvorfor Radikal Ungdom mener at EU bør søge samarbejdet med Kina, i det omfang det er nødvendigt for at opretholde fredelig sameksistens og i øvrigt samarbejde for at bekæmpe globale klimaforandringer.
Derfor mener Radikal Ungdom at:
- Det overordnede mål for EU’s udenrigspolitik overfor Kina bør være at forhindre Kina i at indtage en position hvor landet kan gennemføre dets vilje og undergrave den internationale orden baseret på menneskerettigheder, international lov og demokrati.
- Kina og Vesten trods store værdimæssige forskelle har en fælles interesse i at bekæmpe de udfordringer, der følger af globale klimaforandringer og global fattigdom, og at EU derfor bør fortsætte samarbejdet med Kina vedrørende grøn omstilling inden for rammerne af Comprehensive Strategic Partnership fra 2008.
- EU’s samarbejde med Kina må holde fast i FN’s menneskerettighedserklæring som normsættende for staters ageren, idet dette ikke skal forstås som et angreb rettet mod Kinas kulturelle særegenheder.
- EU bør give plads til at Kina kan indtage en central position i internationale fora, i takt med at Kina viser sig værdig til den position ved at overholde sine moralske og menneskeretlige forpligtigelser overfor sin egen befolkning.
- EU bør Sikre at import af kinesiske varer til Danmark ikke bidrager til krænkelse af menneskerettigheder, herunder især at varer ikke er produceret af tvunget Uighursk arbejdskraft
- EU bør arbejde for at Kinas handel med omverden foregår på et ligeværdigt grundlag, herunder at Kina ikke længere betragtes som et udviklingsland af WTO.
Afrunding
Alle der værdsætter frihed og demokrati, bør påtage sig en stærkt kritisk tilgang til det kinesiske styre og dens ageren, men ikke nødvendigvis til den kinesiske civilisation. Selvom det er nødvendigt at samarbejde med Kina, når det gælder eksempelvis klimaforandringerne, er det samtidigt også nødvendigt at sige fra over for Kinas ageren på mange andre spørgsmål. Kinas totalitære men effektive samfundsmodel med ‘statskapitalisme’ beviser, at det liberale demokrati ikke er den eneste styreform, der kan skabe varig vækst. Mange lande under udvikling står derfor med et valg om at forfølge idealerne af det liberale demokrati eller statskapitalismen. For Radikal Ungdom er valget klart: Det liberale demokrati er og bliver den styreform, der sikrer menneskerettigheder, frihed, værdighed og medbestemmelse for flest mennesker. Det valg ønsker og håber vi også at andre lande træffer.

## https://radikalungdom.com/den-sociale-union

Den Sociale Union
Indledning
Den Europæiske Union blev dannet ud fra grundprincipperne om mere og friere samhandel på tværs af de nationale grænser. Siden da er samarbejdet vokset, og er blevet et tværnationalt fællesskab, der har sikret bedre vilkår for miljøet, freden og vores fælles velstand. Den Europæiske Union kan derfor ikke længere, siges udelukkende at være en handelsunion. Med udbygningen af det indre marked kommer også fælles udfordringer, og en af disse udfordringer er manglen på social sikkerhed for den europæiske borger. En udfordring der har resulteret i stadig større ulighed, usikkerhed og EU-skepsis. Et stærkt EU er et EU, der kan gøre en positiv forskel for alle borgeres hverdag, og ønsker vi et europæisk kontinent, der vokser sig stadig stærkere og tættere sammen, er vi i fællesskab nødt til at skabe en ramme for vores sociale rettigheder. Dannelsen af en Social Union er et afgørende tiltag mod sikringen af EU’s fremtid.
Grundlæggende visioner for den sociale union
Den Europæiske Union er til for den enkelte borger. Når social ulighed og usikkerhed i stadig stigende grad splitter vores samfund ad, må det således være EU’s opgave at træde til. Kommissionens ønske om oprettelsen af en social søjle i det europæiske samarbejde er en prioritet, som imødekommer de problemer, og som kan skabe en nødvendig positiv forandring i vores alles hverdag. Det er et ønske, vi i Radikal Ungdom derfor støtter.
Radikal Ungdom mener derfor, at:
- Det bør være af høj prioritet for Den Europæiske Union, at skabe en social søjle.
- En social søjle bør omhandle alle EU-medlemslande, og ikke kun stater i Euro-zonen. Dette skal ske med respekt for de forskellige landes diversitet og styrker.
- En social søjle bør være konkret og lovgivende, selv hvis dette indebærer ændringer i traktaterne.
- Den sociale søjle bør håndhæves af EU's institutioner i tæt samarbejde med medlemslandene. Opfylder en medlemsstat ikke den sociale søjles mål, bør det ligeledes have konsekvenser fastsat af EU’s institutioner.
- Det bør være en prioritet i den sociale søjle, at minimere analfabetisme i samtlige medlemslande, således at ingen borger skal gå i gennem livet uden et minimum af kundskaber inden for sprog.
- Det skal være grundlæggende for den sociale søjle, at den bidrager til kampen mod ulighed og diskrimination på baggrund af køn, seksualitet, nationalitet, alder, race og religion.
Lige muligheder og adgang til arbejdsmarkedet
Alle skal have lige mulighed for at komme på arbejdsmarkedet. Der må fra arbejdsgivernes side ikke diskrimineres. Det er Den Europæiske Unions opgave at sikre, et tilgængeligt, åbent og lige arbejdsmarked for alle unionens borgere. I Radikal Ungdom betragter vi det som en af grundstenene i den frie bevægelighed, at vi frit kan søge og vælge jobs uden tanke på landegrænser.
Radikal Ungdom mener derfor, at:
- Der ikke bør være en fælles mindsteløn i EU.
- EU skal sikre, at personer med de samme kvalifikationer, der udfører det samme stykke arbejde og arbejder i det samme land, skal modtage lige løn. Dette krav gælder også, selvom man arbejder i et andet land, end der hvor man er bosat.
- der skal sikres barsel på lige vilkår uanset køn i EU
Retfærdige rettigheder på arbejdsmarkedet
Det er relevant for både velstående og knapt så velstående lande, at der er lige rettigheder på arbejdsmarkedet for bl.a. at undgå løndumping og diskrimination. Der kan forekomme diskriminerende valg både op ad og ned ad. Det er vigtigt at undgå, for at sikre den ens og lige behandling.
Radikal Ungdom mener derfor, at:
- Man har samme rettigheder på arbejdsmarkedet i det land hvor man har arbejde, som sine kollegaer med samme kvalifikationer. Uanset national baggrund og bosted. Dette omhandler både løn, pensionsvilkår, sygedage etc.
- Ved arbejdsskader bør den pågældende nation være ansvarshaver for at sikre nødvendig behandling samt kompensation. Det skal ske ved gældende regler i den medlemsstat hvor skaden pådraget.
- Alle medlemslande skal lægge yderligere vægt på en fælles indsats mod socialdumping på tværs af landegrænser.
Passende social beskyttelse
Det er et grundlag for den europæiske union, at enhver borger skal føle sig tryg og sikker på arbejdsmarkedet og i sin dagligdag. For at sikre dette er det vigtigt, at borgerne i EU har retfærdige og lige sociale rettigheder på tværs af alle medlemslandene.
Radikal Ungdom mener derfor, at:
- I det land hvor man betaler indkomstskat, har man ret til sociale ydelser efter landets gældende regler. Dette gælder børnepenge, pension, arbejdsløshedsgoder- og ydelser, handicaprettigheder etc.
- Man har ret til børnepasning og undervisning i det land hvor børnene er bosat, efter det det pågældende lands lovgivning. Det giver bedst stabilitet for børnene, hvilket må være højeste prioritet.
- Alle medlemslande skal have pligt til, at informere om de gældende rettigheder til sociale ydelser enhver fremmedarbejder har, når han eller hun opnår beskæftigelse i landet. Det bør ligeledes fortsat være en rettighed som borger, at få stillet juridisk rådgivning til rådighed, såfremt man ikke selv har ressourcerne til selv at anskaffe det.
- Den Europæiske Union skal sikre, at medlemslandene hver i sær sikrer en minimumsstandard for arbejderne, således at alle borgere har en levestandard svarende til FN’s mål. Det vil sige, at man som borger har adgang til: varme, rindende vand, el, bolig, banker og lægehjælp
- Lave et klart sæt handicap-rettigheder med større detaljeringsgrad end FN’s handicapkonvention med en klageinstans til somatiske og psykiske handicap.

## https://radikalungdom.com/arktis

Arktis
Indledning
I løbet af de seneste årtier har verden været vidne til omfattende klimaforandringer, der ikke ser ud til at have sin ende inden for en overskuelig årrække. Stigningerne i Jordens gennemsnitstemperatur har blandt andet betydet nye muligheder inden for den arktiske cirkel, herunder udvidet potentiale for råstofudvinding, fiskeri, forskning, søtransport og turisme i området – muligheder, som kan komme den lokale befolkning til stor gavn. Som isen trækker sig længere og længere tilbage og giver os disse nye potentialer, er det vigtigt, at Rigsfællesskabet styrker sin tilstedeværelse i området. Grønlands geografiske position ift. den nordlige polarcirkel forpligter Rigsfællesskabet til at sikre håndhævelsen af ting såsom søfarts- og miljøsikkerheden i området, men også de lokale beboeres rettigheder i en tid, hvor både nationale og kommercielle interesser i Arktis vokser.
Arktis er et af de største geopolitiske spørgsmål her i starten af det 21. århundrede, og det er med god grund. Med idéen om, at den næste guldmine muligt lurer under den arktiske is, er det afgørende, at Rigsfællesskabet påtager sig en stor del af ansvaret i samarbejde med de andre medlemslande af Det Arktiske Råd for at skabe fælles lovgivning og komme med fredelige løsninger på de krav og stridigheder, der måtte opstå.
Miljø og bæredygtighed i Arktis
Miljøhensyn og bæredygtighed bør altid være nøgleord, når man taler økonomisk udvikling. De nye kommercielle interesser i Arktis kan være med til at løfte lokalbefolkningens levestandard markant og hjælpe det grønlandske folk på vej mod økonomisk uafhængighed fra Danmark, men det er vigtigt, at det gøres med hensyn til en række miljøkrav, som sikrer naturen og vildlivet i området, og at den nye økonomiske vækst fordeles på tværs af geografiske og sociale grænser. Hertil bliver man nødt til at indse, at Grønland endnu er et ungt demokrati, der har et par unægtelige svagheder. For at sikre bæredygtighedens tre aspekter – det økonomiske, sociale og miljømæssige – og demokratiets legitimitet bør Danmark derfor til hver en tid stille både økonomisk og politisk rådgivning til rådighed, som kan styrke landets politiske ledelse.
Derfor mener Radikal Ungdom, at:
- Minedrift inden for den arktiske del af Rigsfællesskabet er fuldt tilladeligt, så længe det sker i overensstemmelse med en række miljøkrav. (Her kan henvises til nogle af de danske miljølove, især den såkaldte jordforureningslov og miljøbeskyttelsesloven.)
- Private såvel som statslige selskaber begge har mulighed for at søge om tilladelse til at foretage råstofudvinding i Grønlands arktiske egne.
- Antikorruptions-indsatsen i Grønland skal styrkes bl.a. ved, at den danske regering stiller politiske rådgivere til rådighed, der kan undersøge, påpege potentielle huller i den grønlandske lovgivning og fremstille lovforslag, som har for øje at mindske korruption i den politiske ledelse af Grønland.
- Der efter grønlandsk ønske kan stilles konsulenter til rådighed fra dansk side, som kan støtte med finansiel rådgivning og hjælpe med at kortlægge en plan for at omstille Grønland til en økonomisk bæredygtig råstoføkonomi.
- Danmark bør sidde med ved forhandlingsbordet, når en virksomhed søger om tilladelse til at føre minedrift i den arktiske del af Rigsfællesskabet. Radikal Ungdom anerkender dog stadigt fuldt ud, at den endelig beslutning altid ligger hos det grønlandske folk og dets repræsentanter.
- Der bør oprettes et forbud mod olieboringer på havet i de arktiske farvande omkring Grønland.
- Alt fiskeri, som foregår i de arktiske farvande omkring Grønland, skal leve op til MSC’s miljøstandarder for bæredygtigt fiskeri og opnå MSC-certifikation.
Sikkerhed og overvågning
Søfarten i det arktiske område og i farvandene omkring Grønland og Færøerne har været stigende over de seneste år som konsekvens af den mindre isudbredelse. Med de nye søruter er mængden af tank-, fragt- og krydstogsskibe vokset markant, og derfor ligeså er kravene til at sikre disse mod skibsuheld og andre katastrofer. Den væsentligste udfordring heraf er at skabe en fyldestgørende dækningszone med hurtig responsmulighed, hvilket kommer til at betyde øget tilstedeværelse især maritimt, som søfarten i området tager til.
Endvidere er det vigtigt, at Rigsfællesskabet formår at sikre en fredelig og stabil økonomisk udvikling i Arktis, som kommer regionen og lokalbefolkningen til gavn i en tid, hvor interessen i Arktis aldrig har været større. Den danske suverænitetshåndhævelse er af den grund fuldstændig afgørende for at sørge for, at denne udvikling sker i overensstemmelse med lokalbefolkningens ønsker.
Derfor mener Radikal Ungdom, at:
- Man bør skærpe overvågningen i Arktis både til lands, vands og i luften. Dette bør bl.a. inkludere øget skibsbidrag og bemanding af de aktive frigatter i området, investeringer i satellitovervågning og oprettelsen af et grønlandsk hjemmeværn, der skal bistå med materiel og mandskab i tilfælde af uheld og varetage forskellige opgaver vedr. suverænitetshåndhævelse og overvågning. (Dette hjemmeværns funktion kan bedst sammenlignes med funktionen af de canadiske rangers.)
- Det er vigtigt, at der i fremtiden prioriteres flere midler til Arktisk Kommando. Det er centralt for Rigsfællesskabets suverænitetshåndhævelse, at denne kommando har de fornødne ressourcer til at varetage de voksende opgaver.
- Der skal foregå en fortsat styrkelse af Arktisk Beredskabsstyrke, som i tilfælde af fornødenhed sammensættes af kapaciteter, der til dagligt løser andre operative opgaver i Danmark eller internationale operationer.

## https://radikalungdom.com/det-europaeiske-strukturprogram

Det Europæiske Strukturprogram
Indledning
EU er mere end økonomisk samarbejde. EU er freden efter to verdenskrige. EU er Berlinmurens fald. EU er viljen til at leve og stå sammen i Europa. EU er fred, frihed og grundlæggende rettigheder.
I selve unionens struktur ligger der dog også en række uudnyttede muligheder for forbedring, som vi skal gøre brug af. Stilstand er roden til alt ondt - også i EU. Unionen beskyldes fra såvel højre- som venstrefløjen for at være uigennemsigtig og for at fjerne nærdemokratiet fra medlemsstaterne. Unionen må tage disse beskyldninger alvorligt og udvikle sine institutioner, så der fortsat sikres lige muligheder for alle borgere i EU. Målet er ikke, at staterne skal være ens. Vi er derimod forenet i forskellighed.
Radikal Ungdom vil derfor i det følgende give sine bud på en strukturreform af EU’s institutioner.
Kommissionen
Kommissionen er EU’s udøvende magt og sikrer udlevelsen af de Europæiske visioner. Kommissionen forsvarer traktaterne og implementerer visionerne lagt af Rådet og Parlamentet i samarbejde. Kommissionen er EU’s ansigt udadtil, og varetager borgernes interesse i udøvelsen af sit politiske virke. Det er vigtigt, at kommissionen er effektiv, samt handler på vegne af unionens kollektive interesser, og ikke ud fra nationale hensyn.
Kommissionens effektivitet er altafgørende. Da for mange kokke fordærver maden, mener vi, at antallet af kommissærer bør reduceres. Kommissærer skal først og fremmest vælges grundet deres kompetencer, og ikke nationalitet. Vi anerkender samtidig, at geografisk diversitet indenfor kommissionen er nødvendig, hvorfor der skal vælges kommissærer fra alle de forskellige regioner af EU. Disse regioner kunne f.eks være Balkan, Baltikum og Skandinavien mv. Udpegelsen sker i samarbejde mellem landene i regionen.
Radikal Ungdom mener, at:
- Der skal oprettes 18 permanente departementer, der hver har tilknyttet en kommissær.
- Hver region i det europæiske samarbejde skal være repræsenteret i kommissionen.
- Hvert medlemsland nominerer to kandidater til kommissionen. Parlamentet vælger derefter sammen med kommissionsformanden de atten kommissionsmedlemmer, under hensyntagen til den politiske sammensætning i parlamentet samt regional repræsentation.
- Kommissionen skal ikke være den eneste initiativtager af politiske forslag i EU.
- Kommissionen skal ikke være en apolitisk eller teknokratisk institution, men derimod have en forankring i det politiske flertal i unionen.
- Kommissærer skal ikke repræsentere snævre nationale interesser, men derimod skal kommissionen være forkæmper for unionens fælles interesse.
- Parlamentet kan til enhver tid stille mistillidsvotum mod kommissionsformanden, den enkelte kommissær eller hele kommissionen.
I spidsen for den effektive kommission står en formand. Kommissionsformanden er leder for Kommissionen og EU’s ansigt udadtil. Denne post kræver en demokratisk legitimitet, hvorfor det er vigtigt, at Parlamentet har en vigtig rolle i valgprocessen. Vi mener dog ikke, at Spitzenkandidatsystemet bør vedligeholdes, da dette tilgodeser de største partigrupper i parlamentet, og ikke tager højde for parlamentets samlede politiske sammensætning.
Radikal Ungdom mener, at;
- Kommissionsformanden nomineres af Parlamentsformanden og vælges af parlamentet og rådet.
- Formanden vælges pr. flertal, ikke igennem Spitzenkandidatsystemet.
- Formanden skal vælges for fem år ad gangen.
Det Europæiske Råd
Det Europæiske Råd er der, hvor de nationale regeringer er repræsenteret i den lovgivende proces. Sammen med parlamentet udstikker rådet den generelle retning for Den Europæiske Union. Rådet sikrer medlemslandenes interesser gennem inddragelse i beslutningsprocessen. Rådet tager således hensyn til den politiske sammensætning i de nationale regeringer. Rådets effektivitet er nødvendigt for en velfungerende union. Selvom man altid bør forsøge at træffe beslutninger ved absolut flertal i rådet, skal der være mulighede for at træffe beslutninger ved kvalificeret flertal. Samtidig opnår man herved mere fornuftig lovgivning, da enkelte stater ikke kan agere som veto-aktører og blokere forhandlinger med krav om sidebetalinger.
Radikal ungdom mener, at:
- Det Europæiske Råd og Rådet for Den Europæiske Union lægges sammen til et råd, der er sidestillet med parlamentet hvad angår lovgivende kompetencer.
- Rådet skal bestå af repræsentanter fra landenes regeringer.
- Rådet skal operere med kvalificeret flertal, d.v.s. 55% af landene skal stemme for, disse lande skal så repræsentere 55% af den europæiske befolkning.
- Rådet vælger en formand for en 5-årig periode, der skal styrer dets møder og varetager statslederens symbolske, ceremonielle og diplomatiske opgaver.
Parlamentet
Parlamentets medlemmer skal repræsentere hele Den Europæiske Unions befolkning, og vælges ved almindelige, hemmelige og direkte valg for fem år. Det er dermed også den mest demokratiske institution i EU.
Radikal Ungdom mener, at parlamentet skal styrkes, da dette er det mest borgernære organ i Den Europæiske Union. Dette sker blandt andet ved at parlamentet skal have initiativret til at stille forslag. Alle borgere skal være repræsenteret af parlamentarikere fra deres eget land, som vælges for fem år af gangen. Antallet af parlamentsmedlemmer skal ikke være direkte proportional med befolkningsstørrelsen i enkelte lande, men mindre lande skal have flere parlamentarikere per indbygger. Dette sikrer demokratisk repræsentation i alle afkroge af unionen, og sikre, at de største lande ikke kan tryne de små.
Radikal Ungdom mener, at
- Landene må vælge imellem nationale lister eller regionale lister, dog må disse regionale kredse ikke være mindre end 10 mandater.
- Lande skal have mulighed for at gøre brug af enkeltmandskredse for nationale mindretal.
- Parlamentet skal være karakteriseret ved absolut åbenhed om diskussioner og stemmeafgivelse.
- Parlamentet skal have initiativret til at stille ny politik. Forslag skal kunne stilles af to partigrupper sammen, et udvalg eller 200 parlamentarikere
- Parlamentet skal have en række faste og løbende udvalg, der har fokus på specifikke politikområder.
- Udvalgenes sammensætning skal afspejle den partimæssige sammensætning i parlamentet.
- Parlamentet skal vælge en formand, der har en embedsperiode på 5 år.
- Parlamentet vælger en ombudsmand, der skal varetage borgernes rettigheder over for unionen.
Domstolen
Et ofte overset organ i den organisation, der ligger bag Den Europæiske Union, er Den Europæiske Domstol. Dens opgave består som udgangspunkt i at dømme i henhold til europæisk lovgivning, og i tilfælde af traktatbrud fra medlemslandenes side. EU-domstolen er helt særlig i et internationalt perspektiv, da deres afgørelser har direkte virkning i medlemsstaterne. Domstolen har dermed stor magt, og det er derfor centralt, at medlemslandene har tiltro til og respekterer dennes proces og afgørelser. Dog kritiseres domstolens proces for at nå frem til disse afgørelser ofte for at være uigennemskuelig. Derudover er den usikkerhed, domstolens lange behandlingstid skaber hos de involverede parter et fundamentalt problem.
 Det juridiske fundament for EU må være de retsstatsprincipper, der også gælder i dets medlemslande, og derfor er det centralt, at EU’s domstol er en, som borgerne og medlemslandene har tillid til og støtter op om. Alle unionsborgere skal fortsat have mulighed for at rejse en sag for domstolen, hvis de føler, at deres egen stat krænker deres rettigheder som frie og selvstændige borgere. Domstolen er således borgernes forsvar mod forskellige former for tyranni og uretfærdighed.
Radikal Ungdom mener, at:
- Der skal være en dommer fra hvert land repræsenteret. Denne dommer bliver udpeget af højesteret.
- Domstolen skal have kompetencer til at give medlemslande økonomiske sanktioner, såfremt dette forslag bliver fremsat af kommissionen.
- Der skal være større åbenhed om domstolens beslutninger. Ved afsigelse af en dom i EU-domstolen, skal parterne have mulighed for at få indsigt i anonymiseret dissens blandt dommerne.
- Domstolen fortsat skal kunne fortolke traktaterne, og kunne dømme stater, firmaer og privatpersoner. Endvidere ønsker vi den administrative kapacitet styrket markant, så sagsbehandlingen er mere effektiv end nu.
EU’s demokratiske legitimitet
EU bygger på et stærkt demokratisk fundament, som sikrer medindflydelse til forskellige politiske aktører. EU er opbygget, så disse aktører bliver repræsenteret inden for forskellige institutioner. I parlamentet, som er direkte valgt af EU’s befolkning, repræsenteres det europæiske folk. I Rådet, der sammensættes af medlemmer af medlemsstaternes regeringer, repræsenteres de nationale interesser. Og i kommissionen repræsenteres den fælles europæiske interesse. Denne treenighed bidrager med en stærk tredeling af magten inden for EU-systemet.
Ikke blot er EU’s institutioner opbygget ud fra demokratiske principper - EU bidrager også til at fastholde og styrke demokratiet i medlemslandene - bl.a ved at stille krav til, at alle medlemsstater skal overholde københavnerkriterierne. EU er et bolværk mod de ekstreme ideologier og styreformer - autokrati, fascisme, nazisme og kommunisme - som tidligere har raseret i Europa. I dag, hvor lande i Europa, såsom Polen og Ungarn, vender ryggen til centrale retsstatsprincipper, er EU’s rolle som demokratisk forkæmper vigtigere end længe.
En central udfordring er, at der endnu ikke er opstået en fælles europæisk offentlighed, men at diskussioner om EU-politik stadig sker inden for nationale bobler. Det skal der gøres noget ved!
Der er behov for radikale institutionelle forbedringer i EU, så folkets stemme styrkes, gennemsigtigheden i EU’s beslutningsprocedure forbedres, og ingen penge bliver spildt på unødvendigt bureaukrati eller urimelige støtteordninger.
Radikal Ungdom mener derfor, at:
- EU’s politiske linje skal blive bestemt af rådet og parlamentet i samarbejde, og udmøntes af kommissionen.
- Beslutninger i EU skal træffes ved flertal i rådet og Parlamentet sammen. Hvert organ kan stille ændringsforslag, men der skal være samlet flertal for, at et endeligt forslag kan vedtages.
- For at udvise respekt for borgernes penge, bør rejsecirkusset mellem Bruxelles og Strasbourg stoppes, sådan så plenarforsamlinger kun foregår i Bruxelles.
- De demokratiske beslutninger i EU skal være så åbne og gennemsigtige som muligt. Centrale beslutninger bør derfor ikke træffes i lukkede trilog-møder.
- EU skal gennemføre en rule of law mekanisme, så medlemsstater kun modtager støtte fra EU’s strukturfondsmidler, hvis de lever op til demokratiske retsstatsprincipper.
- Der skal større fokus på brug af internettet som demokratisk bindeled mellem borgere og folkevalgte i EU.
EU’s politiske grænser
Et af de centrale spørgsmål, som fremkommer, når man diskuterer EU, er grænsen for, hvor det giver mening, at EU har indflydelse. I 50’erne oprettede man det daværende EF for at sikre øget samarbejde mellem de europæiske stater, og det centrale var, at man skulle samarbejde om handelspolitikken. Siden dengang har det senere EU bredt sig til at arbejde med mange områder, og dets arbejde omfatter i dag så vidt forskellige områder som Uddannelse-, forsvar- og sundhedspolitik samt mange andre emner. Dette kan føre til, at noget politik og lovgivning gennemføbes på et niveau, hvor det ikke altid giver mening, og man bør derfor altid udarbejde sine tiltag ud fra overvejelser om det. Dette kræver dog nogle overordnede retningslinjer, som EU kan følge i sin udarbejdelse af lovgivning. Dog skal den konkrete lovgivning altid komme an på den konkrete situation.
Radikal Ungdom, mener, at:
- Nærhedsprincippet og subsidiaritetsprincippet bør stå centralt i EU-beslutninger. Det indebærer, at beslutninger bør træffes så tæt på borgerne som muligt, og at beslutninger bør træffes på det lavest mulige politiske niveau.
- EU bør have fokus på politikområder, hvor der er en europæisk merværdi - d.v.s. områder, hvor der er fælles fordele ved at samarbejde frem for at løse opgaver nationalt.
- EU skal give medlemslandene frie rammer til at tilrettelægge sundhedsvæsenet, socialvæsenet og ældreplejen, så de afspejler lokale behov.
- EU skal ikke have afgørende indflydelse på uddannelsespolitik i nationalstater. Samarbejde om uddannelse bør bevares og styrkes - heriblandt erasmus programmet.
- EU skal ikke lovgive om rusmidler, eksempelvis forbuddet mod snus.
- Styringen af universiteterne skal fastholdes i nationalstaterne, men værktøjer som ECTS-points og Erasmus-udveksling, der spænder over forskellige uddannelser, skal dog stadig benyttes.

## https://radikalungdom.com/norden-i-forandring

Norden i forandring
Indledning
Norden er en foregangsregion. I Norden var vi de første til at indføre fri bevægelighed på tværs af landegrænser. Vi leder den globale grønne omstilling med vedvarende energi og ambitiøse reduktionsmål for drivhusgasser. Vi har en høj grad af både økonomisk velstand og lighed. Vi er de mest ligestillede lande i verden. Vores unikke nordiske model er for os den bedst tænkelige samfundsmodel. Vi har kort sagt meget at være stolte af og samarbejde om.

Radikal Ungdom ser dog gerne, at vi samarbejder endnu tættere end i dag.

Vores generelle tilfredshed med tingenes tilstand risikerer nemlig at blive en sovepude. Der er stadig meget, der kan gøres bedre. Hvis ikke vi konstant tør evaluere og nytænke det nordiske samarbejde, risikerer vi at Norden går i stå. Nordisk Råd står til at blive et politisk mausoleum, hvor politiske visioner ender deres dage, hvis ikke vi tør reformere samarbejdet.

Radikal Ungdom ønsker et Norden i forandring. Med det mener vi både, at Norden fortsat skal være en foregangsregion for en verden i forandring og at Norden bør reformeres på de indre linjer, så samarbejdet bliver tættere og mere relevant for sine borgere.
Dette program udstikker vores visioner for Norden på en række områder. Det er vigtigt at understrege, at det Nordiske samarbejde skal være et stærkt supplement til vores europæiske samarbejde - ikke en erstatning for det. Vi ser Norden som en foregangsregion, der skal trække de andre europæiske lande i en mere progressiv retning. Her er vores bud på hvordan.
Uddannelse og forskning
Vores vigtigste ressource er mennesket. Uddannelse af vores borgere skal ikke kun ses som en udgift, men derimod som en investering. Det dannede, oplyste og selvreflekterende menneske skal være idealet for vores uddannelsespolitik. Derfor skal vi sikre, at alle borgere i Norden har fri og lige adgang til gode uddannelser, at vi har en kompetent arbejdsstyrke at drage nytte af og borgere, der kan navigere i en globaliseret verden.

 Radikal Ungdom mener, at:
- De nordiske lande skal prioritere livslang læring, hvor staten tilbyder opkvalificering af arbejdsløse for at sikre, at alle ressourcer udnyttes. Dermed har folk mulighed for at skifte sektor og branche i løbet af arbejdslivet. Det er både til gavn for den enkelte og samfundet, at individet kan vælge nye veje for sit liv i en dynamisk økonomi.
- Uddannelse skal være gratis for alle borgere i Norden.
- Alle uddannelser skal have den samme gyldighed i Norden.
- Nordisk sprog og kultur skal inkorporeres i alle uddannelsesniveauer i alle lande Norden.
- Der skal være mulighed for uhindret at studere i andre nordiske lande og bevæge sig frit rundt mellem uddannelser i Norden. Man skal som nordisk studerende have lige adgang til de ydelser, der følger med at studere i landet man bor og studerer i.
- Forskning i grønne energikilder bør øges, da vi i Norden er har en unik styrkeposition på den grønne omstilling af økonomien. Vi skal i Norden prioritere denne forskning endnu mere. Vi skal inspirere og eksportere teknologi til resten af verden.
Beskæftigelse og bevægelse
Arbejdsmarkedet er den vigtigste del af den regulerede markedsøkonomi. Det er her, mennesker mødes, drømme realiseres og passioner udleves. Det er vigtigt, at det nordiske arbejdsmarked er fleksibelt, åbent og dynamisk, så flest muligt kan tage del i det. Vi skal derfor fjerne grænsehindringerne mellem de nordiske lande for at sikre, at flere mennesker får mulighed for at deltage på arbejdsmarkedet, og at virksomheder kan tiltrække arbejdskraft.
Derfor vil Radikal Ungdom:
- Sikre, at borgere frit skal kunne søge praktikpladser i andre nordiske lande, og at der ikke må diskrimineres mellem nordiske borgere i ansøgningsprocessen.
- Sikre fri bevægelse på kapital og pengestrømme, fx ved at fjerne bankers mulighed for at afgiftsbelægge borgere, der hæver penge i andre nordiske lande.
- Strømline skattesystemet, så man undgår unødigt bureaukrati og dobbeltbeskatning. Eksempelvis beskattes danske pensioner først, når de udbetales, hvor de i Norge beskattes som de optjenes, hvilket kan skabe situationer, hvor en dansk pensionist dobbeltbeskattes i Norge. Et andet eksempel er at dansk SU beskattes, hvorimod den svenske ikke gør, hvormed der skabes problemer for svenske studerende i Danmark.
- Sætte fælles standarder for anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer med afsæt i EU's regler på området.
- Sætte fælles standarder for byggeri, så konstruktionsmateriale kan anvendes på tværs af grænser, hvilket vil sikre øget konkurrence mellem nordiske håndværkere.
Miljø, energi og transport
Et rent miljø og naturoplevelser er en vigtig del af det gode menneskeliv. Vi har som mennesker et ansvar for at værne om vores natur, så vi ikke ender med en biologisk fattigere klode. Vi skal kunne sætte høje standarder, da vi ønsker en markant grøn omstilling af vores samfund, så fremtidige generationer kan ånde frisk luft, bade i rent vand og leve uden sygdomme, der er forårsaget af forurening.

 Derfor vil Radikal Ungdom prioritere:
- En fælles nordisk strategi for energi-, miljø-, og klimapolitik, som skal fastsætte klare, ambitiøse og bæredygtige målsætninger for bl.a. bæredygtigt forbrug på alle niveauer i samfundet.
- At indføre en grøn energiunion, hvor Norden sætter ambitiøse mål for reduktionen af drivhusgasser, således at de udgør maksimalt 40 % i 2030 i forhold til 1990-niveau,
 og i fællesskab udbygger vedvarende energi, så det i 2030 udgør minimum 33 % af det samlede forbrug. Samtidigt skal vi udveksle energi, fx når der genereres overskydende vand- eller vindenergi. Norden skal gå forrest for at skubbe på for en grøn omstilling i både EU og Verden.
- Investeringer i grønne løsninger, teknologi og forskning.
- At vi har en stærk infrastruktur i Norden. Vi vil forbedre den kollektive transport mellem de nordiske lande. Det kan ske med lyntog og med fokus på privat samkørsel ved at understøtte initiativer som fx car-pooling. Infrastrukturen er med til at sikre udvekslingen af ressourcer, herunder arbejdskraft.
- En fællesnordisk pantordning. Det anslås, at der på nuværende tidspunkt ligger over én milliard aluminiumsdåser i Norden fra andre nordiske lande. Det er en alvorlig miljømæssig udfordring, som vi bør gøre noget ved. Det tror vi gøres igennem indførelsen af et fælles nordisk pantsystem med henblik på at skabe et europæisk.
- At Norden går forrest for at sikre, at forbrugere ikke udsættes for skadelige kemikalier og hormonforstyrrende stoffer. Derfor skal vi kunne sætte højere standarder end EU, når hensynet til borgernes sundhed ikke prioriteres nok fra europæisk side, fx i forhold til cocktaileffekter og ftalater i legetøj
Lighed og menneskerettigheder
Norden skal være et fyrtårn for menneskets rettigheder og ukrænkelige værdi. Derfor skal vi gå forrest i kampen for ligestilling, LGBT+-rettigheder og privatlivets fred. Vi ønsker åbne, mangfoldige og demokratiske samfund og derfor skal vi værne om menneskets rettigheder, hvad enten det gælder ytringsfrihed, religionsfrihed, foreningsfrihed eller forsamlingsfrihed.
Radikal Ungdom foreslår følgende:
- At beskyttelse af persondata skal stå centralt, så menneskets privatliv respekteres. Derfor skal der være skærpede krav til virksomheder og myndigheder, der opbevarer persondata. Endvidere skal de Nordiske lande aktivt påvirke EU’s lovgivning for at sikre så høje standarder som muligt.
- At udfase de nuværende CPR-numre og i stedet indføre et fællesnordisk personnummersystem, der ikke indeholder fødselsdato eller køn. Ved dette samarbejde får forskere fx et større datagrundlag at lave sundhedsforskning ud fra. Disse oplysninger skal behandles med afsæt i strenge regler for databeskyttelse.
Udviklings- og sikkerhedspolitik
I Norden har vi mange fælles interesser, når det kommer til udenrigs- og sikkerhedspolitik; både i Østersøen og i forhold til Arktis. Derfor bør vi styrke det nordiske forsvarssamarbejde. Desuden bør vi styrke samarbejdet i forhold til udviklingspolitik, da Norden på dette område er en foregangsregion.
Radikal Ungdom ønsker fokus på følgende områder:
- En diplomatisk tilgang til internationale konflikter. I Norden har vi tradition for at agere som mæglere i internationale konflikter. Det er en tradition, som vi gerne ser som en fremtidig nøglerolle for Norden. Vores udenrigspolitiske styrker ligger i højere grad ved forhandlingsbordet end på slagmarken.
- Et fællesnordisk forsvar igennem Nordic Defence Corporation, NORDEFCO. Selvom vi ønsker fokus på konfliktmægling og udviklingspolitik, anerkender vi også nødvendigheden af et handlekraftigt forsvar. Derfor giver det mening, at vi slår vores ressourcer sammen; på længere sigt gerne inden for EU som en større ramme.
- 1 % af BNI i udviklingsbistand som et mål for de nordiske lande. Det primære fokus for udviklingsbistanden skal være fattigdomsbekæmpelse. Udviklingspolitikken skal gå hånd i hånd med andre politikområder, for eksempel handelspolitikken og kampen mod skattely. Her skal vi bl.a. arbejde for en afvikling af EU's landbrugsstøtte samt sikre gennemsigtighed i forhold til multinationale selskaber.
Kultur og sprog
Norden er kulturelt og sprogligt forbundet på mange måder. Vi ser desværre en tendens til, at vi i Norden, især blandt unge, glider længere fra hinanden. Skal vi i fremtiden bevare og udvikle vores nordiske identitet, er det afgørende med fokus på vores kulturelle og sproglige fællestræk. Kulturelle fællesskaber skaber sammenhæng på tværs af etnicitet, socialgrupper, alder, religion osv., og på den måde skabes stærkere fællesskaber i Norden. Derfor skal vi investere i nordisk sprog og kultur.
Radikal Ungdom foreslår følgende:
- At skandinavisk sprogundervisning opprioriteres i grundskolen og på alle ungdomsuddannelser. Det er i dag et læringsmål i folkeskolen at danske unge skal være i stand til at kommunikere med nordmænd og svenskere på deres respektive modersmål. Dog lader unge skandinavers sprogforståelse af andre nordiske sprog meget tilbage at ønske. Dette skal forbedres ved et fokus på regional sprogforståelse, samt forbedret mulighed for studieture og udveksling i Norden. Der skal fx være mulighed for, at nordjyder kan få et større fokus på norsk, sjællændere på svensk og sønderjyder på tysk, da dette vil ruste dem til det omkringliggende arbejdsmarked og giver gode muligheder for at anvende sproget i praksis.
- At man styrker Nordisk Kulturfond. Nordisk Kulturfond uddeler støtte til projekter, som styrker nordisk kultursamarbejde og skaber opmærksomhed om nordisk kultur internationalt. Dette er en vigtig opgave, og derfor bør der tilføres flere midler til dette fra individuelle landes kulturstøttemidler.
Nyt nordisk samarbejde
 For at sikre, at det fremtidige nordiske samarbejde kan fungere optimalt er det vigtigt, at medlemslandene forpligtes i det nordiske fællesskab. Nordisk samarbejde skal ikke være noget, medlemslandene kan til- og fravælge, som det passer dem. Vi skal kunne holde hinanden op på indgåede aftaler, og landene skal kunne stilles ansvarlige for deres ageren.
Radikal Ungdom foreslår derfor:
- En ny, fællesnordisk enhed der sikrer, at aftaler og lovgivning overholdes. Der skal være bedre mulighed for at indgå juridisk bindende aftaler mellem landene i Norden. I dag er det nordiske samarbejde i for høj grad reduceret til vage hensigtserklæringer. For at dette kan ændres, er der behov for at skabe en uafhængig, fællesnordisk enhed, der kan stille de nordiske lande til ansvar, såfremt de ikke overholder indgåede aftaler.
- Et nyt nordisk, supplerende statsborgerskab, der skal forhindre forskelle i fortolkningen af nordiske borgeres rettigheder i forhold til f.eks. EU-lovgivning, som hæmmer et juridisk bindende samarbejde i dag. Med dette borgerskab skal nordiske borgere frit kunne studere, arbejde og leve i andre nordiske lande. Der skal følge rettigheder og pligter med, som fx indkomstskat og stemmeret i deres bosætningsland.
- Nordisk Råd skal være medlovgiver, der bestemmer sammen med Nordisk Ministerråd, i modsætning til i dag, hvor Nordisk Råd kun kan anbefale lovforslag. Dermed bliver den parlamentariske del af det nordiske samarbejde styrket og dermed får de folkevalgte repræsentanter mere indflydelse på den førte politik.

## https://radikalungdom.com/laes-mere-eu-og-udenrigs

EU- og udenrigspolitik
Her ser du Radikal Ungdoms holdninger til en række EU- og udenrigspolitiske spørgsmål.
I bunden af siden finder du vores programmer, som er længere uddybninger af Radikal Ungdoms politik.
EU

      Item description

      Danmarks retsforbehold begrænser vores muligheder for fuldt engagement i EU's retssamarbejde, hvilket er kritisk i bekæmpelsen af grænseoverskridende kriminalitet, herunder vores samarbejde med Europol. Denne holdning svækker vores indflydelse og vores evne til at bidrage til en mere effektiv og retfærdig europæisk retsorden. Ophævelsen af retsforbeholdet vil ikke kun styrke Danmarks kapacitet i kampen mod international kriminalitet, men også udvide vores indflydelse inden for EU. De nuværende begrænsede løsninger, som kun tillader deltagelse på udvalgte områder, tilbyder ikke Danmark nogen ægte magt eller klarhed omkring vores position, især i relation til Europol. Det er afgørende, at Danmark opnår fuld deltagelse for effektivt at kunne præge og bidrage til udformningen af EU's retspolitiske landskab. Derfor mener Radikal Ungdom, at: · Danmark bør afskaffe sit forbehold over for det retlige samarbejde.

      55 % af den samlede udviklingsbistand kommer fra EU. Udviklingspolitik er et meget vigtigt område for EU. Området skal dog have mere opmærksomhed og højere prioritet. EU’s politikker skal sammentænkes, så vi bekæmper skattesnyd sammen med udviklingspolitikken. Der forsvinder mere end dobbelt så mange penge, som der gives i ulandsbistand globalt. EU’s udviklingsbistand uddeles igennem EuropeAid, der tager stilling til støtten af udviklingsprojekter. EuropeAid er en vigtig spiller, når det kommer til at strømline EU’s udviklingspolitik. EU’s fælles udviklingsbistand udgør under en tredjedel af de enkelte EU-medlemmers nationale udviklingsbidrag. En samlet udviklingspolitik muliggør en mere effektiv indsats, hvor vi bruger fælles analyser og ressourcer til at bekæmpe fattigdom mere målrettet. Generelt skal formålet med EU’s udviklingspolitik være at sikre: - Social og økonomisk udvikling
- Fred og forsoning
- Ordnet og holdbar regeringsførelse
 Radikal Ungdom mener, at EU skal: - Hæve den samlede udviklingsbistand til 1 % af BNI og samtidigt stille krav om, at medlemslandenes individuelle bidrag skal overgå til den fælles udviklingsbistand.
- Være fremtrædende i at sikre, at FN’s 17 Verdensmål bliver ført til måls.
- Give EuropeAid flere ressourcer, så den fælles udviklingspolitik bliver stærkere.
- Fortsat være den største humanitære bidragsyder i verden.
- Afskaffe landbrugsstøtten
- Sikre kohærens. Andre vedtagne politikker må ikke modarbejde udviklingsmålene.
- Sikre, at udviklingsbistanden er selvstændiggørende og efterlader vedvarende ressourcer i modtagerlande.
- Arbejde for at reducere skattely i ulande ved blandt andet at kræve lister over, hvem der ejer selskaber, og at disse deles. Desuden skal multinationale selskabers regnskaber udregnes fra land-til-land og ikke på koncernbasis.
- Sænke toldmure til udviklende lande, især for landbrug.

      I Radikal Ungdom mener vi, at EU-statsborgerskab ikke skal kunne købes af udenlandske investorer. Det betyder, at EU-medlemslande ikke skal kunne sælge statsborgerskaber, idet statsborgerskabet vil medføre retten til fri indrejse og andre privilegier i de resterende EU-lande. Man har tidligere set eksempler på, at EU-lande har solgt nationale statsborgerskaber til udenlandske investorer og rigmænd. Det er i modstrid med EU’s princip om loyalt samarbejde mellem medlemslandene. Handel med statsborgerskab kan føre til kriminel infiltrering og svindel. Statsborgerskaber skal tildeles på baggrund af EU’s demokratiske principper, og skal ikke være til salg for formue og profitable investeringer, der udelukkende kommer de enkelte lande til gode.

      EU er et samarbejde som hele tiden er i udvikling og den skal den også blive ved med. I dag kæmper mange lande for at blive optaget i det europæiske samarbejde, og det skal tages seriøst. Radikal Ungdom anser EU-udvidelsen for at være en mulighed for at styrke Unionen, fremme dens værdier og øge dens indflydelse på den globale scene. Det er dog afgørende, at denne proces foregår på en måde, der sikrer en stærk og samlet Union, klar til at møde fremtidens udfordringer. Vi understreger behovet for at sikre, at alle ansøgerlande får konkrete og realistiske udsigter til medlemskab, samtidig med at vi opretholder en streng overholdelse af optagelseskriterierne, Københavnskriterierne. Derfor mener Radikal Ungdom, at: - Alle lande, der opfylder de fastsatte kriterier, skal betragtes som seriøse kandidater til EU-medlemskab, uanset kulturelt ståsted. Dette indebærer, at hvis lande en dag opfylder Københavnerkriterierne og andre relevante betingelser, skal overvejes seriøst som potentielle nye medlemslande. For mange lande kræver det dog, at de gør en indsats for at demokratisere deres institutioner.
 - EU skal forpligte sig til aktivt at assistere ansøgerlande i deres bestræbelser på at opfylde de nødvendige kriterier, herunder at hjælpe med at håndtere den bureaukratiske byrde, der kan være forbundet med processen. Her kunne man med fordel indføre en form for mentorordning, hvor nyere medlemslande, såsom Kroatien, der har know-how i deres embedsværk om ansøgningsprocessen, kan hjælpe ansøgerlande så deres optagelse kan gå så hurtigt og stabilt som muligt. Dette skal dog betinges af aktiv deltagelse fra ansøgerlandene.
 - Optagelsen af nye medlemslande vil nødvendiggøre en række reformer inden for EU, især i relation til landbrugs- og strukturpolitikken. Det er vigtigt, at EU forbereder sig på disse ændringer for at sikre en retfærdig og effektiv omfordeling af ressourcer og støtte til alle medlemslande.

      Den europæiske digitale infrastruktur kræver støtte for at øge virksomhedssamarbejde i unionen, styrke EU’s digitale konkurrenceevne samt give borgerne bedre adgang til information. Den europæiske energiinfrastruktur har ligeledes brug for støtte til energinettets nye udfordringer. Dette inkluderer optimering af brug af vedvarende energiressourcer og at minimere afhængighed for energiressourcer fra tredjelande Derfor mener Radikal Ungdom, at flere midler fra EU's regionalfond skal gå til øget udvikling af den europæiske digitale infrastruktur samt at skabe bedre forhold for det fælleseuropæiske energinet.

      Radikal Ungdom mener, at EU skal blive en supermagt i rummet. Dette skal gøres af forskellige årsager. Udforskning og udnyttelse af rummet kommer til at være fremtidens gevinst for menneskeheden. Den globale rumfartsindustri er spået til at vækste 74% frem mod 2030[fra 2022]. For at sikre Danmark får mest ud af væksten, skal vi øge vores bidrag til ESA, for at få mest ud af geo-return systemet. Derudover har vi stormagter som Kina og Indien, der konstant bruger flere penge på rumprogrammer og har udtrykt stor interesse for at være en stormagt i rummet. Derfor er det klart, at rummet kommer til at have en stor betydning for menneskeheden fremadrettet, og hvis man gerne vil have indflydelse på, hvordan menneskeheden skal bruge rummet, så skal man også være en rum magt. Derfor skal EU lægge nye kræfter i rumrejser og udforskning, da EU kan have gavn af den teknologi som rumudforskning giver mulighed for. Udnyttelse af rummet på EU-principper: En af de største udfordringer for menneskehedens skridt ud i rummet vil være det internationale sæt spilleregler for suverænitet, jurisdiktion, og råstofudnyttelse, der skal gælde, og EU bør arbejde målrettet efter at skabe en international orden med stabile institutioner og fælles regler i rummet ligesom EU gør på Jorden. Vi skal sikre, at menneskehedens fortsatte udforskning af rummet sker i fællesskab. Vi skal fortsætte vores stærke samarbejde med NASA, JAXA og CSA, men samtidigt sikre at vi kan stå på egen fod. Derfor mener Radikal Ungdom, at EU skal blive en supermagt i rummet. Konkrete tiltag bør indebære: - At minimum 2.5% af EU’s samlede budget skal gå til finansiering af rumprogrammet, for at sikre en stabil udvikling af programmet
- Ambitiøse mål for milepæle i rumforskningen
- EU-flag skal være plantet på Mars inden 2050
- Opbyg en præsens på og omkring månen sammen med NASA, CSA og JAXA, under Artemis-programmet. Danmark skal underskrive Artemis-accords.
- Et EU-baseret fuldt genanvendeligt raketsystem for mennesker inden 2035, uafhængigt af andre landes firmaer eller rumprogrammer.
- EU skal arbejde for en opdatering af den internationale rumtraktat for at sikre tidssvarende international lov ift. suverænitet, ressourcekontrol, og principper for konflikthåndtering
- Rumforskningen skal for så vidt mulig være bæredygtig og gøre brug af grøn energi
- Der skal arbejdes for at ophæve ArianeSpace's de facto monopol i det europæiske marked
- Der skal etableres et uafhængigt tilsynsudvalg til at kontrollere ESA
- Danmark skal løfte sit bidrag til ESA til 1 milliard om året

      Radikal Ungdom mener, at EU bør oprette en fælles tog-fond, der skal finansiere en ombygning og strømlining af tog systemerne på tværs af europa. Ombygningen skal ske, så at hele det europæiske tognet bliver til magnetsvævebaner, der har kapacitet til at klare togkørsel på minimum 500 km/t. Klimakrisen er alvorlig, og transportsektoren er en af de store udledere af co2. Her er flytrafik en særlig stor co2 udleder. Derfor må man kigge på drastiske ændringer til mere co2-neutrale transportmuligheder, eksempelvis højhastigheds- og magnetsvævebane tog, som man har opført med succes i Kina og Japan eksempelvis. De høje hastigheder og effektiviteten i togsystemet vil få folk til at benytte togene oftere end nu, og også erstatte deres flyvetur. Det vil nedbringe co2 udledning. Samtidigt vil det også skabe de arbejdspladser og være en ekspansiv finanspolitik, som meget af det sydlige Europa har brug for i eftermælet af den økonomiske krise som følge af Corona Krisen. Teknologien findes i Kina og Japan, men pga. Kinas historie med krænkelser af menneskerettighederne foretrækker Radikal Ungdom at EU-landene i fællesskab henter know-howen i et samarbejde med det Japanske Transportministerium og Japanske tog-virksomheder.

      Flere lande har et flaskepantssystem, og som konsekvens af borgernes mobilitet i EU vil stadig flere flaskebeholdere flytte land. For at sikre genbrugssystemet af flasker skal flaskepantsystemet udvides til hele EU. Derfor mener Radikal Ungdom, at der skal etableres et fælleseuropæisk flaskepantsystem.

      De flygtningeaftaler, som EU har indgået med Tyrkiet og Libyen, er uholdbare og inhumane. EU’s medlemslande har overdraget ansvaret for flygtninge og sin egen sikkerhed til en autokratisk leder og libyske krigsherrer. Dette kan hverken den europæiske sikkerhed eller flygtningene være tjent med. Derfor mener Radikal Ungdom, at EU skal opsige sine flygtningeaftaler med Tyrkiet og Libyen og i stedet indføre en fælles, solidarisk asylpolitik i EU.

      Mediedækning af den europæiske dagsorden lider af et demokratisk underskud. Dette er problematisk, da meget dansk lovgivning vedtages i Bruxelles, uden det bliver videreformidlet til danskerne. Hvis danske borgere, politikere og firmaer ikke informeres om, hvad der foregår i EU, mister vi mulighed for indflydelse på vigtige politiske dagsordner, og demokratiets afstand til borgerne øges. Derfor mener Radikal Ungdom, at Danmark skal sende flere diplomater til EU, da dette vil styrke Danmarks indflydelse på europæisk lovgivning, og at der burde gives statstilskud til medier, der seriøst og kontinuerligt dækker europæisk politik. Mediedækningen skal naturligvis stadig være fri og partipoltisk uafhængig. Statstilskuddet skal blot give medierne øget incatement til at dække den europæiske dagsorden, selvom det ikke i første omgang giver et økonomisk overskud. På den måde vil den enkelte danskers stemme styrkes i EU, og Danmark kan få mere indflydelse på den europæiske dagsorden, hvilket betyder, at Danmark bliver en større spiller på den internationale scene.

      Ansvar for sikkerhed skal være fælles, når problemet med illegal indvandring er det. Kontrol af EU’s landegrænser samt omkringliggende farvande skal være et fælles anliggende, og indsatsen skal prioriteres sammen med efterforskningen i ruterne for trafficking af narkotika- og menneskehandel. Derfor mener Radikal Ungdom, at Europol og Frontex skal styrkes markant, samtidig med at de i højere grad skal samarbejde for at imødegå narkotika- og menneskehandel.

      Det er EU's ansvar at sikre, at produkter forhandlet på EU's indre marked lever op til EU's krav om produktsikkerhed, forbrugersikkerhed og EU’s miljølovgivning. Ikke forbrugerens. Derudover skal EU sikre, at der er fair konkurrence på EU's indre marked, hvilket kræver, at alle produkter lever op til ens produktions- og sikkerhedskrav. Platforme som Temu og Shein oversvømmer markedet med billige og skadelige produkter, hvilket bidrager til overforbrug og miljøskadelig købsadfærd uden at stå til regnskab. Dette ses både i form af overforbrug og ubæredygtig produktion. Derudover er der i flere tilfælde blevet sporet PFAS (evigheds kemikalier) og andre sundhedsskadelige kemikalier, som er forbudte i EU i produkterne, som er havnet hos forbrugeren. E-commerce virksomheder som Shein og Temu sender deres pakker som “små pakker” til forbrugeren (dropshipping), og kan dermed udnytte “Small Parcels Loophole”. Små pakker, primært med hensigt på privat post, med en værdi på under 150€ undergår ikke den samme kontrol i tolden som andre forsendelser. Derfor mener Radikal Ungdom at: ● Alle E-commerce platforme, som opererer på EU's indre marked, skal leve op til alle EU's standarder i forhold til forbruger sikkerheds- og miljølovgivning og vilkår for gennemsigtighed og forudsigelige arbejdsvilkår. ● EU skal lave en revurdering af E-commerce direktivet så alle oversøiske E-commerce platforme behandles som importører, og dermed stille dem ansvarlig for de produkter de forhandler. ● EU skal indgå i flere Free Trade Agreements med lande, der ikke er EU-medlemslande, hvilket sikre fair adgang til EU's indre marked. ● EU skal sikre, at al import undergår den samme kontrol i forhold til miljø-, sikkerhed og gennemsigtighedskrav, lige meget om det er normale forsyningskæder eller dropshipping gennem E-commerce.

      Siden Rusland invaderede Ukraine har man set en stigende tendens i EU til at trække handel inden for unionens grænser, dette ser vi som en farlig tendens, da verden hurtigt kan blive opsplittet i “dem og os”. Handel er en af de måder, hvorpå verden forbliver fredelig og sammenhængende. Vores drøm er et globalt flow af varer, der gør os interdependent af hinanden, så man er så afhængig af hinanden at krig får ekstreme økonomiske konsekvenser. Dog skal man også være realistisk og sikre at produktionen af kritisk infrastruktur bliver diversificeret ud over NATO landene og andre tætte allierede såsom Australien, Japan og så videre, dog med en præference for lande i EU. Derfor mener radikal ungdom at: ● EU skal arbejde for at reducere sin afhængighed af enkelte lande gennem diversificerede partnerskaber og nye industrialliancer, specielt i kritiske teknologiske og industrielle sektorer. ● EU skal have fokus på, at strategiske industrier er sikre. I denne sammenhæng er subsidier til europæisk industri, som normalt undgås, et nødvendigt onde for at opretholde en selvstændig industri. ● Man skal revurdere hvad der indgår som kritisk infrastruktur ● Produktionen af kritisk infrastruktur skal ligge hos NATO-lande eller andre tætte allierede ● Det skal være nemmere at komme ind på det Europæiske marked for ikke EU lande ● Man skal være påpasselig med subsidiering af industri ● Man fortsat skal opsøge flere og større handelsaftaler med utraditionelle partnere i Afrika, Sydamerika og Asien- ● Man aldrig må gøre sig afhængig af et land uden de også er afhængige af EU
Den danske udenrigstjeneste

      Både Grønland og Færøerne er territorier i det Danske Rigsfællesskab, og Danmark har derfor et enormt medansvar i at sikre stabile og velfungerende samfund på de to øer. Bloktilskuddet er den økonomiske hjælp, Danmark tilbyder både Færøerne og Grønland lige nu, men den er desværre enorm skævvridende for forholdet i Rigsfællesskabet. Bloktilskuddet bliver af nogen set som reel ulandsbistand, og hæver Danmark unødigt op til en overmagt. Grønland og Færøerne står begge i en økonomisk situation hvor der, ifølge Nationalbanken og Det Økonomiske Råd, er behov for store investeringer. At hæve bloktilskuddet kan være en løsning, og giver den nødvendige økonomiske indsprøjtning, men vil ikke bidrage yderligere til et mere ligeværdigt forhold mellem rigsfællesskabets parter. Radikal Ungdom mener derfor, at både Færøerne og Grønland skal tildeles 20% aktieandel i den Danske Nordsøfond. Der oprettes til gengæld en Færøsk og en Grønlandsk nordatlantisk fond for fremtidige naturressourcer, hvor Danmark får en tilsvarende aktieandel på 20%. Med en akkumuleret nettoomsætning på 4 milliarder kr. i 2017 får Grønland og Færøerne en stor forøgelse af deres nuværende budget. På sigt vil de penge Danmark mister ved en sådan handel blive tjent ind igen, når teknologien når et punkt, hvor udvindingen af naturressourcer på Grønland og Færøerne bliver muliggjort. Det skal derfor ses som en langsigtet investering fra Danmarks side, der skaber det økonomiske råderum både Grønland og Færøerne har brug for nu, og etablerer et mere ligeværdigt forhold internt i Rigsfællesskabet.

      Klimaforandringerne har både sikkerheds- og forsvarspolitiske konsekvenser for Danmark. I Danmark er forsvaret - og dermed vores sikkerhed - afhængig af olien fra Mellemøsten, og dette skaber en uholdbar situation for os under en eventuel konfliktoptrapning. Hvis Danmark skal imødekomme denne udfordring, er det essentielt, at Forsvaret begynder at tænke mere grønt. Forsvaret er et hængeparti i den danske grønne omstilling og skal være mere bæredygtigt, hvis vi i Danmark ønsker at forebygge klimaforandringer, og hvis vi skal kunne operere uafhængigt i fremtidige sikkerhedspolitiske konfliktoptrapninger. Danmark skal være ledende i NATO-kredsen i den grønne omstilling af Forsvaret. Derfor mener Radikal Ungdom, at Forsvaret skal arbejde for at reducere sin CO2 udledning, og at Folketinget skal øge Forsvarsbudgettet og øremærke yderligere midler til grøn omstilling i Forsvaret. Forsvaret skal i så vidt muligt omfang arbejde for, at en total elektrificering af Forsvarets materielle og daglige drift finder sted. Der bør af Folketinget tilsidesættes midler til forskning i grønne teknologier, maskiner og elektrificering af Forsvaret til gavn for Forsvaret selv og allieredes forsvar. Danmark skal arbejde hen imod at gøre os energipolitisk uafhængige af Mellemøsten. Forsvaret skal anvende alternative brændstoffer, der udleder mindre CO2 end klassiske brændstoffer, indtil en fuld elektrificering kan finde sted. Forsvaret skal sikre biodiversitet på sine ejendomme og arealer. Danmark skal hjælpe vores allieredes forsvar i gang med elektrificering og grøn omstilling. Der skal sættes fokus på bæredygtighed i Forsvarets kost.

      Klimaforandringerne vil forårsage flere konflikter over ressourcer som vand. Konsekvenserne af dette er stigende mængder af klimaflygtninge, - og migranter og dermed et stigende behov for humanitær assistance. Konfliktforebyggelse kommer derfor til at blive en central del af den fremtidige danske udenrigs- og udviklingspolitik. Større investeringer i klimatilpasningsprojekter vil blandt andet kræve mere forskning på området. Derfor mener Radikal Ungdom, at Danmark bør oprette et nyt forskningscenter, der skal undersøge dansk konfliktforebyggelse af klimatiske konflikter samt understøtte det danske klimadiplomati med faglighed og analyser.
Ikke EU-lande

      I Radikal Ungdom mener vi, at befolkningsgrupper, der ønsker løsrivelse af deres område, skal have retten til en folkeafstemning om deres egen fremtid. Dertil skal Danmark og EU presse på for, at en sådan folkeafstemning bliver igangsat af nationale regeringer med valgobservatører, der skal sikre en legitim og demokratisk afstemning, samt at landene herefter bliver inkorporeret i FN. Dette indebærer befolkninger i områder som: - Tibet
- Hong Kong
- Catalonien
- Vestsahara
- Jammu og Kashmir
- Somaliland
- Nagorno-Karabakh
- Det kurdiske område i Syrien
 Radikal Ungdom mener også, at følgende områder, som de facto har selvbestemmelse, skal anerkendes som suveræne stater: - Taiwan.
 Vi anerkender, at forskellige områder og befolkningsgrupper har deres egen unikke historie, er udsat for forskellige former for undertrykkelse, og har forskellige ønsker for deres egen fremtid, men vi mener, at alle folkefærd grundlæggende har en iboende ret til selvbestemmelse over deres egen fremtid. Dette skal dog altid ske med baggrund i demokratiske processer og dialog og må aldrig retfærdiggøres ved brug af vold, terrorisme eller krigsforbrydelser.

      Radikal Ungdom mener, at civilbefolkningen i krigszoner som Syrien og Afghanistan skal beskyttes. Der skal derfor oprettes flygtningekorridorer, hvor humanitære organisationer har mulighed for at nå frem med nødhjælp og lignende samt sikre, at flygtninge kan komme ud af de krigshærgede områder.

      Nordisk Råd er et vigtigt politisk organ, der håndterer bi- og multilaterale problemstillinger i Norden, og som sikrer, at Norden er verdens mest integrerede region. Men selvom rådets medlemmer er folkevalgte politikere, der er repræsentative for sammensætningen i de nordiske parlamenter, er deres politiske arbejde ikke bindende. I stedet skal alt vedtaget politik først hjem til afstemning i de nordiske lande. I modsætning til EU er Nordisk Råd nemlig ikke et overstatsligt, men mellemstatsligt organ. Det er tydeligt i Nordisk Råd, at det bureaukratiserer og komplicerer samarbejdet og udskyder handlekraften af vedtaget lovgivning med flere år. Dette fjerner Nordisk Råds demokratiske legitimitet og udvander, hvad der ellers kunne være et stærkt og visionært samarbejde. Derfor mener Radikal Ungdom: At Helsingforsaftalen skal revideres, så Nordisk Råd bliver et overstatsligt organ. Det betyder, at når Nordisk Råd tager beslutninger på den årlige session, så er resolutionerne bindende. Dog vil alle medlemslande have vetoret i spørgsmål af principiel karakter. At Grønland og Færøernes mandater ikke skal tages fra de danske, men at de to lande skal anerkendes som selvstændige enheder i det nordiske arbejde og tildeles selvstændige medlemmer. At et stærkt Nordisk samarbejde ikke kommer på bekostning af det Europæiske, men i stedet komplimenterer det. Især da Nordisk Råd lovgiver på områder, der ikke falder under EU’s kompetenceområde på grund af det europæiske nærhedsprincip.

      Som Den Nordatlantiske Traktat på nuværende tidspunkt er udformet, er det kun europæiske og nordatlantiske lande, der kan optages i NATO. Dette afholder imidlertid lande som f.eks. Australien, New Zealand, Japan og Sydkorea fra at søge om optagelse i forsvarsalliancen. Lande der - vel at mærke - deler mange værdier og sikkerhedspolitiske interesser med NATO. Muligheden for at opnå̊ NATO-medlemskab skal ikke begrænses af geografi. Så̊ længe et land deler NATO’s værdigrundlag og ønsker at bidrage til den kollektive sikkerhed, bør døren for at søge om optagelse være åben. Derfor mener Radikal Ungdom, at: - Man bør revidere artikel 10 i Den Nordatlantiske Traktat, så øvrige lande kan optages som fuldbyrdede medlemmer i NATO. Ligeledes skal betingelsen om at potentielle medlemmer skal kunne bidrage til sikkerheden i Nordatlanten ændres, så det omhandler NATO medlemmernes territorier i stedet.
- Artikel 5 og 6 skal revideres, så væbnede angreb på NATO medlemmer skal betragtes som et angreb på alle, hvis angrebet finder sted i eller over deres territorier, foruden områder hvor nogen af deltagernes besættelsesstyrker var stationeret på det tidspunkt, da traktaten trådte i kraft, i Middelhavsområdet eller i det nordatlantiske område nord for Krebsens Vendekreds.
- Navnet på forsvarsalliancen og indledningen til traktaten bør tilsvarende ændres for at afspejle det reviderede formål med organisationen og muligheden for bredere geografisk medlemskab.

# Accordion-indhold

## Afskaf det danske monetære forbehold og indfør euroen i Danmark
Item description

## En fælles og ambitiøs udviklingspolitik for EU
55 % af den samlede udviklingsbistand kommer fra EU. Udviklingspolitik er et meget vigtigt område for EU. Området skal dog have mere opmærksomhed og højere prioritet. EU’s politikker skal sammentænkes, så vi bekæmper skattesnyd sammen med udviklingspolitikken.
Der forsvinder mere end dobbelt så mange penge, som der gives i ulandsbistand globalt. EU’s udviklingsbistand uddeles igennem EuropeAid, der tager stilling til støtten af udviklingsprojekter. EuropeAid er en vigtig spiller, når det kommer til at strømline EU’s udviklingspolitik. EU’s fælles udviklingsbistand udgør under en tredjedel af de enkelte EU-medlemmers nationale udviklingsbidrag.
En samlet udviklingspolitik muliggør en mere effektiv indsats, hvor vi bruger fælles analyser og ressourcer til at bekæmpe fattigdom mere målrettet. Generelt skal formålet med EU’s udviklingspolitik være at sikre:
Social og økonomisk udvikling
Fred og forsoning
Ordnet og holdbar regeringsførelse
Radikal Ungdom mener, at
EU skal:
Hæve den samlede udviklingsbistand til 1 % af BNI og samtidigt stille krav om, at medlemslandenes individuelle bidrag skal overgå til den fælles udviklingsbistand.
Være fremtrædende i at sikre, at FN’s 17 Verdensmål bliver ført til måls.
Give EuropeAid flere ressourcer, så den fælles udviklingspolitik bliver stærkere.
Fortsat være den største humanitære bidragsyder i verden.
Afskaffe landbrugsstøtten
Sikre kohærens. Andre vedtagne politikker må ikke modarbejde udviklingsmålene.
Sikre, at udviklingsbistanden er selvstændiggørende og efterlader vedvarende ressourcer i modtagerlande.
Arbejde for at reducere skattely i ulande ved blandt andet at kræve lister over, hvem der ejer selskaber, og at disse deles. Desuden skal multinationale selskabers regnskaber udregnes fra land-til-land og ikke på koncernbasis.
Sænke toldmure til udviklende lande, især for landbrug.

## EU-statsborgerskab skal ikke kunne købes for penge
I Radikal Ungdom mener vi,
at EU-statsborgerskab ikke skal kunne købes af udenlandske investorer.
Det betyder, at EU-medlemslande ikke skal kunne sælge statsborgerskaber, idet statsborgerskabet vil medføre retten til fri indrejse og andre privilegier i de resterende EU-lande.
Man har tidligere set eksempler på, at EU-lande har solgt nationale statsborgerskaber til udenlandske investorer og rigmænd.
Det er i modstrid med EU’s princip om loyalt samarbejde mellem medlemslandene.
Handel med statsborgerskab kan føre til kriminel infiltrering og svindel.
Statsborgerskaber skal tildeles på baggrund af EU’s demokratiske principper, og skal ikke være til salg for formue og profitable investeringer, der udelukkende kommer de enkelte lande til gode.

## Gør EU til en supermagt i rummet
Radikal Ungdom mener
, at EU skal blive en supermagt i rummet.
Dette skal gøres af forskellige årsager. Udforskning og udnyttelse af rummet kommer til at være fremtidens gevinst for menneskeheden.
Den globale rumfartsindustri er spået til at vækste 74% frem mod 2030[fra 2022]. For at sikre Danmark får mest ud af væksten, skal vi øge vores bidrag til ESA, for at få mest ud af geo-return systemet.
Derudover har vi stormagter som Kina og Indien, der konstant bruger flere penge på rumprogrammer og har udtrykt stor interesse for at være en stormagt i rummet. Derfor er det klart, at rummet kommer til at have en stor betydning for menneskeheden fremadrettet, og hvis man gerne vil have indflydelse på, hvordan menneskeheden skal bruge rummet, så skal man også være en rum magt.
Derfor skal EU lægge nye kræfter i rumrejser og udforskning, da EU kan have gavn af den teknologi som rumudforskning giver mulighed for.
Udnyttelse af rummet på EU-principper: En af de største udfordringer for menneskehedens skridt ud i rummet vil være det internationale sæt spilleregler for suverænitet, jurisdiktion, og råstofudnyttelse, der skal gælde, og EU bør arbejde målrettet efter at skabe en international orden med stabile institutioner og fælles regler i rummet ligesom EU gør på Jorden.
Vi skal sikre, at menneskehedens fortsatte udforskning af rummet sker i fællesskab. Vi skal fortsætte vores stærke samarbejde med NASA, JAXA og CSA, men samtidigt sikre at vi kan stå på egen fod.
Derfor mener Radikal Ungdom,
at EU skal blive en supermagt i rummet. Konkrete tiltag bør indebære:
At minimum 2.5% af EU’s samlede budget skal gå til finansiering af rumprogrammet, for at sikre en stabil udvikling af programmet
Ambitiøse mål for milepæle i rumforskningen
EU-flag skal være plantet på Mars inden 2050
Opbyg en præsens på og omkring månen sammen med NASA, CSA og JAXA, under Artemis-programmet. Danmark skal underskrive Artemis-accords.
Et EU-baseret fuldt genanvendeligt raketsystem for mennesker inden 2035, uafhængigt af andre landes firmaer eller rumprogrammer.
EU skal arbejde for en opdatering af den internationale rumtraktat for at sikre tidssvarende international lov ift. suverænitet, ressourcekontrol, og principper for konflikthåndtering
Rumforskningen skal for så vidt mulig være bæredygtig og gøre brug af grøn energi
Der skal arbejdes for at ophæve ArianeSpace's de facto monopol i det europæiske marked
Der skal etableres et uafhængigt tilsynsudvalg til at kontrollere ESA
Danmark skal løfte sit bidrag til ESA til 1 milliard om året

## Opsig EU's flygtningeaftale med Tyrkiet og Libyen
De flygtningeaftaler, som EU har indgået med Tyrkiet og Libyen, er uholdbare og inhumane. EU’s medlemslande har overdraget ansvaret for flygtninge og sin egen sikkerhed til en autokratisk leder og libyske krigsherrer. Dette kan hverken den europæiske sikkerhed eller flygtningene være tjent med.
Derfor mener Radikal Ungdom
, at EU skal opsige sine flygtningeaftaler med Tyrkiet og Libyen og i stedet indføre en fælles, solidarisk asylpolitik i EU.

## Vi vil handle med alle
Siden Rusland invaderede Ukraine har man set en stigende tendens i EU til at trække handel inden for unionens grænser, dette ser vi som en farlig tendens, da verden hurtigt kan blive opsplittet i “dem og os”. Handel er en af de måder, hvorpå verden forbliver fredelig og sammenhængende. Vores drøm er et globalt flow af varer, der gør os interdependent af hinanden, så man er så afhængig af hinanden at krig får ekstreme økonomiske konsekvenser. Dog skal man også være realistisk og sikre at produktionen af kritisk infrastruktur bliver diversificeret ud over NATO landene og andre tætte allierede såsom Australien, Japan og så videre, dog med en præference for lande i EU.
Derfor mener radikal ungdom at:
●      EU skal arbejde for at reducere sin afhængighed af enkelte lande gennem diversificerede partnerskaber og nye industrialliancer, specielt i kritiske teknologiske og industrielle sektorer.
●      EU skal have fokus på, at strategiske industrier er sikre. I denne sammenhæng er subsidier til europæisk industri, som normalt undgås, et nødvendigt onde for at opretholde en selvstændig industri.
●      Man skal revurdere hvad der indgår som kritisk infrastruktur
●      Produktionen af kritisk infrastruktur skal ligge hos NATO-lande eller andre tætte allierede
●      Det skal være nemmere at komme ind på det Europæiske marked for ikke EU lande
●      Man skal være påpasselig med subsidiering af industri
●      Man fortsat skal opsøge flere og større handelsaftaler med utraditionelle partnere i Afrika, Sydamerika og Asien-
●      Man aldrig må gøre sig afhængig af et land uden de også er afhængige af EU

## Et stærkere økonomisk forhold med Grønland og Færøerne
Både Grønland og Færøerne er territorier i det Danske Rigsfællesskab, og Danmark har derfor et enormt medansvar i at sikre stabile og velfungerende samfund på de to øer. Bloktilskuddet er den økonomiske hjælp, Danmark tilbyder både Færøerne og Grønland lige nu, men den er desværre enorm skævvridende for forholdet i Rigsfællesskabet. Bloktilskuddet bliver af nogen set som reel ulandsbistand, og hæver Danmark unødigt op til en overmagt. Grønland og Færøerne står begge i en økonomisk situation hvor der, ifølge Nationalbanken og Det Økonomiske Råd, er behov for store investeringer. At hæve bloktilskuddet kan være en løsning, og giver den nødvendige økonomiske indsprøjtning, men vil ikke bidrage yderligere til et mere ligeværdigt forhold mellem rigsfællesskabets parter.
Radikal Ungdom mener derfor,
at både Færøerne og Grønland skal tildeles 20% aktieandel i den Danske Nordsøfond. Der oprettes til gengæld en Færøsk og en Grønlandsk nordatlantisk fond for fremtidige naturressourcer, hvor Danmark får en tilsvarende aktieandel på 20%. Med en akkumuleret nettoomsætning på 4 milliarder kr. i 2017 får Grønland og Færøerne en stor forøgelse af deres nuværende budget. På sigt vil de penge Danmark mister ved en sådan handel blive tjent ind igen, når teknologien når et punkt, hvor udvindingen af naturressourcer på Grønland og Færøerne bliver muliggjort. Det skal derfor ses som en langsigtet investering fra Danmarks side, der skaber det økonomiske råderum både Grønland og Færøerne har brug for nu, og etablerer et mere ligeværdigt forhold internt i Rigsfællesskabet.

## Gør forsvaret grønt
Klimaforandringerne har både sikkerheds- og forsvarspolitiske konsekvenser for Danmark. I Danmark er forsvaret - og dermed vores sikkerhed - afhængig af olien fra Mellemøsten, og dette skaber en uholdbar situation for os under en eventuel konfliktoptrapning.
Hvis Danmark skal imødekomme denne udfordring, er det essentielt, at Forsvaret begynder at tænke mere grønt. Forsvaret er et hængeparti i den danske grønne omstilling og skal være mere bæredygtigt, hvis vi i Danmark ønsker at forebygge klimaforandringer, og hvis vi skal kunne operere uafhængigt i fremtidige sikkerhedspolitiske konfliktoptrapninger. Danmark skal være ledende i NATO-kredsen i den grønne omstilling af Forsvaret.
Derfor mener Radikal Ungdom, at Forsvaret skal arbejde for at reducere sin CO2 udledning, og at Folketinget skal øge Forsvarsbudgettet og øremærke yderligere midler til grøn omstilling i Forsvaret.
Forsvaret skal i så vidt muligt omfang arbejde for, at en total elektrificering af Forsvarets materielle og daglige drift finder sted. Der bør af Folketinget tilsidesættes midler til forskning i grønne teknologier, maskiner og elektrificering af Forsvaret til gavn for Forsvaret selv og allieredes forsvar.
Danmark skal arbejde hen imod at gøre os energipolitisk uafhængige af Mellemøsten.
Forsvaret skal anvende alternative brændstoffer, der udleder mindre CO2 end klassiske brændstoffer, indtil en fuld elektrificering kan finde sted. Forsvaret skal sikre biodiversitet på sine ejendomme og arealer. Danmark skal hjælpe vores allieredes forsvar i gang med elektrificering og grøn omstilling. Der skal sættes fokus på bæredygtighed i Forsvarets kost.

## Befri undertrykte områder og stater
I Radikal Ungdom mener vi,
at befolkningsgrupper, der ønsker løsrivelse af deres område, skal have retten til en folkeafstemning om deres egen fremtid.
Dertil skal Danmark og EU presse på for, at en sådan folkeafstemning bliver igangsat af nationale regeringer med valgobservatører, der skal sikre en legitim og demokratisk afstemning, samt at landene herefter bliver inkorporeret i FN.
Dette indebærer befolkninger i områder som:
Tibet
Hong Kong
Catalonien
Vestsahara
Jammu og Kashmir
Somaliland
Nagorno-Karabakh
Det kurdiske område i Syrien
Radikal Ungdom mener også, at følgende områder, som de facto har selvbestemmelse, skal anerkendes som suveræne stater:
Taiwan.
Vi anerkender, at forskellige områder og befolkningsgrupper har deres egen unikke historie, er udsat for forskellige former for undertrykkelse, og har forskellige ønsker for deres egen fremtid, men vi mener, at alle folkefærd grundlæggende har en iboende ret til selvbestemmelse over deres egen fremtid. Dette skal dog altid ske med baggrund i demokratiske processer og dialog og må aldrig retfærdiggøres ved brug af vold, terrorisme eller krigsforbrydelser.

## Opret en Nordisk Union
Nordisk Råd er et vigtigt politisk organ, der håndterer bi- og multilaterale problemstillinger i Norden, og som sikrer, at Norden er verdens mest integrerede region. Men selvom rådets medlemmer er folkevalgte politikere, der er repræsentative for sammensætningen i de nordiske parlamenter, er deres politiske arbejde ikke bindende. I stedet skal alt vedtaget politik først hjem til afstemning i de nordiske lande. I modsætning til EU er Nordisk Råd nemlig ikke et overstatsligt, men mellemstatsligt organ. Det er tydeligt i Nordisk Råd, at det bureaukratiserer og komplicerer samarbejdet og udskyder handlekraften af vedtaget lovgivning med flere år. Dette fjerner Nordisk Råds demokratiske legitimitet og udvander, hvad der ellers kunne være et stærkt og visionært samarbejde.
Derfor mener Radikal Ungdom:
At Helsingforsaftalen skal revideres, så Nordisk Råd bliver et overstatsligt organ. Det betyder, at når Nordisk Råd tager beslutninger på den årlige session, så er resolutionerne bindende. Dog vil alle medlemslande have vetoret i spørgsmål af principiel karakter.
At Grønland og Færøernes mandater ikke skal tages fra de danske, men at de to lande skal anerkendes som selvstændige enheder i det nordiske arbejde og tildeles selvstændige medlemmer.
At et stærkt Nordisk samarbejde ikke kommer på bekostning af det Europæiske, men i stedet komplimenterer det. Især da Nordisk Råd lovgiver på områder, der ikke falder under EU’s kompetenceområde på grund af det europæiske nærhedsprincip.

## Revider den nordatlantiske traktat
Som Den Nordatlantiske Traktat på nuværende tidspunkt er udformet, er det kun europæiske og nordatlantiske lande, der kan optages i NATO. Dette afholder imidlertid lande som f.eks. Australien, New Zealand, Japan og Sydkorea fra at søge om optagelse i forsvarsalliancen. Lande der - vel at mærke - deler mange værdier og sikkerhedspolitiske interesser med NATO. Muligheden for at opnå̊ NATO-medlemskab skal ikke begrænses af geografi. Så̊ længe et land deler NATO’s værdigrundlag og ønsker at bidrage til den kollektive sikkerhed, bør døren for at søge om optagelse være åben.
Derfor mener Radikal Ungdom, at:
Man bør revidere artikel 10 i Den Nordatlantiske Traktat, så øvrige lande kan optages som fuldbyrdede medlemmer i NATO. Ligeledes skal betingelsen om at potentielle medlemmer skal kunne bidrage til sikkerheden i Nordatlanten ændres, så det omhandler NATO medlemmernes territorier i stedet.
Artikel 5 og 6 skal revideres, så væbnede angreb på NATO medlemmer skal betragtes som et angreb på alle, hvis angrebet finder sted i eller over deres territorier, foruden områder hvor nogen af deltagernes besættelsesstyrker var stationeret på det tidspunkt, da traktaten trådte i kraft, i Middelhavsområdet eller i det nordatlantiske område nord for Krebsens Vendekreds.
Navnet på forsvarsalliancen og indledningen til traktaten bør tilsvarende ændres for at afspejle det reviderede formål med organisationen og muligheden for bredere geografisk medlemskab.

## https://radikalungdom.com/ungradikale-visioner-for-eus-budget

Ungradikale visioner for EU's budget
ndledning
EU har brug for et nyt budget med nye prioriteter. Af udgifterne i dag bruger EU 40 % af sit budget på at give statsstøtte til landbrugssektoren, en sektor som kun står for 4 % af EU's BNP. Det er en fordeling, der ikke giver mening. Hvis EU skal gøre sig håb om at være konkurrencedygtig i det 21. århundredes vidensøkonomi, skal der investeres langt mere i forskning, uddannelse, regional udvikling, vækst og beskæftigelse.

 På indtægtssiden er der også behov for en reform af EU's budget. EU har hidtil været finansieret af en række forældede politikker, som heldigvis er på retræte. Det betyder, at det er nødvendigt at finde nye finansieringskilder til EU. Indtægtskilder, der er i overensstemmelse med vores politiske mål om et Europa for borgerne. Endelig er det på tide at gøre op med den nationale selvtilstrækkelighed, der har manifesteret sig i, at de største og rigeste lande har krævet rabat-ordninger på bekostning af de fattigste lande.

 I dag er EU's budget ikke voldsomt stort. Det udgør blot 1,13 procent af EU-landenes samlede bruttonationalprodukt (BNP). Det svarer til ca. €141,9 mia. Det betyder, at EU's budget ikke har den fornødne størrelse til at manipulere med konjunkturerne. Derfor er det nødvendigt at have et stramt fokus på hvilke politikker, der har værdi for fremtidens EU og hvilke der ikke har. Pengene kan bruges bedre og mere effektivt end i dag. Budgettet bør i højere grad afspejle de udfordringer, Europa står overfor i fremtiden, og derfor ønsker Radikal Ungdom et mere moderne budget.

 De finansielle perspektiver er en syvårig budgetramme for EU, der skal lægge en overordnet ramme for EU’s udgifter og indtægter. Disse er med til at sikre at EU’s større programmer overholdes og har været en del af EU’s procedure siden 1990’erne. ”De finansielle perspektiver 2014-2020” er efterfølgeren til ”de finansielle perspektiver 2007-2013”, der skulle underbygge unionsborgerskabet, Lissabon-strategien og EU’s rolle i verden. Opgaven i de finansielle perspektiver 2014-2020 bliver hovedsageligt at sikre EU’s nye vækststrategi – Europa 2020-strategi.
Alle beløb nævnt i dette program er i 2011-satser. Det betyder, at de skal fremskrives med væksten i BNP for EU27 fra 2011 for at finde den reelle budgetpost for et givent år i perioden.

Indtægter
Introduktion
I løbet af det halve århundrede hvor EU har eksisteret, har både EU og verden omkring os været inde i en rygende udvikling. Det står også lysende klart, når man kigger på EU's indtægter. I 1970 introducerede EU et system med 'egne indtægter'. Disse egne indtægter, som primært var knyttet til toldindtægter, er imidlertid gradvist blevet udhulet i løbet af de forgangne fire årtier. Således er EU's budget i højere grad end på noget tidspunkt siden 1970 afhængigt af bidrag fra medlemslandene for at finansiere EU's politikker. Derudover er EU's budget siden 1984 blevet genstand for en myriade af nationale særordninger og rabatter.

Radikal Ungdom mener, at fremtidens EU-budget skal lægge ny vægt på den europæiske solidaritet. Således ser Radikal Ungdom ikke omfordeling fra de rigeste regioner til de fattigste regioner som et problem ved EU's budget men som et af formålene med det. Desuden mener Radikal Ungdom, at fremtidens EU-budget skal forankres i principperne om, at EU's egne indtægter skal være tæt forbundet med EU's politikker, og at de skal indsamles direkte af EU's institutioner.
BNI-bidrag
EU's budget kan indrettes således, at det både bliver mere radikalt og mere føderalt. Især på indtægtssiden står det klart, at der i høj grad stadig er tale om nationalstaternes Europa. Dette kan ses ved, at 74,7 % af EU's budget kommer direkte fra medlemslandenes budgetter.

Hvis man skal sige noget positivt om BNI-bidraget må det være, at det bringer forudsigelighed til indtægtssiden af EU's budget. Omkostningerne er dog også til at tage og føle på. Først og fremmest giver det medlemsstaterne en form for ejerskab over EU, hvilket ikke klæder en union, hvis fornemmeste opgave er at skabe et område med frihed og retfærdighed for borgerne. At EU er til for borgerne, er dog ikke lige til at se på den måde hvorpå EU er finansieret.
Radikal Ungdom mener at:
- EU's budget ikke længere skal baseres på BNI-bidrag, men i stedet skal baseres på finansieringskilder, der er tættere på borgerne.
Toldindtægter
Toldindtægterne har historisk set været den væsentligste indtægtskilde for EU, men efterhånden som verdenshandelen i stigende grad er blevet liberaliseret, er EU's toldindtægter svundet ind. I øjeblikket udgør toldindtægterne 13,2 % af EU's samlede indtægter.

Merkantilismens tidsalder er forbi. Radikal Ungdom er tilhænger af frihandel. Radikal Ungdom mener således, at der påhviler EU et særligt ansvar for at arbejde både for omfattende multilaterale frihandelsaftaler gennem f.eks. WTO, bilaterale frihandelsaftaler med andre industrilande, og bilaterale, asymmetriske aftaler med udviklingslande. Hvis EU i de kommende år får succes med at lave aftaler på alle tre niveauer, vil toldindtægterne fortsat falde. Derfor vil niveauet for toldindtægterne i fremtiden være forholdsvist usikkert.

 Radikal Ungdom mener at:
- EU's budget ikke længere skal baseres på toldindtægter.
- De toldindtægter EU fortsat vil have i den nærmeste fremtid, ikke skal indgå i den planlagte finansiering af EU. Det skyldes dels at indtægterne er uforudsigelige, og dels at finansieringen af EU aldrig må blive et argument imod at indgå handelsaftaler.
Momsbidrag (€86,3 mia. 60,8 %)
Momsbidraget beregnes på grundlag af en sats på 0,3% af det enkelte lands harmoniserede moms-grundlag. Det opkræves af medlemslandene, som betaler det fastsatte bidrag til EU. I dag udgør momsbidraget 10,9% af EU's samlede indtægter.

Der er flere grunde til, at momsbidraget har potentiale til at blive et godt middel til at opnå en effektiv og retfærdig fordeling af finansieringsbyrden imellem EU's borgere. For det første er moms en beskatning af en relativt immobil ressource – nemlig forbrug. Det betyder, at det er svært at spekulere i at undgå at betale skat. For det andet er moms ikke en beskatning af en produktiv ressource, sådan som f.eks. indkomstskat er det. For det tredje er det netop en skat, som borgerne betaler. På den måde er momsbidraget med til at give borgerne et ejerskab af EU, som BNI-bidraget ikke kan.

Radikal Ungdom mener at:
- Momsbidraget skal reformeres, således at det bliver en reel EU-moms, der bliver opkrævet direkte af EU's institutioner.
- Satsen for EU-moms skal hæves til 1,58 %, således at EU-momsen bidrager med €86,3 mia. af EU's samlede indtægter.
- Rabatordningerne på momsbidraget skal afskaffes.
CO2-kvoter (€55,6 mia. 39,2 %)
CO2-kvoter og handel med CO2-kvoter har eksisteret i EU siden 2005. I 2013 begynder tredje fase af kvotesystemet. Den væsentligste nyskabelse i forbindelse med denne fase er, at langt færre kvoter vil blive givet gratis til forurenerne, mens langt de flest kvoter vil blive auktioneret. Det betyder dels, at der vil blive en mere effektiv fordeling af kvoterne, og dels at kvoterne vil kunne bruges til at skaffe nye midler. I dag går alle midlerne fra kvotesalget til nationalstaterne. Verdensbanken anslog i 2011 det europæiske marked for CO2-kvoter til €89 mia. om året.

Radikal Ungdom mener, at CO2-kvotesystemet er en rigtig god idé, fordi det er en skat på forurening. Således har CO2-kvoterne potentiale til at internalisere de negative eksternaliteter, der er forbundet med forurening. Kvoterne pålægger således ikke virksomhederne, der køber dem, en uretfærdig byrde, men korrigerer istedet markedet, således at det kommer til at fungere bedre, end inden kvotesystemet blev etableret.
Radikal Ungdom mener at:
- De første €55,6 mia. fra salget af CO2-kvoter skal gå til EU's budget, det resterende overskud skal gå til nationalstaterne. Dog skal landene udenfor EU, som deltager i kvotesystemet ikke bidrage til EU's budget.
- Flere brancher såsom luftfart og shipping skal inkluderes i kvotesystemet.
- Flere gasarter såsom methan og lattergas skal inkluderes i kvotesystemet.
Udgifter

Introduktion
Den samme udvikling, som har udhulet EU's egne indtægter, har (overhalet)? fordelingen af EU's udgifter. Efter et halvt århundrede er det på tide at genoverveje, om vedvarende statsstøtte til en industri, der står for 4 % af EU's BNP, er en fornuftig måde at bruge 40 % af EU's budget – nemlig landbruget. I det 21. århundredes vidensøkonomi er det nødvendigt at satse massivt på uddannelse, forskning, vækst og beskæftigelse.
Radikal Ungdom ønsker, at budgetfordelingen omprioriteres. Radikal Ungdom mener, at EU's budget er stort nok til at udføre de opgaver, som vi ønsker. En omfordeling af udgifterne skal således sørge for, at udgifterne bliver fordelt på en fremtidsorienteret måde, således at vi går fra at subsidiere landbrug til at investere i forskning, innovation og konkurrencedygtighed.

Bæredygtigt udvikling (€93 mia. 65,5 %)
I dag bruger EU €64,5 mia. til bæredygtig udvikling. Det svarer til 45,5 % af EU's samlede budget. Denne budgetpost dækker over to hovedområder: Dels dækker det over strukturfondene og dels over forskning, uddannelse, transport og energi. I dag går €51 mia., hvilket svarer til ca. 35,9 % af EU's samlede budget, til strukturfondene og €13,5 mia., hvilket svarer til ca. 9,5 %, til forskning, uddannelse, transport og energi.

Radikal Ungdom mener, at der skal investeres langt mere i forskning og uddannelse. Europas unge skal alle have mulighed for at tage en uddannelse, og for at blive blandt verdens dygtigste på deres felt. Som konkurrencedygtigt vidensamfund skal EU satse massivt i forskning og uddannelse, for at EU kan overleve i den globale konkurrence. Desuden mener Radikal Ungdom, at strukturfondene skal tilføres flere midler, for at sørge for at en afskaffelse af landbrugsstøtten ikke bliver ensbetydende med markante stigninger i fattigdom og arbejdsløshed i EU's udkantsområder. Bæredygtig udvikling er også et af hovedtemaerne i den 2020-strategi som budgettet skal afspejle.

Radikal Ungdom vil:
- Fordoble budgettet til forskning og uddannelse. Dvs. at budgettet stiger til €27 mia., hvilket svarer til ca. 19 % af EU's samlede udgifter.
- EU skal identificere de førende forskningscentre i EU inden for deres respektive felter, og de skal støttes massivt, således at de bliver blandt de førende i verden, og kan tiltrække de dygtigste forskere i verden.
 EU skal satse yderligere på udveksling på alle niveauer af uddannelsessystemet, således at mobilitet bliver en naturlig del af livet i EU for alle borgere og ikke blot eliten.
- Tilføre ca. €15 mia. til strukturfondene, således at de samlede udgifter til strukturfondene bliver €66 mia. svarende til ca. 46,5 % af EU's samlede udgifter.
- De nye midler i strukturfondene skal øremærkes erhvervsudvikling og uddannelse i EU's udkantsområder, f.eks. ved at udbrede højhastighedsinternet i udkantsområderne, således at fordelene ved et digitalt indre marked kan udnyttes bedre.
- Sikre fremtidig vækst og beskæftigelse i EU ved at afsætte penge igennem strukturfondene til bl.a.:
- At forhindre at de svageste grupper falder fra uddannelsessystemet,
- Satse markant på vedvarende energi og energieffektiviseringer.
- 50 % af energiforskningsmidlerne skal øremærkes vedvarende energi og forbedret energiudnyttelse.
 Tilskud til opførelsen af energiforsyningsinfrastruktur primært skal gives til vedvarende energi, og derudover kun skal gives for at imødekomme problemer med forsynings-sikkerhed
Beskyttelse og forvaltning af naturressourcer (€15,7 mia. 11,1 %)
 I dag bruger EU ca. €58,7 mia. til at støtte landbrug, fiskeri, landdistrikter og miljø. Heraf går ca. €42,9 mia. til direkte landbrugsstøtte og markedsordninger. Det svarer til hhv. 41,4 % og 30,2 % af EU's samlede udgifter.
 Radikal Ungdom mener, at landbrugsstøtten skal afskaffes. Landbrugsstøtten er ineffektiv og dyr for forbrugerne. Eksternt er landbrugsstøtten en begrænsning for u-landene, og den holder deres udvikling nede, fordi de ikke kan konkurrere med de subsidierede europæiske varer. Det er vigtigt for Radikal Ungdom, at afskaffelsen af landbrugsstøtten ikke fører til øget fattigdom og arbejds-løshed i EU's udkantsområder. Derfor foreslås en del af provenuet fra afskaffelsen af landbrugs-støtten øremærket erhvervsudvikling og uddannelse i EU's udkantsområder.

 Radikal Ungdom vil:
- Afskaffe landbrugsstøtten løbende over en rimelig årrække.
- Fortsætte støtten til fiskeri, landdistrikter og miljø på det nuværende niveau, dvs. €15,7 mia. hvilket svarer til 11,1 %.
- Unionsborgerskab, frihed, sikkerhed og retfærdighed (€13,1 mia. 9,2 %)
 I dag bruger EU ca. €1,8 mia. på området, det svarer til 1,3 % af EU's samlede budget. Heraf går ca. €1,1 mia. til området frihed, sikkerhed og retfærdighed, mens ca. €700 mio. går til området EU borgerskab. Det svarer til hhv. 0,8 % og 0,5 % af EU's samlede udgifter.

 Radikal Ungdom mener, at det er bydende nødvendigt, at de problemer, der knytter sig til asyl- og indvandringspolitikken, skal løses på en solidarisk måde på europæisk plan. Schengensamarbejdet betyder, at presset på EU's ydre grænser er steget, samtidig med at de indre grænser er forsvundet. I dag står kampen mod illegal indvandring, menneskehandel og indsmugling af narkotika derfor ved Europas ydre grænser. Der er brug for, at EU-landene er solidariske og tager fælles ansvar for grænsekontrollen, så dette ansvar ikke alene påhviler de lande, der er en del af Europas ydre grænser. Den mest solidariske og fremsynede løsning på dette problem er at fritage medlemslandene fra ansvaret for forvaltningen af den ydre grænse. Hvis EU skal kunne varetage denne opgave, er det selvsagt, at det relativt lille budget til retlige anliggender samt asyl- og indvandringspolitik ikke er tilstrækkeligt.

 Radikal Ungdom mener at:
- EU skal overtage ansvaret for forvaltningen af EU's ydre grænse fra medlemslandene.
- Det Europæiske Grænseovervågningssystem (EUROSUR), Det Europæiske Agentur for Forvaltning af det Operative Samarbejde ved de Ydre Grænser (FRONTEX) og Fonden for De Ydre Grænser (EBF) skal sammenlægges i et forvaltningsorgan, som har det overordnede ansvar for forvaltningen af de ydre grænser.
- Der skal afsættes €11,3 mia. til forvaltningen af udfordringerne i forbindelse med ydre grænse.
- Heraf skal lande udenfor EU, som deltager i Schengensamarbejdet, bidrage proportionelt i forhold til deres BNP.
- Pengene skal fordeles på følgende områder:
- EU skal overtage ansvaret for sikringen af den ydre grænse fra medlemslandene. Særligt indsatsen imod illegal indvandring, menneskehandel og indsmugling af narkotika og våben skal prioriteres.
- EU skal overtage det økonomiske og administrative ansvar for driften af asylcentrene fra medlemslandene. Centrene skal drives efter fælles EU-standarder.
- EU skal overtage administrationen af asylsager fra medlemslandene. Sagerne skal behandles på baggrund af fælles EU-regler om asyl.
EU som global partner (€13,1 mia. 9,2 %)
I dag bruger EU ca. €8,8 mia. på dette område. Det svarer til ca. 6,2 % af EU's samlede udgifter. Radikal Ungdom mener, at dette område er særlig vigtigt, hvis EU i fremtiden skal spille en rolle i forhold til at udbrede fred, demokrati og menneskerettigheder i verden omkring os, samtidig med at bekæmpe fattigdom og fremme uddannelse. Desuden er det en særlig prioritet for EU at spille en aktiv rolle i forhold til at indgå både multi- og bilaterale handelsaftaler med såvel andre industrilande som udviklingslande. For at prioritere disse områder endnu højere er det nødvendigt at afsætte flere midler til EU's aktive verdensborgerskab.

 Radikal Ungdom vil:
- Forhøje den samlede ramme for EU's globale rolle til €13,1 mia. Det svarer til 9,2 % af EU's samlede budget.
- Opprioritere to konkrete områder:
- Støtte af projekter i udviklingslandene og
- Etableringen af handelsaftaler med lande udenfor EU.
Administration (€8 mia. 5,6%)
I dag bruger EU €8,2 mia. på administration. Det svarer til 5,8 % af EU's samlede udgifter. Omtrent halvdelen går til Kommissionen, mens resten bliver fordelt mellem de øvrige institutioner.
 Radikal Ungdom mener, at administrationsudgifterne i det store hele er holdt på et fornuftigt niveau. Der er dog enkelte områder, hvor der er væsentligt ressourcespild. Det mest indlysende er det såkaldte rejsecirkus, der betyder, at Europa-Parlamentet holder sine plenarforsamlinger i Strassbourg. Parlamentet rejser således hver måned fra Bruxelles til Strassbourg og tilbage. Det er anslået at dette rejsecirkus koster €200 mio. om året.
Radikal Ungdom mener at
- Rejsecirkusset skal stoppes, og plenarforsamlingerne skal foregå i Bruxelles.

## https://radikalungdom.com/de-frie-skoler

De frie skoler
Indledning
Den danske grundskole er unik i sin mangfoldighed. Gennem historien har vi i Danmark opbygget en stærk tradition for frie skoler som et alternativ til den danske folkeskole. Det er en historie, som trækker tråde tilbage til driftige initiativtagere og rebelske frihedstænkere flere hundrede år tilbage, og som i dag manifesteres i de cirka 550 frie grundskoler i Danmark. I Radikal Ungdom mener vi, at vores samfund og skolesystem bliver bedre og rigere, når det rummer både mangfoldige frie skoler og stærke folkeskoler. Skolefriheden er en essentiel del af vores demokratiske og frie samfund. Derfor ser vi det som en vigtig opgave fortsat at kæmpe for at beskytte og styrke det frie skolevalg i Danmark, som er under pres fra flere politiske vinkler. Folkeskolen og de frie skoler er ikke hinandens modstandere, men kan netop i sammenspil med hinanden sikre, at alle elever finder deres rette plads.
Skolefriheden
Skolefriheden udspringer fra grundlovens §76, forældreretten og mindretalsretten, der fastslår, at der i Danmark er undervisningspligt og ikke skolepligt. Yderligere sikrer forældreretten og mindretalsretten, at forældre har ansvaret for deres børns undervisning, og giver muligheden for at danne skole ud fra egne ideologiske og pædagogiske synspunkter, samt at have fuld kontrol over, hvem der har deres gang på skolen. Disse er grundlovssikrede rettigheder, som det er vigtigt at stå vagt om.
 Derfor mener Radikal Ungdom, at:
- Vi skal beskytte den pædagogiske og ideologiske frihed. Uddannelsessystemet skal ikke diskriminere over for elever fra frie skoler. F.eks. skal elever fra prøvefri skoler også have automatisk retskrav på optag på gymnasiale uddannelser.
- Vi skal beskytte mindretalsretten og sige fra, når politikere vil svække skolefriheden og mindretalsretten ved at gå specifikt efter minoriteter som for eksempel muslimske friskoler.
Økonomi
De frie skolers økonomi består primært af et statstilskud, der kaldes koblingsprocenten. Det giver i dag de frie skoler et tilskud pr. elev, som svarer til 76% af, hvad den gennemsnitlige folkeskoleelev koster. Statstilskuddet sikrer, at mindretallet ikke skal stå med hatten i hånden for at kæmpe for deres synspunkter. En høj koblingsprocent er helt essentiel for, at alle kan udøve skolefriheden.
 Derfor mener Radikal Ungdom, at:
- Vi skal styrke skolefriheden ved at hæve koblingsprocenten til 85%. På den måde får skolerne mulighed for at sænke forældrebetalingen, så flere vil kunne vælge en fri skole, hvis de mener, at det er det rigtige for deres barn.
Gensidigt socialt ansvar
I debatten om de frie skoler tales der ofte om det sociale ansvar, som skolerne tager eller bør tage. Det er dog en fordom, at elever på frie skoler skulle være fra langt mere ressourcestærke hjem end folkeskoleelever. Den socioøkonomiske baggrund for fri- og folkeskoleforældre er stort set ens, ligesom andelen af elever med anden etnisk baggrund er lige stor i folkeskolen og de frie skoler. Samtidig er antallet af specialundervisningskrævende elever steget markant på de frie skoler de sidste mange år. Langt de fleste frie skoler har selv tiltag, som gør det nemmere for økonomisk trængte familier at få råd til en plads, ud over det tilskud staten giver til fripladser. Dette er godt, da det er med til at sikre skolefriheden for alle – ikke kun de ressourcestærke.
Samtidig har kommunerne dog også et ansvar for, at elever på frie skoler ikke er dårligere stillet på de sociale områder, som er kommunens ansvar. I dag er der for mange kommuner, hvor frie skoler og deres elever bliver nedprioriteret på områder som PPR (pædagogisk psykologisk rådgivning) og SSP-samarbejde (skole, socialforvaltning og politi) mm.
 Derfor mener Radikal Ungdom, at:
- Den sidste procent af koblingsprocenten, der er øremærket sociale tiltag som specialundervisning og inklusion, skal bevares, da den øger skolefriheden for elever med ekstra støttebehov.
- Fripladstilskuddet til de frie skoler skal øges, så endnu flere kan gøre brug af det frie skolevalg, uanset indkomst.
- Frie skoler og folkeskoler skal behandles ligeværdigt, når det gælder kommunale indsatser som PPR og SSP. Kommunen har ansvar for alle kommunens børn på disse områder uafhængigt af deres skole.
- PPR-indsatsen generelt skal styrkes, da en PPR-vurdering er afgørende for, at frie skoler kan søge tilskud om støtte til elever.
Tilsyn og frihed
De frie skoler i Danmark har stor frihed i, hvordan de ønsker at indrette deres undervisning. For eksempel giver den ideologiske og pædagogiske frihed mulighed for at tilrettelægge skolen og undervisningen ud fra deres eget livssyn og en hvilken som helst pædagogisk retning. Denne frihed balanceres af kravet om at give en undervisning, der står mål med folkeskolens, samt kravet om at forberede eleverne på et samfund med frihed og folkestyre og grundlæggende friheds- og menneskerettigheder, som ligestilling mellem kønnene. Det er på baggrund af disse krav, at der føres tilsyn. Tilsynet er vigtigt og generelt velfungerende. Samtidig er der dog tilfælde, hvor de frie skoler mangler grundlæggende demokratiske rettigheder, hvis de føler sig uretfærdigt behandlet af Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK), som fører tilsyn og afgør sager. De har fx ikke mulighed for at klage over en afgørelse så afgørende som fratagelsen af tilskud.
Derfor mener Radikal Ungdom, at:
- Der skal oprettes en uafhængig klageinstans, hvor skoler kan klage over og få revurderet afgørelser fra STUK. I nævnet skal indgå en dommer og repræsentanter udpeget af henholdsvis skolerne og myndighederne.
- STUK fortsat kan bruge det tematiske tilsyn til at føre ekstra tilsyn med områder, som har særlig interesse - fx seksualundervisning på visse frie skoler.
- Det gode tilsyn generelt findes i balancen mellem sikringen af kvaliteten på de danske frie skoler, og respekten for mindretallets ret til at lave skole på et andet værdigrundlag end flertallets.
Grundskolernes sammenspil
Folkeskolen og de frie skoler bliver alt for ofte fremstillet som hinandens modstandere i skoledebatten. Men det behøver ikke være sådan. Vi skal i stedet se på de forskellige grundskoler som medspillere, der komplementerer hinanden og tilsammen skaber det unikke danske skoletilbud. Forskellighed fører til udvikling og er en styrke for skolesystemet. Derfor skal begge skoletyper prioriteres og styrkes.
 Derfor mener Radikal ungdom, at:
- Vi aldrig skal acceptere præmissen om, at man styrker folkeskolen ved at svække de frie skoler. Det efterlader kun skoletilbuddet fattigere. Der skal investeres i folkeskolen, men det skal ikke ske ved at sænke koblingsprocenten for de frie skoler.
- Folkeskoler og frie skoler oplagt kan lære af hinandens erfaringer, hvis man i kommunerne opfordrer til god dialog og samarbejde på tværs af skoletyperne.

## https://radikalungdom.com/brn-og-social-mobilitet

Børn og Social Mobilitet
Indledning
Samfundets vigtigste opgave er at give alle børn og unge lige muligheder for at tage deres egne valg i tilværelsen. Derfor er det centralt for vores velfærdssamfund at sikre en stærk social mobilitet. Forskning på området fortæller os, at vi bedst løfter den opgave i barnets tidlige år. Derfor er børnepolitik ikke bare relevant for barnet og familien, men for os alle sammen, fordi en god opdragelse, i og uden for hjemmet, lægger grunden til et rigt og velfungerende samfund. Radikal Ungdom mener, at børnepolitik skal udvikles med stor respekt for, at forældre og familie er den vigtigste enhed i barnets liv. Her har samfundet dog en rolle i at sikre oplysning og forebyggelse, så forældre fra alle baggrunde får værktøjerne til at give deres børn den bedst mulige start på livet. Desuden er det samfundets ansvar, at hensynet til barnets tarv altid vejer tungest i spørgsmål, hvor forældre og børns interesser er modstridende. På institutionsområdet mener Radikal Ungdom, at vi må stole på pædagoger og læreres faglighed til at skabe den bedst mulige hverdag. Her er samfundets rolle at skabe de bedst mulige rammer for børn, forældre og pædagoger. Herunder hører et ansvar for, at systemet afspejler de værdier, som vi ønsker, at børnene skal vokse op med.
Social mobilitet og velfærdsstaten
Det danske velfærdssamfund har igennem de sidste 50 år sikret os et samfund med en meget lille forskel på rig og fattig. Men med en demografisk udvikling, der i fremtiden vil betyde flere på overførelsesindkomst og færre til at foretage arbejdet, må vi i fællesskab tage stilling til, hvordan vi bedst prioriterer pengene. Radikal Ungdom mener, at den vigtigste investering vi kan gøre, er at investere på børneområdet. Velfærdsstatens rolle er gennem sådanne økonomiske prioriteringer og gennem lovgivningen at skabe de bedst mulige rammer.
Radikal Ungdom mener derfor, at:
- Kommunerne bør prioritere at tilbyde en samlet kontaktperson for hele velfærdssystemet for socialt udsatte, for at sikre at de har kendskab til og mulighed for at modtage den hjælp, de er berettigede til.
- Det er en bekymrende tendens, at en stor del sociale projekter i dag finansieres over en kortere årrække gennem de såkaldte satspuljemidler. Derfor ønsker Radikal Ungdom, at større dele af arbejdet mod negativ social mobilitet rykkes fra de midlertidige satspuljemidler over på finansloven. Dette vil skabe mere ro og stabilitet omkring det sociale arbejde.
- Den tid som fagfolk bruger på at udfylde dokumentering og bureaukrati frem for at være sammen med børnene, skal mindskes. Derfor skal papirarbejdet i højere grad differentieres således, at det primært skal gælde børn med særlige vilkår.
- Børnepenge skal differentieres efter indkomst, fordi det nuværende børnepengesystem ikke effektivt øger den sociale mobilitet. Pengene skal i stedet bruges til at give et massivt løft af daginstitutioner og folkeskoler.
Familiens rolle
Radikal Ungdom mener, at det vigtigste ting parameter for at blive et velfungerende menneske som voksen, er et velfungerende familieliv som barn. I denne moderne verden er det en central problemstilling at skabe tid til samvær i mange af samfundets lag. Det skal samfundet understøtte ved at give forældrene mulighed for at være fleksible. Store beslutninger for et barn tages bedst af nærværende forældre.
Radikal Ungdom mener derfor, at:
- Det skal være centralt i arbejdsmarkedets forhandlinger at skabe bedre mulighed for deltid.
- Det skal være obligatorisk at deltage i det danske vaccinationsprogram, med mindre man er i en særlig risikozone overfor vaccinen. Med en meget lille personlig risiko har vaccinationsprogrammet formået at udrydde mange alvorlige sygdomme i Danmark, men hvis en kritisk masse af børn ikke bliver vaccineret, bliver dette umuligt at forsætte. Hvis forældre overtræder dette påbud, skal de betale en bøde afmålt efter deres månedsindkomst, som man allerede gør det med spritbilister.
Daginstitutionernes rolle
Radikal Ungdom mener, at daginstitutioner, og dermed mødet med omverdenen og andre børn, er en vigtig del af børns socialiseringsproces. Daginstitutioner spiller en central rolle i et barns udvikling, og her skal vi læne os op af forskningen på området.
Radikal Ungdom mener derfor, at:
- Der skal være mere erfaringsudveksling mellem fagfolk ved overgangene mellem institutionstrinene, hvor der ofte tabes nogle børn.
- Der skal være flere fripladser, og generelt billige pladser, således at det aldrig må være et spørgsmål om penge, der afholder forældre fra at sætte deres børn i daginstitution.
- Pladsanvisningen skal i sin fordeling tage hensyn til både transporttid, personligt ønske og socioøkonomiske parametre som forældres indkomst og uddannelse. Af disse parametre skal socioøkonomiske forhold være den tungest vejende
- Det er en vigtig problemstilling, hvordan vi sikrer, at IT ikke er med til at hæmme børns sociale udvikling. Et vigtigt redskab til bekæmpelse af dette er højere normering og efteruddannelse af pædagoger.
Pædagogernes rolle
Det er centralt, at lovgiverne stoler på, at de bedste beslutninger tages af en faguddannet med udgangspunkt i den enkelte situation. Men dette er også et stort ansvar, og derfor skal vi sikre, at pædagogerne har de nødvendige værktøjer til at dette lykkes.
Radikal Ungdom mener derfor, at:
- Der skal skabes bedre muligheder for efteruddannelse blandt pædagoger, og der skal være mere faglig vidensdeling mellem pædagoger, således at deres faglighed bedst muligt omsættes til positiv praktisk udvikling.
- Der både af udviklings- og sikkerhedsmæssige hensyn altid skal være minimum to pædagoger til stede i en daginstitution. Dette skal fastsættes fra nationalt plan.
- Det er essentielt, at der prioriteres penge på kommunalt plan til bedre normeringer, som er et af de vigtigste parametre for en god daginstitution. Over tid vil vi sikre, at der i alle kommuner er afsat midler til, at der som minimum kan være 2 pædagoger og 1 medhjælper pr. 10 vuggestuebørn og pr. 19 børnehavebørn.
Grundskolens rolle
Grundskolen har et todelt formål: At børnene skal blive klogere, og at de skal blive parat til at deltage i samfundet. Ligesom på daginstitutionerne er det vigtigt at tage udgangspunkt i undervisernes faglighed. I dette program diskuteres folkeskolen ikke udtømmeligt, men kun de særlige tiltag man kan tage for at støtte social mobilitet ud over en grundskoleuddannelse i almindelighed. Det er dog centralt i Radikal Ungdoms folkeskolepolitik, at alle skal have muligheden for at blive så dygtige, som de kan. Derfor er undervisningsdifferentiering et vigtigt værktøj i folkeskolen.
Radikal Ungdom mener derfor, at:
- Der skal være to undervisere i pr. klasse i indskolingen, for at sikre tilpas mulighed for undervisningsdifferentiering. Det vil ofte være ideelt at have én lærer og én pædagog, men i sidste ende er det lederens ansvar at fordele arbejdstimerne.
- Indsatsen for at diagnosticere ord- og talblindhed skal intensiveres. Ordblindhed er især en stor udfordring i et ofte boglig fokuseret skolesystem.
- Der må ikke forekomme niveauinddeling af eleverne inden udskolingen, og også her skal dette kun benyttes som en mulighed, hvis det giver fagligt mening.
- Der skal indføres kommunale madordninger i folkeskolen. Det er kommunen, skolen og eleverne, der fastlægger retningslinjerne for udformningen.
- Hver grundskole skal formulere en mobbepolitik og er ansvarlig for dens håndhævelse.
Ligestilling
Det danske samfund skal opbygges efter det centrale princip, at alle mennesker er lige meget værd. Dette skal også være sandt i opbygningen af vores velfærdsstat både for det enkelte individs skyld, men også fordi børn allerede i en tidlig alder spejler sig i samfundets værdier og strukturer.
Radikal Ungdom mener derfor, at:
- Lovgivning på området må ikke opdele i køn eller være med til at fremme kønsstereotype normer. Børn skal opdrages efter deres udvikling og personlighed.
- Homoseksuelle forældrepars barsel skal følge samme regler som heteroseksuelle forældrepar.
- Der bør indføres øremærket barsel til mænd efter Islandsk model, hvor hver forælder tildeles 1/3 af barslen. Den sidste 1/3 kan forældrene selv råde over. Dette skal sikre, at kulturelle tabuer ikke står i vejen for at tage barsel.
Barnets rettigheder
Når systemerne fejler, er barnet næsten altid i den mest sårbare situation, og her skal barnets tarv altid veje højest. Børn er dog ikke altid i stand til at tale deres egen sag, og derfor er det vigtigt, at deres rettigheder er tydelige.
Radikal Ungdom mener derfor, at:
- Der skal være større fokus på barnets tarv i skilsmisser. Derfor skal der indføreres et enstrenget skilsmissesystem. Beføjelserne til at afgøre konflikter skal overgå til en familiedomstol. På den måde sikre man forældre og børns retssikkerhed, samt gyldigheden af afgørelsen i udlandet.
- Børnekonventionen skal indskrives i dansk lovgivning, således at barnets rettigheder bliver tydeliggjort.
- Elevernes skal have ret til at deltage i skolebestyrelserne på lige fod med andre repræsentanter, fordi elevernes synspunkt er ligeså validt som fx lederens.
- Det er bekymrende, at de danske socialrådgivere er overbelastede i socialsager på særligt børne- og ungeområdet. Det går ud over kvaliteten af deres indsats. Vi foreslår derfor at socialrådgiverne sagsbyrder reduceres til 15-20 sager per socialrådgiver. Det skal ske med udgangspunkt i en lignende svensk reform, hvor resultatet har været et markant løft af indsatsen omkring det enkelte barn, hvorved kampen for en øget social mobilitet er styrket betydeligt.

## https://radikalungdom.com/folkeskolen

Folkeskolen
Indledning
Det danske skolesystem er bygget på idéen om en lige og fri adgang til uddannelse. Den danske folkeskole er derfor en skole for hele folket og har til formål at give eleverne kundskaber og færdigheder, der forbereder dem til både en senere uddannelse og til at deltage i det danske samfund, såvel som verdenssamfundet. Den danske folkeskole er alment dannende, og dermed er den brede og kritiske forståelse af verden omkring os en vigtig del af undervisningen. Den almene dannelse hentyder til en søgning efter mening, som skolen skal understøtte – men undervisningen skal dog altid være fortællende og aldrig forkyndende. Den danske folkeskole er demokratisk, og bygger på det naturlige engagement. Vi mener, at læring, i modsætning til udenadslære, opstår af interesse, begejstring og god undervisning. Derfor skal den gode undervisning defineres af elever og undervisere, hvilket kræver en høj grad af tillid fra nationalt plan. Den danske folkeskole er fagligt stærk, og udfordrer alle elever. Derfor er undervisningsdifferentiering et centralt dogme, og rammerne omkring folkeskolen er fleksible nok til at udfordre stærke og inkludere svage elever.
Fagene
Det er et centralt princip, at folkeskolen skal kunne rumme elever fra alle dele af samfundet og med alle de forskellige forudsætninger, de kan have. Derfor skal undervisningen være spændende, varieret og bredt funderet. Folkeskolen rummer desuden en række alment dannende fag, og disse eksisterer på lige fod med de boglige fag.
Radikal Ungdom mener, at:
- Praktisk/musiske fag ikke skal være boglige. Folkeskolen skal være alment dannende og dermed skal evner inden for alle faggrupper honoreres lige meget.
- Undervisning i religion, etik og livsanskuelser i folkeskolen skal kaldes religion og ikke kristendomskundskab. Religion er et vilkår i et menneskeliv og derfor bør religionsundervisning være en del af den alment dannende folkeskole. Religionsundervisningen skal dog altid være fortællende og aldrig forkyndende
- Madkundskabsundervisning skal indeholde undervisning i sundhed og ernæring, og at der overvejende skal laves sund mad. Der skal desuden undervises i at lave vegetarisk og klimavenligt mad.
- Matematikfaget skal indeholde undervisning i privatøkonomi. Dette indebærer at give kompetencer i budgetlægning, låntagning samt forståelse af renter og konsekvenserne af økonomiske valg.
- Førstehjælp skal have fast timetal.
- Daglig motion, enten i form af idræt eller aktiv undervisning og pauser, er vigtigt både for at skabe et godt læringsmiljø og for på sigt at have en sund befolkning
- Kønsidentitet og seksuel orientering skal være en del af pensum, og at der skal undervises bredt inden for emnet – også på lærer- og pædagogseminarerne.
- Skolerne skal tilbyde forskellige, bredt funderede, valgfag for udskolingen som en del af en varieret skoledag. Skolen vælger selv, hvilke fag de ønsker at udbyde i forhold til elevernes interesse og lærernes kompetencer, idet valgfag skal være drevet af læringslyst. På de mindre skoler kan det arrangeres, at eleverne samles ugentligt på tværs af årgangene, så skolerne får mulighed for at udbyde et bredt udvalg af valgfag.
- Der skal større fokus på EU og det globale samfund i folkeskolens samfundsfagsundervisning. Underviserne bør modtage passende efteruddannelse.
- Projektopgaven er en vigtig institution for selvstændig og kritisk læring. Derfor skal der være to projekter om året fra mellemtrinet, hvor der er fokus på både humanistiske/samfundsvidenskabelige fag og naturvidenskabelige fag.
- Der skal undervises i IT i folkeskolen. Der skal fokus på basal forståelse af fx programmering, binære systemer og kritisk tilgang til IT, men der kan også undervises i brug af software, fx præsentations- eller noteprogrammer.
Prøver, test og evaluering
Den gode undervisning kræver, at eleverne er klar over hvilke mål de skal opnå, hvordan de skal nå dem, og hvor langt de er kommet. Det feedback eleven får er med til at afgøre, om eleven lærer at forstå stoffet frem for blot at lære det uden ad. Hvad der for én elev kan skabe motivation, kan for andre slukke glæden ved undervisningen, og derfor kan én form for evaluering ikke stå alene. Dialogen mellem lærer og elev bør altid være motiverende og konkret, således at den kan bruges til at blive bedre for eleven.
Radikal Ungdom mener, at:
- Der ikke må eksistere nationale test og prøver inden for almenområdet. Relative test, hvor man vejer elever i forhold til et gennemsnit på landsplan, giver anledning til en unuanceret afvejning af skoler og elever mod hinanden. I stedet skal test være et værktøj til rådighed for læreren til brug når det har formål for undervisningen. Disse test bør være baseret på en absolut skala, hvis formål er at måle elevens personlige fremskridt og hvor langt eleven er nået i forhold til undervisningens mål.
- Adaptive test, der adaptere sine spørgsmål efter niveauet af det foregående svar og først stopper når elevens niveau er ”stabilt” omkring en sværhedsgrad, er en dårlig prøveform, fordi den giver alle elever en følelse af at have klaret prøven dårligt.
- Års- og terminskarakterer skal afskaffes i foleskolen, fordi undervisningsfokus skal være læring og ikke præstation.
- Læreren skal have mulighed for at give karakterer, som et evalueringsværktøj i udskolingen. Karaktererne skal dog altid opfølges af andre former for evaluering.
- Afgangsprøver skal afskaffes, fordi de skaber et fokus på udenadslære frem for læring. Optagelsen på ungdomsuddannelser skal ske gennem studievejledningssystem, og ikke ved at målrette folkeskolen.
- Praktisk/musiske evner skal indgå i elevplaner og skole-hjem-samtaler, som led i honoreringen af deres plads i folkeskolen
- Der i det sidste år i folkeskolen skal være en række selvstændige projekter, heriblandt projektopgaven, som tilsammen skal danne en naturlig afslutning på folkeskolen. Ét eller flere af disse projekter kan med fordel have fokus på gruppearbejde. Hvorvidt evalueringen af projektet skal indeholde en karakter besluttes i fællesskab af lærere, ledelse og elever.
Den gode undervisning
God undervisning er et resultat af gode rammer og godt arbejde fra ledelse, undervisere og elevers side. Den gode undervisning har desuden det kendetegn, at den hele tiden tilpasses således, at der er begejstring bag undervisningen, og at den enkelte elev kan nås. Derfor kan god undervisning heller ikke prædefineres fra nationalt plan, men man må nøjes med at sætte de fornødne rammer og definere de centrale værdier. Som et centralt dogme mener Radikal Ungdom, at undervisning skal tage hensyn til elevernes forskellige indlæringsmetoder, og at alle skal mødes på deres eget niveau og udfordres inden for egne interesser.
Radikal Ungdom mener, at den gode undervisning bør indeholde:
- Mulighed for elev-til-elev undervisning, fordi dette skaber begejstring og læringslyst, en mere varieret skoledag og sætter fokus på centrale ikke-faglige kompetencer, som fx den gode fremlæggelse, god ledelse og socialt samvær.
- Mulighed for at lærer kan benytte niveaudeling som værktøj i de enkelte fag – men ikke i hele klasser, fordi folkeskolen på én gang skal give individet plads til at udfolde sig og samtidig har den lige og inkluderende almen dannelse som en af sine mest centrale opgaver. Niveaudelingstanken først skal starte efter tredje klasse, og der skal være mulighed for flere lærere på den enkelte lektion, når der undervises på tværs af klasserne. Alt efter skolens behov kan lærerteamet dele eleverne efter fagligt niveau eller indlæringsstil.
- Mere projekt-og eksempelorienteret undervisning, der understøtter elevernes selvstændighed. Den projektorienterede undervisning vil kunne bruges som et redskab i niveaudelt undervisning, så stærke elever får den nødvendige udfordring – og de svage elever får en ekstra hånd, og kommer ud på den anden side af projektet med en succesoplevelse i bagagen. Projekter- og eksempelorienteret undervisning er samtidig en glimrende mulighed for at arbejde tværfagligt og for at sætte fokus på kritisk indlæring, frem for retningsløs udenadslære.
- Længerevarende projekter, som har til formål at udfordre dygtige elever.
- Støtte til ikke-kernefaglig undervisning gennem understøttende undervisning
- Udflugter i samarbejde med det danske foreningsliv, som det er defineret af begrebet ”åben skole”. Foreningerne, der inkluderes i den åbne skole skal ikke kastes forudsætningsløst ind i undervisningen, men derimod skal modtage god og kompetencegivende rådgivning inden. Eleverne skal have medbestemmelse i hvilke dele af forenings - og fritidslivet, der skal inkluderes, for at skabe en interesse blandt eleverne samt relevans for foreningerne.
- En respekt for, at forskellige mennesker lærer forskelligt. Derfor er variation et centralt begreb for den gode undervisning.
Rammerne
Det gode skoleliv kræver, at undervisere, ledelse og elever har ordentlige rammer at arbejde indenfor. Gode rammer kræver en høj grad af fleksibilitet, og denne finder man på to måder: Ved et velfinansieret skoleområde og ved en høj grad af selvstyrering for skoler og for lærere.
Radikal Ungdom mener, at:
- Eleverne skal have en aktiv del i tilrettelægningen af deres eget skoleliv. Derfor skal elever have stemmeret i skolebestyrelsen elever, og de skal være med til at evaluere reformer og løbende forandringer på lokalt plan
- Der må ikke indføres brugerbetaling, fordi dette skader den lige adgang til folkeskolen. Der kan indføres en bagatelgrænse i samarbejde mellem skole og forældre, dog med et nationalt maksimum.
- Kvalitetsrapporter, hvor skoler unuanceret afvejes mod hinanden på lokalt og nationalt plan, skal afskaffes.
- Forenklede Fælles Mål skal være mindre detaljerede, hvilket vil tillade den enkelte lærer i højere grad at tilrettelægge undervisningen i tråd med elevernes forudsætninger, behov og interesser.
- Der skal være et mindstetimetal, som skolerne skal følge. Skolerne kan fortsat tilbyde mere undervisning, hvis de ønsker dette.
- Arbejdsmiljølovgivningen skal gælde for folkeskoler.
- Man på skolerne i højere grad bør overveje muligheden for venskabsskoler i udlandet – og særligt i Europa – samt muligheden for fælleseuropæiske undervisningsmaterialer i f.eks. historie og samfundsfag.
- Der skal oprettes en national pulje, hvorfra alle landets folkeskoler kan søge tilskud til studierejser til andre lande i EU. Således fremmes elevernes forståelse for andre kulturer og det europæiske samarbejde.
Socialt ansvar
Den danske folkeskole er blandt et fåtal i verden, der formår at blande børn med alle typer af forudsætninger. Det skaber en stor værdi for vores samfund, fordi det er med til at skabe den tillid som vores vældfærdsstat er bygget på. Derfor er socialt ansvar centralt for folkeskolens opbygning. '
Radikal Ungdom mener, at:
- ”Sociale venskabsklasser”, hvor skoler samarbejder og tilrettelægger sociale og faglige sammenkoster på tværs af sociale skæl, kan være meget positivt dannende og med til at skabe øget social mobilitet på længere sigt. Man må dog tage de geografiske omstændigheder med i planlægningen af disse.
- Lejrskoler er vigtige for den sociale sammenhæng i klassen og dermed for elevernes trivsel. Lejrskolerne skal prioriteres derefter.
- Skolehjemsamtaler skal ligge om eftermiddagen/om aftenen, fordi dette er nødvendigt for et funktionelt samarbejde mellem skole og hjem.
- Årlige elevplaner er en vigtig del af skolehjemsamarbejdet, fordi de giver hjemmet et konkret pejlemærke til, hvordan man bedst understøtter elevens skoleliv.
- Rapportering af elever som har undervisningsproblemer eller sociale problemer fortsat skal være en lærerpligt.
- Lektier, forstået som hjemmearbejde, udelukkende bør være træning af bestemte færdigheder, fx læsning. En del basale skolefærdigheder kræver repetition i en grad, der ikke kan eller skal nås i skoletiden, og her har hjemmet og forældresamarbejdet en vigtig rolle i tilskyndelsen. Forståelse af fagligt stof må dog aldrig må blive hjemmearbejde, fordi dette ofte kræver forklaring og hjælp, og dermed skaber en stærk social ulighed for de elever, som ikke har adgang til hjælp fra hjemmet.
- Et velfungerende skole-hjem-samarbejde er med til at skabe gode rammer for den enkelte elevs læring og trivsel og for undervisningsmiljøet i klassen. I et godt skole-hjem-samarbejde bliver forældrene inddraget i skolen. Derfor er det af afgørende betydning, at skolen ikke stopper samarbejdet med forældre, men søger at inddrage forældrene i elevens skolegang. Dette skal især være med til at skabe bedre forudsætninger for elever fra ressourcesvage hjem.
Undervisere
En god underviser er den enkeltstående vigtigste del af det gode skoleliv, og derfor skal de have de bedst mulige betingelser, så de kan bruge deres tid på det de skal: At skabe en levende, differentieret, alment dannende, begejstret og faglig stærk undervisning. Radikal Ungdom mener, at:
- Det skal være muligt at ansætte undervisere, som ikke har taget en læreruddannelse, eksempelvis en god pædagogisk tømrer til at undervise i sløjd. Dog skal denne person modtage relevant opkvalificering, så personen får de pædagogiske og faglige redskaber, som er vigtige for at undervise på bedst mulige måde. Målet må være, at den danske folkeskole har de bedste lærere.
- Klasselærerrollen er central for elevernes trivsel, og for folkeskolens rolle som alment dannende, fordi klasselæreren kender eleverne og deres udvikling godt, og derfor er i stand til at sætte rammen til en tryg dialog om de svære spørgsmål, der kan opstå i løbet af en folkeskoletid. Derfor skal der så vidt muligt være én, maximalt to, klasselærere tilknyttet hele vejen igennem folkeskolen
- Det er centralt for den gode undervisning at lærere har tid og arbejdsplads til at samarbejde, planlægge projekter og lektioner, og til at dele undervisningens materiale og idéer
- Lærere skal efteruddannes i at undervise differentieret, og der tilføjes flere midler til skolerne med henblik på netop dette.
- Lærerne skal have mulighed for at efteruddanne sig inden for særlige fagområder med en øget specialisering for øjemed.
- Lærere, som ikke opfylder deres forpligtelser tilstrækkeligt, skal fyres. Vurderingen skal ske i samarbejde mellem ledelse, elever og forældre, og kan ikke være nationalt fastsat. Eleverne i den danske folkeskole skal informeres om deres muligheder og rettigheder i forhold til sager, hvor lærerne ikke lever op til deres forpligtelser. Eleverne skal høres og have indflydelse – også når det gælder sager vedrørende lærere i folkeskolen.
- Der er god grund til at bruge pædagoger i forbindelse med eleverne og særligt de opgaver, som lægger vægt på det sociale liv og identitetsdannelsen.
- Fagkonsulentordningen, hvor lærerne rådgives i faglige spørgsmål på nationalt plan, er vigtig for at sikre den optimale faglighed
- Der med stor fordel kan indføres læringskonsulentordninger for kernekundskaber, som fx læsning.
- Elevevaluering er et værktøj til at skabe bedre undervisning, men ofte bliver der ikke evalueret i folkeskolen. Der skal udarbejdes nationale retningslinjer for elevers evaluering af lærere. Det er centralt for folkeskolens demokratiske tradition, at elevernes stemme bliver hørt på lige fod med forældre, lærere og ledelse.

## https://radikalungdom.com/en-akut-uddannelsesplan-for-danmark

En akut uddannelsesplan for Danmark
Danmark står overfor en massiv udfordring: Hvordan sikrer vi, at flere tager en kompetencegivende videregående uddannelse? Danmark er nødt til at investere i uddannelsessektoren for at opretholde vækst i fremtiden og for at kunne konkurrere i den globaliserede verden. Radikal Ungdom vil fortsætte den frie og lige adgang til uddannelse og styrke kvaliteten fremover. Regeringen og Dansk Folkepartis uddannelsespolitik de sidste ti år har været præget af stilstand, en uambitiøs fordelingspolitisk prioritering for uddannelsessektoren, samt manglende evne til se de langsigtede udfordringer. Derfor skal Radikal Ungdom tage fat ved at starte en ambitiøs og visionær fremtid for Danmarks uddannelsessystem.
Radikal Ungdom har allerede en samhørig folkeskolepolitik hvor helhedsskole, ægte tillid og undervisningsfrihed, samt 13 års undervisningspligt er omdrejningspunkter for en bedre folkeskole. Det er tid til fremskridt og en niveauhævning for hele uddannelsessystemet. Derfor spiller Radikal Ungdom her ud med en akut uddannelsesplan for Danmark.
En bedre overgang
En bedre og mere tryg overgang mellem ungdomsuddannelser og videregående uddannelser skal sikre at flere unge tager en videregående uddannelse. Dette vil Radikal Ungdom sikre gennem større homogenitet mellem optagelseskravene på videregående uddannelser og ungdomsuddannelsernes fagsammensætning, samt øget brobygning og bedre information om studielivet på videregående uddannelser.
Udgifterne til GSK-kurser og suppleringsfag på VUC er steget drastisk de seneste år. Det er blevet besværligere for unge, at søge ind på en videregående uddannelse, fordi deres gymnasielle eksamen ikke lever op til universiteternes optagelseskrav. Derfor ønsker Radikal Ungdom at der i højere grad end i dag, sikres sammenhæng mellem gymnasielle fag og optagelseskrav på videregående uddannelser.
Mulighed for brobygning mellem gymnasier og de videregående uddannelser. Eleverne på gymnasierne skal gives mulighed for op til 10 dages brobygning på udvalgte videregående uddannelser. Brobygning kan fordeles valgfrit i løbet af 3.g. Gymnasierne opretter aftaler med højere uddannelsesinstitutioner, og i samarbejde planlægges og udbydes forløb, som viser et bredt udsnit af uddannelser.
Større frihed til alternative undervisningsmetoder på gymnasiet. For at sikre kreativitet og nysgerrighed i indlæringen vil Radikal Ungdom sikre bedre og mere kvalificerede projektorienterede undervisnings- og eksamensformer. Dette vil styrke eleverne i gruppearbejde og styrke elevernes selvstændighed i undervisningen, som en forberedelse til de videregående uddannelser. Metodefriheden, som er lærernes ret til at undervise efter de metoder, de finder brugbare, styrkes ved at give lærerne efteruddannelse i netop dette med maks. 5 års mellemrum.
Hurtigere og mere fleksibelt optagelsessystem
Demografiske udfordringer vil i fremtiden gøre, at der kommer til at være mangel på arbejdskraft imens en stor befolkningsgruppe vil være på overførselsindkomst. Derfor skal optagelsessystemet på videregående uddannelser være hurtigere og mere fleksibelt. Det vil Radikal Ungdom sikre gennem at øge kvote 2 optagene, hurtigere optagelsessvar, fleksible studieretningsskift og bedre brug af fripladser på studieretningerne.
- Administrationsenheden tættest på de studerende (eksempelvis institutterne på universiteterne) i højere grad selv bør definere ansøgningsproceduren, herunder fordelingen mellem kvote 1 og kvote 2 optaget, samt bestemme hvilke fags karakterer, der skal indgå i et karaktergennemsnit.
- Ved at øge brugen af teknologi i optagelsesprocedurerne på videregående uddannelser skal ansøgere have besked senest tre uger efter man har sendt ansøgningen på kvote 1. Der sikres derved, at man har bedre forberedelsestid til studiestart.
- Radikal Ungdom vil sikre at man efter afslag på sin ønskede studieretning, kan få optag på friplads.
- Mulighed for optag på kvote 2 efter to studieretningsskift. Man kommer i dag bagerst i køen til optag på sin ønskede studieretning, hvis man har skiftet studieretning 2 gange. Disse studerende skal have mulighed, for at søge ind på kvote 2 på lige fod med andre studerende og dermed få en chance for at blive opdtaget på deres ønskede studieplads. Så er risikoen også mindre for at miste kompetencer, som ellers ville være til gode for samfundet.
Moderne og målrettet undervisning til fremtidens behov
Det danske uddannelsessystem skal være mere ambitiøst på de unges vegne, for at kunne sikre fremtidens ungdomsårgange, så disse er klar til arbejdsmarkedets og globaliseringens udfordringer. Dette vil Radikal Ungdom sikre gennem et øget optag på videregående uddannelser og et højere timetal.
1.Målretning af optag på videregående uddannelser
Forholdet mellem udbud og efterspørgsel på universitetetskandidater skal i større grad hænge sammen med efterspørgslen på arbejdsmarkedet. Der vil i de kommende år være store årgange, der trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet. Prognoserne peger på, at der kommer til at mangle mindst 30.000 flere kandidater i 2030. Der vil mangle ca. 12.000 kandidater med en teknisk uddannelse og ca. 10.000 med en samfundsvidenskabelig uddannelse, som f.eks. økonom. Derfor er et tættere faglig samarbejde mellem universiteterne og erhvervslivet en nødvendighed for at imødegå fremtidens kompetencebehov og den nødvendige balance. Radikal Ungdom foreslår følgende tiltag:
- Større samarbejde mellem universiteter og arbejdsmarked. Universiteterne gives mulighed for at indgå i samarbejde med erhvervslivets aktører om delvist sponsorerede studieretninger, som målretter sig til netop arbejdsmarkedet behov. Det er suverænt det enkelte universitets ledelse, som afgør hvilke samarbejder der indgås med erhvervslivet.
- Antallet af kandidater og ph.D-pladser skal øges generelt. Radikal ungdom foreslår at optaget gradvist øges i takt med større ansøgertal, så der i 2030 minimum bliver uddannet mindst 30.000 flere kandidater. Dette vil sikre en større og mere højt kvalificeret arbejdsstyrke i fremtiden.
- Større optagelses- og gennemførelsesprocent på de videregående uddannelser. Det er Radikal Ungdoms målsætning, at der i 2050 er mindst 20 % af en ungdomsårgang som optages og gennemfører BA-niveau på de videregående uddannelser. Universiteterne skal i samarbejde med folketinget konkretisere denne målsætning med en national handlingsplan for de videregående uddannelser og aftale delmålsætninger på vej mod 20 %-målsætningen i 2050.
2. Ret til fuldtidsstudie og kvalitet i undervisningen
Det er Radikal Ungdoms mål at sikre kvalitetsuddannelser i verdensklasse. Dette skal sikres ved at give studerende retten til et fuldtidsstudie som foreskrevet i Bolognamålsætningen. Timetallet øges og evalueringen forbedres for de studerende. Efteruddannelse for underviserne skal sikre dem flere pædagogiske redskaber i undervisningssituationen.
- Krav og ret til fuldtidsstudie. Samtidig med at folkeskoleelever undervises med færre timer end deres forældres generation, er undervisningstiden på videregående uddannelser også et stort problem. Derfor skal Bologna målsætningen overholdes. Der skal sættes krav til uddannelsessektoren og gives rettigheder til de studerende, så de kan forvente et fuldtidsstudie. Gennem bl.a. nye krav til uddannelsernes kompetenceprofiler, opnås et bedre sammenspil mellem akademisk teoretisk viden og arbejdsmarkedet. Sidstnævnte må ikke fremgå som erstatning til det akademiske niveau.
- Timetal: Lovkrav om at det gennemsnitlige ugentlige timetal minimum skal være 15 timers undervisning og/eller vejledning og evaluering om ugen for alle videregående uddannelser. Mere specifikke krav til uddannelser hvor laboratorieforsøg og feltarbejde indgår ved siden af den teoretiske undervisning, fastsættes af det enkelte studie.
- Tid til evaluering: Der afsættes penge svarende til en fordobling af evalueringsudgifterne. Dette vil sikre tid til personlig og skriftlig evaluering af de studerendes opgaver. Det vil samtidig åbne op for muligheden for at øge antallet af prøver og opgaver, som er god træning frem mod eksamen.
- Efteruddannelse af samtlige undervisere, inden for de første 5 års ansættelse. Det er fortsat en styrke ved de danske universitetsmiljøer, at undervisningen varetages af forskere. For at styrke evnen til at lære fra sig, vil Radikal Ungdom sikre efteruddannelse for det faglige personale.
- Flere midler til Forskning: Det er vigtigt, at Danmark altid er frontløbere inden for grundforskning og forskning, da det er her Danmarks kompetencer bør ligge. Radikal Ungdom foreslår derfor, at man hæver overlæggeren for forskningsressourcerne og tilføjer 50 % mere end, det EU anbefalede beløb. Procentsatsen dækker både offentlige og private investeringer. Ressourcerne, som sættes af, skal finansiere flere ph.D pladser samt forskningsmateriel og formidling af forskning. EU’s målsætning er at nå over 3 % af BNP brugt på forskningsmidler fra såvel offentlige som private investeringer. RU’s forslag vil betyde at vi skal bruge mindst 4,5 % offentligt/privat.
- Fladt taxametertilskud på kr. 100.000 pr. studerende. Kvalitet i uddanneselen, flere uddannelsestimer samt kvalificerede undervisere koster penge. Derfor forslår Radikal Ungdom en reform af det nuværende taxameter tilskud. I dag er der tale om tre taxameter tilskud på hhv. kr. 45.000, 65.600 og 96.000. Det nuværende taxametersystem begrænser mulighederne for øget kvalitet i uddannelserne. Derfor er der brug for et løft på samtlige studieretninger.
3. Tillid til universiteterne
Universiteterne skal have en fagligt funderet ledelse med indblik i og øje for universitetet som forsknings- og undervisningsinstitution. Den politiske styring af universiteterne skal rulles tilbage. Radikal Ungdom foreslår:
Universiteternes ledelse og bestyrelse besættes suverænt af universiteterne uden indblanding fra statens side. De politisk udpegede bestyrelsesposter skal besættes af universiteternes faglige og administrative personale.

## https://radikalungdom.com/statens-uddannelsessttte

Statens uddannelsesstøtte
Radikal Ungdom mener, at Statens Uddannelsesstøtte skal have til hensigt at skabe gode rammer for de studerende. Viden er fremtidens vækstfaktor nummer ét i Danmark, og vi må derfor tilstræbe os, at der ikke er for store økonomiske barrierer forbundet med at tage en uddannelse. Et af de vigtigste aspekter i dette program er, at SU’en gøres mere fleksibel, hvilket sker gennem forbedrede lånemuligheder samt nye muligheder for udbetaling af SU. Dermed får den studerende bedre mulighed for selv at tilrettelægge sin økonomi f.eks. ved større engangsudgifter, som ofte er forbundet med studiestart.
Radikal Ungdom mener, at ændringer i rammerne for SU er godt værktøj at arbejde med, hvis vi vil sikre midler til bedre undervisningskvalitet. Vi er dog også af den overbevisning, at de seneste års reformer af uddannelsessystemet har forringet vilkårene for de studerende i en sådan grad, at vi ikke mener, at tiden er til en SU-reform i retning af dårligere vilkår for det gode studieliv.
SU på ungdomsuddannelserne
Hjemmeboende SU
Radikal Ungdom ønsker i højere grad at målrette SU’en til de elever, som har mest brug for den. Vi mener, at for elever fra familier med lavere indkomster spiller den hjemmeboende SU en mere afgørende rolle for, at de kan tage en ungdomsuddannelse. Hvis vi differentierer den hjemmeboende SU mere, vil det sikre, at flere penge bliver brugt dér, hvor de har størst betydning. Derfor ønsker Radikal Ungdom følgende tiltag. Den nuværende skala for hjemmeboende SU udvides med 7 trin i begge retninger med en øvre grænse for forældres indkomst, over hvilken eleven ikke modtager SU. Det vil betyde:
- En laveste sats på 526 kr. for elever, hvis forældre har et indkomstgrundlag på 650.000 - 660.000 kr. om året før skat.
- At elever, hvis forældre har et indkomstgrundlag over 660.000 kr., ikke modtager hjemmeboende SU.
- At satsen med det højeste tillæg bliver 3.134 kr. for elever, hvis forældre har et indkomstgrundlag på 290.000 kr. eller mindre om året før skat.
- SU tildeles måneden efter man fylder 18 år.
Udeboende SU
Radikal Ungdom mener, at man skal kunne modtage udeboende SU, når man ikke bor hjemme. Radikal Ungdom ønsker følgende tiltag:
- For at kunne modtage udeboende SU skal man være udeboende.
- Satsen for udeboende SU på ungdomsuddannelser fastholdes.
- Tildeling af SU falder måneden efter man fylder 18 år. Særlig
Særlig uddannelsesstøtte
Radikal Ungdom ønsker, at SU’en bruges som et middel til at bryde den negative sociale arv. Vi anerkender, at nogle unge har behov for at modtage støtte for at kunne gennemføre deres ungdomsuddannelse. Derudover mener vi, at transport ikke skal være en udgift i forbindelse med ungdomsuddannelser. Gratis transport sikrer fleksibilitet samt nem og lige adgang til uddannelse. Derfor ønsker Radikal Ungdom følgende tiltag:
- Der oprettes en pulje, som kan søges af både hjemmeboende og udeboende elever, der har større økonomiske udgifter, herunder medicinudgifter mm.
- Handicaptillægget udvides til også at omfatte ungdomsuddannelserne.
- Alle elever skal kunne få gratis transport til og fra uddannelsesstedet.
SU på videregående uddannelser
SU skal sikre den frie og lige adgang til uddannelse, som er i centrum af Radikal Ungdoms uddannelsespolitik, ved at sikre, at studerende fra alle kår har mulighed for at tage en uddannelse uden at gældsætte sig, og at de samtidig har tid til at fokusere på studiet. Radikal Ungdom anerkender, at SU kan være et godt værktøj at regulere på, hvis vi ønsker flere penge til at sikre undervisningskvaliteten på de videregående uddannelser. Vi mener dog også at der i de seneste år er blevet indført en række reformer der har givet de studerende dårligere vilkår. I dette lys ønsker vi ikke en ændring af SU’en i en retning af dårligere vilkår for de studerende. Radikal Ungdom ønsker derfor følgende tiltag:
- SU-grundsatsen fastholdes for både bachelor og kandidat.
- Studerende får som udgangspunkt SU til normeret tid plus 12 ekstra klip, svarende til 12 måneders SU.
Mere fleksible udbetalingsformer
Der kan være mange store engangsudgifter forbundet med studiestart, f.eks. depositum til bolig eller bøger. Derfor mener Radikal Ungdom, at udbetalingen af SU skal være fleksibel, så den studerende har bedre mulighed for selv at tilrettelægge sin økonomi.
Radikal Ungdom ønsker derfor følgende tiltag:
- Den studerende skal have mulighed for at få udbetalt SU for 1, 2 eller 3 måneder ad gangen.
- Den studerende skal dog kun modtage SU i de måneder, hvor vedkommende er under uddannelse. Den resterende SU skal derfor tilbagebetales, hvis den studerende afbyder sit studie i løbet af det kavrtal, som SU'en er udbetalt for.
Bedre lånemuligheder
Radikal Ungdom ønsker at forhøje den generelle lånegrænse for SU-lån. Igen er fleksibiliteten i fokus, og det skal derfor i højere grad være muligt for den studerende at finansiere større engangsudgifter, og supplere sin SU, gennem SU-lån.
Radikal Ungdom ønsker derfor følgende tiltag:
- Grænsen for SU-lån skal hæves til 4.000 kr. om måneden.
- Grænsen for SU-slutlån (ved opbrugt SU) skal ligge på SU-satsen plus grænsen for SU-lån.
- Tilbagebetaling af SU-lånet påbegyndes, som nu, 1. januar et år efter udgangen af det år, hvor uddannelsen afsluttes. Tilbagebetalingen skal dog kunne udskydes, såfremt man ikke er i arbejde.
- SU-lån skal forrentes med diskontorenten plus 1 pct., dog maksimalt 4 pct. mens man er under uddannelse.
International SU
Radikal Ungdom ser med glæde på den stigende udveksling af studerende mellem lande, da udvekslingen skaber grobund for større viden og forståelse for både den studerende og for dennes universitet. Vi skal styrke danskeres muligheder for at tage uddannelsesophold i udlandet.
Radikal Ungdom ønsker derfor følgende tiltag:
- At man skal kunne modtage SU fra den danske stat, uanset hvilket land man tager sin uddannelse i. Uddannelsen skal dog være anerkendt efter europæisk standard.
- At man skal kunne modtage SU-lån når man studerer i udlandet. Uddannelsen skal dog være anerkendt efter europæisk standard.

## https://radikalungdom.com/gymnasiale-uddannelser

Gymnasiale uddannelser
Indledning
Den danske ungdom er privilegeret ved at vokse op med lige adgang til god uddannelse. For de fleste danske unge er en ungdomsuddannelse anset som selvfølge og gymnasiet er særligt eftertragtet. Det moderne gymnasium har sejret. Men det brede gymnasium har også båret problemer med manglende socialt mobilitet med sig, og det truer med at blive så stort et system, at det enkelte menneske bliver glemt. Dette er problemer, der fortjener at blive set i en større sammenhæng, og som kalder på større visioner end de årlige diskussioner af procenter på finansloven. Radikal Ungdom mener, at det moderne gymnasium skal bidrage til at løse sociale problemer. Vi mener, at de gymnasiale uddannelser skal ses som en del af et større uddannelsessystem, der viser sin tillid til elever og studerende ved at fokusere på muligheder frem for begrænsninger. Vi mener, at den bedste uddannelse sker, når elever er motiverede, fokuserede og interesserede i at lære.
Studievejledning
De gymnasiale uddannelser er for mange elever et stop mellem folkeskolen og en videregående uddannelse. Derfor er det interessant at kigge på både folkeskolens ungdomsuddannelsesvejledning (UU-vejledning) og de gymnasiale uddannelsers studievejledning, som indeholder vejledning igennem gymnasietiden og vejledning om valget af en videregående uddannelse. Studie- og UU-vejledning er til for at give unge mennesker det bedst mulige grundlag for at vælge en uddannelse. Den gode studie- og UU-vejledning er derfor både oplysende om de forskellige muligheder og udspørgende over for eleven. Dermed er det både elevens faglige styrker, men også deres interesser og motivation, der skal være parametre for det rigtige uddannelsesvalg. Den gode studie- og UU-vejledning er samtidig et afgørende redskab for at mindske frafald og sociale problemer i de gymnasiale uddannelser.
 Derfor mener Radikal Ungdom, at:
- Der skal oprettes en uddannelse for studievejledere/UU-vejledere, parallelt til uddannelser i socialt arbejde, for at sikre at vejlederne har forskellige baggrunde og for at hæve anseelsen for jobbet.
- Alle grundskoleelever skal til samtale med deres UU-vejleder og en af klassens teamlærere for at gennemgå og spørge ind til deres ungdomsuddannelsesvalg, uddannelsesparathed og motivation.
- UU-vejledningsforløbets målsætning skal tilpasse den enkelte elev. For nogle kan fokus være valg af ungdomsuddannelse, mens fokus for andre kan ligge på valg af studieretning, uddannelsesparathed, sigte mod videregående uddannelse etc.
- Det skal være nemmere for grundskoleeleven at tage et informeret valg om studieretninger på de gymnasiale uddannelser. Derfor skal der være et begrænset antal studieretninger, dog med mulighed for at ansøge om opretning af særlige linjer, der har som en del af deres formål at udvikle nye fagområder og undervisningsmetoder.
- Der skal være større fokus på valgfag som en måde at variere fokus ud fra en mere generel studieretning.
- Studiepraktik forløb skal sidestilles med deltagelse i almenundervisning således, at det for den enkelte elev ikke registres fraværnede for deltagelse i studiepraktik. Dette skal være med til at give eleverne den bedste mulighed for, at tage en informeret beslutning om valg af videregående uddannelse.
Dannelse
Dannelse har været en del af dansk uddannelsestankegang siden højskolebevægelsen. Men økonomiske prioriteringer trækker ofte fokus væk fra dannelse og i særdeleshed fra udvikling af nye og kreative idéer. Den moderne forståelse af dannelse er desuden præget af en idé om, at kvalitet er lig med udenadslære, og at dannelse er umuligt at evaluere. Den opfattelse mener Radikal Ungdom er forkert. Dannelse i vores uddannelsessystem har direkte betydning for fremtidens samfund, og en konstant udvikling og evaluering af dannelsen i undervisningen vil ofte skabe fornyelse og glæde i undervisningen. Netop det subjektive element i dannelse og evaluering heraf, skaber den udvikling og de nye tanker, der skal præge vores uddannelsessystem i fremtiden.
 Derfor mener Radikal Ungdom, at:
- Konkret undervisning i privatøkonomi skal være en del af pensum i matematik. I modsætning til den økonomiske grundforståelse, der undervises i folkeskolen, er det oplagt at undervise i de problemstillinger eleverne møder i deres egen privatøkonomi. Det kunne fx være i forhold til ansøgning om SU.
- Idræt skal indeholde undervisning i, hvordan man undgår arbejdsskader, der ofte fremkommer ved stillesiddende kontorjob.
- De gymnasiale uddannelser selv skal råde over, hvilke fremmedsprog de udbyder. Dette kan eksempelvis udarbejdes i dialog med eleverne. Dog skal gymnasiet selv være økonomisk ansvarlige for holdet.
- Gruppearbejde i gymnasiet skal tilskyndes ved at øge fokus på det gode gruppearbejde i undervisningen, og ved at give mulighed for gruppeeksamener.
- Efter-skole-aktiviteter er en vigtig del af gymnasielivet og skal tilskyndes fra gymnasiets side. Det vil desuden ofte give mening at de er elevstyrede.
- Tværfaglighed, innovation, videnskabsteori og solide metodeegenskaber er afgørende, både for efteruddannelse og et kommende arbejdsliv. Derfor skal faget Almen Studieforberedelse genindføres.
Undervisningsdifferentiering
Lige adgang til uddannelse er en hjørnesten i et godt samfund. Derfor er bredden på det moderne gymnasium en anledning til at udvikle undervisningsdifferentiering sådan, at der ikke kun er lige adgang til optagelse på gymnasierne, men også lige adgang til stoffet, uanset baggrund og fortrukken indlæringsmetode. Undervisningsdifferentiering handler om at se det hele menneskes styrker og svagheder både inden og uden for fagområdet. Derfor kræver undervisningsdifferentiering også, en høj grad af tiltro til lærernes vurdering. Det centrale mål for undervisningsdifferentiering bør være at ramme den enkelte elev dér, hvor de lære bedst og bliver motiverede til at lærer mere.
 Derfor mener Radikal Ungdom, at:
- Niveaudeling af klasser med fordel kan baseres på indlæringsmetode frem for paratviden og karakterer.
- De enkelte gymnasier og lærere skal have en høj grad af metodefrihed i forhold til, hvordan de ønsker at differentierer deres undervisning. Dette bør dog altid ske i samarbejde med elever.
- Der skal udvikles bedre metoder til vidensdeling mellem lærere på de gymnasiale uddannelser.
- Det er en naturlig følge af at se elever som hele mennesker, at man også benytter sig af kompetencer, der ligger uden for det faglige fokus. Derfor skal der gives bedre mulighed for elev–til-elev undervisning både internt i gymnasiet og på tværs af uddannelsesinstitutioner.
- Der skal oprettes flere talentprogrammer, hvis fokus ikke er karakterer eller videreuddannelse, men glæde ved at lærer og forståelse af, hvordan den opnåede viden hænger sammen med resten af samfundet.
Det brede gymnasium
Det moderne gymnasium er et bredt gymnasium, der reflekterer, at flere og flere unge ser uddannelse som et grundvilkår for en god tilværelse. Radikal Ungdom mener, at den store andel af unge på ungdomsuddannelser er en stor fordel for vores samfund. Det brede gymnasium har imidlertid skabt en større variation i eleveres kompetencer og baggrund. Selvom den langsigtede løsning i nogle tilfælde må værre større fokus på studievejledning, må de gymnasiale uddannelser i fremtiden udvikle undervisningen i retning mod, at motivation skal vægte højere end baggrund for elevens præstation.
 Derfor mener Radikal Ungdom, at:
- Fokus på årsagen til fravær skal være en større del af indsatsen for bekæmpelsen af frafald.
- Det er nødvendigt at fokusere på, at der ikke bliver store kvalitetsforskelle på de enkelte gymnasier på grund af vilkår som geografi. Kvaliteten på uddannelsesinstitutioner har ofte en tæt sammenhæng med hvor grundskolernes dygtige elever søger hen. For at bekæmpe kvalitetsforskellene må fokus være at hæve kvaliteten på nedprioriterede gymnasier. Dette kan fx ske ved at investerer i talentprogrammer og give mulighed for at tilbyde særlige profilfag.
- Det skal være muligt for geografisk tætte gymnasier at oprette ”sociale deleklasser”, hvor gymnasierne kan oprette et faghold med elever fra to gymnasier. Dette skal sikre en større udveksling imellem elever af forskellige sociale baggrunde. Det vil desuden give mulighed for at oprette flere faghold, som der ellers ikke ville have været nok elever til på ét gymnasium.
Evaluering og karakterer
Evaluering skal understøtte et fokus på og en glæde ved at lære frem for et fokus på at præstere. Det nuværende karaktersystem lever ikke altid op til denne målsætning, fordi det for mange bliver anset som en evaluering af præstation. Evaluering bør altid være motiverende og konkret, således at den kan bruges til at blive bedre. Det feedback eleven får er med til at afgøre, om eleven lærer at forstå stoffet frem for blot at lærer det uden ad. Man må dog anderkende at evalueringsformen for mange elever er en drivende motivation, en motivation, der kan udmønte sig forskelligt fra elev til elev og emne til emne. Derfor kan én form for evaluering ikke stå alene, men bør udvikles i et samarbejde mellem lærer og elever. Endeligt skal overgangene mellem uddannelser afspejle tiltro til eleverne og derfor baseres på muligheder og ikke begrænsninger ved optagelse.
 Derfor mener Radikal ungdom, at:
- Motiverende og konkret evaluering i sammenhæng med karaktergivning skal være en del af lærerplanen i gymnasielærernes pædagogikum.
- Der skal gives færre karakterer i den daglige undervisning. For eksempel kan karakterer for mindre afleveringer erstattes med god formativ evaluering, som hjælper eleverne med at udvikle sig fagligt og sætter fokus på læring frem for præstation
- Eleverne skal inddrages i udvikling af evalueringsmetoderne både på nationalt plan og i den enkelte undervisningssituation.
- Års- og terminskarakterer skal gøres frivillige, da karakterer ikke skal være et obligatorisk, men frivilligt evalueringsværktøj.
- Eksamener skal erstattes med forskellige former for alternative afsluttende prøver eller projekter. Disse skal være tilpasset formålet med uddannelsen og have fokus på bredere kompetencer. Uddannelsesstederne skal i langt højere grad end i dag selv kunne udforme afsluttende evalueringsformer, som er meningsfulde for dem.
- Optagelsen på de videregående uddannelser ikke skal foregå gennem kvote 1 og 2, som vi kender det i dag, men i stedet gennem en optagelsesproces, som i langt højere grad udformes af uddannelserne selv og vægter relevante kompetencer og motivation. (Læs mere i programmet “Fremtidens optagelsessystem”)
- Der ikke skal være karakterkrav ved optagelse på de gymnasiale uddannelser.
Det Internationale gymnasium
Danmarks størrelse afgør, at den unge generation må forberede sig på et liv, der er stærkt influeret af den omgivende verden. Udvekslingen af viden og værdier i det globale samfund regner vi i Radikal Ungdom som en stor fordel.De internationale gymnasiale ungdomsuddannelser bidrager til et danske samfund ved at introducere et globalt perspektiv til den danske ungdom, og at udbrede danske værdier i verden. Derfor skal internationale studerende og ungdomsuddannelser knyttes tættere til det danske uddannelsessystem, således at både danske og udenlandske studerende har mulighed for og lyst til at læse videre i Danmark.
 Derfor mener Radikal Ungdom, at:
- Internationale ungdomsuddannelser ikke bør straffes i omregningen af karakterer. Omregningen skal derfor løbende evalueres og ikke fastsættes efter et estimeret gennemsnit.
- Internationale ungdomsuddannelser skal ligestilles økonomisk med andre gymnasiale uddannelser.
- Der skal være bedre mulighed for udveksling, der indgår som en del af uddannelsesforløbet og ikke kun fungerer som en afbrydelse. Samtidig skal der være bedre forhold for udenlandske studerende, der ønsker et udvekslingsforløb i Danmark.

## https://radikalungdom.com/fremtidens-optagelsessystem

Fremtidens optagelsessystem
Indledning
Hvert år skal mange elever og studerende fordeles på ungdomsuddannelser og videregående uddannelser i Danmark. Det kræver et optagelsessystem, der tager forskellige hensyn. I Radikal Ungdom ønsker vi et optagelsessystem, som fordeler på så retfærdig vis som muligt, som skaber det bedste match mellem studerende og uddannelse, og som giver uddannelsesinstitutionerne plads til at fokusere på deres reelle formål frem for optagelse og sortering. Samtidig ønsker vi et optagelsessystem, der tager hensyn til social mobilitet, og som er til at gennemskue og navigere i for elever og studerende. Dette program er Radikal Ungdoms bud på et alternativt optagelsessystem, der gør op med mange af de væsentligste udfordringer og problematikker. Den danske udenrigstjeneste skal styrkes med flere økonomiske midler.
Problemer
Vores nuværende optagelsessystem i Danmark, hvor langt størstedelen bliver optaget på baggrund af karaktergennemsnit, rummer en lang række udfordringer og problematikker:
- Et karaktergennemsnit siger ikke nok om et menneske. Gennemsnittet skelner ikke altid mellem relevante kompetencer, og det betyder, at det ikke altid er nok at være dygtig inden for de fag, som er relevante for ens uddannelse Et karaktergennemsnit siger ikke nok om et menneske. Gennemsnittet skelner ikke mellem relevante kompetencer, men vægter alle fag lige højt, så det er ikke nok at være dygtig inden for de fag, som er relevante for ens uddannelse.
- Stor motivation eller interesse for et bestemt studie vægtes ikke nok. Vi risikerer at miste motiverede og kvalificerede kandidater, fordi de ikke har opnået et tilstrækkeligt højt gennemsnit. En høj karakterkvotient siger nemlig ikke noget om de kompetencer et studie kræver, men handler udelukkende om studiets popularitet.
- Elever, som opnår et højt karaktergennemsnit på deres ungdomsuddannelse, kan føle, at de bør udnytte deres høje gennemsnit til at søge ind på et ”populært” studie, selvom det ikke nødvendigvis er det rette valg for dem.
- Et optagelsessystem, der er baseret på karaktergennemsnit, gør det svært for elever, der ikke klarede sig specielt godt på ungdomsuddannelserne, men som har taget tid til at blive ældre og mere parate, at få en chance mere i systemet.
- Formålet med institutioner som folkeskolen og de gymnasiale uddannelser bliver rettet mod optagelse, frem for læring og fordybelse.
- På gymnasiale uddannelser oplever man en kultur, hvor elever vælger fag ud fra strategiske overvejelser, om hvordan de kan få de højeste karakterer frem for nysgerrighed eller lysten til at udfordre sig selv.
- Både på gymnasierne og i udskolingen i folkeskolen ser man, hvordan undervisningens fokus flyttes til udenadslære og eksamenstræning i stedet for fordybelse, varierende undervisning og selvstændig tænkning hos eleverne.
- Der bliver en mangel på formativ feedback i undervisningen. Det er en skam, fordi formativ feedback er med til at fremme læring og indre motivation.
- Det skarpe fokus på karaktergennemsnit og præstation er med til at skabe mistrivsel, stress og en usund læringskultur hos eleverne.
Ideen
Det vigtigste princip i Radikal Ungdoms bud på et alternativt optagelsessystem er, at optagelsesprocessen rykkes fra den institution, hvorfra eleven dimitterer, og til den institution hvor eleverne søger optagelse. Radikal Ungdom ønsker denne ændring, fordi et system, der som i dag, er baseret på karakterer fra den tidligere uddannelsesinstitution, skævvrider den tidligere uddannelses undervisning, formål, evalueringsformer og muligheder for at tænke nyt, fordi den er bundet op af optagelsessystemets rammer. Med dette nye forslag, vil uddannelsesinstitutioner som folkeskoler og gymnasier i langt højere grad blive sat fri. De vil have frihed til at indrette evaluering og undervisning, så det i højere grad afspejler formålet med uddannelsen, og eleverne vil blive fri til at fokusere på læring fremfor præstation og taktik.
Optagelse
I det nye optagelsessystem ønsker Radikal Ungdom, at:
- Videregående uddannelsesinstitutioner i højere grad skal have lov til at udforme en optagelsesproces, der giver mening for det enkelte fag.
- Der i disse optagelsesprocesser lægges stort fokus på optagelsesprøver og test, da det er en optagelsesmetode, der fremmer social mobilitet mere end andre metoder.
- Metoder som optagelsessamtaler og frit optag også er muligheder, særligt på mindre fag med færre ansøgere.
- Optagelsesprocessen ikke må baseres på tidligere karakterer, og dermed afskaffes kvote 1 og 2, samt karakterkrav på ungdomsuddannelser, som vi kender det i dag.
Evaluering og afslutning på uddannelser
Radikal Ungdom ønsker, at:
- Uddannelsesstederne stadig skal afsluttes med forskellige former for afsluttende prøver eller projekter men: ○ Disse skal være tilpasset formålet med uddannelsen og have fokus på bredere kompetencer. ○ Uddannelsesstederne i langt højere grad selv må udforme afsluttende evalueringsformer, som er meningsfulde for dem.
- Med presset og rammerne fra optagelsessystemet fjernet, skal principperne for undervisning og evaluering tættere på lærer og elev. Herunder beslutningen om, hvorvidt karakterer skal være en del af evalueringsformerne.
- Der lægges stor vægt på formative evalueringsformer og konstruktiv feedback, som fremmer elevernes læring og hjælper dem til at forstå egne styrker og udfordringer.
- Der skabes en god og gennemsigtig kultur omkring evaluering, hvor eleverne bliver bevidste om, hvordan evaluering bruges til henholdsvis at vurdere, motivere og vejlede dem.
- Års- og terminskarakterer gøres frivillige, da karakterer ikke skal være et obligatorisk, men frivilligt evalueringsværktøj
Fra grundskolen til ungdomsuddannelser
Grundskolens overordnede formål er at lære eleverne at lære, men i dag bliver dette ofte reduceret til pæne ord i udskolingen, hvor fokusset kommer til at lægge på at blive klar til gymnasiet - på trods af, at det ikke er den vej alle eleverne skal. Radikal Ungdom ønsker i stedet, at grundskolens udskoling skal afspejle dets formål og være en afslutning på det eleverne har lært gennem alle 10 år.
Radikal Ungdoms ønsker derfor, at:
- Afskaffe grundskolernes afgangsprøve, som den eksisterer nu.
- Indføre afslutning af fagene gennem forskellige projekter og prøver, der bestemmes lokalt på den enkelte skole.
- Alle karakterkrav til ungdomsuddannelser afskaffes, og at der i stedet genindføres frit optag. Dog skal det fortsat være tilladt for gymnasier at profilere sig forskelligt, samt for 10 klasser at indføre optagelsesprøver.
- Studievejledning i langt højere grad bliver anvendt som et værktøj til at sikre den gode overgang fra grundskole til ungdomsuddannelse (se selvstændigt afsnit).
Fra ungdomsuddannelser til videregående uddannelser
I dag dikteres en stor del af ungdomsuddannelsernes opbygning, og elevernes valg undervejs, af hensyn til optagelsen på videregående uddannelser. Radikal Ungdom ønsker i stedet ungdomsuddannelser, der formår at være både uddannende og dannende, og hvor eleverne ikke kun går i skole for at få et diplom, men for at lære.
Radikal Ungdom ønsker derfor at:
- Afskaffe kvote 1 og 2, som vi kender det i dag. Dog skal det stadig være muligt for uddannelsesinstitutionerne at stille krav til, at studerende har bestået visse fag.
- Give de enkelte uddannelsesinstitutioner lov til selv at udforme en optagelsesproces, der er meningsfuld for det enkelte fag. Dette kunne fx være test, optagelsessamtaler, motiverede ansøgninger, praktiske prøver etc.
- Gøre det muligt for uddannelsesinstitutioner at profilere sig på deres forskellige optagelsessystemer.
- Fortsat lade det være en mulighed for folk at søge internationale videregående uddannelser efter deres ungdomsuddannelse, ved at give de enkelte ungdomsuddannelser mulighed for selv at afgøre, hvordan man ønsker at give “predicted grades”, og ved at lave en nationalt prøve, igennem hvilken man kan få nødvendige karakterer og andre resultater.
Studievejledning
En potentiel social slagside ved denne reform af optagelsessystemet vil være, at den mere uoverskuelige optagelsesproces vil gøre forskel på, om elever er fra ressourcestærke baggrunde, der er i stand til at hjælpe dem navigere i systemet. Derfor vil god, rettidig og specifik studievejledning være en meget vigtig ressource.
Radikal Ungdom mener derfor at:
- Der generelt skal tilføres flere ressourcer til systemet.
- Der skal oprettes en uddannelse for studievejledere/Ungdomsuddannelses-vejledere (UU-vejledere), parallelt til uddannelser i socialt arbejde, for at sikre, at vejlederne har forskellige baggrunde, og for at hæve anseelsen for jobbet.
- Alle grundskoleelever skal til samtale med deres UU-vejleder og en af klassens teamlærere for at gennemgå og spørge ind til deres ungdomsuddannelsesvalg, uddannelsesparathed og motivation.
- UU-vejledningsforløbets målsætning ikke skal opgøre eleverne i et binært system eller afgøre, om eleverne har mulighed for at blive optaget, men i stedet tilpasses den enkelte elev. For nogle kan fokus være valg af ungdomsuddannelse, mens fokus for andre kan ligge på valg af studieretning, uddannelsesparathed, sigte mod videregående uddannelse etc.
- Lærerne skal spille en central rolle i UU-vejledningen, fordi de kender eleverne godt, og er trænede i at fremhæve elevens særlige kompetencer. Læreren er en tryg tilstedeværelse for eleven.
- Studievejledning generelt skal spille en større rolle på ungdomsuddannelser.
- Så længe du bor i samme kommune skal du have mulighed for at gøre brug af din UU-vejleder, som kender dig. Dermed vil de fleste kunne få hjælp til optagelsessystemet på videregående uddannelser det samme sted, som de fik vejledning til ungdomsuddannelserne.

## https://radikalungdom.com/eud-program

EUD-program
Mangfoldighed i faglighed
I fremtidens Danmark er der brug for både kloge hoveder og hænder. Den grønne omstilling kalder, velfærden halter, og vi kommer ikke i mål uden en balance mellem dem, der udtænker de grønne ideer og dem, der udfører dem. Det er vigtigt at vi står fast på værdien af håndværk som en faglighed, der er til gavn for mennesker. Erhvervsskolerne må dog aldrig blive et symbol på arbejdsudbuddets længsel efter hænder. Erhvervsskolerne er uddannelses- og dannelsesinstitutioner på lige fod med gymnasierne og universiteterne. I dette program vil vi definere de ungradikale visioner for fremtidens erhvervsskoler.
Vejen til en erhvervsuddannelse
Mange grundskoleelever vælger en erhvervsuddannelse fra, simpelthen fordi de ikke har et stort nok kendskab til uddannelsen eller fordi de mener, at de vil have flere muligheder senere hen, hvis de vælger en gymnasial uddannelse. Vi mener, at processen med at sikre et større optag på erhvervsskolerne skal ske allerede i grundskolen, hvor de praktiske fag skal stå stærkere, og UU-vejledningen skal være bredere. Det er desuden vigtigt, at vi sikrer fleksibiliteten i vores uddannelsessystem, så det giver plads til flere forskellige tilgange til faglighed. Derudover skal vi sikre investeringer i erhvervsuddannelser, så kvaliteten af uddannelsen giver større incitament til at gå i den praktiske retning.
- I Radikal Ungdom tror vi på, at hele formålet med uddannelse er at understøtte en meningsfuld tilværelse gennem faglighed og dannelse. Derfor skal vi indføre individuel uddannelsesvejledning med fokus på individets bedste fremtidsudsigter, så valget ikke bliver baseret på det brede flertal, men på egne kompetencer og drømme. Der skal også være bredere uddannelsesvejledning, med plads til brobygning på både gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelser (fx skills forløb osv.)
- I Radikal Ungdom vil vi styrke de sociale fællesskaber på erhvervsuddannelserne. På andre ungdomsuddannelser kan man fx. se frem til studenterkørsel og gymnasiefester. Ligeledes skal vi understøtte de nuværende, sociale fællesskaber og faglig stolthed på erhvervsuddannelser, så man kan se frem til motiverende ungefællesskaber på sin ungdomsuddannelse.
- Vi mener at det er vigtigt at sikre mulighed for videreuddannelse, hvis man har taget en erhvervsuddannelse. Det bør ikke begrænse den enkeltes fremtidsmuligheder at tage en erhvervsuddannelse eller betyde, at din tid på arbejdsmarkedet forkortes grundet nedslidning. Det skal være let at kunne læse fag op, som kan give den nødvendige viden til at tage den uddannelse man drømmer om. Hvis ens erhvervsuddannelse giver en faglig viden inden for specifikke fag, skal ens svendebrev kunne bruges til at søge om optagelse på den uddannelse. I dag kan man fx. allerede uddanne sig fra SOSU til sygeplejerske, og vi ønsker flere af denne type muligheder.
De sociale rammer
Alt for mange oplever manglende relationer, problematisk kultur og diskrimination på erhvervsskolerne. Der er ikke en enkelt løsning på problemerne med kulturen og de sociale miljøer. Vi bliver derfor nødt til at have modet til at nytænke måden erhvervsskolerne tilgår eleverne på, for at sikre sunde og stærke sociale fællesskaber på erhvervsskolerne. Radikal Ungdom ønsker at erhvervsuddannelser i fremtiden ikke bliver valgt fra på baggrund af det sociale miljø, men i stedet hjælper eleverne til at skabe sociale relationer, der styrker fællesskabet og ruster eleverne til fremtiden.
- Radikal Ungdom mener, at der er behov for at styrke elevdemokratiet på erhvervsskolerne. Eleverne på erhvervsskolerne skal have indflydelse på beslutninger, der vedrører dem. Det skal ske ved, at eleverne i højere grad får kendskab til elevdemokrati gennem undervisningen på skolen, og at skolen i højere grad hjælper eleverne til indflydelse ved eksempelvis at tilknytte en lærer til det enkelte elevråd. Derudover bør skolerne nedsætte et råd, der har til formål at styrke uddannelsens minoriteters indflydelse på dagligdagen, så de lettest muligt kan bidrage til at nedbringe denne gruppes mistrivsel.
- Elever på erhvervsuddannelser oplever en omskiftelig hverdag med både skole- og praktikophold. Det gør det svært for dem at opbygge varige fællesskaber på skolen. Radikal Ungdom mener, at erhvervsskolerne i højere grad skal sætte rammerne for sociale fællesskaber på skolerne, f.eks. ved at facilitere sociale udvalg, hvor eleverne gennem hele deres undervisningsforløb hjælpes til at danne sociale fællesskaber.
- På mange erhvervsskoler er der udfordringer med at tiltrække og fastholde kvinder. Mange kvinder oplever, at stereotyper og frygt for at falde uden for et socialt fællesskab afholder dem fra at vælge en erhvervsuddannelse. Det er derfor afgørende for at forhindre frafald, at man på erhvervsuddannelser får skabt kvindefællesskaber. Radikal Ungdom mener, at erhvervsskolelærere og uddannelsesvejledere skal undervises i, hvordan man tiltrækker og fastholder kvinder på erhvervsuddannelserne. Derudover skal den enkelte skole udarbejde en handleplan med det formål at styrke kvindelige fællesskaber på tværs af fagretninger.
- For mange elever oplever, at der hersker en problematisk kultur på erhvervsskolerne. Radikal Ungdom mener, at alle erhvervsskoler skal indføre en samværspolitik med fokus på mobning, chikane og sexisme på skolen. Derudover skal der være en tydelig kontaktperson på alle erhvervsskoler, der sikrer, at ingen er i tvivl om, hvor de kan gå hen, hvis de oplever krænkende eller grænseoverskridende adfærd.
- Alle elever på erhvervsuddannelser skal kunne gå trygt i skole. Radikal Ungdom mener, at indsatsen imod diskrimination og chikane på erhvervsuddannelserne skal styrkes. Derfor skal undervisningsmiljøloven ændres, så skolerne fremover har pligt til at reagere på diskrimination eller chikane, hvis den sker på baggrund af køn, seksualitet eller etnicitet.
- I Radikal Ungdom mener vi at grundforløb 1 skal udvides. Så man i fremtiden kan optages på GF1 op til 4 år efter man har afsluttet grundskolen. Dette skal give eleverne mulighed for at danne relationer og sociale fællesskaber, også selvom de har taget et par sabbatår efter grundskolen.
- Udveksling af kompetencer mellem eksempelvis gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelser er en vigtig del af det at tage en ungdomsuddannelse, derfor mener Radikal Ungdom, at man bør give skolerne et større incitament til at drive campusskoler. Det kan gøres ved at fjerne den taxameterordning, vi har i dag, hvor grundsatsen for den ene skole frafalder, hvis de bliver slået sammen.
Det faglige niveau
Vi ser i dag, at det faglige niveau på vores erhvervsuddannelser er meget svingende mellem de enkelte skoler og de enkelte fag. For at eleverne på erhvervsskolerne kan føle sig fagligt stolte, bliver vi nødt til at prioritere deres faglighed. I alt for mange tilfælde er lærerne ikke pædagogisk uddannet og formår ikke at formidle deres faglighed på måder, der engagerer og motiverer eleverne. Underviserne skal løftes både fagligt, praktisk og pædagogisk.
- I Radikal Ungdom mener vi at en høj faglighed opnås bedst ved bedre og mere ensartet efter/videreuddannelse, så underviserne bliver rustet bedst muligt at møde lærlinge og elever i øjenhøjde og på et stærkt pædagogisk og fagligt grundlag. Derfor skal der være mere ensartethed i kravene til undervisernes kompetencer på erhvervsskolerne.
- Der skal opsættes nationale målsætninger for faguddannede lærere i fagene matematik og dansk, som oftest dækkes af lærere med andre hovedkompetencer.
- Undervisere, der træder direkte fra arbejdslivet ind på en erhvervsskole, skal senest et år efter tiltrædelse være påbegyndt pædagogisk efteruddannelse. Dette for at sikre en god overgang fra erhvervslivet til at blive en stærk formidler af sin faglighed.
- Der skal afsættes flere midler til erhvervsskolerne målrettet til at øge mulighederne for efteruddannelse. Både pædagogisk såvel som for at sikre den bedste kvalitet inden for de respektive fagområder. Tilskud til Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik skal udbygges (enten gennem erhvervsskolerne direkte eller ved mulig opjustering i indbetalinger til Kompetencefonde gennem overenskomster.).
Lige adgang til elevpladser
Ligesom alle andre uddannelsesudbud er det vigtigt at sikre lige adgang til at dyrke sin faglighed. I dag er der desværre stadig diskrimination på baggrund af områder som bl.a. etnicitet, hvor elever med anden etnisk baggrund har cirka dobbelt så stor risiko for at ende i skolepraktik som etnisk danske elever. Ligeledes er kvinder tydeligt overrepræsenteret i gruppen uden praktikplads med 13 procentpoint. Denne diskrimination kan demotivere forskellige grupper fra at tage en erhvervsuddannelse og skævvride muligheden for at opnå succes som minoritet i den erhvervsfaglige sektor. Derudover er der for mange elevpladser, som bliver fundet ved hjælp af netværk, i stedet for kompetence alene. Derfor skal vi sikre, at mangfoldighed og lige muligheder er inkorporeret i alle hjørner af uddannelsessystemet.
- Stabilisering af udbuddet af elevpladser. Mængden af elevpladser varierer i så stort et omfang, at det kan være svært at lave bæredygtig lovgivning på landsplan. I Radikal Ungdom foreslår vi derfor en behovsorienteret ordning, hvor virksomheder kan modtage et tilskud for at tage elever i de områder eller perioder, hvor der er mangel på elevpladser. Hvis der er overskud af elevpladser i en periode eller et område, gives der intet tilskud til virksomheder som søger elevpladser. Dette kan implementeres på kommunalt plan. På den måde kan vi stabilisere udbuddet alt efter efterspørgslen på elevpladser.
- For at undgå diskrimination på baggrund af køn, etnicitet osv. ønsker Radikal Ungdom at anonymisere de digitale ansøgninger til elevpladser. På den måde kan vi sikre, at ingen skal fravælges på baggrund af fordomme og forældede idealer, men tilvælges på baggrund af kompetencer.
- Elever, der er droppet ud af deres uddannelse som følge af mangel på elevpladser, skal tælles med i de nationale tal for manglende elevpladser. Så længe de elever, der allerede er droppet ud, ikke tælles med, ser vi kunstigt lave tal, der ikke viser os problemets fulde omfang.
- EMMA-kriterierne for at være kvalificeret til skolepraktik (Egnet, Mobil faglig, Mobil geografisk og Aktivt søgende) skal ændres til EA (Egnet og Aktivt søgende). På nuværende tidspunkt, skal enhver erhvervsskoleelev på 16-17 år være parat til at flytte til den anden ende af landet og til at tage en elevplads på en uddannelse, der ligger langt fra deres egen. Dette kan resultere i sociale problemer og i mange tilfælde, at eleverne dropper ud af skolen.
- De internationale muligheder for elevpladser skal tydeliggøres. Dette skal ske ved, at der findes en studievejleder med kompetence inden for emnet tilknyttet hver skole. Skolerne skal desuden tilbyde intensive sprogkurser i sprog som tysk, engelsk etc. Endelig skal der lægges et særligt fokus på mulighederne for udveksling inden for Skandinavien.
- Det skal være nemmere for små virksomheder at deles om at oprette elevpladser, således at det bliver et mere overskueligt projekt for den enkelte virksomhed.
De gode elevpladser
I Danmark har vi mange dygtige faglærte, og det skal vi selvfølgelig blive ved med at have. Læretiden på en almindelig erhvervsuddannelse er den del af uddannelsen, som fylder mest. Derfor er det vigtigt, at vi sikrer, at trivsel og læring går hånd i hånd. Der er brug for mere og bedre struktur omkring den enkelte elevs oplevelse af sin tid som lærling. Alle lærlinge fortjener lige muligheder for læring og en respektfuld tone på arbejdspladsen.
- I Radikal Ungdom mener vi at ordentlige, trygge rammer og forhold er en af de vigtigste forudsætninger for en god og vellykket læretid. Derfor skal der langt mere fokus på at få oplysning og forståelse ud til lærlinge og virksomheder med lærepladser om lærlinges rettigheder, og ikke mindst om samspillet mellem et fungerende arbejds- og ungdomsliv. De fleste lærlinge er unge mennesker og skal også ses for det. Ikke bare som ny arbejdskraft i en virksomhed.
- Det skal fortsat være en mulighed at få skolepraktik, hvis det ikke er muligt at finde en elevplads.
- Radikal Ungdom mener, at de resultater man opnår som lærling skal være i overensstemmelse med det, der forventes ift. fagområdets kriterier. Derfor bør man efter et endt hovedforløb i større grad afklare om hver enkelt lærling har opnået det forventede faglige niveau. Dette for at sikre, at virksomheder uddanner bedst muligt fagudlærte, men også for at understøtte de lærlinge, der måtte mangle noget fra den seneste praktikperiode.
- De virksomheder, som udviser dygtighed i uddannelsen af elever, skal fremhæves for elever, som skal til at søge læreplads. På den måde sikrer vi, at de virksomheder, som uddanner deres elever bedst, modtager så mange lærlinge de kan, og at de dårligere vurderede højner deres niveau. Dette skal ske gennem indførelse af et “trustpilot”-værktøj for elevpladser, hvor lærlinge kan bedømme lærepladser og kommende lærlinge kan finde information om de gode steder at være lærlinge. Samtidig skal det medføre, at virksomheder med elevpladser i højere grad vil gå efter at højne deres niveau.
- Studievejledningen og særligt praktikvejlederne skal prioriteres. Praktikvejlederne skal knyttes nærmere til, og følge op på deres lærlinge mens de er i praktik, i højere grad end det sker i dag. Således at eventuelle problemer kan løses. Dette kunne være faglige problemer, eller hjælp til at kontakte en evt. fagforening ved arbejdsmiljørelaterede problemer. Ideelt skulle man som lærling så vidt muligt have 1-2 faste vejledere der følger en igennem uddannelsen, og dermed har større kendskab til den enkeltes styrker og svagheder.
- Der skal fra erhvervsskolernes side, lægges op til mere sparring og erfaringsudveksling mellem de enkelte lokale virksomheder, der tilbyder lærepladser. Dette vil højne niveauet og sikre, at virksomheder har en større forståelse for det at skabe den gode læreplads og hvad den gode læreplads er på tværs af fagområder.
Struktur med plads til livet
Det skal ikke lukke døre at tage en erhvervsuddannelse, men tværtimod give muligheder og venskaber for livet. Strukturerne omkring en erhvervsuddannelse understøtter i dag ikke et ungdomsliv på lige vilkår med unge, der har valgt en anden vej igennem livet. Der er ikke på samme måde plads til sociale relationer, fleksibilitet og retningsskift. Unge på erhvervsuddannelserne bliver hurtigt tvunget ud i voksenlivet med boliglån, karriere og langt til arbejde. Radikal Ungdom vil sikre eleverne bedre muligheder i ungdomslivet og styrke deres fleksibilitet, også når de står med svendebrevet i hånden.
- Der skal ikke være karakterkrav på erhvervsuddannelserne såvel som på andre ungdomsuddannelser. I stedet skal optaget på erhvervsuddannelserne foregå igennem et forbedret UU-vejledningssystem, således at vi får et system, der bygger på muligheder frem for begrænsninger.
- Man skal fortsat kunne starte direkte på hovedforløbet af erhvervsuddannelserne, hvis man har to års relevant erhvervserfaring, og få en realkompetencevuderingen, hvis man er over 25 år (EUV).
- Unge på erhvervsskolerne skal have de samme vilkår når det gælder bolig og transport som unge på gymnasierne og universiteterne. Radikal Ungdom vil for fremtiden give unge på erhvervsskolerne mulighed for at bo i ungdomsboliger og rejse med ungdomskort på lige vilkår med unge der har valgt en anden vej igennem uddannelsessystemet.
Finansiering
Erhvervsskolerne lider under faldefærdige bygninger, dårlige maskiner og for få midler til at sikre gode pædagogiske miljøer i klasselokalerne. Erhvervsskolerne har brug for et økonomisk løft, hvis det igen skal blive attraktivt at uddanne sig på en erhvervsskole. Mange af de økonomiske problemer på erhvervsskolerne løser vi ikke ved engangsinvesteringer. Der er brug for langsigtede økonomiske planer for at lokalerne kan vedligeholdes og maskinerne kan følge med den teknologiske udvikling.
Radikal Ungdom vil sikre langtidsholdbare investeringer i erhvervsskolerne. Derfor mener vi, at:
- De sparrede penge fra udfasningen af færdigørelsestaxameteret bør overføres til undervisningstaxameter for at sikre bedre økonomiske rammer omkring den gode undervisning. Der skal desuden indføres en social faktor baseret på forældres uddannelsesbaggrund, som ganges på undervisningstaxameteret. På denne måde får ungdomsuddannelser med en høj grad af socialt svage elever flere midler til at sikre den gode undervisning.
- Opretter man i dag en campusskole ved at lægge to skoler sammen, frafalder grundsatsen fra den ene skole. Dette gør det i praksis ikke særligt attraktivt at skabe campusskoler. I Radikal Ungdom mener vi at begge grundsatser skal opretholdes ved sammenlægninger af skoler. Dette kan være med til at sikre de fornødne økonomiske ressourcer, som der skal til for at skabe gode rammer for undervisningen.
- Den teknologiske udvikling stiller højere og højere krav til de maskiner og værktøj som erhvervsskolerne har til rådighed. Skal erhvervsskolerne kunne følge med udviklingen, bliver vi nødt til at sikre gode rammer for investeringer i maskiner og værktøj. Radikal Ungdom mener derfor at der skal oprettes en fast investeringspulje til maskiner og værktøj som skolerne kan ansøge, når deres maskiner ikke længere lever op til de krav som arbejdsmarkedet stiller.
De ungradikale ambitioner
Radikal Ungdom ønsker gennem investeringer at skabe incitament og motivation til at tage en erhvervsuddannelse i stedet for at skære på akademiske uddannelsesudbud. Derfor vil vi være partiet for aktivt tilvalg af erhvervsuddannelser gennem styrkede uddannelsesudbud overalt i uddannelsessystemet. Vigtigst af alt ønsker vi at anerkende erhvervsuddannelsernes faglighed, uafhængigt af beskæftigelsespolitiske interesser.

## https://radikalungdom.com/evaluering-karakterer-og-prstationspres

Evaluering, karakterer og præstationspres
Indledning
Radikal Ungdom ønsker en fremtid, hvor alle der kan, får en uddannelse. Det kræver et bredt uddannelsessystem, der favner mange forskellige måder at tænke og lære på. Det er vigtigt for både individ og samfund, at vi ikke taber unge mennesker i de sprækker, som forekommer i et så stort system. Derfor er det essentielt i opbygningen af vores uddannelsessystem, at vi fokuserer på muligheder frem for begrænsninger – på oplysning og studievejledning frem for karaktermurer. Vi skal ikke alle samme vej, men vi skal alle videre. Det danske skolesystem er opbygget med karakterer som den primære evalueringsform. Karakterer som en tilstræbt objektiv skala er ikke i sig selv et problem, men der opstår udfordringer, når baggrunden for karaktergivningen ikke er tydelig. I det danske system bruges karakterer til tre forskellige ting: At vurdere om man har opfyldt fagets mål, at motivere til øget indsats og at sorterere eleverne som en del af optagelsessystemerne. Radikal Ungdom mener, at en stor del af det præstationspres vi ser i vores uddannelsessystem, skyldes, at vi ikke er gode nok til at adskille de tre formål, men samler dem alle i én karakter. Derfor ønsker vi et system, hvor der er mere skriftlig feedback i vurderingen, så den enkelte elev er klar over, hvad han eller hun skal gøre bedre. Vi ønsker et system, hvor der er så få nationale karaktersystemer som muligt, men hvor den enkelte lærer kan give karakterer, hvis de mener at det vil være motiverende. Vi ønsker et optagelsessystem, der sorterer elever efter evner og færdigheder frem for kolde karaktergennemsnit.
Den gode evaluering
Læring handler om at bearbejde nyerhvervet erfaring. Vi skal forstå, hvad vi har lært, hvordan vi har lært det og hvorfor vi har lært det. Alt dette indgår i den gode evaluering. Karakterer søger at bedømme ud fra objektive bedømmelsesforhold, som sjældent er fuldstændig klare, og sjældent er en dækkende evalueringsform, og derfor er det ofte en ufuldstændig evalueringsform. Der findes mange forskellige læringsstile, og derfor er det vigtigt, at der bliver evalueret på forskellige måder, der hver fanger nogle af de forskellige måder, vi forstår, og motiveres på.
Derfor mener Radikal Ungdom, at
- Det er essentielt, at der er tydelige bedømmelseskriterier inden en karaktergivning. Det er uddannelsesinstitutionens opgave at sikre enighed og tydelighed om kriterier for interne karakterer og en øget tilgængelighed for de kriterier, der allerede er bestemt for nationale prøver.
- Der skal være en større adskillelse af øverum og prøverum. Det skal være tydeligt for eleverne, hvornår de øver sig, og hvornår de bliver bedømt.
- Motiverende og konkret evaluering i sammenhæng med karaktergivning skal altid være en del af en undervisers uddannelse, både på lærerseminariet, gymnasiernes pædagogikum og i efteruddannelse af undervisere på videregående uddannelser.
- Eleverne skal inddrages i udvikling af evalueringsmetoderne både på nationalt plan og i den enkelte undervisningssituation. Det er skolens ansvar at have en god karakterkultur, hvor lærere og elever er enige om, hvad karakteren bedømmer.
- Karakterer aldrig kan stå alene som feedbackform, fordi de kun viser en tilstræbt objektiv bedømmelse og ikke, hvad man kan arbejde videre med.
- Der altid skal være mulighed for mundtlig feedback fra underviseren i sammenhæng med alle større karakterer
Studievejledning
Det er ikke alle folkeskolens elever, der skal samme vej igennem uddannelsessystemet. Både det enkelte individ og det omgivende samfund er bedst tjent med, at eleven finder sin egen vej gennem uddannelsessystemet. Vi ønsker et optagelsessystem, der bygger på oplysning frem for karakterer. Studievejledningen sikrer sammenhæng i et system, der bygger på tillid til elever og lærere.
Derfor mener Radikal Ungdom, at
- Der skal oprettes en uddannelse for studievejledere/UU-vejledere parallelt til uddannelser i socialt arbejde, for at sikre at vejlederne har forskellige baggrunde og for at hæve anseelsen for jobbet.
- Lærerne skal spille en central rolle i UU-vejledningen, fordi de kender eleverne godt, og er trænede i at fremhæve elevens særlige kompetencer. Læreren er en tryg tilstedeværelse for eleven
- Alle grundskoleelever skal til samtale med deres UU-vejleder og en af klassens teamlærere for at gennemgå og spørge ind til deres ungdomsuddannelsesvalg, uddannelsesparathed og motivation.
Folkeskolen
Den danske folkeskole er en skole for hele folket. Dens formål kan ikke koges ned til en række tests og karakterer, men handler om at give alle dens elever en god start på livet. Vi skal sørge for, at evalueringen afspejler det samlede indtryk af folkeskolen og ikke kun de boglige fag. Endelig er det essentielt, at evalueringen er individuelt funderet og ikke kun et tandhjul i et nationalt system. Vi har i dette program taget udgangspunkt i folkeskolen, fordi privatskoler og friskoler skal være i stand til at tage andre pædagogiske hensyn.
Derfor mener Radikal Ungdom, at
- Der ikke må eksistere nationale tests og prøver inden for almenområdet. Relative tests, hvor man vejer elever i forhold til et gennemsnit på landsplan, giver anledning til en unuanceret afvejning af skoler og elever mod hinanden. I stedet skal tests være et værktøj til rådighed for læreren, til brug når det har formål for undervisningen. Disse tests bør være baseret på en absolut skala, hvis formål er at måle elevens personlige fremskridt og hvor langt eleven er nået i forhold til undervisningens mål.
- Adaptive tests der adapterer sine spørgsmål efter niveauet af det foregående svar, og først stopper når elevens niveau er ”stabilt” omkring en sværhedsgrad, er en dårlig prøveform, fordi den giver alle elever en følelse af at have klaret prøven dårligt.
- Års- og terminskarakterer skal afskaffes i folkeskolen, fordi undervisningsfokus skal være læring og ikke præstation. Det er ikke folkeskolens rolle at forberede alle elever på en boglig ungdomsuddannelse. Læreren skal have mulighed for at give karakterer som et evalueringsværktøj i udskolingen. Karaktererne skal dog altid opfølges af andre former for evaluering.
- Praktiske og musiske evner skal indgå i elevplaner og skole-hjem-samtaler som led i honoreringen af deres plads i folkeskolen
Ungdomsuddannelser
Radikal Ungdom ønsker at skabe et uddannelsessystem, hvor næsten alle unge tager en ungdomsuddannelse. Ungdomsuddannelserne har som sit hovedformål at forberede unge på en videre uddannelse. Derfor er det vigtigt at få grundig og individuel feedback på fagenes mål, og det er vigtigt at kende de kriterier, som man bliver bedømt på.
Derfor mener Radikal Ungdom, at
- Der skal gøres op med det nuværende fraværssystem, hvor systemet sættes over elevernes trivsel. Fravær må aldrig stå alene som årsag til at smide en elev ud fra en ungdomsuddannelse. Hver skole er desuden ansvarlig for en balanceret fraværskultur.
- Det skal være tydeligere, hvilke kriterier de store akademiske opgaver som SRP og SSO bedømmes efter. På nuværende tidspunkt lægger opgaven både vægt på innovation og tværfaglighed, men har også meget specifikke faglige mål. Disse ting kan sagtens sameksistere, men så længe opgaven er en eksamen, skal bedømmelseskriterierne være tydelige.
- Der ikke skal være karakterkrav på nogle ungdomsuddannelser. Vi mener, at man i stedet må have tillid til, og skabe en forudsætning for, at læreren og eleven sammen kan lave den rette vurdering
- Unges uddannelsesmuligheder ikke bør begrænses af, at en enkelt dårlig eksamen kommer til at vægte dobbelt i deres gennemsnit. Derfor mener Radikal Ungdom, at gennemsnittet fra ungdomsuddannelser skal udregnes således, at årskarakterer i et eksamensfag og selve eksamenskarakteren tilsammen har samme vægtning som årskarakteren i et ikke-eksamensfag.
- Internationale ungdomsuddannelser ikke bør straffes i omregningen af karakterer. Omregningen skal derfor løbende evalueres på nationalt plan og ikke fastsættes efter et estimeret gennemsnit.
Videregående uddannelser
De videregående uddannelser har til formål at forberede ungdommen på en fremtid og et arbejdsmarked, som ingen længere kan forudsige på længere sigt. Derfor er det essentielt, at vi opbygger et fleksibelt system, der tager udgangspunkt i det enkelte menneskes færdigheder og kundskaber.
Derfor mener Radikal Ungdom, at
- Større opgaver på videregående uddannelser altid skal rettes af en underviser og/eller censor. Det er et problem, når undervisere på videregående uddannelser ikke læser de større opgaver, som de studerende laver som led i deres uddannelse.
- Retskravet bør udvides, således at en bestået bacheloruddannelse giver ret til optagelse på den kandidatuddannelse, der er en naturlig overbygning på bacheloruddannelsens fagområde i op til to år efter endt bacheloruddannelse. Dette vil øge sammenhængen mellem den studerende og arbejdsmarkedet, gøre det muligt for den enkelte at få erhvervserfaring og i højere grad give erhvervslivet mulighed for at opleve, hvad en akademiker kan bruges til i den pågældende virksomhed.
- Karaktergennemsnittet, der bruges til optag på en videregående uddannelse i kvote 1, skal vægtes alt efter den uddannelse eleven søger ind på. For at undgå at fjerne elevens motivation i alment dannende fag skal alle elevens fag indgå i gennemsnittet, mens vægtningen mellem fagene skal afgøres af den videregående uddannelsesinstitution.
- Det er essentielt for at skabe et fleksibelt uddannelsessystem, at der er gode muligheder for at søge ind på en videregående uddannelse fra EUX og EUD.
- Administrationen på den enkelte uddannelsesinstitution skal sætte et større præg på optagelsesprocessen. Dette håber vi bl.a. vil føre til et øget kvote 2-optag.
- Der skal sættes større fokus på frafald. Det kan bl.a. ske ved, at administrationerne på uddannelserne indfører obligatoriske studiegrupper i starten af forløbet.

## https://radikalungdom.com/talentfulde-brn

Talentfulde Børn
Indledning
Radikal Ungdom ønsker et skolesystem, der støtter alle børn i at blive den bedst mulige version af dem selv. Nogle børn kan godt af den ene eller anden grund være sværere at ramme i skolesystemet. En af disse grupper er talenter, som ofte kan risikere at blive nedprioriteret i det danske skolesystem, fordi deres lærere bruger de begrænsede ressourcer på at hjælpe de elever, der har svært ved at følge med i undervisningen. Det er imidlertid rigtig vigtigt at skabe et system, hvor også talentfulde børn har mulighed for at blomstre – for deres egen skyld, fordi de kan være med til at løfte niveauet for deres kammerater, og fordi bare et enkelt talent kan være med til at gøre en enorm forskel i et samfund.
I dette program forsøger vi at give et bud på, hvordan man kan indrette det danske skolesystem på en måde, hvor talentfulde børn har den bedst mulige chance for at udvikle deres talent, samtidig med at de udvikler sig til hele mennesker, der kan tage del i og være med til at forbedre vores samfund. Vi har defineret talentet ud fra tre faser 1) Det medfødte (genetik) 2) Opdragelse (tidligt miljø) og 3) Evner tilegnet ved øvelse og flid (flid/øvelse). Det er vores overbevisning, at et barn som regel skal have ballast fra alle tre faser for i størst mulig grad at udvikle og udnytte deres talent. Dog er det tredje trin selvsagt det væsentligste for udviklingen. Med denne definition ønsker vi at ramme børn med mange forskellige slags talenter: Både dem der gør sig godt i skolen, dem der kommer i konflikt med skolen, og dem der er svære at opdage. På trods af forskelligheden er der dog en del problemstillinger, som går igen for mange talentfulde børn:
- Mangel på udfordring i skoletiden
- Sociale problemer
- Præstationspres
- Konflikt med skole og det sociale for ikke-boglige talenter
- Negativ påvirkning fra social arv
Mangel på udfordring i skoletiden
I dagens Danmark oplever mange talentfulde børn og unge, at de ikke bliver udfordret nok i skoletiden. Den manglende udfordring betyder i mange tilfælde, at eleverne keder sig og mister motivationen til skolearbejdet. På langt sigt fører dette til mistrivsel og for nogle en reaktion imod skolen. Den klart mest almindelige årsag til, at eleverne ikke bliver udfordret i skoletiden, er mangel på ressourcer. Det kan både være i form af manglende tid og efteruddannelse hos læreren, men også noget så lavpraktisk som mangel på undervisningsmateriale, der passer til elevens niveau. Børn og unge med talenter indenfor skolens regi oplever ofte at blive nedprioriteret af læreren til fordel for de elever, der har problemer med at passe undervisningen – enten fordi de mangler koncentration eller fordi, de har svært ved at følge det faglige niveau. Derfor oplever mange talentfulde elever, at de sættes til at agere hjælpelærer i stedet for at få lov til at arbejde med nyt stof. Nogle talentfulde folkeskolelever kommer desuden senere i uddannelsessystemet til at opleve, at de mangler basale skolerelaterede færdigheder fx at kunne prioritere sin tid til at lave lektier, at kunne tage noter og at kunne fungere socialt i et gruppearbejde.
Vi har identificeret følgende problemer:
- Manglende udfordring fører til manglende motivation, hvilket fører til mistrivsel
- Mangel på ressourcer – både lærerressourcer og undervisningsmaterialer
- Eleverne udsættes for en meget ensidig læringsstil grundet mangel på ressourcer
- Eleverne kommer til at mangle evner til at forvalte eget talent senere i uddannelsessystemet. Det kan bl.a. være evnen til at prioritere tid eller til at tage noter, som eleverne ikke har lært, fordi det faglige overskud tidligere gjorde det unødvendigt for dem.
I Radikal Ungdom mener vi, at man, i så høj grad som muligt, skal løse disse udfordringer gennem undervisningsdifferentiering frem for opdeling af elever. Vi mener nemlig, at det er vigtig for både barnets personlige udvikling og for anvendelsen af deres talent senere i deres liv, at barnet lærer at indgå i mange forskellige sociale og faglige situationer. Vi mener desuden, at det er at fortrække at berige undervisningens pensum med perspektiver og i dybden, men at accelereret undervisning, hvor særligt talentfulde elever får mulighed for at prøve kræfter med undervisningen på et højere uddannelsestrin, kan have visse fordele i et moderat omfang.
Derfor mener Radikal Ungdom, at
- Hver kommune skal oprette en handlingsplan for talentfulde børn, og hvordan man sikre dem en god skolegang,
- Der i højere grad skal være opdeling af elever i udskolingen i de enkelte fag på tværs af klasser, årgange eller endda skoler. Denne opdeling kan ske på baggrund af niveau eller på baggrund af læringsstil. Det skal være et bærende princip for disse opdelinger, at det ikke italesættes som et ”godt” og et ”dårligt” hold. Vi stoler på, at lærerne er i stand til at forvalte dette på den rette måde.
- Flere kommuner skal oprette ”Masterclasses”, hvor grundskoleelever på tværs af kommunen mødes for at blive undervist af lærere som underviser længere fremme i uddannelsessystemet. Dette skal både give eleverne rum til faglig udvikling, såvel som men også sikre et frirum, hvor elever med samme interesse og ambitioner kan mødes. Fokus på disse masterclasses skal ikke være at undervise eleverne i stof, som de alligevel kommer til at møde senere i uddannelsessystemet. I stedet skal fokus være på en bredere forståelse af det pensum eleverne allerede arbejder med, og på anderledes indlæring og formidling.
- Lærere skal have bedre mulighed for at uddanne sig til at kunne udfordre talentfulde børn såvel på seminariet som i form af efteruddannelse.
- Der skal være mere fokus på at skabe undervisningsmateriale rettet mod talentfulde børn inden for forskellige fag, og disse undervisningsmaterialer skal i højere grad deles mellem lærere og skoler.
Sociale problemer
En del talentfulde børn og unge har en ”asynkron” udvikling, hvor deres fysiske eller kognitive udvikling er hurtigere end deres øvrige udvikling. Derfor oplever nogle børn, at deres talent udvikles rigtig hurtigt, mens andre færdigheder, fx inden for kommunikation med andre mennesker, udvikles en del langsommere. Denne skævhed i udviklingen, samtidig med følelsen af at være anderledes, får en del talentfulde børn og unge til at opleve ensomhed - især igennem teenageårene, hvor mange føler sig isoleret. Historisk set har en skolegård været synonym med et miljø, der ikke tåler forskellighed, og selvom der i en del år har været større fokus på antimobbe strategier, er en eller anden grad af sociale problemer noget, de fleste talentfulde børn har måtte forholde sig til i løbet af deres liv.
Vi har identificeret følgende problemer
- Nogle talentfulde børn oplever en asynkron udvikling som gør det svært for dem at passe ind
- Følelsen af at være anderledes kan for nogle virke isolerende og føre til ensomhed
- Ikke alle skoler er lige gearede til at håndtere forskellighed og derfor udsættes nogle talentfulde børn for mobning af forskellig grad
I Radikal Ungdom mener vi, at det er vigtigt, at vi ser talentfulde børn og unge som hele mennesker. De har således behov for stimulering af de ting de er særligt gode til – men også af dem de er knapt så gode til. Derfor er det vigtigt at eleven får rum til at møde faglige udfordringer og ligesindede, men at de også samtidig er en del af et almindeligt skoleforløb. Det almindelige skoleforløb sikre, at eleverne møder jævnaldrende og folk, der ikke ligner dem selv. Dette er en vigtig del af at tillære sig sociale kompetencer i barndommen.
Derfor mener Radikal Ungdom, at
- Folkeskolen skal prioritere undervisningen i alment dannende færdigheder fx evnen til at fremlægge (formidling), det gode gruppearbejde (samarbejde) eller korrekt skriftlighed/mundtlighed. Eftersom lærerne i kraft af deres uddannelse allerede har modtaget teoretisk undervisning på disse områder, vil det være oplagt at opprioritere.
- Der i højere grad skal oprettes Masterclasses og laves forskellige inddelinger på tværs af årgange og skoler (se overstående afsnit). Dette vil ikke kun bidrage til en faglig udvikling, men også give talentfulde børn en større mulighed for at møde ligesindede.
- Hver grundskole skal formulere en mobbepolitik og er ansvarlig for dens håndhævelse.
- Der skal laves flere fagkonkurrencer, hvor elever har mulighed for at dygtiggøre sig og vise deres evner frem. Der er allerede stor succes med sådanne fagkonkurrencer inden for ungdomsuddannelserne, fx Georg Mohr eller DM i Skills.
Præstationspres
Det er muligt at være talentfuld inden for mange forskellige discipliner, hvilket medfører, at der inden for gruppen af talentfulde børn findes mange forskellige læringsstile. Dette fører igen til, at talentfulde børn håndterer ambition og præstationspres meget forskelligt. Én ting de fleste talenter har til fælles er dog, at de ikke får tilstrækkeligt meget ud af at benytte det samme evalueringssystem som alle andre, fordi de netop er særligt langt fremme på ét enkelt område. En del talentfulde børn har oplevelsen af, at det er et socialt tabu at brokke sig over at have fået en karakter, som ville være god for andre, men som ligger under personlig standart. Andre igen har problemer med karaktersystemet, fordi et 12-tal giver dem fornemmelsen af, at de har nået, hvad de skulle. Denne forståelse af at være bedst er med til at bremse deres udvikling.
Vi har identificeret følgende problemer
- Nogle talentfulde børn oplever et stort præstationspres – andre oplever stort set ingen udfordring
- Mange oplever, at det er et tabu at tale om sine præstationer
- Mange oplever, at karaktersystemet og andre evalueringssystemer bremser deres udvikling
I Radikal Ungdom mener vi, at det er vigtigt, at man tør stille høje krav til talentfulde børn og unge, således at de hele tiden har plads til at udvikle sig. Man skal dog have respekt for, at folk motiveres af meget forskellige ting, og at børn og unge skal have plads i deres liv til ikke kun at bruge tid på deres talent, men også at bruge tid på at lære de livslektioner, der passer med deres alder. Generelt skal der i grundskolerne skabes en kulturændring, der rykker fokus fra, hvem der er bedst, til hvem der er gode. Denne kulturændring kan dog ikke dikteres fra nationalt hold, men må i stedet komme nedefra.
Derfor mener Radikal Ungdom, at
- Der skal være en respekt i undervisningen for, at mennesker har forskellige indlæringsstile. Det er et tilbagevendende problem, at talentfulde børn undervises ud fra de samme metoder, fordi dette kræver færrest ressourcer for skole og lærer. Eksempler på disse metoder kunne være, at eleven får den fagbog, der passer til næste klassetrin, eller bliver sat til at være hjælpelærer. Løsningen på dette problem er at skabe en mere differentieret undervisning (se evt. afsnittet om mangel på udfordring i skoletiden)
- Der skal generelt ske i en kulturændring i, hvad vi anser for den gode evaluering. Denne kulturændring skal bl.a. omfatte tydeligere bedømmelseskriterier, adskillelse af øve- og prøverum, konkret evaluering i sammenhæng med karaktergivelse, inddragelse af elever i processen, og at en enkelt evalueringsform aldrig må stå alene.[1] Dette er vores politik på hele uddannelsesområdet, men vi mener, at det er særligt relevant for talentfulde børn, der ofte bliver outliers indenfor det gængse karaktersystem.
Ikke-boglige talenter
Gruppen af unge med ikke-boglige talenter er meget bred: Der findes musisk-praktiske talenter, som har et korresponderende fag i folkeskolen, hvilket dog ofte mangler anerkendelse. Der findes sociale talenter, som hører til den gruppe, der sjældent anerkendes som et talent. Endelig findes der de talenter, som praktiseres helt udenfor skolen fx sport. Børn og unge med disse talenter oplever ofte, at deres talent kommer i konflikt med deres skolearbejde, hvilket fører til den problemstilling at de unge mangler tid til at deltage i sociale begivenheder. Ikke-boglige talenter har desuden til fælles, at de er sat mindre i system, og at det derfor bliver sværere at opdage talenterne, og at en del dropper at udleve deres talent når det kommer i konflikt med fx skole og socialt liv. Dette gælder bl.a. mange unge piger, som dropper deres sportsgrene og fritidsaktiviteter når de rammer puberteten
Vi har identificeret følgende problemer
- Ikke-boglige talenter kan let komme i konflikt med skolearbejde.
- Ikke-boglige talenter kan desuden i sammenhæng med skolearbejdet efterlade meget lidt tid til at være social.
- Ikke-boglige talenter har ofte et mindre strømlinet forløb, og derfor ender flere med at droppe ud eller først sent opdage, at de er talentfulde.
Radikal Ungdom mener, at folkeskolen skal være en skole for hele folket, og at den skal kunne rumme og udfordre en bred vifte af forskellige talenter blandt eleverne. Dette princip er vigtigt, ikke kun fordi, det gavner den enkelte elev med et anderledes talent, men også fordi at folkeskolens forskellighed er med til at åbne de andre elevers horisonter.
Derfor mener Radikal Ungdom, at
- Folkeskolens musiske og praktiske fag skal spille en større rolle i folkeskolen bl.a. ved at have undervisningstimer igennem hele folkeskolens forløb, og ved at de får en større plads i elevplaner, evaluering og skole-hjem-samtaler.
- Tværfaglighed skal spille en stor rolle i at lade eleverne prøve kræfter med mange forskellige fagligheder. Dette kunne fx være et projekt, hvor man inddrager både sløjd og matematik i et forløb. På denne måde har eleven en chance for at opdage andre læringsstile og evner.
- Skolerne skal i højere grad tage initiativ til at lave projekter, hvor talentfulde elever varetager forskellige roller på skolen, for på den måde at honorere eleverne for deres talent, og for at give dem en synlig rolle, hvor de kan præstere. Det kan fx være, at elever fungerer som skolens fotografer eller som IT-hjælp.
Negativ påvirkning fra social arv
Barnets tidlige miljø (angivet som fase 2 i indledningen) har en stor indflydelse på, hvor stort et talent det senere kan blive. Dette skaber en skævvridning, hvor børn i socialt belastede familier har sværere ved at bryde igennem med deres talent. For nogle af børnenes vedkommende betyder deres sociale baggrund, at de ikke opdager, at de har et særligt talent, eller at de ikke har tid og overskud til at gøre noget ved det. For andre betyder den manglende opbakning hjemmefra, at de ikke bliver tilstrækkeligt tilskyndet som børn til at øve sin færdighed. Nogle ønsker heller ikke selv at definere sig som et talent, fordi det er isolerende i forhold til deres sociale miljø. Endelig ses der en kønsmæssigskævvridning inden for visse talentgrupper, som fremmes af forældres fordomme og begrænsede horisont.
Vi har identificeret følgende problemer
- Manglende overskud og opbakning til at træne færdigheden hjemmefra.
- Nogle talenter bliver ikke opdaget, fordi børnene aldrig sættes i en situation, hvor de har muligheden for at bevise sig selv.
- Inden for nogle talentgrupper ses en stor forskel i repræsentation af kønnene.
Radikal Ungdom mener, at ethvert barn skal have lige muligheder for at blive den bedst mulige version af dem selv. Derfor er det en essentiel samfundsopgave at modvirke negative følger af sociale arv og sikre, at talentfulde børn fra ressourcesvage familier også bliver anerkend, og får den støtte de skal bruge for at udvikle deres talent.
Derfor mener Radikal Ungdom, at
- ”Åben skole”-princippet skal bruges til at hente input fra uden for skolens kompetenceområde til at inspirere eleverne.
- Der skal være fripladser til foreningslivet i alle kommuner, således at unge fra hele kommunen har en chance for at deltage.
- Der skal oprettes flere muligheder for lektiehjælp fra skolen eller kommunens side i de områder, hvor de kan være relevant.
- Forældre skal inviteres ind til at være en aktiv del af deres børn skolegang. Det kan bl.a. være ved at holde arrangementer, hvor forældrene har mulighed for at se, hvad deres børn arbejder med, så de i fremtiden har bedre mulighed for at støtte dem.
- Der fra kommunerne og skolernes side skal være fokus på den forskel rollemodeller og mentorordninger kan gøre. Dette kan både være elev-til-elev intern på skolen eller i kommunalt regi for ældre elever.
[1] Se programmet ”Evaluering, karakterer og præstationspres” for uddybning

## https://radikalungdom.com/erhvervsuddannelserne

Erhvervsuddannelserne
I fremtiden kommer Danmark til at mangle erhvervsuddannede. Alligevel er optaget på de gymnasiale uddannelser vokset støt i de sidste mange år, og optagelsen på erhvervsskolerne er faldet tilsvarende. I Radikal Ungdom vægter vi uddannelse meget højt, og ønsker at alle unge har muligheden for en god uddannelse. Det kan vi kun opnå, hvis der er en bred vifte af ungdomsuddannelser som alle er af høj kvalitet, således at alle kan finde en, som passer til dem. Vi ønsker, at alle unge vælger den ungdomsuddannelse, der passer dem bedst, på baggrund af deres faglige interesser og ikke fravælger en uddannelse på grund af strukturelle eller kulturelle problemer. Ved at højne kvaliteten på erhvervsuddannelserne vil det forhåbentligt få flere unge til at vælge erhvervsskolerne frem for gymnasiet. Radikal Ungdom mener, at de fire vigtigste problemstillinger på erhvervsskoleområdet i dag er:
- For lavt og meget svingende fagligt niveau
- Dårlig præsentation af erhvervsskolerne i grundskolen
- Sociale problemer; bl.a. for mange der dropper ud
- Massiv mangel på elevpladser
Det faglige niveau
Vi ser i dag, at det faglige niveau på vores erhvervsuddannelser er meget svingende mellem de enkelte skoler og de enkelte fag. Hvis erhvervsskolerne skal være konkurrencedygtig som et ungdomsuddannelsestilbud, så er dette selvfølgelig et nødvendigt sted at sætte ind. Investering i uddannelse er en investering i fremtiden. Fra samfundets side kan vi især forbedre området ved at sikre udbredelsen af de gode idéer, en høj faglighed hos lærerne og de nødvendige økonomiske ressourcer.
Derfor mener Radikal Ungdom, at
- Innovation skal opprioriteres i de håndværks- og designorienterede fag.
- Der skal oprettes en uddannelse for unge, der ønsker at lave deres egen start-up virksomhed. Der findes allerede mange privat- og erhvervsøkonomiske fag på erhvervsuddannelserne, og sammen med en praktikperiode hvor man kan få meget konkret erhvervserfaring, er en erhvervsuddannelse ideel for et talentfuldt ungt menneske, der ønsker at starte sin egen virksomhed.
- Alle lærere på erhvervsuddannelserne skal igennem et pædagogikum på linje med det, der findes for lærere på de gymnasiale uddannelser. Dette skal sikre, at lærerne ikke blot er fagligt stærke, men også er dygtige udi faglig kommunikation.
- Lærerne på erhvervsskolerne skal løbende efteruddannes, således at man udnytter lærerressourcerne bedst muligt.Privatøkonomi bør være en del af matematikundervisningen på grundforløbet. Erhvervsskoleelever får, i forhold til jævnaldrende, en meget høj indkomst, hvis de har en læreplads. Derfor bør undervisningen forberede eleverne på at administrere deres økonomi.
- Der skal opsættes nationale målsætninger for faguddannede lærere i fagene matematik og dansk, som oftest dækkes af lærere med andre hovedkompetencer. - Taxameterordningen skal ændres, således at færdiggørelsestaxameteret helt overføres til undervisningstaxameteret. Dette skal sikre, at skolerne fokuserer på den gode undervisning og ikke på færdiggørelsesprocenten. Der skal desuden indføres en socialfaktor baseret på forældres uddannelsesbaggrund, som ganges på undervisningstaxameteret. På denne måde får ungdomsuddannelser med en høj grad af socialt svage elever flere midler til at sikre den gode undervisning.

Optagelsen
Mange grundskoleelever vælger erhvervsuddannelserne fra simpelthen fordi de ikke har et stort nok kendskab til uddannelsen eller fordi de mener, at vil have flere muligheder senere hen, hvis de vælger en gymnasial uddannelse. Vi mener, at processen med at sikre et større optag på erhvervsskolerne skal ske allerede i grundskolen, hvor de praktiske fag skal stå stærkere, og UU-vejledningen skal være bredere. Det er desuden vigtigt, at vi sikrer fleksibiliteten i vores uddannelsessystem, så det giver plads til det enkelte individ.
Derfor mener Radikal Ungdom, at
- Der skal ikke være karakterkrav på erhvervsuddannelserne såvel som på nogle andre ungdomsuddannelser. I stedet skal optaget på erhvervsuddannelserne foregå igennem et forbedret UU-vejledningssystem, således at vi får et system, der bygger på muligheder frem for begrænsninger.
- Der skal oprettes en uddannelse for studievejledere/UU-vejledere parallelt til uddannelser i socialt arbejde, for at sikre at vejlederne har forskellige baggrunde og for at hæve anseelsen for jobbet.
- Alle grundskoleelever skal til samtale med deres UU-vejleder og en af klassens teamlærere for at gennemgå og spørge ind til deres ungdomsuddannelsesvalg, uddannelsesparathed og motivation.
- UU-vejledningsforløbets målsætning skal tilpasses den enkelte elev. For nogle kan fokus være valg af ungdomsuddannelse, mens fokus for andre kan ligge på valg af studieretning, uddannelsesparathed, sigte mod videregående uddannelse etc.
- Parathedsvurderingen i UU-vejledningsforløbet skal fjernes, fordi den er med til at opdele eleverne i A- og B-hold. I stedet skal UU-forløbet munde ud i, at hver elev får en anbefaling på, hvad de skal efter folkeskolen, som udarbejdes af studievejleder, lærer og elev i fællesskab.
- ”Åben skole”-principperne skal anvendes i de praktiske fag, så eleverne har mulighed for at forbinde deres viden med virkeligheden, og så de får en bedre forståelse for, at de praktiske fag har lige så stor værdi for deres fremtid som de boglige fag. Af samme årsag er det også vigtigt, at eleverne har mulighed for at opleve brobygning på erhvervsskolerne.
- Antallet af erhvervsskoleuddannelser, hvor det er muligt at tage en EUX skal udvides. Dette skal sikre en større fleksibilitet inden for vores uddannelsessystem, så folkeskoleelever ikke fravælger erhvervsuddannelserne, fordi de frygter, at det vil give dem færre muligheder senere i deres liv.
- Folkeskolens praktiske fag skal være repræsenteret på skemaet hele vejen fra 1. til 9. klasse. Folkeskolens formål er at forberede eleverne til mange forskellige slags videre liv og uddannelse, og derfor skal de praktiske fag også være en del af hele folkeskolen. Tiden til de praktiske fag kan findes ved at reducere antallet af kristendomstimer eller fjerne den understøttende undervisningstid fra elevernes skema, således at den kun bruges som holdtimer for lærere, som det oprindeligt var tiltænkt i folkeskolereformen af 2013. De praktiske fag skal desuden honoreres som en vigtig del af elevens skoleliv, og derfor skal disse fag også indgå i elevplaner, elevsamtaler etc.
- Man skal forsat kunne starte direkte på hovedforløbet af erhvervsuddannelserne, hvis man har to års relevant erhvervserfaring, og få en realkompetencevuderingen, hvis man er over 25 år (EUV).
Manglen på elevpladser
Manglen på elevpladser har været en af erhvervsuddannelsens helt store kamppladser de sidste mange år, og kampen er ikke slut endnu. På trods af at vi forudser en mangel på erhvervsuddannede i fremtiden, tager for få virksomheder ansvar for elevpladserne. Men ansvaret hviler ikke alene på virksomhederne og eleverne. Både skolerne, politikerne og det omgivende samfund må nødvendigvis løfte deres del af byrden, hvis vi ønsker at løse denne massive problemstilling.
- Derfor mener Radikal Ungdom, at
- Der skal udstedes sociale klausuler ved al bebyggelse og ved renovering af alt offentligt byggeri. På denne måde sikrer vi, at det offentlige bidrager med elevpladser.
- Ofte er virksomheder ikke klar over, hvordan de skal få elever, eller hvordan de drager nytte af de mange fordelagtige ordninger, der er tilknyttet eleverne. Derfor skal kontakten mellem erhvervsskolerne og virksomhederne forbedres.
- Virksomheder skal have et bedre økonomisk incitament til at tage lærlinge. Derfor skal der være et tilskud til de virksomheder, der tager lærlinge, og en bøde til de virksomheder, der ikke tager deres passende andel af elever, såfremt der er elever uden læreplads.
- Det skal være nemmere for små virksomheder at deles om at oprette elevpladser, således at det bliver et mere overskueligt projekt for den enkelte virksomhed.
- Det skal fortsat være en mulighed at få skolepraktik, hvis det ikke er muligt at finde en elevplads.
- Håndværkerfradraget skal fjernes og erstattes af et grønt fradrag. På denne måde sikrer vi både flere private grønne tiltag og flere elevpladser.
- EMMA-kriterierne for at være kvalificeret til skolepraktik (Egnet, Mobil faglig, Mobil geografisk og Aktivt søgende) skal ændres til EA (Egnet og Aktivt søgende). På nuværende tidspunkt, skal enhver erhvervsskoleelev på 16-17 år være parat til at flytte til den anden ende af landet og til at tage en elevplads på en uddannelse, der ligger langt fra deres egen. Dette kan resultere i sociale problemer og i mange tilfælde, at eleverne dropper ud af skolen.
- Elever, der er droppet ud af deres uddannelse som følge af mangel på elevpladser, skal tælles med i de nationale tal for manglende elevpladser. Så længe de elever, der allerede er droppet ud ikke tælles med, ser vi kunstigt lave tal, der ikke viser os problemets fulde omfang.
- De internationale muligheder for elevpladser skal tydeliggøres. Dette skal ske ved, at der findes en studievejleder med kompetence inden for emnet tilknyttet hver skole. Skolerne skal desuden tilbyde intensive sprogkurser i sprog som tysk, engelsk etc. Endelig skal der lægges et særligt fokus på mulighederne for udveksling inden for Skandinavien.
- Der er en skæv fordeling på erhvervsuddannelserne som gør, at det kan være svært at finde en læreplads hos en af de mest populære uddannelser, og nemt hos en af de mindre populære uddannelser. Derfor skal eleverne i højere grad have kendskab til flere erhvervsuddannelser inden de træffer det endelige valg af uddannelse.
Den gode læreplads
I Danmark har vi mange dygtige faglærte, og det skal vi selvfølgelig blive ved med at have. Læretiden på en almindelig erhvervsuddannelse er den del af uddannelsen, som fylder mest. Derfor er det vigtigt, at vi sikrer os, at de virksomheder som ansætter lærlinge, uddanner dem godt. Det har i mange år fungeret fint, men eftersom at flere virksomheder bliver automatiseret og specialiseret, så indskrænker det også muligheden for, at en elev kan blive dygtig og får en bred uddannelse. Derfor mener Radikal Ungdom, at
- lærlinge skal føre logbog mens de er i praktik for at sikre, at de bruger nok tid på at lære forskellige discipliner.
- de resultater eleverne opnår på skolen, skal sammenlignes med hinanden. Det vil betyde, at vi kan identificere de virksomheder, som uddanner deres lærlinge ringest, hvis for eksempel en overvejende stor del af elever, som står i lære i samme virksomhed, opnår dårlige resultater på uddannelsen.
- de virksomheder, som uddanner deres lærlinge godt, skal fremhæves for elever, som skal til at søge læreplads. På den måde sikrer vi, at de virksomheder, som uddanner deres lærlinge bedst, modtager så mange lærlinge de kan.
- studievejledningen og særligt praktikvejlederne skal prioriteres. Praktikvejlederne skal følge op på deres lærlinge mens de er i praktik, således at eventuelle problemer kan løses. Dette kunne være faglige problemer, eller hjælp til at kontakte en evt. fagforening ved arbejdsmiljørelaterede problemer.

## https://radikalungdom.com/laes-mere-uddannelse

Uddannelsespolitik
Her ser du Radikal Ungdoms holdninger til en række uddannelsespolitiske spørgsmål.
I bunden af siden finder du vores programmer, som er længere uddybninger af Radikal Ungdoms politik.

      Danske skoler og gymnasier skal undervise i de danske forfattere og kunstnere, som de selv mener, giver mening for dem at undervise i. At rigidt regulere hvilke forfattere, der skal undervises i, er mere tvang og bringer ikke nødvendigvis bedre undervisning. De enkelte uddannelsesinstitutioner og de enkelte lærere skal være dem, der tilrettelægger den gode undervisning i dansk litteratur. Vi anerkender, at der mangler kvinde- og minoritetsrepræsentation for bedst muligt at give en ensidig forståelse af dansk litteratur og dens mangfoldighed. Vi tror dog på, at lærere og skoler bedre kan implementere nye værker og forfattere, end staten kan. Derfor ønsker Radikal Ungdom, at litteraturkanonen bliver afskaffet i det danske uddannelsessystem.

      Radikal Ungdom mener, at skærme i skolesystemet ikke bør være en kilde til frygt, men derimod betragtes som en potentiel styrke. Vi må anerkende deres potentiale for at berige undervisningen og fremme læring på nye måder. Samtidig er det afgørende at sikre, at skærmbrug sker med omhu og med fokus på at opfylde elevernes behov og læringsmål: ● Skærme som en ressource: Vi skal omfavne skærmene som en værdifuld ressource, der kan åbne døre til nye læringsmuligheder og styrke elevernes engagement. ● Ansvarlig skærmbrug: Det er vigtigt at lære eleverne at anvende skærmene på en ansvarlig og hensigtsmæssig måde, der fremmer deres faglige og personlige udvikling. ● Skærme og trivsel: Individets brug af skærme kan aldrig alene være afgørende for individets trivsel. Vi må derfor aldrig bruge skærme til at ansvarliggøre individet af et større systematisk problem.

      Over hver. 10. studerende på de videregående uddannelser har et handikap. Studerende med handikap har værre trivsel, højere dropout rate og større økonomisk usikkerhed. Den gennemsnitlige ventetid for handikap SU er for høj. Dette kan skabe unødvendige økonomiske problemer og usikkerhed for den studerende. Oveni dette er det den studerende, som betaler for de lægeerklæringer og dokumentation, som uddannelsesinstitutionen finder nødvendigt for at tildele særlige vilkår såsom ekstra tid til eksamen, uanset hvor meget og hvor dyr dokumentation, uddannelsesinstitutionen må kræve. Ventetiden på svar om særlige vilkår kan desuden strække sig over flere eksamensperioder, hvilket kan resultere i, at den studerende dumper flere forsøg uden nogensinde at få tildelt de særlige vilkår, som ville give den studerende lige muligheder for at bestå. Derfor mener Radikal Ungdom - Den studerende skal max lægge ud for en lægeerklæring per sag. Såfremt uddannelsesinstitutionen finder det nødvendigt med yderligere dokumentation fx i form af endnu en lægeerklæring eller en speciallægeerklæring, skal uddannelsesinstitutionen betale dette ligesom arbejdsgiver gør.
- Ved ansøgninger om særlige vilkår skal der være en konklusion indenfor 3 måneder eller max en eksamenssæson. Såfremt dette ikke kan overholdes, skal dumpede forsøg på den studerendes eksamener efter de 3 måneder slettes.
- Såfremt en studerende med flere særlige vilkår kun kan få nogle af dem opfyldt til en given eksamen, skal den studerende informeres om dette på forhånd.
- Ventetiden på handikap SU skal nedsættes til max 3 måneder.

      Radikal Ungdom mener, at man skal bevare 10-klasse og HF som ungdomsuddannelser. Uddannelserne er med til at løfte mange unge, som enten skal bruge et år mere på skolebænken eller ikke passer ind i en klassisk gymnasial uddannelse med standpunktskarakterer eller et ufleksibelt skema. Dertil er uddannelserne med til at give fleksibilitet i uddannelsessystemet og har gennem årene udviklet sig til store uddannelsespolitiske succeser. Radikal Ungdom hilser den nye EPX-uddannelse velkommen som et potentielt bud på en ungdomsuddannelse, der bygger bro mellem den praktiske faglighed, det boglige og det sociale liv, som i dag mangler som tilbud. Men vi mener ikke, at det skal komme på bekostning af, at man lukker 10-klasse, HF og HTX.

      AI udgør gradvist en større og større del af den teknologiske verdensorden og dertil stiger behovet for at fastsætte regler for håndteringen heraf. Særligt på uddannelsesinstitutioner har manglende retningslinjer ift. brug af AI til alt fra almen undervisning til eksaminer, vist sig at være yderst problematisk. For at sikre at institutionerne og deres ansatte klædes på til at undervise i, og diktere brug af AI med retmæssigt grundlag mener RU at: 1. AI skal være en del af uddannelsen på lærerseminariet 2. For nuværende færdiguddannede lærere kræves der deltagelse i et længere kursus som skal uddanne i kunstig intelligens - både juridisk og praktisk RU mener, at kunstig intelligens er et værktøj, som eleverne skal lære at benytte samtidig med en aldersrelevant kildekritisk tilgang til dets resultater. Generelt ønsker vi et uddannelsessystem, som bevæger sig mere mod forståelse over udenadslære. Dog anerkender vi, at der på de videregående uddannelser er stor variation i, hvordan AI i fremtiden kommer til at blive anvendt indenfor de fagområder, og undervisningen i AI bør skræddersyes efter dette, nærmere end en one-size fits all model.

      Mødet med arbejdsmarkedet, ens egen rolle og rollen hos de mennesker, man ser op til, kan være afgørende for den vej, et menneske tager i uddannelsessystemet. Derfor mener Radikal Ungdom, at uddannelser, der inkluderer praktik, har pligt til at analysere de faktorer, der kan lede til ulige muligheder mellem praktikpladsansøgere, når der fordeles praktikpladser. Desuden mener vi, at de skal have ret til at indrette deres praktiksystemer sådan, så de forsøger at løse dem, selvom det kræver positiv diskrimination. Mere konkret mener vi, at det bør inkludere, at problemer med ligestilling i praktikpladser analyseres løbende af f.eks. fællesorganisationen for uddannelserne. Herefter mener vi, at uddannelserne skal have ret til at indrette deres praktiksystem, så de forsøger at løse de problemer. Det kan for eksempel være ved at flytte individer fra underrepræsenterede grupper frem i køen ved valg af pladser.

      Det første år af en ungdomsuddannelse skal ikke tynges af karakterræs. Der skal være fokus på, at forklare hvad karakterer betyder, og hvordan lærerne vurderer eleverne. Formativ feedback skal danne grundlaget for, at eleverne på sigt skal kunne modtage karakterer på en sund og motiverende måde. I Radikal Ungdom tror vi på, at en ændring i vores måde at benytte karakterer på kan være med til at afhjælpe noget af det pres, der ligger på unge i dag. Dét, samtidig med at vi vil sikre, at læring sker grundet interesse og nysgerrighed, ikke præstationspres. Det skal stadig være muligt for den enkelte lærer at bruge karakterer som værktøj i undervisningen, såfremt den enkelte lærer vurderer, at det kan være givende for den pågældende klasse og der tages udgangspunkt i formativ feedback. Derfor mener Radikal Ungdom, at det første år af vores ungdomsuddannelser skal være karakterfrit. Dette skal ses som et led i, at vi ønsker at afskaffe karakterer i folkeskolen.

      Ingen har ret til at bestemme den enkelte unges uddannelsesvalg på nær personen det drejer sig om. Forældre skal dermed ikke have noget at skulle have sagt, når det kommer til deres børns uddannelsesvalg. Derfor mener Radikal Ungdom, at vi skal fjerne kravet om forældreunderskrifter på ansøgninger til ungdomsuddannelser, når man er under 18 år.

      Efter skolereformen i 2014 er der blevet skåret markant i specialskolernes ressourcer. Dette har resulteret i, at eleverne på disse institutioner er klumpet sammen i større klasser, og at undervisningen til børn med særlige behov eller diagnoser er blevet forringet markant. Alle børn fortjener den undervisning, de har brug for, så denne situation er ikke acceptabel. Derfor mener Radikal Ungdom, at studiepladser på læreruddannelserne for speciallærere skal prioriteres, så der kan ansættes flere pædagoger og lærere til specialskolerne i hele landet.

      I Radikal Ungdom ønsker vi at sikre, at det er muligt at tage en ungdomsuddannelse i alle dele af landet, og at der i videst muligt omfang er adgang til alle former for ungdomsuddannelser. Det skal sikre et mere sammenhængende Danmark, hvor det bliver mere attraktivt at bo og uddanne sig uden for de store byer. For at opnå dette er det nogle steder i landet nødvendigt at oprette flere ungdomsuddannelser. Dette må dog kun ske på forudsætning af, at: - Det ikke har en betydelig effekt for kvaliteten af undervisningen.
- Hver enkelt sags oprettelse overvejes og begrundes selvstændigt og med udgangspunkt i det omgivende lokalsamfund.
- Det er en lokalt funderet beslutning.

      Eksaminer skal afspejle skoleårets metoder. I løbet af gymnasietiden lærer elever at bruge omverdenen og internettet til at uddybe, begrunde og effektivisere deres opgaver. Derudover medfører bedre muligheder ikke nødvendigvis misbrug. Alene fordi man har et redskab til at effektivisere sin opgave, betyder det ikke, at man misbruger denne mulighed. Radikal Ungdom går ind for en alsidig og velstruktureret undervisning. Vi skal ikke bremse fremskridtet ud fra ubegrundet frygt. Vi skal derimod tro på de kommende generationer og sørge for, at de får de bedst mulige forudsætninger for et godt uddannelsesforløb og en god fremtid. Derfor mener Radikal Ungdom, at internetadgang til gymnasiale prøver og eksaminationer skal genindføres. Dette vil ikke omfatte eksaminer uden hjælpemidler, såsom færdighedsregning i matematik eller lignende.

      Radikal Ungdom mener, at danske folkeskoler skal have mulighed for at indføre tolærerordning. I dag skal den enkelte skole søge dispensation for at kunne indføre tolærerordning, selvom der er erfaringer med, at det øger faglig udvikling og trivsel blandt eleverne. Ved at sikre muligheden for at den enkelte folkeskole kan indføre tolærerordning, giver vi de enkelte lærere mulighed for at tilrettelægge undervisningen således, at alle børn får den faglige og sociale hjælp, som de har behov for.

      Radikal Ungdom mener, at alle børn og unge fortjener lige muligheder og lige adgang til en kvalitetsuddannelse. Derfor mener vi, at elever på ungdomsuddannelser skal have udeboende SU, hvis de grundet udsatte forhold ikke kan bo hjemme. Og det skal også gælde for dem, der endnu ikke er fyldt 18 år. For at få udeboende SU skal eleven ansøge om dispensation hos sin studievejleder eller anden relevant kontakperson, og den dispensation skal gives på baggrund af de nuværende regler. Hvis en elev under 18 tildeles udeboende SU, skal personen modtage SU i samme størrelse som de universitetsstuderende, og der skal ikke udbetales børnepenge til elevens forældre.

      Radikal Ungdom ønsker at indføre gratis menstruationsprodukter på alle offentlige danske uddannelsesinstitutioner. Frygten for at bløde igennem distrahere mentalt fra undervisningen, og manglen på menstruationsprodukter og frygten for at bløde igennem kan i værste fald lede til, at mennesker med menstruation misser undervisning. Uregelmæssige menstruationscyklusser er især udbredt de første par år, man har menstruation, og det er derfor særligt vigtigt, at de danske folkeskoler er særligt opmærksomme på at have gratis menstruationsprodukter på toiletterne.

      Radikal Ungdom mener, at AI for fremtiden skal være en aktiv del af vores uddannelsessystem. Vi anerkender at AI er et relevant redskab til at kunne begå sig i verden. Vi er også af den overbevisning at AI for fremtiden kommer til at være en nødvendighed for at kunne deltage i samfundet. Som uddannelsessystemet er bygget op i dag er det svært at anvende AI i undervisnings- og eksamenssituationer, uden at det bliver kategoriseret som snyd. Vi mener derfor at undervisning- og eksamenssituationer skal reformeres til i højere grad at kunne omfavne de muligheder som AI tilbyder. Dette skal dog ske med en respekt for de basale færdigheder som til alle tider vil være nødvendige for at deltage i samfundet. Vi mener, at AI har et stort potentiale, men vi må ikke glemme at lærer også at forholde os kritisk til den virkelighed som brugen af AI konstruerer.

      Det danske uddannelsessystem og det danske arbejdsmarked er et af verdens bedste, men der er på nuværende tidspunkt en kultur og uddannelsesstruktur, som er meget ufleksibel, og som gør, at flere vælger en kandidatuddannelse, blot fordi de ellers ikke tror, de vil kunne finde arbejde. Derfor mener Radikal Ungdom, at det danske arbejdsmarked skal omlægges fra et arbejdsmarked, som primært henvender sig til kandidatuddannede, til et mere bachelorvenligt arbejdsmarked, blandt andet gennem 3 konkrete tiltag. Virksomheder og arbejdsgivere skal gøre det mere klart for de studerende, at bacheloruddannelser har de erhvervskompetencer, som de efterspørger. Der skal udvikles og omstruktureres på bacheloruddannelserne, så de bliver mere erhvervsrelevante og erhvervskompetencegivende. Ydermere bør man udvide retskravet fra 3 år til 5 år. Det giver bedre muligheder for, at der kan prøves kræfter med arbejdsmarkedet, uden at døren til kandidatuddannelser smækker i.

      I Radikal Ungdom mener vi, at programmer som IntoWords og CD-ORD burde gøres offentligt tilgængelige for alle, som er erklæret ordblinde, uafhængigt af om man går på en uddannelsesinstitution. Vi ønsker at sikre, at alle får lige muligheder, også på arbejdsmarkedet. Det er ikke et valg at være ordblind, hvorfor det ikke burde koste 1.185 kr. for hjælpemidler.

      Det nuværende ECTS-system er for fleksibelt for de enkelte fakulteter, og dette kan potentielt skabe stor ulighed i arbejdsbyrden mellem de forskellige uddannelser. Derudover er den generelle forventning til de studerendes arbejdskapacitet og timeforbrug på de videregående uddannelser på nuværende tidspunkt for urealistisk, og dette bidrager til mistrivsel og stress hos mange studerende. Derfor mener Radikal Ungdom, at: - Retningslinjerne for ECTS-point skal revideres for at sikre, at kravene til de studerende er realistiske. - I udregning af ECTS skal der tages højde for studerendes behov for pauser mellem læsning og arbejde ved siden af studiet. - Der skal være fælles rammer for, hvor mange timer det normerede skriftlige studiemateriale svarer til på tværs af uddannelser. - Der skal fastsættes et fast timeantal, ét ECTS-point må svare til, baseret på ovenstående kriterier.

      Radikal Ungdom mener, at sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab (SSF) ikke er fyldestgørende, som det ser ud lige nu. SSF skal favne bredere og ikke blot lære eleverne om biologi og sex. Vi ønsker derfor at indfører normkritisk seksualundervisning. Derudover ønsker vi at give SSF et fast timetal fra 0.-9. klasse og på ungdomsuddannelserne, så undervisningen ikke falder mellem to stole, men rent faktisk bliver afholdt på alle årgange, hvilket ofte ikke sker i dag.

      Radikal Ungdom ønsker at indføre seksualundervisning for elever på erhvervsskolernes grundforløb 2. I dag er seksualundervisning ikke en del af den obligatoriske undervisning for elever på erhvervsskolernes GF2. Det er problematisk og skævvridende, da ikke alle elever har gået på GF1, hvor seksualundervisning allerede indgår i undervisningen. Radikal Ungdom mener at en normkritisk seksualundervisning, målrettet erhvervslivet og med udgangspunkt i de arbejdsmiljøer man skal ud i, er et givende og vigtigt redskab. Seksualundervisning er lige vigtigt, uagtet om du går på gymnasiet eller en erhvervsuddannelse, og hvad enten du er 17 eller 37 år. Gennem seksualundervisning lærer man at kende egne grænser, får en større forståelse for acceptabel adfærd og andres grænser i professionelle sammenhænge, og bliver derfor styrket i at kunne sige fra, overfor de eventuelle usunde kulturer man måtte møde på sin læreplads eller i sit senere arbejdsliv.

      Forskning viser, at motoriske problemer blandt børn er stigende, og at 19% af alle børn, der starter i 0. klasse, har dårlig motorik. Dette har en lang række konsekvenser for børnenes sundhed, trivsel og indlæring. Erfaringer fra Roskilde Kommune viser, at fire timers træning over en periode på 8 uger er nok til at skabe store forbedringer for størstedelen af børn med motoriske problemer. Derfor mener Radikal Ungdom, at alle børn i 0. klasse skal gennemgå en motorisk screening, og dem, som vurderes til at have motoriske problemer efterfølgende, tilbydes gratis motoriktræning.

      Radikal Ungdom ønsker at indføre skattebetalt frokost i folkeskolen. Børn har brug for sund og nærende kost for at være i trivsel og læringsmodtagelige. Det er ikke retfærdigt at dine muligheder for at være i trivsel eller modtagelig overfor læring er noget der bunder i dine forældres muligheder for at give dig sund og nærende kost med i madpakken.

      Det kan være svært at finde et tal på hvor mange, der er talblinde. Dette skyldes delvist, at der i dag ikke er en standardtest for talblindhed. Studier bruger derfor forskellige test og cut-off-værdier. Det skal være nemt og billigt at teste talblindhed, så flere diagnosticeres tidligt, så de kan få tidlig og god støtte. Radikal Ungdom mener derfor, at der bør udvikles eller udvælges en standardtest for talblindhed, som kan benyttes i skolerne.

      Radikal Ungdom mener, at vi skal fjerne karakterer i Folkeskolen og fjerne karakterkrav til alle ungdomsuddannelser. Folkeskolens formål skal, og bør være, at engagere og motivere eleverne for de forskellige meningsverdner, de bliver introduceret for. Ved at reducere undervisningens formål til karakterer flyttes elevernes fokus fra læring til præstation, og elevernes indre motivation for fagene begrænses. Derfor bør karakterer erstattes med formativ evaluering. Karakteren må kun bruges som værktøj i undervisningen, såfremt den enkelte lærer vurderer, at det kan være givende for den pågældende klasse.

      I Radikal Ungdom mener vi, at skoledagene er blevet for lange med skolereformen anno 2014. Det er ikke hensigtsmæssigt for børn at gå i skole så lang tid, som tilfældet er blevet med den nye skolereform. Dette betyder bl.a., at børnene har fået mindre tid til at gå til fritidsaktivitet. Derfor ønsker vi at afkorte skoledagen for folkeskolens elever, så timetallet kommer tilbage på niveauet før reformen.

      I marts 2022 blev der indgået en bred aftale om at udflytte uddannelsespladser fra de fire største byer til mindre byer rundt omkring i Danmark. Selvom tanken bagved er god, så medfører aftalen, at 2400 studiepladser skal rykke ud af de fire store byer, og 1950 studiepladser nedlægges. Danmarks fire største byer har studiemiljøer i verdensklasse, og udflytningsaftalen tager ressourcer og pladser fra dem og flytter dem til dele af Danmark, hvor man allerede kan se, at unge ikke er lige så interesserede i at studere. Derfor mener Radikal Ungdom, at aftalen skal rulles tilbage, så Danmark bevarer sine universiteter i verdensklasse, og så uddannelserne ligger, hvor de unge vil læse dem.

      Normalt starter børn i skole det år, hvor de fylder 6 år. Der findes dog både tilfælde, hvor børn allerede er klar til at starte året før eller først er klar til skolestart året efter. Fleksibiliteten bør øges, og ved at placere efter modenhed allerede i børnehaven kan man forebygge, at barnet senere skal rykke klasse i skolen. Derfor mener Radikal Ungdom, at fagpersonalet i daginstitutionerne, i samarbejde med forældre, skal have større mulighed for at kunne placere børn i den gruppe, som barnet passer ind i målt på modenhed, modsat blot at kategorisere efter alder.

      Radikal Ungdom mener, at mål og målinger på daginstitutionsområdet skal være forankret i et børneperspektiv og understøtte børnenes trivsel og udvikling i fællesskaber, leg og læring. Vi mener, at det er vigtigt, at børn har ret til medbestemmelse og mulighed for at følge deres egne initiativer og interesser. Derfor mener Radikal Ungdom, at: - Udviklingen af mål og målinger skal ske i samarbejde med pædagoger og pædagogiske ledere. Dette vil kræve investering i kompetenceudvikling og tilstrækkelig forberedelsestid.
- Mål og målinger bør prioritere inklusion af alle børn samt tidlig identifikation og støtte til børn i udsatte positioner, så de kan deltage fuldt ud i fællesskabet og få den nødvendige støtte til deres udvikling.
- Mål skal være fleksible og kunne tilpasses den enkelte institutions behov og ressourcer, hvilket vil styrke ejerskabet til målene og fremme en varieret pædagogisk praksis.
 Ledelsen og pædagogerne i fællesskab skal træffe beslutninger om, hvilke metoder og aktiviteter der bedst understøtter målene. Dette vil sikre en bottom-up tilgang, hvor praksisinformerede beslutninger prioriteres.

      For mange er det at komme på efterskole en utrolig givende oplevelse, som kan være med til at udvikle elever både fagligt og personligt. Den nuværende elevstøtte har dog den ulempe, at den holder elever fra lavindkomstfamilier ude selvom netop denne gruppe ofte har allermest at vinde ved et efterskoleophold. Der bør derfor kigges nærmere på den mængde af støtte, som gives, så den i højere grad gør det muligt for elever fra lavindkomstfamilier at komme på efterskole uden at søge særskilt lokal støtte eller private fonde. Samtidig bør det afspejles, at efterskoler er et privat tilbud, derfor skal der stadig indgå et niveau af egenbetaling også for lavindkomstfamilier. På den måde kan efterskolerne i højere grad blive en mulighed for alle, uanset social eller økonomisk baggrund. Derfor mener Radikal Ungdom at den nuværende model for elevstøtte på efterskoler bør ændres, så flere børn fra lavindkomstfamilier får mulighed for at komme på efterskole.

      Radikal Ungdom ser det som yderst vigtigt, at udsatte børn og familier får hjælp tidligt, så eventuelle problemer kan løses, før de vokser sig for store. I den forbindelse ser Radikal Ungdom stærke faglige miljøer omkring udsatte børn og familier som afgørende for en tidlig og effektiv indsats. Vi mener derudover, at det er vigtigt, at vi ser på børnene i sammenhæng med deres familier og arbejder ud fra en ressourceorienteret tilgang. Derfor mener Radikal Ungdom, at: - Indsatsen for udsatte børn og familier samt inklusion i daginstitutioner skal starte tidligt, og skal bygge på børnenes og familiernes ressourcer. Visitationsprocesser og bevillingsstrukturer skal afspejle denne tilgang.
- Det skal være nemmere at få adgang til daginstitutioner for børn fra socialt udsatte familier for at sikre, at de får den nødvendige støtte så tidligt som muligt.
- Børn fra socialt udsatte familier skal have ret til en tidlig vuggestueplads. Dette vil gøre det muligt at starte en indsats for barnet tidligt, hvor det er mest effektivt.
- Der skal sikres en høj pædagogisk faglighed og viden om børns udvikling for at kunne tilrettelægge en virkningsfuld tidlig indsats og støtte lege- og læringsmiljøer samt fællesskaber for alle børn, uanset deres individuelle forudsætninger.

      I øjeblikket er der krav om, at ansøgere på enkeltfag og 2-årig STX skal have afsluttet 9. eller 10. klasse mindst 1 år før ansøgning. Radikal Ungdom ønsker at afskaffe dette krav, så enkeltfag og 2-årig STX er åbne for alle, som har afsluttet 9. eller 10. klasse.

# Accordion-indhold

## Ansvarligt skærmbrug i uddannelsessystemet
Radikal Ungdom mener, at skærme i skolesystemet ikke bør være en kilde til frygt, men derimod betragtes som en potentiel styrke. Vi må anerkende deres potentiale for at berige undervisningen og fremme læring på nye måder. Samtidig er det afgørende at sikre, at skærmbrug sker med omhu og med fokus på at opfylde elevernes behov og læringsmål:
●      Skærme som en ressource: Vi skal omfavne skærmene som en værdifuld ressource, der kan åbne døre til nye læringsmuligheder og styrke elevernes engagement.
●      Ansvarlig skærmbrug: Det er vigtigt at lære eleverne at anvende skærmene på en ansvarlig og hensigtsmæssig måde, der fremmer deres faglige og personlige udvikling.
●      Skærme og trivsel: Individets brug af skærme kan aldrig alene være afgørende for individets trivsel. Vi må derfor aldrig bruge skærme til at ansvarliggøre individet af et større systematisk problem.

## Et mere lige praktiksystem
Mødet med arbejdsmarkedet, ens egen rolle og rollen hos de mennesker, man ser op til, kan være afgørende for den vej, et menneske tager i uddannelsessystemet.
Derfor mener Radikal Ungdom, at uddannelser, der inkluderer praktik, har pligt til at analysere de faktorer, der kan lede til ulige muligheder mellem praktikpladsansøgere, når der fordeles praktikpladser. Desuden mener vi, at de skal have ret til at indrette deres praktiksystemer sådan, så de forsøger at løse dem, selvom det kræver positiv diskrimination.
Mere konkret mener vi, at det bør inkludere, at problemer med ligestilling i praktikpladser analyseres løbende af f.eks. fællesorganisationen for uddannelserne. Herefter mener vi, at uddannelserne skal have ret til at indrette deres praktiksystem, så de forsøger at løse de problemer. Det kan for eksempel være ved at flytte individer fra underrepræsenterede grupper frem i køen ved valg af pladser.

## Fjern karakterræs på første år af ungdomsuddannelserne
Det første år af en ungdomsuddannelse skal ikke tynges af karakterræs. Der skal være fokus på, at forklare hvad karakterer betyder, og hvordan lærerne vurderer eleverne. Formativ feedback skal danne grundlaget for, at eleverne på sigt skal kunne modtage karakterer på en sund og motiverende måde.
I Radikal Ungdom tror vi på, at en ændring i vores måde at benytte karakterer på kan være med til at afhjælpe noget af det pres, der ligger på unge i dag. Dét, samtidig med at vi vil sikre, at læring sker grundet interesse og nysgerrighed, ikke præstationspres.
Det skal stadig være muligt for den enkelte lærer at bruge karakterer som værktøj i undervisningen, såfremt den enkelte lærer vurderer, at det kan være givende for den pågældende klasse og der tages udgangspunkt i formativ feedback.
Derfor mener Radikal Ungdom
, at det første år af vores ungdomsuddannelser skal være karakterfrit. Dette skal ses som et led i, at vi ønsker at afskaffe karakterer i folkeskolen.

## Flere pædagoger og lærere til specialskolerne
Efter skolereformen i 2014 er der blevet skåret markant i specialskolernes ressourcer. Dette har resulteret i, at eleverne på disse institutioner er klumpet sammen i større klasser, og at undervisningen til børn med særlige behov eller diagnoser er blevet forringet markant. Alle børn fortjener den undervisning, de har brug for, så denne situation er ikke acceptabel.
Derfor mener Radikal Ungdom, at studiepladser på læreruddannelserne for speciallærere skal prioriteres, så der kan ansættes flere pædagoger og lærere til specialskolerne i hele landet.

## Genindfør internetadgang ved gymnasiale eksaminer
Eksaminer skal afspejle skoleårets metoder. I løbet af gymnasietiden lærer elever at bruge omverdenen og internettet til at uddybe, begrunde og effektivisere deres opgaver. Derudover medfører bedre muligheder ikke nødvendigvis misbrug. Alene fordi man har et redskab til at effektivisere sin opgave, betyder det ikke, at man misbruger denne mulighed.
Radikal Ungdom går ind for en alsidig og velstruktureret undervisning. Vi skal ikke bremse fremskridtet ud fra ubegrundet frygt. Vi skal derimod tro på de kommende generationer og sørge for, at de får de bedst mulige forudsætninger for et godt uddannelsesforløb og en god fremtid.
Derfor mener Radikal Ungdom
, at internetadgang til gymnasiale prøver og eksaminationer skal genindføres.
Dette vil ikke omfatte eksaminer uden hjælpemidler, såsom færdighedsregning i matematik eller lignende.

## Giv folkeskolerne mulighed for at indføre tolærerordning
Radikal Ungdom mener, at danske folkeskoler skal have mulighed for at indføre tolærerordning. I dag skal den enkelte skole søge dispensation for at kunne indføre tolærerordning, selvom der er erfaringer med, at det øger faglig udvikling og trivsel blandt eleverne. Ved at sikre muligheden for at den enkelte folkeskole kan indføre tolærerordning, giver vi de enkelte lærere mulighed for at tilrettelægge undervisningen således, at alle børn får den faglige og sociale hjælp, som de har behov for.

## Giv mulighed for udeboende SU til socialt udsatte elever under 18 år på ungdomsuddannelser
Radikal Ungdom mener
, at alle børn og unge fortjener lige muligheder og lige adgang til en kvalitetsuddannelse. Derfor mener vi, at elever på ungdomsuddannelser skal have udeboende SU, hvis de grundet udsatte forhold ikke kan bo hjemme. Og det skal også gælde for dem, der endnu ikke er fyldt 18 år.
For at få udeboende SU skal eleven ansøge om dispensation hos sin studievejleder eller anden relevant kontakperson, og den dispensation skal gives på baggrund af de nuværende regler. Hvis en elev under 18 tildeles udeboende SU, skal personen modtage SU i samme størrelse som de universitetsstuderende, og der skal ikke udbetales børnepenge til elevens forældre.

## Gør AI til en aktiv del af uddannelsessystemet
Radikal Ungdom mener,
at AI for fremtiden skal være en aktiv del af vores uddannelsessystem. Vi anerkender at AI er et relevant redskab til at kunne begå sig i verden. Vi er også af den overbevisning at AI for fremtiden kommer til at være en nødvendighed for at kunne deltage i samfundet. Som uddannelsessystemet er bygget op i dag er det svært at anvende AI i undervisnings- og eksamenssituationer, uden at det bliver kategoriseret som snyd.  Vi mener derfor at undervisning- og eksamenssituationer skal reformeres til i højere grad at kunne omfavne de muligheder som AI tilbyder. Dette skal dog ske med en respekt for de basale færdigheder som til alle tider vil være nødvendige for at deltage i samfundet. Vi mener, at AI har et stort potentiale, men vi må ikke glemme at lærer også at forholde os kritisk til den virkelighed som brugen af AI konstruerer.

## Gør ordblindehjælpemidler tilgængelige efter uddannelse
I Radikal Ungdom mener vi, at programmer som IntoWords og CD-ORD burde gøres offentligt tilgængelige for alle, som er erklæret ordblinde, uafhængigt af om man går på en uddannelsesinstitution. Vi ønsker at sikre, at alle får lige muligheder, også på arbejdsmarkedet. Det er ikke et valg at være ordblind, hvorfor det ikke burde koste 1.185 kr. for hjælpemidler.

## Indfør et realistisk ECTS-system
Det nuværende ECTS-system er for fleksibelt for de enkelte fakulteter, og dette kan potentielt skabe stor ulighed i arbejdsbyrden mellem de forskellige uddannelser. Derudover er den generelle forventning til de studerendes arbejdskapacitet og timeforbrug på de videregående uddannelser på nuværende tidspunkt for urealistisk, og dette bidrager til mistrivsel og stress hos mange studerende.
Derfor mener Radikal Ungdom, at:
- Retningslinjerne for ECTS-point skal revideres for at sikre, at kravene til de studerende er realistiske.
- I udregning af ECTS skal der tages højde for studerendes behov for pauser mellem læsning og arbejde ved siden af studiet.
- Der skal være fælles rammer for, hvor mange timer det normerede skriftlige studiemateriale svarer til på tværs af uddannelser.
- Der skal fastsættes et fast timeantal, ét ECTS-point må svare til, baseret på ovenstående kriterier.

## Indfør normkritisk seksualundervisning med fast timetal
Radikal Ungdom mener
, at sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab (SSF) ikke er fyldestgørende, som det ser ud lige nu. SSF skal favne bredere og ikke blot lære eleverne om biologi og sex. Vi ønsker derfor at indfører normkritisk seksualundervisning. Derudover ønsker vi at give SSF et fast timetal fra 0.-9. klasse og på ungdomsuddannelserne, så undervisningen ikke falder mellem to stole, men rent faktisk bliver afholdt på alle årgange, hvilket ofte ikke sker i dag.

## Indfør obligatorisk screening af børns motorik i 0. klasse
Forskning viser, at motoriske problemer blandt børn er stigende, og at 19% af alle børn, der starter i 0. klasse, har dårlig motorik. Dette har en lang række konsekvenser for børnenes sundhed, trivsel og indlæring.
Erfaringer fra Roskilde Kommune viser, at fire timers træning over en periode på 8 uger er nok til at skabe store forbedringer for størstedelen af børn med motoriske problemer.
Derfor mener Radikal Ungdom, at alle børn i 0. klasse skal gennemgå en motorisk screening, og dem, som vurderes til at have motoriske problemer efterfølgende, tilbydes gratis motoriktræning.

## Indfør skattebetalt frokost i folkeskolerne
Radikal Ungdom ønsker
at indføre skattebetalt frokost i folkeskolen. Børn har brug for sund og nærende kost for at være i trivsel og læringsmodtagelige. Det er ikke retfærdigt at dine muligheder for at være i trivsel eller modtagelig overfor læring er noget der bunder i dine forældres muligheder for at give dig sund og nærende kost med i madpakken.

## Indfør standardtest for talblindhed
Det kan være svært at finde et tal på hvor mange, der er talblinde. Dette skyldes delvist, at der i dag ikke er en standardtest for talblindhed. Studier bruger derfor forskellige test og cut-off-værdier. Det skal være nemt og billigt at teste talblindhed, så flere diagnosticeres tidligt, så de kan få tidlig og god støtte.
Radikal Ungdom mener
derfor, at der bør udvikles eller udvælges en standardtest for talblindhed, som kan benyttes i skolerne.

## Karakterfri folkeskole
Radikal Ungdom mener
, at vi skal fjerne karakterer i Folkeskolen og fjerne karakterkrav til alle ungdomsuddannelser.
Folkeskolens formål skal, og bør være, at engagere og motivere eleverne for de forskellige meningsverdner, de bliver introduceret for. Ved at reducere undervisningens formål til karakterer flyttes elevernes fokus fra læring til præstation, og elevernes indre motivation for fagene begrænses. Derfor bør karakterer erstattes med formativ evaluering. Karakteren må kun bruges som værktøj i undervisningen, såfremt den enkelte lærer vurderer, at det kan være givende for den pågældende klasse.

## Kortere Skoledage
I Radikal Ungdom mener vi, at skoledagene er blevet for lange med skolereformen anno 2014. Det er ikke hensigtsmæssigt for børn at gå i skole så lang tid, som tilfældet er blevet med den nye skolereform. Dette betyder bl.a., at børnene har fået mindre tid til at gå til fritidsaktivitet. Derfor ønsker vi at afkorte skoledagen for folkeskolens elever, så timetallet kommer tilbage på niveauet før reformen.

## Rul aftalen om udflytning af uddannelsespladser tilbage
I marts 2022 blev der indgået en bred aftale om at udflytte uddannelsespladser fra de fire største byer til mindre byer rundt omkring i Danmark. Selvom tanken bagved er god, så medfører aftalen, at 2400 studiepladser skal rykke ud af de fire store byer, og 1950 studiepladser nedlægges.
Danmarks fire største byer har studiemiljøer i verdensklasse, og udflytningsaftalen tager ressourcer og pladser fra dem og flytter dem til dele af Danmark, hvor man allerede kan se, at unge ikke er lige så interesserede i at studere.
Derfor mener Radikal Ungdom, at aftalen skal rulles tilbage, så Danmark bevarer sine universiteter i verdensklasse, og så uddannelserne ligger, hvor de unge vil læse dem.

## Skab mere fleksibilitet omkring børns skolestart
Normalt starter børn i skole det år, hvor de fylder 6 år. Der findes dog både tilfælde, hvor børn allerede er klar til at starte året før eller først er klar til skolestart året efter. Fleksibiliteten bør øges, og ved at placere efter modenhed allerede i børnehaven kan man forebygge, at barnet senere skal rykke klasse i skolen.
Derfor mener Radikal Ungdom, at fagpersonalet i daginstitutionerne, i samarbejde med forældre, skal have større mulighed for at kunne placere børn i den gruppe, som barnet passer ind i målt på modenhed, modsat blot at kategorisere efter alder.

## Styrk de faglige miljøer for en tidlig indsats til børn i udsatte positioner
Radikal Ungdom ser det som yderst vigtigt, at udsatte børn og familier får hjælp tidligt, så eventuelle problemer kan løses, før de vokser sig for store. I den forbindelse ser Radikal Ungdom stærke faglige miljøer omkring udsatte børn og familier som afgørende for en tidlig og effektiv indsats. Vi mener derudover, at det er vigtigt, at vi ser på børnene i sammenhæng med deres familier og arbejder ud fra en ressourceorienteret tilgang.
Derfor mener Radikal Ungdom, at:
Indsatsen for udsatte børn og familier samt inklusion i daginstitutioner skal starte tidligt, og skal bygge på børnenes og familiernes ressourcer. Visitationsprocesser og bevillingsstrukturer skal afspejle denne tilgang.
Det skal være nemmere at få adgang til daginstitutioner for børn fra socialt udsatte familier for at sikre, at de får den nødvendige støtte så tidligt som muligt.
Børn fra socialt udsatte familier skal have ret til en tidlig vuggestueplads. Dette vil gøre det muligt at starte en indsats for barnet tidligt, hvor det er mest effektivt.
Der skal sikres en høj pædagogisk faglighed og viden om børns udvikling for at kunne tilrettelægge en virkningsfuld tidlig indsats og støtte lege- og læringsmiljøer samt fællesskaber for alle børn, uanset deres individuelle forudsætninger.

## Åbn 2-årig STX og enkeltfag for alle
I øjeblikket er der krav om, at ansøgere på enkeltfag og 2-årig STX skal have afsluttet 9. eller 10. klasse mindst 1 år før ansøgning.
Radikal Ungdom ønsker
at afskaffe dette krav, så enkeltfag og 2-årig STX er åbne for alle, som har afsluttet 9. eller 10. klasse.

## https://radikalungdom.com/ligestilling-ls-mere

Ligestillingspolitik

Her ser du Radikal Ungdoms holdninger til en række ligestillingspolitiske spørgsmål.
I bunden af siden finder du vores programmer, som er længere uddybninger af Radikal Ungdoms politik.

      Titlerne Frøken, Frue og Herre er et unødvendigt levn fra fortiden, som ikke er i tråd med det samfund, vi lever i i dag. Titlerne har som funktion at fortælle en persons juridiske køn, og for juridiske kvinder om de er gift. Det offentlige kan sagtens kommunikere til borgerne uden brug af titlerne. Faktisk ville de være mere i øjenhøjde med det enkelte menneske ved kun at tiltale personen ved dennes navn. Derfor mener Radikal Ungdom, at titlerne Frøken, Fru og Hr ikke længere bør bruges nogle steder i den offentlige sektor.

      De unge flytter til de store byer, og store dele af Danmark bliver afbefolket. For at løse dette har man valgt at flytte uddannelser ud af de store byer. Radikal Ungdom mener, at man i stedet burde give de unge muligheden for at bo udenfor de store byer mens de studerer i de store byer. Et vigtigt element i det er, at mange unge på SU ikke har råd til en bil. Derfor mener Radikal Ungdom, at man skal udvide det offentlige transportnet uden for de store byer, ikke bare for de unge, men også for de ældre, der ikke længere kan køre, og ikke mindst også for at give hele Danmark et grønt alternativ til privatbilisme.

      Selvom mænd frit kan gå topløs i det offentlige rum, risikerer kvinder at få en bøde for blufærdighedskrænkende adfærd for samme opførsel. Selvom loven er ens for alle køn, bliver kvinden behandlet anderledes. Kvindens anatomi bliver censureret på sociale medier, hvilket kan begrænse den offentlige debat og er hermed en krænkelse af ytringsfriheden. Derfor mener Radikal Ungdom: - Straffelovens paragraf 232 skal konkretiseres, så det fremgår, at en topløs kvinde i offentlige rum ikke kan betragtes som blufærdighedskrænkende.
- Ligestillingsloven skal have indskrevet, at det er imod loven at diskriminere mellem det mandlige og kvindelige bryst.
- Danmark skal kræve, at større sociale medier, såsom Facebook, ikke må censurere topløse billeder uden pornografisk formål. Mindre, lukkede sociale medier til specifikke målgrupper undtages, da disse ikke ses for at være i den offentlige debat.

      I Radikal Ungdom mener vi, at mennesker med handicap skal have lige adgang til demokratiet. Sådan som det er nu, har mange mennesker med handicap udfordringer, når de skal ned til stemmeurnerne og stemme. For blinde og svagsynede ligger problematikken i, at der ikke ligger de hjælpemidler fremme, som de har brug for til at kunne stemme. Mange mennesker med handicap, der sidder i kørestol, har desuden oplevet, at de ikke har kunnet få lov til at stemme, fordi deres valgsted ikke var handicaptilgængeligt. Dette er dybt problematisk, og som en kommunal opgave burde kommunerne have taget teten. Derfor mener Radikal Ungdom, at alle kommuner så vidt muligt skal stille hjælpemidler til rådighed, der muliggør valghandlingen for alle eller oprette et handikapvenligt valgsted.

      Stealthing er en alvorlig seksuel krænkelse, hvor en person fjerner kondomet under samleje uden, at den anden person samtykker til dette. I forvejen har vi en samtykkelov, hvor udgangspunktet altid er, at sex er baseret på samtykke. Det skal lovgivningen vedrørende andre seksuelle krænkelser selvfølgelig også afspejle. Derfor mener Radikal Ungdom, at straffelovgivningen bør specificeres, så der tilføjes en ny paragraf i straffeloven, der kriminaliserer Stealthing. I forbindelse med lovændringen, bør det desuden undersøges og overvejes nærmere om der findes lignende handlinger, som bør kriminaliseres.

      I dag er de tal, vi har på falske anmeldelser af voldtægter både forældede og ikke lavet med udgangspunkt i en tidssvarende forståelse af voldtægtsbegrebet og typiske offer-reaktioner. De tal, vi bruger i dag, er fra det kriminalpræventive råd og er udarbejdet i 2009 med udgangspunkt i statistik fra 2002. Falske anmeldelser af voldtægt er et emne, som jævnligt optræder i den offentlige debat, og netop derfor er det vigtigt, at vi kan tage udgangspunkt i en tidssvarende og metodisk gennemarbejdet undersøgelse. Derfor mener Radikal Ungdom, at der skal igangsættes en undersøgelse, der giver et mere retvisende billede af omfanget af falske anmeldelser af voldtægt.

      Staten skal ikke kunne diktere dit liv under påskud af at kunne beskytte landet senere hen. Værnepligten i dag er forældet og sørger ikke for bedre beskyttelse af landet, da meget få videreuddanner sig. Man bliver ikke en bedre soldat af at være tvunget til at blive det. Vi skal sørge for et stærkt og effektivt forsvar, som er lige for alle! I dag er langt de fleste af de værnepligtige også frivillige. I stedet skal vi lægge vores kræfter i at forbedre kulturen i forsvaret og at udvikle udstyr, der ikke kun er skabt ud fra en mandlig model.

      CPR-nummeret er forældet og usikkert, da man i dag kan finde frem til en persons CPR-nummer online ved blot at kende personens navn og fødselsdato. CPR-nummeret kan derfor alt for let anvendes til at få indsigt i personlige informationer eller til misbrug og identitetstyveri af særligt grov karakter. CPR-nummeret skal derfor udskiftes med en mere moderne løsning, der tager højde for disse problemstillinger. Radikal Ungdom mener derfor, at: Borgere skal kunne anmode om et nyt personnummer, der hverken indeholder fødselsdato eller køn. De nuværende CPR-numre skal udfases til fordel for personnumre, der ikke indeholder fødselsdato eller køn i takt med, at folk udskifter deres pas, kørekort og sygesikringsbevis.

      Radikal Ungdom mener, at ungeindragelse er essentielt for det danske demokrati. For at sikre, at magthaverne hører de unges stemmer, mener vi derfor, at hvert ministerium skal nedsætte et ungeråd - efter ungeklimarådsmodellen - der skal vejlede hver minister om spørgsmål inden for deres område.

      Selvom mange ikke længere tror på myten om “jomfruhinden”, er der stadig en minoritet af kvinder i Danmark, som får konstrueret en kunstig hymen hos lægen, fordi de frygter en social udskamning, hvis den ikke er intakt. Selvom Radikal Ungdom på ingen måde sympatiserer med dogmet og den sociale kontrol, der ligger bag indgrebene, hjælper man heller ikke de udsatte kvinder ved at kriminalisere dem eller lægens handlinger. Derfor mener Radikal Ungdom, at det skal forblive lovligt at kunne konstruere en kunstig hymen, men sundhedsvæsenet skal rådgive og evt. sætte kvinderne i kontakt med sociale myndigheder.

      Den nuværende barselslovgivning gør forskel på kønnene og udelukker muligheden for flere juridiske forældre. Der er udfordringer med kvinder i den fødedygtige alder, der bliver fravalgt på arbejdsmarkedet, mænd, der ikke får lov til at tage barsel af deres arbejdsgiver, og personer tilhørende seksuelle minoriteter, som stilles dårligere end den traditionelle familie. Derfor mener Radikal Ungdom: ● Barselsorloven i Danmark skal simplificeres til, at hver forælder har 16 ugers barsel og 16 uger til fri disponering, hvilket er svarende til, at den samlede mængde barsel efter fødslen bibeholdes på 48 uger. ● Den fødende kvindes ret til fravær fra arbejde, når der skønnes at være 4 uger til fødslen, skal bevares i henhold til barselslovens § 6. I tilfælde af flere juridiske forældre foreslår Radikal Ungdom følgende løsning: ● I tilfælde af tre juridiske forældre tilfalder 1/4 af barselsorloven hver forælder, mens 1/4 er til fri disponering. ● I tilfælde af fire juridiske forældre tilfalder 1/5 af barselsorloven hver forælder, mens 1/5 er til fri disponering.

      I dag kan mænd med fx rejsningsproblemer få statsstøttet hjælp og medicin. Dog kan kvinder i dag som lider af anorgasmie, som altså ikke kan få orgasmer, ikke få offentlig hjælp, men må selv betale for en sexolog. Dette er diskriminering på baggrund af køn, da det prioriterer en køns seksuelle nydelse over det andets. Derfor mener Radikal Ungdom, at kvinder, som er generet af anorgasmia, bør have mulighed for at få tilskud til sexolog med lægehenvisning. Desuden skal sexolog-uddannelsen gøres til en skattebetalt og SU-berettiget uddannelse, og den danske stat burde støtte forskning inden for den kvindelige orgasme og seksuelle nydelse.

      I 2019 var der ifølge Danmarks Statistik 1465 danske familier, hvor to personer af samme køn bor sammen og har hjemmeboende børn. Mange af disse børn har flere end to sociale forældre, som er aktivt involveret i store dele af barnets opvækst, men disse har ikke de rettigheder, som følger med forældreskab. Denne problemstilling rammer flere ikke-traditionelle familiekonstruktioner. Derfor mener Radikal Ungdom: - Det juridiske forældreskab skal kunne tilfalde mere end to personer, dog maksimalt fire.
 - Det skal tilstræbes, at barnet maksimalt er bosat i to husstande.

      Item descriptionI dag i eliteidrætten konkurrerer man oftest opdelt efter køn. Vi ser, at mix-kategorier eksisterer, men disse er ikke særligt udbredte. Vi anerkender i Radikal Ungdom, at der er biologiske forskelle på mænd og kvinder. Dog mener vi, at man som transkønnede, interkønnede eller non-binær ikke skal føle sig presset ned i en kasse, man ikke føler, man hører til i. For at sikre, at alle har lige mulighed for at gøre sig til dygtige atleter samtidig med at sikre integriteten, fairgame og konkurrencen i elitesport, mener Radikal Ungdom, at der bør oprettes en fælles kønsrække, hvor alle kan deltage og en kønsrække for folk født uden y-kromosomer.

      Ungeråd er med til at sikre, at børn og unge har indflydelse på den politiske dagsorden. Det er allerede lovpligtigt, at hver kommune skal oprette et ældre- eller seniorråd til at rådgive byrådet, så hvorfor ikke lave en lignende konstellation for unge? Meget kommunalpolitik har direkte indflydelse på børn og unges hverdag. Derfor mener Radikal Ungdom, at kommunale ungeråd skal oprettes i alle landets kommuner. Den individuelle sammensætning og måde at vælge repræsentanter er op til de enkelte kommuner, dog skal ungerådene minimum have høringsret i spørgsmål, der vedrører børn og unge.

      I Danmark er diskrimination baseret på køn, etnicitet, religion og seksuel orientering generelt ikke acceptabelt. Dog er det lovligt for vielsesforrettere at nægte at vie par af samme køn. Radikal Ungdom mener at tro er et privat anliggende, men da den danske stat har pligt til at understøtte folkekirken, støtter staten defacto diskriminination omkring visse vielser. Derfor mener Radikal Ungdom, at så længe den danske stat og folkekirken ikke er adskilt, skal præster der nægter at vie folk pga. deres seksuelle orientering, køn eller andre diskriminerende faktorer, have frataget deres vielsesbemyndighed.

      Radikal Ungdom mener, at den danske regering bør lægge pres på den færøske regering for at indføre fri abort. Fri abort og retten til egen krop er en dansk mærkesag. Danmark er et foregangsland, når det kommer til at støtte fri abort i udviklingslande, og derfor bør færinger ligesom danskere og grønlændere have retten til fri abort. Indtil da mener Radikal Ungdom, at færinger, som ønsker at få foretaget en abort, skal have retten til fri abort i det danske sundhedsvæsen uden krav om bopæl i Danmark eller dansk CPR-nummer. Denne ret skal være gratis.

      Alle skal have mulighed for at trives i idrætslivet. Når man i breddeidræt ikke lader transkønnede, interkønnede og non-binære vælge, hvilken kønsrække de vil deltage i, underminerer man deres trivsel og inklusion i breddeidrætten. Breddeidrætten handler ofte om fællesskab og motion. Netop derfor bør inklusion være en tungtvejende faktor i denne type idræt. Radikal Ungdom mener derfor, at transkønnede, interkønnede og non-binære selv skal kunne vælge, hvilken kønsrække de vil spille i, når det gælder breddeidræt.

      Ikke alle kan få børn uden hjælp. Derfor har vi i dag utallige former for fertilitetsbehandling, så næsten alle par kan få et barn, hvor mindst den ene sociale forælder også er biologisk forælder. Men det gælder ikke, hvis moderen/mødrene ikke kan blive gravid, eller hvis parret består af to mænd. Derudover har den nuværende lovgivning om rugemoderskab været medvirkende til en kraftig stigning i antallet af udenlandske kommercielle rugemoderskaber, hvor økonomisk og socialt udsatte kvinder udnyttes. Derfor mener Radikal Ungdom, at rugemoderskab, herunder betalt rugemoderskab, skal lovliggøres, sådan så flere, der vil være forældre, kan blive det.

      I dag definerer FN et folkemord som et forsøg på at udrydde hele eller dele af en national, etnisk, racemæssig eller religiøs gruppe, enten via drab eller via mere indirekte metoder som tvangssterilisering. Definitionen dækker bredt, når det kommer til hvilke handlinger, som kan falde under folkemord, men den dækker smalt hvilke grupper, som er beskyttet. Den beskytter ikke handikappede, seksuelle minoritet eller køns minoriteter på trods af, at disse grupper historisk har mødt diskrimination, og mange steder forsat møder juridisk diskrimination. Handlinger, som måske har kunnet falde under folkemordsdefinitionen, har fundet sted fx nazisterne mord på 200.000 individer med handikap i 1939-1945. Udryddelse af en gruppe eller forsøg derpå er forkert, uanset om gruppen er biologisk beslægtet eller ej. Derfor mener Radikal Ungdom, at minoriteter med medfødte eller opnåede egenskaber såsom handicap, kønsidentitet og seksualitet bør inkluderes som beskyttet grupper i FNs folkemordsdefinition.

      I dag har Forsvaret problemer med både rekruttering og fastholdelse. I den offentlige debat tales der ofte om ligestilling som en stor barriere, alligevel er undersøgelser på området ofte afgrænset til enkelte problemstillinger og med varierende mellemrum. Det efterlader os uden et sammenhængende billede af Forsvarets tilstand, hvilket svækker den offentlige debat og forhindrer potentielle værnepligtige og folk med interesse i en karriere i Forsvaret i at tage en oplyst beslutning om arbejde i Forsvaret (f.eks. som værnepligtige). Diskrimination og krænkende adfærd er altid uacceptabelt, men i en offentlig institution understøttet af statslig tvang er det en samfundsmæssig falliterklæring. I Radikal Ungdom tror vi på, at ligestilling og diversitet er en styrke, og at viden om et problem er en nødvendig del af at løse det. Derfor mener Radikal Ungdom, at der hvert andet år skal gennemføres en offentligt tilgængelig undersøgelse af ligestilling, arbejdsvilkår og kultur i Forsvaret. Den skal blandt andet belyse forhold vedrørende køn, seksuel orientering, etnisk baggrund, religion, rang og ansættelsesforhold (værnepligtige og fastansatte). På baggrund af undersøgelsen bør der fremsættes konkrete anbefalinger til Forsvaret med henblik på at sikre et inkluderende, attraktivt og moderne forsvar.

# Accordion-indhold

## Afskaf titlerne frøken, frue og herre
Titlerne Frøken, Frue og Herre er et unødvendigt levn fra fortiden, som ikke er i tråd med det samfund, vi lever i i dag. Titlerne har som funktion at fortælle en persons juridiske køn, og for juridiske kvinder om de er gift. Det offentlige kan sagtens kommunikere til borgerne uden brug af titlerne. Faktisk ville de være mere i øjenhøjde med det enkelte menneske ved kun at tiltale personen ved dennes navn.
Derfor mener Radikal Ungdom,
at titlerne Frøken, Fru og Hr ikke længere bør bruges nogle steder i den offentlige sektor.

## Giv mennesker med handicap lige adgang til demokratiet
I Radikal Ungdom mener vi, at mennesker med handicap skal have lige adgang til demokratiet. Sådan som det er nu, har mange mennesker med handicap udfordringer, når de skal ned til stemmeurnerne og stemme. For blinde og svagsynede ligger problematikken i, at der ikke ligger de hjælpemidler fremme, som de har brug for til at kunne stemme. Mange mennesker med handicap, der sidder i kørestol, har desuden oplevet, at de ikke har kunnet få lov til at stemme, fordi deres valgsted ikke var handicaptilgængeligt. Dette er dybt problematisk, og som en kommunal opgave burde kommunerne have taget teten.
Derfor mener Radikal Ungdom
, at alle kommuner så vidt muligt skal stille hjælpemidler til rådighed, der muliggør valghandlingen for alle eller oprette et handikapvenligt valgsted.

## Gør stealthing ulovligt
Stealthing er en alvorlig seksuel krænkelse, hvor en person fjerner kondomet under samleje uden, at den anden person samtykker til dette. I forvejen har vi en samtykkelov, hvor udgangspunktet altid er, at sex er baseret på samtykke. Det skal lovgivningen vedrørende andre seksuelle krænkelser selvfølgelig også afspejle.
Derfor mener Radikal Ungdom,
at straffelovgivningen bør specificeres, så der tilføjes en ny paragraf i straffeloven, der kriminaliserer Stealthing. I forbindelse med lovændringen, bør det desuden undersøges og overvejes nærmere om der findes lignende handlinger, som bør kriminaliseres.

## Igangsæt ny undersøgelse om falske anmeldelser af voldtægt
I dag er de tal, vi har på falske anmeldelser af voldtægter både forældede og ikke lavet med udgangspunkt i en tidssvarende forståelse af voldtægtsbegrebet og typiske offer-reaktioner. De tal, vi bruger i dag, er fra det kriminalpræventive råd og er udarbejdet i 2009 med udgangspunkt i statistik fra 2002. Falske anmeldelser af voldtægt er et emne, som jævnligt optræder i den offentlige debat, og netop derfor er det vigtigt, at vi kan tage udgangspunkt i en tidssvarende og metodisk gennemarbejdet undersøgelse.
Derfor mener Radikal Ungdom,
at der skal igangsættes en undersøgelse, der giver et mere retvisende billede af omfanget af falske anmeldelser af voldtægt.

## Indfør ungeministerråd
Radikal Ungdom mener,
at ungeindragelse er essentielt for det danske demokrati. For at sikre, at magthaverne hører de unges stemmer, mener vi derfor, at hvert ministerium skal nedsætte et ungeråd - efter ungeklimarådsmodellen - der skal vejlede hver minister om spørgsmål inden for deres område.

## Lad konstruktion af kunstig hymen forblive legal
Selvom mange ikke længere tror på myten om “jomfruhinden”, er der stadig en minoritet af kvinder i Danmark, som får konstrueret en kunstig hymen hos lægen, fordi de frygter en social udskamning, hvis den ikke er intakt. Selvom Radikal Ungdom på ingen måde sympatiserer med dogmet og den sociale kontrol, der ligger bag indgrebene, hjælper man heller ikke de udsatte kvinder ved at kriminalisere dem eller lægens handlinger.
Derfor mener Radikal Ungdom, at det skal forblive lovligt at kunne konstruere en kunstig hymen, men sundhedsvæsenet skal rådgive og evt. sætte kvinderne i kontakt med sociale myndigheder.

## Omstrukturering af kønsrækkerne i eliteidræt
Item descriptionI dag i eliteidrætten konkurrerer man oftest opdelt efter køn. Vi ser, at mix-kategorier eksisterer, men disse er ikke særligt udbredte. Vi anerkender i Radikal Ungdom, at der er biologiske forskelle på mænd og kvinder. Dog mener vi, at man som transkønnede, interkønnede eller non-binær ikke skal føle sig presset ned i en kasse, man ikke føler, man hører til i.
For at sikre, at alle har lige mulighed for at gøre sig til dygtige atleter samtidig med at sikre integriteten, fairgame og konkurrencen i elitesport,
mener Radikal Ungdom
, at der bør oprettes en fælles kønsrække, hvor alle kan deltage og en kønsrække for folk født uden y-kromosomer.

## Stop diskrimination omkring vielser  i folkekirken
I Danmark er diskrimination baseret på køn, etnicitet, religion og seksuel orientering generelt ikke acceptabelt. Dog er det lovligt for vielsesforrettere at nægte at vie par af samme køn.
Radikal Ungdom mener at tro er et privat anliggende, men da den danske stat har pligt til at understøtte folkekirken, støtter staten defacto diskriminination omkring visse vielser.
Derfor mener Radikal Ungdom
, at så længe den danske stat og folkekirken ikke er adskilt, skal præster der nægter at vie folk pga. deres seksuelle orientering, køn eller andre diskriminerende faktorer, have frataget deres vielsesbemyndighed.

## Sikr inklusion i breddeidrætten
Alle skal have mulighed for at trives i idrætslivet. Når man i breddeidræt ikke lader transkønnede, interkønnede og non-binære vælge, hvilken kønsrække de vil deltage i, underminerer man deres trivsel og inklusion i breddeidrætten. Breddeidrætten handler ofte om fællesskab og motion. Netop derfor bør inklusion være en tungtvejende faktor i denne type idræt.
Radikal Ungdom mener derfor
, at transkønnede, interkønnede og non-binære selv skal kunne vælge, hvilken kønsrække de vil spille i, når det gælder breddeidræt.

## Udvid FN’s folkemordsdefinition
I dag definerer FN et folkemord som et forsøg på at udrydde hele eller dele af en national, etnisk, racemæssig eller religiøs gruppe, enten via drab eller via mere indirekte metoder som tvangssterilisering.
Definitionen dækker bredt, når det kommer til hvilke handlinger, som kan falde under folkemord, men den dækker smalt hvilke grupper, som er beskyttet. Den beskytter ikke handikappede, seksuelle minoritet eller køns minoriteter på trods af, at disse grupper historisk har mødt diskrimination, og mange steder forsat møder juridisk diskrimination. Handlinger, som måske har kunnet falde under folkemordsdefinitionen, har fundet sted fx nazisterne mord på 200.000 individer med handikap i 1939-1945.
Udryddelse af en gruppe eller forsøg derpå er forkert, uanset om gruppen er biologisk beslægtet eller ej.
Derfor mener Radikal Ungdom, at
minoriteter med medfødte eller opnåede egenskaber såsom handicap, kønsidentitet og seksualitet bør inkluderes som beskyttet grupper i FNs folkemordsdefinition.

## Indfør en to-årlig undersøgelse af ligestilling i Forsvaret
I dag har Forsvaret problemer med både rekruttering og fastholdelse. I den offentlige debat tales der ofte om ligestilling som en stor barriere, alligevel er undersøgelser på området ofte afgrænset til enkelte problemstillinger og med varierende mellemrum.
Det efterlader os uden et sammenhængende billede af Forsvarets tilstand, hvilket svækker den offentlige debat og forhindrer potentielle værnepligtige og folk med interesse i en karriere i Forsvaret i at tage en oplyst beslutning om arbejde i Forsvaret (f.eks. som værnepligtige).
Diskrimination og krænkende adfærd er altid uacceptabelt, men i en offentlig institution understøttet af statslig tvang er det en samfundsmæssig falliterklæring.
I Radikal Ungdom tror vi på, at ligestilling og diversitet er en styrke, og at viden om et problem er en nødvendig del af at løse det.
Derfor mener Radikal Ungdom
, at der hvert andet år skal gennemføres en offentligt tilgængelig undersøgelse af ligestilling, arbejdsvilkår og kultur i Forsvaret. Den skal blandt andet belyse forhold vedrørende køn, seksuel orientering, etnisk baggrund, religion, rang og ansættelsesforhold (værnepligtige og fastansatte). På baggrund af undersøgelsen bør der fremsættes konkrete anbefalinger til Forsvaret med henblik på at sikre et inkluderende, attraktivt og moderne forsvar.

## https://radikalungdom.com/ligestillingsprogram

Ligestillingsprogram
Indledning
Radikal Ungdom mener, at alle mennesker, ligegyldigt hvilket køn de definerer sig som, skal have samme chancer for at udfolde sig. Det er et fælles ansvar at sikre lige muligheder for alle, og det er et personligt ansvar at få det bedst mulige ud af livet. De børn, der vokser op i Danmark, skal have samme muligheder for at nå til månen som astronaut, være i toppen af en virksomhed som direktør eller at være de varme hænder om en ældre borger, uanset hvilket køn de har. I Radikal Ungdom mener vi ikke, at dit køn skal have betydning for din fremtid. Dog er det vigtigt at pointere, at ligestillingsområdet er et stort og allestedsværende. Derfor er ambitionerne med dette program ikke at kortlægge hele området, men i stedet påvise nogle af problematikkerne og fremlægge en række løsningsforslag herpå.
Økonomi og erhvervslivet
Når man ser på økonomi og erhvervsliv er der stadig mange punkter, hvor mænd og kvinder ikke er ligestillede. På trods af, at Folketinget i 1976 vedtog lov om ligeløn, så har vi i Danmark i 2019 stadig et løngab på knap 13 procent, og ikke bare på lønningslisten er der forskel. Også når det kommer til barsel har det store konsekvenser for kvinder, der går glip af løn, forfremmelser og opsparing. Det koster 1 million mere at være den der føder barnet, end det gør for vedkommendes partner. Danmark har et af verdens mest kønsopdelte arbejdsmarkeder. 96 procent af vores sygeplejersker er kvinder, og 93 procent af håndværkere er mænd. Dykker vi længere ned i håndværkerfagene, kan vi også se en skævvridning på køn i forbindelse med lærepladser, hvor kun 12 procent af mænd står uden, mens det er 27 procent af kvinder. I Radikal Ungdom vi har et stort problem med ligestilling økonomisk og i erhvervslivet. Vi mener ikke, det køn du definerer dig som, skal definere din fremtid.
Sexarbejde bør, modsat i dag, anerkendes som et lovligt erhverv. Det vil nemlig ligestille de danske sexarbejderes rettigheder med andre selvstændige og arbejdstageres, og muliggøre adgang til A-kasse, erhvervsforsikringer og dagpenge. Dernæst bør arbejdsmiljølovgivningen også dække sexarbejde, således at branchen får sit eget sæt af regler.
Derfor mener Radikal Ungdom, at:
- Der skal gøres op med tjenestemandsreformen fra 1969, hvoraf denne reform skal udfases.
- Sexarbejde skal anerkendes som et lovligt erhverv.
- Barselsorloven i Danmark skal simplificeres til at hver forælder har 16 ugers barsel, og 16 uger til fri disponering, hvilket er svarende til, at den samlede mængde barsel efter fødslen bibeholdes på 48 uger. I tilfælde af tre juridiske forældre tilfalder 1/4 af barselsorloven hver forælder, mens 1/4 er til fri disponering. I tilfælde af fire juridiske forældre tilfalder 1/5 af barselsorloven hver forælder, mens 1/5 er til fri disponering.
- Der skal være kønskvoter i danske bestyrelser, som sætter et loft på max 60 procent af et køn

Uddannelse
Uddannelsessystemet lægger grundstenene i vores samfunds dannelse. Alle bruger mindst ti år af deres tidlige liv i uddannelsessystemet. Det er ti år hvor vi lærer, og som er med til at forme, hvem vi bliver som mennesker. Det er vigtigt, at vores uddannelsesinstitutioner er med til at opbygge os som frie individer, som ikke må begrænses af en gammeldags og forældet kassetænkning, hvor kvinder hører til i omsorgsfag og mænd i håndværksfag.
Derfor mener Radikal Ungdom, at:
- De forskellige uddannelsesinstitutioner skal have en samværspolitik, som blandt andet behandler emner som sexisme og diskrimination.
- De danske universiteter skal have en ligestillingspolitik og udvikle konkrete handlingsplaner for at opnå ligestilling blandt ansatte og i forskningsmiljøet.
- Lærere og vejledere i uddannelsessystemet skal undervises i køn og ligestilling, og der skal i studievejledningen være rollemodeller, som er med til at nedbryde stereotyper om karrierer og køn.
- Der skal være normkritisk seksualundervisning med fast timetal fra 0.-9. klasse og på ungdomsuddannelserne
- Den obligatoriske litteraturkanon, som læses af alle gymnasieelever, skal afskaffes, så der i stedet kan åbnes op for, at gymnasierne kan vælge et udvalg af forfattere med en større diversitet end det udvalg som staten påtvinger gymnasierne i dag.
Kulturlivet
Kulturlivet bidrager til almen dannelse. En del af den almene dannelse er, at de forskellige køn er lige meget værd. Derfor har staten også et særligt ansvar i dens uddeling af midler til ikke at forfordele et bestemt køn. Ofte er fakta om hvem, der modtager diverse kulturtilskud svært tilgængeligt, og det ses også, at mænd er overrepræsenterede i uddeling af kulturmidler til enkeltpersoner. Det mener Radikal Ungdom er et problem. Blandt kunst-, og kulturjobs ses ligeledes, at der er en skæv kønsfordeling, hvor mænd er overrepræsenterede, selvom kvinder er overrepræsenterede på for eksempel musikskolerne.
 Derfor mener Radikal Ungdom, at:
- Alle ansøgninger til statslige puljer, herunder kulturpuljer, skal anonymiseres. Når pengene er uddelt, skal der laves statistik på, hvordan støtten er fordelt efter forskellige køn, og denne skal være offentligt tilgængelig.
- Musiske optagelsesprøver på kulturinstitutioner, der modtager statsstøtte, skal foregå anonymiseret
Idræt
Kvinder og piger, der spiller fodbold, rammes seks gange oftere af skader end drenge, fordi det modsat andre sportsgrene kræves, at kvinder skal spille på de samme vilkår som mænd, til trods for at kvinders kroppe er anderledes bygget. En standard fodbold vejer 425-450 gram. Derimod findes der en fodbold på 370 gram, der er tilpasset den kvindelige fysik, som i dag ikke bliver brugt.  Samtidig ses kvindelige atleter i den fødedygtige alder som mindre attraktive, og derfor kan de risikere at blive valgt fra. Der er dog mange positive effekter for den atletiske ydeevne i starten og lige efter en graviditet, og derfor mener Radikal Ungdom, at en graviditet ikke bør være noget, der skal aftales eller skrives under på, men noget der bør påregnes som en risiko, lige så vel som en skade. Desuden skal mænd have lige så meget ret til at afholde barsel som kvinder og dermed skabe lige vilkår, både som atlet og som forælder.
Derfor mener Radikal Ungdom, at:
- Dansk Boldspil-Union, DBU, bør udstikke nye retningslinjer for størrelserne af bolde og baner i kvindefodbold, så kvinder, som man gør i andre sportsgrene, spiller med udstyr der passer til deres kroppe, og dermed har samme udgangspunkt som mænd
- Der skal tages en politisk beslutning om at aflønne atleter i samme sportsgrene ens på tværs af køn, med inspiration fra aftalen indgået i Norges fodboldforbund.
- Det ikke skal være muligt at opsige en sportsudøver, der er under barsel, hvis opsigelsen skyldes graviditet eller barsel, såfremt at denne sportsudøver ønsker at fortsætte sin karriere efter endt barsel. For de atleter, der ikke er ansat af en privatejet klub, er det op til den landsdækkende, relevante interesseorganisation, som er medlem af Dansk Idræts-Forbund og støttet af Kulturministeriet, at yde den økonomiske støtte.
Forældreskab
 Ligestillingen halter på mange områder i Danmark. En af de vigtige områder hvor dette skinner igennem er vores normer og love om forældreskab. Af strukturelle årsager ses kvinder stadig som den primære omsorgsperson i forhold til børn, mens faren nemt bliver sekundær, selv hvis han ønsker at være en fuld ligestillet del af hans barns liv, alene fordi regler og praksis sætter hindringer op. Dette går ud over børn, som berøves en del af det nærvær og omsorg som de kunne få fra andre forældre end den forælder, som har født dem
Derfor mener Radikal ungdom, at:
- Fædre skal have fuld ret til barsel, også hvis de ikke bor sammen den anden forælder.
- Der skal oprettes tilbud til nybagte fædre, som f.eks. fædregrupper på linje med moderen. Når adgang til sundhedsplejerske og erfaringsudveksling alene gives til moderen, så iscenesætter det automatisk moderen som den primære omsorgsperson. Frederiksberg Kommune har fra 2018 på forsøgsbasis udbudt fædregrupper til socialt udsatte familier med meget stor succes. Disse erfaringer kan med fordel bruges som udgangspunkt for en landsdækkende ordning, der dækker alle typer af fædre
- I Danmark er der som udgangspunkt fælles forældremyndighed, men regler omkring bopælsforældre og samværsforældre sætter i en række tilfælde intentionen om fælles forældremyndighed ud af kraft. Selv i tilfælde hvor barnet opholder sig lige meget hos begge forældre, er sociale tilskud kun tilgængelige for den ene forælder. Derfor mener Radikal Ungdom, at hvis man har en syv-syv ordning, skal begge forældre have mulighed for at være bopælsforældre.
- Der skal åbnes op for, at børn kan have mere end to juridiske forældre, så begge biologiske forældre og en medfar eller medmor kan blive anerkendt som forældre.
Sundhed
Middellevetiden blandt mænd er fire år lavere end blandt kvinder. En af årsagerne til dette er, at mænd generelt går mindre til lægen end kvinder, da mænd i gennemsnit går 30 procent sjældnere til lægen. Der er strukturelle problematikker ved den måde, vores sundhedssystem er bygget op. Blandt andet bliver medicin primært testet på mænd, grundet deres regelmæssige hormoncyklus, hvilket kan give komplikationer for kvinder, da de i mindre grad kan tåle medicinen.
Derfor mener Radikal Ungdom, at:
- Den lovsikrede rettighed om at komme på krisecenter skal gælde alle køn. .
- Der skal gives økonomiske incitamenter til lægehuse, der ønsker at udvide deres åbningstider til i højere grad at have åbent om aftenen og weekenden, så det er muligt at gå til lægen uden for normal arbejdstid.
- Alt medicin, der henvender sig til hele befolkningen, skal testes på grupper med diversitet for at blive godkendt af Lægemiddelstyrelsen, så vi kender til bivirkninger på både mænds og kvinders kroppe. Dog skal det være muligt at få dispensation fra dette.
Frihed fra vold og overgreb
Ifølge Justitsministeriets offerundersøgelse har minimum 30.000 været ofre for voldtægt eller forsøg derpå gennem de seneste fem år. Det er alt for mange, og det skal vi lave om på. Vi skal sørge fora at færre bliver ofre, at ofrene får den hjælp, de har brug for, og at flere gerningsmænd dømmes. Radikal Ungdom mener, at personer, som anmelder et seksuelt overgreb, skal være berettigede til at modtage hjælp fra en autoriseret psykolog senest 72 timer efter anmeldelse. I dag skal ofre for seksuelle overgreb alt for ofte kigge længe efter psykologkonsultationer. Det er ikke godt nok, da det er afgørende for disse personers helingsproces, at de gives det bedst mulige udgangspunkt for at bearbejde deres oplevelser. Sporsikingen fra personer, som har været udsat for et seksuelt overgreb, skal gemmes i op til fem år, frem for de nuværende tre måneder. Hvert år bliver flere tusind personer udsat for voldtægter og overgreb. Dog er det et fåtal, som melder det til politiet, og antallet af dømte er endnu mindre. Det er derfor vigtigt at forlænge opbevaringen af sporsikringen, da dette også forlænger muligheden for at bruge disse spor i en eventuel retssag. Ofre for seksuelle overgreb bør have samme muligheder for at henvises til psykologhjælp hele livet, ligegyldigt deres alder, da overgrebet fandt sted. I dag kan ofre for overgreb, som på overgrebstidspunktet var over 18 år, kun henvises til psykologhjælp i 12 måneder efter overgrebet. Denne tidsgrænse mener vi bør afskaffes, så ofre, der på overgrebstidspunktet var over 18 år, kan henvises hele livet på lige vilkår med ofre for incest og personer, der som mindreårige var ofre for et seksuelt overgreb.
Derfor mener Radikal Ungdom, at:
- Ofre for seksuelle overgreb har ret til psykologhjælp senest 72 timer efter anmeldelse.
- Forlæng opbevaringen af sporsikringen fra ofre for seksuelle overgreb.
- Alle ofre for seksuelle overgreb bør have ret til psykologhjælp
- Der i folkeskolens seksualundervisning skal være fokus på grænser, samtykke, offerreaktioner og lovgivning
Kriminalitet
Derfor mener Radikal Ungdom, at:
- Der skal øget fokus på at hjælpe de unge drenge i gademiljøerne, som typisk er starten på en kriminel løbebane, til at finde sunde fællesskaber
Ligestilling i det offentlige rum
Mænd er i langt højere grad repræsenteret i det offentlige rum end andre køn. Af veje med personnavne er det kun 8 % i Aarhus og 15 % i København, der er kvinder, mens resten er mænd. Derudover forestiller kun 28 ud af næsten 2.500 monumenter, statuer og mindesmærker i Danmark en kvinde.
Derfor mener Radikal Ungdom, at:
- Man skal tilstræbe sig mere diversitet i fordelingen af veje med personnavne.
- Der bør aktivt opføres flere statuer af kvinder og andre køn, så kønsfordelingen af statuer i højere grad matcher den demografiske fordeling.
Forsvaret
Ligestilling og mangfoldighed er vigtige alle steder i vores samfund, men også en udfordring vi aktivt skal turde gøre noget for at løse - det gælder også forsvaret. Vi har over de seneste år set en stigning i andelen af kvinder i det danske forsvar, og det er godt. Hvad der til gengæld ikke er godt nok er, at der findes kvinder på de danske kaserner, som ifølge foreningen Kvindelige Veteraner sover med kniv under deres hovedpude i frygt for overgreb. Vi er ikke i mål med ligestillingen, før vi ser både en mere lige fordeling af kønnene i det danske forsvar, men også at kønnene har samme forudsætninger for at trives i det danske forsvar. Værnepligten, som den ser ud i dag, er en af de mest tydelige eksempler på statslig forskelsbehandling baseret på køn. Kun mænd har pligt, mens kvinder blot har ret. Dette er skabt af en forestilling om, at mænd skal være fysisk stærke og interesseret i krig, mens kvinder ikke er egnede som soldater, og altså bygget på forældede kønsnormer.
Derfor mener Radikal Ungdom, at:
- Forsvarets Dag skal omfatte alle, som ønsker at deltage, når de fylder 18. Inspirationsdag for kvinder skal derudover nedlægges
- At dit køn ikke må betyde, at dit udstyr er mindre sikkert, fordi det ikke passer til din krop, som for eksempel unisex skudsikre veste, der ikke i samme grad beskytter kvinder på grund af deres brystparti.
- Der ikke skal være forbud mod at bære tørklæde i det danske forsvar.
- Mål om 15 procent uniformerede kvinder i forsvaret (2020: 7,9 procent). Norge og Sverige har samme målsætning.
- Mål om at 35 procent af de værnepligtige er kvinder (2020: 22,20 procent)
- Større fokus på kønskrænkende adfærd og trivsel.
- Bortvisning ved og nultolerance for seksuelle krænkelser og overgreb.
- Værnepligten skal afskaffes helt, da det allerede vises af lande som Frankrig, Holland, Letland og Slovakiet, at man godt kan danne et forsvar udelukkende af frivillige. Samtidig har vi i Danmark en meget stor tilslutning af frivillige, der ønsker at påtage sig sin værnepligt eller ret

## https://radikalungdom.com/data-og-it

Data og IT
Indledning
Vi lever i en verden i stigende digitalisering, med de fordele og ulemper der følger med dette. Digitaliseringen lægger op til flere store politiske spørgsmål på emner som sikkerhed, rettigheder og information. I Radikal Ungdom betragter vi mennesket som frit og fornuftigt, hvorfor vi ikke ønsker at regulere hverken internettet eller virksomheder mere end højest nødvendigt. Vi anerkender dog også, at en ny verden også bør medføre nye rettigheder. Vi mener derfor, at de fleste problemer kan løses ved at informere og uddanne borgere, men er ikke bange for at regulere hvor det er nødvendigt. De holdninger der præsenteres her bør implementeres på EU-basis, da internettet er internationalt og ligeglad med grænser. Derudover har EU før sat retningslinjer på internettet når det kommer til persondata. Slutteligt skal programmet betragtes som et projekt i løbende udvikling. Vi kan ikke se fremtiden. Vi holder øje med udviklingen, men kan ikke tage stilling til alle fremtidens problemer.
Information og censur
I vores tid er internettet hovedkilde til information for rigtigt mange mennesker. Hvad end der er tale om online nyhedsmedier, sociale medier eller fora, er internettet afgørende for folks syn på verden.
I Radikal Ungdom ønsker vi så vidt muligt at holde os fra at regulere internettet. Den meste trafik foregår på hjemmesider der drives af private virksomheder, som selv bør beslutte hvilket indhold de ønsker på deres platform. Derfor mener vi også, at det er en virksomheds ret at fjerne materiale fra deres hjemmesider, som er i strid med deres retningslinjer. Dog skal det være muligt at få en domstol til at vurdere, om siden håndhæver egne retningslinjer eller laver uberettiget censur.
Censur fra staten skal heller ikke foregå på internettet. Radikal Ungdom mener, at hjemmesider kun skal lukkes af staten, hvis de strider mod loven og efter en dommerkendelse. Derfor mener vi også, at enhver form for internetcensur der på nuværende tidspunkt eksisterer, skal ulovligøres og fjernes. Samtidig skal en hjemmeside oprettet i lovligt øjemed ikke straffes, for at kunne bruges til at bryde loven.
Slutteligt ønsker vi at skabe større gennemsigtighed omkring afsenderne af online reklamer. Derfor mener vi, at det altid skal være muligt at identificere hvorfra reklamer på internettet kommer, så det altid er tydeligt, hvem der forsøger at påvirke en.
Radikal Ungdom mener derfor at
- hvis et socialt medie håndhæver deres retningslinjer ved at slette opslag eller ved brug af andre sanktioner, så skal brugeren have mulighed for at bruge retssystemet som ankeinstans til at vurdere, om brugsbetingelserne egentligt blev brudt.
- websider ikke skal kunne blokeres af staten uden dommerkendelse, og herved underlægges censur.
- websteder ikke kan stilles til ansvar for deres brugers ytringer og bidrag til deres hjemmesider, med mindre hjemmesiderne direkte opfordrer til ulovlig adfærd.
- det på internetreklamer altid skal være muligt at finde information om afsenderen, enten på selve reklamen, eller ved at følge denne til dens destination.
Databehandling
Med øget digitalisering kommer øget dataopsamling. Vi i Radikal Ungdom mener, at det er statens opgave at sikre borgernes rettigheder. Derfor ønsker vi en lovgivning der sikrer at enhver borger til en hver tid har rettigheden over deres egne data, og at de til enhver tid kan holde øje med hvordan denne benyttes, samt kræve den fjernet igen. Disse principper skal gælde for private, såvel som for staten, da vi anerkender at muligheden for misbrug af private informationer i lige så høj grad kan ske af kommercielle såvel som politiske årsager. Øget uddybning kan ses i programmet “Overvågning”
Radikal Ungdom mener derfor at
- individet til en hver tid skal have ret til at indhente den data der findes om dem fra en given tjeneste, de værende fra staten eller fra det private med undtagelse af materiale der kan forstyrre en igangværende efterforskning.
- alle borgere skal kunne indhente historik over hvem der har brugt deres data, og til hvilket formål.
- data indhentet til et formål ikke kan benyttes til et andet formål uden samtykke fra individet, eller en foreliggende dommerkendelse.
Datasikkerhed
I takt med at der opsamles mere data, bliver konsekvenserne af læk og lovbrud værre. Det er et problem vi i Radikal Ungdom kigger på med stigende bekymring, og som vi vil forsøge at foregribe.
Først og fremmest mener vi, at sanktionerne for læk af data skal øges. For virksomheder skal den økonomiske sanktion for at lave software med utilstrækkelig sikkerhed øges, såvel som bøderne for uansvarlig omgang med data. For privatpersoner bør sanktionerne for at skaffe sig ulovlig adgang til data med henblik på at misbruge dem ligeledes øges. Det bør medvirke til at virksomheder udvikler sikrere systemer og øge brugen af “White-hat hackere”, hackere som får penge for at finde og rapportere fejl uden at udnytte fejlene.
Derudover mener vi, at der skal sættes højere krav til IT-industrien når det kommer til datasikkerhed. Præcis som vi sætter krav til andre industrier hvor individers sikkerhed er på spil, for eksempel ved at kræve sikkerhedsseler i biler, mener vi at der sagtens kan stilles minimumskrav til IT-produkter der behandler personfølsomme data. Derfor ønsker vi at sætte krav til opbevaring af adgangskoder i forbindelse med behandling af persondata. Vi ønsker desuden at disse krav også skal gælde offentlige institutioner, da rettigheder er de samme ligegyldigt, hvem der skal håndhæve dem.
Slutteligt ønsker vi i højere grad at uddanne vores borgere til at behandle data. Vi vil gerne ændre den generelle mentalitet omkring det at bruge en computer, sådan så computeren går fra at være et værktøj til specifikke opgaver, til i langt højere grad at være en integreret del af borgernes forståelse for at løse opgaver. Dette ønsker vi allerede at sikre ved at indføre fag med fokus på IT i folkeskolen. Inden for området datasikkerhed, vil vi specifikt sikre at alle elever undervises i hvordan de sikrer deres egen computer, hvordan man fjerne virus fra ens
maskine, og lignende discipliner, samt i basal lovgivning om databehandling. Derudover ønsker vi at der i den offentlige sektor skal prioriteres midler til at undervise de ansatte på enkelte afdelinger i hvordan de sikrer deres maskiner, og hvilke forsøg på datakriminalitet de skal forvente at kunne møde.
Radikal Ungdom mener derfor at
- sanktionen for brud på persondataloven i forbindelse med læk af data skal øges.
- virksomheder, der behandler persondata skal opbevare og behandle adgangskoder efter industristandarden.
- de krav for datasikkerhed der stilles til virksomheder i den private sektor også skal stilles til den offentlige sektor.
- en del af det IT-fag vi ønsker indført i folkeskolen skal beskæftige sig med datasikkerhed, og om hvordan man undgår hackerangreb på sin computer.
- der i den offentlige sektor skal prioriteres den fornødne tid til at undervise ansatte i, hvordan data skal behandles inden for deres område, og hvilken form for datakriminalitet de skal være særligt opmærksomme på.

## https://radikalungdom.com/strafferetsprogram

Strafferetsprogram
Indledning
I den offentlige diskurs er der for tiden stort fokus på at straffe for ofrets retsfølelse. I Radikal Ungdom mener vi dog, at vi altid skal huske, at der er et menneske bag hver forbryder. Derfor arbejder vi i Radikal Ungdom for et humanistisk retssystem, hvor resocialisering er et succeskriterium på linje med genrejsning af ofrets retsfølelse.
I programmet her er der lagt vægt på den del af strafferetten, der handler om forebyggelse, kriminalitet blandt unge, indsattes uddannelsesmuligheder og alternative straffe.
Forebyggelse
Forebyggelse er helt centralt i bekæmpelsen af kriminalitet. Igennem forebyggelse kan vi stoppe folk, som er på vej ud på en kriminel løbebane. Radikal Ungdom ønsker at forebygge kriminalitet ved brug af oplysning, undervisning og tilbud om hjælp. Specielt vil vi have fokus på unge, som er i risikogruppen for at blive kriminelle. Vi vil hjælpe førstegangskriminelle, hvor de er, arbejde med sociale relationer og give børn og unge alternativer til det kriminelle miljø. For Radikal Ungdom er det vigtigt, at man skaber et godt og sundt børne- og ungemiljø.
Radikal Ungdom mener derfor at:
- indsatsen overfor socialt udsatte unge skal være bedre og bør igangsættes tidligere. der skal være større fokus på stofmisbrug blandt unge i den kriminelle forebyggelsesproces, da stofmisbrug i dagens Danmark er tæt forbundet med en indgang til andre kriminelle miljøer.
- skoler og fritidstilbud for unge skal arbejde tæt sammen med SSP om en forebyggelsesproces. Er man bekymret for et barn, skal der afholdes samtaler med barnet og dets forældre, hvor de tilbydes deltagelse i sociale aktiviteter.
- der i tilfælde af særligt udsatte og socialt belastede børn og unge, skal være tilbud om sociale aktiviteter uden økonomiske omkostninger for familien.
- det skal være en obligatorisk del af undervisningen igennem hele folkeskolen, at der undervises i kriminalitet og dets konsekvenser. Dette kunne inkludere oplægsholdere der tidligere har været inde i en kriminel løbebane.
- de danske folkeskoler skal tilbydes materialer og hjælp fra både kommuner og politi til undervisning i kriminalitet og dets konsekvenser. Dette kunne inkludere oplægsholdere, der tidligere har været inde i en kriminel løbebane.
Resocialisering
Resocialisering er en central del af den kriminalpræventive proces. Det er vigtigt, at vi hjælper de straffede tilbage til samfundet. Ved at resocialisere hjælper vi den straffede, fremtidige ofre og samfundet. Resocialiseringen skal ske gennem en tosidet indsats. For det første er det nødvendigt at opkvalificere og efteruddanne de indsatte, så de har de faglige kvalifikationer til at indtræde på arbejdsmarkedet. For det andet vil vi igangsætte nogle initiativer, der skal øge den straffedes mulighed for at indtræde på arbejdsmarkedet. Hvis vi ikke hjælper den straffede, vil denne de facto blive straffet i en længere periode end det idømte.
Radikal Ungdom mener derfor at:
- indsatte har ret til uddannelse. Derfor er det centralt, at der bliver tilført flere ressourcer til Kriminalforsorgens uddannelsesmuligheder for de indsatte. Uddannelsestilbuddet skal være reelt, ikke bare en formalitet, som fængslerne alligevel ikke kan leve op til.
- alle fængsler skal tilknyttes en studievejleder, der kan hjælpe og vejlede de indsatte med deres uddannelsesmæssige muligheder.
- uddannelsesmulighederne for indsatte skal udvides, så det bliver muligt at tage en lang videregående uddannelse, der enten kan tages digitalt eller i fængslets lokalområde.
- alle uddannelser med et højere niveau end det gymnasiale, skal ske i et samarbejde mellem Kriminalforsorgen og de lokale uddannelsesinstitutioner. Alle praktikforløb skal dog afvikles som skolepraktik inde i fængslerne.
- indsatte der er blevet optaget på en uddannelsesinstitution i deres lokalområde, har ret til at deltage i undervisningen på lige fod med institutionens andre studerende. Dette skal foregå ved enten fodlænke eller ledsaget udgang.
- indsatte, ligesom almindelige ansøgere, skal optages igennem den Koordinerede Tilmelding, KOT, ved optagelse på uddannelsesinstitutioner udenfor fængslet.
- der skal fastsættes klare krav til aktivitet på studierne, så man sikrer, at de indsatte vælger uddannelse med henblik på opkvalificering og ikke for at få tilfredsstillet deres frihedstrang.
- der skal oprettes en ordning, hvor virksomheder kan ansætte tidligere straffede i forøget løntilskud i en periode på op til seks måneder. Herefter kan de fastansættes eller overgå til en almindelig løntilskudsordning.
- indslusningen i jobordningen for tidligere ansatte skal ske på visitationsbasis. Visitationen skal foregå på kommunalt plan.
- den private straffeattest skal afskaffes, så staten ikke udleverer private oplysninger, som kan blive en hindring for den tidligere straffede i at få en ansættelse. Dog kan der ved doms fældning blive udspecificeret, om bestemte erhverv skal informeres om den straffedes dom.
Strafudmåling
Efter at man er blevet dømt for en forbrydelse, skal man selvfølgelig afsone sin straf.
Radikal Ungdom mener derfor at:
- brugen af straffe, som ikke involverer fængsel, skal udbygges. I stedet skal straffe som fodlænke, husarrest, samfundstjeneste og des lige anvendes i langt højere grad end i dag.
- behandlingsdomme skal anvendes i højere grad end i dag i sager hvor den idømte er klinisk pædofil eller lider af en psykisk sygdom eller et omfattende narkotika- eller alkoholmisbrug.
- minimumsstraffe skal afskaffes. Det er domstolenes opgave at dømme, ikke Folketinget.
- den kriminelle skal stilles for en ungedomstom, hvis denne ikke er myndig, for at undgå potentielle psykiske traumer i mødet med retssystemet.
- brugen af konfliktråd, hvor gerningsmanden og offeret mødes, skal øges. Dette vil give gerningsmanden mulighed for at se de menneskelige konsekvenser ved deres kriminelle løbebane samt give offeret mulighed for afslutning. Begge parter skal deltage frivilligt.
- det skal være muligt for indsatte at få reduktioner i deres straf, hvis de frivilligt deltager i initiativer, der kan hjælpe dem ud af kriminaliteten på længere sigt. Dette kan eksempelvis være igennem afvænningsforløb i forbindelse med kriminalitet forårsaget under påvirkning af narkotika, vredeshåndteringskurser ved affektforbrydelser eller exit-programmer ved bandekriminalitet.

## https://radikalungdom.com/adskil-kirke-og-stat

Adskil kirke og stat
Indledning
Den danske stat og folkekirke er i dag tæt forbundne. Igennem vores historie og kultur, har vi skabt et samfund, der på mange måder ophøjer den evangelisk-lutherske tro over andre religioner. I dag ser vi dog en stor udvikling i vores kultur og samfund. Et stadig stigende antal mennesker fravælger folkekirken, mens andre er tilknyttet en helt anden religion, eller ingen. Samtidig med dette, betyder den kulturelle forandring, at mange beslutninger ufrivilligt bliver trukket ned over folkekirkens hoved.
Tiden hvor kirke og stat hænger sammen, er løbet ud.
Formålet med dette program, er at fremlægge de nødvendige tiltag der skal til for, at sikre en så fejlfri adskillelse af kirke og stat, som muligt. Radikal Ungdom anerkender kristendommens betydning for mange danskere, og adskillelsen bør derfor ske med respekt for begge parter, og på en måde, der ikke alene har til formål at svække den danske folkekirke.
Grundlæggende holdninger
Danmarks grundlov slår fast, at den evangelisk-lutherske kirke skal være den danske folkekirke, og som sådan understøttes af staten. Foruden dette, forvalter staten i dag folkekirkens grundholdninger og idealer, og Folketinget udgør således også troens øverste myndighed. Religion er udelukkende en privatsag, og de holdninger der følger med, skal derfor ikke besluttes af den danske stat. Ligeledes skal en bestemt tro og religion ikke hæves over andre.
Radikal Ungdom mener derfor, at: mener
- Den danske folkekirke og danske stat bør adskilles.
- Religionslighed skal fastsættes i grundloven. Alle grundlovssikrede rettigheder til den evangelisk-lutherske kirke, bør ligeledes fjernes.
- Folketingets beslutningskompetencer over folkekirken afskaffes.
- Folketingets bestemmelser og love, der udelukkende omhandler kirken og dens interne anliggender, ophæves. Dette inkluderer bl.a. også bestemmelsen om homoseksuelles rettigheder til at indgå ægteskab i kirken.
- Kirkeministeriet bør nedlægges efter en adskillelse af kirke og stat.
Organisation og forvaltning
Folkekirken er i dag underlagt det danske Folketing og regeringen. Grundstrukturen og værdigrundlaget er således fastlagt af staten og ikke kirken selv. Samtidig med dette, varetager folkekirken i dag en lang række forvaltningsområder, der ved en adskillelse vil blive ramt af problemer.
Radikal Ungdom mener derfor, at:
- Ved en adskillelse af kirke og stat, fastsættes en overgangsperiode, hvor folkekirken selv fastlægger deres fremtidige struktur og forfatning.
- Folkekirken kan efter en adskillelse, registreres som en forening, og blive givet samme rettigheder og muligheder.
- Alle forvaltningsområder overtages som sådan helt af staten.
- Præster kan søge om lov til at begrave folk. En kirke kan ligeledes søge om lov til oprettelse af gravpladser. Samme ret bliver givet til alle forkyndere af andre godkendte trossamfund og deres kirker.
- Præster kan søge om lov til at forkynde folk til et juridisk ægteskab. Samme ret bliver givet til alle forkyndere af andre godkendte trossamfund.
Medlemmerne
En stor del af befolkningen er medlemmer af den danske folkekirke. En del af disse mennesker har dog aldrig truffet et aktivt valg i deres voksne liv, om at blive medlem af folkekirken. Ved en adskillelse af kirke og stat, vil der ligeledes kunne opstå en gruppe af mennesker, der ikke længere ønsker at være en del af den nye organisation. Radikal Ungdom mener derfor, at:
- Staten aktivt skal gøre borgene opmærksomme på konsekvenserne af en adskillelse af kirke og stat.
- I en overgangsperiode fastsat mellem staten og kirken, skal enhver myndig borger, aktivt blive tilbudt udmeldelse af folkekirken via. tjenester som e-boks.
- Kirkeskatten afvikles, og folkekirken forvalter derefter selv medlemmer og kontingent, indenfor gældende lovgivning.
Bygninger og inventar
Da kirken er en organisation, der har et eksistensgrundlag fra før indførelsen af vores nuværende styrer, eksisterer der i dag en del tvivl om kirkens rettigheder, og dermed statens ejerskab over kirken. For at sikre en så fejlfri løsrivelse af kirken som muligt, mener Radikal Ungdom at:
- Alt kirkens ejendom overgår til staten. Dette indebærer både bygninger, grunde, alm. inventar og kunstværker. Bygninger og inventar der ikke vurderes bevaringsværdige, bør som udgangspunkt overgår til den pågældende kommune.
- Folkekirkens pengebeholdning overtages helt af kirken selv og de pågældende stifter.
- Alle kirke der ikke vurderes bevaringsværdige, sendes i udbyd til de pårørende sogne. I adskillelsesperioden, kan menighedsrådene således indgå en aftale med staten om køb eller leje af kirkerne. Ønsker menighedsrådet ikke at benytte den pågældende kirke, beslutter kommunen eller staten bygningens fremtid.
- Alt inventar uden større kulturel eller historisk værdi, overgår til menighedsrådene eller folkekirken.
- Fredet og bevaringsværdige kirker udbydes til sognene, under aftaler omfattet af de gældende regler. Fredet og bevaringsværdige kirker skal som udgangspunkt være åbne for offentligheden.
- Inventar af historisk eller kulturel værdi, kan udlejes til sognene gennem statens kunstfond. Inventar af historisk eller kulturel værdi skal som udgangspunkt være tilgængeligt for offentligheden.
- Kirkegårde udbydes som udgangspunkt frit til sognene, med krav om vedligeholdelse, og kan ikke videregives til andre parter. Ønsker et sogn ikke at overtage den pågældende kirkegård, overgår vedligeholdelsespligten til kommunen. En kirkegård bør kunne afvikles over en 50-årig periode. Kirkegårde skal som udgangspunkt være tilgængelige for offentligheden.

## https://radikalungdom.com/overvagning

Overvågning
Overvågning bliver mere og mere almindeligt i det 21. århundrede. Det er ikke kun i lande som USA og England, hvor kameraer hænger på ethvert gadehjørne, at overvågning er ved at tage over. I sikkerhedsbranchen anslår man, at der i dag hænger 500.000 kameraer i Danmark, ligesom omfanget af overvågning og registrering af onlineadfærd er stigende. Når det kommer til bekæmpelse af samfundets allerstørste sikkerhedsmæssige problemer, eksempelvis organiseret kriminalitet og terrorisme, er overvågning ikke bare effektivt, men nødvendigt. I Radikal Ungdom anerkender vi, at personspecifik overvågning er et redskab, der skal anvendes i dansk kriminalitetsbekæmpelse. Modsat stiller vi os kritiske overfor den stigende masseovervågning, vi ser i samfundet. Problemet med masseovervågning er tosidet. For det første mistænkeliggør man borgerne. I kraft af at staten anvender masseovervågning, sender man et signal om, at alle danskere potentielt er forbrydere. Det mener vi er en grundlæggende forkert indstilling at have til mennesker. I et retssamfund er det vigtigt, at man er uskyldig indtil det modsatte er bevist. Ved at have en konstant og kontinuerlig mistænkeliggørelse af samtlige borgere er man ikke længere uskyldig, og dermed fri for statsindblanding i sin hverdag, indtil man gør noget mistænksomt – man er altid en potentiel forbryder. For det andet frarøver man folk deres privatliv ved at udsætte dem for masseovervågning. I jo højere grad vi tillader masseovervågning i samfundet desto mindre bliver rummet, hvor borgerne kan være sig selv. Enhver har ret til at have et privatliv, også når de læser artikler på nettet eller går en tur med deres hund. I Radikal Ungdom ønsker vi derfor at modarbejde den systematiske, konstante og kontinuerlige masseovervågning, som vi ser stigende tendenser til.
Fysisk overvågning
Vi ser i dag, at der bliver sat flere og flere kameraer op på offentlige gader og stræder, ligesom øget overvågning oftere bliver nævnt som en holdbar løsning på kriminelle problemer. En sådan systematisk masseovervågning af uskyldige borgere finder vi i Radikal Ungdom uacceptabel. Studier fra England viser, at overvågning har en yderst begrænset kriminalpræventiv effekt, men masseovervågning er derimod et enormt brud på privatlivets fred, og derfor mener vi, at al overvågning i det offentlige rum skal forbydes. Vi mener dog stadig, at det skal være muligt at overvåge sin egen matrikel og facade, hvis man er en privat virksomhed eller en offentlig myndighed, dog kun såfremt der skiltes med det. I takt med at teknologien udvikler sig, bliver det også muligt at bruge beviser af en mere teknisk karakter. DNA og fingeraftryk bliver i dag anvendt i en lang række efterforskninger. Det er selvfølgelig positivt, at videnskaben kan hjælpe med kriminalitetsbekæmpelse, men det er vigtigt for borgernes retssikkerhed, at vi behandler den type kriminalteknisk registerdata med en passende seriøsitet. Derfor mener Radikal Ungdom, at DNA, fingeraftryk og lignende kriminaltekniske beviser skal sidestilles. Det skal kun være muligt for ordensmagten at indhente disse typer data fra borgerne i sager, hvor det er meningsfuldt. Derudover er borgeren ikke forpligtet til at udlevere retstekniske informationer, medmindre der foreligger en dommerkendelse. Hvis borgeren frifindes, skal al data efterfølgende slettes fra registret. Der er i dagens Danmark flere myndigheder, eksempelvis PET og SKAT, der har mulighed for at lave processuelle indgreb uden dommerkendelse. Processuelle indgreb er, når man som led i en efterforskning laver ransagninger, aflytninger og lignende. I Radikal Ungdom ønsker vi at fjerne muligheden for at lave processuelle indgreb, som vedrører privatlivets fred, på baggrund af begrundet mistanke. Det er centralt for borgerens retssikkerhed, at der altid ligger en dommerkendelse til grund for brud på borgernes privatliv, som når de aflyttes, overvåges eller får deres ejendom ransaget. Hvis der skulle opstå en ekstraordinær hastesag, skal det dog være muligt for myndighederne at få dommerkendelsen med tilbagevirkende kraft.
Digital overvågning
I det 21. århundrede har vi allerede oplevet en rivende teknologisk udvikling. Ikke mindst informationsteknologien er eksploderet med internettet, smartphones og cloud-teknologi. Bagsiden af medaljen er, at der er en enorm mængde personfølsomme oplysninger om borgerne, som kan ende i de forkerte hænder og det kan i sidste ende skade borgernes retssikkerhed. Radikal Ungdom ønsker derfor at beskytte borgerne, deres personfølsomme oplysninger og i sidste ende deres retssikkerhed.
Man kan skelne imellem to forskellige typer af personfølsomme digitale data. For det første er der informationer som man som bruger selv har udleveret. Det kan fx være fødselsdato, adresse, telefonnummer, men også hvis man har uploadet billeder, som man har taget eller musik, som man har komponeret. I Radikal Ungdom mener vu, at man altid selv har rettigheder til den slags oplysninger og at e derfor skal slettes ved henvendelse. Den eneste undtagelse er, hvis informationerne bliver anvendt i en igangværende efterforskning. Hvis det offentlige ønsker adgang til disse oplysninger, skal der foreligge en dommerkendelse.
For det andet er der opfangede data omkring ens adfærd, den såkaldte datalogning. Dette indebærer både ens onlineadfærd, men også registrering af telefonopkald, inklusiv opkaldets længde, modtager og hvilken telefonmast opkaldet er foretaget igennem. I Radikal Ungdom mener vi, at man har ret til at blive glemt. EU-domstolen er heldigvis enig og har i april 2014 taget initiativ til at annullere det gamle logningsdirektiv, der forpligtigede offentligt tilgængelige elektroniske kommunikationstjenester til at logge informationer om deres brugere. I Radikal Ungdom vil vi gerne tage skridtet videre. Vi mener, at virksomheder skal være forpligtigede til at udlevere eller slette alle logs de har om en borger, hvis borgeren ønsker det. De eneste undtagelser skal være, hvis borgeren er under efterforskning eller hvis der er tale om økonomiske logs, eksempelvist i forbindelse med banktransaktioner eller internethandel.
Det ligger til internettets natur, at det er globalt og frit. Det er netop noget af det, der gør internettet så fantastisk. Men at tro på, at et ureguleret internet ikke medfører problemer, er desværre en utopisk forestilling. De problemer som er nævnt ovenfor, er netop eksempler på områder, hvor vi er nødsaget til at lovgive om internettet. Den svære del er, at der ikke er nogen myndigheder, der har jurisdiktion over internettet, hvilket gør internetlovgivning på grænsen til umulig. I Radikal Ungdom tror vi på, at EU er vores bedste bud på en myndighed, der kan være med til at sætte rammerne for internettet og vi tror på, at EU også kan repræsentere humanistiske og rettighedsfunderede værdier, som vi mener, er nødvendige for at bevare internettet, og vi tror på, at truslen om at blive udelukket af det europæiske marked er tilstrækkelig til at få store dele af internettet til at rette sig efter EU's retningslinjer for internettet.
Center for Cybersikkerhed (CFCS) kan indsamle pakke- og trafikdata fra de tjenester, der er underlagt dennes netsikkerhedstjeneste. CFCS har udelukkende beføjelser til at analysere denne data for at finde “sikkerhedshændelser”, hvilket er defineret som “En hændelse, der negativt påvirker eller vurderes at ville kunne påvirke tilgængelighed, integritet eller fortrolighed af data, informationssystemer, digitale netværk eller digitale tjenester.” - altså en konkret trussel mod de systemer, der er beskyttet. CFCS netsikkerhedstjeneste beskytter på nuværende tidspunkt institutioner som Nationalbanken, Ministerierne og Region Hovedestaden. Derudover kan CFCS midlertidigt indlemme enhver virksomhed, som vurderes til at være beskæftiget med “samfundsfundsvigtige funktioner”, i deres netsikkerhedstjeneste samt indhente pakke- og trafikdata fra disse uden en dommerkendelse.
CFCS har i 2017 udgivet en rapport, der analyserede centerets arbejde de første tre år. De ønsker at få beføjelser til at analysere data efter behov, fremfor når en trussel opstår. Det vil betyde, at CFCS kan indhente specifikke persondata såsom e-mails eller patientjournaler fra de institutioner og virksomheder, de beskytter, alt sammen uden en dommerkendelse. Alt dette ville kunne ske, uden at de berørte borgere kan komme med indskydelser, da CFCS er undtaget fra forvaltningsloven, offentlighedsloven og persondatalovgivningen som konsekvens af dens tilhørsforhold til Forsvarets Efterretningstjeneste.
I Radikal Ungdom mener vi ikke, at CFCS skal have de beføjelser. Vi anerkender vigtigheden af at kunne beskytte danske IT-systemer, men vi mener, at retten til egen persondata er endnu vigtigere. Så snart CFCS tager skridtet fra automatisk trusselanalyse af store pakker af data til specifik udvælgelse af persondata, mener vi, at denne ret er blevet krænket. Derfor ønsker vi at opretholde de begrænsninger for analyse af persondata som CFCS på nuværende tidspunkt er underlagt.

## https://radikalungdom.com/dyrevelfaerdsetik

Dyrevelfærdsetik
Indledning
Radikal Ungdom er af den grundlæggende overbevisning, at ejerskabet af dyr er etisk forsvarligt. Med ejerskabet af dyr følger dog både rettigheder og ansvar. I dette program tages udgangspunkt i dyrenes frihed fra smerte, frygt og ubehag fra omgivelse og frihed til at udtrykke artens normale opførsel. Vi præsenterer da tiltag til, hvordan vi imødekommer disse betragtninger uden omfattende konsekvenser for forsknings- og erhvervslivet.
Ejerens almene ansvar
Radikal Ungdom anser i udgangspunktet alle dyr for at være levende og følende væsner med interesse i at undgå smerte. Af den grund er mennesker med dyr i deres varetægt ansvarlige for, at disse får tilfredsstillet deres basale behov. Dette skal være gældende for kæledyr og husdyr, såvel som erhvervsdyr.
Radikal Ungdom mener derfor, at:
- Ejeren har ansvaret for, at dyret har rent vand og helbredssikret kost.
- Ejeren skal tilstræbe sig, at dyret er i hensigtsmæssige omgivelser, hvor det kan udleve sine naturlige drifter.
- Ejeren er ansvarlig for, at dyret ikke lider af unødvendig smerte, skade eller sygdom. Ejeren skal derfor forebygge skader og sygdom bedst muligt samt finansiere den fornødne behandling.
- Nærmere krav skal være baseret på dokumenteret viden om den enkelte arts biologiske behov.
Landbruget
Radikal Ungdom finder det ikke umoralsk at benytte dyr i landbrug og fødevareproduktionen, så længe de behandles som levende væsner, der ikke lider i forløbet. Da mennesket benytter dyrene til at forbedre sine egne levevilkår, anser vi det for en etisk og moralsk forpligtelse at sikre deres kår i processen. Dog er bl.a. svinekød en enorm eksportvare for Danmark. Kravene skal derfor ikke være i sådan udstrækning, at produktionen flytter til lande med værre forhold for dyrene.
Radikal Ungdom mener derfor at:
- De tidligere nævnte ansvarsområder, bortset fra muligheden for naturlige drifter, skal indtænkes i alle dele af husdyrsproduktionen.
- Sikring af dyrenes velfærd skal ske igennem rådgivning og uddannelse til landmænd, så de kan lave konkrete handlingsplaner for at forbedre deres produktion. Dette skal ske med økonomisk opbakning fra staten.
- Grundlæggende lovgivning på området skal defineres på europæisk plan, så alle EU-lande får ensartede bestemmelser og kontrol, der derfor ikke kommer til at true den danske produktions eksistensgrundlag.
- Dyrevelfærden i det danske landbrug forbedres med udgangspunkt i principperne fra afsnittet om ejerens almene ansvar.
Dyreforsøg
Dyreforsøg i forsknings øjemed er en kæmpe styrke for de internationale forskningsmiljøer og er et vigtigt værktøj for videnskabelige fremskridt. Med dyreforsøg følger dog en stor etisk ballast, derfor mener Radikal Ungdom, at der altid bør være et proportionalt forhold mellem den menneskelige smerte, som forsøget forebygger og den smerte, som dyret underlægges.
Radikal Ungdom mener derfor, at:
- Alle dyreforsøg bør gennemføres med udgangspunkt i faglige argumenter og overvejelser over den smerte, som dyret påføres.
- Kommercielle dyreforsøg uden direkte forskningsformål bør fortsat være ulovlige.
Håndhævelse og sanktioner
En dyrevelfærdskontrol, som er målrettet, effektiv og ensartet, skal sammen med sanktioner, der er proportionale med overtrædelserne, være med til at forebygge lovbrud og sikre dyrevelfærden.
Dyrevelfærdskriminalitet skal indgå i normal praksis, og derfor skal kontrol, sanktioner og efterforskning ske igennem de almindelige retsinstanser.
Sanktioner skal ske i form af bøde og i gentagne tilfælde fratagelse af visse privilegier. Domstolene skal selv, efter almindelig retspraksis, kunne vurdere, hvor grov en overtrædelse der er tale om og straffe derefter.

## https://radikalungdom.com/republikken-danmarks-grundlov

Republikken Danmarks Grundlov
Kapitel 1: Republikkens grundprincipper
§1. Republikken Danmark er en selvstændig stat, hvis styreform bygger på demokrati og retssikkerhed.
Stk. 2. Formålet med Republikken er at sikre individets interesser. Republikken er ikke et mål i sig selv.
Stk. 3. Grundloven gælder for alle dele af Republikken, og træder straks i kraft.
§2. Den lovgivende magt er hos Folketinget og Regeringen i forening. Den udøvende magt er hos Regeringen. Den dømmende magt er hos domstolene.
§3. Alle er lige for loven.
Stk. 2. Kongehusets formelle magt og særstatus er afskaffet.
Stk. 3. Enhver i lovgivningen til adel, titel og rang knyttet forret er afskaffet.
Stk. 4. Intet kongehus, len, stamhus, fideikommisgods eller andet familiefideikommis kan for fremtiden oprettes.
§4. Staten er sekulær.
§5. Statsborgerskab kan tildeles ved lov.
§6. Enhver statsborger har ret til at bo i Republikken med ægtefæller og børn.
Kapitel 2: Menneskerettigheder
Civile og politiske rettigheder m.v.
§7. Hvert menneske er unikt, og alle mennesker har ret til at leve efter egen overbevisning, og er omfattet af Grundloven uanset køn, seksualitet, alder, religion, etnisk og kulturelt tilhørsforhold, sygdom, handicap, økonomiske og sociale forhold, politisk anskuelse eller noget andet forhold knyttet til hans person.
§8. Enhver har ret til livet. Ingen kan idømmes dødsstraf.
Stk. 2. Abort kan foretages med hjemmel i lov.
§9. Enhver har ret til døden. Ingen kan tvinges til at leve.
Stk. 2. Aktiv dødshjælp kan foretages med hjemmel i lov.
§10. Intet menneske må klones i reproduktivt øjemed.
§11. Ingen må underkastes isolationsfængsling eller anden tortur, og ej heller umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf.
Stk. 2. Ingen må udleveres til fremmede myndigheder uden fuld sikkerhed for at de ikke udsættes den i stk. 1 nævnte behandlingen.
§12. Enhver har ret til personlig frihed. Stk. 2. Der kan ikke gøres indgreb i den personlige frihed, medmindre det sker ved lov til fuldbyrdelse af straf, til efterforskning eller forebyggelse af alvorlige forbrydelser, til beskyttelse af borgernes eller statens sikkerhed, til beskyttelse af borgernes rettigheder eller friheder eller til beskyttelse af sundheden.
Stk. 3. Enhver, der anholdes, skal inden 24 timer stilles for en dommer.
Stk. 4. Enhver frihedsberøvelse skal finde sted under ordnede forhold, og isolationsfængsling og anden tortur er ikke tilladt.
Stk. 5. Enhver der anholdes skal, på et sprog som denne forstår, underrettes om sine rettigheder, grundende til anholdelsen og enhver anklage rettet mod den anholdte.
Stk. 6. Enhver har ret til retfærdig, offentlig og hurtig rettergang.
Stk. 7. Straf kan kun idømmes i henhold til lovbestemmelser, der var gældende på tidspunktet for udførelsen af den strafbare handling.
Stk. 8. Enhver, der anklages for en lovovertrædelse, skal anses for uskyldig, indtil hans skyld er bevist i overensstemmelse med loven.
Stk. 9. Behandlingen af personer, der uden for strafferetsplejen er frihedsberøvede, undergives et af Folketinget valgt tilsyn, hvortil de pågældende skal have adgang til at rette henvendelse.
§13. Enhver har ret til privatlivets fred.
Stk. 2. Der kan ikke gøres indgreb i privatlivet, familielivet, i boligen eller i den personlige kommunikation medmindre det sker med hjemmel i lov til efterforskning, til forebyggelse af alvorlige forbrydelser, til beskyttelse af borgernes eller statens sikkerhed, til beskyttelse af borgernes rettigheder og friheder eller til beskyttelse af sundheden.
Stk. 3. Der må ikke anvendes aflytning, videoovervågning, logning af teledata og anden elektronisk overvågning medmindre det sker med hjemmel i lov til efterforskning, til forebyggelse af alvorlige forbrydelser, til beskyttelse af borgernes eller statens sikkerhed, til beskyttelse af borgernes rettigheder og friheder eller til beskyttelse af sundheden.
Stk. 4. Indgreb som nævnt i stk. 2 og stk. 3 kan kun foretages ved begrundet mistanke og efter retskendelse.
§14. Enhver har ret til at råde over sin ejendom. Stk. 2. Nærmere bestemmelser om afståelse af ejendom af hensyn til almenvellet og mod fuldstændig erstatning fastsættes ved lov eller med hjemmel i lov.
§15. Enhver har ret til at ytre sig.
Stk. 2. Det gælder såvel i tale, på skrift, ved tegning samt andre måder der ikke krænker andres rettigheder.
Stk. 3. Efterfølgende strafansvar for ytringer kan kun pålægges ved dom i medfør af lov til beskyttelse mod trusler og personlig forfølgelse, eller af brud på lovbestemt tavshedspligt.
Stk. 4. Censur og andre forebyggende forholdsregler kan ingen sinde på ny indføres.
§16. Enhver har ret til at modtage informationer, medmindre andet undtagelsesvis er bestemt ved lov.
Stk. 2. Enhver har ret til indsigt i den offentlige forvaltnings dokumenter, medmindre andet undtagelsesvis er bestemt ved lov.
§17. Enhver har ret til at danne foreninger med lovlige formål, eller til at tilslutte sig eller afvise at tilslutte sig sådanne foreninger.
Stk. 2. Kun foreninger der direkte virker ved vold, eller anden ulovlig virksomhed, kan opløses.
Stk. 3. Foreninger kan kun opløses ved dom.
§18. Enhver har ret til at organisere eller deltage i forsamlinger og demonstrationer med lovlige formål.
Stk. 2. Offentlige forsamlinger og demonstrationer kan pålægges sådanne begrænsninger i udfoldelsen, som er nødvendige for opretholdelsen af sikkerhed og orden. Overholdes sådanne begrænsninger ikke, kan forsamlingen eller demonstrationen opløses, såfremt det må anses for påkrævet.
§19. Enhver har ret til, alene eller sammen med andre, at udtrykke sig og handle i overensstemmelse med sin religiøse overbevisning.
Stk. 2. Personer, grupper eller trossamfund har i deres religionsudøvelse ikke ret til at lære eller foretage noget, som strider mod almindelige bestemmelser fastsat ved lov eller med hjemmel i lov.
Stk. 3. Ingen er pligtig at deltage i eller yde personlige bidrag til nogen religionsudøvelse.
Stk. 4. Der er både religionsfrihed og religionslighed.
§20. Bestemmelserne i Konvention af 4. november 1950 til Beskyttelse af Menneskerettigheder og Grundlæggende Frihedsrettigheder, artikel 2-14, gælder samtidig med bestemmelserne i dette kapitel og med samme kraft.
Økonomisk-sociale rettigheder
§21. Enhver har ret til social tryghed og velfærd.
Stk. 2. Enhver, som er i fysisk og psykisk stand hertil, har pligt til at sikre sin egen tryghed og velfærd.
Stk. 3. Ved lov fastsættes bestemmelser om det offentliges pligt til om fornødent at yde tilstrækkelig økonomisk forsørgelse samt til at skaffe bolig.
§22. Enhver har ret til at modtage behandling af sygdom og hjælp til forebyggelse heraf.
Stk. 2. Enhver som er i fysisk og psykisk stand hertil har pligt til i videst muligt omfang at forebygge egne sygdomme, og sikre egen sundhed.
Stk. 3. Ved lov fastsættes bestemmelser om opretholdelse af sygdoms- og sundhedstjenester, herunder om standarden af sådanne tjenester.
§23. Enhver har ret til at modtage undervisning og uddannelse.
Stk. 2. Ethvert barn, som er i fysisk og psykisk stand hertil, har pligt til at gennemføre undervisningen i folkeskolen og på en ungdomsuddannelse, eller tilsvarende undervisning på anden måde.
Stk. 3. Ethvert barn har ret til at modtage fri undervisning i folkeskolen og på en ungdomsuddannelse. Der er ikke pligt til at modtage offentlig undervisning, såfremt barnet modtager tilsvarende undervisning på anden måde.
Stk. 4. Elever og studerende skal sikres demokratisk indflydelse og medbestemmelse på uddannelsesinstitutionerne.
§24. Enhver har ret til i videst muligt omfang at opnå adgang til arbejde eller anden næring på vilkår, der betrygger hans eller hendes tilværelse.
Stk. 2. Ved lov fastsættes bestemmelser om sikre og sunde arbejdsforhold samt om hvile, fritid og ferie.
Stk. 3. Ingen kan forbydes at drive virksomhed hvornår på døgnet eller året han ønsker.
§25. Enhver, der lider af et handicap, har ret til at deltage i alle dele af samfundslivet på lige fod med andre borgere; handicappede nyder samme rettigheder og den samme retsbeskyttelse som alle andre.
Stk. 2. Ved lov fastsættes bestemmelser om vederlagsfri afhjælpning af handicap i form af behandling, rehabilitering, hjælpemidler og andre hjælpeforanstaltninger.
Stk. 3. Ved lov fastsættes bestemmelser om handicappedes adgang til det fysiske miljø, information og kommunikation samt om deres ret til undervisning, uddannelse og erhverv på lige fod med andre borgere.
§26. Enhver har ret til ved domstolene og over for offentlige myndigheder at anvende sit modersmål.
Stk. 2. Ved lov fastsættes bestemmelser om bistand i overensstemmelse med stk. 1 i form af tolkning eller på anden måde til personer med fremmed modersmål samt til personer, der som følge af handicap betjener sig af tegnsprog eller anden sproglig meddelelsesform.
Kapitel 3: Folketinget Folketinget og dets medlemmer
§27. Folketinget består af 179 medlemmer.
§28. Valgbarhed og valgret til Folketinget har enhver myndig dansk statsborger.
Stk. 2. Umyndiggøres en borger mister han valgbarhed og valgret.
Stk. 3. Myndighedsalderen er 18 år.
§29. Et medlem af Folketinget, der udnævnes til minister, udtræder for sin embedsperiode af Folketinget.
§30. Folketingets medlemmer vælges ved almindelige, direkte og hemmelige valg.
Stk. 2. Ved valgloven gives de nærmere regler for valgrettens udøvelse og partiernes adgang til opstilling. Valgmåden fastsættes, så der sikres en ligelig repræsentation af de forskellige anskuelser blandt vælgerne.
Stk. 3. Ved fordeling af mandaterne på geografiske områder, skal der tages hensyn til indbyggertal, vælgertal og befolkningstæthed.
Stk. 4. Ved valgloven gives nærmere regler vedrørende valg af stedfortrædere og disses indtræden i Folketinget samt angående fremgangsmåden i tilfælde, hvor omvalg måtte blive nødvendigt.
§31. Folketingets medlemmer vælges for fire år.
Stk. 2. Præsidenten kan til enhver tid, med Folketingets samtykke, udskrive nyvalg med den virkning, at de bestående folketingsmandater bortfalder, når nyvalg har fundet sted. Efter udnævnelse af et nyt ministerium kan valg dog ikke udskrives, forinden præsidenten har fremstillet sig for Folketinget.
Stk. 3. Det påhviler præsidenten at foranledige, at nyvalg afholdes inden valgperiodens udløb.
Stk. 4. Mandaterne bortfalder i intet tilfælde, før nyvalg har fundet sted.
Stk. 5. Umyndiggøres et medlem af Folketinget bortfalder hans mandat.
§32. Folketinget afgør selv gyldigheden af sine medlemmers valg.
§33. Folketinget er ukrænkeligt. Enhver, der antaster dets sikkerhed eller frihed, enhver, der udsteder eller adlyder nogen dertil sigtende befaling, gør sig skyldig i højforræderi.
Folketingets virksomhed
§34. Nyvalgt Folketing træder sammen kl. 12 den fjortende efter valgdagen, dersom præsidenten ikke har indkaldt det til møde forinden.
Stk. 2. Straks efter prøvelsen af mandaterne sættes Folketinget ved valg af formand og næstformænd.
§35. Folketingsåret begynder den første tirsdag i oktober og varer til samme tirsdag det følgende år.
Stk. 2. På folketingsårets første dag kl. 12 sammentræder medlemmerne til møde, hvor Folketinget sættes på ny.
§36. På det første møde i folketingsåret afgiver præsidenten en redegørelse for Republikkens almindelige stilling og for de foranstaltninger, som regeringen påtænker.
Stk. 2. På grundlag af redegørelsen finder en almindelig forhandling sted.
§37. Folketingets formand indkalder Folketinget til møde med angivelse af dagsorden. Det påhviler formanden at indkalde til møde, når mindst to femtedele af Folketingets medlemmer eller præsidenten fremsætter begæring herom med angivelse af dagsorden.
§38. Regeringsmedlemmerne har i embeds medfør adgang til Folketinget og har taleret under forhandlingerne.
§39. Ethvert medlem af Folketinget og ethvert regeringsmedlem er berettiget til at fremsætte forslag til love og andre beslutninger.
Stk. 2. Et lovforslag kan ikke endeligt vedtages, forinden det tre gange har været behandlet i Folketinget.
Stk. 3. Mellem hver af behandlingerne af et lovforslag skal hengå mindst fjorten dage, undtagen for forslag til finanslove, tillægsbevillingslove, midlertidige bevillingslove, love om indirekte skatter samt i påtrængende tilfælde forslag til love, hvis ikrafttræden ikke kan udsættes af hensyn til lovens formål.
Stk. 4. Nærmere bestemmelser om fravigelser af de i stk. 3 foreskrevne frister fastsættes i Folketingets forretningsorden
Stk. 5. Ved nyvalg og ved folketingsårets udgang bortfalder alle forslag til love og andre beslutninger, der ikke forinden er endeligt vedtaget.
§40. Når et forslag til lov eller beslutning er vedtaget af Folketinget, kan en tredjedel af Folketingets medlemmer inden for en frist af tre dage fra forslagets endelige vedtagelse over for formanden begære folkeafstemning om forslaget. Begæringen skal være skriftlig og underskrevet af de deltagende medlemmer.
Stk. 2. Et lovforslag, som kan undergives folkeafstemning, jf. stk. 6, kan kun i det i stk. 7 omhandlede tilfælde stadfæstes inden udløbet af den i stk. 1 nævnte frist, eller inden begæret folkeafstemning har fundet sted.
Stk. 3. Når der er begæret folkeafstemning om et forslag til lov eller beslutning, kan Folketinget inden for en frist af fem dage fra forslagets endelige vedtagelse beslutte, at forslaget skal bortfalde.
Stk. 4. Træffer Folketinget ikke beslutning i henhold til stk. 3, skal meddelelse om, at forslaget skal prøves ved folkeafstemning, snarest tilstilles præsidenten, der derefter lader forslaget bekendtgøre med meddelelse om, at folkeafstemning vil finde sted. Folkeafstemningen iværksættes efter præsidentens nærmere bestemmelse tidligst fjorten og senest enogtyve dage efter bekendtgørelsen.
Stk. 5. Ved folkeafstemning stemmes for og imod forslaget. Til forslagets bortfald kræves, at et flertal af de i afstemningen deltagende folketingsvælgere har stemt imod forslaget, og mindst en tredjedel af samtlige stemmeberettigede har deltaget i afstemningen.
Stk. 6. Forslag til finanslove, tillægsbevillingslove, midlertidige bevillingslove, statslånslove, normeringslove, lønnings- og pensionslove, love om meddelelse af indfødsret, love om ekspropriation, love om direkte og indirekte skatter samt love til gennemførelse af bestående traktatmæssige forpligtelser kan ikke undergives folkeafstemning. Det samme gælder endvidere de i § 63 nævnte beslutninger, uanset om de måtte være i lovsform, medmindre det for disse ved særlig lov bestemmes, at sådan afstemning skal finde sted. For grundlovsændringer gælder reglerne i§ 69.
Stk. 7. I særdeles påtrængende tilfælde kan et lovforslag, som kan undergives folkeafstemning, stadfæstes straks efter dets vedtagelse, når forslaget indeholder bestemmelse herom. Såfremt en tredjedel af Folketingets medlemmer efter de i stk. 1 omhandlede regler begærer folkeafstemning om lovforslaget eller den stadfæstede lov, afholdes sådan folkeafstemning efter foranstående regler. Forkastes loven ved folkeafstemning, kundgøres dette af præsidenten uden unødigt ophold og senest fjorten dage efter folkeafstemningens afholdelse. Fra kundgørelsesdagen er loven bortfaldet.
§41. Skat kan kun pålægges, forandres eller ophæves ved lov. Statslån kan kun optages ifølge lov.
§42. Forslag til finanslov for det kommende finansår skal fremsættes for Folketinget senest fire måneder før finansårets begyndelse.
Stk. 2. Kan behandlingen af finanslovsforslaget for det kommende finansår ikke ventes tilendebragt inden finansårets begyndelse, skal forslag til en midlertidig bevillingslov fremsættes for Folketinget.
§43. Forinden finansloven eller en midlertidig bevillingslov er vedtaget, må skatterne ikke opkræves.
Stk. 2. Ingen udgift må afholdes uden hjemmel i den af Folketinget vedtagne finanslov eller i en af Folketinget vedtaget tillægsbevillingslov eller midlertidig bevillingslov. Hjemmel til nye eller ændrede dispositioner i finansåret kan tilvejebringes ved samtykke fra Folketingets Finansudvalg.
§44. Statsregnskabet skal fremlægges for Folketinget senest seks måneder efter finansårets udløb.
Stk. 2. Folketinget vælger et antal revisorer. Disse gennemgår det årlige statsregnskab og påser, at samtlige statens indtægter er opført deri, og at ingen udgift er afholdt uden hjemmel i finansloven eller anden bevillingslov. De har adgang til alle fornødne oplysninger og aktstykker. De nærmere regler for revisorernes antal og virksomhed fastsættes ved lov.
Stk. 3. Statsregnskabet med revisorernes bemærkninger forelægges Folketinget til beslutning. §45. Folketinget fastsætter selv sin forretningsorden, der indeholder de nærmere bestemmelser om forretningsgangen i Folketinget og dets udvalg samt om ordenens opretholdelse.
§46. Folketingets møder er offentlige. Formanden eller det i forretningsordenen bestemte antal medlemmer eller en minister kan dog forlange, at alle uvedkommende fjernes, hvorpå det uden forhandling afgøres, om sagen skal forhandles i et offentligt eller lukket møde.
Stk. 2. Alle lovforslag skal fra deres fremsættelse være tilgængelige for offentligheden. Det samme gælder for lovforslag i den skikkelse, hvori de er vedtaget efter henholdsvis første og anden behandling, umiddelbart efter disse behandlinger.
§47. Folketinget kan kun tage beslutning, når over halvdelen af medlemmerne er til stede og deltager i afstemningen.
§48. Folketingets valg af medlemmer til udvalg og hverv sker efter forholdstal. §49. Ethvert medlem af Folketinget kan med dettes samtykke bringe ethvert offentligt anliggende under forhandling og kræve regeringsmedlemmernes forklaring derom. Ethvert medlem af Folketinget samt Folketingets udvalg kan stille spørgsmål til regeringsmedlemmer. Folketingets udvalg kan endvidere kalde regeringsmedlemmer i samråd.
Stk. 2. Regeringsmedlemmer må ikke give Folketinget urigtige eller vildledende oplysninger eller under Folketingets behandling af en sag fortie oplysninger, der er af væsentlig betydning for tingets bedømmelse af sagen.
§50. Folketinget vælger en person, der ikke er medlem af Folketinget, til som Folketingets Ombudsmand at føre kontrol med den offentlige forvaltning. Folketinget kan vælge to eller flere ombudsmænd.
§51. Folketingsmedlemmerne er ene bundet af deres overbevisning og ikke ved nogen forskrift af deres vælgere eller deres parti. ‘
§52. Intet medlem af Folketinget kan uden dettes samtykke tiltales eller underkastes fængsling af nogen art, medmindre han er grebet på fersk gerning. For sine ytringer i Folketinget kan intet af dets medlemmer uden Folketingets samtykke drages til ansvar uden for samme.
§53. Folketingets medlemmer oppebærer et vederlag, hvis størrelse fastsættes ved valgloven.
Kapitel 4: Regeringen og forvaltningen
Regeringen
§54. Præsidenten er statsoverhoved for Republikken.
§55. Præsidenten udnævner regeringen og dens ministre samt bestemmer ministrenes antal og opgavernes fordeling imellem dem.
Stk. 2. Når nyvalg har fundet sted, afgiver præsidenten i Folketinget en redegørelse for Republikkens almindelige stilling og de af regeringen påtænkte foranstaltninger. Efter forhandling om redegørelsen sættes denne til afstemning.
§56. Ingen minister kan forblive i sit embede, efter at Folketinget har udtalt sin mistillid til ham eller hende.
Stk. 2. Udtaler Folketinget sin mistillid til præsidenten, skal denne begære ministeriets afsked, medmindre nyvalg udskrives. Et ministerium, som har fået et mistillidsvotum, eller som har begæret sin afsked, fungerer, indtil et nyt ministerium er udnævnt. Fungerende ministre kan i deres embede kun foretage sig, hvad der er fornødent til embedsforretningernes uforstyrrede førelse.
§57. Ved et ministeriums afgang vælger Folketinget på ny en præsident, der udnævner regeringen jf. § 55. Folketingets formand leder forhandlingerne.
'§58. Regeringsmedlemmerne kan af Folketinget tiltales for deres embedsførelse. Sådanne sager pådømmes ved Republikkens øverste domstol.
§59. Regeringsmedlemmerne kan for Folketinget fremsætte forslag til love og andre beslutninger.
§60. Et af Folketinget vedtaget lovforslag får lovskraft, når det senest 30 dage efter den endelige vedtagelse stadfæstes af et regeringsmedlem. Regeringen sørger for lovens kundgørelse og dens fuldbyrdelse.
§61. I særdeles påtrængende tilfælde kan regeringen, når Folketinget ikke kan samles, udstede foreløbige love, der dog ikke må stride mod grundloven og altid straks efter Folketingets sammentræden skal forelægges dette til godkendelse eller forkastelse.
§62. Kommunernes ret til under statens tilsyn selvstændigt at styre deres anliggender ordnes ved lov.
Stk. 2. Valgretsalderen til de kommunale råd er den samme som for valg til Folketinget.
Internationale forhold
§63. Regeringen handler på Republikkens vegne i internationale anliggender. Uden Folketingets samtykke kan regeringen dog ikke foretage nogen handling, der forøger eller indskrænker Republikkens område, eller indgå nogen forpligtelse, til hvis opfyldelse Folketingets medvirken er nødvendig, eller som i øvrigt er af større betydning. Ej heller kan regeringen uden Folketingets samtykke opsige nogen international aftale, som er indgået med Folketingets samtykke.
Stk. 2. Bortset fra forsvar mod væbnet angreb på Republikken eller danske styrker kan regeringen ikke uden to tredjedele af Folketingets samtykke anvende militære magtmidler mod nogen fremmed stat. Foranstaltninger, som regeringen måtte træffe i medfør af denne bestemmelse, skal straks forelægges Folketinget. Er Folketinget ikke samlet, skal det straks sammenkaldes til møde.
Stk. 3. Folketinget vælger af sin midte et udenrigspolitisk nævn, med hvilket regeringen rådfører sig forud for enhver beslutning af større udenrigspolitisk rækkevidde. Nærmere regler om Det Udenrigspolitiske Nævn fastsættes ved lov.
§64. Beføjelser, som efter denne grundlov tilkommer Republikkens myndigheder, kan ved lov i nærmere bestemt omfang overlades til internationale myndigheder, der er oprettet ved gensidig overenskomst med andre stater til fremme af international retsorden og samarbejde.
Stk. 2. Til vedtagelse af lovforslag herom kræves et flertal på fem sjettedele af Folketingets medlemmer. Opnås et sådant flertal ikke, men dog det til vedtagelse af almindelige lovforslag nødvendige flertal, og opretholder regeringen forslaget, forelægges det folketingsvælgerne til godkendelse eller forkastelse efter de for folkeafstemninger i §40, stk. 5, fastsatte regler.
Stk. 3. Folketinget vælger af sin midte et eller flere udvalg vedrørende de internationale myndigheder, hvortil der er overladt beføjelser i henhold til stk. 1. Forud for sin deltagelse i sådanne myndigheders vedtagelser af større rækkevidde rådfører regeringen sig med vedkommende udvalg og handler i overensstemmelse hermed.
Kapitel 5: Domstolene og retsplejen
§65. Den dømmende magts udøvelse kan kun ordnes ved lov. Særdomstole til pådømmelse af bestemte, foreliggende sager kan ikke nedsættes.
§66. Domstolene kan påkende ethvert spørgsmål om loves overensstemmelse med grundloven og forvaltningsafgørelsers overensstemmelse med loven. Indbringelse af sådanne spørgsmål for domstolene fritager ikke for at efterleve de nævnte love og afgørelser.
Stk. 2. Påkendelse af spørgsmål om forvaltningens afgørelser kan ved lov henlægges til én eller flere forvaltningsdomstole, hvis afgørelser dog skal prøves ved Republikkens øverste domstol. De nærmere regler herom fastsættes ved lov.
§67. Dommerne har i deres kald alene at rette sig efter loven. De kan ikke afsættes ved dom, ej heller forflyttes mod deres ønske uden for de tilfælde, hvor en omordning af domstolene finder sted. Dog kan en dommer, der har fyldt sit 65. år, afskediges, men uden tab af indtægter indtil det tidspunkt, til hvilket han skulle være afskediget på grund af alder.
Stk. 2. Ved lov fastsættes bestemmelser om oprettelse af særlige, uafhængige organer til varetagelse af domstolenes forvaltning, til afgivelse af indstilling om udnævnelse af dommere samt til beslutning om disciplinære reaktioner over for dommere.
§68. I retsplejen gennemføres offentlighed og mundtlighed i videst muligt omfang.
Stk. 2. I strafferetsplejen skal lægmænd medvirke. Det fastsættes ved lov, i hvilke sager og under hvilke former denne medvirken skal finde sted.
Stk. 3. Den offentlige anklagemyndighed er i udøvelsen af sine funktioner i straffesagerne uafhængig af regeringen, medmindre andet er bestemt ved lov.
Kapitel 6: Grundlovsændringer
§69. Vedtager Folketinget et forslag til en ny grundlovsbestemmelse, og regeringen vil fremme sagen, skal forslaget inden et halvt år efter den endelige vedtagelse forelægges folketingsvælgerne til godkendelse eller forkastelse ved direkte afstemning. Ved afstemningen stemmes for og imod forslaget. Til forslagets vedtagelse kræves, at et flertal af de i afstemningen deltagende folketingsvælgere har stemt for forslaget, og mindst en tredjedel af samtlige stemmeberettigede har deltaget i afstemningen

## https://radikalungdom.com/alternativ-til-asylcentre

Alternativ til asylcentre
Indledning
Der er lavet en del omfattende forskning på asylområdet og om, hvilke psykiske og fysiske bivirkninger et ophold på et asylcenter har for landets asylansøgere. Forskningen peger i én retning: Længerevarende ophold på et asylcenter er skadeligt for asylansøgeren.
Årsagen er blandt andet, at de afsidesliggende asylcentre isolerer asylansøgerne fra det omkringliggende samfund, på trods af at asylcentrene ikke er lukkede. Flere undersøgelser har påvist, at denne isolation resulterer i en psykisk nedbrydelse af ansøgerne. Desuden hindrer isolationen, at der kan starte en integrationsproces, mens ansøgeren får sin sag behandlet.
Isolationen på asylcentrene betyder derfor, at afviste asylansøgere bliver sendt hjem til deres oprindelsesland i en værre psykisk tilstand end den, de var i, da de tog af sted, og med kompetencer, som ikke er blevet vedligeholdt. De har med andre ord dårligere forudsætninger for at klare sig i deres hjemlande og hjælpe med at genopbygge deres land efter eventuelle krige eller katastrofer, end da de tog af sted.
Asylansøgerne får lommepenge og mad og bliver ellers bedt om ikke at lave andet end at vente. Pga. asylcentrene har ansøgerne ikke mulighed for at tage del i samfundet og civilsamfundet og derved lære medborgerskab og demokratiske værdier. Når ansøgerne får opholdstilladelse og lukkes ud i samfundet, er de blevet klienter i stedet for medborgere.
Derfor går Radikal Ungdom ind for en afskaffelse af asylcentrene i deres nuværende form. Følgende program er et forslag til, hvad der skal stå i stedet for asylcentrene. Programmet er baseret på internationale erfaringer med samme og skal sikre asylansøgerne en så værdig sagsbehandlingstid som mulig, både til fordel for ansøgeren og det danske samfund.
Husning
Asylansøgere skal placeres i alle kommuner. Der er generelt gode erfaringer med at placere godkendte flygtninge i mindre byer, hvor der normalt er et mere personligt fællesskab, og hvor naboen ikke bare er naboen, men en person, man har et forhold til, og Radikal Ungdom ønsker at overføre disse erfaringer til husningen af asylansøgere. Det er op til de enkelte kommuner at vurdere, hvilke områder der er egnede til at modtage og integrere asylansøgere. Det kan være på baggrund af transportmuligheder, det sociale liv generelt, de enkelte flygtninges kompetencer og interesser etc. Ansøgerne skal placeres i egne boliger, bofællesskaber eller opholdssteder alt efter deres psykiske eller fysiske tilstand Radikal Ungdom mener desuden, at en flygtningefamilie så vidt muligt skal tilbydes at blive tilknyttet en dansk mentorfamilie, som afspejler familien med hensyn til alder og antal børn. Denne familie skal være med til at få flygtningefamilien integreret i det danske samfund igennem vejledning, nærhed og forståelse. Mentorfamilien skal være et hjælpende organ for flygtningefamilien. Deres formål er at hjælpe dem ind i nærmiljøet, hvor de bor, gennem idrætsforeninger, skoler, dagsinstitutioner og lignende. Dette skal være en hjælp til flygtningefamilier, så de føler sig mere velkomne og inkluderede i det danske samfund. For de, der på grund af deres psykiske eller fysiske tilstand ikke er i stand til at tage vare på sig selv eller ansvar for at bo for sig selv, skal et modtage- og udslusningscenter være et tilbud, ligesom der også skal være opholdscentre for børn og unge samt kvindecentre.
Krav til undersøgelse af flygtninge
I dag har flygtninge krav på at blive undersøgt, når de ankommer til Danmark, men mange flygtninge forstår ikke det danske sundhedssystem, og gør derfor ikke brug af deres krav. Det betyder, at mange sygdomme ikke bliver opdaget i tide, hvilket er en ulempe for både den enkelte flygtning samt for samfundet som helhed. Radikal Ungdom mener derfor, at alle flygtninge skal sundhedsundersøges senest tre måneder efter ankomst.
Fordeling
Kommunerne, hvis forhold vurderes passende til at huse asylansøgerne, pålægges at modtage disse. Fordelingen af ansøgere sker efter aftale mellem Kommunernes Landsforening, regeringen og andre relevante parter samt på basis af kommunens forhold samt screening og et match imellem asylansøgerens behov og kommunen. Der skal ligeledes tages hensyn til asylansøgerens familiære forhold.
Økonomi
De midler, der før er tilfaldet asylcentrene og Røde Kors, skal tilføres værtskommunerne alt efter antal modtagne ansøgere.
Det er forventeligt, at der vil ske en stigning i udgifter til husning, når flygtningene flyttes fra centrene til almindelige beboelsesformer. Denne stigning i udgift skal staten og ikke kommunerne dække, og ligeledes dækker staten implicitte omkostninger – altså tabt indtjening - som fremkommer ved husning af asylansøgerne.
Det kan forventes, at inklusionen af flygtninge i det danske samfund fra dag ét på lang sigt vil reducere Danmarks omkostninger i forbindelse med integrationsfremmende tiltag, socialrådgivning, uddannelse, arbejdsmarkedsrådgivning og så videre. Det kan dog forventes, at de individuelle værtskommuner vil have øgede omkostninger på en del af disse områder. Derfor skal de have tilføjet ekstra midler, så de ikke pålægges et ekstra økonomiske ansvarved at løfte opgaver, der løses til hele Danmarks fordel.
Vejledning
Asylansøgere skal have vejledning til at kunne tilegne sig tilværelseskompetencer, der har til formål at opnå selvforsørgelse. Det kan være kostvejledning og undervisning i andre dagligdagsudfordringer, der relaterer sig til at begå sig i det danske samfund. Det er vigtigt, at asylansøgerne får et kendskab til, hvordan det danske samfund er indrettet, hvordan det offentlige system, institutioner og foreningslivet fungerer, så asylansøgerne føler sig godt klædt på til at deltage aktivt som medborgere i samfundet.
Vejledningen skal varetages af kommunalt ansatte med indgående kendskab til integration af flygtninge.
Medborgerskab
Et Trampolinhus er en brugerdrevet værested, hvor brugerne - asylansøgere og frivillige - både driver huset igennem brugerdemokrati og igennem aktiviteter. Eksempler er sprogundervisning, danseundervisning, musik, social virksomhed i form af systue med salg osv. Modellen fordrer, at hvis man ønsker at være bruger af huset, skal man også bidrage til det igennem aktiviteter, rengøring madlavning eller lignede. Kravet om at påtage sig et ansvar er noget asylansøgerne responderer meget positivt overfor, da ansøgerne føler, de bliver mødt i øjenhøjde som hele mennesker med ressourcer; modsat af hvordan de mødes systemet. Erfaringer viser, at Trampolinhus-modellen forbedrer integrationen og forståelsen for sociale spilleregler. For eksempel har modellen haft succes med at gøre op med den sociale kontrol over kvinder, som i dag i høj grad eksisterer på asylcentrene. Desuden har modellen haft succes med at vedligeholde og udvikle ansøgernes kompetencer igennem frivilligt baserede aktiviteter som sprogundervisning og systuer.
Derfor mener Radikal Ungdom, at værtskommunerne, hvor det er muligt, skal stille lokaler til et sådant initiativ til rådighed. Desuden opfordres kommunerne til finansielt at støtte sådanne projekter.
Husene drives af civilsamfundet og asylansøgerne selv. Husene må ikke huse offentlige eller statslige organer borgerservice eller andet. Uafhængigheden af Udlændingestyrelsen, Politiet og Borgerservice er afgørende. Fokus i husene skal være brugerdrevne aktiviteter. Arbejdsdelingen betyder, at social inklusion ikke automatisk medfører formodning om opholdstilladelse hos asylansøgeren.
Radikal Ungdom anbefaler dog, at offentlige instanser, som Borgerservice og jobcentre placeres tæt på husene, eller at husene placeres tæt på samme.

## https://radikalungdom.com/social-dumping

Social dumping
Indledning
Social dumping er, når lønmodtagere har løn- og arbejdsvilkår under landets niveau. Radikal Ungdom mener, at i skal sikre arbejdstagerne anstændige arbejdsvilkår ved at samarbejde på tværs af landegrænserne for at undgå social dumping. Udenlandske virksomheder og arbejdstagere er velkomne i Danmark såfremt den danske arbejdsmarkedsmodels regler bliver overholdt. Da social dumping er et stigende problem i Danmark, er det nødvendigt, at der bliver taget hånd om problemet nu frem for at lade det vokse. Dette er ikke blot for at sikre, at virksomhederne ikke snyder det danske skatte- og afgiftssystem, men også for at sikre god og lige behandling af udenlandsk arbejdskraft, så ingen, der tager arbejde i Danmark, bliver udnyttet. Dette program er Radikal Ungdoms bud på, hvordan vi kan mindste social dumping på de danske arbejdspladser.
Regler for udenlandske arbejdstageres virke i Danmark
Når en udstationeret arbejdstager leverer en tjenesteydelse i et andet land skal virksomheden, som udstationerer lønmodtageren, overholde nogle minimumsregler i værtslandet under udstationeringen. Det gælder bl.a. regler om arbejdsmiljø, arbejdstid, ferie, mindsteløn, m.v.. I Danmark betyder det, at overenskomstaftalen på det pågældende fagområde skal overholdes. Det synes vi i Radikal Ungdom er god praksis, men det er vigtigt, at man mindsker udnyttelsen af arbejdskraft.
Radikal Ungdom mener derfor, at:
- Der skal indføres krav om, at udenlandske virksomheder skal kunne fremvise dokumentation overfor kontrolmyndighederne i form af f.eks. ansættelsesbevis med oplysninger omhandlende udstationeringen for de udstationerede lønmodtagere, f.eks. en A1-attest.
- Virksomheder skal registreres hos Registret for Udenlandske Tjenesteydere (RUT) [1]. Dette skal sikre lønmodtagernes rettigheder.
- Oplysningerne i Registret for Udenlandske Tjenesteydere skal være tilgængelige for myndighederne og de danske fagforeninger.
- Der skal oprettes en webservice/webside, der skal kunne hjælpe udenlandske virksomheder.
- Registret for Udenlandske Tjenesteydere skal tilbyde vejledning om regler og lovgivning i Danmark samt oplyse om social sikring i værts- og hjemlandet.
- Der skal være en maksimalgrænse for arbejdstid og en minimumsgrænse for hviletid, sådan som overenskomstaftalen på fagområdet påbyder.
- Det skal sikres, at de udstationerede arbejdstagere får den mindsteløn og overtidsbetaling, som overenskomsten på fagområdet påpeger.
- Virksomheder skal registreres i Registret for Udenlandske Tjenesteydere minimum en uge før modtagelsen af tjenesteydelser i Danmark.
Bedre fælleseuropæisk moms- og beskatningssystem
Ønsker en virksomhed at udbyde tjenesteydelser i Danmark, er det grundet Danmarks dobbeltbeskatningsaftaler med de enkelte lande nødvendigt at oplyse til SKAT, Registret for Udenlandske Tjenesteydere og eventuelt erhvervsstyrelsen hvilken slags virksomhed, der er tale om og hvor længe den forventer at opholde sig i landet. Ved fast driftssted i værtslandet, f.eks. en byggeplads, bliver der påkrævet begrænset skattepligt. Det samme gælder, hvis arbejdstagerne opholder sig i landet i mere end 6 måneder. Samtidig skal udenlandske virksomheder lade sig momsregistrere, hvis de har en årlig dansk omsætning, der overstiger 50.000 kr. VIES [2], som står får ”VAT Information Exchange System,” er det europæiske momsharmoniseringssystem. Systemet omfatter virksomheder med driftssted inden for EU og anvendes til udveksling af oplysninger samt til momsregistrering. Systemet skal opdateres, så det er muligt for myndigheder at indhente kontroloplysninger fra andre EU-lande om virksomhedens baggrund, momspligt, mv..
Radikal Ungdom mener, at:
- En virksomhed skal være etableret i ét land. Hvis dette land ikke er et EU-land, er reglerne vedrørende arbejdskraftens fri bevægelighed ikke gældende. Derfor skal det vurderes, om virksomheden driver erhvervsvirksomhed i Danmark, eller om arbejdstageren er ansat hos en dansk virksomhed, for bedre at kunne vurdere, om det er virksomheden eller arbejdstageren, der skal beskattes og i hvilken grad.
- En udenlandsk virksomhed, som midlertidigt leverer tjenesteydelser i Danmark, skal registreret i Registret for Udenlandske Tjenesteydere (RUT)
- VIES skal udvides med en database over europæiske virksomheders momsforhold.
Social sikring for udenlandske virksomheder og arbejdstagere i Danmark
Reglerne for arbejdskraftens fri bevægelighed, der er en central del af EU-samarbejdet, definerer, i henhold til det givne lands lovgivning, hvilken social sikring en arbejdstager har. Som udgangspunkt er en arbejdstager socialt sikret i det land, hvor vedkommende udfører arbejdet, men med den undtagelse, at man ved midlertidigt arbejde i et andet EU-land er sikret i sit værtsland. Eftersom hverken virksomheden eller virksomhedens ansatte er socialt sikrede i et andet land, skal arbejdsgiveren indbetale bidrag til ATP (arbejdsmarkedspensioner) [3] og AES (erhvervssygdomssikring) [4]. Hvis en arbejdstager i Danmark ønsker at modtage flere sociale sikringer end minimumskravet, kan de vælge at blive medlem af en dansk a-kasse, hvorved de sikres arbejdsløshedsforsikring. En A1-attest, som dokumenterer hvilket lands lovgivning om social sikring, der skal anvendes, skal være tilgængelig, hvis arbejdstager eller arbejdsgiver har den.
- Radikal Ungdom mener, at:
- Der skal etableres en kontrol, hvor myndighederne - specielt SKAT og arbejdstilsynet - styrker fokus på de brancher, hvor der har været flest overtrædelser blandt udenlandske virksomheder og arbejdstagere.
- Der skal gøres en større indsats for at koordinere rådgivning og vejledning vedrørende danske regler og krav samt håndhævelsen af lovgivningen på området.
- Fagbevægelsernes muligheder for at kræve en overenskomst skal forbedres. Arbejdsmarkedets parter skal have adgang til Det Indre Markeds Informationssystem, så fagbevægelsen nemmere kan få adgang til oplysninger om udenlandske virksomheder.
- Samarbejde om inddragelse og udveksling af data på tværs af landegrænser skal forbedres.
- Arbejdsklausuler skal moderniseres og at der skal fastsættes regler om bedre håndhævelse af arbejdsklausuler.
- Der skal indføres ID-kort til arbejdstagere på bygge- og anlægs fagområde.
- Der skal indføres en virksomhedsfinansieret forsikringsordning, der skal sikre lønmodtagere, der i arbejdsmarkedsretten for medhold i sager om lønsvindel, men ikke har mulighed for at få erstatning af arbejdsgiveren.
Henvisninger
[1] Registret for Udenlandske Tjenesteydere (RUT) har til formål at give myndighederne bedre mulighed for at sikre håndhævelse af de regler, der gælder for udenlandske tjenesteydere og arbejdstagere, som opererer i Danmark.
[2] VAT Information Exchange System (VIES) er et elektronisk middel til at overføre oplysninger om momsregistrering (gyldigheden af moms-numre) for virksomheder, der er registreret i EU. EU kræver, at når varer eller tjenesteydelser handles inden for EU, skal moms kun betales i det medlemsland, hvor køberen er bosat. Af denne grund er det nødvendigt, at leverandøren har en nem måde at validere momsnummeret som præsenteres af køberen.
[3] ATP er en dansk pensionsopsparing, der sikrer, at man får lidt ekstra pension ved siden af sin folkepension. Gælder kun i Danmark. [4] AES udbetaler erstatning, hvis en arbejdstager for anerkendt en erhvervssygdom. Erhvervssygdomme adskiller sig fra arbejdsulykker - en arbejdsulykke sker pludseligt, mens en erhvervssygdom først viser sig efter længere tids påvirkning

## https://radikalungdom.com/lgbtq

LGBTQ+ program
I Radikal Ungdom tror vi på, at alle uanset kønsidentitet, seksualitet mv. skal have sikret de bedste muligheder i livet. Derfor mener vi, at et øget fokus på netop de udfordringer, LGBTQ+-personer møder i dagligdagen, vil være til gavn både for den enkelte og for samfundet som helhed.
Transpersoner i sundhedssystemet
At være transkønnet betyder, at ens tildelte køn ved fødslen ikke matcher ens kønsidentitet. Nogle transpersoner identificerer sig med et af de binære køn, mand eller kvinde, og andre med et ikke-binært køn. For transpersoner kan det være ubehageligt at blive miskønnet i mødet med offentlige myndigheder og sundhedspersonalet, fordi man ikke har et CPR-nummer, som afspejler ens kønsidentitet, hvilket kan gøre, at man har mindre lyst til at opsøge lægehjælp. I dag indkaldes transmænd ikke til livmoderhalskræftscreening, hvilket resulterer i, at 60% ikke screenes. Det kan også ske, at transpersoners journal, fra før man skiftede CPR-nummer, ikke overføres til deres nuværende journal, så ens sygehistorik ikke bevares.
At give transpersoner bedre muligheder for en social og medicinsk transition forbedrer ikke kun deres livskvalitet; det redder også liv.
Derfor mener Radikal Ungdom, at:
- CPR-nummeret skal gøres kønsneutralt, og der indføres et system, hvor man indkaldes til relevante undersøgelser. Indtil dette indføres, mener Radikal Ungdom også, at man skal fjerne den nuværende betænkningstid på et halvt år for ændring af CPR-nummer.
- Mulighederne for nedre kønsskifteoperationer skal forbedres ved at investere i tværnational erfaringsudveksling og forskning i forbedring af kønsskifteoperationer. - Indtil nedre kønsskifteoperationer kan udføres kvalificeret af specialister i Danmark, skal opgaven outsources til andre lande, som det er gjort tidligere.
- Ansvaret for bevilligen af intimproteser flyttes ud af kommunerne.

- Man ikke skal omdøbe gynækologiske afdelinger til kvindesygdomme, da gynækologiske sygdomme også kan ramme transmænd og andre med de relevante organer.
- Refleksionsperioden på 6 måneder for transpersoner over 18 år bør afskaffes.
- Individer, som vurderes beslutningsdygtige ift. deres eget helbred, skal have samme juridiske rettigheder og medicinske tilbud, når det kommer til juridisk og medicinsk kønsskifte, uanset om de har en psykiatrisk diagnose eller ej. Vi er derfor imod, at medicinsk kønsskifte udsættes eller afvises for transpersoner udelukkende grundet fx en autismediagnose.
- Man bør fjerne alderskravet for at skifte juridisk køn, så det også bliver muligt for transkønnede børn og unge.
- Man bør gøre det muligt for børn og unge at blive udredt og behandlet flere steder i landet.
Interkønnede i sundhedssystemet
At være interkønnet betyder, at man har en krop, hvis fysiske kønskarakteristika ikke er entydigt mandligt eller kvindeligt. Det er ikke en social, men derimod en biologisk kønskategori. Folk, som er interkønnet, kan derfor have alle sociale kønsidentiteter.
Interkønnede spædbørn kan opleve, at de modtager kosmetiske operationer for at få deres kroppe til at passe ind i en binær ide om køn, hvilket kan forvolde unødvendig fysisk og psykisk smerte. Spædbørn har ikke evnen til at give samtykke til kosmetiske operationer.
Derfor mener Radikal Ungdom, at:
- Der ikke bør laves kosmetiske, kønsnormaliserende operationer på interkønnede spædbørn. I stedet bør interkønnede individer selv have retten til at vælge deres kønslige kropsudtryk, når de er gamle nok til selv at tage stilling.
- Interkønnethed bør dækkes enten som del af biologi- eller seksualundervisning i folkeskolen for at imødekomme det tabu og mangel på viden, der måtte være i forbindelse med interkønnethed.
Rettigheder til regnbuefamilier
Alle kan have drømmen om en familie uanset køn og seksualitet. Dog er det oftere sværere for LGBTQ+ par at få en familie, og deres familiekonstruktioner er ikke lige så godt beskyttet juridisk som den klassiske far-, mor-og-barn konstruktion. Dette er til trods for, at samtlige studier viser, at børn som vokser op med to forældre af samme køn trives lige så godt som børn med én mor og én far.
Nogle par med to mænd vælger, at en veninde eller familiemedlem bærer barnet for dem, men dette kommer typisk med minimale juridiske rettigheder for den ikke-biologiske medfader. Desuden kræver loven i dag, at mændene kender kvinden direkte, da det er ulovligt at agere mellemmand ved fx at sætte et par i forbindelse med en rugemor. Det er også ulovligt for en sundhedsfaglig at hjælpe med befrugtningen. Det estimeres, at ca. 50-100 børn fødes af rugemødre i udlandet og tages med til Danmark om året.
Nogle par vælger, at den biologiske forælder til barnet skal indgå i barnets liv. Barnet kan derfor ende med mere end tre sociale forældre, men i dag kan et barn kun have to juridiske forældre. Det er i barnets og forældrenes bedste, at den juridiske virkelighed afspejler virkeligheden.
Derfor mener Radikal Ungdom, at:
- Det skal være lovligt at indgå kontrakter omkring rugemoderskab.
- Stedbarnsadoption skal kunne foregå fra fødslen.
- Det juridiske forældreskab skal kunne tilfalde mere end to personer.
- Rugemødre skal have lov til at blive kompenseret for deres faktuelle udgifter ved graviditeten samt et månedligt beløb svarende til ægdonation.
- Inden transpersoner begynder hormonbehandling, som kan resultere i nedsat fertilitet, skal de tilbydes nedfrysning af æg eller sæd af det offentlige.
LGBTQ+-bevægelsen retspolitisk
LGBTQ+ personer skal kunne trives og føle sig sikre i Danmark. Derfor mener vi, at man politisk bør tage forskellige initiativer for at sikre seksuelle minoriteters retssikkerhed. I Danmark skal det være nemmere at kunne skifte køn uden unødvendig modstand fra staten, og det skal sikres, at regnbuefamilier bliver normaliseret.
Derfor mener Radikal Ungdom, at:
- Kønsbestemmelsen i navneloven skal afskaffes.
- Omvendelsesterapi skal være ulovligt.
- Kriminalforsorgen bør udarbejde politik om håndtering af trans- og interkønnede indsatte, som så vidt muligt respekterer indsattes kønsidentitet.
- Der skal være mulighed for X ved køn i passet til non-binære personer.
LGBTQ+ på Arbejdsmarkedet
Alle mennesker skal kunne føle sig trygge på deres arbejdsplads. Radikal Ungdom mener, at man i Danmark ikke burde frygte diskriminerende opførsel eller udelukkelse på arbejdsmarkedet på grund af sin seksualitet eller kønsopfattelse.
Derfor mener Radikal Ungdom, at:
- En national pulje under Beskæftigelsesministeriet skal oprettes til opkvalificering af arbejdspladsers kompetencer for inklusion og medarbejdertrivsel til f.eks. HR-afdelinger. Dette indebærer også handleplaner på de enkelte arbejdspladser i tilfælde af, at mobning af LGBTQ+-personer skulle opstå.
- Man bør begynde en opkvalificering af personale i hjemmeplejen, på plejehjem og på krisecentre i LGBTQ+-forhold og inklusion.
I det offentlige rum
Det offentlige rum skal kunne inkludere alle borgere. Alligevel er det de binære kønsopfattelsers perspektiv, som har været dominerende, og det offentlige rum er tilrettelagt efter dette. For at sikre et inkluderende offentligt rum er det vigtigt at være opmærksom på, at alle slags borgere skal kunne begå sig i det.
Derfor mener Radikal Ungdom, at:
- Offentlige faciliteter, som typisk er kønsopdelte, bør bestræbe sig efter at have et kønsneutralt alternativ til individer med en ikke-binær kønsidentitet. Det gælder eksempelvis toiletter og omklædningsrum.
- Man bør indtænke LGBTQ+-personers særlige vilkår i forbindelse med socialpolitiske udfordringer, f.eks. hjemløshed, social isolation og fattigdom.
- Man bør for fremtiden sikre inklusivitet i udbygningen af gade- og vejnettet, så man sørger for repræsentation i eksempelvis navngivning af pladser og veje.
- Man bør for fremtiden opføre flere statuer og vartegn af ikoner, som har kæmpet for LGBTQ+-personers rettigheder.
- Der nationalt skal prioriteres mere økonomisk støtte til LGBTQ+-projekter, som kommer længere ud i landet end blot de største byer.
LGBTQ+ i det danske uddannelsessystem
Det danske uddannelsessystem skal være rustet til at løfte snakken, håndteringen og inklusionen af LGBTQ+ elever og personale på offentlige institutioner. På nuværende tidspunkt er seksualundervisningen på de danske folkeskoler og gymnasier mangelfuld og unuanceret, specielt i forhold til kønsidentitet og seksualitet. Det medfører, at elever ikke er tilstrækkeligt informeret, og der kan derfor opstå en usund kultur baseret på uvidenhed. Det er især et problem for de elever, der falder udenfor den normative opfattelse af køn og identitet. Problemerne kan lede til eksklusion og mobning af LGBTQ+-elever.
Derfor mener Radikal Ungdom, at:
- Alle grundskoler og ungdomsuddannelser skal sikre fokus på LGBTQ+-elever i deres antimobbestrategi.
- Trivselsmålinger skal opdateres for fejl og mangler med henblik på at sikre repræsentativitet for LGBTQ+-personer.
- Der skal nedsættes en arbejdsgruppe til fremme af en mere inkluderende og mangfoldig skole, herunder dannelse af en landsdækkende skolekampagne mod mobning og skældsord rettet mod LGBTQ+ individer.
- Alle offentlige undervisningsinstitutioner skal revidere deres seksualundervisning og sikre, at den er informativ og bredt repræsenterer køn og seksualitet. De kan eventuelt hente hjælp fra undervisere udefra, herunder Sex og Samfund.
Uddannelse og efteruddannelse af lærere og pædagoger
På folkeskoler og gymnasier er det ofte op til den enkelte lærer at stå for seksualundervisning for deres klasse, og der kan derfor være stor forskel på kvaliteten af undervisningen, eleverne modtager, også om kønsidentitet- og seksualitet.
Derfor mener Radikal Ungdom, at:
- Der skal udbydes efteruddannelse i normkritisk dannelse og praksis til lærere, pædagoger og pædagogiske assistenter i daginstitutioner og folkeskoler op til ungdomsuddannelsesniveau.
- Kommuner skal give undervisningsinstitutioner mulighed for at indhente undervisere udefra til at facilitere seksualundervisning, såfremt institutionen ikke har tilstrækkeligt informeret personale.
- Læreruddannelsen skal udvides, så den inkluderer et obligatorisk fag i viden om forskellige kønsidentiteter og seksuelle orienteringer samt viden om forebyggelse af diskrimination.’
Ældre LGBTQ+ personer
Ældre LGBTQ+-personer var unge i en tid, hvor der var store personlige omkostninger ved at være åben omkring seksuelle præferencer eller kønsudtryk, der afveg fra normen. En gruppe af disse ældre medborgere frygter fortsat for diskrimination eller oplever reel diskrimination. Ældre LGBTQ+-personer med kontakt til hjemmeplejen eller plejepersonale oplever i forskelligt omfang diskrimination, manglende forståelse eller endda verbal fjendtlighed. Ældre tilhørende en seksuel minoritet er i øget risiko for at være isolerede og alene sammenlignet med ældre medborgere generelt.
Derfor mener Radikal Ungdom, at:
- LGBTQ+-området skal ind i kommunernes værdighedspolitik, så længe kommunerne er forpligtede til at have formuleret en.
- Man skal være opmærksom på specielle forhold omkring non-heteroseksuelle ældre. Dette kan ske ved hjælp af vidensdeling mellem plejehjem og yderligere efteruddannelse af personale.
- Der skal være lettere adgang til viden om de forskellige tilbud i landets kommuner for LGBTQ+-personer.
- Der skal være lettere adgang til viden om de særlige juridiske forhold for LGBTQ+-personer.
LGBTQ+ i EU og verden
LGBTQ+-personer oplever diskrimination over hele verden. I visse lande er det slet ikke en mulighed at være en åben del af LGBTQ+-miljøet grundet lov eller samfundets normer. Diskriminationen sker også i EU, til trods for de basale principper, EU har om menneskerettigheder. Derudover har EU siden 1999 haft beføjelse til at gribe ind i tilfælde af forskelsbehandling grundet seksuel orientering i kraft af Amsterdamtraktaten. Vi kan dog se, at mange LGBTQ+-personer stadig oplever diskrimination, bl.a. på arbejdsmarkedet, til trods for, at dette blev ulovligt i 2003. Dette er et seriøst problem.
Derfor mener Radikal Ungdom, at:
- EU og andre internationale organisationer skal lægge pres på for lovændringer i lande med indskrænkede LGBTQ+ rettigheder.
- EU skal sikre, at lande som Polen og Ungarn ikke fortsætter med at vedtage diskriminerende love.
- Man bør stræbe efter en sober og respektfuld tone i debatter, der omhandler identitetsnære emner, herunder LGBTQ+-politik.