# Venstres Ungdom (VU) ## https://vu.dk/politikken Her kan du læse om Venstres Ungdoms politik, både vores principprogram, vores vedtagne resolutioner og vores politiske udspil. Her kan du læse om Venstres Ungdoms politik, både vores principprogram, vores vedtagne resolutioner og vores politiske udspil. ## https://vu.dk/principprogram Principprogram Til tider kan det være svært at forstå, hvorfor nogle politikere gør, som de gør. Man må kende sit udgangspunkt for at vide, hvordan de grundlæggende principper påvirker den daglige politik. I VU kender vi vores udgangspunkt og går derfor aldrig på kompromis med vore holdninger. For Venstres Ungdom er udgangspunktet liberalismen. Med liberalismen som ballast har vi nogle klare mål for, hvordan det danske samfund skal udvikle sig – og det lader vi aldrig trænge i baggrunden. Du kan læse og downloade vores principprogram herunder: PrincipprogramVenstresUngdom ## https://vu.dk/resolutioner Resolutioner Vores principprogram er vores udgangspunkt der forklarer vores grundlæggende principper, men foruden dette vedtages der også såkaldte resolutioner, også kaldet politiske erklæringer der uddyber vores holdninger meget specifikt. Disse resolutioner vedtages på VU’s landsstævne, og vedtagne resolutioner gælder for tre år. Udfor hver resolution er det givet hvilket årstal de er vedtaget i. Vi har vedtagne resolutioner indenfor alle de nedenstående områder som du kan kikke dig ind på for at læse mere. ## https://vu.dk/udspil Politiske Udspil Vi udvikler løbende politiske udspil med udgangspunkt i vores principprogram. Herunder kan du se vores seneste politiske udspil. Udspil til Folketingsvalget 2026 Dette udspil er fra 2026 og præsenterer Venstres Ungdoms, Konservativ Ungdoms og Liberal Alliances Ungdoms fælles vision for et friere og stærkere Danmark. Danmark står over for store udfordringer – et højt skattetryk, et presset velfærdssystem og et samfund, hvor staten i stigende grad fylder mere på bekostning af borgernes frihed. Derfor ønsker vi en ny politisk retning, hvor borgerne igen sættes i centrum. Målet er klart: mindre stat, mere frihed og et Danmark, hvor ansvar, initiativ og fællesskab igen er drivkraften bag et stærkere samfund. Du kan downloade udspillet her: FV26-udspil KV/RV-Udspil 2025 Dette udspil er fra november 2025 og præsenterer Venstres Ungdoms plan for friere og mere handlekraftige kommuner og regioner. Kommuner og regioner er fundamentet for den borgernære velfærd. Det er her, livet leves, og politikken mærkes helt konkret i hverdagen. Derfor vil Venstres Ungdom give mere ansvar og frihed til dem, der er tættest på virkeligheden – borgerne, virksomhederne og lokalsamfundene. Vi foreslår alt fra bedre velfærd og kystsikring til færre regler og friere kollektiv transport. Målet er klart: mindre stat, mere frihed og et Danmark, der fungerer tæt på borgerne. Du kan downloade udspillet her: KV/RV-Udspil 2025 Et Fossilfrit Danmark Dette udspil er fra oktober 2025 og præsenterer vores plan for, hvordan Danmark kan udfase kul, olie og gas. Vi risikerer at tabe retningen, hvis løsningen bliver mere stat og langsommere handling. Vi skal tage ansvar for hinandens frihed nu og på tværs af generationer. Det ansvar forpligter os til at handle, når klimaforandringerne truer både natur, mennesker og vores mulighed for at leve frie liv i fremtiden. Sådan viser vi, at grøn omstilling og liberalisme ikke er modsætninger, men hinandens forudsætninger. 🌍 Du kan downloade udspillet her: Energi-udspil Fremtidens EU Dette udspil er fra maj 2025. EU står ved en skillevej, og Danmark får en unik chance for at sætte kursen, når vi overtager EU-formandskabet i anden halvdel af 2025. I en tid med krig i Ukraine, faldende konkurrenceevne og handelskrig, er der brug for et stærkt EU med fokus på frihed, fred og fremgang. Venstres Ungdom præsenterer nu 10 konkrete forslag, som vi opfordrer regeringen og Venstre til at kæmpe for under formandskabet. Du kan downloade udspillet her: EU-udspil Liberalt, ansvarligt og realistisk Danmark er et af de mest tillidsbaserede og frie samfund i verden. Dette samfund skal vi værne om. Derfor sætter Venstres Ungdom i dette udspil fokus på, at dem som modtager landets fineste gave i form af et statsborgerskab skal dele vestlige og sekulære værdier såsom frihed, demokrati og ligestilling. Du kan downloade udspillet her: Udlændingeudspil Uddannelsesudspil Dette udspil er fra november 2024. Dette udspil har fokus på de unge og deres uddannelser, hvor det for os handler om at sikre, at unge mennesker tager mest muligt ansvar for deres færd gennem uddannelsessystemet, og at uddannelse og dannelse foregår på de unges præmisser. Du kan downloade udspillet her: Uddannelsesudspil En psykiatri i balance Dette udspil er fra november 2023. Med en ungdom der er mere presset end nogensinde og en psykiatri der åbenlyst er i knæ, er der behov for massiv handling. Derfor kommer Venstres Ungdom her med sine bud på hvordan vi kan sikre en psykiatri i balance, gennem et økonomisk løft, styrkelse af forebyggelse, sætte patienten tilbage i centrum og sørge for der er et netværk til vores medborgere når de bliver udskrevet. Du kan downloade udspillet her: En psykiatri i balance Alle har ret til en værdig barndom Dette udspil er fra foråret 2023. At være liberal er også at hjælpe de svageste, og det gør vi ved dette udspil, blandt andet med ret til efterværn. Du kan downloade udspillet her: VÆRDIG BARNDOM Venstre - også for de unge? Dette udspil er fra foråret 2022 hvor VU's forretningsudvalg skulle mødes med Venstres forretningsudvalg. Vi ville give Venstre et forslag til liberal ungepolitik, da deres politik længe havde henvendt sig mod de ældre. Du kan downloade udspillet her: VesntreOgsåForDeUnge? ## https://vu.dk/wp-content/uploads/Venstres-Ungdoms-Principprogram.pdf FOR DIG OG FOR FREMTIDEN VENSTRES UNGDOMS PRINCIPPROGRAM 2022 2 UDARBEJDET AF: Maria Ladegaard, Landsformand Martin Dommerby, Formand for Politisk Udvalg Emil Nørrevang, Retsordfører Jens Paaske, Arbejdsmarkeds- og erhvervsordfører Jonas Pullich, Udenrigs- og forsvarsordfører Mathias Rinaldo, Social- og sundhedsordfører Simon Andersen, Skatte- og finansordfører Søren Lousdal, Klima- og miljøordfører Søren Nørgaard, Kultur-, ideologi- og ligestillingsordfører REDIGERET AF: Maria Ladegaard, Landsformand Martin Dommerby, Formand for Politisk Udvalg Søren Lousdal, Klima- og miljøordfører GRAFISK TILRETTELÆGGELSE: Sofie Ellegaard, Webredaktør Vedtaget på Venstres Ungdoms ekstraordinære Landsstævne den 26. november 2022 3 INDHOLD FORORD ................................................................................................................................................................................... 4 FOR DIG OG DINE NÆRMESTE .................................................................................................................... 5 DET LIBERALE GRUNDLAG ............................................................................................................................................ 6 DEN OFFENTLIGE SEKTORS UDFORMNING ............................................................................................................. 7 DET NÆRE SUNDHEDSVÆSEN ................................................................................................................................... 7 DET SOCIALE I FOKUS ..................................................................................................................................................... 8 MÅLET ER EGEN BOLIG ................................................................................................................................................... 8 UDDANNELSE AF HØJESTE KVALITET ...................................................................................................................... 9 FOR DIG OG DIT SAMFUND ....................................................................................................................... 11 RETSSTATEN ................................................................................................................................................................... 12 MENINGSFULDT ARBEJDE .......................................................................................................................................... 13 MINDRE SKAT - MERE VÆKST ................................................................................................................................... 14 KULTUR HVOR ALLE KAN VÆRE MED ..................................................................................................................... 15 UDLÆNDINGE DER VIL DANMARK ............................................................................................................................ 15 NYE TEKNOLOGIER GIVER NYE MULIGHEDER ....................................................................................................... 17 EN GRØN INFRASTRUKTUR ......................................................................................................................................... 17 ET MILJØ VI VÆRNER OM ............................................................................................................................................ 18 FØDEVAREPRODUKTION I VERDENSKLASSE ........................................................................................................ 19 ET KONKURRENCEDYGTIGT ERHVERVSLIV ............................................................................................................ 19 FOR DIG OG DIN FREMTID ......................................................................................................................... 21 EN AKTIV UDENRIGSDAGSORDEN ............................................................................................................................ 22 ET FORSVAR VI KAN VÆRE BEKENDT ..................................................................................................................... 22 EUROPÆISK SAMARBEJDE ........................................................................................................................................ 23 DANMARK SOM KLIMA FORBILLEDE ........................................................................................................................ 23 4 FORORD Politik er mere end dag til dag-lovgivning. Politik handler om mere end tal og analyser. Politik handler først og fremmest om principper. Folkevalgte politikere kan have en tendens til at glemme, at den førte politik ikke bare påvirker en tilfældig lovtekst, men sætter rammerne for en samfundsdebat, der er med til at definere fremtidens Danmark. I Venstres Ungdom ved vi, at den bedste fremtid er en liberal fremtid. Forudsætningen for, at det kan lykkedes, er ikke bare et sundt liberalt kompas, men også evnen til at sætte ord på retningen. At beskrive de principper vi følger. Da den første lokalforening i Venstres Ungdom blev stiftet i 1908, var det med ønsket om at samfundet skulle udvikle sig i en mere liberal retning. Man ønskede ikke at knytte sig til et bestemt parti, men i stedet til bestemte politiske principper. Disse principper blev benævnt som “Venstres ledende idéer”. De kunne, med lige så stor ret, have heddet “de liberale ideer”. Ved Venstre forstod man nemlig mere end blot et parti. Man forstod de principper der lå bag. Til den dag i dag, har vi i Venstres Ungdom vedholdt at føre vores egen, uafhængige politik, og det grundlag, hvorpå vi blev stiftet for 114 år siden, ligger stadig fast. “Venstres ledende ideer" er de samme som dengang: Det er ideen om politik med individet i fokus. Et princip om folkets selvstyre, den personlige, politiske og åndelige frihed. Det er princippet om en lovgivning der skal hjælpe den enkelte til selvhjælp, og hjælpe dem, der er slået ud af sygdom og alderdom, men som også med en forventning om, at de der kan bidrage, gør det. Den politiske ramme for vores politiske ungdomsorganisation står i dag skrevet i vores principprogram. Det beskriver vores grundlæggende værdier og visioner for samfundet. Fremtiden er ungdommens. Derfor er det afgørende, at alle liberale unge deltager aktivt i kampen for at udbrede det liberale budskab. Principperne bliver aldrig forældede. Dette principprogram er vores udgangspunkt - vores ledende idéer - for, hvordan vi skaber det bedste samfund for dig, og mig og for fremtiden. God læselyst! Maria Ladegaard 5 FOR DIG OG DINE NÆRMESTE 6 DET LIBERALE GRUNDLAG Alle mennesker skal have friheden til at leve deres liv som de vil, med alt hvad det indebærer. Vi tror på individets ukrænkelige ret til selvbestemmelse, hvad end det så måtte komme til. Vi tror på, at folk ved bedst selv - om de vil ryge, om de vil spise sundt eller usundt, træne, hvad man vil have på af tøj, om man vil rejse jorden rundt eller hvilken beskæftigelse man ønsker sig. Frihed er nøgleordet. Danmark skal være et oplysnings- og deltagelsessamfund, der baserer sig på borgernes aktive engagement. Vi lever i et demokrati og tror på demokratiske værdier. Statens opgave, i et liberalt samfund, handler om at sikre at alle borgere har lige muligheder i livet. Vi tror ikke på staten som en begrænsende faktor, tværtimod. Vi tror på frihed under ansvar. Vi tror ikke på friheden fordi frihed. Der er vi nødt til at bære et ansvar for, at det vi gør, og den politik vi fører, hænger sammen i virkelighedens verden. Dette er alt sammen ud fra parolen om at individets frihed går til egen næsetip. Personlig frihed I Venstres Ungdom mener vi, at man som individ er ansvarlig for sit eget liv. Man er fri til at træffe sine egne valg, også selvom disse ikke er sunde eller hensigtsmæssige. Livsstil er noget, man vælger, uanset om der er tale om usunde madvaner, rygning eller lignende, og man er derfor i sidste ende selv herre over eget liv og egen krop. Det værende på godt og ondt. Mennesker er forskellige og har forskellige definitioner af, hvad det lykkelige liv er. Vi ønsker ikke afgifter og regler, som sætter grænser for den personlige frihed og det personlige ansvar, uanset hvor god intentionen end måtte være. Dog skal det ikke være sådan, at man som individ med sine livsstilsvalg kan pålægge andre en omkostning. Derfor skal reguleringer og afgifter på livsstilsvalg dække over den omkostning, man ellers ville være for samfundet og skatteyderne. Udover dette skal staten blande sig så lidt som overhovedet muligt i borgerens liv og hverdag. Retten til egen ejendom Ejendomsretten er fundamentet for en retsstat, hvor befolkningens ejendele og ejendom ikke kan fratages dem af staten ved magt, medmindre, at det er bydende nødvendigt for befolkningen som helhed. Det er statens ypperste opgave at forsvare borgerens ret til sin egen ejendom. Lige muligheder for alle Venstres Ungdom mener grundlæggende, at alle mennesker, uanset hudfarve, køn, seksuel orientering, religion, og social herkomst, er født lige og frie og har ret til den samme behandling. For os handler det om lige muligheder for alle. Vi anerkender den forskelsbehandling der hersker overfor minoriteter, for hvem staten bærer et ansvar for også at beskytte deres rettigheder. 7 DEN OFFENTLIGE SEKTORS UDFORMNING Det offentlige og det private har forskellige kompetencer, som i for ringe grad udnyttes i Danmark, og dermed skaber vi ikke det optimale resultat for almenvellets bedste. Udlicitering og offentlige udbud bør i langt højere grad anvendes for at introducere konkurrence og dermed sænke udgifterne og øge kvaliteten i den offentlige service. Venstres Ungdom betragter mennesker som frie og logiske individer, og derfor bør de i langt højere grad inddrages i politiske beslutninger, der vedrører deres eget liv. Den offentlige sektor skal derfor i højere grad decentraliseres, så beslutningerne, og dermed indflydelsen, rykker tættere på borgerne. Dette betyder også, at decentrale demokratiske instanser som kommunerne er centrale for opbygningen og styringen af den offentlige sektor. DET NÆRE SUNDHEDSVÆSEN Velfærd må gerne være en god forretning Venstres Ungdom mener, at individet skal være i fokus, og at patienten kommer i første række. Derfor skal det danske sundhedssystem i langt højere grad udliciteres. Pengene skal følge patienten. Det offentliges rolle er at informere borgerne om muligheden vedrørende frit valg. Det frie valg skal være en mulighed fra dag ét, for at sikre en hurtig og effektiv behandling. Der er intet selvstændigt argument for, at en behandling bør foregå i det offentlige, og det følger af vores ønske om at sætte patienten i centrum, at intet hensyn går forud for behandlingens kvalitet, pris og tilgængelighed. Symbolsk brugerbetaling skal ligeledes i langt højere grad være en del af vores almene sundhedssystem. Uligheden mellem fysisk og psykisk sundhed skal udlignes med disse indtægter, så psykiatrien til gengæld opprioriteres og styrkes markant, og ventelisterne nedbringes. Retten til egen sundhed I Venstres Ungdom mener vi grundlæggende at borgerne selv er ansvarlige for deres sundhed. Derfor mener vi, at den personlige frihed skal gå forud for hensynet til folkesundheden. Det er ikke statens rolle at træffe beslutninger på vegne af befolkningen. 8 DET SOCIALE I FOKUS Troen på individet, et opgør mod åndelig fattigdom Vi mener ikke, at man kan retfærdiggøre et omfordelingssamfund, der omfordeler fra middelklasse til middelklasse. Danskere skal ikke gøres afhængig af en velfærdsstat, som træffer valg og prioriteringer på deres vegne. Derfor mener vi, at staten bør slankes, så vi slipper de ressourcestærke fri og sikrer, at der skabes plads til at samfundet kan tage hånd om de mennesker som er ude af stand til at klare sig selv. Som liberale anser vi støtte til socialt svage som en opgave, der i høj grad skal løftes af civilsamfundet med støtte fra staten. Desuden bør frivillig adfærd som sexarbejde og narkotikaforbrug ikke mødes med forbud, men hjælp. Børn og unge Børn og unge bør have adgang til gode institutioner. Vi tror ikke at bureaukrati og normeringer, men på faglighed og konkurrence. Vi mener, at familierne bør have ret til at indrette sig, som de ønsker bedst muligt. Vi mener at børnenes trivsel og opdragelse alene er forældrenes ansvar. Derfor skal pengene følge familierne og det enkelte individ, så de selv kan beslutte, hvilke løsninger der er bedst for dem. Ingen familier er ens og derfor skal de offentlige og private tilbud heller ikke være det. Det er dog afgørende, at staten er sin opgave voksen. Skoler, børnehaver og andre offentlige institutioner skal være årvågne, og have både beføjelser og ressourcer til at indrapportere potentielle omsorgssvigt. Vi anerkender, at mange sociale problemer kan løses bedre, hvis de opdages tidligt. Handicap Personer med fysisk og psykisk handicap skal behandles som enkelte individer og skal have hjælp til at være del af arbejdsmarkedet, hvis ladsiggørligt. Det er også intentionen med den støtte, som handicappede og socialt udsatte modtager, at disse personer skal have øget deres funktionsniveau og hjælpes mod en hverdag, hvor de i højere grad kan deltage på normale vilkår i samfundet. Dette er ikke blot en rolle staten alene skal løse, men noget som den enkelte og civilsamfundet også skal bidrage til. MÅLET ER EGEN BOLIG I det liberale verdenssyn er boligen - den private ejendom - helt central for at sikre både velstand og frihed. Det er en af de største enkeltstående investeringer som de fleste danskere kommer til at foretage sig gennem sit liv. Derfor ser vi, som liberale, også gerne, at man kommer til at eje sin egen bolig - men anerkender samtidig, at der findes folk for hvem dette ikke er en prioritet. 9 Et bedre boligmarked Alt for meget bøvl og bureaukrati underminerer muligheden for et effektivt boligmarked. Den rigide og uretfærdige bolig- og huslejeregulering, leverer alt for kontraproduktive resultater, til ulempe for langt størstedelen af borgerne. Lige nu afgøres din skæbne på boligmarkedet desværre i alt for høj grad af skumle aftaler under bordet. Netværk, lokumsaftaler og decideret held er de afgørende elementer, hvorimod indsats, betalingsvillighed og tålmodighed synes nærmest ligegyldig. Vi skal ikke underminere borgerne, markedet og fornuften. I stedet vil vi anvende markedskræfterne proaktivt, til at bringe mest mulig nytte og fairness til borgerne. Boligmarkedet burde ikke være et fordækt lotteri, men et transparent handelssted. Der er brug for meget mere marked - og meget mindre detailstyring. Lige muligheder uanset postnummer Det skal sikres, at flest mulig har mulighed for at bo over det meste af Danmark - dermed ikke sagt at det er en menneskeret at bo i København K. Men vi må sikre os, at vi ikke fra statens side skaber skæve incitamenter der ekskluderer visse grupper fra at bo i bestemte områder - hvad enten det er på Frederiksberg eller i landdistrikterne. Dertil skal vi hjælpe de der lever på kanten af samfundet. Det er vigtigt, at vi tager hensyn til folk med særlige behov og skaber botilbud til alle funktionsniveauer. Det skal hverken være hvor du bor eller hvor du fødes, der skal afgøre dine muligheder eller rettigheder. UDDANNELSE AF HØJESTE KVALITET Frihed til uddannelsesinstitutionerne Venstres Ungdom mener grundlæggende, at uddannelsesinstitutioner skal sikres mest mulig frihed. Om det er folkeskolen, ungdomsuddannelserne eller universiteterne, bør institutionerne i videst muligt omfang sikres selvbestemmelse, når det gælder optag, undervisningsmetoder og økonomisk styring med mere. Metodefriheden er hellig, og heraf følger også, at der skal være rig mulighed for niveaudeling og egen tilgang til seksualundervisning. Institutionerne skal belønnes for at lykkes med faglige løft. Vi er principielt modstandere af sociale og geografisk betingede udligninger. Vi ønsker faglige incitamenter som, i videst muligt omfang, bør baseres på objektiver kriterier. Elevers trivsel og bedre vejledning er første prioritet Vejledningen på alle uddannelsesinstitutioner skal forbedres markant, og det er vigtigt, at vejlederne kender til det, de skal rådgive i. Vi står på, at der skal være flest mulige valg til studerende i Danmark. Omvendt så lever vi i en omskiftelig, stadigt globaliserende verden. Det er sværere at være ungt menneske i dag, end det var for den tidligere generation. Vi ønsker en vejledning der ikke kun hjælper unge mennesker med valg af uddannelse, men også hvordan man færdes i livet. Muligheder er gode, men uden vejledning bliver valgene svære. Desuden skal der være et såkaldt trivselsfokus, fra man træder en ad døren i indskolingen med gummistøvler og flyverdragt, til man har fået sit eksamensbevis 10 i udskolingen, så man er klar til nye udfordringer. Unge mennesker skal have voksne de kan betro sig til. Unge mennesker skal være glade for den de er - det må være grundskolens første prioritet. Lærerne ved bedst Man skal fra politisk hånd definere et fagligt minimumspensum. Der er intet fordækt i, at man stiller politiske krav til elevers læse- og regnefærdigheder i grundskolen, eller grundlæggende krav til elevers håndværksmæssige eller akademiske formåen på ungdomsuddannelserne. Disse krav bør dog, i høj grad, fastlægges i samarbejde med såvel de højere uddannelsesinstitutioner som arbejdsmarkedets parter. Disse minimumspensa skal derudover efterlade skemamæssigt rum til, at institutionerne kan udvikle selvstændige profiler, valgfag og spidskompetencer. Det sagt, så skal underviserne i højeste grad selv sammensætte deres undervisning, uden at skulle tage for meget hensyn til, hvad der er bestemt fra centralt hold. Ved mest mulig faglig frihed, opnås gladere elever og lærere. Privat og offentlig er ikke hinandens fjender Der skal være en sund konkurrence mellem privatskoler og folkeskoler. Vi ønsker ro om en ens koblingsprocent, da det skaber en fair konkurrence, hvor privatskolerne har en stabil og klar viden om de kommende års budgetter. Samtidig skal frirummet for privatskolen fastholdes, så der kan laves skole med færre krav end i folkeskolen. Vi vil skabe et incitament for, at der er andre muligheder end folkeskolen. Uddannelse er for alle I uddannelsessystemet skal alle have lige muligheder. Uddannelse skal, uagtet størrelse på pungen og social baggrund, være for alle. Vi ønsker at ordblinde og andre med handicap, skal have lige ret til hjælp ligegyldigt alder. Videregående uddannelser bør i højere grad drives privat og subsidieres af staten. Uddannelse er en investering i egen fremtid, hvorfor den statsfinansierede uddannelsesstøtte bør afskaffes og erstattes af statslige lån, der kan sikre studerende et eksistensgrundlag under deres uddannelse. Alle faggrupper fortjener respekt Der skal ikke gøres forskel på, om man ønsker at være smed eller jurist. Vi må aldrig glemme, at det er dem, der er uddannet fra erhvervsuddannelserne, som skal skabe vores fremtidige velfærd, teknologier og grønne omstilling. Vi skal uddanne til arbejde o g ikke arbejdsløshed. Institutioner der tilbyder uddannelse i Danmark skal have et klart incitament til at uddanne, så det tilstræbes, at arbejdsmarkedet mættes. 11 FOR DIG OG DIT SAMFUND 12 RETSSTATEN Retsstaten som værn for demokratiet Retsstaten er essentiel for et liberalt og demokratisk samfund. Venstres Ungdom ønsker et retsvæsen, der sikrer borgere grundlæggende rettigheder og altid tager udgangspunkt i individets uskyld, indtil det modsatte er bevist. Retsfølelsen er ligeledes afgørende for ethvert moderne retssamfund. Det er centralt, at frie borgere i et samfund ved, at krænkelser af det enkelte individs person og ejendom vil blive straffet hårdt og konsekvent. Det er nødvendigt, for at sikre retsstatens opretholdelse, at der findes et stærkt politi og uafhængige domstole. Politiet skal have ressourcer nok til at bekæmpe alle former for kriminalitet, og domstolene skal have ressourcer til at sikre en anstændig behandlingstid. Desuden skal domstole i høj grad tage udgangspunkt i individet. Truslen om terror I en moderne verden må et demokrati imødegå den stigende terrortrussel. Dette betyder en stærk og velfinansieret efterretningstjeneste, der, uden at krænke sine borgeres rettigheder, søger at optrævle og bekæmpe terrornetværk. Ansvarlig strafudmåling Vi ser med største alvor på både personfarlig og økonomisk kriminalitet, men mener, at personfarlige forbrydelser bør straffes hårdere end økonomiske. Fængsling er statens strengeste og mest effektive middel til at forsvare sine borgere mod forbrydelser. D erfor mener Venstres Ungdom, at høje fængselsstraffe, der afspejler forbrydelsens alvor, er af afgørende betydning. Det er afgørende for offerets retsfølelse, og samfundets evne til at forsvare sig selv mod voldelige forbrydelser, at ingen personfarlige forbrydelser straffes for let. Hensynet til offeret skal som udgangspunkt altid skal veje tungere end hensynet til gerningsmanden. Fængsler vi kan være stolte af Fængsler er nødvendige instrumenter for at udøve samfundets straf til kriminelle. Derfor bør de have de nødvendige ressourcer til at sikre fængslerne ordentlig bevogtning og fængselsbetjentes sikkerhed. Der bør ikke bruges penge på at sikre indsatte overdreven rekreation eller luksus, men derimod blot den nødvendige uddannelsesmæssige og psykologiske rehabilitering. Tilbage i samfundet igen Venstres Ungdom tror på et retsvæsen, der beror på fornuft og hensyntagen til gerningsmandens mulighed for at resocialisere sig i samfundet, og finde vej ud af den kriminelle løbebane, men en livstidsdom bør betyde livstid, og muligheden for store strafrabatter skal afskaffes. Når straffen er udstået, bør man dog ikke mistænkeliggøres fremadrettet, og selvom der fortsat skal være mulighed for, at arbejdsgivere kan indhente straffeattester, skal der ikke foregå statslig overvågning af tidligere straffede uden dommerkendelse. Den personlige frihed er ukrænkelig, og enhver form for statslig overvågning kræver dommerkendelse. 13 MENINGSFULDT ARBEJDE Når mennesker indgår i forpligtende relationer med andre mennesker, så belønnes vi med følelsen af at høre til. At bidrage. At være noget for andre. Og ikke mindst for os selv. Det er ud fra denne devise, at Venstres Ungdom mener at arbejde og det at have noget at stå op til om morgen, er noget af det mest essentielle for individet i et moderne demokratisk samfund. Beskæftigelse med individet i centrum Arbejde skaber mening. Både menneskeligt og økonomisk. Derfor vil det altid være en målsætning for Venstres Ungdom, at så mange mennesker som overhovedet muligt indgår i det arbejdende fællesskab. Dette kræver en aktiv beskæftigelsespolitik, hvor den enkelte tager ansvar for at komme i beskæftigelse. Venstres Ungdom ser kritisk på jobcentres kontroltyranni, som skaber ødelagte mennesker og en milliardregning til skatteyderne. Det skal kunne betale sig at arbejde Venstres Ungdom betragter arbejde som kilden til personlig frihed, da beskæftigelse giver økonomisk frihed for den enkelte til at leve det liv, som den enkelte ønsker at leve. Derfor er det et selvstændigt mål for Venstres Ungdom, at skatten på arbejde sænkes, så alle flittige og hårdtarbejdende danskere får mere ud af de mange timer, der tilbringes på arbejdspladsen. Omvendt følger det naturligt heraf, at ydelsesniveauet for danskere i den arbejdsdygtige alder skal holdes på et niveau, hvor der altid er en markant tilskyndelse til at arbejde. Velfærdssamfundet hænger kun sammen, hvis alle bidrager, og derfor er det voldsomt bekymrende, når antallet af danskere i den arbejdsdygtige alder, som modtager offentlig støtte har været i kraftig vækst siden velfærds statens indførelse. Færre danskere i den arbejdsdygtige alder skal leve af offentlige ydelser, og i stedet blive selvforsørgende. Dette kræver reformer, så det danske arbejdsmarked bliver mere velfungerende. Vi skal værne om den frie organisering En af hjørnestenene i det danske arbejdsmarked er den danske model. Venstres Ungdom betragter modellen som et gode, da den sikrer minimal politisk indblanding på arbejdsmarkedet. Dette må dog aldrig resultere i, at arbejdende danskere presses til indmeldelse i specifikke fagforeninger, for at undgå repressalier såsom chikane og mobning. Venstres Ungdom vil til hver en tid forsvare fagforeningsfriheden, som den grundlovssikrede ret den er. Dette indebærer både retten til at være med i en fagforening, men også det at fravælge faglig organisering. Et fagforeningsmedlemskab bør nemlig være et personligt valg, som staten ikke skal blande sig i. Personligt ansvar for pension og hjælp til nedslidte Venstres Ungdom mener, at det personlige ansvar bør fylde mere på arbejdsmarkedet, så den enkeltes ønsker kan udleves gennem personlige valg. Det er helt centralt, at det bliver lettere at spare op til egen pension, så staten for fremtiden ikke skal bruge et trecifret milliardbeløb på offentlige pensionsordninger. Det bør ikke være en statslig opgave at udbetale pension universelt, men kun til dem med behov, og derfor anser Venstres Ungdom det som en liberal dyd, at man også efter pensionsalderen forsørger sig selv, før man lader sig forsørge af staten. Med dette grundlæggende princip kan vi sikre, 14 at folk med reelle behov får hjælp, og samtidig sikre, at den enkelte kan beholde flere af sine egne penge selv. MINDRE SKAT - MERE VÆKST Et nødvendigt onde Vi betragter SKAT som et nødvendigt onde, der er krævet for at kunne løse opgaver som retsvæsen, politi, forsvar, uddannelse og støtte til mennesker, der ikke kan klare sig selv. Derfor mener Venstres Ungdom også at skatten skal holdes på et absolut minimum. Det skal føre til en markant mindre stat, der ikke leder efter nye steder hvor den kan tage vores penge, men derimod steder hvor vi kan få lov at beholde mere af hvad der retmæssigt er vores. Pengene skal passe Målet med pengepolitikken skal være at sikre en stabil økonomi med organiske prissignaler, fremfor fra centralt hold at skulle bestemme en given efterspørgsel. Derfor må det entydige mål for staten også være at bekæmpe inflationen. Et økonomisk ansvar Venstres Ungdom fordrer parolen om frihed under ansvar. Derfor mener vi, at enhver generation må tage ansvar for deres økonomiske beslutninger. Det er ikke holdbart for staten blot at gældsætte sig ud i fremtiden, frem for at finansiere sin politik. Det er at sende regningen, og dermed ansvaret, videre til de næste generationer, og det ønsker vi aldrig. De, der tager ansvar, skal også belønnes for det. Derfor skal vi indrette et skattesystem, hvor der ikke findes scenarier, hvor man kan få flere penge for a t streame Netflix på sofaen end ved at tage på arbejde klokken fem om morgenen. Dette er både et økonomisk og moralsk kerneprincip i måden vi ønsker at opbygge samfundet på. Væk med labyrinter i det offentlige Vi skal indrette vores skattesystem på en sådan måde, at omkostningen ved at løfte de opgaver, som vi nu engang anerkender at staten skal udføre, mindskes på enhver mulig måde. Alt for meget bøvl og bureaukrati stammer i dag fra fuldstændig unødvendige og arbitrære afgifter og fradrag. Derfor skal de danske skatter og afgifter ikke regulere borgernes adfærd, men udelukkende tage hånd om væsentlige eksternaliteter. En lille økonomi i en stor verden Det globale udsyn er centralt for Venstres Ungdom. Dette kommer blandt andet til udtryk ved den globale skattekonkurrence, som er en helt central medvirkende faktor, for at sikre friheden og gode skattevilkår for borgere og virksomheder verden over. Derfor ser vi, i Venstres Ungdom, også til med skepsis når man blandt andet i OECD-regi laver aftaler om fælles skattegrænser. 15 Vi skal udvikle, udforme og omfavne hele den revolution som open source-økonomien bibringer. Det er den måske største enkeltstående faktor der kommer til at ændre fremtidens økonomier. Vi ser ind i en meget mere decentral verdensorden, hvor blockchain-teknologien og deleøkonomi vil føre til en meget større demokratisering. Med disse visionære, decentrale og demokratiske strukturer, vil vi også glædeligt se til at ejendomsretten vil blive meget mere udspredt og sikret. Og når flere får del i ejendomsretten – så får flere også del i demokratiet og velstanden. KULTUR HVOR ALLE KAN VÆRE MED Kultur i bredden Det er ikke statens opgave at definere, hvad der er dansk kultur. Kultur er noget, der sker mellem folk, og er ikke noget staten skal beslutte. Der skal skabes konkurrence på kulturområdet, så kun de bedste kulturtilbud overlever. Statens primære opgave, på kulturområdet, er at vedligeholde dansk kulturarv. Det er vigtigt, at vi som nation, ikke mister vores identitet i jagten på et friere og mere liberalt samfund. Religion i Danmark Vi tror på den grundlæggende religionsfrihed, og mener, at individet skal have lov til at bestemme selv. Kirke og stat skal fuldstændig adskilles, hvilket indebærer, at alle skal have friheden til at udøve deres religion, så længe det foregår på en fredelig måde, og ikke begrænser andre mennesker. Som led i religionsfriheden, tror vi ikke på at staten skal begrænse individets ret til at udøve fredelig religion. Ej heller skal staten agere dommer over hvilken religion der er vigtigere end en anden. Staten skal ikke diskriminere en eller flere religioner, men blot stå vagt om disse rettigheder. Religioners organisationer og praksis er et privat anliggende, der kan organiseres mellem individer. Et liberalt samfund er et sekulært samfund. Heraf følger også at samfundet ikke skal indrettes efter religiøse traditioner. Venstres Ungdom anskuer ikke re ligiøs mangfoldighed som et selvstændigt problem, men mener, at religion altid skal ligge under for demokratiske rettigheder og individers religionsfrihed. UDLÆNDINGE DER VIL DANMARK I mødet med fremmede kulturer bør vi være bevidste om, at der skal være respekt for, at det danske samfund, i sin grundform, skal kunne bestå. Vores demokratiske værdier må ikke komme under pres, og vi skal undgå at blive ofre for manipulation og ideologiske modebølger. 16 Udenlandsk arbejdskraft gavner Danmark Først og fremmest skal der skelnes imellem en migrant der kommer til Danmark for at arbejde, og en migrant der kommer for at få Danmarks beskyttelse. Vi skal gøre vores bedste for, at kompetent udenlandsk arbejdskraft kommer til Danmark. Oplever vi f.eks. tider med meget lav arbejdsløshed og et erhvervsliv der skriger på hænder, gør man landet en bjørnetjeneste, ved at mindske chancerne for at udlændinge kan hjælpe. En stram, men fair flygtningepolitik Har man som udefrakommende behov for beskyttelse, så er Danmark forpligtet til at påtage sig sin del af det internationale ansvar - hvilket vi skal. Dog ønsker vi en stærk ydre grænse for EU, for at lukke muligheden for at drive menneskesmugling og desuden sikre, at illegale immigranter ikke kan krydse Europas grænser. Vi ønsker at hjælpe, der hvor pengene strækker længst. Så mange flygtninge som muligt skal derfor hjælpes i nærområderne således, at flest muligt hjælpes i vante rammer. At hjælpe mennesker i nød, skal være til minimal belastning for det danske samfund. De asylansøgere som får afvist deres ansøgning, skal hjemsendes til deres oprindelige land. Det samme gælder fra det øjeblik, at deres hjemland bliver fredeligt igen, og at deres asylmotiv derfor ikke længere kan ses gældende. Integration - først i civilsamfundet Integration kommer af, at danskerne tager migranter til sig, og viser dem indenfor i Danmark. Det er civilsamfundet, som skal være primus motor for dansk integration. Fra det offentliges side skal integrationsindsatsen som udgangspunkt være et kommunalt anliggende - der kan dog tilføres midler fra staten. Vi ønsker lokal forankring i integrationen, da det er den hurtigste vej til at kunne identificere sig med danske værdier og det danske demokrati. Udlændinge som kommer til Danmark, skal gavne samfundet, hvis det er muligt for den enkelte. Udefrakommende skal lære sproget, og i beskæftigelse hurtigst muligt. Under sit ophold i Danmark, skal man bidrage således, at man som udlænding er en gevinst for landet. Når flygtninge at blive så længe, at de får permanent ophold, er det vigtigt, at de kan klare sig selv. Ser man på integrationsprocessen overordnet, så skal man ikke være bange for at gribe hårdt, og effektivt til værks. Det er vigtigt for alle typer udlændinge at forstå, at vi kræver noget af dem, hvis de vil være en del af vores samfund. Statsborgerskab Statsborgerskabet er det sidste trin på integrationsrejsen, hvor man får det rødebedefarvede pas. For at opnå sit statsborgerskab skal man have vist at man vil Danmark, sproget og beskæftigelsen. Loven skal man have overholdt, og værdier som demokrati, ligestilling og ytringsfrihed skal være centrale for modtageren. 17 Negativ social kontrol Bekæmpelsen af negativ social kontrol er en kernesag for Venstres Ungdom. Piger der tvinges til at gå klædt anderledes end de selv vil, kontrol med hvilke venner man må have, og udelukkelse fra arbejdsmarkedet er et stort problem. Vi ønsker at nedkæmpe hve r en grad af denne form for frihedsindskrænkning. Der skal sanktioneres skarpt og udvises en klar nultolerance. NYE TEKNOLOGIER GIVER NYE MULIGHEDER Respekt for teknologisk udvikling Den globale teknologiske udvikling har været med til at forandre og åbne vores samfund, og spiller en stadigt større rolle for både erhvervslivet og private. Vi skal sikre, at nye teknologier kan bruges til at løse uløste problemstillinger, men at al udvikling og brugen af disse nye teknologier sker med respekt for menneskets og kommende generationers integritet og værdighed. Retten til frihed og privatliv - også online Internettets grundværdier, som er frihed til anonymitet og vidensdeling, skal bevares. Der skal arbejdes for et frit samfund - det gælder også online. Grundlovens afsnit om retten til privatliv og brevhemmelighed bør håndhæves i den digitale tidsalder. Muligheden for at indsamle data om borgerne skal begrænses, da denne indsamling udgør en trussel mod privatlivets fred og kan bruges til at undertrykke frie, uskyldige borgere. Man skal tage ansvar for egne handlinger eller undladelser online, men staten skal aldrig kunne tvinge private firmaer til at skabe bagdøre i software eller enheder, som staten senere kan bruge som værktøj til masseovervågning. Tilmed skal kryptering aldrig brydes uden dommerkendelse, og styrken på kryptering må aldrig lovgivningsmæssigt begrænses. Politikerne skal kun regulere internettet og dets aktører for at sikre en fair konkurrence, og ellers lade det være op til markedet selv. EN GRØN INFRASTRUKTUR I Venstres Ungdom ser vi det som værende højst nødvendigt, at både energi- og transportsektorerne fremtidssikres og reformeres, så de ikke bremser den grønne omstilling, og afholder enkeltindivider og virksomheder fra at kunne træffe de bæredygtige valg. D erfor skal lovgivningen ikke stå i vejen for 18 teknologisk udvikling. Vi ønsker mere teknologi og innovation som bidrager til løsninger for en mindre udledning og mere bæredygtig fremtid. En fremtidssikret energisektor I en fremtid hvor der skal produceres nok mængder af grøn energi til Danmarks behov, er det vigtigt, at vi sikrer en energimæssig infrastruktur og stabil vedvarende forsyning, som kan håndtere det fortsat stigende pres. Teknologien, vi kommer til at bruge, skal afgøres af de frie markedskræfter og ikke af politisk smagsdommeri. På den måde vil vi gennem det frie marked komme til at få mere vedvarende energi, samtidig med at det vil gøre os mindre afhængige af diktatoriske regimer. Danmark bundet bedre sammen Vi skal være bundet endnu bedre sammen i Danmark. Det er vigtigt at have for øje, at de mange trængselsudfordringer skal løses. For at løse de udfordringer på bedst mulig vis, kræver det, at vi tør at udbygge vores infrastruktur. Men det skal altid være re ntabelt at anlægge infrastruktur, hvilket er grunden til, at det kun skal ske gennem selvfinansierede anlægsprojekter, så der kun udbygges der, hvor det er til gavn for Danmark. Derudover ønsker vi at privatisere al drift af kollektiv trafik. Den kollektive trafik skal i langt større grad være præget af den frie konkurrence, der må dog aldrig opstå private driftsmonopoler. ET MILJØ VI VÆRNER OM I Venstres Ungdom vil vi styrke biodiversiteten, sikre bæredygtig brug af vores ressourcer gennem cirkulær økonomi og fremme udviklingen af nye teknologier, som skal være med til gøre al dansk produktion mere bæredygtigt, naturvenligt og effektivt. Det er vigtigt for Venstres Ungdom at vi beskytter og styrker vores natur og miljø. Vi skal give de fremtidige generationer flere muligheder end vi selv har haft. Derfor skal vi også efterlade en jord, som er i bedre stand, end vi selv har modtaget den. For at få en mere mangfoldig natur og biodiversitet, skal vi give naturen mere plads, lade den udfolde sig uden unødig menneskelig indblanding og bekæmpe forurening. Vi har alle et personligt ansvar for at værne om den natur vi allerede har, og skal alle bidrage til en mere cirkulær økonomi, hvor vi minimere affaldsmængderne og genbruger og udnytter de ressourcer vi allerede har på bedst mulig vis. På den måde får vi også en mere bæredygtig produktion til gavn for vores økosystem. 19 FØDEVAREPRODUKTION I VERDENSKLASSE I samspil med en ambitiøs handling for naturen og miljøet skal vi skabe bedre forhold for dansk fødevareproduktion. I Danmark producerer vi fødevarer af høj kvalitet, som sammenlignet med resten af verdenen, har en minimal miljø- og klimapåvirkning og god dyrevelfærd. Vi skal derfor ikke overimple- mentere EU’s miljølovgivning, så den ikke går unødigt ud over vores virksomheder og skader vores konkurrencekraft. Alle fødevareproducenter skal have lige mulighed for at konkurrere på markedet og være med til at skabe vækst og velstand. Derfor skal intet fødevareerhverv holdes kunstigt i live gennem konkurrenceforvridende støtteordninger, som samtidig skævvrider fødevarepriserne. Det samme skal være tilfældet i resten af EU, så danske fødevarer ikke er dårligere stillet. ET KONKURRENCEDYGTIGT ERHVERVSLIV En globaliseret verden Vi lever grundlæggende af et internationalt udsyn og handel på tværs af landegrænser. Globaliseringen har tjent os godt, og den er kommet for at blive. Verden er blevet global og distancen mellem lande, mennesker og varer er kun blevet mindre gennem de seneste årtier. På trods af gedigen økonomisk succes, har globaliseringens slagsider desværre ført til at flere af verdens stormagter er begyndt at lukke sig mere om sig selv, med ødelæggende protektionisme til følge. Denne udvikling skal vendes. Venstres Ungdom anser globaliseringen som berigende for samfundet, virksomhederne, og den enkeltes muligheder. Bedre dansk konkurrencedygtighed Det er virksomhederne og erhvervslivet der er de bærende søjler i vores økonomi, og selve grundlaget for Danmarks økonomiske velstand. Værner vi som samfund ikke om disse, rykker de til udlandet, på bekostning af danske arbejdspladser og den økonomiske væk st. Vi skal gøre Danmark mere konkurrencedygtig og mere attraktiv for virksomheder at slå sig ned i, og gøre det væsentligt lettere for ihærdige danskere at drive og opstarte egen virksomhed i Danmark. 20 Erhvervslivet og iværksættere er underlagt store mængder af bureaukrati, papirarbejde og et stadigt eksponentielt stigende antal regler, som hæmmer vækst, udvikling, og skabelse af velstand. Mængden af administrative byrder for erhvervslivet skal derfor mindskes. Lad falde hvad ej kan stå Danmark er blandt de lande i verden, med det højeste skattetryk, og samtidigt også er et af de lande i EU, som subsidierer virksomheder mest med offentlig støtte. Dette strider imod det liberale princip om, at man bør lade falde, hvad ej kan stå. Det må aldrig være statens opgave at holde erhvervslivet kunstigt i live. I stedet bør forholdende for private finansieringsmuligheder forbedres, så virksomhederne kan få støtte af privat vej, hvis de tilbyder et attraktivt produkt. 21 FOR DIG OG DIN FREMTID 22 EN AKTIV UDENRIGSDAGSORDEN Dansk udenrigspolitik bør bindes op på to centrale mål: at skabe mest mulig frihed for flest mulige mennesker verden over, og at sikre dansk sikkerhed og fred. Derfor er det afgørende, at Danmark i en global verden engagerer sig i kampen mod såvel mellemøstlige slyngelstater som aggressioner fra totalitære regimer. Vores egen sikkerhedspolitik er dog ikke dækkende for vores udenrigspolitiske ambitioner. Vi skal bekæmpe folkedrab og undertrykkelse og bruge såvel diplomatiske som militære virkemidler til at beskytte individers rettigheder. Det er grundlæggende nødvendigt for et lille land som Danmark, at vi tager vores internationale forpligtelser og forhold alvorligt. Derfor skal vi bevare et tæt forhold til vores allierede, og fokusere vores udenrigspolitiske ressourcer der, hvor Danmark har væsentlige økonomiske eller politiske interesser. Som liberale er det væsentligste instrument, til at sikre fred og global velstand, frihandel. Som konsekvens heraf ønsker vi, at alle handelsbarrierer mellem lande nedbrydes, og at der indgås forpligtende internationale aftaler til afvikling af såvel toldmure som subsidier. Desuden vil en sådan frihandel løfte den tredje verden ud af fattigdom, hvorfor vi ønsker at afskaffe den ineffektive og dyre udviklingsbistand. ET FORSVAR VI KAN VÆRE BEKENDT Et stærkt forsvar i en turbulent verden Forudsætningen for en liberal udenrigsdagsorden, er et effektivt og professionelt militær samt stærke alliancer. Forsvaret skal have adgang til det nyeste og bedste udstyr, og som et lille land skal vi investere betragtelige ressourcer i forsvaret for at have reel indflydelse. På baggrund af den forsvarspolitiske retning og økonomiske ramme udstukket af politikerne, er det forsvaret selv der skal afgøre hvad der skal investeres i. Forsvaret ved bedst selv hvad det har brug for. Vi skal bygge vores forsvar op om vores alliancer. Danmark er afhængig af NATO, og NATO er det primære instrument igennem hvilket, vi har vores territorial forsvar, og praktiserer vores udenrigspolitiske målsætninger, hvor militær magt er påkrævet. Øvrige forsvarssamarbejder, værns-integrering, fælles øvelser og fælles militære efterretninger er dog væsentlige instrumenter, hvis Danmark skal være en integreret del af den vestlige verdens fælles forsvar. 23 Med et fælles internationalt forsvar, følger sig også forpligtelser overfor de øvrige medlemslande, i blandt andet NATO. Vi skal til hver en tid leve op til de forpligtelser, vores samarbejdspartnere stiller til os. EUROPÆISK SAMARBEJDE EU er fredens og frihedens projekt. Bag det EU, som vi kender i dag, ligger tanken om at knytte de europæiske lande tættere sammen gennem frihandel og fri bevægelighed for kapital og arbejdskraft, hvorved fremtidige konflikter og krige undgås. I Venstres Ungdom kæmper vi for en styrkelse af netop disse principper frem for et overreguleret og for bureaukratisk EU. Der skal være større fokus på integration i dybden, men som udgangspunkt skal EU være åben for alle europæiske lande, der opfylder københavnerkriterierne. Et åbent EU EU mangler gennemsigtighed og der er behov for, at den generelle struktur i EU reformeres på en sådan måde, at EU kommer tættere på den enkelte borger og bliver mere demokratisk. VI skal aktivt kæmpe for at mindske det demokratiske underskud i den Europæiske Union. Selvom EU’s grundtanker bygger på frihandel, er realiteten i dag, at EU fører en protektionistisk handelspolitik i forhold til resten af verden. EU skal afvikle sine erhvervsstøtteordninger og toldbarrierer. EU’s økonomiske størrelse skal i langt højere grad bruges til at skabe forandring i hele verden. EU har et enormt ansvar for verdensfreden, menneskerettighederne og demokratiets udvikling. Derfor skal EU kæmpe aktivt imod brud på menneskerettighederne. DANMARK SOM KLIMA FORBILLEDE I Venstres Ungdom anerkender vi, at klimakrisen er en af vor tids største globale kriser. Det er en krise, som Danmark aktivt må tage del i at løse. Selvom Danmark blot udgør 0,1% af den samlede globale udledning, er det vigtigt, at vi bidrager til at løse de globale udfordringer og ikke kun koncentrere os om vores egen promille. International klimahandling I overensstemmelse med anbefalingerne fra det internationale klimapanel skal indsatsen for at modvirke den globale opvarmning styrkes hurtigst muligt. Det kræver et stærkere internationalt samarbejde, og at vi indgår i store forpligtende europæiske og internationale aftaler. Vi skal i Danmark, 24 ligesom i resten af den vestlige verden, gå forrest i den grønne omstilling. Vores velstand gør, at vi har potentialet til at udnytte vores ressourcer p å bedst mulig vis for at fremme grøn omstilling samtidig med teknologisk- og økonomisk udvikling. Ved at sikre en grøn omstilling i samspil med vækst og velstand kan vi gøre Danmark til et foregangsland til inspiration for resten af verden. En mere bæredygtig verden kræver, at hele verden tager ansvar. Fælles ansvar for fremtiden Vi har alle et fælles ansvar for den grønne omstilling, og det er derfor vigtigt, at borgerne føler medansvar og spiller en aktiv rolle. Dette skal gøres ved at konkurrenceevnen sikrer en markedsbaseret og samfundsøkonomisk fornuftig klimaløsning, og ved at man selv betaler for den udledning, man pådrager kloden. Vi anser ogs å lokal forankring for at være et bærende element i udviklingen. Samtidig skal politiske reformer, hvor vi følger Det Økonomiske Råds anbefalinger, danne grobund for, at det er attraktivt for både enkeltindivider og virksomheder at træffe bæredygtige valg. ## https://vu.dk/arbejdsmarked-beskaeft Drop lukkeloven – lad det være op til de erhvervsdrivende (2024) Den danske lukkelov foreskriver, at butikker med detailsalg ikke må holde åbent på specifikke helligdage, dog undtaget butikker med omsætning under 43,4 millioner kroner årligt. I tidernes morgen blev forbuddet mod at drive eksempelvis detailforretning på helligdage lavet på baggrund af, ”at der ikke måtte foretages noget, hvorved gudstjenesten forstyrres”. Vi kan vist roligt sige, at tiderne er løbet fra sådanne formuleringer, og derfor skal staten eller kirken selvfølgelig ikke bestemme, hvornår jeg må købe bacon eller havregryn. Derfor mener Venstres Ungdom, at vi skal afskaffe lukkeloven og lade de erhvervsdrivende selv styre deres lukketider. Støt afskaffelsen af efterlønnen (2024) I 1979 havde vi en anden Frankenstein regering bestående af S og V. Midterregeringen vedtog og grundlagde efterlønnen med den begrundelse, at de ældre burde give plads for de unge arbejdsløse og på den måde sænke ungdomsarbejdsløsheden, da den var meget høj dengang, og dermed lokke de ældre ud af arbejdsmarkedet. Efterlønnen var en form for før pension, der var aldersbestemt og ikke helbredes bestemt. Man finder senere ud af, at det var alt for dyrt at lokke ældre ud af arbejdsmarkedet, plus arbejdsløsheden var faldet, så i dag er man i gang med at udfase efterlønnen, og det bakker VU selvfølgelig op om. Afskaf Arnepensionen (2024) Arnepensionen var et fupnummer, der skulle få en masse medlidenhed til Arne op til valget i 2019. Det, Arnepensionen gør, er, at man kan komme på folkepension tre år tidligere, hvis man har været på arbejdsmarkedet i 44 år, både deltid og fuldtid. Det skal ikke handle om, hvor lang tid man har været på arbejdsmarkedet, men om nedslidning. Derfor går VU ikke ind for Arnepensionen, men for seniorpensionen, der gør, at man kan komme tidligere på pension, hvis man er blevet nedslidt. Stop aldersdiskrimination mod kompetencestærke unge mennesker (2024) I dag frasorterer vi unge arbejdere ikke ud fra deres kompetence, men ud fra deres alder. Hvad gør en 11-årig ukvalificeret til at gå med aviser? Hvad gør, at en 13-årig ikke må lave mad eller sidde i kassen? I en tid, hvor arbejdskraft er den nye valuta, har vi ikke råd til at sige nej til god arbejdskraft. I VU går vi selvfølgelig ikke ind for børnearbejde. Derfor mener VU, at det, ligesom med alle andre regler og reguleringer inden for arbejdsmarkedet, skal være op til arbejdsmarkedsparter at bestemme arbejdstid og krav til børn. Uanset resultatet vil børn lære og få gode værdier med sig resten af livet ved at arbejde, og ja det er børn, men da mange 11-årige kan læse, skrive og regne, kan de selvfølge også skrive deres navn på en kontrakt. Afskaf folkepensionen (2024) Da liberalismen handler om muligheder og ikke om lighed, og vi er en liberal forening, skal der selvfølgelig ikke gives tilskud, medmindre man har haft en skade gennem livet, der har gjort, at man ikke har kunnet arbejde. Da pengene er bedst brugt i borgernes hænder, skal man i stedet udvide seniorpensionen, hvor man skal have lægeerklæring for at få støtte. Det vil også medføre et samfund, hvor man tager mere ansvar for sig selv og ens fremtid. Åben for udenlandsk arbejdskraft (2024) Vi er i en tid, hvor stort set alt, hvad der hedder arbejdskraft i Danmark, er i arbejde, hvilket selvfølgelig er fantastisk, men ikke desto mindre skriges der efter arbejdskraft mange steder fra som lærere, sygeplejersker, læger og ikke mindst skriger det private erhvervsliv efter arbejdskraft. Der er mange løsninger på problemet. En af dem er at hente arbejdskraft udefra. Derfor mener Venstres Ungdom, at vi skal åbne for mere udenlandsk arbejdskraft. Liberaliser reglerne om arbejdstid for ungarbejdere (2023) Ungarbejderne skal have mere frihed til at bestemme deres arbejdstid. Der findes i dag en masse regler om, hvornår og hvor meget ungarbejdere må være på arbejde. De regler gør det svært at arbejde mere i sommerferien, hvor unge ellers har fritiden til det. Det kan ellers være gavnligt for unge at arbejde meget i sommerferien. De unge må maksimalt arbejde lige så lang tid som de voksne i samme fag med maksimalt 40 timer om ugen, hvor der findes en arbitrær undtagelse for landbruget. Man kan sagtens forestille sig andre erhverv og familievirksomheder, hvor det kan være hensigtsmæssigt, at unge kan arbejde i længere tid. Det skal staten ikke bestemme. Så længe vilkårene for de unge er i orden på arbejdspladsen, og forældrene har givet tilladelse til det, er der ingen grund til, at de unge ikke skal have mulighed for at arbejde i lang tid. Derfor mener Venstres Ungdom, at vi skal liberalisere reglerne om arbejdstid for ungarbejdere. Et opgør med aldersdiskrimination mod unge (2023) I Danmark har vi normaliseret aldersdiskrimination mod unge. Det er blevet normalt, at unge fyres fra deres job i en dagligvarebutik, når de bliver 18 år gamle. Det er blevet normalt at give en lavere løn til ungarbejdere end ældre med samme job. Mange unge over 18 rammes også af aldersdiskrimination på arbejdsmarkedet. Hver tredje i aldersgruppen 18-29 år oplever nemlig aldersdiskrimination. Alle mennesker har ret til ikke at blive diskrimineret. Venstres Ungdom kæmper som ungdomsparti for alle unges rettigheder mod diskrimination, heriblandt at blive diskrimineret bare for at være ung. Derfor mener Venstres Ungdom, at vi skal have et opgør med aldersdiskrimination mod unge. Kan du arbejde, skal du arbejde! (2023) Danskerne lever længere, og der findes bedre muligheder for at blive ældre, eftersom der hele tiden forskes i, hvordan vi kan gøre folk sundere. Der skal samfundet også kunne følge med, og derfor skal pensionsalderen følge den gennemsnitlige levealder i Danmark, så pensionsalderen hele tiden afspejler, hvordan samfundet ændrer sig, og at vi har en stat, som ikke går statsbankerot, fordi den skal udbetale pension til flere og flere ældre. Unge skal have bedre vilkår på arbejdsmarkedet (2023) Unge mellem 13-17 år bør stifte bekendtskab med arbejdsmarkedet så tidligt som muligt og skabe sig erfaringer på arbejdsmarkedet til gavn for en kommende uddannelse. For at sikre at unge kan komme tidligere ud på arbejdsmarkedet, skal vi gøre det nemmere for virksomhederne at have unge ansat. Det skal være trygt og sikkert at arbejde for de unge, men på den anden side bør unødvendig regulering afvikles. Afskaf aktivitetstillægget (2023) Aktivitetstillægget i dag gør, at nogle unge får en dobbelt så høj ydelse, hvis de er aktivitetsparate i stedet for jobparate. Det skaber et stærkt negativt incitament til ikke at være aktivt uddannelses- eller jobsøgende, som bør afvikles. Vi mener derfor, at det bør afskaffes helt. Special Job-ordning for funktionsnedsatte (2023) Muligheden for at have en indkomst og oplevelsen af at tjene egne penge er en frigørelse. Derfor er det vigtigt, at vi som samfund kan samarbejde om at udvikle arbejdsformer, der kan give flest muligt mennesker den mulighed. Vi foreslår et samarbejde mellem grundskolerne og udvalgte arbejdspladser om at skabe en speciel-job-ordning, som rummer unge 10. klasser med funktionsnedsættende diagnoser. Disse arbejdspladser vil modtage et forhøjet skattefradrag for at tage eleven et aftalt antal skoledage om ugen i en 2-3 måneders periode, hvorefter virksomheden frivilligt kan vælge at tilbyde eleven en fastansættelse. Vores samfund skal skubbe på for alternative arbejdsformer, der rummer flere typer af mennesker. Det er både godt for individet og godt for arbejdsmarkedet. ## https://vu.dk/boligpolitik Huslejereguleringsloven har intet godt gjort (2023) Vi bliver nødt til at afregulere boligmarkedet med det samme. Det inkluderer også at fjerne loftet for, hvor meget man må tage i leje – den såkaldte huslejereguleringslov. Selvom det ikke intuitivt lyder som noget, der vil være til gavn for lejerne, så er tilfældet faktisk det modsatte. Vi har en akut boligmangel, der især er udtalt i de større byer, og så længe vi bedriver en så stram boligregulering, kommer udbuddet af boliger simpelthen til at være alt for småt og derfor umulig for nye lejere at komme ind på. En mere liberal boligpolitik vil derfor være til gavn for lejerne, såvel som udlejere og samfundet generelt. ## https://vu.dk/eu-politik Fuldgyldigt medlem af frihandelsunionen (2025) Danmark er en del af EU’s indre marked og frihandelsunion – men euroforbeholdet begrænser reel frihandel. Kronen er allerede bundet til euroen, men vekselsgebyrer og valutausikkerhed er stadig en byrde for virksomheder og borgere. Vi følger Den Europæiske Centralbanks (ECB) politik uden indflydelse, og det er både økonomisk uforsvarligt og politisk uambitiøst. Ved at indtræde i eurofællesskabet kan vi opnå en højere grad af frihandel, indflydelse på pengepolitikken i ECB og udbrede vores kultur i hele EU med danske motiver på euroen. Derfor mener Venstres Ungdom, at euroforbeholdet skal afskaffes. Udvid CO2-kvoterne (2023) ”Fælles eje” ligger ikke godt i munden i Venstres Ungdom. Alligevel må vi anerkende, at klimaet er vores fælles eje. Derfor har ingen ret til at skade klimaet uden at betale. EU’s CO2-kvoter er den perfekte internationale løsning, som bruger markedsmekanismen til at nedbringe CO2-udledningerne. Dog er det ikke alle brancher, der er forpligtiget til at bruge CO2-kvoter for at udlede CO2. Det er for dårligt. Derfor mener Venstres Ungdom, at alle, der udleder CO2, skal købe CO2-kvoter. Vedtag en Europæisk Taiwans Relations Act (2023) Taiwan er ikke blot en øgruppe med over 23 millioner indbyggere. Det er en selvstændig stat. Grundet et-Kina-politikken skal Danmark og EU ikke anerkende Taiwan som en nation. Dog er Taiwan de-facto selvstændig. Hver dag lever Taiwans befolkning under trusler fra Kinas kommunistiske parti. Taiwan har bug for stærke økonomiske bånd til EU samt muligheden for at importere våben fra EU-medlemslande. Derfor skal EU indføre lovgivning baseret på den amerikanske ”Taiwan Relations Act”. ## https://vu.dk/forsvars-politik A-våben i Danmark – ja tak! (2025) Danmark er en troværdig allieret i NATO, men uden atomvåben står vi med tomme trusler i en verden, hvor afskrækkelse er alt. Hvis vi vil tages seriøst af fjender som Rusland og Kina, må vi også turde tage ansvar for vores egen og Europas sikkerhed. Derfor mener Venstres Ungdom, at Danmark skal åbne op for placering af atomvåben på dansk jord i tæt samarbejde med vores NATO-allierede. Det vil styrke vores sikkerhed, vores internationale vægt og sende et klart signal: Danmark bøjer sig ikke for trusler. Danmark som globalt forsvarscenter: Styrk forsvarssamarbejdet (2025) I en usikker verden er det nødvendigt for Danmark at opretholde et stærkt forsvar og samtidig engagere sig aktivt i forsvarssamarbejder på globalt plan. Danmark skal spille en central rolle i at styrke internationale forsvarssamarbejder, herunder gennem NATO og bilaterale aftaler med andre liberale demokratier. Danmark skal øge sit forsvarsbidrag og sikre, at vores militære kapaciteter er blandt de bedste i verden. Vi skal også sikre, at NATO’s forsvarsstyrker er effektive og klare til at reagere på globale trusler, og samtidig fremme forsvarsintegration i EU for at kunne håndtere regionale konflikter. Venstres Ungdom mener derfor, at Danmark bør styrke sit forsvar og engagere sig aktivt i globale forsvarssamarbejder for at beskytte både nationale og internationale interesser. 1. brigade skal være 1. prioritet (2024) Venstres Ungdom mener, at første prioritet for oprustningen af Forsvaret skal være at sikre en komplet og kampklar 1. brigade. En fuldt udstyret og operativ brigade er afgørende for Danmarks evne til at forsvare sig selv og støtte allierede i krisesituationer. Dette vil styrke vores nationale beredskab og sikre, at Danmark kan agere hurtigt og effektivt i internationale militære operationer. Minimum 3% på krudt og kugler (2024) På trods af, at man har indgået et historisk forsvarsforlig, som tilfører Forsvaret mange milliarder til oprustning, har man formået at melde afbud til en vigtig NATO-øvelse på grund af pengemangel. Derfor skal Danmark forpligte sig til at anvende minimum 3% af BNP på forsvaret for at sikre national sikkerhed og opfylde internationale forpligtelser. Denne investering skal styrke vores forsvarskapacitet, fremme stabilitet i NATO-samarbejdet og sikre en robust respons på globale trusler. Regeringen opfordres til at implementere denne beslutning med øjeblikkelig virkning og sikre nødvendige ressourcer til en vedvarende opfyldelse af målet. Arktis i fokus (2024) I løbet af de sidste år er Arktis begyndt at spille en større og større rolle. Klimaforandringerne og den svindende polaris har afgørende betydning for det arktiske område, hvad der før var is, vil i fremtiden blive til et nyt farvand. Danmark og Rigsfællesskabet besidder kæmpemæssige arealer deroppe, og det gør russerne uheldigvis også. Desværre er vores forsvar i sin nuværende form bare ikke i stand til overhovedet at kunne overvåge området. I Arktis sejler Danmark lige nu i en tømmerflåde, imens hajerne kredser om os, de kan lugte blod. Hvis vi ikke har lyst til at blive misbrugt af stormagterne, så er vi simpelthen nødt til at være bedre oprustet. Venstres Ungdom mener derfor, at der skal bruges markant flere penge på det danske forsvar, hvoraf der heftigt skal investeres i midler til brug i Arktis. Afskaf værnepligten og indfør værneret (2023) Forsvaret har så stor en tilslutning i forvejen af folk, som ønsker at forsvare deres land. VU ønsker, at de, som søger militæret, er folk, der ønsker at være i militæret. Man skal sørge for at ligestille kvinder og mænd og stille samme krav uanset køn. På denne måde vil man sikre sig, at tilslutning stadig er høj til forsvaret. Hvis Danmark ikke er et land værd at beskytte, har vi helt klart flere indenrigsproblemer end værnepligten. Lad falde, hvad ikke kan bestå. ## https://vu.dk/it-politik Integrér teknologi og AI ansvarligt i undervisningen, i stedet for at frygte det (2023) Den teknologiske udvikling går hurtigt, og det skal vores uddannelsesinstitutioner afspejle. Hvis vores løsning er at skabe forbud efter forbud, vil udviklingen løbe fra os. Vores uddannelsesinstitutioner bør derfor inkorporere teknologi og AI i undervisningen, hvor det er relevant, så eleverne kan blive teknologisk stærke og integrerede i den teknologi, som er vores hverdag på nuværende tidspunkt. ## https://vu.dk/klima-og-energipolitik Europæisk grøn konkurrence uden smuthuller – Udvid ETS og CBAM (2025) Klimaforandringerne er den største udfordring, vi står overfor i dag. Alle må bidrage til løsningen – og ingen har ret til at skade klimaet uden konsekvenser. EU’s CO2-kvoteordning (ETS) har spillet en central rolle i at reducere CO2-udledningerne i mange europæiske sektorer. Dog er det fortsat ikke alle industrier og sektorer, der er underlagt kvoter. Dette er en skævhed, der skal rettes op på. Alle, der udleder CO2, bør være forpligtet til at købe CO2-kvoter, og kvoteordningen bør udvides til at inkludere flere sektorer og brancher. Dog kan det ikke ignoreres at dette kunne resultere i at virksomheder udenfor EU ender med at udkonkurrere de europæiske på et uretmæssigt fossilt grundlag – og dermed skabe lækage. Dette kan modvirkes ved at beskatte CO2-en i vare ved import – et tiltag der ikke bare ville eliminere alt lækage, men endda reducere CO2 udslip uden for Europa. Venstres Ungdom mener, at EU bør udvide CO2-kvotesystemet og indføre CBAM, så alle, der udleder CO2, betaler for deres forurening, uden lækage. Anden akt af vindmølleeventyret – Jysk Backbone (2025) Danmark skal være foregangsland for udfasning af fossile brændsler og grøn vækst. Produktion af brint er essentiel for at opnå dette mål, og af den grund skal vi også have infrastrukturen til at kunne imødegå kommende efterspørgsel og produktionskapacitet. Dette kræver, at vi etablerer en brintforbindelse fra den jyske vestkyst til Tyskland. Dette er et konkret eksempel på, hvordan man med politisk investering kan gøre landet rigere og grønnere, hvilket er afgørende for den grønne omstilling på globalt plan. Røret vil skabe en dansk-tysk brintforbindelse til fordel for europæisk, bæredygtig energiuafhængighed, mens Danmark og dansk erhvervsliv vil nyde en økonomisk gevinst heraf. Derfor mener Venstres Ungdom, at der skal etableres et brintrør med høj kapacitet i fuld størrelse fra den jyske vestkyst til Tyskland Få andelsbevægelsen tilbage i den grønne omstilling (2025) Der kan ikke være nogen tvivl om for den grønne omstilling, at det er vigtigt at få borgernes opbakning. Det er andelsbevægelsens ideer en løsning på. Det skal kunne være muligt for borgere at samle sig og eksempelvis i samarbejde med en virksomhed at etablere en vindmølle, solcellepark eller andet grøn teknologi og være medejere af denne. Dette skal kommunen og staten gøre nemmere, mere tilgængeligt og mindre bureaukratisk for borgerne sådan at andelsbevægelsen kan blomstre igen. Dette kan eksempelvis gøres ved at kommunen er ansvarlig for miljøundersøgelsen og andre forberedende instanser. På denne måde vil VU sikre, at den grønne omstilling er noget, vi er sammen om. Farvel til ”Not in my backyard!” tankegangen, hvis vi gør vindmøller til pengetræer, vil alle plante en i deres baghave. Venstres Ungdom støtter den grønne trepartsaftale (2024) Venstres ungdom støtter den grønne trepartsaftale, som SVM-regeringen har indgået. I Venstres Ungdom er vi meget ambitiøse omkring den grønne omstilling og en bæredygtig udvikling indenfor alle vores erhverv, også landbruget. Med den grønne trepart har regeringen formået at skabe en historisk aftale, både med opbakning fra Landbrug & Fødevarer og Danmarks Naturfredningsforening. At disse to organisationer har indgået en aftale, i samarbejde med regeringen har indgået en aftale, viser, at regeringen tager den grønne omstilling i landbruget meget seriøst. Denne trepartsaftale skal Venstres Ungdom selvfølgelig bakke op om. Beskat CO2-udledning, beløn CO2-fangst (2023) En øget mængde CO2 i klodens atmosfære er problematisk. Det leder til global opvarmning og alle de problemer, som følger heraf. Af den grund er det også vigtigt at mindske vores forøgelse af CO2-mængden i atmosfæren. En ensartet CO2-afgift er det økonomisk mest effektive redskab til at mindske CO2-udledningen. På den måde bliver det også lettere for den private sektor såvel som den individuelle forbruger at tage det grønne valg og hermed ansvar for klimaet. Men når man skal beskattes for at udlede CO2, skal man ligeledes også belønnes for at indfange den. Derfor mener Venstres Ungdom, at der skal indføres ensartet CO2-afgift for udledning af CO2 samt en kompensation af samme størrelse for fangst af CO2. ## https://vu.dk/kulturpolitik BEVAR KONGEHUSET (2024) I Danmark er vi så heldige at have en institution, der fungerer som et unikt samlingspunkt for hele landet, og som formår at bringe individer sammen på kryds og tværs af geografiske, økonomiske, kulturelle og politiske forskelle. Denne institution er samtidig økonomisk rentabel for Danmark. Derfor er det sund fornuft at bevare det danske kongehus, som størstedelen af befolkningen holder så meget af. Derfor mener Venstres Ungdom, at vi skal bevare kongehuset. Reformering af kongehuset (2024) Kongehusets apanage er i 2024 sat op og modtager nu 144 mio. kr. årligt i apanage. Udover det modtager de penge til blandt andet vedligeholdelse af slotte, sikkerhed osv., ledende økonomer estimerer, at det koster 400 mio. om året, hvilket er alt for meget. Disse penge kunne bruges på meget andet såsom skattelettelser, en tredje limfjordsforbindelse eller fjernelse af afgifter. Man kan se på at reformere og modernisere kongehuset, således områder som apanage kan lempes. Man kan også skue mod Storbritannien, hvor kongehuset er tæt på selvforsørgende ved at åbne sine slotte og grunde op til turisme eller leje dem ud. På denne måde kan kongehuset reformeres og moderniseres, så det vil være billigere, end det er nu. Derfor mener vi i Venstres Ungdom, at apanagen bør være lavere, og at man skal undersøge muligheden for at være selvforsørgende. Gør Grundlovsdag til Danmarks officielle nationaldag (2024) Danmark er et af de eneste lande, der ingen nationaldag har. I en tid med stigende polarisering, hvor onde tunger forsøger at skabe splid ved at opstille modsætningsforhold som f.eks. ung mod gammel og land mod by, så er der i højere grad brug for noget, der kan samle os som nation. At indføre Grundlovsdag som en officiel festlig nationaldag vil styrke sammenhængskraften og følelsen af national identitet og tilhørsforhold, hvor vi her kan fejre Danmark, grundlovens indførelse og dermed demokratiet og vores fælles frihedsrettigheder, som vores samfund lige siden har centreret sig om, og som er ting, som folk i andre lande er villige til at dø for. Derfor mener Venstres Ungdom, at vi skal gøre Grundlovsdag til Danmarks officielle nationaldag. Vi støtter højesteretsdommen fra 2023, der liberaliserer flagloven (2024) Foruden en række nordiske flag samt EU- og FN-flaget var det forbudt i Danmark at hejse andre flag end Dannebrog, medmindre man havde fået særlig tilladelse af det lokale politi. I Venstres Ungdom mener vi, at den private ejendomsret vejer tungere end de danske flagregler. Alle personer i Danmark skal derfor have ret til at flage med, hvad de vil, hvornår de vil på deres egen private grund. Derfor støtter Venstres Ungdom højesteretsdommen fra 2023. Neutrale autoriteter – ingen religiøse eller politiske symboler hos autoritetsfigurer (2024) Autoritetspersoner skal være neutrale. Soldater skal forsvare vores land for enhver pris. Dommerne skal dømme uden fordomme. Og politibetjente skal opretholde lov og orden i hele landet. I disse jobs går stillingen forud for personen. Man er i sit hverv, noget større end blot sig selv og tjener et højere formål. Derfor skal politibetjente, dommere og soldater ikke bære religiøse symboler i tillæg til deres uniform. For netop disses uniformer er et udtryk for den tillid, troværdighed og autoritet, vi tillægger deres stillinger, og enhver forurening af uniformens symbolisme er med til at illegitimere deres autoritet som helhed. Det kan ikke nytte noget, at vi har soldater rendende rundt med en hijab slynget om hovedet eller en dommer siddende med kalot. Venstres Ungdom mener derfor, at politibetjente, soldater og dommere ikke skal bære synlige religiøse eller politiske symboler udover deres allerede eksisterende uniform. Et frit kulturliv (2024) Kulturinstitutioner, der lever på offentlige tilskud, står over for skæve incitamentsstrukturer med krav om lave deltagertal for at modtage støtte, som en niche kulturinstitution skader kulturens vækst og tilgængelighed. Dette er uhensigtsmæssigt og hindrer kulturel udvikling. Vi opfordrer til en reform af tilskudsstrukturerne, så støttebeløb i højere grad belønner kulturtilbud, der når ud til brede publikum og fremmer kunstnerisk innovation. En klar armslængde mellem politik og kultur skal sikres, så kulturen forbliver uafhængig og kritisk. Kommunernes overforbrug af kunst bør stoppes, så kulturen ikke er afhængig af kommunale smagsdommere. I stedet skal kulturen være funderet i civilsamfundet og det frie marked. Privatisér Danmarks Radio (2024) Hvorfor betale for noget, man ikke bruger. Hvor mange vælger aktivt at se programmer på dr.dk’s hjemmeside? Lige nu betaler vi licens til Danmarks Radio gennem den skat, vi betaler. Hvorfor kan DR ikke være en streamingtjeneste som alle andre? Vi vælger selv Netflix, Viaplay, TV2 Play osv., men vi vælger ikke nødvendigvis aktivt DR, og alligevel betaler vi. AFSKAF DR’S LICENS OG GØR DET TIL EN STREAMINGTJENESTE! Retten til at stemme fra skattely (2024) For at kunne stemme i Danmark kræver det fast bopæl i landet. Hvilket betyder at cirka en kvart million danske statsborgere bosat uden for Danmark er uden stemmeret. Disse danskere kan være nogle af vores bedste repræsentanter i omverdenen, og hos dem hvor danskhed har den største betydning. Danmarks krav om fast bopæl er en af de mest restriktive i verden og hører ikke til i en tid, hvor verden bliver mindre og mindre. Derfor mener Venstres Ungdom, at Grundloven skal ændres således, at fast bopæl i Danmark ikke er påkrævet for at kunne stemme til Folketinget. Afskaf kunststøtten (2022) Kunststøtten tager 480 mio. kr. fra helt almindelige hårdtarbejdende danskere, og giver dem til en lille elite. Det er ikke statens opgave at omfordele penge fra borgerne til enkelte grupper af kulturlivet der skal være smagsdommere for hvad kunst er. Statens kunststøtte er et misbrug af statens penge, og kan disse kunstnerne ikke leve af deres kunst, er der gode muligheder for at finde beskæftigelse i de produktive erhverv. Vi ønsker et frit og dynamisk kulturliv og et opgør med en passiviserende stat, der kvæler det private initiativ. Derfor ønskes der med denne resolution at få fjernet statslig støtte til Arkitektur, design og kunsthåndværk, billedkunst, film, litteratur, musik og scenekunst. Så der stadig er plads til at kommunerne kan have et lokalt forankret kulturliv med gode sportsforeninger der er med til at sikre sammenhængskraften. Modtage blod som barn Jehovas vidner (2022) I VU tror vi på at statens rolle i det liberale verdensbillede kæmper for individernes rettigheder, blandt andet retten til egen krop, derfor synes vi ikke at familier skal have lov til at sige nej til at lade børn modtage blod, som blandt andet Jehovas Vidner gør i dag. Stop statsstøttet smagsdommeri – nedlæg etisk råd (2022) Folketingets medlemmer er valgt til at tage beslutninger – også om etiske svære dilemmaer. Desværre har vi i dag Etisk Råd, som i praksis fungerer som politiske smagsdommere, der de facto tager beslutninger om vigtige politiske emner, som i stedet burde debatteres partierne og politikerne imellem. På mange måder giver det mening, at såkaldte eksperter giver deres perspektiv tilkende i forbindelse med udarbejdelsen af lovgivning, men der findes i forvejen et hav af NGO’er, interesseorganisationer og andre med ekspertviden, som giver deres mening tilkende ifm. lovudarbejdelsen, uden at de er støttede af staten. Derfor skal vi afskaffe Etisk Råd, og dermed fjerne alt statsstøttet smagsdommeri. ## https://vu.dk/kulturpolitik-3 BEVAR KONGEHUSET (2024) I Danmark er vi så heldige at have en institution, der fungerer som et unikt samlingspunkt for hele landet, og som formår at bringe individer sammen på kryds og tværs af geografiske, økonomiske, kulturelle og politiske forskelle. Denne institution er samtidig økonomisk rentabel for Danmark. Derfor er det sund fornuft at bevare det danske kongehus, som størstedelen af befolkningen holder så meget af. Derfor mener Venstres Ungdom, at vi skal bevare kongehuset. Reformering af kongehuset (2024) Kongehusets apanage er i 2024 sat op og modtager nu 144 mio. kr. årligt i apanage. Udover det modtager de penge til blandt andet vedligeholdelse af slotte, sikkerhed osv., ledende økonomer estimerer, at det koster 400 mio. om året, hvilket er alt for meget. Disse penge kunne bruges på meget andet såsom skattelettelser, en tredje limfjordsforbindelse eller fjernelse af afgifter. Man kan se på at reformere og modernisere kongehuset, således områder som apanage kan lempes. Man kan også skue mod Storbritannien, hvor kongehuset er tæt på selvforsørgende ved at åbne sine slotte og grunde op til turisme eller leje dem ud. På denne måde kan kongehuset reformeres og moderniseres, så det vil være billigere, end det er nu. Derfor mener vi i Venstres Ungdom, at apanagen bør være lavere, og at man skal undersøge muligheden for at være selvforsørgende. Gør Grundlovsdag til Danmarks officielle nationaldag (2024) Danmark er et af de eneste lande, der ingen nationaldag har. I en tid med stigende polarisering, hvor onde tunger forsøger at skabe splid ved at opstille modsætningsforhold som f.eks. ung mod gammel og land mod by, så er der i højere grad brug for noget, der kan samle os som nation. At indføre Grundlovsdag som en officiel festlig nationaldag vil styrke sammenhængskraften og følelsen af national identitet og tilhørsforhold, hvor vi her kan fejre Danmark, grundlovens indførelse og dermed demokratiet og vores fælles frihedsrettigheder, som vores samfund lige siden har centreret sig om, og som er ting, som folk i andre lande er villige til at dø for. Derfor mener Venstres Ungdom, at vi skal gøre Grundlovsdag til Danmarks officielle nationaldag. Vi støtter højesteretsdommen fra 2023, der liberaliserer flagloven (2024) Foruden en række nordiske flag samt EU- og FN-flaget var det forbudt i Danmark at hejse andre flag end Dannebrog, medmindre man havde fået særlig tilladelse af det lokale politi. I Venstres Ungdom mener vi, at den private ejendomsret vejer tungere end de danske flagregler. Alle personer i Danmark skal derfor have ret til at flage med, hvad de vil, hvornår de vil på deres egen private grund. Derfor støtter Venstres Ungdom højesteretsdommen fra 2023. Neutrale autoriteter – ingen religiøse eller politiske symboler hos autoritetsfigurer (2024) Autoritetspersoner skal være neutrale. Soldater skal forsvare vores land for enhver pris. Dommerne skal dømme uden fordomme. Og politibetjente skal opretholde lov og orden i hele landet. I disse jobs går stillingen forud for personen. Man er i sit hverv, noget større end blot sig selv og tjener et højere formål. Derfor skal politibetjente, dommere og soldater ikke bære religiøse symboler i tillæg til deres uniform. For netop disses uniformer er et udtryk for den tillid, troværdighed og autoritet, vi tillægger deres stillinger, og enhver forurening af uniformens symbolisme er med til at illegitimere deres autoritet som helhed. Det kan ikke nytte noget, at vi har soldater rendende rundt med en hijab slynget om hovedet eller en dommer siddende med kalot. Venstres Ungdom mener derfor, at politibetjente, soldater og dommere ikke skal bære synlige religiøse eller politiske symboler udover deres allerede eksisterende uniform. Et frit kulturliv (2024) Kulturinstitutioner, der lever på offentlige tilskud, står over for skæve incitamentsstrukturer med krav om lave deltagertal for at modtage støtte, som en niche kulturinstitution skader kulturens vækst og tilgængelighed. Dette er uhensigtsmæssigt og hindrer kulturel udvikling. Vi opfordrer til en reform af tilskudsstrukturerne, så støttebeløb i højere grad belønner kulturtilbud, der når ud til brede publikum og fremmer kunstnerisk innovation. En klar armslængde mellem politik og kultur skal sikres, så kulturen forbliver uafhængig og kritisk. Kommunernes overforbrug af kunst bør stoppes, så kulturen ikke er afhængig af kommunale smagsdommere. I stedet skal kulturen være funderet i civilsamfundet og det frie marked. Privatisér Danmarks Radio (2024) Hvorfor betale for noget, man ikke bruger. Hvor mange vælger aktivt at se programmer på dr.dk’s hjemmeside? Lige nu betaler vi licens til Danmarks Radio gennem den skat, vi betaler. Hvorfor kan DR ikke være en streamingtjeneste som alle andre? Vi vælger selv Netflix, Viaplay, TV2 Play osv., men vi vælger ikke nødvendigvis aktivt DR, og alligevel betaler vi. AFSKAF DR’S LICENS OG GØR DET TIL EN STREAMINGTJENESTE! Retten til at stemme fra skattely (2024) For at kunne stemme i Danmark kræver det fast bopæl i landet. Hvilket betyder at cirka en kvart million danske statsborgere bosat uden for Danmark er uden stemmeret. Disse danskere kan være nogle af vores bedste repræsentanter i omverdenen, og hos dem hvor danskhed har den største betydning. Danmarks krav om fast bopæl er en af de mest restriktive i verden og hører ikke til i en tid, hvor verden bliver mindre og mindre. Derfor mener Venstres Ungdom, at Grundloven skal ændres således, at fast bopæl i Danmark ikke er påkrævet for at kunne stemme til Folketinget. ## https://vu.dk/ligestillingspolitik Bryster der ryster (2025) I dag er det tilladt for mænd at gå i bare overkrop på gader og stræder. Denne mulighed har kvinder ikke. Hvis vi ønsker et ligestillet samfund, skal staten ikke diktere hvad kvinder har eller ikke har på. Derfor mener Venstres Ungdom, at det skal være tilladt for kvinder at flashe patter i det offentlige rum, ligeledes som det er for mænd. VU vil beskytte de kvindelige atleter (2024) I de netop overståede olympiske lege så vi, hvordan den moderne identitetspolitik ødelægger den professionelle kvindesport. Blandt andet så vi, hvordan kvindeboksningsfinalen var med to personer med XY-kromosomer. Det mener VU, ikke burde være tilladt, da det er til fare for de kvindelige atleter, og fordi det udvander produktet, samtidig med det potentielt også ødelægger drømmene for de mange piger og kvinder, der arbejder hårdt hver dag for at vinde medaljer. VU vil derfor forbyde personer med XY-kromosomer at deltage i kvindekategorien Nej til diskriminerende kvoter (2024) I Venstres Ungdom ser vi kun det enkelte individ, og det enkelte menneske skal kun vurderes på dets gøren og laden. Derfor er VU imod alle former for diskriminerende kvoter, hvad enten det gælder kønskvoter, hudfarvekvoter, seksualitetskvoter eller lign. Fire juridiske forældre (2023) Det skal være muligt at have op til fire juridiske forældre til et barn. Staten skal ikke bestemme over de danske familier, og siden mange familier allerede er planlagt således, ændrer det ikke på de liv, der leves i det ganske danske land, men derimod på forældrenes adgang til deres børn. Det handler om alt fra ret til at arve et efternavn, adgang til sundhedsinformation og AULA. I Venstres Ungdom anerkender vi forskellige familieformer, og vi mener ikke, at det er staten, der skal stå i vejen for, hvad den enkelte familie selv mener, er det rigtige for dem. Far og far – Venstres Ungdom anerkender medfærde på lige vilkår med medmødre (2023) To fædre, der gerne vil have et barn sammen i dag, bliver desværre bremset af staten på rigtig mange områder. I Venstres Ungdom mener vi, at et barn skal have en tryg opvækst med støttende forældre, og at mænd som kvinder kan varetage den opgave lige godt. En far skal have ret til sit eget barn, og derfor vil vi ligestille medfædre og medmødre, så barnet både kan arve et efternavn, formue og tage begge forældre med til lægen. Gud bevare CPR-registret (2023) I Danmark har vi et CPR-register, der opdeler køn på baggrund af et lige eller ulige nummer. Dette er så lille en indikator, som har så stor betydning for vores folkesundhed. VU mener, der er grundlæggende forskelle på mænd og kvinder. Og vores sundhed er en del af dem. Læge og andre faggrupper har ofte bruge for at kende vores biologiske køn, så vi kan modtage den bedste sundhedsfaglige hjælp. Derfor mener VU, at CPR-registret skal bevares, som det er. Barsel skal være øremærket barnet (2023) I Venstres Ungdom mener vi, at barsel skal være øremærket barnet. Det skal være den enkelte families ultimative valg at vælge, hvordan barslen skal deles. Når vi har øremærket barsel, frafalder den, hvis den forælder, den er øremærket, ikke tager barslen. Det er et statsligt overgreb som Venstres Ungdom siger nej til. ## https://vu.dk/miljoe-og-foedevarepolitik Tillad GMO! (2025) Danmark skal gå forrest i udviklingen af et mere effektivt, klimavenligt og fremtidssikret landbrug. Genetisk modificerede organismer (GMO) kan give højere udbytter og mere næringsrige afgrøder, samtidig med at de bliver mere modstandsdygtige over for skadedyrog sygdomme. Det betyder mindre behov for pesticider og en mere effektiv og bæredygtig fødevareproduktion, som mindsker belastningen af klima og miljø. Teknologien kan hjælpe os med at producere mere med færre ressourcer og styrke vores modstandskraft mod klimaforandringer og globale forsyningskriser. I stedet for at holde fast i forældede forbud og lade os styre af frygt, bør vi tage ansvar og udnytte de muligheder, forskningen og teknologien giver os. Derfor mener Venstres Ungdom, at vi bør tillade GMO i landbruget. Stop symbolpolitisk sorteringsvanvid! (2025) Socialdemokratiet indførte i 2020 et krav om affaldssortering i ti forskellige fraktioner for at fremme cirkulær økonomi og mindske ressourcespild. Intentionen er god, men systemet er blevet så komplekst, at det i praksis skaber mere spild og bureaukrati, end hvis man i stedet anvendte central robotstyret sortering. Dette underbygges af Rambølls livscyklusanalyse fra 2022, som viser, at graden af kildesortering er sat for højt. Selv ved høj sorteringsdisciplin blandt borgerne vil centraliseret eftersortering af restaffald – hvor plast og mad- og drikkekartoner sorteres med robotteknologi – give et markant bedre resultat for både genanvendelse og miljø. Venstres Ungdom foreslår derfor, at man som minimum samler restaffald, plast og mad- og drikkekartoner i én beholder og overlader sorteringen til avanceret robotteknologi. Det vil både øge genanvendelsen, lette byrden for borgerne og gøre affaldssystemet mere effektivt og miljøvenligt. Red miljøet – fjern afgifterne på fadøl! (2024) Det er næppe noget der siger dansk kultur som en god øl. Sagen er den, at vi står i en klimakrise, og vi må være klar på at tage konsekvenserne. Når det kommer til de gyldne dråber, så forholder det sig ydermere sådan, at fadøl faktisk er markant MINDRE miljøbelastende. Fustager kan nemlig genbruges i langt mere effektiv grad end flasker. Det er nemlig kun 1⁄3 del af CO2- udledningen på flaskeøl der kommer fra produktionen af øllen. Resten kommer fra transport og emballage bl.a. Derfor mener Venstres Ungdom, at vi skal redde miljøet ved at fjerne afgifterne på fadøl. Vi har kun en planet! Fjern landmændenes lænker og lad dem gå forrest i den grønne omstilling (2023) Landmænd beskyldes ofte som klimasyndere uden visioner for grøn omstilling. Ofte virker deres visioner også mere som tomme hensigtserklæringer end egentlige mål, der arbejdes mod. Men at skyde landmænd i skoene, at manglen på handling skyldes manglende vilje, er direkte forkert. Landmænd begrænses nemlig fra flere sider med endeløse og rigide regler og usikkerhed vedrørende støtteordninger. Et eksempel på et grønt benspænd er, at tilskudsordningerne i dag er rettet mod enkelte tiltag. Det dræber helhedsorienterede projekter, da de skal finansieres af målrettede tilskudsordninger med krav, der skal opfyldes isoleret. Et andet grønt benspænd kunne være den forvirring, der opstod, om hvorvidt der kan fås tilskud til §3-områder, der indgår i lavbundsprojekter, forvirring skaber tøven blandt landmænd, der ikke ved, hvor de står ift. finansiering. I Venstres Ungdom mener vi, at de rigide og uigennemskuelige tilskudsordninger lægger lænker på landmændene. Derfor skal der åbnes for mere fleksible tilskudsordninger såsom tilskud til helhedsorienterede projekter og ligeledes skabes mere gennemskuelige tilskudsregler – lad landmændene gå forrest i den grønne omstilling! ## https://vu.dk/oevrige Gør undervisning i Muhammedkrisen obligatorisk i folkeskolen (2025) I historiefaget i folkeskolen findes i dag en kanonliste med 29 historiske nedslag – fra Ertebøllekulturen til 11. september 2001. Muhammedkrisen er dog ikke med, som ellers markerede den største udenrigspolitiske krise for Danmark siden 2. verdenskrig og udløste voldsomme reaktioner verden over. Krisen blev symbol på mødet mellem ytringsfrihed og religiøs krænkelse og satte grundlæggende principper fra oplysningstiden og vestlige frihedsværdier på prøve. Muhammedkrisen bør indføjes som punkt nr. 30 på historiefagets kanonliste. Krisen rummer fagligt relevante temaer som ytringsfrihed, pressefrihed, globalisering og samfundets reaktion på kulturelt og ideologisk pres. En undersøgelse fra VIVE viser, at næsten hver fjerde lærer i gymnasiet og udskolingen fravælger at undervise i kontroversielle emner. VU mener derfor, at Muhammedkrisen skal tilføjes til historiefagets kanonliste for at ruste elevernes forståelse og deltagelse i et demokratisk samfund og komme lærernes selvcensur til livs ved udvikle et gennemarbejdet formaliseret undervisningsmateriale, så lærerne ikke overlades til egen vurdering i et potentielt betændt emne. ## https://vu.dk/religionspolitik Neutrale autoriteter – ingen religiøse eller politiske symboler hos autoritetsfigurer (2024) Autoritetspersoner skal være neutrale. Soldater skal forsvare vores land for enhver pris. Dommerne skal dømme uden fordomme. Og politibetjente skal opretholde lov og orden i hele landet. I disse jobs går stillingen forud for personen. Man er i sit hverv, noget større end blot sig selv og tjener et højere formål. Derfor skal politibetjente, dommere og soldater ikke bære religiøse symboler i tillæg til deres uniform. For netop disses uniformer er et udtryk for den tillid, troværdighed og autoritet, vi tillægger deres stillinger, og enhver forurening af uniformens symbolisme er med til at illegitimere deres autoritet som helhed. Det kan ikke nytte noget, at vi har soldater rendende rundt med en hijab slynget om hovedet eller en dommer siddende med kalot. Venstres Ungdom mener derfor, at politibetjente, soldater og dommere ikke skal bære synlige religiøse eller politiske symboler udover deres allerede eksisterende uniform. Bogafbrænding fordummer den frie debat. Forbud umuliggør den (2023) Ytringsfriheden er noget af det allermest dyrebare, et demokratisk samfund har at byde på. Som et liberalt folk er det vigtigt, at vi værner om frihedsrettigheder som denne. Demokratiske værdier deles desværre ikke i alle verdens lande. Særligt i Stormellemøsten har man set sig sur på ytringsfriheden. Attentatforsøget på Kurt Westergaard, angrebet på Charlie Hebdo og henrettelsen af Samuel Paty er blot få eksempler på de autokratiske forsøg på at indskrænke vores demokratiske rettigheder. I 2023 forsøges det igen med kravet om forbud mod koranafbrænding. Bogafbrændinger er som regel et forsøg på provokation som resultat af idioti, men det kan og må aldrig være årsag til indskrænkning af ytringsfriheden. Derfor mener Venstres Ungdom, at et ethvert form for forbud mod bogafbrænding er en uacceptabel indskrænkelse af ytringsfriheden. ## https://vu.dk/retspolitik-2 Overvågningssamfundet på to hjul: Et stelnummer tjek uden mistanke er et skridt for langt (2025) Fra 1. februar blev det muligt for politiet at stoppe tilfældige cyklister og kontrollere deres stelnummer uden mistanke. Vi mener, at denne praksis bør ændres, da den kan skabe unødig mistillid mellem borgerne og politiet, da man risikerer at blive stoppet uden grund. I Danmark har vi en høj grad af tillid til hinanden, og med denne lov vil man i fremtiden kunne blive mistænkt for tyveri eller hæleri, hvis man låner en vens cykel. Derfor bør politiets ret til at stoppe tilfældige borgere uden begrundet mistanke fjernes. VU støtter en afkriminalisering af stoffer (2025) Venstres Ungdom mener, at den nuværende narkotikapolitik ikke virker efter hensigten. Forbud og straf har ikke fjernet forbruget, men tværtimod skabt et illegalt marked og gjort det sværere at hjælpe misbrugere. Vi ønsker derfor at afkriminalisere brugen af stoffer, så personer med misbrug mødes med behandling og hjælp fremfor straf. Afkriminalisering er ikke det samme som legalisering, men et skridt mod en mere human og effektiv narkotikapolitik, hvor samfundet fokuserer på sundhed, oplysning og forebyggelse frem for straf. Legaliser hash (2025) Hash er i dag forbudt, men det skaber blot et stort sort marked og støtter organiseret kriminalitet. Samtidig viser forskning, at cannabis, især for voksne, er mindre skadeligt end alkohol, både fysisk og psykisk. Når hash sælges illegalt, risikerer brugerne at få produkter blandet med farlige stoffer som fentanyl. Ved at legalisere og regulere hash, kan man sikre renere og tryggere produkter og reducere kriminalitet. Derudover har cannabis en beroligende virkning, som mindsker vold og hærværk. Derfor mener VU, at hash bør produceres og sælges lovligt gennem certificerede firmaer, til gavn for både individ og samfund. Fingrene væk fra mine journaler, PET! (2025) Noget af det mest personlige i verden er ens beskeder, samtaler og ikke mindst sundhedsjournaler. Det kan derfor ikke være rigtigt at vi i et vestligt liberalt demokrati, skal mistænkeliggøre og overvåge almene borgere ved at lade efterretningstjenester kigge med når du skriver med kæresten, snakker med psykologen eller får stillet en diagnose. I Venstres Ungdom mener vi derfor, at efterretningstjenesterne ikke skal have adgang til personfølsomme oplysninger uden begrundet mistanke eller dommerkendelse. Legalisér peberspray (2024) I Venstres Ungdom mener vi, at man skal kunne forsvare sig selv med peberspray i den offentlige såvel som private sfære i en tid, hvor politiets ressourcer er begrænsede. Ret til at beskytte sig i eget hus (2024) Det er en helt grundlæggende rettighed at forsvare sin egen ejendom. I Danmark er det i dag desværre sådan, at denne rettighed ikke er tilstrækkeligt sikret. Det er fuldkomment utilstedeligt, at man ikke alene skal gå med frygten for overfald i egen ejendom, men også skal frygte, at et retmæssigt forsvar af sin private ejendom kan medføre en voldsdom. Hvis ikke man skal kunne forsvare sin egen ejendom uden at skulle straffes for dette, hvad skulle man så kunne forsvare? Udsættes man for et voldeligt overfald i sit eget hjem, så skal man kunne forsvare sig med mere end blot hårde ord. Derfor mener Venstres Ungdom, at man ikke skal kunne dømmes for selvforsvar af sin egen private ejendom. Et fængselsophold er ikke en ferie (2024) Der skal sættes en stopper for luksuriøse goder, som de indsatte i landets fængsler har adgang til. Det kan ikke være rigtigt, at man via et ophold i fængslet kan sikre sig udlandsrejser, dykkercertifikater eller mere. VU mener, at et fængsel er et fængsel og ikke en billet til underholdning på vores alles regning! Afskaf racismeparagraffen (2023) Racismeparagraffen (straffelovens paragraf 266b) er siden dets indførelse i 1939 blevet opdateret adskillige gange. I dag fører racismeparagraffen til brud på en af danskernes mest basale frihedsrettigheder – ytringsfriheden. Vi skal som folk og nation ikke have udstukket grænser af staten for, hvad vi må sige og ikke må sige. Det er kun op til den enkelte borger. Hvor er vi henne, når vi straffer danskerne for at sige hvad de mener? Det er en helt forkert retning at gå i. I Venstres Ungdom tror vi på, at danskerne skal have friheden til at sige, hvad de vil uden statens indblanding, og derfor vil vi afskaffe racismeparagraffen. Skyd ulven (2023) Hvis der skal være plads til ulven i den danske natur, må man også have lov at regulere bestanden. Man skal have muligheden for at skyde problem-ulvene. Landmænd lider under EU habitatdirektiv om at frede ulven. Hvis ulven er til gene, skal man naturligvis have muligheden for at skyde denne, ligesom man har med andre skadelige dyr. Man skal sikre den private ejendomsret, hvor man har muligheden for at skyde skadedyr på ens grund. ## https://vu.dk/skatte-og-finanspolitik Sænk Selskabsskatten (2025) Den høje selskabsskat i Danmark tvinger virksomheder til at betale skat af overskuddet i stedet for at geninvestere i vækst, innovation og arbejdspladser. Danmark har brug for et stærkere investeringsmiljø, som i dag halter gevaldigt, så investeringer og innovation kan skabe arbejdspladser og vækst til gavn for alle. En lavere selskabsskat styrker konkurrenceevnen, tiltrækker kapital og giver både virksomheder og borgere større frihed til at skabe værdi. Venstres Ungdom mener derfor, at selskabsskatten skal sænkes til 15%. Fjern momsen! (2025) I dag betaler vi alle sammen 25% i afgift til staten hver gang vi køber noget. En ting er afgiften, der gør et stort indhug i danskernes husholdningsbudgetter særligt i en tid med stigende fødevarepriser. Det vil gøre en massiv forskel for Martin og Maria, når de skal købe ind nede i Rema. Noget andet er den administrative byrde, der særligt rammer de mindre virksomheder virkelig hårdt, når der skal laves moms regnskab og som hvert år udgør en kæmpe udfordring rent administrativt. Venstres Ungdom mener derfor, at momsen skal fjernes, så danskerne kan få flere penge mellem hænderne, og virksomhederne skal bøvle med mindre bureaukrati. Afskaf arveafgiften (2025) Venstres Ungdom mener, at man skal afskaffe arveafgiften fuldstændig. Arveafgiften rammer familievirksomheder hårdt ved at man pludselig skal tage store lån for at betale arveafgiften. Desuden fører arveafgiften til, at mange bare giver arveforskud langt inden døden i stedet. Man straffer derfor arvingerne af tidligt og uventede døde ekstra hårdt. Samtidig kan arveafgiften lede til at arvinger presser deres familiemedlemmer til at give arveforskud, længe før de føler sig tilpas med det. Der er også en uretfærdig arbitrær forskel på arveafgiften mellem biologiske familiemedlemmer og andre arvinger, som gør at andre arvinger skal betale ekstra meget i arveafgift. Arveafgiften kan også være en kompliceret sag, når værdien af sjældne genstande 97 v v skal vurderes. Af alle disse grunde mener Venstres Ungdom, at vi bør afskaffe arveafgiften fuldstændigt. Afskaf mellemskatten, topskatten og top-top skatten (2025) Det danske indkomstskattesystem er blevet alt for kompliceret og straffer folk for at lægge en ekstra indsats. Fra 2026 vil der være både mellemskat, topskat og top-topskat, som lægger ekstra skatter på dem, der arbejder og tjener mere. Dette system er uigennemskueligt og demotiverende, da det betyder, at jo mere du arbejder, desto hårdere bliver du beskattet. I Venstres Ungdom mener vi, at det er uretfærdigt at straffe folk for deres indsats. Vi ønsker at fjerne disse ekstra skatter og i stedet give danskerne et reelt incitament til at arbejde mere og skabe vækst for vores samfund. Ved at forenkle skattesystemet kan vi sikre den enkeltes frihed samt at flere motiveres til at tage ansvar for sig selv og sine nærmeste. Derfor mener Venstres Ungdom, at vi skal afskaffe mellemskatten, topskatten og top-top skatten. Lad unge arbejde skattefrit! (2025) Som det står i dag, har unge under 18 år et frikort på X-antal kroner. Hvis de unge viser engagement og tager ansvar ved at arbejde meget, bliver de i sidste ende straffet i form af skat. Dertil er det i Danmark blevet en norm, at unge under 18 skal tjene mindre end deres kollegaer over 18, selvom de udfører det samme arbejde. Det er på tide, at vi giver de unge muligheden for at tage ansvar, og ikke holder dem væk fra at arbejde, ved at berøve dem med skat. I Venstres Ungdom mener vi ikke, at de unge skal straffes for at tage ansvar. Tværtimod. Derfor vil vi afskaffe frikortet for unge under 18 år, og helt fritage dem for at betale skat. Afskaf arbejdsmarkedsbidraget (2025) I dag har vi et system hvor man grundet AM-bidrag skal aflevere 8% skat før fradrag, hvis man er i arbejde. Det blev introduceret for at tage hånd om de arbejdsløse, og derfor var det en særskilt skat der nemt kunne fjernes igen, når arbejdsløsheden faldt. I dag skriger virksomhederne på arbejdskraft og ved at afskaffe arbejdsmarkedsbidraget, gør man det også mere appellerende for unge at bidrage til samfundsøkonomien, og dermed lærer man flere unge at stå på egne ben, i stedet for at nasse på statskassen. Arbejdsmarkedsbidraget straffer deltagelse på arbejdsmarkedet, både for rengøringsdamen såvel som direktøren, i stedet for at gøre det, som der er brug for, nemlig at tilskynde folk til at tage et arbejde. Venstres Ungdom støtter Nationalbankens uafhængighed (2023) I Venstres Ungdom mener vi, at det er vigtigt, at vi står fast på principperne om Nationalbankens uafhængighed. Nationalbanken opretholder vores pengevæsen. Det er derfor nødvendigt, at den forbliver selvejende og uafhængigt. Det er vigtigt for at skabe økonomisk- og finansiel stabilitet, heriblandt at holde inflation nede. Vi skal ikke fra politisk side forsøge at presse Nationalbanken. Hverken i forhold til nationalbankens renter, hvor landets penge produceres, hvor nationalbankens guld opbevares, eller om der skal være en national kryptovaluta. Derfor støtter Venstres Ungdom Nationalbankens uafhængighed. Liberaliser hvidvasksloven (2023) Hvidvaskloven er et eksempel på en lovgivning med et værdigt formål, men som rammer alle andre uskyldige mennesker, end hvem den var tiltænkt. Den er en af de største faktorer i det overvågningssamfund, vi har skabt. Loven gør kontanter besværlige og er derfor et skridt mod et kontantløst samfund. Den er gift for foreninger og små virksomheder, eftersom den medfører ligegyldigt bureaukrati og spildte ressourcer, der kunne bruges meget bedre andre steder. Derfor mener Venstres Ungdom, at vi skal liberalisere hvidvaskloven. Fordøm Lars Løkkes top-topskat (2023) Top-topskatten er et Lars Løkke spinderi. Det vil stadig betyde, at vi straffer folk for at arbejde hårdt. Det ønsker VU ikke. Vi ønsker at give danskere incitamentet til at arbejde og skabe vækst for vores samfund. Det ødelægger denne politiske fiduseri. Derfor er VU imod top-topskatten. ## https://vu.dk/social-og-sundhedspolitik Fjern sundhedsregulerende adfærdsafgifter (2024) Hvordan man ønsker at behandle sin egen krop, bør være en privatsag, der ikke vedkommer andre. Derfor er det forkert, når staten gennem sundhedsregulerende adfærdsafgifter forsøger at regulere, hvor sunde folk skal være. Det er den rene cirkelslutning at påstå, at staten skulle have ret til at regulere borgernes sundhed, fordi de også dækker udgifterne til eventuelle livsstilssygdomme heraf. Hold staten ude af borgernes slikskål og cigaretpakker og lad dem i stedet tage ansvar for egen krop og sundhed. Indfør en voucher ordning i det offentlige! (2024) Et af de største problemer i den offentlige sektor er den komplette mangel på konkurrence. Det er som gift for et marked. For på det frie marked bliver inkompetence nemlig straffet, og de dårligst drevne virksomheder må lukke. Men i det offentlige bliver inkompetence tværtimod belønnet med ekstra tilskud og budgetløft, da socialister ikke har forstået, at det ikke nytter noget at hælde flere penge i et system, når konkurrencen mangler. Venstres Ungdom ønsker dermed at sikre konkurrencen i det offentlige ved at indføre en voucherordning! Med denne får man stadig finansieret sine udgifter til det offentlige, men i stedet for at få en ydelse fra en planøkonomisk præbestemt statslig service – så kan man som borger frit vælge mellem alle leverandører. Det ville konkurrenceudsætte det offentlige, sikre frit valg for borgere og stadigvæk sørge for, at vi tager hånd om borgernes sundhed. Fri abort til færinger! (2024) Færøske kvinder er blandt de dårligst stillede i Europa, når det kommer til abortrettigheder. På nuværende tidspunkt kan en kvinde ikke få en abort, medmindre der er tale om et særtilfælde, og det er ikke nemt for disse kvinder at søge hjælp i Danmark. Det skyldes, at der er to krav for at få en gratis abort i Danmark: et dansk CPR-nummer og bopæl i Danmark. I Venstres Ungdom ønsker vi at fritage de færøske kvinder fra ovennævnte krav, for det kan ikke passe, at vi i Danmark har så travlt med at kæmpe for fri abort på verdensscenen, når der ikke er sikret ordentlige rettigheder til kvinder inden for vores eget rigsfællesskab, på trods af at et flertal (54%) af den færøske befolkning ønsker dette. Gør seksualundervisningen mere konstruktiv (2024) I Venstres Ungdom mener vi, at seksualundervisningen er blevet for overfladisk og bør forbedres med mere relevant og nyttigt indhold. For at klæde de unge bedst muligt på foreslår vi, at undervisningen også skal indeholde elementer som at lære drenge at spotte tegn på prostatakræft og piger at opdage brystkræft. Dette fordi en tidlig indsats kan bane vej for et kortere og mere smertefrit behandlingsforløb, hvilket forslag sigter mod, ved at give de unge den nødvendige viden til at handle i tide på alvorlige sygdomme, fremfor at bruge unødvendigt lang tid på at danse tango med en flamingo penis. Fra aspirerende forældre til forældre (2024) I Venstres Ungdom ønsker vi at skabe de bedste betingelser for aspirerende forældre. Befolkningstallet er nedadgående, og sideløbende er der en række aspirerende forældre i Danmark. Disse skal have bedst mulig hjælp til at starte deres drømmefamilie. Derfor mener vi i Venstres Ungdom, at vi skal åbne muligheden for dobbeltdonationer, men også embryodonation så mulige drømmebørn ikke bliver smidt i skraldespanden. Dette fordi flere danskere skal have muligheden for at skabe deres drømmefamilie, også hvis vejen derhen har bump. Nej tak til juridisk abort (2024) Venstres Ungdom mener, at begrebet ”frihed under ansvar” er centralt for den liberale identitet. Med andre ord skal mænd altså også bære konsekvenserne af deres handlinger, såfremt de gør en kvinde gravid. Det er fladpandet værdiløs liberalisme af værste skuffe at betragte retten til at være ”deadbeat dad” som ligestilling. I en situation med faktisk abort er der ikke længere et barn at tage hensyn til, og barnets tarv må altid veje tungere end en forsmået fars behov for ikke at have som minimum et økonomisk ansvar for sit barn. Juridisk abort er ”frihed uden ansvar” og kan aldrig være liberal politik. Derfor mener Venstres Ungdom, det er centralt, at ethvert individ bærer konsekvenserne af sine handlinger og siger klart nej tak til juridisk abort. Omskæring (2024) I Danmark er det lovligt at skære i sine drengebørns kønsdele uden medicinsk grund. Andre permanente ændringer af børns kroppe uden samtykke af ikke-medicinske grunde såsom kosmetisk kirurgi, tatovering og sterilisation er i dag ulovlige. I Venstres Ungdom værner vi om børns rettigheder heriblandt retten til kropslig autonomi. Derfor vil vi indføre en 18 års aldersgrænse for omskæring af drenge af ikke-medicinske årsager, sådan at drenge selv har muligheden for at træffe en informeret beslutning om et irreversibelt indgreb på deres egen krop såsom omskæring. Derudover skal eventuel omskæring af kosmetiske årsager hos mænd over 18 være selvfinansieret. Hvor er solcellerne på kommunetagene? (2024) Hvor er solcellerne på kommunetagene? Vi lever i en tid, hvor priser på solcellepaneler aldrig har været billigere, og alligevel er det en dårlig forretning for kommunen at opføre paneler på egne bygninger. Hvorfor? Skat. En kommune er hindret i at forsyne sig selv med egenproduceret strøm, fordi den strengt talt ikke må have egne solceller, men i stedet skal etablere et eksternt selskab, som kan holde dem. Når strømmen så føres tilbage til kommunen, afgiftsbelægges den. Hvis bare kommunen selv måtte eje, ville det være godt for kommunekassen og den grønne omstilling. Derfor mener vi i Venstres Ungdom, at kommuner skal kunne eje deres egne solceller. Frikommunerne skal udvides til hele landet! (2024) I 2020 valgte den daværende regering at indgå et frikommuneforsøg med syv kommuner, hvilket kom til at vedrøre folkeskoleområdet, dagtilbudsområdet og ældreområdet i de syv kommuner. Nu er forsøgsperioden ovre, og alle positive effekter, der har været af ordningen i perioden, skulle rulles tilbage igen: herunder genindstilling af bureaukratiske processer, tilbagerulning af effektiviserende modeller, bedre styring i den offentlige sektor og at man fik bedre kvalitet for pengene. Kommunerne, der er berørt, er selvfølgelig ikke tilfredse med at få deres frihed taget fra dem, da det kørte godt, og der for en gang skyld var fokus på borgeren og ikke systemet. Vi skal lytte til de positive resultater af forsøgsordningerne og lade være med at være bange for succes – derfor mener Venstres Ungdom, at vi skal sætte kommunerne fri i hele landet. Bevar den kommunale udligning (2023) Den kommunale udligning er med til at sikre gode muligheder for alle, uanset hvor man bor og vokser op. Det er essentielt for vores velfærdssamfund, at de mindre velstående kommuner, der lider under den demografiske forskelligheder mellem kommunerne, kan opretholde service trods lavere skatteindtægter, resulterende fra f.eks. en ældre befolkning eller færre lokale arbejdspladser. Den kommunale udligning reducerer regional ulighed og forhindrer, at regionale markører bliver bestemmende overfor borgernes muligheder. Derfor støtter VU en bevarelse af den kommunale udligning. Barsel skal være øremærket barnet (2023) I Venstres Ungdom mener vi, at barsel skal være øremærket barnet. Det skal være den enkelte families ultimative valg at vælge, hvordan barslen skal deles. Når vi har øremærket barsel, frafalder den, hvis den forælder, den er øremærket, ikke tager barslen. Det er et statsligt overgreb, som Venstres Ungdom siger nej til! Forlæng muligheden for nedfrysning af æg (2023) Ifølge den danske lovgivning må befrugtede og ubefrugtede æg, udtaget i forbindelse med fertilitetsbehandling, kun opbevares på frys i fem år efter udtag af kvinden. I de fem år skal de være brugt – ellers skal de destrueres. Der er ingen sundhedsfaglig begrundelse for de fem år, da selve risikoen for cellebeskadigelse sker i forbindelse med nedfrysning og optøning. Derudover er på ingen måde ligestilling på denne front, da sædceller må fryses på ubestemt tid. Derfor mener vi i Venstres Ungdom, at æg skal kunne opbevares på ubestemt tid. Liberalisering af navnelovgivningen (2023) Dit navn er en kæmpe del af din identitet og selvopfattelse. Dit navn er en så en essentiel del i dit liv, at det ALDRIG bør være nogen anden end ens forældre, der bør bestemme det. I Danmark har vi de fleste steder et navneregister, som vedligeholdes af det lokale sogn. Vi lever i 2023 i et både multikulturelt og multireligiøst samfund. Derfor giver det ingen mening, at det lokale sogn skal bestemme, hvad forældre må kalde deres børn. Det er iliberalt, at man på denne måde enten skal vælge et ‘godkendt’ navn eller spørge sødt, om man må komme med et nyt. Liberaliser navngivning! Double trouble (2023) Hvis du har misbrugsproblemer, er du lidt på spanden – men kan få hjælp. Hvis du har psykiatriske problemer, er du lidt på spanden – men kan få hjælp. Har du begge, er situationen for alvor problematisk – men der er ingen hjælp at hente. For tager du stoffer, bliver du smidt ud af den lukkede, mens psykiatriske problemer gør dig for ’ustabil’ til at være i et afvænningsforløb. Der er forsvindende få tilbud, der kan kapere begge dele i Danmark. Dette er, selvom vi ser et enormt overlap mellem misbrug og andre problemer. Dette er nogen af de suverænt mest udsatte borgere i vores samfund og selvfølgelig skal vi også tage hånd om dem. Det er et grundelement i liberalismen at tage hånd om de allersvageste. Derfor mener Venstres Ungdom, at vi skal sikre flere behandlingstilbud, der tager hånd om hele problemet – både misbruget og det underliggende. Aktiv dødshjælp skal være lovligt i Danmark (2023) Det er en grundsten i den liberale tankegang, at mennesket har selvbestemmelse over egen krop og eget liv. At stå i en situation, hvor aktiv dødshjælp bliver aktuelt, betyder at stå i en situation med en lidelse, hvor det er en realitet, at der ikke kommer bedring, og at man desuden ikke har meget livskvalitet tilbage. I disse situationer bør individet have retten til at bestemme over eget liv. Den aktive dødshjælp er en sidste resortmulighed, når der ikke længere er håb. Det er en måde at give mennesket den sidste kontrol over eget liv og hertil at give individet retten til at dø på egen præmis. Venstres Ungdom mener, at retten til eget liv desuden forudsætter retten til at bestemme, hvornår dette liv slutter, i den udstrækning at situationen af fagpersonale vurderes uforbederlig og uhelbredelig, og der hermed ikke er noget at gøre. Friplejehjem må gerne skabe profit! (2023) Friplejehjemmene skal drives på liberale markedsvilkår, og det skal derfor være tilladt, at de skaber profit. Det er essentielt for at imødekomme den stigende efterspørgsel i ældreplejen, at friplejehjemmene indgår i det offentlige udbud, og desuden at konceptet spredes. Friplejehjemmene varetager en opgave i vores samfund, hvilken det offentlige system har tabt bolden på alt for længe. Friplejehjemmene modtager i dag offentlige midler, men drives herudover på samme vilkår som de private plejehjem. Effektiv, men humanitær behandling er det grundlag, friplejehjemmene er opstået på, og det skal hermed være muligt, at de skaber afkast på det gode arbejde. VU støtter NGO’er som Red Van Project (2023) The Red Van Project støtter nogle af de mest udsatte borgere i vores samfund og varetager nogle konkrete opgaver, der er blevet underprioriteret i det offentlige sundhedssystem alt for længe. Prostitution er lovligt i Danmark, og derfor må vi også skabe de bedst mulige vilkår for de mænd og kvinder, der indgår i erhvervet, og dermed skabe så stor en sikkerhedsgrad omkring deres erhvervsdrift som muligt. Lige nu fungerer det som et frivilligt drevet projekt på trods af at være et af de mest succesfulde tiltag på området, ikke kun København, men Danmark har set siden årtusindeskiftet. Derfor støtter Venstres Ungdom privat drevne initiativer, der støtter prostitueredes vilkår i Danmark. Blod, sæd og tårer (2023) I dagens Danmark diskriminerer staten mænd, der har sex med mænd, fordi de, uden sundhedsfaglig begrundelse, har karantæne fra at donere blod og sæd. Sundhedsvæsenet er i akut blodmangel, og Aarhus Universitetshospital estimerer, at vi lige nu mangler mere end 100.000 bloddonorer i Danmark fordelt i regionerne, hvilket betyder, at vi er afhængige af import fra andre lande, som vi i stedet kan få doneret gratis fra danske mænd. Ligeledes er dansk sæd i rekordhøj kurs, hvilket betyder, at den danske stat spænder ben for et marked i vækst, hvor elite-generne fra danske homo -og biseksuelle mænd har potentiale til at drive eksporteventyret. Venstres Ungdom vil fjerne denne unødvendige begrænsning. Assistance til bedstemor (2023) På nuværende tidspunkt er kun 22% af SOSU-assistenter ansat på fuldtid, til trods for den stadigt stigende efterspørgsel. Alt for mange SOSU-assistenter arbejder i dag ufrivilligt på deltid, på trods af efterspørgslen på deres ekspertise og arbejdskraft kun er stigende. Der ligger intet fagligt til grund for denne situation, udover at kommunerne for længe har ansat på deltid, på trods af efterspørgslen overstiger udbuddet. Af denne grund mener VU, at vi skal give ret til at komme på fuldtid for SOSU-assistenter ansat i det offentlige, så vi igen kan efterleve det serviceniveau, vi efterstræber i vores pleje. Opdatér prioriteringen i sundhedsvæsenet (2023) Det er tydeligt, at vi ikke er gode nok til at prioritere i sundhedsvæsenet. I en tid, hvor psykiatrien er under mere pres end nogensinde før, som følge af stigende diagnosticeringstal, især blandt ungdommen, er de prioriterede midler ikke tilsvarende stigende. Det er de ikke, fordi vi ikke kan beslutte os for, hvor pengene skal komme fra. Det er aldrig nemt at skære i sundhedsvæsenet, men ungdommen skal prioriteres, og udredning af de psykiske lidelser skal prioriteres. En undersøgelse fra DUF viser, at 31% af unge, der har haft brug for hjælp, men ikke har søgt den, bla. ikke har søgt på grund af økonomiske bekymringer. Hvis vi skal arbejde os ud af, at vi har et stigende antal unge, der står både udenfor arbejde og uddannelse, her primært unge, der lider af psykiske udfordringer, skal vi sætte ind i psykiatrien. Det giver derfor mening at indføre en minimal brugerbetaling på de almene lægebesøg og bruge de frigjorte midler på psykiatrien. Nej tak til barnepigestatens formynderafgifter (2023) VU siger nej tak til sundhedsrelaterede adfærdskorrigerende afgifter. Adfærdskorrigerende afgifter på sundhedsområdet omfatter bla. særlige afgifter på cigaretter, alkohol og snus. Staten skal ikke bestemme, hvad borgerne gør mod egen krop, vores frihedsrettigheder, herunder bestemmelsesretten over egen krop dækker også de upopulære- og usunde valg. Frihed er også frihed til at gøre skadelige ting, så længe den eneste, der tager skade, er en selv. De sundhedsrelaterede afgifter forårsager ikke direkte negative eksternaliteter og påvirker ikke direkte dine omkringværende. Den eneste, du skader, er altså dig selv – og det skal du også have lov til. Derfor siger VU nej tak til sundhedsrelaterede adfærdsafgifter. Forbyd omvendelsesterapi for U18 (2023) Trods FN’s menneskerettighedskonventions anerkendelse af omvendelsesterapi som grænsende til tortur er det stadigvæk lovligt i Danmark. Det betyder, at du fuldt lovligt kan sende dit barn på pray-the-gay-away sommercamp i Syrien eller udsætte dem for dæmonuddrivelse i den lokale moske eller i dit indremissionske fællesskab. Den manglende regulering på området beskytter ligeledes ikke børn og unge imod medicinsk omvendelse, som i mange tilfælde er decideret sundhedsfarligt. Et forbud svarende til det franske forbyder omvendelsesforsøg ved hjælp af medicin, vold og religiøs og kulturel kontrol. Venstres Ungdom foreslår, at vi forbyder disse praksis for unge under 18, så vi beskytter denne gruppe imod religiøs vold, imens voksne stadigvæk er frie til at opsøge terapi og trolddom, hvis de ønsker det. Krisecenterophold skal betales over skatten! (2023) Vold i hjemmet er en dyr omgang for offeret, særligt taget i betragtning krisecentertilbud primært benyttes af meget udsatte ofre med dårlige netværk og ringe udsigter til andre udveje fra farlige forhold. Det er i dag lovpligtigt for kommunerne at opkræve egenbetaling fra beboerne, hvilket kan have et omfang på op mod 6.000 kr om måneden. Derfor skal krisecentertilbuddene betales over skatten, så sikkerhed, tryghed og anonym behandling er tilgængeligt for alle voldsudsatte og deres børn. Silikonepatter eller ingen patter? – frisæt privathospitaler (2023) I dag har privathospitaler bemyndigelse til at tage en 18-årig fra A-skåle til en ond F’er, ligesom private plastikkirurger også kan udføre brystreduktioner. Dog har private hospitaler ikke tilladelse til at fjerne bryster i dag, hvilket betyder, at der i det offentlige er optil 4 års ventetid på at få fjernet sine bryster, enten hvis en mand, der pga. hormonelle anormaliteter gror bryster, man vil have fjernet, eller en transkønnet mand der skal have fjernet sine bryster. Ja til partnerægdonation! (2023) Når to kvinder gerne vil have et barn sammen, har man mulighed for at bruge ægget fra mor 1, imens mor 2 bærer barnet. Det er ikke lovligt i dag. Vores nordiske og øvrige europæiske naboer giver i dag mulighed for, at man kan give begge mødre den forbindelse til barnet, som skaber en stor værdi for mødrene. Indgrebet er ikke farligt, og det er hverken dyrere eller mere bøvlet, end hvis mor 1 både bærer og bruger sit eget æg. Hæv abortgrænsen til 18 uger (2023) I VU mener vi, at vi skal hæve abortgrænsen til 18 uger. Det gør vi på baggrund af, at vi som liberale mener, at individer har ret til egen krop. Vi mener, at kvinder i højere grad skal have selvbestemmelse, også til at fravælge et barn senere. Indtil flere lægefaglige organisationer har i øvrigt gjort det klart, at det er forsvarligt at hæve grænsen. Det er på høje tid at få moderniseret den danske abortlovgivning, som ikke er blevet opdateret i de 50 år, vi har haft fri abort, især taget i betragtning af at vi har en af de mest restriktive abortlovgivninger i Europa. ## https://vu.dk/transportpolitik Det er jo vanvittigt, at farten er så lav (2025) Unge i landdistrikterne har ofte langt til skole, fritidsaktiviteter og fritidsjob. Alligevel må de nøjes med en ”lille knallert”, der maksimalt må køre 30 km/t. Det er en fart, der sjældent matcher virkelighedens behov. Det er nemlig hverken tidssvarende eller retfærdigt. Venstres Ungdom foreslår derfor at afskaffe skellet mellem stor og lille knallert. I stedet skal alle unge, der tager knallertkørekort, have mulighed for at køre op til 45 km/t som standard. Det vil give bedre mobilitet, mere frihed og sikre lige muligheder for folk uanset hvor i landet man bor. Fjern registreringsafgiften og indfør roadpricing i stedet (2023) Registreringsafgiften i Danmark er en stor samt dyr, administrativ byrde, fordi der skal føres en ekstremt stor kontrol med bilforhandlerne. Som supplement til dette skaber den uretfærdig konkurrence, fordi større forhandlere kan få bedre priser på biler. Slutteligt kan købere vælge at gå på kompromis med sikkerhedsudstyr for at få en lavere værdi og dermed registreringsafgift. I Venstres Ungdom mener vi, at afgiften skal fjernes til fordel for roadpricing, så borgere beskattes efter deres konkrete forbrug af bil, fremfor hvilken værdi deres bil har. Provenuet fra roadpricing skal direkte reinvesteres i vedligehold og etablering af ny forbindelser. Dette skal ske i samme områder, hvorfra provenuet kommer og alene danne baggrund, for i hvilke områder nye forbindelser skal etableres for at lette trængselsudfordringer. Der skal altså ikke omfordeles på tværs af landet. Alt overskud af provenuet skal gives tilbage i form af skattelettelser. Slip traktorerne løs! (2023) “Fuck dig din fede ko!” – “Flyt dig dog din åndssvage nar!” Alt for mange gange er en landmand blevet overhalet af dumme bilister, som ikke gider vente bag en langsomtkørende traktor. Mange gange tager bilisterne dumme beslutninger og laver hasarderede overhalinger, som er til fare for andre i trafikken. Derfor mener vi i Venstres Ungdom, at vi skal tillade moderne traktorer at køre efter en højere fartgrænse. Nemlig 50 km/t. Den nuværende lov er nemlig forældet og lavet efter bremselængder, der ingenlunde længere er repræsentative. Moderne traktorer er udstyreret med bremsere, som sagtens kan håndtere disse hastigheder, og mange redskaber er udstyret med ekstra luftbremser, hvorfor sikkerheden er helt i top. Gør trafikken mere sikker, slip traktorerne løs! ## https://vu.dk/uddannelsespolitik Offentlige institutioner skal ikke etablere bederum (2025) I Venstres Ungdom tror vi på, at tro er en privatsag. Af den grund er det ikke en offentlig institutions opgave at etablere et bederum. Dermed kan tro stadig drives i civilsamfundet, det vil sige, det skal ikke være forbudt for eksempelvis foreninger på offentlige institutioner at etablere et bederum i deres lokaler, men det vil altid være den offentlige institutions provokativ at nedlægge dette, hvis det skaber udfordringer. Bederum er et individuelt ansvar og aldrig det offentliges. Omlæg SU til en lånefinansieret model (2025) Venstres Ungdom mener, at SU’en bør omlægges til lånefinansieret model. At tage en uddannelse i Danmark er gratis, og ovenikøbet får man “løn” for det. Det giver ikke mening. Hvis man ønsker at tage en uddannelse, så er det for ens egen skyld, ikke for statens. SU er den eneste offentlige ydelse, som reelt tager fra de fattige og giver til de rige. Med det mener vi, at dem som tager en akademisk uddannelse, og som er længst tid på SU’en, ender med at tjene allermest og komme i de højere samfundslag. Disse mennesker har råd til at betale de penge tilbage, som statskassen har bidraget med under uddannelse. Dernæst vil det give et naturligt økonomisk incitament for alle unge, at overveje om ens uddannelse leder til job eller arbejdsløshed, og tage de sunde og fornuftige overvejelser med i sit valg af uddannelse. Derfor mener VU, at SU’en skal være en lånebaseret ordning, hvor det skal være muligt, at man finansierer sig selv under uddannelse, evt. gennem rentefrie lån i studietiden. Omlæg SU til en lånefinansieret model (2024) VU mener, at SU’en bør omlægges til lånefinansieret model. At tage en uddannelse i Danmark er gratis, og ovenikøbet får man “løn” for det. Det giver ikke mening. Hvis man ønsker at tage en uddannelse, så er det for ens egen skyld, ikke for statens. Hvis man vurderer, at det ikke kan betale sig at tage en videregående uddannelse, vil det heller ikke kunne betale sig for staten. Derfor er det også fornuftigt, at man selv finansierer sin uddannelse, evt. gennem rentefrie lån i studietiden. Hvornår åbner ”Den åbne skole”? (2023) En af de mange ting i folkeskolereformen anno 2013, der ikke er blevet implementeret i en acceptabel grad, er “Den åbne skole”, som har til opgave at inddrage virksomheder og det lokale forenings- og erhvervsliv i undervisningen. Det er en rigtig vigtig opgave at præsentere eleverne for både deres muligheder, når de står med afgangsbeviset i hånden, men bestemt også når de skal ud på arbejdsmarkedet. Derfor mener Venstres Ungdom, at “Den åbne skole” skal implementeres i langt højere grad. Dette kunne eksempelvis gøres ved, at man kommunalt eller i mindre lokalområder samler en masse kontakter på folk fra erhvervslivet med vidt forskellige baggrunde, der ville kunne præsentere deres fag, og evt. præsentere konkrete ting, der kunne have relevans i et fag. Strakssupplering (2023) I Venstres Ungdom mener vi, at det skal være muligt at supplere gymnasiale fag, så snart disse er afsluttet. Det giver ingen mening, at elever skal vente til, at de har fået studenterhuen på, før de kan få lov til at supplere de fag, som de skal bruge for at komme ind på drømmestudiet. I stedet kunne man lige så godt bruge sommerferien mellem 1.- og 2.g eller 2.- og 3.g på det. Ved at indføre supplering ved endt fag gør man det ikke bare nemmere for eleverne at blive færdige, for det kommer også hele samfundet til gavn, da de unge kan komme hurtigere videre i deres uddannelsesforløb. Byg bro til erhvervsskolerne (2023) Håndværksmestre landet over skriger efter kvalificeret arbejdskraft, og vi kan ikke understøtte efterspørgslen. Derfor skal der være mere fokus på erhvervsskolerne gennem brobygning i folkeskolen. På erhvervsskolernes grundforløb kommer man rundt til de forskellige erhvervslinjer på skolen og ser, hvad det går ud på. Det tager en uge og burde være obligatorisk i folkeskolen. Bedre uddannelsesvejledere med bredere baggrund (2023) Unge mennesker, der skal træffe valg om fremtiden, har brug for støtte og vejledning. Derfor er det også vigtigt, at det menneske, de bliver mødt af, både er velforberedt, positivt og har et godt kendskab til uddannelsessektoren. Dette kan man gøre på kommunalt plan, hvor man kan samle en pulje af folk med forskellige baggrunde, der kan stå til rådighed som vejledere. Det er vigtigt at have uddannelsesvejledere med forskellige baggrunde og erfaringer, således alle elever føler, de bliver mødt og vejledt grundigt og tilfredsstillende. Læseløft til folkeskoleelever (2023) I Danmark har vi et grundlæggende problem med læseevnen. Til trods for at vi er et samfund, der skal leve af viden og udvikling, viser resultaterne bl.a. i PISA-test år efter år, at vi ikke er i mål endnu. Derfor mener Venstres Ungdom, at man i langt højere grad skal sætte ind og prioritere læseevnen allerede fra de små klasser i skolen. Derved skal eleverne sikres de rette redskaber, så de ikke bliver efterladt og overhalet af “hurtiglæsere” fra andre lande. Styrk matematikken i folkeskolen (2023) I Danmark har vi et grundlæggende problem med de matematiske færdigheder. Matematik er et vigtigt fag, eftersom det giver grundmetoderne til mange af de uddannelser, der topper listerne over lønninger, og det er et vigtigt fag til mange erhvervsuddannelser. Til trods for dette bliver de danske skolebørn dårligere og dårligere til matematik. Derfor mener Venstres Ungdom, at man i langt højere grad skal sætte ind og prioritere de matematiske færdigheder, allerede fra de små klasser i skolen af. Vi skal sætte tidligt ind med sproglære hos børn (2023) Børn med lavt ordforråd i 3-års alderen scorer lavere i læsetests i 6. klasse og får lavere karakterer ved afgangseksamen. Hvis vi vil give alle børn de samme muligheder, bør vi sætte ind på lige netop dette område. Allerede afprøvede indsatser såsom SPELL og Fart på sproget gav konkret højere resultater i nationale tests for alle børnegrupper uanset alder, køn, social baggrund og etnicitet. Sproglæreøvelser som disse blev udviklet inden for dagtilbuddenes eksisterende økonomiske rammer og med et to ugers kursus for pædagogerne, som tog del. Vi bør lægge højere fokus på sproglære øvelser, der sætter tidligt ind, så flere børn ønsker at bruge, forstå og udvikle deres sprog. Sænk dimittendsatsen! (2023) Hen over de sidste mange år er det sket en stor stigning i antallet af højt uddannede danskere, og vi bevæger os hen imod et mere højt uddannet samfund. Men problematikken ved, at vi bliver flere og flere akademikere i Danmark, er, at vi har en samfundsgruppe, som stiger i offentlig ydelse, når de er færdige med deres uddannelse, som vel at mærke koster en mio., hvis de har taget en lang videregående uddannelse. Så derfor bør den sænkes til det absolutte minimum, så vi kan få vores nyuddannede akademikere ud og bidrage til samfundet hurtigst muligt i stedet for! Genindfør modersmålsundervisning i folkeskolen (2023) Modersmålsundervisning styrker ikke kun børnenes egen forståelse for deres kultur- og identitetsbaggrund, men har desuden positiv indflydelse på inklusionen. En konstruktiv inklusion betyder desuden anerkendelsen af de unges ophav. Dette bidrager modersmålsundervisningen til. Hertil udvikler børnene sprogkompetencer, hvilket bidrager positivt til børnenes evner for indlæring af det nye sprog. Hertil hjælper flersprogetheden på at afhjælpe det kulturelle skæld og giver desuden børnene en oplevelse af respekt fra det danske samfund. Franchise privat- og friskoler, ja tak! (2023) Succes skal ikke begrænses – men udbredes! Det lyder som logik for burhøns, men er desværre langt fra tilfældet i mange dele af det danske samfund. Et godt eksempel er forbuddet mod at drive franchise privat- og friskoler. Hvis man finder en succesfuld model til at drive sin friskole, er det nemlig forbudt at udbrede denne succesformel, således andre også kunne drage nytte af de gode skoleformer. Det er bureaukratisk og unødvendig regulering, som kun er til gene for borgerne. Derfor ønsker Venstres Ungdom at tillade at drive franchise privat- og friskoler! ## https://vu.dk/udenrigspolitik Konventionerne er til for vores skyld! (2025) De internationale konventioner omtales tit i dansk politik, desværre er det næsten altid i en negativ tone. Der snakkes hovedsageligt om hvad de forhindrer os i at gøre, men konventionerne er til for at sikre rettigheder for både menneske og stat. De er til for at vi kan straffe dem, som overtræder den røde linje. En verden, der er i opgør med traktater og konventioner, er en hvor slynglerne trives. Et stærkt internationalt samarbejde mellem demokratiske lande er nødvendigt hvis vi skal skabe en bedre verden – konventionerne er et produkt af sådan et samarbejde. Derfor mener Venstres Ungdom, at vi i Danmark skal værne om de internationale konventioner. Vedtagelse af en Europæisk Taiwan Relations Act (2025) Taiwan er et demokrati med over 23 millioner indbyggere og har i årtier stået overfor politiske og militære trusler fra Kina. På trods af dette er Taiwan blevet et af de mest succesfulde økonomier i Asien, og det har en vigtig rolle i den globale teknologisektor. Selvom EU og Danmark ikke anerkender Taiwan som en suveræn stat i henhold til den internationale politik om et Kina, er Taiwan i praksis et selvstændigt demokrati. For at støtte Taiwans fortsatte sikkerhed og økonomiske udvikling bør EU etablere stærkere relationer med Taiwan. Det indebærer ikke kun stærkere økonomiske bånd, men også muligheden for at sikre Taiwans adgang til forsvarsudstyr fra EU-medlemslande. En ”Taiwan Relations Act”, inspireret af USA’s lovgivning, vil styrke Taiwans politiske og økonomiske position og sikre, at EU står solidt på demokratiets side i Asien. Det er et nødvendigt skridt for at modarbejde Kinas forsøg på at undergrave Taiwans frihed og suverænitet. Venstres Ungdom mener derfor, at EU bør vedtage en ”Taiwan Relations Act”, som sikrer Taiwans økonomiske bånd til EU og understøtter øens forsvar og suverænitet. Nej tak til kinesiske investeringer i Europa (2024) Kina har i de sidste ti år investeret eller opkøbt for mindst 318 milliarder dollar i Europa. Det er ifølge Bloomberg 45 procent mere, end hvad USA investerede for i samme periode. Dette skaber sikkerhedspolitiske bekymringer, da Kina allerede har opkøbt vigtigt europæisk infrastruktur såsom havne, telekommunikation og energiforsyninger. Derfor er det vigtigt, at EU hjælper medlemslandene og kandidatlande med at gennemskue kinesiske investeringer, så vi ikke ender i situation, hvor Kina har opkøbt størstedelen af Europa. Venstres Ungdom mener derfor, at EU skal sige ”nej tak” til skumle kinesiske investeringer. Anerkend palæstinensernes ret til en stat (2024) Indgå at minimumskravene for en stat er overholdt. Palæstina overholder i øjeblikket tre af de fire minimumskrav, et land skal have for at være en officiel juridisk stat. Når der er blevet et etableret et centralt regeringsmagt, som har selvbestemmelse over alle de områder/territorier, som den har i nuværende form, så har Palæstina en ret til at få oprette en officiel stat, som Danmark skal støtte op om, så vi kan fremme en mere sikker Mellemøsten, og som sikrer palæstinensernes menneskerettigheder. Derfor mener Venstres Ungdom, at når disse krav er opnået, så skal Palæstina blive anerkendt som en stat. Send pandaerne tilbage til Kina (2024) Kina er en ussel diktaturstat, der undertrykker befolkningen, ikke anerkender internationale spilleregler, og hvor menneskerettighederne er ikke-eksisterende. Danmark har allerede gjort alt for meget for at opfylde kinesernes dagsorden, og det er på tide, at vi siger stop. Det første skridt i den rigtige retning er at sende pandaerne i Københavns Zoo tilbage til Kina. Udover det store politiske offer har pandaerne kostet de danske skatteydere op mod 260 millioner kr. Penge, der kunne være brugt på noget mere fornuftigt. Derfor mener Venstres Ungdom, at Danmark skal sige stop over for Kina, og at vi skal sende pandaerne tilbage. Behold ulandsbistanden på 0,7% (2024) I dag er den danske ulandsbistand på 0,7% af vores BNP, som også er FN’s målsætning. Det er det laveste niveau i 40 år for Danmark. På trods af det er den danske ulandsbistand den 5. højeste blandt OECD-landene, hvilket er helt uforståeligt, at der ikke er flere lande, der gør det, når vi har vedtaget det som en målsætning i FN. VU tilslutter sig FN’s målsætninger og hermed også målsætningen om ulandsbistanden på 0,7%. VU støtter et Frit Hong Kong og Frit Tibet (2023) Diktaturstatens Kinas greb om Hong Kong, Tibet og andre asiatiske stater er forrykt, og enhver demokratisk stat bør tage afstand til det. Om det handler om et kort i ZOO eller menneskerettigheder i Hong Kong. Vi skal altid sætte menneskerettigheder over frihandel. Danmark skal anerkende det palæstinensiske folk (2023) Danmark skal anerkende det palæstinensiske folks ret til selvbestemmelse og beskyttelse mod undertrykkelse. Denne anerkendelse skal være med til at beskytte borgenes mulighed til at bo uden frygt for at deres hjem bliver bombet, eller at deres børn bliver ”anholdt” på vej til skole. Dermed skal anerkendelsen være med til at kritisere Israels behandling af de palæstinensiskes borgers rettigheder. Ukraine skal ind i NATO! (2023) I VU er der ingen tvivl om, at Ukraine burde være i NATO! Derfor mener VU, at NATO, af egen kraft, skal udarbejde og tilbyde et roadmap for, hvordan et NATO-medlemskab bliver opnåeligt for Ukraine. ## https://vu.dk/udlaendinge-og-integrationspolitik Integration skal nytænkes (2024) Integration skal nytænkes. I 2024 rejses en vigtig debat om, hvornår man er en integreret borger i Danmark. Op til debatten har pejlemærkerne omhandlet, om man som indvandrer og efterkommer besidder et arbejde, og at man som udgangspunkt tager sig en uddannelse. Men det, mener vi i Venstres Ungdom, ikke længere er fyldestgørende. Arbejde og uddannelse kan ikke længere være vores hovedsagelige succeskriterier. Vi bliver nødt til at nytænke integration. For at være integreret i det danske samfund skal man også kunne tilkendegive sig basale danske og demokratiske værdier, som bl.a. at give en kvinde hånden, tro på at kønnene er lige meget værd, tro på retten til ytringsfrihed. I forlængelse af Frederik Vads 3. erkendelse og den generelle tilstand i f.eks. Sverige så burde det være åbenlyst for enhver, at man burde have langt større fokus på kultur og værdier i den integrationsproces, som alle nydanskere skal gennemgå. Derfor mener Venstres Ungdom, at der konstant skal kunne tages forbehold for, hvad der ifølge Grundloven og demokratiske værdier udgør en integreret dansker, og at integrationsstrategier skal skræddersyes herefter. Her menes ikke, at en hel befolkningsgruppe skal diskrimineres på baggrund af deres religion, men at man problematiserer borgere, der ikke vil tage værdier bag et moderne demokrati til sig. Danmark skal acceptere kvoteflygtninge (2023) Danmark har siden 90’erne forpligtet sig på at hjælpe nogle af verdens hårdest ramte flygtninge, ved at tage imod 500 kvoteflygtninge årligt, med undtagelse af årene siden 2016, hvor den daværende regering besluttede, at flygtningestrømmen fra 2015 gav så stort et pres, at Danmark ikke kunne tage imod verdens mest udsatte flygtninge. Danmark er værdimæssigt og historisk forpligtet til at løfte blikket ud i verden og tage sig af dets mest udsatte borgere. Folk der flygter fra krig og ødelæggelse. Familier, der er splittet op. Folk, der ikke selv kan magte at flygte op til et mulighedernes, velstandens og frihedens liv i Europa, er dem, vi skal hjælpe. I Danmark har vi fået gevaldigt styr på flygtningestrømmen siden krisen i 2015, og derfor mener Venstres Ungdom, at Danmark skal modtage 500 kvoteflygtninge årligt. Er du selvforsørgende, er du velkommen! (2023) I Venstres Ungdom anerkender vi til fulde udfordringerne ved årtiers indvandring fra især mellemøstlige lande. Dog ser vi som liberale altid det enkelte menneske først. Derfor mener vi, at alle udlændinge, uanset hvordan de er kommet hertil, skal have lov at blive i Danmark, hvis de er selvforsørgende og overholder dansk ret. Bliver man som udlænding arbejdsløs efter mere end 5 års arbejde i Danmark, har man optjent retten til offentlige ydelser for ledige på linje med danske statsborgere. Afskaf den ”midlertidige” grænsekontrol (2023) Grænsekontrollen mellem Danmark og Tyskland blev etableret i 2016 under forudsætningen, at den blot var midlertidig og dermed ikke var EU-stridig. Syv år senere må det konstateres, at grænsekontrollen er af en permanent karakter, og at den dagligt udfordrer de mennesker, som skal krydse den tyske grænse. Fjernelsen af grænsekontrollen mellem Danmark og Tyskland er af afgørende betydning af flere årsager. Den midlertidige kontrol medfører store omkostninger på 400 mio. kr. årligt og udgør en byrde for både erhvervslivet og befolkningen. Pendlere, der dagligt krydser grænsen, oplever betydeligt tidsspild. Symbolpolitikken bag grænsekontrollen underminerer Schengensamarbejdets ide og det indre marked. Og værst af alt er den dybt ulovlig, og et kæmpe flertal af eksperter i EU-retten mener, at grænsekontrollen krænker EU-borgeres grundlæggende friheder. Fjernelsen af grænsekontrollen vil lindre byrden for lokalbefolkningen, fremme det indre marked og styrke tilliden til det europæiske samarbejde. Venstres Ungdom mener derfor, at grænsekontrollen bør fjernes hurtigst muligt! Fjern kravet om dansk konto for udenlandsk arbejdskraft (2023) I dag er det danske arbejdsmarked indrettet sådan, at kommer man til Danmark som udlænding og gerne vil arbejde, så er det et krav om, at man skal have en dansk konto for overhovedet at kunne få lov til at arbejde. Danmark står overfor, at vi kommer til at mangle massive mængder arbejdskraft, så derfor skal vi afskaffe kravet om dansk bankkonto, for det bliver nemmere at komme til Danmark som udlænding og arbejde. Vi har brug for dem til at føde et arbejdsmarked, der hungrer efter arbejdskraft. Formodningsafslag skal afvikles (2023) Formodningsreglen gør det muligt for den danske stat at give afslag på arbejdstilladelser, uden der er bestemte kriterier, der danner grundlag for afvisningen. Det skal vi gøre op med! Derfor bør vi afskaffe formodningsreglen, da afslag på opholdstilladelser bør ske på et dokumenteret grundlag. Arbejdstilladelse som udgangspunkt (2023) Det potentielt mest grundlæggende paradoks i dansk integrationspolitik i nyere tid består i, hvad vi gør for at få indvandrere aktiveret, til at indgå som en aktiv del af det danske samfund. Vi siger ofte, at vi vil have indvandrere, som vil Danmark. Dette forudsætter dog, at vi giver dem muligheden for at indgå i det danske samfund. Derfor er det essentielt, at vi anerkender, at den succesfulde integration sker på arbejdsmarkedet, ikke i køen til det offentlige system. Den danske stat er blevet en regelstat. Dette medfører en unødvendig bureaukratisering af processen omkring indvandreres opnåelse af ansættelse i både den offentlige- og private sektor. Derfor mener VU, at indvandrere, når de får givet ret til at være i Danmark, desuden bør gives arbejdstilladelse automatisk, så vi kan facilitere en mere succesfuld integration og desuden styrke samfundet med mere arbejdskraft. Asylansøgning er ikke en genvej til permanent ophold (2023) Asylansøgning skal betragtes, som hvad asylansøgning er; et ønske om beskyttelse og øjeblikkelig sikkerhed, men må ikke blive en genvej til opnåelse af permanent opholdstilladelse eller endda statsborgerskab. Det er absolut udslagsgivende for udlevelsen af vores internationale ansvarsopgaver, at vi tager imod vores del af asylansøgere, men det danske samfund kan ikke understøtte, at alle disse ender som permanente borgere i Danmark. Naturen i en asylansøgning er et konkret behov for beskyttelse og varetagelse af opfyldelsen af individets rettigheder, indtil pågældende ansøger igen kan rejse hjem. Det er i langt størstedelen af tilfældene bedre for mennesker at komme tilbage til deres vante kultur, arbejde og uddannelse, fremfor at skulle omlægge hele deres liv. Fuldtidsstudie skal betragtes som opfyldende ift. Beskæftigelseskravet (2023) Når indvandrere kommer til Danmark, er det et krav, at de er i beskæftigelse i 3,5 år for at opnå en permanent opholdstilladelse. Denne regel forårsager, at en markant andel af unge, ofte med anden etnisk baggrund, der kommer til Danmark, bliver nødt til at finde fuldtidsbeskæftigelse, fremfor at engagere sig i studieliv og tage den uddannelse, en markant andel af dem ville foretrække. Fremfor at umuliggøre uddannelse for disse unge mennesker bør vi skabe incitament til at uddanne- eller videreuddanne sig, og det er derfor nødvendigt, at vi medregner fuldtidsstudie i beskæftigelseskravet. Dette er desuden den bedste metode til at skabe et opgør med den sociale ulighed, der affødes af de nuværende regler, der holder for mange unge med indvandrebaggrund udenfor uddannelsessystemet. Giv beboere ret til at købe boliger i ghettoområder (2023) Vi har i moderne tid haft et markant fokus på udfordringerne i de udsatte boligområder rundt i landet. Vi ser, at områderne er blevet genstand for parallellsamfundsdannelser, og at dette leder til, at der skabes usikre miljøer for indbyggerne. Disse sociale boligbyggerier er i vid udstrækning et projekt, som har slået fejl, men dette betyder ikke, at vi ikke kan bruge byggerierne til noget. Den bedste løsning er at give beboerne ret til at købe deres boliger i ghettoområderne og herigennem skabe konkrete ansvarsforpligtelser, ikke kun overfor egen bolig, men for desuden at medvirke til at skabe et velfungerende lokalsamfund, fordi man nu har en personlig aktie i det lokale miljø. Vi skal ikke have svenske tilstande i Danmark! (2023) Vi kan se, hvordan der hersker kaotiske tilstande i Sverige, især i Malmø hvor muslimske bander umuliggør brandvæsnets og politiets arbejde. Vi skal værne om de danske værdier og vores skønne land, som er et af verdens bedste! Vi skal derfor sørge for, at vi i Danmark stiller krav til vores indvandrere, og at vi ikke tager imod flere end højst nødvendigt. VU støtter derfor paradigmeskiftet, som siger, at vi som udgangspunkt skal sende folk hjem igen, hvis det er sikkert og kan lade sig gøre. ## https://vu.dk/wp-content/uploads/Energiudspil.pdf ET FOSSILFRIT DANMARK Et forsyningsudspil af Venstres Ungdom U D S P I L L E T S INDHOLD 1 2 3 4 5 6 7 8 9 Udbygning af bæredygtige energikilder Lokale ansvarsmuligheder Eksport af grøn energi Elektrificering af samfundet Bioenergi som fossiludfasende middel Industriens rolle i den bæredygtige omstilling Energioptimering af bygninger Overgang til fossilfri transport Grøn beskæftigelse, uddannelse og erhvervsliv Øgede mængder drivhusgasser i atmosfæren forårsager temperaturstigninger og de dertilhørende globale konsekvenser: stigende havstand, hyppigere ekstreme vejrfænomener og udryddelse af dyre- og plantearter. Den klare hovedårsag til dette er afbrænding af fossile brændsler. Danmark står midt i en historisk energiforandring, men virkeligheden er, at vi fortsat forbruger alt for mange fossile brændsler. Ifølge Energistatistik 2023 var Danmarks faktiske energiforbrug 667 petajoule. Heraf dækkede olie, naturgas og kul stadig en betydelig del, selvom kulforbruget faldt med 36,3 %, naturgas med 5,1 % og olie med 3,9 % fra året før. Forbruget af vedvarende energi steg til 298 petajoule – en fremgang på 3,0 % – men fossile brændsler udgør fortsat omtrent halvdelen af forsyningen. CO₂-udledningen fra energiforbrug lå i 2023 på 25,8 mio. tons – et fald på 51,3 % siden 1990 – men vejen til netto nul er stadig lang[1]. Netop her vil Venstres Ungdom med dette udspil give sit politiske bud på, hvordan Danmarks udledning af drivhusgasser fra forbrug af fossile brændsler kan bringes ned til netto nul med udgangspunkt i Energistyrelsens Energistatistik. Det betyder, at fossil udledning ikke må overstige den fortrængning af udenlandske udledninger fra fossile brændsler og den carbon-lagring, vi selv bidrager med. Hvis Danmark skal inspirere andre lande til at følge vores eksempel, må omstillingen ske uden at gøre os fattigere. Vi skal gå forrest ved at blive rigere, friere og grønnere på én gang. En grøn fremtid kræver, at vi gør os uafhængige af kul, olie og gas – ikke mindst fordi disse ressourcer ofte kommer fra ustabile regimer, vi som liberalt samfund ikke bør være afhængige af. Vejen frem er at lade markedskræfter, innovation og private investeringer drive udviklingen, mens staten fjerner unødvendige barrierer. Dette udspil bygger derfor på liberale, realistiske og økonomisk ansvarlige tiltag, der skal sikre, at markedet kan drive den grønne udvikling, uden at væksten tabes. Skal vi lykkes, kræver det politisk mod til at sætte erhvervslivets virkelyst fri, så Danmark kan blive et bæredygtigt foregangsland – ikke gennem fattigdom og forbud, men gennem frihed, vækst og grøn innovation. [1] Energistatistik_2023 Forord Side 2 Hvis Danmark skal lykkes med at udfase kul, olie og gas, kræver det en massiv udbygning af bæredygtige energikilder. Vi er allerede nået langt med vind og sol, men tempoet er for lavt, og bureaukratiet for tungt. Derfor er det afgørende, at vi fjerner unødvendige barrierer og lader markedskræfterne skabe de bedste løsninger. Det betyder, at vi må tænke bredt og teknologineutralt: både havvind, solceller og atomkraft skal have mulighed for at bidrage på lige vilkår. Staten skal ikke udpege vindere og tabere gennem støtteordninger eller statsligt ejerskab, men i stedet skabe frie rammer, hvor investeringer og innovation kan blomstre. I dette afsnit præsenterer vi tre konkrete forslag, der kan sætte skub i den bæredygtige udbygning: genåbning af Åben Dør-ordningen frem for statslige mølleprojekter, afskaffelse af krav om selskabsudskillelse for solceller på kommunale og regionale tage, samt ophævelse af forbuddet mod atomkraft. Åben Dør ‑ ordningen skulle have været et skoleeksempel på grøn liberalisme: private investeringer og lokal forankring, hvor havvind kunne bygges uden en krone på statens budget. Da interesserede virksomheder tilbød at betale for havarealer og indbragte ansøgninger på over 20 GW[1] – betydeligt mere end de planlagte 14 GW[2] – blev døren alligevel smækket i igen i 2023 fra dansk side. Klima-, energi- og forsyningsminister Aagaard forklarede, at baggrunden for dette var et uformelt møde EU- Kommissionen[3], hvorfor Aagaard kort sagt lukkede ‘åben dør-ordningen’ i stedet for at få den officielt undersøgt eller justeret[4]. I stedet for at kæmpe for innovation, erhvervsliv og grøn omstilling valgte regeringen at gå med statsligt medejerskab i deres havvindudbud[5]. Resultatet er katastrofalt for Danmarks grønne omstilling. De statslige udbud allerede året efter floppede – sidst uden eneste bud på blot 3 GW – og regeringen har nu erkendt, at den må tilbyde milliardstøtte i kommende auktioner for at få ny havvind ud over rampen[6]. Den udvikling står i skærende kontrast til Åben Dør ‑ ordningen, som dokumenterede, at når markedet får frihed til at træde til, så kommer budene – og ambitionerne – af sig selv. Derfor bør Danmark genåbne Åben Dør ‑ ordningen og droppe statsmøller. Lad markedet tage imod al den grønne strøm, som havvindproducenterne tilbyder, uden at socialisternes krav om statsligt medejerskab bremser ambitionerne. Det er både den mest effektive måde at fremme grøn energi og at give unge danskere reelt indflydelse på klimafronten – helt efter Venstres Ungdoms liberale idealer. [1] Overblik: Bred kritik af åben dør-beslutning | Green Power Denmark [2] Danmarkshistoriens største havvindsudbud er på plads [3] https://ens.dk/media/2320/download [4] Regeringen dropper forsøg på alternativ model: Åben Dør-ordningen lukker og slukker [5] Udbud i Nordsøen: Energistyrelsen har ikke modtaget bud [6] Regeringen prøver igen med udbud af havvind - nu med statsstøtte | Politik | DR Åben Dør-ordningen’ i stedet for statsmøller Udbygning af bæredygtige energikilder Side 3 Kommuner og regioner bør frit kunne installere solceller på egne tage – eksempelvis skoler, rådhuse og idrætsanlæg – uden at skulle gennemføre selskabsudskillelse eller modtage dispensation. Kravet om oprettelse af selvstændige selskaber blev oprindeligt indført for at adskille offentlige kerneopgaver fra kommerciel energiproduktion, men har i dag til formål at stoppe kommuner og regioner fra at betale mindre i elafgift til staten, da klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard i april 2025 argumenterede imod forslaget: “(...) en fjernelse af kravet om selskabsudskillelse vil føre til et afgiftstab i form af en sparet elafgift for kommunerne (...)”[1]. Lars Aagaards manglende vilje til at lade kommuner og regioner, en anden offentlig aktør, beholde flere af egne penge ved at besparelse af færre udgifter til afgifter har resulteret i en hæmning af effektiv grøn omstilling grundet unødvendig regulering. Hidtil har kommunerne kunnet søge dispensation ved nybyggeri eller gennemgribende renovering, men denne mulighed er knyttet til komplekse regler og en administrativ byrde, der indskrænker mulighederne for decentral elproduktion[2]. I en rundspørge foretaget af DR svarer 51 ud af 64 kommuner, at krav om særskilt selskabsudskillelse bremser opsætningen af solpaneler på kommunale bygninger, mens det er 37 ud af 64 reglerne om afregning[3]. Adresseres problemet ikke, vil bureaukratiet kun blive tungere i kommunerne, når EU-kravet om installation af solceller på store dele offentligt nybyggeri senest skal være implementeret fra udgangen af 2026[4]. En permanent ophævelse af selskabskravene vil mindske statslig kontrol og frigive offentlige tage til decentral grøn energiproduktion – uden at belaste de samlede offentlige finanser eller indføre omfattende bureaukrati. Regeringens økonomiaftale med KL fra maj 2025 er et lille skridt i retning af forenkling: her aftalte man at undersøge konsekvenserne af at fjerne kravet om selskabsudskillelse og modregning for kommunale og regionale solcelleanlæg[5]. Dog kan tempoet på denne grønne afbureaukratisering kun være for lavt, hvorfor det krav selvfølgelig skal fjernes straks. Heldigvis har regeringen i slut august 2025 lige op til kommunalvalget vendt 180 grader i håb om at kunne vinde på det politisk, selvom klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard også i december pure afviste det[6]. Som klima- og energiordfører for Moderaterne Henrik Frandsen nu siger: “Der har været nogle forhindringer for, hvordan man f.eks. kunne udbygge det på kommunale tage, hvor der er kæmpe potentiale. Det er de forhindringer, vi fjerner nu.”[7] Uagtet hvor tydeligt udspekuleret det er, vil en sådan reform give kommuner og regioner større råderum til at bidrage til klimamålene og styrke lokal forsyningssikkerhed – i fuld overensstemmelse med liberale principper om mindre central statsstyring. Solceller på kommune- og regionstage 1] B 109 - 2024-25 (1. behandling): Forslag til folketingsbeslutning om at forbedre mulighederne for at opsætte solceller på offentlige bygninger. / Folketinget [2] Offentlig solenergi – spørgsmål og svar [3] Kommuner dropper solceller på tage: 'Det ville være filantropi med borgernes penge' | Penge | DR [4] Nyt bygningsdirektiv vedtaget i EU-parlamentet | BL - Danmarks Almene Boliger [5] 28-05-2025: Øget anlægsramme og åbning for kommunale solceller - positive takter i aftale [6] Kommuner forventer flere solceller på tage efter finanslovsforslag | Berlingske [7] Solen skinner på kommunerne: Nye regler baner vej for solceller på offentlige bygninger | Indland | DR Side 4 I arbejdet mod en grøn omstilling kan man ikke negligere nogen teknologier på forhånd. I dag er det ikke tilladt at inkludere atomkraft i den danske energiplanlægning grundet en 40 år gammel folketingsbeslutning. Beslutningen var ikke baseret på videnskab, og for hvert år der går, viser den sig mere og mere ufornuftig. Atomkraft er en sikker, stabil og grøn energikilde, der fortsat er i udvikling. Den førende reaktortype i vores samtid er generation III-typen, mens de omtalte små modulære reaktorer (SMR) er kommet i innovationens fokus. På den teknologiske front peger European Commission på flere klare fordele ved SMR: passive sikkerhedssystemer, lavere anlægs omkostninger, fleksibel placering og mulighed for gradvis udbygning, som gør dem relevante til alt fra kraftvarme til industri og fjernvarme[1]. For at opnå udfasningen af fossile brændsler, skal Danmark skabe et åbent og liberalt innovationsrum, hvor private aktører frit kan udvikle, teste og eventuelt etablere teknologier som Generation III-kraftværker og SMR drevet af markedets dynamik. Valg af teknologi til energiproduktion må ikke blive et spørgsmål om politiske vinde, hvorfor der hverken skal begrænsninger og støtte til specifikke teknologier. Derfor skal forbuddet mod atomkraft i den danske energiplanlægning fjernes, så den kan konkurrere på lige vilkår med solceller, vindmøller og anden energiteknologi. [1] Small modular reactors Tillad atomkraft Side 5 Lokale energifællesskaber Ikke kun kommunen skal have muet ud i forhindringer for udbygningen af solceller. Vi skal også sætte ind lokalt. Selvom lokale lavspændingsfællesskaber er tilladt indenfor rammerne af det europæiske elmarkedsdirektiv – tillader dansk lovgivning ikke fri tilslutning udenom netselskaberne. I stedet kræver det dispensation fra ministeren. Dette restriktive princip skaber en forvridning af elkonkurrence til fordel for langdistanceforsyning, selv hvor lokal produktion har mindre energispild. Erfaringer viser ikke alene at lokal energiproduktion reducerer spidsbelastning[1], men også at det kan mindske energiomkostninger[2]. [1] Operating Renewable Energy Communities to Reduce Power Peaks in the Distribution Grid: An Analysis on Grid-Friendliness, Different Shares of Participants, and Economic Benefits [2] Renewable energy communities: do they have a business case in Flanders? For at benytte fordelene ved lokal strøm, få et mere effektivt net, flere solceller på private tage og mere lokal netudbygning, skal vi åbne for lokal energideling. Dette kræver en ændring i elforsyningslovens §23 stk 1. der lige nu begrænser direkte linjer. Her skal der fjernes krav for ansøgning om dispensation for oprettelse af forbindelser, der dækker lokale energifællesskaber. Mere lokal energi, mere frihed. LOKALE ANSVARSMULIGHEDER Grøn omstilling lykkes ikke alene fra centralt hold – den skal også have stærke rødder lokalt. Erfaringen viser, at når borgere, kommuner og lokale fællesskaber får frihed til at tage ansvar, vokser både opbakning og effektivitet. Desværre spænder unødvendige regler og statslig detailstyring alt for ofte ben for initiativer, der ellers kunne bidrage til en hurtigere og mere folkeligt forankret energiomstilling. Vi skal derfor åbne for lokale energifællesskaber, sikre borgerinddragelse i projekter som landbaseret vindmøller og solceller og give fjernvarmeselskaber frihed til at bruge oprindelsesgarantier for biogas. Ved at slippe civilsamfundet og erhvervslivet fri kan vi mindske spild, skabe større accept og sikre, at den grønne omstilling sker i tæt samarbejde med dem, den berører mest. Side 6 NIMBY-bevægelsen er et symptom på, at beslutninger vedtages med afstand til de borgere, som forandringen berører. Af respekt for de mennesker, der potentielt skal være naboer til VE-anlæg, må man tage hensyn og give dem bedre betingelser for at få indflydelse over de ting, der påvirker deres hjem og hverdag. For at styrke decentral lokalinddragelse og understøtte borgerdrevne energiprojekter – som andelsdrevne vindmølle- og solcellefællesskaber – bør projektansvarlige kunne opnå offentlig finansiering til alle indledende vurderinger (miljøvurdering, VVM, støj– og skyggeanalyser, nettilslutning etc.), hvis mindre end 5% af nærområdets husstande inden for 6 × møllehøjde eller 200 m fra solcelleparken[1] ikke aktivt modsætter sig projektet. Denne bonusstyring vil give borgergrupper og lokale fællesskaber et reelt incitament til at engagere sig i projekterne tidligt, da økonomien er mindre risikofyldt, hvis der er bred opbakning. En vindmølle er som oftest flottere at se på, hvis man selv er ejer hertil. Ved at skabe en borgerinddragende mulighed for, at lokale initiativtager til et vedvarende andelsprojekt kan få fjernet opstartende økonomiske hindringer, vil det være lettere at realisere grøn omstilling, mens det går hånd i hånd med decentral økonomisk vækst og lokal opbakning. Det ville med bonusordningen være markant enklere for en gruppe borgere at gå sammen om lokale vindmøller eller solcelleanlæg – eller for naboer at støtte et fælles initiativ – uden at skulle bære byrden af rådgivnings- og dokumentationsomkostninger, inden man overhovedet ved, om projektet må gennemføres. Dermed skaber vi en model, hvor lokal forankring belønnes økonomisk og administrativt – og hvor virkemidlerne til grøn omstilling ligger i hænderne på civilsamfundet selv, ikke hos centrale statslige bureaukrater. [1] 2024: Hvad indeholder de nye VE-ordninger? - Viden om vind Decentral borgerinddragelse ved opsætning af landbaseret VE Side 7 Virksomheder under “hvile-i-sig-selv”-ordninger såsom fjernvarmeselskaber bør tillades at købe og anvende oprindelsesgarantier (OG) for biogas med hensigt at mindske fossilt forbrug og CO2- udledninger. I dag skelner man nemlig ikke mellem naturgas og biogas i afgiftssystemet. I øjeblikket betaler alle gasforbrugere afgifter, som om al gas er ren naturgas, selvom en betydelig andel af den gas, som er i rørene, er biogas med et lavere klimaaftryk og lavere energiindhold per kubikmeter[1]. Det betyder, at biogasproducenter ikke får fuld værdi for deres produktion: værdien af oprindelsesgarantier, der ellers kan handles på tværs af det europæiske marked, går tabt, når garantierne eksporteres, mens biogassens klimapåvirkning stadig indgår i Danmarks CO₂-regnskab. Ved at tillade lokale fjernvarme- og gasdistributionsselskaber at købe OG, kan afgiftsberegningen reflektere den faktiske fordeling mellem naturgas og biogas og dermed sikre, at biogasproducenter opnår en kompensation, der gør uafhængig produktion økonomisk bæredygtig uden statslige subsidier, som biogasbranchen er stor modtager af i dag[2]. Et korrekt reguleret OG-marked med tydelig tracking og én ejer per certificeret volumen – som det foreskrevet i EU’s Oprindelsesgaranti- direktiv og via Energinet’s registreringssystem – vil forhindre dobbeltopgørelse og sikre troværdighed. I EU handles allerede biogas-OG’er i stor skala – over 2 TWh fra Danmark alene eksporteret i 2024 – og markedet har bevist sin evne til at skabe økonomisk incitament til grøn produktion. En reform, der tillader OG for hvile ‑ i ‑ sig ‑ selv-selskaber, vil således korrigere skævheden i afgiftsstrukturen, forbedre prisdannelsen og muliggøre biogasproduktion på kommercielle vilkår – i overensstemmelse med markedsorienterede, teknologineutrale principper og klimapolitiske ambitioner. [1] Biogas in Denmark [2] Biogas Outlook 2023 Tillad fjernvarme at købe oprindelsesgarantier Side 8 Danmark har langt mere grøn energi i støbeskeen end blot til eget forbrug. Det er en styrke – for i stedet for at lade vindmøller og solceller stå stille, kan vi eksportere grøn strøm og brint til vores nabolande. Dermed kan Danmark ikke blot sikre sit eget klimamål, men også blive en drivende kraft i Europas grønne omstilling. For at udnytte dette potentiale kræver det, at vi tør investere i infrastruktur, som kan forbinde danske havvind- og solprojekter med det europæiske marked. Det betyder rørledninger til grøn brint, stærkere elkabler og en markedsdrevet tilgang, hvor staten ikke blokerer med ejerskab og bureaukrati, men lader private aktører skabe løsningerne. I det følgende præsenteres tre tiltag, der kan gøre Danmark til en central energimotor i Europa: en ubrudt Jysk Backbone til Tyskland, et søkabel fra Energiø Bornholm til Polen, og en privatisering af Ørsted for at frigøre kapital til de nødvendige investeringer. EKSPORT AF GRØN ENERGI Én ubrudt Jysk Backbone til eksport af grøn hydrogen til Tyskland Danmark bør etablere et dramatisk udbygget og ubrudt brintrør – den såkaldte “Jysk Backbone” – hele vejen fra Limfjorden til den tyske grænse uden opdelt etapeinddeling eller nedskalering. Ifølge Energinet og Gasunie’s pre-feasibility-studie ville en sådan pipeline kunne give Danmark mulighed for at eksportere op mod 15, 22 og 28 TWh grøn brint i hhv. 2030, 2035 og 2040 – nok til at dække 10–25 % af Tysklands fremtidige brintbehov[1]. Tysklands nationale hydrogenstrategi forventer en efterspørgsel på 95–130 TWh i 2030[2], hvor 50–70 %[3] må komme fra import – fortrinsvis via rørforbindelser fra nabolande. Der skal dog tages forbehold for, at første idriftsættelse af brintrøret er forsinket til 2031[4]. Grøn brint er et energirigt, gasformigt brændsel – med ca. 120 MJ/kg – der kan substituere fossil naturgas i industri, fjernvarme og kraftværker, samtidig med at det anvendes som nøgleingrediens i produktion af e ‑ brændstoffer som bæredygtigt fly- og skibsbrændstof gennem Power ‑ to ‑ X- processer. En fuldt realiseret rørforbindelse giver optimal drift og skalaøkonomi, uden splittelser eller forsinkelser, som skaber mindre attraktive rammer for potentielle investorer og bremse transitionen til grøn brint. Derfor skal Danmark fastholde den oprindelige plan uden opdeling af brintrørets etablering i flere etaper – ikke blot som symbolsk projekt, men som reel eksportvej, der muliggør, at danske vind- og solprojekter rent faktisk kan levere til Tysklands industrielle omstilling. Side 9 Grøn hydrogen er essentiel for erstatning af fossilt naturgas i tyske industrisegmenter såsom produktion af stål og kemi, hvor elektricitet og batterier ikke er tilstrækkelige[5]. Et sammenhængende transportnet vil derfor gøre Danmark til en central aktør i Tysklands og EU’s grønne omstilling med potentialet for at skabe European Hydrogen Backbone, samtidig med at vi styrker både energisikkerheden og eksportpotentialet. [1] pre-feasibility-study-for-a-danish-german-hydrogen-network.pdf [2] Germany adopts long-awaited import strategy for hydrogen, but greater support for the most promising import pathways is needed – Clean Air Task Force [3] Germany could import up to 100 TWh of green hydrogen via pipelines by 2035, study shows | Reuters [4] Regeringen støtter, at Energinet starter på næste etape for brintrøret [5] Germany could import up to 100 TWh of green hydrogen via pipelines by 2035, study shows | Reuters Integrer Energiø Bornholm med et søkabel til Polen for grøn eksport og fossil udfasning Energiø Bornholm skal ved dens endelige etablering fungere som en central offshore-hub, der ikke blot forbinder Danmark og Tyskland, men også åbner for nye elkabelforbindelser til Polen via øen. Projektet, som bør være drevet af private aktører og Energinet som uafhængig systemoperatør, forventes at levere over 3 GW grøn strøm fra 2030–2040 gennem kabler til Tyskland og Danmark, og planen bør udvides til at omfatte Polen[1]. Ørsted har estimeret, at en elkabel til Polen kan generere et overskud i størrelsesordenen 15–20 mia. kr. over projektets levetid – baseret på prisforskelle, hvor Polen er højprisområde[2]. For Polen repræsenterer denne forbindelse en økonomisk mulighed: ifølge Green Power Denmark kan importeret grøn strøm være billigere og mere fleksibel end at investere i ny kulbaseret elproduktion, hvilket understøtter landets kuludfasning – Polen er midt i et netmoderniseringsløft på op mod 4.825 km nye højspændingslinjer[3]. Polen sigter efter at få en betydeligt højere andel strøm produceret fra vedvarende kilder end de 29% i dag[4]. Ved at modtage grøn strøm via Energiø Bornholm kan man øge energisikkerheden i Europa, bidrage til udfasningen af fossile brændsler samt spare polske forbrugere op mod 1 mia. euro årligt[5]. Den foreslåede kabelforbindelse styrker også Danmarks rolle i EU’s energimarked, øger eksportkapaciteten og sikrer danske vedvarende producenter adgang til markeder med høj efterspørgsel. Dette udbygger Danmarks position som grøn energipioner og hjælper nabolandene med deres klimaomstilling—alt i tråd med markedsdrevet liberal politik. [1] Energiø Bornholm has every chance of becoming a good business for Denmark - Balticenergyisland [2] Ørsted mener kabel til Polen kan indbringe Energiø Bornholm op mod tyve mia. kr. [3] Development of the transmission system - PSE Raport [4] Poland’s Energy Strategy: From Coal to a Diversified Future [5] Polsk-dansk søkabel gavner begge lande | Green Power Denmark Side 10 Den danske stat går i en fuldstændig forkert retning med en forventet kapitalindsprøjtning på 30 mia. kr. til Ørsted, hvor staten er hovedaktionær med 50,1% af aktierne[1]. Danmark bør i stedet sælge sin resterende ejerandel i Ørsted og overlade virksomheden til private investorer, som man dog helst skulle have gjort inden det store fald Ørsteds værdi, som Troels Lund Poulsen også havde set for sig[2]. Da Goldman Sachs, ATP og PFA i 2013 investerede cirka 11 mia. kr. – heraf omkring 8 mia. kr. fra Goldman Sachs—for at købe ~19 % af DONG Energy[3], blev selskabet i højere grad professionaliseret og transformeret fra en fossilt domineret virksomhed til en global storaktør inden for offshore vind[4]. Dette bekræfter, at private investeringer kan mobilisere vækst, innovation og international ekspansion, når staten giver markedet plads. Set i et borgerlig-liberalt perspektiv bør staten ikke eje virksomheder, hvor der ikke foreligger naturlige monopoler – og det gør der ikke inden for vind, sol og biogas. En fuld privatisering vil ifølge erfaringerne med Goldman Sachs-salget øge markedets dynamik, kapitaltilførsel og innovationskraft. Salgsprovenuet bør øremærkes til investering i grøn infrastruktur: herunder det planlagte brintrør til Tyskland samt nye el ‑ kabler til nabolande som Sverige, Norge, Tyskland, Nederlandene, Polen og Storbritannien – via projekter som Viking Link, COBRA-interconnector, Kontek, Skagerrak og Konti ‑ Skan[5]. Disse forbindelser sikrer afsætning af overskydende vind- og solstrøm, øger fleksibilitet og balancerer energisystemet i hele regionen. Ved at privatisere Ørsted sender vi statslig energi tilbage til markedsstyring – og frigør kapital til kritiske, grænseoverskridende grønne infrastrukturprojekter, som vil styrke Danmarks rolle som grøn teknologimotor i Europa. [1] Ørsted skal have tilført 60 milliarder kroner | Penge | DR [2] V-formand: Vi skulle have solgt Ørsted [3] ATP, Goldman Sachs funds og PFA investerer 11 milliarder kroner i DONG Energy A/S - Investeringsaftalen er nu underskrevet [4] Vores vision - hvem vi er | Ørsted [5] Denmark 2023 - Energy Policy Review Privatisér statens Ørsted-aktier – skab bedre markedsdrevne energiløsninger og finansier grøn infrastruktur Side 11 Danmark står ved en skillevej: For at realisere sin vision om elektrificering og vedvarende energi kræver det en markant udbygning af elforsyningsnettet. Ifølge NEKST-arbejdet er elnettets tempo alt for langsomt til at følge ambitionerne, og derfor må både offentlige og private aktører intensivere indsatsen for at fjerne barrierer og sikre bedre koordinering. Energinet forventer at bygge ca. 2.700 km transmissions- og distributionslinjer frem mod 2030 og yderligere 3.000–4.000 km frem mod 2050[1]. Elnetværket skal moderniseres og rustes til en fremtid med stigende andel af decentral energiproduktion – vind og sol – samt nyt forbrug fra elbiler, varmepumper og data centre. For at imødekomme de store mængder VE ‑ produktion og elektrificering på tværs af sektorer er “Aftale om hurtigere og mere effektiv udbygning af elnettet”[2] et vigtigt skridt på vejen til en elnetudvidelse. Det er dog også vigtigt, at diverse processer såsom miljøvurderinger ikke bliver længere end nødvendigt. Et eksempel på uoptimalt brug af ressourcer er, at materiale fra tidligere miljøkonsekvensvurderinger sjældent er tilgængeligt, selvom dette ville kunne bruges til at forkorte miljøvurderingsprocesserne for lignende projekter. Derfor bør der stilles krav om datadeling ved at gemme rapporter og bilag fra ansøgningsprocesser på Danmarks Miljøportal i overensstemmelse med anbefalingerne fra den nationale energikrisestab (NEKST)[3], så man vil kunne genbruge tidligere VVM’er/EIA’er ved fx elnetudvidelser i stedet for at skulle udarbejde dem fra ny. På den måde vil man kunne spare tid på bureaukrati ved de nødvendige udvidelser af elnettet og andre infrastrukturprojekter. [1] Aftale om hurtigere og mere effektiv udbygning af elnettet [2] Aftale om hurtigere og mere effektiv udbygning af elnettet [3] Hurtigere udbygning af elnettet Hvis Danmark skal nå målet om at udfase fossile brændsler, er elektrificeringen et hovedkomponent heri. Strøm produceret af vind, sol og andre bæredygtige energikilder skal være rygraden i vores energiforsyning – fra transport til industri til digital infrastruktur. Men i dag er det danske elnet, afgifterne og reglerne for energilagring spækket med barrierer, der gør den grønne omstilling både langsommere og dyrere, end den behøver at være. Derfor må vi modernisere elnettet hurtigere, fjerne de højeste elafgifter i Europa og skabe markedsbaserede rammer for lagringsteknologier som store batterier. Kun ved at frigøre markedskræfterne og give plads til investeringer kan vi sikre, at grøn strøm bliver både billig, tilgængelig og stabil for borgere og virksomheder. I det følgende præsenteres tre tiltag, som kan sætte fart på elektrificeringen: Smartere processer for infrastrukturudvidelser, en permanent sænkelse af elafgiften til EU’s minimum og fritagelse af batterier for urimelige tariffer. Elektrificering af samfundet Smartere og hurtigere processer for infrastrukturudvidelser Side 12 For at fremme et bæredygtigt energiforbrug for både private forbrugere og virksomheder, er det vigtigt, at der ikke er hindringer for at træffe dette valg. El er fuldstændig klimaneutralt under dets forbrug, og er det produceret gennem fossile brændsler er der i forvejen betalt for CO2-udledningen heraf. Med langt størstedelen af elektriciteten i det danske elnet værende produceret af vedvarende kilder som vindmøller og solceller, bør man fremme elforbrug ved at sænke afgiften til EU’s minimumssats. Den danske elafgift blev indført grundet oliekrisen i 1977 og er i 2025 72 øre/kWh ekskl. moms. Dette gør Danmark til den triste rekordindehaver af Europas højeste elafgift[1]. At fastholde en så høj elafgift modarbejder elektrificering og grøn omstilling. Skal danske husstande udfase gas-/oliefyret eller skifte dieselhakkeren ud med en elektrisk bil, skal de ikke mødes med kunstige skatter, der i nutiden udelukkende er til for at finansiere offentlige udgifter. En sænkelse af afgiften til EU’s minimumssats på 0,8 øre/kWh er en de facto afskaffelse. Dette gør det mere attraktivt at investere i VE og Power-To-X, fremmer grønt forbrug og understøtter princippet “forureneren betaler”, så regningen ikke sendes videre til andre. El skal være hjørnestenen i Danmarks grønne energisystem. Af den grund er den kommende, midlertidige sænkning af elafgiften til EU’s minimumssats velkommen, men bør gøres permanent. Det giver forbrugerne en mere retfærdig pris for vedvarende energi, styrker virksomheders grønne investeringer og sender et klart signal om, at Danmark prioriterer bæredygtighed over statens skatteindtægter. Sænk elafgiften til EU-minimum permanent Kommercielle batterier kan modtage og levere strøm til elnettet og bliver i Danmark tariferet som både producent og forbruger. Dette sker til trods for, at batteriernes primære funktion er at aflaste elnettet til gavn herfor ved at opbevare overskudsstrøm og levere den igen under lukkeperioder fra sol og vind[2]. Denne dobbelte beskatning gør investeringer i energilagring mindre attraktive og modarbejder netop deres bidrag til systemfleksibilitet. Dobbelt tarifering er også blevet adresseret af EU-Kommissionen i 2023, hvor de anbefalede medlemslande at forebygge denne dobbelte beskatning på udbydere af fleksibilitetsydelser[3]. Batterier bør nemlig hverken anskues som producenter eller forbrugere, men derimod som en tjenesteleverandør, der også bidrager til elnettet som infrastruktur. Kommercielle batterier bør fritages for nettariffer ved ind- og udtræk, når de aflaster nettet. Dermed får de mulighed for at bidrage til en stabil forsyning, minimere behovet for dyre spids- og reserveanlæg, og sikre lavere og mere stabile elpriser for forbrugere og erhverv. En sådan reform vil gøre det mere attraktivt at investere i batteriparker og andre intelligente lagringsløsninger – og give Danmark en markedsbaseret strategi for at håndtere ubalancer mellem VE-produktion og efterspørgsel. [1] 4 gode grunde: Derfor skal elafgiften ned | Green Power Denmark [2] Batteripark tager form: Batterier er en gave til elsystemet | Green Power Denmark [3] Energy Storage – Underpinning a decarbonised and secure EU energy system Fritag kommercielle batterier for tariffer – let netaflastning og styrket VE-integration Side 13 Danmark skal ikke kun udfase fossile brændsler, vi skal sideløbende skabe grønne alternativer, der er økonomisk bæredygtige og kan konkurrere på markedsvilkår. Her spiller bioenergi en central rolle. Biogas, biokul og andre landbrugsbaserede løsninger kan både levere klimavenlig energi og bidrage til kulstoflagring, men potentialet hæmmes i dag af skæve afgifter og støtteordninger, der belønner fravær af teknologi frem for innovation. En liberal klimapolitik bør frigøre markedets kræfter ved at give producenterne reelle incitamenter til at udvikle løsninger, der både reducerer udledning og skaber ny vækst i landdistrikterne. Det handler om at fjerne uretmæssige barrierer og i stedet belønne den indsats, der reelt trækker CO₂ ud af atmosfæren. I det følgende præsenteres tre forslag, der kan gøre bioenergi til et afgørende værktøj i udfasningen af fossile brændsler: fuld CO₂-afgiftsfritagelse for biogas, en omprioritering af landbrugsstøtten til teknologiske løsninger og betaling til landmænd for dokumenteret kulstoflagring via biokul. Bioenergi som fossiludfasende middel Dansk lovgivning bør indføre en fuldstændig CO₂-afgiftsfritagelse for biogas – ikke kun delvist i tråd med Skatteministeriets rapport: “Analyse af afgiftsfritagelse for biogas ved køb af oprindelsesgarantier”[1], men fuldt ud, indtil al støtte er udfaset. Fra 2026 forventes klimaneutral, ustøttet biogas leveret gennem gasnettet at kunne være fritaget for CO₂-afgift, hvis forbruget dokumenteres via oprindelsesgarantier[2]. I dag betaler biogas- og naturgasforbrugere ens afgifter[3], selvom biogas udleder væsentligt mindre CO₂ og har lavere brændværdi[4]. Dette gør det økonomisk uattraktivt for virksomheder at vælge grøn gas. Biogas Danmark påpeger i sin “Biogas Outlook 2024”, at et marked baseret på oprindelsesgarantier kan skabe et selvbærende incitament til biogasproduktion – uden statsstøtte – ved at sikre passende indtjening til producenter. En komplet CO₂-afgiftsfritagelse er nødvendig for at realisere ambitionen om, at biogas dækker en stadig større andel af dansk gasforbrug gennem mere gas fra gylle[5]. Desuden nævner eksperter, at en statslig CO₂-fritagelse for al biogas (ikke kun den ustøttede del) er nødvendig for at sikre industriel konkurrencedygtighed – ellers påvirkes hele sektoren negativt, da op til 96 % af biogasproduktionen ville forblive hæmmet[6]. Sammenfattende vil CO₂-fritagelse – dokumenteret gennem oprindelsesgarantier – sikre, at danske virksomheder og industrien får reelle grønne alternativer til fossile brændsler. Det giver økonomisk incitament, styrket konkurrenceevne og reduceret CO₂-udledning – uden behov for permanente tilskudsordninger. [1] Ny analyse åbner for afgiftsfritagelse af ustøttet biogas Skatteministeriet [2] Ny rapport fra Skat åbner for, at klimaneutral biogas fritages for CO2-afgift - Biogas Danmark [3] Faktaark-Afgifter-paa-biogas-i-Danmark-og-Sverige-22-05-25.pdf [4] Biogas CO₂-afgiftsfritagelse for biogas – styrk markedsmekanismer og industriens grønne konkurrenceevne Side 14 De nuværende danske tilskud til økologisk arealstøtte, fond for økologisk landbrug og bio-ordninger udgør samlet ca. 650 mio. kr. årligt[1]. Denne støtte finansierer dog i høj grad en landbrugsform, der – på trods af den almene opfattelse af dette som værende grønt – som udgangspunkt er mere både arealkrævende og CO₂-intensiv pr. produceret enhed[2] end den teknologibaserede modpart. I stedet for at opretholde tilskud til fravær af teknologi i landbruget, bør disse midler omlægges til en pulje for forskning, udvikling og implementering af landbrugsbaserede energi- og carbonlagringsløsninger. Med en målrettet pulje kan landmænd investere i bl.a. biokulproduktion, bioenergianlæg m.m. Dette skal styrke mulighederne for, at landbruget både kan bidrage til udfasningen af brugen af fossile brændsler samt udtagning af CO2 fra atmosfæren til lagring, så landmændene udgør en endnu større del af en oprigtigt grøn omstilling. Denne omprioritering vil sikre, at landbrugsstøtten bliver funktionel frem for symbolsk: i stedet for at belønne fravær af teknologi, investerer vi i løsninger, der reelt reducerer drivhusgasudledning, øger grøn energi ‑ og carbonlagringskapacitet samt skaber bæredygtig vækst i landdistrikterne. Det er en markedsdrevet og teknologineutral tilgang, der kombinerer klimamålsætninger med innovation – præcis som liberal grøn politik bør. [1] Finanslov for finansåret 2025 - § 24. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri [2] Økovarer og klima - DM Bio Omprioritering af støtte fra fraværende teknologi til innovative, grønne løsninger For at fremme kulstoflagring og grøn omstilling bør landmænd fremover modtage et direkte tilskud Med den grønne trepart er der aftalt, at en CO2e-afgift med slutniveau på 750 kr./ton CO2e i 2035 indfases, så landbruget også kan følge med uden at skulle gå fallit og medføre klimalækage. Dog bør vi ikke vente med positive incitamenter, der sætter fart på grøn omstilling uden lækage, hvorfor det er både fornuftigt og rimeligt, at landmænd, som binder CO₂ i jord via biokul, modtager dette beløb allerede nu, så grøn omstilling ikke forsinkes. Det understøtter et retfærdigt klimapolitisk grundprincip: den, der forurener, betaler – og den, der fjerner forurening, belønnes tilsvarende I praksis vil det sige, at landmænd dokumenterer mængden af CO₂ fra atmosfæren bundet i biokul, og derefter modtager et tilskud på 750 kr./ton CO₂. Ifølge CIP Fonden er omkostningerne ved at producere og lagre biokul økonomisk realistiske: samfundsøkonomiske omkostninger ligger mellem 250–700 kr./ton CO₂[1], hvilket gør satsen på 750 kr. både levedygtig og incitamentsskabende. Denne ordning er teknologineutral og markedsdrevet: landmanden får økonomisk gevinst for kulstoflagring, mens CO2-udledere betaler for deres udledning – og samme slutsats bruges på begge sider af klimaregnskabet. Dermed styrkes både jordens kvalitet og Danmarks evne til at nå klimamål gennem et retfærdigt afgiftssystem. [1] How-to-establish-a-market-for-CCS-with-biochar-in-Denmark-1.pdf Betal landmænd CO₂-afgift pr. ton biokul – styrk kulstoflagring og landbrugets grønne muligheder Side 15 Industrien er en kritisk del af løsningen på klimakrisen. Uden nye teknologier, smartere processer og markedsdrevne incitamenter når den bæredygtige omstilling ikke den nødvendige hastighed. Derfor skal der skabes rammer, hvor virksomheder kan udvikle og implementere grønne løsninger hurtigere og mere effektivt – uden at staten udvælger vindere og tabere gennem tilskud og bureaukrati. Fokus skal være på at give erhvervslivet frihed til at investere, forske og handle – ikke på at gøre industrien afhængig af statslig støtte. Det kræver bedre vilkår for grøn forskning, kortere sagsbehandlingstider og en principfast linje, hvor “forureneren betaler”, men hvor staten ikke detailstyrer energimarkedet. I det følgende præsenteres tre forslag, der kan frigøre industriens potentiale: styrket forskningsfradrag, et fast loft på sagsbehandlingstider og en udfasning af statsstøtte til fordel for markedsbaserede løsninger. Industriens rolle i den bæredygtige omstilling Det er vigtigt at planlægge efter de reduktioner, vi som samfund kan lave her og nu – men vi kan ikke ignorere den usikkerhed, fremtiden bringer. Den grønne omstilling er stadig i høj grad afhængig af udviklingen af teknologier på sigt, og det skal vi ikke være blinde for. I stedet skal vi turde lægge klare rammer, der sikrer et bæredygtigt og velhavende samfund i fremtiden, hvilket kræver massiv forskning og udvikling inden for grønne løsninger. Selvom store dele af industrien kan reducere deres CO₂-udledninger med eksisterende teknologier, vil der nemlig fortsat være en restmængde af emissioner, som er nærmest umuligt at forestille sig at vi vil kunne reducere helt i dag. Dette efterlader samfundet med udfordringer for, hvordan man opnår de sidste reduktioner i den grønne omstilling eksempelvis i cementproduktionen, hvor kalcineringsprocessen, der har CO2 som et kemisk restprodukt, udgør en væsentlig del af udledningen. En anden problematik er, hvordan man opbevarer store mængder strøm til de dage, hvor vejrafhængige energikilder såsom solceller og vindmøller ikke producerer energi. Her er det stadig usikkert, hvorvidt konventionelle batterier eller termisk energilagring bliver morgendagens løsning. På samme tid fremstår det stadig urealistisk at erstatte motorer med tunge batterier i i forvejen massive fly, skibe og lastbiler i transportsektoren. Styrk det grønne forskningsfradrag Side 16 Danmark bør indføre et obligatorisk sagsbehandlingsloft på 12 måneder for alle ansøgninger om etablering af bæredygtig energiteknologi – herunder sol, vind, biogas, elnetudvidelser og Power ‑ to ‑ X- anlæg. Denne tidshorisont bør gælde fra kontrahering af ansøgningen til endelig afgørelse – inklusive VVM, miljøscreening, høringer og byggemæssige tilladelser. Kun 12 kommercielle landvindmøller blev stillet op i 2024 og kun én mølle i 2023. Den samlede landvindskapacitet er således øget med mindre end én procent fra udgangen af 2022 til starten af 2025[1]. Dette er ikke grundet manglende vilje fra energiselskaberne, der har planlagt vindmølleprojekter for cirka. 1000 vindmøller, der blot skal godkendes. Ligeledes er ambitionen om en firedobling af VE-kapaciteten fra 2021 til 2030 også glimrende. Bureaukratiske processer fører blot til, at det i gennemsnit tager mellem 1,5 og 4 år, i nogle tilfælde helt op til 7 år, at få godkendt solcelle- eller vindmølleprojekter[2]. For at få bugt med dette, har Alliancen vedvarende energi anbefalet, at der skal indføres en grøn behandlingsgaranti, der sikrer maksimale sagsbehandlingstider på 12 måneder[3]. Dette skal gælde alle bæredygtige energiteknologier, såsom vindmøller, batterier, Power-To-X-anlæg osv. Dette sagsbehandlingsloft skal give investorer, energiselskaber og bygherrer en mere overskuelig tidshorisont at forholde sig til. Hurtigere påbegyndelse af energiprojekterne vil tilmed give bedre mulighed for planlægning for både projektansvarlige og investorer, da man hurtigere får vished om, hvorvidt projektet kan realiseres og investeringen komme ud at arbejde. [1] Energibarometer 2024 | Green Power Denmark [2] Væk med bureaukratisk bøvl! Nu bliver det lettere at rejse vindmøller og solceller i det danske land | Verdensmål [3] Alliancen vedvarende energi - sammen om grøn strøm på land Hurtigere godkendelsesprocesser med sagsbehandlingsloft Det er ikke muligt at forudsige, hvordan innovationen udvikler sig i fremtiden, men den grønne omstilling kræver, at erhvervslivet investerer mere i forskning i overensstemmelse med Barcelona- målsætningen om mindst 3% af BNP til forskning[1]. Med armslængdeprincippet skal der ikke være politisk indblanding i hvilke af disse teknologier, der skal have succes. Der skal blot fastsættes fordelagtige rammer for, at den mest nyttige løsning kan blive udviklet og implementeret af markedets parter til gavn for ikke blot de involverede parter, men hele samfundet. Af den grund bør man favorable vilkår for den grønne forskning og accelerere udviklingen af innovative løsninger ved at hæve det politisk aftalte forskningsfradrag på 120% tilbage til 130% på generel forskning og 150% på specifikt grøn forskning, som tidligere foreslået af Venstre og opbakket af Dansk Industri[2], uden loft. [1] Danske forskningsmålsætninger — Uddannelses- og Forskningsministeriet [2] Venstre plan har gode bud på grøn omstilling, mener DI - DI Side 17 I finansloven for klima-, energi- og forsyningsområdet er der på posten Statens til støtte til energiproduktion og erhverv afsat omkring 6 mia. kr. årligt til tilskud og støtteordninger af forskellige arter[1], som reelt handler om statens indblanding i erhvervsøkonomi og energimarked – og ikke om offentlige kerneopgaver. Disse midler forvaltes typisk gennem støtte til specifikke teknologier, investeringspuljer og anlæg. Dette rammeværk er i direkte konflikt med fri markedslogik og giver uhensigtsmæssig konkurrenceforvridning. I stedet for direkte støtte til erhvervslivet skal der blot bruges sorte statsindtægter fra fx CO₂-afgifter – en principfast politik, hvor forurener betaler. Disse midler skal ikke stå som finansiering til offentligt forbrug såsom erhvervsstøtteordninger præget af politisk smagsdommeri, men derimod opsamles i en uafhængig, ikke-statslig fond med øremærkede midler til fri, teknologineutral klimaforskning og innovation. En sådan ændring af statsstøtte til energisektoren vil følge liberale markedsprincipper, sikre gennemsigtighed og undgå politisk styring af hvilke teknologier, der “fortjener” støtte. Fonden vil kunne støtte banebrydende forskning, innovation og markedsmodning af klimateknologier – uden at favorisere bestemte aktører eller politiske dagsordener. [1] Finanslov for finansåret 2025 - § 29. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet Energiproduktion skal drives af erhvervslivet uden statsstøtte Side 18 Bygninger står for omtrent en femtedel af Danmarks samlede CO₂-udledning. Skal vi i mål med den grønne omstilling, er det derfor afgørende, at både nybyggeri og eksisterende bygninger udnyttes langt mere energieffektivt. Samtidig er energieffektivisering et område, hvor investeringer hurtigt betaler sig tilbage – både for klimaet og for husholdningernes og virksomhedernes økonomi. Det kræver dog klare spilleregler, mindre bureaukrati og stærkere incitamenter. Når staten opstiller uensartede krav eller spænder ben for oplagte løsninger, sænkes iveren efter innovation i byggeriet, og skatteborgernes penge udnyttes dårligere. En markedsbaseret tilgang med simple, gennemskuelige regler kan i stedet sikre, at byggebranchen skaber de bedste løsninger til lavere omkostninger. I det følgende præsenteres tre tiltag, der kan sætte fart på energioptimeringen: ensartede energikrav til nybyggeri, obligatoriske solceller på offentlige tage og en klar plan for udfasning af olie- og gasfyr. Energioptimering af bygninger I dag stilles forskellige energikrav til nybyggeri alt efter, om det er boliger eller erhvervsbyggeri. Det skaber skæve vilkår og forringer evnen til at opnå målet om energieffektive bygninger. Af den grund bør man simplificere reglerne ved at indføre en ensartet fælles energiramme for alt nybyggeri på 30 kWh/m² + 1.000 kWh pr. år, som allerede gælder for boliger i dag. Det betyder, altså at erhvervsbyggeri fremover skal følge samme standard som § 259 i bygningsreglementet. Dette står i kontrast til det, som er tilfældet i dag hvor andet byggeri beskrevet i § 260 har en energiramme 41 kWh/m2 + 1.000 kWh pr. år[1]. Dette er helt naturligt, fordi højere ensartede krav skaber et tydeligere incitament til bæredygtigt innovation i en branche som ellers kan være langsom. Skærpede energikrav presser markedet til at tænke i baner som bedre isolering, smartere anlæg og energiløsninger, der betaler sig selv hjem. Dette er især nødvendigt i byggeriet, da energiforbruget i bygninger udleder hele 20% af Danmarks samlede CO2[2]. Resultatet af dette forslag er derfor lavere energiforbrug, lavere varmeudgifter – og en byggebranche, der bliver grønnere gennem ensartning og dermed fjernelse af bureaukrati. Når spillereglerne er klare og stabile, kan virksomheder investere langsigtet og skabe løsninger, der både gavner klimaet og økonomien. [1] Bygningsreglementet - Energiforbrug [2] Anbefalinger til regeringen fra Klimapartnerskabet for bygge- og anlægssektoren Ensartning af energirammekrav til nybyggeri Side 19 Det allermest oplagte sted at placere solceller, er på bygningers tage. Solceller på offentlige tage er samfundsøkonomisk attraktive. Kommunale institutioner som skoler og ældrecentre har deres peak forbrug i dagtimerne, præcis når solcelleanlæggene producerer mest. Dette betyder, at langt det meste af den producerede el kan bruges direkte lokalt, hvilket giver betydelige besparelser på elregningen. Samtidig forbedrer solceller bygningernes energimærkning og realiserer en konkret CO₂-besparelse over tid. Med andre ord er det både klimapolitisk og økonomisk fornuftigt at udnytte store tagflader på offentlige bygninger til solenergi. Af den grund bør der stilles det krav, at alle nye offentlige bygninger med nyttigt etageareal på over 200 m² skal have installeret solcelleanlæg. Undtagelser gives kun i helt særlige tilfælde, hvis taget har et specifikt formål som fx helikopterlandingsplads. Denne regel er i tråd med EU’s reviderede Bygningsdirektiv, som kræver solceller på nye offentlige og erhvervsmæssige bygninger med nyttigt etageareal over 250 m² senest ved udgangen af 2026[1]. Ved at sætte grænsen ved 200 m² kommer vi en del foran det kommende krav, hvilket skaber klare rammer for kommuner og statslige byggeprojekter. Kravet om solceller spiller tilmed også ind i forventningen om, at offentlige bygninger skal være effektivt udnyttet af respekt for, at de er finansierede af skatteydernes penge. Men med påbuddet om at nye offentlige bygninger skal udstyres med solceller, skal etableringen også kunne udføres fleksibelt. Det skal derfor være op til projektansvarlig, om den residerende institution i bygningen selv skal være ejere og ansvarshavende for solcellerne, eller om de eksempelvis vil udlicitere denne opgave til andre selskaber, som det kendes fra ”Solar as a Service”[2]. [1] Nyt bygningsdirektiv vedtaget i EU-parlamentet | BL - Danmarks Almene Boliger [2] Solar Energy as a Service: Risk Free Solar Energy for All - Amplus Solar Mindre sort bureaukrati, flere solceller på offentlige tage Danmarks mål er klart: fra 2035 skal ingen private husstande være afhængige af olie- eller gasfyr til opvarmning[1]. Når de kolde måneder banker på døren, og der skal fyres op for varmen, skal det ikke ske på en kulsort baggrund. Derfor skal alle, der ikke bruger fjernvarme, varmepumpe eller anden bæredygtig teknologi (fx el, brint, biomasse), have krav om at købe oprindelsesgarantier svarende til deres årsopvarmningsforbrug – en løbende dokumentation for bæredygtighed i målet om CO2-neutral bygningsopvarmning. Omkostningen ved at overgå til bæredygtig opvarmning – varmeinstallation, varmepumpe eller opgradering til fjernvarme – bør være komplet fradragsberettiget, eftersom det ikke blot er et grønt tiltag, men et lovpligtigt krav. Familien eller boligejeren udfører med nødvendighed, hvad loven foreskriver, og skal derfor kunne trække omkostningen fra skattemæssigt. Det er nemlig ikke blot en fornuftig investering i grøn omstilling og lavere CO₂-udledning, men også et bidrag til EU's uafhængighed af fossile autoritære regimer som Rusland og Saudi-Arabien – og dermed en indsats for Europas frihed og sikkerhed. Ingen hjem må nemlig være afhængige af ressourcer fra diktatorer. Ved at anvende el, brint eller anden type varme uden CO₂-belastning – og ved at sikre ejere af ældre opvarmningstyper betaler for oprindelsesgarantier – opnår vi både retfærdighed og effektiv klimadækning. Fundamentet for dansk opvarmning er: fra 2035 kun bæredygtig opvarmning, og lovpålagt grøn dokumentation og fradragsret for installering. [1] The agreements on green electricity and heat are an important step forward, but the speed must be increased if we are to reach the goal on time - Green Transition Denmark Ingen opvarmning drevet af autokratier - udfasning af olie- og gasfyr Side 21 Transportsektoren er en af de største udfordringer for den grønne omstilling. Den står både for store CO₂-udledninger og for milliarder i samfundsøkonomiske tab fra trængsel, ineffektiv infrastruktur og forældede teknologier. Skal Danmark lykkes med at blive et fossilfrit samfund, må transporten derfor nytænkes – ikke gennem mere skat og symbolpolitik, men med markedsbaserede incitamenter og fokus på de løsninger, der faktisk virker. Det kræver, at vi ændrer måden, vi beskatter transport på, så det bliver dyrere at forurene og skabe trængsel – og billigere at vælge grønt. Det kræver også, at vi tør droppe de urentable prestigeprojekter, der sluger milliarder uden klimaeffekt, og i stedet investerer i elektriske og brintdrevne alternativer, der både kan reducere udledninger og sikre bedre mobilitet for borgerne. I det følgende præsenteres tre konkrete tiltag: et skifte fra registreringsafgift til roadpricing, en omlægning væk fra urentabel togdrift og en fuld udfasning af fossildrevne busser. Overgang til fossilfri transport Transportsektoren er vigtige at adressere, hvis samfundet skal gøres kulstof-neutralt. Ikke alene vil omstillingen af transportsektoren være en milepæl for klimaet, men vil også bære mange andre positive effekter med sig. Udfordringerne er mange: I 2020 udledte transportsektoren i alt 12 mio ton CO2[1], og trængsel koster hele samfundet 28 milliarder kroner årligt[2]. For at omstille transportsektoren er der brug for en liberal omtænkning af den måde vi betaler for vores fartøjer på. I vores nuværende system ligger alle en lige stor betaling, når de køber deres bil, nemlig registreringsafgiften. Sådan skal det ikke være – for hvis man fører ansvarlig bilisme, bidrager man ikke nødvendigvis til ovenstående konsekvenser. Derfor skal man i højere grad end vi gør i dag belønnes for ansvarlig bilisme, der reducerer myldretid og forbedrer miljøet. Derfor skal registreringsafgiften erstattes af en landsdækkende kilometerafgift, der kun opkræver den omkostning, man selv påfører resten af samfundet via forurening og trængsel. Ikke nok med at det vil bidrage til at løse trængselsproblemer i Danmark, vil det også give yderligere incitament til at købe klimavenlige fartøjer. Databeskyttelse skal være i centrum i sådan et system, og staten skal under ingen omstændigheder indsamle private personers GPS koordinater. I stedet kan systemet med fordel designes til at bilen selv registrerer hvilken zonetype køretøjet befinder sig anonymt via en on-board-enhed. Det betyder, at der ikke overføres nogen ruteoplysninger. Fra registreringsafgift og dieselhakker til roadpricing og elektrisk øse Side 22 I forlængelse af samme princip vil alt andet information om køretøjets miljøvenlighed kunne hentes fra henholdsvis det Centrale Motorregister og Vognregistreringssystemet i forvejen. Samlet set sikrer systemet høj datasikkerhed, begrænset overvågning og fuld transparens i, hvilke data der anvendes og hvordan. For at gennemføre en liberal grøn omstilling, må man nemlig ikke i samme ombæring indføre frihedskrænkende overvågning. [1] Klimafremskrivning 2024 kapitel 21 transport [2] Landsdækkende kørselsafgifter - DI Når togdriften ikke “kører på skinner”, skal den droppes Samfundsøkonomisk er decentrale tog- og letbaneprojekter ofte langt dyrere end busbaserede alternativer – med omkostninger, der sjældent står mål med passagertal og samfundsnytte. En undersøgelse fra Nordregio ved Aalborg Universitet viser, at danske letbaner typisk har dårlige socioøkonomiske afkast, især sammenlignet med Bus Rapid Transit (BRT)[1], på grund af høje anlægsomkostninger og marginale tidsbesparelser for brugerne. Artiklen understreger, at disse baner ofte vælges ud fra bybranding og visionsplaner frem for realistiske økonomiske vurderinger. Etablering af eksempelvis letbanen Ring 3 i Region Hovedstaden vil ifølge Cepos medføre en negativ samfundsøkonomi på over 8 mia. kr.[2], hvorfor dette projekt bør droppes og skulle være droppet for længst. Udover blot etablering af letbaner som en samfundsøkonomisk bombe er drift af visse togforbindelser også afsindig dyrt. DSB’s egen rapport om bevarelsen af en direkte forbindelse mellem Struer og København konkluderer, at der vil være en negativ samfundsøkonomi med en nettonutidsværdi på mellem -1,86 og -4,55 mia. kr over 50 år, mellem -37 og -91 mio. kr. årlig, sammenlignet med en scenariet med en skifteforbindelse i Vejle[3]. Som hovedregel er busdrift et samfundsøkonomisk bedre alternativ til togdrift på regionaltogstrækningerne, da togdriften her ikke er samfundsøkonomisk rentabel eksempelvis på den VLTJ[4]. Den årlige samfundsøkonomiske gevinst ved at erstatte togdriften på disse strækninger vil være op mod 400 mio. kr.[5] Derfor bør urentabel togdrift droppes og skiftes ud med busser, når denne erstatning giver samfundsøkonomisk gevinst. [1] Vision vs. Evaluation – Case Studies of Light Rail Planning in Denmark [2] Cepos: Letbanen er en dårlig investering - Også når man medregner sideeffekter og ændrede forudsætninger [3] Rapport om batteritog i landsdelstrafikken [4] Skal VLTJ nedlægges for at spare penge? | TV MIDTVEST [5] Ekspertudvalg om kollektiv mobilitet i hele Danmark - Afrapportering af fase 2 - takster og økonomi Side 23 Fossildrevne busser belaster klima og forårsager luftforurening i byerne, hvorfor de bør udfases helt. I dag kører den danske buspark i høj grad på diesel, hvilket fastholder den kollektive transport i afhængighed af fossile brændsler. Af den grund bør den offentlige transport i forlængelse af en nedprioritering af togdrift til fordel for busdrift gennemføre en bred omlægning til elektriske, brintdrevne eller på anden vis bæredygtige busser, som kan finansieres via de besparelser, der opnås ved at nedlægge ineffektive togforbindelser. Omstillingen er allerede i gang. Movia har opnået en 50 % elektrificering af deres bybusser, hvilket er væsentligt tidligere end det planlagte år 2030[1]. Selvom disse elbusser er billigere i drift, er der dog barrieren i form af en højere indkøbspris. For at imødegå denne udfordring kan de sparede midler fra urentabel togdrift agere som løftestang til at gennemføre denne omstilling. Alt i alt kan Danmark etablere en fuld grøn busflåde uden ekstra skattekroner ved at udfase fossildrevne busser finansieret af midlerne, som i dag bruges til og ineffektiv togdrift. Det styrker klimaindsatsen, minimerer offentligt tilskud til sorte teknologier samt fossilafhængighed og frigiver ressourcer til de mest omkostningseffektive og bæredygtige transportløsninger. [1] Denmark: Movia Reaches Electric Bus Target Six Years Early | European Alternative Fuels Observatory Udfas fossile busser – finansier grøn omstilling med frigjorte ressourcer Side 24 Den grønne omstilling er i høj grad et spørgsmål om teknologi og infrastruktur, men en af de største barrierer for at lykkes hermed er et utilstrækkeligt udbud af kvalificeret arbejdskraft. Fremtidens energisystem kan ikke bygges uden hænder og hoveder med de rette kvalifikationer. Danmark har brug for både faglærte, der kan føre kablerne, samle møllerne og renovere bygningerne, og akademikere, der kan udvikle nye løsninger, drive forskningen og skabe innovation. Udfordringen er klar: vi står til at mangle titusindvis af specialiserede medarbejdere i de kommende år. Derfor må vi skabe en bedre balance i arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet, hvor både de praktiske og akademiske kompetencer løftes markant. Grøn vækst kræver et stærkt kompetenceløft – ikke mindst gennem erhvervsuddannelserne, STEM-fagene og en mere fleksibel tilgang til international arbejdskraft. I det følgende præsenteres tre forslag, der kan sikre det nødvendige fundament for en bæredygtig fremtid: investeringer i erhvervsuddannelser, et grønt incitament for akademikere til at bruge deres kompetencer i praksis og et arbejdsmarked åbent for kvalificeret udenlandsk arbejdskraft – uden unødige politiske bindinger. Grøn beskæftigelse, uddannelse og erhvervsliv De faglærte er uundværlige i den grønne omstilling. For hver vindmølle skal vi takke elektrikere, for hver etablering af fjernvarmeforbindelser er VVS’ere uundværlige, og bag hvert energirenoveret hus har murere og tømrere spillet en essentiel rolle. Danmark står over for en akut mangel på omkring 100.000 faglærte i 2030[1], hvilket kan koste Danmark op mod 100 mia. kr. i tabt vækst allerede i 2025[2]. Venstres Ungdom foreslår derfor at styrke erhvervsuddannelserne med en investering på 2 milliarder kroner. Disse midler skal blandt andet gå til opkvalificering af undervisere, renovering og forbedring af faciliteter og investeringer i nyt materiel og maskiner. Det skal være tydeligt, at en erhvervsuddannelse ikke er en plan B, men en afgørende plan A for Danmarks grønne fremtid. [1] https://www.ae.dk/publikation/2021-04-danmark-mangler-99000-faglaerte-i-2030 [2] https://www.dr.dk/ligetil/i-2025-vil-danmark-mangle-70000-faglaerte Den grønne omstilling kræver faglært arbejdskraft - Styrk erhvervsuddannelserne Side 25 STEM-kompetencer er rygraden i den grønne omstilling og danske virksomheder har i årevis råbt efter flere personer med kompetencer på disse områder. For hvis vi skal sikre vores konkurrenceevne samtidig med at nå klimamålene, har Danmark brug for flere ingeniører, naturvidenskabelige eksperter og teknologiudviklere. Ingeniørforeningen i Danmarks analyser peger på, at der i 2030 vil mangle omkring 7.700 kandidatuddannede inden for STEM-fagene stigende til over 20.000 i 2040[1], hvilket i høj grad skyldes grøn omstilling og digitalisering. Derfor bør personer, der arbejder i Danmark og inden for sit STEM-fagområde, efter endt uddannelse kunne få eftergivet SU lån svarende til 6 måneders SU efter de gældende SU-takst for udeboende studerende hvert år. Med dette incitament sendes et klart signal: De, der bruger deres uddannelse til at løse vores fælles samfundsmæssige udfordringer, belønnes. Dette skal være et incitament til, at unge i højere grad overvejer at tilegne sig og udnytte kompetencer inden for en sektor, der i høj grad har en voksende relevans helt fra lokalt til globalt plan samt et klart mangel på kvalificeret arbejdskraft. [1] Prognose for ubalance på arbejdsmarkedet for STEM-uddannede 2025 2040 De grønne akademikeres gulerod skal ligge ude på arbejdspladsen Gennemførelsen af bæredygtig omstilling med dertilhørende grøn vækst forudsætter, at danske virksomheder har den nødvendige mængde arbejdskraft. Regeringens forslag om at tillade udenlandsk arbejdskraft uden for EU med en årlig løn på min. 300.000 kr. er et klogt skridt mod at afhjælpe danske kompetencemangler. Positivlisten over lande — USA, Storbritannien, Singapore, Kina, Japan, Australien, Canada, Indien, Brasilien, Malaysia, Montenegro, Serbien, Nordmakedonien, Albanien, Ukraine og Moldova — giver adgang til højt kvalificeret arbejdskraft og styrker danske virksomheder uden at udfordre det frie danske samfund. Dog bør Kina udelades fra denne liste, da Danmark ikke skal knytte tættere bånd til lande, hvis dagsorden er at knægte demokratisk udvikling og vestlige værdier. Den nuværende bestemmelse om, at virksomheder skal være dækket af en rød overenskomst, indfører dog også en unødvendig barriere[1]. Krav om dansk kollektiv løndækning bør fjernes: virksomheder skal ikke hindres i at tiltrække specialister og fagligt kompetent arbejdskraft på baggrund af fagbevægelsens kammeratlige krav. Ved at fjerne overenskomstkravet fra arbejdsmarkedsordningen sikrer vi større fleksibilitet for virksomheder, der reelt har behov for udenlandsk arbejdskraft, samt bedre konkurrenceevne, da danske virksomheder kan vælge den bedst kvalificerede. Lovgivningen bør nemlig tjene erhvervslivet og den grønne omstilling, ikke den anmassende røde fagbevægelse. [1] Ny overenskomstordning for udenlandsk arbejdskraft - Regeringen.dk Grønt arbejdsbidrag fra udlandet uden socialdemokratisk kammerateri Side 26 Forsyningsudspil af Venstres Ungdom Udarbejdet af: Rune Møller Christensen, Formand for Politisk Udvalg Tobias Dahl, Klima- og miljøordfører Zhen Wei Jin, Medlem af klima- og miljøudvalget Christian Kvist, Medlem af klima- og miljøudvalget ## https://vu.dk/wp-content/uploads/FV26-udspil.pdf FRIHED OG ANSVAR Et fælles udspil af Venstres Ungdom, Konservativ Ungdom og Liberal Alliances Ungdom - vejen til et stærkere Danmark Danmark er bedst tjent med en borgerlig regering. Grundlaget for en sådan regering skal tage udgangspunkt i danskerne, friheden og fællesskabet. Vi ønsker en politik, hvor borgerne er i centrum, ikke staten. Her gælder det, at danskerne skal have mere frihed, råde mere over egne penge og have et større ansvar for sig selv og sine nærmeste. Magten til at bestemme over eget liv skal ligge hos borgeren og ikke hos staten. Desværre har samfundet bevæget sig længere væk fra det. Det er problematisk, at det snarere er blevet reglen fremfor undtagelsen, at det er det offentlige, der har ansvaret for at løse individets problemer og ikke individet selv. Og systemet er tilmed heller ikke godt nok til at løse disse opgaver, selvom udgifterne hertil er steget markant. Det må vi reagere på. Derfor er det på tide, at vi nu giver ansvaret tilbage til borgerne. I den forbindelse kommer vi tre ungdomspartier med vores bud på, hvad en kommende borgerlig regering bør handle på. Vi præsenterer 27 forslag, der vil skubbe Danmark i den rigtige retning. Side 2 FORORD U D S P I L L E T S INDHOLD 1 2 3 4 5 Økonomi til gavn for borgeren Velfærd for individet - ikke systemet Dannede uddannelser En virksom grøn dagsorden Beskyttelsen af det frie individ og samfund Side 3 Det danske skattetryk er uholdbart. En borgerlig regering skal derfor føre økonomisk politik, der tager udgangspunkt i et styrket individ og mindre statslig styring. Det kræver lavere skatter og færre afgifter. Side 4 ØKONOMI TIL GAVN FOR BORGEREN Afskaf AM-bidraget Arbejdsmarkedsbidraget er en ekstra skat på arbejde. Det gør det mindre attraktivt at tage et job. Hvis det skal kunne betale sig at arbejde og yde en indsats, må staten beskatte arbejde mindre. Derfor skal AM-bidraget afskaffes. Afskaf topskatterne Mellemskat, topskat og toptopskat straffer dem, der arbejder mest, tager ansvar og skaber vækst. Når staten beskatter den sidst tjente krone ekstra hårdt, bliver det mindre attraktivt at arbejde mere eller starte virksomhed. Derfor bør topskatterne afskaffes, så flid ikke straffes. Afskaf huslejeloftet Huslejeloftet begrænser, hvor meget huslejen må stige, selv når priser og omkostninger i samfundet stiger. Når staten fastsætter priser politisk, hæmmer det investeringer og nybyggeri. Derfor bør huslejeloftet afskaffes, så boligmarkedet igen kan fungere frit. Afskaf tinglysningsafgiften Tinglysningsafgiften er en skat på bl.a. boligkøb og lån i boligen. I dag skal boligkøbere betale både et fast gebyr og 0,6 % af købesummen for at få registreret ejerskabet. Afgiften gør det dyrere at købe bolig og flytte. Derfor bør tinglysningsafgiften afskaffes, så boligmarkedet bliver mere fleksibelt og tilgængeligt. Afskaf lagerbeskatning på aktiesparekontoen I dag beskattes investeringer på en aktiesparekonto efter lagerprincippet. Man skal dermed hvert år betale skat af værdistigninger, uagtet om de er realiseret eller ej. Det kan tvinge investorer til at betale skat af penge, de endnu ikke har fået udbetalt. Derfor bør lagerbeskatningen afskaffes, så investorer ikke beskattes uden en realiseret indkomst. Afskaf arveafgiften Kun to ting i livet er sikre: død og skat. Selv når man går bort, vil staten have fingrene ned i lommen på en og tage af det, man vil give videre til sine efterladte. Det er helt absurd, at døden skal beskattes. Derfor bør arveafgiften afskaffes, så danskere i slutningen af deres liv kan give noget videre til deres nærmeste uden at skulle beskattes en sidste gang. Afskaf særskatter på den finansielle sektor Finansielle virksomheder betaler i dag særlige skatter, som andre brancher ikke er pålagt. Det såkaldte samfundsbidrag blev indført som en ekstra skat oven på den almindelige selskabsskat. Sådanne særskatter skaber skæv konkurrence og svækker finanssektoren. Derfor bør de afskaffes. Privatiser statens kommercielle virksomheder Staten har i dag ejerandele i en række virksomheder, der ikke er en del af det offentliges kerneopgaver, såsom SAS. Det er markedets opgave at stå for kommercielle virksomheder, ikke statens. Derfor bør statens ejerandele i kommercielle virksomheder sælges. Det offentlige har i høj grad dannet monopol i velfærdssektoren, men selvom staten er velfinansieret, leverer den primært one-size-fits-all-løsninger af en uacceptabel kvalitet. Velfærden skal passe til den enkelte dansker, ikke statslige regneark. Side 5 VELFÆRD FOR INDIVIDET - IKKE SYSTEMET Øremærk barslen til barnet Barsel handler om familiens første tid med barnet. Desværre har EU og staten valgt at diktere, hvordan den enkelte familie indretter sig bedst. Om barsel tages af mor, far, bedsteforældre eller en kombination heraf, skal staten ikke blande sig i. Barsel bør dermed øremærkes barnet for at give familierne mere frihed og ansvar. Afskaf folkepensionen Danskerne skal i højere grad have ansvaret for egen pension. I dag tildeles folkepensionen til alle, der blot har levet længe nok, og de kan da leve på andres regning. Det er langt mere hensigtsmæssigt for individet og skatteyderne at gøre opbyggelsen af egen pension lettere. Derfor bør folkepensionen udfases komplet, samtidig med at det skal være billigere at spare op til egen pension. Det vil give mere fleksibilitet, frihed og ansvar til den enkelte, så de kan bestemme, hvordan deres pension skal se ud. Tillad private velfærdsudbydere at trække overskud ud Vi ønsker at frigøre velfærden fra det offentliges monopol og skabe bedre rammevilkår for private velfærdsudbydere. For ansvaret for hinanden kommer med stærke civilsamfund og nære relationer. For at forbedre velfærden bliver vi nødt til at skabe konkurrence, og derfor skal det tillades at udtrække profit ud til ejerne af private velfærdstilbud. Store dele af barne- og ungdomsårene bruges på de danske uddannelsesinstitutioner. Desværre har flere politiske initiativer resulteret i, at det uddannelsesmæssige udbytte langtfra er optimalt. Disse rammer bør derfor ændres, så børn og unge opnår reel dannelse i uddannelsessystemet. Side 6 DANNEDE UDDANNELSER Forkort skoledagen og udvid timebanken En alt for lang skoledag gør mange elever trætte uden nødvendigvis at styrke læringen. I dag kan ressourcerne i skolens timebank bruges til at styrke kvaliteten i undervisningen på den måde, det passer bedst ude på den enkelte skole, samtidig med at det har forkortet skoledagen. Derfor bør skoledagen forkortes med en tilsvarende udvidet timebank, så skolerne kan prioritere bedre undervisning frem for flere timer. Fjern begrænsningerne for niveauinddeling i folkeskolen Elever lærer forskelligt og i forskelligt tempo. Derfor bør skoler have frihed til at opdele elever efter fagligt niveau, så undervisningen kan målrettes bedre. I dag er holddannelse muligt, men med restriktioner såsom et forbud mod permanent niveaudeling. Ved at fjerne unødige begrænsninger kan undervisningen lokalt bedre tilpasses til både fagligt stærke og fagligt udfordrede elever. Styrk undervisningen i dansk og matematik Dansk og matematik er grundlæggende færdigheder, som alle elever har brug for senere i livet. Samtidig viser internationale undersøgelser, at danske elevers resultater i både læsning og matematik er faldet siden hhv. 2018 og 2015. I stedet for abstrakte læringsmål og fagligheder bør undervisningen danne eleverne med styrkede grundkompetencer i dansk og matematik, så alle elever får et solidt fagligt fundament. Indskriv Chicago- principperne i universitetsloven Universiteter skal være steder for intellektuel fordybelse og faglighed, hvilket forudsætter fri debat og åben udveksling af ideer. Chicago- principperne fastslår bl.a., at universiteterne skal beskytte ytringsfriheden, så der også er plads til de holdninger, som nogle finder stødende eller er uenige i. Derfor bør Chicago- principperne indskrives i universitetsloven, så tankefriheden på danske universiteter styrkes og beskyttes. Tillad frie donationer til uddannelsesinstitutioner Private donationer kan bidrage med ressourcer til undervisning, forskning og bedre faciliteter. I dag er der dog en række regler og begrænsninger for donationer til uddannelsesinstitutioner. De regler skal der tages et opgør med. Derfor bør uddannelsesinstitutioner få frihed til at modtage donationer, så flere private midler kan styrke kvaliteten i det danske uddannelsessystem. Den grønne dagsorden spænder bredt, men fælles for snart alle afkroge heri er, at selvpålagte restriktioner og forbud spænder ben for os. Derfor skal vi tilbagerulle barriererne og lade den frie verden træde frem. Side 7 EN VIRKSOM GRØN DAGSORDEN Lovliggør atomkraft i Danmark Det er ikke muligt at etablere et atomkraftværk i Danmark, fordi der siden 1985 har været et forbud mod atomkraft i energiplanlægningen. Det er en gigantisk begrænsning af udviklingen og ibrugtagningen af nye energiteknologier. Atomkraft bør derfor tillades i den danske energiplanlægning, så markedet ikke møder forhindringer ved afgørelsen af, hvilke energikilder der skal indgå i fremtidens energisystem. Saml mere affald til affaldssortering EI dag skal borgere sortere affald i mange forskellige fraktioner, hvilket kan gøre affaldssystemet unødigt komplekst. Samtidig viser nye sorteringsanlæg, at plast, metal, papir, pap og mad- og drikkekartoner kan sorteres centralt fra restaffald ved hjælp af teknologi. Endda mere effektivt og miljøvenligt end mennesker kan. Derfor bør disse affaldstyper samles i restaffaldet, hvorefter de kan eftersorteres centralt. Fjern offentlige ejerandele i energiudbud Når der laves energiudbud, har staten i nyere tid gjort krav på medejerskab af energien. Dette har været en hæmsko for erhvervslivet og udrulningen af bæredygtig energi. Disse hindringer skal fjernes, så den grønne omstilling ikke sættes på pause. Derfor bør kravet om offentlige ejerandele i energiudbud afskaffes, så markedet i højere grad driver udviklingen. Tillad bestandsregulering af gråsæler og skarver Bestande af gråsæler og skarver kan i nogle områder skabe store problemer for fiskebestande og fiskeri. Regulering af skarven sker allerede i dag i særlige tilfælde for at beskytte sårbare fiskearter og erhvervsfiskeri, men reguleringen bør udvides. Derfor skal det være lettere at regulere gråsæl- og skarvbestandene, hvor de skaber ubalance mellem natur, fiskeri og mennesker. Afskaf den universelle topfartgrænse på motorveje Det er vigtigt for sammenhængskraften i Danmark, at man kan komme hurtigt fra A til B. Desværre forhindrer færdselsloven dette på motorvejene med en universel topfartgrænse, der ignorerer lokale forhold. Denne regulering bør fjernes, så fartgrænsen tilpasses de konkrete motorvejsstrækninger mere præcist. Det vil give fleksibilitet til bedre udnyttelse af motorvejenes kapacitet. Udfas EU’s landbrugsstøtte EU’s landbrugsstøtte er en enorm og markedsforvridende udgift i EU-budgettet, der tilmed skaber store mængder bøvl og bureaukrati for danske og europæiske landmænd. Landmændene og fødevaremarkedet i Europa skal i højere grad sættes fri, så der ikke skabes ubalancerede incitamentstrukturer. Derfor bør EU’s landbrugsstøtte udfases, så landbruget i højere grad drives af markedet frem for subsidier. Friheden er afgørende for os som danskere og som mennesker, og den er værd at forsvare. Derfor skal vi udvide den, mens vi samtidig tager større ansvar for at beskytte og værne om den. Side 8 BESKYTTELSEN AF DET FRIE INDIVID OG SAMFUND Afskaf koranloven Koranloven er et udtryk for et knæfald for voldsmandens veto og en knægtelse af vores frihedsrettigheder. Den er skandaløs og uacceptabel. Ytringsfriheden er en demokratisk kerneværdi og bør også gælde for holdninger og handlinger, som andre finder stødende. Derfor bør koranloven afskaffes, så staten ikke begrænser borgernes frihed til at kritisere religion. Afskaf racismearagraffen I et demokratisk samfund skal ikke-voldelige konflikter og uoverensstemmelser løses med fri debat og ikke med straf. Personer skal ikke kunne sættes i fængsel for deres holdninger, hvor absurde de end måtte være. Det er direkte udemokratisk, og derfor bør racismeparagraffen afskaffes. Tillad atomvåben på dansk territorium NATO og Europas sikkerhed bygger i høj grad på atomar afskrækkelse. Frankrig har i stigende grad talt for en europæisk atomparaply, hvilket er afgørende for det europæiske og det danske forsvar. Dog går det ikke, at vi nyder godt af beskyttelsen uden at tage del i ansvaret. Danmark bør derfor fjerne forbeholdet mod atomvåben på dansk territorium i fredstid, så vi kan bidrage fuldt ud til Europas fælles sikkerhed og afskrække vores fjender. Gør det lovligt at besidde peberspray Peberspray betragtes i dag som et våben, og må kun besiddes med særlig tilladelse fra politiet. Borgerne bør dog have ret til at kunne forsvare sig selv med et ikke-dødeligt forsvarsremedie som peberspray. Derfor bør det være lovligt for almindelige myndige borgere at bære peberspray til selvforsvar. Oprethold Ukraine-støtte på 1% af BNP Danmark har taget ansvar og er gået forrest i støtten til ukrainerne, der kæmper en brav kamp for demokrati, frihed og suverænitet på vegne af hele Europa. I 2024 vedtog Danmark støtte for lige under 30 mia. kr. svarende til cirka 1 % af BNP. Den støtte må ikke svækkes, mens krigen stadig raser. Derfor bør Danmark årligt vedtage Ukraine-støtte for 1 % af BNP, indtil krigen er forbi, så Ukraine kan fortsætte kampen for sin frihed og suverænitet. Folketingsvalgsudspil af Venstres Ungdom, Konservativ Ungdom og Liberal Alliances Ungdom Udarbejdet af: Rune Møller Christensen, Formand for Politisk Udvalg, Venstres Ungdom Jens Paaske, Landsformand, Venstres Ungdom Jacob Feldborg, Landsformand, Konservativ Ungdom Tobias Pagh, Landsformand, Liberal Alliances Ungdom ## https://vu.dk/wp-content/uploads/KVRV-udspil-2025.pdf KV/RV-UDSPIL November 2025 Stemmeseddel til kommunalbestyrelsesvalg 1. En værdig velfærd 3. Begrænsbureaukratisk bøvl 2. Fremtidens bastionfor kystsikring 4. Udsøgte ungevilkår 5. Effektiv kollektivtransport UDSPILLETS Indhold Side 1Venstres Ungdom, KV/RV-udspil Kommuner og regioner er fundamentet for den demokratiske realisering af den borgernære velfærd. Det er her, livet leves, beslutningerne mærkes, og forskellen mellem god og dårlig politik opleves i hverdagen. Når vi taler sundhed, transport, klima og unges trivsel, er det i sidste ende de lokale beslutninger, der afgør, om Danmark fungerer. Venstres Ungdom tror på friheden tæt på virkeligheden. Vi mener, at Danmark bliver stærkest, når borgere, virksomheder og lokalsamfund får mest muligt ansvar for at forme deres egne løsninger. Staten kan sætte rammerne, men skal overlade den konkrete implementering til det decentrale folkestyre i kommunerne og regionerne. Beslutninger og deres realisering er nemlig bedst, når de klares tæt på borgerne. Det er det princip, som dette udspil bygger på. Kommuner og regioner står over for store udfordringer herunder et presset sundhedsvæsen, en aldrende befolkning, stigende klimarisici og et voksende bureaukrati, der stjæler tid fra borgerne. Samtidig oplever for mange unge en hverdag præget af mistrivsel, og den kollektive transport fungerer suboptimalt. Disse problemer skal løses ude lokalt og regionalt. I dette udspil giver Venstres Ungdoms derfor en række konkrete bud på, hvordan vi gør kommuner og regioner friere, mere handlekraftige og tættere på borgerne. Vi foreslår velfærd med værdighed og valgfrihed, en effektiv oprustning mod voldsomt vejr, et opgør med bureaukratisk bøvl, bedre vilkår for unge og en mere effektiv og fri kollektiv transport. Alt sammen med ét formål for øje: at gøre Danmark stærkere. Når ansvaret kommer tættere på danskerne, så vokser både ansvaret og ideerne. Det er her, de bedste beslutninger træffes. Forord God læselyst! En værdig velfærd Velfærd handler om at sikre alle borgere adgang til omsorg, sundhed og støtte af høj kvalitet uanset livssituation. Med et stigende pres på sundhedsvæsenet, flere ældre med komplekse behov og udfordringer med at rekruttere personale, er der behov for nytænkning og bedre samarbejde på tværs af sektorer. Kommuner og regioner spiller her en afgørende rolle i at skabe et sammenhængende velfærdssystem, hvor borgerens behov og værdighed altid står i centrum. Velfærd må ikke blot være en rettighed på papiret, men en konkret oplevelse i hverdagen. Det kræver, at vi udnytter teknologi klogt, styrker fleksibiliteten i tilbuddene og gør samarbejdet mellem det offentlige og det private mere forpligtende. Kun ved at tænke helhedsorienteret og give fagligheden frihed kan vi sikre, at velfærdstilbuddene er både værdige, tilgængelige og tilpasset det enkelte menneske. En værdig velfærd I ældreplejen betyder det i praksis, at personalet ofte må prioritere mellem opgaver, og at der i mange tilfælde arbejdes ud fra faste rutiner frem for individuelle behov. Det gælder blandt andet i den daglige personlige pleje, hvor borgere med nedsat kommunikations- evne eller kognitiv funktionsnedsættelse ikke selv kan tilkendegive behovet for eksempelvis bleskift. Her kan personalet risikere enten at komme for sent og dermed udsætte borgeren for ubehag samt risiko for hudproblemer og urinvejsinfektioner, eller at skifte for tidligt og derved iværksætte unødige indgreb i borgerens privatliv og værdighed . [2] For at imødekomme disse udfordringer kan understøttende velfærdsteknologi være en del af løsningen. Heriblandt bleer med sensorer, der registrerer og giver plejepersonalet besked, når der er behov for skift, kan medvirke til, at plejen i højere grad udføres på det rigtige tidspunkt og ud fra borgerens individuelle behov . [3] Implementer værdiskabende velfærdsteknologi i ældreplejen I kommunerne ses der i disse år et stigende pres på sundhedsområdet. Flere borgere lever længere og med mere komplekse behov, samtidig med at rekrutteringen af medarbejdere fortsat er udfordret[1]. I dag findes der i alt 257 hospicepladser i Danmark, og selvom den palliative indsats flere steder i landet er blevet styrket, og der er kommet øget fokus på området, oplever mange patienter, borgere og pårørende stadig, at den sidste tid ikke får det nødvendige medicinske, nærværende og plejende fokus .[4] Den sidste tid i et menneskes liv er sårbar, både for den sygdomsramte og for de pårørende. Mange oplever heldigvis at få god hjælp og lindring i hjemmet, på plejehjemmet eller på hospitalet, men alt for mange steder har manglen på personale og ressourcer afgørende betydning for, hvor værdig den sidste tid bliver. Her ses problemet med de alt for få hospicepladser, hvor alt for mange danskere står i kø og ikke når at få en plads, før livet rinder ud. Derfor bør der oprettes flere hospicepladser, hvor der er tid, rum og frihed til at nyde den sidste tid uden smerte og i omgivelser, der kan rumme alt det, som livet tæt på døden indebærer. Vi ved, at døden er uforudsigelig, men vi må ikke acceptere, at systemet handler i et tempo og på et grundlag, der er under standarden for, hvad man vil betegne som et værdigt og fredfyldt farvel. En værdig velfærd Flere hospicepladser i kommunerne I flere kommuner oplever ældre borgere og deres pårørende, at det kan være vanskeligt at få et klart overblik over mulighederne, når behovet for en plejebolig opstår. Information om både kommunale plejehjem og friplejehjem kan være uensartet, svært tilgængelig eller ikke opdateret, og visitations- processerne varierer på tværs af kommuner. Det kan medføre usikkerhed og i nogle tilfælde en oplevelse af, at valget reelt er truffet på forhånd. Samtidig kan samarbejdet mellem kommunale og private aktører være præget af uklarhed om roller og forventninger, hvilket kan begrænse borgerens reelle valgfrihed. For at styrke det frie valg og skabe større gennemsigtighed skal alle kommuner derfor udarbejde og vedligeholde en arbejdsplan, der tydeligt understøtter borgerens og de pårørendes mulighed for at vælge mellem et kommunalt plejehjem og et friplejehjem. Arbejdsplanen skal sikre let tilgængelig og sammenlignelig information om de forskellige plejeboligtilbud, tydelige og ensartede visitations- og kommunikations- processer samt et styrket samarbejde mellem kommunale og private velfærdsleverandører. Arbejdsplan for at sikre ældre og pårørende bedre muligheder for at vælge mellem et offentligt plejehjem og et friplejehjem Dermed bliver beslutningen om plejebolig truffet på et oplyst grundlag, og borgernes ret til frit valg fastholdes og styrkes .[5] Arbejdsplanerne kan samtidig bidrage til at udvikle kvaliteten i ældreplejen, fordi kommunen får et tydeligere grundlag for dialog, erfaringsdeling og fælles løsninger med private aktører. På denne måde skabes der større tryghed, gennemsigtighed og tillid mellem kommunerne og borgerne . [6] Alt for mange patienter i Danmark oplever i dag lange ventetider på behandling, selv efter de er blevet diagnosticeret. Det skaber en række udfordringer, som ikke kun forværrer sygdomsforløb, men også skaber utryghed. Når man som borger står med en bekymring om sin sundhed, bør man ikke samtidig skulle kæmpe med usikkerhed om, hvornår hjælpen kommer. Det er ikke blot en menneskelig belastning, men også en økonomisk udfordring for samfundet, når sygdomme får lov at udvikle sig og kræver mere omfattende indsatser. Afkort ventetiden for behandlingsgarantien til en uges ventetid Derfor er det nødvendigt at tage et markant skridt og afkorte behandlingsgarantien fra tredive til maksimalt syv dage. En sådan garanti vil sende et klart signal om, at sundhedsvæsenet skal tage direkte udgangspunkt i patientens behov. For at dette kan realiseres, skal vi øge fleksibiliteten i samspillet mellem offentlige og private sygehuse, og ikke mindst styrke samarbejdet mellem kommuner og regioner. Ved at udnytte sundhedsvæsenets ressourcer – offentlige såvel som private – kan vi sikre, at kapaciteten udnyttes optimalt, og at ingen patienter venter længere end nødvendigt. Et tættere og mere forpligtende samarbejde mellem regioner, kommuner og private aktører vil være afgørende for at skabe den nødvendige fleksibilitet og sikre, at ingen patienter bliver tabt i systemet. For at sikre et sammenhængende og effektivt sundhedsvæsen på tværs af sektorer er det nødvendigt at adressere de udfordringer, der opstår, når udredninger og undersøgelser fra privathospitaler ikke anerkendes i det offentlige system. Mange patienter benytter i dag det udvidede frie sygehusvalg, som giver adgang til hurtigere udredning og behandling på private hospitaler, når ventetiden i det offentlige overstiger de fastsatte grænser . Men når patienten vender tilbage til det offentlige regi, oplever mange, at allerede gennemførte undersøgelser ikke indgår i det videre forløb. Det fører til dobbeltarbejde, forlængede ventetider og unødigt pres på kapaciteten. [7] Anerkend udredelser og undersøgelser fra privathospitaler Særligt i regionerne, hvor ansvaret for sygehusdrift og specialiseret behandling ligger, er det afgørende, at der etableres klare procedurer for, hvordan dokumentation fra privathospitaler integreres i det offentlige journal- og behandlingssystem. Kommunerne, som varetager rehabilitering og opfølgende sundhedsindsatser, har ligeledes behov for adgang til relevante data for at sikre kontinuitet i borgerens forløb. Hvis undersøgelserne er udført efter gældende faglige standarder samt nationalt gældende procedurer, og dokumentationen er fyldestgørende, bør resultaterne anerkendes på lige fod med offentlige udredninger. Det vil styrke samarbejdet mellem sektorer, reducere spild og sikre, at patientens ret til frit sygehusvalg reelt understøttes af et sammenhængende sundhedsvæsen. Fremtidensbastion for kystsikring Klimasikring er en forudsætning for et trygt og velfungerende samfund. Kommuner og regioner må ikke nøjes med flotte planer og langsomme processer, mens regnen falder og varmen stiger. Der er behov for en ny tilgang, hvor forebyggelse, effektiv planlægning og lokal handlekraft står øverst. Offentlige midler skal bruges til at beskytte mennesker, boliger og infrastruktur – ikke til at fastholde dyre systemer, overlappende ansvar og tomme hensigtserklæringer. Fremtidens bastionfor kystsikring Det er en tilgang, vi snart ikke længere har råd til. Ifølge DTU’s rapport Nationale skadesberegninger kan de samlede skadesomkostninger fra stormfloder nå op mod 249 mia. kr. over de næste 100 år og enkelthændelser kan ifølge SDU- climate cluster komme til at koste trecifrede milliardbeløb . [9] [10] Selvom kystsikring skal forblive et spørgsmål om privat ansvar og lokal forankring – skal der ændres kurs. Det er på tide at tage det næste skridt: at erstatte fragmenterede og kortsigtede løsninger med langsigtede, lokalt forankrede modeller, hvor kommuner og grundejere fortsat sikres ejerskab og beslutningsrum. Det kræver strukturer, der fremmer ansvar og innovation – modeller der er tilstrækkeligt ensartede til at skabe gennemsigtighed og udvikling på tværs af landet, men samtidig fleksible nok til at kunne tilpasses lokale forhold. Hvis dette lykkes, værnes der om systemets nuværende princip om lokalt ansvar i en form, der virker. En struktur, hvor det lokale ejerskab bliver motoren i en samlet, effektiv og langsigtet beskyttelse af Danmarks kyster. Danmarks kystsikring halter bagud – det skal vi ændre Vi tror på, at mennesker tæt på udfordringen træffer bedre beslutninger end systemer langt fra virkeligheden. Derfor er princippet om privat ansvar godt, dog støder kystsikring ind i et klassisk fællesgodeproblem: ingen enkelt grundejer kan reelt beskytte sig selv, uden at det også påvirker naboen, hvilket resulterer i, at offentlige myndigheder ofte træder ind i praksis. Denne uforløste tilgang har ledt til, at indsatser ofte er ukoordinerede og afhængige af statslige puljer, som hverken skaber langsigtet planlægning eller stabile rammer. Miljøministeriets kystanalyse viser, at området er præget af lange klagesagsforløb, uens praksis og manglende overblik, og kun få kommuner har indtil nu formået at gennemføre helhedsorienterede kyst- sikringsprojekter. [8] Kommunen ejer 51 % af selskabet for at sikre offentlig kontrol med kritisk infrastruktur. De resterende 49 % fordeles som private ejerandele, der kan opkøbes af grundejere i kommunen. Det giver mulighed for at dele både risiko og gevinst ved driften og skaber samtidig et direkte incitament til ansvarlig forvaltning samt langsigtede beslutninger. Selskabsbestyrelsen består af 7 medlemmer: 3 kommunalpolitikere udpeget af kommunalbestyrelsen, 1 fagkyndig inden for kystteknik eller klimatilpasning, udpeget af den øvrige bestyrelse ved flertal. Grundejernes 3 repræsentanter vælges ved en årlig generalforsamling, hvor alle ejere indenfor kommunen har én stemme for at sikre enkelthed og bred repræsentation. Kystsikringsselskaber – Handlekraft, lokal forankring og medbestemmelse: Kystsikringsselskaberne er et nyt, selvbærende system, der samler ansvar, finansiering og incitament ét sted, som deler beslutningsmyndigheden mellem offentlige og private aktører. Selskaberne står for planlægning, anlæg og drift af diger, pumper, højvandsporte, klimasikringsanlæg, og øvrige tekniske installationer til beskyttelse mod stormflod, erosion og at tilpasse sig havstigning. På samme tid underlægges de også ansvar for udbetaling af repar- ationsmidler ved skader. Når forebyggelse og afhjælpning samles ét sted, opstår et naturligt incitament til at investere i solide og langsigtede løsninger, fordi hver krone brugt på effektiv sikring reducerer selskabets fremtidige udgifter. De bærer både det tekniske og økonomiske ansvar for kystbeskyttelsen i deres område. Selskaberne vil operere geografisk inden for kommunerne, men agerer uafhæn- gigt, således er de også undtaget kommunernes anlægsloft. Selskabet tildeles selvstændig anlægs- myndighed til at planlægge og gennemføre nødvendige klimatilpas- ningsprojekter. Anlægsrettigheder over for kommunen fastlægges i et klart, vedtægtsbestemt hierarki, der præciserer, hvornår selskabet har beslutningsret i anlægsspørgsmål, og hvornår kommunens planmyndighed gælder. Der kan til gengæld dispenseres fra denne opdeling, hvis begge parter er enige. Selskabsform, ejerandel og bestyrelse Klar risikofordeling og indbetaling I dag betaler grundejere for kystbeskyttelse gennem kommunale projekter, hvor kommunen fordeler udgifterne efter, hvor meget den enkelte ejendom har gavn af sikringen. Det kaldes nytteprincippet, men mange kommuner har svært ved at vurdere nytten præcist, og det fører til lange sager og uens praksis. Derfor skal området gøres langt mere ensartet og ens på tværs af landet gennem kystbeskyttelsestariffer, Danmark er et kystland – og derfor skal vi være verdensmestre i at beskytte det. Men vi skal gøre det gennem ansvar, ejerskab og frihed tæt på virkeligheden – hvor de bedste beslutninger altid træffes. der fastsættes efter objektive risikozoner (1–4). Bor man i et område med højere kystfare, betaler man en højere tarif – bor man i lavrisikoområde, betaler man mindre eller intet. Risikobaserede tariffer gør vurderingen enkel og ens for hele landet og sikrer en retfærdig og gennemsigtig fordeling af udgifterne, hvor betaling står i direkte forhold til den beskyttelse, man modtager. Både lofterne på tarifferne og afgrænsningen af risikozoner vurderes af et uafhængigt kystsikrings- sekretariat, der opererer selvstændigt og organisatorisk adskilt fra Miljøministeriet. Med den nye struktur afskaffes både kyst- og stormflodspuljerne og erstattes af et enkelt, risikobaseret system, hvor finansiering og beslutninger træffes lokalt. Når midlerne ikke længere skal søges centralt, men indsamles gennem faste tariffer, forsvinder store dele af den nuværende sagsbehandling og administrative usikkerhed. Med dette forslag får kommuner og grundejere klare rammer, færre ventetider og mere forudsigelige processer. Det frigør ressourcer, fremmer hurtigere klimatilpasning og gør kystbeskyttelse til en stabil og effektiv del af den lokale forvaltning. Alt i alt vil kystsikringsselskaberne skabe en enklere, mere handlekraftig og økonomisk robust struktur for kystbeskyttelse. Begræns bureaukratisk bøvl Bureaukrati er en af de absolut største hindringer for erhvervslivet. Derfor bliver vi også på kommunalt plan nødt til at tage tyren ved hornene for at mindske unødvendige og hæmmende regler. Begrænsbureaukratisk bøvl Dette selvpåførte bureaukrati er tyveri af tid. Tid, som burde bruges på borgerne. Det er et spørgsmål om effektivitet, men også om tillid til vores dygtige medarbejdere i den offentlige sektor. Derfor bør alle kommuner forpligte sig til at gennemføre en gennemgribende "Check og Afskaf” gennemgang af deres egne regler, inspireret af VIVEs metode. Hver eneste regel skal stilles til regnskab og undgå disse tre ting: Den skal være absolut nødvendig, den skal være let at forstå og finde, og den skal tilføje reel værdi for borgeren. Der skal sættes en stopper for regler, der handler om kvantitet frem for kvalitet. Som i Greve, hvor et skema tvinger frem for at guide. Vi vil erstatte en regel som "udfyld skema ved 1,0 kg tab" med et princip lydende på, at vi skal "sikre den ældre en sund kost". Resultatet er det samme, men tilliden til den faglige medarbejder er i centrum. Fjern bureaukratiet for erhvervsdrivende En ny, grundig undersøgelse fra VIVE viser et klart billede: Vores kommuner kvæles i bureaukrati, som de selv har skabt . Selvom mange regler er meningsfulde, bliver de fagfolk, der skal hjælpe borgerne, lammet af meningsløse procedurer, uhensigtsmæssige regler og en kontrolkultur, der skal stoppes. [11] Det viser sig i praksis, når en hjemmehjælper i Greve Kommune skal udfylde et omfattende skema, fordi en ældre borger har tabt sig et enkelt kilo. Det er en regel, der opleves som en mangel på tillid til den faglige vurdering. Eller når en velment sygefraværssamtale i stedet for at føles som støtte, føles som mistillid, fordi formålet med reglen ikke er kommunikeret ordentligt med fagpersonalet. "Gør denne regel os bedre til at servicere borgeren?" Hvis svaret er nej, skal de have mulighed for at afskaffe den. En regel uden en forklaring på, hvorfor den skal være der, skaber kun mistro. Derfor vil vi kræve, at alle nye proced- urer ledsages af en klar "Formåls- erklæring", der tydeligt fortæller medar- bejderne, at formålet er at hjælpe borgeren bedre eller støtte medar- bejderen i deres arbejde. Tillid skal være udgangspunktet, ikke kontrol. Bureaukratiet vokser ofte uhindret, fordi ingen enkeltperson har mandat til at stoppe det. Derfor vil vi styrke de kommunale ledere til at være "bureaukrati-ministre" på deres område. De skal have det klare ansvar og den nødvendige beføjelse til konstant at spørge: "Gør denne regel os bedre til at servicere borgeren?" Hvis svaret er nej, skal de have mulighed for at afskaffe den. For at være sikker på at bureaukratiet ikke vokser løs igen bagefter, vil vi indføre “one in, two out” princippet på kommunalt plan. Princippet er enkelt: hver gang der kommer en ny regel, skal man afskaffe to eksisterende. Udsøgte ungevilkår Danmarks fremtid formes af de unge, det kræver, at unge hjælpes med at finde deres egen retning, at de får indflydelse, og at alle unge har tryghed i hverdagen. Kommuner og regioner skal skabe bedre rammer for, at unge kan tage ansvar for eget liv og fællesskab. Det kræver handling lige fra juniormesterlære og stærke ungeråd til trygge unge-safehouses. Med udsøgte ungevilkår skal alle unge have frihed, indflydelse og muligheder uanset baggrund og bopæl. Udsøgte ungevilkår Det betyder, at tusindvis af unge hvert år går glip af værdifuld erfaring, der kunne motivere dem til at vælge en erhvervsuddannelse eller få et tidligt fodfæste på arbejdsmarkedet. Problemet forstærkes af, at mange kommuner mangler strukturer og partnerskaber med lokale virksomheder. Uden faste samarbejder, koordinerede planer og dedikerede kommunale koordinatorer risikerer ordningen at blive tilfældig og utilgængelig for de unge, som kunne have størst gavn af den. Derfor bør alle kommuner forpligte sig til at implementere juniormester- læreordningen systematisk. Det indebærer at indgå partnerskaber med lokale virksomheder, oprette faste praktikpladser, ansætte en koordinator til at sikre løbende drift og følge op på deltagelse. Et mål kunne være, at mindst 5 % af eleverne i 8.-9. klasse deltager, og at ordningen evalueres årligt med rapport til byrådet. En sådan indsats vil give unge konkrete muligheder, styrke motivationen og sikre bedre overgang fra skole til erhvervsliv. Juniormesterlære i alle kommuner Alt for mange unge forlader folkeskolen uden en klar retning for, hvad de skal bagefter. For nogle er en boglig ungdomsuddannelse ikke den rette vej. En praktisk tilgang, hvor man lærer gennem hænderne, kan her være nøglen til motivation, trivsel og fremtidig beskæftigelse. Juniormesterlæreordningen giver elever i 8. og 9. klasse mulighed for at komme i virksomhedspraktik, opleve en arbejdsplads på nært hold og få konkret indsigt i erhvervslivet. Desværre viser tal fra SMVdanmark, at ordningen endnu ikke anvendes konsekvent: I nogle kommuner deltager mellem 7-13 % af eleverne, mens andre kommuner har få eller ingen [1] deltagere . [12] Disse ungeråd er dog ineffektive, hvis de unge ikke har reel adgang til de beslutningsprocesser, som påvirker deres hverdag. Kortlægninger fra Dansk Ungdoms Fællesråd viser, at kun 43% af landets ungeråd har mulighed for at fremsætte konkrete forslag til byrådet . Resten fungerer primært som høringsorganer uden reel indflydelse, hvilket begrænser motivationen, politisk læring og forståelsen af, hvordan demokratiske beslutninger træffes i praksis. Når unge oplever, at deres input ikke har konsekvenser, kan det medføre politisk apati og manglende engagement i samfundet. [14] Samtidig viser internationale erfaringer fra ungeråd og ungdomsparlamenter, at når unge gives reelle beslutningsrettigheder, øges deres deltagelse markant, og kvaliteten af de forslag, de fremsætter, stiger. Unges perspektiver bidrager med konkrete løsninger på problemer, som voksne beslutningstagere ofte overser, eksempelvis inden for uddannelse, fritid, psykisk trivsel og kollektiv transport. For at sikre reel indflydelse bør alle ungeråd derfor også have ret til at indsende konkrete forslag direkte til byrådets udvalg. Forslagene skal behandles og besvares inden for en fastsat tidsfrist, eksempelvis 8 uger, for at sikre, at de unge oplever, at deres arbejde giver resultater. Indflydelsesrige ungeråd Unge lever i det samme samfund som voksne, men ofte uden samme stemme i beslutningsprocesserne. Mange kommuner mangler et formelt organ, hvor unge kan blive hørt, og eksisterende ungeråd har ofte et noget begrænset mandat og indflydelse. Ifølge Dansk Ungdoms Fællesråd mangler omkring en tredjedel af landets kommuner et aktivt ungeråd . Det betyder, at beslutninger om uddannelse, fritid, transport og sundhed ofte træffes uden direkte input fra de unge. [13] Forskning viser, at når unge inddrages aktivt, øges deres engagement i både lokalpolitik og civilsamfundet, og deres perspektiver kan bidrage til bedre beslutninger. Kommuner, som allerede har aktive ungeråd, rapporterer højere deltagelse i ungdomsaktiviteter og bedre lokale tilbud til unge. Derfor bør alle kommuner og regioner etablere et ungeråd eller tilsvarende forum. Rådet skal have et fast budget, sekretariatsbistand og mødefaciliteter, og medlemmerne bør vælges demokr- atisk blandt unge i alderen 13-25 år. På regionalt niveau kan et tilsvarende ungeråd give input til ungdom- spsykiatri, videregående uddannelse, kollektiv transport og klimaindsatser. Målet er at give unge reel indflydelse, fremme demokratisk forståelse og skabe et tættere samarbejde mellem unge og beslutningstagere. Flere unge oplever utryghed, psykisk mistrivsel og vold i hjemmet eller nærmiljøet. I 2024 modtog komm- unerne i alt 182.649 underretninger om bekymring for børn og unge , og undersøgelser viser, at hver femte ung har oplevet utryghed eller vold i hjemmet . Alligevel findes der kun få trygge opholdssteder, hvor unge kan søge hjælp eller midlertidigt ophold. [15] [16] Dette betyder, at mange unge står uden mulighed for hurtigt at komme væk fra utrygge situationer. Uden tilbud som safehouses risikerer de at forblive i miljøer, der hæmmer deres trivsel, uddannelse og udvikling. Derudover bør ungerådene have mulighed for at deltage i udvalgsmøder, præsentere deres forslag mundtligt og følge behandlingen, så de kan se konsekvenserne af deres input og lære, hvordan beslutningsprocessen fungerer i praksis. Denne model styrker ikke alene demokratiet, men skaber også ansvar, ejerskab og politisk kompetence hos de unge. Den sikrer, at lokalpolitik i højere grad tager højde for unges perspektiver og behov, og at beslutninger bliver mere repræsentative for hele befolkningen. Et velfungerende ungeråd kan derfor ses som en investering i fremtidens borgere og deres engagement i samfundet. Unge-safehouses i kommunerne Kommunerne bør derfor undersøge behovet for at etablere unge-safehouses – steder, hvor unge kan henvende sig anonymt, få rådgivning, psykologisk støtte og eventuelt midlertidigt ophold. Etablering kan ske alene eller i samarbejde med frivillige organisationer og andre kommuner. Regionen bør understøtte med koordination og finansiering, så tilbuddet er tilgængeligt for alle unge uanset bopæl. Et unge-safehouse skal være et fristed for udsatte unge – et sted med tryghed, faglig støtte og mulighed for udvikling, så ingen unge står alene i svære situationer. Effektivkollektivtransport Den kollektive transport har afgørende betydning for en stor andel af danskerne. Derfor skal kommuner og regioner ikke fortsætte med at hvile i gamle spor og privilegerede strukturer. Der skal gennemføres en markant reform, hvor effektivitet, konkurrence og ansvarlighed sættes i centrum. Skatteydernes penge skal anvendes til mobilitet og ikke til at opretholde ineffektive systemer, skjulte monopoler eller afhængighed af autokratier. Det skal adresseres. Effektiv kollektivtransport Ved samme lejlighed omlægger vi regionernes bloktilskud, så det ikke længere beregnes med udgangspunkt i “antal kilometer privatbanespor”, som er et kriterium, der historisk har fastholdt privilegerede og ineffektive baner samt skabt driftssystemer med en slags monopolkarakter. I stedet indføres et fast beløb, som regionerne frit kan disponere til kollektiv trafik med dokumenteret effekt og værdi for pengene. Ved at fjerne disse ineffektive baner og opgive kilometertilskuds kriteriet frig- øres midler. Disse midler kan kanaliseres over i moderne og fleksibel kollektiv trafik (fx el-busser, flextrafik og andre mobilitetsløsninger) med større rækkevidde, lavere enheds- omkostning og bedre dækning i landdistrikterne. Det er et klart liberalt signal: drift skal ikke hvile på privilegier og jernbanenostalgi, men konkurrere på resultater til gavn for borgere og skatteydere. Med forslaget skal der gøres op med den dovne fastholdenhed i ineffektiv infrastruktur, og skifter til en model, hvor regionerne får mulighed for ansvar i stedet for incitamenter til ufornuftigt brug af skattekroner. Nedlæg de ineffektive jernbaner og afskaf kriteriet “kilometer privatbanespor” for regionernes bloktilskud Vi vil afskaffe driften og vedlige- holdelsen af de spredte privatbaner /lokalbaner, som ifølge Ekspert- udvalgets rapport medfører samfunds- økonomiske tab på ca. 400 millioner kr. sammenlignet med betjening med busser på samme strækninger . Samme problem ses med de nyere letbaner i danske storbyer. Tendensen med at hælde penge i ineffektive løsninger skal stoppes. [17] Den faste udbudscyklus på mindst hvert ottende år sikrer, at operatøren ikke får lov til at hvile på laurbærrene eller drage fordel af en komfortabel monopolstilling, men må præstere løbende for at blive valgt igen. Ved at bruge dette udbudsprincip understøtter vi en mere liberal trafikpolitik i dansk kontekst: kommuner og regioner sætter rammevilkår, der i højere grad er præget af markedets frie konkurrence bestående af at levere mest mulig service til den laveste pris. Forslaget skal sikre, at en operatør ikke hviler på laurbærrene i et privilegeret monopol. Udbyd driften af den kollektive trafik mindst hvert 8. år Internationale erfaringer viser, at når den kollektive trafik er styret af konkurrencedygtige udbudskontrakter i stedet for permanente monopol- driftsaftaler, øges muligheden for incitament til lavere driftsomkostninger og højere effektivitet. Ifølge rapporten Contracting in urban public transport (2008) fra EU-Kommissionen, som analyserer 34 cases i europæiske byområder, kan kontraktformer med tydelig risikofordeling, konkurrence og incitamentsstruktur bidrage til at reducere omkostninger ved at lave konkurrenceprægede udbud på busdriften . [18] Derfor foreslår vi en kontraktmodel, hvor busdriften opererer efter varighedspakker på op til seks år, hvorefter der afhængigt af operatørens performance tildeles en mulighed for forlængelse på to år. Ifølge Trafikstyrelsens rapport ”Forventede udbud for buskørsel i perioden 2024- 2034” fremgår det, at mange af de nuværende kontrakter er på otte år eller mere uden at medregne tillagte muligheder for forlængelse[19]. Dette gør muligheden for at skifte operatør ved utilfredsstillende performance mere ufleksibel, hvorfor den generelle kontraktlængde bør sænkes til seks år med en eventuel mulighed for forlængelse på to år. Indfør bæredygtige busser og afskaf de nuværende kinesiske elbusser Kommuner og regioner skal have frihed til at vælge teknologi og leverandører i bustrafikken, herunder også oprindelsen af de busser, der anvendes i den kollektive transport . I kommende udbud bør de lokale myndigheder stille krav om, at busserne er produceret uden strategisk afhængighed af kinesiske leverandører eller komponenter med fjernstyringsmulighed. Det er påvist, at kinesiske elbusser fra producenten Yutong, som allerede kører hos nogle danske trafikselskaber, kan fjernstyres eller slukkes via producentens systemer i Kina . [20] [21] Det betyder, at de nuværende kinesiske busser bør udskiftes hurtigst muligt, som de har gjort i Sverige, fordi busserne udgør en strategisk sårbarhed. Vi accepterer ikke, at vores kollektive trafik hviler på en udenlandsk leverandør, som kan sætte driften på pause eller på anden måde have en mulighed for destruktiv indflydelse. Det handler ikke kun om teknologisk kvalitet, men om national suverænitet, sikkerhed og konkurrencedygtighed. Når kommuner, egioner og trafikselskaber handler med leverandører, skal det være med fuld gennemsigtighed, rfrihed til konkurrence og krav om uafhængighed samt fravær af kinesisk teknologi. Det er fuldstændig afgørende for beskyttelsen af infrastrukturen i vores demokratiske samfund, at vi ikke gør os afhængige af udenlandske regimer, der kan styre vores trafik. Derfor er det helt afgørende, at vi hurtigst muligt får taget de kinesiske busser ud af den danske offentlige transport. Ydermere skal der i udbuddene af kollektiv transport fremover stilles krav om, at disse ikke må inkludere kinesiske køretøjer. Kilder 1.https://www.ism.dk/media/638628566572432382/sundhed%20t%C3%A6t%20p%C3%A5%20dig %20-%20del%202%20-%20tilg.pdf 2.https://www.dr.dk/nyheder/politik/kommunalvalg/i-flere-kommuner-gaar-aeldre-med- sensorer-i-bleerne-spare-penge-vi-kommer-ikke-ind-unoedigt-og-skal 3.ABENA Nova | Digital kontinenspleje 4.https://www.ft.dk/samling/20241/almdel/SUU/bilag/215/2998046/index.htm 5.Nyt DI-udspil: Offentlig-privat samarbejde skal bygge fremtidens plejehjem - DI 6.Flere ældre forventes fremover at kunne vælge en privat leverandør af helhedspleje - Ældreministeriet 7. Ret til at vælge et privathospital (Udvidet frit sygehusvalg) - sundhed.dk 8.https://kyst.dk/media/eiohuzne/kystanalyse.pdf 9.https://www.dtu.dk/english/-/media/dtudk/nyheder/webnyheder/2024/11 10.https://www.sdu.dk/-/media/files/forskning/sdu-climate-cluster 11.https://www.vive.dk/da/udgivelser/selvpaafoert-bureaukrati-i-to-kommuner-bxqpmqzk/ 12.Aktindsigt viser store forskelle i brugen af juniormesterlære: Flere kommuner løfter ikke ansvaret 13.Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF): 'Kortlægning af ungeråd i Danmark', 2023. Tilgængelig på: https://duf.dk 14.Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF): 'Ungeinddragelse i kommunerne', 2023. Tilgængelig på: https://duf.dk 15.Danmarks Statistik: 'Udsatte børn og unge 2024'. Tilgængelig på: 16.Social- og Boligstyrelsen: 'Mistrivsel blandt unge', 2024. Tilgængelig på: https://bornsvilkar.dk/ 17.Ekspertudvalg om kollektiv mobilitet i hele Danmark – Afrapportering af fase 2 - takster og økonomi Juni 2025 18.Contracting in urban public transport 19.Forventede udbud for buskørsel i perioden 2024-2034 20.ØU orientering - Faktanotat fra Movia vedr. kinesiske elbusser.pdf 21.Kinesiske elbusser kan slukkes og standses af producenten | Politik | DR Udarbejdet af: Bolette Houmøller Bjerre , fritvalgt i Politisk Udvalg Erik Danskov Frederiksen, arbejdsmarkeds- og erhvervsordfører Frederik Edelskov, fritvalgt i Politisk Udvalg Jens Paaske Klausen, landsformand for Venstres Ungdom Rune Møller Christensen, formand for Politisk Udvalg Tobias Beck Dahl, klima- og miljøordfører Grafisk tilrettelæggelse: Cecilie Vest, Aktivitets- og kampagneudvalgsformand ## https://vu.dk/wp-content/uploads/UDSPIL-Fremtidens-EU.pdf Venstres Ungdoms visionsudspil: FREMTIDENS EU Udarbejdet af : Jens Paaske, Landsformand Josefine Paaske, Politisk udvalgsformand Sarah Schurmann Krath, Kultur-, ideologi- og ligestillingsordfører Emil Christensen, Skatte- og finansordfører Cecilie Vest, Social og sundhedsordfører Grafisk tilrettelæggelse: Sofie Ellegaard, Aktivitets- og kampagneudvalgsformand FORORD visionen bag udspillet 10 FORSLAG TIL ET DANSK EU-FORMANDSKAB Kort oplistning af vores 10 forslag til det kommende danske EU-formandskab FOKUS PÅ KERNEOPGAVER ET EU FOR DE UNGE Et konkurrencedygtigt Europa, frihandel og Ukraine Frihed fremfor formynderi, forskning, uddannelse og udvidelse af Erasmus 03 05 04 02 01 RESPEKTER OG BEVAR NÆRHEDSPRINCIPPET Den danske krone og bureaukratisk overimplementering INDHOLD Udspillets EU-politik er – lad os være ærlige – ofte tungt, indviklet og en anelse kedeligt til tider. Og netop derfor får det alt for lidt opmærksomhed i mediebilledet og særligt blandt de unge. Men sådan burde det ikke være. For EU træffer beslutninger, der former vores fremtid. Lige fra vores økonomi og klima til migration og krig. Derfor har Venstres Ungdom lavet dette EU-udspil. Anledningen er klar: Danmark overtager EU-formandskabet fra d. 1. juli til den 31. december 2025. Det er en gylden mulighed for at præge Europas retning. Og vi mener, at det ansvar skal bruges til at styrke frihed, fornuft og fremtidstro i EU. I udspillet finder du først 10 forslag og visioner, som vi opfordrer regeringen og Venstre til at arbejde (videre) med under formandskabet. Derefter dykker vi ned i tre politiske retninger, hvor vi folder vores EU- visioner ud. Disse er: Fokus på kerneopgaver Respekt for nærhedsprincippet Et EU for de unge Vi tror på et EU, der løser de store opgaver og lader resten blive besluttet tæt på borgerne. Et EU, der ikke pakker sig ind i bureaukrati og overimplementering, men som sikrer frihed, fred og fremgang. Velkommen til Venstres Ungdoms EU-udspil. Brug det – læs det – diskutér det. Det er tid til at tage EU-politik alvorligt. På den fede måde. God læselyst! FORORD V E N S T R E S U N G D O M - F R E M T I D E N S E U 4 10 FORSLAG TIL ET DANSK EU-FORMANDSKAB 5 1. Få indført og udviklet kapitalmarkedsunionen Gør det lettere at investere og skabe vækst i hele EU ved at samle markeder og fjerne nationale barrierer. 2. Simplificeringsdagsordenen skal gennemføres Simplificer EU-regelsættet og mindsk bureaukratiet – vis, at et dansk EU- formandsskab kan arbejde for at rydde op i EU’s mange regler og skabe resultater. 3. Gør EU-politik letforståeligt for unge EU-politik er for fjernt for alt for mange, og særligt de unge ved ikke i tilstrækkelig grad, hvad der foregår i Bruxelles og Strasbourg. Et dansk EU-formandskab skal inkludere unge mere. 4. Støt Ukraine endnu mere Vi skal som dansk formandskab give vores fulde støtte til Ukraine. Brug de 1500 mia. kr. i indefrosne russiske midler aktivt til at svække Rusland. 5. Bedre sammenspil mellem uddannelse og erhvervsliv Uddannelse skal være tættere knyttet til virkelighedens arbejdsmarked. Det er vejen til vækst og innovation. 10 FORSLAG TIL ET DANSK EU-FORMANDSKAB V E N S T R E S U N G D O M - F R E M T I D E N S E U 6 6. Erasmus -området skal udbygges, så det er en adgangsbillet til hele verden Erasmus skal ikke kun gælde Europa. Arbejd for at give unge adgang til hele verden – og gør EU til den globale uddannelsesplatform. 7. Oprettelse af modtagecentre i 3. verdenslande drevet af UNHCR Flyt asylbehandlingen uden for EU’s grænser. Lad UNHCR drive centre i sikre tredjelande, så vi får styr på migrationen. 8. Prioriter klogt i den grønne omstilling Sæt midlertidig miljølovgivning på pause dér, hvor den står i vejen for hurtigere etablering af grøn energi og infrastruktur. Det nytter ikke noget at redde en frø, hvis vi ikke kan redde verdenen. 9. Behold den danske krone Vi er med i EU – ikke i eurozonen. Nationen kommer før unionen, og kronen er et symbol på dansk selvstændighed. 10. Gennemfør og styrk allerede eksisterende frihandelsaftaler med lande udenfor EU Brug formandskabet til at få fart på nye handelsaftaler med lande som Indien, Canada, Mexico og Afrika. EU skal være åben mod verden og styrke alliancer gennem frihed og handel. 10 FORSLAG TIL ET DANSK EU-FORMANDSKAB V E N S T R E S U N G D O M - F R E M T I D E N S E U 7 FOKUS PÅ KERNEOPGAVER 8 EU skal koncentrere sig om de områder, hvor der er behov for fælles løsninger, hvilket især kunne være sikkerhed, klima og handel. Når Europa står sammen om de store udfordringer, så står vi stærkere i en verden præget af usikkerhed og stormagtskonflikter. Derfor ønsker Venstres Ungdom et EU, der prioriterer sine ressourcer og sit politiske fokus på de opgaver, hvor samarbejde giver mening – og overlader resten til medlemslandene. KERNEOPGAVER Fokus på V E N S T R E S U N G D O M - F R E M T I D E N S E U 9 Europa halter håbløst efter USA og Kina. Hvor amerikanske og kinesiske virksomheder buldrer frem med innovation, investeringer fra investorer og teknologiske førerpositioner, så står Europa stille. Det er ikke kun et spørgsmål om økonomiske tab – det er en reel trussel mod vores globale magtposition, vores velstand og vores evne til at håndtere fremtidens udfordringer. Hvis vi ikke handler nu, så bliver det ikke bare svært at indhente de andre – det bliver umuligt. Vi i Venstres Ungdom mener, at Europa skal tage konkurrencedygtighed alvorligt – og det starter med at tage ansvar for de fejl, som vi selv har lavet. Mario Draghi har med sin rapport om EU’s konkurrenceevne kritiseret EU for ikke at prioritere innovation højt nok og for at lade bureaukratiet vokse sig stort og uoverskueligt til skade for konkurrenceevnen. (1) I Venstres Ungdom vil vi ligeledes slå et slag for, at EU-midler for ofte bruges på lokale prestigeprojekter, der måske skaber goodwill i en kommune eller et andet mindre område, men ikke fremmer Europas styrke. EU skal i højere grad bruge midler på strategiske investeringer i for eksempel forsvarsindustrien og teknologisk innovation. Hvis EU vil være stærkere, så skal det fokusere på det fælles. Vores midler skal bruges dér, hvor de styrker hele Europa. Og hvis vi vil værne om nærhedsprincippet, så beslutninger træffes så tæt på borgerne som muligt, så kræver det, at EU fokuserer på de områder, hvor fælles løsninger virkelig gør en forskel. Ligesom USA og Kina har en bred og koordineret industripolitik, så må EU også turde tænke strategisk. ET KONKURRENCEDYGTIGT EUROPA – MED FRIHED SOM DRIVKRAFT 10 Samtidig er det afgørende, at vi fjerner de byrder, der kvæler vores egne virksomheder. EU’s jungle af regulering – CSRD, GDPR, hvidvaskregler, arbejdsmarkedskrav – skaber alt for ofte flere problemer end løsninger. Det går især ud over de små og mellemstore virksomheder, som ikke har tid, penge eller muskler til at navigere i et hav af krav. Der er ganske enkelt behov for færre regler. Derfor mener Venstres Ungdom, at vejen frem er: En gennemgribende afbureaukratisering og forenkling af EU’s regler Mere intern konkurrence og færre handelshindringer i det indre marked Strategisk brug af fælles midler – med fokus på innovation, forsvar og sikkerhed Nej til statsstøtte og fælles gældsætning Friere rammer for investeringer og iværksætteri Vi advarer mod at tro, at øget offentligt forbrug kan løfte Europa generelt. Det kan være nødvendigt i enkelte tilfælde, men den langsigtede vej til vækst går gennem markedsøkonomi, sunde offentlige finanser og reformer. (2) Danmark har taget ansvar. Andre lande og særligt de sydeuropæiske må følge trop, så Danmark og øvrige lande med styr på økonomien ikke skal trækkes med ned. Et konkurrencedygtigt EU er ikke et EU med mere central styring. Det er et EU med flere muligheder. Et Europa, hvor frihed, åbenhed og ansvarlighed går hånd i hånd, og hvor Danmark viser vejen frem. (1) https://commission.europa.eu/topics/eu-competitiveness/draghi-report_en (2) https://cepos.dk/artikler/draghis-dagsorden-kan-koste-danmark-dyrt/ V E N S T R E S U N G D O M - F R E M T I D E N S E U 11 Frihandel er en grundpille i liberal politik. Når vi handler frit, så bliver vi alle rigere, og det gælder især for små, åbne økonomier som Danmarks. Told og handelsbarrierer skader ikke kun vores eksport, men også vores muligheder for at købe billige og kvalitetsdygtige varer fra resten af verden. Derfor skal EU bruge sin stemme i verdenshandlen til at fremme frihed og ikke protektionisme. EU skal gå forrest i kampen for frihandel. Når USA og andre stormagter ruller toldmure op, så skal vi reagere med åbne arme – ikke større barrierer. Det handler ikke om at være naive. Det handler om at tage ansvar og samle de lande, som også tror på handel som vejen til vækst, velstand og fred. I stedet for at gengælde toldsatser med endnu højere told, så bør EU styrke samarbejdet med lande som Canada, Mexico, Indien og en række afrikanske og sydøstasiatiske nationer. Det vil skabe nye eksportmuligheder og styrke vores globale position – og det er også det bedste, vi kan gøre for udviklingen i fattigere dele af verden. Ideelt set skal vi dog fjerne toldsatser og handelsbarrierer med alle lande bortset fra enkelte og nødvendige undtagelser, som handler om sikkerhedspolitik og internationale embargoer, f.eks. overfor Rusland og Nordkorea. Det er kun dér, hvor grundlæggende værdier og sikkerhed er truet, at vi bør lade frihandel vige. FRIHED TIL AT HANDLE – ET STÆRKERE EU GENNEM FRIHANDEL 12 Ideelt set skal vi dog fjerne toldsatser og handelsbarrierer med alle lande bortset fra enkelte og nødvendige undtagelser, som handler om sikkerhedspolitik og internationale embargoer, f.eks. overfor Rusland og Nordkorea. Det er kun dér, hvor grundlæggende værdier og sikkerhed er truet, at vi bør lade frihandel vige. EU har en stolt frihandelsdagsorden, men den er langt fra perfekt. Der er stadig alt for mange interne barrierer og komplicerede regler, som hæmmer konkurrence og vækst – både mellem medlemslandene og i forhold til resten af verden. Vi i Venstres Ungdom mener, at vi skal gøre op med disse barrierer og arbejde for færre regler, mere gennemsigtighed og fri bevægelighed for alt fra tjenesteydelser til investeringer. Frihandel er ikke bare økonomisk fornuft – det er et spørgsmål om værdier. Et frit Europa handler frit med resten af verden. Det er sådan, vi skaber velstand, bygger relationer og udbreder frihed. Derfor skal EU stå stærkt og åbent og med Danmark i front for en ambitiøs og frihandelsorienteret politik. V E N S T R E S U N G D O M - F R E M T I D E N S E U UKRAINE Ukraine skal vinde krigen – for frihedens skyld og Europas sikkerhed Et af EU’s vigtigste kerneområder er at sikre fred og sikkerhed på det europæiske kontinent. Derfor kan der ikke være tvivl om, at Ukraine skal vinde krigen mod Rusland. Ikke bare for ukrainernes skyld – men for os alle. Kampen for Ukraines frihed er også en kamp for Europas frihed, suverænitet og fremtid. Vi i Venstres Ungdom vil altid kæmpe for friheden. Vi tror på, at frihed, demokrati og retssamfund ikke bare skal forsvares med ord – men også med handling. Derfor skal EU gå helhjertet ind i kampen for Ukraine. Det gælder både militær støtte, økonomisk opbakning og politisk pres på Rusland. EU har allerede indefrosset russiske midler for omkring 1500 milliarder kroner. De penge bør ikke samle støv i et regneark – de bør bruges aktivt. Vi mener, at midlerne skal kanaliseres direkte ind i støtten til Ukraines forsvar, så de kan omsættes til våben og ammunition, der slår tilbage mod den russiske besættelsesmagt. (3) Rusland har brudt international ret, trampet på menneskerettighederne og invaderet et frit naboland – nu skal prisen betales. Vi står fast: Et stærkt Europa kræver et frit Ukraine. Og EU har både midlerne, interessen og det historiske ansvar for at sikre, at friheden vinder. 13 (3) https://www.ft.dk/samling/20231/almdel/EUU/eu-note/21/2841986.pdf RESPEKTER OG BEVAR NÆRHEDSPRINCIPPET 14 V E N S T R E S U N G D O M - F R E M T I D E N S E U 15 EU skal ikke være et overstatsligt bureaukrati, der blander sig i alt mellem himmel og jord. Politiske beslutninger skal træffes så tæt på borgerne som muligt, og det kræver, at vi insisterer på nærhedsprincippet. Venstres Ungdom kæmper for et EU, hvor der er respekt for forskellighed, nationale løsninger og demokratisk selvbestemmelse. NÆRHEDSPRINCIPPET Respekter og bevar BEVAR KRONEN I disse tider er kronen og euroen til debat herhjemme. Debatten om euroen bliver ofte pakket ind i økonomiske fordele. Og ja, der vil være nogle sikre gevinster: færre vekselomkostninger og større prisgennemsigtighed eksempelvis. Men når man ser nøgternt på det, så er fordelene og gevinsterne små og lydende på omkring 3,6 mia. kr. milliarder kroner – og selv det er behæftet med stor usikkerhed. (4) Vi er Venstres Ungdom – og vi er stolte europæere. Men vi er først og fremmest danske. Kronen er mere end bare mønter og sedler. Den er et symbol på vores historie, vores selvstændighed og vores nationale stolthed. Når vi siger nej til euroen, siger vi ikke nej til Europa. Vi siger ja til Danmark. Vi ønsker et EU, hvor vi samarbejder om det, der giver mening – men hvor vi bevarer retten til selv at bestemme, hvem vi er, og hvad vi betaler med. Vi i Venstres Ungdom tror på internationalt samarbejde og udsyn, men vi sætter nationen før unionen. At bevare kronen er ikke bagstræberisk. Det er modigt. Det er at turde værne om det nære i en tid, hvor alt trækkes mod det centrale. Vi sender et klart signal: Vi vil være med i EU. Vi vil tage ansvar. Men vi går ikke op i at ligne alle de andre – vi går op i at være os selv. 16 OVERIMPLEMENTERING Bruxelles rimer på bureaukrati, og herhjemme rimer EU-implementering alt for ofte på overimplementering. Danskere oplever igen og igen, at EU blander sig i sager, der burde være nationale. Når EU vil bestemme, hvordan danske familier skal strukturere deres barsel, eller hvordan unge skal arbejde i deres fritid, så er det et tegn på, at nærhedsprincippet bliver tilsidesat. EU skal være stærkt, men fokuseret og ikke forsøge at styre hverdagens detaljer i medlemslandene. Men virkeligheden er faktisk endnu mere bekymrende. For selv dér, hvor EU “kun” fastsætter minimumskrav, vælger Danmark ofte at gå længere end nødvendigt. Ifølge tal bliver EU- direktiver overimplementeret i hvert fjerde tilfælde. V E N S T R E S U N G D O M - F R E M T I D E N S E U Det betyder, at danske embedsmænd og politikere ofte spænder ben for vores egne borgere og virksomheder – ikke på grund af EU, men fordi vi selv vælger at gøre det værre. Et konkret eksempel er orlovsdirektivet fra 2019, hvor Danmark gik længere end nødvendigt med øremærket barsel. Et andet tydeligt eksempel er implementeringen af EU’s regler om unges arbejde. Direktivet lagde op til fleksibilitet, hvor “farligt arbejde” kunne tillades, hvis det skete i uddannelsesøjemed og under opsyn. I stedet for den pragmatiske tilgang, så valgte Danmark at indføre en rigid liste, der forbyder alt fra rundsave til gulvvaskere – også i supermarkeder – selvom det sker under opsyn og læring.Det er ikke bare unødvendigt – det er en hån mod unges lyst til at tage ansvar og lære. Overimplementering sker også, når Danmark vil være først og bedst – uden at vente på fælles europæiske løsninger. Eksempelvis har Danmark allerede indført producentansvar og forbud mod destruktion af tekstiler, selvom EU- lovgivning er på vej. Resultatet? Små og mellemstore virksomheder bliver presset unødigt, og risikerer at skulle omstille sig to gange, hvis EU vælger en anden linje. Det er dyrt, bureaukratisk og skadeligt for konkurrenceevnen. Danske virksomheder er omstillingsparate, og de vil gerne tage ansvar. Men vi kan ikke være det bekendt, når vi gør ansvar til en ulempe. Derfor skal vi i Danmark holde os tæt til fælles EU-regler, når der er brug for fælles løsninger – f.eks. i den grønne omstilling. Her giver det mening at tænke stort og koordinere på tværs. Men vi skal ikke være hurtigere end fællesskabet og overimplementere unødigt, for så risikerer vi, at den grønne omstilling bliver dyrere og mere besværlig, fremfor grønnere og mere effektiv. Der er dog også spørgsmål, som EU slet ikke skal blande sig i. Det gælder f.eks. indretningen af danskernes barsel og unges mulighed for at tage et fritidsjob. EU skal ikke detailstyre medlemslandenes velfærdsmodeller og arbejdsmarked. Særligt ikke, når den danske model fungerer så godt, som den gør. Og når unionen så alligevel sætter rammer, så må vi i det mindste sikre, at Danmark ikke går længere end nødvendigt. Vi i Venstres Ungdom vil et EU, der løser de store udfordringer – og blander sig uden om resten. Det kræver ikke bare mindre bureaukrati i Bruxelles – men også mere ansvarlighed i København. 17 (4) https://www.ft.dk/samling/20231/almdel/EUU/eu-note/21/2841986.pdf ET EU FOR DE UNGE 18 Unge skal kunne mærke, at EU er til og for de unge – både i hverdagen og i deres fremtid. Derfor skal EU være en platform for mobilitet, uddannelse og muligheder. V E N S T R E S U N G D O M - F R E M T I D E N S E U 19 DE UNGE Et EU for Venstres Ungdom ønsker et Europa, hvor det er lettere at studere, arbejde og engagere sig på tværs af grænser, og hvor unges stemmer bliver hørt i de politiske beslutninger, der former vores fælles fremtid. Det er helt grundlæggende sundt for unge mennesker at arbejde. Det giver ansvarsfølelse, arbejdsglæde og erfaringer, som man ikke får i klasselokalet. Derfor skal det være nemt og naturligt for unge i hele EU at tage et fritidsjob og ikke noget, der skal begrænses af bureaukratiske regler og formynderisk politik. Direktivet om ungarbejdere er et skræmmeeksempel på, hvordan EU blander sig i noget, der burde være op til de enkelte lande. For selvom Danmark har overimplementeret reglerne på absurd vis, så burde direktivet slet ikke have eksisteret i første omgang. Det er på grund af EU-regler, at danske unge under 15 år, der måske er ude i deres første fritidsjob og har deres første oplevelser på arbejdsmarkedet ikke må arbejde mere end 2 timer om dagen i en skoleuge. (5) Der er desuden en række særregler om sikkerhed, særuddannelse mv, som kan gøre det mindre attraktivt at ansætte unge (6), netop fordi der er en lang række restriktioner på bl.a. de opgaver, som de må udføre (7) og flere administrative forpligtelser forbundet med deres arbejde. UNGE SKAL HAVE FRIHED – IKKE FORMYNDERI FRA EU V E N S T R E S U N G D O M - F R E M T I D E N S E U 20 Det er ikke i Bruxelles, at man ved bedst, hvilke maskiner unge kan betjene i et dansk supermarked, eller hvordan et fritidsjob i en tømrer- eller gartnerpraktik bedst tilrettelægges. Den slags skal besluttes lokalt i kommunerne, på virksomhederne og i Folketinget. Der er forskel på arbejdsmarkederne i EU’s medlemslande, og der er forskel på, hvordan unge bedst hjælpes ind på dem. Vi i Venstres Ungdom tror på, at unge ikke skal beskyttes mod virkeligheden – men derimod rustes til at tage del i den. Derfor siger vi klart: EU skal ikke detailregulere unges fritidsarbejde. Unge skal have frihed til at tage ansvar – ikke begrænses af rigide regler, der holder dem nede. Et konkurrencedygtigt Europa kræver ikke blot færre regler og bedre rammevilkår – det kræver også kloge hoveder og nye idéer. Forskning og uddannelse er afgørende for Europas fremtidige vækst, men alt for ofte formår vi ikke at omsætte vores høje uddannelsesniveau og forskningsresultater til virkelige løsninger, virksomheder og arbejdspladser. EU halter efter. Ikke fordi vi mangler talent, men fordi vi ikke er gode nok til at forbinde universiteter, forskere og erhvervsliv. Mario Draghi har i sin rapport om Europas konkurrenceevne understreget, at EU har forsømt at omsætte innovation til kommercielle produkter og virksomheder. (8) Han fremhæver, at Europa har misset muligheder i banebrydende teknologier som cloud computing og kvantecomputere, og at der er behov for at fokusere på områder som kunstig intelligens og forbedret adgang til højtydende databehandling. USA viser, hvordan det kan gøres: stærke bånd mellem virksomheder og uddannelsesinstitutioner, praktisk orienterede studier og fokus på iværksætteri. Europas lande bør gøre amerikanerne kunsten efter her, og blive langt bedre til at omsætte viden til værdi og forskning til forretning og ikke mindst sikre adgangen til risikovillig kapital, så både den skabte værdi og forretningerne kan vokse sig store og skalere fremfor at flytte væk. FORSKNING OG UDDANNELSE SKAL OMSÆTTES TIL IDÉER, VIRKSOMHEDER OG VÆKST 21 EU’s altgennemsyrende forsigtighedsprincip hindrer forskere i at arbejde frit indenfor mange områder, hvor EU-lande på grund af vores udviklingsniveau ellers kunne være i front. Eksempler på dette kan være kunstig intelligens og bioteknologi. EU’s forskningsprogrammer er kendetegnet ved en tung bureaukratisk byrde og en høj grad af politisk styring, hvorfor forskere i høj grad må tilpasse sig konkrete temaer i stedet for, at forskningen er drevet af faglig nysgerrighed. Hvis man for alvor vil styrke europæisk konkurrencedygtighed indenfor forskning, kræver det, at man fra dansk side arbejder for mere fleksibel og risikovillig EU-regulering - og mest essentielt - har tiltro til at de dygtige forskere såvel som de iværksættere, som vi har indenfor de konkrete områder, løser opgaven bedre med friheden til at tænke stort. Derfor mener vi i Venstres Ungdom, at EU skal styrke samarbejdet mellem forskning, erhvervsliv og uddannelse og sikre, at der bliver investeret i fremtidens idéer med øje for princippet om teknologineutralitet. Forskningen er nemlig ikke et sted, vi har råd til at spare. EU’s forskningsbudget har stået stille i for mange år, (9) og det underminerer vores mulighed for at føre an i teknologisk udvikling, sundhed, klima og forsvar. Forskning er ikke bare teori – det er fremtidens løsninger. Og det er der, vi skal lægge kræfterne. V E N S T R E S U N G D O M - F R E M T I D E N S E U 22 I dag kan alt fra studerende og faglærte til elever og lærlinge igennem Erasmus+ komme på udveksling i EU og andre udvalgte lande. Udover at se godt ud på CV´et, så handler udvekslingen også om en styrkelse af de europæiske borgeres kompetencer, men hvorfor skal denne udvikling som udgangspunkt stoppe ved Europas grænser? Måske du kender vendingen: ”The US innovates, China replicates, and the EU regulates”. Arbejdsmarkedet i dag og i fremtiden er og forbliver globalt. På samme tid er der efterhånden ingen tvivl om, at EU´s konkurrenceevne og position i det internationale samfund er svækket, hvoraf manglen på innovation er høj. Hvis vi i EU vil med i konkurrencen om at være den bedste udbyder af fx teknologiske løsninger, så er vi derfor også nødt til at få bedre adgang til topmiljøerne inden for forskning og innovation, og dem finder vi desværre lige nu i højere grad i USA og Kina end i EU. Et udvidet Erasmus+ vil give elever, lærlinge og studerende adgang til miljøer, hvor vi kan lære af verdens førende eksperter og få ny viden og erfaringer, som vi kan bringe med hjem til Europa. Det er en oplagt investering i vores fremtid, som ikke kun vil gavne vores viden, men som også vil signalere dialog og samarbejde i en tid, hvor det er vigtigere end nogensinde før. Det er en af EU´s kerneværdier at fremme forståelse og samarbejde mellem nationer på tværs af grænser. Det internationale samfund er komplekst, og fremtiden har brug for unge, som forstår verden omkring sig, og som er klar til at tage ansvar for Europas fremtid. De siddende politikere skal give unge mulighed herfor. V E N S T R E S U N G D O M - F R E M T I D E N S E U 23 (5) https://europa.eu/youreurope/business/human-resources/types-employment- arrangements/teenage-workers/index_da.htm (6) https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2021/1049 (7) https://at.dk/regler/bekendtgoerelser/unges-arbejde-1049-sam/ (8) https://www.businessinsider.com/europe-innovation-mario-draghi-rival-us-china-tech- superpower-2024-9?utm_source=chatgpt.com (9) https://sciencebusiness.net/news/eu-gears-ambitious-budget-review-2023 UDVIDELSE AF ERASMUS BEMÆRKNINGER Afrundende Dette er Venstres Ungdoms visioner for fremtidens Europa, og vi håber, at der vil blive arbejdet med forslagene og visionerne, når Danmark inden længe overtager EU- formandskabet. Det handler nemlig om at sikre et Europa præget af frihed, fremdrift og fremsynethed. LANDFORMAND, VENSTRES UNGDOM TAK FORDI DU LÆSTE MED! ## https://vu.dk/wp-content/uploads/Uddannelsesudspil_vudk.pdf UDDANNELSESUDSPIL Til Venstre fra Venstres Ungdom Skrevet af: Jens Paaske, Landsformand for Venstres Ungdom Josefine Paaske, Politisk Udvalgsformand for Venstres Ungdom Søren Nørgaard, Uddannelsesordfører for Venstres Ungdom Design: Sofie Ellegaard, Aktivitets- og Kampagneudvalgsformand for Venstres Ungdom Korrektur: Alexander Foged, Webredaktør for Venstres Ungdom Kære læser, Venstres Ungdom præsenterer hermed vores uddannelsesudspil, som rummer tre konkrete liberale forbedringer til Regeringens allerede fremlagte udspil på området. For i Venstres Ungdom anser vi det for vores fineste opgave at sørge for, at Venstre og Regeringen leverer mest mulig liberal politik til gavn for danskerne i alle aldre. Dette udspil har dog fokus på de unge og deres uddannelser, hvor det for os handler om at sikre, at unge mennesker tager mest muligt ansvar for deres færd gennem uddannelsessystemet, og at uddannelse og dannelse foregår på de unges præmisser. Det handler om at sikre, at unge vælger en uddannelse, som de både synes, er spændende, og som vil føre til beskæftigelse, når det sidste kapitel af universitetsbøgerne er læst. Derfor skal SU’en på kandidaten gøres lånebaseret. Det handler om at skabe rammerne for, at alle unge får støtte og vejledning til at træffe det uddannelsesvalg, som er det rette for den enkelte, og ikke det som er det rette for dennes venner og forældre. Derfor skal alle unge tilbydes individuel studievejledning. Og så handler det om at sørge for, at alle unge får mest muligt ud af undervisningen. Derfor skal vi indføre muligheden for at niveauinddele undervisningen permanent, hvis den enkelte skole ønsker dette. Alle disse visioner kan du læse mere om i dette udspil. God læselyst! FORORD INDHOLD LÅNEBASERET SU PÅ KANDIDATEN INDIVIDUEL VEJLEDNING NIVEAUINDDELING LÅNEBASERET SU PÅ KANDIDATEN SU er den eneste offentlige ydelse, som giver til akademikerfamilier, og dem der har mest senere i deres liv. Unge på en kandidatuddannelse har udsigt til at få de højeste indkomster hen over et arbejdsliv. Hvis man udregner gennemsnitslønnen efter ti år fra dimittenderne på de 30 kandidatuddannelser fra Københavns Universitet, som giver den højeste løn, så ligger månedslønnen på lidt over 54.000 kr. (1). Det er en årsløn på over 650.000 kr. Sammenligner man det med gennemsnittet for de fem største håndværksfag: murer, elektriker, maler, tømrer og VVS’er ligger de tal på hhv. 36.000 kr. og 432.000 kr. (2). Efter 40 år på arbejdsmarkedet uden at korrigere for lønstigninger og andet så vil kandidaten have tjent lidt over 26 millioner, mens håndværkeren vil have tjent 17,2 millioner. Det er en difference på knap 10 millioner kroner! Med den form for lønninger ville det ubetinget være mest retfærdigt, at de studerende på kandidatuddannelserne betalte deres egen SU. Med en sats på 6.820 kr. før skat (3) ville det betyde et lån på beskedne 163.680 kr. for en toårig kandidat, som er særdeles overkommeligt at betale tilbage. Nina Schmidts reformkommission ”Nye Reformveje 1” (2022) udtaler om for meget SU: ”Men et højt niveau af SU-stipendier kan også føre til, at nogle unge tager mere uddannelse, end hvad der er optimalt for samfundet og den unge selv. Eller at den unge i højere grad vælger uddannelser, som måske er interessante for den unge her og nu, men som på længere sigt har dårlige beskæftigelsesudsigter” (4). Det betyder, at når vi giver for meget SU, så mister de unge det økonomiske incitament til at overveje, om deres uddannelse leder til beskæftigelse. Med en årlig udgift til de omkring 62.000 kandidatstuderendes SU på over fem milliarder er det anseelige mængder ressourcer, som vi bruger på at forsørge unge. Det er faktisk mere, end vi bruger på at uddanne dem. Det er en forkert prioritering af midlerne til vores videregående uddannelser. Lad os i stedet investere pengene i bedre universitetsuddannelser. Vi bruger pengene på at forsørge den del af befolkningen, som både kommer til at tjene mest, men som også i forvejen kommer fra de mest bemidlede hjem. Derfor er skrønen om SU som sikring for den sociale mobilitet ikke retfærdiggjort. Som reformkommissionen også tydeliggør, så er der i dansk sammenhæng ingen evidens for, at SU øger den sociale mobilitet. Danmark har verdens højeste SU, og i Sverige har en ændring af SU’en ikke haft konsekvenser for den sociale mobilitet. Det betyder, at reformkommissionen og Venstres Ungdom anbefaler at omlægge SU på kandidaten til en lånebaseret model. HENVISNINGER (1) https://uniavisen.dk/komplet-liste-gennemsnitsloen-for-faerdiguddannede-fra-koebenhavns- universitet/ (2) https://www.bygge-magasinet.dk/loen-som-haandvaerker/ (3) https://su.dk/satser/videregaaende-uddannelser-satser-for-su-til-udeboende (4) https://reformkommissionen.dk/udgivelser/nye-reformveje-1/ Unge i dag er mere i tvivl om deres uddannelsesvalg end nogensinde før. Frafaldet på diverse uddannelser og især erhvervsuddannelserne stiger, og det er uholdbart for både skolerne og eleverne, men i sidste ende også samfundet. Hvis vi vil have vendt den udvikling, så kræver det, at vi giver alle unge mulighed for individuel uddannelsesvejledning. Ud over det så fortjener de også at få en bredere uddannelsesvejledning med mulighed for at snakke med folk med alle mulige forskellige former for uddannelse, så det i højere grad bliver en håndværker, der fortæller om livet som håndværker. Det kommer til at give de unge en bredere og bedre forståelse for deres muligheder samt mere tryghed i deres valg. Man kan med fordel også invitere elevernes forældre med til samtalen, så de får indblik i, hvad deres unge mennesker er interesserede i. Det er også en nødvendighed, eftersom to ud af tre unge i nogen eller høj grad lader deres uddannelsesvalg påvirke af deres forældre (1). Det er kun hver femte, som føler, at de i høj grad er blevet sikre i deres valg efter et brobygningsforløb, og derfor skylder vi de unge, at de alle har mulighed for at snakke med en uddannelsesvejleder, inden de træffer deres uddannelsesvalg. HENVISNINGER (1) https://dea.nu/publikationer/analyseprojekt-hvad-driver-de-unges-uddannelsesvalg/ INDIVIDUEL VEJLEDNING I folkeskoleloven står der, at man må bruge holdinddeling som et redskab i undervisningen. Dog må man ikke bruge det til at niveauinddele eleverne permanent. Det mener vi, er en helt grundlæggende fejl i vores uddannelsessystem, da uddannelsessystemets vigtigste opgave er at sikre alle unge mennesker de bedst mulige læringsbetingelser. Og fra forskningens side er der belæg for, at niveauinddeling virker. Et forskningsprojekt fra 2021 viser, at eleverne på niveauinddelte hold både havde højere motivation for læring, de fik mere ud af undervisningen og de var mere trygge på deres hold, netop fordi de i højere grad var sammen med andre elever på deres eget niveau (1). Man oplevede, at de svageste blev løftet i højere grad, samt at de stærkeste fik mere ud af undervisningen på hver deres hold, end de gjorde på de blandede hold. I 2019 beskrev en artikel i folkeskolen.dk (2), hvordan man på Skansevejens Skole i Nørresundby har haft niveauinddeling i en 3. klasse, og hvordan de har haft succes med det, fordi man netop kan se, at det har løftet de svagere elever og udfordret de stærke. Det bekræfter os i, at der er masser af potentiale i at fortsætte ned ad denne vej, fordi det giver værdi for børnene. Vi mener også, at det kan give værdi for lærerne, da de ville kunne tilrettelægge deres undervisning mere målrettet, når de har et hold, hvor forskellen i elevernes faglige niveau er markant reduceret. HENVISNINGER (1) Aalborg Universitet (2021) ”Niveaudeling i skolen” (2) https://www.folkeskolen.dk/aalborg-kommune-dansk-dansk-mellemtrin/pa-skansevejens- skole-er-niveaudeling-ikke-et-tabu/376796 NIVEAUINDDELING ## https://vu.dk/wp-content/uploads/Udlaendingeudspil.pdf Skrevet af: Jens Paaske Klausen, Landsformand for Venstres Ungdom Josefine Paaske, Politisk Udvalgsformand for Venstres Ungdom Søren Nørgaard, Uddannelsesordfører for Venstres Ungdom Rune Møller Christensen, Klima- og miljøordfører for Venstres Ungdom Design: Sofie Ellegaard, Aktivitets- og Kampagneudvalgsformand for Venstres Ungdom Korrektur: Alexander Foged, Webredaktør for Venstres Ungdom Danmark er et af de mest tillidsbaserede og frie samfund i verden. Årsagen til dette skal ikke findes i skrøner om den socialdemokratiske velfærdsstat, men snarere i den ånd og samhørighed der opstår, når ansvarsfulde og liberalt sindede borgere med samme demokratiske grundværdier lever sammen. Dette samfund skal vi værne om. Derfor sætter Venstres Ungdom i dette udspil fokus på, at dem som modtager landets fineste gave i form af et statsborgerskab skal dele vestlige og sekulære værdier såsom frihed, demokrati og ligestilling. Samtidig ønsker vi mere proportionalitet i udlændingepolitikken, når det kommer til dem, som gerne vil os, hvorfor beskæftigelseskravet skal ændres, så uddannelse tæller med, og Danmark skal herudover sikre effektiv håndhævelse af handicappedes rettigheder ift. statsborgerskabsprocesser. Slutteligt siger vi kraftigt fra over for dem, som misbruger den danske gæstfrihed og modarbejder vores normer og lovgivning. Her skal vi sikre bedre internationale balancer mellem konventioner og staters skøn, så kriminelle udlændinge ikke overbeskyttes, og vi skal samtidig sikre en fair flygtningepolitik, hvor folk sendes tilbage, når der er forsvarlige forhold i hjemlandet, og hvor færre bevæger sig over middelhavet og i stedet hjælpes i nærområderne, hvor pengene rækker længst. Med disse forslag kan vi skabe en liberal, ansvarlig og realistisk udlændingepolitik, der viser vej, for dem der vil, og siger nej til dem, som ikke her hører til. Jens Paaske Klausen Landsformand, VU FORORD 3 INDHOLD INTERNATIONALT UDSYN 4 VÆRDIER SOM UDGANGSPUNKT FOR STATSBORGERSKAB Side 5-6 ÆNDRING AF BESKÆFTIGELSESKRAVET OG OVERHOLDELSE AF HANDICAPKONVENTIONEN Side 7-8 Side 9-10 VÆRDIER SOM UDGANGSPUNKT FOR STATSBORGERSKAB I Venstres Ungdom har vi et liberalt verdenssyn og abonnerer derfor på det liberale demokrati med liberale frihedsrettigheder som ytringsfrihed, religionsfrihed og privat ejendomsret. ’Demokrati’ betyder ’folkets styre’, og det danske demokrati er derfor kun liberalt, så længe det danske folk er liberalt sindede. Derfor er det også af afgørende betydning for bevarelsen af vores demokratiske samfund, at udlændinge, der får tildelt dansk statsborgerskab og dermed bliver en del af folkestyret, bakker op om de liberale frihedsrettigheder. Udlændingedebatten har i lang tid hovedsageligt handlet om indvandrere og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet og fraværet af kriminel aktivitet. Disse objektive krav er vigtige parametre for at måle integration, men vi kan ikke negligere de værdimæssige kriterier. Ønsker man at blive en del af det danske fællesskab, så må man også dele de danske og demokratiske værdier. Afviser man et håndtryk, fordi afsenderen er kvinde, synes man, at homoseksualitet skal ulovliggøres og straffes, eller mener man, at jøder skal forfølges og chikaneres, så hører man ikke til i Danmark og skal ikke kunne modtage et dansk statsborgerskab, uanset hvor godt man så måtte udmærke sig på de objektive kriterier såsom uddannelse og arbejde. I Venstres Ungdom mener vi derfor, at vi bør nytænke udlændingedebatten. For selvom man bidrager til samfundet, når man tager på arbejde eller passer sin uddannelse, så er man ikke velintegreret, hvis man bruger sine demokratiske rettigheder til at bekæmpe det liberale demokrati. Af den grund skal vi modernisere succeskriterierne for integration, så vi systematisk nægter at give dansk indfødsret til personer, der er modstandere af værdier som ligestilling og ytringsfrihed. 5 Det er en nødvendighed for opretholdelsen af Danmarks liberale demokrati. At få statsborgerskab er ikke en ret, men en stor gave som kun bør gives til dem, der har udvist vilje til at bidrage til vores samfund og abonnerer på Danmarks grundlæggende værdier om frihed, demokrati og tolerance. Derfor mener vi i Venstres Ungdom, at man bør vurdere ansøgerne til statsborgerskab og deres holdninger ud fra ovennævnte værdimæssige kriterier, så vi sikrer, at dem, som får tildelt den fineste gave fra den danske stat, i sandhed har Danmark i hjertet og ikke lever ud fra et totalitært og samfundsundergravende livssyn. Vi mener derfor også, at det er fuldstændig afgørende, at man kan give en kvinde hånden ved en grundlovsceremoni, og vi mener, at dette burde cementeres ved lovgivning. 6 Statsborgerskab skal være svært og gerne umuligt at få, for dem som ikke vil Danmark og vores værdier, men det skal være lettere at få, for dem som gerne vil os. Der skal ikke bare være regler for at være regler - reglerne skal give mening. Det betyder også, at når vi ændrer i reglerne for statsborgerskab og anerkender, at ens værdisæt er en vigtig del af det at blive borger i Danmark, så bør vi også se på at ændre de regler, som der eksisterer i dag, og som er disproportionale og unødigt begrænsende. I dag opfordrer de nuværende regler indirekte unge ikke-statsborgere til at lade være med at tage sig en uddannelse, da det så vil tage dem væsentligt længere tid at kunne blive statsborger som følge af beskæftigelseskravet. Grundet beskæftigelseskravet er lovgivningen skruet sådan sammen, at man skal have arbejdet mindst 30 timer om ugen i 3,5 ud af 4 år, før man kan søge om permanent opholdstilladelse og dernæst dansk statsborgerskab. Og her tæller uddannelse ikke med som arbejde. Man kan søge dispensation fra dette, men man skal være under 22 år, mens man søger og være indrejst til Danmark, inden man blev 8 år. Så når unge ikke-statsborgere vælger at tage en uddannelse, så går der endnu længere tid, før de officielt kan kalde sig danskere, hvis de ikke kan søge dispensation. Denne regel er en unødig hæmsko, og uddannelse bør tælle med fremadrettet. Derudover skal vi behandle handicappede med respekt, også når det kommer til statsborgerskab. Derfor skal regeringen og Folketingets Indfødsretsudvalg sikre, at Handicapkonventionen overholdes, så ansøgere om statsborgerskab kan få dispensation, hvis de har en funktionsnedsættelse, som forhindrer, at de kan opfylde et eller flere af ÆNDRING AF BESKÆFTIGELSESKRAVET OG OVERHOLDELSE AF HANDICAPKONVENTIONEN 7 de almindelige krav til statsborgerskab [1]. Der har nemlig været eksempler på, at konventionen er blevet brudt på disse områder [2], og at det endda er sket over flere omgange [3]. Her mener Venstres Ungdom, at man skal stramme op og levere en mere human behandling af handicappede ansøgere [1] https://menneskeret.dk/status/statsborgerskab-statsloeshed [2] https://www.information.dk/indland/2023/02/ekspert-nye-tal-tyder-paa-folketinget-bryder- handicapkonventionen [3] https://www.information.dk/indland/2017/12/nye-oplysninger-tyder-paa-folketinget-systematisk- bryder-handicapkonventionen 8 I Venstres Ungdom mener vi, at vi skal værne om den internationale retsorden og konventionerne, men samtidig sikre at medlemsstaterne ikke begrænses uforholdsmæssigt i at beskytte egne borgere mod kriminelle udlændinge. Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol skal fokusere på graverende og substantielle menneskerettighedskrænkelser [4] og overlade medlemsstaterne og disses domstole en bred skønsmargin. Dette er domstolens kerneopgave, og denne tilgang er fundamentet for, at der i fremtiden fortsat skal være folkelig og politisk opbakning til retsinstansen, da der i dag er mange borgere og medlemsstater, som ikke kan forstå, hvorfor det ikke er lettere at udvise voldtægtsforbrydere, drabsmænd og andre personer, som intet har at gøre i Danmark eller i Europa. Vi har i VU ganske stor respekt for EMD som juridisk instans og den internationale retsorden, da vi altid vil værne om individets grundlæggende rettigheder. Men vi er også nødt til at se i øjnene, at EMD blander sig i for mange ting og udvider sit anvendelsesområde til for mange forhold [5], som ikke er egentlige menneskerettighedskrænkelser i den forstand, som ordet generelt ville opfattes som, og derfor er det vigtigt, at konventionerne og domstolens praksis i højere grad tager bestik af ”present day conditions” i sin praksis. På denne måde kan vi beskytte borgerne mod egentlige menneskerettighedskrænkelser og statslige overgreb og beskytte Danmark mod folk, der aldrig skulle have været lukket ind, såsom voldtægtsforbrydere, drabsmænd og svindlere. INTERNATIONALT UDSYN 9 Slutteligt er det vigtigt, at Danmark tager et globalt ansvar, når det kommer til verdens flygtninge. Men løsningerne og tilgangene skal være afbalancerede og varetage et berettiget hensyn til Danmark som land og folk. Derfor skal flygtninge som udgangspunkt hjælpes i nærområderne, og får man asyl i Danmark, så skal man vende hjem til sit hjemland, når det er forsvarligt, og genopbygge dette. Sådan er reglerne, og sådan skal de fortsætte med at være. Ellers kan vi ikke hjælpe nye flygtninge med beskyttelsesbehov. Mest hensigtsmæssigt er det dog, at flygtninge hjælpes tættere på deres hjemland, og vi må erkende, at asylsystemet igennem mange år er brudt sammen resulterende i, at menneskesmuglere tjener penge på at sejle udsatte mennesker over middelhavet, hvor de risikerer at drukne på vejen. Dette nedbrud afhjælpes indledningsvist ved EU’s nye asyl- og migrationspagt, men aftalen er ikke ufejlbarlig. Venstres Ungdom ønsker derfor, at der ydermere oprettes sikre modtagercentre i tredjeland, og vi ønsker, at EU spiller en aktiv rolle i oprettelsen af disse, da det kan synes vanskeligt for nationalstater at løse globale udfordringer alene og på egen hånd. EU skal derfor tage et større ansvar på denne front og i tillæg hertil styrke sine ydre grænser markant. Sådan sikres et mere retfærdigt og humant asylsystem. [5] https://www.kristeligt-dagblad.dk/debat/direktoer-det-bedste-forsvar-menneskerettigheder-er- fokusere-paa-det-vaesentligste [4] https://www.berlingske.dk/opinion/kronik-international-domstol-tager-magten? gaa_at=eafs&gaa_n=AVINqTwzSZCgGx6qi7XIf7_fjgRV51HDH1SArZA_mzEivdIHGrMZ_DNKHPthBnLh8gw%3D &gaa_ts=67864adc&gaa_sig=PCaS5SarfxL9mwMK9Ibrr0Ygb2tI_PqCS- kcIAb6U4Rr90JtezYgAr_MtV5SbjSwHimAeODzLMfUimQDwHcx6g%3D%3D 10 ## https://vu.dk/wp-content/uploads/VAeRDIG-BARNDOM-1.pdf VÆRDIG BARNDOM Alle har ret til en Et socialpolitisk udspil fra Venstres Ungdom Udarbejdet af: Maria Ladegaard, landsformand, Venstres Ungdom Emil Nørrevang, retsordfører, Venstres Ungdom Grafik og opsætning: Maria Ladegaard Korrektur: Alexander Foged FORORD Med vores liberale udgangspunkt er samfundets svageste en hjertesag. Vi tilslutter os, at “et samfund skal kendes på, hvordan det behandler sine svageste”. Vi er ikke imponerede over det sikkerhedsnet, vi som samfund har spændt ud under børn og unge, der har brug for social støtte, og vi er slet ikke tilfredse med konsekvenserne; hvordan de klarer sig resten af livet. At vokse op i Danmark skal være trygt. Opvæksten bør være præget af omsorg, og den enkeltes helbred og udvikling skal sikres. Det er ikke alle børn i Danmark, som er født med forudsætningerne for en god opvækst. Derfor er vi som samfund ansvarlige for at yde den sociale støtte, der skaber de bedste forudsætninger for den enkelte. Opgjort pr. 31. december 2020 modtog 50.100 børn og unge mindst én social støtteforanstaltning fra kommunen, og i samme år var 13.500 anbragt uden for hjemmet [1]. Blandt tidligere udsatte børn har omtrent halvdelen ingen anden uddannelse end folkeskolen, andelen der har fået en fængselsdom, og andelen i stof- og alkoholbehandling er markant højere for tidligere udsatte børn i forhold til ikke- udsatte, og erhvervsindkomsten er i gennemsnit kun halvt så høj for tidligere udsatte børn, end for personer der ikke modtog støtteforanstaltninger som børn eller unge [2]. Når børn og unge vokser op som en del af systemet, er det afgørende, at der er klare rammer. Det gælder særligt for, hvilke voksne der repræsenterer systemet; dem, der træffer afgørelser, og hvilke voksne der tager sig af barnet eller den unge, og yder omsorg. Alle børn og unge har ret til en retfærdig behandling i systemet, men de bør også have ret til almindelig menneskelig omsorg og gode tillidsfulde relationer til voksne. Det er dog vigtigt, at disse roller ikke blandes sammen, for en professionel voksens rolle kan ikke være begge dele. Vores tilgang til børne- og ungeområdet er rettighedsbaseret. Vi tror, at den bedste vej til at sikre børn og unge et sikkerhedsnet er gennem rettigheder, ikke vurderinger i metermål. Dertil kommer, at kontinuitet i sagsbehandlere og andre professionelle voksne er af afgørende betydning. Alle børn har ret til en værdig barndom, og det er en kamp, vi som liberale bør være bannerfører for. For os handler det om at skabe frihed gennem muligheder og meningsfulde liv for alle danske børn og unge, uanset hvem deres forældre er. 1: https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/nyt/NytHtml?cid=31885 2: https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/Analyser/visanalyse?cid=30725 Indholdsfortegnelse 1 Ret til efterværn 2 Oprettelse af børne- og ungekrisecenter i hver region 3 Ret til ophold på krisecenter op til 48 timer uden samtykke fra værge 4 Autorisation af socialrådgivere 5 Krav om faglig relevant uddannelse på sikrede- og delvist sikrede døgninstitutioner 1. Ret til efterværn Efterværn skal være en rettighed for tidligere anbragte unge til og med 25 år Efterværn bør kunne bevilliges til og med 30 år, såfremt den nu voksne ikke lever op til et eller flere af følgende parametre: En fast bopæl Et sundt netværk Er i beskæftigelse (job eller uddannelse) Når de unge fylder 18 år, ophører anbringelsen. Bliver de ikke tilbudt efterværn, skal de klare sig selv. I dag kan efterværn blive givet, indtil den unge fylder 22. Cirka halvdelen af anbragte unge får efterværn. Formålet med efterværn er at skabe grobund for en god overgang til voksenlivet. Det kan være støtte til at komme i uddannelse, job eller finde et sted at bo. En forudsætning for at få bevilget efterværn er, at der er udsigt til en positiv udvikling i perioden med efterværn. Derfor er det især unge, der klarer sig forholdsvist godt og er mindre sårbare end andre anbragte, som får tilbudt efterværn. Det er unge, som er i uddannelse eller beskæftigelse, og som ikke har en psykiatrisk diagnose [3]. Det er et grundlæggende problem, at de svageste unge efterlades af systemet, så snart de fylder 18 år. At de bliver myndige, fratager i vores optik ikke systemet fra at have et ansvar for at understøtte, at de kan skabe et godt liv for sig selv. Derfor mener vi, at: 3: https://www.vive.dk/da/temaer/anbragte-boern-i-danmark/eftervaern/ 2. Oprettelse af børne- og ungekrisecenter i hver region Der skal oprettes børne- og unge krisecentre i alle regioner, alternativt et i hver landsdel, med varig finansiering fra staten Krisecentrene skal drives privat i samarbejde med civilsamfundet for at skabe de bedste forudsætninger for, at barnet/den unge mødes med omsorg, bliver bekendt med sine rettigheder og bliver guidet i mødet og/eller den løbende kontakt med systemet Joannahuset bør ifm. finansloven 2023 overgå fra midlertidig bevilling til fast finansiering Erfaringerne fra Joannahuset bør inddrages ifm. oprettelse af flere børne- og unge krisecentre De børn og unge, der vokser op med vold, misbrug og andre former for omsorgssvigt derhjemme, skal have de bedst mulige forudsætninger for at få den hjælp, de har brug for. Derfor mener vi, at børn og unge, på lige fod med voksne kvinder og mænd, bør have muligheden for at tage på krisecenter. Her kan de få omsorg, rådgivning og husly. Dette med henblik på en anbringelse eller anden form for støtte. Vi ønsker en model, hvor staten afsætter midler og udformer nogle overordnede rammer, således at der oprettes børnekrisecentre i alle regioner i Danmark. Behovet for krisecentre målrettet børn og unge er nemlig ikke til at tage fejl af, og derfor bør muligheden for at tage på krisecenter naturligvis være den samme for alle børn og unge, uanset hvor i landet de bor. Derfor mener vi, at: 3. Ret til ophold på krisecenter op til 48 timer uden samtykke fra værge Alle børn og unge skal have retten til at opholde sig på et krisecenter i op til 48 timer uden samtykke fra værge, dog med krav om livstegn til værgen De børn og unge, der henvender sig på børne- og ungekrisecentre, skal have muligheden for at være anonyme Kommunerne skal pålægges, at alle henvendelser fra børne- og ungekrisecentre skal betragtes som akutsager, samt at der handles derefter Når børn og unge vælger at søge hjælp, f.eks. ved at henvende sig ved et krisecenter, (på nuværende tidspunkt Joannahuset, som er det eneste børne- og ungekrisecenter i Danmark) er det som oftest, fordi de flygter fra noget derhjemme. Da vi gerne vil anerkende børn og unge, som ikke rækker ud efter hjælp, uden at der er et grundlag for det, ønsker vi at give børn og unge retten til at opholde sig anonymt på et krisecenter i op til 48 timer uden samtykke fra værge. Det ønsker vi først og fremmest, fordi vi mener, at børns rettigheder bør komme først, men også fordi der ikke er nogen grund til, at forældre, der udsætter deres børn for f.eks. vold, misbrug, seksuelle overgreb eller social kontrol, bør have muligheden for at modsætte sig, at deres børn får en pause fra omsorgssvigtet. Denne ret er i øvrigt en anbefaling, som Joannahuset også står bag. Derfor mener vi, at: Socialrådgivere skal underlægges lov om autorisation, så de kan stilles til ansvar for grove pligtforsømmelse og overtrædelser af lovgivningen For at kunne arbejde som socialrådgiver på alle socialrådgiverens fagområder bør det være et krav, at man er uddannet og har sin autorisation i behold Sanktionerne, inspireret af Finland, kan være: Anmærkning og vejledning Skriftlig advarsel Begrænsning af retten til at udøve Fratagelse af autorisation og retten til at udøve De enkelte byråd bør fastsætte et maksimalt antal sager pr. socialrådgiver for at sikre, at der politisk stås på mål for sagsbehandlingen Kontinuitet i sagsbehandlingen bør have en højere prioritet. Det ved at kommunerne måles på, hvor mange gange børn og unge skifter socialrådgiver For at understøtte et løft af socialrådgivernes professionelle tyngde ønsker vi at pålægge dem samme ansvar som andre myndighedspersoner, f.eks. læger. Samtidig ønsker vi, at det skal være muligt at stille en socialrådgiver til ansvar for grov pligtforsømmelse og overtrædelser af lovgivningen. En beslutning truffet af en socialrådgiver kan have store og meget vidtrækkende konsekvenser for børn eller unge, og det skal en autorisation være med til at afspejle. Samtidig giver det socialrådgiverne bedre forudsætninger for at stå imod ledelsesmæssigt pres og besparelser. En autorisation giver mulighed for at sanktionere socialrådgivere, som ikke lever op til det vigtige ansvar. Konkret foreslår vi en model, som er i tråd med den, man har i Finland [4], så vi sikrer, at den enkelte borger får den rette hjælp i rette tid. Derfor mener vi, at: Samt supplerende, at: 4. Autorisation af socialrådgivere 4: https://socialraadgiverne.dk/faglig-artikel/autorisation-europaeisk-overblik/ Der skal være en målsætning om, at alt personalet på sikrede- og delvist sikrede døgninstitutioner med ansvar for børn og unge har en faglig relevant uddannelse Kravet kan af hensyn til rekrutteringsudfordringer sættes lavere end 100%, dog med øje for hvilke børn og unge der bor på den pågældende institution og altid med godkendelse fra Socialtilsynet Der skal oprettes en “pædagogisk overbygning”, så medarbejdere og potentielle medarbejdere uden faglig relevant uddannelse kan opkvalificeres For at sikre anbragte børn og unge de bedst mulige forudsætninger for et godt voksenliv mener vi, at de unge bedst er tjent med, at deres omsorgspersoner har en faglig relevant uddannelse. Tal fra Københavns Kommune viser, at andelen af medarbejdere uden faglig relevant uddannelse på anbringelsessteder, drevet af Københavns Kommune, er over 50,15 %. Specifikt på sikrede- og delvist sikrede døgninstitutioner er tallet 60,94 %. Anbragte børn og unge skal ikke mødes af dørmænd og fængselsbetjente, men af pædagogisk uddannet personale, der ikke kun agerer system, men som kan drage omsorg, understøtte barnets udvikling og være med til at skabe nogle trygge rammer på institutionerne. Når børn og unge bor på sikrede- og delvist sikrede døgninstitutioner, er institutionerne deres hjem. Selvom systemet ikke kan drage den omsorg, vi mener, er nødvendig for børn og unges opvækst og udvikling, bør man som minimum kunne sikre, at det personale, der er ansat til at tage vare på dem i det, der er deres hjem for længere- eller kortere perioder, har en relevant pædagogisk uddannelse. Vi mener, at de unge, der har det allersværest, skal mødes af omsorg i trygge rammer, og det bedst sker, når personalet på institutionerne er uddannet. Derfor mener vi, at: 5. Krav om faglig relevant uddannelse på sikrede- og delvist sikrede døgninstitutioner ## https://vu.dk/wp-content/uploads/Venstre-ogsa%C2%B0-for-de-unge-2.pdf Venstre - også for de unge? Et udspil til mødet mellem forretningudvalgene i Venstre og Venstres Ungdom 2022 Indhold 3 .................. 4 .................. 5 .................. 6 .................. Introduktion Unge skal selv bestemme hvor de vil gå i gymnasiet Unge skal kunne dygtiggøre sig under studiet Unge skal ikke være evighedslejere Den sidste halvanden måned, siden 1. december 2021, har der på Venstres Facebook-profil været 6 opslag om modregning i folkepensionen. Samtidig ved vi fra data indhentet af Venstre reklamebureau, at der blandt unge i alderen 18-25 er et kæmpe potentiale på 383.548 potentielle Venstre-vælgere. De er unge, studerende i de store byer, og 99% af dem er enig i, at det skal kunne betale sig at arbejde. Når Jakob Ellemann-Jensen på Landsmødet siger, at ”vi bliver nødt til at fortsætte med at reformere og udvikle Danmark, så flere bidrager til vores fællesskab ved at arbejde. Så flere får mulighed for at blive herre i eget hus”, er der fra Venstres Ungdom en forventning om, at det også gælder de unge. Ældre skal naturligvis have frit valg, men det skal unge mennesker, der skal vælge gymnasium også. Det skal kunne betale at arbejde hårdt og lægge en ekstra indsats. Det bør også gælde for unge der studerer imens, og så er der flere der skal være herre i eget hus – hvis det også skal gøre sig gældende for vores generation, kræver det en boligpolitik, der tilgodeser de forhold, der gør sig gældende i dag. Ydermere, er vi i Venstres Ungdom af den overbevisning, at alle rabatter, fradragsordninger og tilskud der gælder folkepensionister, også bør gælde for SU-modtagere. Det er et princip, der med fordel kan finansieres ved at skære i omfanget. Herunder er vores bud på ny Venstre-politik målrettet tre unge målgrupper: gymnasieeleverne (15-20 år), de studerende (20-25 år) og de færdiguddannede (25-30 år). God læselyst. På vegne af Venstres Ungdom, Maria Ladegaard, Landsformand Introduktion 19. januar 2022 Unge skal selv bestemme hvor de vil gå i gymnasiet Nedlægge de regionale fordelingsudvalg, så alle unge frit kan søge gymnasium i hele landet Styrke udkantstilskuddet, så uddannelsesinstitutionerne i udkantsområderne kan konkurrere på f.eks. dygtige lærere, lækrere lokaler, gode materialer eller andet Indføre et klassegrundtilskud på op til 1/2 af det nuværende undervisningstaxameter, for at holde hånden under klasserne. En elev, der falder fra, giver skolen et gennemsnitligt indtægtstab, men marginale omkostningsbesparelser, da omkostningen primært ligger på klassen/holdet At vælge uddannelse efter folkeskolen, er for mange unge den første store beslutning de skal træffe. Selvom det er en stor beslutning, er vi i Venstres Ungdom af den overbevisning, at de unge skal have frit valg. De ved bedst selv, og der kan være mange forskellige begrundelser for det ene eller det andet valg. Sociale som faglige. Derfor er vi også imod regeringens aftale om tvangsfordeling af elever på gymnasier, og ønsker at gå i den modsatte grøft: et reelt frit gymnasievalg for alle. Samtidig skal unge i udkantskommuner have mulighed for et reelt valg af uddannelse, fremfor de facto at blive tvunget på den nærmeste uddannelsesinstitution, uanset hvilken det måtte være. For at give de unge et frit gymnasievalg, foreslår vi at: Samt for at mindske konsekvenserne for de lukningstruede gymnasier, at: Derudover kunne det være værd at undersøge, hvorfor der er ikke godkendt nye kostafdelinger på de almene gymnasier, siden staten overtog gymnasierne fra amterne i 2007. Disse tilbud kan understøtte et friere valg for unge i udkantsområderne. 4 Unge skal kunne dygtig- gøre sig under studiet Fribeløbet fjernes for alle studerende, der læser deres uddannelse på normeret tid Studerende, der tjener mere end fribeløbet, kan indsætte et beløb på en særlig studie- opsparingskonto, svarende til aktiesparekontoen, uden at blive modregnet i SU At arbejde ved siden af studiet, er dels for mange en forudsætning for at kunne være bosat tæt på sit universitet, og dels en mulighed for at dygtiggøre sig, og for at afprøve teori i praksis, mens man læser. I en analyse fra december 2019 konkluderer DI [1], at studiejob øger sandsynligheden for at få et job efter endt uddannelse. Analysen viser også, at jo flere timer den studerende har arbejdet, jo større er sandsynligheden for at være i job et år efter uddannelsens afslutning. Blandt de studerende, som har arbejdet 5-10 timer eller 10-15 timer om ugen i gennemsnit i de sidste to år inden dimission, er henholdsvis 68 pct. og 80 pct. i arbejde i september måned det følgende år. Det samme gælder for blot 38 pct. af de studerende, som slet ikke har arbejdet i de sidste to år inden dimission. Blandt studerende, der har arbejdet ”mindst 25 timer”, er det 95 pct. Når man modtager SU, er der trods de overbevisende tal ift. jobsikkerheden efter endt studie, med fribeløbet dog en begrænsning på hvor meget man må arbejde ved siden af studiet. En studerende må ved siden af studiet og SU (6.397 kr. pr. måned for skat[2]) tjene 13.876 kr. per måned før skat[3], svarende til kr. 166.512 om året. Udover at begrænse de unges mulighed for at have et vellønnet studiejob, eller et studiejob med mange timer, begrænser det også de unge i at spare op til f.eks. en ejerbolig. For at honorere flid og hårdt arbejde blandt studerende, foreslår vi at: Eller alternativt: [1]: https://www.danskindustri.dk/arkiv/analyser/2020/1/studiejob-oger-sandsynligheden-for-at-komme-hurtigt-i-job-som-nyuddannet/ [2]: https://www.su.dk/su/om-su-til-videregaaende-uddannelser-universitet-journalist-laerer-mv/satser-for-su-til-udeboende-paa-videregaaende-uddannelser/ [3]: https://www.su.dk/su/su-betingelser/saa-meget-maa-du-tjene-fribeloeb/fribeloeb/satser-for-fribeloeb/ 5 Unge skal ikke være evighedslejere Kapitalkravet på fem procent gøres aldersbetinget, således, at det ikke gælder for unge under 35. Bankerne er selv i stand til at kreditvurdere, det behøver de ikke Finanstilsynet til Rentefradraget skal reformeres. For at lægge en dæmper på boligpriserne, skal der sættes et loft over fradraget, der i dag koster statskassen 20 milliarder kr. [5]. Ved renteudgifter over 100.000 kr. til realkreditlån/lån sikret ved pant i fast ejendom, skal man ikke kunne modtage rentefradrag. Omvendt ønsker vi et øget fradrag for de første 100.000 kr. i renteudgifter til realkreditlån Øge procentdelen af boliglånet, der kan optages i realkreditinstitutter for unge under 35, så det bliver muligt at låne f.eks. 90% som realkreditlån I de store byer, hvor langt de fleste jobs ligger, har primært tre grupper mulighed for at købe bolig: akademikerpar, folk der ejer en bolig i forvejen og unge med velhavende forældre/familie. I Venstres Ungdom mener vi, at den enkelte skal belønnes for den indsat de yder, fremfor den familie, du fødes i. I 1981 udgjorde de 25-29-årige 58 procent af de danskere, der købte deres første private bolig. I 2015 var det tal næsten halveret til 28 procent. Blandt de 30-39-årige boede 71 procent i ejerbolig i 1981, i 2015 var andelen faldet til 53 procent [4]. Med reglen om, at man som køber skal stille med 5% af boligens værdi, holder man almindelige unge fra at etablere sig på boligmarkedet. Det er de færreste nyuddannede der har de 150.000 kr. stående på kontoen, som er kravet, hvis man ønsker at købe en toværelses i København, der for nuværende gerne står til 3 millioner kroner. For at gøre boligmarkedet mere tilgængeligt for unge mennesker, foreslår vi at: [4]: Nordea Kredit, 2015 [5]: https://www.econ.ku.dk/Nyheder/Alle_nyheder/politikerne-boer-tage-et-opgoer-med-rentefradraget/ 6