# Socialistisk Folkepartis Ungdom (SFU) ## https://sfu.dk/politik FOR FRIHED OG RETFÆRDIGHED LÆS SFU’S PRINCIPPROGRAM HER Her kan du finde den udvudede liste af SFU´s vedtagne politik ## https://sfu.dk/politik/papirer SFU’s Landsmøde og Landsledelse vedtager politiske papirer og udtalelser hvert eneste år. På denne side kan du finde en liste over dem alle. Hvis der er papirer, der overlapper, er det senest vedtagne papir som udgangspunkt gældende. Politisk udtalelse om ungdomsuddannelsespolitik, 2024 Et socialistisk syn på natur og miljø, 2024 En bæredygtig og progressiv socialpolitik, 2023 Kommunal- og Regionalpolitisk papir, 2023 Løsninger for fremtidens arbejdsmarked, 2022 En retfærdig og sikker cyberpolitik for alle, 2022 En mangfoldig og solidarisk kulturpolitik, 2021 En progressiv LGBTQ+-politik, 2019 Hjem til alle, profit til ingen, 2019 Et uddannelsessystem, der sætter individet fri, 2019 Et sikkert samfund for alle, 2018 Til kamp for en bedre psykiatri, 2017 Integration er alles ansvar, 2015 SFU's principper for forebyggelsespolitik, 2013 Fra "Generation Utryg" til "Generation Vi kan", 2012 Alle unge skal have ret til et godt arbejde, 2012 Uddanelsespolitisk papir, 2011 Temapapir om social dumping, 2010 SFU's stillingtagen til udlændingedebatten, 2010 Reform af de videregående uddannelser, 2010 Beskyt fællesskabet - stop kriminaliteten, 2010 Arbejdsmarkedspolitisk papir, 2009 SFU's integrations papir, 2006 ## https://sfu.dk/s/180406-Et-sikkert-samfund-for-alle-RETTET-ENDELIG.pdf SF Ungdom 1 ET SIKKERT SAMFUND FOR 1 ALLE 2 En socialistisk retspolitik er en retspolitik, der tjener folkets interesser, og som altid 3 prioriterer at beskytte den svage mod den stærke i et ulige magtforhold. Det indebærer at 4 beskytte befolkningen mod kriminalitet. Den beskyttelse bygger på forebyggelse, 5 politiarbejde, rehabilitering og straf, og vil blive skitseret her i papiret. Dette udgør den ene 6 halvdel af socialistisk retspolitik. Den anden halvdel består i at sikre reel retssikkerhed og 7 lighed for loven. Det gælder for det første for den enkelte borgers retssikkerhed. 8 Almindelige mennesker vil altid stå i et ulige magtforhold over for politi og 9 anklagemyndighed. SFU vil gøre det forhold mere lige, så det reelt bliver lovens ord, og ikke 10 magtforholdet, der afgør en sag. For det andet vil vi sikre en retspolitik, der ikke tilgodeser 11 de privilegerede grupper i samfundet. Vi vil i stedet bruge retspolitik til at gøre op med 12 undertrykkelse og diskrimination, hvad enten det er baseret på køn, klasse, etnicitet eller 13 andet. 14 KRIMINALITETENS ÅRSAGER 15 Der findes kriminalitet, der er drevet af affekt og personlige forhold, og som ikke har rødder 16 i samfundets strukturer – Uanset, om vi lever i et kapitalistisk eller socialistisk samfund, vil 17 der være værtshusslagsmål og folk, der går over for rødt. Men vi ser også store mængder af 18 kriminalitet, som er skabt af samfundet og derfor kan fjernes af samfundet. Det er for 19 eksempel racistisk motiveret diskrimination, overfald på hjemløse, seksuelle overgreb samt 20 slavelignende arbejdsforhold for udenlandsk arbejdskraft. Alle de former for kriminalitet er 21 direkte konsekvenser af den helt lovlige undertrykkelse, som er i vores samfund. Ulighed og 22 ulige magtforhold, hvad end det er skabt af kapitalisme, sexisme eller racisme, er med til at 23 gøre kriminaliteten mulig. Kapitalismen sætter mange mennesker i en udsat position, der 24 presser dem ud i kriminalitet, mens sexisme og racisme giver et forvredet menneskesyn, der 25 legitimerer kriminelle handlinger. Kriminaliteten skal derfor straffes, men den endelige 26 løsning ligger i at bekæmpe den kapitalisme, racisme og sexisme, den er udtryk for. 27 Undertrykkelse kan også skabe kriminalitet på andre måder. Når samfundets lovlige 28 arbejdsmarked svigter, og kun kan tilbyde arbejdsløshed, social dumping og underbetalt 29 arbejde, bliver det kriminelle arbejdsmarked desværre et alternativ, som flere føler sig 30 nødsaget til at bruge. Vi skal derfor bremse dette alternativ ved at sikre folk en ordentlig 31 indkomst og sikre at, vi stopper de arbejdsgivere, der udnytter underbetalt arbejdskraft og 32 laver social dumping. Det kan vi sikre med et bedre arbejdstilsyn, kædeansvar og større 33 straf til disse arbejdsgivere. 34 SF Ungdom 2 LIGHED FOREBYGGER KRIMINALITET 35 Når vi taler om at bekæmpe kriminalitet, må vi først og fremmest gøre noget ved årsagerne 36 til kriminalitet. Her hersker der ingen tvivl om, at kriminalitet i høj grad afhænger af social 37 og økonomisk baggrund – både i ens opvækst samt i senere jobmuligheder og uddannelse. 38 Samtidig har økonomisk ulige lande en klar tendens til at have mere - også personfarlig - 39 kriminalitet. 40 Kampen for lighed og solidaritet er således ikke bare en kamp for retfærdighed, men også 41 en effektiv måde at forebygge kriminalitet på. 42 Der er også en tydelig kønsulighed i kriminalitet. Det er i overvejende grad mænd, der begår 43 kriminalitet, hvilket hænger sammen med samfundets sygelige accept og ligefrem billigelse 44 af aggressivitet, ære og dominans som maskuline værdier. Dette gælder især tendensen om 45 at se kriminalitet, begået af unge mænd, som drengestreger. Dette giver sig også til udtryk i 46 den voldtægtskultur, der især rammer kvinder hårdt. At nedbryde disse normer og 47 strukturer vil særligt komme seksualforbrydelser og vold til livs. 48 I dagens Danmark kan vi gøre meget socialpolitisk for at forebygge, at mennesker kommer 49 til at leve et liv på den gale side af loven. Indsatsen skal ligge tidligt, så unge forpligtes 50 fællesskabet, før de søger anerkendelse og identitet i kriminelle miljøer. I SFU mener vi, at 51 forebyggelsen sker bedst i lokalområderne og i et samarbejde mellem både skole, hjem og 52 fritid. Uddannelse og kriminalitet hænger også tæt sammen. Hvis man ikke klarer sig godt i 53 grundskolen og på ungdomsuddannelsen, har man større risiko for at blive kriminel. Derfor 54 skal vi kæmpe for, at der er andre muligheder i samfundet end uddannelse f.eks. fokus på 55 vejen gennem arbejdsmarkedet, så man ikke ledes ud i den kriminelle, hvis man har svært 56 ved skolegangen. Dette sker bl.a. via. et styrket SSP-arbejde, mentorordninger, job eller 57 praktikpladser væk fra nærmiljøet, sportsklubber med fokus på kriminalitetstruede unge 58 samt oplysning om konsekvenserne af at få en plet på straffeattesten. Det betyder, at både 59 autoriteter, som lærere, pædagoger og fritidsundervisere samt lokalpolitiet, spiller en vigtig 60 rolle i at holde de unge ude af kriminalitet. Derfor må ens forældres økonomi aldrig sætte 61 en stopper for muligheden for sunde fritidsaktiviteter og foreningsliv. 62 POLITIET OPRETHOLDER DET BORGERLIGE SAMFUND 63 Et godt politi skal opklare forbrydelser og sikre befolkningen mod overgreb og kriminelle 64 gerninger. Det kapitalistiske samfund tvinger politiet til at begå overgreb mod folket, og det 65 er politikere i skiftende regeringer, der skaber disse urimelige vilkår for politiet. Eksempler 66 inkluderer præventive anholdelser forud for demonstrationer, absurd fordeling af 67 arbejdstid og ressourcer, samt politisk pres, der fører til magtanvendelse. Man skal forstå, at 68 politiet i forvejen har et meget ubehageligt arbejdsmiljø; med tilsvinelse, vold, voldsomme 69 overarbejdstimer og chikane. Trods disse vilkår, er det danske politi blandt de bedst 70 uddannede og mindst korrupte i verden. De seneste års mange eksempler på politivold, 71 såsom COP15 anholdelserne, rydningen af Ungdomshuset på Jagtvej 69, håndhævelse af 72 udlændingepolitikken og Tibetsagen, har alle været startet af politiske beslutninger, og 73 SF Ungdom 3 selvom politiet selvfølgelig har noget af ansvaret, bør størstedelen af skylden lægges på 74 politikerne. 75 En reproduktion af ulighedsskabende strukturer kommer også til udtryk, når bestemte 76 samfundsgrupper, såsom unge mænd med indvandrerbaggrund eller kvindelige 77 voldtægtsofre, mistænkeliggøres urimeligt meget. Det er ikke den enkelte politibetjent, men 78 det system, de arbejder i, der er problemet. 79 80 Et reelt demokratisk politi kræver derfor et opgør med det samfund, politiet beskytter. 81 Indtil det opnås, må vi dog se virkeligheden i øjnene, og kæmpe for forbedringer nu ved at 82 råbe politikerne op, og ved at få fjernet nogle af de urimelige og absurde love, politiet 83 tvinges til at håndhæve. 84 SFU mener, at politiet og anklagemyndigheden skal adskilles. Som det er nu, agerer politiet 85 ofte både vidne og anklager, hvilket skaber et skævt system, hvor anklageren har mere ret 86 til sandheden end den anklagede. 87 I en retsstat skal politiet selvfølgelig have voldsmonopol, men i et demokratisk samfund er 88 det samtidig vigtigt, at vi sikrer, at et sådan voldsmonopol ikke kan udnyttes, og at evt. vold 89 fra politiets side, og i samfundet generelt, altid holdes på et minimum. Derfor mener SFU 90 først og fremmest, at politiets brug af skydevåben skal begrænses. Den kaliber skydevåben, 91 der bruges, skal reduceres, så våbnene bliver mindre dødelige. Det skal ikke være den 92 almindelige færdselsbetjent eller cykel-betjent du møder på gågaden, der skal bære 93 skydevåben. Det skaber ikke mere tryghed i et samfund, at alle betjente er bevæbnede til 94 tænderne. Men alle betjente kan komme ud for situationer, der bliver så farlige, at 95 skydevåben er nødvendige. Derfor skal alle betjente have mulighed for at tilkalde mobile 96 enheder af betjente, der er særligt uddannede til at bære skydevåben, ligesom særlige 97 våbenbærende styrker med ekstra træning skal kunne indsættes, hvis det bliver nødvendigt. 98 Politiets vold må aldrig fungere som en direkte afstraffelse af den formodede forbryder. 99 Derfor skal politiets brug af voldsinstrumenter mindskes. Det skal ske ved at mindske 100 brugen af knipler med blykerner og vandkanoner i forhold til i dag. Det samme gælder 101 brugen af dyr. Da hundebid kan ende med seriøse skader af offereret, er det særligt vigtigt, 102 at vi kun bruger dyr som middel i efterforskning og under særligt nødvendige 103 omstændigheder. Brug af dyr som magtmiddel, skal derfor altid indberettes og vurderes af 104 en ekstern instans, om det blev brugt under særlige omstændigheder, hvilket f.eks. kunne 105 være en særdeles voldelig person, der forsøger at flygte. 106 For at sikre folket mod politivold, ønsker SFU oprettelsen af et nyt, uafhængigt 107 politiklagenævn. Nævnet skal som noget nyt indeholde repræsentanter fra NGO'er, ud over 108 repræsentanter fra dommer- og advokatstanden samt politiforbundet. Nævnet skal kunne 109 udskrive påtale og oprette sager i forbindelse med politivold og magtmisbrug i en særlig 110 domstol, på linje med sø og handelsretten. Det skal det kunne gøre overfor politibetjente og 111 deres ledere. At placere et kollektivt ansvar er nødvendigt, når betjente ser passivt til, mens 112 kolleger begår kriminalitet og efterfølgende dækker over dem. Dette er et supplement til de 113 SF Ungdom 4 obligatoriske synlige identifikationsnumre på betjente. 114 Derudover støtter SFU også brugen af kropskameraer på politi, da dette ofte kan bruges til 115 at afdække detaljer i sager omkring politivold og magtmisbrug. Vi mener også, at folkets ret 116 til at filme politiet under store aktioner som f.eks. demonstrationer er vigtig at opretholde, 117 for at kunne sikre folkets sikkerhed og frihed. Når det så er sagt, er det væsentligt at slå 118 fast, at politibetjente, ligesom andre offentligt ansatte, ikke er onde mennesker. De arbejder 119 ofte under stort pres og med manglende ressourcer, og de kan blive pressede ud i 120 situationer, hvor de træffer irrationelle og voldsomme beslutninger. Der bruges alt for 121 mange af politiets ressourcer på opgaver som terrorbevogtning, overvågning af borgere og 122 grænsebevogtning, mens centrale opgaver som udrykning ved indbrud, overfald og 123 efterforskning underprioriteres. Denne forkerte prioritering er med til at undergrave 124 befolkningens tillid til politiet og tilskynde til øget selvtægt. 125 ET FOLKELIGT POLITI ER ET GODT UDDANNET POLITI 126 Politiet i den socialistiske retsstat er et politi, der er tæt på borgerne, og som bekæmper 127 kriminaliteten dér. Derfor ønsker SFU et langt mere decentralt og lokalt forankret politi. Vi 128 ønsker ligeledes også, at ledelsen af politiet er mere repræsentativ end den er i dag. 129 I ønsket om at skabe et mere folkeligt politi, kæmper SFU for en omlægning af 130 politiuddannelsen, og et mere repræsentativt optag på den. Det gælder særligt 131 kønsfordelingen, hvor Danmark er håbløst bagud i forhold til f.eks. Norge og Sverige. 132 Derfor skal politiet arbejde målrettet for at øge repræsentativiteten. Derudover skal 133 politiuddannelsen efter norsk model omlægges, så der bliver mulighed for specialiserende 134 kandidatoverbygning, og alle mindre uddannelser, som den seks måneder lange 135 politikadetuddannelse, bør nedlægges. Politiuddannelserne skal have et større fokus på 136 pædagogiske færdigheder, fredelig konflikthåndtering og krisepsykologi, så vi kan mindske 137 politiets brug af vold. 138 SFU ønsker også, at mødet med politiet bliver mere trygt for borgeren. Politiets manglende 139 evne til at skabe et trygt rum voldtægtsofre, afskrækker mange fra at anmelde. Derfor skal 140 der oprettes krisecentre på politistationer, hvor særligt uddannet personale håndterer disse 141 sager. Endeligt er der også behov for at sikre tryghed for borgere i politiets varetægt, hvor 142 psykisk syge borgere ofte bliver behandlet dårligt. For at sikre deres vilkår, skal alle 143 politistationer have en vagthavende læge eller sygeplejerske tilknyttet stationen. 144 SFU anerkender, at politiets ansatte udfører et vigtigt og til tider farligt arbejde. Det er 145 afgørende, at politipersonalet arbejder under et ordentligt arbejdsmiljø. Både af hensyn til 146 de ansatte, men også af hensyn til borgerens retssikkerhed, idet pressede politibetjente er 147 mere tilbøjelige til at begå fejl og eventuelt bruge vold uberettiget. 148 Derfor er der behov for, at der i alle politikredse tilbydes gratis psykologbistand til 149 politibetjente og anonymitet til brugere af denne. Derudover skal man i en udpræget grad 150 mindske arbejdspresset ved at sikre, at der altid er nok personale på vagt til at kunne udføre 151 opgaver sikkert, samt sikre mere fleksible arbejdstider for ansatte i politiet. Til sidst ønsker 152 SF Ungdom 5 SFU en decentralisering af politiet, der skal medføre en større inddragelse af 153 politipersonalet i ledelsen af politiet, eksempelvis gennem medarbejderråd. 154 SIKKERHED ER STATENS ANSVAR 155 I SFU mener vi ikke, det er vores eget ansvar, at vi føler os trygge, hverken i eget hjem eller 156 ude i samfundet. Hvis vi som individer bliver nødsaget til at sørge for vores egen sikkerhed, 157 ender det en af to steder; i selvtægt eller i øget privatisering. Dette er ikke noget, vi ønsker. 158 Det skal aldrig være op til din pengepung at føle dig tryg. 159 SFU vil til enhver tid modsætte sig privatisering og udlicitering af den offentlige sikkerhed. 160 Borgernes tryghed må ikke styres af det private markeds skånselsløse profitjagt, men skal 161 derimod fungere på folkets præmisser. Overlader vi dette område til det private marked, vil 162 vi aldrig nogensinde få en permanent løsning på kriminalitet, hverken i lokalsamfundene 163 eller på større skala, da private sikkerhedsudbydere netop vil have en økonomisk interesse i 164 høj kriminalitet. Det er derfor essentielt, at der forbliver demokratisk kontrol med såvel 165 politi som retssystem. 166 I de senere år har der ligeledes været en tendens til, at private borgere er begyndt at tage 167 retten i egen hånd og opretter private vagtværn. For SFU er det helt centralt at bekæmpelse 168 af kriminalitet er et statsligt ansvar, og derfor går vi også ind for, at selvtægtstendensen 169 bekæmpes, og befolkningen genvinder tilliden til statens kriminalitetsbekæmpelse. Netop 170 derfor mener vi heller ikke, at private borgere bør have adgang til peberspray og andre 171 våben. At give folk våben skaber ikke et trygt samfund. 172 RETSSYSTEMET 173 Retssystemets vigtigste opgave er at sikre en fair rettergang, der med udgangspunkt i loven 174 og fakta, fordeler ansvar, rettigheder og skyld. Et problem med det nuværende retssystem er 175 den høje brugerbetaling, der er på adgangen til en fair rettergang. I straffesager er det oftest 176 den dømte, der betaler sagsomkostningerne. Det er en grundlæggende uretfærdighed. For 177 det første kan anklagemyndighed og politi bruge det til at presse tiltalte borgere til at tilstå 178 forbrydelsen og dermed mindske sagsomkostningerne drastisk. For det andet kan det 179 generelt afskrække tiltalte fra at prøve sagen, eksempelvis ved at anke sagen til højere ret. 180 I forlængelse heraf, er der et lignende problem med et ulige magtforhold mellem 181 virksomheder og borgere. Virksomheder har i langt større grad mulighed for at betale sig fra 182 forsvarere, der kender smuthuller og andre juridiske tricks, som kan bruges til 183 virksomhedens fordel. På samme måde som politi og anklagemyndighed kan bruge 184 sagsomkostningerne som trussel, kan virksomheder også dette, fordi borgernes økonomiske 185 råderum generelt ikke tillader at tabe sagen. 186 SF Ungdom 6 Endeligt er det forkert, at det skal koste penge at få en uafhængig domstols vurdering af ens 187 skyld. Derfor arbejder SFU for et retssystem, der er gratis at bruge. Kun sådan kan vi sikre 188 reel lighed for loven. 189 Det er ikke kun økonomi, der stiller de rigeste og mest privilegerede stærkest i retssystemet. 190 SFU er tilhængere af en kombination af juridiske dommere og lægdommere. Desværre 191 afspejler lægdommere ikke befolkningen. De er højtlønnede, hvide mænd med lange 192 uddannelser. Det skaber et lægdommerpanel med fordomme mod bestemte typer tiltalte, 193 ofre og vidner. Det påvirker retssikkerheden. 194 For at sikre demokratisk kontrol med domstolene vil SFU ændre udvælgelsen af 195 lægdommere. Vi ønsker en lodtrækning blandt alle myndige statsborgere uden alvorlige 196 forbrydelser på straffeattesten. Domsmændene skal have et kursus og aftjene i en periode 197 på 2 år. 198 Lighed for loven kræver også, at lovene bliver anvendt ligeligt. Desværre er det ikke altid 199 tilfældet. Særligt etnicitet kan være bestemmende for, om man rejser tiltale for særlige 200 forbrydelser, som bandekriminalitet eller terror, ud over den forbrydelse, som folk er tiltalt 201 for. SFU ønsker derfor løbende diskriminationsvurderinger. Derudover kræver vi et opgør 202 med de love, der anvendes så selektivt, at der de facto er tale om særlove, der skal ramme 203 bestemte grupper i samfundet. 204 FAIR FORVALTNING 205 Det er ikke kun i retssalen, at der er behov for at styrke borgerens retssikkerhed. Det 206 offentlige træffer afgørelser om alt fra specialundervisning til skat. I den proces er det 207 vigtigt, at borgeren styrkes. Her vil SFU styrke borgeren ved at indføre borgerrådgivere i 208 det offentlige og sikre finansiering til uafhængig retshjælp. Samtidig vil vi styrke 209 mulighederne for at klage til uafhængige instanser. Alle forvaltningsområder bør have 210 uafhængige nævn med repræsentanter fra fagmiljøer, borgere og interesseorganisationer, 211 hvor borgeren kan anke det offentliges afgørelse til. Derudover bør ombudsmænd udbredes 212 til kommuner og regioner for at sikre, at borgerne har en stærk vagthund, der beskytter 213 deres rettigheder. Endelig bør det være væsentligt nemmere for borgere at få adgang til at 214 prøve særligt socialretlige sager ved en domstol. 215 STRAF KLOGERE, IKKE HÅRDERE 216 I SFU mener vi, at hovedformålet med straf skal være at undgå gentagelse af en forbrydelse. 217 Straffen skal derfor være en måde at få den kriminelle til at komme videre med livet, så 218 vedkommende ikke begår kriminalitet igen: den skal være rehabiliterende. 219 Ofrene har brug for, at mødet med retssystemet er så trygt som muligt og giver ofrene en 220 god og retfærdig behandling. Derfor er det vigtigt med bedre hjælp til ofre for forbrydelser, 221 både så ofrene kan vende tilbage til deres liv, men også så de ikke føler, at selvtægt er 222 nødvendigt for at komme videre eller få retfærdighed. SFU mener derfor også, at 223 SF Ungdom 7 rehabiliterende hjælp til ofrene - og ikke mere straf af forbryderne - skal forhindre 224 selvtægt. 225 Der er intet, der tyder på, at fængselsstraf er bedre end andre strafformer til at forebygge 226 kriminalitet, og derfor er der ingen grund til, at den fylder så meget, som den gør. SFU 227 ønsker derfor et opgør med fængselsstraf og frihedsberøvelse som den primære måde at 228 straffe kriminalitet. Vi mener, at der skal ske en glidende overgang til at benytte andre 229 typer staf. 230 Vi må dog ikke som samfund acceptere økonomisk kriminalitet, der snyder fællesskabet for 231 den enkeltes vinding. Straf har her en betydning for at undgå formueforbrydelser, der 232 planlægges nøje efter, hvad der kan betale sig. Derfor skal økonomisk kriminalitet ved grov 233 karakter også kunne give fængselsstraf. Der skal afsættes flere økonomiske midler af til at 234 opklare grov økonomisk kriminalitet, der snyder fællesskabet. Økonomiske straffe bør altid 235 stå mål med den kriminelles indtægt, så alle, rig som fattig, rammes lige hårdt af en 236 økonomisk straf. At fratage mennesker retten til at arbejde inden for deres fag, bruges 237 allerede i dag, men SFU ser gerne denne type straf udbredt i langt større grad, særligt ved 238 økonomisk kriminalitet - Dog med øje for, at dette kan lede til øget kriminalitet, fordi man 239 fjerne levegrundlaget for folk. 240 Tilhold mod enkeltpersoner er også en form for straf, som SFU ønsker bliver mere udbredt. 241 Denne indsats skal suppleres med relevante rehabiliterende og resocialiserende indsatser 242 såsom psykologhjælp, afvænning, exit-programmer eller uddannelsestilbud. Ved voldtægter 243 og anden voldskriminalitet kan den kriminelle straffes med særligt strenge tilhold, der 244 sikrer ofret i højere grad mod at blive konfronteret med sin gerningsmand. SFU går ind for 245 at ændre loven om voldtægt, så den ændres fra, at man skal have sagt aktivt fra, til at man 246 giver aktivt samtykke til sex. 247 I bande- og narkokriminalitet bruger man allerede i dag muligheden at flytte unge til en 248 anden kommune og tilbyde dem uddannelse eller arbejde dér. På den måde kommer de både 249 ud af et kriminelt miljø, videre i livet og bliver straffet ved at blive tvunget væk fra deres 250 venner. 251 Selvom SFU's vision er, at straf primært skal forebygge ny kriminalitet, er vi klar over, at 252 nogle kriminelle er så farlige, at de ikke kan gå frit rundt. Derfor mener SFU, at mennesker 253 fortsat skal kunne dømmes til forvaring – altså en frihedsberøvelse på ubestemt tid, til 254 personen ikke længere er farlig. 255 Uanset hvilken straf, en kriminel idømmes, mener SFU, at straf aldrig må være en hindring 256 for uddannelse eller behandling af misbrug, fysiske eller psykiske sygdomme. Det gælder 257 også i forbindelse med varetægtsfængslinger. 258 Efter endt dom, skal folks rettigheder sikres. SFU kæmper for, at pletter hurtigere bliver 259 vasket af straffeattesten, og at der i højere grad bliver skelnet mellem forskellige typer 260 kriminalitet. Vi ønsker i højere grad at dele straffeattesten op i forskellige attester, med 261 SF Ungdom 8 forbillede i børneattesten, som der kun er krav om at oplyse, hvor det er relevant. På den 262 måde vil en, der tidligere er dømt for økonomisk kriminalitet eller svindel, f.eks. ikke 263 behøve at opgive en økonomiattest for at søge job som f.eks. lærer. Retten til at komme 264 videre fra kriminalitet betyder også, at din straffeattest skal være din egen. Den må ikke 265 kunne bruges af det offentlige f.eks. politiet, jobcentret og hospitalet uden, du giver lov. De 266 kan meget vel skulle bruge den og nægte at hjælpe, hvis ikke de ser den, men det skal i alle 267 fald være borgerens ret at nægte det. 268 UNGDOMMEN UD AF KRIMINALITET 269 Det er vigtigt at forebygge kriminalitet særligt blandt unge for at undgå en kriminel 270 løbebane. Vi er allerede nået langt med arbejdet, og ungdomskriminaliteten er i dag lavere 271 end nogensinde. Alligevel begår en del af de 12-18-årige mindre grov ungdomskriminalitet 272 såsom hærværk og butikstyveri, hvilket kan blive de første skridt i retningen af en kriminel 273 løbebane, hvis ikke de oplever konsekvenser af deres lovovertrædelser. Løsningen er dog 274 ikke at sende børn i fængsel, bl.a. fordi det kan have en uheldig effekt for unge at socialisere 275 med hårdkogte kriminelle. Derfor mener SFU, at den kriminelle lavalder skal følge 276 myndighedsalderen. Bryder man loven, når man er under den kriminelle lavalder, kan man 277 formelt set ikke dømmes for sine forbrydelser, ligesom ens straffeattest heller ikke vil blive 278 plettet af eventuelle ugerninger. I stedet for rets- og fængselsvæsnet er det de sociale 279 myndigheder, der har ansvaret for at få den kriminelle unge på ret køl igen, og det kan i 280 yderste konsekvens ske ved at anbringe vedkommende på institution – uden barnets eller 281 forældrenes samtykke. I sådanne situationer mener SFU, at unge under myndighedsalderen 282 skal kunne tildeles ret til at blive hørt, også gennem egne juridiske eller pædagogiske 283 talspersoner. Dette sker for at sikre barnets tarv. 284 Selvom unge, der overtræder loven, skulle være under den kriminelle lavalder, er der stadig 285 behov for sanktioner mod dem. Til gengæld bør de også have krav på retssikkerhed og 286 mulighed for at anke sanktionerne. For at trække de unge lovovertrædere tilbage på ret køl, 287 mener vi i SFU, at vi skal tænke på rehabiliteringen i det lange løb. Et af midlerne til dette 288 er idéen om genoprettende ret, hvor lovovertræderne får til straf at udbedre de skader, de 289 har forvoldt – f.eks. at arbejde nogen timers samfundstjeneste i den butik, man har bestjålet. 290 Et andet middel er konfliktråd mellem skadevolderen og offeret, hvor dialogen også kan 291 give refleksioner og eftertanke for kriminalitetens konsekvenser. Endnu vigtigere er bedre 292 rehabilitering, hvor et godt middel er pålagt tilknytning til fritidsklubber og 293 produktionsskoler samt kommunale fritidsjobsgarantier, så den unge aktivt bliver inddraget 294 i et trygt fællesskab. Desuden bør det undersøges, om den unge lider af psykiske lidelser, og 295 i så fald bør behandling tilbydes hurtigst muligt. 296 OVERVÅGNING OG RETSSIKKERHED 297 Den øgede terrortrussel i de sidste to årtier har gjort, at staten har kunnet indføre strengere 298 love på overvågningsområdet. I SFU mener vi, at love vedrørende overvågning, der blandt 299 SF Ungdom 9 andet er blevet indført igennem terror- og bandepakker, skal revideres. Vi mener dog stadig, 300 at det er statens ansvar at beskytte borgerne mod terror, og derfor anerkender vi, at 301 overvågning af borgere i visse tilfælde kan være nødvendigt. Denne overvågning skal dog 302 aldrig være baseret på en persons politiske, religiøse eller etniske forhold. Det gør sig i dag 303 gældende, når politiet noterer, hvem der har deltaget til en demonstration eller udtrykt 304 bestemte politiske holdninger. Dette mener SFU ikke er acceptabelt. 305 Både når det kommer til overvågning, og den øvrige retssikkerhed, har vi gentagne gange 306 set eksempler på stater, der benytter undtagelsestilstande til at begrænse borgerne. Et 307 eksempel er Frankrig, som op til COP21 opløste forsamlingsfriheden ved at indføre 308 undtagelsestilstand, og har ladet undtagelsestilstanden vare i mere end tre år. For at undgå 309 dette, må det internationale samfund skride ind og fordømme handlinger som disse. 310 SFU mener, at der skal bedre lovgivning til for hvornår, der kan indføres 311 undtagelsestilstande, og det skal præciseres, hvilke normale regler, man undviger fra. På 312 den måde kan en stat godt have delvis undtagelsestilstand for at have bedre værktøjer til 313 terrorefterforskning- og bekæmpelse, mens de fleste af borgernes rettigheder beholdes. 314 En socialistisk retsstat bygger på menneskerettighederne. Menneskerettighederne er 315 borgerens værn mod staten. Selv om SFU mener, at menneskerettighederne kunne være 316 flere og bedre, skaber de et nødvendigt minimum af beskyttelse. Vi ser dog at disse brydes 317 på både lovlig og ulovlig vis i dag. I dag varetægtsfængsles folk eksempelvis i flere måneder 318 uden dom, ligesom fangere sendes i detention på ubestemt tid, hvor man kan udsættes for 319 forhold, der kan virke som psykisk tortur. SFU kæmper for alle borgeres rettigheder, også 320 når de udstår deres dom. 321 Lovgivningen diskriminerer i stigende grad minoriteter. Retssikkerhed er også retten til at 322 klæde sig, som man ønsker, retten til at udøve sin religion og retten til at have indflydelse 323 på sit liv, selv hvis man intet statsborgerskab har. Derfor arbejder vi aktivt mod forslag som 324 burkaforbud, forbud mod bederum og forslag, som indskrænker stemmeretten. 325 Lovgivningen skal sikre vores frihed, ikke indskrænke den. 326 ET SOCIALISTISK RETSSAMFUND 327 Lige muligheder er grundlaget for et retfærdigt retssamfund, hvor politiet er folkeligt, 328 forebyggelsen er i højsæde, og alle er lige for loven. Dette papir er SFU’s bud på, hvordan et 329 sådant samfund bør være. 330 RØD FRONT! 331 ## https://sfu.dk/s/180731-Internetpolitisk-papir.pdf Side 1 af 4 INTERNETTET - ET FÆLLES FOLKEEJE 1 Internettet har skabt hidtil uanede muligheder. Med de muligheder følger dog en række 2 problemer, fordi internettet har taget form som et verdensomspændende, ureguleret 3 marked, hvor teknologien bruges primært i kapitalens interesser. Vi ser et internet, hvor de 4 største og mest magtfulde virksomheder systematisk opkøber patenter på ny teknologi for at 5 skabe magt og profit til sig selv. 6 SFU ønsker et demokratisk kontrolleret internet, hvor individets muligheder ikke bliver 7 afhængigt af at give virksomhederne mulighed for at overvåge, påvirke og kontrollere 8 brugerne. Internettets grænseoverskridende karakter og den enormt hurtige teknologiske 9 udvikling har gjort, at stater som aktører står magtesløse. For at gøre internettet folkeligt 10 vil SFU et opgør med virksomhedernes opkøb af patenter og misbrug af data og styrke vores 11 demokratiers mulighed for at regulere internettet. 12 IT-INFRASTRUKTUR BØR VÆRE FÆLLESEJE 13 I løbet af 1900-tallet har Danmark haft en af de bedste infrastrukturer inden for telefoni og 14 data-transmittering. Dette skyldes særligt, at størstedelen af infrastrukturen var regionalt 15 ejet og senere, fra 1990, statsejet. Men i 1996 blev infrastrukturen liberaliseret, hvilket 16 betød, at den danske stat solgte Tele Danmark og mistede sit monopol. Privatiseringen har 17 ført til, at vores infrastruktur har svært ved at følge med udviklingen. Den frie konkurrence 18 på området er ikke en kamp om den bedste service, men det er derimod et profitræs. I stedet 19 for at staten kan bestemme over udviklingen af infrastrukturen, og dermed sikre at alle 20 kommer med – om det er profitabelt eller ej – så er det op til virksomhederne at udføre 21 denne opgave, hvilket de ikke har gjort tilstrækkeligt. Derfor står mange i dag tilbage med 22 bl.a. haltende internetforbindelser. SFU mener derfor, at IT-infrastrukturen primært bør 23 ejes af offentlige infrastrukturfonde. Fondene kan bygges op både globalt, europæisk, 24 nationalt og regionalt med det formål at sikre ordentlig IT-infrastruktur. Den private 25 sektors rolle bør primært være at udvikle ny teknologi, som fondene kan vælge at købe. 26 Internetneutraliteten er central at opretholde og styrke, så private internetudbydere ikke får 27 magt til at bestemme, hvilke hjemmesider der blokeres, gøres langsommere eller gøres 28 hurtigere. Denne magt skal lige netop også ligge demokratisk hos borgerne. 29 DET OFFENTLIGE SKAL PÅ NETTET 30 Internettet vokser eksponentielt, og udfordringerne er der masser af. Deling af andres 31 nøgenbilleder uden samtykke, salg af rusmidler og masseindsamling af persondata er blot 32 nogle af de store problemer, vi står over for. Disse udfordringer rammer både personligt og 33 Side 2 af 4 strukturelt. Derfor er det problematisk, at det offentlige halter bagefter, når det gælder 34 brugen af og viden om internettet. 35 Det er det offentliges ansvar at sørge for, at borgerne er sikre. Den beskyttelse skal også 36 gælde på internettet. Med de nye, store udfordringer borgerne står overfor, når de skal begå 37 sig på nettet, er der behov for en øget indsats for at sikre, at alle kan færdes sikkert på 38 nettet. SFU mener derfor, at politiets enhed for cyberkriminalitet skal tilføres langt flere 39 ressourcer. Det skal gøre enheden i stand til at varetage en verden, hvor mere og mere 40 almindelig kriminalitet bliver digitalt. Enheden skal også hjælpe ofre for cyberkriminalitet 41 videre i systemet, så de kan få den hjælp og behandling, de har brug for. SFU mener også, at 42 militærets evne til at sikre digital suverænitet skal styrkes. Cyber-krigsførsel skal 43 anerkendes som våbenart i forsvaret på linje med artilleri og panser og have sin egen 44 uddannelse. 45 Internettet fylder mere og mere i folks hverdag. Derfor er det også vigtigt, at den almene 46 borger ved, hvordan internettet fungerer. Derfor mener SFU, at der skal være et IT- og 47 internetfag i folkeskolen, så børn kan blive dannede - også på internettet. 48 Digitaliseringen er over os, så det data, det offentlige har, er blevet digitaliseret. Derfor skal 49 det også være en prioritet, at det offentlige altid har en stærk og opdateret IT- og 50 informationssikkerhed, der sikrer, at borgernes data altid er korrekte og ikke falder i 51 hackere, virksomheders eller andre nationers hænder. 52 Det er en praktisk nødvendighed at logge borgernes data i den offentlige sektor for at levere 53 ordentlig velfærd. Det er dog vigtigt at sætte grænser for anvendelsen af denne data. Det 54 gælder særligt delingen af data mellem forskellige offentlige myndigheder. Personlige data, 55 der er oplyst til en myndighed, skal ikke kunne deles med en anden myndighed uden 56 samtykke. Det som en borger f.eks. deler med sin skole, skal skolen ikke kunne dele med 57 f.eks. jobcenter eller politi uden samtykke. Staten må heller ikke overvåge borgeres lokation 58 på et hvilket givet tidspunkt, dog mener SFU alligevel, at en GPS skal vise, hvor man er, når 59 man laver et nødopkald. 60 DET OFFENTLIGE SKAL UDBYDE SERVICE PÅ INTERNETTET 61 Internettet er i dagens Danmark en integreret del af et almindeligt liv. Man kan ikke begå 62 sig i samfundet uden at bruge internettet - vi kommunikerer med e-mail og sociale medier, 63 handler på hjemmesider, bruger betalingskort og bruger eksempelvis Dropbox til at passe 64 på vores billeder. Når det ikke er muligt at klare sig uden tjenester på internettet, er det 65 problematisk, at det langt hen ad vejen kun er private virksomheder, der leverer dem. Man 66 kan ikke være sikker på, hvad ens data bliver brugt til, og det er aldrig godt, at nødvendige 67 ting bliver styret ud fra, at der skal tjenes profit på dem. Derfor mener SFU, at det 68 offentlige skal levere e-mail og dataopbevaring gratis til alle borgere. Sådan kan vi sikre, at 69 Side 3 af 4 opbevaring af data og kommunikation bliver tilgængeligt for alle på en sikker og forsvarlig 70 måde, hvor ens data ikke bliver misbrugt. Derudover mener SFU også, at virksomheder som 71 Nets og ATP skal kollektiviseres, så betalingssystemer og lign. infrastruktur bliver 72 underlagt demokratisk kontrol i stedet for ønsker om profit. 73 RET TIL EGEN DATA 74 Man skal altid kunne få indsigt i, hvem der har data på en, og hvad den bliver brugt til. For 75 hvis ikke vi har indsigt i, hvad vores data bliver brugt til, og hvem der bruger den, bliver vi 76 berøvet vores frihed. Alle borgere skal have retten til at få deres data slettet. Retten til ens 77 egen data er retten til privatliv og retten til at kunne tænke og ytre sig frit. Desuden 78 skal virksomheder, du ikke aktivt har interageret med i mere end 1 år, automatisk slette alt 79 data, de har på dig, så det ikke bliver misbrugt. 80 Salg af data er en milliardforretning, og derfor er det vigtigt, at store virksomheder ikke 81 bare får lov til at sælge vores data, som de har lyst til. SFU mener, at borgeren både har 82 krav på og ret til, at få indsigt i når borgerens data sælges. 83 NEJ TIL VIRKSOMHEDSMONOPOLER OG MANIPULATION 84 For at bekæmpe multinationale virksomhedernes magt over internettet, skal de splittes op, 85 så de ikke har monopol. Det skal ikke været muligt at drive en virksomhed, der både er 86 videoservice, leverer information og prøver at sælge dig ting. Dette ses f.eks., når Google 87 viser deres egne varer til dig, før de viser dig andres. Det er specielt gældende, når de store 88 virksomheder har nemt ved at dele data mellem alle deres tjenester. SFU mener derfor, at 89 f.eks., Instagram skal skilles fra Facebook, og Google skal splittes op i mindre afdelinger, så 90 de ikke får lov til at blive virksomheder, der samler alle tjenester og derved opnår en form 91 for absurd datamonopol. 92 Reklamer er ikke i sig selv et problem, men det kan de nemt blive, når de f.eks. bruges med 93 baggrund i store virksomheders massive opsamling af data til at manipulere forbrugere. 94 Dette gør sig især gældende, når reklamer og overvågning er helt eller delvist skjult, og når 95 det bliver blandet sammen med andet indhold. 96 Et kæmpe problem ved IT-virksomheders markedsmagt er også, at de misbruger deres 97 position til at tilbyde ikke bare skræddersyede produkter og løsninger, men også 98 skræddersyede priser. Ved at give priser, der svarer til enkeltes betalingsvilje i stedet for en 99 pris sat af markedet, pumpes priserne op, og forbrugerne bliver snydt. Det samme gælder 100 digitale arbejdsplatforme, der tilbyder individuelle lønninger til arbejdere i stedet for at 101 lade kollektive forhandlinger bestemme lønnen. Derfor arbejder SFU for en blokering af 102 alle IT-tjenester, der anvender ulovlig prisdiskrimination overfor forbrugere eller arbejdere. 103 Side 4 af 4 Med lovgivningen i dag er det et krav, at virksomheder på internettet skal give dig mulighed 104 for at fravælge overvågning og personligt målrettet indhold og reklamer. Desværre er disse 105 fravalgsmuligheder ofte gemt bag kompliceret sprog og flere lag af indstillinger. SFU mener 106 ikke, at overvågning kun skal være noget, man kan vælge fra, hvis man ellers har de 107 tekniske kompetencer til det. Virksomheder må gerne levere løsninger, der kræver 108 opsamling af data fra brugere, men det må kun ske med udtrykkeligt samtykke. Sådan 109 sikrer vi, at man ikke bliver overvåget, fordi man ikke har læst ”terms and conditions” 110 grundigt nok, eller fordi man ikke forstår IT-jura. 111 Når Google rangerer søgeresultater på baggrund af den søgendes data, kommer de til at 112 skævvride det verdensbillede, man får, når man leder efter information på internettet. Det 113 skaber ekkokamre, og det kan i værste fald bruges af store virksomheder til at ændre 114 valgresultater. Derfor skal søgemaskiner ikke have lov til at bruge data, de har opsamlet på 115 deres egen eller andres hjemmesider, til at sortere i søgeresultater. Det skal være lettere at 116 forstå, hvorfor man får de søgeresultater, man gør. Det skal ikke være noget, man skal finde 117 et skjult sted, hvor det fremgår vagt, men derimod skal det være tydeligt markeret i et 118 sprog, som alle kan forstå - uanset, hvor meget erfaring man har med IT. 119 ET FEMINISTISK INTERNET 120 Internettet skal være frit og åbent, men vi skal sætte krav til samfundsansvar på internettet. 121 Facebook og Instagram sætter f.eks. allerede i dag ind og lukker brugere med skadeligt 122 indhold, men dette skal være skrappere. Omvendt er der også grænser for, hvad 123 virksomhederne kan bruge deres magt til. Når kvinder ikke må ligge billeder op på nettet 124 med synlige brystvorter, så bliver internettet et fordømmende, snæversynet og sexistisk 125 sted. Vi kan ikke lovgive os ud af alt, men der skal være krav til, at websider overholder 126 krav om, at man ikke må diskriminere på baggrund af køn, seksualitet, etnicitet eller 127 lignende, hvilket skal håndhæves. 128 Vedtaget af SFUs landsledelse i juli 2018. 129 ## https://sfu.dk/s/2005-Velfrdspapir-LM-vedtagelse.pdf FRA SOCIALDEMOKRATISK VELFÆRDSSTAT TIL SOCIALISTISK VELFÆRDSSAMFUND Vedtaget af SFU's Landsmøde 2005 1 S O C I A L I S T I S K F O L K E P A R T I S U N G D O M Fra socialdemokratisk velfærdsstat til socialistisk velfærdssamfund Vedtaget af SFU's Landsmøde 2005 1.0 Indledning – velfærdskampen fortsætter 2.0 Velfærd er ikke bare velfærd 2.1 Den liberalistiske velfærdsmodel 2.2 Den konservative velfærdsmodel 2.3 Den universelle velfærdsmodel 2.4 Velfærd for alle! 3.0 Udfordringer for velfærdsstaten 3.1 Demografiske udfordringer 3.1.1 SFU's løsning: Lavere udgifter, højere indtægter, større fleksibilitet og menneskelighed 3.2 Udflytning af arbejdspladser 3.3 De multinationale selskabers grænseoverskridende snylteri 3.4 Afvisning af den liberalistiske diskurs 3.4.1 Skattestop er velfærdsstop 3.4.2 Frit valg 3.4.3 Mere brugerb etaling 3.5 Udlicitering og privatisering 3.5.1 Effektivitet i det offentlige 3.6 Der er råd til velfærd – invester i fremtiden 3.6.1 Flere i arbejde 3.6.2 Flere indvandrere i arbejde 3.6.3 Forebyggelse. 3.6.4 Skattereform 4.0 Visioner for velfærden 4.1 Arbejde til alle 4.2 Gratis behandling 4.2.1 Sygehuse 4.2.2 Gratis tandlæge, psykologhjælp og andr e speciallæger: 4.3 Ligestilling er også velfærd 4.4 Uddannelse for fællesskabet - ikke for erhvervslivet! 4.5: Brydning af den negative sociale arv. 4.6 Kollektiv trafik: 4.7 Gratis børnepasning: 4.8 Miljø er velfærd: 4.9 Borgerløn til alle 4.10 Demokratisering 4.10.1 Et decentralt økonomisk demokrati: 4.10.2 Demokratisering af medierne: 5.0 Afslutning 1.0 Indledning – velfærdskampen fortsætter Det danske velfærdssamfund er resultatet af en løbende kamp om sociale og politiske rettigheder i Danmark. Arbejderbevægelsens historiske kamp for bedre sociale vilkår skabte fundamentet for et velfærdssamfund i Danmark og tvang borgerskabet til et kompromis om det danske arbejdsmarked FRA SOCIALDEMOKRATISK VELFÆRDSSTAT TIL SOCIALISTISK VELFÆRDSSAMFUND Vedtaget af SFU's Landsmøde 2005 2 og til politiske indrømmelser til arbejderklassen i begyndelsen af det 20. århundrede. At vi i Danmark har en så stor omfordeling og en relativt lang række rettigheder, er dog ikke tilfældigt, og lå ikke i kortene da de store klassekompromisser blev indgået med Hovedaftalen i 1899 og Steinckes socialreform i 1933. Det er et resultat af en politisk kamp, der til stadighed udspiller sig. I dag er velfærdsstaten under pres fra borgerlige og liberalistiske kræfter, der ønsker at forvandle Danmark grundlæggende. Med afsæt i de demografiske og internationale økonomiske udfordringer og trusler mod den danske økonomi, angriber de borgerlige kræfter i disse år den danske velfærd. Således fortsætter den politiske kamp om velfærdsstaten og borgernes rettigheder. SFU mener ikke, velfærdsstaten som vi kender den, er perfekt. Dette papir er ikke et socialdemokratisk forsvar for alt det bestående. Vi slås for flere og udvidede rettigheder for borgerne, for større omfordeling og for mere demokrati. I sidste ende er SFU’s vision at gøre velfærdssamfundet overflødigt ved et opgør med kapitalismen. Som samfundet ser ud i dag, er et velfærdssamfund dog en nødvendighed for at skabe mest mulig omfordeling og livskvalitet for Danmarks borgere. Velfærdsstaten, og den politiske kamp som den er i kraft af sit omfang, er omdrejningspunktet for henholdsvis danskernes tilværelse og for dansk politik. SFU vil i dette papir give en analyse og kritik af det bestående velfærdssamfund, svare på de udfordringer vi står overfor og formulere en række visioner for et mere solidarisk og demokratisk velfærdssamfund. 2.0 Velfærd er ikke bare velfærd Lidt forsimplet findes der tre forskellige velfærdsmodeller. De er helt grundlæggende forskelligt indrettede og har vidt forskellige effekter. 2.1 Den liberalistiske velfærdsmodel Denne velfærdsmodel er markedsbaseret og bygger på private forsikringer mod arbejdsløshed osv. Modellen bygger på et princip om, at kun de allerfattigste har ret til ydelser fra det offentlige og dette kun i et meget begrænset omfang. Disse ydelser finansieres over skatten. Ydelserne er relativt lave og er betalt af den resterende befolkning, der ingen ydelser modtager. De offentlige ydelser får status af en art fattighjælp, og ”working poor”-fænomenet er meget udbredt. En af denne velfærdsmodels laster er, at der er en meget ringe udligning mellem de forskellige klasser. Eksempler er USA og England. 2.2 Den konservative velfærdsmodel Den konservative eller ”korporatistiske” velfærdsmodel baserer sig på et forsikringsprincip, som det kendes fra Tyskland. Grundprincippet er, at sociale rettigheder er noget, man kan gøre sig fortjent til ved sammen med arbejdsgiveren at betale obligatoriske bidrag, eller forsikringspræmier om man vil. Sociale rettigheder er altså knyttet til beskæftigelse og indkomst. Jo mere man har indbetalt, jo mere får man tilbage. Velfærdsmodellen baserer sig også stærkt på familien som enhed og fastholder på den måde traditionelle, undertrykkende kønsrollemønstre. En stor del af velfærden bliver varetaget af velgørende organisationer eller religiøse menigheder. Dette er en ordning, der alt andet end favoriserer socialt udsatte grupper, og som et resultat af sin delvist arbejdsgiverbetalte forsikringspræmier skaber et rigidt arbejdsmarked. Modellen er kendt fra lande som Tyskland og Østrig. 2.3 Den universelle velfærdsmodel Hvor det med både den liberalistiske og den konservative velfærdsmodel er dem med de højeste indkomster og de stabilt beskæftigede, der begunstiges, er fokus og begunstigelsen med den universelle velfærdsmodel rettet mod nogle helt andre samfundslag. Denne model har en høj grad af udligning mellem samfundets borgere, og det er således de laveste indkomster, de ustabilt beskæftigede og børnefamilier, der tages hånd om her. Her er det fællesskabet, der er i centrum. Hvor rettigheder for de andre modellers vedkommende er noget man optjener og gør sig fortjent til, er det i den universelle velfærdsmodel noget, som man tildeles alene i kraft af ens medborgerskab af samfundet. I den universelle model opvejes det højere skatteniveau af mere begunstigende ydelser, der er universelle, og af frie og gratis services. Denne model er således med til at udviske de samfundsmæssige skel og skabe bedre muligheder for de fleste til at forme deres liv i FRA SOCIALDEMOKRATISK VELFÆRDSSTAT TIL SOCIALISTISK VELFÆRDSSAMFUND Vedtaget af SFU's Landsmøde 2005 3 overensstemmelse med deres ønsker. Modellen kaldes også den socialdemokratiske velfærdsmodel og er kendt fra lande som Danmark og Sverige. 2.4 Velfærd for alle! I SFU mener vi ikke, at det er klogt at sætte samfundets svageste i en offerrolle og lade sociale ydelser bygge på et barmhjertighedsprincip. Vi mener, at social tryghed og basale services er noget, man skal have ret til, og ikke noget man skal forsikre eller købe sig til. SFU og venstrefløjen har en vis del af æren for opbygningen af den universelle velfærdsstat i Danmark, og i valget mellem disse tre eksisterende modeller foretrækker vi ubetinget den universelle. Vi stiller os dog ikke tilfredse med den nuværende velfærdsstat. Vi vil et socialistisk samfund, som i sin natur er et velfærdssamfund, fordi der er lighed mellem mennesker og social tryghed for alle. Et samfund som frigør det enkelte menneske og giver det magt over rammerne for dets hverdag. Og som udvider de sociale rettigheder i form af retten til arbejde, mad, tryghed, bolig og uddannelse. Det er på kort sigt en kamp for flere og bedre gratis velfærdsrettigheder, - på sigt en revolutionær kamp for et andet samfund. SFU vil udligne økonomiske og magtmæssige klasseforskelle og skabe lige muligheder for alle. SFU vender sig imod en socialdemokratisk formynderstat. Vi ønsker ikke, at mennesker skal reduceres til en marginaliseret klient af et velfærdsregime. Vi ønsker ikke, at velfærdsstaten udvikler sig til et enormt bureaukrati. Vi ønsker derimod en folkesocialistisk velfærdsstat, hvor den enkelte gives ansvar i stedet for at blive umyndiggjort. Velfærdsstaten skal bygge på fællesskabet, og det skal således ikke være private firmaer og markedskræfter, der står for velfærden. Velfærd er noget vi laver sammen, i fællesskab, med staten som garant. Velfærden skal være for alle, ikke for de få udvalgte! 3.0 Udfordringer for velfærdsstaten Velfærdsstaten står aktuelt over for en række udfordringer af både politisk, demografisk og økonomisk karakter. Disse udfordringer bruges i høj grad af de borgerlige partier til at argumentere for, at en afmontering af velfærdssamfundet er nødvendig. SFU er ikke enig heri. Vi mener godt, at man kan bevare velfærdssamfundet på trods af de nævnte udfordringer. Derfor vil SFU i det følgende præsentere sine løsningsforslag til de problemer, der umiddelbart truer den nuværende velfærdsmodel. 3.1 Demografiske udfordringer I de kommende årtier vil der ske en forskydning mellem aldersgrupperne i det danske samfund, så den ældre del af befolkningen vil vokse i forhold til den øvrige befolkning. Denne udvikling kendetegner hele den vestlige verden, men er faktisk relativt mindre i Danmark pga. vores universelle velfærdsmodel, der løser en række sociale og økonomiske problemer, der ellers ville have påvirket den demografiske udvikling i negativ retning. Overfor disse udfordringer findes to yderpunkter: Det ene hævder, at ældrebyrden vil blive en bombe under velfærdsstaten. At denne ældrebombe gør det bydende nødvendigt med store nedskæringer som eksempelvis afskaffelse af efterlønnen. Det andet yderpunkt nægter, at en øget ældrebyrde er på vej, og hvis den er, så løser problemet sig selv. SFU anser begge syn på den demografiske udvikling i det danske samfund for falske og som udtryk for særinteresser frem for en løsning af de faktuelle udfordringer. 3.1.1 SFU's løsning: Lavere udgifter, højere indtægter, større fleksibilitet og menneskelighed. SFU ønsker at imødegå den demografiske udvikling ved på én gang at nedbringe udgifterne til overførselsindkomster til den ældre del af befolkningen, hæve erhvervsfrekvensen for denne befolkningsgruppe (dermed indirekte skatteindtægterne) og samtidig sikre bedre forhold for ældre erhvervsaktive. SFU vil bevare pensionsalderen for folkepension og efterløn. SFU anerkender, at der er mange både psykisk og fysisk nedslidte på det danske arbejdsmarked. Forslagene om at hæve pensionsalderen kommer ikke fra de nedslidte industriarbejdere men fra arbejdsgiverne og dele af den intellektuelle og politiske elite. De nødvendige reformer ønsker SFU at gennemføre ved at: FRA SOCIALDEMOKRATISK VELFÆRDSSTAT TIL SOCIALISTISK VELFÆRDSSAMFUND Vedtaget af SFU's Landsmøde 2005 4 • Det skal være muligt for efterlønsmodtagere at arb ejde flere timer ved siden af efterlønnen. • Afskaffelse af ældrechecken. Pengene herfra bruges i stedet på øgede tillægspensioner til de dårligst stillede ældre. Ældrechecken er i sin nuværende form unødvendig valgflæsk, der ikke løser nogle reelle problemer • Skabelse af senior-jobs, der er jobs med færre arb ejdstimer og mindre fysisk arbejde. Disse jobs vil hovedsageligt være en moderering af allerede eksisterende arbejdspladser, så den ældre har mulighed for at blive på sin arbejdsplads. Der ydes, om nødvendigt, et offentligt tilskud på maksimalt 100.000 kr. om året til både private og offentlige seniorjobs. Det skal være muligt at få et senior-job, når vedkommende er fyldt 55 år. • Nedbringe antallet af arbejdsskader så færre tving es ud af arbejdsmarkedet. • Få flere indvandrere i arbejde. Heri ligger en eno rm uudnyttet ressource. 3.2 Udflytning af arbejdspladser I den seneste tid har vi været vidner til flere store udflytninger af danske arbejdspladser til lande med lavere lønomkostninger. Udviklingen er generel for den vestlige verden. Denne udvikling er farlig for den danske velfærd, hvis vi ikke tager vores forholdsregler i tide. På den ene side står kapitalisterne med deres krav om lønnedgang for at undgå udflytning af arbejdspladser. Det er kompromisløs pistol-politik, overfor hvilken lønmodtagerne kun kan sætte hårdt mod hårdt. En generel lønnedgang på danske arbejdspladser vil være skadelig både for samfundsøkonomien og for den sociale udvikling. På den anden side anerkender SFU også, at den teknologiske og globale udvikling i sammenhæng med lavere lønomkostninger og miljøkrav i halv-industrialiserede eller nyligt industrialiserede lande gør visse produktioner urentable i Danmark, når vi bevarer den snævre fokusering på økonomiske kriterier i produktionen og øger frihandelen og frigiver kapitalen, som liberalister og kapitalister har haft held med. SFU mener derfor, at det bliver strengt nødvendigt med en fremtidig international organisering af arbejdstagerne. Hvis dette ikke sker, vil arbejdstagerne blive spillet ud mod hinanden i en kamp om lavest løn og ringeste vilkår for at være mest konkurrencedygtige. Netop fordi arbejdstagerne har fælles interesser, bør de organisere sig internationalt i en kamp for gode arbejdsbetingelser og god løn i hele verden. SFU anerkender dog, at det på kort sigt er nødvendigt at foretage en række konkrete ting i Danmark. Derfor ønsker SFU generelt tre tiltag gennemført: For det første en opkvalificering af den danske arbejdskraft. For det andet skabelse af nye jobs i nye brancher. Og for det tredje lovændringer og offentlige tilskud til lokalsamfund, der muliggør, at fyrede industriarbejdere kan oprette kooperativer, overtage produktionsfaciliteterne og genoptage produktionen efter eget ønske og på egne præmisser. En del af de arbejdspladser der flyttes til udlandet, flyttes ikke fordi de giver underskud, men fordi der er større profit at hente i udlandet. Masser af fabriksbygninger og inventar efterlades til at forfalde og medarbejderne kastes ud i arbejdsløshed. Gennem tiltag som eksempelvis indførelse af produktionspligt, ekspropriering eller tvangsauktion med henblik på genoptaget produktion, kan de afskedigede medarbejdere på eget initiativ overtage fabrikkerne og genoprette den profitable produktion. Foruden at bevare arbejdsplaser og opretholde eksporten ville dette tiltag også gøre det mindre attraktivt for de store multinationale selskaber at udflytte sunde profitgivende arbejdspladser. Det danske samfund har krav på kontrol med den danske produktion. Opkvalificeringen af den danske arbejdsstyrke skal ske ved: • 12 års obligatorisk skolegang - 9 år i grunduddann else og 3 års specialisering bolig eller faglig. • Øget efteruddannelse. Udbudet og mulighederne for at tage efteruddannelse skal øges. Skabelsen af nye jobs skal ske som beskrevet i afsnittet om ”Flere i arbejde”. 3.3 De multinationale selskabers grænseoverskridende snylteri De multinationale selskaber har ikke kun presset arbejdstagerne ud i et kapløb mod bunden. De har også presset staterne ud i en lignende farlig konkurrence. Virksomhederne truer staterne med udflytning af arbejdspladser, hvis de ikke får sat selskabsskatten ned. Denne højst udemokratiske FRA SOCIALDEMOKRATISK VELFÆRDSSTAT TIL SOCIALISTISK VELFÆRDSSAMFUND Vedtaget af SFU's Landsmøde 2005 5 trussel medfører, at pengene fosser ud af statskassen og lige over i de rige aktionærers lommer. I stedet for at konkurrere med hinanden, bør staterne harmonere deres selskabsskat og bestræbe sig på at lukke de skattehuler, eksempelvis Monaco, Bermuda og lignende, som udelukkende tjener penge på deres asociale lave skatteniveau. Denne kamp må tages op både i EU og FN. Ellers bliver taberne skatteyderne og skattenyderne, som taber i velfærd, og vinderne bliver de i forvejen rige aktionærer. 3.4 Afvisning af den liberalistiske diskurs SFU’s vision er et samfund, hvor vi alle – uanset økonomiske og sociale forhold – kan forme det liv vi ønsker. Vi fødes ikke med lige muligheder, og det er kun igennem fællesskabet, vi kan give alle lige vilkår og dermed sikre mest mulig frihed for flest mulig mennesker. SFU vil sikre alle en lige chance for at klare sig godt igennem livet til gavn for både samfundet og den enkelte. Det er tydeligt, at den nuværende regering vil et helt andet samfund end os. De borgerlige angriber velfærden og går direkte efter en liberalistisk velfærdsmodel: De vil markedet og konkurrencen, vi vil fællesskab og demokrati. 3.4.1 Skattestop er velfærdsstop Mere end noget andet har skattestoppet vist, hvad VK-regeringen vil: under dække af at pengene hører til i borgernes lommer, bliver der givet høje skattelettelser til de velstillede – med forringelser i velfærden til følge, og det har en direkte konsekvens for de mange danskere, som har brug for god og gratis uddannelse, hjemmehjælp og ordentlige sociale ydelser. Ydermere har regeringen lagt så snævre økonomiske rammer for amter kommuner, at nedskæringer er den eneste mulighed. Skattestoppet og den lave ramme for vækst betyder, at der er mindre råd til velfærd for alle. 3.4.2 Frit valg VK-regeringen har gjort sig i slogans, og et centralt er ”FRIT VALG” og styrkelsen af den personlige frihed. Ideen er, at alle skal have mulighed for at vælge mellem et privat eller offentligt pasningstilbud, sygehus, hjemmehjælp o.s.v. Det frie valg er i virkeligheden et valg mellem demokrati og marked. De borgerlige vil have os til at shoppe rundt i mellem ydelser på velfærdsmarkedet. Vi mener, at vi i stedet i fællesskab skal bestemme over velfærdssamfundet og forbedre de tilbud, vi sammen laver. 3.4.3 Mere brugerbetaling På den ene side bliver der givet skattelettelser, men i den anden ende ender vi med at betale mere for velfærdsydelserne. De seneste år har der været en markant stigning i brugerbetaling, og det rammer socialt skævt. Dels fordi det især kan mærkes for dem, der ikke har pengepungen fyldt. Dels fordi brugerbetalingen – som det er tilfældet med den øgede brugerbetaling på voksenuddannelse – er øget på områder, der benyttes meget af grupper, der i forvejen har det hårdt. SFU er imod brugerbetaling på velfærdsydelser. Vi ønsker god og gratis velfærd! Almene boliger På trods af at erfaringer fra New Zealand og England samt eksempler herhjemme fra viser, at det ikke er rentabelt, står de borgerlige fast på deres ideologiske projekt: salget af de almene boliger. Det er ikke en holdbar løsning for dem, som ikke har råd til at købe lejligheder selv. Et salg af de almene boliger vil forværre ghettoproblemerne: De velfungerende almene boligområder vil hurtig blive besat af velstillede, mens de resterende almene boligområder må håndtere stadig større sociale problemer. I stedet bør der investeres i renovering af de almene boligområder, så det bliver attraktivt at bo der samt gøres en indsats for, at gøre det endnu billigere at bo i almene boliger. 3.5 Udlicitering og privatisering I SFU arbejder vi for et offentligt, demokratisk og solidarisk velfærdssystem. Velfærd skal være til gavn for alle mennesker – og ikke noget virksomhedsejere og aktionærer kan profitere på. Vi ser derfor ikke udlicitering og privatisering af velfærdsopgaver som et muligt redskab. Private firmaer vil altid skulle præstere et overskud på de opgaver, de udfører. Derimod består det offentliges udgangspunkt i at varetage fællesskabets interesser bedst muligt. Ikke desto mindre er udlicitering og privatisering i den vestlige ofte et højtskattet redskab. Noget der ikke overraskende har medført forringet service. FRA SOCIALDEMOKRATISK VELFÆRDSSTAT TIL SOCIALISTISK VELFÆRDSSAMFUND Vedtaget af SFU's Landsmøde 2005 6 Med ansigtsløse firmaer som dem, der skal sikre velfærden, opstår der en række problemer. Det bliver svært at gennemskue, hvem der er ansvarlig for og skal sikre én god velfærd. Man har som individ ingen mulighed for demokratisk at kunne påvirke måden velfærdsopgaverne løses på, og trygheden omkring, at det er fællesskabets interesser, der varetages, forsvinder. Ligeledes opstår der i kølvandet på udliciteringer og privatiseringer besparelser og forringelser af den service, vi tilbydes, samt at arbejdsmiljø og vilkår daler for de ansatte. I stedet for at bruge ressourcer på at øge kvaliteten af velfærdsydelserne og demokratiet i de institutioner, der leverer dem, bliver kræfterne brugt på at optimere egen indtjening. SFU vil at ansvaret for velfærden ligger hos offentlige myndigheder og siger nej til privatisering og udlicitering af velfærdsopgaver. 3.5.1 Effektivitet i det offentlige I flere tilfælde har det offentlige heldigvis været i stand til at komme med det billigste bud på de opgaver, der ryger i licitation. Andre steder har processen med at sende offentlige opgaver i udbud påvist en lang række problemer, der er med til at gøre den offentlige sektor mindre effektiv og dermed dyrere, end den kunne være. Uklar rollefordeling i forhold til borgerne og overflødige mellemled i sagsbehandlingen betyder, at pengene ikke bruges optimalt i forhold til at øge velfærden. De faste krav om nedskæringer og drift på markedsvilkår har ligeledes øget arbejdspresset på en række områder, der ikke kommer borgerne til gode. SFU vil effektivisere den offentlige sektor gennem: • ansættelsen af HK'ere og andre administratorer til den øgede arbejdsbyrde med økonomistyring og rapportering til blandt andet ministerier. Uddannet plejepersonale og pædagoger vil på den måde få frigjort ressourcer til den fagligt relevante ledelse af deres offentlige institution. • en generel regelforenkling, for eksempel indenfor regulering af dagpenge. Mennesket skal komme før systemet indenfor fællesskabets rammer! 3.6 Der er råd til velfærd – invester i fremtiden SFU insisterer på, at der er råd til velfærden, hvis vi vil. Og der er ikke blot råd til at bibeholde det nuværende udgiftsniveau. Vi vil også realisere vores visioner om flere gratis velfærdstilbud og bedre økonomi for de dårligst stillede grupper. Fordi visionerne er store, bliver vi tit beskyldt for ikke at have styr på pengene. Men det passer ganske enkelt ikke. Vi ved godt, hvem det går ud over, hvis der pludselig er slået hul i kassen, når gælden vokser, og det bliver nødvendigt at skære ned. De svageste bliver altid ramt. Derfor er det nødvendigt at sikre, at økonomien hænger sammen. Det er ganske enkelt forudsætningen for et velfærdssamfund og for at kunne udvide borgernes rettigheder. SF har med sin 2010-plan dokumenteret, hvordan en sådan første etape i forbedring af velfærden kan hænge sammen. Der er råd til bedre velfærd – hvis vi vil betale for det. SFU erkender åbent, at de bedst stillede skal betale mere i skat, og skattelettelserne til de største indkomster ophæves, hvis vores visioner skal realiseres. Det er vi villige til. Men det handler ikke kun om skatter. Man kommer også et langt stykke af vejen med en systematisk og ambitiøs indsats for at sænke arbejdsløsheden, at effektivisere den offentlige sektor og at tage hul på en helt nødvendig forebyggelsesindsats. 3.6.1 Flere i arbejde Arbejdsløshed er et problem for det enkelte menneske og et problem for økonomien. Ved at få flere i arbejde øger vi velfærden for den enkelte og mindsker udgifterne til dagpenge, kontanthjælp, aktivering osv. SFU vil bl.a. benytte følgende tiltag til at fjerne arbejdsløsheden: • Renoveringer af skoler der over hele landet er sli dte • Udskiftning af kloaknettet og renovering af jernba nenettet • Byggeri af almennyttige boliger • Ansættelse af flere lærere • Bedre velfærd om tid til omsorg vha. flere hjemmeh jælpere og sygeplejersker FRA SOCIALDEMOKRATISK VELFÆRDSSTAT TIL SOCIALISTISK VELFÆRDSSAMFUND Vedtaget af SFU's Landsmøde 2005 7 • Udnyttelse af den teknologiske udvikling til at sk abe flere grønne jobs – f.eks. gennem en øget satsning på vindmølleindustrien • Genindførelse af servicejob-ordningen • Brug af skraldemandsmodellen på områder med mange ledige • Forbedrede orlovsordninger og mere efteruddannelse vil også betyde arbejde til flere. Alt i alt skal det medvirke til at nedbringe arbejdsløsheden til det lavest mulige niveau. • Nedsættelse af arbejdstiden til 35 timer ugentligt • Skabelse af nye arbejdsområder gennem forskningsin vesteringer • I forbindelse med de før omtalte senior-jobs indfø res en tutor-ordning, hvor de erfaringer og egenskaber som de ældre må have, videreføres til de unge og nye i faget. Den nuværende regering har forårsaget en højere arbejdsløshed og flere langtidsledige. De skattelettelser, der skulle nedbringe arbejdsløsheden, har vist sig at være særdeles ineffektive. Det beviser, at de borgerlige ikke tager problemerne ved arbejdsløshed alvorligt, og at deres økonomiske ansvar for Danmark tages på skrømt. Uden en nedbringelse af arbejdsløsheden er det umuligt at leve op til de erklærede mål om at nedbringe statsgælden og styrke Danmarks økonomi. 3.6.2 Flere indvandrere i arbejde En alt for stor del af indvandrerne i Danmark er arbejdsløse. I nogle boligkvarterer i de større byer er helt op til 70 pct. af de voksne udenfor arbejdsstyrken. Dette er et problem både for samfundsøkonomien og for integrationen i Danmark. En stor del af forklaringen ligger i, at man hidtil ikke har gjort nok ud af at lave en målrettet indsats mod denne gruppe for at få dem ud på arbejdsmarkedet. De mange barrierer der er for indvandrere på det danske arbejdsmarked, gør at alt for mange, hvis de endelig får et job, ender som grønthandlere, pizzabagere eller taxichauffører, hvilket heller ikke gavner integrationen. SFU vil bekæmpe arbejdsløsheden blandt indvandrere, derfor foreslår vi følgende tiltag: • Målrettet bekæmpelse af diskrimination i virksomhe derne. • Individuelle handlingsplaner for den enkelte indva ndrer, så efteruddannelse, danskundervisning og jobsøgning tilpasses den enkeltes behov. • Udvidede danskkurser for indvandrere med meget lil le kendskab til det danske samfund. Her oplyses de om deres rettigheder, om hvordan de kan deltage aktivt i demokratiet, og om hvordan man f.eks. bedst begår sig i forhold til de offentlige myndigheder. • Flere ressourcer til rollemodel-projekter for unge med anden etnisk baggrund, hvor den uge kan får en rollemodel tilknyttet, der kan hjælpe med problemer i forbindelse med uddannelse og jobsøgning. • Det skal være forbudt at diskriminere indvandrere i ansættelsessammenhæng, og indvandrerne skal gøres opmærksomme på, at de kan anmelde det, hvis de mener, de er blevet udsat for diskrimination. 3.6.3 Forebyggelse. Et væsentligt element i at skaffe penge til forbedringer af velfærden ligger i forebyggelse. Der bruges ufattelige summer på at udbedre skaderne efter arbejdsskader, at give førtids- og invalide- pensioner, at behandle livsstilssygdomme osv. Alt sammen pga. sygdomme eller skader, som vi burde undgå i stedet for blot at behandle dem. Det vil både gavne velfærden for den enkelte og spare samfundet for mia. af kroner. Der er brug for et massivt fokus på og investering i bedre forebyggelse – princippet skal gennemsyre politikken og udmøntningen af den indenfor samtlige ministeriers område. Arbejdsmiljø og undervisningsmiljø Undersøgelser viser, at dårligt arbejdsmiljø kan forklare ca. 33% af sygefraværet på arbejdspladserne og 8% af hospitalsindlæggelserne i Danmark. Den gennemsnitlige ulykkesfrekvens for alle brancher er dobbelt så stor i Danmark som i Sverige. Det er utroligt – både ud fra en menneskelige og en økonomisk betragtning - at de fakta accepteres. Et bedre arbejdsmiljø er en nøgle til at sikre en større arbejdsstyrke og mindske de offentlige udgifter, samtidig med at den enkeltes velfærd forbedres. FRA SOCIALDEMOKRATISK VELFÆRDSSTAT TIL SOCIALISTISK VELFÆRDSSAMFUND Vedtaget af SFU's Landsmøde 2005 8 Det handler både om at undgå ulykkerne på byggepladsen, fjerne mobning på arbejdspladserne og at mindske presset på de ansatte i social- og sundhedssektoren. Alene denne sektor står for næsten en fjerdedel af alle ansøgninger om førtidspension pga. de hårde arbejdsvilkår. Derudover er en markant forbedring af undervisningsmiljøet vigtigt. Det kan ikke passe, at vi allerede fra barnsben af lever og undervises i et sundhedsskadeligt miljø, som direkte fremmer rygskader og lignende. Det vil også fremme resultatet af undervisningen, at elevernes energi og opmærksomhed ikke skal benyttes på eller distraheres af at overkomme det sundhedsskadelige miljø. SFU foreslår bl.a.: • skrappere kontrol med både det fysiske og psykiske arbejdsmiljø • større incitamenter for virksomhederne til at sikr e godt arbejdsmiljø – f.eks. dyrere bøder til virksomheder, der forsømmer at skabe et godt arbejdsmiljø, og hvor der er relativt mange arbejdsskader • i alle brancher skal arbejdsmarkedets parter forpl igte sig på konkrete mål for at nedbringe arbejdsulykkerne. Finansieringen af ekstraordinære tiltag støttes af det offentlige. • En indsats mod ”de tunge løft” som hvert år fører til 7.600 anmeldte arbejdsulykker – plus de mange der senere får skader på bevægeapparatet som følge af tunge løft på arbejdet • Kraftig satsning på forbedring af arbejdsmiljøet i social- og sundhedssektoren. Færre tunge løft, og flere ansatte, så der er tid til omsorg, og der bliver mindre stress • Modarbejde mobning gennem lokale mobningspolitikke r og oplysningsarbejde på området samt indsats mod mobning på folkeskolerne • obligatorisk efteruddannelse i konfliktløsning og moderne ledelse for ledere indenfor det offentlige. Sundhed At leve et godt og sundt liv er for SFU en afgørende del af menneskets velfærd. Derfor er velfærdssamfundet også ansvarlig for en sygdomsforebyggende indsats, der kan sikre sunde og raske borgere. Udgifterne til sygdomsforebyggelse udgør i dag kun ca. 3% af de samlede sundhedsudgifter. Det mener SFU er en helt forkert vægtning. Kun at satse på at helbrede allerede syge mennesker er hverken menneskeligt acceptabelt eller en særlig langsigtet politik! Almindelige mennesker skal ikke gå og have dårlig samvittighed, men samfundet skal gøre hvad det kan for at skabe muligheder og tilskyndelser til en sundere livsstil. For at komme de voksende sygehusudgifter til livs, skal der føres en langt mere omfattende forebyggelsespolitik. SFU foreslår bl.a.: • Differentieret moms efter en sundhedsskala • Et dagligt godt og gratis måltid i daginstitutione r og folkeskoler til alle børn • Daglig motion i folkeskolen • Klippekort til idræts-aktiviteter til de dårligst stillede familier • Skrappere miljøkrav til fødevarer og andre dagligd agsprodukter så allergi og hudsygdomme bekæmpes • Ret til hjælp til vægttab, alkohol- og ryge-afvænn ing • Bedre muligheder for at bruge cyklen i hverdagen 3.6.4 Skattereform SFU står ved, at statens skatteindtægter må stige, for at vi kan indfri vores visioner om bedre velfærd og mere frihed for almindelige mennesker. Regeringens skattestop koster automatisk staten 1½ mia. kr. om året i tabte indtægter. Og regeringen har ydermere givet skattelettelser for 20 mia. kr., der først og fremmest gavner de højtlønnede. En stor del af skattelettelserne er ufinansierede og medfører en langsommere afbetaling på statens gæld. Det er at gøre de økonomiske udfordringer for fremtidens generationer større end nødvendigt. SFU vil det modsatte. Vi går ind for at lette skattetrykket – for de økonomisk dårligst stillede. I dag beskattes ejendom, virksomheder og værdipapirer meget lavt, selv om det er de rigeste, der ejer virksomheder eller har store formuer. Virksomhederne kan udhule deres skat yderligere med forskellige fradragsordninger. Ikke mindst skal samfundet have mere ud af olie- og FRA SOCIALDEMOKRATISK VELFÆRDSSTAT TIL SOCIALISTISK VELFÆRDSSAMFUND Vedtaget af SFU's Landsmøde 2005 9 naturgasværdierne i Nordsøen. Alle værdierne burde tilfalde fællesskabet, men indtil da skal Shell, Texaco og A.P. Møller betale en højere skat af de mange milliarder, de tjener på olien og gassen i Nordsøen. Vi foreslår: • personfradraget sættes op (det gavner især de små indkomster) • bundskatten halveres • grænserne for hvornår der betales mellem- og topsk at flyttes op, kombineret med at mellem- og topskat-procenten øges • selskabsskatten øges og forskellige skatterabatter der gavner de rigeste inddrages • aktieskatten øges • skat på de multinationale virksomheder – og pengen e skal bruges til investeringer i fremtiden • skattestoppet afvikles • en mere progressiv beskatning og en fjernelse af m aksimumgrænsen for, hvor stor en del af din indkomst, du kan betale skat • en kraftig forsimpling af skattesystemet Sort arbejde udgør desuden et stort problem for økonomien, da samfundet årligt går glip af store milliardbeløb på denne konto. SFU tager afstand fra brugen af sort arbejde og går ind for at skærpe straffene for selskabstømmere og virksomheder, der anvender eller tilbyder sort arbejde. Lige velfærd SFU går ind for velfærd for alle: Vi er alle en del af fællesskabet, og vi yder alle i princippet til finansieringen af velfærdsstaten igennem skatten. Derfor vender SFU sig også imod indkomstgraduering af velfærdsydelser, som regeringen har lagt op til igennem eksempelvis ændringer i folkepensionen. Det er afgørende, at velfærdsstatens karakter af folkeforsikring bevares: alle borgere er i princippet berettiget til samme ydelser, finansieret over skatten. Kun igennem universelle velfærdsordninger og lige adgang til velfærdsydelserne kan vi opnå mest mulig opbakning og samling omkring velfærdssamfundet og mest mulig økonomisk udligning. 4.0 Visioner for velfærden SFU’s projekt er større end at forbedre en socialdemokratisk velfærdsstat og indgå et bedre klassekompromis. Vi slås på kort sigt for konkrete forbedringer for almindelige mennesker men finder et velfærdssamfund i en kapitalistisk ramme for utilstrækkeligt. SFU kæmper for et socialistisk samfund med de omvæltninger af ejerformerne og magten, som det indebærer. Vores vision for fremtidens samfund er et samfund med den størst mulige frihed for alle mennesker. Friheden til selv at vælge, hvad vi vil og til at styre de rammer, der omgiver vores liv i samarbejde med andre. Vores frihed er frihed i fællesskab. Vi kæmper for et samfund, hvor alle har lige muligheder, og vi ønsker derfor et opgør med enhver tanke om, at nogle mennesker har ret til at være bedre stillet end andre. Vores kamp på kort og lang sigt handler derfor om en retfærdig omfordeling til gavn for de, der har størst behov, og som i dag er taberne i det kapitalistiske konkurrence-samfund. Det er samtidig en international vision om socialisme, der ikke kan realiseres i Danmark alene. SFU slås på en og samme tid for forbedringer og fremskridt herhjemme, mens vi deltager i den internationale kamp for ændrede samfundsstrukturer til gavn for alle mennesker og lande i verden. SFU’s strategi i den nuværende politiske kamp tager udgangspunkt i at virkeliggøre retten til arbejde, tryghed, bolig, uddannelse mv. Vi slås for at udvide rettighederne til god og gratis velfærd, samt at øge menneskers magt på bekostning af markedets. Og gradvist komme nærmere et samfund hvor pengepungen ikke er afgørende er for din indflydelse, frihed eller velfærd. I det følgende beskriver vi nogle forudsætninger for realiseringen af vores visioner og en række konkrete landvindinger, vi arbejder hen i mod i den nuværende politiske kamp. FRA SOCIALDEMOKRATISK VELFÆRDSSTAT TIL SOCIALISTISK VELFÆRDSSAMFUND Vedtaget af SFU's Landsmøde 2005 10 SFU ser samtidig et behov for at modarbejde fremmedgørelsen i forholdet mellem stat og individ. Staten består helt grundlæggende af mennesker, og velfærdsstaten er blot en metode til systematisk og i fællesskab at opfylde de basale menneskelige behov. Således hjælper vi hinanden til lige muligheder for et godt liv. 4.1 Arbejde til alle Arbejdet er helt centralt for det enkelte menneskes liv og vores analyse af samfundet. Det er gennem arbejdet, vi opretholder vores reproduktion, og derfor gennem arbejdet det enkelte menneske skaber sin identitet og livsytring. Det er derfor en forudsætning, at alle mennesker har muligheden for at få et meningsfyldt og udviklende arbejde. I kapitalismen fratages det enkelte menneske sin livsytring, da det producerer til andre end sig selv og ikke har en tilstrækkelig enhedsforståelse af sin frembringelse. Derfor er vores vision ikke bare arbejde til alle men et grundlæggende opgør med kapitalismen, hvor man i et socialistisk samfund, gennem medarbejderdemokrati, forståelse af produktionen og generel integrering af mennesket i dets eget arbejde og samfund, frisætter arbejdet og opsplitter skellet mellem arbejde og fritid, sådan at det enkelte menneske kan genvinde sin identitet som arbejdende menneske, frem for identitetsløs forbruger. 4.2 Gratis behandling Det skal være samfundets opgave at sikre alle mennesker gratis adgang til den behandling, de har brug for, herunder gratis lægeordineret medicin, fordi et menneske, der lider psykisk eller fysisk, begrænses i sine udfoldelsesmuligheder. 4.2.1 Sygehuse Sygehusvæsenet skal væk fra den snævre medicinorienterede tankegang, hvor der ordineres piller for alt og hen til et mere helhedsorienteret sygehusvæsen, der tager udgangspunkt i, at også menneskelig kontakt og omsorg samt patientens generelle velbefindende er afgørende for dens mulighed for bedring. For at komme ventelisterne til livs må man gå til sagens kerne - at vores sygehusvæsen ikke fungerer godt nok. Det skyldes bl.a., at der er mangel på kvalificerede læger, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter mv., men også at der er en meget stiv arbejdsfordeling, der gør at f.eks. lægernes tid bruges på opgaver, som sygeplejerskerne sagtens kunne udføre. SFU foreslår derfor, at der sker en mere hensigtsmæssig fordeling af arbejdsopgaverne samt mere attraktive arbejdsvilkår og lønforhold for sundhedspersonalet. Desuden skal patienternes rettigheder sikres i form af loft på ventetider til undersøgelse og behandling. 4.2.2 Gratis tandlæge, psykologhjælp og andre speciallæger: Da den socialdemokratiske arbejderbevægelse lagde grundstenene til den velfærdsstat, vi kender i dag, var der en række områder, som i dag burde høre under en velfærdsstat, men som af forskellige årsager aldrig blev en del af den danske velfærdsstat. Disse områder er f.eks. tandlæger, psykologer, kiropraktorer, fysioterapeuter og andre speciallæger. Disse læger behandler og forebygger en række problemer, der naturligt bør løses af en velfærdsstat. Derfor vil SFU umiddelbart indføre gratis tandlæge- og psykologbehandling. På sigt ønsker SFU, at alle uundværlige velfærdsydelser skal være gratis. 4.3 Ligestilling er også velfærd SFU ønsker reel ligestilling mellem mænd og kvinder. Også når det kommer til barselsorlov og børneopdragelse. Men på grund af skævhederne i det danske lønsystem kommer økonomiske overvejelser og karrieremæssige hindringer ofte i vejen for, at manden tager sin del af barslen. Derfor vil SFU indføre 3 måneders obligatorisk barselsorlov for begge forældre. Herudover skal forældrene tilsammen have et halvt års barselsorlov med 100% lønkompensation, som de kan fordele frit mellem sig. Denne ordning ønsker SFU administreret af en central barselsfond, der dækker hele arbejdsmarkedet. Også på det juridiske område er der behov for forbedringer. For mange mænd bliver i dag, imod deres vilje, degraderet til 2. eller 3. rangs forældre efter en skilsmisse. Dette er uacceptabelt og FRA SOCIALDEMOKRATISK VELFÆRDSSTAT TIL SOCIALISTISK VELFÆRDSSAMFUND Vedtaget af SFU's Landsmøde 2005 11 urimeligt. SFU kræver, at begge forældre får lige juridiske rettigheder og lige ansvar for deres børn. Derfor arbejder vi for, at man indfører delt forældremyndighed mellem kønnene. Den sociale ligestilling og den juridiske ligestilling må gå hånd i hånd. SFU ønsker samtidig en række tiltag, der skal gøre op med den skæve indkomstfordeling mellem mænd og kvinder samt med den fastlåste opdeling på arbejdsmarkedet mellem såkaldte mande- og kvindeerhverv. Det offentlige må gå foran og tage ansvaret for en økonomisk opprioritering af de omsorgserhverv, der i dag prioriteres meget lavt: bl.a. pædagoger, sosu-hjælpere og – assistenter. Arbejdspladser skal forpligtes til at offentliggøre en overordnet lønstatistik, der viser de lønmæssige skel mellem mænd og kvinder, og der skal føres kampagner, som har til formål at rekruttere uddannelsessøgende på tværs af det kønsopdelte arbejdsmarked. 4.4 Uddannelse for fællesskabet - ikke for erhvervslivet! På kort sigt vil vi afskaffe brugerbetaling på uddannelse, sikre en SU der giver alle – uanset forældres indkomst og sociale status – lige muligheder for at gennemføre en uddannelse samt genskabe og udvide kvote 2. Vi vil god og gratis uddannelse for alle. Vores vision er et uddannelsessystem, der sørger for, at det enkelte menneske får lov til at udfolde sig frit. Målet er uddannelse for livet, ikke for erhvervslivet! Men i det socialistiske velfærdssamfund har uddannelsessystemet også andre opgaver end at sikre det enkelte menneskes individuelle dannelse: Udover selvfølgelig opøvelse af praktiske og teoretiske færdigheder, skal skolen gøre de uddannelsessøgende til samfundsbevidste og -kritiske borgere. Social bevidsthed, selvstændighed og erkendelsen af fællesskabets betydning er nøglebegreber i det uddannelsessystem, vi som socialister vil opbygge. 4.5: Brydning af den negative sociale arv. SFU ønsker aktivt at bremse den negative sociale arv, der fastholder alt for mange mennesker i en ond cirkel uden mulighed for at bryde den. SFU anser ikke socialt svage mennesker og indvandrere med integrationsvanskeligheder for en eviggyldig belastning for velfærdssamfundet. Tværtimod ser SFU disse mennesker som potentielle ressourcer, der blot skal udvikles med fornuft og menneskelighed frem for frygt og ligegyldighed. SFU har i sit socialpolitiske papir fra LM 2000 kommet med en række bud på, hvordan den negative sociale arv på uddannelsesområdet brydes gennem bl.a. en forbedring af lærernes muligheder og indsats for at bryde den sociale arv. SFU ønsker herudover: • Indsats i grundskolen: De første fem år i folkeskolen ønsker SFU at gøre lektiefrie. I stedet skal der fokuseres på forældreuafhængige lektier, som f.eks. træningsøvelser og gruppearbejde, obligatoriske lektiecaféer og/eller flere skoletimer. Også efter de første fem år skal der være tilbud om lektiecafeer. Desuden skal der arbejdes med forskellige modeller – f.eks. to-lærerordninger – der kan sikre, at alle elever kan følge med. • Forældrene skal dog stadig i langt højere grad inddrages i barnets læringsproces, da forældrenes indsats er vigtig for barnets læring og opførsel i skolen. Derfor skal forældrene modtage information og undervisning i dette. • Opprioriteret SSP-samarbejde: SFU anser samarbejdet mellem skoler, sociale myndigheder og politiet for en vigtig brik i kampen mod den negative sociale arv. Derfor ønsker SFU dette samarbejde intensiveret og opprioriteret fra alle deltagende parter. Samarbejdet skal ligeledes tilføres øgede økonomiske midler. • Social arvs-konsulent. Alle kommuner skal have en social arvs-konsulent, der udelukkende skal beskæftige sig med at bryde den negative sociale arv i lokalområdet bl.a. gennem opsøgende arbejde. 4.6 Kollektiv trafik: I dag er den kollektive trafik med til at udligne sociale forskelle og er den mest miljørigtige transportform. Derfor ønsker SFU, at langt flere mennesker benytter den kollektive transport. Derfor vil SFU udbygge den kollektive trafik geografisk og kvalitativt, og gøre det gratis at benytte den. FRA SOCIALDEMOKRATISK VELFÆRDSSTAT TIL SOCIALISTISK VELFÆRDSSAMFUND Vedtaget af SFU's Landsmøde 2005 12 4.7 Gratis børnepasning: SFU ønsker at indføre gratis børnepasning i alle offentlige børneinstitutioner. Gratis offentlig børnepasning er et fremragende middel til social udligning og socialisering med fokus på fællesskabets betydning. 4.8 Miljø er velfærd: Et rent miljø, er en del af menneskets reelle frihed. Det socialistiske frigørelsesprojekt kan ikke lade sig gøre i en verden, der er ødelagt af forurening og klimaforandringer til skade for mennesket. Det er derfor, at vores kamp for socialisme også handler om at forbedre miljøet. Helt konkret ønsker SFU, at der indsættes eldrevne eller hydrogendrevne busser, iværksættes skrappere fødevarekrav og -kontrol, satses massivt på grønne energikilder og reguleres kraftigt på bilafgifterne så miljøvenlige biler favoriseres meget kraftigere end i dag. Disse er midler til at nå målet om et velfærdssamfund, der bygger på økologisk bæredygtighed. 4.9 Borgerløn til alle SFU vil kæmpe for, at alle borgere over 18 år skal modtage en grundindtægt uanset deres øvrige indtægter og deres tilknytning til arbejdsmarkedet. Borgerløn er nemlig et vigtigt redskab i kampen for at skabe øget frihed og lighed i samfundet. Borgerløn vil medføre mindre bureaukrati i den offentlige sektor, og den umyndiggørende behandling af arbejdsløse kan bringes til ophør. I SFU erkender vi, at borgerløn kan være med til at forringe opbakningen til a-kasserne og dermed fagbevægelsen. Derfor er det centralt for os, at man ved en evt. indførelse af borgerløn sikrer, at a- kasserne fortsat vil være en relevant del af det danske velfærdssystem. 4.10 Demokratisering En central del af SFU’s velfærdsvision er, at mennesker kan bestemme over eget liv og har reel indflydelse på samfundets udvikling. Demokratiet skal udbygges – så den enkelte ikke blot bliver en passiv statist – men kan få reel demokratisk indflydelse. Derfor må arbejdspladser både offentlige og private og andre institutioner som skoler, børnehaver have en anderledes struktur. 4.10.1 Et decentralt økonomisk demokrati: Demokratiet begrænser sig i øjeblikket til et kryds hvert fjerde år og tanken om indflydelse på arbejdspladsen afvises pure. I et radikalt demokrati er indflydelse på arbejdspladsen et afgørende element. Her er tanken om et decentralt økonomisk demokrati vigtig, da udbygningen af de demokratiske rettigheder på arbejdspladsen og indflydelse på fremtidige investeringer nødvendigvis må styrkes for at øge menneskers selvbestemmelse over deres egen hverdag og produktet af deres arbejde. SFU og SF’s mål er på kort sigt at engagere fagbevægelsen i kampen for demokratiske og solidariske lønmodtagerfonde, nedsættelse af arbejdstiden og bedre arbejdsvilkår. På lang sigt skal kampen føres over til arbejdspladsdemokrati og et økonomisk demokrati. SFU har ikke en fuldstændig pakkeløsning på, hvordan et sådant demokrati skal se ud, men vi har nogle krav til de overordnede rammer for et økonomisk demokrati, der bl.a. indebærer lovgivning omkring fonde betalt af virksomhedens overskud, som arbejderne på den enkelte virksomhed skal kontrollere. I forlængelse heraf skal arbejderne i sidste ende overdrages retten til at lede og fordele arbejdet på den enkelte virksomhed. Men som sagt er det ikke alene på arbejdspladserne, at demokratisk ulighed eksisterer. I hverdagen sættes den enkeltes medbestemmelse ofte i baggrunden, og man står uden mulighed for at kunne påvirke mange af de fællesskaber, man indgår i. En måde at forbedre dette, kunne gå gennem oprettelse af alternative projekter og institutioner, som en gruppe borgere leder og bestyrer. Et eksempel er De Hjemløses Hus. Et projekt som påbegyndtes i 2000, og som er et værested for hjemløse, hvor brugerne af huset har reel indflydelse. De har medbestemmelse på alle niveauer fra økonomi til hvilke aktiviteter og muligheder, huset skal indeholde og udbyde. Projekter af samme art kan forestilles på andre planer - for eksempel i boligområder, skoler og daginstitutioner. Projektet med De Hjemløses Hus blev finansieret af en bevilling fra socialministeriet – ligeledes skal der fra offentlige myndigheder stilles penge, bygninger og faciliteter til rådighed til oprettelsen af projekter, hvor selvforvaltning, brugerindflydelse og FRA SOCIALDEMOKRATISK VELFÆRDSSTAT TIL SOCIALISTISK VELFÆRDSSAMFUND Vedtaget af SFU's Landsmøde 2005 13 brugerledelse er i fokus. De folk der går ind og tager en ledende rolle i sådanne projekter, kunne eksempelvis få nogle timer fri hver uge fra deres normale arbejde med løn for at arbejde med og i projektet. Det er vigtigt at oplyse befolkningen om, at alle beslutninger tages af mennesker, og at det dermed også er muligt at ændre på dem. Det er væsentligt, at folk kender deres demokratiske rettigheder for at være i stand til at gøre deres indflydelse gældende. 4.10.2 Demokratisering af medierne: En fri, pluralistiske offentlig debat er en af de mest fundamentale betingelser for et demokratisk samfund. Således sikres det at vælgerne kan træffe deres beslutninger på et oplyst grundlag. I dag er det medierne, der nidkært administrere denne ”debat”. Tendensen i medierne er, at der i bedste fald fokuseres på få, let overskuelige enkeltsager, og der er meget ringe folkelig kontrol med dagsordenen. Det enkelte menneskes mulighed for indflydelse er svær at få øje på. SFU vil vende denne udvikling. Derfor ønsker vi at: • Man omgående stopper alle forhandlinger om udlicit ering af TV2. • Sikre selvbestemmelse i DR, TV2 og de lokale TV st ationer. • Man opretter demokratiske seerforeninger, der besl utter indholdet af sendefladen på alle offentlige TV- og radiomedier. 5.0 Afslutning SFU har i dette papir præsenteret vores svar på velfærdsstatens aktuelle udfordringer og præsenteret vores vision for et socialistisk velfærdssamfund. En vision, der er under stadig udvikling, og som er et redskab i vores aktuelle kamp mod de borgerliges angreb på en solidarisk velfærdsmodel. SFU står både for modstanden mod de borgerliges asociale velfærdsideer og som et alternativ til visionsløse og systemtænkende socialdemokrater. ## https://sfu.dk/s/2006-SFUs-Integrationspapir-LM-vedtagelse-djjs.pdf Integration fra venstre side: Solidariske løsninger og sammenhængskraft - 1 af 16 – SF UNGDOM SOCIALISTISK FOLKEPARTIS UNGDOM Integration fra venstre side: SOLIDARISKE LØSNINGER og SAMMENHÆNGSKRAFT Vedtaget af SF Ungdoms Landsmøde, påsken 2006 1.0 Indledning 2.0 Solidariteten er under pres 2.1 Rum for mangfoldighed 2.2 Socialistiske løsninger 3.0 Børn og unge 3.1 Daginstitutioner 3.2 Folkeskolen Elevsammensætning Fagligt svage elever Øvrige initiativer Integration om aftenen 3.3 Ungdomsuddannelserne 4.0 Flere i arbejde 4.1 Job og kvalifikationer 5.0 Boligpolitik og integration Engagement og aktivitet Bredere befolkningssammensætning i nuværende ghettoer En boligpolitik, der tænker på fremtiden 6.0 Verden er større end Danmark 6.1 Anstændig modtagelse af nye borgere 6.2 Minoritetskvinder rammes hårdest 7.0 Afslutning Integration fra venstre side: Solidariske løsninger og sammenhængskraft - 2 af 16 – SF UNGDOM 1.0 Indledning Integrationen i Danmark har slået fejl. Ser man på indkomst, arbejdsfrekvens og uddannelse blandt danskere med anden etnisk baggrund, ligger disse markant under gennemsnittet for etniske danskere – flygtninge og indvandrere er ved at blive en ny underklasse. SR-regeringen lagde grunden for den asociale linie, og VK-regeringen har med eksempelvis starthjælp og 24-årsregel kun forværret situationen og skabt yderligere marginalisering af de etniske mindretal. Regeringen har forsømt sine forpligtelser til at give alle borgere, uanset deres etniske baggrund, lige muligheder i det danske samfund. Regeringens samarbejde med Dansk Folkeparti har ført til en afsmitning af højreekstreme og racistiske tendenser fra DF til regeringens politik. Samtidig har det ført til en legitimering af de holdninger til etniske minoriteter, som Dansk Folkeparti står for. Det er holdninger som leder tankerne hen på forrige århundredes racistiske strømninger, og som ikke bare er almindeligt skadeligt for integrationen, men er med til at opsplitte samfundet og skabe frygt og mangel på forståelse mellem etniske danskere og danskere med anden etnisk baggrund. Det er på tide, at de solidariske løsninger findes frem. Løsninger, der tager hånd om problemerne og støtter op om nydanskere i stedet for at støde dem yderligere væk fra samfundet. SFU’s integrationspolitik bygger på et socialistisk grundlag. Derved forstås, at vi ser integration som en vigtig kamp i retning mod et socialistisk samfund. SFU’s integrationspolitik er en del af en større kamp for en bedre verden, og bunder i en klar vision. Vores vision går ud på, at alle skal have de samme rettigheder uafhængig af køn, alder, etnicitet og social baggrund. Desværre oplever mange etniske minoriteter i dag diskriminationen mange steder i samfundet: Lige fra jobsøgning til en tur på diskoteket. Dagligdagen bliver besværliggjort på baggrund af baggrund og etnicitet. Denne udvikling er uacceptabel og forstørrer grøfterne i det danske samfund. Vi skal bekæmpe diskriminationen og sørge for reel etnisk ligestilling i Danmark. Og vi skal arbejde på, at alle får lige muligheder for at skabe sig det liv, de ønsker. 2.0 Solidariteten er under pres Det danske velfærdssystem er blandt andet kendetegnet af en stærk sammenhængskraft. Men denne sammenhængskraft er i disse år under pres, idet det danske samfund er ved at ved at blive yderligere splittet og opdelt. Den altoverskyggende baggrund for denne opsplitning findes i sociale og økonomiske forhold. Skal velfærdssamfundet som vi kender det bestå, er vi derfor nødt til at have en strategi for, hvordan denne sammenhængskraft bevares og vedligeholdes. For de etniske minoriteter gælder det, at de generelt set har kortere uddannelser, begår mere kriminalitet og i højere grad er arbejdsløse og syge, end den etniske dansker. Denne udvikling forstærkes yderligere af, at gruppen isoleres i minisamfund, der opererer med andre normer, end i resten af samfundet. Vi kan se udviklingen på boligområdet, men også på skoleområdet, hvor ghettoskolerne bevirker, at flere og flere ressourcestærke forældre sender deres børn på privatskole, og der opstår en massiv koncentration af elever med svag social baggrund på nogle folkeskoler. Resultater er et delt Danmark, hvor middelklassen lever i sine enklaver, de dårligst stillede danskere og størstedelen af indvandrerne lever i socialt belastede ghettoer, og samfundets rigeste klumper sig sammen i velhaverghettoer. Etniske minoriteter lægger større beslag på de offentlige udgifter end andre befolkningsgrupper, og mange etniske danskere spørger sig selv, hvorfor man skal betale så meget i skat til de etniske Integration fra venstre side: Solidariske løsninger og sammenhængskraft - 3 af 16 – SF UNGDOM mindretal, man alligevel sjældent møder. Alt dette betyder, at sammenhængskraften i befolkningen svækkes fordi forskellene mellem etniske danskere og en stor gruppe af etniske minoriteter opleves som meget store. Regeringens generelle velfærdsnedskæringer gør, at etniske danskere fra de lave indtægtsgrupper, som er afhængige af et veludviklet velfærdssamfund, føler sig utrygge og giver de ”fremmede” skylden for at samfundet ændrer sig. Solidariteten i vores samfund er under pres og selve grundideen med velfærdssamfundet – at skabe denne solidaritet og sammenhængskraft – bliver truet, fordi solidaritet kræver indlevelse i, og forståelse af, andres hverdag og problemer. 2.1 Rum for mangfoldighed Det er tydeligt, at der er kulturforskelle mellem mange nydanskere og etniske danskere. Nogle af disse værdiforskelle kan være berigende og lærerige, andre kan ikke. Nogle nydanskere repræsenterer værdier, som ud fra et liberalt demokratisk syn er negative. Det kan bl.a. dreje sig om synet på kvinder, på homoseksualitet og på demokrati. Men det er vigtigt at understrege at disse synspunkter ikke gælder for de etniske minoriteter som helhed. Virkeligheden er anderledes og langt mere nuanceret end det billede, som nogle medier og politiske partier forsøger at tegne. Skræmmebillederne understøttes af regeringens, som med deres nyeste udspil om indfødsret har gjort det særdeles vanskeligt at opnå dansk statsborgerskab. I SFU mener vi, at disse regler hverken gør noget godt for det danske samfund eller for de mennesker der kommer hertil. I stedet for at fokusere på, at holde folk ude af landet, vil vi fokusere på folks kundskaber og interesser og generelle situation og derudfra sikre, at alle får et værdigt liv i landet. Vi har i Danmark indskrevet i vores grundlov, at vi har tros- og religionsfrihed. Alligevel er den evangelisk-lutherske kirke vores statsreligion, og har i udgangspunktet en fast økonomisk støtte i form af kirkeskatten, ligesom kirkeministeren har en stor indflydelse på folkekirken. I SFU mener vi, at religionsfrihed indebærer retten til at vælge en religion aktivt til og ikke nødvendigheden af at vælge den fra, hvis det var dét man måtte ønske. For at sikre en bæredygtig integration er det vigtigt, at man fra statsligt hold ikke signalerer, at én religion er mere rigtig end den anden. SFU går ind for adskillelse af kirke og stat, og en afskaffelse af den evangelisk-lutherske kirke som statsreligion. Til gengæld går vi ind for, at alle anerkendte trossamfund i Danmark sidestilles økonomisk, og har de samme muligheder for at søge økonomisk støtte. Det er naturligt i et multietnisk samfund. SFU kræver derfor • At kirkeskatten afskaffes til fordel for en samlet pulje, som alle godkendte trossamfund i Danmark kan søge. Det er ethvert religiøst samfund frit for at indsamle midler blandt sine tilhængere. • At den evangelisk-lutherske kirke som statsreligion skal afskaffes. At alle religioner sidestilles i den offentlige administration. Danmark er et multikulturelt samfund. SFU kæmper for et mere pluralistisk samfund, med plads til forskellige værdier og livsanskuelser. I et multikulturelt samfund kan forskellige kulturer inspirere og berige hinanden med nye ideer og nye måder at gøre ting på. For SFU er det dog vigtigt, at der er en række værdier, som er ufravigelige. Det drejer sig bl.a. Integration fra venstre side: Solidariske løsninger og sammenhængskraft - 4 af 16 – SF UNGDOM om ligestilling mellem kønnene og mellem heteroseksuelle og homoseksuelle, samt om adskillelse af trossamfund og stat, og accept af demokratiets spilleregler. Disse værdier kan samtidigt være med til at øge sammenholdet mellem de etniske minoriteter og den danske befolkning. Disse værdier skal indgå som en fast bestanddel i den integrationspolitiske indsats. At acceptere, at nogle ikke anerkender disse værdier, er misforstået tolerance – fordi disse værdier er grundstenen i skabelsen af tolerancen. For os som socialister er de værdier fuldstændig uomgængelige. Vi er imod partier og bevægelser som nazistpartiet (DNSB) og Hizb-ut-Tahrir af de samme grunde – de er reaktionære kræfter som angriber demokratiet og friheder, som vi har kæmpet for at indføre og kæmper for at bevare. 2.2 Socialistiske løsninger SFU arbejder for et samfund, hvor alle har lige muligheder for at opfylde deres drømme og ønsker for fremtiden. Vi ønsker en integrationspolitik, der støtter i stedet for at ekskludere, og hvor man hellere diskutere løsninger af roden på problemer end straf og udvisning. I dag er den socioøkonomiske baggrund determinerende for manges liv og arbejde. Derfor er et af de vigtigste indsatsområder i integrationspolitikken bekæmpelsen af den negative sociale arv, så mulighederne for etniske minoriteter og danskere bliver ens. Løsningen er svær og kræver en bred indsats fra alle befolkningsgrupper, og det kræver en politisk indsats i forhold til arbejde, uddannelse og boligpolitik. De omfattende integrationsproblemer i Danmark er et samfundsproblem, og som socialister kan vi ikke overlade løsningen af problemerne til enkelt individer. Herudover kræver det fortsat kamp mod enhver form for racisme og diskrimination. Alle borgere i Danmark skal have lige rettigheder, derfor afviser SFU ethvert forsøg på at graduere sociale ydelser til ugunst for de etniske minoriteter. Der skal politiske løsninger på bordet, og derfor skal politikerne lokalt og nationalt forpligtes til at finde løsninger på problemerne. For at komme ud over velmenende retorik, må vi opstille målbare parametre, som kommunerne skal overholde. Med de nedenstående afsnit beskriver vi SFU’s bud på, hvordan man kan skabe et mangfoldigt samfund, hvor alle mennesker sikres lige muligheder. 3.0 Børn og unge Indsatsen for at få børn og unge til at føle sig som en del af samfundet starter allerede i daginstitutioner og uddannelsessystemet. Derfor er disse områder utroligt vigtige for hele den danske integrationsindsats, for at undgå en opsplitning af samfundet. Kulturmødet i børnehøjde Daginstitutioner og folkeskolen skal være med til at give alle børn et indblik i, hvordan samfundet ser ud. Her skal danske børn møde indvandrerbørn, børn fra stærke familier skal møde børn fra svage familier, og allerede her skal forståelsen og solidariteten mellem de forskellige grupper skabes. Den ligger nemlig til grund for den respekt og tolerance, som senere i livet er afgørende for om integrationen lykkes. Integration fra venstre side: Solidariske løsninger og sammenhængskraft - 5 af 16 – SF UNGDOM Børn skal ligesom alle andre mennesker behandles ud fra ligeværd og med respekt. Dagsinstitutioner og uddannelsessystemet skal være med til at gøre det første kulturmøde til en god oplevelse, og undgå at der skabes fjendebilleder og had allerede fra barnsben. Det er vigtigt at børn lærer at acceptere og se styrker i hinandens forskelle, og at man på forhånd undgå de konflikter, der kan opstå. SFU vil styrke initiativer til uddannelse og ansættelse af personale med anden etnisk baggrund inden for børne- og ungeområdet. At have to sprog og indsigt i to kulturer skal ses som en ressource sidestillet med uddannelse og erfaring i øvrigt. 3.1 Daginstitutioner Flere indvandrerbørn i daginstitutionerne For at integrationen kan starte allerede fra børnene er helt små, er det nødvendigt at så mange børn som muligt går i en daginstitution. Derfor er det utrolig vigtigt, at der gøres en stor indsats for at oplyse indvandrerfamilier om muligheden for at sætte deres børn i daginstitution, og de gevinster der er ved det. Vælger man ikke at sætte sine børn i daginstitution skal det være et kvalificeret fravalg. SFU kræver derfor: • Mere opsøgende arbejde blandt indvandrerfamilier. Blandt andet skal sundhedsplejerske gøres obligatorisk og ikke blot være et offentligt tilbud. • At der af kommunerne arrangeres institutionsbesøg for alle familier. Dette arrangeres i samarbejde med den obligatoriske sundhedsplejerske, hvorfor der skal afsættes ekstra ressourcer hertil. • At der trykkes informationsmaterialer om daginstitutioner på alle nødvendige sprog. • At statstilskud til pasning af egne børn i hjemmet, fjernes. Samtidigt skal der flere fripladser i daginstitutioner, på sigt skal disse gøres gratis. • At der i dagligdagen i institutionerne, f.eks. i forhold til madordninger, tages hensyn til religiøst og kulturelt bestemte forskelle. Sproglig stimulering Daginstitutioner skal ikke være skoler. Men det er vigtigt, at børn – især indvandrerbørn, der kan have svært ved at lære det danske sprog – stimuleres så tidligt som muligt. Allerede i vuggestuen er det muligt at se, om et barns sprog udvikler sig normalt. Mange to-sprogede børn, har både et dårligt ordforråd, men også manglende sprogforståelse og arbejdet med disse sprogvanskeligheder kræver mere end ”normale” talepædagoger og gængse sproglege. SFU kræver derfor, at der skal gives et økonomisk tillæg til vuggestuer og børnehaver med mange to-sprogede børn. Der skal arbejdes målrettet med sprogpædagogik på seminarierne og som efteruddannelsestilbud til pædagoger. 3.2 Folkeskolen Elevsammensætning Folkeskolen er en helt afgørende institution i det danske samfund. Her møder børn med Integration fra venstre side: Solidariske løsninger og sammenhængskraft - 6 af 16 – SF UNGDOM forskellig social baggrund hinanden, og de tillærte kundskaber, skal gøre alle børn i stand til selv at vælge deres fremtid. Skolen er altså et vigtigt våben mod den negative sociale arv, og helt afgørende for, at der finder en social og kulturel integration sted. Opdelingen i ghetto skoler og middelklasse-enklaver modvirker denne integration. Og det faktum, at 49% af indvandrer-børnene går ud af skolen uden tilstrækkelige læse-færdigheder, betyder at disse unge får svært ved at klare sig i fremtiden. Det er praktisk talt umuligt at knække den sociale arv uden at kunne ordentligt dansk. SFU arbejder derfor for en mere jævn fordeling af de to-sprogede elever, der har ringe sproglige kundskaber, og som ofte har en svag hjemmebaggrund. En bedre sammensætning af klasserne, vil medføre en positiv klassekammerat-effekt, og føre til en bedre social integration. Samtidig fokuserer vi på, at gode danskkundskaber er en forudsætning for at klare sig i det danske samfund, og at indlæring af dansk bør være hovedprioritet for indsatsen med at bruge skolen som integrations-motor. Den virkelige løsning på problemerne med elevsammensætningen ligger i at få nedbrudt ghettoerne. Indtil det sker, skal kommunerne forpligtes til at sikre en elevsammensætning, der er så bred som muligt, men der skal være metode-frihed, så man lokalt kan vælge de løsninger, der virker bedst. SFU foreslår nedenstående løsninger for at sikre en bedre elevsammensætning i skolerne: • Sprogundersøgelse og forældrerådgivning Året før børn skal starte i skole, skal deres sprogfærdigheder undersøgelses. De sprogligt svage børn skal have særlig opmærksomhed, og samfundet skal være villig til at prioritere midler til at få dem op på niveau. Det kan ske gennem modtage-klasser, hvor de sprogligt svage børn starter, og efter en periode med fokus på dansk, kan forældrene vælge hvilken skole deres barn skal gå i. Det offentlige skal give et transporttilskud til sprogligt svage børn, der må benytte kollektiv og offentlig transport hvis den valgte skole ligger i den anden ende af byen. Modtageklasserne ledsages af massiv information til forældrene, om vigtigheden af at de arbejder som medspillere for skolen, og om muligheden for at vælge andre skoler end den lokale. • Magnetskoler De skoler, der fortsat har en høj andel af tosprogede og sprogligt svage elever, kan med fordel igangsætte projekter, der tiltrækker de socialt stærke elever, der ellers ville blive sat i privatskole af deres forældre. Sådanne projekter skal prioriteres højt og støttes økonomisk af kommunerne. Et eksempel herpå er etablering af resursegrupper bestående af en håndfuld resursestærke forældre, som sender deres børn i samme klasse på en belastet folkeskole for at få en bedre fordeling. Et andet eksempel kunne være at magnetskoler skaber en attraktiv profil. En sådan kunne være en internationalt orienteret linie, med vægt på mangfoldighed og kulturmøde. • Progressiv skoledistriktsplanlægning I byområder, hvor socialt belastede kvarterer og middelklassekvarterer ligger side om side, kan man med fordel tænke alternativt, når man inddeler skoledistrikter. I stedet for at tildele en Integration fra venstre side: Solidariske løsninger og sammenhængskraft - 7 af 16 – SF UNGDOM skole alle eleverne fra de socialt belastede kvarterer, kan man skære igennem kvartererne, så eleverne bliver fordelt på de nærliggende skoler. Dette vil give en elevsammensætning, der ligner lokalsamfundets befolkningssammensætning - i stedet for at skabe ghettoskoler. Det er afgørende at man i forbindelse med den progressive skoledistriksplanlægning også gennemfører samtaler med forældrene om deres muligheder. • Designer-skoler I kommuner, hvor der er problemer med skæv elevsammensætning på en eller flere skoler, skal kommunen kunne vælge, at lave en central plan, hvor de designer den elevprofil, de ønsker den enkelte skole i kommunen skal have, og tilbyder eleverne pladser således at denne profil gennemføres. Dette fjerner hverken forældrenes frie skolevalg eller retskravet på at kunne vælge distriktsskolen, da det står den enkelte forælder frit for at fravælge kommunens tilbud. Det skal være omkostningsfrit at tage imod tilbuddet, og der skal foregå en omfattende oplysning af forældrene i forbindelse med skolevalg og planlægning af elevsammensætningen. Design-skoler indebærer også, at kommunen skal stå for at organisere omkostningsfri transport for eleverne til deres skole, enten ved busser, gå-busser, taxa eller andre løsninger. Elevprofilen skal som udgangspunkt tage afsæt i kommunens generelle befolkningssammensætning. Fagligt svage elever Mange indvandrerbørn har faglige problemer. Det skyldes bl.a. at deres forudsætninger for at lære dansk, og dermed for at kunne følge med i undervisningen, ofte er dårligere end danske børns. Desuden har mange indvandrerbørn ikke mulighed for at søge hjælp i forhold til deres skolegang i hjemmet, pga. manglende kendskab til det danske uddannelsessystem, og dårlige danskkundskaber. SFU kræver derfor: • Genindførelse af modersmålsundervisningen • Bedre specialundervisning • Flere forsøg med tolærerordninger o. lign. • Bedre efteruddannelse til lærere i arbejdet med indvandrerbørn, herunder uddannelse i hvordan man løser konflikter, der kan opstå i kulturmødet. • At alle skoler skal tilbyde lektiecafeer og/eller lektiehjælp. • Omdannelse af kristendomsfaget til et bredt religionsfag. Privatskolernes sociale ansvar På 25 år er andelen af de danske skolebørn, der går i privatskole, mere end fordoblet fra 6 til 13%. I København går hele 25% af alle skolebørn i privatskole. Muligheden for at danne en privatskole og tilbyde anderledes pædagogik, er især i København blevet til et tilflugtssted for forældre, der vil undgå de belastede skoler med mange børn med dårlige danskkundskaber. Privatskolerne modtager store offentlige tilskud, og vi må kræve, at de er med til at tage ansvar for den sociale integration i samfundet. Vi foreslår konkret at, i de kommuner hvor andelen af elever på privatskole overstiger 10%, skal privatskolerne åbne for minimum 15% ressource-svage elever Integration fra venstre side: Solidariske løsninger og sammenhængskraft - 8 af 16 – SF UNGDOM på en årgang på friplads. Skoler der ikke lever op til dette, skal have nedsat deres tilskud fra 75% til 50% af gennemsnitsudgiften pr. elev i folkeskolen. Grundlæggende er SFU modstander af privatskoler, og vi arbejder på sigt for at hele den danske grundskole bliver offentlig. Beregning af refusionen skal samtidig ske ud fra landsgennemsnittet af udgifterne pr. elev, og ikke de kommunale udgifter. Dette vil mindske privatskolernes urimeligt gunstige position i de belastede områder. Øvrige initiativer Der er mange flere problemer på folkeskolerne. Det manglende kendskab til folkeskolen og det danske uddannelsessystem i mange indvandrerhjem betyder, at der er behov for en større indsats overfor indvandrerbørn end danske børn. SFU kræver derfor: • Flere ressourcer til skolehjem-samarbejde, herunder midler til tolke til skole hjemsamtaler • Gratis undervisning i dansk, engelsk og matematik til forældre, så de har en bedre baggrund for at hjælpe deres børn med lektierne, og forstå deres hverdag. • Bedre uddannelses- og erhvervsvejledning til både elever og forældre • At skolernes publikationer udgives på flere sprog. • Lektiefri skole de første 5 år. • Central pulje til heldagsskole, som man lokalt kan søge, hvis man anser heldagsskolen for at være en god, lokal løsning. • Central pulje til etablering af junior- og ungdomsklubber i de lokale ghetto-områder. • På forsøgsplan skal der etableres kønsopdelte tilbud i junior-ungdomsklubber. • Etablering af lektiecaféer på såvel skoler som i de socialt belastede områder. Integration om aftenen Det er ikke kun i klasselokalet og i institutionerne integrationen foregår. Også på gadeplan, efter skole og om aftenerne er det vigtigt, at der er tilbud der er interessante, vedkommende og lettilgængelige for unge. For at komme div. parallelsamfund til livs skal unge derfor så vidt som det er muligt blandes på tværs af etnicitet, køn og sproglig baggrund i en tidlig alder. I stedet for at udkrystallisere i div. mere eller mindre sunde miljøer, skal der derfor skabes rammer der kan samle den danske ungdom om fælles interesser og fælles fodslag. Derfor skal forenings- og kulturlivet prioriteres i stadig højere grad på nationalt såvel som kommunalt plan. SFU kræver: - alle kommuner med socialt belastede ghettoer forpligtes til at støtte eller afsætte penge til oprettelse af ungdomsklubber og igangsættelse af projekter, som samler unge på tværs af baggrund. - der skal oprettes særlige kønsopdelte tilbud til piger og drenge med anden etnisk baggrund end dansk, med hensyntagen til forskellige kulturer og religioner. - ungdomsklubberne skal politisere og bevidstgøre de unge om muligheden for indflydelse i samfundet bl.a. ved at have en intern demokratisk opbygning og kultur. - børn fra mindre bemidlede familier skal kunne få tilskud til at deltage i foreninger og benytte tilbud. Integration fra venstre side: Solidariske løsninger og sammenhængskraft - 9 af 16 – SF UNGDOM 3.3 Ungdomsuddannelserne Alt for mange nydanskere kommer aldrig videre i uddannelsessystemet efter folkeskolen. For etnisk danske unge er det omkring 10 %, der ikke søger ind på en gymnasial eller erhvervsfaglig uddannelse efter folkeskolen, mens tallet ligger mellem 15 og 30 % for indvandrerne og efterkommerne. Dette skyldes ikke mindst den dårlige sociale baggrund, som mange nydanskere har. En større integration i uddannelsessystemet er i lige så høj grad et spørgsmål om at bryde den sociale arv, hvilket er uafhængig af etnicitet. De nydanskere, der vælger at tage en ungdomsuddannelse, vælger oftest teknisk skole. Der skal en aktiv indsats til for at udligne den forskel, så sammensætningen på alle uddannelsesretninger kommer til at afspejle andelen af nydanskere i befolkningen. Der skal indføres intensive studie- og erhvervsvejledningsfoløb i folkeskolens ældste klasser, så alle unge har det bedst mulige grundlag for at vælge deres videre uddannelse. Mindre frafald blandt unge indvandrere Arbejdsløshed blandt unge indvandrere er et stort problem. Dette skyldes bl.a., at mange aldrig får en uddannelse, og derfor har svært ved at komme ind på arbejdsmarkedet. En stor del af frafaldet sker på de tekniske skoler, fordi de unge har utroligt svært ved at finde en praktikplads. Også på gymnasierne ses et stort frafald blandt unge nydanskere bl.a på grund af sproglige og sociale barrierer. Det er vigtigt at der bliver taget hensyn til alle elevers behov for hjælp og vejledning. SFU kræver: • Vejledende introduktionssamtaler kommende elever og lærere imellem. • Alternative sociale aktiviteter som fx ikke-alkoholiske sportsaktiviteter og musiske caféaftener. • En uddannelsesgaranti på erhvervsuddannelserne • Genindførelse af skolepraktikken • At der skabes økonomisk incitament til at erhvervslivet opretter flere praktikpladser. • Bedre vejledning i, og større fokus på hvilke jobmuligheder man har efter endt uddannelse. • Alle skoler skal have en aktiv integrationspolitik. • Alle skoler skal udbyde målrettet lektiehjælp til tosprogede elever med fagligt kvalificerede lærere. 4.0 Flere i arbejde Beskæftigelse er en af nøglerne til en vellykket integration. Dette hænger først og fremmest sammen med at et fast arbejde er essentielt i en indvandrers bestræbelser på at ændre sin økonomiske stilling. Kun gennem en fast indtægt er det muligt at ændre reelt på de mange indvandreres sociale status. Tilknytningen til arbejdsmarkedet har også en anden afledt effekt; for gennem denne kan nytilkomne skabe netværk, styrke danskkundskaberne og lære om det danske samfund. Desværre er arbejdsløsheden blandt nydanskere høj: I Københavns Kommune er arbejdsløsheden blandt danskere med anden etnisk baggrund i dag på ca. 47 %. Denne procent ligger markant over den generelle arbejdsløshed på godt 5 %. På trods af den alarmerende høje ledighed blandt nydanskere har helt op til 83 % af nyankomne været i kontakt med arbejdsmarkedet i løbet af det første år 1. Når denne gruppe 1 Informationerne er hentet fra en artikel bragt i Politiken den 10. november 2005 (se hele artiklen på http://politiken.dk/visArtikel.iasp?PageID=407416 ) og oplysningerne er baseret på en rapport om nyankomne udlændinges arbejdsmarkedstilknytning i København. Hele rapporten kan findes på www.erfaringsdatabasen.dk under Københavns Kommune. Integration fra venstre side: Solidariske løsninger og sammenhængskraft - 10 af 16 – SF UNGDOM ikke fastholder deres job skyldes det bl.a., at nyankomne med anden etnisk baggrund varetager usikre erhverv, med høj grad af udskiftning. Efterhånden er nogle brancher ligefrem domineret af ansatte med anden etnisk baggrund, hvilket ikke bare er problematisk i forhold til arbejdsmarkedstilknytning, men også stærkt hæmmende for et kulturmøde via arbejdspladsen og en reel interaktion i dagligdagen mellem etniske danskere og danskere med anden etnisk baggrund. For at styrke nydanskeres tilknytning til arbejdsmarkedet er det nødvendigt, at denne udvikling stoppes. Først og fremmest skyldes udviklingen en dårlig indsats for, at få opkvalificeret de flygtninge og indvandrere, der er kommet til Danmark. Med starthjælpspakken svinger regeringen samtidig pisken over de svageste flygtninge og indvandrere for at få dem ud arbejdsmarkedet, men der må andre midler til. For at forhindre at danskere med anden etnisk baggrund end dansk ikke marginaliseres pga. manglende beskæftigelse, mener vi, der er behov for nogle progressive tiltag. Som det ser ud i dag, er der ikke krav til arbejdsgiverne, og det mener vi i SFU, at der skal laves om på. SFU kræver: • Støtte til de arbejdspladser, der vil give de flygtninge og indvandrere en chance, som taler dårligt dansk. • Etablering af flere fleksjobs og deltidsstillinger • At alle stillinger skal slås op via arbejdsformidlingen. • Oprettelse af en arbejdsgiverfinansieret pulje, der finansierer sprogkurser for fagligt kvalificerede medarbejdere med sproglige vanskeligheder. • Konsekvent opfølgning på kontanthjælpsmodtagere der er jobsøgende, i prøveforløb, eller som gentagne gange har mistet tilknytningen til arbejdsmarkedet • Flere offentligt ansatte og måltal for ansatte i det offentlige med anden etnisk baggrund 4.1 Job og kvalifikationer Danmark kommer til at mangle arbejdskraft. Der er imidlertid ubrugte ressourcer i den danske befolkning. Mange veluddannede flygtninge og indvandrere, der kommer til Danmark oplever, at de ikke kan finde arbejde. Der er samtidig behov for en holdningsændring hos arbejdsgivere og potentielle kolleger, i forhold til, at skulle ansætte en kvalificeret indvandrer på arbejdspladsen. Vi håber, at mere oplysning og effekten af de nævnte tiltag, vil skabe denne holdningsændring. Derfor vil vi, udover at stille krav til arbejdsgiverne også gøre det muligt for veluddannede med anden etnisk baggrund at få konverteret deres uddannelse lettere til det danske system, denne proces kan foretages i samarbejde med universiteterne og de øvrige uddannelsessteder, således at evt. nødvendige optimerende kurser let kan i gang sættes. Et eksempel på et arbejdsområde, hvor mange er overkvalificerede er i taxabranchen. Her viser tal fra Københavns Kommune, at hver 4. taxachauffør har en længere videregående uddannelse. Vedkomne kan enten ikke få job eller ikke få godkendt sin udannelse efter de danske krav. Det er en stor udfordring for uddannelsessystemet og samfundet i det hele taget at ændre denne situation, men med en udnyttelse af alle de ressourcer, der i dag ikke udnyttes, ville vi få et mere mangfoldigt samfund, hvor det etniske mindretal bliver integreret i alle samfundslag. Integration fra venstre side: Solidariske løsninger og sammenhængskraft - 11 af 16 – SF UNGDOM SFU kræver: • At meritoverførsel fra udenlandske uddannelser faciliteres og suppleres af videreuddannelse og opkvalificering. Den tekniske del af meritoverførsel skal gøres hurtigere og mere gennemsigtig. • Job til alle efter kvalifikationer • Kulturmøde via arbejdspladsen Fagbevægelsens ansvar Fagforeningerne er en afgørende kraft i det danske samfund, og spiller også en vigtig rolle for integrationen. Fagbevægelsen bør aktivt opsøge indvandrere på arbejdspladserne for at få dem med i en fagforening, de bør ansætte konsulenter som kan rådgive indvandrere på deres eget sprog, og de bør coache unge indvandrere der er i lære eller praktik. Der er også behov for en særlig indsats for at støtte kvinder med anden etnisk baggrund, f.eks. ved at oprette kvindenetværk. 5.0 Boligpolitik og integration En ghetto defineres som et boligområde med indbyggere som har en ensartet økonomisk og social baggrund og status. I Danmark har vi oplevet en opsplitning imellem rige velhaverghettoer og fattige ghettoer. Sidstnævnte bor ofte et stort antal nydanskere, da disse har et socialt og økonomisk dårligt udgangspunkt. De socialt belastede ghettoer er præget af mere kriminalitet, lavere uddannelsesniveau, højere arbejdsløshed og skolebørn der får dårligere karakterer end i andre områder. Det er et stort problem når ressourcesvage grupper i stigende grad koncentreres i områder, hvor der i forvejen bor mange mennesker med sociale problemer. Det fastholder beboerne i ghettoerne i et dårligt socialt miljø præget af arbejdsløshed og dårlig uddannelse. I nogle boligområder fører blandingen af økonomiske og sociale problemer samt fremmedgørelse overfor det danske samfund til opbyggelse af parallelsamfund, hvor småkriminalitet bliver socialt acceptabelt og danske love ikke anses for gældende. Derudover skaber ghettoiseringen det problem, at beboerne i en ghetto får begrænset deres sociale netværk til andre med samme sociale problemer. Dette er komplet uholdbart i forhold til at styrke integrationen og til at bekæmpe den negative sociale arv i de belastede boligområder. SFU mener ikke at det er holdbart at det er de dårligst stillede danskere i de sociale boligområder, der skal bære den lokale integration og dermed gå foran som eksempel for indvandrere og flygtninge. Derfor er det nødvendigt at få vendt den nuværende tendens hvor ressourcestærke flytter fra ghettoområderne og ressourcesvage flytter til områderne. Et andet problem med ghettoerne er, at når en stor del af vores indvandrere og flygtninge bor samlet i ghettoerne i de store byer, møder mange danskere dem aldrig. Den gensidige uvidenhed som dette skaber er en del af baggrunden for den udbredte racisme og fremmedfrygt som f.eks. Dansk Folkeparti lever højt på. Ved at bekæmpe ghettoerne, kan vi altså også være med til at bekæmpe racismen. SFU er opmærksom på, at en af forudsætningerne for at få opløst ghettoerne er, at folk har råd til en bolig et andet sted. Derfor er det et stort problem, at vi i dag har et boligmarked med alt for høje og stadigt stigende priser, hvor mange i dag ikke har råd til en bolig i de store byer. Integration fra venstre side: Solidariske løsninger og sammenhængskraft - 12 af 16 – SF UNGDOM Denne udvikling har regeringens skattestop ikke alene været med til at fremme, men skattestoppet umuliggør også tiltag, der kan modvirke udviklingen. På langt sigt må skattepolitikken på boligområdet derfor ændres på en måde, så vi får et mere solidarisk boligmarked. SFU foreslår en lang række tiltag, der kan sikre en mangfoldig boligpolitik i Danmark og være med til at fjerne de socialt belastede ghettoer: Engagement og aktivitet • Beboerdemokratiske tiltag, der involverer beboerne i lokalsamfundet. • Flytning af erhverv og uddannelsesaktiviteter til ghettoområder. • I de allerhårdest belastede kvarterer kan det komme på tale at ændre et område, bl.a. ved nedrivning af enkelte blokke. En sådan nedrivning vil føre til mulighed for at forbedre områdernes boligmæssige sammensætning, eller deres kvalitet for de tilbageværende beboere. Nedrivning kan kun ske, når alle beboere en given blok har fået en anden bolig. Der skal i denne forbindelse tilføres økonomiske ressourcer til beboerne, der måtte have behov for dette, så de ikke blot tvinges til at flytte i en ny ghetto. • Arkitektoniske og æstetiske tiltag der giver området nyt liv. • Der skal i højere grad være mulighed for at opbygge et socialt netværk. Dette kunne bl.a. sikres gennem tiltag som beboerhuse, teater-grupper, aktivitetsrum, støtte til det lokale foreningsliv osv. • SSP-samarbejdet mellem skoler, sociale myndigheder og politi skal opprioriteres i disse områder, og til støtte for dette samarbejde, skal der ansættes flere kommunale integrationskonsulenter. Bredere befolkningssammensætning i de nuværende ghettoer • Kommunernes sociale boligtildeling skal ske under hensyntagen til en alsidig beboersammensætning i kommunerne. • Kommunerne skal have anvisningsret over halvdelen af de ledige almene boliger, til løsning af påtrængende boligsociale problemer i kommunen, herunder at opnå en mere afbalanceret beboersammensætning. • Kommunerne skal have anvisningsret over 25 % af boligmassen i privat udlejningsbyggeri. • Der skal gives økonomiske tilskud, så folk på kontanthjælp får huslejerabat, hvis de tager imod tilbud om bolig i et andet kvarter end de belastede boligområder. Støtten skal fungere som boligstøtte i dag, og er dermed ikke tidsafhængig, men afhængig af indkomsten. Med den udvidede boligstøtte følger et krav om at deltage i uddannelsesforløb og/eller jobtræning. • Der skal bygges flere store boliger, som kan tiltrække børnefamilier i beskæftigelse. • Staten udpeger problemområder ud fra særlige kriterier som andelen af personer på kontanthjælp, kriminalitet mm. I disse særlige problemområder har personer i beskæftigelse eller under uddannelse fortrinsret til boligerne. Personer der således springes over i boligkøen, skal kompenseres ved at blive tilbudt boliger af samme kvalitet og til samme pris inden for en geografisk overkommelig afstand til deres første boligønske. Ligeledes forpligtes kommunerne til at vedtage og gennemføre udviklingsplaner for disse problemområder. Der afsættes en pulje med offentlige milder til støtte for disse kommunale udviklingsplaner. • Boligmassen opblandes, så der i alle kvarterer findes både andels-, ejer- og lejeboliger. I fremtidig byplanlægning skal der i langt højere grad tænkes forskellige beboerforme ind i de boligmasser der opføres, så man i langt højere grad får sociale klasser dør om dør, således at man får almennyttige lejerlejligheder, private lejerlejligheder, ejerlejligheder og parcelhusejere i samme kvarter. Integration fra venstre side: Solidariske løsninger og sammenhængskraft - 13 af 16 – SF UNGDOM • I de særlige problemområder skal voksne som er i den arbejdsdygtige alder og som har været på kontanthjælp i en længere periode, tilbydes en passende bolig i en boligafdeling i et mindre belastet område. Hvis den anviste bolig er for dyr, skal der gives økonomisk dispensation. Boliger i de særlige problemområder skal i stedet anvises til personer i beskæftigelse, under uddannelse, på social- og alderspension eller på sygedagpenge. En boligpolitik, der tænker på fremtiden • Ved nybyggeri af almene boliger skal for store boligkomplekser undgås. Samtidig skal det tilstræbes at boligerne ligger i forskellige dele af byen, så man undgår gode og dårlige kvarterer. • Lavere husleje i almene boliger. • Opførelse af langt flere boliger - herunder almene boliger. 434 Kommunerne skal forpligtiges til at have en bestemt og større andel af almennyttige boliger, lånemulighederne for kommunerne skal forbedres væsentligt, og de skal have mulighed for at anvise boliger i privat udlejningsbyggeri så samfundet er med til at give socialt svage mulighed for at flytte ud af ghettoerne. • SFU vender sig generelt set mod salg af almennyttige boliger, men med integrationsproblemet må man afprøve alle mulige tiltag. Derfor er SFU åbne over for, at man i nogle af de mest belastede kvarterer kan få velfungerende borgere, der ellers ville flytte, når de havde råd til at blive i området, hvis det er muligt for dem at købe deres egen bolig. En betingelse for salg af almennyttige boliger er, at der altid i forbindelse med en beslutning om salg, skal nyopføres tilsvarende mange nye almennyttige boliger. Det er også en betingelse, at boligforeningernes regler vedrørende mængden af beboere og andre ordensregler overholdes, selvom boligen er omdannet til ejerbolig. • SFU ønsker at inddrage nogle af blokkene i de socialt hårdest belastede kvarterer til billige studieboliger og kollegiekomplekser. Det vil give billigere boliger og ofte også bedre boliger til de studerende, samtidig med at man får en stærkere gruppe ud i de belastede kvarterer. Disse initiativer indledes naturligvis først, når alle beboere i de givne blokke har fået en anden bolig. De almennyttige boligforeninger skal have større muligheder for at anvende midlerne fra landsbyggefonden til forbedringer af lejligheder, eller til nedsættelse af huslejen. Netop en lav husleje, kan være med til at tiltrække flere velfungerende familier, når en god og meget billig lejlighed bliver et alternativ til det dyrere og dyrere ejer-boligmarked. Det er et mål for SFU, at det at bo i almen lejebolig ikke bliver ensbetydende med at have sociale problemer. SFU støtter, at kommunerne, via kommuneaftalerne mellem KL og staten, pålægges mål for, hvor stor en andel af den kommunale boligmasse, der skal være almene lejeboliger. Også de rige velhaverkommuner skal tvinges til at have en vis mængde lejeboliger, så boligmassen overalt bliver mere mangfoldig, og lejeboligen en mulighed for flere. De kommunale integrationsråd har mulighed for at spille en stor rolle i integrationen lokalt, og derfor er det vigtigt, at rådene opprioriteres så de i højere grad end nu, medvirker aktivt i integrationen af nydanskere, og at de ikke som nu er passive organer i kommunestrukturen. Der er progressive integrationsfremmende kræfter ude i kommunerne, funderet i diverse organisationer, og med integrationsråd vil vi kunne få samlet disse progressive kræfter. Det er derfor vigtigt, at vi kæmper for at få lavet folkevalgte integrationsråd i samtlige kommuner. Integration fra venstre side: Solidariske løsninger og sammenhængskraft - 14 af 16 – SF UNGDOM 6.0 Verden er større end Danmark En vellykket integration er ikke kun betinget af den politik, der føres indenfor Danmarks grænser. Danmarks ageren udenfor landets grænser har en betydning for situationen herhjemme. Når vi starter krige eller skaber konflikter i verden, vil de konflikter grave grøfter i Danmark. Hvis man oplever, at det land man bor i, er med til at skabe krig og uretfærdighed, kan det være med til at øge tilslutningen til ekstremistiske bevægelser, fordi man føler at systemet ikke varetager ens interesser. De seneste år er antallet af terrorangreb mod Vesten steget. Efter 11. september og bombeangreb i både Madrid og London er frygten i befolkningen taget til. Den udvikling er både tragisk og uacceptabel, og det er samtidig en udvikling, som skader integrationen i Danmark. SFU tager afstand fra truslerne mod Danmark, eksempelvis efter vores deltagelse i krigen i Irak. Vi skal ikke tilrettelægge vores politik efter trusler, men efter hvad vi finder rigtigst. Men hverken krig eller udnyttelse er rigtigt. Vi har et ansvar overfor resten af verden. Et ansvar for at forebygge konflikter, ulighed og borgerkrig. Og vi har et ansvar for, at tage imod flygtninge når skaden er sket, især skal asylbehandling af de facto flygtninge genoptages. Det skal være muligt at opnå dobbeltstatsborgerskab efter man er fyldt 18. Da man på denne måde både kan deltage aktivt i demokratiet i sit nye land og samtidig bevare sit oprindelige statsborgerskab og dermed officielt have tilknytning til 2 kulturer. 6.2 Anstændig modtagelse af nye borgere Der er rum for mange forbedringer i den måde folk modtages på når de kommer til Danmark, hvad enten det er som flygtninge eller familiesammenførte. En vellykket integration starter fra det øjeblik, et mennesker kommer til Danmark, og derfor er det på tide at Danmark får en ny modtagelsespolitik. Tilstandene på de danske asylcentre er langt fra tilfredsstillende. Nogle asylansøgere venter på svar i flere år, og lever i konstant uvished over for fremtiden. Dette pres knækker mange, og antallet af selvmordsforsøg på asylcentrene er fire gange så højt som i resten af det danske samfund. Det skal der rettes op på, blandt andet med hurtigere sagsbehandling og tilbud om aktiviteter og uddannelse allerede inden ens sag bliver afgjort. Hvad enten man kommer til Danmark som flygtning eller familiesammenført skal man så hurtigt som muligt sættes i gang med enten behandling, uddannelse eller arbejde. SFU kræver en ny modtagelsespolitik, der skal indeholde: • At der maksimum må gå 2 måneder fra der søges midlertidig opholdstilladelse til der gives svar og maksimum 6 måneder, fra der søges permanent opholdstilladelse, til der gives svar. • Inden for den første uge skal nyankomne tilbydes en introduktionssamtale • Inden for 14 dage skal hver nyankomne - også mindreårige - have udarbejdet en individuel handlingsplan om et introduktionsprogram, som bl.a. skal indeholde: sprogundervisning, med gratis børnepasning under kurset, undervisning i samfundsfag, vurdering af kompetencer og tilbud om uddannelse eller efteruddannelse med evt. praktikordning på en arbejdsplads. • Mentorordning i forbindelse med tilknytning til arbejdsmarkedet Herudover kræver SFU: Integration fra venstre side: Solidariske løsninger og sammenhængskraft - 15 af 16 – SF UNGDOM • At tilbuddet om psykologhjælp til torturofre forbedres ved at oprette flere centre for ofrene og tilføre området langt flere midler. 6.3 Minoritetskvinder rammes hårdest Kønsskæve lovstramninger Al dansk lov skal være kønsneutral, og således også de stramninger af udlændingeloven, som regeringen og Dansk Folkeparti af flere omgange har gennemført. Men regeringen mainstreamer ikke sine lovforslag, selvom det er lovpligtigt, og resultatet er at flere af stramningerne diskriminerer minoritetskvinderne. Reglen om starthjælp rammer kvinder hårdest, da det i langt de fleste familier er kvinden, der skal få familiens liv til at hænge sammen på det ekstremt stramme husholdningsbudget. Da erhvervsfrekvensen samtidig er markant lavere hos etniske minoritetskvinder end mænd er starthjælpen desuden med til at gøre kvinderne yderligere afhængige af deres mænd. Et andet eksempel på en stramning, der har større konsekvenser for kvinder end mænd er 7-årsreglen, der får livstruende konsekvenser for minoritetskvinder i voldelige forhold. Derfor kræver SFU: Al kommende og eksisterende lovgivning skal mainstreames, som det allerede i dag er lovpligtigt at gøre. Der hvor en mainstreaming påviser særlig negative effekter for enten mænd eller kvinder, bør dette indgå som et vigtigt hensyn i vores lovændringer og kompenserende tiltag. - Afhængighed af ægtemand Kun 39 % af de indvandrerkvinderne fra ikke-vestlige lande er i beskæftigelse. Næsten en fjerdedel af minoritetskvinderne udenfor arbejdsstyrken modtager ingen hjælp fra det offentlige. Deres ægtemand forsørger typisk hele familien, hvilket betyder at kvinderne ikke kun står uden for arbejdsmarkedet, men helt uden magt over deres eget liv og potentielt er de placeret langt ude på sidelinien i det danske samfund. Er kvinderne ægtefællesammenførte er sprogkompetencerne ofte ringe, uddannelsesniveauet lavt, og kvinderne kommer kun sjældent i kontakt med andre miljøer end familiens. Derudover har kvinderne ofte ringe viden om myndighederne, da de kun har kendskab til dem gennem deres mand. En ny modtagelsespolitik vil komme især ægtefællesammenførte kvinder til gode. SFU kræver desuden: Mere opsøgende arbejde fra kommunerne ift. etniske kvinder, med bl.a. individuelle handlingsplaner og opstart af faglige og sociale netværk. Større muligheder for at få deltidsjob og praktikpladser, så skridtet ud på arbejdsmarkedet gøres lettere. Arbejdsgivere - private såvel som offentlige – skal tage et ansvar for at integrere de minoritetskvinderne på arbejdsmarkedet blandt andet gennem deltagelse i mentorordninger og støtte til relevante faglige kvindenetværk. Genindførelse af gratis danskkurser til alle, der kommer til Danmark. - Voldsramte minoritetskvinder Voldsramte minoritetskvinder i Danmark er fanget mellem lov og liv. Bliver kvinden hos den voldelige ægtemand fortsætter volden, og forlader hun ham udvises hun, hvis ikke hun har opholdt sig de 7 år i landet, det efter regeringens stramninger kræves for tildeling af permanent opholdstilladelse. Integration fra venstre side: Solidariske løsninger og sammenhængskraft - 16 af 16 – SF UNGDOM 2/3 af de kvinder, der forlader deres voldelige ægtemand bliver udvist, da det er vanskeligt at bevise at kvinderne har været udsat for systematisk vold. SFU kræver at 7-årsreglen afskaffes. Desuden skal det gøres lettere for voldsramte kvinder at opnå opholdstilladelse. Herudover skal der en omfattende indsats til, der blandt andet inkluderer: Flere ressourcer til tolk- og psykologhjælp på krisecentre for voldsramte kvinder. Uddannelse af og ressourcer til faste kontaktpersoner for kvinder efter skilsmisse og behandlingsforløb, hvor kvinden er i kontakt med mange dele af det offentlige system. Bedre uddannelse til sagsbehandlere, så de ikke møder kvinderne med mistro, og større kontinuitet i samarbejdet mellem kvinden og sagsbehandlere. Særlige efterværns-tiltag for minoritetskvinder, der skal på fode igen efter ophold på krisecenter, der blandt andet lægger vægt på skabelsen af personligt socialt netværk. 7.0 Afslutning Venstrefløjen spiller en vigtig rolle for, at forbedre integrationen. Mange af de flygtninge og indvandrere, som igennem årene er kommet til Danmark, er ufaglærte og har ikke mange penge med i bagagen. Mange er flygtet fra krig og sult, og en stor del er traumatiserede af deres oplevelser i hjemlandet. Det er afgørende, at vi giver dem en god start og alle muligheder for at skabe sig et godt liv i Danmark. Venstrefløjen har ikke altid været god til, at løfte den opgave; alt for længe har vi ignoreret problemerne forbundet med integration, i et forsøg på hårdnakket at holde fast i ideen om det positive kulturmøde. Kulturmøde er en god ting – vi kan lære meget af hinandens kulturer og bidrage med gode ting fra hele verden. Derfor ønsker SFU et multikulturelt samfund. Men kulturmøde og integration er også en udfordring – en udfordring, der kræver at vi anvender folkesocialismen til at give stadig bedre bud på løsninger og konkrete effektfulde tiltag. For at få integrationen til at fungerer og for at skabe et samfund med plads til alle, er det absolut centralt, at årsager til problemer findes og at alle inkluderes i diskussionerne og tages med på råd. Vi arbejder aktivt for en større deltagelse af unge med anden etnisk baggrund i det danske demokrati, og ikke mindst kæmper vi for at organiserer flere med anden etnisk baggrund i SFU. Hvis ikke vi i SFU tager denne udfordring seriøst, risikerer vi at svigte en af de grupper i det danske samfund, som har allermest brug for solidariske løsninger. Hvis kulturmødet og fællesskabet skal styrkes, må det være en målsætning at alle områder i samfundet afspejler befolkningens sammensætning. SFU arbejder således også for at nå dette mål. Vi må hele tiden arbejde på, at nedbryde de skel og grøfter, der bliver stadig større i det danske samfund. Vellykket integration kræver forståelse og deltagelse, og dette opnås kun, hvis vi formår at styrke sammenholdet på tværs af kultur og etnicitet. SFU ønsker ikke et fællesskab baseret på én kultur, men et fællesskab, hvor fællesnævneren er demokrati, respekt og ligeværd! ## https://sfu.dk/s/2009-Arbejdsmarkedspolitisk-papir-LL-vedtagelse-gsjz.pdf DET GODE ARBEJDSLIV SF UNGDOMS ARBEJDSMARKEDSPOLITIK Det danske arbejdsmarked står i disse år over for kolossale udfordringer. Den danske model er under et historisk stort pres som følge af massive lønarbejdervandringer og faldende organisering. Tendenserne er klare: : Hele uorganiserede brancher inden for byggeri og service spirer op med så usle lønforhold, at en fuldtidsansat ikke kan opretholde en anstændig minimumslevestandard. : Manglende registrering af udenlandsk lønarbejdere medfører løntrykkeri samt fald i kvalitet og sikkerhed på arbejdspladserne. Tendenserne er et udtryk for at arbejdsgiverne og deres venner i regeringen og EU konsekvent arbejder for at berige sig selv på lønarbejdernes bekostning. SFU vil en helt anden vej: Vi vil skabe et arbejdsmarked på lønarbejdernes præmisser. I dette papir vil SF Ungdom præsentere en række initiativer, som bør gennemføres hurtigst muligt, for at dreje udviklingen i den rigtige retning. Arbejdsmarkedet påvirker mange aspekter af samfundet, hvorfor en fremsynet og effektiv arbejdsmarkedspolitik må spille på mange strenge for at virke optimalt. Dette papir beskæftiger sig således med bud på, hvordan vi sikrer det gode arbejdsliv med indsatser inden for arbejdsforhold, beskæftigelse, udenlandske lønarbejdere i Danmark, ligestilling og endelig et bud på en progressiv erhvervspolitik. Arbejdsforhold Fundamentet for et sundt arbejdsliv er, at de forhold man arbejder under er sikre og trygge. Vi skal sikre et bæredygtigt arbejdsmarked, hvor folk ikke slides op, og hvor der gives mulighed for en værdig alderdom. Regeringen og arbejdsgiverne arbejder i den modsatte retning. De forsøger at rulle arbejderbevægelsens sejre tilbage for at sikre øget profit og rum til skattelettelser til de rige. Gode arbejdsforhold For at undgå nedslidning af lønarbejderen, skal vi gøre vilkårene for at blive på arbejdsmarkedet langt bedre. Derfor mener SFU, at: : Der skal bruges flere ressourcer på at begrænse omfanget af tunge løft, støj, træk og ensformigt arbejde. : Der skal igangsættes en ambitiøs indsats for at bekæmpe stress i både det private og det offentlige. : Der skal være et opgør med det øgede fokus på kontrol og dermed mere bureaukratisering i den offentlige sektor frem for tillid til de ansatte og fokus på kvalitet mellem mennesker : Gabet mellem kvinder og mænds løn skal bekæmpes – lige løn for lige arbejde. : Brugen af vikarer, korttidsansatte og ufrivillige deltidsjobs skal begrænses. : Efterlønsordningen skal reguleres, således at det kan betale sig at arbejde på deltid og samtidig modtage efterløn. : Der oprettes delejobs, hvor fuldtidsstillinger deles mellem flere medarbejdere. Myndigheder og arbejdsgivernes fælles ansvar for arbejdsmiljø Det er nødvendigt, at der er konsekvens bag ved arbejdsmiljøloven. Denne konsekvens skal komme centralt fra, så det ikke bliver et individuelt ansvar. Derfor mener SFU, at: : Det offentlige skal gå forrest med sikring af ordentligt arbejdsmiljø. : Arbejdsmarkedets parter skal have lovbestemt ret til at inspicere alle arbejdspladser med henblik på at sikre et lovligt arbejdsmiljø. : Arbejdsmiljøkontrollen skal have ressourcer til at sikre at arbejdsmiljøet faktisk bliver overholdt på danske arbejdspladser. Medarbejderdemokrati Demokratiet stopper ikke ved fabriksporten. Indflydelse og medbestemmelse er en vigtig del af et godt arbejdsliv og nødvendigt for et fungerende demokrati. Derfor mener SFU at: : Alle lønarbejdere har ret til medbestemmelse over tilrettelæggelsen af eget arbejde. : Alle lønarbejdere har ret til minimum 1 times personalemøde hver anden uge. : Medarbejderes skal høres og inddrages i alle større beslutningsprocesser og repræsenteres i relevante besluttende organer på arbejdspladserne, herunder bestyrelser. : Der skal indføres overskudsdeling, så lønarbejdere disponerer over en vis del af et overskud. Beskæftigelse Der er i øjeblikket en kamp mellem os, der både vil bevare sikkerheden og fleksibiliteten i den danske model, og de der kun vil fleksibiliteten. Kampen for jobsikkerhed er vigtig for at sikre et arbejdsmarked, der ikke er et rent helvede for lønarbejderne. Aktiveringspolitik Ledige skal ikke aktiveres for aktiveringens skyld, men derimod modtage tilbud, der giver mening for den enkelte. Derfor mener SFU, at: : Aktiveringstilbuddene og de kurser man som ledig tilbydes i højere grad skal målrettes til den enkelte. De tilbud man får skal rent faktisk kunne bruges og give den ledige en reel bedre mulighed for at komme tilbage på arbejdsmarkedet. : Ikke mere nytteløs aktivering - der skal være mulighed for efteruddannelse, omskoling og opkvalificering, så de lediges kvalifikationer tilpasses et arbejdsmarked i forandring. : A-kasserne skal overtage ansvaret for aktiveringen af ledige medlemmer fra kommunen. Ekstra udgifter, som A-kasserne får i forbindelse med dette dækkes af det offentlige. A-kasserne har mulighed for tættere kontakt til medlemmerne og kan derfor i langt højere grad målrette aktiveringstilbuddene og kurserne, så den enkle ledige får mest ud af det. Dagpengepolitik Dagpengene er en eksistentiel del af den danske flexicurity-model. Det er afgørende, at dagpengene udgør et reelt sikkerhedsnet. Derfor mener SFU, at: : Dagpengene sættes op, så de følger den generelle lønudvikling : Alle A-kasse-medlemmer skal kunne få fulde dagpenge. Der skal være lige forhold for alle uanset alder. : Der indføres en standby-ordning, således at man ikke mister sin anciennitet i A-kassen, under uddannelse, revalidering eller når man vælger at melde sig ind o.l. : Der skal tilbydes fulde dagpenge, hvis arbejdsløse uddanner sig. Kontanthjælp Kontanthjælpen er et vigtigt element for at sikre, at folk, der ikke vælger at melde sig ind i en A-kasse ikke tabes på gulvet. Derfor mener SFU, at: : Kontanthjælpsloftet, starthjælp og 450-timers-reglen skal afskaffes, så ledige og deres familier ikke skubbes ud i fattigdom oven på en fyring. Udenlandsk arbejdskraft på danske præmisser I SFU vedkender vi, at et stigende antal udenlandske lønarbejdere og virksomheder i Danmark, stiller den danske model og arbejdsmarkedet over for store udfordringer. Ligeledes gør hele uorganiserede brancher, der er begyndt at skyde op i Danmark. Dette er en fordel for arbejdsgiverne, der slipper med lavere lønomkostninger, men en ulempe for alle, der ønsker ordentlige løn- og arbejdsforhold. Danske og udenlandske lønarbejdere må forene sig i kampen mod løntrykkeri. Øget kontrol med udenlandske lønarbejdere og virksomheder For at sikre et godt og fair arbejdsmarked, er det nødvendigt med mere kontrol og registrering af udenlandske aktører på det danske arbejdsmarked. SFU mener derfor, at: : SKAT skal registrere udenlandske virksomheder i Danmark og sikre, at der betales selskabsskat og afgifter til den danske stat. : Virksomheder skal registrere alle udenlandske lønarbejdere i Danmark vha. Id-kort. Kortet skal gøre det nemmere at kontrollere, at der arbejdes under overenskomst, at arbejdere har relevant erhvervs- og sikkerhedsuddannelse samt at arbejdsmarkedets regler overholdes. : Politiet skal have resurser til at sikre, at dem, der arbejder i Danmark også har de nødvendige tilladelser. : Udenlandske firmaer skal lægge et depositum for at kunne udføre opgaver i Denmark, som sikring for de kreditorer, der vil mangle løn og betaling, hvis firmaet lukker. Fagforeningernes rolle Stærke fagforeninger er en forudsætning for et ordentligt arbejdsmarked med rimelige vilkår. SFU mener derfor, at: : Arbejdsmarkedets parter skal have adgang til registre over udenlandske virksomheder og arbejdstagere. De skal byde velkommen og introducere til det danske arbejdsmarked. : Fagforeningerne får flere værktøjer i bestræbelserne for at organisere udenlandsk lønarbejdere. : EU skal acceptere den danske model Dansk ansvar for dansk produktion Danske virksomheder må påtage sig deres del af ansvaret for, at al deres produktion i ind- og udland foregår under ordentlige løn- og arbejdsforhold. SFU mener derfor, at: : Virksomhederne skal hæfte for underleverandørers underbetaling af lønarbejdere og manglende momsbetaling. : Skattefrie diæter skal afskaffes for at undgå skattetryk og -svindel. Til gengæld skal virksomheder skal betale udetillæg til ansatte, når de arbejder langt væk fra deres bopæl. Ligestilling på arbejdsmarkedet Det danske arbejdsmarked er et af de mest kønsopdelte arbejdsmarkeder i Europa. Kvinder på arbejdsmarkedet besidder typiske ”kvindejobs” som SOSU’er, sygeplejersker og andre omsorgsjobs og kontorjobs i den offentlige sektor, mens mændene besidder ”mandejobs” i den private sektor i håndværk, teknik eller i erhvervslivet. De typiske ”kvindebrancher” er dårligere lønnet end ”mandebrancherne”, og mande- og kvindebrancherne udgør den største årsag til den store lønforskel mellem mænd og kvinder. ser bort fra branche, uddannelseslængde og arbejdstimer, er der stadig forskel på den løn som mænd og kvinder får. SFU vil have lige løn for lige arbejde! Lige muligheder på arbejdsmarkedet I SFU mener vi, at mænd og kvinder lige godt kan varetage alle jobs, og vi tror ikke på, at det kønsopdelte arbejdsmarked er en naturlig eller god idé. Vi vil have et arbejdsmarked, hvor man ikke har et job på grund af sit køn, men på grund af sine evner og kvalifikationer. Det fordrer det kønsopdelte arbejdsmarked ikke. SFU vil gøre op med det kønsopdelte arbejdsmarked, og vi vil lukke løngabet mellem mænd og kvinder. Derfor kræver SFU, at: : Typiske kvindejobs skal lønnes bedre, så det kan betale sig for alle at arbejde i ”kvindefagene” hvilke brancher der lønnes ulige : Der indføres tre måneders øremærket barsel til mænd, så kvinder ikke tvinges på barsel fordi de tjener mindre end deres mænd, og det bliver accepteret for mænd at tage barselsorlov : Der skal være pasningsgaranti fra 6 måneder, så ingen er tvunget væk fra arbejdsmarkedet længere end dette, fordi deres barn ikke kan blive passet : Der skal nedsættes et uvildigt ligeløns-organ på arbejdsmarkedet som kan behandle klagesager om uligeløn Ny vækst – nye jobs Et godt fremtidigt arbejdsmarked er naturligvis afhængigt af, at der er arbejdspladser i Danmark. Vi vil ikke lade ledigheden løbe løbsk og passivt se til, mens flere og flere kastes ud i arbejdsløshed. Fremtidens arbejdsmarked kræver altså en progressiv erhvervspolitik. Statsbank til innovation Investeringer i vækstbrancher såsom bølge- og solenergi vil skabe fremtidens arbejdspladser. Brancher som disse viser sig først på lang sigt som investeringer for Danmark. Det er derfor nødvendigt med en økonomisk instans, som vil varetage samfundets interesser og ikke kortsigtede profithensyn. Derfor mener SFU, at: : Der skal oprettes en statsbank, der skal yde innovative virksomheder lån Offentlige investeringer De sidste par års finanskrise har for alvor sat stop for byggeri og renovering. SFU er af den overbevisning, at hvis Danmark skal den galoperende arbejdsløshed til livs, må der sættes gang i offentlige investeringer. Det skal gøres ved i samme ombæring at nedbringe CO2- udledningen fra byggeriet og sikre billigere boliger. Derfor mener SFU, at: : Alle offentlige bygninger skal energirenoveres : Nyopførsler af offentlige såvel som private bygninger skal fra 2015 være energiplus : Der skal bygges flere ungdomsboliger nu : Staten, kommunerne og regionerne skal kræve 15 % lærlinge i de virksomheder, som får glæde af offentlige investeringer Grønne jobs Den økonomiske krise har sat sine alvorlige spor på det danske arbejdsmarked. Nogle af de fyringer, der er sket kunne næppe være afværget med en anden regering, men mange skyldes dog regeringens passivitet og tøven med at igangsætte vækstpakker. Derfor mener SFU, at: : Der skal investeres massivt i grønne vækstbrancher. Det skal sætte skub i beskæftigelsen igen og skal sikre Danmarks generobring af den grønne førertrøje på klimaområdet! Afrunding Vi har i dette papir skitseret vores bud på, hvordan vi vil videreudvikle det danske arbejdsmarked. Vi er klar til at gennemføre og udvikle vores arbejdsmarkedspolitik igennem et tæt samarbejde med fagbevægelsen og erhvervslivet, så den enkelte får de bedste forudsætninger for et godt arbejdsliv! Således vedtaget af SF Ungdoms landsledelse lørdag d. 28. november 2009 ## https://sfu.dk/s/2009-SFUs-konomiske-papir-LM-vedtagelse-ldy5.pdf Økonomisk Papir side 1 af 7 SF Ungdom SFU’ S ØKONOMISKE PAPIR En ny kurs til en ny tid - - - Vedtaget på landsmødet 2009 - - - 0.0 Indledning Selvom samfundets økonomi af mange betragtes som en flyvsk og uhåndterlig størrelse, er dette ikke tilfældet. Hvordan økonomien skal indrettes, er et grundlæggende politisk spørgsmål. Hvordan byrder og goder skal fordeles handler om politik. Det betyder, at økonomiens indretning ikke er et spørgsmål om, hvad der er naturligt – men derimod et spørgsmål om magt. Økonomiens indretning er et grundlæggende konfliktspørgsmål. De, der tjener enorme summer på andre menneskers arbejde, vil gerne have en ureguleret økonomi. De kalder en sådan indretning for ”fri.” For det store flertal af almindelige mennesker forbliver disse gyldne løfter om frihed blot ord. Friheden bliver forbeholdt de få og magtfulde. Firmaer udnytter det uregulerede marked til at høste enorme profitter og til at spille arbejdende folk ud imod hinanden. Lønnen presses og arbejdsforholdene forringes. Helt grundlæggende i økonomien eksisterer der således en klar konflikt mellem en lille magtfuld elite, der bliver rige på andres arbejde, og det store flertal af mennesker, der dagligt skaber vækst og værdier i samfundet. I stedet for den nyliberale økonomi, der alene er indrettet til at øge de riges profit, vil vi udvikle en økonomi, der er indrettet til at give almindelige mennesker et bedre liv. Dette kræver et opgør med nyliberalismens frie marked: i fællesskab må vi ændre de rammer økonomien udspiller sig i, så økonomien kommer til at tjene almindelige mennesker og ikke profitten - en menneskenes økonomi. Det er ikke tilfældigt, at vi lige netop i denne tid tager spørgsmålet om økonomiens indretning op. Vi oplever i disse år uhyre angreb på den måde, økonomien er indrettet i vores samfund. Ideen om flad skat og privatisering af den offentlige sektor peger i retning af et ulige samfund med en utryg og ufri hverdag for flertallet af danskerne. Samtidig raser den økonomiske krise i hele verden. Politik ændrer karakter, og klare konflikter træder frem. En klar konflikt mellem de, der vil løse den markedsskabte krise ved at lade markedet styre endnu mere, og vi, der vil ændre grundlaget for den måde, økonomien er indrettet. Dette papir udstikker retningslinjerne for en skattepolitik til gavn for almindelige danskere, en løsning på den økonomiske krise samt bud på, hvordan vi forhindrer den næste. Ligeledes udstikker vi afslutningsvist nogle principper for, hvorledes vi kan få en mere demokratisk økonomi. Papiret tager sit klare udgangspunkt i den nuværende situation og i den nuværende kapitalistiske økonomi. Det er således ikke et oprids af indretningen af det socialistiske samfund. 1.0 Skat og omfordeling Et af de væsentligste områder, hvor vi kan styrke og sikre almindelige mennesker tryghed er gennem den omfordelende skattepolitik. Ud fra et ideal om at de rige skal betale mere i skat og almindelige mennesker skal have flere penge imellem hænderne præsenteres her SFU’s bud på en progressiv skattepolitik. Økonomisk Papir side 2 af 7 SF Ungdom 1.1 Stabil skat SFU ønsker stabilitet i skatten for danskerne, så de kan planlægge deres økonomi. Men SFU er modstandere af regeringens skattestop. Det forhindrer tilfredsstillende vækst i den offentlige sektor og øger uligheden markant. Regeringens skattestop kvæler det lokale demokrati. Christiansborg skal ikke bestemme kommuneskatten i Lemvig eller Næstved. Det skal de lokalt valgte. Hvis de lokale beboere er utilfredse med skatten i deres kommune, kan de vælge deres politikere efter den overbevisning. 1.2 Opgør med den økonomiske ulighed – en solidarisk skattereform Trods 20 års økonomiske vækst er uligheden øget i de 30 industrilande i OECD. Siden 1995 har den rigeste tiendedel i Danmark haft en indkomstfremgang på 73.000 kr., den fattigste tiendedel under 2.000 kr. Øget ulighed i samfundet medfører at mennesker udstødes og at gode ressourcer på denne måde spildes. SFU fastholder, at borgerne skal bidrage til velfærden efter evne. Det betyder, at dem med den største løncheck skal betale mest. Vi ønsker øget lighed og vil tilgodese de danske lønmodtagere, som får samfundet til at hænge sammen og skaber væksten. Derfor er fagbevægelsens kamp for højere løn også en afgørende komponent i indsatsen for et lige samfund. I dag betaler danskerne en høj indkomstskat. Almindelige mennesker ser en stor del af deres indtægt gå til staten. Den almindelige dansker kan ikke betale højere skat, men har brug for flere midler for at kunne få enderne til at mødes. Det er et socialistisk mål at sænke skatten på arbejde for almindelige mennesker. SFU står ved, at der skal flere penge i statskassen til velfærd og miljø. Men de skal tages fra storspekulanter, højtlønnede, virksomheder og store miljøsvinere. SFU har en skattepolitik til fordel for danskere, der tjener under 400.000 kr. De vil få markant flere penge mellem hænderne og bedre velfærd og miljø. Konkret vil vi give følgende skattelettelser til almindelige danskere og forbedringer for lejerne: - Grænsen for topskat hæves, så almindelige mennesker fritages fra at betale en skat tiltænkt de allerrigeste. Mellemskatten genindføres så det progressive skattesystem bevares. - Beskæftigelsesfradraget øges markant. Det vil give den almindelige, arbejdende dansker flere penge mellem hænderne. - Personfradraget hæves markant. På den måde gives en skattelettelse til alle, der forholdsvist kommer de økonomisk svagest stillede klart mest til gode. - Bundskatten sænkes betydeligt. - Indføre omkostningsbestemt husleje i alle private og almene lejemål og dermed sænke huslejen markant. Det vil mindske ulighedsudviklingen mellem ejere og lejere og sikre, at færre sættes på gaden. I dag findes dette kun i enkelte kommuner og inden for enkelte sektorer. 1.3 Overførselsindkomster – økonomisk tryghed hele livet Overførselsindkomster er samfundets sikkerhedsnet. De fleste mennesker kommer i løbet af et liv enten selv eller gennem deres familie i berøring med overførselsindkomster. Overførselsindkomster er ikke barmhjertighed, der uddeles til samfundets allersvageste. Overførselsindkomsterne sikrer, at mennesker ikke tabes på gulvet. De medfører, at vi som samfund sikrer, at de, der i kortere eller længere perioder står uden for arbejdsmarkedet, har muligheden for at vende tilbage i jobs på et senere tidspunkt. Mennesker bliver ikke arbejdsløse af dovenskab, men fordi de udstødes af markedet. Økonomisk Papir side 3 af 7 SF Ungdom Pensionen og efterlønnen er en anden størrelse. De er centrale elementer i et samfund, hvor folk efter et langt arbejdsliv skal have mulighed for, at trappe ned, mens kroppens fysiske formåen tillader en værdig alderdom. SFU vil: - Fjerne starthjælp, kontanthjælpsloft og andre fattigdomsskabende politikker over for arbejdsløse. - De sociale ydelser og overførselsindkomsterne skal følge lønudviklingen. - Det årlige ældrecheck-beløb forhøjes med 4.000 kr. til i alt 14.000 kr. Til gengæld målrettes checken pensionister uden formue i eget hus. - Folkepensionens tillæg forhøjes. - En markant højere SU, især til udeboende studerende, og en fjernelse af regler, der diskriminerer unge udeboende SU-modtagere. - Ingen varighedsbegrænsning på sygedagpenge. Et beskedent beløb sikrer tryghed for langtidssyge. - Give ret til som efterlønsmodtager at tjene op til 50.000 kr. uden at blive modregnet i efterlønnen. - Man skal kunne tjene op til 2.000 kr. om måneden, før man bliver trukket i kontanthjælp. 1.4 Finansiering – de rige betaler gildet I SFU ved vi godt, at intet er gratis og modsat mange borgerlige tror vi ikke at ovenstående skattelettelser vil være selvfinansierende. Derudover vedstår vi også behovet for øget statslig indtjening. I det følgende giver vi vores bud på, hvordan skattelettelserne til helt almindelige mennesker kan finansieres. Vi gør dette ved at lade mange af de grupper som regeringen konsekvent har forkælet siden 2001 betale mere. Vi synes det er håbløst at rige boligejere tjener kassen på at bo i deres hus, det er i øvrigt det stik modsatte af regeringens mantra om, at det skal kunne betale sig at arbejde. Ligeledes ønsker vi højere beskatning for virksomheder. De internationale selskaber nyder godt af det danske samfunds store investeringer i en uddannet arbejdsstyrke, en stærk infrastruktur og et stabilt samfund med gode afsætningsmuligheder. De tjener deres profit på danske arbejderes indsats, derfor er det også kun rimeligt, at de bidrager til samfundet. Yderligere ønsker vi en skattereform der er sund og grøn således at den tilskynder til forbrug og produktion, der er bedre for miljøet. Dette skal dog kombineres med ordninger, der sørger for at de svageste ikke rammes af sådanne afgifter. Sidst men ikke mindst ønsker vi et gennemsigtigt skattesystem, hvor de rige ikke unddrager sig skatten gennem fradragsordninger. Højere boligskat! - Boligskatten skal stige med prisudviklingen. Man skal hverken straffes for at købe bolig eller belønnes helt urimeligt. - Undtagelsen fra betaling af boligskat ved salg rykkes ned fra 1400 m 2 til 1000 m 2. Højere selskabsskat! - Lukning af skattehuller uden kompensation til virksomheder og personer, der har udnyttet hullerne. - Selskabsskatten tilbage til 2001-niveau på 30 procent. - Genindførelse af arbejdsmiljøafgiften i 2003, som gav en tilskyndelse til at sikre et godt arbejdsmiljø ved at lægge en afgift på dårligt arbejdsmiljø. - Nationalisering af Nordsø-olien. Økonomisk Papir side 4 af 7 SF Ungdom En sund og grøn skat! - Differentieret moms på fødevarer efter en sundhedsskala. - Højere afgifter på tobak og alkohol. - Et grønt bundfradrag per beboer i husstanden der friholder et almindeligt energiforbrug fra afgiftsstigninger, mens der imidlertid skal ske større stigninger for dem, der bruger særlig meget. - Genindførelse af flypassager-afgiften. Al indkomsten herfra bruges til investering i bæredygtig kollektiv transport. - Højere afgifter på CO 2 og andre drivhusgasser. Nej til fradrag og fiduser! - Afskaf fradraget for sundhedsforsikringer. Hvis folk ønsker privat sundhed, må de selv betale for det. - Generel afskaffelse af fradrag som misbruges til at unddrage sig at betale skat. - Flere penge til Skat til at sikre at der bliver slået ned på skattesvindel. - Medarbejderobligationer beskattes som almindelig lønindkomst i stedet for at være en skattefidus. Den nuværende ordning gør, at man næsten kan unddrage sig halvdelen af skattebetalingen. Beskat de allerrigeste! - Genindførelse af formueskatten, der rammer de største formuer. - Indførelse af en elite-skat for indkomst over en million kroner årligt med en yderligere trækprocent på 5 procent. 2.0 SFU’s løsninger på krisetiderne Danmark og verdensøkonomien står overfor den alvorligste økonomiske krise siden anden verdenskrig. Kapitalismen og den heraf følgende utrættelige jagt på profit har skabt krisen. Uhæmmet spekulation har ført økonomien ud over afgrunden. Alle hoppede med på vognen, både traditionelle finansielle virksomheder og alle mulige andre typer af virksomheder – alle spekulerede. I dag er boblen brast; de overvurderede aktier og værdipapirer er i frit fald, og stort set alle virksomheder har noget i klemme. Krisen er således skabt af kapitalismen og den kapitalistiske samfundsstruktur, hvor et lille fåtal frit kan skalte og valte med den værdi, arbejdende mennesker i fællesskab har skabt. Beslutningerne om at indlede denne uhæmmede spekulation blev truffet på direktionsgangene, men konsekvenserne rammer virksomhedernes arbejdere, der ikke har besluttet at gamble med frugterne af deres arbejde. Mens krisen raser, viser regeringen klart, hvis interesser den varetager. VK-regeringen sidder med hænderne i skødet, mens arbejdsløsheden stiger. Krisen viser så afgjort, at markedet ikke løser vores problemer. Markedet tager ikke sociale og miljømæssige hensyn. Markedet skaber ikke lighed og tager ikke samfundsmæssige hensyn til fx beskæftigelse eller velfærd. 2.1 Stands krisen nu! Da markedet ikke kan løse krisen, kræves politisk handling. Et økonomisk indgreb skal ske i form af offentlige velfærdsinvesteringer i anlæg og drift. Offentlige investeringer kan få gang i samfundsøkonomien igen. Skattelettelser giver, hvis ikke de blot øger opsparingen, flere udlandsrejser, dyre importvarer og belaster derigennem betalingsbalancen. Offentlige investeringer i velfærd skaffer arbejde til almindelige mennesker. Herigennem kan disse investeringer hive den private sektor ud af krisen. Præcis som i skattespørgsmålet tager SFU klar stilling og forslår løsninger til fordel for Økonomisk Papir side 5 af 7 SF Ungdom almindelige mennesker. Vi vil ikke stiltiende acceptere, at krisens omkostninger i form af stigende arbejdsløshed, der presser løn og arbejdsforhold, skal bæres af de arbejdende mennesker, som på ingen måde er skyld i krisen. SFU vil sætte gang i økonomien og beskæftigelsen nu ved at: - Fremrykke og øge investeringerne i skoler, sygehuse og infrastruktur. Således kan vi både sikre tidssvarende offentlig service og transport og sikre en sund økonomi og høj beskæftigelse. - Fx investere i energibesparelse i offentlige bygninger – samfundet sparer penge på sigt og hjælper på klimaproblemerne, mens vi løfter beskæftigelsen. - Ansætte flere i den offentlige sektor – mange dele af den offentlige sektor mangler hænder og i den kommende tid vil hænderne mangle jobs. - Låne-muligheder i en statslig fond for at undgå butiksdød og virksomhedslukningerne. - Holde renten lav. - Finanssektoren skal nationaliseres, så det ikke er liberalismens grådighed, der styrer den nationale økonomi. Den offentlige banksektor skal sikre, at der investeres i sunde virksomheder, og at bankerne tjener privatpersoners interesser, så folk ikke bondefanges af deres bankrådgivere til at investere i banken. 2.2 Forhindr fremtidens finanskriser! Bankerne og kreditvirksomhederne er profitvirksomheder, der tjener penge på at passe andre menneskers penge. De har haft alt for frit spil. I dårlige tider falder risikoen tilbage på almindelige låntagere. Det må ikke ske igen, derfor vil SFU ændre de forhold! Finanskrisen viser, at vi må tvinge kapitalen til at tænke langsigtet gennem regulering, der gør, at vi får et sundt finansielt system og en sund økonomi. Og på sigt er vi bedst tjent med en offentlig finanssektor, som prioriterer hensynet til samfundsøkonomien og borgerne over profitten til storaktionærer og direktører. Løsningerne er klare: - Afskaf flexlån og afdragsfrie lån. De pumper priserne på boliger kunstigt op og sætter folk i gældfælder. - Forbud mod gyldne håndtryk og aktieoptioner til ledere i virksomhederne. - Afgifter på spekulative valuta- og finanstransaktioner. - Banker skal have en 33 procents solvens, som dækning for deres aktiviteter. Den opsparing sikres gennem en forsikringspræmie til Nationalbanken. Så kan dårlige lån og dårlige tider dækkes uden at skatteydernes penge skal involveres. - Bankernes mulighed for at sælge aktier til egne kunder skal begrænses, bankkunder skal ikke bondefanges af deres bankrådgivere til at investere i banken. - Som modydelse får skatteyderpenge skal der indsættes repræsentanter for det offentlige i bankbestyrelserne indtil krisen er overstået. Redningspakkerne er ikke bare gratis gaver, men må modsvares af hensyn til samfundsøkonomiens genoprettelse den næste tid. 2.3 Danske løsninger på globale problemstillinger Globaliseringen flytter konsekvent jobs fra Danmark, og udviklingen rationaliserer jobs. En høj beskæftigelse og afsætning til udlandet er nøglen til finansiering af fremtidens velfærd. For SFU er det afgørende at satse på en veluddannet arbejdsstyrke og høje offentlige investeringer i forskning i områder, hvor Danmark har spidskompetencer. Økonomisk Papir side 6 af 7 SF Ungdom SFU vil: - Etablere en oliefond med overskuddet fra salget af Nordsø-olien. Fonden skal investere i forskning i vedvarende energi, uddannelse og i trafik-investeringer til fremtidens kollektive transport. - Hvis virksomheder flytter produktionen til udlandet, eksproprieres aktiverne, og de ansatte gives muligheden for at overtage produktionen og køre den videre selv. - Min. 1 % af BNP skal være offentlige midler til forskning samt rådgivning til virksomhederne om forskningen – særligt inden for ældreplejeteknologi, bioteknologi og bæredygtighed. - Sikre god efteruddannelse for alle. 3.0 International økonomi Dansk økonomi er ikke en isoleret størrelse. Mange skatteforhøjende tiltag kan lede til spekulation, flytning af kapital på tværs af grænserne og at virksomheder ikke slår sig ned i Danmark. Derfor er vi nødt til at indtænke internationale institutioner som en afgørende spiller i at skabe en socialt retfærdig verden. Vi kan ikke have en global økonomi med et skattemæssigt kapløb mod nulbeskatning. Samtidig skal finanskrisen også løses internationalt, da gældsudvekslingen er gået over landegrænserne. SFU vil: - Fjerne de nyliberale regler i ØMU’en og i stedet give mulighed for forskelligartede penge- og finanspolitikker, som gør det muligt at tage hensyn til nationale problemer såsom arbejdsløshed, fx gennem muligheden for massive offentlige investeringer i økonomisk dårlige tider. - Have, at aftaler mellem lande om fri kapitalbevægelser skal altid være ledsaget af aftaler, der forhindrer, at nogle lande optræder som informations- og/eller skattely - En fælles mindstesats for selskabsskatten i EU på 25 pct. eller mere. - EU bør i samarbejde med andre lande presse på for at få alle lande til at leve op til regler om udveksling af informationer: Dette skal skabe gennemsigtighed med internationale kapitalbevægelser. - Indføre et internationalt finanstilsyn, da mange banker er eller bliver multinationale. - På både nationalt niveau og EU-niveau mindske kapitalfondenes skattefordele ved enorm gældssætning og gennemføre anden regulering der umuliggør selskabstømning. - Der indføres en lille skat på kapitalbevægelser. På denne måde straffes og begrænses spekulative overførsler der gennemføres ofte, men ikke reelle investeringer der er engangsforetagende. - Arbejde for en forøgelse af dansk og international ulandsbistand. 4.0 Økonomisk demokrati Vores beskæftigelse er en central del af et menneskes liv, men her har mange ingen indflydelse. SFU ønsker et demokratisk samfund. Også et demokrati på arbejdspladsen hvor medarbejdernes meninger skal betyde noget. Og på mange velfærdstilbud skal brugerne og/eller deres pårørende have indflydelse på deres skæbne og trivsel på plejehjem, sygehus, børnehaven og skolen. Og afgørende for SFU er, at medarbejderne og brugerne ikke blot er rådgivende, men reelt medbestemmende. Vi ønsker også, at den offentlige sektors kerneydelser skal udvides. Vi vil ikke være i lommen på fx private energiselskaber og telefonselskaber, som kunne lukke Danmark ned i morgen ved ekstreme prisforhøjelser eller som magtdemonstration. Samtidig tjener de styrtende med penge på os, hvor det var en bedre forretning at køre dem efter et hvile-i-sig-selv-princip. Fordi det offentlige kan gøre det Økonomisk Papir side 7 af 7 SF Ungdom bedre og billigere, da der ikke skal tjenes profit, er der ræson i at tage licitationsopgaver hjem til det offentlige igen. Derfor ønsker SFU: - Opkøb af central infrastruktur som fx elnettet, telefonnettet og varmenettet. - Offentlig drift af energi, el, varme og kollektiv transport. - Minimum 20 procents medarbejder-repræsentation i bestyrelser i virksomheder og offentlige institutioner. - Minimum 20 procents bruger-repræsentation i bestyrelserne i virksomheder og offentlige institutioner. - Bedre incitamenter for, at medarbejderne kan starte eller overtage virksomhederne gennem økonomisk demokrati. Bl.a. med en fond med tilhørende center, der hjælper medarbejdere med virksomhedsrådgivning, billige lån og efteruddannelse til medarbejderrepræsentanter. - Virksomhederne pålægges årligt at afsætte en andel af overskuddet til interne medarbejderstyrede fonde, som skal investere i efteruddannelse og et bedre arbejdsliv på virksomheden. - Lønmodtagerfonde får gunstige muligheder til at investere i demokratisk medarbejderstyrede virksomheder. 5.0 Afslutning De sidste 30 år har været præget af øget magt til markedet. Det betyder, at magten i samfundet langsomt men sikkert er blevet flyttet fra folkevalgte politikere til direktionsgange og bestyrelseslokaler i private virksomheder. Markedet er grundlæggende udemokratisk – her svarer indflydelsen til pengepungens størrelse. Når samfundets udvikling og indretning gennem privatisering og markedsgørelse overlades til markedet, betyder det, at økonomien indrettes til fordel for de rige og magtfulde på bekostning af det store flertal af almindelige danskere. Vi vil ikke have et samfund, hvor væksten tilfalder de rige, og omkostningen af kriser rammer den brede befolkning. Vi vil have en økonomi, der dikteres af fællesskabets ønsker og behov. Vi vil have en menneskenes økonomi. ## https://sfu.dk/s/2010-Beskyt-fllesskabet-stop-kriminaliteten-LM-vedtagelse.pdf BESKYT FÆLLESSKABET – STOP KRIMINALITETEN VEDTAGET PÅ SF UNGDOMS LANDSMØDE 2010 5 Der er blevet mere af den rå og personfarlige kriminalitet i det danske samfund i de senere år. På trods af, at den borgerlige regering har haft ”lov og orden” højt på dagsordenen, er det blevet farligere at færdes på gaden. Det finder vi uacceptabelt. SF Ungdom mener, at der bør gøres op med to herskende retninger inden for retspolitikken i 10 dansk politik, hvis vi skal skabe en mere tryg hverdag for danskerne. Vi vil for det første et opgør med højrefløjens ensidige fokus på hårdere fængselsstraffe. VKO har konsekvent svigtet, når det kommer til forebyggelse og rehabilitering. Hvis man vil beskytte fællesskabets interesser på langt sigt, er det helt afgørende, at man kan præsentere 15 en stærk indsats for at få de kriminelle ud af deres løbebane og undgå, at der udklækkes nye forbrydere. Vi vil for det andet et opgør med venstrefløjens berøringsangst over for sanktioner til forbrydere. Venstrefløjen har i årtier haft den bedste forebyggelses- og rehabiliteringspolitik, 20 men har til gengæld haft kronisk uld i mund, når det kommer til at straffe dem, der overtræder reglerne. Hvis man vil beskytte fællesskabets interesser her og nu, er det helt afgørende, at man tør markere en klar konsekvens over for dem, der vælger at bryde lovgivningen. Vi er på venstrefløjen alt for ofte kommet til at fremstå som om vi tager forbryderens parti frem for ofrets. 25 Dette papir præsenterer SF Ungdoms alternativ til den førte kriminalitetsbekæmpelsespolitik. Vi mener, at en sammentænkning af sanktionerne over for forbrydere, rehabiliteringsindsatsen og forebyggelsesindsatsen er nødvendig. Vi ser ingen modsætning mellem ”hårde” og ”bløde” tiltag – straf og forebyggelse er derimod hinandens forudsætninger. Vi vil en mellemvej, hvor 30 forebyggelse, konsekvente sanktioner og rehabilitering går hånd i hånd. Konsekvens over for forbrydelser Som folkesocialister tror vi på, at samfundet fungerer bedst som et stærkt fællesskab. For at dette fællesskab kan fungere, må vi have nogle fælles værdier og normer, der kommer til 35 udtryk i samfundets lovgivning. Kriminalitet er et brud på fællesskabets interesser, og er derfor uacceptabel. Når der alligevel forekommer kriminalitet, er det nødvendigt at slå hårdt ned for at markere, at fællesskabet ikke tolererer brud på de fælles regler. Vi skal ikke være berøringsangste overfor at markere en grænse for, hvad man kan tillade sig 40 over for fællesskabet. Konsekvens er nødvendig, hvis vi skal have de kriminelle pillet ud af deres miljø og ind i en ny løbebane. Det giver altså mening at straffe forbrydere – ikke ud fra et hævnmotiv, men fordi vi skal beskytte fællesskabets interesser, undgå selvtægt og fordi hårde forbrydere skal fjernes fra 45 gaden så de kan blive resocialiseret og indgå i fællesskabet på ny. Et samfund hvor der ikke bliver taget hånd om forbrydelser bliver til et samfund, hvor lovløsheden hærger, og vi går ikke ind for et lovløshedens samfund – tværtimod vil vi et stærkt fællesskab Det personlige ansvar 50 Som individ fødes man ind i en række sociale strukturer, der bestemmer rammerne for ens liv. Disse strukturer udstyrer individet en bestemt social baggrund at handle på baggrund af, men det vil til enhver tid være individet selv, der træffer sine valg. Når man begår en bestemt kriminel handling, er det ikke ”samfundets skyld”, men det er 55 snarere udtryk for et personligt valg i situationen. Et valg som har konsekvenser for ofrene, konsekvenser for fællesskabet. Masser af faktorer kan forklare, at raske folk begår kriminalitet, men årsagsforklaringerne skal vi bruge i vores forebyggelses- og rehabiliteringsindsats, og ikke som undskyldning for den 60 kriminelle handling. Asocial adfærd skal straffes Den borgerlige regering og Dansk Folkeparti har i mange år betragtet hårdere straffe som et mirakelmiddel. Det er det ikke. SF Ungdom er tilhængere af princippet om, at en straf skal 65 være proportionel med den kriminelle handling, der ligger til grund for straffen. Netop derfor findes der også områder, hvor det er fornuftigt at ændre strafferammen. Der bør for eksempel ikke gives rabat til bestemte former for vold, alene på baggrund af et tæt forhold mellem voldsmanden og offeret - sådan som det i dag er tilfældet med for eksempel 70 husspektakler. Økonomisk kriminalitet snyder fællesskabet til fordel for den enkeltes vinding. Det er asocialt og uacceptabelt. Strafferammen og strafudmålingen har en afskrækkende effekt på de formueforbrydelser, der er planlagte. Derfor skal eksempelvis skattesvig eller underslæb 75 straffes hårdt. Desuden skal der sættes flere ressourcer af, så denne form for kriminalitet kan blive opdaget. Bilister, der bringer andres liv i fare, må samfundet heller ikke være bange for at sætte en stopper for. Vi skal som samfund eksempelvis sikre, at mennesker der har fået frataget 80 kørekortet og alligevel kører bil straffes hårdere. Genoprettende ret Fængselsstraffe løser dog ikke i sig selv alle problemer, da dømte ofte forsætter den kriminelle løbebane efter fængselsophold. Derfor bør vi også tænke i nye baner, der kan ændre den 85 kriminelles adfærd på lang sigt. I SFU, ligesom i SF, tror vi på at genoprettende ret er en af vejene frem. Det går ud på at forsøge at udbedre den skadeslidtes skader, frem for gammeltestamentligt at slå skadevolderen oven i hovedet. Genoprettende ret er i særdeleshed relevant i forbindelse med ungdomskriminalitet begået af 90 12- til 18-årige af mindre grov karakter, men bør selvfølgelig også bruges andre steder, hvor det giver mening. Her er det afgørende at de unge oplever mærkbare konsekvenser for deres overtrædelser, der stiller dem til ansvar – og opdrager dem til at forpligte sig overfor fællesskabet. 95 Eksempler kunne være brug af konfliktråd, hvor forbryderen indgår i dialog med ofret og dermed får indblik i hvordan vedkommendes kriminelle handlinger har konsekvenser for andre, mægling der resulterer i samfundstjeneste eller som tillægsstraf krav om at man skal reparere det man har ødelagt, eksempelvis nedvaskning af graffiti eller genopførelse af det, der er begået hærværk mod. 100 Rehabilitering Hvis vi på sigt vil nedsætte kriminaliteten mærkbart, kan sanktioner over for de kriminelle langt fra løse problemet alene. Forskning viser, at alt for mange kriminelle vender tilbage til deres kriminelle løbebane efter udstået straf. Det er naturligvis uhensigtsmæssigt. Derfor må 105 det danske samfund også prioritere en stærk indsats for at få forbryderne ud af deres løbebane og tilbage på rette spor. Fængselsvæsnet – reproducerende eller rehabiliterende? I dag fungerer fængselsvæsnet til tider næsten som en forbryderskole. Alt for mange 110 kriminelle bruger deres fængselstid på at knytte nye kontakter i det kriminelle miljø og alt for få på at komme ud af deres kriminelle løbebane og få startet et nyt liv. Det skal der laves om på. De fleste danske fængsler er utroligt forældede. SF Ungdom mener, at der bør investeres i 115 omfattende renoveringer såvel som nybyggeri inden for fængselssektoren. Fængslerne skal ikke bare være ”forbryderopbevaring”, men derimod udgøre kvalificerede fysiske rammer for god rehabilitering. Der må fra statens side også investeres i mere mandskab i fængslerne. Som det er i dag er fængselsfunktionærerne for få og for pressede. Dette giver en anspændt og ubehagelig 120 atmosfære i fængslerne, som både skader indsatte og ansatte. Samtidig skal den enkelte indsatte tilbydes individuelle resocialiseringsforløb, som kan indeholde uddannelsesmuligheder, psykologhjælp, erhvervsvejledning og -praktik samt tilbud om diagnosticering og udarbejdelse af behandlingsplan i forhold til eventuelle psykiske 125 sygdomme og mentale handicap som for eksempel ADHD. Deltagelse i resocialiseringsforløbet skal give mærkbart højere økonomisk gevinst end at arbejde i fængslerne. Resocialiseringen stopper ikke ved fængselsporten Resocialiseringsforløbet skal følges op under eventuel prøveløsladelse og efter, at man har 130 udstået sin straf. Løslades den indsatte før tid, aftales en række forpligtelser i forlængelse af resocialiseringsplanen. For eksempel kan man forpligte sig på at færdiggøre sit uddannelsesforløb, sin erhvervspraktik eller lignende. Ved brud på forpligtelsen pålægges forbryderen at udstå den resterende del af sin straf. 135 Staten bør tilbyde en række understøttende tiltag: Psykologhjælp, genhusning, studievejledning, erhvervsvejledning, supplerende uddannelsestilbud og formidling af frivilligt arbejde. Førstegangskriminelle, der er dømt for mindre forbrydelser og har gennemgået et 140 resocialiseringsprogram med succes skal kunne få renset deres straffeattest. Ligeledes bør muligheden for at nedskrive den dømtes sagsomkostninger undersøges, for ikke at tvinge en dømt tilbage i kriminalitet efter fængselsopholdet for at kunne betale sin gæld til staten. Forebyggelse 145 Hvis vi på langt sigt skal have nedbragt kriminaliteten, er det mest afgørende at undgå, at folk overhovedet kommer på galt spor. Derfor spiller forebyggelsesindsatsen naturligt en helt afgørende rolle i vores indsats imod kriminalitet i samfundet. Ulighedsbekæmpelse 150 Statistikken viser, at socialt og økonomisk belastede mennesker, såvel etniske danskere som indvandrere, begår mere kriminalitet end gennemsnittet. Den sociale arv er en del af grunden til, at mange svagtstillede havner i kriminalitet, og en oplagt måde at mindske kriminaliteten på er derfor at mindske uligheden i samfundet. Ligeledes må der rettes op på regeringens asociale og fejlslagne integrationspolitik, for at sikre alle indvandrere bliver en velfungerende 155 del af samfundet. Fællesskabet som opdrager Kriminalitet har ofte rod i massive sociale problemer og svigt i hjemmet. Derfor skal der sættes tidligt ind, når man kan se en uheldig udvikling hos børn og unge. 160 Samfundet har både ret og pligt til at træde til med den opdragelse, de unge ikke får med hjemmefra. Unge ballademagere skal lære at opføre sig ordentligt – samtidig med de hjælpes til at få en bedre fremtid. De første til at se, når det går skævt, er ofte skolerne. Disse skal derfor have de nødvendige 165 bemyndigelser til at skride ind og hjælpe, hvilket også indebærer klare konsekvenser over for uacceptabel opførsel. De unge, der kommer på vildspor, skal opdrages til at anerkende deres personlige ansvar overfor fællesskabet. Det sker ikke igennem sænkelse af den kriminelle lavalder, men ved en helt ny tilgang til unge mellem 12 og 18 år på vej ud i kriminalitet. 170 Der skal sættes ind med sociale sanktioner, der målrettet fokusere på at opdrage den unge og vise at ballade koster. Det kan fx være, at man efter aftale med butiksindehaveren hjælper til i den butik man har bestjålet, at man i en periode må lide væsentlige afsavn. F. eks. ved midlertidig konfiskation af knallerter, eller udsættelse af tidspunktet for hvornår der kan tages kørekort, påbud om at udføre fritidsarbejde, hvor lønnen i første omgang går til at kompensere 175 for en påført skade samt mandsopdækning eller krav om at indgå i mentorordning. Dette hører nødvendigvis sammen med et stærkt SSP-samarbejde. Det er ikke indsatser målrettet hårdkogte kriminelle, men sanktioner der skal forhindre, at småkriminalitet blandt de helt unge bliver det første skridt i en livslang kriminel karriere. 180 Udover en fast og kærlig pædagogisk indsats fra skolens side, er et stærkt forældresamarbejde, der skaber fællesskab i og omkring klassen nødvendigt. Vores folkeskole skal være normsættende – stærke værdier for opførsel og klare forventninger til elever og forældre er afgørende. Desværre lider skolernes økonomi under VKO-regeringens nedskæringer, og der er derfor sjældent ressourcer nok. Det skal der rettes op på. 185 Børn og unge skal også have gode muligheder for at dyrke interesser og hobbyer sammen med andre børn og unge, og derfor skal fritidsklubber og ungdomsklubber styrkes. Politiets indsatsområder 190 Den politiske prioritering af politiets arbejde har været forkert. I stedet for at håndhæve lømmelpakken og være massivt tilstede på Christiania, burde fokus være på kvindehandel og uddannelse af politibetjente til at håndtere de særlige problemer, som opstår i forbindelse med bandekrigen. 195 Et tilstedeværende nærpoliti er især i belastede boligområder helt afgørende for at sikre ro og orden. Regeringens politireform lader desværre til at have virket stik imod hensigten, og i stedet for mere politi i gaderne har vi fået bureaukrati og økonomisk kaos. SF Ungdom ønsker et synligt politi i nærområderne for at skabe tryghed og gribe hurtigt ind 200 mod kriminalitet. Til gengæld kræver vi også, at der kommer styr på roderiet i politiets bogholderi. Staten skal naturligvis betale, hvad det koster, men det nytter ikke, at politiet kommer og beder om ekstrabevillinger i tide og utide. Samtidig er det helt afgørende for os, at vi værner om den danske retsstat. Regeringen er med 205 sin lømmelpakke klart ude på et sidespor, og et resultat så vi for eksempel ved de uhørte masseanholdelser under den fredelige klimademonstration i december 2009. SF Ungdom holder fast i, at man er uskyldig indtil andet er bevist, og vi vender os imod tendensen til at visse myndigheder og politikere ser stort på retsprincipperne. Aflytninger af borgere uden forudgående dommerkendelse hører for eksempel ingen steder hjemme i en retsstat. 210 Beskyt fællesskabet Kriminalitetsbekæmpelse handler om at skabe en mere tryg hverdag for borgerne. Vi ved, at hverken straffe eller forebyggelse kan fjerne kriminaliteten alene, og derfor vil vi forsøge at finde en balance mellem den borgerlige regerings tro på hårdere straffe som en mirakelkur, 215 der kan løse alt, og troen på, at alle problemer kan løses ved at sidde i en rundkreds og tale om tingene. Vi har i dette papir skitseret et moderne socialistisk bud på retfærdig og effektiv kriminalitetsbekæmpelse i Danmark. Vi nægter at lade asociale individer modarbejde vores 220 fællesskab – og vi nægter at tro på, at de ikke kan blive en del af det. ## https://sfu.dk/s/2010-Reform-af-de-videregaende-uddannelser-bxa3.pdf TEMAUDTALELSE: REFORM AF DE VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Stærke uddannelser for alle I dette papir behandler SF Ungdom det sidste led i vores uddannelsessystem; nemlig de lange videregående uddannelser. Vi optegner konflikten mellem job og forskning. Det overordnede formål med uddannelse er at gøre mennesker i stand til at træffe deres egne kvalificerede valg. Uddannelse er frigørende, og det er blandt andet derfor at vi gerne vil have flere til at gennemføre en videregående uddannelse. Regeringens fornuftige 2015-målsætning om, at halvdelen af en ungdomsårgang skal have en videregående uddannelse er langt fra at blive indfriet, der er stort frafald blandt de som starter og det er meget skævt, hvem der tager en videregående uddannelse. Fremskrivninger viser samtidig, at vi de kommende år står med et stort underskud af uddannet arbejdskraft. SF Ungdoms bud på disse store udfordringer er dels uddannelser med tæt forbindelse til både forskning og erhvervsliv samt dels bedre broer mellem uddannelsessystemets dele (fx ungdomsuddannelse og videregående uddannelse) og mere vejledning undervejs. Uddannelse for alle På trods af udbredelsen af universitetsuddannelser til langt flere mennesker end førhen, er det stadig sådan at det er elitens børn der befolker de danske universiteter. Især på de prestigefyldte uddannelser, der kræver et højt gennemsnit, er det akademikerbørnene der fylder. Denne udvikling skal vendes – Danmark har brug for at udnytte lande ts ressourcer til fulde, og vi kan ikke tillade at nogle danskere ikke får en uddannelse de reelt er kvalificeret til blot fordi de kommer fra et ikke-akademisk samfundslag. En af metoderne til at vende denne udvikling er en ændring af pædagogikken fra folkeskole til de videregående uddannelser. I en blanding af spareiver og akademisk arrogance har pædagogikken ”ansvar for egen læring” vundet frem d e sidste årtier. Konsekvensen er at de elever, der har fået den akademiske tankegang ind med modermælken er dem der kommer langt, hvorimod studerende der kommer fra hjem uden boglige kompetencer, må se langt efter den hjælp og faglige vejledning de har brug for. I fag som Videnskabsteori og Metode bliver man alt for hurtigt vurderet i fagets koder og hemmelige sprog. Vi skal i stedet have et uddannelsessystem hvor det er den faglige forståelse, frem for evnen til at formulere sig i akademiske termer og viden der sættes i højsædet. Derudover skal der være bedre broer mellem ungdomsuddannelserne og de videregående uddannelser. Man skal som gymnasieelev vejledes i og informeres om, at der er andre veje end statskundskab, jura og medicin. Man skal i løbet af sin ungdomsuddannelse have én eller flere kortere praktikforløb på videregående uddannelser for at få et reelt indblik i de videregående uddannelsers opbygning og undervisningsmetoder. Disse skal samtidig være med til at afmystificere de absurd høje forventninger til at gå på universitetet, som mange unge har og give flere fra særligt uddannelsesfremmede hjem mod på at give sig i kast med en sådan uddannelse. Dermed sikres mere kvalificerede studievalg og mindre frafald. For SFU står det klart at det er nødvendigt at mindske den sociale ulighed, der i dag er på de videregående uddannelsesinstitutioner. Derfor ønsker SFU: - Faglig vejledning og støtte i stedet for selvstudier og lærerfri timer. - Øgede midler, der kan sikre ordentlige timetal og gode fysiske forhold på alle uddannelser. - En personlig vejledningsindsats, der diskuterer den studerendes ønsker og hjælper den studerende med til- og fravalg fra folkeskolen og hele vejen igennem til PhD - Mentorordninger der skal hjælpe de studerende med at falde til. - En simplere vej for studerende der ønsker at studere i udlandet, sådan at det ikke kun er de ressourcestærke der kommer afsted. - Introduktionssemester på 'halvbrede' indgange, sådan at ikke-ressourcestærke får mulighed for at danne sig overblik over uddannelserne før de specialiserer sig. (se fx 'De fysiske fag' på KU, eller Aalborg Universitet) - Opfølgning på studerende der falder fra og hjælp ti l at komme tilbage i uddannelsessystemet. - I løbet af ungdomsuddannelsen skal man have mulighed for én eller flere uddannelsespraktikker på videregående uddannelser En uddannelse for folket – ikke for eliten Vores uddannelsessystem er helt centralt for den vækst, der skal finansiere fremtidens velfærdssamfund, og her spiller de længere videregående uddannelser en vigtig rolle. Universiteterne skal uddanne de studerende og i den forbindelse dels forberede de studerende på arbejdsliv og på forskning. I dag står universiteterne med den grundlæggende udfordring, at optaget er socialt skævt som skitseret andetsteds i papiret. For at kunne fastholde og sikre forbindelsen til virkeligheden og appellen til forskellige samfundslag er det nødvendigt i langt højere grad end i dag at integrere teorien på universiteterne med praksis. Helt konkret er der stor fokus på fag som videnskabsteori på universitetsuddannelserne, hvilket kan forvride fokus i uddannelserne væk fra virkeligheden og den praksis, teorien er koblet op på til selve teorien for teoriens skyld. I SFU mener vi, at praktikforløb skal indføres som kompetencegivende i de længere videregående uddannelser, så man sikrer forankringen og anvendelsen af den teori, man stifter bekendtskab med på studiet. Uddannelsens forløb udformes i samarbejde med relevante aftagere. Pointen med at tænke konkrete praktikforløb ind for akademikere er dels at sikre relevansen af teorien for de studerende, så det er lettere for folk fra ikke-boglige hjem at se, hvad der foregår på universitetet og dels en sikring af, at teori og praksis kan spille sammen bedst muligt. Herudover tænkes også andre sektorer af arbejdsmarkedet ind i dette samspil. Konklusion I Danmark har vi nogle af verdens bedste videregående uddannelser, men der er også mange problemer, som skal løses, hvis vi ønsker, at dette skal blive ved med at være tilfældet i fremtiden. I SFU har vi i dette papir givet vores bud på en sådan udvikling. Denne udvikling sker ikke udelukkende ved at vedtage den i Folketinget, men i meget høj grad i et tæt samarbejde mellem politikere, studerende, ansatte og ledere, med respekt for de interne demokratiske forhold på uddannelsesinstitutionerne. Vedtaget af SFU’s Landsledelse d. 25. september 2010 ## https://sfu.dk/s/2010-SF-Ungdoms-stillingstagen-til-udlndingedebatten-LL-vedtagelse.pdf SF UNGDOMS STILLINGTAGEN TIL UDLÆNDINGEDEBATTEN VEDTAGET PÅ LANDSLEDELSESMØDET 19.-21. NOVEMBER 2010 Regeringen og Dansk Folkeparti er blevet enige om en udlændingepakke, der ser ud til at få flertal i Folketinget. Aftalen er utvivlsomt et forsøg på at dække over de borgerliges fejlslagne økonomiske politik og skabe splid imellem Socialdemokraterne og SF og internt i SF. Dette dokument skitserer SF Ungdoms stillingtagen til den del af pakken, der omhandler ægtefællesammenføring, og som har været det mest omstridte i den offentlige debat. Uddannelsessnobberi, uigennemtænkt og ugennemskueligt SF Ungdom er grundlæggende modstandere af den tankegang, der ligger bag regeringen og Dansk Folkepartis udlændingepakke og pointsystem. I stedet for at fokusere på at gøre det nemmere for de mennesker, der ønsker at blive en del af det danske samfund, har VKO valgt at bruge familiesammenføringslovgivningen som en måde at tiltrække højtuddannede og velhavende mennesker til Danmark. I SF og SFU mener vi dette er helt galt, da det at gifte sig med den, man elsker, bør være muligt for rig som fattig, højt- som lavtuddannet. Især tre elementer i VKO’s aftale ser vi som dybt forkastelige: : Økonomisk sikkerhed hæves fra 50.000 til 100.000 kr. Vi mener ikke, at størrelsen af ens pengepung er relevant for, hvilken vilje man har til at integrere sig i det danske samfund. : Man må ikke have modtaget hjælp efter aktivloven i tre år. Masser af borgere har været på f.eks. dagpenge pga. den økonomiske krise - det betyder ikke, at man ikke er velintegreret i det danske samfund! : VKO’s pointsystem favoriserer akademiske uddannelser. Det er et udtryk for snobberi, når man belønner en universitetsuddannelse højere end en håndværkeruddannelse. I Danmark har vi brug for alle, der vil - ikke bare alle akademikere der vil! Disse ting er bare tre eksempler på, hvorfor SFU ikke kan støtte regeringen og Dansk Folkepartis udlændingepakke. Men udover det, så er pointsystemet også udformet på en sådan måde, at det er et puslespil uden lige bare at forstå - og det bliver et bureaukratisk kaos at skulle føre ud i praksis! Det er vigtigt med et system, der er klart, enkelt og til at forstå. Vi mener, at det er rigtigt at stille krav til den herboende af den årsag, at den udenlandske ægtefælles integration i det danske samfund i høj grad afhænger af den herboende. Det er dog en forudsætning, at disse krav er rimelige – eksempler herpå er ordentlige boligforhold, relevante sprogkundskaber og at man ikke må være dømt for vold mod ægtefælle/samlever. Rimelige krav til viljen I stedet for VKO’s socialt skæve og uretfærdige pointsystem, støtter SFU forslaget fra S-SF, der stiller rimelige og overkommelige krav til folks vilje til at integrere sig og samtidig giver alle muligheden for at bosætte sig i Danmark med den, de elsker. Ved blot at kræve 2 ud af 5 integrationsfremmende krav opfyldt, nemlig en uddannelse, en 2-årig erhvervserfaring, et bestået dansk- eller engelsk-kursus og at stå til rådighed for det danske arbejdsmarked eller uddannelsessystem, undgår man VKO-pointsystemets bureaukratiske helvede, men man sikrer alligevel, at alle opfylder nogle basiskrav og derved viser vilje til integration. Kravene er nemlig udformet på en måde, så de ikke diskriminerer på uddannelse eller erhvervserfaring. For S-SF er der ligeså meget brug for en murer, som der er brug for en professor. Der er ligeså meget brug for en, der har været ansat som butiksassistent, som der er behov for en tidligere direktør. Det sikrer også, at alle kan opfylde disse krav, hvis man er villig til at yde en indsats. Ydermere belønnes man også for at stille sig til rådighed for arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet. Det er at stille retfærdige krav! Det skal selvfølgelig stå helt klart, at vi i SFU selvfølgelig ikke ønsker at de stillede krav går ud over folk, som på den ene eller anden måde ikke har mulighed for at opfylde dem. Det kunne eksempelvis være analfabeter, handikappede eller folk med alvorlige fysiske eller psykiske lidelser. Effektiv indsats mod tvangsægteskaber Kravene til familiesammenføring udspringer af problemet med tvangsægteskaber. Det er et socialt problem, der vil tage lang tid at komme til livs. Man er derfor nødt til at anerkende, at det på kort sigt er nødvendigt med effektive løsninger på problemet nu og her. SFU tror på, at forslaget fra S-SF er det mest effektive politiske udspil mod tvangsægteskaber, Danmark endnu har set. Problemet er nemlig tæt knyttet med meget traditionelle og stringente familiekulturer, hvor specielt kvinderne ofte er meget undertrykte. De får f.eks. ikke lov til, at have et arbejde, tage en uddannelse eller integrere sig i samfundet. Når vi derfor går ind og stiller krav om netop disse ting, bliver det derfor langt sværere for snæversynede, kvindediskriminerende familier at tvinge deres børn til at indgå ægteskab mod deres vilje. Det vil nemlig kræve et brud med det utidssvarende kvindesyn, der ofte er fremherskende i sådanne familier. Der er derfor behov for at stille netop disse krav, hvis vi skal forhindre tvangsægteskaber. 24-årsreglen SF Ungdom er - ligesom SF - modstander af 24-årsreglen, men har accepteret at lade den være for i stedet at gennemføre en menneskelig og konstruktiv integrationspolitik med Socialdemokraterne, som det blev præsenteret i aftalen “Plads til alle, der vil”. Dog mener vi, at det er værd at genoverveje dens relevans, hvis den nye aftale om krav til familiesammenføring mellem S og SF gennemføres. 24-årsreglen var et forsøg på at forhindre tvangsægteskaber. Men da SFU tror på, at disse nye krav kan sætte en endnu mere effektive stopper for de arrangerede ægteskaber, så har 24- årsreglen kun sin negative side tilbage: nemlig at mange almindelige mennesker kommer i klemme. Samtidig virker det mærkeligt at gennemføre en mængde krav, der kun skal gælde dem over 24. SFU mener, at den nye aftale vil fungere bedst, hvis den gik side om side med en afskaffelse af 24-årsreglen. Yderligere tiltag Dog har vi to punkter, vi gerne vil have indarbejdet i en kommende S-SF-regerings familiesammenføringspolitik. For det første mener vi, at sprogbarrieren er helt essentiel at overvinde for at blive integreret. Derfor bør sprogkursus være et ufravigeligt krav. For det andet mener vi, at det er helt essentielt, at der tages forbehold for tvangsægteskaber. Selvom vi accepterer at beholde 24-årsreglen i første regeringsperiode, erkender vi også at det ikke er en holdbar løsning på længere sigt - men heller ikke er optimalt at afskaffe uden et alternativ. En ny regering skal arbejde på en ny familiesammenføringspolitik, som kan forhindre tvangsægteskaber mere effektivt end 24-årsreglen, men som samtidigt ikke rammer utilsigtet. Skærpet tilknytningskrav SF Ungdom har – ligesom SF – hele tiden været modstander af tilknytningskravet og kan således heller ikke støtte et skærpet tilknytningskrav. Derfor glæder det os, at Socialdemokraterne og SF har slået fast, at en ny regering vil rulle VKO’s stramning tilbage. Fælles fodslag Vi vil gerne rose S og SF meget for at stemme imod regeringens udformning af pointsystem. Dog har det langt fra været en ønskværdig proces, at vi er gået i regeringens fælde og har udstillet intern uenighed i parti såvel som opposition. Derudover har vi været alt for dårlige til at udnytte VKO’s interne uenigheder til vores fordel ved at være offensive og spille ud med et klart forslag fra starten. Det er klart vores ønske at lignende sager i fremtiden skal håndteres mere offensivt og med klare svar fra såvel os selv som fra SF og oppositionen. Nu, hvor S-SF’s udspil er offentliggjort, står vi imidlertid muligvis stærkere end før, med et menneskeligt og fornuftigt udspil, der står i skærende kontrast til VKO’s, og for alvor udstiller deres arrogante og absurde menneskesyn. Socialdemokraterne og SF har udvidet deres samarbejde på udlændingeområdet, og har fastslået at fællesskabet de to partier imellem er stærkt. En ny regering vil skabe bæredygtig vækst. Den vil sikre vores velfærdssamfund. Og den vil føre en ny og retfærdig udlændingepolitik. Det står nu mere klart end nogensinde før. ## https://sfu.dk/s/2010-Temapapir-om-social-dumping-LL-vedtagelse-z59n.pdf Side 1 af 3 FÆLLES ARBEJDSMARKED SOCIAL DUMPING VEDTAGET AF LANDSLEDELSEN 31. JULI 2010 Social dumping dækker over en række problemer og kan derfor ikke afgrænses til én problematik. Problematikkerne dækker over forskellige former for forringelser af løn- og arbejdsvilkår. Forringelser som sker fordi nogen kan sælges deres arbejdskraft billigere, fordi de har lavere leveomkostninger eller forventninger til løn- og arbejdsvilkår. Som oftest sker det når udenlandsk arbejdskraft kommer til Danmark. I Tyskland er der dog eksempler på social dumping internt i landet. Forringelserne af arbejdernes vilkår sker der med en argumentation om at kunne opretholde konkurrenceevnen. I Danmark er problemet især udbredt i byggebranchen og generelt i ufaglærte stillinger. Social dumping er et stadigt stigende problem. Dette skyldes især EU’s direktiver om arbejdskraftens frie bevægelighed kombineret med udvidelse af det europæiske fællesskab. Da EU udvidede fællesskabet i 2004 indførtes en række midlertidige restriktioner for de nye lande. Restriktionerne begrænsede mulighederne for at flytte til andre EU-lande for at arbejde. Dette betegnedes Østaftalen , da 10 ud af de 12 nye EU-lande er Central- og i særdeleshed Østeuropæiske. Denne aftale ophørte 1. maj 2009, hvorved alle 25 EU-lande havde samme regler mht. mobilitet af arbejdskraft. Dette betyder, at antallet af virksomheder og arbejdere fra de nye EU-lande, der arbejder i Danmark er eksploderet. Dette kombineret med en ringe registrering og kontrol af de nye virksomheder og arbejdere i Danmark har gjort det umuligt at komme skattesnyd, brug af illegal arbejdskraft og arbejde udført uden overenskomster til livs. Det medfører en række problemer for Danmark som samfund – og for den enkelte danske arbejder. UDFORDRINGER Konsekvenserne ved social dumping går udover enkelte personer, der mister deres job til udenlandske arbejdere. Men social dumping lægger også et pres på vores arbejdsmarkedsmodel, når der kommer flere og flere uorganiserede arbejdere, der arbejder til ringere forhold end de danske overenskomster. Den danske model er bygget op omkring overenskomster mellem arbejdsgiver og arbejdstager, der skitserer løn- og arbejdsforhold. Når andelen af uorganiseret udenlandsk arbejdskræft stiger, bliver det svære for fagforeningerne at tegne overenskomster, og det bliver nemmere for arbejdsgiverne at omgås disse. Den sociale dumping kan på den måde undergrave overenskomsterne og dermed den danske model. Den store udfordring her er, at sikre at udenlandske arbejdere, der kommer til Danmark, melder sig ind i danske fagforeninger og bakker op om de danske overenskomster. Side 2 af 3 Arbejde der foretages i Danmark, skal selvfølgelig udføres i henhold til dansk lovgivning, men det er desværre ikke altid sådan. Alt for tit udnytter arbejdsgivere udlændingenes lave kendskab til de danske regler, og derfor oplever man, at arbejdsmiljøloven bliver tilsidesat og der bliver set bort fra sikkerheden. Hvis der samtid bliver brugt udenlandske virksomheder som underentreprenører, er det næsten umuligt at retsforfølge lovbryderne og sikre at reglerne bliver overholdt. En stor udfordring er at sørge for at sikkerheden på arbejdspladserne er i orden, at lovgivningen bliver overholdt, og at det har konsekvenser, når virksomheder sætter menneskers liv i fare i jagten på profit. Når udenlandske arbejdere kommer til Danmark og arbejder til en løn, der er lavere end hvad danske arbejdere kan og vil acceptere, tager de arbejdet, og når beskæftigelsen i forvejen er lav, medfører dette en større arbejdsløshed. Det kan lede til flere langtidsledige, der har svært ved at komme i arbejdet, hvilket har både personlig omkostninger for de arbejdsløse, samt er en stor udgift for staten. Hvis det danske samfund og den danske model skal kunne fortsætte på samme måde som i dag, så bliver vi nødt til at tage hånd om de udfordringer, som social dumping giver. LØSNINGSFORSLAG For det første er det nødvendigt med reformer i EU, som beskytter fagbevægelsens grundrettigheder og sikrer at de højest tilgængelige standarder på arbejdsmarkedet altid følges. Dette arbejde skal have højeste prioritet af venstrefløjen i EU's organer. For det andet er det nødvendigt at prioritere kampen mod social dumping nationalt. Politiet og Skat skal have snyd og fusk på arbejdsmarkedet som meget højere prioriteter, end de har i dag. Derudover skal det overvejes hvilke sanktioner, der kan pålægges firmaer og personer, der bryder danske love og regler. Men myndighederne kan ikke bekæmpe den sociale dumping alene. De sidste år har tydeligt vist, at myndighederne langt fra sikrer, at den udenlandske arbejdskraft bliver betalt efter gældende regler, og at arbejdsmiljøloven overholdes. I Danmark er det i praksis fagforeningerne, der har udgjort det største værn mod forringelser af løn- og arbejdsforhold. For at forhindre social dumping og sikre lønmodtagerne ordentlige forhold, må vi derfor også styrke den europæiske fagbevægelse og dens muligheder for at gribe ind, hvor løn- og arbejdsforhold ikke er i orden SFU vil have ordentlige forhold på det danske arbejdsmarked og vil arbejde for at følgende fire principper overholdes: 1. Arbejde i Danmark skal først og fremmest udføres af folk, der bor i Danmark 2. Arbejde i Danmark skal foregå på danske vilkår – vi accepterer ikke forringelser af lønninger og arbejdsforhold som undergraver de danske overenskomster 3. Udenlandske arbejdstageres viden om danske overenskomster og arbejdsmiljøloven skal højnes 4. Arbejde der udføres i Danmark, skal der betales skat af i Danmark 5. Arbejde i Danmark skal leve op til de danske regler og krav – udenlandske underleverandører, der ikke overholder reglerne, skal retsforfølges. PERSPEKTIVER Årsagen til det store fokus på social dumping i dag har især været den massive stigning i arbejdsløsheden herhjemme de sidste par år, hvor en øget indvandring af arbejdskraft øger Side 3 af 3 ledigheden. Men på sigt forudses det, at vi i Danmark står med et holdbarhedsproblem, der dækker over en stor mangel på især ufaglært og faglært arbejdskraft. I en sådan situation kan man frygte, at man blot løser problemet ved import af udenlandsk arbejdskraft. Det er kortsigtet, for som konsekvens heraf falder incitamentet til at uddanne egen arbejdsstyrke og skabe en aktiv beskæftigelsesindsats. SFU mener i stedet, at opgaven for Danmark først og fremmest må være, at sikre en fuldt uddannet dansk arbejdsstyrke, som kan imødekomme efterspørgslen på et fremtidigt dansk arbejdsmarked. Samtidig kan der være en fare ved at gøre sig afhængig af arbejdskraft udefra, da Danmark kan blive følsomt overfor ændringer i arbejdsstyrken i resten af Europa. Social dumping udgør den største trussel for arbejdernes rettigheder og arbejdsforhold i nyere tid og omfanget af problemet vokser sig kun større. I takt med at organiseringen på det danske arbejdsmarked falder og forholdene forringes bliver det kun sværere at kontrollere at regler og aftaler overholdes. Der er derfor behov for politisk handling nu! ## https://sfu.dk/s/2010-Temaudtalelse-om-Krig-LL-vedtagelse-cj6c.pdf side 1 af 3 TEMAUDTALELSE: ”KRIG” Således vedtaget af SF Ungdoms landsledelse, november 2010 INDLEDNING Krig er et emne som SFU altid har haft stærke holdninger til. Vi har siden vores grundlæggelse altid været en del af antikrigsbevægelsen, og har senest spillet en rolle i kampen mod krigene i Irak og Afghanistan. Vi har dog aldrig haft en principiel holdning til krig som fænomen, ligesom vi ikke har gjort op med os selv, hvorvidt vi er pacifister, nedrustningsfortalere eller noget helt tredje. Dette papir bringer en afklaring på disse spørgsmål, og giver en principiel stillingtagen til fænomenet krig. DEFINATION AF KRIG OG MILITÆR INTERVENTION Krig kan defineres som organiserede voldelige handlinger, der har til formål at kue en stat, et regime eller et folk efter en bestemt politisk, økonomisk eller religiøs overbevisning. Krig kan være en gensidig handling, men kan også være en militær invasion. Militær intervention er en indsats, hvor man griber ind overfor to eller flere stridende parter, med fredsskabende formål. I det tilfælde at en militær intervention møder militær modstand, vil en krigstilstand opstå. Nærmere beset er en militær intervention en indsats, hvor krig er midlet til et konkret mål. KRIG SOM SIDSTE UDVEJ For SFU er krig og militære interventioner altid den absolut sidste udvej. Først når alle andre metoder er forsøgt og fejlet, vil vi acceptere brugen af militære midler. Men vi anerkender og støtter, at der kan opstå visse situationer og konflikter hvor verdenssamfundet er nødt til at skride ind militært. Det kan være nødvendigt, at man kortvarigt sætter hårdt mod hårdt, for at bringe os i en situation, hvor vi kan skabe fred. Vi får ikke en sikker klode med militære midler, men væbnet magt kan være nødvendigt som sidste udvej. En principiel og blank afstandtagen til militæret som institution er derfor hverken ønskværdigt eller gavnligt. Hvis civile rettigheder skal opretholdes og styrkes, må militær indgriben være en mulighed i yderste tilfælde. INTERVENTION SKAL VÆRE HUMANITÆRT BEGRUNDET For SFU er det til enhver tid et entydigt krav, at enhver form for militær intervention er humanitært begrundet. I de tilfælde, hvor en befolkningsgruppe er udsat for forfølgelse, og landets styre enten ikke vil eller ikke kan beskytte sin befolkning, bør verdenssamfundet intervenere militært , hvis ren humanitær indgriben og politiske forhandlinger og beslutninger har fejlet . I de tilfælde, hvor en befolkningsgruppe er udsat for forfølgelse, og landets styre enten ikke vil eller ikke kan beskytte sin befolkning, bør verdenssamfundet intervenere militært, hvis fredelige midler ikke har virket, for på den måde sørge for, at krænkelser af menneskerettighederne ikke finder sted, eller vil finde sted igen. Når befolkningsgrupper er udsat for forfølgelse, er det ikke blot verdenssamfundet ret, men også pligt at stoppe forfølgelserne med de nødvendige midler. Vi vil ikke gentage fortidens fejltagelser ved altid at sidde stille hen, imens hele folkeslag udsættes for overfald, tortur og udryddelse. I sådanne tilfælde må vi stoppe overgrebene, om nødvendigt med voldelige midler. Kun som fredsskabende hær har verdenssamfundet ret til at intervenere. Det er derfor vigtigt, at det humanitære behov for intervention er oprigtigt og ikke blot et skalkeskjul for en udbytning af landet, som eksempelvis erobring af naturressourcer og landområder. side 2 af 3 EN ANDEN INTERNATIONAL AKTIVISME For SFU er det ligeledes afgørende, at vi altid arbejder for udbredelse og overholdelse af menneskerettighederne, og at vi kritiserer når disse overtrædes - uanset om overtrædelsen begås af stormagter eller småstater. Vi skal og må blande os i andre landes interne forhold, og anvende politiske og økonomiske sanktioner i kampen imod uretfærdighederne. Danmark skal således stadig have en aktivistisk sikkerheds- og udenrigspolitik, men med en markant anderledes linje, hvor vi fremmer konfliktløsning og diplomati, ikke krig og ufred. KRIG KAN ALDRIG SKABE DEMOKRATI Vi mener at verdens befolkning til enhver tid har suveræn ret til at bestemme i eget land. Derfor er vi kategoriske modstandere af militær intervention for at indføre et politisk eller religiøst værdigrundlag, uanset om dette er diktatur og fascisme eller demokrati og socialisme. Der er dog også en helt pragmatisk grund til, at SFU er imod disse angrebskrige. Vi tror ikke på, at det er muligt for en udenlandsk magt at skabe demokrati igennem krig. De to steder, hvor det senest er forsøgt er Irak og Afghanistan, og det har endnu ikke været en succes. Demokrati skal i sagens natur være dybt forankret i befolkningen. Men i både Irak og Afghanistan kan der spores en stor modstand i befolkningen mod det system de ser som en del af besættelsesmagten. Disse erfaringer skal lære Danmark og andre demokratiske stater at bruge alle fredelige midler til at udbrede demokratiet, men aldrig gøre det med militær magt. DEMOKRATISERING AF FN OG AFMONTERING AF NATO En militær intervention bør altid være demokratisk forankret i det internationale samfund. Ved ikke at acceptere at enkeltnationer egenrådigt intervenerer, er vi med til at sikre den internationale retssikkerhed. Når vi står sammen i et internationalt fællesskab, muliggør vi også andre sanktionsmuligheder end krig over for aggressive regimer. Fællesskabet muliggør fx politiske eller økonomiske sanktioner, som ville være uden stor effekt, hvis de blot blev opretholdt af et enkelt land. Et demokratisk internationalt samarbejde vil også være med til at sikre både legitimiteten af begrundelsen for krig, samt at den militære tilstedeværelse i landet skyldes humanitære og ikke imperialistiske årsager. Bedst til formålet er i dag De Forenede Nationer (FN) , som allerede er rustet til en del af det fredsskabende og fredsbevarende arbejde. Hvis FN skal være det forum, der dikterer verdenssamfundets væbnede udenrigspolitik, er en demokratisering nødvendig. Vetoretten til de 5 permanente medlemmer af sikkerhedsrådet skal fjernes, og der skal sikres direkte og let gennemskuelige beslutningsgange i organisationen. Ydermere bør rotationen i sikkerhedsrådet revurderes. Vi vil opnå en større forpligtigelse overfor fredsskabelsen, hvis ansvaret bliver fordelt ud på flere lande, og ikke blot ligger hos de permanente medlemmer af sikkerhedsrådet. FN er i dag indrettet sådan, at en lille gruppe lande sidder på næsten al magt. Dette er uholdbart, hvis FN skal være et forum, hvorfra vi kan skabe varig fred. Med et styrket og nyt FN vil NATO’s rolle i verdens udvikling være udspillet. Derfor bør vi allerede nu tage konsekvensen af udviklingen og nedruste alliancen med henblik på total opløsning af de militære forpligtelser medlemslandene imellem. Ligeledes bør militæralliancer pålægges krav om nulvækst og belønnes for nedrustning. ”På kort og mellemlangt sigt er det dog urealistisk at gøre noget ved magtforholdene i FN. Derfor er SFU ikke enig i, at det er FN’s sikkerhedsråd (som det er opbygget pt.), der ultimativt bestemmer hvornår en intervention er folkeretlig lovlig. Det skal i yderste instans være muligt at intervenere, selv hvis ikke- demokratiske lande blokerer.” SIKKERHED KRÆVER RETFÆRDIGHED Arbejdet for fred og fredelige konfliktløsninger bør være det naturlige udgangspunkt for al sikkerhedspolitik. Social elendighed, undertrykkelse og rovdrift på knappe ressourcer fører side 3 af 3 uundgåeligt til spændinger og krige, og det er derfor klart, at det er bekæmpelse af nød og fattigdom, der skaber varig fred. Derfor bør sikkerhedspolitik hænge tæt sammen med kampen for en mere ligelig fordeling af klodens rigdomme, en bæredygtig omstilling og udbredelse af demokrati og rettigheder overalt i verden. Udviklingsbistand, nedbrydelse af vestlige toldbarrierer, international finansregulering mv., er derfor alle stærke redskaber i arbejdet for en fredelig, sikker og retfærdig klode. EN VERDEN MED FRED OG SIKKERHED KRÆVER NEDRUSTNING En af de sikreste veje til fred er arbejdet for nedrustning. Alt for mange af verdens samlede ressourcer går til våbenproduktion og ødelæggelse. I takt med at det internationale retssystem styrkes og udbygges, bør store dele af militærbudgetterne reduceres – i Danmark såvel som i andre dele af verden. Der findes mange muligheder på både kort og lang sigt. Våbenhandel skal reguleres i langt højere grad, der skal arbejdes for et forbud mod kernevåben og lande med sådanne våben skal som minimum opfylde nedrustningsaftalerne. Vi skal i Danmark gå forrest, sige nej til EU og NATO’s oprustningsiver, og vise, at en stor andel af ressourcerne brugt på militær og krig, kan bruges til andre og bedre formål. KONKLUSION Krig er altid en humanitær katastrofe. Desværre kan krigen til tider repræsentere det mindste af to onder. Derfor må vi være klar til at intervenere militært, hvis de humanitære forhold kræver det. Hvis fremtidens krige skal undgås er det nødvendigt med et internationalt fredsskabende forum. Et forum hvor vi kan løse konflikter fredeligt i stedet for igennem krig. FN er pt. den eneste organisation, der har styrken til at bære denne fredsskabende forpligtigelse, men det er nødvendigt med omfattende demokratiske reformer. Langt de fleste konflikter opstår som følge af urimelig fordeling af verdensressourcer. Derfor er den vigtigste kamp mod krig, kampen mod fattigdom, for hvis vi bekæmper fattigdom og undertrykkelse, bekæmper vi kilden til krig. Skaber vi frihed, tryghed og menneskeværd, skaber vi fred. ## https://sfu.dk/s/2011-Uddannelsespolitisk-papir-LM-vedtagelse-rya7.pdf Side 1 af 6 TIL SF UNGDOMS LANDSMØDE I PÅSKEN 2011 SFU’S UDANNELSESPOLITISKE PAPIR SÅDEN BRYDER VI DEN SOCIALE ARV 5 INDLEDNING Vi kæmper som socialister for et samfund, hvor størrelsen på forældrenes tegnebog eller længden af deres uddannelse ikke skal afgøre, hvilke muligheder man har i livet. For os handler kampen mod den negative sociale arv om at sikre alle lige muligheder i et forpligtende fællesskab. 10 I dag er der desværre alt for klare sammenhænge mellem forældres uddannelse og indkomst og den enkelte unges præstation i uddannelsessystemet. Dette papir skitserer SF Ungdoms bud på en uddannelsespolitik, der kan sikre et uddannelsessystem, der nedbryder klasseskel i stedet for at reproducere dem. 15 Vi ser uddannelse som en af de vigtigste samfundsmæssige prioriteringer – både for det enkelte individ der får en uddannelse og dermed flere muligheder og større frihed i livet, men også for samfundet, som er dybt afhængigt af uddannet arbejdskraft, når fremtidens velfærd og vækst skal udvikles. Dette papir har fokus på uddannelse som en nødvendig del af samfundet og altså ikke fokus på det enkelte individs oplevelse af uddannelsessystemet. 20 Vi giver her vores bud på, hvordan vi kan få alle igennem en ungdomsuddannelse og flere til at tage en videregående uddannelse – hvad enten det er en erhvervsuddannelse eller en kandidat i medicin. En forudsætning for, at vores tiltag kan gennemføres er, at de følges ad med investeringer i uddannelse. Det er ægte ansvarlighed, fordi vi ikke vil lade fremtidige 25 generationer overtage et fattigere samfund, end det nuværende. UDDANNELSE I ÅND OG HÅND Der er i dag en forestilling om, at vi i Danmark er et videnssamfund, hvis konkurrenceevne udelukkende er betinget af antallet færdiguddannede akademikere. Denne forestilling er 30 forkert – vi har brug for, at både hånd og ånd i fremtiden kan samarbejde, og derfor vil vi gøre folkeskolen til et sted for alle uddannelsesretninger. Vildfarelsen om at det kun er akademikerne der kan redde os har medført en manglende anerkendelse af praktiske kundskaber og en virkelighedsfjern tilgang til læring. Både i folkeskolen og på ungdomsuddannelserne er praksislære og hands-on-arbejde blevet erstattet 35 af overteoretisk projektarbejde og synopser. Udviklingen favoriserer elever fra bogligt stærke hjem, og den ulighed kommer ingen til gavn. I SFU vil vi et opgør med dette uddannelsessnobberi. Uanset om man kommer fra Gellerup eller Hellerup, hedder Anna eller Ahmad, så tror vi på, at en virkelighedsnær undervisning vil 40 være til gavn for indlæringen. Vi har brug for både højtuddannet og faglært arbejdskraft i fremtiden, og det skal afspejles i vores uddannelser. Vi tror ikke på at praktisk og teoretisk viden er modsætninger. For at sikre den optimale læring skal de to spille sammen i langt højere grad, end det er tilfældet i dag. 45 For at sikre anerkendelsen af ikke-boglige fag og styrke koblingen mellem teori og praksis i uddannelsessystemet skal der fremover inddrages forskellige fagfolk i undervisningen allerede i folkeskolen. Har man eksempelvis lært om trekanter i matematik, kan en tømrer komme og Side 2 af 6 fortælle klassen om, hvordan han bruger den viden i sit konkrete arbejde. På denne måde sikres relevansen af den teoretiske viden og den praktiske anvendelse gøres klar, hvilket i sig 50 selv er en forbedring. Vi vil desuden styrke de praktiske og kreative fag i selve folkeskolen, så de i højere grad relateres til arbejdet senere i håndværks- og produktionsfag. Samtidig åbnes elevernes øjne hermed for, at der er andre veje at gå end den boglige, idet man ved at inddrage praktiske erfaringer med den teoretiske viden skaber en større anerkendelse af ikke-boglige fag. Herudover skal brobygningsforløb og erhvervspraktikken styrkes for at 55 medvirke til ovenstående. Dette betyder dog ikke, at man skal erstatte dannelsen i folkeskole og gymnasium med konkrete færdigheder. Der er lærdom, som ikke umiddelbart har konkret anvendelse, men som bidrager til at skabe hele mennesker. Denne lærdom skal bevares i hele 60 uddannelsessystemet. UDDANNELSE SKAL SKABE FÆLLESKAB Folkeskolen skal være den sociale smeltedigel, hvor det at møde elever fra mange andre baggrunde lærer børn solidaritet og social forståelse. Derudover har bogligt svage elever fordel 65 af at lære af dygtigere klassekammerater. Derfor vil vi, selvom differentiering kan være godt i et bestemt forløb, gerne holde fast i den blandede folkeskole og et stærkt klassefællesskab. En stærk enhedsskole skaber et fællesskab mellem alle samfundslag som ikke findes andre steder i samfundet. 70 Men enhedsskolen skal ikke kun omfatte børnene – fællesskabet mellem forældrene er også vigtigt. Skolen må aldrig blive noget man bare overlader sine børn til uden selv at engagere sig. En central del af fremtidssikringen af folkeskolen er at forpligte forældrene på et fælles projekt – på tværs af samfundslag. 75 Den øgede indflydelse og ansvar for folkeskolen skal også modvirke at forældrene blot shopperefter en ny skole i stedet for at tage ansvar for at løse de problemer der måske er i barnets klasse. Derfor vil vi også gøre op med det frie skolevalg, som grundlæggende bryder med den fællesskabsskabende funktion. Det kræver selvfølgelig at sikre at alle lokalområder har en god folkeskole. 80 Uddannelse er en af de vigtigste funktioner i samfundet, og vi mener grundlæggende, at det skal være på fællesskabets hænder. Derfor mener vi, at al uddannelse skal være ejet og finansieret af fællesskabet. Dette har den naturlige konsekvens, at folkeskoler skal erstatte fri- og privatskoler, og at efterskoler gøres offentlige og gratis, så betaling kun er for kost og logi. 85 Men ejerskab og finansiering hos fællesskabet betyder ikke, at alle skoler skal være ens. Bestemmelsen over folkeskolen skal nemlig i højere grad end i dag ligge hos brugerne, dvs. elever, forældre og lærere. Dette indebærer naturligvis at skolebestyrelserne skal have større selvbestemmelse, hvad angår værdier og pædagogik på skolen. Ministeriet skal udstikke hvilke 90 faglige krav der skal ligge, og krav til værdigrundlaget om at være orienteret mod det omkringliggende fællesskab, demokratisk og inkluderende. På den måde skaber vi en mere mangfoldig folkeskole, som også hurtigere kan tilpasse sig de elever der er ude i klasserne. Dermed gør vi op med kanon-politikken og giver mulighed for anderledes pædagogik tilpasset lokale behov. 95 Herudover skal det frie skolevalg afskaffes, så man i højere grad opfordrer forældre til at deltage på sit barns folkeskole og gøre den bedre i stedet for at shoppe rundt mellem forskellige skoler. Folkeskolen er tit samlingspunktet for borgere lokalt. Derfor er det også vigtigt, at vi fortsat har skoler i områder, der ligger uden for de større byer, så vi også undgår, 100 at eleverne skal sidde timevis i transport. Er der et udpræget ønske om oprettelsen af en folkeskole i et lokalområde, må det offentlige indgå i dialog med borgerne om oprettelse heraf på de ovennævnte præmisser. Side 3 af 6 SF Ungdom ønsker at fastholde og udvide de fællesskabsskabende funktioner og give 105 kommunerne pligt til at sammensætte skoledistrikter, så de ikke kun dækker en type beboelse, om det så er den fattige eller den rige ghetto. ET BOOST TIL DE SVAGESTE Folkeskolen har brug for en faglig indsats rettet mod de svageste. Flere og flere børn 110 diagnosticeres med koncentrationsbesvær og ADHD samtidig med at 15 % af en ungdomsårgang ikke kan læse, skrive eller regne på et niveau, der er tilstrækkeligt til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Det er tydeligt at vi har et enormt problem. Der skal sættes massivt ind med forskning, sådan at vi kan basere specialundervisning og 115 undervisning til de svageste elever på viden i en langt højere grad, end man gør i dag. Derudover skal der sættes ind med 2-lærer-ordninger i dansk og matematik de første tre skoleår for at sikre de bedste muligheder for at lære de grundlæggende færdigheder. FÆLLES OM UDDANNELSERNE 120 Vi vil et opgør med individualismens uddannelsessystem. Skolen må aldrig blive et sted, man parkerer sine børn om morgenen og i øvrigt er ligeglad med. En central del af sikringen af fremtidens bedste uddannelsessystem er forpligtelsen af forældrene på uddannelsessystemet som fælles projekt – på tværs af samfundslag. Det kræver, at vi stiller nogle krav til hinanden, både til forældre og elever om aktiv deltagelse i fællesskabet. Det kræver et forpligtende 125 samarbejde mellem skole og hjem, og det kræver, at eleverne inddrages på skolerne, så de oplever, hvad fællesskab og demokrati vil sige i praksis. Enhver elev har et unikt kendskab til uddannelsessystemet, så øget elevdemokrati på skoler, ungdomsuddannelser og universiteter er helt essentielt for udviklingen af et bedre og mere 130 velfungerende uddannelsessystem. Samtidig er den organisatoriske træning, som deltagelse i elevdemokrati giver, en vigtig del af den demokratiske uddannelse, som skolerne også skal give eleverne. Derfor skal især folkeskolerne aktivt støtte op om samt engagere og introducere eleverne i elevrådsarbejdet og dets muligheder. Det er samtidig vigtigt, at forældre respekterer og tager del i det fællesskab, som deres børns klasse er. Derfor skal der skal 135 gendannes en positiv kultur om forældreråd og forældrebestyrelser, som under den borgerlige regerings kulturkamp har lidt under en hård individualistisk tendens. Et velfungerende og forpligtende forældrefællesskab smitter positivt af på elevfællesskabet. OPGØR MED INDIVIDUALISMEN 140 Efter 10 års borgerlig politik skal der tages et opgør med både politik og retorik. Opgøret starter med en afskaffelse af ”ansvar for egen læring” både som pædagogisk redskab og som begreb på uddannelserne. Pædagogisk overflødiggør ”Ansvar for egen læring” læren og dennes evne til at udfordre eleven. Tanken om at læreren ikke skulle kunne lære eleverne noget, men blot skal fungere som coach for dem er vi slet og ret uenige i. Lærerens autoritet skal tages 145 alvorligt af eleverne; det er læreren der er uddannet til at undervise eleverne og ikke omvendt. Vi mener at eleverne til hver en tid skal have medindflydelse på undervisningen, men når ansvaret for læring alene havner hos eleven, så vil det oftest være de ressourcesvage elever, 150 der lades i stikken. Vi vil erstatte den individualistiske tankegang med et medansvar fra både samfund og elev. Det betyder at eleverne, så vidt det er muligt skal være med til at tage et medansvar for at engagere sig i deres uddannelse. Samfundet skal tage den største del af dette ansvar ved at 155 øge sit engagement i den enkeltes uddannelse både i ord og handling. Side 4 af 6 I områder hvor uddannelsesfrekvensen i forvejen er lav er denne opgave ekstra krævende. Et opgør med uligheden kræver i disse områder et langt mere forpligtende samarbejde mellem samfund, forældre og elever. 160 Skolerne udfører i dag langt flere sociale opgaver end før. Samtidig er byrden af problemerne meget ulige fordelt, og er typisk centreret omkring socialt belastede boligområder. Her skal vi ikke lade lærere og skole i stikken. Vi skal sørge for ordentlige fritidsordninger, et stærkt SSP- samarbejde og aktive forældreforpligtelser. Det er stadig en vigtig del af lærergerning at 165 hjælpe eleverne sociale problemer, men vi ønsker mest mulig af lærerens tid brugt på undervisning. KONKRETE TILTAG Den struktur, vi har i folkeskolen i dag, hvor skoledagene er korte og eleverne skal lave lektier 170 hjemme, tilgodeser de elever, der kan få hjælp af deres forældre. Lektierne bør derfor gennem hele folkeskolen være en del skoledagen. I 0-6. klasse ønsker SFU en heldagsskole, der samler undervisning og andre aktiviteter som skoleudflugter, daglig idræt, leg, musik og fritidsinteresser, så alle kommer med fra starten. Fra 7.-9.klasse skal skoledagen være som nu, men der skal til gengæld være obligatoriske lektiecafeer, som en integreret del af 175 undervisningen. Derudover skal faciliteterne på skolerne forbedres. De praktiske fags specifikke faglokaler skal holdes moderne og up to date. Vi ønsker at folkeskolens kristendomsundervisning skal ændres til i stedet at hedde religion. Fagets faglige mål skal i forlængelse heraf være at give eleverne en bred og dybdegående 180 religionsoplysning, hvor alle større religioner sidestilles. I og med at religion spiller en stadig større rolle i samfundet, mener vi at dybdegående og objektiv religionsundervisning er vigtigt allerede fra de tidlige år. Den unødige, store fokus på karakterer har også en social slagside. 185 I SF Ungdom ønsker vi ikke frit optag på de videregående uddannelser, men vi ønsker, at det karaktergennemsnit, man søger om optag på baggrund af udgøres halvt af det samlede gennemsnit og halvt af snittet i de fag, der er relevante for studiet. Herudover skal der være øget mulighed for optag på kvote 2, hvor hovedvægten i optaget dog skal ligge på, at man har erfaringer, der er relevante for studiet. Det er nødvendigt at begrænse optaget på de 190 videregående uddannelser, fordi vi som samfund ikke har brug for, at alle tager den samme uddannelse – og fordi vi ikke vil uddanne unge til arbejdsløshed. Dog mener vi ikke, man skal have karakterer i folkeskolen. Herudover forlanger vi, at enhver standpunktskarakter i det videre uddannelsesforløb skal ledsages af en mundtlig og eventuelt skriftlig udtalelse med fokus på, hvordan man kan forbedre sig i det pågældende fag. SFU har 195 et mål om at skabe en mere effektiv og lærerig folkeskole. På mange skoler landet over er der blevet skabt et alt for stort fokus på afgangsprøven, og elever og lærere bruger derfor al for megen tid på at forberede denne i stedet for at koncentrere sig om det faglige. Derfor mener vi, at folkeskolens afgangsprøve skal afskaffes. Til gengæld skal der indføres obligatorisk eksamenstræning på ungdomsuddannelserne, så alle elever bliver parate til at gå til eksamen. 200 SF Ungdom vil et opgør med den konkurrence-mentalitet, som den borgerlige regering har bragt ind i klasseværelserne. Nationale tests skaber a- og b-hold og styrker ikke det fællesskab, som skal motivere den enkelte til videre læring og uddannelse. SF Ungdom vil afskaffe de nationale test. De nationale tests forringer undervisningen, fordi denne målrettes 205 testene. Vi vil i SF Ungdom en anden vej. I stedet vil vi give lærerne frie muligheder for at evaluere deres elever gennem de metoder, de selv finder bedst egnede. Det er trods alt læreren, der kender sine elever bedst. At mange unge i dag ikke uddanner sig videre efter folkeskolen er et seriøst problem uden 210 nogle lette løsninger. En ting der dog vil hjælpe er at indføre 13 års skole- og ungdomsuddannelsesret og –pligt. Ved at gøre dette sikrer vi, at alle får en Side 5 af 6 ungdomsuddannelse, der passer til dem, og dermed stilles med flere muligheder i livet. Det kræver dog, at der tilbydes en langt bredere vifte af ungdomsuddannelser, fx også uddannelser hvor man arbejder nogle dage og går i skole andre, eller muligheden for at dele 215 sin skolegang op i modulfag. Der skal være offentlige efterskoler, hvor man kan gå i op til tre år. På disse skal den eneste betaling være for kost og logi. I dag besværliggør egenbetaling det at tage og gennemføre en uddannelse, for unge fra især 220 økonomisk dårligt stillede familier. Økonomi må aldrig være en hindring, og derfor skal brugerbetalingen fjernes fuldstændigt, så det er gratis at gå på, tage en uddannelse og komme til og fra uddannelsesstedet. Økonomien kan også være en hindring for unge under uddannelse, hvis deres SU ikke slår til. Det vil vi ikke acceptere, så vi går ind for en SU til at leve af under uddannelse – forudsat at man har fremdrift i sine studier. 225 De kreative fag skal opprioriteres i folkeskolen med henblik på at styrke den enkelte elevs behov. Derfor skal vi gøre det attraktivt at uddanne sig til lærer i de kreative fag. Vi skal back to basic og uddanne særskilte f.eks. sløjd- og håndarbejdslærere igen. Det skal også være en mulighed for at de børn, der kan lide at hamre og save, at få positive oplevelser i folkeskolen. 230 De digitale medier bør i højere grad tænkes ind i undervisningen både i folkeskolen og på ungdomsuddannelserne. Ved mere brug af elektroniske skolebøger kan elever få læst teksten højt, afspille film og lyd. På den måde kan alle få noget ud af det, og undervisningen vil ligeledes appellere til de mindre boglige elever. Dette må dog aldrig få den konsekvens, at 235 elevernes læsekundskaber forringes. En større brug af digitale medier kan være et positivt supplement, men at 15 % ikke kan læse i tilstrækkelig grad til at begå sig, når de udtræder af folkeskolen, er stadig 15 % for mange, hvilket dette kun må hjælpe til at mindske – aldrig være en forhindring for. 240 Vi mener at det er nødvendigt med mere og bedre uddannelse af lærere således at man kan løfte kvaliteten i folkeskolen. Mere efteruddannelse vil desuden højne undervisningens kvalitet. God studievejledning gennem hele uddannelsessystemet er afgørende for at få alle med og mindske frafald. Studievejledningen skal være individuel og sigte på at guide eleverne til at 245 træffe de rigtige valg i forbindelse med uddannelse – studievejledningen bør ligge på de enkelte uddannelsessteder og det skal være nemt at henvende og betro sig til studievejlederen, både når det gælder de overordnede valg og trivslen i øjeblikket. Øget studievejledning og forbedringer for skolepsykologernes rammer skal hjælpe elever med at modstå forventningspres og stress. Da studievejledningen er så vigtig en faktor i 250 uddannelsessystemet, mener vi, at studievejlederuddannelsen skal udvides for at sikre, at studievejlederne har de nødvendige kompetencer. En vigtig forudsætning for at blive mønsterbryder og vælge en anden uddannelsesvej end sine forældre eller netværk er eget kendskab til uddannelsessystemet. Mange unge vælger 255 nærmest blindt en uddannelsesvej, som de i forvejen kender. For at sikre bedre forudsætninger for både kvalificerede uddannelsesvalg blandt alle unge og flere uddannelsesmønsterbrydere, skal der på ungdomsuddannelserne være indlagt flere uddannelsespraktikker, så man som ung kan få et indblik i flere forskellige studieveje og - hverdage. Det skal sikre mere kvalificerede studievalg og på den måde også mindske frafald 260 på videregående uddannelser. Også i den sidste del af uddannelsessystemet på de lange videregående uddannelser skal der være tæt sammenhæng mellem teori og praksis. Der skal derfor ikke være muligt udelukkende at sidde med hovedet begravet i bøger i 5 år uden at have beskæftiget sig med den virkelige 265 verden. I lighed med de korte og mellemlange videregående uddannelser, skal man som et led i en kandidatuddannelse også igennem et minimalt praktikforløb i virksomheder, Side 6 af 6 organisationer, inden for forskning m.v. På den måde sikrer vi, at de dimittender, som kommer ud på arbejdsmarkedet er bedst muligt rustet til et arbejdsliv. 270 AFSLUTNING Uddannelse er en pointe i sig selv. Vi vil gøre op med ufaglært arbejdskraft. Fremover skal alle arbejdsfunktioner være betinget af, at man har taget en passende uddannelse – lige fra forsker til rengøringsassistent. Ved at tage en uddannelse som eksempelvis rengøringsassistent bliver man opmærksom på, hvordan man kan undgå nedslidning samt 275 hvordan man udfører sit arbejde bedst, og man får en grundlæggende stolthed omkring sit fag. Hertil kommer, at uddannelse i et fag som regel medfører større tryghed i sit arbejde og en højere løn. Uddannelse er en vigtig del af samfundet, og det fremgår af dette papir, at vi vil et stærkt 280 fælles uddannelsessystem. Det vil vi, fordi et fælles uddannelsessystem, der kan bryde den negative sociale arv og uddanne alle, vil give os et rigere samfund. Det sker ikke af sig selv, men kræver at vi laver målrettede reformer. Men vi ønsker også et stærkt uddannelsessystem, fordi uddannelse skaber frihed for den enkelte og sikrer den enkeltes muligheder i livet. Når vi siger, vi vil sikre bedre 285 uddannelsesvilkår er det ikke for ”statens skyld” eller for sjov, men derimod for de mennesker, der udgør fællesskabet. De mennesker, hvis liv vi vil forbedre – de mennesker vi aktivt kæmper for hver dag som folkesocialister! ## https://sfu.dk/s/2012-Alle-unge-skal-have-ret-til-et-godt-arbejde-LM-vedtagelse.pdf Alle unge skal have ret til et godt arbejde Temaudtalelse til SFU’s landsmøde 2012: Unges vilkår på arbejdsmarkedet Ungdomsarbejdsløsheden i Danmark er på niveau med 80’ernes ungdomskrise. I Europa er 14 mio. unge arbejdsløse. Midlertidige stillinger, vikariater og skiftende deltidsarbejde er virkeligheden for flere og flere unge både herhjemme og i hele Europa. I Spanien og Italien er lønningerne for unge så lave, at unge ikke kan flytte hjemmefra og starte deres eget liv. Krisen har alt i alt sat tempo på udviklingen af en lavtlønssektor med dårlige arbejdsvilkår. En udvikling, der især ramme vores generation. I SFU vil vi stille arbejdsgiverne og politikerne til ansvar for de dårlige forhold, mange unge mødes med, og vi vil et opgør med det system, der tillader, at unge udsættes for dårlige og farlige arbejdsforhold. Løsningen er trefoldig: 1) Den danske fagbevægelse og organiseringen af unge skal styrkes og de danske myndigheder skal tage regelopretholdelse alvorligt, 2)ungdomsarbejdsløsheden skal bekæmpes, da høj arbejdsløshed presser forholdene for de der er i arbejde og 3) de unge skal have større indflydelse på deres arbejdsliv. Dette skal sikre at alle unge får retten til et godt arbejde og ordentlig løn! Ungdomsarbejdsløshed: vores generations byrde De mange unge arbejdsløse er ikke ledige på grund af dovenskab, og derfor skal der naturligvis være et socialt sikkerhedsnet, hvis man ikke kan få et job. De er arbejdsløse som følge af en finanskrise skabt af grådige finansfyrster langt fra deres hverdag. De er ofrer for handlinger, de aldrig selv har været involveret i, og det er unfair. Men unge skal ikke parkeres på passiv forsørgelse: Målet skal være fast beskæftigelse eller opkvalificering, også for kontanthjælpsmodtagere, der skal kunne vælge opkvalificering til frem for et kontanthjælpsjob. Derfor skal unge enten med det samme tilbydes job eller uddannelse eller alternativt udføre samfundsgavnligt arbejde imens, de er på understøttelse i såkaldte kontanthjælpsjob. På den måde kan de unge bidrage til samfundet, og samtidigt selv få gode erfaringer. At vænne sig til livet på en arbejdsplads kan betyde, at de hurtigere kommer i beskæftigelse, og ikke bliver sat bagerst i jobkøen. Kontanthjælpsjobs skal være af en art hvor der ydes noget ekstra til fællesskabet, ikke undergraver det. Det vil sige, at de ikke må erstatte ordinære stillinger, og at de skal foregå på overnskomstmæssig løn. Således skal unge ikke arbejde fuldtid på en kontanthjælp, men derimod arbejde svarende til kontanthjælpen, og bruge resten af en 37-timers arbejdsuge på jobsøgning. Kontanthjælpsjobbet skal videreudvikle den unge ved at tage udgangspunkt i de kompetencer den enkelte unge har, er man god til IT kan jobbet fx være at blive tilknyttet lokalcentret som pc-hjælper for områdets ældre. Alle unge skal med – indfør praktikpladsgaranti! En veluddannet arbejdsstyrke er essentielt i skabelsen af fremtidens vækst. Derfor skal alle unge have mulighed for at være med. Unge der kan og vil skal til hver en tid sikres en praktikplads. Dette skal først og fremmest ske ved, at alle offentlige opgaver udelukkende gives til virksomheder, der tager et ansvar for vores fælles fremtid – ved at tage lærlinge. En anden del af løsningen er at give virksomheder som har praktikpladser et øget tilskud pr. lærling. Derudover bør man på EU-plan indføre en ungdomsgaranti, hvor man sikrer alle unge retten til job eller uddannelse, inkl. en læreplads efter maksimalt 4 måneders ledighed. De elever der ikke har muligheden for at få en regulær praktikplads, og derfor modtager skolepraktik, skal have det samme ud af uddannelsen, som de almindelige praktikanter. Vilkårene og kvaliteten skal derfor være ens, hvad enten man modtager skolepraktik eller har en praktikplads. Det er vigtigt for at sikre de færdiguddannede lærlingene samme muligheder, når de skal videre ud på arbejdsmarkedet. Unges arbejdsvilkår presses af krisen Underbetaling, tilbageholdelse af løn og feriepenge, overarbejde og tunge løft kombineret med tilfælde af mobning fra arbejdsgiver eller ældre kolleger giver ofte unge en umenneskelig og stressende arbejdsdag. Når unge udnyttes på arbejdsmarkedet, er det ofte, fordi de ikke har noget alternativ – hvilket kun er blevet værre under krisen. Selv unge der kender deres rettigheder, vælger at se bort fra dem for at beholde jobbet. Flere unge vælger i dag at arbejde gratis for at få en fod inde på arbejdsmarkedet. Eksempler på praktikker, der ikke er en del af unges uddannelse, oplæringstimer og prøvevagter der udføres uden betaling er ikke længere undtagelser for unge arbejdstagere. I lande som Spanien og Italien, er “markedet” for gratis arbejdskraft blandt unge vokset enormt. Udviklingen er ved at sprede sig til resten af Europa herunder Danmark og må stoppes og tilbagerulles nu. Vi vil ikke acceptere, at gratis arbejdskraft undergraver ungesmuligheder på arbejdsmarkedet. Skolen skal inddrages aktivt i at sikre de unge en bedre start på arbejdslivet. Folkeskole og ungdomsuddannelser skal undervise i arbejdsmarkedet, rettigheder og den danske model. Samtidig skal der undervises i, hvordan man kan beskytte sig selv mod arbejdsskader og udnyttelse. Kravene til og kontrollen af virksomhederne må dog ikke svækkes. Skolerne kan aldrig stå for den specifikke oplæring. Desuden skal arbejdslivet være en del af undervisningen via mere praktisk læring, virksomhedsbesøg og besøg fra fagforeninger. Selvom der er meget lovgivning om unges arbejdsvilkår, følges dette desværre sjældent op med kontrol. Dette løses ved, at myndighederne skal sikre at lovgivningen følges og at konsekvenserne for arbejdsgivere, der bryder reglerne, skærpes, samt at kommuner skal ansætte kvalificerede ungdomsvejledere med tilknytning til fagforeninger, som besøger arbejdspladser og mødes med unge på uddannelsesstederne, med åbne kontorer, hvor elever og studerende kan blive vejledt i deres rettigheder og arbejdsforhold. Formålet skal være at vejlede og hjælpe de unge samt at gå videre med sagerne om kritisable forhold til arbejdstilsyn, fagforening eller lignende. Derudover skal arbejdsmarkedslovgivningen gennemgås med det formål at sikre unges arbejdsvilkår. Helt konkret mener SFU fx, at alle skal have ret til en kontrakt fra deres første dag på arbejdet. I dag har mange unge ikke krav på en kontrakt, fordi de arbejder mindre end 8 timer om ugen, eller de unge når at arbejde gratis inden de får en kontrakt. Dermed kan de unge ikke bevise, hvad de har ret til. Udvid demokratiet: Vejen til et bæredygtigt arbejdsmarked Det er helt centralt at sikre unge større demokratisk indflydelse på deres egne arbejdspladser – både fordi dette er en del af kampen for bedre arbejdsforhold, men også fordi det er et grundlæggende vilkår for atgive ungdommen muligheder og indflydelse på deres eget liv og hverdag. Det er indlysende at medarbejdere, der har indflydelse på deres egne arbejdsforhold, i langt mindre grad vil blive pålagt underbetaling, overvågning og farlige arbejdsforhold. Det er desuden uddannende for de unge at diskutere arbejdsforhold og rettigheder med deres kolleger. Medarbejderdemokrati kan sikres gennem ret til regelmæssige betalte personalemøder, ved økonomiske incitamenter til virksomheder der fremmer medarbejderdemokrati, eksempelvis kooperative virksomheder, og gennem medarbejderkvoter i virksomhedsbestyrelserne. Jobskabelse: en plads på fremtidens arbejdsmarked Den økonomiske krise har medført en massiv stigning i ungdomsarbejdsløshed. I starten af 2012 kunne over 100.000 unge ikke finde et arbejde, og udviklingen ser ikke ud til at vende foreløbig. Ungdomsarbejdsløsheden rammer alle grupper: fra bygningsarbejderen, der lider under at byggeriet er gået i stå, over den nyuddannede ingeniør, der blev garanteret job ved studiestart, til akademikeren og velfærdsarbejderen, der lider under ansættelsesstop i kommunen og udviklingsafdelinger. Ungdomsarbejdsløsheden kan ikke løses isoleret, for at kunne skabe arbejdspladser til unge, skal der skabes arbejdspladser til alle. Løsningen her og nu er at sætte gang i jobskabelsen gennem offentlige investeringer i blandt andet infrastrukturen samt energirenovering af vores fælles bygninger. Men krisen har betydet at mange, især ufaglærte, arbejdspladser er forsvundet ud af vores land, de kommer sandsynligvis ikke tilbage. Hvis vi på sigt vil sikre arbejde til alle, må vi derfor skabe nye arbejdspladser og vi må indrette vores uddannelser til de nye brancher, ikke dem der er forsvundet. De to udfordringer hænger sammen og skal løses sammen. Fremtidens unge skal uddannes til at arbejde indenfor de store vækstbrancher, som Danmark i fremtiden skal leve af. Igennem investeringer i nye vækstbrancher, skal vi skabe fundamentet for ny forskning og løsninger, der skal spredes til hele verden. Et bedre sammenspil mellem teori og praksis på erhvervsskolerne skal skabe en veluddannet arbejdsstyrke i ungdommen, som bliver uundværlig, hvis vores visioner skal lykkes. Konkret skal uddannelserne på erhvervsskolerne ikke længere isoleres. Vi skal have iværksætter-centre og forskning på ny teknologi ud på skolerne, så eleverne både er med til at skabe samt blive undervist i nye og bæredygtige løsninger. Ydermere skal SFU kæmpe for, at de nyuddannede, der mødes af sektorer med høj arbejdsløshed, skal have mulighed for løbende opkvalificering, så deres kvalifikationer ikke forældes uden praktisk erhvervserfaring. Fagbevægelsen skal kæmpe for de pressede unge. Den danske model indebærer, at arbejdere forhandler i fællesskab med arbejdsgivernes organisationer om arbejdsforhold og løn. Men de unge er ikke beskyttede heraf, fordi de ikke er i fagforeninger. Det, på trods af viden om konsekvenserne, ikke at være med i sin fagforening og dermed svække både ens egne og sine kollegers rettigheder er en usolidarisk handling og vi har alle et ansvar for at overbevise vores venner og kolleger om at de skal melde sig ind. Men det er ikke kun de unge som har et stort ansvar for at sikre sig selv i fællesskab, fagforeningerne skal også tage deres rolle på sig. Hvis vi skal have unge til at blive en del af fagbevægelsen, kræver det, at denne bliver langt mere tidssvarende og omstillingsorienteret. Unge arbejder ofte i midlertidige job, inden de vælger et fast fag. De problemer, unge kan have på en arbejdsplads, har derfor ofte mere at gøre med det at være ung end det har med at arbejde i branchen generelt. SF Ungdom foreslår derfor, at der oprettes et særligt ungdomsmedlemskab på tværs af fagbevægelsens sektorer, hvor unge kan få hjælp målrettet netop dem. Medlemsskabet skal være rettet mod de unge som endnu ikke har valgt fag og derfor arbejder i ufaglærte stillinger som fritidsjob eller midlertidigt. Det skal gøres klart, hvad der definerer en fagforening. Derfor kræver SFU, at der bliver lovgivet om, at man kun må markedsføre sig som en fagforening, hvis foreningen tegner overenskomster som bliver opretholdt via arbejdsretten. Dette medfører naturligvis, at kontingentet for at være medlem af en gul ”fagforening” ikke længere er fradragsberettiget. Loftet over fradraget for fagforeningskontingenter bør desuden afskaffes, således at flere har økonomi til at melde sig ind i en rigtig fagforening. Der er også brug for en forståelse af, at gode arbejdsmarkedsvilkår kræver fællesskab. Hvis sammenhold skal erstatte tendensen til intern konkurrence, er der brug for information og debat om nutidens klassekamp og de fortsat modstridende interesser på arbejdsmarkedet. Nok har tingene ændret sig, men grundlæggende er strukturerne ens. Der er stadig underbetalte og hårdt slidende arbejdere, og der er stadig arbejdsgivere som vil gøre hvad end han eller hun kan for at maksimere sin profit. Politisk handling starter med os Nye arbejdspladser og ordentlige løn- og arbejdsvilkår for de unge kræver, at partier og faglige organisationer står sammen om at udvikle og slås for en stærk velfærdsmodel og vende den udvikling, der presser unge arbejdstagere i de industrialiserede servicesamfund. Derfor er det også os SFU’ere, der skal på banen. Vi skal tage den politiske kamp, opsøge og reagere på sager om unges arbejdsvilkår, selv organisere kampagner mod uretfærdige arbejdsgivere og råbe politikerne op. ## https://sfu.dk/s/2012-Fra-Generation-Utryg-til-Generation-Vi-kan.pdf Fra ’Generation Utryg’ til ’Generation Vi kan’ “Generation Fucked Up“, “Zapper Generation“, “Generation curling-børn“. Mærkater, som alle er blevet sat på ungdommen igennem de sidste år. Vi har fået at vide, at vi har en verden af muligheder foran os. At vi kan blive til lige det vi vil. At vi er forkælede og dovne. Men er det tilfældet, når vi virkelig kigger på ungdommen i dag – på vores generation? Vi unge oplever i dag et større pres på arbejdspladsen, i uddannelsessystemet og fra vores egne forventninger og mål end nogensinde før. Fællesskaber er brudt ned, og enhver er blevet sig selv nærmest. Når man på arbejdspladsen ikke længere er kolleger, men konkurrenter om forfremmelse og tillæg. Når man i skolen ikke er kammerater, men konkurrenter om karakterer og lærepladser. Når man hele tiden bliver fortalt, at man er sin egen lykkes smed, og at andre blot er forhindringer på ens vej til succes. Ja, så sætter det ar på sjælen, når man føler, at man ikke slår til. For hvis man er alene om at klare sig, er der ingen til at gribe en, hvis man falder. Og når man så gør, vendes frustrationen, skuffelsen og skylden indad – for hvis man selv er ansvarlig for at klare sig godt, må det også være ens egen skyld, hvis det går galt. Det samfundssyn der går ud på, at mennesket er en ø og enhver sin egen lykkes smed er forfejlet. Det er et syn, vi vil gøre op med, for ingen mennesker er øer. Det er kun i mødet med andre, vi bliver bevidst om vores egen individualitet. Det er kun sammen, vi kan skabe de gode liv for os selv og hinanden. For det er ikke den lærepladssøgendes skyld, at der ingen lærepladser er at få. Der har fællesskabet også et ansvar. Der er brug for, at vi sætter hinanden først og bygger stærke fællesskaber – der er brug for kollektive løsninger på individuelle problemer, og det kan kun gå for langsomt. I de senere år er flere og flere blevet utrygge, stressede, deprimerede, får angstanfald og tvivler på egne evner. Denne udvikling har resulteret i en ungdomsgeneration med helt andre forudsætninger – hvor tidligere generationer blev stemplet som enten ligeglade eller med alle muligheder for fødderne, er ungdommen i dag vokset op i en krise. Overlevelsesmetoden er ikke at stå sammen, men at kæmpe alle mod alle. Vi skal præstere bedst, iscenesætte os selv bedst og sælge os selv bedst. Lykkes det ikke, bliver fiaskoen vendt indad – indivudialismen og “enhver er sig selv nærmest”, er det nye samfundsmantra. Som følge af denne triste udvikling i samfundet bliver flere og flere unge utrygge, stressede, deprimerede, får angstanfald og tvivler på egne evner. Den økonomiske krise gør kun problemerne større, og en fremtid med udsigt til arbejdsløshed og usikkerhed har forstærket tendensen – risikoen er endnu flere pressede unge med psykiske problemer. Gruppen af pressede unge er stadig stigende, på blot 7 år er antallet af unge på antidepressiv medicin fordoblet[1] og ungdomsuddannelserne får på 71% af skolerne flere henvendelser til psykologhjælp[2]. Fokus på problemet med de utrygge unge vokser, men der er ikke fundet en samlet løsning. SFU vil åbne danskernes øjne for, at ungdommen i dag hverken kan betegnes som ”Zapper Generation” eller endnu mindre ”Generation Fucked Up”. Vi skal blive voksne i en hverdag, hvor krisen kradser, og hvor mulighederne forsvinder. Skal vores generation have en titel rammer ”Generation Utryg” nærmere plet. Politisk handling kan dog nu afgøre om vores ungdoms fremtid er lys eller mørk. Med dette udspil fremlægger SFU vores bud på hvordan vi skaber et samfundet, hvor vi ikke er efterladt til os selv, men hvor fællesskabet og muligheden for at skabe sig et godt liv igen kommer i centrum. Vi vil ikke nøjes med at behandle symptomer og reagere, når skaden er sket. Vi vil sikre, at ingen overlades til sig selv eller skubbes ud over kanten. Det kræver, at nære fællesskaber styrkes. Det betyder blandt andet, at det skal være let og attraktivt at være frivillig i civilsamfundet. Det kræver også, at den brede velfærd løftes, så der for eksempel er tilstrækkelige ressourcer til, at den enkelte lærer har tid til den enkelte elev i uddannelsessystemet. Dette vil betyde, at den enkelte indgår i færre sammenhænge, hvor kammerater eller kolleger er konkurrenter, mens fællesskabets løsninger styrkes. Nedenfor leverer vi vores konkrete løsninger på de problemer, flere og flere unge står overfor i dag. Disse løsninger, en opprioritering af den brede velfærd og en styrkelse af de nære fællesskaber kan at vi undgår at blive “Generation Utryg” for i stedet at blive “Generation Vi Kan”. Terapeutisk behandling frem for lykkepiller Hjælpen og behandlingen af de unge sakker bagud for den markante udvikling, og unge behandles i høj grad med antidepressiv medicin med ringe effekt frem for terapeutiske behandlingsformer. Praktiserende læger kan ordinere antidepressiv medicin til unge efter blot en enkelt samtale, og mange gør brug af dette selvom den antidepressive medicin ikke har nogen dokumenteret effekt på unge mennesker. Derfor foreslår SF Ungdom: • At der forudgående for ordinering af antidepressiv medicin altid skal gives psykologhjælp • At antidepressiv medicin kun kan ordineres af speciallæger med indblik i psykoterapien efter samtaler med den unge. • At medicineringen altid følges ad med samtaleterapi der har højere dokumenteret langtidsholdbar effekt end antidepressiv medicin • At mennesker med dobbeltdiagnose, altså både psykisk sygdom og misbrug, kan få bedre muligheder for behandling, så de ikke først skal overkomme et misbrug, for overhovedet at få udsigten til et behandlingsforløb. Ved at sætte samtaleterapien, der kan kurere næsten halvdelen af tilfælde af depression, stress og angst, før medicinering bliver både tilbagefaldsraten mindre og behandlingsprocenten større. Hjælp og forebyggelse i uddannelsessystemet Unge under uddannelse er i høj grad ofre for psykiske problemer. De unge skal opnå gode resultater og de skal opretholde et perfekt image. Alle disse opgaver ligger på den enkeltes skuldre. Det bliver for meget for mange og flere og flere bukker under for presset fra sig selv og uddannelsessystemet. For at styrke fokus på forebyggelse og sørge for at problemer bliver taget hånd om fra start foreslår SF Ungdom: • Nedbrydning af tabuet omkring psykiske problemer ved information og tilbud om samtale om stress, angst og depression til nye studerende, samt løbende opfølgning • Fast tilknyttet psykolog til alle ungdomsuddannelser og bedre information om studenterrådgivningens hjælp til studerende samt fjernelse af begrænsningerne af psykologtimer • Større fokus på forebyggelse i uddannelsesmiljøet – (årlige undersøgelser af studerendes psykiske velbefindende) og hurtig henvisning til skolepsykolog ved mistanke om probleme • Princippet for vores uddannelsessystem skal være kvalitet frem for kvantitet. Tidspres og stress skal skiftes ud med tid sammen med undervisere og bedre gennemarbejdede opgaver Ud over fokus på hjælp og forebyggelse til de studerende skal der gøres op med individualiseringen i uddannelsessystemet. De unge skal vide at de ikke er alene og ikke kun selv er skyld i problemerne. Samfundets øjne skal åbnes for problemerne og tabuerne omkring psykiske problemer skal brydes ved at sætte emnet på dagsordenen. Unge på et kriseramt arbejdsmarked Siden krisens begyndelse i 2008 er unge blevet udsat for stadig højere pres på arbejdsmarkedet. Det gælder om at løbe hurtigt, arbejde længe uden pause og ikke brokke sig over dårlige og ulovlige forhold hvis man vil beholde sit job. Det seneste års afsløringer af bl.a. Joe & the Juice, Agnes Cupcakes, Meyers bageri og Baressos arbejdsforhold udstiller tydeligt problemerne. Samtidig er de unge den gruppe på arbejdsmarkedet som har flest sygedage og generelt oplever ubehag og modvilje mod at tage på arbejde. [3] For at forebygge problemet og vende den nedadgående udvikling vil SF Ungdom: • Arbejde for ordentlige arbejdsforhold ved at styrke opsynet med arbejdspladser og øge de unges kendskab til fagforeningerne og deres arbejde for overenskomster • Ansætte ungevejledere i alle kommuner. Her skal unge under 25 år der ikke er under uddannelse have mulighed for at søge råd, vejledning og støtte under de første år på arbejdsmarkedet • Sikre gratis psykologhjælp til alle unge under 25 år – også dem uden for uddannelsessystemet • En bedre indføring på arbejdsmarkedet. Der stilles andre krav på en arbejdsplads og de unges introduktion til arbejdspladsen og de medfølgende opgaver og ansvarsområder skal styrkes. Foruden de skitserede tiltag i dette udspil er der behov for et øget samfundsfokus på ungdomsgenerationens problemer og udfordringer. Vi har længe haft et billede af de unge som forkælede, privilegerede og med alverdens muligheder for fødderne. Udgangspunktet har ændret sig og samfundets øjne skal op for at nutidens unge ikke er hverken Zapper generationen eller Fucked Up, men presses så hårdt af samfundets forventninger og krav at de er blevet til Generation Utryg. Det kan og skal der ændres på. Med vores forslag kan vi ændre samfundsholdningen og tage unges problemer alvorligt – med vores forslag kan vi gå fra at være Generation Utryg til at være Generation Vi Kan! [1] Tal fra sundhedsstyrelsen viser at der i 2004 var 7984 0-20 årige på antidepressiv medicin. I 2011 var tallet steget til 16.305. [2] DR nyheder, 21-TV avisen, 11. Maj 2012. [3] Ugebrevet A4, ‘Unge har flest sygedage’, 20. februar 2012 ## https://sfu.dk/s/2012-Vores-flles-springbrt-LL-vedtagelse.pdf VORES FÆLLES SPRINGBRÆT Politisk papir vedtaget af SFU’s landsledelse 1. december 2012. Når vi kigger ud i verden, er det klart, at vores samfundsmodel i Skandinavien og Danmark er den bedste. Samfund med en stærk, skattefinansieret velfærd, høje lønninger og høje skatter er mere produktive og stabile, mens der samtidig er størst tillid blandt borgerne. Flere og flere sætter dog i disse år spørgsmålstegn ved selve samfundsmodellen med ønsket om at trykke lønningerne i et ”race to the bottom”, som kun kommer de rigeste til gavn. Men der er også en række ting, det danske samfund kan og skal forbedre – den sociale mobilitet er gået i stå, og samfundsudviklingen de senere år peger i den forkerte retning for det danske samfund, hvor uligheden er steget. Det er for os ikke et mål i sig selv at have store offentlige udgifter eller opretholde en bureaukratisk stat. Det er i stærke fællesskaber, man som menneske kan leve det liv, man ønsker. Velfærdsstatens fremmeste opgave er at understøtte og styrke disse fællesskaber. Papiret her skitserer, hvordan vi kan skabe et samfund, som ikke bare er et sikkerhedsnetunder den enkelte, men som kan blive et springbræt. Velfærdens kerneopgaver er at sikre et godt arbejde, gratis uddannelse og sundhed samt gode boliger for hermed at sikre, at mulighederne for at leve et godt liv ikke bare er for de rigeste. 1. STYRK DET FÆLLES Vi vil nedenfor gennemgå, hvad vi forstår som velfærdens kerneopgaver. Herefter præsenterer vi vores bud på en plan for konkurrencedygtighed, som velfærdssamfundet er afhængig af, mens vi til slut kommer med forslag til at forbedre velfærden som den ser ud i dag. 1.1 Et trygt og godt arbejdsliv Alle har ret til et trygt og godt arbejdsliv, hvor vi ikke skal være bange for at komme til skade eller blive syg. Et godt arbejdsmiljø hvor de fysiske såvel som de psykiske forhold sikres er nødvendigt for ikke at slide mennesker ned. Vi vil et samfund, hvor alle kan og skal arbejde. Derfor er fuld beskæftigelse et centralt mål for os, ligesom det er et mål, at ét almindeligt fuldtidsarbejde skal give en løn, der er til at leve et værdigt liv for. Det er nødvendigt at flytte flere fra forsørgelse ud på arbejdsmarkedet ved at skabe et rummeligt arbejdsmarked i et ny slags samarbejde mellem offentlige og private aktører, så alle kan bidrage og få en plads i samfundet. Samtidig er det også vigtigt, at et godt arbejdsliv ikke først skal slutte den dag, hvor man er brudt helt sammen og tæt på at stille træskoene – alle har ret til en værdig alderdom. 1.2 Lige uddannelsesmuligheder I uddannelsessystemet skal der gøres op med den entydige fokus på akademiske uddannelser, så der fremover skabes respekt om erhvervsskolerne og om praktiske evner i lige så høj grad som teoretiske. Vi får brug for både de bedste hjerner og de bedste hænder fremover, så et bærende princip for uddannelsessystemet skal være kobling af teori og praksis i indlæring. Derfor foreslår vi helhedsskole-modellen i folkeskolen, øgede investeringer i erhvervsuddannelserne samt en generel indsats for at gøre undervisning mere virkelighedsnær, herunder at lave mere fleksible ordninger mellem videregående uddannelser og virksomheder, så det er muligt at skabe praktikforløb tidligt i uddannelsen. Hermed skabes et uddannelsessystem for alle, som nedbryder uligheder i stedet for at fastholde dem. 1.3 Sundhed for alle Snubler man i livet, er det vigtigt, der er nogen til at hjælpe en op – om det er, fordi man kommer ud for en ulykke, får en sygdom eller får en sygdom eller lidelse, fysisk eller psykisk. Det er afgørende for den enkelte, at man bagefter har muligheden for at leve det liv, man ønsker. Her er det er afgørende, at brugerbetaling fjernes i sundhedsvæsenet, mens også den store ulighed i sundhed skal bekæmpes gennem stærke, fælles løsninger. Sundhed er for os ikke en vare, men en rettighed. Samtidig må fokus i sundhedsvæsenet også være på forebyggelse af de alvorlige sygdomme, som sent i livet er smertefulde for den enkelte og en stor udgift for fælleskassen. Det er dog ikke statens opgave at fortælle, hvordan den enkelte lever et godt liv. Vi er ikke blinde for de strukturer der gør at de rige lever længere og mindre sygdomsramt end de fattige. Men forebyggelse skal ske med respekt for den enkeltes valg. 1.4 Boliger til at betale Alle skal have muligheden for en tryg base i livet og en god bolig, og boligpolitikken er derfor et afgørende instrument i udformningen af et godt velfærdssamfund. I de senere år er gennemført en omfattende liberalisering, som skal modsvares af en styrkelse af de almene boliger og hårde konsekvenser for bolighajer og –spekulanter, som tjener fedt på boligmanglen særligt i de større byer. Opførelsen af flere boliger til unge og ældre kan nu og her styrke beskæftigelsen, mens det på sigt skaber et større udbud på boligmarkedet og stiller de boligsøgende stærkere. Samtidig skal boliger beskattes hårdere for at modvirke skævvridningen i samfundet mellem ejere og lejere. 1.5 Et mangfoldigt kultur og foreningsliv Et stærkt velfærdssamfund er også kendetegnet ved et rigt kultur- og foreningsliv, der prioriterer de lokale fællesskaber, samt kulturinstitutioner som ’public service’- virksomheder, der kan udfordre markedskræfternes fortolkning af samfundet. Ligeledes er biblioteker og museer en vigtig del af vores fælles kultur og historie, som ikke kun skal være forbehold de bedst bemidlede, men skal være tilgængelige for alle medborgere. For os er det vigtigt, at kulturlivet følger med tiden og gennem forskellige tilbud henvender sig til et hele befolkningen. Foreninger giver mange tusinde mennesker mening i deres hverdag, og bidrager desuden til bl.a. folkesundheden, medborgerskabet og forståelsen mellem høj og lav. 2. VELFÆRDENS FORUDSÆTNINGER En stærk offentlig sektor står på skuldrene af en stærk privat sektor og på private arbejdspladser. Vi ønsker ikke at beskæftige et helt samfund i den offentlige sektor. Den offentlige sektor spiller en stor rolle i skabelsen af væksten i samfundet, men en forudsætning for den er også en konkurrencedygtig og innovativ privat sektor. Derfor er det afgørende med en samlet plan for Danmarks konkurrenceevne på solidariske præmisser, hvor fællesskabsorienterede løsninger vælges frem for lønpres og lavere skat. Fremtidens velfærd afhænger af, at Danmark også fremover er et produktionsland. SFU abonnerer ikke på den forfejlede opfattelse af, at vi kan leve af viden alene og sende produktionen ud i verden. Tværtimod får vi den bedst kvalificerede viden, når hånd og ånd udvikler produkter i samspil. Vi ved, at øget samarbejde mellem eksempelvis ingeniører og maskinarbejdere giver de mest innovative løsninger. Det er altafgørende at styrke medarbejderindflydelsen på arbejdspladsen, så gode ideer ikke kun kommer fra oven, men også kan komme nedefra. Samtidig bør alternative ejerskabsformer udbredes mere, så medarbejdere på en arbejdsplads kan overtage ejerskabet for dels at øge produktiviteten og dels drive forretning med hensyntagen til andet end blot aktionærafkast. Samtidig skal vi gennem den offentlige sektors indkøbspolitik skabe efterspørgsel på danske kvalitetsprodukter, ligesom erhvervspolitikken må have fokus på de brancher, vi ved, der kommer til at være brug for i fremtiden. Et andet aspekt handler om genanvendelse af ressourcer, som kan begrænse udgifterne for virksomhederne, mens der er en betydelig miljømæssig gevinst ved øget ressourcegenanvendelse. Det er et vigtigt mål for os at flytte beskatningen hermed velfærdens finansieringsgrundlag fra arbejde til arbejdsfri gevinster såsom spekulation, arv, formueskat og fortjeneste ved boligsalg. Det sidste element i planen for sikring af konkurrenceevne angår afbureaukratisering af det offentlige, idet det private vil få gavn af en mere smidig, mindre bureaukratisk velfærdsstat, som vi opridser vores visioner for nedenfor. 3. EN BEDRE VELFÆRD Nu har vi skitseret grundpillerne i, hvad vi forstår som velfærd samt hvordan den skal finansieres gennem en ny, klogere erhvervspolitik. Vi vil nu se på, hvordan vi kan åbne selve den offentlige sektor op og skabe øget demokrati og bedre velfærd. For SFU er det nemlig en central målsætning at afbureaukratisere den offentlige sektor og skabe så borgernær velfærd som muligt. 3.1 Mere demokrati i velfærden En måde at gøre dette på er ved at indføre et princip om, at ejerskabet over velfærdsinstitutionerne skal være fælles, mens bestemmelsen i højere grad skal være lokal. Et eksempel på øget demokrati i velfærdsinstitutionerne kan være folkeskolen, hvor øget magt til skolebestyrelser og forældremøder kan styrke folkeskolen som institution og gøre det attraktivt at præge sine børns uddannelse og det fælles i samfundet på et demokratisk grundlag på baggrund af nationale rammer, som er mindre rigidt udformet, end tilfældet er i dag. Vi foreslår også brug af borgerbudgetter, hvor borgere i kommuner får råderum over en del af kommunens budget og skal forhandle sig frem til, hvad de vil bruge pengene på. Hermed kan de politiske beslutninger bredes ud i nye beslutningsfora, som inddrager den allerede eksisterende demokratiske infrastruktur lokalt. Ud fra samme logik kan det afprøves at nedsætte borgerpaneler lokalt, som indkaldes jævnligt til at drøfte politiske tiltag til gavn for lokalområdet. Begge dele forslag, som kan skabe mere ejerskab og bredere demokrati i velfærden, mens det samtidig kan udfordre den nogle gange træge logik i det offentlige. 3.2 Afbureaukratisering For SFU er det helt centralt at afbureaukratisere det offentlige system, så omgangen med det offentlige bliver lettere og mere gennemsigtig for brugerne – både borgere og virksomheder. Afbureaukratiseringen skal ske ved at droppe troen på kontrol og standardløsninger som vejen til effektiv og god velfærd. SOSU-assistenten bør ikke bruge mere tid på stregkoder end med den ældre, og pædagogen bør have mere tid med barnet frem for til at skrive i evalueringsskemaer. Kontrollen fjerner tiden fra den egentlige velfærd og gør borgerens møde med velfærden til mødet med et system frem for mennesker. Bureaukratiseringen fjernes konkret ved at gennemgå alle love for unødigt administrativt bøvl gennem styrkede MED-udvalg og gennem en whistleblower-ordning, hvor medarbejdere kan indrapportere fjollede regler, for i stedet at styrke de udførende led i kommunerne og regionerne. Det er velfærdsmedarbejderne der ved, hvordan deres arbejde gøres bedst og de skal derfor have større indflydelse, både for deres skyld og for at gøre velfærden bedre samt kontakten med det offentlige mere smidig og flydende. For at sikre, at den offentlige sektor bliver mere gennemskuelig for borgeren og virksomheden, foreslår vi, at man fremover kun skal have en kontaktperson i kommunen. Denne skal fungere som en slags tovholder i forbindelse med sager, man har i det offentlige system. På den måde får det offentlige til opgave at gøre sagsbehandling samt borgerkontakt nærværende og menneskelig, i stedet for at borgeren skal kunne gennemskue et hav af instanser og kontaktpersoner i det offentlige. 3.3 Frivillighed En måde at gøre velfærden så borgernær som muligt er ved inddragelse af civilsamfundets organisationer. Vi mener derfor, at brugen af frivillige kan være med til at skabe dynamik og puste nyt liv i den offentlige sektor. De frivillige der engagerer sig i lokalsamfundet og frivilligt i organisationer og foreninger er meget prisværdige, og understøtter samtidig vores vision om at brede demokratiet ud til flere, samt skabe ejerskab over velfærdsinstitutionerne. I SFU værdsætter vi de frivillige, der tager del i samfundet, og forsøger, at gøre livet bedre for de der har mest brug for det. Men de frivillige må og skal ikke overtage professionelles job. De frivilliges indsats er et supplement til den offentlige service, og deres indsats skal som en del af en velfærdydelse derfor være undværlig. Altså skal det offentlige sikre at rammerne for borgernes liv er i orden, mens de frivillige kan bidrage til indholdet. Et eksempel herpå kunne være børns voksenvenner, som er en slags besøgsvenner for børn hmed en forælder, der har et meget begrænset voksen netværk. Det er i denne situation det offtentliges opgave at sikre, at disse børn har kvalificerede undervisere og pædagoger, samt at den voksne har en eventuel socialrådgiver, der på professionel vis kan sikre at familien kan overleve, og skabe sig selv de bedste muligheder for at få et godt liv. Men det er ikke det offentliges opgave at sikre, at den enlige forælder har et stort voksen netværk. 3.4 For universel velfærd For SFU er det afgørende, at vi som samfund vælger de fælles løsninger på samfundets udfordringer. Når først alle har bidraget til fælleskassen med deres skat og dermed gjort deres pligt, kan alle også retfærdigvis kræve deres ret. I disse år går diskussionerne på, om vi skal differentiere dette princip om universalisme mere end tilfældet er, hvilket vi er modstandere af. Vi anerkender dog, at der i dag er ydelser, der er differentierede og som det ikke umiddelbart er muligt at flytte til ændringer i skattesystemet. Det gælder fx boligstøtte og hjemmeboende SU, hvor de der har størst behov modtager mest. Det er fair nok, men der er økonomiske uligheder i samfundet, som bør udlignes, og det gøres bedst gennem øget beskatning på arbejdsfri gevinster og ikke gennem yderligere differentiering i eksempelvis folkepension eller børnecheck. Det vigtigste for os i denne forbindelse er dog, at der ikke differentieres i velfærdens kerneområder såsom folkeskolen, sundhedsvæsenet, hjemmehjælpen osv. Differentieres kerneydelserne, mister velfærden sin funktion som middel til at sikre alle lige muligheder for at leve det liv, de gerne vil gennem stærke fælles institutioner. Vi frygter, at den fælles velfærd vil blive næstbedst sammenlignet med private tilbud, og det er vi stærke modstandere af. 4. TIL KAMP FOR EN MÅDE AT BYGGE SAMFUND PÅ Diskussionen om differentiering i velfærden handler også om en anden og meget vigtig ting. For SFU er det nemlig afgørende at skabe et velfærdssamfund, som alle kan se sig selv i og føler ejerskab over. Velfærd må aldrig ’bare’ blive for de fattige – så kan hverken middel- eller overklassen se pointen i at betale til fælleskassen. Derfor tager vi afstand fra dem, der siger, at velfærden skal reddes ved, at man fokuserer den mere til de svageste, end tilfældet er i dag. Ved at gøre det, mister hele samfundsmodellen fuldstændig sin opbakning blandt de brede lag i befolkningen. Når nogle i dag falder ud, skal de derfor hellere hjælpes ind i fællesskabet igen ved at komme i job eller uddannelse, ligesom børn i udsatte boligområder hellere skal blandes med resten af byens børn i skolen i stedet for, at man tilfører skolen med de udsatte børn og unge en masse midler fra byens andre skoler. Velfærdssamfundet er i disse år under pres. Fra mere eller mindre borgerlige stemmer i debatten lyder, at samfundsmodellen hører en anden tid til – at vi nu må konkurrere på lavere løn og at vi er nødt til at skære i den fælles velfærd for at opretholde den. Det sidste er i sig selv ulogisk, men udsagnene bliver også mere ulogiske, når man ser på, hvilke samfund der klarer sig bedst. Vores samfund er bedst til at skabe produktivitet, fleksibilitet i arbejdsstyrken og velstand, mens det samtidig er samfund med høj grad af tillid og hvor trygheden er størst i befolkningen. Med disse forslag har vi skitseret, hvordan vi kan udvikle vores velfærdssamfund, så det kan blive et fælles springbræt, der gennem stærke fælles løsninger sikrer den enkelte mulighed for succes i livet. ## https://sfu.dk/s/2013-Bredygtighed-og-Vkst.pdf Vækst og bæredygtighed Dette papir skitserer SFU's holdninger til vækst og bæredygtighed. Papiret skal ses som en konkretisering af den bæredygtighedspolitik, som allerede er beskrevet i vores principprogram og vores politiske program. Papiret tager udgangspunkt i Danmark, da det er her, vi bedst kan påvirke den førte politik og dreje samfundet i en grønnere retning. Kampen for den grønne omstilling er vigtigere end nogensinde, og det er derfor vores opgave at overbevise befolkningen om, at der skal tages store tiltag, hvis vi vil de menneskeskabte klimaforandringer til livs og opnå en bæredygtig udvikling. Kapitalismen er ikke bæredygtig Kapitalismen er i sin natur ikke et bæredygtigt system. En kapitalistisk økonomi koncentrerer sig om og er afhængig af økonomisk vækst. Dette ensidige fokus skaber gang på gang økonomiske kriser, der ikke blot har store menneskelige konsekvenser i form af arbejdsløshed og fattigdom, men også er medvirkende til en nedprioritering af kampen mod de menneskeskabte klimaforandringer. Kapitalismens eneste fokus er profit, og derved er der ingen hensynstagen til de konsekvenser det har for klimaet Samtidig er kampen for et socialistisk samfund, og dermed afskaffelsen af kapitalismen, også en væsentlig del af kampen for en bæredygtig økonomi. For vi anerkender, at vi ikke kan fortsætte med den kapitalistiske vækst der bunder i et brug-og-smid-væk-paradigme når vi lever på en klode med begrænsede ressourcer. Derfor må vi som samfund indstille os på, at vi hurtigst muligt skal gøre os uafhængige af blind økonomisk vækst og fossile brændstoffer. Vi skal i stedet genanvende vores råstoffer og sikre, at vores samfund hviler på et bæredygtigt marked, hvis vi skal klare os i fremtiden. Socialisme og grøn omstilling går derfor hånd i hånd. De borgerlige partier forsøger at reducere kampen for grøn omstilling til et ansvar for den enkelte, der selv må beslutte sig for at købe økologisk, droppe flyrejsen eller tage kortere bade. Men deres løsning er hverken realistisk eller tilstrækkelig. Forandringen skal ske politisk og på alle niveauer: Gennem globale samarbejder, i EU-parlamentet, i Folketinget og i kommuner og regioner. Omstillingen trin for trin Forandringen skal ske hurtigst muligt - SFU anerkender dog, at omstilling tager tid, og vi opererer derfor med tre forskellige tidshorisonter: Et kort sigte, hvor massive investeringer i vedvarende energi og forskning skaber en grøn vækst nu og her. Dernæst et mellemlangt sigte, hvor økonomien i højere grand indrettes, så profitmotivet ikke er det bærende element, og så det kan betale sig, både for virksomheder og individer, at tage vare på kloden og fællesskabet - bæredygtig udvikling er for SFU både et spørgsmål om hensyntagen til vores miljøet og til medmennesker. Og til sidst et langt sigte, hvor en cirkulær økonomi, der er uafhængig af økonomisk vækst, etableres. Med cirkulær menes der, at alle produktionsprocesser gennemtænkes, så der ikke afgives affaldsprodukter, men blot nye ressourcer, som andre kan benytte. En sådan omstilling vil resultere i et mindre materielt forbrug og dermed mindre produktion, men vil ikke betyde ringere levestandarder – snarere tvært imod. Et mindre materielt forbrug og en mere effektiv produktion vil frigive arbejdstimer, der kan give lavere arbejdstid og dermed mere fritid og livskvalitet til almindelige mennesker. Behovet for international indsats De globale problemer med klima, miljø og ulighed bør løses på et internationalt plan, da ingen nation, heller ikke Danmark, kan løfte opgaven alene. Dermed er det ikke sagt, at enkeltnationer og organisationer ikke kan gå forrest og statuere eksempler. Det er helt essentielt, at der laves en ny globale klimaaftale, der skal sikre en reduktion af udledninger af drivhusgasser, således at de internationale temperaturstigninger holdes på under to grader i forhold til 1990. SFU mener, at Danmark og EU skal spille en ledende rolle i de internationale forhandlinger om aftalen, og EU bør gå forrest med ambitiøse reduktionsmål for perioden indtil og efter 2020. Overholdelsen af EU-målsætningen om 95 % CO2-reduktion i 2050 er ligeledes en sag, SFU kæmper for. Afkoblingen mellem vækst og drivhusgasudledninger er vigtige, men ikke i sig selv bæredygtige, hvis ikke det bliver implementeret korrekt. Allerede nu ser vi problemer med EU’s plan for øget brug af biobrændstof, som belaster miljøet og mennesker i mindre velstillede lande. Det er moralsk uforsvarligt at rydde store naturområder for at udvinde energi og at bruge fødevarer- ressourcer til energiproduktion imens mennesker fra 3. verdenslande sulter. SFU kæmper desuden for nedbrydelser af skattehuller og og toldmure på internationalt plan, der skævvrider verdensmarkederne og forøger den globale ulighed. Nationale forslag til bæredygtige væksttiltag Det er en national rolle konkret at udmønte de globale løsninger. Danmark er allerede begyndt at tage denne opgave på sine skuldre, men kan sagtens være langt mere ambitiøs. Et realistisk mindstemål for omstilling må være at halvdelen af Danmarks energiproduktion skal være CO2-neutral i 2020 og en fuldstændig CO2-neutral energiproduktion i 2040, et mål som SFU fortsat kæmper for. Men målsætningerne kræver, at vi bliver til stadighed mere progressive i vores satsninger på alternative energiformer og klimateknologi. Vi skal ikke være blege for at sætte store vindmøller på land og mange flere i vand, gerne en vindmølle park hvert andet år. Der skal afsættes langt flere midler til forskning inden for energi, klimateknologi og klimatilpasning. Ikke fordi den endelige løsning ligger ude i fremtiden, men fordi denne viden kan overføres til statsstøttet produktion, der skaber arbejdspladser allerede nu. Teknologien til lagering af CO2 ved energiproduktion skal hurtigt videreudvikles, både for at aflaste overgangsperioden for Danmark, men også for at udnytte de gode danske erfaringer og udvikle klimavenlige løsninger, der kan eksporteres til resten af verden. Derudover skal Danmark gå forrest processen for udvikling af bæredygtig og dansk, cirkulær økonomi. Mellemlange delmål med et 15-årigt sigte betragter SFU som væsentlige i den danske klimalov for at sikre, at det langsigtede mål kan nås, og at der er klare rammer for industri, virksomheder og myndigheder. Kommunale forslag I naturlig forlængelse af debatten om, hvordan man kan fremme bæredygtigheden nationalt set, så kommer spørgsmålet, hvad kan man så gøre i kommunerne og regionerne. Det er i kommunerne en national lovgivning ofte skal føres ud i livet. Derfor er nationale initiativer en indsats, som ikke må stå alene. Et af de store spring fra nation til kommune er, at på et kommunalt plan kan SFU acceptere vækst. Bæredygtig kommunalpolitik har derfor endnu flere mulige udformninger. SFU foreslår her fire områder, hvor bæredygtige initiativer er oplagte og ligefremme. Ressourcehåndtering Noget så jordnært som hvordan vi håndterer vores affald er et af bedste eksempler på bæredygtighed. Lukkede kredsløb, hvor ressourcer genanvendes igen og igen, skal være essensen af ethvert forsøg på at minimere vores ressourcespild. Kommunerne har ansvaret for dagrenovation. SFU kæmper for øget genbrug og sortering af vores affald. Regeringen og SF har allerede lanceret "Danmark uden affald" som skal halvere affaldmængden. SFU kæmper for fuldstændig genbrug og en nedbringelse af affaldsmængden. Her ser vi det som et essentielt mål, at alle husholdninger, hospitaler samt andre offentlige bygninger skal have en forsvarlig affaldssortering. Klimavenlige renoveringer og vedvarende energi Der er stort potentiale i renovere kommunernes bygninger og sætte solceller på tagene. Dette er en sag der går hånd i hånd med SFU kamp for at skabe arbejdspladser og bedre skoler i Danmark. Fordelene er mange ved klimavenlige renoveringer blandt andet lavere CO2-udslip, bedre indeklima og en lavere el-regning og mindre afhængighed af fossil energi. Miljøindsatser SFU kæmper for en større indsats for oprensning af grunde i Danmark. Der er rigtig mange forurenede grunde i Danmark. I dag er budgettet for oprensning af forurenede grunde i hele Danmark 400 mio. Kr. Dette er ikke nok til at løse forureningsproblemerne inden for 50 år, samtidig er der flere større forureninger der kræver flere hundrede millioner, som afventer oprensning. Forureninger udsætter vores grundvand for stor fare og ødelægger vandmiljøer og naturområder. Derfor kæmper SFU i regionerne for en større indsats med håndfaste krav til de forurenende. Landbrug og vandmiljø I forlængelse heraf er der i særlig grad brug for at sætte fokus på landmændenes indflydelse på klima og vandmiljøet. Ignorering af miljøundersøgelser, voldsomme protester mod vandmiljøplaner og afvisningen implementering af klimatiltag har vist, at der ligger en politisk modvilje til omstilling hos landmændene, noget som ikke giver mening, da der kan hentes mange nemme gevinster ved at lave bæredygtige tiltag i landbrugssektoren. Transport -Flere letbaner, hurtigere tog og bybusser SFU kæmper for en mere omfattende og billigere offentlig infrastruktur. Der er meget af kæmpe for kommunalt. Bedre organisering af den kollektive transport i landområderne er kernen i at sikre alle mulighed for energivenlig transport. I storbyerne er der også brug for en udvidet infrastruktur, hvis man vil holde bilerne ude af byen. Letbaner er allerede planlagt i Aarhus, Odense og København. Men uden et effektivt busnet i omegnen af de nye baner, kommer investeringerne ikke de mange til gode. Forholdet mellem individet og fællesskabet. Virksomheders sociale ansvar SFU skal også lægge pres på virksomheder for at få dem til at tage et større samfundsansvar. Allerede nu er virksomheder pålagt overvejelser om CSR-krav så som menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder, miljøbeskyttelse, klimaansvar og korruption, men virksomheder burde også betale sin skat, ansætte flere socialt udsatte eller tage flere lærlinge ind. Forholdet mellem individ og fællesskab Bæredygtig udvikling er fælles løsninger på fælles problemer, og dermed ikke kun er noget virksomheder og institutioner kan udføre. Vi kan alle være med, såfremt vi har et understøttende fællesskab. SFU forventer ikke, at den enkelte gør mere, end hvad økonomisk og praktisk kan betale sig. Der er brug for dermed brug for større overordnede reformer. Det er derfor op til folketinget at turde tage de store politiske beslutninger og stille krav større krav til virksomhederne. Dermed kan man skabe yderligere grundlag for en adfærdsændring hos både private og virksomheder til fordel for miljøet. SFU vil skabe en mere social og grøn transportsektor. Vores løsning til borgere, der vælger at tage bilen, er ikke at give dem dårlig samvittighed, men at gøre det langt mere attraktivt at tage offentlig transport. En nedsættelse af billetpriserne til 10 kr. pr. billet i storbyerne, en del af SFUs kamp om på længere sigt at gøre offentlig transport helt gratis. Vi vil desuden udbygge tognettet og gøre det nemmere at tage cyklen med i bussen og toget, så flere vil træffe det bæredygtige valg. Et andet tiltag, SFU støtter, er en omvæltning på det forbrugerpolitiske område. Vi skal af med brug-og-smid-væk-kulturen. Det kan lade sig gøre uden at give store kvaler i hverdagen, hvis vi tør stille større krav til producenterne. I dag gælder reklamationsretten i to år, og de fleste produkter laves derfor til kun at holde netop 2 år. Ved at udvide reklamationsretten tvinger vi producenterne til at producere mere holdbare produkter, som er lettere at reparere. En anden måde at mindske ressourcetrækket er ved at give fabrikanterne medansvar for vedligeholdelsesomkostningerne, eksempelvis ved at de skal tilbyde leasing af produkter og udskifte dem med en ny model, når levetiden er opbrugt. Dette er dog også i virksomhedernes interesse, da de får en forsyningssikkerhed i en tid med knaphed og prisstigninger på råstoffer. I SFU kæmper vi for at få indført ”Reklamer Ja-Tak” og afskaffe telefonbøger samtidig med at vi ønsker debat om reklamer i det offentlige rum. Reklamer opfordrer til yderligere unødvendigt forbrug og dette kan være en stor faktor i ”brug-og-smid-væk kulturen”. Der er brug for langt bedre oplysning om de produkter, vi køber. Hvilke forhold er de produceret under, hvilke mængder miljøbelastning har de med sig, hvordan genanvender man bedst muligt produktet. SFU kæmper for bæredygtighedsmærkning af alle produkter, så den enkelte forbruger kan finde de produkter, der har den mindste miljøbelastning. SFU mener, information og viden er vigtig for, at man kan træffe bæredygtige valg. Derfor skal man også undervises i bæredygtighed og genanvendelse i folkeskolen. Produktion af fødevarer En af de helt store belastninger af miljøet skyldes måden, hvorpå vi producerer fødevarer. Derfor mener SFU, at man er nødt til at omtænke den måde vi producerer vores mad på. Pesticidrester fra landbruget truer vores grundvand og vores sundhed. Penicillinrester i dyrekød udsætter den danske befolkning for risiko for at blive immune over for pencillin og derved risikerer alvorlig sygdom. Derfor skal vi arbejde for at landbruget udfaser og til sidst helt holder op med at bruge pesticider og penicillin. Dette gøres mest effektivt ved at omlægge til økologisk landbrug. SFU ønsker, at det danske landbrug lægges om til økologi inden for de næste 30 år. Dette skal ske ved at fjerne de økonomiske incitamenter, der er for at opretholde konventionelt landbrug samtidig med at gøre det attraktivt at omlægge til økologisk landbrug. Dette skal bl.a. ske ved at øge støtten til ny teknologi og øgede støtteordninger til omlægning samtidig med at man stiller krav om, at landbruget bruger den bedst mulige teknologi i produktionen. SFU’s kamp er en bæredygtighedens kamp. I dette papir er skitseret SFU’s holdning til bæredygtighed og vækst, samt bæredygtige tiltag og målsætninger SFU vil slås for bliver en realitet. Kampen for et bæredygtigt samfund vindes ikke over natten, men skal kæmpes der, hvor SFU kæmper. I dag og hver dag. Vi skal tænke bæredygtighed, opsøge og reagere på sager, hvor bæredygtighed burde spille en rolle, selv organisere kampagner for mennesker, klima og miljø, og råbe politikerne op. For vi vil ikke have et samfund, hvor vækst modarbejder mennesker. Vi vil have en udvikling, der dikteres af fællesskabets behov og klodens begrænsninger. Vi vil en bæredygtig udvikling. ## https://sfu.dk/s/2013-SFUs-principper-for-forebyggelsespolitik-LM-vedtagelse-49xz.pdf SFU’s principper for en forebyggelsespolitik Denne udtalelse fortæller om vores principper for forebyggelsespolitikken, hvor lighed, ligeværd og respekt er i centrum. Målet med forebyggelsespolitikken er at sikre større frihed til mennesker. I dag bestemmer ens sociale baggrund og ens arbejde i høj grad, hvor længe man lever, hvor lang tid man er syg og hvilke konsekvenser sygdom har for ens liv. Det vil vi et opgør med. Reelle valg, ikke strukturer, skal være afgørende for menneskers liv I SFU mener vi ikke, at der findes en fast definition på det gode liv. Hvis man gør sin pligt og yder sit bidrag til fællesskabet, så har man ret til at nyde sit liv som man vil. Der er selvfølgelig levemåder, der er sundere end andre, men at folk lever usundt giver ikke samfundet ret til at agere smagsdommer over det gode liv og opdele borgerne i første- og andenrangsborgere. Det sunde valg er ikke nødvendigvis det gode valg for det enkelte individ. Vores principper Det aktive valg Samfundet skal ikke definere, hvad det gode liv er for det enkelte individ. Voksne mennesker skal selv træffe aktive valg om hvordan de vil spise, drikke og leve. Samtidig anerkender vi, at et menneskes ønsker og frihed til at leve sit liv ikke skal begrænse andre voksne eller børn. At træffe aktive valg kræver selvfølgelig viden og ressourcer. Der er ikke tale om et aktivt valg, hvis man ikke kender skadevirkningerne eller hvis man pga. afhængighed og få ressourcer ikke kan træffe fx et sundere valg. Selvfølgelig er den strukturelle ulighed i sundhed et problem for os som socialister. Et vigtigt princip er, at det skal gøres nemmere at kunne vælge hjælpen til med at få et sundere liv. For mens forståelsen af det gode liv er individuelt, findes der en omfattende viden om hvad der fører til det sunde liv og dermed sikrer livskvaliteten på længere sigt. Det er samfundets ansvar at sikre mennesker lige muligheder for at kunne træffe valg, der fører til de ønsker og den frihed man som individ vil have. Ligeledes er det samfundets og individets fælles ansvar at sikre at et individets ønsker, frihed og valg ikke skader eller begrænser andre mennesker. Dette skal dog altid ske på en måde med respekt for de individer der ikke træffer det sunde valg og ikke med løftede pegefingre. Derimod vil vi aktivt bekæmpe den økonomiske og sociale ulighed i samfundet som helhed, hvorved vi øger folks muligheder for at kunne træffe sunde valg. SFU anbefaler følgende tiltag til at styrke det aktive valg: 1) Frem til myndighedsalderen skal samfundet tage et stort ansvar for, at man bliver klædt på til at kunne træffe aktive valg om sin livsstil i fremtiden. Børn og unge skal derfor bl.a. lære at spise og lave sund mad og dyrke motion som en integreret del af folkeskolen. 2) Økologi og sunde fødevarer skal gøres billigere end det usunde, ligesom vi generelt foretrækker positive frem for negative incitamenter, så det er let og attraktivt for forbrugeren at træffe det sunde valg. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 3) Et opgør med den markedsføringspraksis, der manipulerer og frister forbrugerne. Impulskøb såvel som stereotype skønhedsidealer er produkter af reklamebranchens magt – ikke aktive valg.” Vi tager forbrugernes parti Virksomhedernes profitmotiv har en stor andel af skylden i, at folkesundheden ikke er så god, som den kunne være. Dette skyldes bl.a., at visse virksomheder har en direkte økonomisk interesse i, at befolkningen har en usund livsstil. Dette gælder f.eks. tobaksindustrien, medicinalindustrien, privathospitaler og fastfoodrestauranter. Ligeledes kan virksomheder træffe valg, der er direkte skadelige for folkesundheden – som når et legetøjsfirma bevidst anvender farlige kemikalier for at minimere sine omkostninger. Derfor har SFU det grundlæggende princip, at vi til hver en tid tager forbrugernes parti. For os er det afgørende at sikre, at borgerne ikke udsættes for farlige sprøjtegifte, kemikalier mv. eller bliver vildledt og manipuleret med. Profitmaksimering er og bliver det, der driver virksomheder i det kapitalistiske samfund. Forbud, skrappe krav og statslig kontrol er derfor værktøjer, vi ikke er blege for at tage i anvendelse over for virksomheder. Forbrugerens frihed til at leve et godt liv går forud for virksomhedernes ”frihed” til at undergrave folkesundheden i det frie markeds navn. Forebyggelse på arbejdsmarkedet I det offentlige rum har du ret til din frihed, så længe du ikke bruger den til at krænke andres. Derfor skal lønmodtageres forhold stadig beskyttes af lovgivning. Et usundt arbejdsmiljø er en krænkelse af lønmodtagernes frihed. Liberaliseringer, der gør arbejdsmiljø til en handelsvare, er derfor lig med mindre frihed. Også i forhold til undervisningsmiljø er der behov for bedre beskyttelse. I uddannelsessektoren er der stort set ingen lovgivning omhandlende undervisningsmiljø og derfor bliver elevernes mulighed for en skoledag under gode rammer begrænset. Et godt undervisningsmiljø er vigtigt for at flere får en uddannelse, hvilket er essentielt for fremtidens velfærdssamfund, den sociale mobilitet og således den enkeltes muligheder. Som socialister er vores udgangspunkt, at alle har ret til at befinde sig i et godt og sundt miljø, uanset om de er på arbejdsmarkedet eller i skolen. Fælles kasse – Fælles regning Bidraget til fællesskabet kan ikke måles i kroner og ører. Betonarbejderen og overlægens arbejde har derfor den samme værdi for samfundet. Derfor tror vi heller ikke på, at man kan opgøre livsforløb i kroner og ører. Vi betaler til en fælles kasse og derfor har vi også en fælles regning. Diskussioner om brugerbetaling for personer med livsstilsygdomme er ikke kun udtryk for et elitært livssyn, det undergraver lysten til at bidrage til fællesskabet. Hvis du går i 49 50 51 52 53 54 55 56 57 58 59 60 61 62 63 64 65 66 67 68 69 70 71 72 73 74 75 76 77 78 79 80 81 82 83 84 85 86 87 88 89 forreste række og tager det hårde slid, så skal du mødes af et fællesskab, der rækker hånden ud og siger tak. 90 91 ## https://sfu.dk/s/2013-Socialist-i-dag-LM-vedtagelse-kcwy.pdf SOCIALIST I DAG Solidariteten i vores samfund er under pres. En cocktail af økonomisk krise og globalisering presser vores lønninger, virksomhedernes konkurrenceevne og i det hele taget fundamentet for trygheden i vores velfærdssamfund. Som socialister ved vi, at det er nødvendigt at prioritere benhårdt i fordelingen af samfundets ressourcer. Krisen har gjort dette endnu tydeligere. Vi er store tilhængere af skattefinansieret velfærd. Den vigtigste opgave for socialister i dag er at samle befolkningen bag vores projekt om en grundlæggende samfundsforandring: Vi skal udbygge fællesskabet, omfordele fra de rige til de mange og sætte hårdt ind mod den finansielle sektor, hvori den nuværende økonomiske krise blev skabt. Fællesskabet skal vinde kontrollen og sikre en bæredygtig økonomi med job til alle. Det må aldrig blive vores projekt blot at forsvare det eksisterende samfund og hænge os i velfærdsstatens historiske triumfer. Vi skal derimod turde opstille visioner for, hvordan vi udvikler velfærdssamfundet, og leverer socialistiske svar på de samfundsudfordringer, som krisen har medført. Det næste folketingsvalg bliver altafgørende, fordi de borgerlige i lyset af krisen toner rent flag. Deres rygmarvsreaktion på udfordringerne er afmontering af velfærdsstaten gennem lavere løn og lavere skat. Den lette løsning. Men også en katastrofal kurs, der vil øge uligheden, skabe øget social arv og svække det som gør Danmark stærkt – et stærk velfærdssamfund i samspil med nytænkende virksomheder, som skaber den sociale infrastruktur, der gør at vi trods høje lønninger og høj personskat har en god konkurrenceevne og et lighedsskabende velfærdssamfund. Vinder de borgerlige næste gang, vil det Danmark være på spil og vi vil bevæge os mod en minimalstat Vi præsenterer derfor her vores vision for venstrefløjen, som danner politisk baggrund for socialister frem mod næste folketingsvalg Dagens Danmark I dag er magten i samfundet meget ulige fordelt. Vores mål som socialister er en langt mere ligelig fordeling af magt og ressourcer, så alle får indflydelse på deres eget liv og den værdi de skaber. Et stort flertal har ikke indflydelse på deres eget arbejde. Vi kæmper for et samfund med lige muligheder. Når man vil omfordele magten står det klart at man må tage fra nogle for at give til andre. Som socialister kæmper vi altså for at sikre den almindelige arbejder mere indflydelse. Hånd i hånd med sikring af lige indflydelse går også sikring af reelt lige muligheder. Dette kræver et omfattende fokus på den sociale arv. Selvom vi i dag har et samfund med formelt lige adgang til uddannelse og demokratiske instanser, vil ens forældres position på arbejdsmarkedet og i samfundet have stor indflydelse på ens livsvilkår og fremtidsudsigter. Den sociale arv og dens forplantning ind på arbejdsmarkedet, ser vi som den mest grundlæggende ulighed i samfundet. Det er derfor i denne vi tager vores udgangspunkt. Det betyder dog ikke, at vi er ligeglade med dem, som er uden for arbejdsmarkedet. Dem er det helt centralt at få ind på arbejdsmarkedet igen, idet vi bør gøre vores arbejdsmarked mere rummeligt, så folk der ikke kan varetage en 37-timers arbejdsuge også kan være med. Det kræver dog, at vi fokuserer på at skabe flere holdbare jobs. For os er det en menneskeret at have et job, og det er afgørende, at vi fremover sikrer en bredere anerkendelse af, at de tunge tandhjul i samfundet holdes kørende af helt almindelige mennesker, hvis bidrag desværre ofte bliver overset. Men med ret følger pligt, og mens det er samfundets pligt at sikre alles ret til arbejde, er det at påtage sig et arbejde en pligt for alle, der har reelle muligheder for det. Venstrefløjens rolle At vi tager vores udgangspunkt i ulighederne på arbejdsmarkedet betyder også, at politik for os handler om løsninger på hverdagens problemer og uretfærdigheder. Politik må ikke reduceres til blot at være samvittighedsspørgsmål afkoblet hverdagens magt- og fordelingskampe. Vores politik tager sit udgangspunkt i almindelige menneskers problemer, så derfor formuleres den med henblik på netop dem fremfor til fordel for en lille økonomisk elite. Dette bliver kun mere aktuelt, når venstrefløjen på nuværende tidspunkt står historisk svagt blandt disse grupper. At ville omfordele magten og ressourcerne fra de rigeste til samfundets brede lag handler hverken om misundelse eller dyrkelse af en bestemt gruppe i samfundet, men derimod om at demokratisere samfundet og sikre stærke, fælles løsninger og et stærkt samfund, der hænger sammen. Hvis ikke vi gør det, risikerer vi yderligere opsplitning, som vil svække samfundet. Det politiske udgangspunkt Det politiske program, som skal sikre opbakningen til venstrefløjen og til velfærdsstaten, må have reel sikring af lige muligheder, fuld beskæftigelse og demokratisering af økonomien som pejlemærker, mens al politikken skal ses i et fordelingsperspektiv. Her siger vi klart, at vi vil omfordele magt og indflydelse. Det vil gøre vores samfund stærkere, fordi det vil stille den enkelte bedre. Som konkretisering af dette udgangspunkt opstiller vi nedenfor vores tre vigtigste politiske områder: Arbejdsmarkedspolitik Arbejdsmarkedet er i disse år under store forandringer. Massefyringer er blevet hverdag og utrygheden et grundvilkår på arbejdsmarkedet. Vores vision er at skabe et trygt og sikkert arbejdsliv for alle. Derfor er det et centralt mål for os på sigt at sikre fuld beskæftigelse, hvor også de der ikke kan varetage et 37-timers job skal have muligheden for at bidrage til samfundet i meningsfulde, mere fleksible job. Derudover skal det også sikres, at man kan trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet med værdighed og respekt, når man har ydet sit bidrag til samfundet.. De store uligheder i inflydelse på arbejdslivet skal modsvares af en demokratisering af arbejdsmarkedet. Vi ønsker på sigt oprettelsen af flere medarbejderejede virksomheder, mens vi nu og her finder det afgørende at give almindelige medarbejdere mere magt i deres egen hverdag bl.a. gennem en styrkelse af den danske model. Desværre har fagforretninger, som Krifa og Det Faglige Hus vundet frem grundet den tidligere regering. Dette presser de overenskomstbærende fagforeninger og svækker arbejdstagernes forhandlingsmuligheder. Det skal derfor gøres tydeligere for den enkelte borgere, hvad, der er en fagforening og hvad, der er en fagforretning. Derved sikrer vi, at man organiseres af de, som bedst varetager vedkommendes interesser på arbejdspladsen. Øget indflydelse til medarbejderne har en værdi i sig selv, mens deres praktiske kompetencer samtidig kan være nøglen til at sikre bedre, mere konkurrencedygtige løsninger for Danmark. Kernevelfærd Velfærdssamfundets vigtigste opgave er at sikre lige muligheder, tryghed og dermed frihed for alle dets borgere, så de kan leve et godt liv. I dag ses en udvikling, hvor penge og ressourcer til velfærd i større og større grad flyttes væk fra kernevelfærd; enten til de mest socialt belastede, der ikke kan rummes med det nuværende ressourceniveau og derfor må tildeles dyre specialtilbud, eller til de mest privilegerede gennem privatiseringer. Ingen af delene er ønskeligt. Velfærd, der kun går til de fattige, mister opbakning fra dem, der skal betale og bliver fattig velfærd og privatiseringer flytter helt uacceptabelt vores fælles ressourcer fra flertallet til de rigeste. Konkret skal kernevelfærdsydelserne altså være af et sådant niveau, at de som finansierer dem gennem deres skat også har lyst til at bruge dem. Ligesom et løft af kernevelfærden mindsker behovet for dyre specialtilbud. De vigtigste områder der skal sættes ind på, er uddannelse og sundhed. Uddannelserne spiller en afgørende rolle for at sikre reelt lige muligheder og en bredere anerkendelse af, at der er brug for alle. Derfor foreslår vi et langt tættere samspil mellem teori og praksis gennem hele uddannelsessystemet. Dette vil bl.a. gøre det klarere, at der skal være respekt om erhvervsskolerne og praktisk arbejde.. Konkret vil vi også sikre at viden og innovation ikke kun opfattes som noget der hører til på universiteterne, men i mindst lige så høj grad findes blandt dygtige faglærte og bør indarbejdes på de faglige uddannelser og professionshøjskoler. Herudover skal almene gymnasier have mere virkelighedsnær undervisning, så elevernes viden og refleksioner kan afprøves i verden udenfor klasselokalet. Det er centralt at sikre bedre rammer om uddannelserne gennem investeringer i kvaliteten. Det gælder især i folkeskolen, som er helt afgørende for at sikre forudsætninger for videre læring samt lægger grundlaget for at bryde den sociale arv. Men det gælder også efter folkeskolen, hvad enten det handler om flere undervisningstimer på erhvervsskolerne eller de videregående uddannelser. Ligeledes er det essentielt, at den unge hjælpes bedste muligt gennem uddannelsessystemet ved blandt andet en bedre og mere sammenhængende studievejledning. Uddannelsessystemet er ligeledes det vigtigste redskab til at udligne den sociale arv. Det er helt afgørende for Danmarks fremtid at så mange som muligt får en uddannelse for at kunne sikre Danmarks konkurrenceevne, ligesom det stiller den enkelte bedst med en uddannelse. Derfor er det ligeledes vigtigt at unge under uddannelse sikres anstændige økonomiske forhold, så de kan koncentrere sig om uddannelsen, i stedet for husleje, arbejdsvagter eller gæld. Både for at gøre det attraktivt at uddanne sig, men også for styrke den sociale mobilitet, så den ufaglærtes søn får mod på at forfølge studiedrømmen. Derfor kæmper vi for bedre økonomiske forhold for unge, som er under uddannelse. Sundhedsvæsenet spiller en helt afgørende rolle for at sikre tryghed i vores liv. At vide, at samfundet tager sig af en, hvis man kommer ud for en ulykke eller bliver syg, er med til at skabe en fundamental frihed, hvor man ikke skal bruge sin løn på dyre forsikringer eller skal være utryg i hverdagen. Derudover er sunde indbyggere også stabile medarbejdere og borgere med overskud, til gavn for virksomheder og vores fællesskab. Nye behandlingsformer og dyrere medicin presser sundhedsvæsenet og det er derfor afgørende at vi fastholder fokus på sundhedsvæsenets kerneopgave, at sikre fri og lige adgang til behandling, herunder at fjerne brugerbetaling på kerneopgaver som tandlæge og psykologhjælp. Pengene skal bruges hvor de gør størst gavn og ikke spildes på private aktører Økonomisk politik Den økonomiske politik skal have fokus på samfundets brede lag og gøre op med de sidste ti års borgerligt fokus på de allerrigeste. Samfundets velstand skabes nedefra og af de mennesker, som bidrager med deres slid. Derfor vil vi regulere finanssektoren bredt, blandt andet gennem finansskat og bankopsplitning, så dens størrelse og aktiviteter begrænses til reelle investeringer frem for spekulativ virksomhed, og vi kan undgå fremtidige kriser. I dag kan det for langt de fleste betale sig at arbejde og sådan bør det være for alle. Dette trues dog af social dumping, der resulterer i væsentlige lavere lønninger. Har man et fuldtidsarbejde, bør man tjene mere, end hvis man står uden for arbejdsmarkedet. Derfor bør beskatning i højere grad overføres fra arbejde til beskatning af arbejdsfri gevinster som aktiehandel, arv, formue samt beskatning af dyre boliger. Ikke for at forringe forholdene for dem uden for arbejdsmarkedet, men for at udligne de store uligheder på arbejdsmarkedet. Det er afgørende for samfundet at folk er i arbejde, så vi skal derfor skabe varige job og produktionsarbejdspladser i Danmark. Vi skal investeres i bæredygtige, fordelagtige industrier. Vi skal også kunne konkurrere på kvalitet og innovation for at sikre varige job på dansk grund. Vi anerkender naturligvis at vores virksomheder skal være konkurrencedygtige, men vi vil ikke konkurrerer på tysk løn og svensk skat.. I stedet vil vi optimere produktiviteten og sænke omkostningerne ved øget ressourceeffektivitet. Det skal blandt andet ske gennem flere midler til den grønne omstilling. Vi mener desuden, at øget medarbejderdemokrati er et stærkt værktøj til at sikre danske arbejdspladser. Endelig er det afgørende at vi får sat gang i debatten om, hvilken vækst vi gerne vil have i fremtiden, så vi kan skabe en bæredygtig samfundsøkonomi, der er mindre påvirkelig af forskellige tenderser til kriser.. For alle der vil Med disse bud har vi præsenteret vores samfundsvision og –analyse. Vi har også skitseret, hvordan venstrefløjen kan komme i offensiven og genvinde magten til at udvide og udvikle vores velfærdssamfund. Et princip, der i alle henseender bør gælde, når venstrefløjen gennemfører og præsenterer politik, er, at politikken skal kunne forsvares i sig selv. Vi må ikke henfalde til at begrunde politik med systemlogik som EU-krav og som værende ”nødvendighedens politik". SFU stiller sig i spidsen for en alliance med alle, der deler disse tanker. Det socialistiske projekt bliver kun stærkere af, at flere kommer med. ## https://sfu.dk/s/2014-Rd-erhvervspolitk.pdf ET ERHVERVSLIV MED INDFLYDELSE TIL ALLE SFU’s visioner for en rød erhvervspolitik Vores erhvervsliv og velfærd er under pres fra det internationale samfund. Hver gang én stat forringer arbejdsvilkår og velfærd, stiger presset på nabostaterne. Konkurrerende stater udbreder på denne måde velfærdsforringelser og lønnedgang. De borgerlige og deres trofaste støtter i toppen af erhvervslivet bruger denne udvikling til at hæve virksomhedernes interesser over folkets interesser. I SFU ønsker vi en anden retning, hvor velfærdssamfundet kombineret med forskellige typer af medarbejdereje af virksomheder skal skabe forudsætningerne for et konkurrencedygtigt og robust erhvervsliv. Vi er bevidste om, at et sundt og stærkt erhvervsliv er fuldstændig afgørende for vores mulighed for at udbygge vores velfærd. Men vi køber ikke præmissen om, at erhvervslivet kun kan styrkes gennem skattelettelser, lavere afgifter og ringere løn. Høje skatter og gode lønvilkår skaber derimod forudsætningen for, at Danmark er Europas bedste land at drive virksomhed i. Velfærdssamfundet sikrer virksomhederne gode rammevilkår i form af infrastruktur samt sunde og dygtige medarbejdere, og den lave grad af ulighed og hierarki skaber gode rammer for innovation og selvstændige medarbejdere, der tør komme med deres ideer til ledelsen. En demokratisk styret produktion vil gavne mennesker og miljø nu og i fremtiden. Bæredygtig demokratisk produktion frem for skadelig spekulation er vores svar på et stabilt og gavnligt erhvervsliv. Dette papir skitserer, hvordan vi kan styrke erhvervslivet til vores fælles bedste. Fra spekulation til produktion For SF Ungdom er det afgørende, at den private sektor først og fremmest består af produktionsvirksomheder. Det skyldes både, at vækst i små- og mellemstore produktionsvirksomheder er den bedste måde at skabe arbejdspladser på – men samtidig at produktion skaber reel værdi i og for samfundet i modsætning til finansiel spekulation. Vi har grundlæggende stor respekt for små og mellemstore iværksættere af produktionsvirksomhed, så længe de producerer bæredygtigt samt på danske løn- og arbejdsvilkår. Derfor er det et centralt mål for vores erhvervspolitik, at andelen af produktion øges – og at andelen af spekulation tilsvarende mindskes - i den private sektor. En samfundets bank Vi ønsker at styrke det erhvervsliv, der skaber arbejdspladser på en social og miljømæssigt bæredygtig måde. I dag investerer private banker for at profitmaksimere samt generere overskud og udbytte til aktionærer. Rige kunder får hjælp til at snyde med skattefiduser, mens private bankkunder bliver snydt af banken. De bliver ofte rådgivet mod sine egne interesser, fordi bankrådgiveren i realiteten er en sælger, der prøver at tjene flest mulige penge til sin virksomhed, banken. Vi ønsker, at bankrådgiveren reelt skal være en rådgiver, som, man kan stole på, arbejder for ens interesser.  I vores samfund er kapital en forudsætning for produktionen og forandringer i erhvervslivet. Derfor er det vigtigt, at der bliver stillet kapital til rådighed på fællesskabets præmisser. I SFU kæmper vi for at modarbejde spekulation, rådgivning og investeringer, der skader fællesskabets interesser!  I første omgang ønsker vi en opsplitning af de private banker, så de samme banker ikke kan stå for håndtering af privat- og erhvervskunders penge, samtidig med at de driver spekulationsvirksomhed. Det kræver strammere regulering og lovgivning. Men vi ønsker ikke blot at begrænse den skadelige bankdrift. Vi vil også styrke den bankdrift, der støtter de virksomheder, der i dag fravælges af de kommercielle banker. Det er særligt små virksomheder og virksomheder, der bryder med paradigmet om sort vækst og hierarkisk struktur. Derfor ønsker vi en samfundsbank. Denne samfundsbanks hovedformål er: • At lånefinansiere omkostningerne ved grøn og social omstilling samt ligestilling af magtforholdene i virksomheder, såsom omlægning af anparts- og aktieselskaber til kooperativer • At yde lånemuligheder til arbejdsløse og nyuddannede iværksættere med kvalificeret rådgivning om virksomhedsdrift • Udbyde stabile, lave renter til privatkunder med lige rådgivning uanset deres økonomiske situation. • Stille krav om danske løn- og arbejdsvilkår ved lån til erhvervskunder Et erhvervsliv understøttet af det offentlige Den offentlige sektor har gode muligheder for at styre erhvervslivet ved at regulere og skabe incitamenter. Samfundsgavnlige interesser skal anspores igennem fornuftige incitamentsstrukturer. Vi mener ikke, at generelle erhvervsskattelettelser er vejen frem, fordi skattelettelser risikerer at ende på virksomhedernes opsparingskonti eller som lønforhøjelser til direktionsgangene. Derimod mener vi, at fællesskabet i form af samfundet bør tage brug af målrettede statstilskud, skattefradrag og afgiftslempelse til at skabe langsigtet stabil bæredygtig udvikling for os alle.  Sådanne indsatser kan bl.a. ske gennem offentligt-private partnerskaber, hvor det offentlige går sammen med stærke private aktører om større investeringer. Dog skal offentlige investeringer i arbejdspladser ikke se stort på natur, miljø eller sociale forhold. Offentlige investeringer skal altid lede til samfundsgavnlige arbejdspladser. Derfor er krav om praktik- og lærepladser, arbejde på danske løn- og arbejdsvilkår, grøn omstilling osv. essentielle, når vi skal foretage offentlige investeringer.  Derudover skal finanspolitikken tilpasses konjunktursvingninger for at sikre, at det offentlige har råd til investeringer i krisetider. Erhvervslivet og det offentlige skal i højere grad samarbejde, og det skal gøres lettere at undgå forskellige bureaukratiske barrierer, når man ønsker at starte en ny virksomhed. I samme led vil det også give mening, hvis man forsøgte at forbedre erhvervslivets og de arbejdssøgendes muligheder ved at lave større netværk imellem kommunerne, uddannelserne og erhvervslivet. En rød erhvervspolitik vil også ændre markant på de eksisterende erhvervsstøtteordninger. I dag er den offentlige erhvervsstøtte alt for ufokuseret og bliver bl.a. brugt til at understøtte en række sektorer, der er begrænset eller intet potentiale i på sigt. Vi vil et opgør med denne defensive strategi. Vi ønsker et samfund, der tager aktivt stilling til hvilket erhvervsliv, det vil have. Derfor vil vi omlægge erhvervsstøtten, så den bliver rettet specifikt mod sektorer med stort potentiale, der samtidig kan bidrage til at udvikle samfundet i en positiv retning. Det offentlige skal ikke kun stimulere erhvervslivet, men også sikre, at de mest betydningsfulde sektorer er under fuld demokratisk styring. Det betyder, at både medarbejdere og hele befolkningen skal sikres demokratisk indflydelse på de mest betydningsfulde sektorer. Infrastruktur, undergrundsressourcer, energi, transport og ledningsnettet er eksempler på vitale sektorer. Derfor skal sektorernes ejerskab ikke være afhængigt af profitfortjeneste til de rigeste på bekostning af fællesskabet, men derimod være under fuldstændig demokratisk kontrol af det offentlige. Ligeledes skal kernevelfærdsopgaver som ældreplejen ikke udliciteres til profitbaserede virksomheder, men løftes af det offentlige selv.  Det er også afgørende for erhvervslivet, at arbejdsstyrkens kvaliteter styrkes. Udover bedre uddannelse generelt skal lediggang bruges til at opkvalificere hjælperen på et hospital til SOSU-assistent eller arbejdsdrengen til tømrer. Det er både i erhvervslivets og det offentliges interesse, at alle har mulighed for at bidrage. Lige så vel som borgere er forpligtet til at bidrage, er samfundet også forpligtet til at styrke borgernes muligheder for at arbejde. Bedre rammer om erhvervslivet Som fortaler for høj grad af regulering og beskatning bliver man tit mødt med bekymringen om, at produktionsvirksomheder vil blive presset ud af landet. Vi ser dog ikke det danske velfærdssamfund som en klods om benet på virksomhederne, men tvært imod som et stærkt fundament for deres forretning. Danmark er ikke uden grund blevet kåret til det bedste land i verden at drive virksomhed i. Et uddannelsessystem uden brugerbetaling vil sikre virksomhederne de mest kvalificerede medarbejdere uanset økonomisk baggrund. Et sundhedssystem med fri og lige adgang vil minimere sygefraværet. Bedre kollektiv transport og flere cykelstier vil frigive mere plads på vejene til erhvervstrafik, offentlig børnepasning højner erhvervsfrekvensen blandt kvinder og gør småbørnsforældre mere fleksible, og et relativt lige samfund med høj grad af sammenhængskraft og tillid giver mindre korruption og kriminalitet. Endelig sikrer det danske flexicuritysystem, at det er let for virksomhederne at hyre og fyre medarbejdere, netop fordi der er et sikkerhedsnet for de ledige. Derfor vil SFU værne om og udbygge den danske model, som er under pres. Vi arbejder for en fleksibel dagpengeperiode og for bedre mulighed for efteruddannelse til fremtidens erhverv. Vores princip om, at rettigheder og pligter skal harmonere, gælder også for virksomheder. Det er naturligt, at alle bidrager til fællesskabet og lever op til dets krav, når man samtidig nyder godt af de rammer, velfærdssamfundet giver. Vi ønsker et mangfoldigt erhvervsliv med plads til alle. Derfor vil vi gerne fremme virksomheder, der arbejder med at åbne arbejdsmarkedet op for flere. Et godt eksempel er socialøkonomiske virksomheder, hvor socialt udsatte arbejder på ordinære vilkår, mens virksomhedens overskud geninvesteres i ansættelse af flere socialt udsatte. 1 Innovation skabes af samarbejde! 2 Innovation er afgørende for at bibeholde vores konkurrenceevne, så vi kan fastholde og 3 skabe arbejdspladser og dermed sikre ordentlige løn- og arbejdsforhold og en retfærdig 4 omfordeling af goderne. Det at fremme innovationen indebærer i vores øjne et opgør med 5 det gængse glansbillede af, at det kun er akademikere i udviklingsafdelinger og 6 jakkesætsklædte iværksættere, der kan bidrage med innovation. Vi mener, at de værdifulde 7 idéer opstår i mødet mellem teoretisk viden og erfaren faglighed. Derfor vil vi arbejde for at 8 fremme organisationsformer i erhvervslivet, hvor der lyttes til nyskabende idéer uanset 9 deres ophav. Vores indsatser, der skal styrke innovationen i erhvervslivet, er: 10 • Vi vil øge mulighederne for, at virksomheder kan indgå partnerskaber med offentlige 11 uddannelsesinstitutioner såsom universiteter og erhvervsskoler. Dette skal både sikre 12 mere virkelighedsnære uddannelser og samtidig styrke tilstrømningen af ny viden til 13 virksomhederne. 14 • Der skal oprettes netværksbaserede innovationsværksteder faciliteret af det 15 offentlige, hvor ufaglærte, faglærte og akademikere mødes for at styrke 16 produktiviteten og udvikle produkter generelt. 17 • Et stærkt fokus på at øge antallet af demokratiske virksomheder, hvor 18 medarbejdernes idéer bliver hørt, og hvor de har medbestemmelse over, hvordan 19 virksomhedens profit geninvesteres. Hvis vi vil øge antallet af virksomheder, der 20 skifter den klassiske virksomhedsstruktur ud med en demokratisk, er det afgørende, 21 at vi skaber klare økonomiske incitamenter til at gøre det. SFU mener bl.a., at man 22 bør fritage virksomheder for arveafgift, hvis den går i arv til medarbejderne. 23 Derudover skal der skabes bedre muligheder for, at lønmodtagerfonde, herunder 24 arbejdsmarkedspensionsfonde, kan investere i og oprette medarbejderstyrede 25 virksomheder. 26 Som folkesocialister skeler vi dog til mere end blot bedre konkurrenceevne. Det er vigtigt, at 27 den innovation, vi vil understøtte og fremelske, lever op til nogle krav. Et demokratisk 28 samfund skal altså turde at prioritere den innovation, der er i fællesskabets interesse. Vi er 29 derfor ikke bange for at belønne bæredygtige, socialt ansvarlige eller velfærdsforbedrende 30 innovative løsninger på samfundsproblemer. 31 Afslutning: Et erhvervsliv for samfundet! 32 Dette papir skitserer vores visioner for erhvervslivet. Kvaliteten af vores arbejdsstyrke, 33 vores produkter og vores samarbejde styrkes. Vi vil brede magten i erhvervslivet ud for at 34 sikre en mere retfærdig fordeling af magt og ressourcer i samfundet. For os er markedet 35 ikke en hellig ko, men en tyr, der skal tæmmes til at arbejde for mennesker frem for profit! 36 37 ## https://sfu.dk/s/2015-Integration-er-alles-ansvar.pdf Integration er alles ansvar Siden starten af 80’erne har skiftende regeringer og politiske flertal forsøgt at besvare de spørgsmål om flygtninge og integration, der gang på gang er dukket op i den danske debat. Her i år 2014 står det klart, at mange de svar, der er blevet givet indtil nu, enten har været mangelfulde eller decideret skadelige. Integrationsindsatsen ift. flygtninge og indvandrere fra fattige ikke-vestlige lande er på mange måder slået fejl, og ingen er kommet med et sammenhængende forslag, der både kan sikre en fair behandling af de flygtninge, der kommer hertil, samt sikre en velfungerende inklusion i det danske samfund af dem, der ender med at blive. SF Ungdom ønsker at vende denne tendens. Vi vil sikre en flygtningepolitik, der anerkender Danmarks ansvar og respekterer, at menneskerettighederne er universelle. Samtidig vil vi kæmpe for en effektiv integration, der bygger på respekt for mennesker, accept af grundlæggende værdier i det danske samfund og gensidige, retfærdige krav til danskerne og de mennesker, der ønsker asyl, opholdstilladelse og statsborgerskab. Dette papir præsenterer SFU’s holdning til flygtningespørgsmålet, og hvordan vi vil inkludere de fattige ikke-vestlige flygtninge, der får ophold i Danmark, og deres efterkommere i vores samfund. En retfærdig flygtningepolitik Siden anden verdenskrig har der ikke været så mange flygtninge i verden, som der er i dag, og Danmark har et ansvar for at modtage flere flygtninge, end vi gør nu. Fordi vi skal tage et medmenneskeligt ansvar for mennesker, der ikke kan klare sig selv, men også fordi vi på nuværende tidspunkt er en krigsførende nation, og derfor skal tage ansvar for de mennesker, vi er med til at gøre til flygtninge. Vi skal i højere grad samarbejde med andre europæiske nationer om en fair fordeling af flygtninge, fordi den nuværende fordeling placerer mange under kummerlige forhold i lande, der ikke har kapaciteten til at hjælpe dem. Samtidig skal Danmark arbejde for, at de umenneskelige metoder, der bruges til at holde flygtninge ude af EU, afvikles. Det er essentielt, at danske retsstatsprincipper og menneskerettighederne gælder for alle, og dette skal afspejle sig i vores behandling af asylansøgere. Den store fejl ved Danmarks asylpolitik i de sidste mange år er, at vi i udgangspunktet behandler asylansøgere, som om de forlader landet igen om meget kort tid. Dette er forfejlet, da de konflikter, som mennesker flygter fra, oftest tager meget længere tid at løse. Derfor er det nødvendigt, at vi gør en endnu større indsats for aktivt at integrere asylansøgere i samfundet, både før og efter de får deres sag behandlet. Dette skal særligt gøres igennem sprogundervisning, psykologhjælp og gradvist stigende tilknytning til det danske samfund. For at integrere asylansøgere bedre, skal det gøres nemmere at få lov til at bo, arbejde og gå i skole uden for centrene. SFU ønsker derudover, at der skal sættes en grænse for, hvor længe man kan have boet i Danmark og stadig kunne sendes tilbage til det land, man er flygtet fra. SFU er i øvrigt af den overbevisning, at det er et skråplan at medregne hjælp til flygtninge i Danmark i den samlede ulandsbistand. Det er to forskellige ting. Retfærdig familiesammenføring Det er en grundlæggende rettighed, at kunne være sammen med sin familie. Den nærmeste familie er altafgørende for f.eks. børns udvikling og trivsel. Derfor giver det ingen mening, at begrænse familiesammenføringerne mere end i dag, da dette kun vil være skadeligt for integrationen i det danske samfund. Derudover strider det imod alle medmenneskelige principper at efterlade børn i krigszoner, og det er i mange tilfælde konsekvensen af den begrænsede familiesammenføring, da børn ofte ikke kan klare den horrible flugt til Europa. Vi ønsker et nyt regelsæt for familiesammenføringer, der baserer sig på retfærdige krav og menneskeretslige principper. Derfor er vi imod af en række af de nuværende krav på området. Dette gælder også 24-årsreglen og tilknytningskravet som vi fortsat er modstandere af. Dels fordi de ikke virker, og dels fordi det diskriminerer en stor gruppe mennesker, nydanskere såvel som andre danskere. Vi anerkender dog, at diskussionen om flygtninge og integration er bredere end disse spørgsmål og vil arbejde for, at brede debatten så meget ud som muligt. Adskillelse skaber fordomme En stærk integrationsindsats fra første dag er væsentlig for at skabe forudsætninger for en succesfuld integration med gode relationer. Mange etniske danskere har i dag ingen kontakt til flygtninge eller nydanskere i hverdagen, og baserer derfor deres syn på flygtninge og nydanskere på mediernes ofte negative, stereotype billede af dem. Dette er et af de grundlæggende problemer med integration i det danske samfund. Omvendt skaber adskillelsen også forudsætningen for at parallelle samfund kan opstå i ghettoerne, samfund hvor reaktionære religiøse kræfter bliver så stærke at de aktivt kan modarbejde integrationen og skabe et fjendebillede blandt indvandrere af danskere. Mange danskere er nervøse for, at de penge, som bruges på nydanskere og flygtninge, vil betyde velfærdsforringelser. Danskerne er efter krisen pressede, mange står uden job og understøttelse, og mener ikke, det kan være rimeligt, at der ikke er penge til dem. Det skaber en stigende modvilje mod at hjælpe flygtninge og anerkende deres problemer. Desuden styrker det de fordomme, som fører til en øget diskrimination, som gør det sværere for mennesker uden et danskklingende navn at få et arbejde. Dette gør det sværere for dem at få en bolig i et andet område og forlade ghettoerne. Resultatet er parallelsamfund, som hverken er til gavn for nydanskere eller etniske danskere. SFU ønsker en politik, som arbejder aktivt for at blande samfundslagene i Danmark, både imellem og internt i kommunerne. Vi ønsker flere penge afsat til at bryde ghettoerne op med blandet bebyggelse og skaffe passende boliger til flygtningene. Der skal arbejdes aktivt med at fordele de flygtninge, der skal have et sted at bo i Danmark, ud over hele landet, samt i forskellige boligområder, hvor der skal arbejdes på at inddrage lokale borgere for at integrere nydanskerne i f.eks. det lokale foreningsliv. En vellykket integration kræver, at en nydansker får et netværk, som også indeholder danskere. Frihed til forskellighed Danmark er grundlæggende et frit land. Vi har nogle helt grundlæggende rettigheder, som vi har tilkæmpet os. Det er rettigheder som ytringsfrihed, trosfrihed og holdningsfrihed. I SFU vil vi aldrig acceptere diskrimination på baggrund af tro, kultur, etnicitet, seksualitet eller køn. Det betyder bl.a., at folk må tilhøre og praktisere den religion, de ønsker, og bære de religiøse symboler, de vil – det sig være et muslimsk tørklæde, en jødisk kippa eller et kristent kors – så længe de samtidig lever og deltager som medborgere i vores samfund, med respekt for dettes love og regler. Ingen kvinde skal tvinges til at gå med tørklæde, og ingen er mindre værd pga. deres seksualitet. Det betyder også, at SFU til enhver tid vil tage kraftigt afstand fra religiøse praksisser og kulturer, der bryder med disse og ovennævnte principper. Det betyder også, at vi forbeholder os retten til at tage stilling til tildeling af indfødsret på baggrund af disse principper. Disse er nemlig med til at skabe tolerance og derfor også sammenhængskraft i samfundet. Angreb herpå er derfor en hindring for god integration, og skal ikke accepteres. God integration starter tidligt Det er vigtigt, at integrationen sker allerede fra barnsben af, og derfor er det nødvendigt, at flere nydanske børn kommer i daginstitutioner, og at der allerede her gøres en ekstra sproglig indsats for tosprogede børn. For at opnå øget indmeldelse i dagtilbud, ønsker SFU, at man fra kommunens side laver mere opsøgende arbejde, samt at det gøres billigere at have børn i daginstitution. I det lange løb ønsker SFU, at dagtilbuddene skal være gratis, så man kan indføre aktivt fravalg af om indmeldelse af børn i daginstitutioner. Med folkeskolereformen er der kommet obligatorisk lektiecafé og tolærerordning, som kan være til gavn for nydanske børn, der grundet sproglige barrierer ikke kan få hjælp hjemme. Det er også vigtigt, at lærere bliver efteruddannet til at arbejde bedre med nydanske børn, herunder uddannelse i hvordan man løser udfordringer, der kan opstå i kulturmødet. Undervisning i kultur og religion bør forbedres. Det frie skolevalg er ofte medvirkende til, at elevfordelingen er uhensigtsmæssig, derfor mødes elever ikke på tværs af samfundslagene. Af denne grund er vi imod skoler, der underviser på et stærkt religiøst grundlag, og mener ikke, de bør få statsstøtte. Disse eksempler kan være hindrende for integration, og derfor ønsker SFU at omlægge skoledistrikterne i de store byer så de kommer til at ligge på tværs af forskellige typer af boligkvarterer. På længere sigt ønsker vi at nedbryde de homogene boligkvarterer og dermed sikre mere mangfoldige beboelsestyper og dermed indbyggere med forskellige økonomiske og sociale baggrunde. Dette giver grobund for at blande samfundslagene i folkeskolen uden at gå på kompromis med den lokale forankring. På ungdomsuddannelser er der er problemer i integrationsprocessen. Derfor ønsker SFU, at de krav, som vi normalt stiller til ungdomsuddannelser, gymnasiale som faglige, også tilpasses til nydanske og tosprogede elever. Derudover vil vi have indført målrettet lektiehjælp til tosprogede elever med fagligt kvalificerede lærere. Modersmålsundervisning er essentielt, for at tosprogede børn kan få et udbytte af folkeskolen, fordi det er umuligt at lære sit andet sprog uden først at forstå sit første. Ens modersmål er den ramme man forstår verden ud fra og uden det grundlag, har man markant ringere muligheder både fagligt, socialt og identitetsmæssigt. Både på skoler og i daginstitutioner ønsker vi, at der laves en aktiv integrationsindsats, som tager højde for kulturelle og religiøse forskelle i hverdagen, med fokus på forældre der er flygtninge og familiesammenførte med flygtninge. Arbejdsmarkedet er et afgørende skridt En aktiv beskæftigelsesindsats er afgørende for vellykket en integration. Gør man nydanskere til en del af det danske arbejdsmarked, vil de automatisk blive integreret i nogle af hverdagens fællesskaber, der gør det muligt at blive en del af det danske samfund. For SF Ungdom er det afgørende, at den enkelte nydansker viser vilje til at være en del af arbejdsmarkedet. Derfor er det et krav, at alle nydanskere, der opnår opholdstilladelse i Danmark, hurtigst muligt gennemfører et kursusforløb i dansk sprog, samfund og kultur, der vil være en forudsætning for at kunne begå sig på en arbejdsplads. Ligeledes finder vi det retfærdigt, at der stilles de samme krav til flygtninge som til etniske danskere, når det drejer sig om at være til rådighed for arbejdsmarkedet. Viljen til integration skal dog være gensidig. Derfor er det også vigtigt, at samfundet viser vilje til at inkludere nydanskere på arbejdsmarkedet. Allerede i dag er flygtninge en stor ressource på arbejdsmarkedet, og det skal vi i højere grad gøre brug af, også ved nye flygtninge. Kan man bidrage, skal man bidrage. Derfor vil vi indføre støtteordninger for virksomheder, der aktivt bidrager til at få nydanskere i beskæftigelse. Derudover ønsker vi at ændre de nuværende vurderinger af udenlandske uddannelser ift. danske, så det bliver nemmere at få konverteret dem til det danske arbejdsmarked. Dette inkluderer også støtte til evt. nødvendig efteruddannelse. Med disse initiativer vil vi bryde med tidligere tiders dårlige integrationsindsatser, og går til kamp for en retfærdig politik, der virker. Fremtiden er et åbent samfund med lighed og plads til forskellighed i fællesskab - ikke et splittet samfund med fordomme og kulturelle konflikter. Dette papir dedikeres til Servet Benli og hans kamp for at sikre retfærdig integration og inklusion af alle indvandrere i det danske samfund. Vedtaget af SFU’s landsledelse, januar 2015 ## https://sfu.dk/s/2017-EN-KONOMI-FOR-FOLKET.pdf EN ØKONOMI FOR FOLKET Økonomi er et spørgsmål om politik, ikke nødvendighed. Kapitalisterne og de borgerlige politikere vil have en ureguleret økonomi. Den kalder de for “fri”. Men den er kun fri for en lille, velhavende del af samfundet. Resten rammes af forringelser i velfærden, usikre arbejdsforhold og en stadig mere utryg dagligdag. Som folkesocialister vil vi give de borgerlige kamp til stregen, for vi vil ikke have en liberalistisk markedsøkonomi, hvor rigdom og magt er centreret på få hænder. Vi vil have en økonomi, der er indrettet efter almindelige menneskers behov, ønsker og interesser. Vi ønsker at give pengene tilbage til folket. I dette papir vil vi skitsere de forandringer, vi kan begynde på i morgen, men på den lange bane ønsker vi en grundlæggende anderledes økonomi. Vi ønsker et socialistisk samfund og vil tage gradvise skridt mod et opgør med den kapitalistiske markedsøkonomi. MENNESKER SKABER VÆRDI I SFU kæmper vi altid for at sikre en højere levestandard for hele befolkningen. Levestandarder er mange ting: Det er en stabil indkomst, god velfærd, en mangfoldig kultur og en ren natur. Det kan ikke måles ved blot at aflæse udviklingen i bruttonationalproduktet. For SFU er økonomisk vækst derfor aldrig et mål i sig selv. Succeskriteriet er derimod forbedrede levevilkår for arbejder- og underklassen. Når vi måler på Danmarks økonomi, skal vi i højere grad kigge på, hvor meget vi skader kloden, og hvordan indkomsterne fordeler sig. En god økonomi er for os en økonomi, der er til gavn for os alle, både ved at den sikrer at alle mennesker har adgang til goder, der er centrale for en god tilværelse, og ved at flertallet får adgang til hele den værdi, de selv skaber. I tiden efter krisen har usikkerhed og sparepolitik været normen, hvilket hverken gavner økonomien eller borgerne. Danmark er et af verdens rigeste lande, men for at sikre velfærd for kommende generationer, skal denne rigdom ikke bruges på skattelettelser i toppen. Den skal investeres i folket. I SFU mener vi at investeringer i uddannelse, sundhed og velfærd, og ikke topskattelettelser er grundlaget for en holdbar økonomisk udvikling. Vi skal gøre op med Finansministeriets liberalistiske regnemodeller og sætte langt større fokus på de dynamiske effekter, der er ved at investere i mennesker gennem f. eks velfærd og uddannelse. Det 21. århundrede byder på nye udfordringer for lønmodtagerne. Mens virksomhederne automatiserer og udvikler sig, vil visse typer af arbejdspladser ændre sig markant eller forsvinde helt. Med forandringer som disse ser vi for alvor, hvor sårbar arbejderen er i vores økonomi. Store multinationale virksomheder arbejder ihærdigt på at udnytte de nye teknologier - ikke til at skabe velstand for folket, men for at skabe magt og profit til sig selv. Der kræves socialistiske svar for at forhindre, at arbejderen bliver ekstremt udsat, samtidig med at virksomhederne få monopol på kapital, viden og teknologi, som kun øger deres magt. Som samfund må vi indstille os på, at vi med teknologisk udvikling ikke kan forvente behov for lige så mange arbejdstimer som tidligere. Det betyder, at vi på sigt bliver nødt til at nedsætte arbejdstiden og på anden vis dele arbejdet mellem os. Det er ikke ansvarligt at lade markedskræfterne og profithensyn styre vores fælles anliggender. Vi skal ikke være i lommen på private ejere af infrastruktur som private energiselskaber, post- og telefonselskaber eller vandværker, der ville kunne lukke Danmark ned i morgen ved ekstreme prisforhøjelser eller som magtdemonstration. Central infrastruktur skal være på fællesskabets hænder. Derfor vil SFU for eksempel nationalisere nordsøolien og etablere en oliefond til investering af bæredygtige energikilder for pengene. ET OMFORDELENDE DANMARK I SFU kæmper vi for at de bredeste skuldre skal bære et tungere læs. Dette skal ske gennem et mere progressivt skattesystem og en stærk økonomisk omfordeling, der sikrer at alle får de samme muligheder. Vi tror på, at et økonomisk lige samfund skaber lige muligheder. Et progressivt skattesystem er dog ikke målet i sig selv, og det er derfor vigtigt at undersøge og afprøve alternativer til indretningen af skattesystemet og velfærdsstaten. Velfærdssamfundet har dog vist sig at være utilstrækkeligt for den nederste del af samfundet. Overdrevne krav til rådighed, huller i sikkerhedsnettet samt formuekriterierne til kontanthjælp har skabt en gruppe, der ikke er garanteret en indkomst ved arbejdsløshed eller sygdom. Det er et menneskeligt problem, som kaster familier ud i fattigdom og desperation. Samtidig slår det bunden ud af arbejdsmarkedet, at en gruppe helt opgiver at få hjælp og i stedet er villige til at acceptere alle former for løn og arbejde ud af nød. Derfor vil SFU sikre, at ingen danskere kan have en månedsindkomst lavere end fattigdomsgrænsen. Det offentlige skal ikke kunne fratage ydelser i et omfang, hvor det vil bringe borgeren under fattigdomsgrænsen. Dette kræver finansiering og kan potentielt koste arbejdskraft. Dette vil SFU blandt andet løse ved at sikre at den gruppe af velhavende danskere, der har valgt at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet og leve af kapitalindkomster, skal betale en ekstra indkomstskat af denne kapitalindkomst. For ligeledes at sikre et ordentligt indkomstgrundlag ønsker SFU at forlænge dagpengeperioden i en ubegrænset periode, samt indføre arbejdstilbud fra a-kasserne som forsikrede arbejdssøgende i et vist omfang har krav på at tage. Ansvaret for ledighed rykkes derved over på virksomhederne, a- kasserne og staten, hvor det i dag hovedsageligt er på den arbejdsløse. Vi skal have vores kontrolsamfund erstattet af et tillidssamfund. Jobcentrene skal i udgangspunktet udfases, og i stedet skal der oprettes arbejdsmarkedskontorer, der har til opgave at skabe arbejdspladser og finde arbejdssøgende, der passer til ledige stillinger i stedet for det fokus, der er på at skabe praktikpladser og få arbejdssøgende i aktivering. Dette kan ske ved, at der bliver stillet opkvalificeringstilbud til rådighed til de arbejdssøgende, der har brug for det. Alt dette kan ske bedst ved et samarbejde mellem a-kasser, stat, virksomheder og uddannelsesinstitutioner. Indkomstskatten er lige nu et af de vigtigste midler til at skabe et mere lige samfund. I dag lever omfordelingen desværre ikke op til sit potentiale. Den merværdi, arbejderne skaber i det kapitalistiske system burde i langt højere grad blive leveret tilbage til dem, som producerer den. De rige bliver rigere, og derfor er det kun fair, at beskatningen af dem følger deres indkomst. Selvom indkomstskat er med til at skabe større lighed ser vi, at lavindkomstgrupper betaler uhensigtsmæssigt meget i skat. Hvis denne gruppe beskattes mere, vil der blive skabt en klasse af fattige arbejdende. Helt konkret foreslår vi derfor at hæve personfradraget, sænke bundskatten markant, genindføre mellemskatten og sætte topskatten op. Derudover ønsker vi at indføre en millionærskat på yderligere 5 procentpoint for alle dem, som tjener mere end 1 million kroner om året. På den måde får de lavest lønnede flere penge mellem hænderne hver måned, mens de rigeste betaler lidt mere. SFU tror på en mere omfordelende økonomi og ser allerhelst, at arbejde, som er værdiskabende, beskattes så lidt som muligt. I stedet bør vi kigge på andre beskatninger, og her er skatten på bolig og mursten et oplagt bud. Hvis der skal sættes en stopper for boligspekulation og boligbobler, må markedet reguleres. I SFU ønsker vi derfor at indføre en skat på fortjenesten af boligen. Det vil give incitament til at bo i sin bolig i længere tid ad gangen og retfærdighed ved, at der ikke tjenes penge på blot at være boligejer. Arbejdsfrie indkomster som aktiespekulation, boligspekulation og arv skal beskattes mere end, hvad det bliver nu. Derfor går vi ind for en skat på finansielle transaktioner. Aktie- og boligspekulation bør beskattes i højere grad end i dag, så vi kommer den skadelige del af aktie- og bolighandlen til livs. Vi skal have en progressiv formuebeskatning, så de rigeste ikke har fordel ved at lade pengene stå på kontoen og vokse, i stedet for at geninvestere dem i vores samfund. Desuden skal vi have en højere beskatning af arv, da vi ikke mener, det er fair at de rigeste i vores samfund arver deres millioner uden at bidrage til samfundet. Beskatning både på store formuer og arv skal starte relativt højt, så almindelige mennesker, som bare har været gode til at spare op, går fri. ØKONOMISK DEMOKRATI Arbejde er en central del af menneskers liv, men langt de fleste har ikke nogen indflydelse når det kommer til forholdene på deres arbejdsplads. SFU ønsker et demokratisk samfund, og det gælder også på arbejdspladserne. Uanset om vi taler om materiel, intellektuel eller menneskelig værdi, så er det i dag ikke dem, der producerer, der har magt og velstand. Det er en lille elite, der ejer produktionsmidlerne. Det betyder ikke bare, at bankdirektøren ofte tjener ti gange så meget som håndværkeren, selvom om dennes bidrag til samfundet ikke er ti gange mere værd. Det betyder også at magtfordelingen i samfundet er enormt skæv. For SFU er det centralt at problematisere, ikke blot at nogle mennesker tjener meget mere end andre, men at nogle mennesker tilegner sig meget rigdom ved at eje andres arbejdskraft. Derfor skal danskerne have magten over økonomien. Vi vil skabe en økonomi, der styres af fællesskabet gennem demokratiske beslutninger. Bankerne skal ikke have mulighed for at køre økonomien i sænk og sende regningen til borgerne. Derudover vil vi forbedre vilkårene for at borgere kan have fælleseje - uanset om det er i arbejdslivet, fritidslivet eller ved fælles transport. På den måde sikrer vi, at ressourcer udnyttes bedst og at medarbejdere i højere grad kan være med til at sætte rammerne for virksomhederne. Disse rammer kan også sættes af kommunerne, hvis vi giver dem større beføjelser til at kunne stille krav til virksomhederne i forhold til arbejdsmiljø, oprettelse af elevpladser, mindre forurening, initiativer for demokratisk medbestemmelse og mange andre ting, som kan medvirke til et mere velfungerende samfund og et godt lokalmiljø. Samtidig skal kommunerne have muligheden for at belønne de virksomheder, der tager socialt ansvar og har et udbredt medarbejderdemokrati. Det er dog ikke kun på virksomhederne, at arbejderne skal have større medbestemmelse. Arbejderklassen har gennem fagforeningerne en enorm økonomisk magt i form af de danske pensionskasser. Vi vil arbejde for at denne økonomiske magt i større grad bliver lagt ud til medlemmerne og at midlerne ikke blot skal sikre maksimalt afkast, men også sikre ansvarlighed overfor den klode vi lever på, gode jobs og indflydelse på virksomhederne. Værdi skabes gennem arbejde og ikke gennem ejerskab. Derfor er det grundlæggende uretfærdigt at skabes gennem arbejde og ikke gennem ejerskab. Derfor er det grundlæggende uretfærdigt at skattesystemet belønner passivt ejerskab frem for hårdt arbejde. derfor mener SFU at skattefordele ved ejerskab skal begrænses til ejere, der også har et reelt arbejde i den virksomhed de ejer. NATIONALISER FINANSSEKTOREN Bank- og finanssektoren er rygraden i den private produktion og økonomi. Alligevel var det denne sektors uansvarlige opførsel, der kastede verden ud i en af historiens største økonomiske kriser, og risikerer at gøre det igen. Det sker på trods af, at hele bank- og finanssektorens grundlag er almindelige borgere og virksomheders indlån af penge, og at det er de samme borgere og virksomheder, der igen kommer til at betale prisen, hvis der opstår en ny krise. På denne baggrund mener SFU, at bank- og finanssektoren bør være på fællesskabets hænder. I første omgang vil vi oprette en samfundsbank, der er ejet og styret af dette offentlige. Samfundsbanken vil kunne tilbyde lån til virksomheder og iværksættere med krav om f.eks. bæredygtighed, arbejdstagerrettigheder og holdbar produktion, samt tilbyde lån til medarbejderopkøb af virksomheder. På længere sigt skal samfundsbanken foretage en egentlig nationalisering af bank- og finanssektoren, så vi kan sikre, at denne centrale del af samfundet altid har fællesskabets interesser for øje. VIRKSOMHEDERNE SKAL BETALE Virksomheder, som opererer i Danmark, tjener penge i et samfund med en veluddannet befolkning, en velfungerende infrastruktur og et godt sundhedsvæsen. Vores velfærdssamfund må derfor også finansieres af disse virksomheders overskud. Virksomhedernes overskud ender dog ofte i lommerne på direktionen og investorerne uden at fællesskabet nyder gavn heraf. Derfor skal selskabsskatten op på minimum 30% og multinationale virksomheder skal pålægges at betale skat i det land, hvor pengene er tjent. Hermed skal der gøres op med, at det danske samfund snydes for milliarder af skattekroner hvert eneste år. Afgifter har været med til at forbedre velfærden og afholde virksomheder fra at ødelægge vores natur. Vi er dog meget bevidste om at afgifter kan være ulighedsskabende. SU-modtagere, kontanthjælpsmodtagere, folk i lavtlønsjobs og andre med lave indkomster skal derfor have en kompensation hver gang, der indføres en ny afgift. Kompensationen kan gives via en højere ydelse, skattelettelser eller lignende. Det vigtige hensyn er, at det ikke må blive dyrere at leve for disse grupper - tværtimod. KONURRENCE FOR DE MANGE - IKKE FOR DE FÅ Borgerlige politikere og erhvervslivet gentager altid, at markedet skal være ureguleret for at sikre fri konkurrence, men kapitalismen har altid vist, at det modsatte er sket. På uregulerede markeder erobrer enkelte megakoncerner hurtigt den totale magt og ødelægger enhver form for konkurrence. Når en virksomhed sidder enevældigt på markedet, kan den diktere den pris, den vil, til forbrugerne og den løn, den vil, til sine ansatte. Så længe monopolet ikke er underlagt demokratisk kontrol fra forbrugerne og arbejdere, udgør det altså et problem. SFU ønsker derfor en styrkelse af Konkurrencestyrelsen med flere ressourcer. Samtidig skal muligheden for tvangsopsplitninger af firmaer anvendes oftere, og myndighederne skal have flere beføjelser i efterforskningen af karteldannelser. Endelig vil SFU arbejde for, at man på europæisk og internationalt plan øger samarbejdet mod unfair konkurrence for at sikre, at konkurrencen kommer forbrugere og arbejdere til gode. INTERNATIONAL HANDEL TIL GAVN FOR OS ALLE I dag bruges frihandel som et magtapparat til at undertrykke udviklingslande og holde dem økonomisk tilbagestående. Vi anerkender dog, at den øgede handel samtidig har skabt økonomisk velstand. Den øgede globale handel centraliserer desværre ofte magt og rigdom i allerede dominerende og højtudviklede økonomier, samt på meget få hænder. Vi ser også, at mange af de steder, hvor der er skabt øget velstand, er det en velstand for den lokale overklasse. Derfor ønsker vi i stedet en øget samhandel, der sikrer økonomisk velstand for alle. Øget samhandel skal komme alle lande og samfundsgrupper til gode, og må ikke bunde i udbytning og udnyttelse. Vi ønsker et opgør med europæiske toldsatser og handelsmure over for udviklingslande, samt en fjernelse af EU’s landbrugsstøtte.Vi ønsker at øge udviklingslandes muligheder for at opsætte handelsbarrierere, så de kan beskytte og styrke deres nystartede industri. Virksomheder skal straffes økonomisk, når de i jagten på øget profit, presser arbejdere til umenneskelige løn- og arbejdsvilkår. I dag har multinationale selskaber en enorm magt over for nationalstater, og formår at spille disse ud mod hinanden. Dette sker bl.a. gennem ringere løn- og arbejdsvilkår for lønmodtagere, og selskabsskatter er blevet fastsat ud fra nabolandenes satser i stedet for ud fra et retfærdigt lokalt perspektiv. For at minimere multinationale selskabers forhandlingsstyrke og magt over for nationalstater, ønsker SFU en skat på finansielle transaktioner, en mindstesats for selskabsskatteniveauet i EU-lande på 25%, samt at lokale lønmodtagerrettigheder og lønvilkår respekteres. SFU tror på et samfund, hvor konkurrerende stater ikke er nødvendigt, men som situationen er i dag, er det nødvendigt at Danmark tilpasser sig. Konkurrence bliver dog bestemt ikke målt på hvilke nationer, der betaler mindst i virksomhedsskat. I stedet bliver det oftere målt på god infrastruktur, en godt uddannet arbejdsstyrke, grønne ambitioner, innovation, mindre bureaukrati og en generelt god håndtering af sociale problemer. Derfor er det også essentielt, at der laves så gode vilkår for arbejdernes værdiskabelse som muligt, hvilket vi kun sikrer ved at investere i fællesskabet. Dette skal særligt ske i tider, hvor økonomien er gået i stå, og arbejdsløsheden er stigende; for ved at investere ekstra meget i disse tider kan der skabes arbejdspladser og vækst. I tider, hvor der derimod er stigende vækst og en meget lav arbejdsløshed, handler det om at holde lidt igen med investeringerne og dermed spare op til de dårligere tider. På den måde kan der hele tiden skabes balance i den statslige økonomi. I SFU er det vigtigt, at international konkurrence og samhandel baseres på kvalitet og effektivitet - Ikke lave lønninger og skattesatser, da dette kun vil føre til et ræs mod bunden for alle nationalstater. I en globalistisk verden med kapitalisme og øget effektivisering, er der også en øget utryghed for de lavest lønnede i vores samfund. Denne gruppe er i høj grad i risiko for at miste deres arbejde uden at få et nyt. Set i lyset heraf er det afgørende at fællesskabet tager hånd om disse mennesker. I fremtiden er der derfor brug for gode muligheder for at tage mere end én uddannelse og det er vigtigt, at vi har et godt og fleksibelt arbejdsmarked med et dagpengesystem og gode institutioner til at videreformidle arbejdspladser. Set i lyset af øget globalisering, er det dog også vigtigt, at vi sørger for at ikke alle industriarbejdspladser forsvinder ud af landet. Det kræver, at vi satser på de industrier, der kan skabe arbejdspladser i fremtiden. Det handler f.eks. om velfærdsteknologi og grøn teknologi. Vi skal ikke konkurrere på de billigste løsninger, men de løsninger, der er bedst for mennesker og den klode vi bor på. NY KURS Økonomi er et spørgsmål om interessekonflikter og politisk vilje. Vi vil indrette økonomien, så alle borgere har lige økonomiske forudsætninger for at skabe sig et godt liv. Vi skal tage hånd om de svageste og bruge pengene til gavn for det fælles bedste og til at sikre fremtidens generationer. Den enorme økonomiske ulighed vokser og vokser, og den skaber store magtforskelle. Vi vil have magten tilbage til befolkningen gennem medarbejderdemokrati og en stærk omfordeling, så den økonomiske elite ikke fortsat kan skumme fløden af andres arbejde. Vi tror ikke på den “frie” markedsøkonomi. Der er brug for en ny kurs. vi tror på en reguleret økonomi, der sikrer vores samfund mod kapitalismen. Vi vil kæmpe for økonomisk demokrati, et lige samfund og en grøn klode. Det er vejen til en økonomi for folket. For socialisme og arbejdermagt - Rød Front! ## https://sfu.dk/s/Arbejdsmarkedspapir-RETTET.pdf Løsninger for fremtidens arbejdsmarked Vedtaget på 4. landsledelsesmøde 2022-23. De fleste mennesker tilbringer størstedelen af deres liv på arbejdsmarkedet. Derfor er arbejdsmarkedets indretning en afgørende faktor for kvaliteten af mange menneskers liv, både for dem, der ser deres arbejde som en del af deres identitet og for dem, som blot ønsker at tjene penge nok til at kunne nyde fritiden. Venstrefløjen og arbejderbevægelsen opstod som følge af kapitalisternes grådige udnyttelse af proleta- riatet og har siden da kæmpet for at sikre gode vilkår for alle, der går på arbejde, lige fra fabrik til kontor, fra pløjemark til klasseværelse. Der er blevet et skabt et samfund hvor de mest velhavende er blevet endnu rigere på de svagestes bekostning. Det kapi- talistiske arbejdsmarked er som et mytologisk monster - så snart, vi hugger ét hoved af, dukker to nye frem. Derfor er det afgørende, at vi altid er på forkant med de problemer, der dukker op i det moderniserede arbejdsmarked. I dette papir skitserer vi de største udfordringer på arbejdsmarkedet lige nu og kommer med SFU’s bud på løsninger. Stop prekariatet inden det løber løbsk De seneste år har en ærgerlig tendens indfundet sig i det danske og europæiske samfund. Nye usolidariske forretningsformer er begyndt at overtage det danske arbejdsmarked, særligt eksemplificeret ved selskaber som Wolt, som er berygtet for at undvige arbejdsgiveransvaret ved at betegne arbejdstagerne som “selvstændige partnere”. Et fleksibelt arbejdsmarked er ikke nødvendigvis en dårlig ting, men når det udvikler sig til, at arbejdsgivere forklæder udnyttelse af arbejderen som fleksibilitet, op- står der problemer, som skal reguleres gennem lov. Denne nye tendens på arbejdsmarkedet berør særligt de grupper, som i forvejen er mest udsatte på arbejdsmarkedet, herunder unge og udlændinge. Ansættelsesforhold som falske selvstændige, 0-timers kontrakter, tidsbegrænsede projektansættelser og lignende betyder, at det bliver sværere for arbejderne at kæmpe for ordentlige vilkår, og det skaber et arbejdsmarked med usikkerhed og en større grad af udbytning. Det rammer unge hårdt, da de fleste ikke har kendskabet eller ressourcerne til at opsøge fagforeningen, som kan bistå dem i kampen mod prekære arbejdsforhold. Størstedelen af disse udfordringer foregår i dag på private platforme, hvilket gør dem sværere at modarbejde. Platformsøkonomien bliver mere og mere udbredt, og derfor må vi også tage stilling til dens betydning for fremtidens arbejdere. Vi må stå stærkt i kampen mod prekære arbejdsforhold, som skaber et usikkert arbejdsmarked, hvor arbejdere udnyttes i stigende grad. Derfor foreslår SFU: ● At alle arbejdstagere i udgangspunktet skal have lønmodtagerrettigheder ● Et forbud mod 0-timers kontrakter. ● At staten, kommuner og regioner kun må ansætte medarbejdere på overenskomst, og kun må udbyde arbejdsopgaver til virksomheder med overenskomst. ● At det offentlige udfaser brugen af private vikarbureauer. ● At straffen for brud på arbejdsmiljøloven hæves markant og rammer både firmaet samt de ansvarshavende involveret i lovbruddet. Vi skal sikre fremtidens arbejdskraft og trivsel Alt for mange løber alt for stærkt på det danske arbejdsmarked. Dette gælder både på det private arbejdsmarked og i det offentlige. I fremtiden bliver mangel på arbejdskraft et stort problem, og der mangler allerede nu medarbejdere i de fleste sektorer. En del af årsagen til dette er de seneste tyve års massive besparelser på uddannelse, som vi mærker konsekvensen af nu. Derfor kræver fremtidens arbejdsmarked, at vi investerer massivt i uddannelse. Særligt erhvervsuddannelserne og professionsuddannelserne har brug for et markant løft. Lige nu forholder det sig desværre sådan, at det ikke er attraktive uddannelser at gå på, blandt andet fordi materialerne og faciliteterne er så dårlige og andre gange ikke eksisterende. Hvis vi skal give de mennesker, der skal skabe fremtidens Danmark, en ordentlig uddannelse, så kræver det et markant løft af netop de uddannelser, som lige nu oplever store frafald og rekrutteringsudfordringer. Rigtig mange af rekrutterings- og fastholdelsesproblemerne i de enkelte fag skyldes også arbejdsmiljøet. Alt for mange bliver sygemeldte eller nedslidte, og det skader både dem selv og kollegerne, som skal løbe endnu hurtigere. Visse fag er dog mere nedslidende end andre, og dette bliver man nødt til at tage højde for, når der diskuteres pensionsalder. Har man arbejdet som brolægger eller fagudlært SOSU i 50 år, er der en større risiko for at blive nedslidt end i mange andre brancher. Derfor skal vi skabe et arbejdsmarked med mere fleksibilitet, hvor man lettere kan skifte mellem brancher og jobs, sådan at man ikke skal beskæftige sig med det samme hele livet. Af samme grund må man også differentiere pensionsalderen i højere grad end hidtil, i anerkendelsen af, at nogle jobs er fysisk hårdere end andre. I dag er det blevet en almengyldig sandhed, at en normal arbejdsuge er på 37 timer. Denne sandhed er dog ikke givet på forhånd og dens almengyldighed bør udfordres. I takt med at samfundets produktivitet øges, bør det derfor også betyde, at arbejdsta- gerne får tilbudt muligheden for at forkorte arbejdsugen med en tilsvarende forøgelse af deres fritid. Dette kan også sikre mod udbrændthed og stress blandt arbejdstagere, samt skabe en større livstilfredshed for samme gruppe. Og på denne måde kan en kor- tere arbejdsuge også være med til give mulighed for at bruge længere tid på arbejds- markedet. Samtidig med, at erhvervs- og professionsuddannelserne er blevet nedprioriteret, er folkeskolen også blevet ensrettet i både fag og vejledning. Eleverne har færre praktiske fag, og vejledningen i folkeskolen er alt for fokuseret på, at gymnasiet er det prestigefyldte valg. Mange unge, som lærer bedst ved at bruge hænderne, tabes på gulvet af denne ensretning, og det skal vi have rettet op på. Alt for mange unge står uden uddannelse eller arbejde, og det skyldes det ufleksible uddannelsessystem, som prioriterer én læringsform. Det kræver, at vi skaber bedre muligheder for praksisfaglige fag og en bedre vejledning mod et bredere udsnit af uddannelser. Når arbejdsgivere og erhvervsorganisationer skriger efter arbejdskraft, noterer SFU de selvsamme aktørers manglende interesse til at skabe et mangfoldigt arbejdsmarked, samt til at benytte sig af den arbejdskraft, der står til rådighed. Dette inkluderer minoritetsetniske danskere, der hyppigt oplever diskrimination på arbejdsmarkedet, og som - bl.a. grundet en inhu- man integrationspolitik og -retorik - generelt er underrepræsenteret på arbejdsmarke- det. Det gælder borgere med handicap, der oplever en markant modvillighed i er- hvervslivet til at øge tilgængeligheden på arbejdspladserne. Det gælder seniorer. Og det gælder de tusindvis af unge, der står udenfor både uddannelsessystemet og ar- bejdsmarkedet. SFU mener, at erhvervslivet har et ansvar for at gøre sig selv tilgænge- lig overfor dem, der gerne vil bidrage. Samt at jobcentrene og sagsbehandlerne skal lettes for bureaukrati og frigøres, så individet kan hjælpes efter egne præmisser, behov og ressourcer - og ikke efter rigide statslige krav om aktivering og dokumentering, der blot skaber stress og nedslidning samt overbebyrder arbejdsløse. Oven i alt dette, kigger vi også ind i fremtid, hvor den samlede arbejdsstyrke er for lille i forhold til efterspørgslen på arbejde. Derfor bliver det nødvendigt, at udenlandske arbejdere har nemmere ved at komme ind på det danske arbejdsmarked. Vi skal væk fra den ortodokse tankegang, hvor en arbitrær beløbsgrænse afgør, om man må ar- bejde i Danmark, og hvor vi skaber diskriminerende barrierer for mennesker, der ikke kommer fra et EU land. Dem, der har evnerne skal have lov at arbejde i Danmark, uan- set om de vil være advokat eller SOSU-assistent, og uanset om man vil arbejde 25, 30 eller 37 timer. Vi skal have solidaritet med alle der har lyst til at arbejde i Danmark, og behandle dem ligeværdigt, uanset om de er fra Tyskland, Japan eller Tunesien. Derfor skal alle have adgang til det danske arbejdsmarked, så længe at en kontrakt med over- enskomst kan fremvises. SFU foreslår: ● Et markant løft af taxameteret på erhvervsuddannelser og professionsuddannelser. ● En genopretningspulje, så skolerne kan skabe tidssvarende og attraktive rammer og vilkår. ● At der indføres en mere praksisfaglig tilgang i folkeskolen, hvor praksisfaglighed fylder mere - fx i de allerede eksisterende fag. ● Bedre uddannelsesvejledning gennem bedre uddannelse til vejlederne og obligatorisk individuel vejledning til alle elever. ● En styrkelse af arbejdstilsynet, så de igen er i stand til fyldestgørende at vare- tage deres funktion på arbejdsmarkedet. ● Mere tilsvarende løn under efteruddannelse og videreuddannelse. ● En generel revision af tilbagetrækningsreformen, så der kan differentieres for de fag med den største nedslidning, samt en generel tilpasning af den grundlæg- gende pensionsalder, så den udvikler sig på linje med pensionskommissionens anbefalinger. ● En 30-timers arbejdsuge som udgangspunkt for alle fuldtidsstillinger. ● At der bliver stillet krav til, at udenlandske arbejdere arbejder under overens- komstmæssige forhold. ● Et opgør med beløbsgrænsen, til fordel for et mere solidarisk system. ● Det offentlige skal gå foran, når det gælder skabelsen af større fleksibilitet for offentligt ansatte angående længden på arbejdsugen. Desuden opfordrer SFU arbejdsmarkedets parter til at skabe lignende fleksibilitet på arbejdsmarkedet generelt, hvor dette giver mening. Et opgør med det kønnede arbejdsmarked Danmark er et af de lande i verden, hvor flest kvinder er i arbejde. Samtidig har vi et af verdens mest kønsopdelte arbejdsmarkeder. Det er et problem af to grunde: For det første er det et problem for selve arbejdspladserne, da man i mange brancher går glip af vigtige kompetencer og erfaringer, fordi en stor del af befolkningen slet ikke overvejer dem som uddannelses- eller karrierevej, eller bliver valgt fra, når der skal ansættes nye medarbejdere og vælges bestyrelsesmedlemmer. Undersøgelser viser, at arbejdspladser med lige repræsentation af køn blandt de ansatte og i bestyrelsen klarer sig bedre. Alligevel halter mange virksomheder efter, hvilket tydeliggør behovet for politisk handling på området. For det andet er det et problem, fordi den nuværende opdeling af arbejdsmarkedet favoriserer mænd, både i forhold til uddannelses- og karrierevalg samt i selve ansættelsesprocessen, mens kvinder og kønsminoriteter langt oftere arbejder i lavtlønnede jobs og oftere bliver valgt fra, når de søger job i en mandsdomineret branche. Dette gør, at kvinder og kønsminoriteter bliver dårligere økonomisk stillet, hvilket kun forstærkes af, at den lavestlønnede forælder i en familie oftere er den, der tager mest barsel, flest barn syg-dage og oftest går ned i tid, hvilket i sidste ende gør dem dårligere økonomisk stillet og skaber en svagere tilknytning til arbejdsmarkedet. Ultimativt fører det til en langt lavere livstidsindkomst og pensionsopsparing end for de mænd, der både har en højere grundløn og har mulighed for at arbejde mere under betingelse af, at deres partner udfører ubetalt arbejde i hjemmet. Mange, både i politik og erhvervslivet, forsøger at undgå handling ved at kalde uligestillingen på arbejdsmarkedet et kulturelt problem. Det er en doven undskyldning, der underkender hvor stor en del af udfordringerne, som stammer fra politiske beslutninger, og som derfor kan løses politisk. SFU foreslår følgende politiske tiltag for at gøre op med kønsuligheden: ● En afskaffelse af tjenestemandsreformen fra 1969 og en kompensation for det lønefterslæb, den har forårsaget. ● Pensionsindbetaling på 17%, mens man modtager barselsdagpenge. ● Kønskvoter på 40% kvinder og kønsminoriteter i bestyrelser for alle børsnoterede virksomheder. ● At fravær i forbindelse med kønsbekræftende operationer betragtes som nødvendigt fravær og derfor giver ret til løn på samme vilkår som andet sygefravær. ● At der målrettes midler til at ansætte flere kvindelige og non-binære lærere på erhvervsuddannelserne, og at der gives støtte til oprettelsen af netværk for kvindelige og non-binære elever. ● Samtlige danske virksomheder pålægges at slå posterne op, når der skal udpe- ges nye bestyrelsesmedlemmer, for at modarbejde den selvforstærkende køns- lige ulighed på arbejdsmarkedet. ● Den endelige indførelse af en lov om lønåbenhed. ● At Danmark følger den islandske barselsmodel, hvor der i familier med to foræl- dre øremærkes 20 ugers barsel til hver. Et demokratisk arbejdsmarked Organiseringsgraden i Danmark er faldende, og har været det gennem mange år. Kun 52% af dem, der arbejder under overenskomst, er medlemmer af deres overenskomstbærende fagforening. Det er bekymrende tal, ikke bare for fagforeningerne. Det presser også den danske model og demokratiet på arbejdsmarkedet. Når man står sammen i fagforeningerne og kæmper sin sag, så står man stærkest i fællesskab og mangfoldighed. Størrelsen på det fællesskab betyder noget. Fagforeningerne skal stå stærkt for at sikre arbejdstagerrettigheder, og vi skal stå sammen i fællesskab for også at sikre, at arbejdstagere får indflydelse på virksomhederne. Derfor må vi også kæmpe for en demokratisering af de danske virksomheder og flere medarbejderejede virksomheder. Det er vigtigt, at magten over virksomheder ikke samles på få hænder. Derfor er medarbejderejede virksomheder en vigtig del af fremtiden. Her skal flere virksomheder følge princippet ”ét medlem, én stemme”, og medarbejderne træffer de væsentlige beslutninger. SFU kæmper for: ● At alle virksomheder skal have en tillidsrepræsentant eller en repræsentant for arbejdstagerne i bestyrelsen. ● En afgift på 1.000 kroner pr. fuldtidsansat, hvor det bidrag, overenskomstdækkede virksomheder betaler til pensions- og uddannelsesfonde, kan trækkes fra. ● Juridisk anerkendelse af medarbejderejede virksomhedsformer samt øget støtte til medarbejderejede virksomheder. ● Erhvervslovgivningen og selskabsskatten bliver mere fordelagtig for kooperati- ver. ● At demokratiske virksomheder prioriteres ved offentlige udbud. ● Mere gennemskuelig lovgivning på området, så det bliver nemmere og mere naturligt at opbygge sin virksomhed demokratisk. ● At man kan betale en lavere afgift ved skift til en medarbejderejet virksomheds- struktur end ved generationsskifte. Lige nu repræsenterer de gule forretninger også en trussel. Flere melder sig i dag ud af fællesskabet, som FH- og AC-fagforeningerne repræsenterer, for at melde sig ind i gule forretninger, som markedsfører sig som fagforeninger. Det skaber et demokratisk og forhandlingsmæssigt problem, fordi de gule forretninger ikke forhandler overenskomst. Det er heller ikke demokratisk styrede foreninger, i modsætning til FH og AC-forbundene. Dermed mister vi som arbejdstagere en forhandlingsposition, fordi flere melder sig ud af fællesskabet, og samtidig mister fællesskabet indflydelse, når de gule forretninger styres som forretninger, hvor det eneste formål er at tjene penge. Derfor foreslår SFU: ● At forretninger, som ikke forhandler overenskomst, ikke må markedsføre sig som fagforeninger. ● At fjerne kontingentfradraget for forretninger, der ikke forhandler overenskomst. Børn og unges arbejdsvilkår De fleste unge har prøvet at være ansat som ungarbejdere, hvad enten det er som kassemedarbejdere i en dagligvarebutik, avisbud, piccolo(/ine) i en virksomhed eller andet. I Danmark er børn og unges arbejdsvilkår stramt reguleret, bl.a. i arbejdsmiljøloven, og der findes en lang række regler, som skal sikre at børn og unge får mulighed for at bidrage på arbejdsmarkedet og tjene deres egne penge men også samtidigt beskytte dem mod udnyttelse. Desværre bliver de regler ikke overholdt, og man ser for mange eksempler på, at børn og unge bliver udnyttet på arbejdsmarkedet og arbejder under uværdige forhold. Det kan f.eks. være unge avisbud, der lønnes for et timetal, som ligger inden for lovrammen, selvom det faktiske arbejde kræver flere timer end loven tillader og lønnen afspejler, eller unge, der sættes til at arbejde mellem kl. 20 og kl. 06, får frataget deres grundlæggende ret til pause eller skal arbejde med maskiner eller under ergonomiske forhold, som er ulovlige. Det kapitalistiske system vil altid søge at udnytte børn mest muligt, da det er nem og billig arbejdskraft, og børn har ikke samme mulighed for at forsvare sig selv over for deres arbejdsgivere. SFU ønsker, at børn og unges første møde med arbejdsmarkedet skal være positivt og kæmper derfor for: • At der oprettes et særligt børne og unge-arbejdstilsyn, som skal kontrollere alle virksomheder, som har ansatte under 18 år. • At virksomheder ved ansættelse af børn og unge under 18 år har pligt til loyalt at oplyse om de arbejdsrettigheder, den unge har, samt at dokumentere at denne pligt er opfyldt. • At straffen for brud på arbejdsmiljøloven vedr. børn og unge hæves markant, samt at gentagende brud skal kunne medføre tvangsopløsning af virksomheden. • At alle arbejdspladser med mere end 1 ansat under 18 år skal have en ungetillidsrepræsentant, der kan varetage ungarbejdernes interesser. • At børn og unge i medarbejderejede virksomheder altid skal være ligestillede med deres voksne kolleger. • At undervisning i børn og unges rettigheder på arbejdsmarkedet bliver en del af grundskoleuddannelsen, når de når den arbejdsdygtige alder. ## https://sfu.dk/s/Boligpolitisk-politikudtalelse.pdf Boligpolitisk politikudtalelse Vedtaget på SFU’s Landsledelses 4. møde 2019/2020 Hjem til alle, profit til ingen Boligmarkedet er råddent. Det er ikke bare folks hjem, men et investeringsobjekt. I byerne, hvor der er store profitter på markedet, rives gode boliger ned for at få råd til luksusboliger, og arbejderklassen tvinges ud af byen. I landdistrikterne henfalder boliger, og borgere med lave indkomster stavnsbindes i værdiløse huse. Det er kapitalfondene og ejendomsmatadorerne, der tjener, imens mulighederne tages fra arbejderklassen og ungdommen. Spekulation i boliger giver en dobbelt ulighed. Dels betyder det en ulige adgang til boliger med kummerlige kår og høje huslejer for almindelige mennesker. Dels betyder det, at dem, der i forvejen ejer en formue, kan skrabe store, arbejdsfri gevinster til sig. Det skaber ikke kun klasseulighed, men også ulighed mellem generationerne. Det har ikke altid været dyrt at bo i byen, og tærsklen ind på boligmarkedet er blevet høj. Hvis man var heldig at købe bolig, da priserne var lave, kan man i dag have sin pensionsopsparing i sine mursten. Som ung i dag har man ikke samme mulighed. Det er et generationstyveri. Boligmarkedet skal ikke være en kampplads for de frådende markedskræfter. SFU mener, at man skal sætte en stopper for arbejdsfri gevinster på boliger, og at alle har ret til en god billig bolig, uanset folks baggrund eller livssituation. Boliger er til at bo i Mange må ligge under for bolighajer på det private udlejningsmarked. Kapitalfonde og andre rige udlejere kan sagtens klare et par måneder uden lejere, men almindelige mennesker kan ikke klare et par måneder uden tag over hovedet. Der er for få boliger. Derfor kan udlejere slippe afsted med at sætte huslejen urimeligt højt, og frygten for at miste boligen giver lejeren dårlig retssikkerhed. I alt for mange ejendomme er der reelt ikke noget loft over, hvad huslejen må være, hverken for lejligheder eller enkeltværelser. Mange boliger bruges kun til at lejes ud til overpriser via. diverse udlejningsservices. Hvis lejere er utilfredse og går til Huslejenævnet er sagsbehandlingen for langtrukken, og man risikerer at blive opsagt. SFU vil: •  Give kommunerne lov til at indføre bopælspligt; helårsboliger til almindelige mennesker er vigtigere end en ferieresidens til bankdirektøren. •  Genindføre huslejeloftet og sikre, at det dækker alle typer lejemål. •  Kræve at der bliver lavet en ekstern vurdering, som fastsætter den maksimale leje, hvis udlejeren inden for de sidste 3 år har tabt en sag i Huslejenævnet. •  Kræve at Huslejenævnet informerer nuværende lejere, hvis deres udlejer taber en sag Skat på spekulation, ikke på bolig Boligpolitisk politikudtalelse Vedtaget på SFU’s Landsledelses 4. møde 2019/2020 Gunstige skatteforhold gør boligspekulation rentabel. I dag slipper både velmenende forældre og multinationale kapitalfonde billigt, når de køber boliger, andre skal bo i. Kapitalfonde kan lave lynrenoveringer, sætte huslejen i vejret og sælge videre uden at blive beskattet af gevinsten, og folk der ejer deres egen bolig bliver beskattet lige så meget eller mere, end folk der laver profit på at eje andres. Det skal være billigt at bo, men dyrt at lave profit. SFU vil: •  Sænke ejendomsværdiskatten på egen bolig - og hæve den for sekundærboliger. Dette gælder dog ikke sommerhuse og lignende, der bliver anvendt som fritidsboliger •  Beskatte luksusboliger hårdere ved at indføre en mere progressiv ejendomsbeskatning. •  Beskatte gevinsten ved videresalg af boliger progressivt. •  Indføre et begrænset skattefradrag ved tab ved salg af bolig, fraregnet udgifter til forbedringer. •  Afskaffe skatterabatterne ved forældrekøb. Desuden skal kontrollen med, at huslejen reelt betales af de husede, skærpes. •  Sætte loft over platformsudlejning på seks uger, så lejere ikke skal være i konkurrence med turister om tag over hovedet. Folks boligbehov er forskellige Nogen foretrækker at bo i kollektiv, andre vil gerne kunne låse hoveddøren og være alene. Folks behov skifter også med alderen. I dag ligger de dyre boliger alt for ofte i ét område og de billige i et andet. Det betyder, at vores byer bliver opdelt efter klasse, og at børn ikke møder børn med andre baggrunde i skolen. Samtidig bliver man ofte værre stillet, hvis man vil flytte i en mindre bolig, når ens børn er flyttet hjemmefra, fordi en ny husleje vil være alt for høj. Vores byer skal have studie- og ældreboliger nok, og forskellige boligtyper skal blandes. Desværre er de almene boligselskaber i konkurrence med profit-hungrende private boligselskaber. Kapitalfonde med milliarder i kassen overbyder ofte de almene boligselskaber, når byggegrunde bliver solgt. For de private kan det bedre betale sig at bygge store luksuslejligheder end at sørge for, at der boliger nok. De almene boligselskaber tager socialt ansvar. I dag er det dog uigennemskueligt at skrive sig op, og det kan tage mange år at få en almen bolig. Der er brug for flere almene boliger og en mere fair fordeling af dem, så det bliver nemmere for førstegangslejere at få en fod indenfor. Det skal være mere almindeligt at bo alment. De almene boligselskaber skal have særlige vilkår, så vi kan sørge for, at vi får mange flere almene boliger. Til gengæld skal de almene boligselskaber sørge for, at der er boliger til ethvert behov, og at det er nemt at flytte, når ens behov ændrer sig. SFU vil: •  Give kommunerne lov til at sælge grunde til alment boligbyggeri til under markedsværdi. Boligpolitisk politikudtalelse Vedtaget på SFU’s Landsledelses 4. møde 2019/2020 •  Indføre statsgaranterede lån til almene boligselskaber til opkøb af ejendomme. •  Have central opskrivning til almene boliger. Ikke alle skal bo til leje Nogen vil gerne have medbestemmelse over, hvad der skal ske med deres hjem og med ejendommen generelt, og det skal derfor være muligt at eje sin egen bolig. I dag er priserne på ejer- og andelsboliger dog så høje, at det betyder, at medbestemmelse er forbeholdt dem, der har store formuer. Ejer- og andelsboliger er desuden blevet til spekulationsobjekter, og det betyder at de i forvejen rigeste kan score store arbejdsfrie gevinster ved at eje. I dag er det sådan mange steder, at familier i direkte linje stilles bedre ift. interne ventelister i både andels-, leje-, og ejerboligforeninger. Der er en grundlæggende uretfærdighed i, at ens familie kan få en plads foran i køen til en bolig. Ventelister bør fokusere på relevante behovskriterier, ikke familiære forhold. Der skal være lige mulighed for alle. Tidligere kunne man være medejer af en andelsforening, hvor andelsbeviserne kunne betales ud på få år. Andelsbeviser skal igen være alment tilgængelige. Derfor skal der laves målrettede opkøb af ejerboliger til omlægning til billige andelsboliger og gives målrettede lån til andelsboliger, der vil nedbringe andelskronen, for eksempel gennem oprettelsen af en samfundsbank eller et statsligt realkreditinstitut. I dag er der ingen styring med andelspriserne, og den neoliberale ideologis succes har betydet, at man bliver nødt til i forvejen at eje en formue for at kunne komme ind på boligmarkedet. SFU vil: •  Fastfryse andelskronen, så prisen på andelsboliger følger prisudviklingen. •  Indføre statsgaranterede lån til oprettelsen af nye billige andelsboligforeninger. •  Gradvist tvinge prisen på andelsboliger ned og samtidig erstatte de tab, som almindelige mennesker vil opleve når deres andelsbolig bliver tvunget ned i værdi. Fair Finansiering af boliger Den ulighed, der bliver skabt på boligmarkedet, gøres markant værre af de forskellige former for overførsler, støtteordninger,skatter og fradrag, der regulerer markedet. De holder ikke priserne i ro, de belønner spekulation og omfordeler fra lejere til ejere. Derfor vil vi ændre den måde, danskerne finansierer deres boliger, hvad end der er tale om lejebolig eller ejerbolig. SFU vil: •  Indfør et statsligt realkreditinstitut til at sikre fair adgang til kredit. •  Afskaf rentefradraget og indfør i stedet en indkomstafhængig boligsikring for ejerboliger ligesom på lejemarkedet. •  Indfør en minimumssats på dækningsbidraget. Kommunerne har i et ræs mod bunden afskaffet erhvervslivets boligskatter uden gevinster. Det skal stoppes. •  Indfør lofter på gebyrer i realkreditsektoren. •  Forbyd provisionsaflønning i ejendomsmæglerbranchen, ingen skal tjene penge på at puste prisen op. Boligpolitisk politikudtalelse Vedtaget på SFU’s Landsledelses 4. møde 2019/2020 Ordbog AirBnB - En udlejningsplatform, hvor private lejer deres boliger ud til f.eks. turister eller lign. Almene boligselskaber - Selskaber, der ejer boliger til udlejning, hvor lejen er omkostningsbestemt, og som dermed er relativt billige at bo i. Andelsboligforening - Er en forening, som ejer en række boliger, typisk i en enkelt bygning eller del af et boligområde. Andelshavere er medejere af foreningen og har ret til at bruge en af boligerne i foreningen. Andelskrone - Et tal, der bestemmer, hvor meget man maksimalt kan få for sin andel, når man sælger den. I dag følger den de fleste steder nogenlunde efterspørgslen, men andelsforeninger kan vælge at holde den på et lavere niveau. Arbejdsfri indkomst - Penge man får uden at arbejde for dem, f.eks. den profit kapitalister tjener på, at deres arbejdere laver ting, eller den fortjeneste boligejere får, når deres bolig stiger i værdi, uden at det er fordi de har lagt arbejde i at forbedre den. I klassisk marxistisk forståelse er det kun arbejde, der skaber værdi, så indkomster man får uden at arbejde for dem er ufortjente og bør begrænses. Bolighaj - Et gammelt udtryk for en ond kapitalistisk ejendomsspekulant/udlejer. Bopælspligt - Regel der fastsætter, at der skal være nogen, som har folkeregisteradresse i boliger. Det behøver dog ikke være ejeren, der bor der. Ejendomsværdiskat - En skat som bliver lagt på ejerboliger. Denne skat gælder kun på selve boligen og ikke grunden. Ejerbolig - En bolig, som man selv har købt og som man derfor har fuld råderet over. Forældrekøb - Når forældre køber en bolig, typisk en lejlighed, for at leje den ud til deres børn. Forældrene får en skattefordel ved dette, og det kan ofte være billigere, end hvis barnet selv skulle låne pengene til købet i banken. Huslejenævnet - En kommunal instans, som afgør uoverensstemmelser mellem udlejer og lejer. Lejeloft - Et loft over hvor høj huslejen må være. Har historisk været baseret på objektive faktorer som beliggenhed, størrelse og stand. Luksusbolig - En stor og dyr bolig. Lynrenovering - Når f.eks. Blackstone (amerikansk kapitalfond) køber lejligheder og udnytter § 5, stk. 2 reglen ved at foretage små renoveringer, som f.eks. at male, for derefter at kunne sætte huslejen meget op. Boligpolitisk politikudtalelse Vedtaget på SFU’s Landsledelses 4. møde 2019/2020 Progressiv ejendomsbeskatning: Beskatning af ejendom og evt. grund, hvor procent- satsen stiger med værdien. Dvs. at dyre ejendomme beskattes med flere procent end billige ejendomme. Samme princip gør sig gældende for indkomstskatter. Statsgaranterede lån: Lån, hvor staten eller evt. samfundsbanken lover at betale de lånte penge tilbage i tilfælde af, at låntager går konkurs elller på anden vis ikke kan indfri sin forpligtelse. ## https://sfu.dk/s/En-bredygtig-og-progressiv-socialpolitikdocx.pdf En bæredygtig og progressiv socialpolitik Vedtaget på x. landsledelsesmøde 2023-2024 Som socialister kæmper vi for et samfund, der favner alle mennesker. Derfor kæmper vi også for en progressiv og ambitiøs socialpolitik. Det nuværende kapitalistiske system opretholder og fremmer i høj grad social ulighed, og samtidig ekskluderer det en stor gruppe mennesker fra fællesskabet. SFU kæmper for et radikalt anderledes samfund end det kapitalistiske, men vi anerkender også at der i ethvert samfund vil være sociale problemer, og at der derfor altid er en socialpolitisk kamp. Det socialpolitiske område er komplekst og rummer mange forskellige grupper af mennesker med meget forskellige udfordringer og behov, men der er dog også nogle helt generelle problemer med den nuværende tilgang til socialpolitik: den baserer sig i høj grad på mistillid, kontrol og økonomisering. Vi skal i stedet kæmpe for en socialpolitik baseret på inklusion, rettigheder og afkriminalisering. At være socialt udsat hænger i dag alt for ofte sammen med eksklusion og kriminalisering, der især skyldes samfundets indretning. Vores nuværende tilgang til det socialpolitiske område imødekommer på ingen måde borgernes behov, og derfor er der brug for en socialpolitisk vending. De berørte gruppers behov og udfordringer skal være grundlaget for ethvert socialpolitisk tiltag. SFUs forslag til en progressiv socialpolitik hviler på de tre fundamentale principper om inklusion, rettigheder og afkriminalisering. Afkriminalisering af socialt udsathed I dag handler meget socialpolitik i høj grad om at opretholde det borgerlige samfunds ideer om ønsket adfærd og om at fjerne socialt udsatte i stedet for at fjerne deres problemer. I bybilledet ses dette konkret ved at staten begrænser hjemløses mulighed for at være i det offentlige rum. Det sker gennem fjendtlig arkitektur, også kaldet ‘Dark design’. Dark design er også integreret i lovgivning og i samfundets behandling af sociale udsatte. Det mener vi i SFU er forkert. Social diskrimination er indlejret i det danske samfund og til stadighed negligeret. Udsatte borgere, såsom hjemløse og fattige, lever i skam skabt af strukturer og stereotypisering. Derfor skal der fra statens, såvel som medborgernes, side ske en anerkendelse af socialt udsatte borgeres værdighed; Det er først muligt at afhjælpe dem, hvis de får den anerkendelse, de fortjener. I 2017 blev reglerne om zone- og lejrforbud og tiggeri loven indført. Det kriminaliserede i praksis hjemløshed, da lovgivningen gør såkaldt utryghedsskabende adfærd, såsom tiggeri og at sove på gaden sammen med andre hjemløse, ulovligt. Frem for at hjælpe hjemløse med at komme af gaden, fejer vi dem ind under gulvtæppet ved at udstøde socialt udsatte fra det offentlige rum. De udsatte i samfundet bliver henvist til fængslerne, gyderne og samfundets kanter. Dette er ikke værdigt, men det er heller ikke værdigt at være hjemløs. I SFU mener vi, at alle har ret til et tag over hovedet. Housing first er allerede blevet indført som landsdækkende princip for hjemløseindsatsen, nu skal der handling bag ordene. Derfor går SFU ind for at: ● Afskaffe af zone- og lejrforbud og tiggeriloven. Det skal ikke være kriminelt at være hjemløs og fattig. ● Alle hjemløse i Danmark skal tilbydes en bolig uden betingelser inden 2030 gennem en national helhedsplan for indførelse af kommunal Housing First. For at sikre en succesfuld, tværfaglig indsats skal kommuner, regioner, boligorganisationer og civilsamfundet inddrages i udformningen og implementeringen af lovgivningen. ● Hjemløse og udsatte på gaden skal ikke som udgangspunkt mødes af politiet, men i stedet mødes af socialarbejdere. Flere af politiets ressourcer skal i stedet gives til det akutte sociale omsorgsarbejde. ● Sociolancen, som den er set i København, skal indføres i alle landets regioner. ● Forpligte alle kommuner på at oprette udsatteråd og implementere udsattestrategier og -politikker. Afkriminalisering af stofbruger Det er dog ikke kun hjemløse, der bliver kriminaliseret. I retssystemet er stofbrugere kriminelle, hvilket resulterer i at de ikke får den hjælp, de burde få. Stofbrugere skal ikke modtage bøder og domme, de skal modtage behandling og omsorg. I stedet for at bruge betydelige midler på strafferetlige tiltag går SFU ind for at overføre ressourcer fra politiet til det akutte sociale arbejde. De mennesker som er i et aktivt stofbrug, skal have mulighed for at kunne tage deres stoffer under sikre forhold, derfor er det vigtigt at man har fokus på skadesreduktion. Stofbrugere har ofte komplekse problemer, hvor de enten ofte har en psykisk sygdom eller på anden måde er udsat. I dag bliver de sat i klemme mellem 2 stole, da de fx enten ikke kan få hjælp til deres psykiske sygdom på grund af deres stofbrug eller ikke kan få hjælp til deres stofbrug på grund af at de har en psykisk sygdom. Derfor er det vigtigt, at de institutioner, vi har bliver bedre til at arbejde sammen og kunne rumme mennesker med komplekse behov. Derfor går SFU ind for at ● Legalisere af cannabis. ● Afkriminalisere narkotika til eget forbrug. Stofbrugere skal være patienter, ikke kriminelle. ● At oprette stofindtagelsesrum, hvor stofbrugere har mulighed for at tage deres stoffer i sikre og trygge rammer. ● Give adgang til rene sprøjter. Unge på kanten af samfundet Alt for mange socialt udsatte børn bliver i dag til socialt udsatte voksne. Derfor er det essentielt at vores socialpolitik tager et ekstraordinært fokus på ungdomsårene for at undgå social ulighed. Der kræver et fokus på trivsel, tillid og medbestemmelse, ikke uretfærdige krav, mistillid og rigide strukturer. Vi anerkender at socialt udsattes behov kan være meget forskellige, uanset om de er sociale, mentale, fysiske eller andet. Fælles er dog at staten alt for ofte lader unge stå på egne ben for hurtigt og straffer dem, når de ikke kan følge med. Derfor skal der i overgangen mellem børne- og voksenlivet være ekstra fokus på den offentlige omsorg. Vi ser alt for ofte, at det er i denne periode, at socialt udsatte unge bliver sat i klemme. Det vil vi ændre på gennem en udvidelse af de tilbud, der allerede i dag eksisterer, mere økonomisk hjælp og en udvidelse af unges rettigheder. Fagpersonalet skal lettes for bureaukrati, og samtidig skal der sikres flere hænder, så fagpersonalet kan koncentrere sig i relationsarbejdet med den enkelte borger og sikre god dokumentation. I dag er der alt for mange unge, der er blevet tabt af systemet og hverken er i arbejde eller under uddannelse. Vi mener at uddannelsessystemet skal være mere fleksibelt for at kunne rumme unge med alle slags udfordringer og give alle mulighed for at gennemføre en uddannelse. Samtidig skal udsatte unge mødes med et støttetilbud, der er tilpasset og udrustet til dem i stedet for jobcentre og overfladisk og generaliserende uddannelsesvejledning. Her skal de blive mødt af tillid og fleksibilitet, ikke mistillid og rigide krav. Unge skal selv have indflydelse på deres fremtid både i og udenfor arbejdsmarkedet. Derfor går SFU ind for at: ● Oprette et separat tilbud der erstatter jobcentre og uddannelsesvejledning, hvor unge under 30 år uden for arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet i samarbejde med fagprofessionelle kan lægge en handleplan uden urimelige krav og mistro. ● oprette flere unge krisecentre, der kan tilbyde sengepladser, mad og omsorg til udsatte unge i hele landet. ● udvide loven om efterværn, så udsatte unge sikres en god overgang til voksenlivet ved blandt andet at udvide den til at gælde fra 15 år og op til 30, fjerne egenbetaling og give retskrav til efterværn hele ungdommen. ● oprette et tilbud til unge mellem 18-30 år, der ligesom børnetelefonen står til rådighed med psykisk førstehjælp og omsorg døgnet rundt. ● støtte udsatte unge bedre økonomisk ved blandt andet at fjerne aldersgrænsen på førtidspension, hæve uddannelseshjælpen til at være på niveau med kontanthjælpen og give tilskud til bolig, sundhed og fritidsaktiviteter. En inkluderende handicappolitik I vores samfund har borgere med handicap og funktionsnedsættelser ikke de samme muligheder som andre mennesker i samfundet. Det skyldes samfundsskabte barrierer, som gør et liv på lige fod med mennesker uden handicap og funktionsnedsættelser sværere. Vi skal skabe et samfund, der inkluderer mennesker med handicap, fordi alle fortjener et værdigt og godt liv. Rigtig mange unge uden uddannelse og arbejde har et handicap eller en funktionsnedsættelse. På samme måde har med handicap ikke samme mulighed for at bevare familiekontakt eller deltage i fritidsaktiviteter på lige fod med andre. At alle mennesker arbejder er ikke et mål i sig selv, men alle skal have mulighed for at arbejde. Mennesker med handicap skal ikke altid tilpasse sig samfundet, først og fremmest skal samfundet tilpasse sig alle mennesker. Dette skal bl.a. gøres gennem Universal Design. Handicapområdet er meget komplekst, og det er løsningerne også. Men den grundlæggende tilgang må være at basere handicappolitik på borgernes behov. I dag har kommunerne ansvaret for handicapområdet og socialområdet, både når det kommer til drift, visitation og økonomi. Det skaber en dybt problematisk interessekonflikt, der medfører et helt håbløst niveau af forkerte og ulovlige afgørelser, fordi kommunerne i det korte løb kan spare penge på disse afgørelser. Alt for mange ressourcer spildes på uigennemskuelige afgørelser og på at kaste borgere rundt mellem offentlige institutioner. Det underminerer fuldstændig borgernes retssikkerhed. Beslutningerne bør tages så tæt på borgeren som muligt, så de beror på en faglig og inddragende vurdering og ikke på kontrolmani og økonomisering. På arbejdsmarkedet skal og må arbejdsgiverne ikke diskriminere på grund af handicap, og derfor skal ingen fratages mulighederne for lige ansættelse eller udsættes for arbitrær og diskriminatorisk opsigelse. Desværre ser situationen anderledes ud. Dette problem skal afhjælpes bl.a. gennem en skærpelse af den lovfastsatte tilretningsforpligtelse for arbejdesgivere, ligesom et brud med denne forpligtelse skal have mere vidtgående konsekvenser for arbejdspladsen. Handicappolitik handler dog ikke kun om serviceydelser, men også om hvordan vi fysisk indretter det offentlige rum. Det er afgørende at reel inklusion og tilgængelighed er i centrum lige fra de første trin i planlægningsprocesserne til den endelige implementering af infrastruktur og byplanlægning. I SFU mener vi at alle borgere frit bør kunne færdes i det offentlige rum, samt at alle borgere bør have uhindret adgang til samfundslivet uafhængigt af fysiske eller sensoriske udfordringer. Dette gælder eksempelvis designet af bybilledet, adgangen til offentlig transport og opførelsen af offentlige bygninger. Dette kræver naturligvis i visse tilfælde flere økonomiske midler lokalt, eller øget mulighed for at bruge eksisterende midler. Men i flere tilfælde handler det også om, at tilgængelighed i bybilledet bør blive indtænkt tidligt i processen. Derfor går SFU ind for at: ● Gennemføre en omstrukturering af handicapområdet og socialområdet, der adskiller myndighedsansvaret for drift, visitation og økonomi og sætter mennesket i centrum. ● Forpligte offentlige myndigheder på at kommunikere i lettilgængeligt sprog, så mennesker med kognitive handicap og læsevanskeligheder kan forstå det. ● Udvide ordningen om handicaptillæg til SU, så det omfatter alle SU-berettigede uddannelser, og alle med psykiske eller fysiske sygdomme har mulighed for at få handicaptillæg. ● Sikre flere handicaptilgængelige boliger ved at investere i, og forpligte almene boligselskaber til at bygge og renovere tilgængeligt. ● Alle borgere med handicap, der har behov for assistance til primære, daglige gøremål, skal have ret og offentlig støtte til selvstyret, personlig handicaphjælp. ● FN’s konvention om rettigheder for med handicap inkorporeres i dansk ret. ● Man skal have lige ret til behandlingsmuligheder i hele landet. Det skal ikke være nødvendigt at flytte kommune for at få adgang til fyldestgørende behandling. Begrebs- og ordforklaring: Efterværn : Efterværn refererer til den støtte og opfølgning, der gives til unge mellem 18 og 22 år, der har forladt eller er blevet udskrevet fra anbringelse, plejefamilie eller institution. Målet er at sikre en glidende overgang til selvstændigt voksenliv og hjælpe med at håndtere udfordringer som bolig, uddannelse og beskæftigelse. Dark design: En design- og arkitekturpraksis i det offentlige rum, hvis mål er at forhindre uønsket adfærd. Ordet bruges ofte til at beskrive by indretning, der gør ophold i byen besværligt for især udsatte mennesker, såsom bænke indrettet med gelænder, der gør det umuligt for hjemløse at sove på dem. Handicaptillæg: Handicaptillæg refererer til en økonomisk støtte eller ydelse, der gives til med handicap for at dække ekstra omkostninger forbundet med deres særlige behov. Dette kan omfatte udgifter til medicin, behandlinger eller hjælpemidler. Housing first: Housing First er en tilgang til at håndtere hjemløshed, der fokuserer på at give stabil bolig som det første skridt, før andre problemer som misbrug eller mentale sundhedsproblemer adresseres. Tanken er, at en stabil bolig skaber en mere solid base for at tackle andre sociale udfordringer. Sociolance: En “social ambulance” der udrykker til situationer, hvor det kan være svært at vurdere, om der er behov for en lægefaglig eller lovlig indsats. Målet er at sikre den rette sociale og sundhedsfaglige indsats. Universal design: er et designprincip, som er udviklet i sammenhæng med forbuddet mod handicapdiskrimination, og betyder som begreb at udforme produkter, omgivelser, ordninger og tilbud, således at de i videst muligt omfang kan anvendes af alle uden behov for tilpasning eller særlig udformning. Kontrolmani: Kontrolmani indenfor den offentlige sektor kendetegnes af et overdrevent ønske om detailstyring og kontrol af den offentlige service, der udbydes. ## https://sfu.dk/s/En-progressiv-LGBT-politik-s9gz.pdf 1 En progressiv LGBT+-politik Alle mennesker har ret til at være hvem de er. Alle mennesker har ret til lige behandling uanset hvem de er. Ingen mennesker må udsættes for diskrimination eller had på baggrund af deres identitet. Sådan er idealmålet, men det er langt fra situationen i dag. LGBT+-personer udsættes dagligt for diskrimination og må ofte leve et liv i frygt. I SFU er vi intersektionelle feminister, og vi ser undertrykkelsen af LGBT+-personer som et stort samfundsproblem, der kræver handling og løsninger. Vores feminisme hænger uløseligt sammen medvores marxistiske forståelse, af at normer og strukturer opstår ud af de samfundets materielle grundvilkår. At tage et endeligt opgør med undertrykkelse på baggrund af køn og seksualitet kræver radikale, socialistiske forandringer af samfundet. Dette papir vil bidrage med SFU’s forslag til, hvordan diskriminationen mod LGBT+-personer fjernes og hvordan livsvilkårene forbedres, således at vi kan opnå en fuld og reel ligestilling. Vi ser i stigende grad at kapitalistiske virksomheder forsøger at skabe profit på baggrund af LGBT+-personer og -begivenheder. Kapitalismen vil i sin natur markedsføre efter dem der passer inden for normerne. Når vi alligevel ser at virksomhederne i dag søger at øge deres profit ved at sælge produkter og brande sig som LGBT+-positive, skyldes det at der i højere grad er opstået et marked af mennesker, der ikke nødvendigvis selv er LGBT+-personer, men som ønsker at udvise deres støtte hertil. Imidlertid ser vi meget få virksomheder der reelt arbejder med at forbedre LGBT+-personers levevilkår. Selvom det umiddelbart er positivt at virksomheder støtter op om LGBT+ - personers rettigheder, via events som Pride, er tendensen problematisk, fordi den fjerner fokus fra det faktum, at mange virksomheder ikke reelt kæmper for at forbedre LGBT+-personers rettigheder og muligheder. Det fjerner fokus fra, at den kapitalistiske markedsøkonomi i sin grundessens fastholder konservative normer og undertrykkende strukturer, der gør det muligt at udbytte de svageste og skabe profit for de få på bekostning af de mange. Derfor er det afgørende at vi ikke blot køber “aflad”, men i højere grad forandrer livsvilkår og stiller krav til virksomhederne om LGBT+-inklusiv virksomhedspolitik og adfærd. I det følgende vil SFU præsentere vores forslag til, hvordan vi kan forbedre livsvilkårene for LGBT+-personer. Et mangfoldigt og rummeligt uddannelsessystem Mange LGBT+-personer oplever desværre, at uddannelsessystemet kan byde på uvidenhed, manglende forståelse, og diskrimination mod den kønsidentitet eller 2 seksualitet, de har. Dette kan betyde, at deres sociale liv og faglige udvikling hæmmes. Dette bunder generelt i, at det traditionelle syn på køn og seksualitet kun langsomt bliver udfordret til fordel foren mere åben og mangfoldig forståelse, men også grundet den begrænsede viden om LGBT+, som man i dag præsenteres for. I SFU vil vi et opgør med et uddannelsessystem, der ikke favner LGBT+ - personer og som skaber et utrygt miljø. Uddannelsessystemet kan være en medvirkende faktor til nedbrydning af fordomme samt indsatser mod diskrimination og mobning. Vi skal gøre op med den manglende skoling og viden på området, således at LGBT+-personer kan færdes trygt, og trives i vores uddannelsessystem. Derfor foreslår SFU: ●  At der sikres en dækkende normkritisk seksualundervisning med fokus på LGBT+, kropspositivitet, kønsidentitet, seksuel orientering og mang- foldighed både på grundskole- og ungdomsuddannelsesniveau. ●  At undervisning i normkritik, kropsdiversitet, køn, kønsud tryk og mangfoldighed og seksuel orientering implementeres som en fast del af uddannelsen på velfærdsuddannelserne. ●  At der i undervisningen repræsenteres forskellige kønsudtryk, kroppe, seksualiteter mv..  Seksualundervisningen skal ikke begrænses til tema- uger, men derimod være en del af den normale skolegang ●  At der på alle uddannelsesinstitutioner kommer langt større fokus på og bekæmpelse af diskrimination, chikane og mobning på baggrund af køn og seksualitet. ●  At der skabes større fokus på LGBT+-personers trivsel, herunder mulighed for en støtteperson eller en vejleder der har sin faste gang på skolen. ●  At der indføres kønsneutrale toiletter, og at der altid er et kønsneutralt supplement til kønsopdelte omklædningsrum på alle offentlige instituti- oner. ●  At alle børn indtil 3. klasse skal gå i fællesbad på deres skole. ●  At personale på uddannelsesinstitutioner ikke må sige nej til elever, der efterspørger et alternativt omklædningsrum. Et arbejdsmarked med plads til forskellighed Den rette skoling i LGBT+ på uddannelsesniveau, kan være medvirkende til at nedbryde uvidenhed og de fordomme, der kan opstå i arbejdsrelaterede situationer. 3 Dog oplever LGBT+-personer alligevel, at der på arbejdspladsen er manglende forståelse, utryghed og diskrimination. Mange trivselsundersøgelser fra arbejdsmarkedet tyder på, at LGBT+-personer føler sig mere utrygge på deres arbejdsplads end andre, og i højere grad skjuler deres identitet fra andre. Dette hænger sammen med den usikkerhed, der er forbundet med at afvige fra samfundets konservative normer, og som forhindrer, at alle LGBT+-personer kan trives fuldt ud på deres arbejdsplads – hvor både stigmatisering, invasion af LGBT+-personers privatliv, rygter, sladder, krænkende vittigheder samt grænseoverskridende adfærd og spørgsmål, stadigvæk forekommer. I SFU ønsker vi et arbejdsmarked, der både rummer og accepterer LGBT+- personer, og er medvirkende i kampen mod diskrimination og for retten til at være den, man er. Derfor foreslår SFU: ●  Arbejdsgivere forpligtes på at vedtage strategier og politikker for LGBT+- medarbejderes vilkår. LGBT+-vilkår gøres til en del af arbejdsmiljøcerti- ficering ●  At arbejdsgivere, tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter skoles i LGBT+ på lige fod med skoling i antichikane og godt arbejdsmiljø. ●  At der sker en styrkelse af samarbejdsudvalget internt på arbejdspladsen med fokus på LGBT+ og skabelsen af en rummelig arbejdsplads. ●  Arbejdstilsynet skal i langt højere grad føre tilsyn med og slå ned på dis- krimination, mobning og mistrivsel for LGBT+-personer. Grov homo- og transfobi kan have samme konsekvenser for de ansatte som manglende sikkerhed, derfor skal konsekvensen for arbejdsgivere være lige så hård. ●  Ligeløn for lige arbejde også på LGBT+-området. Vi ønsker en ligeløns- lovgivning der forpligter arbejdsgivere på ligeløn. Arbejdsgivere, der har ulige løn skal kunne dokumentere og godtgøre at forskellen skyldes sag- lige årsager eller betale bøder svarende til løngabets størrelse. ●  LGBT+ skal indgå på lige fod med f.eks. alder og geografi når officielle ●  LGBT+ tjek af arbejdsmarkedets regler. Overenskomster, lovgivning, standardkontrakter og lignende er tit skrevet med udgangspunkt i nor- mer, der ikke tager hensyn til LGBT+-personer. Derfor bør hele området gives et serviceeftersyn hvor LGBT+-bevægelsen inddrages på lige fod med arbejdsmarkedets parter. En lovgivning, der ikke diskriminerer En af de største udfordringer, LGBT+-personer står over for er, at retssystemet og juraen beskytter og bevarer cisheteronormativiteten. Samkønnede par har 4 stadig ikke lige muligheder for indgåelse af ægteskab, omvendelsesterapi er stadig lovligt og Danmark har ingen målrettet politik til bekæmpelse af hadforbrydelser. Det er ikke den forurettede part, der afgør, hvorvidt der har været tale om en hadforbrydelse, og derfor kan disse være vanskelige at anmelde. Ydermere har straffeloven ikke angivet kønsidentitet, -udtryk og - karakteristika som parameter, og derfor regnes forbrydelser med afsæt deri ikke juridisk som hadforbrydelser. LGBT+-personer bliver alt for ofte mistænkeliggjort i mødet med de offentlige myndigheder. Dette kommer især til udtryk når transpersoner ønsker kønsskifte. Der er bl.a. refleksionsperioden en hindring, som implicerer, at man vælger at være transkønnet, og derfor har brug for at tænke sig om, i stedet for at man giver folk ret til den hjælp, de har brug for. Juridisk kønsskifte kan omgøres, og derfor giver det ingen mening at have en mistænkeliggørende refleksionsperiode. Derfor foreslår SFU: ●  At afskaffe muligheden for at nogen trossamfund kan nægte at vie par af samme køn ●  At der sker en ændring i anmeldelsesproceduren, som fastslår, at den forurettede selv beslutter om en forbrydelse skal anmeldes som hadforbrydelse. ●  En fjernelse af aldersgrænsen ved juridisk kønsskifte, samt en afskaffelse af refleksionsperioden. ●  At indføre kønsneutrale CPR-numre samt mulighed for juridisk at være interkønnet eller non-binær. ●  Lovgivningen skal ikke længere fastholde at fornavne er forbeholdt et be- stemt køn ●  En tilføjelse af kønsidentitet, -udtryk og -karakteristika til straffelovens §81 pkt. 6, der vedrører skærpende omstændigheder ved strafudmåling og §266b, der vedrører hadefulde ytringer rettet mod visse befolkningsgrup- per. ●  At der vedtages en lov, som garanterer interkønnede/personer med med- fødte variationer i kønskarakteristika kropslig autonomi og selvbestem- melse ift. til kønskorrigerende operationer som børn ●  At der laves en lov om klage og erstatningsgang inden for sundhedsvæsenet, i sager om kønsnormaliserende kirurgi og behandling af interkønnede børn. ●  At vedtage en lov der sikrer, at juridisk fader- og moderskab kan tildeles transpersoner. ●  At give mulighed for mere end to juridiske forældre til et barn. ●  Dét at være interkønnet må aldrig blive anset som en sygdom i sundheds- væsenet. 5 Et omfavnende og forstående sundhedsvæsen I sundhedssystemet møder LGBT+-personer mange store udfordringer. Da sundhedssystemet skal være så ”effektivt” som muligt, forsvinder hensyn til enkeltpersonen og de specifikke behov, da det er nemmere, billigere og hurtigere for sundhedssystemet at generalisere og opfatte alle som heteroseksue lle og ciskønnede. Dette fører blandt andet til, at sexsygdomme bliver overset hos kvinder der har sex med kvinder, at transpersoner skal gennemgå lange forløb, hvor de bliver nødt til at belære sundhedspersonalet om, hvad det vil sige at være transkønnet og at interkønnede spædbørn får foretaget fatale, unødvendige operationer for at de skal passe ind i den binære forståelse af køn. Både for transpersoner og interkønnede kræves der markante tiltag for at sikre dem en ordentlig behandling. For transpersoner er det essentielt, at transpersonerne selv er medbestemmende i behandlingen og vurderer, at de har lyst til behandlingen, så dette ikke baseres på, om læger og kirurger vurderer, om de er "transkønnede nok”. Interkønnede oplever i dag at blive udsat for irreversible operationer som spædbørn, samt at de kun kan få adgang til hormoner der udvikler deres krop i retning af det køn de blev tildelt ved fødslen, og ikke det køn de identificerer sig som. Derfor foreslår SFU: ●  At sikre at personalet i sundhedssektoren har den nødvendige viden og en normkritisk tankegang i mødet med LGBT+-personer gennem efteruddannelse og som del af grunduddannelsen. ●  At sikre at transpersoner og interkønnede får adgang til hormoner og kønskorrigerende operationer ved informeret samt ykke, samt at nedbringe ventetiden. ●  At der indføres et forbud mod unødvendige kønskorrigerende operationer på interkønnede spædbørn. ●  Gratis adgang til HIV-forebyggende medicin for personer i risikogruppen for dette ●  At der indføres en ret til kønsmodificerende behandling ●  At der indføres en model med informeret samtykke til behandling frem for ydmygende krydsforhør ●  At der gives mulighed for kønsmodificerende behandling uden begge forældres samtykke. ●  At fjerne kønsskifteoperation fra undtagelsesbestemmelsen for ventetidsgarantien. 6 ●  At lesbiske par får mulighed for fertilitetsbehandling med brug af både donorsæd og -æg, også uden medicinsk begrundelse. ●  At der tilbydes østrogenbehandling med østrogen i injektionsform. ●  At mænd, der har sex med mænd skal have mulighed for at donere blod uden en karantæneperiode. Et Europa for alle SFU er internationalt orienterede, og vi ønsker ikke kun, at det er i Danmark, man skal have det godt. Blandt EU-landene er der nogle lande, som virkelig hal- ter langt bagud på ligestillingsområdet. SFU ønsker derfor, at EU lægger en skarp og målrettet indsats for at forbedre forholdene for LGBT+-personer på tværs af unionen, så du kan leve et trygt og godt liv uanset om du er født i Polen eller Danmark, på Malta eller i Italien. Derfor foreslår SFU: •  At EU giver en større og mere fleksibel støtte til LGBT+-NGO'er •  At EU vedtager et antidiskriminationsdirektiv, som skal implementeres i alle medlemslande •  At registrerede partnerskaber lovliggøres på EU-niveau •  At samkønnede pars ret til adoption stadfæstes på EU-niveau •  At EU kræver, at man tildeler flygtninge- eller asylstatus til folk, der bli- ver forfulgt på baggrund af seksuel orientering eller kønsidentitet •  At EU sanktionerer medlemslande, som krænker deres LGBT+-borgeres rettigheder •  At indføre forbud mod omvendelsesterapi på EU-niveau. Afslutning Med afsæt i dette ønsker SFU at kæmpe for en LGBT+-politik, som favner bredt og repræsenterer alle. SFU ønsker at komme alle former for diskrimination til livs og vi mener at alle har ret til at leve deres liv frit og på lige vilkår med andre, uanset hvem de er. Kapitalismens rovdrift på minoritetspersoners undertrykkelse skal stoppes og al forskelsbehandling og undertrykkelse - hvad end det kommer fra staten, fra virksomheder eller fra enkeltper soner - skal ophøre. LGBT+-kamp er også klassekamp, og derfor hjerteblod for SFU. Rød front! Ordforklaringer Cisheteronormativitet: Den udbredte antagelse om, at personer enten er mand eller kvinde, og seksuelt er tiltrukket af det andet køn. Altså antagelsen om, at du kun kan være ciskønnet og kun kan være heteroseksuel. Ciskønnet: En person, hvis kønsidentitet og kønsudtryk stemmer overens med det køn, der blev tildelt ved fødslen. Biseksuel: En person, der er tiltrukket af flere køn. Heteroseksuel: En person, der er tiltrukket af personer med det modsatte binære køn. Homoseksuel: En person, der er tiltrukket af personer med det samme køn. Interkønnet: En person, der har en medfødt variation i det anatomiske køn. Det betyder en variation i kønskromosomer, kønshormoner og/eller kønskarakterer, som ikke entydigt kan defineres som maskulint eller feminint. Kønsudtryk: Måden, man viser sit køn, f.eks. gennem tøjvalg, udseende, adfærd o.lign. Kønsidentitet: En persons egen oplevelse af sit køn. Kønsskifte: En proces, hvor der skabes overensstemmelse mellem en persons biologiske køn, kønsidentitet og kønsudtryk. Kan bestå af juridisk kønsskifte, kønskorrigerende behandling og operation samt ændring af påklædning og adfærd. Køn, juridisk: Det køn, en person har i forhold til lovgivning og administration. Er anført i CPR. Ved juridisk kønsskifte ændrer man sin kønsbetegnelse, sit personnummer og sit fornavn i CPR. LGBT+: Engelsk forkortelse for ”lesbian, gay, bisexual and transgender”. På dansk: lesbiske, bøsser, biseksuelle og transkønnede. Plusset er en forkortelse for flere bogstaver, der bl.a., men ikke kun, omfatter queer-personer, interkønnede og aseksuelle. Disse medtages i forkortelsen LGBTQIA. Non-binær: En non-binær definerer sig som andet end mand og kvinde. Omvendelsesterapi: Pseudovidenskabelige forsøg på at ændre en persons homoseksualitet til heteroseksualitet. Refleksionsperiode: Begrebet anvendes i loven om juridisk kønsskifte, og indbefatter et krav om 6 måneders ”tænkepause” fra en person anmoder om juridisk kønsskifte og til det kan foregå. Registreret partnerskab: Et juridisk forhold mellem to personer af samme køn, som minder om et ægteskab. Anvendes typisk i lande, hvor ægteskab for samkønnede par ikke er muligt. Blev fjernet i Danmark i 2012, da samkønnede ægteskaber indførtes i stedet. Seksuel orientering: En persons tiltrækningsmønster, baseret på hvem de forelsker sig i og bliver seksuelt tiltrukket af. Seksuel orientering kan f.eks. være hetero-, homo- eller biseksualitet. Transkønnet/transperson: En person, hvis kønsidentitet eller kønsudtryk ikke er i overensstemmelse med de køn, de blev tildelt ved fødslen. ## https://sfu.dk/s/Et-socialistisk-syn-pa-natur-og-milj-2024.pdf Et socialistisk syn på natur og miljø Vedtaget på SFUs Landsmøde 2024 De grønne kampe er vigtige socialistiske kampe. Kapitalens evige hungren efter profit skaber et usundt forhold til verden og derigennem naturen. Naturen ses som et middel til produktion, og den udnyttes så omfattende, at den ikke kan regenerere. Modsætningen mellem kapitalens evige materielle vækst og klodens endelige ressourcer bliver stadigt tydeligere. Regnskoven bliver fældet, miner bliver gravet, og CO2e-gasser udledes i ubæredygtige omfang. Det sker til gengæld ikke uden hænder, for kapitalens immaterielle strukturer kan ikke selv fælde et træ. De afhænger snarere af en omfattende økonomisk tvang, der griber mennesket fra barnsben og tvinger proletariatet til selv at bære den flamme, der sætter ild til planeten. Allerede nu kan vi se konsekvenserne: Ø-samfund oversvømmes, regnskoven brænder og polerne smelter. Politikernes svar er skatter og afgifter på almindelige mennesker. Vi skal ikke acceptere kapitalismens krig mod kloden. Der er ingen planet B, og SFU vil skabe en planet A i balance med naturen fri for sprøjtegift, kapitalisme og andet utøj. Det følgende papirer SFU’s grønne ambitioner, for at sikre at den socialistiske kamp har gang på en jord, der er god for alle. Naturen fortjener plads og rettigheder. Naturen indeholder en iboende værdi, som vi er forpligtede til at beskytte. Havet er mere end bare et sted, hvor vi fanger fisk. Skoven bør være mere end blot en plantage, vi kan fælde og sælge. Dyr og natur fortjener ikke kun vores opmærksomhed, men også tilstrækkelig plads til at trives. Dette kræver en ny tilgang, hvor vi bryder med tidligere generationers snævre syn på naturen. Vores biodiversitet er truet, og det er ikke bæredygtigt, at arter uddør år efter år. Det er tid til handling. Vi må ændre vores disponering af arealer og stræbe efter en mere retfærdig fordeling, så de få ikke underminerer mulighederne for de mange. I øjeblikket anvendes 60% af Danmarks areal til landbrug, og 13,1% er bebygget. Desværre udgør vild natur under 3% af Danmarks landskab. Vi har taget mere, end vi egentlig har ret til, og det er på tide at dele med andre arter, der også har ret til at eksistere. Vi er afhængige af en symbiose med naturen, og det er afgørende, at vi udviser hensyn. Derfor mener SFU: 1/3 af Danmarks og Europas areal skal være beskyttet vild natur 50% af dette areal skal forblive strengt beskyttet vild natur. Naturhensyn skal integreres i anlægsprojekter for at undgå opbrydning af større sammenhængende naturarealer. Naturen skal integreres i bymiljøet. Naturparker og dyremobilitet For at have et sundt og stabilt miljø, er det essentielt at naturen gives plads og ikke isoleres til små pletter rundt omkring i landet. Vi er i de seneste år begyndt at se at små dyr og insekter uddør lokalt, da deres habitater bliver ødelagt, og store områder med bebyggelse og monokulturer forhindrer dem i at migrere fra andre dele af landet. Det er derfor ikke kun vigtigt, at vi giver plads til naturen, men også at de naturområder vi opretter er spredt over hele landet, og er bundet sammen i et net af grønne migrationsveje. Derfor mener SFU: Der skal tilbagekøbes jord til staten, så det er muligt at oprette større områder af beskyttet natur, selv i meget opdyrkede dele af landet. Der skal oprettes bælter af beskyttet natur mellem vores naturparker og naturnationalparker, som faciliterer migration for store og små pattedyr, såvel som insekter. Store områder af monokulturer skal brydes op af levende hegn og småbeplantninger, som kan fungere som både habitat og migrationsveje. Biodiversitet Den danske biodiversitet er truet, og mangel på levesteder truer mange af de arter som gennem tiden har kaldt Danmark deres hjem. Dette gælder helt fra små insekter, til store pattedyr, som alle har en ret til at eksistere i den danske natur og bidrager til dens fremtidige overlevelse. For at sikre at vi har et fungerende økosystem, er vi nødt til at sætte hårdt ind, og vende mange års dårlig udvikling. Dette skal gøres gennem habitats genopretning af de mange forskellige former for natur, vi engang havde i Danmark. Natur er mere end bare skovarealer, det er enge og heder, moser og åer, som hver tilgodeser forskellige arter, om det så er fugle, insekter eller små og store pattedyr. Derfor mener SFU: Monokultur skal bekæmpes i den etablerede natur og undgås i nye beplantninger. Bestøvere og insekter skal sikres habitat og have mulighed for mobilitet på tværs af Danmark, dette skal sikres gennem genetablering af levesteder såsom læhegn og stendiger. Kommunerne og regionernes budgetter skal udvides med en pulje øremærket til naturgenopretning. Natur- og naturnationalparkerne skal udvides både i størrelse og antal, så der er mulighed for at tilgodese mange varierende habitater i vilde omgivelser. Havmiljø De danske farvande er i fare, iltsvind og habitatsudryddelse har forværret deres tilstand til et punkt hvor de er blevet beskrevet som en ørken. Det skal vi gøre noget ved. Iltsvind skyldes i høj grad mængden af alger i vandet, som hænger direkte sammen med udledningen af kvælstof og fosfor. Den store synder i udledningen af disse er landbruget. Derfor ønsker vi at sænke mængden af kvælstof og fosfor, som landbruget må anvende på deres marker med mindst 50%.. Gødningen fra markerne bliver transporteret til havet gennem åer og vandløb, for at begrænse mængden af næringsstoffer der ender i disse, skal distancen fra marker til vandløb øges. Samtidig skal der sættes ekstra ind for at genskabe vådområder, som kan være med til at optage kvælstof og fosfor, før det ender i havet. Derfor mener SFU: Flere penge til oprydning af havmiljøet. Trawling skal forbydes på EU plan. Marinenaturen skal beskyttes Flere penge til marinegenopretning, såsom stenrev Stop udvinding af gas og olie Forbyd sprøjtegifte De grønne kampe er internationale Miljø- og naturkrisen er global og kræver international handling og samarbejde. Biodiversitetstab anerkender ikke landegrænser, og multinationale megakorporationer respekterer ikke småstaters lovgivningsprocesser. På samme tid er de sociale og humanitære konsekvenser af den grønne kamp synlige på tværs af kontinenter. For det første er det essentielt at Danmark træder mere i karakter i EU, hvor vi bør være bannerførere for mere ambitiøse miljøpolitikker og forpligtelser. Danmark bør bruge sin position til at fremme en strengere håndhævelse af EU's miljøregulativer og til at skubbe på for stærkere, bindende internationale aftaler, der adresserer både klimaændringer og tab af biodiversitet. Dette indebærer også, at Danmark skal yde modstand, når kommissionen foreslår uvidenskabelige og frygtbaserede tiltag, der vil reducere Europas mangfoldighed i dyrearter. Derudover er det ekstremt vigtigt, at vi anerkender de oprindelige folks unikke position i denne kamp. Oprindelige folk over hele verden står overfor direkte trusler såsom kapitalistiske interesser, der stræber efter at udnytte deres territorier, samt naturtab og klimakatastrofer, der truer deres eksistens. Derfor mener SFU: At vi skal sikre at social retfærdighed altid er et centralt element i Danmarks internationale grønne færden. At Danmark skal tage et kritisk blik på sin egen miljøpolitik og arbejde målrettet mod at opfylde de internationale forpligtelser. Dette omfatter en øget indsats for at nå biodiversitetsmål, som aftalt i COP15-aftalen i Montreal. At Danmark aktivt skal støtte UNEP's arbejde og integrere deres anbefalinger i national lovgivning og praksis. Vandforsyning Rent vand udgør en essentiel faktor i opretholdelsen af menneskets trivsel og økosystemernes balance. Det er derfor afgørende at anerkende vand som en fælles ressource, der både kræver bæredygtig, ansvarlig og demokratisk forvaltning. Miljøstyrelsens krav til grundvandet er, "at det har god kemisk tilstand, og at der er nok af det". Vandforsyningernes vandtab, og landbrugets af miljøforurenende kemikalier, presser dog begge disse mål. Det kræver derfor nye tiltag, hvis fremtidens generationer skal have de samme muligheder for rent drikkevand, som de forrige har haft. Vores vandkvalitet trues dog ikke blot af landbruget: Det trues også af klimaforandringer, private aktører og en mangel på politisk vilje til at beskytte den. Vandforsyningen skal derfor demokratiseres og klimatilpasses, for at sikre en fortsat pålidelig og sund vandforsyning til befolkningen. Derfor mener SFU: At vand er et fælles eje og en menneskerettighed, som skal beskyttes. At vandforsyningen skal moderniseres og effektiviseres for fremtiden. At der skal indføres seperatkloakering for at sikre mod oversvømmelser og sundhedsfarer. At det er nødvendigt at regulere adgangen til vand for store aktører som landbrug og industri, som står for 75% af vandforbruget." Ressourcespild En ineffektiv udnyttelse af naturressourcerne udgør en alvorlig trussel mod både miljøet og samfundet. Selskaberne bag vandforsyningerne skal i dag betale en afgift, hvis deres vandtab når over 10%, fra forsyning til forbruger. Forskellen på det reelle vandtab (omtrent 7%) og det uundgåelige vandtab (under 3%, for alle forsyninger), er dog stadig stor. Specielt når den gennemsnitlige dansker har et dagligt vandforbrug på omtrent 110 liter. Derfor mener SFU: Incitamenterne skal rettes mod beskyttelse og bevarelse af vandressourcerne. Forsyningerne skal betale en afgift på den del af vandtabet, der ikke er uundgåelig. Offentligheden skal informeres bedre om konsekvenserne af det høje vandforbrug. Kommuner skal forpligte sig på at genanvende og indsamle materialer fra nedrevne byggerier. Miljøskadelige Stoffer Forurenende stoffer udgør en alvorlig trussel mod naturen og danskernes sundhed. Grundvandet er specielt udsat, da der er 37.000 forurenede grunde, som regionerne oftest har ansvaret for, men ikke økonomien til oprydningen af. Mange kemikalier har derfor fundet deres vej til grundvandet, og det er ikke unormalt at finde op mod 400 forskellige kemikalier ved en enkelt boring. Reguleringen af forureningskilderne er trods dette stadig utilstrækkelig. Lige nu tørrer private forurenere ansvaret for disse kemikalier af befolkningen, denne uansvarlighed er forkastelig, og bør være ulovlig. Derfor mener SFU: Vandkvaliteten skal opretholdes på et niveau, der er sundt for naturen og mennesker. Anvendelsen af miljøskadelige stoffer skal forbydes. Alle stoffer som er mistænkt som værende miljøskadelige, skal nøje reguleres. Oprydningen af forurenede grunde skal betales gennem etableringen af en fond som alle firmaer der anvender forurenende stoffer skal betale ind til. Reglerne for investoransvarlighed i forbindelse med virksomhedsforårsaget miljøskade og forurening skal strammes. Når et firma har prioriteret profit over planeten, må det aldrig være skatteborgerne der står med regningen. Landbrug Afskaf landbrugspakken Det er uundgåeligt at konstatere, at landbrugspakken fra 2015 har været en skadelig politisk satsning, der har haft fatale konsekvenser for vores miljø og biodiversitet. Den lempede reguleringerne og gav landmændene større frihed til at sprede kvælstof og anvende kunstgødning, hvilket har bidraget til en alarmerende stigning i kvælstofniveauet i vores farvande og søer. Konsekvenserne er tydelige: iltsvind, ødelagt vandmiljø og tab af værdifulde levesteder for vores dyreliv. Derfor mener vi i SFU, at det er på høje tid at afskaffe landbrugspakken fra 2015 og erstatte den med ny politik, der prioriterer bæredygtighed og miljøbeskyttelse. Vi skal stramme reguleringerne omkring kvælstofudledning og kunstgødning og sætte klare grænser for, hvor meget landmændene kan belaste vores natur. Samtidig skal vi indføre økonomiske incitamenter for landbrug, der praktiserer miljøvenlig dyrkning og bidrager til beskyttelsen af vores sårbare økosystemer. Landbrugsstøtten har i lang tid været et søm i skoene på grøn omstilling i det europæiske landbrug. Den fastholder landbruget i et farligt status quo og forhindrer grøn udvikling. Derfor mener vi at landbrugsstøtten skal totalt omlægges, til en grøn støtte der skal gå til grønne landbrugsprojekter og alternativer til konventionelt landbrug. Den skal også kunne gives til andre klima-, miljø- eller naturprojekter. Kunstgødning og sprøjtegifte Brugen af kunstgødning og sprøjtegifte har haft katastrofale konsekvenser for vores økologi og miljø. Disse kemikalier forurener vores jord og grundvand og har ført til et drastisk tab af biodiversitet. Vi kan ikke fortsætte med at ignorere disse farer. Derfor mener vi i SFU, at det er på tide at indføre strenge begrænsninger for brugen af kunstgødning og forbud mod alle sprøjtegifte i landbruget. Der skal investeres i forskning og uddannelse for at fremme metoder, der beskytter både jord og vandressourcer. Desuden skal der indføres kvoter på hvor meget nitrit, landmændene må bruge på landbrugsjorden. GMO Diskussionen om genetisk modificerede organismer (GMO) har været præget af kontrovers og bekymring, men vi må ikke afskrive teknologiens potentiale for at forbedre vores landbrug. GMO kan spille en rolle i at udvikle afgrøder, der er mere modstandsdygtige over for skadedyr, sygdomme og klimaforandringer, og kan være en del af kampen for at sikre næringsrig føde til alle mennesker i verden. Derfor mener vi i SFU, at det er afgørende at udvikle en omfattende og gennemsigtig ramme for brugen af GMO i landbruget, både i Danmark og i EU. Vi skal sikre, at der udføres strenge sociale og miljømæssige risikovurderinger, og at offentligheden er velinformeret om brugen af denne teknologi. Vi skal sikre os, at vi ikke skaber invasive arter, derfor skal vi kunne garantere, at potentielle skadelige GMO’er, ikke slippes løs i vores fauna. Dette skal ske gennem regulering og kontrol af landmændene. Samtidig skal der sættes flere penge af til GMO-forskning, og udvikling af nye afgrøder, der både smager bedre, men også er mere modstandsdygtig over for klimaforandringer, og er mere næringsrige, end vi har i dag. Derfor mener SFU: Forbyde F1 frø og sikre at landmændene ikke bliver afhængige af genkøb. GMO skal afstigmatiseres, så forbrugerne ikke vildledes. En opbygning af en stærk kapacitet ift. testning og kontrol med GMO-frø på EU plan. Fremtidens Landbrug I dagens landbrug står vi overfor en situation, der hverken er økologisk eller socialt bæredygtig. Vores landbrugsjord bliver presset til det yderste i forsøget på at maksimere produktionen, hvilket skader vores jord. Yderligere ser vi en stigning i udenlandske kapitalfonde, der opkøber landmænds jord for at maksimere deres egen profit. I stedet for at fastholde disse skadelige praksisser må Danmark omfavne nye tilgange, der fremmer bæredygtighed og miljøbeskyttelse. I SFU er vi overbeviste om, at fremtidens landbrug ikke kan bygges på profitdrevne investeringsfonde. Et bæredygtigt og regenerativt landbrug skal derimod opbygges lokalt og demokratisk. Når lokalsamfund, der modsat børsmægleren faktisk lever i området, får indflydelse over den lokale landbrugsjord, prioriteres bæredygtighed i højere grad. Det er afgørende, at dette sker i samarbejde med landmænd, forskere og eksperter. Vi må tage ansvar for vores miljø og skabe en bæredygtig fremtid for vores landbrug, natur, samfund og fremtidige generationer. Samtidig med at vi genopretter jorden, må vi være åbne for ny teknologi, der kan mindske vores afhængighed af den. Vi følger eksempelvis udviklingen af vertical farming-teknikker, som kan reducere behovet for store landbrugsarealer og mindske forurening. Selvom industrien stadig er ung, har den potentiale til at revolutionere landbruget og gøre det mere bæredygtigt. Derfor mener vi i SFU: At vi skal styrke landmænds viden om miljøvenlig dyrkning, regenerativt landbrug og tilskynde til bæredygtige landbrugspraksisser. At økonomisk støtte til landmænd, der ønsker at overgå fra konventionelt eller økologisk landbrug til regenerativt landbrug, skal sikres. At vi skal begrænse mængden af landbrugsjord der kan opkøbes af de store kapitalfonde. At fremtidens landbrug skal være socialt bæredygtigt og lokalt forankret. At opdyrkning af lavbundsjord forbydes At vi på sigt skal effektivisere det danske landbrug, så mere jord kan genoprettes til vild natur. Den Tredobbelte Krise: Samlet handling for Klima, Miljø, og Biodiversitet Klimaforandringer, miljødegradering og tab af biodiversitet er ikke blot nært forbundne udfordringer; de udgør en tredobbelt krise, der truer selve grundlaget for vores eksistens på denne planet. Derfor må Danmarks, EU’s, og verdens klimapolitik være dristig og visionær, med det formål at katalysere en omfattende transformation af vores samfund i retning af bæredygtighed og retfærdighed. Vi står over for en uundgåelig nødvendighed af at redefinere, hvordan vi lever, producerer og interagerer med den naturlige verden. Dette er ikke tiden til halve løsninger eller tøvende skridt; det er tiden til at handle beslutsomt og ambitiøst. Derfor mener SFU: At Danmark sætter nye standarder for klimaindsatsen ved at vedtage og efterleve ambitiøse klimamål, der effektivt begrænser den globale opvarmning til under 1,5 °C, som foreskrevet af Paris-aftalen. At den offentlige transport skal styrkes, både nationalt og på EU og verdensplan, sådan at alle har mulighed for at rejse med billig og effektiv kollektiv transport. At Danmark skal opnå en omstilling til 100% vedvarende energi allerede inden 2040 At Danmark og EU skal omfavne og udvide naturbaserede løsninger såsom skovrejsning og reetablering af vådområder, som dobbelt op virker ved både at opsuge CO 2 og genoprette biodiversitet. En radikal omlægning af vores økonomi mod grønne investeringer, såsom doughnut-økonomi, der belønner bæredygtighed og presser virksomheder og samfund til at foretage miljøvenlige valg. At sikre, at overgangen til et grønnere samfund sker på en måde, der er socialt retfærdig, inkluderende og ikke efterlader nogen bag vognen, ved at fordele retfærdigt mellem alle samfundslag F1 Frø: Frø, der er en hybrid af flere planter, som ikke kan formere sig. Altså kan man ikke tage frø fra egne afgrøder til næste år. Man er i stedet afhængig af at genkøbe af store virksomheder her sæson. Monokulturer: Dyrkning af én planteart på et større areal gennem længere tid, fx en plantage med rødgran eller en bygmark. Trawling : Handlingen at fiske med et stort net, der slæbes henover havets bund. Det skader havbunden og forstyrrer havets naturlige liv. Vertical farming : Vertikalt Landbrug (også kaldet vertical farming) er en alternativ dyrkningsmetode, hvor produktionen foregår indendørs, i flere lag og under kontrollerede forhold, ofte med kunstigt lys og uden jord. Fordelene ved vertikalt landbrug er, at det er mere vand- og arealeffektivt sammenlignet med traditionel væksthuspro- duktion. ## https://sfu.dk/s/Folkets-Skole.pdf Folkets skole 1 Vedtaget på SFU’s landsmøde 2023 2 Dette papir skitserer SFU’s visioner for folkeskolen. Folkeskolen er en af de absolut 3 vigtigste institutioner i vores samfund, og derfor er det også afgørende med gode, 4 folkesocialistiske forslag. Dette indebærer mere frihed til folkeskolerne, mere plads 5 til forskellighed og ikke mindst mere plads til uddannelse, der foregår på elevernes 6 præmisser og som udligner de uligheder, vi fra barnsben er født ind i – om de så er 7 økonomiske, sociale eller faglige. 8 En fri og demokratisk folkeskole 9 Demokrati og frihed er to afgørende værdier for den danske folkeskole. I 10 folkeskoleloven står der, at skolen skal være præget af åndsfrihed, ligeværd og 11 demokrati. SFU mener, at dette bør betyde en øget frihed til at forme 12 undervisningen lokalt, samt en udbredt og meningsfuld elevinddragelse gennem et 13 stærkt elevdemokrati. I alt for mange år har undervisningen i folkeskolen været 14 præget af politikeres forsøg på at detailstyre. Læringen i folkeskolen er domineret 15 af påtvungne nationale tests, afrapportering og karaktergivning. 16 I SFU ønsker vi ikke et opgør med friskolerne, men at man på sigt, gør op med 17 betalingsmur som friskolerne har nu. 18 Den øgede frihed skal konkret betyde, at lokale skoler selv må bestemme bl.a. 19 brugen af karakterer, længden af skoledagen, mængden af lektier og anvendelsen af 20 særlige forløb, for på denne måde at gøre dagligdagen mere varieret. Hvis lokale 21 folkeskolelærere vurderer, at en klasse har brug for flere faglige, praktiske eller 22 kreative aktiviteter, skal de have lov til at tilrettelægge undervisningen herefter. 23 Som følge heraf skal skolerne også have en større frihed til lokalt at bestemme, 24 hvordan deres ressourcer skal fordeles, og elevernes og undervisernes mulighed for 25 at præge budgetmæssige beslutninger skal styrkes. Forudsætningen for frie 26 folkeskoler er, at de lokale undervisere får indflydelser over såvel undervisningen 27 som den daglige drift af skolen. Skolernes brug af valgfag bør også udvides og 28 omfatte det meste af skoleforløbet. Valgfag giver eleverne mulighed for at være 29 med til at sammensætte deres eget skoleskema ud fra styrker og interesser. Det 30 sikrer succesoplevelser og elevinddragelse. Undervisningen i den danske folkeskole 31 er til for eleverne, og derfor er det også indlysende, at eleverne skal være 32 medbestemmende, når det kommer til hvordan undervisningen skal udformes, og 33 hvordan dagligdagen skal se ud. Det er afgørende, at eleverne får en reel og anselig 34 del af friheden, samt at elevdemokratiet styrkes. SFU vil derfor forme den lokale 35 frihed efter brede nationale rammer, som alle folkeskoler skal indrette sig under. 36 Disse rammer skal være samfundets værn mod brugerbetaling og besparelser, samt 37 udgøre en juridisk beskyttelse af elevdemokratiet. 38 En folkeskole med plads til forskellighed 39 Folkeskolen bør skabe rammer for frie og lige muligheder blandt eleverne, men på 40 trods af dette, spiller forældres økonomiske status stadig en rolle i, hvor godt 41 barnet klarer sig i skolen. Økonomi er desværre også en bærende faktor i 42 inklusionsindsatsen og vægtes højere end faglige vurderinger. SFU mener at det 43 altid bør være faglige vurderinger, ikke økonomi, der afgør, hvad der er bedst for 44 den enkelte elev, samt at beslutninger skal træffes i samarbejde mellem elev, 45 forældre og relevant fagpersonale. Alle børn skal kunne blomstre. 46 For uanset om det skal være i almen undervisning, specialtilbud, eller en blanding af 47 disse, så har alle børn krav på en god skolegang. Særligt for neurodiverse børn kan 48 tiden i folkeskolen til tider være hård, og når folkeskolen er ekstra svær, så kræver 49 det ekstra hjælp. Derfor bør der være et større fokus på den pædagogiske hjælp, 50 end hvad tilfældet er i dag. I indskolingen bliver der eksempelvis allerede brugt 51 pædagoger til at understøtte undervisningen, men denne praksis dør desværre ud, 52 når eleverne bliver ældre. Det er ærgerligt, når pædagoger kan gøre godt på alle 53 klassetrin. 54 Den danske folkeskole har gudskelov ændret sig på mange områder siden vores 55 forældres folkeskoletid. Dog ser man stadig, at diverse funktionsnedsættelser, 56 heriblandt ordblindhed, stadig er tabubelagt og stærkt stigmatiseret, lige som 57 mistrivslen er stigende. Folkeskolen skal kunne rumme alle, også dem, der er 58 ordblinde, og derfor skal den facilitere, at eleverne året rundt kan blive screenet for 59 ordblindhed, samt sikre at sådanne tests ikke betinges af hensyn til økonomi eller 60 ressourcer. Desuden skal der laves ordblindhedsscreening af alle elever, når de 61 starter i tredje, femte og syvende klasse, således at man sikrer, at selv de børn, der 62 ikke udviser store tegn på diagnosen, kan blive opdaget. 63 Folkeskolen handler nemlig ikke kun at lære at regne og skrive. Det handler lige så 64 høj grad om social dannelse, i hele skoletiden. Ligeledes skal lærerne klædes bedre 65 på til at kunne varetage normkritisk seksualundervisning på alle klassetrin, derfor 66 skal seksualundervisningen være et obligatorisk kursus på læreruddannelsen. 67 Kristendomskundskab skal omlægges til en generel undervisning om religion, som 68 man bl.a. kender det fra den gymnasiale uddannelse. Dette vil ikke blot give 69 eleverne forudsætningen for på et bredere spektrum at forstå andre lande og 70 kulturer, men det vil samtidig skabe en mangfoldig undervisning og bringe eleverne 71 tættere på hinanden, da man vil blive introduceret for at forstå sine 72 klassekammeraters religiøse bagland. 73 I 20% af landets kommuner er der ingen kommunale fritidstilbud. Unge har brug for 74 et sted, hvor de er fri fra skole og forældre. SFU vil derfor sikre, at alle kommuner 75 tilbyder gratis fritidstilbud. SFU kæmper konkret for: 76 • Et klasseloft på 20 elever og flere tolærerordninger. 77 • Tidligere udredning af neurodivergente elever, flere ressourcer til kommunale 78 PPR-ordninger og større fokus på neurodiversitet på landets pædagog- og 79 læreruddannelser. 80 • At alle skoler har mulighed for at indsætte pædagoger og pædagogiske 81 assistenter som understøttende personale på alle klassetrin. Til gavn for alle 82 elever, men særligt for de elever med diagnoser og med andre svære vilkår. 83 • At alle folkeskolens børn har mulighed for at komme i fritidstilbud, om det så 84 er kommunale rammer eller økonomiske årsager, der tidligere har afholdt dem 85 fra det. 86 Uddannelse på elevernes præmisser 87 Folkeskolen er til for eleverne, og derfor bør undervisningen også være på deres 88 præmisser. I dag er pensum i folkeskolen arbitrært sammensat og styret af politiske 89 mål, men SFU mener at der bør udvises respekt for lærernes faglighed og at de bør 90 have større indflydelse på, hvad der skal undervises i, samt mulighed for at indgå i 91 dialog med eleverne om dette. Samtidigt skal ensidige fokus fjernes, så folkeskolen 92 ikke kun er for de boglige. Praktiske og kreative fag skal derfor styrkes og 93 opprioriteres, så folkeskolen bliver mere alsidig og giver plads til at eleverne bedre 94 kan udfolde sig samt kvalificere eleverne bredere til valget af ungdomsuddannelse. 95 Derfor er det også væsentligt at uddannelsesvejledningen foregår på elevernes 96 præmisser. Det kræver at vejledningen igen bliver individuel og ikke kun foregår 97 kort før de skal vælge ungdomsuddannelse, men i stedet er et længerevarende og 98 gennemarbejdet forløb. Det er væsentligt at både undervisning og vejledning 99 præsenterer eleverne for den mangfoldighed af uddannelsesvalg, der er til stede, og 100 ikke bliver snæver. Af disse grunde kæmper SFU konkret for: 101 • At alle skoler skal have en fast studievejleder, som er til stede på skolen i 102 elevernes hverdag hele året, samt at eleverne får individuel vejledning på 103 deres egne præmisser. 104 • At vejledningen ikke kun skal ske op til valget af ungdomsuddannelse, men 105 gennem hele folkeskolen, hvor øgede muligheder for f.eks. virksomhedsbesøg 106 eller praktikker kan præsentere eleverne for forskellige muligheder og 107 karriereveje, samt give skoletrætte elever en mere varieret skolegang. 108 • At ingen elever begrænses i deres uddannelsesvalg. 109 • At folkeskolelærere får bedre mulighed for at efteruddanne sig med henblik 110 på at kvalificere sig i de praktiske og kreative fag såvel som de boglige fag. 111 • At der bliver afsat flere ressourcer til forbedring af skolernes fysiske rammer. 112 • At skolerne får større frihed til lokalt at kunne eksperimentere med 113 fagsammensætning og til at kombinere kreative, praktiske og boglige 114 elementer, forløb eller fag. 115 God Økonomi skaber god undervisning 116 Folkeskolen har i alt for mange år været underfinansieret. Dette har medvirket til at 117 børn og unge har færre muligheder for at få den bedst mulige undervisning. For 118 mange elever og forældre, er folkeskolen ikke længere det attraktive og naturlige 119 valg, der vælges i stedet privatskoler. Det er det hellere ikke længere for lærerne. 120 Det er blevet daglig tale at snakke om hvordan Danmark står i lærermangel, men 121 man kan nærmere talt snakke om en folkeskolelærermangel. 4 ud af 10 122 lærerstuderende arbejder ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd ikke i 123 folkeskolen. De lærerstuderende er skræmt væk fra folkeskolen af dårlige 124 arbejdsforhold, og årtiers besparelser. 125 For at få dem tilbage, skal arbejdsforholdene forbedres. Dette skal vi gøre igennem 126 indførelsen af mere forberedelsestid, generelt mere anerkendelse af lærernes 127 autonomi, mere praktik til de lærerstuderende for at gøre overgangen fra seminaret 128 til folkeskolen blødere samt bedre muligheder for efteruddannelse. Både 129 pædagogisk og fagligt, og på flere niveauer. Hvad end de vil tage et universitetsfag 130 for at skærpe deres faglighed endnu mere, tage et nyt fag på 131 professionsbachelorniveau eller styrke deres pædagogiske og didaktiske evner, så 132 skal det være muligt, og det bør finansieres og tilskyndes. På den måde sikres det, 133 at eleverne altid undervises af kompetente lærere med opdateret viden og 134 færdigheder. 135 Der skal dog ikke kun investeres i lærerne, der skal også investeres i eleverne! 136 Undervisning sker ikke kun i klasseværelset. Folkeskolens grundopgave er at sikre, 137 at alle har et lige udgangspunkt. Et vigtigt punkt i det er at sikre at elevernes 138 sammenhold, kendskab til Danmark og vores diverse kultur. Derfor skal der 139 prioriteres målrettede midler, der sikrer, at eleverne kan komme ud af huset og få 140 lærerige oplevelser. Hvad end der er tale om lejrture til andre egne i landet, 141 museumsbesøg, virksomhedsbesøg, biografture eller ture i teatret, så bidrager de 142 alle til, at eleverne lærer verden omkring sig at kende. 143 Forandringerne i dette papir skal realiseres gennem både Folketinget og 144 forsamlingshuset; af parlamentarikere og lokale ildsjæle. SFU anerkender nemlig 145 ikke, at man kun kan opnå substantielle forandringer i hverdagen gennem politikere. 146 Ej heller, at folkeskolepolitik alene føres på Christiansborg eller i landets 147 kommunalbestyrelser. Vi vil derfor kæmpe både parlamentarisk og 148 udenomsparlamentarisk for de i papiret skitserede visioner for folkeskolen. 149 ## https://sfu.dk/s/Frihed-i-velfrd-frdigt-efter-LM15.pdf Side 1 af 5 FRIHED I VELFÆRDEN 1 INDLEDNING 2 I SFU er vores grundlæggende holdning, at velfærdsstaten i sig selv ikke kan sikre lige 3 muligheder, tryghed og frihed for den enkelte. Vi vil et frit velfærdssamfund med demokrati 4 og valgmuligheder. På den korte bane bliver vi dog nødt til, at forbedre de forhold, der er i 5 den nuværende velfærdsstat. Vi vil ikke forsøge at bevare en velfærdsstat, der fastholder 6 sociale uligheder. Vi tror ikke på at en dyrere velfærdsstat løser de grundlæggende 7 problemer. Vi vil forandre velfærden, gøre den grundlæggende mere fri og demokratisk og 8 udbygge den, så den kan blive et middel i kampen for et socialistisk samfund. Dette papir 9 skitserer vores analyser af velfærdens udfordringer og vores løsninger på, hvordan 10 velfærden ændres i den ønskede retning. 11 ANALYSE 12 Over de seneste årtier har Socialdemokraterne og de borgerlige sammen bureaukratiseret, 13 centraliseret, udliciteret og markedsgjort velfærden. Dette har skabt en forringet velfærd, 14 hvor fokus ikke er på borgeren, men derimod på markedet, som kræver en mindre offentlig 15 sektor med konstante overskud på finansloven. 16 Med private virksomheder som forbillede bliver velfærdsinstitutioner som skoler og 17 plejehjem gjort til produktionsenheder, der skal byde ind på offentlige opgaver og få 18 kontrakter med specifikke produktionsmål. Det sætter målene i fokus frem for de 19 mennesker, der har brug for velfærden. I denne virksomhedslogik er nedskæringer ikke 20 forringelser heller ikke selvom, velfærden reelt bliver dårligere. De sørger derimod for 21 effektivitet: En billigt drevet skole vil kunne få et overskud, mens en dyrt drevet vil få 22 underskud og blive tvunget til at spare og dermed “effektivisere”. For at gøre konkurrencen 23 mere ekstrem anvendes private virksomheder til at presse det offentlige til at blive billigere 24 uden noget mål om, at det samtidig bliver bedre for mennesker. 25 Som konsekvens er velfærden blevet bureaukratiseret i en sådan grad, at offentligt ansatte 26 skal registrere deres handlinger for at kunne dokumentere, at de opfylder kontrakten. 27 Samtidig er en hær af jurister, økonomer og lignende blevet ansat til at håndtere de 28 komplekse udbudssystemer og være på konstant udkig efter mulige effektiviseringer. Det er 29 fulgt op af en topstyring i det offentlige, hvor kommunerne mister friheden til at træffe 30 lokale beslutninger. De skal i stedet levere standardiseret velfærd inden for snævre rammer 31 dikteret af ministre og embedsmænd langt fra den enkelte borger. Vi er ikke de eneste, der 32 ønsker at mindske bureaukratiet. Liberal Alliance vil fjerne unødvendigt bureaukrati, men 33 stadig holde velfærden på markedsvilkår. Det er paradoksalt, for en stor del af 34 bureaukratiet eksisterer kun på grund af markedsliggørelsen af velfærden. 35 Bureakratiseringen og virksomhedsgørelsen af vores velfærd, har ikke blot gjort den ringere 36 og sværere for mennesker, at få adgang til – det er også stik mod intentionen blevet dyrere. 37 Side 2 af 5 Denne styrkelse af bureaukratiet har været ledsaget af en udvikling, hvor politikerne i 38 stigende grad uddanner sig som bureaukrater. Sammen har de ført, hvad de selv kalder, en 39 nødvendig politik, med en ufravigelig økonomisk ramme, hvor løsningen på mangel i 40 statskassen altid er nedskæringer. 41 Helt forståeligt har denne udvikling alt i alt forringet befolkningens tillid til, at 42 velfærdsstaten kan sikre dem tryghed og livsmuligheder. Faldet i tillid bliver brugt som 43 undskyldning fra politikere, bureaukrater og erhvervsfolk til at kræve endnu flere 44 effektiviseringer. På den måde havner velfærden i en ond spiral af dårlig kvalitet, faldende 45 tillid og yderligere forringelser – en spiral, som må stoppes, hvis velfærden skal være 46 bæredygtig. Mistilliden fra systemet bliver nemlig besvaret med mistillid til systemet og de 47 ansvarlige politikere. På denne måde bliver der skabt et tillidsbrud fra det politiske system 48 til borgerne og fra borgerne til det politiske system. Et tillidsbrud der også i sidste ende kan 49 gå ud over vores demokrati, da folk ikke længere kan spejle sig i politikerne. 50 DEMOKRATI I VELFÆRDEN 51 Den danske velfærdsstat lider i dag af et demokratisk underskud. Diktater fra 52 Christiansborg og Bruxelles, mange ledelseslag i kommunerne og bureaukratiske 53 dokumentationskrav til de offentligt ansatte har fjernet beslutningskraften fra dem der 54 udfører arbejdet. Magten over vores fælles velfærd bliver i stigende grad centraliseret på 55 færre og færre hænder, som er længere og længere væk fra borgerne. Samtidig mister vi 56 også demokratisk styring med de kommunale opgaver, som bliver udliciteret til private 57 virksomheder. Hvad enten der træffes politiske beslutninger langt fra borgerne, eller vi 58 lader virksomheder løse opgaver på markedets vilkår, taber vi som borgere i Danmark magt 59 over vores egen hverdag. Denne magt vil SFU tage tilbage til folket! Vi vil også mere end 60 det. Udover ovennævnte problemstillinger, hvor velfærden flytter sig i en udemokratisk 61 retning, har velfærden alle dage manglet demokrati. 62 Som menneske i samfundet, som bruger af velfærden og som ansatte, har vi aldrig haft reel 63 og direkte indflydelse på vores velfærd. SFU vil på sigt et velfærdssamfund, hvor borgere 64 ikke blot har indflydelse på velfærden gennem byråd og folketing, men også direkte fx 65 gennem økonomisk demokrati på arbejdspladserne og brugerråd i forbindelse med de 66 enkelte velfærdsinstitutioner. 67 Kommunerne skal for at give mere magt til folket have bedre mulighed for at lave 68 borgerdemokrati, borgerbudgetter, lokalråd m.m. Øget decentralt demokrati er et vigtigt 69 område for SFU, som vi vil bruge vores kræfter på at kæmpe for. 70 En af de måder, bestemmelse over fordelingen af pengene til velfærd er blevet flyttet væk 71 fra kommunerne på, er gennem øremærkning af midler. Denne øremærkning fastlåser de 72 politiske muligheder, så det er politikerne på Christiansborg og ikke de lokalt forankrede 73 kommunalpolitikere, der beslutter, hvordan velfærden skal udformes i lige præcis deres 74 lokalområde. Øremærkning er ofte effektiv symbolpolitik, men ofte uklogt og 75 demokratiforvridende i praksis - derfor bør det begrænses. På kort sigt skal alle kommuner 76 have mulighed for at være frikommuner. 77 Side 3 af 5 På samme måde skal kommunerne og regionerne have større frihed til selv at styre deres 78 økonomi. Det vil give dem friheden til selv at vælge politiske løsninger på deres forskellige 79 opgaver og samtidig give rum til at eksperimentere med uortodokse tiltag i forsøg på at 80 forbedre velfærden. Konkret vil SFU give regioner mulighed for at opkræve skat og fjerne 81 budgetlovens stramme detailstyring af kommunernes økonomi, der blandt andet gør det 82 svært for kommunerne at hæve skatten, hvis dette er nødvendigt. 83 Også i kommunerne er der behov for et brud med bureaukratiet. Antallet af kommunale 84 mellemledere er eksploderet, uden det har betydet mere velfærd eller bedre velfærdstilbud – 85 snarere tværtimod. De mange ledelseslag forårsager i dag, at der er et misforhold mellem 86 det ansvar, man som fx teamleder har for, at en opgave bliver løst, og de beføjelser, man er 87 givet til at løse opgaven. Den store afstand mellem beslutningstagere, embedsværket og 88 opgaven, der skal løses gør, at følingen med konsekvenserne af beslutningerne forsvinder. 89 For SFU er en demokratisk magtfordeling i velfærden derfor én, hvor både borgerne, 90 velfærdsarbejderne og de politiske organer har indflydelse på beslutningerne. Siden vi skrev 91 vores første grundlov, er vores samfund blevet mere komplekst. På grund af den øgede 92 kompleksitet, er det blevet nødvendigt at have en stor regnemaskine bag sig, for at kunne 93 regulere ordentligt. Denne regnemaskine ligger hos embedsværket, og derfor bliver vi nødt 94 til at erkende, at meget af magten i samfundet er rykket fra vores folkevalgte til dem, der 95 sidder på kontorer i ministerier og forvaltninger. Fordi vi ønsker mere magt til folket, skal 96 vi også arbejde for, at den udøvende magt i højere grad bliver underlagt demokratisk 97 kontrol. Vi vil derfor kæmpe for, at embedsværket på alle niveauer bliver mere 98 gennemsigtigt og bedre til at formidle baggrunden for deres beslutninger og beregninger. Vi 99 ønsker også at udvide de folkevalgtes værktøjskasse i forhold til kontrol af den udøvende 100 magt. 101 FRIHED I VELFÆRD INDDRAGER BORGERNE 102 De borgerlige partiers argumentation om at de vil liberalisere velfærden bygger ofte på at 103 borgerne i Danmark i højere grad kan vælge de velfærdstilbud de mener passer på deres 104 egen hverdag. Vi skal i SFU også prioritere at skabe velfærdsløsninger der passer på det 105 enkelte menneske, som bør have mulighed for at vælge velfærdsstilbud til, som vil gavne 106 deres hverdag. Måden dette kan gøres på kan ske igennem en aktiv indsats for at skabe flere 107 valg i tilbud så der kunne ikke kun kan vælges i mellem standardløsningerne. Det skal ske 108 ved at borgerne ikke kun står for at vælge imellem standardiserede tilbud, men også kan 109 være med til at præge hvordan udformningen af velfærden skal se ud. Det er her det sande 110 frie valg af velfærden kommer til udtryk. 111 MANGFOLDIGHED 112 Vi skal have et opgør med tanken om, at der skal være nationale ensartede standarder for 113 alle velfærdsydelser. Det er nødvendigt fordi det, der virker et sted i landet, ikke 114 nødvendigvis virker et andet. 115 I SFU vil vi sætte mennesket før systemet. Det betyder for det første, at ingen skal 116 udelukkes fra velfærden på grund af brugerbetaling. Det betyder for det andet, at velfærden 117 Side 4 af 5 skal tilpasses efter, at forskellige borgere kræver forskellige løsninger. Det er eksempelvist 118 meningsløst, at arbejdsløse skal skrive to jobansøgninger om ugen uanset faggruppe. Det vil 119 aldrig give mening for en tømrer, som ikke får job ved skriftlige ansøgninger men ved 120 personligt fremmøde. Derfor skal velfærden altid tilbyde forskellige mennesker, forskellige 121 løsninger som passer til deres situation. Der skal ikke være tale om tvang, men om reelt 122 forskellige tilbud, som den enkelte selv kan vælge i mellem. Det gælder også for de mange 123 minoriteter som føler, at de falder uden for systemets kasser, og som savner hensyntagen til 124 deres forskelligheder. Det er derfor, de føler sig utrygge ved det offentlige. 125 Samtidig skal staten ikke længere gøre sig til dommer over for borgere og ansatte. Det 126 offentlige kan ikke med rimelighed kræve, at deres ansatte ikke ryger i pausen, eller at en 127 arbejdsløs skal have fjernet en tatovering for at kunne få en offentlig ydelse. SFU vil et 128 opgør med flexjob-reformen. Syge borgere, der er for syge til at arbejde og derfor er på 129 overførselsindkomst, skal ikke tvinges i arbejde for at kunne få deres indkomst. Det er 130 vigtigt at alle velfærdsarbejdere har ordentlige vilkår, og at der er respekt for deres arbejde. 131 Derfor skal ingen tvinges til at arbejde på deltid, hvis de hellere vil arbejde fuldtid, og ingen 132 fuldtidsstilling skal være så nedslidende, at ansatte bliver syge af at bestride den og ældre 133 over 55 og småbørnsforældre have ret til at gå på deltid, hvis de har lyst. I dag udsættes de, 134 der er ramt af arbejdsløshed, ikke blot for ringere og ringere økonomiske vilkår. De 135 udsættes for en omfattende og undertrykkende kontrol, mistillid og mistænkeliggørelse. Der 136 er behov for et opgør med de mange urimelige regler, som hæmmer disse menneskers frihed 137 til bl.a. at eje nævneværdi formue og gifte sig med folk i arbejde. Desuden skal overvågning 138 af arbejdsløses privatliv og nyttesløse aktiveringskurser afskaffes, og det samme skal 139 brugen af nyttejob og virksomhedspraktik, hvor arbejdsløse skal levere gratis arbejdskraft 140 til private virksomheder og det offentlige. 141 TILLID 142 Den store mængde egenkontrol og dokumentation, der i dag kræves af velfærdsarbejderne, 143 er meget tids- og ressourcekrævende. Det giver borgeren en dårlig service og går ud over 144 velfærdsarbejdernes faglige stolthed og trivsel på arbejdspladsen. 145 Hvis vi skal sikre en velfærd af høj kvalitet for både de, der gør brug af den, og de, der 146 arbejder inden for den, er det vigtigt at gøre op med den grundlæggende mistillid, der de 147 senere år har været, til velfærdsarbejderne. Det overordnede princip i velfærden skal være 148 tillid til velfærdsarbejdernes faglighed i stedet for konstant kontrol. Vi vil give tilliden 149 tilbage og afvikle stopurstyrraniet, som man ser i blandt andet hjemmeplejen, hvor hvert 150 minut er skemalagt på forhånd og skal dokumenteres. Det skal i langt højere grad være op 151 til brugeren og den ansatte i samråd at beslutte, hvilken hjælp den enkelte har brug for. 152 Ligeledes skal der være færre minimumsstandarder i velfærden - eksempelvis standarder 153 for hvor ofte sengene på sygehusene skal reddes, hvor ofte de ældre skal have mulighed for 154 at komme på toilettet, eller hvor ofte folkeskoleelever har diktat i dansk. I stedet skal der 155 være større tillid til de ansattes faglige vurderinger. 156 Side 5 af 5 En større tillid til velfærdsarbejdernes faglighed skal også komme til udtryk ved flere 157 fagfolk i forvaltningerne, så fx flere pædagoger deltager i arbejdet med at gennemføre og 158 forvalte lovgivning inden for børn- og ungeområdet, socialarbejdere på socialområdet osv. 159 Dette skal gælde i kommunerne, i regionerne og på landsplan. Vi tror på, at det vil være 160 med til at sikre kvalitet og mindske antallet af virkelighedsfjerne beslutninger, hvis det i 161 højere grad er fagfolk inden for de enkelte områder og ikke kun statskundskabere, jurister 162 og økonomer, der administrerer vores velfærd. Derfor vil SFU bl.a. et opgør med 163 visiteringer og i stedet lægge pengene ud til fagfolkene. Tilliden til fagligheden bliver i dag 164 også frataget offentligt ansatte i kraft af ulovlig indskrænkning af deres ytringsfrihed. 165 Mange ansatte i det offentlige tør ikke offentligt udtale sig om deres arbejdsforhold og om 166 de forhold, de i deres arbejde byder borgerne. Det er ikke blot frygten for at miste sit job og 167 selvcensur, der holder medarbejderne tilbage. Også på ledelsesniveau i kommunerne, 168 besluttes det at medarbejderne ikke må udtale sig om bestemte emner. Det er ulovligt at 169 indskrænke medarbejderes ytringsfrihed og ytringspligt – og det er en kultur, der må og 170 skal ændres. Ikke blot for de ansattes skyld, men for hele samfundets. Det er i vores fælles 171 interesse, at alle faggrupper kan, tør og har mulighed for at kritisere forhold, der bør 172 kritiseres 173 Vi erkender, at en kvalitetskontrol er nødvendig for at sikre god velfærd til borgerne. Men 174 vi mener ikke, at den bør udføres ved, at den ansatte skal dokumentere hvert eneste 175 toiletbesøg. Derimod kan den udføres ved f.eks. anmeldte og uanmeldte inspektioner nogle 176 gange om året fra fagfolk, som kan følge op, hvis de finder kritisable forhold. 177 Privatisering og udlicitering af velfærden til private virksomheder kan, som et af mange 178 kritikpunkter, ses som en mistillidserklæring til de offentligt ansatte. At mene, at man kan 179 opnå bedre velfærd ved at udsætte de offentligt ansatte for konkurrence, er en mistillid til, 180 at velfærdsarbejderne er i stand og har vilje til at levere den bedst mulige velfærd. SFU er 181 grundlæggende imod, at folk skal kunne berige sig på vores velfærd. Desuden er der mange 182 andre problematikker ved privatisering af velfærden, eksempelvis kan det have store 183 konsekvenser, hvis et plejehjem eller et fængsel pludselig må dreje nøglen om. Vores velfærd 184 skal ikke baseres på markedsvilkår, så udlicitering skal kun ske, hvis det gavner 185 fællesskabet, fx ved at man udnytter viden og kompetencer en forening eller virksomhed 186 ligger inde med. Vi ønsker at friholde kerneopgaverne indenfor de forskellige 187 velfærdsområder for udlicitering. 188 AFSLUTNING 189 Fra flere sider er velfærden under pres, og det går ud over menneskers frihed til 190 forskellighed, det demokratiske fundament og tilliden til hverdagens eksperter. I SFU vil vi 191 dog ikke blot forsvare velfærden mod disse trusler, men også forandre samfundet 192 grundlæggende med en vision om at give folk friheden og livsmulighederne tilbage. 193 ## https://sfu.dk/s/Hovedpolitisk-Landsmdeudtalelse-LM26.pdf Hovedpolitisk Landsmødeudtalelse 1 Landsmødeudtalelse 2026 2 Vedtaget på Landsmødet 2026 3 4 Vi befinder os i en afgørende tid. Klimakrisen buldrer derudaf, uligheden vokser og 5 højreekstremismen vinder frem overalt i verden. Behovet for folkesocialistisk 6 forandring har aldrig været større - både for planetens skyld, og for de mennesker 7 der bor på den. 8 9 Dette papir indeholder de kampe, der er placeret højest på SFU´s prioriteringsliste i 10 2026. 11 12 For et lige og retfærdigt samfund. 13 Ulighed er demokratiets fjende. Når velstanden koncentrerer sig på færre og færre 14 hænder, vokser der kløfter mellem os. Alt fra de muligheder vi har i livet, den 15 indflydelse vi har på det samfund vi er en del af til vores sundhed og forventede 16 levealder, bliver formet af uligheden. Uligheden er steget i Danmark de sidste 17 tredive år, og skiftende regeringer har ladet det ske med åbne øjne. 18 19 I SFU ved vi, at ulighed altid er et politisk valg. Det er et politisk valg at forgylde de 20 rigeste med skattelettelser, mens der vokser 50.000 børn op i fattigdom i Danmark og 21 vores sociale sikkerhedsnet gennemhulles. For at vi kan leve i et samfund, der er lige 22 og retfærdigt, skal uligheden i Danmark bekæmpes. 23 24 Derfor mener SFU, at: 25 ● Der skal indføres en officiel fattigdomsgrænse i Danmark 26 ● Danmark skal igangsætte en betydelig beskatning af de rigeste herunder 27 indførsel af en millionærskat og en formueskat 28 ● Der skal være et større fokus på at mindske uligheden uden om beskatning 29 ● Der skal indføres af gratis skolemad i hele Danmark 30 ● Bundfradraget skal hæves 31 ● Der skal indføres en ulighedslov, der ligesom klimaloven skal give konkrete 32 delmål for, hvornår uligheden skal komme til livs. Loven skal bl.a. indeholde 33 mål om: 34 ○ En reducering af både formue- og indkomstuligheden 35 ○ At al børnefattigdom udryddes i Danmark 36 ○ At alle indkomstgab mellem minoriteter og majoriteten lukkes 37 ○ Oprettelsen af et Ulighedsråd, der overvåger fordelingen af 38 økonomiske ressourcer i samfundet og vurderer, hvorvidt regeringen 39 lever op til de konkrete mål i Ulighedsloven 40 41 For menneskerettigheder og en fredelig verden 42 Imperialismen vinder frem i verden. USA, Rusland og Israel arbejder efter 43 stormagtslogikker, der anser verden som deres eget tag selv-bord og 44 civilbefolkninger som en sten i skoen. I SFU står vi fast på den internationalt 45 regelbaserede verdensorden: at ingen autoritære ledere kan trampe på frie nationers 46 ret til at bestemme over deres egen fremtid. 47 48 Værdier er ikke noget værd, når de brydes af vores allierede mens vi ser igennem 49 fingre med dem. I en tid hvor menneskerettigheder, demokrati og verdensfreden 50 presses fra alle sider, skal Danmark gøre hvad vi kan nationalt og i EU for stå værn 51 om vores fælles rettigheder. 52 53 Derfor mener SFU at: 54 ● Danmark skal opsige sin aftale om amerikanske baser på dansk jord og 55 fordømme amerikansk imperialisme 56 ● Palæstina skal anerkendes som stat, og Israel sanktioneres kraftigt af EU 57 ● Europa og Danmark skal fortsat støtte ukrainernes frihedskamp diplomatisk, 58 økonomisk og militært 59 ● Der skal ydes støtte, hjælp og vises solidaritet med det iranske folks kamp 60 mod det totalitære præstestyre og Israels og USA's ulovlige krig 61 ● Danmark skal til enhver tid stå fast på folkeretten og den internationale 62 regelbaserede verdensorden 63 ● Danmark skal stoppe alt eksport af våben og våbendele til lande hvor de har 64 risiko for at indgå i folkedrab 65 66 For solidaritet og fællesskab 67 I en tid præget af kriser, utryghed og politisk usikkerhed, ser vi højrefløjen vinde 68 frem i hele verden -også i dansk politik. 69 70 I 2025 blev begrebet remigration for alvor bragt ind i dansk politik af den yderste 71 højrefløj. Når den yderste højrefløj tager et sådant begreb i brug, er det ikke 72 tilfældigt. Det er et udtryk for, at højrefløjen har identificeret en politisk åbning i en 73 tid præget af usikkerhed og kriser – og aktivt forsøger at omsætte utryghed til 74 syndebukke. 75 76 Remigration handler ikke længere blot om stramninger i udlændingepolitikken, men 77 om en langt mere grundlæggende forestilling: at bestemte mennesker aldrig kan 78 høre til i det danske fællesskab, uanset hvor længe de har levet her, og uanset deres 79 bidrag til samfundet. Det er en direkte udfordring af idéen om lige rettigheder og et 80 fælles demokrati - og viser hvorfor vi for enhver pris skal undgå, at vi får en blå 81 regering, hvor den yderste højrefløj kan få de afgørende mandater. 82 83 Derfor mener SFU, at: 84 ● Remigration og kollektiv mistænkeliggørelse skal afvises klart og konsekvent 85 ● Alle der er født og opvokset i Danmark, får dansk statsborgerskab som 15-86 årig 87 ● Danmark skal stå fast på de internationale konventioner som flere partier vil 88 udfordre og ødelægge 89 ● Der bør investeres i sprogundervisning og reelle integrationstiltag som 90 skiftende regeringer har sparet på 91 ● Løsningen på højredrejningen findes i at skabe geografisk og social balance, 92 der adresserer den reelle økonomiske usikkerhed frem for at lade den yderste 93 højrefløj aflede opmærksomheden med splittelse og fremmedhad. 94 95 For uddannelser med plads til alle 96 Mistrivslen blandt børn og unge er fordoblet på ti år. Det er en alvorlig udvikling, 97 som kalder på politisk handling. Alt for mange børn og unge presses af karakterer, 98 tests og høje forventninger på tværs af hele uddannelsessystemet. Samtidig 99 gennemgår systemet i disse år omfattende strukturelle forandringer, der risikerer at 100 forværre mistrivselskrisen yderligere. 101 102 Viden er en af vores vigtigste eksportvarer. Derfor har vi brug for et 103 uddannelsessystem, der prioriterer glæden ved læring fremfor tvang og pres. 104 105 Derfor mener SFU, at: 106 ● Klassekvotienterne skal sænkes til 20 på alle klassetrin i folkeskolen 107 ● Der bør investeres betydeligt i tolærerordninger i folkeskolen 108 ● Der bør laves flere specialklasser, som kan tilgodese elever med særlige behov 109 ● Karakterer bør gøres valgfrie for elever i grundskolen og på 110 ungdomsuddannelserne 111 ● Adgangskrav til ungdomsuddannelser skal afskaffes 112 ● Uddannelsessystemet har brug for reelle investeringer i milliardstørrelsen, for 113 at kunne sikre ordentlige og trygge rammer for elever og studerende 114 ● Der skal ske en grundlæggende revidering af adgangskvotientsystemet for de 115 videregående uddannelser med fokus på uddannelserne med ekstremt høje 116 adgangskvotienter. 117 ● Den seneste SU-reform skal tilbagerulles og det fleksible SU-år skal 118 genindføres 119 ● Afskaffelsen af 10. klasse rulles tilbage 120 ● Skoler skal bestræbe på at reducere skærmbrug, så det kun bruges i tilfælde, 121 hvor det er nødvendigt for undervisningen, samt at forbyde mobiltelefoner i 122 skoletiden, og en styrkelse af den digitale dannelse 123 124 For en grøn og retfærdig fremtid 125 De grønne kriser er ikke enkeltstående problemer, men konsekvenser af et 126 økonomisk system, der sætter profit over mennesker og planetens grænser. 127 Kapitalismens vækstkrav medfører rovdrift på naturen, forurening af luft, jord og 128 vand og udskyder eller udvander nødvendig handling af hensyn til 129 erhvervsinteresser. 130 131 Samtidig rammer konsekvenserne skævt: det er de fattigste og de kommende 132 generationer, der betaler prisen, mens forurenerne går fri. En reel løsning på krisen 133 kræver derfor et opgør med kapitalens styring af samfundets udvikling og en 134 demokratisk kontrol med produktionen og ressourcerne. Der er med andre ord 135 ingen klimakamp uden klassekamp. 136 137 Derfor mener SFU, at: 138 ● I 2030 skal mindst 30% af Danmarks areal være beskyttet natur og 10% strengt 139 beskyttede naturområder, mens import af foder til produktionsdyr skal være 140 udfaset. 141 ● Der skal sættes strammere krav til dyrevelfærd i landbruget. Dette indebærer, 142 at sætte skarpere krav til kuldstørrelse, pladskrav til dyrene og forbud mod 143 lemlæstelse af dyr. 144 ● Danmark skal nå klimaneutralitet før 2040. Det kræver et stop for ny fossil 145 infrastruktur og offentlige subsidier til klimaskadelige aktiviteter. Derudover 146 skal virksomheder, banker og pensionsselskaber forpligtes til klimaplaner, 147 der lever op til Parisaftalen. 148 ● Den kollektive transport skal gøres gratis og prioriteres over privatbilisme. 149 ● Investeringer i klimaet skal kunne betale sig bedre. Eksempelvis ved 150 indførelsen en negativ diskonteringsrente. 151 ● Offentlige institutioner skal servere friland og økologisk kød når/hvis der 152 serveres kød. 153 ● Danmark skal stoppe al eksport af kød, og levende dyr til opfodring og 154 slagtning til udlandet. Derudover skal vi mindske antallet af dyr i vores 155 fødevareproduktion til halvdelen af hvad det er i dag. 156 157 For et rigtigt frihedsbegreb 158 Det er ikke uhørt, at højrekræfterne vinder frem på paroler om frihed. Dette skyldes, 159 at der sjældent stilles spørgsmål ved, hvem denne frihed reelt gælder for. Fælles for 160 højrekræfterne er, at de forsvarer et kapitalistisk system, et system der kun kan 161 bestå, så længe én del af befolkningen undertrykker en anden. Denne undertrykkelse 162 sker i stigende grad gennem overvågning og dataindsamling af en økonomisk og 163 teknologisk magtelite koncentreret i USA. 164 165 Overvågning på arbejdspladsen tvinger os til at arbejde hårdere, algoritmer på 166 sociale medier afhængiggør os og offentlige IT-systemer indskrænker vores frihed. 167 Denne udvikling præsenteres som neutral og nødvendig, mens den flytter magten 168 fra mennesker til systemer, som sjældent er under folkelig kontrol. De undertrykte 169 samfundslag, som udgør flertallet, får derfor systematisk deres interesser 170 modarbejdet af højrekræfterne. Det er SFU’s opgave at tydeliggøre dette og vise, at 171 den eneste vej til reel frihed er folkesocialismen. 172 173 Derfor mener SFU, at: 174 ● De ansatte på enhver arbejdsplads skal have bestemmelsesret i sikkerheds- og 175 arbejdsmiljøspørgsmål, fuld indsigt i virksomhedens forhold og beskyttelse 176 mod lønsystemer og arbejdsforhold, der er fysisk eller psykisk nedslidende. 177 ● Der skal være fuld indkomstsåbenhed i Danmark, derunder fuld lønåbenhed 178 på alle danske arbejdspladser, og fuld åbenhed om aktieafkast. 179 ● Der skal indføres råd på alle arbejdspladser, valgt og afsættelige af de ansatte, 180 med afgørende indflydelse på arbejdets organisering og produktionens 181 tilrettelæggelse - her bør det offentlige gå forrest, som foregangseksempel for 182 medarbejderstyre. 183 ● For at beskytte arbejderne mod udbytning fra arbejdsgivere, skal der laves 184 målrettet indsats for implementering af demokratisk ejerskab af alle 185 virksomheder. 186 ● Borgerne skal have indsigt i, hvordan IT-systemer og algoritmer anvender 187 deres data og hvilke beslutninger der træffes på baggrund af dem. 188 ● Kritisk - herunder digital - infrastruktur skal underlægges demokratisk 189 kontrol og adskilles fra private interesser. 190 ● Det skal være forbudt at bruge AI til overvågning, der krænker ansattes 191 privatliv eller skaber psykisk pres, herunder konstant performance-tracking 192 og automatiseret disciplinering. Desuden også til krigsførsel på alle niveauer. 193 ● Danmark skal være oplyste om og investere i europæiske og danske 194 alternativer til verdens tech-monopoler, og derved bane vejen for frigørelse af 195 den udemokratiske kontrol med data og informationssystemer. 196 197 For et feministisk samfund 198 Anti-feministiske kræfter er stadig en grundlæggende del af verdens samfund, også 199 det danske. Patriarkalske og konservative strukturer eksisterer overalt og begrænser 200 og undertrykker vores muligheder for at leve det liv, vi gerne vil. 201 202 I Danmark og internationalt ser vi, hvordan højrefløjen angriber abortrettigheder, 203 transpersoners rettigheder og forsøger at gøre ligestilling til et spørgsmål om 204 identitetspolitik frem for retfærdighed. Samtidig består de strukturer, der skaber 205 køns- og minoritetsulighed, i bedste velgående. 206 207 Racialiserede kvinder, transpersoner og mennesker med handicap, samt mange 208 andre, møder flere barrierer i både uddannelsessystemet, på arbejdsmarkedet og i 209 sundhedsvæsenet. I SFU kæmper vi for ligeløn og reel ligestilling samt et stop for 210 diskrimination på arbejdsmarkedet i Danmark, og for retten til at bestemme over sin 211 egen krop i EU. Vi har fortsat et arbejdsmarked, der systematisk undervurderer 212 omsorgsarbejde. Ligesom vi har et samfund, der accepterer diskrimination og 213 fastholder undertrykkelser af marginaliserede grupper. 214 215 SFU er en feministisk organisation. Vores feminisme er socialistisk, international og 216 intersektionel. Vi kæmper for et samfund, hvor frihed og ligestilling ikke afhænger 217 af køn, klasse, hudfarve eller identitet. Vi har altid kæmpet mod konservative 218 kønsforestillinger, der har forsøgt at bremse de fremskridt, der er brug for. Og der er 219 stadigvæk brug for betydelige fremskridt i 2026. 220 221 Derfor mener SFU, at: 222 ● EU skal garantere retten til fri, sikker og gratis adgang til abort i hele Europa. 223 ● Folketinget skal forpligte sig ved lov på, at løngabet skal udryddes inden 224 2035. 225 ● Tjenestemandsreformen fra 1969 skal afskaffes og erstattes af en reform, der 226 markant løfter lønnen i traditionelle kvindefag og omsorgsarbejde. 227 ● Kønskvoter skal indføres i alle børsnoterede virksomheder 228 ● Retten til at skifte juridisk køn, samt retten til at have en trejde juridisk 229 kønskategori X skal sikres i hele Europa. 230 ● Der skal føres en aktiv politik mod diskrimination og strukturel racisme på 231 arbejdsmarkedet og i uddannelsessystemet. 232 ● Alle skal have lige og gratis adgang til sundhedsydelser, herunder 233 reproduktiv sundhed og mental sundhed, uanset køn, seksualitet, race, 234 migrationserfaring, økonomi eller handicap. 235 ● Kønsbekræftende behandlinger, herunder hormonterapi, skal være 236 lettilgængelige og baseret på informeret samtykke, hvor beslutningen træffes i 237 et respektfuldt samarbejde mellem den enkelte og sundhedsfagligt personale 238 og uden unødige barrierer, mistænkeliggørelse eller nedslidende 239 udredningsforløb. Samtidig skal omvendelsesterapi i alle former forbydes ved 240 lov, da det er skadeligt, uvidenskabeligt og i strid med menneskers ret til 241 selvbestemmelse. 242 ## https://sfu.dk/s/Kommunal-og-Regionalpolitisk-papir-rettet-helt-til.pdf Kommunal- og Regionalpolitisk papir Vedtaget af SFUs Landsledelse 2023 Investering i den lokale velfærd Lokalvelfærden har længe været under pres. Budgetloven, forsøg på effektiviseringer og 2-procentsbesparelser har ikke resulteret i bedre velfærd for færre penge, men i stedet bare dårlig velfærd. Selvom staten har penge nok, mærker man det ikke lokalt. Kommunerne og regionerne har skåret helt ind til benet. Der er ikke mere at skære i. I SFU vil vi gøre op med denne besparelsestanke. Vi skal gøre det nemmere at investere i det offentlige. SFU vil gøre op med budgetloven, anlægsloftet og serviceloftet og erstatte det med et lange mere socialt retfærdigt fordelingssystem, hvor staten og kommunerne i forening (KL) fastsætter kommuneskatten i en flerårig aftale, som omfordeles solidarisk med respekt for socioøkonomiske faktorer og geografiske forskelle. Kommunerne skal i modsætning til nu have mulighed for at spare op, bruge penge og fastsætte skatteniveau uafhængigt af andre kommuner. For at opretholde velfærdssamfundet, fremme en bæredygtig udvikling, for at skabe et socialt retfærdigt Danmark og gøre det attraktivt at bo i alle landets kommuner, kræver det, at vi gør det nemmere at investere i den lokale velfærd og infrastruktur. De diverse lofter på investering rammer socialt skævt og bremser udvidelsen af velfærdsydelser. Stramningernes tid er ovre, og for at møde de udfordringer, vores velfærd står i, kræver det store økonomiske indskud. En ny strukturreform God økonomi er grobund for gode kommuner. I disse dage snakkes meget om kommunal frisættelse og decentralisering. I SFU støtter vi decentralisering. Men for at den skal være effektiv og socialt retfærdig, kræver det, at alle kommuner har penge til at investere i deres lokale projekter. Kommuner og regioner skal have større indflydelse på beslutninger på velfærdsområdet, så det i højere grad kan tilpasses lokale forhold. Staten skal deregulere og sikre fælles og fuldt finansierede minimumskrav, eksempelvis på sundhedsområdet, som kommunerne og regionerne kan bygge ovenpå. Kommunerne og regionerne er det demokratiske led tættest på borgerne, og derfor skal deres demokratiske beføjelser udvides. At flere beslutninger træffes tæt på borgeren, vil desuden styrke det lokale demokrati og øge borgernes og lokalsamfundenes engagement og deltagelse deri. For yderlig at fremme dette går SFU ind for en ny strukturreform, der resulterer i mindre og flere kommuner og regioner tættere på borgerne, dog under hensyntagen til lokale forhold. Strukturreformen fra 2007 centraliserede magten, øgede bureaukratiet og distancerede borgerne fra deres lokale repræsentanter. Den nye strukturreform skal revidere den nuværende fordeling af ansvarsområder mellem det statslige, regionale og kommunale plan. Eksempelvis skal transportområdet flyttes fra kommunerne til regionerne, mens enkelte højtspecialiserede sundhedsfunktioner skal flyttes til staten. Kommunalpolitik Velfærd Der er velfærdskrise i mange danske kommuner. Stigende udgifter på det specialiserede område og generel underfinansiering fra staten har presset kommunerne så meget, at det begynder at påvirke den borgernære velfærd i en bekymrende grad. Derudover er det svært at fastholde medarbejdere i sundheds- og omsorgssektoren. For at sikre fremtidens velfærd kæmper SFU kommunalt for følgende: ● Medarbejdere i velfærdsfagene har længe arbejdet under uacceptable forhold. Derfor skal der ske en markant forbedring af deres arbejdsforhold og et mærkbart lønløft, så fagene bliver attraktive, og det bliver lettere at rekruttere og fastholde medarbejdere. ● Kommunerne skal muliggøre demokratisk indflydelse for offentlige medarbejdere, så de har en meningsfuld stemme, når det kommer til deres arbejdsdag, eksempelvis i forhold til nye ansættelser, projekter, arbejdsdagens strukturer og den daglige ledelse. ● Velfærd skal være tæt på den enkelte, uanset hvor man bor. Derfor skal eksempelvis skolelukninger undgås, og udsatte borgere skal, hvis muligt, få behandlingstilbud i deres egen kommune. ● Borgere skal have større retssikkerhed i mødet med kommunen, dette gælder især udsatte og borgere med handicap, som i lang tid har været i en udsat position i forhold til kommunal sagsbehandling. Demokrati Socialismen er demokratisk og skal virkeliggøres ad samme vej. Og demokratiet skal fylde i alle dele af hverdagen. Det skal tættere på den enkelte. Her spiller kommunerne en central rolle, da de grundet størrelsen træffer beslutninger tættere på folk, end eksempelvis folketinget. Som det er nu, tages mange beslutninger uden inddragelse af de borgere, som de påvirker. Det skal gøres markant nemmere at få indflydelse på beslutningerne, der træffes i ens kommune. Det skal blive en del af hverdagen at deltage i den demokratiske proces. Da kommuner er forskellige, vil tiltagene skulle tilpasses lokale forhold. For at opnå dette vil SFU kæmpe for følgende tiltag: ● Som tillæg til øget borgerinddragelse kan borgerforslag være et middel, dog er vi opmærksomme på, at det ikke vil have lige stor effekt i alle kommuner. Derfor skal borgerforslag udbredes til kommuner, hvor det giver mening og reelt vil øge medindflydelsen til borgerne. ● Borgermøder skal fylde markant mere. De skal bringes ind i det 21. århundrede og tages i brug som demokratisk værktøj ved flere anledninger. ● Ungeråd skal oprettes i alle kommuner, og der skal være rammer og ressourcer, som sikrer reel indflydelse for dem. Det kan tilpasses den enkelte kommune, men kommunerne skal give mulighed for at give ungerådene fortrinsret i de forskellige udvalg. Dette forudsætter, at der bliver udmøntet en formel og valid valgproces, hvor det er de unge, som vælger medlemmerne, lign. Ældrerådsvalg. ● Foreningslivet skal styrkes og have et bedre samarbejde med kommunalpolitikken, da typisk har en bedre indsigt i lokalsamfundets interesser. Det kan være gennem inddragelse i relevante beslutninger, i så fald skal foreningernes høringsret sikres. ● Lokalrådenes rolle bør styrkes yderligere for at bringe beslutninger endnu tættere på den enkelte borger. Derfor bør deres involvering og samarbejde med kommunale beslutningstagere intensiveres. Dette kan ske ved en større inddragelse ved beslutninger om bygge- og anlægsprojekter, lokale nuancer i velfærdsprioriteringer og kulturtilbud. Regionalpolitik Sundhed Sundhedsvæsenet er strukturelt presset. Behovet er stigende blandt befolkningen, fordi der kommer flere ældre og kronikere. Det betyder en stigende arbejdsmængde for et stadigt faldende antal medarbejdere, som flygter pga. de dårlige arbejdsvilkår. Der er et stort behov for en statslig genopretning af sundhedsvæsenet med massive investeringer i både ligeløn, arbejdsvilkår og velfærdsydelser. Det går ikke, at befolkningen mister tilliden til det offentlige sundhedsvæsen og køber private forsikringer i millionvis. SFU mener, at vi regionalt skal: ● Arbejde for et løft i løn-og arbejdsvilkår til medarbejdere for at sikre retfærdige vilkår, for at gøre arbejdspladsen mere attraktiv og undgå helt at miste særlige kompetencer i det offentlige sundhedsvæsen. ● Sikre nok midler i psykiatrien år-for-år samt en langt stærkere kobling til kommunerne gennem en fast støttekontaktperson, som dækker både forløb regionalt og kommunalt. ● Overgangene i det mentale sundhedsvæsen skal være mindst lige så gode som i det fysiske sundhedsvæsen. Du skal komme lige så nemt fra fx psykolog til psykiatri som praktiserende læge til hospital. ● Sikre langt friere rammer til medarbejdere, så de kan tilpasse behandlingen til den enkelte, både på hospitalerne og i almen praksis. ● Arbejde for en garanti, som giver hurtig adgang til både alment praktiserende læge og hospitalstilbud uanset hvor du bor. ● Gøre private sundhedsforsikringer overflødige for borgerne ved altid at tilbyde en god nok dækning i det offentlige sundhedssystem, så private sundhedsforsikringer ikke kan køre rundt. ● Udfase privathospitalers mulighed for at udføre sundhedsfaglig behandling, der allerede udføres i det offentlige. Det offentlige behandlingstilbud skal i den sammenhæng styrkes og privathospitalerne på sigt afskaffes. Trafik og regional udvikling Den regionale og lokale kollektive trafik i hele landet er stærkt udfordret af faldende passagertal og stigende priser. I provinsen opstår der flere og flere hvide pletter på kortet uden bus- og togdækning, mens busserne i byerne er så overfyldte, at nogle efterlades uden at kunne komme med. Det er en ond spiral, som kræver store investeringer for at stoppe. Både i infrastruktur og billigere billetter. For at bekæmpe klimakrisen er det bydende nødvendigt at gøre den kollektive trafik mere attraktiv for flere. I SFU mener vi, at alle i Danmark skal have adgang til bus og tog indenfor rimelig afstand. For at opnå dette mener vi, at alle kommuner og regioner skal: ● Lave en årlig trafikplan, som skal i høring hos borgere lokalt. Den skal indeholde de specifikke ændringer, som skal til for at vende passagerudviklingen i bus og tog. Trafikplanen skal også indeholde en løbende revideret 10-årsplan for trafikken. ● Hæve bloktilskuddet markant med et fokus på de regioner, der den dag i dag har færrest midler. Når vi investerer i regionerne og giver dem det løft, de har brug for, så skal pengene fordeles retfærdigt. ● Lave en transportgaranti, som garanterer adgang til kollektiv transport inden for gåafstand alle steder i landet. ● Have formel regional medbestemmelse i de statslige infrastrukturprojekter. ● Forbedre muligheden for at tage cyklen med i den offentlige transport, uden at det trænger mennesker ud. Demokrati Regionerne er en relativt ny størrelse, som er mere centraliseret end kommunerne. Kombinationen af de to ting gør, at det er for svært at gennemskue, hvordan man engagerer sig i regionalpolitik. Det er kun udvalgte borgere, som har gennemskuet det. Det kræver derfor stor demokratisk inddragelse af den generelle befolkning, hvis den trend skal ændre sig. SFU mener derfor, at: ● Medarbejder-udvalgene i regionernes arbejdspladser skal have mere formel indflydelse på budgetlægning og -prioritering lokalt. ● Der skal etableres borgermøder i tillæg til høringsprocesserne på konkrete tiltag i sundhedspolitikken. ● Regionerne skal have egen økonomi gennem selvstændig skattefastsætning og med en omfordelingsmekanisme, så alle kan få god og effektiv velfærd. ● Hospitalerne skal sammenknyttes med lokalsamfundet og de lokale foreninger omkring hospitalet, så sundhedsvæsnet bliver en naturlig samarbejdspartner for foreningslivet. Kommuner og regioner allieret for en grøn fremtid Kommuner og regioner skal have direkte indflydelse på udformningen af klimapolitikken. Det er vores lokale samfund, vores kommuner og regioner, der er tættest på folket og tættest på klimaforandringens konsekvenser. Alligevel har disse ingen formel indflydelse på den nationalt førte klimapolitik, på trods af at kommuner og regioner ofte viser et højere klimaambitionsniveau end regeringen og centraladministrationen. Befolkningen, kommunerne og regionerne er tydeligvis ikke interesserede i fodslæbende og sort klimapolitik. Derfor er det vigtigt at regioner og kommuner gennem Klimaalliancen inddrages i den officielle beslutningsproces, så vi sammen kan skabe en klimapolitik, der fører til en ambitiøs, socialt retfærdig og demokratisk grøn omstilling. ## https://sfu.dk/s/Lighed-i-sundhed-rettet-med-korrektur.pdf Lighed i sundhed 1 Til behandling i SFU’s landsledelse 2022 2 3 For at sikre et lige samfund, må man også sikre, at vi alle har lige muligheder 4 for at være sunde og raske. Dette kræver ikke blot, at sundhedssystemet får 5 flere midler til at kunne opretholde de eksisterende funktioner, men også at 6 sundhedssystemet udvides og befries fra unødvendigt bureaukrati. Det kræver 7 også, at vores sundhedspersonale skal kompenseres retfærdigt og have 8 ordentlige forhold. Samtidig er der strukturer i det nuværende 9 sundhedssystem, som gør, at grupper af patienter oplever diskrimination eller 10 reelt ikke har lige muligheder for et sundt liv. Det vil vi gøre op med, så alle får 11 mere og lige adgang til sundhed. 12 13 Bedre arbejdsforhold 14 15 Vores sundhedspersonale har i alt for mange år skulle løbe hurtigere og 16 hurtigere for at kunne tilbyde patienterne en god behandling, og der er derfor 17 brug for, at vi sætter mere fokus på bedre forhold og flere midler til vores 18 sundhedspersonale. Der skal sikres flere økonomiske midler til at øge lønnen, 19 ansætte flere medarbejdere og sikre de bedst mulige forhold. Vores 20 sundhedspersonale har brug for, at de kan bruge deres arbejdstid bedst muligt, 21 og det kræver også en gentænkning af deres opgaver og arbejdsmiljø. Lige nu 22 skal fagpersonale udøve mange opgaver, hvor ikke alle er lige patientnære. 23 24 Derfor mener SFU, at: 25 • Antallet af studiepladser på f.eks. sygeplejerskeuddannelsen skal 26 øges, og der skal tilføres flere midler til uddannelserne for at sikre 27 bedre forhold. 28 • Sundhedsbudgettet skal øges med mindst 2% årligt i en periode på 29 mindst 5 år for at kunne sikre, at sundhedsvæsenet kan følge med 30 den demografiske og folkesundhedsmæssige udvikling. 31 • Effektivitetskravet skal droppes. God behandling tager tid. 32 • Sundhedspersonales løn skal afspejle deres afgørende 33 samfundsfunktion, og der skal sikres reel ligeløn. 34 • Det faglige samarbejde mellem faggrupper skal forbedres, så man 35 kan fordele arbejdsopgaver bedre i sundhedssystemet. Det er 36 vigtigt, at man oplever fleksibilitet og har mulighed for at arbejde 37 på tværs af faggrupper, uanset om man er sygeplejerske, portør 38 eller sidder på kontor. 39 • Der konkret skal findes ud af, hvilke arbejdsopgaver der kan 40 omlægges, så de kan varetages af administrative medarbejdere, og 41 hvilke, der kan sløjfes helt, så der er mere tid til at varetage 42 patientnære opgaver. 43 44 45 Lige adgang til velfærd 46 I Danmark har vi et fantastisk velfærdssamfund. Desværre er der nogle steder, 47 hvor vores velfærd svigter, når man som person med lav indkomst må fravælge 48 behandling. Det gælder f.eks. tandlæge og medicin pga. den massive 49 brugerbetaling. Brugerbetalingen er ikke fair, fordi lavtlønnede 50 indkomstgrupper kan forvente langt dårligere livskvalitet eller tidligere død 51 end gennemsnittet. Derfor er det vigtigt, at vi får fjernet brugerbetalingen i 52 alle dele af vores sundhedsvæsen, så vi sikrer en reel lige adgang til et sundt 53 liv. Derudover skal vi ikke blot sikre mere fair og lige adgang til vores 54 nuværende sundhedssystem, men også udvide systemet, så flere tilbud hører 55 under det offentlige sundhedsvæsen. 56 57 Derfor mener SFU, at: 58 59 • Al receptpligtig medicin skal være gratis. I første omgang for 60 kronikere med psykiske såvel som fysiske lidelser. 61 • Hjælpemidler så som briller, linser og høreapparater skal være 62 gratis. 63 • Brugerbetalingen på tandpleje skal afskaffes; I første omgang for 64 alle under 25 og socialt udsatte. 65 • Ordningen om gratis psykologhjælp skal udvides, så den omfatter 66 alle. Derudover skal det være hurtigere og lettere at få gratis 67 psykologhjælp. Mere psykologhjælp skal udbydes af det offentlige 68 fremfor det private. 69 • Der skal påbegyndes en nationalisering af den danske 70 medicinalindustri samt en afvikling af patentsystemet, så det kan 71 sikres, at der ikke profitmaksimeres på sygdom. 72 • Staten skal tilbyde gratis prævention. 73 74 75 Ingen diskrimination i sundheden 76 For at sikre lige adgang til sundhed samt korrekt behandling, er det vigtigt, at 77 vores velfærdssystem kan rumme borgernes forskelligheder. Servicen skal 78 være tilrettelagt den enkelte borger således, at deres specifikke behov bliver 79 imødekommet. Derfor skal vi have et opgør med den diskrimination og 80 forskelsbehandling, der finder sted, og vi skal eliminere de faktorer, der er med 81 til at skabe ulighed i sundhed. 82 83 Derfor mener SFU, at: 84 85 • Der bør indføres krav om, at medicin, udstyr og behandlingsmetoder 86 testes på flere køn, inden de bruges i praksis. 87 • Der skal være fokus på forskellige symptomer kønnene imellem, 88 inden der afgives diagnoser, sådan at kvinder og ikke-mænd 89 diagnosticeres i tide. 90 • Brugerbetaling på hormonbehandling og kønsoperationer skal 91 afskaffes. Disse behandlinger er livsnødvendige og skal være gratis 92 for alle, der har brug for det. 93 • Der skal tilbydes gratis menstruationsprodukter til alle, der har brug 94 for det. 95 • Alle læger og andet sundhedspersonale skal uddannes i køns- og 96 seksualitetsrelevante emner, så LGBT+-personer kan få den bedst 97 mulige behandling. 98 • Sundhedspersonale skal uddannes i mødet med minoritetsetniske 99 danskere, så diskrimination forebygges 100 • Alle skal have en tolk stillet gratis til rådighed inden for enhver form 101 for møde med sundhedsvæsenet. 102 • Der skal oprettes flere indvandrermedicinske klinikker 103 • Vi skal sikre, at sundhedssystemet ikke bliver for centraliseret, sådan 104 at borgere i udkantsdanmark ikke skal rejse for langt for at blive 105 tilset hos en læge. Hvis det ikke er muligt, skal der kompenseres for 106 transporten. 107 • Der skal sættes fokus på og oplyses om kønsbaseret bias i 108 sundhedsvæsenet, og sundhedspersonale skal efteruddannes til at 109 tage alle køn lige alvorligt 110 • Der skal være bedre kommunikation mellem kommunerne og 111 regionerne, så borgere ikke falder mellem to stole. 112 113 114 Rød Front! 115 ## https://sfu.dk/s/Moderne-Feminisme_Til-rettelse-1.pdf Moderne feminisme Vedtaget på SFU’s Landsmøde 2025 Indledning De seneste årtier har i Danmark såvel som resten af den vestlige verden budt på stigende ulighed. De rige bliver rigere, de fattige fattigere, og der kommer større og større forskel på land og by. Denne ulighed har været med til at starte en skræmmende højredrejning. Det, der tidligere blev afskrevet som et fåtal af ekstremister, er nu blevet en reel politisk bevægelse, som flere steder i både Europa og Nordamerika har fået stor magt i de politiske institutioner. Samtidig normaliseres en skadelig retorik på sociale medier, hvor kvindefjendske, racistiske og LGBTQ+-fjendtlige influencere opnår stigende popularitet og bredere rækkevidde. I SFU er vi intersektionelle feminister, fordi vi tror på, at man for at forstå og bekæmpe den enkelte form for undertrykkelse også må forstå og bekæmpe de øvrige former for undertrykkelse. Vi bekæmper ikke patriarkatet uden at bekæmpe kapitalismen; vi bekæmper ikke kapitalismen uden at bekæmpe kolonialismen og vi bekæmper ikke kolonialismen uden at bekæmpe patriarkatet. SFU’s intersektionelle feministiske analyse Mandens magt over kvinden er et af de ældste magtforhold, men undertrykkelse kan aldrig forstås udelukkende gennem køn. Samfundet, vi lever i, er bygget på flere former for magt og ulighed, hvor køn, race, klasse, funktionsnedsættelser og seksualitet spiller sammen. Mænd har historisk haft økonomisk, social og fysisk magt over kvinder, men ikke alle kvinder og mænd har haft de samme vilkår. En rig, hvid kvinde fra Vesten har langt flere muligheder end en racialiseret arbejderkvinde men begge lever i et samfund, hvor patriarkatet sætter rammerne. Den tanke, at én gruppe kan dominere en anden uden konsekvenser, har også formet imperialisme, kapitalisme og global ulighed. De mekanismer, der undertrykker kvinder, er de samme, som fastholder sociale skel, skaber fattigdom og udnytter mennesker. Feminisme kan ikke adskilles fra kampen mod en økonomi, der sætter profit over mennesker, eller mod et system, der bygger på undertrykkende hierarkier og udbytning. Men det patriarkalske samfund ødelægger ikke kun livet for dem, det undertrykker. Det begrænser også dem, der har magten. Den hvide mand kan sætte dagsordenen, men han skal også leve op til snævre normer for, hvordan en “rigtig mand” skal være. Han får magt til at definere alle andre men ikke frihed til at definere sig selv. Kvindekampen har drevet flere af de største sociale og politiske fremskridt, men for at forstå, hvordan patriarkatet fungerer, er vi nødt til at se på mere end bare køn. Patriarkatet bygger på en idé om, at der kun findes to køn, og at de skal være modsætninger. Det skaber skadelige normer for både mænd og kvinder og ekskluderer alle, der ikke passer ind i de kasser. Det samme gælder for seksualitet: Heteroseksualitet betragtes som normen og alt andet som en afvigelse. Disse normer har haft enorme konsekvenser for LGBTQ+-personer, men de rammer ikke alle lige hårdt. Sorte transkvinder er for eksempel langt mere udsatte for vold end hvide ciskvinder. De patriarkalske strukturer går også ud over mange mænd i det moderne samfund. Den kapitalistiske udnyttelse af særligt ufaglærte arbejdere resulterer i at mænd rammes af arbejdsulykker, nedslidning og dødsfald på arbejdspladsen i langt højere grad, og alt for mange ender i hjemløshed. Ensomheds-, mistrivsels- og selvmordsstatistikerne vidner også om, at de patriarkalske idealer efterlader flere og flere mænd alene og isolerede, hvilket kan ses i en større tilslutning fra unge mænd til højreekstremistiske og misogyne bevægelser. Feminisme handler derfor ikke kun om kvinder. Det handler om at rive magtens undertrykkende hierarkier ned, uanset om de bygger på køn, race, klasse, funktionsnedsættelser eller seksualitet. Det handler om frihed for alle – ikke de få. For os som intersektionelle feminister er endemålet en fuldstændig frigørelse fra det binære kønssystem og samfundets nuværende kønsforståelse. Feministisk økonomi, arbejdsmarked og familiepolitik Patriarkatet har under udviklingen af det kapitalistiske samfund systematisk vurderet kvinders bidrag til samfundet lavere end mænds. Dette ses både kvantitativt i lønforhold, hvor traditionelle kvindefag generelt betales dårligere end traditionelle mandefag, men også fra et makroøkonomisk perspektiv, hvor det huslige arbejde, der traditionelt er varetaget af kvinder, ikke værdisættes i snakken om økonomisk udvikling. Vores syn på værdi er centreret om de ting, der får vores BNP til at vækste og kan hjælpe os mod økonomiske mål om vækst og beskæftigelse. Alt bliver målt i penge, og BNP er blevet målestokken for udvikling og velvære i et land. Dette har gjort det umuligt at føre uden først at afveje, hvor meget kapitalværdi et forslag skaber. På den måde negligeres alt, der ikke har en direkte positiv indflydelse på BNP, mens politikere, der foreslår at investere i ting, der giver værdi på andre måder, fremstår som økonomisk uansvarlige. For at kunne ændre dette er vi nødt til at revurdere, hvad der har værdi i vores samfund. For er en stol mere værd end et træ, bare fordi stolen kan sælges og give vækst i BNP? Det mener vi ikke i SFU. Ligesom ulønnet arbejde i hjemmet har natur, fritid, omsorg og alt andet, der ikke kan måles i penge, enorm stor indflydelse på vores samfund. For uden omsorg fra barnsben, uden natur og biodiversitet og uden fritid til at udfolde vores mange sider er vi ingenting og kan ingenting som mennesker. Vores økonomiske samfunds energikilde er alle de økonomisk set værdiløse ting, der får os alle til at fungere sammen. Vi er nødt til at se igennem forsimplede økonomiske modeller og stoppe med at skyde os selv i foden ved at holde fokus på vækst i BNP frem for vækst i vores velvære og alt det, der gør os både mennesker og arbejdsduelige. Traditionelle kvindearbejdsopgaver som omsorg, børneopdragelse og huslige opgaver bliver stadig taget for givet selvom disse opgaver er afgørende for, at det lønnede arbejde kan udføres, og at samfundet kan udvikle sig. Udover de praktiske opgaver bærer kvinder og socialiseret som kvinder ofte også ansvaret for den generelle planlægning og organisering af familiens hverdag. Kombinationen af den praktiske og mentale byrde skaber en ulige arbejdsfordeling, hvor kvinder selv efter at være kommet ind på det lønnede arbejdsmarked stadig bærer det primære arbejde i hjemmet. Denne ulighed bliver yderligere forstærket under barslen, hvor fødende giver afkald på dele af deres løn og pensionsopsparing ved at tage en langt større del af barslen end den anden forælder og dermed sættes i en økonomisk sårbar situation og får en øget arbejdsbyrde i hjemmet. Derfor mener vi, at barslen skal fordeles ligeligt mellem forældre. Feministisk økonomi og arbejdsmarkedspolitik må tage højde for, at kvinder ikke er en homogen gruppe. Mange af Europas kontorer, hospitaler og togstationer holdes rene af kvinder med minoritetsbaggrund ofte migrant- og racegjorte kvinder, der arbejder under usikre forhold med lav løn og få rettigheder. Partnervold, vold i nære relationer og partnerdrab er en realitet, vi som samfund må gøre op med. Historisk set har mænd udgjort de hyppigste voldsudøvere, og vold mod kvinder er blevet legitimeret som en naturlig konsekvens af ulige magtrelationer, strukturelt forankrede kønsroller og -normer. Kønsbaseret vold er et brutalt udtryk for den diskrimination, der begrænser kvinders mulighed for at nyde rettigheder og friheder på lige fod med mænd. Allerede fra fødslen tilskriver vi børn et køn baseret på deres biologi. Dette køn bliver omdrejningspunkt for barnets opdragelse, både i hjemmet som den primære og i daginstutioner og folkeskoler som den sekundære socialisering. Derved bliver barnets identitet, syn på verden og muligheder formet efter samfundets kønsopfattelse. Denne påvirkning sker blandt andet gennem tilbudte fritidsaktiviteter, hvilket legetøj man får at lege med, hvad for noget tøj man går i, hvordan man går i skole, og hvad for en ungdomsuddannelse man vælger. Dermed opdrager vi vores børn til at videreføre de traditionelle kønsroller, hvilket styrker patriarkatet. Når højrefløjen og antifeminister postulerer, at feminister forsøger at trække køn og kønsidentitet ned over hovedet på børn, står SFU tværtimod fast på, at vi faktisk er dem, der sikrer børn frihed til at udforske og træffe selvstændige valg i relation til deres (køns)identitet International Feminisme Med en fortsat stigende global ulighed er en intersektionel feministisk tilgang til udenrigspolitik fortsat nødvendig. Diktatorer og despoter udnytter det voksende skel mellem rig og fattig til at skabe splittelse på tværs af samfundets grupper. SFU mener, at vi alle har et ansvar for at bekæmpe uligheden nationalt såvel som internationalt. Alle mennesker har ret til at leve i et frit og retfærdigt samfund, fri for de patriarkalske, kolonialistiske og kapitalistiske strukturer, som alt for længe har domineret verdenen. Den yderste højrefløjs politiske fremgang i Danmark - og særligt i udlandet - sætter kvinder og minoriteter i en enormt sårbar position. Sexistiske og racistiske bevægelser har fået plads ved forhandlingsbordet, og hadefulde udtalelser fra politiske talerstole gør kvinder, flygtninge og kønsminoriteter til syndebukke for den stigende ulighed og generelt faldende livskvalitet. En negativ udvikling, der i virkeligheden kan krediteres patriarkatets undertrykkende, kapitalistiske interesser. Det er afgørende, at vi siger fra og kæmper imod, hver gang grundlæggende LGBTQ+-rettigheder, minoritetsetniske rettigheder og kvinderettigheder tilbagerulles. Kampen mod undertrykkelse går fra abortrettighedsforkæmpere i USA og Færøerne, til Kvinde Liv Frihed-bevægelsen i Iran og LGBTQ+-aktivister i Uganda. Rettigheder opstår ikke ud af den blå luft. De er resultater af en årtier lang politisk kamp, der er antikapitalistisk, antikolonialistisk og antipatriarkalsk og den kamp er international. Derfor mener SFU, at ● Fri abort skal anerkendes som en menneskeret. ● Alle verdens borgere skal have ret til at få foretaget fri abort i Danmark. ● Danmark skal ulovliggøre omvendelsesterapi. ● Der skal indføres et fast timetal dedikeret til udvidet normkritisk seksualundervisning i de danske folkeskoler og ungdomsuddannelser. ● Pensionsopsparing skal i tilfælde af skilsmisse deles på lige fod med øvrige formuer. ● Tjenestemandsreformen skal afskaffes, således at der sikres højere løn og bedre arbejdsvilkår for folk, der arbejder i de traditionelt kvindedominerede erhverv. ● Der skal indføres kønskvoter i bestyrelserne for alle danske børsnoterede virksomheder. ● Vi skal prioritere en markant styrkelse af krisecentre og af ambulant behandling i Danmark med henblik på at støtte ofre for vold i nære relationer. ● Danmark skal inkorporere internationale menneskerettighedskonventioner i dansk ret, herunder Kvindekonventionen, Børnekonventionen, Handicapkonventionen og Racediskriminationskonventionen. ● Indsatsen mod hjemløshed i Danmark skal styrkes kraftigt. ● under 18 år skal have en simplere vej til juridisk kønsskifte og bedre mulighed for kønsbekræftende behandling. ● De danske kommuner skal sikres bedre ressourcer til at leve op til minimumsnormeringerne i skoler og institutioner. ● Danmark skal juridisk anerkende flere end to køn. ## https://sfu.dk/s/Planet-fr-profit-RETTET-6LLM-2526-1.pdf Planet før profit Vedtaget på Landsledelsen 6. Møde 2025-2026 I dag fremstilles vækst, i forhøjet BNP, som løsningen på alt fra manglende penge til velfærd til skabelsen af jobs. Dermed bliver vækst et mål i sig selv, hvorved jagten på et højere BNP kommer til at styre beslutningerne. Når vækst står over alt andet, fortrænges spørgsmålet om, hvad der produceres, hvem det gavner og hvilke grænser det overskrider. BNP måler økonomiens kvantitet, ikke dens kvalitet. Et system, der kræver øget produktion og stigende afkast, kan ikke holde sig inden for planetens grænser. Profitmotivet er garanten for et højere BNP, og når profitten styrer, bliver alt andet underordnet. Produktion handler ikke om at dække vores reelle behov, men om at skabe afkast for kapitalejere. Det betyder, at teknologi, investeringer og arbejdsdeling alene indrettes efter kortsigtede gevinster. Varer designes til kort levetid og ressourceforbruget øges, mens omsorgsarbejde og fælles vedligeholdelse marginaliseres, fordi de ikke giver profit. Præcis denne logik driver klimakrisen, og vores fokus må derfor rettes mod økonomiens indhold og formål. Hvis vi vil sætte planet før profit, kræver det derfor en ændring af magtforholdene i økonomien. Alt andet forbliver lappeløsninger. Hverken offentlige eller private virksomheder kan skabe en bæredygtig omstilling, så længe profitlogikken består. Skal produktionen tjene menneskers behov og naturens grænser, må magten ligge hos dem, der lever med konsekvenserne. Demokratisk kontrol over produktionen er derfor ikke et idealistisk ønske, men en nødvendig forudsætning for at redde planeten. Demokratisk kontrol over produktionen indebærer blandt andet øget medarbejderindflydelse og samfundsmæssig regulering, hvor hensynet til klima, miljø og sociale behov går forud for profit. Kun et demokratisk organiseret produktionssystem kan prioritere langsigtet bæredygtighed, lavere ressourceforbrug og robuste, reparerbare produkter frem for kortsigtet profit. For at sikre at produktionen respekterer planetens grænser, skal virksomheder i højere grad forpligtes til at dokumentere og reducere deres klima og miljøpåvirkning gennem bindende krav og standarder. En økonomi baseret på uendelig vækst er uholdbar; det er en økonomi baseret på demokrati ikke. Derfor mener SFU, at: ● BNP skal erstattes af nye mål, der afspejler sociale og økologiske hensyn. ● Lønarbejdere skal sikres råde- og dispositionsret over deres arbejdsplads. ● De sociale og politiske rettigheder skal ligestilles og udvides for at sikre fuld inklusion og retfærdighed for alle. Reelle og falske behov Det er nødvendigt at definere, hvad der bør prioriteres, og i forlængelse heraf, ikke bør prioriteres. Foruden klima og miljø indbefatter prioriteringerne reelle og grundlæggende behov for tryghed og sikkerhed. På mange måder funktioner, som tænkes at blive varetaget af velfærdsstaten via sociale ydelser. I Danmark i dag står vi dog i det, flere betegner som en omsorgskrise, da behovet for omsorg i det offentlige er stigende. For at sikre opfyldelsen af de reelle, menneskelige behov må vi derfor som samfund begynde at tænke og prioritere anderledes. For at få flere til at tage et job i et omsorgsfag skal det derfor også gøres mere lukrativt at have et, så man i det store billede kan sikre opfyldelse af de reelle behov en gang for alle. For at imødekomme omsorgskrisen skal løn, arbejdsvilkår og anerkendelse i omsorgsfagene forbedres, så flere både kan vælge og blive i dem. Reelle behov kræver ikke blot flere hænder, men lavere arbejdstempo, mindre arbejdspres og mere tid. Derfor skal arbejdspres og arbejdstid reduceres frem for konstant at øge produktiviteten. Hvad det derimod ikke bør sikres opfyldelse af i fremtiden, er de falske behov, som skabes ud fra vækstidealet, eksempelvis, trangen til at købe nyt og mere, selvom man allerede har nok til at klare sig. Et eksempel på, hvordan et sådant falsk behov skabes, er, når producenter bevidst fremstiller produkter af lav kvalitet. Desuden ses det, når de umuliggør reparation af produkter gennem tilbageholdelse af oplysninger herom eller materialer hertil, udelukkende for at fremme indkøbet af produkterne. Et andet eksempel på, hvordan falske behov skabes, er reklamer. Reklamebranchen tjener penge på at skabe falske behov forklædt som reelle behov. Dette fungerer ved at kreere en følelse af utilstrækkelighed eller af at være udenfor fællesskabet, såfremt man ikke erhverver sig et bestemt produkt. Det er således en form for psykologisk manipulation, der har til formål at øge forbruget og skabe vækst. Den nuværende påtvingelse af reklamer, som finder sted i det offentlige rum er desuden frihedsberøvende, idet de både påvirker os og er umulige at undgå. Et tredje eksempel på, hvordan falske behov skabes og bevares, er lobbyisme. I Danmark udgør især landbrugslobbyen en magtfaktor. Når danske politikere lytter til lobbyister indenfor landbruget, påvirkes de af stemmer, der støtter den animalske produktion, og ikke ønsker at begrænse dens omfang. Dette fører til gentagne fredninger af netop den i politiske aftaler, selvom produktionen af kød er en stor klima- og miljøbelastning. Kød- og mejeriprodukter ender derfor også med at fremstå falsk som ligeværdige valg på linje med plantebaserede alternativer, fordi de skånes for afgifter, oplysningskampagner og regulering. Med udgangspunkt i planetens tilstand er dette ikke holdbart. Derfor mener SFU, at: ● Der skal indføres holdbarhedsgaranterier, så producenter forpligtes til gratis reparation, hvis et produkt gøres ubrugbart inden for en given periode. ● Eksponeringen af målrettede og forbrugerfremmende reklamer skal stærkt begrænses, eksempelvis gennem et forbud mod reklamer i offentlig transport digitale platforme, og andre centrale dele af det offentlige rum ● Der skal oprettes et offentligt register, som viser alle møder enhver politiker har haft med folk, som repræsenterer lobbyorganisationer. ● Drejedøren mellem og erhvervsliv skal lukkes, så man ikke længere kan gå direkte fra folkevalgt til en topstilling i en branche, man har reguleret. ● Erhvervsklubber og lignende betalte adgangsordninger til folkevalgte skal forbydes, så politisk indflydelse ikke kan købes. Social omfordeling Historisk er væksten blevet brugt som et værktøj til at udjævne sociale spændinger. Den har nemlig gjort det muligt samtidig at fremme levestandarden for den brede befolkning og øge skellet mellem dem og de rigere samfundslag. Den vækst, som markedet kræver for at opretholde beskæftigelsen, betyder at vi forbruger naturressourcer hurtigere end de genskabes og udleder mere CO2 end atmosfæren kan bære. Hvis væksten skal mindskes, bliver det derfor både nødvendigt at sikre en social omfordeling og en løsning på den medfølgende mangel på arbejde, så det arbejdende samfundslags levestandard ikke falder. Pengene til dette kan let findes ved at skære ned på den del af samfundskagen, som anvendes til profit. Dette vil nemlig ikke mindske værdien af de samfundsskabte værdier, men blot hæve den andel som kan bruges på samfundsmæssige goder. Manglen på arbejdspladser bør dog ikke ses som et problem, men i stedet som en mulighed for mere fri tid og dermed frihed. Dette skyldes, at et overskud af arbejdssøgende kan håndteres ved at forkorte arbejdstiden, mens et overskud af arbejdspladser kan bruges til at reducere væksten. Manglen på arbejdspladser må dog forebygges, ved at etablere en jobgaranti og programmer for videreuddannelse inden for sociale og grønne opgaver. Således kan der skabes en immateriel vækst i livskvalitet og klimaretfærdighed frem for en materiel vækst i profit og forbrug. Når det kommer til det sociale, må brugerbetalingen på nødvendige ydelser som tandlæge, psykologhjælp og daginstitutioner desuden fjernes. Derudover må de nuværende kontantydelser erstattes med en borgerløn. Denne borgerløn skal sikre, at enhver statsborger over 18 år kan dække sine basale behov. Tillæg vil sikre, at ingen grupper modtager mindre end i dag, og at særlige behov dækkes. SFU mener derfor, at: ● Udvidelsen af de eksisterende og et supplement af nye sociale ydelser skal sikre, at alle får deres basale behov dækket. ● Arbejdstiden skal gøres fleksibel, så den i videst muligt omfang kan tilpasses lønarbejdernes individuelle ønsker. Udvid demokratiet Profitmotivets rolle kan kun svækkes - og på sigt fjernes - hvis magtforholdene vendes på hovedet. Folket skal have magten over økonomien, ikke omvendt. Dette kan gøres ved at udvide demokratiet og indføre det, hvor det ikke allerede er. Der må derfor indføres demokratisk selvforvaltning af al samfundsmæssig aktivitet og medbestemmelsesret over de skabte værdier. Dette kan kun ske gennem en samfundsovertagelse af produktionen, jorden og erhvervslivet. Konkret betyder disse rettigheder, at beslutningsprocesserne må tages så tæt på dem, de påvirker, som muligt. På arbejdspladserne er dette de ansatte, som må sikres de bedst mulige forudsætninger for at deltage i det demokratiske arbejde. Det betyder at lønmodtagerne må sikres et fuldt indblik i virksomhedens forhold, vetoret i afgørende beslutninger og retten til at lede og fordele arbejdet på deres arbejdsplads. Dette indebærer retten til at nedsætte et virksomhedsråd, der er valgt af og blandt de ansatte, med de beføjelser til at udøve beslutninger, de ansatte ønsker at give dem. Nogle virksomhedsråd vil derved kunne udpege en direktion, dog således at overskudsdeling, produktionsplaner og budgetter vedtages af fælles- eller delegeretmøder i virksomheden. På kortere sigt må der hertil oprettes en lønarbejderfond, som skal bidrage til, at lønarbejderne kollektivt får andel i den skabte merværdi, medvirke til styringen af kapitalmarkedet og styrke lønarbejdernes indflydelse. For dette skal lønarbejderne sikres 3% af virksomhedernes værditilvækst, hvoraf 2% vil gå til ejerskab i virksomheden. Den sidste procent vil gå til lønarbejderfonden og anvendes til investering i virksomheder, som ud fra lønarbejderfondens helhedsvurdering bør støttes. Lønarbejderfonden skal ledes af et bredt repræsenteret repræsentantskab, hvoraf mindst halvdelen er medlemmer af virksomhedsråd, og vælges af og blandt lønarbejdere. Efter samme kriterier skal repræsentantskabet kunne udpege en bestyrelse og en direktion. SFU mener derfor, at: ● Der skal i videst muligt omfang indføres demokrati på arbejdspladserne og i økonomien ● Kapital- og kreditformidlingen skal omdannes til fællesejede, bæredygtige selvstyrende fonde, der er underkastet strenge generelle retningslinjer for klima, social retfærdighed, og feminisme fra samfundets side. ● Der skal udvikles institutioner for demokratisk investering, der prioriterer bæredygtige værdier. Deres ledelser skal vælges af deres medlemmer, mens investerede midler i virksomheder skal forvaltes i samarbejde med de ansatte. ## https://sfu.dk/s/Politisk-Program-2022_rettet-efter-LM22.pdf Politisk Program 2022: 1 Generation forandring 2 Vedtaget på SFU’s landsmøde 2022 3 Over hele verden vokser politiske bevægelser af unge frem. I Thailand og Hongkong 4 kæmper unge for demokratiske rettigheder. I USA har Black Lives Matter nået et hidtil 5 uset niveau af masseaktivisme i kampen mod strukturel racisme. Og over hele kloden 6 går unge på gaden for klimaet. Vi er en del af en generation, der tager ansvar og kræver 7 forandring. 8 I SFU kæmper vi side om side med bevægelserne for grundlæggende samfundsforan-9 dringer baseret på demokrati, solidaritet, bæredygtighed, socialisme og feminisme. Vi 10 befinder os i en brydningstid, hvor nye potentialer for forandring viser sig, og det er af-11 gørende for SFU at gribe enhver mulighed for at skabe konkret og mærkbar forandring 12 mod det socialistiske samfund. 13 Dette papir beskriver nogle af de vigtigste kampe for SFU de kommende 5 til 10 år. 14 Arbejdsmarked 15 Arbejdsmarkedet er en af de vigtigste institutioner i vores samfund. Her findes de stør-16 ste årsager til ulighed i levevilkår, helbred og muligheder. Private virksomheders evige 17 jagt på profit lægger almindelige lønarbejderes løn og arbejdsvilkår under et stadigt 18 større pres. Samtidig er social dumping, platformsøkonomi og nye globale markeder 19 med til at øge presset nedad på lønninger og opad på forventninger til arbejdernes flek-20 sibilitet. 21 Særligt unge er udsatte på arbejdsmarkedet. Det ses både ved, at det ofte er dem, der 22 modtager den første fyreseddel, når kapitalismens tilbagevendende kriser indtræffer, 23 men også mens de unge er på arbejdsmarkedet, hvor virksomhedsejere ofte udnytter 24 deres udsatte position som nye på arbejdsmarkedet. Derfor kæmper SFU for følgende 25 ting: 26 ● en lov om, at kun fagforeninger, der tegner overenskomst, må markedsføre sig 27 som en fagforening, 28 ● en styrkelse af arbejdsmiljøet, som skal komme gennem demokratiseringen af 29 arbejdsmarkedet ved at give arbejderne selv magten over deres arbejdspladser, 30 ● genopbygning af det sociale sikkerhedsnet, og at alle sociale ydelser som mini-31 mum skal være højere end fattigdomsgrænsen, 32 ● en jobgaranti, så alle ledige har krav på at blive tilbudt et job inden 2 års ledig-33 hed, 34 ● at ansatte i en hvilke som helst given virksomhed sidder på minimum 51% af be-35 styrelsesposterne. Derudover skal de ansatte besidde en ejerandel der tilsvar 36 procentdelen af bestyrelsesposter eller mere, 37 ● at platformsansatte får lønmodtagerrettigheder og et opgør med falske selvstæn-38 dige. 39 Økonomi 40 Det kapitalistiske samfund er grundlæggende uretfærdigt. Man får stadig langt mere ud 41 af at eje end at arbejde, og formueuligheden er høj i Danmark såvel som i resten af ver-42 den. Den økonomiske ulighed hænger uløseligt sammen med en ulighed i magt, og kapi-43 talismen er derfor hovedårsagen til, at undertrykkelse opretholdes. 44 Vi får først et retfærdigt samfund, når folket tager økonomien tilbage fra kapitalen og 45 dermed sikrer, at det er den brede befolkning, der arbejder, der tjener pengene. Men der 46 er også nogle af problemerne i kapitalismen, der kan løses med et 5-10 års sigte. Det 47 kræver, at vi ændrer de politiske institutioner og regler, der tilgodeser kapitalen på be-48 folkningens bekostning, og i stedet skaber nye institutioner. Derfor kæmper SFU for føl-49 gende ting: 50 ● en mere progressiv beskatning gennem en hævelse af bundfradraget, stigning af 51 topskatten, genindførelse af en millionærskat samt en markant stigning af skat 52 på arbejdsfri indtægter, 53 ● tvangsopsplitning af virksomheder med markedsandel på over 40% for at sikre 54 fair konkurrence, 55 ● oprettelse af en samfundsbank og et statsligt realkreditinstitut, som kan demo-56 kratisere kreditmagten og sikre borgere mod bankkrak som vi så under finans-57 krisen, 58 ● bekæmpelse af skatttekonkurrence, skattely og hvidvask blandt andet gennem 59 strammere lovgivning i EU og en fælles selskabsskattebase og bund under sel-60 skabsskatten i EU og OECD, samt en dansk deltagelse i bankunionen, 61 ● en ændring af EU’s vækst- og stabilitetspagt og den danske budgetlov. Der skal 62 være mulighed for, at stater kan investere i samfundet uden at blivesanktioneret 63 af EU 64 ● at der indføres en formuebeskatning, som skal finansiere en statslig investerings-65 konto til alle, som fylder 18 år, som enten giver et sikkert årligt afkast eller kan 66 bruges til fx boligkøb, 67 ● Det økonomiske overskud skal hellere ende hos folket end storkapitalen. Derfor 68 går SFU ind for at nationalisere selskaber, der arbejder med kritisk infrastruktur. 69 Desuden skal der oprettes offentlige selskaber på markedsvilkår indenfor andre 70 sektorer, 71 ● at afskaffe rentefradraget til fordel for at hæve bundfradraget, 72 ● SFU kæmper for, at Danmark skal afskaffe tonnageskatten, der i øjeblikket gør 73 sig gældende for danske rederier. 74 Klima 75 Klimakrisen står højt på den politiske dagsorden, og de kommende år er afgørende for 76 klodens fremtid. Der er bred politisk enighed om, at der skal gøres noget. Dog står højre-77 fløjens og socialdemokraternes kamp for, at klodens fremtid ikke må koste noget, i vejen 78 for den nødvendige handling. Klimakampen må og skal gå hånd i hånd med kampen 79 mod kapitalismen og ulighed. Kapitalismen kan grundlæggende ikke være bæredygtig, 80 og det må aldrig blive ressourcesvage, der skal betale for de riges svineri. Desuden ram-81 mer konsekvenserne af klimaforandringerne globalt, geografisk og økonomisk skævt, og 82 medfører strømme af klimaflygtninge. 83 Som unge socialister er klimakampen derfor en afgørende kampplads, og vi vil kæmpe 84 for små mærkbare sejre såvel som mere grundlæggende forandringer. SFU mener, at al 85 klimapolitik skal stå mål med videnskaben, og bidrage mærkbart til, at vi når målene i 86 Paris-aftalen og leverer en 70% reduktion af CO2 inden 2030 samt opnår CO2-neutrali-87 tet inden 2040. Derfor kæmper SFU for følgende ting: 88 ● en CO2e-skat og et totalt stop for kul- olie- og naturgasproduktion, 89 ● massive investeringer i kollektiv transport, blandt andet gennem et europæisk 90 klimavenligt tognet, 91 ● inden 2030 skal vi have omlagt 50% af den danske animalske produktion til vild 92 natur. Derudover skal vi investere mere i vertical farming og omlægge EU's land-93 brugsstøtte til en klima- og miljøstøtte, 94 ● en forhøjelse af reklamationsretten og afskaffelse af moms på reparationer, 95 ● differentieret kapitalindkomstbeskatning, så sorte investeringer beskattes hår-96 dere, 97 ● klimaaftryk fra produktion, transport og råmaterialer skal fremgå på lige fod 98 med ingredienser på alle produkter, 99 ● årlig klimabistand til lande i det globale syd, især lande som er særligt udsat for 100 konsekvenser af klimaforandringer. 101 Feminisme 102 Der er ikke lighed mellem kønnene. De traditionelle kønsroller gennemsyrer vores sam-103 fund, i alt fra pædagogikken i de offentlige institutioner til forskel i løn. Alle led i vores 104 samfund er med til at fastholde en opfattelse af køn og kønsidentitet, som begrænser 105 ens muligheder som menneske. Dette er problemstillinger, der ikke kan løses af lovgiv-106 ning alene, men kræver vidtgående kulturelle samfundsændringer. Lovgivning på løn-107 området har enten ikke hjulpet nok eller direkte modarbejdet ligeløn på arbejdsmarke-108 det, eksempelvis gennem tjenestemandsreformen, og det er derfor tydeligt, at der skal 109 andre værktøjer i spil. 110 Sexisme og chikane skal bekæmpes, så alle uanset køn og seksualitet kan færdes og ud-111 folde sig. I SFU er vi intersektionelle feminister og anerkender vigtigheden af en fælles 112 kamp mod patriarkatet, der undertrykker mennesker på baggrund af flere aspekter end 113 køn og seksualitet. Derfor kæmper SFU for følgende ting: 114 ● juridisk anerkendelse af forskellige familieformer, 115 ● mere forskning i LGBTQ+-personer og samt sikre disses særlige behov inden for 116 sundhed – herunder særligt transkønnedes ret til kønsbekræftende behandlin-117 ger, 118 ● anerkendelse af sexarbejde som legitimt erhverv samt øget beskyttelse for sexar-119 bejdere samt forbedre sexarbejderes mulighed for at danne forening og drive 120 virksomhed på lige fod med andre arbejdere. Derudover en forbedring af sexar-121 bejderes rettigheder og retssikkerhed bl.a. ved fysiske såvel som psykiske over-122 greb og voldtægt. Dette kræver markante ændringer i rufferilovgivningen, sådan 123 at sexarbejdere får mulighed for eksempelvis at leje lokaler, hyre sikkerhedsvag-124 ter, rengøringsassistenter og andet personale samt at organisere sig i fagforbund, 125 ● tilbud om midlertidigt ophold i boformer til alle, som har været udsat for vold, 126 såvel fysisk som psykisk, eller lignende – herunder skal krisecentrene styrkes, og 127 det skal sikres, at de favner hele LGBTQ+-spektret, 128 ● krisecentrene skal styrkes således, at ingen mødes med en lukket dør, når de 129 flygter fra vold, såvel fysisk som psykisk. Samtidig skal det sikres, at de favner 130 hele LGBTQ+-spektret. Derudover skal det ikke kun være en kvindesikret ret-131 tighed i serviceloven, men også gælde for mænd, 132 ● på alle velfærdsuddannelser (bl.a. sygeplejerske-, socialrådgiver-, lærer- og pæ-133 dagoguddannelserne) skal der undervises i feministisk praksis med særligt fokus 134 på viden om LGBTQ+-personer og normkritik, 135 136 ● at der indføres et krav om kønskvotering for børsnoterede selskaber, for at 137 fremme ligestillingen i danske bestyrelser, 138 139 ● normkritisk seksualundervisning fra begyndelsen af grundskolen til afslutningen 140 af enhver ungdomsuddannelse. Derudover skal daginstitutioner have en norm-141 kritisk tilgang til kønsidentitet og familieformer, 142 143 ● at der stilles krav om at sikkerhedstest af produkter sker på alle køn, 144 145 ● indførsel af en lov om lønåbenhed på alle arbejdspladser, 146 147 ● at indføre forbud mod omvendelsesterapi på EU-niveau, 148 149 ● at afskaffe muligheden for at nogen trossamfund kan nægte at vie par af samme 150 køn. 151 Antiracisme 152 Længe har politiske beslutninger understøttet de racistiske strukturer i samfundet. Det 153 ses ved diskriminerende lovgivning som dobbeltstraf og forskelsbehandling i ydelser. 154 Strukturerne kommer også til udtryk i hverdagsracisme, hvor mennesker diskrimineres 155 på baggrund af deres religion, etnicitet og hudfarve. Det opstår grundet diskursen om at 156 indvandrere og flygtninge er mindre værd eller mindre velkomne. 157 Indvandrere med en bestemt religiøs baggrund stigmatiseres, samtidig med at vi fort-158 sætter med at spare på integration. Dette skaber et samfund med en “os og dem”-menta-159 litet, der bl.a. flyder over i arbejdsmarkedet. Her opstår en diskrimination, hvor det bli-160 ver sværere for bestemte etniciteter at få arbejde. SFU tror på det mangfoldige samfund. 161 Derfor kæmper SFU for følgende ting: 162 ● at flygtninge får lige rettigheder og muligheder i det danske samfund herunder 163 velfærd, 164 ● en afskaffelse af lovgivning, der målrettet forsøger at stille etniske og religiøse 165 mindretal værre end flertallet - herunder ghettopakken og maskeringsforbuddet, 166 ● en afskaffelse af diskrimination i niveauet af sociale ydelser, ligegyldigt om man 167 er asylansøger, flygtning eller indvandrer med midlertidig opholdstilladelse, 168 ● at det skal være lettere for flygtninge at få asyl uanset hvorfor man er flygtet. 169 Derudover skal flygtninge have ret til familiesammenføring efter en godkendt 170 asylansøgning, 171 ● at mulighederne for at opnå indfødsret forbedres. F.eks. at de nuværende krav 172 om selvforsørgelse og indfødsretsprøven afskaffes, 173 174 ● at enhver der er født og opvokset i Danmark tilbydes automatisk statsborgerskab 175 ved deres 18 års fødselsdag, 176 177 ● en stærk og vedholdende integrationsindsats med fokus på at hjælpe flygtninge 178 og migranter til at blive engagerede, selvstændige og stærke samfundsborgere. 179 Dette omfatter bl.a. investeringer i danskundervisning, krisehjælp og målrettede 180 integrationsindsatser, 181 182 ● at barer, natklubber mm. der tydeligt nægter folk adgang pga. etnicitet fratages 183 deres alkoholbevilling omgående, 184 185 ● et opgør med den strukturelle racisme i politiet f.eks. gennem bedre uddannelse. 186 Uddannelse 187 Vores uddannelser er under pres. I mange år har vores uddannelsessystem været udsat 188 for utallige besparelser, men nu er det tid til at investere i fremtiden. Uddannelse er en 189 afgørende grundsten i at skabe et mere frit og lige samfund, og det er derfor nødvendigt 190 at sikre ordentlig kvalitet og lige adgang for alle. I SFU mener vi, at god uddannelse er en 191 forudsætning for et velfungerende demokrati. Uddannelse skal være for alle, og det er 192 vigtigt at sikre lige adgang til kvalitetsuddannelser uanset social baggrund. 193 I dag hersker en præstationskultur og en kapitalistisk ide om, at uddannelse er til for at 194 skabe profit, men uddannelse skal være til for at sikre dannelse og nysgerrighed for 195 fremtiden. Vi kæmper for et uddannelsessystem, der sætter mennesket før systemet. 196 Derfor kæmper SFU for følgende ting: 197 ● at der tilføres flere penge til vores uddannelsessystem for at øge kvaliteten – 198 især på erhvervsuddannelserne, 199 ● individuel uddannelsesvejledning til alle i grundskolen og en bredere tilgang til 200 praktiske fag, så som privat økonomi og kreative fag, så man får de bedst mulige 201 forudsætninger for at vælge den ungdomsuddannelse, der passer til en, 202 ● mindre præstationskultur ved at mindske antallet af karakterer med henblik på, 203 at karakterer kan afskaffes helt på sigt, 204 ● et værdigt levegrundlag til alle studerende gennem en hævelse af SU’en og en bo-205 liggaranti for alle over 16, 206 ● at der indføres et nyt optagesystem på de videregående uddannelser, hvor karak-207 tergennemsnit tillægges en mindre betydning og karakterkrav afskaffes 208 ● på ungdomsuddannelser skal karakterkrav ligeledes afskaffes, 209 ● at alle børn får ret til et ekstra år i børnehave inden de starter i skole, 210 ● samtidig bør det også sikres, at grundskoleområdet tilføres flere ressourcer, så 211 klassekvotienten nedbringes, og de ansattes mulighed for at møde børnene hvor 212 de er, øges, 213 ● en styrkelse af de sociale fællesskaber samt elevdemokratiet på især erhvervsud-214 dannelserne, 215 ● Erhvervsuddannelserne skal derudover styrkes ved at garantere alle elever en 216 praktikplads. 217 218 NEJ TIL KRIG 219 Den verden, vi lever i, er præget af ustabilitet og usikkerhed. Vi ser 220 længerevarende krige, som magthaverne hele tiden finder undskyldninger for 221 at forlænge, vi ser nyopstartede krige, som ikke tjener noget formål andet end, 222 at Vesten skal vise resten af verden, hvem der bestemmer. 223 Vi har også i den seneste tid været tæt på det utænkelige, for vi har set 224 atommagterne rasle med sablerne over for hinanden. Krig går altid værst ud 225 over dem, der allerede har det dårligt. Magthaverne og de rige er sikre - de 226 tjener på det - men almindelige mennesker ender som ofre for krige, de intet 227 har at gøre med. Krig er ødelæggende for samfund, demokrati, familier og liv, 228 og derfor skal krig begrænses i størst muligt omfang og kun være nødvendigt 229 som allersidste udvej, for at undgå endnu værre katastrofer. SFU kæmper for 230 de svageste og for en sikker og tryg verden. Derfor kæmper vi for: 231 • at værnepligten afskaffes fuldstændigt, 232 • at kun et flertal på over tre fjerdedele af Folketingets medlemmer kan 233 vedtage at Danmark skal deltage i krigshandlinger, 234 • at alle aktive krigshandlinger skal gives en udløbsdato og desuden 235 revurderes og genvedtages mindst hvert andet år, 236 • at Danmark forpligter sig på at yde økonomisk bistand til 237 genopbygning af lande, vi har deltaget i krigshandlinger i, 238 • at Danmark går forrest på nedrustningsdagsordenen og vælger diplomati og 239 fred over mere militær. 240 Sundhedspolitik 241 Vores sundhedsvæsen er stærkt presset, og de ansatte løber hurtigere end hvad 242 godt er, for en alt for lav løn. Mange steder i sundhedsvæsenet oplever 243 patienter diskrimination, eller har i realiteten ikke lige muligheder for et sundt 244 liv. Det største problem er, at der ikke er midler nok, så SFU mener, at 245 sundhedsbudgettet skal øges med 2% årligt i en periode på mindst 5 år. Helt 246 konkret vil vi bl.a. kæmpe for: 247 • Effektivitetskravet skal droppes. God behandling tager tid, 248 • sundhedspersonale skal have højere løn og sikres reel ligeløn, 249 • gratis receptpligtig medicin, 250 • brugerbetalingen på tandpleje skal afskaffes. I første omgang for unge 251 under 25 og for socialt udsatte, 252 • ordningen om gratis psykologhjælp skal udvides, så den omfatter alle. 253 Eftersom SFU går op i mental sundhed hos unge, er psykiatrien et vigtigt emne 254 for os. Særligt psykiatrien har været underprioriteret økonomisk i årtier, og 255 det er svært at komme i behandling. På landets akutmodtagelser bliver folk 256 med selvmordstanker ikke lukket ind, og venter man på at påbegynde 257 ambulant behandling, tager det for det meste månedsvis. Selv, når 258 behandlingen er påbegyndt, er den ikke god nok. Derfor kæmper vi bl.a. for: 259 • Flere sengepladser, 260 • kortere ventetider, 261 • nedbring brugen af tvang, 262 • gratis psykologhjælp til udredte unge, 263 • flere udgående og opsøgende teams. 264 Forandring 265 De næste 5-10 år skal SFU stå forrest i kampen for at skabe et rødere, grønnere og mere 266 progressivt samfund i Danmark. Selvom vi i det politiske program ikke dækker alle poli-267 tikområder, der er vigtige i vores kamp for socialismen, skal vi bruge det som et kompas 268 til at guide vores politik i den nærmeste fremtid. Vi er klar over, at det ikke er alt i det 269 politiske program, vi får indført indenfor denne tidshorisont. Men i et samfund, der fort-270 sat er præget af forandring både i Danmark og globalt, er det vigtigt, at vi står med kon-271 krete svar på de problemstillinger, vi møder. Vi skal sætte os både kort- og langsigtede 272 mål, og vi skal kæmpe hårdt for at gøre verden og Danmark til et socialistisk og godt 273 sted for alle. 274 Rød front! 275 ## https://sfu.dk/s/Politisk-udtalelse-om-ungdomsuddannelsespolitik-2.pdf København, 28. September 2024 Politisk udtalelse om ungdomsuddannelsespolitik Ungdomsuddannelserne er rygraden i det danske uddannelsessystem og spiller en afgørende rolle for unges muligheder for social mobilitet og fremtidige livsbaner. Desværre er der sket en stagnation i den sociale mobilitet de seneste årtier, og vores uddannelsessystem formår ikke længere at bryde den sociale arv, som det var tiltænkt. Dette skyldes i høj grad, at vores nuværende system er opdelt i en række komplekse og usammenhængende spor, hvor for mange unge tvinges til at træffe afgørende valg alt for tidligt i deres liv. Derfor mener vi i SFU, at vi skal have en solidarisk og progressiv uddannelsespolitik Mange vælger i dag en gymnasial uddannelse, simpelthen fordi det er det valg, der ligger tættest på folkeskolen. Dette sker ofte uden reel vejledning eller forståelse for de langsigtede konsekvenser af dette valg. Samtidig har det eksisterende system af erhvervsuddannelser og gymnasier skabt et kludetæppe, som er svært at navigere i for både unge og deres forældre. Vi forsøger at ramme forskellige grupper af unge med flere og flere uddannelsestilbud, men det kan have en modsatrettet effekt, hvor unge bliver endnu mere forvirrede over, hvilket spor de skal vælge. Derudover gør det kludetæppet af uddannelser også, at unge i højere grad skal vælge en specifik retning langt tidligere. I SF Ungdom mener vi, at der er behov for en gennemgribende reform af ungdomsuddannelserne, der både forenkler og forbedrer mulighederne for alle unge. Vi foreslår derfor tre klare og overskuelige ungdomsuddannelsesspor, som kan sikre, at ingen bliver tabt på vejen, og at alle får mulighed for at træffe det rette valg på det rette tidspunkt. Tre klare spor i uddannelsessystemet: 1. Gymnasieuddannelser: I SFU mener vi, at de gymnasiale uddannelser skal være for unge, der allerede i 9. klasse ved, at de ønsker at fortsætte på en videregående uddannelse. Det er en bred gruppe unge, og derfor anerkender vi heller ikke ideen om et enhedsgymnasium. Vi ønsker at bibeholde STX, HHX og HTX som selvstændige institutioner og ungdomsuddannelser. Så man stadig har en klar vej, uanset om man brænder for sprog, teknik eller afsætning. Vi afviser desuden regeringens forslag om at hæve karakterkravet til gymnasiet. Derimod vil vi afskaffe karakterkrav helt generelt. Karakterkrav er ikke en løsning på de udfordringer, erhvervsuddannelserne står overfor. 2. HPX – En introduktionsuddannelse: HPX er en ny ungdomsuddannelse, som skal imødekomme de unges behov for tid og fleksibilitet. Mange unge ved ikke, hvad de vil efter 9. klasse, og det nuværende system tvinger dem til at vælge mellem gymnasiet og erhvervsuddannelser uden en reel mulighed for at prøve begge veje af. Med HPX skaber vi en toårig uddannelse, der kombinerer både gymnasiale og erhvervsrettede fag, så de unge får mulighed for at udforske deres interesser og træffe et kvalificeret valg senere. HPX kan ligge på STX-campus, hvilket betyder, at de unge får adgang til de sociale miljøer, der kendetegner gymnasiet, samtidig med at de får indsigt i mere erhvervsrettede fag. Dette sikrer, at unge, som ikke er klar til at vælge en fast retning efter 9. klasse, ikke mister forbindelsen til det fællesskab og de muligheder, gymnasiet tilbyder. HPX er ikke blot en måde at udskyde valget på – det er en aktiv mulighed for at prøve kræfter med både teoretiske og praktiske emner og forberede sig på den videre uddannelsesvej. Efter HPX har eleverne mulighed for at opkvalificere sig til en fuld HF med blot ét års yderligere uddannelse eller at tage en erhvervsuddannelse på kortere tid. Denne fleksibilitet gør HPX til et attraktivt alternativ for dem, der ønsker at holde alle døre åbne. Uddannelsen sigter mod at mindske frafald på både gymnasiale og erhvervsuddannelser, da de unge vil være bedre rustet til at vælge den vej, der passer dem bedst. HPX må dog ikke erstatte de muligheder, HF-uddannelsen har i dag, alene som en praktisk uddannelse. Mange elever tager i dag HF for at få et alternativ med mere fleksibilitet og ro end STX har. Med HF-enkeltfag har man mulighed for at tilrettelægge sin egen gymnasiale uddannelse på længere tid og mulighed for flere forskellige fagpakker. Derfor giver det også mulighed for at tage tid til at gennemføre sin uddannelse i et tempo, der passer til den enkelte elev. 3. Erhvervsuddannelser med kvalitet: SFU mener, at vi har brug for en væsentlig investering i vores erhvervsuddannelser. Der skal være ordentlig udstyr og forhold. Det betyder både, at der er brug for investeringer i et stærkt fagligt miljø med moderne faciliteter, men også at der skal lægges en væsentlig indsats i at skabe stærke sociale fællesskaber og elevmiljøer på erhvervsskolerne. Derudover mener SFU ikke, at vi skal fjerne EUX som uddannelse, da den for mange elever er en succes, der kan give det bedste af både det boglige og det praktiske. Dette skal sørge for, at erhvervsuddannelserne både kan være attraktive efter 9. klasse eller efter anden ungdomsuddannelse. En reform baseret på manglende social mobilitet Uddannelsessystemet har i dag et problem med social mobilitet. Selvom vi har øget adgangen til uddannelse for flere unge, er det stadig i høj grad afgørende, hvilken social og økonomisk baggrund de unge kommer fra. Mange unge fra udsatte familier vælger gymnasiet, ikke fordi det er det bedste valg for dem, men fordi det er det mest kendte og lettest tilgængelige valg. Dette gør det svært for dem at bryde ud af den sociale arv. Tværtimod kan der også være et pres fra velstillede familier om at vælge en gymnasial uddannelse, grundet prestige og forventninger, som ender med at skubbe mange væk fra erhvervsuddannelser. En reform af ungdomsuddannelserne skal sikre, at alle unge har reel mulighed for at vælge den uddannelse, der passer dem bedst. Ved at forenkle systemet og skabe klare uddannelsesspor kan vi hjælpe unge med at træffe bedre valg, der passer til deres ønsker og behov. På denne måde kan vi sikre, at uddannelsessystemet igen bliver en motor for social mobilitet og fremtidssikrede karrieremuligheder. Ro på i uddannelsessystemet Det er selvfølgelig vigtigt at unge mennesker lærer noget og får en uddannelse, men i en verden hvor unges liv i større og større grad er præget af stress og usikkerhed, er det også vigtigt at give ungdommen mulighed for at trække vejret og få ro på. Disse pauser kan både være behjælpelige, så unge ender med at vælge den rigtige uddannelse, men pauserne er i sig selv også med til at skabe dannelse og livskvalitet for mange. Derfor skal vi støtte op om de naturlige pauser, unge kan tage i deres uddannelsesforløb. - Efterskolen: Efterskolen er en naturlig måde for mange unge at gå i skole, samtidig med at de lærer at omgås andre unge mennesker uden deres forældre og dermed udvikler deres sociale kompetencer og udvikler sig som mennesker. Desværre er efterskoler ofte dyre for eleverne, hvilket skaber et stort socioøkonomisk skel mellem dem, der har råd og dem, der ikke har råd til at give deres børn den dannelse, et efterskoleophold kan give. Derfor mener SFU, at efterskoler bør være et statsligt, offentligt og gratis tilbud, der både kan agere naturligt bindeled mellem folkeskolen og en ungdomsuddannelse og et pusterum i unge menneskers uddannelsesliv. - Sabbatår: Flere og flere unge tager pauseår eller sabbatår mellem deres uddannelser. Det forekommer typisk efter en afsluttet ungdomsuddannelse, men det kan ske på mange forskellige tidspunkter i uddannelseslivet. De sidste års uddannelsesforringelser og -besparelser har desuden gjort valget af uddannelse meget hårdere for de uddannelsestagende, hvilket også har været med til at øge mængden af sabbatår de uddannelsestagende ender med at have. I SFU mener vi, at ro på og refleksion over uddannelsesvalg er med til at skabe bedre og gladere studerende og mennesker. Derfor ønsker vi at give et ekstra års SU, der også kan modtages uden for uddannelse, samt ret til at bo på kollegie i denne periode. Det ville betyde, at unge i langt mindre grad behøver at bekymre sig om deres økonomiske eller boligmæssige forhold, mens de har sabbatår mellem deres uddannelser eller semestre. ## https://sfu.dk/s/Rettet-Palstina-og-Israel.pdf Palæstina og Israel Besættelsen af Palæstina og udrensningen af det palæstinensiske folk er et tragiskeksempel på, hvordan koloniale og patriarkalske strukturer forstærker vold, kontrolog territorial dominans. Dette sker på bekostning af fred, lighed og retfærdighed.Både Israels aggressive besættelse af palæstinensisk jord og Hamas’ voldeligepraksis bygger på samme logik: Overlevelse anses for at være afhængig afvoldsanvendelse og kontrol, der historisk bunder i maskuline idealer om magt ogstyrke. Israels bosættelsespolitik og militære kontrol i Palæstina er resultatet af, at Israel eren kolonialistisk og patriarkalsk stat, hvis voldelige metoder i vid udstrækningaccepteres af de vestlige stater, som har en stor magt i det internationale samfund.Dette fastholder Palæstina i en undertrykt position og forhindrer en fredsproces, derbygger på retfærdighed og lige muligheder for deltagelse for alle dele afcivilsamfundet i både Palæstina og Israel. Besættelsen har ført til grusomheder ogsystematiske forbrydelser mod menneskeheden, herunder fordrivelse afpalæstinensiske familier samt apartheid-lignende forhold. Dette skaber envoldsspiral, hvor militære aktioner løber ud af kontrol og har ufatteligekonsekvenser for utallige civile, især marginaliserede grupper. Det er afgørende at anerkende den ulige magtbalance i konflikten, hvor Israel sombesættelsesmagt udøver systematisk udrensning af palæstinenserne. Dette er etfolkemord. Et folkemord med støtte fra det vestlige kapitalistiske samfund. Detteøger Israels magtmæssige overlegenhed, da landet udover at være anerkendt somstat både har en reel hær, men også modtager økonomiske ressourcer fra vestligelande. Under så ekstreme forhold er det urimeligt at forvente, at det palæstinensiskesamfund kan opnå en ideel demokratisk, social retfærdig og feministisksamfundsopbygning. Det palæstinensiske folk er ikke Hamas. Hamas er en højreekstremistisk,ultrareligiøs og patriarkalsk terrororganisation, som kun kan beholde magten, fordipalæstinenserne er blevet systematisk undertrykt og marginaliseret gennem Israelsvold og terror. Hverken Hamas eller Israels ledelse ønsker fred. Begge kræver voldfor at deres politiske magt kan fortsætte, og derfor kan vi ikke finde varig fred sålænge, det er disse strukturer, der styrer. Dog anerkender vi at omstruktureringen af disse parter er en længerevarendeproces, og vi må til enhver tid sætte en våbenhvile før vores ønske omanti-patriarkalske strukturer. Det betyder også, at vi ser det som en nødvendighed at inkludere Israels nuværende regering og Hamas’ ledelse i forhandlinger om enøjeblikkelig våbenhvile. Israels folkemord har medført øget ustabilitet i Mellemøsten, da det også haropildnet andre nærliggende konflikter, hvilket nu også rammer civilbefolkningen iLibanon som følge af Israels konflikt med Hizbollah. Der vil derfor ikke være varigfred i regionen. Den nuværende tilgang til en løsning af konflikten mellem Israel og Palæstina harprimært fokus på staters geopolitiske interesser, især Israels og de magtfulde vestligestater, der støtter dem. Denne tilgang betragter vi i SFU som ufuldendt, da den serbort fra civilsamfundenes interesser og ønsker. Derfor ser vi det som nødvendigt athave en intersektionel feministisk og antikolonialistisk analyse af denne lange ogkomplicerede konflikt. Israels undertrykkelse af Palæstina er ikke en isoleret handling. Internt i både Israelog Palæstina finder der undertrykkelse sted af forskellige samfundsgrupper,herunder kvinder – især palæstinensiske kvinder – samt andre marginaliseredegrupper, som eksempelvis det arabiske mindretal i Israel. Disse grupper rammessærligt hårdt af besættelsen og de interne magtstrukturer. Den nuværende konflikt må og skal ses i lyset af de seneste 75 års udvikling.Oprettelsen af staten Israel var fundamentalt præget af en kolonialistisk opfattelse afMellemøsten blandt vestlige lande. Fuldstændig uden respekt for det oprindeligepalæstinensiske folk har Israel siden ageret imperialistisk og annekteret mere ogmere af Palæstina. En holdbar og retfærdig fredsproces må og skal inddrage marginaliserede grupperog disses interesser. Ved at inkorporere disse perspektiver fra civilsamfundet menervi i SFU, at man kan komme nærmere på en løsning af konflikten og påbegyndelsenaf arbejdet for lige og retfærdige samfund. SFU mener, at den manglende fred skyldes en international politik, der prioriterernationalstater og geopolitiske interesser på bekostning af civilsamfundets stemmerog hvor Israel ikke sanktioneres for deres forbrydelser mod palæstinenserne.Fredsforhandlinger mellem stater foregår oftest mellem privilegerede statsledere oginddrager ikke civilsamfundet, der rammes af konflikterne. Dette betyder, atfredsforhandlingerne baseres på kapitaliske interesser, heriblandt hos deninternationale våbenindustri, der profiterer på krig og undertrykkelse Konflikten er gennemsyret af vestligt hykleri. I Danmark har vi en tostatspolitik,men vi anerkender ikke Palæstina som en selvstændig stat. I USA ønsker de hurtig fred, men sender død og ødelæggelse i form af våben til Israel. Konflikten er drevetaf vestlige dobbeltstandarder, hvor mange lande har blod på hænderne. Derfor harVesten også et særligt ansvar for at sikre fred for det palæstinensiske folk, og særligtde undertrykte og udsatte grupper. SFU står fast på en kritik af både Israels bosættelser og folkemord og Hamas' interneundertrykkelse og terror, som begge bygger på patriarkalske strukturer, derfastholder deres magt. Vesten skal bruge sin indflydelse til at fremme folkeretten ogen fredsløsning, der ikke blot sikrer et ophør af volden, men også giver kvinder ogandre marginaliserede grupper reel indflydelse. Kun ved at nedbryde demagtstrukturer, som både stater og organisationer opererer ud fra, kan vi sikre enfred, der er varig og retfærdig. Derfor mener SFU, at: - en varig våbenhvile skal indføres straks.- der skal skabes en øjeblikkelig afslutning på Israels bosættelsespolitik, som erulovlig under international lov og skaber ulovlige flytninger afpalæstinensiske familier.- der bør indføres et internationalt stop af våbenhandel mod Israel, indtil landetoverholder folkeretten og respekterer palæstinensernes menneskerettigheder.- EU skal suspendere samarbejdsaftaler med Israel, og at økonomiskesanktioner skal målrettes virksomheder, der profiterer på den israelskekrigsmaskine eller besættelsen af Vestbredden.- Danmark og EU skal anerkende en palæstinænsisk stat.- Danmark aktivt skal støtte ICJ-sagen mod Israel og ICC’s arrestordre påledende aktører på begge sider af konflikten.- der skal indføres diplomatiske sanktioner mod Netanyahu, såvel som alleisraelske magthavere, der har medansvar for folkemordet samt andreinternationale forbrydelser.- Danmark skal støtte en eventuel nedsættelse af en international adhoc-tribunal 1 til retsopgøret.- en feministisk fredsproces, der tager udgangspunkt i civilsamfundetsinteresser, skal fremmes. Dette betyder bl.a. at marginaliserede grupper skalinddrages i fredsforhandlingerne. Dog anerkender vi også nødvendighedenaf at inddrage de politiske magthavere i hhv. Israel og Palæstina ifredsforhandlinger, da disse vil være centrale i genopbygningen af etretfærdigt og demokratisk samfund. 1 En ad hoc-tribunal er en midlertidig international domstol, der oprettes med et internationalt mandat for athåndtere en specifik situation eller konflikt og behandle alvorlige forbrydelser. Som eksempel på ad hoc-tribunalkan bl.a. nævnes Det Internationale Tribunal for det tidligere Jugoslavien (ICTY) og Det Internationale Tribunalfor Rwanda (ICTR) ## https://sfu.dk/s/Rettet-Ukraine-og-Rusland.pdf Ukraine og Rusland Krigen mellem Vladimir Putins autokratiske Rusland og Ukraine har tvunget alle europæere til at revurdere vores fælles sikkerhed, solidaritet og sammenhold. Ruslands invasion bunder grundlæggende i et imperialistisk syn på verdenssamfundet, der opstår af en toksisk patriarkalsk samfundsstruktur. En patriarkalsk samfundsstruktur, der placerer den “stærke mand”, Putin, øverst, kræver dominans af nabolandene og undertrykkelsen af kvinder og marginaliserede grupper internt i Rusland. I SFU mener vi, at de internationale konventioner, FN’s Charter og folkeretten, er de vigtigste modpoler til disse destruktive strukturer. Disse konventioner skal vi værne om og styrke. Det kræver, at vi i det internationale samfund på det klareste stiller den hjælp til rådighed til Ukraine, de har brug for, indtil krigen har fået en retfærdig afslutning. Vi skal ikke have en gentagelse af Ruslands invasion og territorielle krænkelser i Kaukasus. Ingen skal konsekvensfrit kunne bryde folkeretten. Solidaritet mod Ruslands imperialisme En russisk sejr må ikke sætte præcedens for, at autokratiske stater konsekvensfrit kan bryde folkeretten og krænke civiles grundlæggende menneskerettigheder. Derfor mener SFU også, at EU, herunder også Danmark, skal kunne træde til og opretholde støtten til Ukraine, hvis Trumps USA trækker støtten til Ukraine.. Både i krigsmateriel og finansielle midler. Det er dog også vigtigt, at diplomati, langsigtet fred og bibeholdelsen af den regelbaserede verdensorden forbliver det vigtigste mål. Fred og diplomati i efterkrigstidens Ukraine Vi ønsker ikke blot at vende tilbage til situationen før 2014. Fremtidens Ukraine skal bygges på lighed, frihed og demokratiske fællesskaber. SFU afviser oligarkernes magtstrukturer. De få privilegeredes korruption og magtmisbrug må aldrig undertrykke de mange. Ukraine skal genopbygges i demokratisk og solidarisk ånd. Derfor skal vi i Europa også sikre, at fremtidens Ukraine bygges på lighed, frihed og demokratiske fællesskaber. Vi skal sikre en retfærdig fred, hvor patriarkalske strukturer bliver nedbrudt, og hvor korruption og kapitalens magt overvindes i fremtidens Ukraine. Civile skal have en central rolle i freds- og genopbygningsprocesserne. Vi skal sikre, at de mest ressourcesvage befolkningsgrupper bliver inddraget, uanset hvad deres køn, seksualitet eller baggrund er. Alle borgere skal få del i fremtidens Ukraines rettigheder og ressourcer. Kun sådan kan vi sikre, at Ukraine får en varig og retfærdig løsning, og at Rusland én gang for alle dropper sine imperialistiske ambitioner. Derfor mener SFU, at: - Danmark skal fortsætte våbenstøtten til Ukraine. - EU skal øge den økonomiske, strategiske og humanitære hjælp til Ukraine. - det ukrainske forsvar skal have mulighed for at bruge vestlige våben på militære mål inde i Rusland, inden for rammerne af international lov. - der skal indgås en våbenhvile og igangsættes fredsforhandlinger på ukrainske præmisser, hvor den ukrainske civilbefolkning inddrages aktivt i fredsprocessen gennem repræsentation af lokale borgergrupper, kvindeorganisationer, menneskerettighedsgrupper og ungdomsbevægelser. - Ukraine bør opnå EU-medlemskab, når de lever op til Københavnerkriterierne. - Ukraines optagelse i EU skal ske på en social retfærdig måde. Det skal ske gennem en gradvis tilpasning, der prioriterer befolkningens velfærd, sociale rettigheder og økonomisk stabilitet. - Danmark og EU skal arbejde for genopbygningen af den ukrainske stat og nation, særligt i henhold til frie og inkluderende institutioner og antikorruption. - Danmark skal støtte en eventuel nedsættelse af en international ad hoc-tribunal 1 til retsopgøret for at få en endegyldig og retfærdig afslutning af krigen. - genopbygningen af Ukraine skal formes af en mangfoldig gruppe af borgere, så ressourcesvage grupper får del i magten. - at traumatiserede ukrainske soldater og andre pårørende skal modtage den støtte, de har brug for, for at finde sig til rette i samfundet igen. 1 En ad hoc-tribunal er en midlertidig international domstol, der oprettes med et international mandat for at håndtere en specifik situation eller konflikt og behandle alvorlige forbrydelser. Som eksempel på ad hoc-tribunal kan bl.a. nævnes Det Internationale Tribunal for det tidligere Jugoslavien (ICTY) og Det Internationale Tribunal for Rwanda (ICTR)” ## https://sfu.dk/s/Uddannelsespapir-2019-2020-5ym2.pdf ET UDDANNELSESSYSTEM, DER 1 SÆTTER INDIVIDET FRI 2 MANGFOLDIGHED OG DEMOKRATI – IKKE STRESS OG ENSRETNING 3 Uddannelse er gået fra at blive betragtet som den enkeltes rettighed og mulighed for 4 frigørelse til at være blevet for disciplinerende og kontrollerende. Samtidig ser vi stadig 5 flere mure, der skal gøre op med den frie og lige adgang til uddannelse. De rettigheder, man 6 har som elev, lærling, uddannelsessøgende, nyuddannet og studerende er langt fra på niveau 7 med noget, vi som fællesskab bør byde dem. 8 SFU ønsker et uddannelsessystem, som afspejler den mangfoldighed, verden rummer. Det 9 skal fordre den kritiske forståelse overfor det bestående, der skaber frigørelse for individet. 10 Derfor er det vigtigt, særligt for de dårligere stillede, at blive præsenteret for et mangfoldigt 11 pensum og lære at forholde sig kritisk til samfundets indretning Et inkluderende samfund 12 kræver, at alle uddannes til at forstå og acceptere personer, der ikke er som dem selv. For at 13 gøre op med fordomme og uddannelsessnobberi, skal man møde forskellige syn på verden og 14 have fokus på mangfoldighed i pensa. 15 16 I SFU ønsker vi også et grundlæggende opgør med den måde, hvorpå man 17 gennem uddannelsessystemet og institutionalisering bliver disciplinerede. I de 18 systemer, vi har i dag, bliver man hurtigt til et produkt, der gennem helt faste 19 praktikker og læringsmåder udvikler sig inden for rammer af det allerede 20 etablerede, det borgerlige. I SFU ønsker vi et grundlæggende opgør med dette, og 21 vi ønsker mere kreativ udfoldelse, og flere opgaver, hvor man ikke opererer inden 22 for etablerede systemer og hvor undervisningen ikke på samme måde, som i dag, er indrettet 23 efter fabrikkens punktlighed og produktivitet. 24 Uddannelsessystemet skal også gøre unge mennesker klar til at deltage i den demokratiske 25 debat. Elev- og studenterdemokratiet foregår selvfølgelig i elevråd og lignende, men 26 demokratiet skal også længere ud i klasseværelserne på alle klassetrin og alle uddannelser. 27 Når vi inddrager unge mennesker i deres hverdag og i, hvordan deres skole er opbygget, 28 danner vi også mere demokratiske borgere, der både tager stilling til og aktiv del i 29 demokratiet i hele samfundet. Demokratisk medborgerskab er noget, der skal læres. I 30 skolebestyrelserne på alle typer uddannelser, skal ansatte og elev-/studenterrepræsentanter 31 i fællesskab have flertal i bestyrelserne. Undtagelsen er dog uddannelser med deltagelse fra 32 arbejdsmarkedets parter. Her er et flertal bestående af ansatte, elever og 33 overenskomstbærende fagforeninger acceptabelt. 34 KARAKTERER, EKSAMINER OG OPTAG 35 Karakter har en enorm betydning for elever og studerendes syn på sig selv og egne 36 kompetencer. Man måler og vejer især gymnasieelever meget voldsomt i vores samfund, men 37 denne stræben efter et “ideal-tal” giver ikke plads til individualitet og læring. 38 Det massive fokus på karakterer tager fokus fra den enkeltes udvikling og opildner til at 39 konkurrere mod hinanden i stedet for at fokusere på egen læring. Derfor mener SFU, at vi 40 skal bevæge os væk fra brugen af karakterer i hele uddannelsessystemet og i stedet fokusere 41 på kvalitativ feedback. En karakter skal altid være fulgt op af uddybende feedback. På 42 længere sigt kæmper vi for et uddannelsessystem, hvor man helt kan undgå karakterer. 43 Det må aldrig være tilfældet, at én fejlet eksamen bremser et individs uddannelsesforløb. 44 Karakterer er et øjebliksbillede uden øje for selve processen. Derfor skal der større fokus på 45 den pædagogiske tilgang, hvor man lærer af sine fejl gennem den feedback, man får. Der 46 kan være mange bagvedliggende faktorer, som gør, at man ikke har kunnet gennemføre en 47 eksamen. Ofte er man ikke selv med til at kontrollere disse forhold eller deres indvirkning 48 på ens liv. 49 Vi ønsker, at eksamensvurderingen foregår ved, at underviser og censor kommer med en 50 faglig udtalelse på baggrund af en faglig samtale, skriftlig aflevering, et produkt eller andet 51 fra eleven. 52 SFU vil indføre et nyt optagelsessystem på videregående uddannelser. I stedet for kun at 53 optage på baggrund af karaktergennemsnit skal langt flere faktorer tillægges en betydning. 54 Optag skal kunne ske på baggrund af optagelsessamtaler, faglige interesser, motivation, 55 vurderinger af kompetencer inden for relevante fag og lign. Hvilke faktorer, der lægges 56 vægt på i optaget, skal den enkelte uddannelsesinstitution have indflydelse på. 57 TRIVSEL FOR ALLE 58 Vores uddannelsessystem skal være kendetegnet af, at man aldrig møder en lukket dør. 59 Først og fremmest skal mulighederne for at tage sin uddannelse på nedsat tid udvides eller, 60 hvis de ikke eksisterer, skabes - særligt hvis man rammes af sygdom eller sociale problemer. 61 Af samme grund skal man altid have mulighed for at kunne tage fag om, hvis man er 62 nødsaget til det grundet sygdom. Rammerne derhjemme kan for flere også være stærkt 63 forstyrrende for deres uddannelsesforløb. Derfor skal der være mulighed for alternative 64 boformer eller overnatningsmuligheder for børn, der lever i belastende rammer. 65 Alle uddannelser skal derfor have rammer, der sikrer rimelig individuel tilpasning til 66 ethvert fysisk eller psykisk handicap. Således at Danmark kommer til at leve op til FN’s 67 Handicapkonvention og sikrer lige ret til uddannelse uden diskrimination for alle 68 mennesker uanset handicap. 69 En god uddannelse kræver rummelighed og ro omkring eleven. For at få mest muligt ud af 70 den uddannelse man tager, er det vigtigt, at de fysiske og sociale rammer er i orden. 71 Institutionerne former eleverne. Derfor er det virkelig vigtigt, at lærerne og pædagogerne 72 har fokus på den enkelte elevs trivsel, og at alle lærere, særligt i folkeskolen, er særligt 73 opmærksomme på, og uddannet til, at håndtere børn med problemer i hjemmet samt 74 negative sociale mønstre i klassen, f.eks. mobning. Derudover mener vi, at alle elever, der 75 har brug for det, bør have regelmæssige en-til-en samtaler med en pædagog eller psykolog 76 omkring trivsel. 77 I folkeskolen bliver de fleste bevidste om egen kønsidentitet og seksuelle orientering. Dette 78 skaber ofte problemer, når man afviger fra de binære samfundsnormer, hvilket kan betyde 79 udfordringer derhjemme eller på skolen blandt andre. Dette resulterer i isolation og 80 eksklusion, som er medvirkende til at hæmme det egentlige fokus på uddannelse og den 81 personlige dannelse. 82 Derfor er det essentielt, at skolernes lærere og pædagoger er udrustede til at håndtere og 83 hjælpe elever, der oplever problematikker i forbindelse med at have en kønsidentitet eller 84 seksuel orientering, som afviger fra normen. Ligeledes er det centralt, at eleverne tidligt får 85 forståelse for, at afvigelser fra samfundsnormerne ikke er forkerte, men derimod naturlige 86 og en del af mangfoldigheden. 87 Dette kunne et tiltag som normkritisk seksualundervisning skabe grundlag for, da eleverne 88 herigennem lærer, at der findes andre seksualiteter end heteroseksualitet og andre 89 kønsidentiteter end cismand/-kvinde – herved givet, at der også er andre måder at vise 90 kærlighed og have samleje på. Eleverne får ikke blot forståelse for andre seksualiteter og 91 kønsidentiteter, men lærer også at forholde sig kritisk til de nuværende kønsstereotyper. 92 ET SAMMENHÆNGENDE UDDANNELSESSYSTEM 93 Hvis man ikke er klar til det næste skridt i ens uddannelsesforløb, så skal der være gode 94 forberedende tilbud, og alle skal have mulighed for eksempelvis at komme på efterskole, 95 hvis man har lyst. Der skal mellem alle “trin” være mulighed for relevante forberende 96 tilbud, der styrker ens faglighed og udvider ens horisont, og især overgangen fra 97 daginstitution til folkeskole skal individualiseres mere, så man ikke tvinges for tidligt i 98 skole, fordi man er født på det forkerte tidspunkt af året. 99 Ens uddannelsesforløb stopper aldrig. Arbejdsmarkedet og verden forandrer sig, og 100 teknologien bliver stadig mere avanceret, så nødvendigheden af kompetenceudvikling 101 stopper aldrig. SFU kræver, at man optjener retten til efteruddannelse efter eget valg med 102 fuld lønkompensation og muligheden for at gå ned i tid eller tage orlov. I dag ser vi i høj 103 grad, at private aktører og fagforeninger står for at udbyde efter- og videreuddannelse. SFU 104 vil åbne universiteterne, erhvervsuddannelserne, erhvervsakademierne og 105 professionshøjskolerne helt op for dem, der har afsluttet en uddannelse, så man hele sit 106 arbejdsliv igennem beholder sin ret til at uddanne sig videre og ikke er prisgivet til, hvad 107 ens arbejdsgiver vil betale, og hvad private aktører udbyder af muligheder. Derudover vil 108 SFU styrke AMU-systemet, der pt. er begrænset til at tilbyde efteruddannelse til ufaglærte 109 og faglærte, der er i job eller på dagpenge. Fremover skal AMU-kurser også tilbydes til 110 personer med videregående uddannelser samt borgere på f.eks. kontanthjælp. 111 Efteruddannelse skal også kunne foregå gennem onlinekurser. 112 GRUNDSKOLEN 113 Grundskolen er en af de få fællesnævnere, der er for hele den danske befolkning, hvor man 114 lærer sine helt basale faglige færdigheder, hvordan man er en samfundsborger og et helt 115 menneske. 116 Verden er ikke udgjort af elever, der enten er gode med hovedet eller gode med hænderne – 117 alle mennesker indeholder begge egenskaber. Alle elever skal have både kreative og 118 håndværksmæssige fag, så man får kendskab til og erfaring med flere områder. Dette vil 119 være med til at bryde fordomme om erhvervsuddannelserne på sigt, men det har også værdi 120 i sig selv. Dernæst skal vi også komme fordommene til livs ved at give en god vejledning, 121 hvor eleverne bliver udfordret på deres uddannelsesvalg og bliver informeret grundigt om 122 de forskellige uddannelser og muligheder, der er. Derfor mener SFU også, at vi skal 123 genindføre den individuelle vejledning, så eleverne har ret til den vejledning, der er behov 124 for for at tage uddannelsesvalget. Eleverne skal også have et IT-fag med undervisning i 125 programmering, hardware, sikkerhed og etik. 126 De klassiske fag i folkeskolen vægter naturligt tungt, og det er vigtigt, at eleverne mødes 127 fagligt der, hvor de er. Hvis man ikke helt er med i et fag, så skal man hjælpes derfra, og 128 man skal udfordres, hvis man er foran. Udover differentieringen på niveau, er det vigtigt at 129 prioritere, at undervisningen tilpasses elevernes læringsstile. Begge dele skal så vidt muligt 130 ske inden for klassefællesskabet. Nogle læringsstile stiller dog voldsomt modsatrettede 131 krav. Derfor bør det være muligt at lave holddannelse på baggrund af læringsstile, så man 132 sikrer, at alle elever får noget ud af undervisningen, uanset hvordan de lærer bedst. 133 Derudover mener SFU, at der skal være et klasseloft på 20 elever. 134 I dag ekskluderes børn med handicap fra skolen i inklusionens navn. Fx går 35 % af børn 135 med autisme slet ikke i skole og børn med fysiske handicap får kun lov at kigge på i 136 idrætstimerne. SFU vil et opgør med den form for inklusion, der handler om at putte flest 137 mulige børn med særlige behov ind på ordinære vilkår. Vi vil en flydende inklusion, hvor 138 barn og skole mødes på fælles præmisser. Inklusion skal ikke være en enten-eller-sag, hvor 139 barnet enten går på specialskole eller folkeskole. Fremtidens inklusion skal foregå på mange 140 måder. Det kunne fx være: et barn med ekstra hjælpetimer i en almindelig folkeskoleklasse, 141 et barn i specialklasse på skolen, som deltager i noget undervisning på ordinære vilkår, et 142 barn på nedsat tid i skolen, som får undervisning hjemme eller et barn på specialskole, der 143 kommer med til julefesten på den lokale folkeskole. Det må aldrig være den enkelte 144 kommune eller folkeskoles økonomi, der skal finansiere den ekstra hjælp et barn måtte have 145 behov for, hvad enten det er hjælpemidler, ekstra undervisning, behandling eller 146 pædagogiske tiltag. – For børn med handicap skal have samme ret til god uddannelse uanset 147 postnummer. Inklusionen skal være fleksibel, og det skal være let for børn at flytte fra et 148 skoletilbud til et andet efter behov. Ingen børn må fastholdes i et tilbud, der ikke er 149 optimalt. Specialtilbuddene skal løftes og specialiseres efter de børn, der bruger dem. 150 Derudover mener vi, at lærere skal være tilstrækkeligt informeret om særlige behov som 151 autisme, ADHD og ordblindhed. Dette kan ske i form af obligatoriske kurser og en 152 vidensbank, som lærerne både er forpligtet til og har mulighed for at benytte. Med den rette 153 viden kan lærere både hjælpe de tidligt diagnosticerede børn, og dem der uden hjælp ville 154 blive tabt i systemet. Beslutninger om indstilling til specialtilbud og betaling af dette bør 155 ikke ligge ved skolelederen. Fagligt kompetente personer skal foretage vurderingen, og 156 skolens økonomi skal ikke påvirke beslutningen. Pengene bør komme fra et højere sted, 157 f.eks. kommunen, så de rette ressourcer stadig kan gives til barnet uanset alder og hvor 158 barnet trives bedst. 159 Det er ikke alle elever, der har lige god mulighed for at få hjælp med lektierne derhjemme. 160 Derfor ønsker SFU at gøre op med lektiebegrebet. I indskolingen og mellemtrinnet skal alt 161 undervisningsrelevant klares i skoletiden med læsning, opgaveløsning og andet, mens 162 lærerne godt kan bede eleverne om fx at reflektere eller tænke over noget til de kommende 163 lektioner. I udskolingen er der opgaveløsning i skoletiden, mens læsning kan planlægges ind 164 i skoletiden og som tidsbestemt frilæsning efter skole. En skoledag uden lektier kræver, at 165 der bruges mere tid på det, som ellers ville blive lavet hjemme. SFU går ind for en dynamisk 166 helhedsskole, hvor der er plads til undervisning, som inspirerer eleverne og fordrer 167 forskellige former for læring. Ved at erstatte stillesiddende undervisning og monotone dage 168 med bevægelse, indspark fra foreningslivet og mere kreative former for undervisning som 169 favner elever med forskellige baggrunde, kan der gøres op med den alt for udbredte 170 oplevelse af, at skole føles som et arbejde, hvor man kun er der fordi man skal og som 171 fratager alt for mange elever lysten og motivationen til at lære. 172 SFU mener, at folkeskolen skal være fri for karakterer, nationale tests og eksamener. 173 Folkeskolen er ikke til for et eksamensbevis men for at danne børn og unge. Folkeskolen 174 afsluttes med udtalelser fra lærerne. Særligt vigtigt er det, at eleven får mere støtte og 175 vejledning til, hvordan elevens senere uddannelsesplaner skal se ud med en studievejleder 176 og samtaler med sine lærere. Der skal ikke være nogen karakterkrav, 177 Dog skal der stadig bruges parathedsvurderinger, som udarbejdes gennem dialog mellem 178 eleverne og lærerne. Nogle elever er ikke nødvendigvis klar til en ungdomsuddannelse med 179 det samme. Der skal være mulighed for optagelsesprøver, hvis man ikke bliver erklæret 180 parat til den uddannelse man ønsker. 181 Trivslen i folkeskolen afhænger også af et stærkt pædagogisk samarbejde med SFO’en og 182 den lokale ungdomsklub. Når det pædagogiske personale og lærerne på skolen samarbejder, 183 fører det til en bredere og mere nuanceret indsats ift. børnenes trivsel og udvikling, da de to 184 personalegrupper har forskellig faglighed og ser børnene i to forskellige arenaer - og deraf 185 ofte har forskellige relationer til børnene. SFU mener, at en to-voksen-ordning i højere grad 186 skal være hverdag i den danske folkeskole - særligt i de yngre klasser. Når eks. en lærer og 187 en pædagog underviser sammen, giver det læreren mulighed for at koncentrere sig om at 188 undervise, mens pædagogen kan understøtte de elever, der kan have særligt brug for det, så 189 alle elever får maksimalt udbytte af undervisningen. 190 Det er vigtigt, at børn tidligt i livet mødes på tværs af baggrund og samfundsklasse. SFU 191 mener derfor, at alle folkeskoleelever i udgangspunktet skal placeres på deres lokale 192 distriktsskole, og at skoledistrikterne skal inddeles således, at der er størst mulig 193 mangfoldighed blandt elevernes ophav. Det skal dog være muligt for en elev at skifte til en 194 anden skole, hvis de mistrives på distriktsskolen. 195 I SFU mener vi, at der er en grundlæggende problematik ved privatskoler. Der er en klar 196 tendens til, at privatskoler i dag er ekstremt homogene, da ikke alle forældre har råd til at 197 betale brugerbetaling på deres barns uddannelse, og privatskoler kan vælge ikke at tage 198 imod børn, de ikke har lyst til at have. Privatskoler strider grundlæggende imod vores 199 velfærdsstats principper om fri og lige adgang til uddannelse. På grund af dette ønsker SFU 200 at afskaffe privatskoler. Derfor synes SFU også, at det er vigtigt at prioritere at bygge flere 201 folkeskoler i områder, hvor der lige nu kun er privatskoler. Folkeskolen skal kunne omfavne 202 alle og skal eksistere i alles nærområde. Vi er dog også opmærksomme på fri- og efterskoler, 203 som vi anser som rigtigt gode tilbud. Derfor vil vi gerne oprette offentlige folkeefter- og 204 friskoler. Fri- og lilleskoler, som de fungerer i dag er også privatskoler. Og vi mener, at de 205 ligesom andre privatskoler skal udfases og ikke skal støttes af offentlige midler. Det ændrer 206 dog ikke på, at SFU ser mange positive elementer i friskolerne både i forhold til pædagogisk 207 tilgang og måder at undervise på. SFU mener at alle folkeskoler, skal have så frie rammer 208 til at forme deres undervisning og pædagogiske tilgange, at de ville kunne drives efter fri-og 209 lilleskolernes principper, såfremt det er det, skolerne og skolebestyrelserne selv ønsker. 210 Uanset hvor gode rammer, vi skaber i folkeskolen, bliver trivslen hos eleverne aldrig god, 211 hvis de starter, før de er klar til det. Det går både ud over den enkelte og resten af klassen, 212 hvis et barn bliver sendt i skole, før de er skoleparate. Med pressede budgetter er der en 213 tendens til, at kommunerne har gjort skoleudsættelse nærmest umulig. Dette ønsker SFU at 214 gøre op med. Det skal være muligt for forældre i samarbejde med pædagogisk personale at 215 få deres barn skoleudsat, så de ikke behøver at starte det år, de fylder seks. Kroner og ører 216 må aldrig gå forud for børns trivsel. 217 FORBEREDENDE GRUNDUDDANNELSE (FGU) 218 SFU mener, at der skal være gode og fleksible tilbud til unge, der ikke er klar til at tage en 219 ungdomsuddannelse. Den forberedende grunduddannelse, som træder i kraft i sommeren 220 2019 og tilbyder tre forskellige uddannelser “Almen grunduddannelse”, 221 “Produktionsgrunduddannelse” og “Erhvervsgrunduddannelse.” Det ser SFU som et skridt 222 i den rigtige retning. Men regeringens store fokus på at presse unge ind på 223 erhvervsuddannelserne er vi stærke modstandere af. Vi vil gerne have at flere unge vælger 224 en erhvervsuddannelse, men det skal ikke være, fordi de presses til det. Vi mener derfor, at 225 alle tre uddannelser skal kunne give mulighed for at tage en gymnasial uddannelse på 226 baggrund af det 9. klassebevis man har fra folkeskolen. FGU må aldrig være en stopklods 227 for et frit valg af ungdomsuddannelse. Endvidere mener SFU at skoleydelsen på alle tre 228 uddannelser skal hæves, så den svarer til overenskomstmæssig løn for ufaglært arbejde. Der 229 skal ikke stilles krav til den enkelte skole og den enkelte linje om at udbyde fag som dansk 230 og matematik, hvis det ikke er det, der er gavnligt for eleverne på den enkelte skole eller 231 linje. I dag tilbyder produktionsskoler fx ikke altid dansk og matematik. Uddannelserne 232 skal forberede unge til at tage en uddannelse eller et arbejde, men også give redskaber til 233 livsmestring som fx at styre sin økonomi og skabe sunde relationer. Uddannelsen skal være 234 åben for unge op til 30 år. Det skal endvidere være muligt for unge, der er i behandling i 235 psykiatrien, i misbrugsbehandling eller afsoner domme, at være elever på uddannelsen. 236 SÆRLIGT TILRETTELAGT UNGDOMSUDDANNELSE (STU) 237 Den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse, der er en ungdomsuddannelse målrettet unge 238 med svære handicap, der gør, at de ikke vil kunne tage en ungdomsuddannelse på 239 almindelige vilkår, skal gentænkes fra bunden. Alt for ofte er den en parkeringsplads uden 240 fremtidsmuligheder, og alt for mange uddannelser er kommunale syltekrukker, hvor unge 241 med handicap placeres, mens de venter på en førtidspension eller en plads på bosted. Der 242 skal udvikles pædagogiske og dannelsesmæssige minimumskriterier for uddannelsen. Alle 243 udbydere af uddannelsen skal være uafhængige af kommunerne. Elever skal have ret til at 244 ønske frit hvilken STU de vil gå på, og modtage optagelse, hvis der er plads - også udenfor 245 den kommune, de bor i. Eleverne skal have udbetalt en ydelse gennem SU-styrelsen, der 246 svarer til overenskomstmæssig løn for udfaglært arbejde. Det skal dog være muligt at få 247 tildelt førtidspension, mens man er under uddannelse. Uddannelsen skal give redskaber til 248 livsmestring som fx at styre sin økonomi og skabe sunde relationer, men også tilbyde både 249 tekniske, erhvervsrettede og boglige fag (samt mulighed for at tage 9. klasses 250 afgangseksamen). Uddannelsen skal være åben for unge optil 30 år. Det skal endvidere være 251 muligt for unge, der er i behandling i psykiatrien, i misbrugsbehandling eller afsoner 252 domme, at være elever på uddannelsen. Som en sidste ting mener SFU, hvis det giver 253 mening for den enkelte elev, at det skal være muligt at tage en FGU efter en STU. 254 ERHVERVSUDDANNELSER 255 Erhvervsskolerne har efter en lang årrække med besparelser enormt dårlige vilkår. 256 Samtidig er de pålagt en opgave med at samle en stor gruppe elever op, som ikke har fået 257 den hjælp og støtte, som de burde have fået tidligere. Tusindvis af elever mangler hvert år 258 en praktikplads, og vi ser derfor et langt større frafald end på andre ungdomsuddannelser. 259 Det skal aldrig være strukturelle mangler, der er skyld i, at man ikke færdiggør sin 260 uddannelse. Derfor skal der være en lærepladsgaranti på erhvervsuddannelserne, så alle får 261 en læreplads. Lærepladsgarantien skal også gælde lokalt, så man ikke tvinges til at flytte 262 væk for en læreplads. Det skal være lærepladser, der er rustet til at gøre lærlingen 263 dygtigere. Konkret vil SFU sikre lærepladser ved at forøge AUB (Arbejdsgivernes 264 Uddannelsesbidrag) for at omfordele fra virksomheder, der ikke tager lærlinge, til 265 virksomheder, der tager lærlinge, og samtidig kræve, at alle virksomheder, som løser 266 opgaver for det offentlige, tager mindst 2 lærlinge pr. 10. medarbejdere, der udfører fagligt 267 arbejde. Det ses til tider, at nogle virksomheder er så små, at de hverken har ressourcerne 268 eller et varierende nok arbejdsområde til at have en lærling. Disse helt små virksomheder 269 skal have mulighed for at gå sammen 2-3 lokale virksomheder, der har et samlet 270 uddannelsesforløb for en lærling. Denne konstruktion skal naturligvis betyde, at en lærling 271 får en bedre uddannelse; ikke en dårligere. For at lærlinge skal have mest mulig ud af deres 272 praktikforløb, skal det være et krav at kunne evaluere og få feedback fra den virksomhed, 273 hvor man har en praktikplads. Skolen skal kunne byde på rigtige opgaver, og lønningerne 274 skal være magen til elevlønningerne. 275 Erhvervsuddannelserne har rigtig dårlige forhold. Derfor er det også helt absurd, at når 276 man som elev er til undervisning, så er man dårligere beskyttet, end hvis man er på arbejde. 277 Det er derfor altafgørende, at man får lavet en undervisningsmiljølov, der sikrer gode 278 fysiske rammer om erhvervsskolerne. Det er dog ikke kun de fysiske rammer, der ikke er 279 tilstrækkelige på erhvervsuddannelserne. Det sociale miljø halter også en del, og det kan 280 være med til at skræmme potentielle elever væk. Af den grund, så er det vigtigt, at skolerne 281 bakker op om mulighederne for, at der kan laves efter-skole-aktiviteter, hvor det sociale er i 282 højsædet. Dette kunne for eksempel være fredagscaféer, brætspilsaftener eller fester. Det er 283 svært at lære et håndværk. Derfor må det også være et krav, at alle elever møde kompetente 284 undervisere, som både har styr på det pædagogiske og det faglige. Disse to ting hænger 285 desværre ikke altid sammen, og derfor skal alle undervisere uddannes på de områder, hvor 286 det halter. Et område, der kan gøre det svært at undervise er, at der er for mange elever i 287 klasserne. Derfor mener vi, at der skal være et klasseloft på 20 elever, når man er til 288 teoriundervisning, og når man har værkstedsundervisning, så skal det være 12 elever. 289 I virksomhederne har elever og lærlinge også rigtigt dårlige vilkår - især hvad angår 290 lønninger. Dette skyldes, at ungdommen er dårligt fagligt organiseret, og det skal vi have 291 ændret. Så sikrer vi ordentlige elevlønninger og ingen brugerbetaling. I dag er det eleverne i 292 Skolepraktikken, der har de dårligste forhold på erhvervsuddannelserne. De har en elendig 293 løn, og en kvalitet så dårlig, at de ofte har et halvt års oplæring når de kommer i arbejde. 294 Derfor mener SFU at skolepraktikken skal sættes fri. SKP elever skal have mulighed for at 295 komme ud og arbejde på lige fod med andre lærlinge til samme løn og arbejdsforhold. 296 Det giver ikke altid mening at tage på skolen til et hovedforløb. Dette kan skyldes, at der 297 foregår noget mere relevant i virksomheden, eller at man bare gerne vil have mere erfaring. 298 Der skal derfor være meget mere fleksibilitet ift. hovedforløbene, så man kan udskyde det i 299 en periode, hvis man hellere vil det. 300 På de erhvervsfaglige uddannelser skal undervisningen ligge så tæt integreret i faget som 301 muligt. Lærlingens fremtidige jobmuligheder skal forbindes med det omliggende samfund, 302 så der undervises i f.eks. faglige forhold, arbejdsmarkedsforhold, samfundsøkonomi, 303 ledelsesformer på virksomhederne, virksomhedsøkonomi, ejendomsforhold og fagbevægelse 304 m.m. 305 GYMNASIALE UDDANNELSER 306 Gymnasiet har i mange år været kendetegnet af et strengt fokus på karakterer og 307 eksamener, selvom dette varierer fra STX, HTX og HHX til at tage fx en HF. De gymnasiale 308 uddannelser skal give eleverne en stærk faglig kunnen; ikke bare en bestræbelse på gode 309 karakterer, så man kan komme videre i systemet. Uddannelse har nemlig en værdi i sig selv. 310 Det er en generel problematik, at eleverne bliver pressede og stressede af, at for højt fravær 311 har så mange konsekvenser. SFU synes derfor, at det skal være op til den enkelte 312 studievejleder og skole at føre elevernes fravær på en socialt ansvarlig måde. Fravær skal 313 bruges til at registrere, om eleverne kommer til deres undervisning - men med det formål at 314 kunne hjælpe de elever, der har problemer og derfor ikke deltager i deres undervisning, og 315 altså ikke som et slag i hovedet. Disse elever skal studievejlederne fokusere på at hjælpe, 316 således at flest muligt kan gennemføre deres uddannelse. SFU ønsker større valgfrihed i 317 forhold til valgfag og studieretninger, mere fleksibilitet i forhold til fagniveauer og større 318 indflydelse på pensum. 319 SFU vil, at elever, der har svært ved at deltage i uddannelsen og de opgaver, der følger med, 320 i høj grad tilbydes hjælp til at strukturere og håndtere deres skolegang, så alle elever får de 321 bedste forudsætninger for at deltage i og få udbytte af undervisningen. Derfor mener SFU, 322 at det skal være langt nemmere at få støttetimer eller mentorordninger, end det er tilfældet 323 i dag - og at disse timer skal være fleksible, så de tilpasses elevens behov på det givne 324 tidspunkt. Derudover bør studievejledere og lærere være tilstrækkeligt uddannede om det, 325 der kan hæmme eleven - både psykisk sygdom, samt særlige behov som autisme, ADHD og 326 ordblindhed. Det giver både større viden om elevens udfordringer og hvordan deres behov 327 kan mødes, samt større mulighed for, at den udfordrede elev føler sig forstået og accepteret. 328 SFU vil afskaffe standpunktskarakterer og give mere løbende feedback og vejledning af 329 skriftlige opgaver uden karaktergivning. Desuden skal det være muligt at få en kvalitativ 330 vurdering af sine eksaminer i stedet for karakterer, som er adgangsgivende til videregående 331 uddannelser i Danmark. 332 Finansieringen af uddannelse skal have fokus på den absolut bedst mulige undervisning. 333 SFU vil derfor fjerne færdiggørelsestaxameteret og erstatte det med en rammefinansiering, 334 så gymnasiernes finansiering er uafhængigt af, hvor mange elever de kan presse igennem. 335 Ingen elev skal vejledes til at tage et uddannelsesmæssigt valg, hvor vejlederen har 336 uddannelsesstedets økonomi i baghovedet. Derudover er det essentielt, at alle bør have 337 adgang til den samme uddannelseskvalitet uafhængigt af valg og gymnasiernes popularitet. 338 Derfor ønsker SFU et loft på, hvor mange penge gymnasierne må bruge på selvpromovering. 339 Fordeling af elever på gymnasierne skal ske efter den enkeltes ønsker. Der skal være 340 mulighed for at lægge mest vægt på et specifikt gymnasium eller mest vægt på en eller flere 341 specifikke linjer. Alle elever skal have ret til at blive optaget på det gymnasium, der ligger 342 tættest på deres hjem med offentlig transport, men samtidig skal der oprettes flere 343 kostgymnasier og gives øget mulighed for at kunne flytte efter det gymnasium eller den 344 linje, man ønsker. Hvis flere ønsker optag på et gymnasium, end der er plads til, skal optag 345 ske med hensyn til både elevernes ønsker og socioøkonomiske faktorer fx forældres 346 indkomst og uddannelsesniveau, for at få mest muligt blandede gymnasier. Der skal 347 herudover være øget mulighed for skift mellem gymnasier og linjer undervejs i ens 348 uddannelse. 349 SFU vil give gymnasierne frihed til at inkludere større tværfaglighed med mere udviskede 350 faglinjer, idet nogle af fagene overlapper hinanden og kan benyttes berigende sammen i 351 kontekst. En større lokal selvbestemmelse skal betyde, at gymnasierne har mulighed for at 352 udbyde forskellige studieretninger, valgfag og friere op/nedprioritering af valgfagene samt 353 mulighed for større spredning af fag. Derudover skal det enkelte gymnasium have større 354 frihed til at tilpasse forløbene til den enkelte elevs behov ved f.eks. tilbud om 4-årige forløb 355 til elever med særlige behov. 356 SFU er samtidig imod profilgymnasier, der alene optager på baggrund af karakterer, og vi 357 ser kritisk på udviklingen i antallet af profilgymnasier, der indtil videre har vist sig blot at 358 samle elever med de højeste karakterer på ét gymnasium. 359 HØJSKOLER FOR ALLE 360 Højskoletraditionen er en særlig tradition i det danske uddannelsessystem. Højskolerne 361 giver mennesker frihed til dannelse uden fokus på karakterkrav, og på højskolerne 362 blomstrer fællesskaber, medborgerskab og medmenneskelighed. Højskolerne bidrager med 363 noget unikt til vores uddannelsessystem. Desværre er det ikke alle, der har råd til at gå på 364 højskole. Derfor går vi ind for oprettelse af statsbetalte folkehøjskoler og daghøjskoler. De 365 statsbetalte daghøjskoler anser vi også for et godt bud på aktivering af unge, der ikke er i 366 uddannelse eller job. Derfor ser vi gerne, at de statsbetalte daghøjskoler skal kunne rumme 367 udsatte unge ved at have en lempelig fraværspolitik. Unge, som lider af sygdomme, misbrug 368 eller andet, der gør det svært at være under uddannelse, skal have mulighed for dannelse 369 under friere rammer. 370 VIDEREGÅENDE UDDANNELSER 371 SFU ønsker videregående uddannelser, som sætter de studerendes rettigheder og 372 uddannelsesinstitutionernes frihed i centrum. Som studerende er man i dag dårligt stillet 373 overfor et rigidt og bureaukratisk uddannelsessystem, som på grund af konstante 374 nedskæringer og økonomiske incitamenter er blevet mere og mere kontrollerende. Samtidig 375 har erhvervslivet på grund af borgerlige politik og mangel på finansiering opnået en stadig 376 større magt over universiteterne. Dette er sket på politisk initiativ og er særligt tydeligt i 377 bevillingssystemet, hvor universiteterne straffes økonomisk, hvis de ikke får dimittender 378 hurtigt i job. Derved fjerner man ansvar fra erhvervslivet og man truer universiteternes 379 rolle som uafhængige og kritiske institutioner. 380 Professionsbacheloruddannelser oplever et økonomisk dobbeltpres, idet de både presses af 381 omprioriteringsbidraget på uddannelsessektoren og besparelser i det offentlige. Det betyder 382 faldende kvalitet i undervisningen, indblanding fra private virksomheder og generel mangel 383 på praktikpladser samt manglende tid til oplæring i selve praktikforløbene. Praktikplads 384 manglen på nogle uddannelser forværres af en ulige konkurrence med 385 universitetsstuderende, som kan tage praktik uden at skulle have løn, fordi de får SU. 386 Derfor ønsker SFU, at det skal være lovpligtigt at betale overenskomst lignende løn til 387 praktikanter Derudover er der en høj grad af brugerbetaling forbundet med praktikforløb, 388 hvorfor der de facto også er en social slagside. Mange professionsbacheloruddannelser er 389 velfærdsuddannelser, og derfor møder mange danskere de færdiguddannede i deres 390 hverdage. Derfor er disse uddannelser offer for mange fordomme baseret på 391 enkeltoplevelser. SFU ønsker en prioritering af de mellemlange videregående uddannelser 392 og et opgør med fordomme i uddannelsessektoren. 393 SFU vil give institutionerne deres frihed tilbage ved at sikre et armslængdeprincip mellem 394 uddannelserne, erhvervslivet og staten. Uddannelsessystemet skal være til for fællesskabet 395 og ikke for erhvervslivet. I dag har erhvervslivet alt for stor indflydelse. Det sker ved at de 396 f.eks. bidrager til undervisningen imod til gengæld at få førsteret til at rekruttere 397 kandidater fra studiet. Samtidig gennemtvinger erhvervslivet, at der uddannes flere, end 398 hvad der er nødvendigt på mange områder, blot for at de kan presse lønnen længere ned. 399 Erhvervslivet presser også uddannelserne til at uddanne indenfor de brancher, hvor 400 aftagerne er store virksomheder, der tjener enorme profitter såsom medicinalsektoren og 401 finanssektoren. Vi vil have et uddannelsessystem, der arbejder for fællesskabet. Vi skal have 402 kandidater, der kan møde de behov, som hele samfundet har, og ikke blot storkapitalens 403 behov for kortsigtet profit. Kandidaterne skal være rustet til at bruge deres uddannelse i 404 praksis, og derfor skal det også være nemt at lave projekter med virksomheder, NGO’er og 405 offentlige institutioner. 406 Samtidig ønsker SFU at sætte den enkelte studerende fri ved at skabe et mere fleksibelt 407 uddannelsessystem. Det indebærer blandt andet at kravet om studieaktivitet på 45 ECTS 408 om året skal fjernes, og at folk skal have mulighed for omkostningsfrit at tage flere 409 uddannelser, hvis de ønsker det. Der skal være mulighed for at man kan studere i sit eget 410 tempo uden at blive ramt på pengepungen. 411 Mange års reformer har udhulet kvaliteten på de videregående uddannelser. De studerende 412 mødes af en fremdriftskultur, der søger at ensrette dem og presse dem hurtigt igennem 413 systemet. De lufthuller, som før i tiden gav de studerende mulighed for at tage en pause og 414 trække vejret er systematisk blevet fjernet gennem reformer. På samme tid presses stadig 415 flere studerende ind i de samme lokaler til færre undervisere og kontakten mellem 416 studerende og underviser bliver stadigt mindre. Det betyder, at de studerende er mere 417 overladte til sig selv og møder en stigende uklarhed om de faglige forventninger til dem. 418 SFU insisterer derfor på et uddannelsessystem, der vægter kvalitet over fremdrift, der er 419 forskningsbaseret, bygger på høj en faglighed, der har gode studiemiljøer og sætter de 420 studerendes trivsel i centrum. 421 TIL KAMP FOR GOD UDDANNELSE 422 I SFU vil vi have fri og lige uddannelse for alle. Uddannelse skal være inkluderende og 423 åben, og derfor skal der ikke være brugerbetaling på uddannelser. For os i SFU er det 424 vigtigt, at uddannelser ikke er forskelsskabende, og det skal vi altid have fokus på. SFU 425 kæmper for uddannelse for livet - ikke for erhvervslivet! 426 Rød Front! 427